Oversigt (indholdsfortegnelse)
Afsnit I Generelle bestemmelser
Kapitel 1 Anvendelsesområde
Kapitel 2 Definitioner
Afsnit II Tilladelse til virksomheder, godkendelse af vedtægter, delegation til et investeringsforvaltningsselskab og depotselskab, eneret, virksomhedsområde for investeringsforeninger, master-feeder-struktur, specialforeninger og hedgeforeninger samt afdelinger heraf
Kapitel 3 Tilladelse til investeringsforeninger, herunder feederinstitutter, specialforeninger og hedgeforeninger samt afdelinger heraf, og godkendelse af vedtægter m.v.
Kapitel 4 Grænseoverskridende virksomhed
Afsnit III God skik
Kapitel 5 God skik
Afsnit IV Generalforsamling og ledelse m.v.
Kapitel 6 Generalforsamling i investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger
Kapitel 7 Ledelse m.v.
Afsnit V Almindelige bestemmelser
Kapitel 8 Ydelse og optagelse af lån m.v.
Kapitel 9 Investeringsbeviser m.v.
Afsnit VI Årsrapport, revision og anvendelse af årets overskud
Kapitel 10 Årsrapport og revision for investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger
Afsnit VII Prospekter, central investorinformation og oplysninger om andelsklasser
Kapitel 11 Information
Afsnit VIII Indgreb i eller ophør af foreninger m.v.
Kapitel 12 Afvikling af andelsklasser, inddragelse af tilladelse, afvikling af foreninger og afdelinger, likvidation, forenklet afvikling, konkurs, fusion, spaltning, overflytning, statusændring og omdannelse samt ophør af master-feeder- struktur
Afsnit IX Investeringsforeningers anbringelse af midler og likviditet m.v.
Kapitel 13 Instrumentregler for investeringsforeninger
Kapitel 14 Spredningsregler for investeringsforeninger
Afsnit X Specialforeningers anbringelse af midler og likviditet m.v.
Kapitel 15 Placeringsforeninger
Kapitel 16 Hedgeforeningers anbringelse af midler og likviditet m.v.
Afsnit XI Professionelle foreninger, fåmandsforeninger og andre kollektive investeringsforeninger
Kapitel 17 Professionelle foreninger
Kapitel 18 Fåmandsforeninger
Kapitel 19 Fællesregler for professionelle foreninger og fåmandsforeninger
Kapitel 20 Andre kollektive investeringsordninger
Afsnit XII Tilsyn og afgifter m.v.
Kapitel 21 Tilsyn og afgifter m.v.
Kapitel 22 Delegations- og klagebestemmelser
Afsnit XIII Straf, ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.
Kapitel 23 Straffebestemmelser m.v.
Kapitel 24 Registrering og regulering af ikkegodkendte fåmandsforeninger
Kapitel 25 Ikrafttræden, overgangsbestemmelser, ændringer i anden lovgivning, Færøerne og Grønland
Den fulde tekst

Lov om investeringsforeninger m.v.1)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Afsnit I

Generelle bestemmelser

Kapitel 1

Anvendelsesområde

§ 1. Denne lov finder anvendelse på kollektive investeringsordninger, jf. stk. 2-5 og 8, der modtager midler fra en videre kreds eller offentligheden, og foreninger, der ikke modtager midler fra offentligheden, jf. stk. 6 og 7.

Stk. 2. Kapitel 3-14 og 21-23 finder anvendelse på investeringsforeninger, herunder

1) masterinstitutter,

2) feederinstitutter,

3) pengemarkedsforeninger og

4) korte pengemarkedsforeninger.

Stk. 3. Kapitel 3-12, 15 og 21-23 finder anvendelse på specialforeninger, dvs.

1) placeringsforeninger,

2) pengemarkedsforeninger,

3) korte pengemarkedsforeninger og

4) investeringsinstitutforeninger.

Stk. 4. Kapitel 3-12, 16 og 21-23 finder anvendelse på hedgeforeninger.

Stk. 5. Kapitel 4 finder anvendelse på udenlandske investeringsinstitutters markedsføring her i landet og på investeringsforeningers anmeldelse af markedsføring i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, i medfør af Europaparlamentets og Rådets direktiv om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet). Endvidere finder §§ 196, 197, 202-206, 210, 212, 213, 216 og 217 anvendelse på udenlandske investeringsinstitutter.

Stk. 6. Kapitel 17 og 19, §§ 197 og 210-218 samt kapitel 22 og 23 finder anvendelse på professionelle foreninger.

Stk. 7. Kapitel 18, 19 og 21-23 finder anvendelse på godkendte fåmandsforeninger.

Stk. 8. Kapitel 20 og §§ 210, 212 og 221 finder anvendelse på andre kollektive investeringsordninger end de i stk. 2-5 nævnte.

Stk. 9. Kapitel 24 finder anvendelse på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registrering af ikkegodkendte fåmandsforeninger.

§ 2. Loven finder ikke anvendelse på følgende virksomheder:

1) Kapitalselskaber, der er aktieselskaber.

2) Kapitalselskaber, der er anpartsselskaber.

3) Kollektive investeringsordninger, der investerer i aktier eller anparter med henblik på alene eller sammen med andre investorer at erhverve kapitalselskaber, der er aktieselskaber og anpartsselskaber med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse (equityfonde).

4) Kollektive investeringsordninger for ansatte i en virksomhed eller koncern, når de, der placerer midler i den kollektive investeringsordning, skal være ansat i virksomheden eller koncernen.

Stk. 2. Finanstilsynet kan dog træffe beslutning om, at de i stk. 1, nr. 4, nævnte ordninger skal være omfattet af § 1, stk. 2-4 eller stk. 8.

Kapitel 2

Definitioner

§ 3. I denne lov forstås ved:

1) Finansielle instrumenter:

a) Værdipapirer.

b) Pengemarkedsinstrumenter.

c) Andele udstedt af andre foreninger, afdelinger eller investeringsinstitutter.

d) Afledte finansielle instrumenter.

e) Indskud i kreditinstitutter.

2) Værdipapirer:

a) Aktier og andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier.

b) Obligationer og andre former for standardiserede gældsinstrumenter (debt securities).

c) Alle andre omsættelige værdipapirer, der giver ret til at erhverve sådanne værdipapirer ved tegning eller ombytning.

3) Pengemarkedsinstrumenter: Finansielle instrumenter, der normalt handles på pengemarkedet, som er likvide, og som til enhver tid kan værdiansættes, jf. §§ 120 og 121.

4) Udenlandsk investeringsinstitut: Enhver udenlandsk kollektiv investeringsordning, hvis virksomhed svarer til de i § 1, stk. 2-4 og 8, nævnte ordninger.

5) UCITS: Et investeringsinstitut, der har tilladelse i henhold til regler, der gennemfører UCITS-direktivet, og som i medfør af artikel 1, stk. 3, kan oprettes

a) i henhold til aftale som investeringsfonde administreret af administrationsselskaber,

b) som trusts (unit trusts) eller

c) i henhold til vedtægter som investeringsselskaber (i Danmark: investeringsforeninger).

6) Et EU-investeringsinstituts (UCITS') hjemland: Den medlemsstat, hvor investeringsinstituttet har opnået tilladelse i henhold til artikel 5 i UCITS-direktivet.

7) Et EU-investeringsinstituts (UCITS') værtsland: En medlemsstat, som ikke er investeringsinstituttets hjemland, hvor andelene i investeringsinstituttet markedsføres.

8) Investeringsforvaltningsselskab: Et selskab, som har tilladelse som investeringsforvaltningsselskab i henhold til § 10 i lov om finansiel virksomhed.

9) Administrationsselskab: Et selskab, hvis almindelige virksomhed er administration af UCITS.

10) Administrationsselskabs hjemland: Den medlemsstat, hvor administrationsselskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted.

11) Administrationsselskabs værtsland: En medlemsstat, som ikke er administrationsselskabets hjemland, og hvor administrationsselskabet har filial eller præsterer tjenesteydelser.

12) Depotselskab: Et pengeinstitut med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet eller en her i landet beliggende filial af et tilsvarende udenlandsk kreditinstitut med vedtægtsmæssigt hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og depositarer, jf. UCITS-direktivets artikel 2, stk. 1, litra a, for UCITS med hjemsted i andre EU- eller EØS-lande, som har fået overdraget

a) samtlige en forenings eller UCITS’ finansielle aktiver og

b) de opgaver, der fremgår af §§ 106 og 107 i lov om finansiel virksomhed henholdsvis UCITS-direktivets kapitel IV eller kapitel V, afdeling 3.

13) Kreditinstitut: En virksomhed, hvis virksomhed består i fra offentligheden at modtage indlån eller andre midler, som skal tilbagebetales, og at yde lån for egen regning.

14) Modervirksomhed: En virksomhed, som har en eller flere dattervirksomheder.

15) Dattervirksomhed: En virksomhed, som er underlagt bestemmende indflydelse af en modervirksomhed.

16) Koncern: En modervirksomhed og dens dattervirksomheder, jf. §§ 5 a og 5 b i lov om finansiel virksomhed.

17) Reguleret marked: Et marked, som er omfattet af artikel 4, stk. 1, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (MiFID-Direktivet).

18) Andet marked: Et marked, som er reguleret, regelmæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt, men som ikke er omfattet af definitionen i artikel 4, stk. 1, nr. 14, i MiFID-direktivet.

19) OTC-marked: Et marked for omsætning af finansielle instrumenter, der ikke er omfattet af de i nr. 17 og 18 nævnte markeder.

20) Snævre forbindelser:

a) Direkte eller indirekte forbindelser af den i nr. 16 angivne art,

b) kapitalinteresser, hvorved forstås en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed, eller

c) flere virksomheders eller personers fælles forbindelse, jf. litra a, med en virksomhed.

21) Masterinstitut: En UCITS, jf. nr. 5, herunder en investeringsforening eller en afdeling heraf, som

a) har mindst et feederinstitut, jf. nr. 22, blandt sine deltagere,

b) ikke selv er et feederinstitut, og

c) ikke investerer i et feederinstitut.

22) Feederinstitut:

a) En UCITS, jf. nr. 5, eller en afdeling heraf, der har tilladelse i sit hjemland til at investere mindst 85 pct. af sin formue i en anden UCITS, eller

b) en investeringsforening eller en afdeling heraf, der har tilladelse efter § 10, stk. 3, jf. § 5, henholdsvis § 12, stk. 3.

23) Master-feeder-struktur: Et feederinstitut og det masterinstitut, som feederinstituttet har investeret i.

24) Kompetente myndigheder: De myndigheder, som de enkelte medlemsstater i Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, har udpeget i medfør af artikel 97 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (UCITS-direktivet).

25) Professionel investor: En investor, som besidder den fornødne erfaring, viden og ekspertise til at træffe sine egne investeringsbeslutninger og foretage en korrekt vurdering af risiciene i forbindelse hermed.

26) Ikkegodkendte fåmandsforeninger: Foreninger med få medlemmer, der kan registreres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter kapitel 24, men som ikke er under tilsyn af Finanstilsynet.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvem der kan anses for at være professionelle investorer, jf. nr. 25.

Afsnit II

Tilladelse til virksomheder, godkendelse af vedtægter, delegation til et investeringsforvaltningsselskab og depotselskab, eneret, virksomhedsområde for investeringsforeninger, master-feeder-struktur, specialforeninger og hedgeforeninger samt afdelinger heraf

Kapitel 3

Tilladelse til investeringsforeninger, herunder feederinstitutter, specialforeninger og hedgeforeninger samt afdelinger heraf, og godkendelse af vedtægter m.v.

Investeringsforeninger og masterinstitutter

§ 4. Virksomheder skal have tilladelse af Finanstilsynet som investeringsforeninger, jf. dog også § 5, for at kunne udøve virksomhed, som

1) består i

a) fra en videre kreds eller offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i finansielle instrumenter i overensstemmelse med reglerne i kapitel 13, eller

b) som et masterinstitut, jf. § 3, nr. 21, enten at modtage midler fra en videre kreds eller offentligheden og have et feederinstitut blandt sine medlemmer eller at have mindst to feederinstitutter som medlemmer, og som

2) på et medlems anmodning at indløse medlemmets andel af formuen med midler, der hidrører fra formuen.

Stk. 2. En investeringsforening, der modtager midler som masterinstitut,

1) må ikke selv være et feederinstitut,

2) skal inden 3 arbejdsdage underrette Finanstilsynet om navnet på hvert af de feederinstitutter, som den modtager midler fra, og

3) skal sikre feederinstituttet, dets investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, dets depotselskab og de kompetente myndigheder rettidig adgang til alle oplysninger, der kræves i henhold til loven eller andre regler, der er udstedt med henblik på at gennemføre UCITS-direktivet.

Stk. 3. Investeringsforeninger er sammen med de i § 18 nævnte investeringsinstitutter eneberettigede til at henvende sig til en videre kreds eller offentligheden med henblik på at modtage midler til virksomhed som nævnt i stk. 1.

Stk. 4. Investeringsforeninger må kun udøve virksomhed som nævnt i stk. 1 og 3 og § 17 og har eneret og pligt til at benytte »investeringsforening« i deres navn i breve og på andre forretningspapirer, herunder elektroniske meddelelser, og på foreningens hjemmeside, jf. dog § 5, stk. 2. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er investeringsforeninger.

Stk. 5. Investeringsforeninger, der udelukkende investerer i pengemarkedsinstrumenter, skal tilføje »(pengemarkedsforening)« efter deres navn, og afdelinger, der udelukkende investerer i pengemarkedsinstrumenter, skal tilføje »(pengemarkedsafdeling)« efter deres navn. Hvis investeringsforeningen tilføjer »(kort pengemarkedsforening)«, eller en afdeling, der investerer i pengemarkedsinstrumenter, tilføjer »(kort)« til sit navn, skal foreningen eller afdelingen opfylde betingelserne i de bestemmelser, Finanstilsynet udsteder efter § 127.

Stk. 6. En forening, der søger tilladelse efter stk. 1, skal have en formue på mindst 10 mio. kr. i hver afdeling. Immaterielle aktiver medregnes ikke i formuen.

Feederinstitutter

§ 5. Investeringsforeninger skal ud over tilladelse efter § 4 have tilladelse af Finanstilsynet som feederinstitut, før de enkelte afdelinger i foreningen kan investere mindst 85 pct. af deres formue i andele i en afdeling af en anden investeringsforening eller et investeringsinstitut (masterinstitut) omfattet af UCITS-direktivet eller en afdeling heraf. Finanstilsynets tilladelse skal omfatte tilladelse til, at investeringsforeningen (feederinstituttet) investerer mere end 20 pct. af sin formue i det pågældende masterinstitut.

Stk. 2. Investeringsforeninger, der er feederinstitutter, må kun udøve virksomhed som nævnt i stk. 1 og § 17.

Stk. 3. Feederinstituttet, dets investeringsforvaltningsselskab eller dets administrationsselskab har pligt til at sende feederinstituttets depotselskab alle nødvendige oplysninger fra masterinstituttet, for at depotselskabet kan overholde sine forpligtelser.

Stk. 4. Hvis en investeringsforening indgår i en master-feeder-struktur, skal følgende skriftlige aftaler indgås med henblik på investorbeskyttelse:

1) Investeringsforeningens eller investeringsforeningernes bestyrelse skal indgå aftale om, at masterinstituttet giver feederinstituttet alle de dokumenter og oplysninger, der er nødvendige, for at feederinstituttet kan opfylde sine pligter efter loven og påse, at masterinstituttet overholder placeringsgrænserne.

2) Masterinstituttets depotselskab og feederinstituttets depotselskab skal, hvis institutterne har forskellige depotselskaber, indgå aftale om udveksling af oplysninger for at sikre, at begge depotselskaber kan udføre deres pligter.

3) Masterinstituttets og feederinstituttets valgte revisorer skal, hvis institutterne har forskellige revisorer, indgå aftale om udveksling af oplysninger for at sikre, at begge revisorer kan opfylde deres forpligtelser.

Stk. 5. Har masterinstituttet og feederinstituttet det samme investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, kan de to foreningers bestyrelse træffe beslutning om, at indholdet af aftalerne i stedet skal fremgå af investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets forretningsgange.

Stk. 6. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om indholdet af de i stk. 4, nr. 1-3, nævnte aftaler og de i stk. 5 nævnte forretningsgange.

Specialforeninger

§ 6. Virksomheder skal have tilladelse af Finanstilsynet som specialforeninger for at kunne udøve virksomhed, som består i

1) fra en videre kreds eller offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i de i kapitel 15 nævnte finansielle instrumenter, og

2) på et medlems anmodning at indløse medlemmets andel af formuen med midler, der hidrører fra formuen efter vedtægternes bestemmelser herom.

Stk. 2. Specialforeninger er sammen med de i § 19 nævnte institutter eneberettigede til at henvende sig til en videre kreds eller offentligheden med henblik på at modtage midler til virksomhed som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Specialforeninger må kun udøve virksomhed, som er nævnt i stk. 1 og § 17, og har eneret og pligt til at benytte »specialforening« henholdsvis »placeringsforening«, »pengemarkedsforening« eller »investeringsinstitutforening« i deres navn i breve og på andre forretningspapirer, herunder elektroniske meddelelser, og på foreningens hjemmeside. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er specialforeninger. Hvis en pengemarkedsforening betegner sig »(kort pengemarkedsforening)« eller en afdeling, der investerer i pengemarkedsinstrumenter, karakteriseres som »(kort)«, skal foreningen eller afdelingen opfylde betingelserne i de bestemmelser, Finanstilsynet udsteder med hjemmel i § 127.

Stk. 4. En forening, der søger tilladelse efter stk. 1, skal have en formue på mindst 10 mio. kr. i hver afdeling. Immaterielle aktiver kan ikke medregnes i formuen.

Hedgeforeninger

§ 7. Virksomheder, der ikke har tilladelse efter §§ 4-6, skal have tilladelse af Finanstilsynet som hedgeforening for at kunne udøve virksomhed, som består i

1) fra en videre kreds eller offentligheden at modtage midler,

2) at placere midlerne i finansielle instrumenter som nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed og i likvide midler, herunder valuta, i overensstemmelse med den i foreningens vedtægter fastsatte investeringspolitik og risikoprofil og

3) på et medlems anmodning at indløse medlemmets andel af formuen med midler, der hidrører fra formuen, efter vedtægternes bestemmelser herom, dog mindst en gang om måneden.

Stk. 2. Hedgeforeninger er sammen med de i § 19 nævnte institutter eneberettigede til at henvende sig til en videre kreds eller offentligheden med henblik på at modtage midler til virksomhed som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Hedgeforeninger må kun udøve virksomhed som nævnt i stk. 1 og § 17 og har eneret og pligt til at benytte betegnelsen »hedgeforening« i deres navn i breve og på andre forretningspapirer, herunder elektroniske meddelelser, og på foreningens hjemmeside. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er hedgeforeninger.

Stk. 4. En forening, der søger om tilladelse efter stk. 1, skal have en formue på mindst 25 mio. kr. i hver afdeling. Immaterielle aktiver kan ikke medregnes i formuen. Provenu af lån, som foreningen optager på vegne af en afdeling, og immaterielle aktiver kan ikke indgå i formuen.

Investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningers opbevaring af formuen i foreningens depotselskab

§ 8. Foreningers finansielle aktiver (formuen) skal forvaltes og opbevares særskilt for foreningens afdelinger af et af Finanstilsynet godkendt depotselskab. Depotselskabet skal kunne yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet for den enkelte forening.

Investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningers organisering m.v.

§ 9. Investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger er selvadministrerende foreninger. Enhver, der ejer en andel af foreningens formue, er medlem af foreningen.

Stk. 2. Investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger skal organiseres med en eller flere afdelinger, hver baseret på en bestemt del af aktiverne efter vedtægternes bestemmelser herom.

Stk. 3. Hver afdeling hæfter kun for sine egne forpligtelser. Hver afdeling hæfter dog også for sin andel af de fælles omkostninger. Er der forgæves foretaget retsforfølgning, eller er det på anden måde godtgjort, at en afdeling ikke kan opfylde sine forpligtelser efter 2. pkt., hæfter de øvrige afdelinger solidarisk for afdelingens andel af de fælles omkostninger.

Stk. 4. En afdeling kan opdeles i andelsklasser efter vedtægternes bestemmelser herom.

Stk. 5. Et medlem af en forening hæfter alene med den eller de andele, som medlemmet ejer af en afdelings formue. Enhver andel i en forenings eller afdelings formue skal medføre de samme rettigheder, jf. dog § 13 om andelsklasser, § 14, nr. 7, om andele uden ret til udbytte (ex kupon) og § 27 om stemmeret.

Tilladelse til investeringsforeninger, herunder feederinstitutter, specialforeninger og hedgeforeninger

§ 10. Finanstilsynet tillader en forening at udøve virksomhed, hvis

1) foreningen er gyldigt stiftet,

2) kravene i § 4, § 5, § 6 eller § 7 er opfyldt,

3) medlemmerne af foreningens bestyrelse og direktion opfylder kravene i § 39, eller, hvis bestyrelsen ikke har ansat en direktion, når Finanstilsynet har godkendt foreningens delegation af den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller en investeringsforenings delegation af den daglige ledelse til et administrationsselskab, jf. § 15,

4) Finanstilsynet har godkendt foreningens vedtægter,

5) Finanstilsynet har godkendt foreningens valg af depotselskab, jf. § 16,

6) foreningens aktivitetsplan, organisation, risikostyring, forretningsgange og administrative forhold er forsvarlige,

7) der ikke foreligger snævre forbindelser, jf. § 3, nr. 20, mellem ansøgeren og andre virksomheder eller personer, der vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver,

8) lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, vedrørende en virksomhed eller en person, som ansøgeren har snævre forbindelser med, ikke vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver,

9) formuen i de enkelte afdelinger, der mindst skal udgøre 10 mio. kr. for hver afdeling i investeringsforeninger og specialforeninger og 25 mio. kr. i hedgeforeninger, er tegnet på den stiftende generalforsamling og indsat på en spærret konto i depotselskabet eller der foreligger en ubetinget garanti afgivet af et pengeinstitut eller et forsikringsselskab om tegning af andele i hver afdeling for minimumsbeløbet på mindst 10 mio. kr. henholdsvis 25 mio. kr.,

10) foreningen har hjemsted i Danmark og

11) ansøgningen om tilladelse opfylder de krav, der stilles i stk. 4.

Stk. 2. En investeringsforening, der søger tilladelse til at investere som feederinstitut eller til at investere i et nyt masterinstitut, skal indsende

1) sine egne og masterinstituttets vedtægter,

2) sit eget og masterinstituttets prospekt og dokument med central investorinformation,

3) investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets forretningsgange om administration af masterfeederstrukturen, jf. § 5, stk. 5, eller aftalen mellem feederinstituttet og masterinstituttet, hvis de ikke skal administreres af det samme selskab, jf. § 5, stk. 4, nr. 1,

4) de oplysninger, jf. stk. 5, der skal udleveres til medlemmerne, når feederinstituttet allerede har tilladelse som investeringsforening,

5) den aftale om udveksling af oplysninger, som feederinstituttets og masterinstituttets depotselskaber indgår, jf. § 5, stk. 4, nr. 2, når de ikke har samme depotselskab,

6) den aftale om udveksling af oplysninger, som feederinstituttets og masterinstituttets revisorer indgår, jf. § 5, stk. 4, nr. 3, når de ikke har samme revisor, og

7) en erklæring på dansk, engelsk, norsk eller svensk fra de kompetente myndigheder i masterinstituttets hjemland, hvis instituttet ikke har tilladelse her i landet, om, at det ikke er et feederinstitut, og heller ikke ejer andele i et feederinstitut.

Stk. 3. Finanstilsynet tillader feederinstitutter, jf. § 5, at udøve virksomhed, herunder at investere ud over 20-procents-grænsen i § 135, jf. § 124, når det har indsendt de i stk. 2 nævnte dokumenter og oplysninger og Finanstilsynet vurderer, at feederinstituttet, dets depotselskab og revisor og masterinstituttet opfylder kravene i stk. 2 og 5 og § 5, herunder de regler, Finanstilsynet udsteder i medfør af stk. 6 og § 5, stk. 6. Finanstilsynet skal træffe afgørelse, senest 15 arbejdsdage efter at Finanstilsynet har modtaget en fyldestgørende ansøgning.

Stk. 4. En ansøgning om tilladelse efter §§ 4-7 skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt.

Stk. 5. En investeringsforening, der allerede udøver virksomhed og herefter får tilladelse som feederinstitut, eller som har fået tilladelse til at investere i et nyt masterinstitut, skal senest 30 dage før den i nr. 3 nævnte dato udlevere følgende til sine medlemmer:

1) En erklæring om, at Finanstilsynet har givet tilladelse til investeringsforeningens investering som feederinstitut i masterinstituttet.

2) Den i § 84 nævnte  centrale  investorinformation  for feederinstituttet og masterinstituttet.

3) Oplysning om den dato, hvor investeringsforeningen vil begynde at investere som feederinstitut i masterinstituttet, eller, hvis det allerede har investeret heri, den dato, hvor dets investeringer vil overskride grænsen i § 135, stk. 1 og 2.

4) En erklæring om, at medlemmerne inden for en frist på 30 dage har ret til at forlange indløsning af deres andele uden andre omkostninger end omkostningerne i forbindelse med indløsningen. Denne ret til indløsning får virkning fra det tidspunkt, hvor feederinstituttet har udleveret de i dette stykke nævnte oplysninger.

Stk. 6. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om formatet og måden, hvorpå de i stk. 5 nævnte oplysninger og dokumenter skal udleveres.

Stk. 7. Når Finanstilsynet har givet foreningen tilladelse, jf. stk. 1 og 3, kan foreningen begynde sin virksomhed med at investere de fra medlemmerne modtagne midler. En investeringsforening, der har tilladelse som feederinstitut, kan dog først investere ud over den i § 135, stk. 1, nævnte grænse efter udløbet af den i stk. 5 nævnte periode på 30 dage.

Stk. 8. Finanstilsynet skal afslå ansøgningen om tilladelse, hvis foreningen retligt, herunder på grund af vedtægterne, er forhindret i at markedsføre sine andele her i landet.

Stk. 9. Afslår Finanstilsynet at give tilladelse til en investeringsforening, specialforening eller hedgeforening, jf. stk. 1, skal det meddeles foreningen senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse, eller, hvis ansøgningen er ufuldstændig, senest 6 måneder efter at foreningen har sendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse. Finanstilsynet træffer under alle omstændigheder afgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest 6 måneder efter modtagelse af en ansøgning om tilladelse afgivet udtalelse om ansøgningen, kan foreningen indbringe sagen for domstolene.

Stk. 10. Finanstilsynet skal give en investeringsforening, der får afslag på en ansøgning om at blive et feederinstitut eller om at investere i et nyt masterinstitut, jf. stk. 2, afslag, senest 15 arbejdsdage efter at Finanstilsynet har modtaget en fyldestgørende ansøgning.

Investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningers anmeldelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

§ 11. Når Finanstilsynet har givet en investeringsforening, en specialforening eller en hedgeforening tilladelse eller har godkendt ændringer i en forenings vedtægter, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretage de nødvendige registreringer, jf. stk. 3.

Stk. 2. Samtidig med anmeldelse til registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. stk. 1, og ved anmodning om godkendelse af vedtægtsændringer skal en forening sende et dateret og underskrevet eksemplar af vedtægterne med den fuldstændige affattelse til Finanstilsynet. Når Finanstilsynet har givet foreningen tilladelse eller har godkendt vedtægtsændringerne, videresender Finanstilsynet en kopi af vedtægterne med sin godkendelsespåtegning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og returnerer de påtegnede vedtægter til foreningen.

Stk. 3. Ved anmeldelse og registrering efter stk. 1 finder kapitel 2 og § 371 i selskabsloven anvendelse med de fornødne tilpasninger. Anmeldelsen skal dog være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, senest 4 uger efter at den retsstiftende beslutning er truffet.

Stk. 4. I stedet for at sende et dateret og underskrevet eksemplar af vedtægterne med den fuldstændige affattelse til Finanstilsynet som anført i stk. 2 kan foreningen sende vedtægterne til Finanstilsynet ved at anvende digital kommunikation, jf. § 218.

Godkendelse af vedtægtsændringer for investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger samt tilladelse til nye afdelinger

§ 12. Finanstilsynet godkender ændring af en forenings vedtægter, når ændringerne er gyldigt vedtaget og er i overensstemmelse med denne lov.

Stk. 2. Finanstilsynet giver tilladelse til nye afdelinger i investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger, når

1) afdelingen er gyldigt stiftet,

2) Finanstilsynet har godkendt vedtægtsbestemmelserne vedrørende afdelingen,

3) afdelinger af investeringsforeninger og specialforeninger har en formue på mindst 10 mio. kr. og afdelinger af hedgeforeninger har en formue på mindst 25 mio. kr. og

4) afdelingens minimumsformue enten er tegnet og indsat på en spærret konto i depotselskabet, eller der foreligger en ubetinget garanti afgivet af et pengeinstitut eller et forsikringsselskab om tegning af andele for mindst 10 mio. kr. i afdelinger af investeringsforeninger og specialforeninger henholdsvis 25 mio. kr. i afdelinger af hedgeforeninger.

Stk. 3. Finanstilsynet giver tilladelse til, at nye afdelinger i investeringsforeninger, jf. §§ 4 og 5, investerer som feederinstitut, eller til, at en afdeling, der investerer som feederinstitut, investerer i et nyt masterinstitut, når Finanstilsynet vurderer, at kravene i § 5, stk. 1, og § 10, stk. 2-5, med de fornødne tilpasninger er opfyldt. Finanstilsynet træffer afgørelse, senest 15 arbejdsdage efter at tilsynet har modtaget en fyldestgørende ansøgning, jf. § 10, stk. 3, 2. pkt., og stk. 10.

Andelsklasser i investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger

§ 13. Når en forenings vedtægter indeholder bestemmelser om, at foreningens afdelinger kan opdeles i andelsklasser, kan bestyrelsen efter vedtægternes bestemmelser herom etablere andelsklasser i en afdeling. I en bestående afdeling forudsætter etableringen, at afdelingens medlemmer på en generalforsamling har truffet beslutning om, at afdelingen kan opdeles i andelsklasser. Det skal fremgå af afdelingens navn, hvis bestyrelsen kan etablere andelsklasser i afdelingen.

Stk. 2. En andelsklasse i en investeringsforening eller i en specialforening skal have en formue på mindst 10 mio. kr., og en andelsklasse i en hedgeforening skal have en formue på mindst 25 mio. kr. Andelsklassens formue skal, senest 6 måneder efter at bestyrelsen har truffet beslutning om etablering, enten være tegnet og indsat på en spærret konto i depotselskabet, eller der skal foreligge en ubetinget garanti fra et pengeinstitut, et forsikringsselskab eller en pensionskasse om tegning af andele for mindst 10 mio. kr. henholdsvis 25 mio. kr.

Stk. 3. Senest 8 hverdage efter at bestyrelsen har truffet beslutning om etablering af en andelsklasse, skal meddelelse herom sendes til Finanstilsynet. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om andelsklassens karakteristika og principperne for fordeling af omkostninger, jf. stk. 5. Foreningen skal også sende en erklæring fra foreningens eller investeringsforvaltningsselskabets revisor om, at foreningens eller investeringsforvaltningsselskabets forretningsgange, administrative systemer, herunder registreringssystemer, kontrolmiljø og regnskabsmæssige praksis er betryggende, for så vidt angår administration af de typer andelsklasser, som vedtægterne giver mulighed for at etablere, eller som bestyrelsen har besluttet at udbyde. Revisors erklæring kan sendes efterfølgende, men foreningen kan først udbyde andelsklasser, når Finanstilsynet har meddelt, at Finanstilsynet ikke har bemærkninger.

Stk. 4. En andelsklasse har ikke fortrinsret til nogen andel af afdelingens formue, herunder eventuelle klassespecifikke aktiver. Den har alene ret til en del af afkastet af formuen, herunder en del af afkastet af den fælles portefølje og afkastet af de klassespecifikke aktiver.

Stk. 5. Er en afdeling opdelt i andelsklasser, skal bestyrelsen fastsætte principper for fordeling af omkostninger mellem andelsklasserne, således at hver andelsklasse kun bærer sin andel af afdelingens fælles omkostninger og de særlige omkostninger, der er forbundet med andelsklassens specifikke karakteristika.

Stk. 6. Reglerne i stk. 1-5 og § 91 finder ikke anvendelse for ex kupon-andelsklasser.

Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om andelsklasser, herunder om, at visse typer af andelsklasser ikke kan etableres.

Vedtægter for investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger

§ 14. Investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningers vedtægter skal indeholde bestemmelser om

1) foreningens formål,

2) hvilken kategori af investorer foreningen modtager midler fra,

3) foreningens navn og eventuelle binavne,

4) den kommune her i landet, hvor foreningen skal have sit hjemsted (hovedkontor), eller, hvis en forening har delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller en investeringsforening har delegeret den daglige ledelse til et administrationsselskab, hjemsted og hovedkontor i overensstemmelse med § 15, stk. 2,

5) foreningens opdeling i afdelinger og de enkelte afdelingers karakteristika, og om, hvorvidt bestyrelsen kan etablere nye afdelinger,

6) hvorvidt foreningens afdelinger kan opdeles i andelsklasser, og om bestyrelsens mulighed for at etablere andelsklasser, herunder hvilke typer andelsklasser bestyrelsen kan etablere, og disse andelsklassers karakteristika, jf. § 13, stk. 1,

7) foreningens eventuelle udstedelse af andele uden ret til udbytte (ex kupon),

8) valg og udskiftning af foreningens depotselskab,

9) indkaldelse til generalforsamlinger og tid og sted for disse,

10) hvilke anliggender der skal behandles på den ordinære generalforsamling,

11) stemmeretten og dennes udøvelse, herunder eventuelle begrænsninger i stemmeretten,

12) de regler, der gælder for vedtagelse af forslag på generalforsamlingen, herunder om ændring af vedtægter, foreningens opløsning og overflytning af afdelinger til en anden forening,

13) bestyrelse, direktion eller mulighed for delegation af opgaver i forbindelse med den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab samt revision,

14) hvem der har ret til at tegne foreningen, herunder hvem der udøver stemmeretten på foreningens værdipapirer,

15) hvorvidt den enkelte afdeling er bevisudstedende eller kontoførende eller begge dele, som følge af at afdelingen kan opdeles i andelsklasser,

16) andelenes størrelse (pålydende) og udformning af eventuelle beviser,

17) hvorvidt andelene skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver, og om der er begrænsninger i andelenes omsættelighed,

18) emission og indløsning af andele, herunder om der i specialforeninger gælder indskrænkninger heri, og mulighederne for at suspendere foreningens indløsning af andele,

19) hvorvidt afdelingernes overskud skal udloddes, herunder om der kan udloddes acontoudbytte flere gange årligt, eller om overskuddet skal akkumuleres, og om generalforsamlingen i udbyttebetalende afdelinger kan beslutte, at udlodningen helt eller delvis overføres til udlodning for efterfølgende regnskabsår,

20) hvorledes foreningens aktiver værdiansættes,

21) hvorledes emissions- og indløsningsprisen for andelene fastsættes,

22) hvilke omkostninger der påhviler de enkelte afdelinger, og et maksimum for, hvor stor en andel omkostningerne må udgøre af den gennemsnitlige formue i regnskabsåret,

23) hvorvidt en afdeling kan udlodde af formuen for at sikre en stabil udlodningsprocent,

24) et eventuelt årligt bidrag på højst 2 pct. af en afdelings regnskabsmæssige formue til humanitære eller almennyttige organisationer, jf. § 17, stk. 2,

25) hvorvidt foreningen kan optage lån på vegne af sine afdelinger, jf. § 49,

26) foreningens og de enkelte afdelingers investeringspolitik og de almindelige regler for den enkelte afdelings anbringelse af formuen, herunder hvilke markeder foreningen eller den enkelte afdeling kan placere midlerne på, når Finanstilsynet ikke har godkendt det pågældende marked, og for hedgeforeninger den enkelte afdelings investeringspolitik og risikoprofil og

27) angivelse af de stater, offentlige myndigheder eller internationale institutioner af offentlig karakter, som udsteder eller garanterer de værdipapirer, hvori en forening agter at investere mere end 35 pct. af en eller flere afdelingers formue.

Godkendelse af investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningers delegation af den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab

§ 15. Finanstilsynet godkender en forenings delegation af den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller en investeringsforenings delegation af den daglige ledelse til et administrationsselskab, jf. § 32, stk. 4, når

1) foreningens bestyrelse har truffet beslutning om at indgå aftale om delegation af den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab,

2) bestyrelsen har redegjort for, at delegationen medfører en mere effektiv administration af foreningens virksomhed,

3) investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet har tilladelse til at administrere denne type forening,

4) investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets direktion har erklæret, at selskabet har tilstrækkelige ressourcer og kvalificerede medarbejdere til at administrere foreningen,

5) investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet skal udføre så mange af foreningens opgaver, at det ikke blot fungerer som et tomt selskab, for så vidt angår den pågældende forening,

6) administrationsselskabet, depotselskabet og investeringsforeningen har indgået en aftale om regulering af den informationsudveksling, der er nødvendig for, at depotselskabet kan udføre sine opgaver i henhold til § 106 i lov om finansiel virksomhed, når den daglige ledelse er delegeret til et administrationsselskab, og

7) Finanstilsynet ikke har bemærkninger til ansøgningen.

Stk. 2. En forening, der har delegeret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab, har hovedkontor, hvor investeringsforvaltningsselskabet har sit hovedkontor. Har en investeringsforening delegeret den daglige ledelse til et administrationsselskab, har foreningen hovedkontor, hvor administrationsselskabet har sin adresse. Foreningen skal indgå aftale med en repræsentant her i landet og have hjemsted i den kommune, hvor repræsentanten har adresse. Repræsentanten repræsenterer foreningen i Danmark.

Godkendelse af investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningers valg af depotselskab

§ 16. Finanstilsynet godkender en forenings valg af depotselskab, når

1) foreningens bestyrelse eller generalforsamling efter vedtægternes bestemmelse herom har truffet en lovlig beslutning om at indgå aftale med depotselskabet, jf. § 14, nr. 8,

2) depotselskabet opfylder betingelserne i § 3, nr. 12,

3) depotselskabets direktion eller den ansvarlige chef for depotfunktionen har erklæret, at depotselskabet kan yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet,

4) depotselskabets forretningsgange for depotselskabsfunktionen, jf. § 106, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, er betryggende,

5) depotselskabet og en investeringsforening, der har delegeret den daglige ledelse til et administrationsselskab, sammen med administrationsselskabet har indgået en aftale om regulering af den informationsudveksling, der er nødvendig, for at depotselskabet kan udføre sine opgaver i henhold til § 106 i lov om finansiel virksomhed,

6) depotselskabet har indgået aftale, jf. § 5, stk. 4, nr. 2, såfremt investeringsforeningen er et feederinstitut, der indgår i en master-feeder-struktur, hvor masterinstituttet og feederinstituttet har forskellige depotselskaber, og

7) Finanstilsynet ikke har bemærkninger til ansøgningen.

Investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningers adgang til at eje aktier i et investeringsforvaltningsselskab og til at give bidrag til humanitære eller almennyttige organisationer

§ 17. En forening kan alene eller sammen med andre investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger samt professionelle foreninger og godkendte fåmandsforeninger eje et investeringsforvaltningsselskab, der udelukkende og kun på den eller de pågældende foreningers vegne udøver administrations-, investerings- eller markedsføringsvirksomhed.

Stk. 2. Foreninger kan, når det fremgår af vedtægterne, give et årligt bidrag på højst 2 pct. af den regnskabsmæssige formue til humanitære eller almennyttige organisationer, som foreningen har indgået aftale med herom.

Kapitel 4

Grænseoverskridende virksomhed

Udenlandske investeringsinstitutter omfattet af UCITS-direktivet

§ 18. Et udenlandsk investeringsinstitut, der har fået tilladelse i henhold til reglerne i UCITS-direktivet til at udøve den i § 4 nævnte virksomhed af de kompetente myndigheder i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område i medfør af UCITS-direktivet, og som ønsker at markedsføre sine andele direkte eller indirekte her i landet, kan begynde at markedsføre sine andele, når Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra de kompetente myndigheder i instituttets hjemland.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om disse udenlandske investeringsinstitutters markedsføring af andele her i landet.

Andre udenlandske investeringsinstitutter

§ 19. Finanstilsynet kan give tilladelse til direkte eller indirekte markedsføring her i landet af andele udstedt af et udenlandsk investeringsinstitut, som har tilladelse i henhold til sit hjemlands lovgivning, som ikke er omfattet af bestemmelserne i UCITS-direktivet, og som er undergivet hjemlandets tilsyn, når det opfylder de bestemmelser, som Finanstilsynet har fastsat i medfør af stk. 3. Markedsføring må ikke begynde, før Finanstilsynet har givet tilladelse til markedsføringen.

Stk. 2. Finanstilsynet kan nægte tilladelse, såfremt lovgivningen eller manglende samarbejde med de kompetente myndigheder i det land, hvor investeringsinstituttet er meddelt tilladelse og er under tilsyn, vil vanskeliggøre Finanstilsynets opgaver.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, på hvilke vilkår udenlandske investeringsinstitutter, der ikke er omfattet af § 1, stk. 5, kan markedsføre deres andele her i landet, og hvilken dokumentation der skal sendes til Finanstilsynet i forbindelse med ansøgningen.

Danske investeringsforeninger omfattet af UCITS-direktivet

§ 20. En dansk investeringsforening, der ønsker at markedsføre sine andele i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal sende en anmeldelse herom til Finanstilsynet. Anmeldelsen skal opfylde kravene i Kommissionens forordning nr. 584/2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår form og indhold af standardmodellen til anmeldelsesskrivelse og erklæring om investeringsinstituttet, brug af elektronisk kommunikation mellem kompetente myndigheder i forbindelse med anmeldelser og procedurer ved kontroller og undersøgelser på stedet samt udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder.

Stk. 2. En dansk investeringsforening, der ønsker at markedsføre sine andele i et land, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, eller i et land, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal give meddelelse herom til Finanstilsynet og til de kompetente myndigheder i det andet land i overensstemmelse med de krav, der gælder der.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om danske foreningers markedsføring af andele i udlandet.

Danske foreninger, der ikke er omfattet af UCITS-direktivet

§ 21. En dansk forening, der ikke er godkendt i henhold til regler, der opfylder bestemmelserne i UCITS-direktivet, og som ønsker at markedsføre sine andele i et andet land, skal give meddelelse herom til Finanstilsynet og til de kompetente myndigheder i det andet land i overensstemmelse med de krav, der gælder der.

Afsnit III

God skik

Kapitel 5

God skik

§ 22. Foreninger skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for foreningsområdet.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis for foreninger.

Afsnit IV

Generalforsamling og ledelse m.v.

Kapitel 6

Generalforsamling i investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger

§ 23. Indkaldelse til generalforsamling i en forening skal være offentligt tilgængelig og i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser. Pressen skal have adgang til generalforsamlingerne.

Stk. 2. Indkaldelse til generalforsamling skal sendes til de medlemmer, som har anmodet herom.

§ 24. Har en forening ikke en bestyrelse, eller undlader en forening at indkalde til en generalforsamling, som skal afholdes efter loven, vedtægterne eller en generalforsamlingsbeslutning, indkaldes generalforsamlingen af Finanstilsynet efter anmodning fra et medlem af foreningens bestyrelse eller direktion, den generalforsamlingsvalgte revisor eller et medlem. Tilsynet kan fastsætte generalforsamlingens dagsorden.

Stk. 2. En generalforsamling, som er indkaldt af Finanstilsynet, ledes af en person, som Finanstilsynet har bemyndiget dertil, og foreningens bestyrelse eller investeringsforvaltningsselskabets direktion skal udlevere generalforsamlingsprotokollen og revisionsprotokollen. Udgifterne til generalforsamlingen udlægges af Finanstilsynet, men afholdes endeligt af foreningen eller foreningens investeringsforvaltningsselskab.

§ 25. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.

Stk. 2. Medlemmernes ret til at træffe beslutning i foreningen udøves på generalforsamlingen, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. De beføjelser, der udøves af foreningens generalforsamling, tilkommer på generalforsamlingen en afdelings medlemmer, for så vidt angår

1) godkendelse af afdelingens årsrapport,

2) ændring af vedtægternes regler for anbringelse af afdelingens formue,

3) afdelingens afvikling eller fusion og

4) andre spørgsmål, som udelukkende vedrører afdelingen.

Stk. 4. De beføjelser, der udøves af foreningens generalforsamling, tilkommer på generalforsamlingen medlemmerne af en andelsklasse i en afdeling, for så vidt angår

1) ændring af andelsklassens specifikke karakteristika,

2) andelsklassens afvikling og

3) andre spørgsmål, der udelukkende vedrører andelsklassen.

Stk. 5. Ethvert medlem har ret til i overensstemmelse med vedtægternes regler herom at kræve et bestemt emne optaget på dagsordenen.

Stk. 6. Bestyrelsen og direktionen skal, når det forlanges af et medlem og det efter bestyrelsens skøn kan ske uden væsentlig skade for foreningen, meddele til rådighed stående oplysninger på generalforsamlingen om alle forhold, som er af betydning for bedømmelsen af årsrapporten og foreningens stilling i øvrigt eller for spørgsmål, hvorom beslutning skal træffes på generalforsamlingen.

§ 26. Medmindre vedtægterne bestemmer andet, kan foreningens bestyrelse beslutte, at der som supplement til fysisk fremmøde på generalforsamlingen gives adgang til, at medlemmerne kan deltage elektronisk i generalforsamlingen, herunder stemme elektronisk, uden at være fysisk til stede på generalforsamlingen, det vil sige, at der afholdes en delvis elektronisk generalforsamling, jf. stk. 3 og 4.

Stk. 2. Generalforsamlingen kan beslutte, at generalforsamlingen alene afholdes elektronisk uden adgang til fysisk fremmøde, dvs. som en fuldstændig elektronisk generalforsamling, jf. stk. 3-5. Beslutningen skal indeholde oplysning om, hvordan elektroniske medier anvendes i forbindelse med deltagelse i generalforsamlingen. Beslutningen skal optages i vedtægterne. § 28 finder anvendelse på beslutningen og på ændringer heri.

Stk. 3. Foreningens bestyrelse fastsætter de nærmere krav til de elektroniske systemer, som anvendes ved en delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling. Indkaldelsen til generalforsamling skal indeholde oplysning herom, ligesom det skal fremgå af indkaldelsen, hvordan medlemmerne tilmelder sig til elektronisk deltagelse, og hvor de kan finde oplysning om fremgangsmåden i forbindelse med elektronisk deltagelse i generalforsamlingen.

Stk. 4. Det er en forudsætning for afholdelse af såvel delvis som fuldstændig elektronisk generalforsamling, at bestyrelsen drager omsorg for, at generalforsamlingen afvikles på betryggende vis. Det anvendte system skal være indrettet på en sådan måde, at lovens krav til afholdelse af generalforsamlingen opfyldes, herunder medlemmernes adgang til at deltage i og ytre sig og stemme på generalforsamlingen. Det anvendte system skal tillige på pålidelig måde kunne fastslå, hvilke medlemmer der deltager i generalforsamlingen, hvilken kapital og stemmeret de repræsenterer, og resultatet af afstemningerne.

Stk. 5. Har en forening udstedt ihændehaverandele og ikke indført en registreringsdato, skal foreningen i indkaldelsen til deltagelse i generalforsamlingen oplyse, hvordan ejerne af sådanne andele skal dokumentere deres adkomst til at kunne deltage i den elektroniske generalforsamling. Dette skal tillige fremgå af foreningens vedtægter.

§ 27. Ethvert medlem skal sikres stemmeret på generalforsamlingen i forhold til sin andel. Ethvert medlem skal dog mindst have én stemme. Det kan i vedtægterne bestemmes, at intet medlem kan afgive stemme for mere end en vis procentdel af formuen eller for mere end et bestemt beløb.

Stk. 2. Er stemmeret betinget af notering i foreningens protokol, kan noteringsfristen ikke være længere end 1 uge.

§ 28. Beslutning om ændring af vedtægterne er kun gyldig, hvis den tiltrædes af mindst 2/3 såvel af de stemmer, som er afgivet, som af den del af formuen, som er repræsenteret på generalforsamlingen. Beslutning om ændring af vedtægterne skal i øvrigt opfylde de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde.

Stk. 2. Ændring af vedtægterne for foreninger kan ikke træde i kraft, før ændringen er godkendt af Finanstilsynet.

§ 29. Generalforsamlingen kan bemyndige bestyrelsen til at oprette afdelinger og andelsklasser.

§ 30. Beslutning om en forenings salg af aktier i foreningens investeringsforvaltningsselskab skal, jf. dog stk. 2, træffes af foreningens generalforsamling efter de samme regler, som gælder for vedtægtsændringer. Foreningens bestyrelse kan dog træffe beslutning om salg af aktier i foreningens investeringsforvaltningsselskab til andre foreninger, som har valgt det pågældende selskab som investeringsforvaltningsselskab.

Stk. 2. Foreningens bestyrelse skal udarbejde en redegørelse om fordele og ulemper set i forhold til foreningens forventede udvikling ved et salg af aktier i foreningens investeringsforvaltningsselskab, jf. stk. 1, 1. pkt. Redegørelsen skal sendes til de af foreningens medlemmer, som er registreret i en værdipapircentral og i foreningens bøger, samtidig med at der indkaldes til generalforsamlingen. Fra samme tidspunkt skal redegørelsen fremlægges til eftersyn på foreningens kontor.

§ 31. Foreningen skal føre en protokol over forhandlingerne på generalforsamlingen. Protokollen skal underskrives af dirigenten.

Stk. 2. Senest 2 uger efter generalforsamlingens afholdelse skal generalforsamlingsprotokollen eller en bekræftet udskrift af denne være tilgængelig for medlemmerne på foreningens kontor.

Kapitel 7

Ledelse m.v.

Generelle bestemmelser om ledelse af investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger m.v. (bestyrelse og direktion eller investeringsforvaltningsselskab)

§ 32. Foreninger skal have en bestyrelse og en direktion. Bestyrelsen skal varetage den overordnede ledelse af foreningens virksomhed. Bestyrelsen og direktionen forestår ledelsen af foreningens anliggender. Bestyrelsen og direktionen skal handle uafhængigt og udelukkende i foreningens interesse.

Stk. 2. Bestyrelsen ansætter en direktion, der varetager den daglige ledelse af foreningen. Direktionen skal følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen giver. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter foreningens forhold er af usædvanlig art eller af stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktionen kun foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for foreningens virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition.

Stk. 3. Bestyrelsen skal sørge for, at foreningen er i besiddelse af en tilstrækkelig kvalificeret bemanding og den fornødne faglige ekspertise til at varetage administrationen af foreningen og vurdere varetagelsen af opgaver, som bestyrelsen har delegeret. Foreningen skal herunder kunne træffe investeringsbeslutninger vedrørende foreningens formue. Hvis bestyrelsen har indgået aftaler om porteføljepleje, skal foreningen have ansatte, der kan vurdere de foretagne investeringer og de opnåede resultater.

Stk. 4. Bestyrelsen kan i stedet for at ansætte en direktion, jf. stk. 2, delegere den daglige ledelse af foreningen til et investeringsforvaltningsselskab eller til et administrationsselskab. Delegationen skal godkendes af Finanstilsynet, jf. § 15, og være i overensstemmelse med §§ 45-47.

Stk. 5. Bestyrelsen skal bestå af mindst 3 medlemmer, der vælges af generalforsamlingen. Ingen medlemmer af bestyrelsen for en forening må være medlemmer af bestyrelsen for eller ansat i depotselskabet eller et andet selskab, som foreningen har indgået væsentlige aftaler med, eller selskaber, som er koncernforbundne med disse selskaber, jf. dog stk. 6-8.

Stk. 6. Et mindretal af foreningens bestyrelsesmedlemmer kan uanset stk. 5 være medlem af bestyrelsen for det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, til hvilket bestyrelsen har delegeret den daglige ledelse af foreningen. Et bestyrelsesmedlem må dog ikke være formand for investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets bestyrelse.

Stk. 7. Bestyrelsesmedlemmerne kan uanset stk. 5 være medlemmer af bestyrelsen for et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, til hvilket bestyrelsen har delegeret den daglige ledelse af foreningen, hvis foreningen alene eller sammen med andre investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger eller godkendte fåmandsforeninger ejer det pågældende selskab.

Stk. 8. En medarbejder i investeringsforvaltningsselskabet valgt efter selskabslovens bestemmelser om koncernrepræsentation kan uanset bestemmelsen i stk. 5 være medlem af bestyrelsen for en forening, såfremt foreningen alene eller sammen med andre foreninger ejer investeringsforvaltningsselskabet.

§ 33. Når bestyrelsen har delegeret den daglige ledelse, jf. § 32, stk. 4, skal investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets direktør udføre de opgaver, der ellers påhviler en forenings direktør.

Stk. 2. Bestyrelsen kan i overensstemmelse med §§ 45-47 delegere opgaver, der udgør en del af foreningens administration, til et selskab, der har tilladelse til at udføre de pågældende opgaver.

Stk. 3. Bestyrelsen kan uanset stk. 2 ikke træffe beslutning om at delegere beslutninger om investering af foreningens midler eller andre kerneopgaver, jf. stk. 9. Bestyrelsen kan dog indgå aftaler om porteføljepleje med virksomheder, der opfylder betingelserne i § 45, stk. 1, og som ikke er depotselskab for foreningen eller et andet selskab, jf. § 32, stk. 5, hvis interesser kan være i strid med foreningens.

Stk. 4. Når en forenings bestyrelse træffer beslutning om delegation, jf. stk. 2 og 3 og § 32, stk. 4, skal delegationen medføre en mere effektiv drift af foreningens virksomhed og overholde de betingelser, der fremgår af §§ 45-47.

Stk. 5. Bestyrelsens, et eventuelt investeringsforvaltningsselskabs eller administrationsselskabs og depotselskabets forpligtelser berøres ikke af, at bestyrelsen har delegeret opgaver til tredjemand.

Stk. 6. Bestyrelsen og investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet skal sørge for overvågning af de delegerede opgavers udførelse, jf. §§ 45-47.

Stk. 7. Bestyrelsen må ikke delegere så stor en del af de administrative opgaver, at investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet bliver et tomt selskab, for så vidt angår opgaver i forbindelse med administration af foreningen.

Stk. 8. Bestyrelsen for en investeringsforening, der investerer som feederinstitut, skal sørge for, at foreningen fører effektiv kontrol med masterinstituttets virksomhed. Foreningen kan benytte oplysninger og dokumenter modtaget fra masterinstituttet eller dettes investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, depotselskab og revisor, medmindre foreningen har grund til at betvivle nøjagtigheden af masterinstituttets oplysninger og dokumenter.

Stk. 9. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke opgaver der er kerneopgaver, jf. stk. 3, og om, hvordan foreningen skal følge op på delegerede opgaver.

Bestyrelsens opgaver i investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger

§ 34. Bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af foreningens virksomhed, der skal være i overensstemmelse med loven og foreningens vedtægter. Bestyrelsen skal påse, at afdelingernes formueforhold til enhver tid er forsvarlige i forhold til afdelingernes og foreningens drift. Bestyrelsen skal påse, at bogføring og formueforvaltning kontrolleres på en måde, der efter foreningens forhold er tilfredsstillende.

Stk. 2. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden fastsætte nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om forretningsordenens indhold.

§ 35. Bestyrelsen for en forening skal

1) fastlægge den overordnede politik for foreningens virksomhed,

2) når foreningen er en investeringsforening eller specialforening, identificere de enkelte afdelingers og eventuelle andelsklassers væsentlige risici og fastlægge deres risikoprofil på grundlag af den i vedtægterne fastlagte investeringspolitik,

3) når foreningen er en hedgeforening, identificere de enkelte afdelingers og eventuelle andelsklassers væsentlige risici på grundlag af den i vedtægterne fastlagte investeringspolitik og risikoprofil og

4) fastsætte en politik vedrørende interessekonflikter og kunne påvise interessekonflikter, der vil kunne skade foreningens og dens medlemmers interesser, mellem foreningen og andre foreninger, mellem afdelinger og andelsklasser og mellem foreningen og dens aftalepartnere og sørge for, at disse interessekonflikter begrænses mest muligt.

Stk. 2. På grundlag af lovens og vedtægternes rammer og bestyrelsens risikovurdering og de enkelte afdelingers og eventuelle andelsklassers risikoprofil, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, skal bestyrelsen give direktionen skriftlige retningslinjer, der som minimum skal indeholde

1) kontrollerbare rammer for, hvilke og hvor store risici direktionen må påføre de enkelte afdelinger og eventuelle andelsklasser,

2) principperne for opgørelse af de enkelte risikotyper,

3) regler om, hvilke dispositioner der kræver bestyrelsens stillingtagen, og hvilke dispositioner direktionen kan foretage som led i sin stilling, og

4) regler for, hvordan og i hvilket omfang direktionen skal rapportere til bestyrelsen om afdelingernes og eventuelle andelsklassers risici, herunder om udnyttelsen af rammerne i loven og i retningslinjerne for direktionen og om overholdelsen af grænser fastsat i loven og i vedtægterne.

Stk. 3. Bestyrelsen skal løbende tage stilling til, om foreningens vedtægter og afdelingernes og eventuelle andelsklassers risikoprofil og retningslinjerne for direktionen er forsvarlige i forhold til foreningens organisation og ressourcer, investeringernes størrelse, likviditet og kompleksitet samt de markedsforhold, som foreningen er underlagt.

Stk. 4. Bestyrelsen skal løbende vurdere, om direktionen varetager sine opgaver i overensstemmelse med foreningens vedtægter og den for afdelingerne og eventuelle andelsklasser fastlagte risikoprofil og retningslinjerne for direktionen. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet. Endvidere skal bestyrelsen løbende vurdere, om de opgaver, som bestyrelsen har delegeret, bliver udført i overensstemmelse med det aftalte, og om delegationen effektiviserer foreningens virksomhed.

Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om

1) de forpligtelser, der påhviler bestyrelsen og direktionen for en forening i medfør af stk. 1-4, og

2) hedgeforeningers offentliggørelse af oplysninger og opgørelse af risici.

Bestyrelsesmøder m.v. i investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger

§ 36. Bestyrelsesformanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når det er nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Ethvert medlem af bestyrelsen, en direktør, en ekstern revisor og den interne revisionschef kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør, en ekstern revisor og den interne revisionschef har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden bestemmelse. Eksterne revisorer og den interne revisionschef har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelse af årsrapporten.

Stk. 2. Eksterne revisorer og den interne revisionschef har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af sager, såfremt det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, en direktør, en ekstern revisor eller den interne revisionschef, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.

Stk. 4. Bestyrelsen for en forening kan træffe beslutning om, at bestyrelsen holder fælles bestyrelsesmøder for flere foreninger, der har samme bestyrelse. Den i stk. 3 nævnte protokol over bestyrelsens forhandlinger skal i så fald udformes således, at det utvetydigt fremgår, hvilke rapporteringer, forhandlinger og beslutninger der vedrører den enkelte forening.

Stk. 5. Bestyrelsen for en forening kan, i det omfang det er forsvarligt, træffe beslutning om, at foreningen og andre foreninger, der har samme bestyrelse, kan have følgende fælles dokumenter:

1) Forretningsorden for bestyrelsen, jf. § 34, stk. 2.

2) Retningslinjer til direktionen for foreningens virksomhed, jf. § 35, stk. 2.

3) Administrationsaftale.

4) Depotselskabsaftale.

5) Aftaler om investeringsrådgivning.

6) Aftaler om markedsføring.

Stk. 6. Træffer bestyrelsen beslutning efter stk. 5, skal det utvetydigt fremgå af dokumenterne, hvilke bestemmelser der er fælles, og hvilke der vedrører den enkelte forening.

Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for, at foreninger kan have fælles dokumenter, jf. stk. 5.

Ledelsesmedlemmernes habilitet m.v. i investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger

§ 37. Medlemmer af ledelsen af en forening, dens depotselskab og dens eventuelle investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab må ikke uden samtykke fra foreningens bestyrelse overdrage værdipapirer eller andet til foreningen eller erhverve sådanne aktiver fra foreningen. Samtykke skal gives i hvert enkelt tilfælde og indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 2. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør må ikke deltage i behandling af spørgsmål om aftaler mellem foreningen og den pågældende selv eller om søgsmål mod den pågældende selv eller søgsmål mod tredjemand eller om aftaler mellem foreningen og tredjemand, hvis bestyrelsesmedlemmet eller direktøren har en væsentlig interesse deri, der kan være stridende mod foreningens.

Investeringsforeningers, specialforeningers og fåmandsforeningers pligt til at give Finanstilsynet meddelelse om særlige forhold

§ 38. En forening skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for foreningens eller en afdelings fortsatte drift.

Stk. 2. Tilsvarende gælder for det enkelte medlem af bestyrelsen og en direktør i en forening samt et medlem af bestyrelsen og en direktør i foreningens eventuelle investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab.

Stk. 3. Hvis et medlem af en forenings bestyrelse eller direktion eller den eksterne revision må formode, at en afdeling ikke opfylder formuekravet, jf. §§ 4-7, skal den pågældende straks meddele det til Finanstilsynet.

Krav til de enkelte ledelsesmedlemmer i investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger

§ 39. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en forening skal have fyldestgørende erfaring til at udøve sit hverv eller varetage sin stilling.

Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen må ikke:

1) Være pålagt eller blive pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde.

2) Have indgivet begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering eller være under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering.

3) På grund af sin økonomiske situation eller via et selskab, som vedkommende ejer, deltager i driften af eller har en væsentlig indflydelse på, have påført eller påføre foreningen tab eller risiko for tab.

4) Have udvist eller udvise en adfærd, hvor der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde. Ved vurderingen af, om et medlem af bestyrelsen eller direktionen opfylder kravene, skal der lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.

Stk. 3. Medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i en forening skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold nævnt i stk. 2 både i forbindelse med deres indtræden i foreningens ledelse, og hvis forholdene efterfølgende ændres.

§ 40. Hvervet som bestyrelsesmedlem kan ikke forenes med stillingen som direktør, intern revisionschef eller vicerevisionschef i foreningen eller i dennes eventuelle investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab. Dog kan bestyrelsen i en direktørs forfald midlertidigt beskikke et af sine medlemmer til direktør. Den pågældende kan i så fald ikke udøve stemmeret i de nævnte organer.

Forbud mod spekulation og tilladelse til at deltage i ledelsen af anden virksomhed m.v. for direktionen m.fl. i investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger

§ 41. Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i en forening, og ansatte, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem deres egne og foreningens interesser, må ikke for egen regning eller gennem selskaber, de kontrollerer,

1) optage lån eller trække på allerede bevilgede kreditter til køb af værdipapirer, når de købte værdipapirer stilles til sikkerhed for lånet eller kreditten,

2) erhverve, udstede eller handle med afledte finansielle instrumenter, medmindre formålet er risikoafdækning,

3) erhverve kapitalandele, bortset fra andele i investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger og udenlandske investeringsinstitutter, med henblik på salg af disse tidligere end 6 måneder efter erhvervelsen eller

4) erhverve positioner i fremmed valuta, bortset fra euro, når positionstagningen sker med henblik på andet end betaling for køb af værdipapirer, varer, tjenesteydelser, køb eller drift af fast ejendom eller til brug for rejser.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte personkreds må ikke erhverve kapitalandele i selskaber, der udøver virksomhed som nævnt i stk. 1, nr. 1-4. Dette gælder dog ikke køb af aktier i pengeinstitutter, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber samt andele i investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger og udenlandske investeringsinstitutter.

Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem deres egne og foreningens interesser, og som derfor skal være omfattet af forbuddet. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 221 finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget information herom.

Stk. 4. Bestyrelsen skal for personer omfattet af stk. 1 udarbejde retningslinjer for kontrol med overholdelse af forbuddene i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., herunder om indberetning af formuedispositioner.

Stk. 5. Den eksterne revision skal en gang om året gennemgå foreningens retningslinjer efter stk. 4 og i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten oplyse, om retningslinjerne vurderes at være betryggende og have fungeret hensigtsmæssigt, og om foreningens kontrolprocedurer har givet anledning til bemærkninger.

Stk. 6. Et kontoførende institut har på anmodning fra bestyrelsen i foreningen pligt til at give foreningens eksterne revision adgang til oplysninger om konti og depoter og til at udlevere udskrifter derfra for personer omfattet af stk. 1.

§ 42. Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen for en forening, kan ikke uden bestyrelsens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end foreningen, jf. dog stk. 4 og 5 og § 79, stk. 8 og 9.

Stk. 2. Andre ansatte i en forening, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem deres egne og foreningens interesser, kan ikke uden direktionens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af en anden erhvervsvirksomhed end foreningen. Bestyrelsen skal orienteres om tilladelser givet af direktionen.

Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem deres egne og foreningens interesser, og som derfor skal have direktionens tilladelse, jf. stk. 2, til at eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af en anden erhvervsvirksomhed end foreningen. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 221 finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget information herom.

Stk. 4. Direktører og andre ledende medarbejdere må ikke være medlemmer af bestyrelsen for eller ansat i depotselskabet eller et andet selskab, som foreningen har indgået væsentlige aftaler med, eller i selskaber, som er koncernforbundne med disse selskaber.

Stk. 5. De i stk. 1 og 2 nævnte personer kan dog varetage tilsvarende stillinger i andre foreninger, hvor der er personsammenfald for flertallet af medlemmerne af bestyrelsen.

Stk. 6. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 3 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 7. Foreningen skal mindst én gang årligt offentliggøre oplysninger om de hverv, som bestyrelsen har givet tilladelse til i henhold til stk. 1. Endvidere skal den eksterne revision i revisionsprotokollatet til årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt foreningen ejer værdipapirer udstedt af erhvervsvirksomheder omfattet af stk. 1 og 2.

Investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningers videregivelse af fortrolige oplysninger

§ 43. Bestyrelsesmedlemmer, direktører, de øvrige ansatte og revisorer i en forening, i dens depotselskab og i dens eventuelle investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab må ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelse af deres stilling eller hverv er blevet bekendt med.

Stk. 2. Den, der modtager oplysninger nævnt i stk. 1, er omfattet af den i stk. 1 nævnte tavshedspligt.

Stk. 3. Revisorer for investeringsforeninger, der modtager midler som masterinstitutter, og revisorer for investeringsforeninger, der investerer som feederinstitutter, kan i overensstemmelse med stk. 1 udveksle oplysninger i henhold til en aftale i medfør af § 5, stk. 4, nr. 3.

Stk. 4. Depotselskaber for investeringsforeninger, der modtager midler som masterinstitutter, og depotselskaber for investeringsforeninger, der investerer som feederinstitutter, kan udveksle oplysninger i henhold til en aftale i medfør af § 5, stk. 4, nr. 2.

Indretning af investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger

§ 44. En forening skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder

1) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling,

2) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,

3) skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige aktivitetsområder,

4) effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, som foreningen er eller kan blive udsat for,

5) de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af dens virksomhed, og hensigtsmæssig anvendelse af disse,

6) procedurer med henblik på at adskille funktioner i forbindelse med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter,

7) fyldestgørende interne kontrolprocedurer og

8) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.

Stk. 2. En forening skal opbygge og organisere sin virksomhed på en sådan måde, at risikoen for interessekonflikter begrænses mest muligt. Ledes foreningen sammen med andre foreninger, skal interessekonflikterne mellem disse begrænses mest muligt.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om

1) forholdene nævnt i stk.1,

2) aflønning og honorar, når bestyrelse, direktion og personale eller et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab eller investeringsrådgivere aflønnes henholdsvis honoreres på anden måde end med faste beløb,

3) hvordan foreninger skal påvise og begrænse interessekonflikter, og

4) transaktioner, der indgås mellem en forening eller dens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab og et selskab, som foreningen eller dens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab har indgået væsentlige aftaler med, eller andre selskaber, som er koncernforbundne med et sådant selskab.

Stk. 4. Transaktioner foretaget i strid med de i medfør af stk. 3, nr. 4, fastsatte regler er ugyldige. Udbetalinger fra en forening eller dens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der er foretaget i forbindelse med transaktioner i strid med de i medfør af stk. 3 fastsatte regler, skal tilbageføres tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v.

Investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningers adgang til at delegere administrative opgaver ud over den daglige ledelse

§ 45. En forening skal sikre sig, at de virksomheder, som foreningen delegerer opgaver til, er kvalificerede og i stand til at varetage de pågældende opgaver. I de tilfælde, hvor delegationen vedrører investeringsforvaltningen, må bestyrelsen kun delegere opgaver til virksomheder, som har tilladelse til eller er registrerede med henblik på forvaltning af aktiver, jf. dog § 33, stk. 3, og som er underlagt tilsyn.

Stk. 2. Den virksomhed, som foreningen har delegeret opgaver til, må kun med tilladelse i det enkelte tilfælde fra foreningens bestyrelse videredelegere de delegerede opgaver eller en del heraf til en anden virksomhed, og kun såfremt denne delegation medfører en mere effektiv administration af foreningen.

Stk. 3. Foreningens delegation af opgaver må ikke forhindre et effektivt tilsyn med foreningen og må ikke forhindre foreningens administration i at virke eller forhindre foreningen i at blive administreret i medlemmernes interesse.

Stk. 4. Foreningen kan kun delegere opgaver i forbindelse med investeringsforvaltningen til virksomheder, der har hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når Finanstilsynet kan samarbejde med tilsynsmyndighederne i det pågældende land.

§ 46. Ved delegation af opgaver skal en forening sikre sig, at delegationsaftalen giver foreningens ledelse mulighed for på et hvilket som helst tidspunkt reelt at overvåge de aktiviteter, der udføres af den virksomhed, som opgaven er delegeret til.

Stk. 2. Aftalen om delegation må ikke forhindre foreningen i på et hvilket som helst tidspunkt at give yderligere instrukser til den virksomhed, som opgaven er uddelegeret til, og i at opsige aftalen med øjeblikkelig virkning, hvis det er i foreningens interesse.

§ 47. En forening skal senest 8 hverdage efter indgåelsen af en aftale om delegation, jf. § 33, stk. 2 og 3, og § 45, stk. 2, underrette Finanstilsynet om aftalens indhold og betingelser.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for, hvilke aftaler der er omfattet af meddelelsespligten, og dennes form.

Afsnit V

Almindelige bestemmelser

Kapitel 8

Ydelse og optagelse af lån m.v.

§ 48. En forening må ikke yde lån til eller stille garanti for tredjemand.

Stk. 2. En forening kan dog påtage sig den hæftelse, der er forbundet med erhvervelse af aktier, der ikke er fuldt indbetalt. Sådanne hæftelser må ikke overstige 5 pct. af en afdelings formue.

§ 49. En investeringsforening eller en specialforening må ikke optage lån.

Stk. 2. Finanstilsynet kan dog tillade, at en investeringsforening eller en specialforening på vegne af en afdeling

1) optager kortfristede lån på højst 10 pct. af en afdelings formue for at indløse medlemsandele, for at udnytte tegningsrettigheder eller til midlertidig finansiering af indgåede handler og

2) optager lån på højst 10 pct. af en afdelings formue til erhvervelse af fast ejendom, der er absolut påkrævet for udøvelse af foreningens virksomhed.

Stk. 3. De i stk. 2, nr. 1 og 2, omhandlede lån må tilsammen højst udgøre 15 pct. af en afdelings formue.

§ 50. En investeringsforening eller specialforening må ikke foretage salg uden dækning med værdipapirer, pengemarkedsinstrumenter, andele i kollektive investeringsinstitutter, afledte finansielle instrumenter og andre pengemarkedsinstrumenter.

§ 51. Instrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked eller på et andet marked, skal, hvis de handles uden for de regulerede markeder i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande, handles til samme eller en mere fordelagtig pris end den, der omsætningens størrelse taget i betragtning kunne opnås på det pågældende marked.

§ 52. En forening kan erhverve løsøre og fast ejendom, hvis det er absolut påkrævet for udøvelse af dens virksomhed.

Emission af andele

§ 53. En forenings bestyrelse træffer beslutning om, hvornår en afdeling foretager emission af andele.

§ 54. Andele i en afdeling kan kun tegnes mod samtidig indbetaling af emissionsprisen. Fondsandele er ikke omfattet af 1. pkt.

Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde en forening at udsætte emissionen af andele i en afdeling, hvis det er i medlemmernes eller i offentlighedens interesse.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler om beregning af emissionsprisen, og om de oplysninger, en forening skal offentliggøre herom.

Indløsning af andele

§ 55. En investeringsforening eller en specialforening skal løbende være åben for indløsning af andele, således at et medlem kan blive indløst efter anmodning. I specialforeninger kan foreningens vedtægter dog indeholde indskrænkninger i medlemmernes adgang til at blive indløst efter anmodning.

Stk. 2. En hedgeforening skal mindst en gang om måneden være åben for indløsning af andele.

Stk. 3. En forening kan udsætte indløsning af andele,

1) når foreningen ikke kan fastsætte indre værdi på grund af markedsforhold, eller

2) når foreningen af hensyn til en lige behandling af medlemmerne først kan fastsætte den indre værdi, når foreningen har realiseret de til indløsningen af andelene nødvendige aktiver.

Stk. 4. Et feederinstitut kan foruden de i stk. 3 nævnte tilfælde udsætte indløsning af andele, hvis det masterinstitut, foreningen investerer i, på eget initiativ eller efter Finanstilsynets eller en anden kompetent myndigheds påbud har udsat sin indløsning af andele.

Stk. 5. En forening skal straks efter udsættelsen af indløsning underrette Finanstilsynet herom, herunder redegøre for årsagen til udsættelsen.

Stk. 6. En investeringsforening skal straks efter udsættelse af indløsning underrette de kompetente myndigheder i andre lande i Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvis foreningen markedsfører sine andele her.

Stk. 7. Finanstilsynet kan påbyde en forening at udsætte indløsning af andele, hvis det er i medlemmernes eller i offentlighedens interesse.

Stk. 8. Finanstilsynet fastsætter regler om beregning af indløsningsprisen og om de oplysninger, en forening skal offentliggøre herom.

§ 56. Såfremt en forening har begået fejl, som har medført en afvigelse på 0,5 pct. eller mere ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen, skal foreningen sørge for, at berørte medlemmer får underretning om fejlen, og offentliggøre oplysninger om fejlen. Foreningen skal, inden 3 hverdage efter at fejlen er opdaget, påbegynde berigtigelsen af fejlen og indberette forholdet til Finanstilsynet. Indberetningen til Finanstilsynet skal indeholde en redegørelse for baggrunden for fejlen og en beskrivelse af, hvordan foreningen vil undgå lignende fejl i fremtiden.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om foreningers underretningspligt om fejl på 0,5 pct. eller mere ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen.

§ 57. Når en afdeling i en forening investerer i andele i andre afdelinger eller i udenlandske investeringsinstitutter, der forvaltes direkte eller gennem delegation af det samme investeringsforvaltningsselskab eller af et andet selskab, som investeringsforvaltningsselskabet er knyttet til gennem fælles administration eller kontrol eller gennem en betydelig direkte eller indirekte deltagelse, må investeringsforvaltningsselskabet eller det andet selskab ikke opkræve tegnings- eller indløsningsgebyrer for afdelingens investeringer i andele i de andre afdelinger eller i udenlandske investeringsinstitutter.

§ 58. Et masterinstitut må ikke

1) opkræve tegningsgebyr ved et feederinstituts investering i andele i masterinstituttet eller

2) opkræve indløsningsgebyr ved et feederinstituts indløsning af andele i masterinstituttet.

§ 59. Hvis et feederinstitut, dettes investeringsforvaltningsselskab eller en person, der handler på feederinstituttets vegne, modtager salgsgebyrer, provision eller penge ved feederinstituttets investering i andele i et masterinstitut, skal det modtagne tilgå feederinstituttets aktiver.

Kapitel 9

Investeringsbeviser m.v.

§ 60. Hvis en afdeling er bevisudstedende, skal den til hvert medlem udstede et eller flere investeringsbeviser. Er en afdeling kontoførende, skal foreningen føre et register over medlemmernes andele og til medlemmerne udlevere en udskrift af registeret som dokumentation for medlemmernes andel af afdelingens formue.

§ 61. Udstedes en afdelings andele efter bestyrelsens beslutning gennem en værdipapircentral, afholdes alle omkostninger i forbindelse hermed af afdelingen. Foreningen skal indgå aftale med et eller flere kontoførende institutter om, at medlemmerne på afdelingens regning kan få

1) deres andele m.v. indskrevet og opbevaret der og

2) meddelelse om udbytte m.v. og en årlig kontoudskrift.

Stk. 2. Medlemmerne har ret til selv at udpege et kontoførende institut, der på afdelingens regning udfører de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte opgaver, såfremt instituttet over for afdelingen påtager sig opgaverne for samme udgift, som afdelingen skulle have afholdt til et institut, foreningen har indgået aftale med.

§ 62. Overdrages et investeringsbevis til eje eller pant, finder § 14, stk. 1 og 2, i lov om gældsbreve tilsvarende anvendelse. Dette gælder dog ikke, hvis der i henhold til en bestemmelse i foreningens vedtægter er taget utvetydigt og iøjnefaldende forbehold i investeringsbeviset lydende på, at det ikke er et omsætningspapir. Et til ihændehaveren udstedt investeringsbevis bliver ved med at være et ihændehaverpapir, selv om det forsynes med foreningens påtegning om, at ejerens navn er noteret, hvis navnet ikke er påført beviset.

Stk. 2. På udbyttekuponer finder §§ 24 og 25 i lov om gældsbreve tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Mortifikation af investeringsbeviser uden dom kan kun ske, såfremt foreningens vedtægter og investeringsbeviser indeholder bestemmelser herom. Mortifikationsindkaldelse skal indrykkes i Statstidende i det første nummer i et kvartal med følgende varsel:

1) Mindst 4 uger ved mortifikation af investeringsbeviser, der ikke er omsætningspapirer.

2) Mindst 6 måneder ved mortifikation af andre investeringsbeviser.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på kuponer. Kuponark kan mortificeres uden dom sammen med det investeringsbevis, hvortil de hører, såfremt vedtægterne ikke bestemmer andet.

Afsnit VI

Årsrapport, revision og anvendelse af årets overskud

Kapitel 10

Årsrapport og revision for investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger

§ 63. Foreninger skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsesberetning og en ledelsespåtegning for foreningen, og et årsregnskab for hver enkelt afdeling bestående af en resultatopgørelse, en balance og noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Når et årsregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen i årsrapporten.

Stk. 2. Redegørelse for anvendt regnskabspraksis kan uanset stk. 1 udarbejdes som en fælles redegørelse for afdelingerne.

Stk. 3. Årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og regler udstedt i medfør af § 76.

§ 64. Bestyrelsen og direktionen skal aflægge årsrapport for foreningen.

Stk. 2. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Endvidere har hvert enkelt ledelsesmedlem ansvar for, at årsregnskabet kan revideres i tide, og at årsrapporten kan godkendes i tide. Endelig har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at årsrapporten sendes til Finanstilsynet inden for de i lovgivningen fastsatte frister.

§ 65. Alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen skal underskrive årsrapporten, når den er udarbejdet, og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hvert enkelt medlems navn og funktion i forhold til foreningen er tydeligt angivet, og hvori de erklærer, hvorvidt

1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav og eventuelle krav i vedtægter eller aftale,

2) årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens og afdelingernes aktiver og passiver og finansielle stilling samt resultatet og

3) ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i foreningens og afdelingernes aktiviteter og økonomiske forhold og en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som foreningen henholdsvis afdelingerne kan påvirkes af.

Stk. 2. Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og direktionen i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.

Stk. 3. Selv om et ledelsesmedlem er helt eller delvis uenig i årsrapporten eller har indvendinger mod, at den skal godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at underskrive. Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med en konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen.

§ 66. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af foreningens og de enkelte afdelingers aktiver og passiver og finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler.

Stk. 2. Hvis anvendelsen af reglerne i denne lov eller reglerne udstedt i medfør af § 76 ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet.

Stk. 3. Hvis anvendelse af reglerne i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af § 76 i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, 1. pkt., skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne og her altid begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på foreningens henholdsvis de enkelte afdelingers aktiver og passiver og finansielle stilling samt resultatet.

§ 67. For at årsregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 66, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.

Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. De omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af en årsrapport, herunder nuværende eller fremtidige investorer, kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale myndigheder. De omhandlede beslutninger skal i det mindste vedrøre

1) placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer,

2) ledelsens forvaltning af foreningens ressourcer og

3) fordeling af foreningens ressourcer.

Stk. 3. Årsrapporten skal oplyse om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne, jf. stk. 2. Oplysningerne skal desuden være pålidelige, i forhold til hvad regnskabsbrugerne normalt forventer.

§ 68. Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende forudsætninger:

1) Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde (klarhed).

2) Der skal tages hensyn til de reelle forhold og ikke til formaliteter uden reelt indhold (substans).

3) Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige (væsentlighed). Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå.

4) Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern), medmindre den ikke skal eller ikke kan antages at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt indregning og måling tilpasses denne afvikling.

5) Enhver værdiændring skal vises uanset indvirkningen på formuen og på resultatopgørelsen (neutralitet).

6) Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling (periodisering).

7) Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold (konsistens).

8) Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi).

9) Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår (formel kontinuitet).

Stk. 2. Opstilling og klassifikation, konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag samt den anvendte monetære enhed må ikke ændres fra år til år (reel kontinuitet). Ændring kan dog ske, hvis der derved bedre opnås et retvisende billede, eller hvis ændringen er nødvendig for at overholde nye lovregler eller nye regler udstedt i medfør af § 76.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 6-9, og stk. 2 kan fraviges i særlige tilfælde. I så fald finder § 66, stk. 3, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

§ 69. Aktiver og forpligtelser skal, medmindre andet er fastsat i medfør af § 76, måles til dagsværdi. Aktiver og forpligtelser op- og nedskrives i overensstemmelse hermed, og op- og nedskrivninger indregnes i resultatopgørelsen, medmindre andet er fastsat i medfør af § 76.

Stk. 2. Dagsværdien måles til den markedsværdi, der kan konstateres for aktivet eller forpligtelsen på et velfungerende marked. Hvis aktivet eller forpligtelsen ikke handles på et velfungerende marked, anvendes en anerkendt metode til beregning af dagsværdien på det pågældende aktiv eller den pågældende forpligtelse.

§ 70. Supplerende beretninger, f.eks. beretninger om viden og medarbejdernes forhold, om miljøforhold, om foreningens sociale ansvar og om foreningens etiske målsætninger og opfølgning herpå, skal give en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 67, stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 68, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Af de supplerende beretninger skal fremgå de metoder og målegrundlag, efter hvilke beretningerne er udarbejdet.

§ 71. Regnskabsåret skal følge kalenderåret.

Stk. 2. Første regnskabsperiode kan omfatte et kortere eller længere tidsrum end 12 måneder, dog højst 18 måneder.

Stk. 3. Foreningen skal sikre, at dattervirksomheder har samme regnskabsår som foreningen, medmindre det ikke er muligt på grund af forhold, som er ude af foreningens og dattervirksomhedens kontrol.

§ 72. Indregning, måling og oplysninger i monetære enheder skal foretages i danske kroner eller i euro. Finanstilsynet kan i regler udstedt i medfør af § 76 fastsætte, at beløbene anføres i andre fremmede valutaer, der er relevante for foreningen, enkelte afdelinger eller enkelte andelsklasser.

§ 73. Årsrapporten skal revideres af foreningens eksterne revisorer, jf. § 79. Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 70. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet.

§ 74. Årsrapporten skal i den form, hvori den er forelagt og godkendt af bestyrelsen, sendes i et eksemplar til Finanstilsynet uden ugrundet ophold efter det bestyrelsesmøde, hvor årsrapporten er endeligt godkendt.

Stk. 2. Ekstern revisors revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten og revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten fra den interne revisionschef skal sendes til Finanstilsynet samtidig med indsendelse af årsrapporten efter stk. 1.

§ 75. Den reviderede og godkendte årsrapport skal sendes til Finanstilsynet i to eksemplarer uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse. Årsrapporten skal være modtaget i Finanstilsynet senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning.

Stk. 2. Den indsendte årsrapport skal mindst indeholde de obligatoriske bestanddele og den fulde revisionspåtegning. Ønsker virksomheden at få offentliggjort supplerende beretninger som nævnt i § 70, skal disse sendes sammen med de obligatoriske bestanddele af årsrapporten, således at de obligatoriske bestanddele og de supplerende beretninger tilsammen fremstår som ét dokument betegnet »årsrapport«.

Stk. 3. Finanstilsynet videresender det ene af de eksemplarer, der er nævnt i stk. 1, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor årsrapporten er offentligt tilgængelig efter de af styrelsen herfor fastsatte regler.

Stk. 4. Foreningen skal på begæring udlevere den seneste reviderede årsrapport og den seneste halvårsrapport gratis.

Stk. 5. Et feederinstitut med et udenlandsk masterinstitut skal sende masterinstituttets årsrapport og halvårsrapport til Finanstilsynet.

§ 76. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for årsrapporten, herunder regler om indregning og måling af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resultatopgørelse og balance samt krav til noter og ledelsesberetning.

Stk. 2. Finanstilsynet kan tillige fastsætte regler for koncernregnskaber, herunder regler for, hvornår en årsrapport skal indbefatte et koncernregnskab.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udfærdigelse og offentliggørelse af regnskabsrapporter, der dækker kortere perioder end årsrapporten.

§ 77. Med henblik på at sikre, at foreningernes årsrapporter er i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og de regler, der er udstedt i medfør af § 76, kan Finanstilsynet

1) yde vejledning,

2) påtale overtrædelser og

3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør.

§ 78. Foreningerne skal foretage regelmæssige regnskabsindberetninger til Finanstilsynet i overensstemmelse med skemaer og vejledninger hertil udfærdiget af Finanstilsynet. Indberetninger skal sendes til Finanstilsynet i elektronisk form.

Stk. 2. Finanstilsynet kan dispensere fra kravet i stk. 1, 2. pkt.

§ 79. Foreningerne skal have mindst én statsautoriseret revisor. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde udpege en yderligere revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter samme regler som de revisorer, der er valgt af generalforsamlingen.

Stk. 2. Revisorerne i en forening skal tillige være revisorer i foreningens dattervirksomheder.

Stk. 3. Finanstilsynet kan afskedige en revisor, der findes åbenbart uegnet til sit hverv, og i stedet udpege en anden revisor, jf. stk. 1, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

Stk. 4. Ved revisorskifte skal foreningen og revisor give Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 5. Finanstilsynet kan påbyde revisor og den interne revisionschef at give oplysninger om forholdene i en forening eller i en forenings dattervirksomheder.

Stk. 6. Finanstilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision i en forening eller i en forenings dattervirksomheder. Foreningen kan påbydes at betale for revisionens udførelse. Finanstilsynet godkender honorarets størrelse.

Stk. 7. §§ 144-149 i selskabsloven om revision finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse på foreninger.

Stk. 8. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 42, stk. 1, at interne revisions- og vicerevisionschefer udfører revisionsopgaver i virksomheder uden for koncernen. Bestyrelsen kan heller ikke tillade, at interne revisions- og vicerevisionschefer udfører andet arbejde inden for foreningen eller koncernen. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra 1. pkt.

Stk. 9. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 42, stk. 1, at interne revisions- og vicerevisionschefer påtager sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid med habilitetsbestemmelser svarende til dem, der gælder for eksterne revisorer i henhold til lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven).

Stk. 10. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om revisionens gennemførelse i foreninger og i disses dattervirksomheder. Herunder kan Finanstilsynet fastsætte bestemmelser om intern revision og om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler.

§ 80. Når investeringsforeninger, der indgår i en master-feeder-struktur ikke har samme revisor, skal revisorerne indgå en aftale om udveksling af oplysninger, jf. § 5, stk. 4, nr. 3, der skal sikre, at revisorernes forpligtelser kan opfyldes, herunder forpligtelserne anført i stk. 2.

Stk. 2. Revisoren i feederinstituttet skal ved formuleringen af sin påtegning tage hensyn til påtegningen eller en eventuel foreløbig erklæring, jf. 2. pkt., i masterinstituttet og specielt i sin påtegning videregive oplysninger om forbehold eller supplerende oplysninger, der fremgår af revisionspåtegningen henholdsvis den foreløbige erklæring i masterinstituttet og erklære sig om disses betydning for feederinstituttet. Hvis masterinstituttet og feederinstituttet har forskelligt regnskabsår, skal revisoren i masterinstituttet udarbejde en foreløbig erklæring på datoen for feederinstituttets regnskabsafslutning.

§ 81. En ekstern revisor og den interne revisionschef skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for foreningens eller en afdelings fortsatte aktivitet, herunder forhold, som revisorerne måtte være gjort bekendt med som led i hvervet som revisor i virksomheder, som foreningen har snævre forbindelser med, et investeringsforvaltningsselskab eller depotselskabet.

Anvendelse af årets overskud i investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger

§ 82. En afdelings eller en andelsklasses overskud (nettoindtægt) skal enten udloddes til medlemmerne i form af udbytte eller henlægges til forøgelse af formuen i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser herom, jf. dog § 14, stk. 1, nr. 24. Mindst en gang om året skal en afdeling eller en andelsklasse udbetale udbytte eller i tilfælde af henlæggelse underrette medlemmerne om det henlagte beløbs størrelse.

Stk. 2. Generalforsamlingen kan efter vedtægternes bestemmelser herom beslutte, at den efter stk. 1 opgjorte udlodning helt eller delvis overføres til udlodning for efterfølgende regnskabsår.

Afsnit VII

Prospekter, central investorinformation og oplysninger om andelsklasser

Kapitel 11

Information

Prospekt

§ 83. Ved udbud af andele skal en forening offentliggøre et prospekt for hele foreningen eller for hver afdeling eller gruppe af afdelinger under samme forening.

Stk. 2. Foreningen skal udlevere prospektet gratis til medlemmer eller interesserede investorer på anmodning.

Stk. 3. Foreningen skal løbende holde de væsentlige dele af et prospekt ajour.

Stk. 4. Prospekter og ændringer heri skal sendes til Finanstilsynet og være modtaget i tilsynet senest 3 dage efter offentliggørelsen.

Stk. 5. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om de oplysninger, som prospekter skal indeholde, hvordan og hvornår prospektet skal udleveres, og om ajourføring af prospekter.

Central investorinformation

§ 84. Ved udbud af andele i en investeringsforening, specialforening eller hedgeforening skal foreningen udarbejde et dokument med central investorinformation for hver afdeling eller andelsklasse. Den centrale investorinformation skal udleveres til interesserede detailinvestorer og skal indeholde information om de væsentlige karakteristika ved foreningen, afdelingen eller andelsklassen, så en detailinvestor kan forstå karakteren af og risiciene ved investering i de andele, de bliver tilbudt.

Stk. 2. Foreningen skal løbende opdatere de væsentlige dele af den centrale investorinformation.

Stk. 3. Den centrale investorinformation skal offentliggøres på foreningens hjemmeside.

Stk. 4. Dokumentet med central investorinformation og senere ændringer heri skal sendes til Finanstilsynet og være modtaget i tilsynet senest 3 dage efter offentliggørelsen.

Stk. 5. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om indsendelse af den centrale investorinformation til tilsynet.

Stk. 6. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet og formen af den centrale investorinformation og udlevering heraf.

Forpligtelser for masterinstitutter

§ 85. Såfremt en investeringsforening ønsker at være et masterinstitut, skal investeringsforeningen indgå en aftale herom med en investeringsforening (feederinstitut), som vil investere hovedparten af sine midler i masterinstituttet. Aftalen skal regulere overholdelsen af stk. 2. Masterinstituttet skal indgå en aftale med hver enkelt investeringsforening (feederinstitut), som den ønsker at være masterinstitut for.

Stk. 2. Et masterinstitut skal i god tid forsyne hvert feederinstitut, der investerer hovedparten af sine midler i masterinstituttet, med alle de dokumenter og oplysninger, der er nødvendige, for at feederinstituttet kan opfylde sine forpligtelser efter denne lov.

Stk. 3. Efter anmodning skal feederinstituttet udlevere aftalen og års- og halvårsrapport gratis til feederinstituttets medlemmer eller interesserede investorer.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om indholdet af aftalen mellem masterinstituttet og feederinstituttet.

Offentliggørelse af emissions- og indløsningspriser og andre væsentlige forhold

§ 86. Investeringsforeninger og specialforeninger skal offentliggøre prisen ved emission og indløsning mindst to gange om måneden.

Stk. 2. Finanstilsynet kan tillade, at offentliggørelsen kun finder sted én gang om måneden.

§ 87. Hedgeforeninger skal mindst hver 14. dag offentliggøre hver afdelings indre værdi.

Stk. 2. En hedgeforening skal, senest 8 hverdage efter at bestyrelsen har truffet beslutning om ændringer i en afdelings risikorammer, underrette de navnenoterede medlemmer om ændringerne. Ændringerne kan tidligst træde i kraft, efter at afdelingens medlemmer har haft mulighed for at få indløst deres andele.

§ 88. Ved enhver tegning eller indløsning af andele i en forening skal foreningen eller formidlere give oplysning om prisen ved emissionen eller indløsningen.

Andre oplysninger

§ 89. En forening, der har andelsklasser, skal på foreningens hjemmeside oplyse, hvilke andelsklasser der er oprettet i foreningens afdelinger, herunder give oplysninger om de karakteristika, der gælder for hver andelsklasse, og om principperne for fordeling af omkostninger.

§ 90. En forening skal inden 3 hverdage offentliggøre oplysninger om suspension eller udsættelse af indløsning af andele, udskiftning af depotselskab eller investeringsforvaltningsselskab, ændringer af gebyrsatser i forhold til investorerne og ændringer i andre væsentlige forhold.

Afsnit VIII

Indgreb i eller ophør af foreninger m.v.

Kapitel 12

Afvikling af andelsklasser, inddragelse af tilladelse, afvikling af foreninger og afdelinger, likvidation, forenklet afvikling, konkurs, fusion, spaltning, overflytning, statusændring og omdannelse samt ophør af master-feeder- struktur

Afvikling af andelsklasser

§ 91. Beslutning om afvikling af en andelsklasse træffes af andelsklassens medlemmer på en generalforsamling, jf. dog stk. 2 og 3. Hvis andelsklassens medlemmer ikke ønsker deres andele overført til en anden andelsklasse, gennemføres afviklingen, ved at afdelingen indløser samtlige andele, som er udstedt i andelsklassen.

Stk. 2. Har en andelsklasse aldrig optaget medlemmer, kan bestyrelsen træffe beslutning om afvikling af andelsklassen.

Stk. 3. Opfylder en ny andelsklasse ikke kravet om minimumsformue, senest 6 måneder efter at bestyrelsen har truffet beslutning om etablering, skal foreningen afvikle andelsklassen ved at tvangsindløse samtlige andele, som er udstedt af andelsklassen, uden forudgående generalforsamlingsbeslutning. Opfylder en eksisterende andelsklasse ikke kravet om minimumsformue, og har den ikke tilvejebragt den foreskrevne formue inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, skal foreningen ligeledes afvikle andelsklassen ved at tvangsindløse samtlige andele, som er udstedt af andelsklassen, uden forudgående generalforsamlingsbeslutning. Ved tvangsindløsning skal medlemmerne dog have tilbud om at overføre deres andele til en anden andelsklasse.

Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde en forening at afvikle en andelsklasse, hvis andelsklassen ikke har påbegyndt sin virksomhed, senest 12 måneder efter at bestyrelsen har truffet beslutning om andelsklassens etablering.

Stk. 5. Når en andelsklasse er afviklet, skal foreningen straks orientere Finanstilsynet herom med angivelse af årsagen til beslutningen og oplyse, hvem der har truffet beslutningen.

Stk. 6. Finanstilsynet kan fratage en forening retten til at have andelsklasser.

Inddragelse af tilladelse

§ 92. Finanstilsynet kan inddrage en forenings eller afdelings tilladelse, hvis

1) foreningen anmoder herom,

2) afdelingen anmoder herom,

3) foreningen eller afdelingen ikke længere opfylder betingelserne for at få tilladelse,

4) foreningen eller afdelingen ikke påbegynder virksomhed senest 12 måneder efter tilladelsens meddelelse,

5) foreningen eller afdelingen ikke udøver virksomhed i en periode på over 6 måneder eller

6) foreningen eller afdelingen gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af regler i denne lov eller af regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 2. Finanstilsynet kan inddrage en forenings tilladelse, hvis ikke alle foreningens afdelinger opfylder kravet om minimumsformue og afdelingerne ikke har tilvejebragt minimumsformuen inden for en frist fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 3. Finanstilsynet kan inddrage en afdelings tilladelse, hvis ikke afdelingen opfylder kravet om minimumsformue og afdelingen ikke har tilvejebragt minimumsformuen inden for en frist fastsat af Finanstilsynet.

§ 93. Når Finanstilsynet i henhold til § 92 inddrager en forenings eller en afdelings tilladelse, skal foreningen eller afdelingen afvikles.

Afvikling

§ 94. Beslutning om afvikling af en forening eller afdeling træffes af generalforsamlingen, jf. dog § 98.

Stk. 2. Generalforsamlingens beslutning om afvikling skal angive, om afvikling skal ske ved likvidation eller ved forenklet afvikling. Der kan ikke træffes beslutning om forenklet afvikling, hvis kravet om minimumsformue ikke er opfyldt.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte en frist for den i stk. 2 nævnte beslutnings vedtagelse. Overskrides fristen, kan Finanstilsynet beslutte, at en forening eller afdeling skal afvikles ved likvidation, og udpege en likvidator.

Stk. 4. Finanstilsynet kan, hvis hensynet til foreningens medlemmer eller kreditorer taler herfor, bestemme, at afvikling af en forening eller en afdeling skal ske ved likvidation.

Likvidation

§ 95. Generalforsamlingens beslutning om likvidation skal indeholde en bestemmelse om, hvem der skal være likvidator. Likvidator træder i bestyrelsens og direktionens sted.

Stk. 2. Finanstilsynet kan udnævne en likvidator til i stedet for eller sammen med den eller de af generalforsamlingen valgte at foretage likvidationen, såfremt hensynet til investorerne eller foreningens kreditorer taler herfor.

Stk. 3. Likvidator kan til enhver tid afsættes af den myndighed, der har udnævnt den pågældende.

§ 96. Likvidator skal senest 2 uger efter generalforsamlingens beslutning om likvidation meddele Finanstilsynet, at beslutning herom er truffet.

Stk. 2. En forening eller afdeling, der er under likvidation, skal beholde sit navn med tilføjelsen »i likvidation«.

Stk. 3. Likvidator skal snarest ved en bekendtgørelse i Statstidende med et varsel af mindst 3 måneder opfordre foreningens kreditorer til at anmelde deres krav. Opfordring til at anmelde krav skal samtidig sendes til alle kendte kreditorer.

Stk. 4. Kan likvidator ikke anerkende en fordring, som anmeldes, skal likvidator underrette kreditor herom ved anbefalet brev med tilkendegivelse af, at kreditor, såfremt denne ønsker at anfægte afgørelsen, må indbringe spørgsmålet for retten senest 4 uger efter brevets afsendelse.

Stk. 5. Likvidator må tidligst udlodde likvidationsprovenu og afslutte likvidationsbehandlingen, når den frist, der er fastsat i den i stk. 3 omhandlede bekendtgørelse, er udløbet og

1) mulige tvistigheder i henhold til stk. 4 er afgjort og

2) al gæld til kreditorerne er betalt.

Stk. 6. Likvidator skal forestå, at der udarbejdes et likvidationsregnskab, der revideres af foreningens revisor og godkendes af generalforsamlingen. Senest 2 uger efter generalforsamlingens godkendelse af det reviderede likvidationsregnskab skal likvidator give meddelelse herom til Finanstilsynet.

Stk. 7. Ved likvidation af en forening skal meddelelsen efter stk. 6 til Finanstilsynet være vedlagt to eksemplarer af likvidationsregnskabet. Finanstilsynet videresender det ene eksemplar til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 8. Ved likvidation af en afdeling skal meddelelsen efter stk. 6 til Finanstilsynet være vedlagt et eksemplar af likvidationsregnskabet.

Forenklet afvikling

§ 97. Finanstilsynet kan efter ansøgning fra en forening tillade, at en forening eller afdeling afvikles ved forenklet afvikling, når Finanstilsynet skønner, at det er forsvarligt og i medlemmernes interesse.

Stk. 2. Ansøgningen skal være vedlagt

1) en plan for, hvorledes foreningen ønsker at afvikle, og

2) en erklæring fra foreningens depotselskab eller et andet pengeinstitut om, at instituttet vil hæfte for forfalden, uforfalden og omtvistet gæld.

Stk. 3. Når Finanstilsynet har givet tilladelse til forenklet afvikling, skal foreningen eller afdelingen tilføje »under afvikling« til sit navn.

Stk. 4. En forenklet afvikling af en forening eller afdeling er først gyldig, når Finanstilsynet har endeligt godkendt afviklingen.

Stk. 5. Inden Finanstilsynet kan endeligt godkende en forenklet afvikling efter stk. 2, skal foreningens ledelse sende en erklæring til Finanstilsynet om, at al gæld til kreditorerne er betalt, og at investorerne har fået udloddet afviklingsprovenuet. Såfremt den afviklede enhed er skattepligtig, skal foreningen endvidere sende en erklæring fra SKAT om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav vedrørende den afviklede enhed.

Stk. 6. Finanstilsynet kan dispensere fra kravene i stk. 2, nr. 2, og stk. 5, hvis tilsynet vurderer, at det ikke er i strid med medlemmernes eller kreditorernes interesse.

Afvikling af foreninger og afdelinger uden medlemmer

§ 98. Har en forening eller en afdeling aldrig optaget medlemmer, træffes beslutning om afvikling af bestyrelsen.

Stk. 2. Bestyrelsen skal give meddelelse til Finanstilsynet om beslutning efter stk. 1. Meddelelsen skal vedlægges en erklæring fra bestyrelsen, hvoraf det fremgår, at foreningen eller afdelingen ikke har nogen gæld og aldrig har haft nogen medlemmer.

Stk. 3. Afvikling af en forening eller afdeling, der aldrig har optaget medlemmer, er først gyldig, når Finanstilsynet har godkendt afviklingen.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte en frist for den i stk. 1 nævnte beslutnings vedtagelse. Overskrides fristen, kan Finanstilsynet beslutte, at en forening eller afdeling skal afvikles ved likvidation, og udpege en likvidator.

§ 99. Bestemmelserne i denne lov om Finanstilsynets beføjelser og om foreningernes pligter over for Finanstilsynet finder tilsvarende anvendelse på foreninger og afdelinger, der er under afvikling.

Konkurs

§ 100. De for aktieselskaber gældende regler om konkurs finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse på investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger.

Stk. 2. § 233, § 234, stk. 1-3, og § 235 om konkurs i lov om finansiel virksomhed finder med de fornødne tilpasninger anvendelse for foreninger og afdelinger.

Fusion

§ 101. En forening eller afdeling kan fusionere med en anden forening eller afdeling. Forud for fusionen skal de fusionerende enheder offentliggøre en fusionsplan.

Stk. 2. En fusion af to eller flere foreninger eller afdelinger er ikke gyldig, før Finanstilsynet har godkendt fusionen.

Stk. 3. En fusion gennemføres, ved at den ophørende enhed overdrager aktiver og forpligtelser som helhed til den fortsættende enhed.

Stk. 4. Ved fusion skal medlemmerne i den ophørende enhed have ombyttet deres andele med andele i den forsættende enhed. Ved ombytning af andele bliver medlemmerne i den ophørende enhed medlemmer af den fortsættende enhed.

Stk. 5. Overskydende beløb, der opstår ved ombytning af andele, skal udbetales til medlemmerne af den ophørende enhed.

§ 102. Beslutning om fusion træffes i den ophørende enhed af generalforsamlingen.

Stk. 2. Beslutning om fusion træffes i den fortsættende enhed af bestyrelsen.

§ 103. De ved en fusion ophørende enheder anses for afviklet, når Finanstilsynet har godkendt fusionen og fusionen er gennemført.

§ 104. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om fusion.

Grænseoverskridende fusion

§ 105. Reglerne om grænseoverskridende fusion i § 106 finder anvendelse på en fusion af investeringsinstitutter,

1) hvoraf mindst to er etableret i forskellige medlemsstater eller

2) etableret i samme medlemsstat, hvorved der dannes et nyt investeringsinstitut, der etableres i en anden medlemsstat, eller

3) etableret i samme medlemsstat, hvor mindst et af institutterne har anmeldt markedsføring i en anden medlemsstat.

§ 106. En investeringsforening eller en afdeling heraf kan fusionere grænseoverskridende med en anden UCITS eller afdelinger heraf. Forud for fusionen skal de fusionerende enheder offentliggøre en fusionsplan.

Stk. 2. En grænseoverskridende fusion, hvor den ophørende enhed har tilladelse her i landet, er ikke gyldig, før Finanstilsynet har godkendt fusionen.

Stk. 3. De ved en fusion ophørende enheder anses for afviklet, når Finanstilsynet har godkendt fusionen og fusionen er gennemført.

Stk. 4. En fusion gennemføres, ved at den ophørende enhed eller de ophørende enheder overdrager aktiver og forpligtelser som helhed til den fortsættende enhed.

Stk. 5. Ved fusion skal medlemmerne i den ophørende enhed have ombyttet deres andele med andele i den fortsættende enhed. Ved ombytning af andele bliver medlemmerne i den ophørende enhed medlemmer af den fortsættende enhed.

Stk. 6. Overskydende beløb, der opstår ved ombytning af andele i den ophørende enhed med andele i den fortsættende enhed, skal udbetales til medlemmerne af den ophørende enhed. Et sådant beløb kan højst udgøre 10 pct. af værdien af de fra den ophørende enhed ombyttede andele.

Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om grænseoverskridende fusion.

Spaltning

§ 107. En forening eller afdeling kan spaltes. Forud for spaltningen skal foreningen offentliggøre en spaltningsplan.

Stk. 2. En spaltning af en forening eller afdeling er ikke gyldig, før Finanstilsynet har godkendt spaltningen.

Stk. 3. En spaltning gennemføres, ved at en del af en forenings eller afdelings aktiver og forpligtelser overdrages til

1) en eller flere bestående foreninger eller afdelinger eller

2) en eller flere nystiftede foreninger eller afdelinger.

Stk. 4. Spaltning kan ske uden kreditorernes samtykke. Såfremt en kreditor i den spaltede forening eller afdeling ikke bliver fyldestgjort, hæfter hver af de ved spaltningen øvrige deltagende enheder solidarisk for forpligtelser, der bestod på tidspunktet for spaltningsplanens offentliggørelse. De øvrige deltagende enheder hæfter dog højst med et beløb svarende til den nettoværdi, de har modtaget ved spaltningen.

Stk. 5. Ved spaltning skal medlemmerne i den spaltede enhed have ombyttet deres andele med andele i en af de fortsættende enheder. Ved ombytningen bliver medlemmerne i den spaltede enhed medlemmer af en af de fortsættende enheder.

Stk. 6. Eventuelt overskydende beløb, der opstår ved ombytning af andele, skal udbetales til medlemmerne af den spaltede enhed.

§ 108. Beslutning om spaltning af en forening eller afdeling træffes af generalforsamlingen.

Stk. 2. Beslutning om modtagelse af en del af en anden forenings eller afdelings aktiver og forpligtelser som led i en spaltning træffes i den modtagende enhed af bestyrelsen.

§ 109. Når Finanstilsynet godkender en spaltning, anses de overdragne aktiver og forpligtelser som overgået til den modtagende enhed på det tidspunkt, som er fastsat i spaltningsplanen.

§ 110. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om spaltning.

Overflytning af en afdeling

§ 111. En afdeling i en forening kan overflyttes til en anden forening.

Stk. 2. En overflytning af en afdeling er ikke gyldig, før Finanstilsynet har godkendt overflytningen.

Stk. 3. Ved overflytning bliver medlemmerne i den overflyttede afdeling medlemmer af den forening, som afdelingen overflyttes til.

§ 112. Beslutning om overflytning af en afdeling træffes i den forening, hvor afdelingen overflyttes fra, af generalforsamlingen.

Stk. 2. Beslutning om overflytning af en afdeling træffes i den forening, hvor afdelingen overflyttes til, af bestyrelsen.

Stk. 3. En beslutning efter stk. 1 og 2 om overflytning af en afdeling skal angive tidspunktet og en begrundelse for overflytningen.

§ 113. Bestyrelsen i den afgivende forening og bestyrelsen i den modtagende forening skal, efter at overflytningen er blevet besluttet, sende anmodning om godkendelse af overflytningen til Finanstilsynet.

Stk. 2. Anmodningen skal være vedlagt

1) dokumentation for, at beslutning om overflytning er truffet, og

2) en erklæring fra bestyrelsen i den afgivende forening om, at afdelingen har betalt sin del af den afgivende forenings afdelingers fællesomkostninger.

§ 114. Når Finanstilsynet godkender en overflytning af en afdeling, anses afdelingen for overflyttet på det tidspunkt, som er fastsat i overflytningsbeslutningen.

§ 115. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om overflytning af afdelinger.

Statusændring og omdannelse

§ 116. En investeringsforening eller afdeling heraf kan ikke ændre status til en anden type forening eller afdeling, der ikke er omfattet af UCITS-direktivet.

Stk. 2. En investeringsforening eller afdeling heraf kan kun omdannes til en anden juridisk enhed, hvis det sker som led i fusion med en udenlandsk UCITS.

Ophør af master-feeder-struktur

§ 117. Et masterinstitut kan tidligst træde i likvidation, 3 måneder efter at instituttet har underrettet alle sine medlemmer, Finanstilsynet og de kompetente myndigheder i instituttets feederinstitutters hjemlande herom. 1. pkt. gælder ikke, hvis Finanstilsynet træffer beslutning om likvidation, jf. § 94, stk. 3.

Stk. 2. Hvis et feederinstituts masterinstitut træder i likvidation, skal feederinstituttet træffe beslutning om at

1) træde i likvidation,

2) investere mindst 85 pct. af foreningens formue i et andet masterinstitut eller

3) konvertere til en investeringsforening, der ikke er et feederinstitut.

Stk. 3. Beslutning i henhold til stk. 2 træffes af generalforsamlingen og godkendes af Finanstilsynet.

§ 118. Hvis et feederinstituts masterinstitut fusionerer med et andet investeringsinstitut eller spaltes, skal feederinstituttet træffe beslutning om at

1) fortsætte med at investere i masterinstituttet,

2) træde i likvidation,

3) investere mindst 85 pct. af foreningens formue i et andet masterinstitut eller

4) konvertere til en investeringsforening, der ikke er et feederinstitut.

Stk. 2. Beslutning i henhold til stk. 1 træffes af generalforsamlingen, og godkendes af Finanstilsynet.

§ 119. Et masterinstitut skal give et feederinstitut mulighed for at indløse alle andele  i masterinstituttet,  før  en  fusion eller spaltning af masterinstituttet gennemføres.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om likvidation, fusion og spaltning af et masterinstitut.

Afsnit IX

Investeringsforeningers anbringelse af midler og likviditet m.v.

Kapitel 13

Instrumentregler for investeringsforeninger

Værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter

§ 120. En afdeling af en investeringsforening må investere i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, som

1) har fået adgang til eller handles på et reguleret marked, jf. § 3, stk. 1, nr. 17, eller

2) handles på et andet marked i en medlemsstat, jf. § 3, stk. 1, nr. 18.

Stk. 2. Såfremt et marked som nævnt i stk. 1 befinder sig i et land uden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal markedet enten være godkendt af Finanstilsynet, eller det skal være fastsat i investeringsforeningens vedtægter, at foreningen eller afdelingen kan investere i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, der handles på markedet.

Stk. 3. En afdeling af en investeringsforening kan uanset stk. 1 og 2 investere i nyemitterede værdipapirer, hvis

1) der i emissionsbestemmelserne gives tilsagn om, at der vil blive fremsat begæring om optagelse til handel på et af de i stk. 1 eller 2 nævnte markeder og

2) der opnås tilladelse til optagelse til handel inden udløbet af 1 år efter emissionen.

Stk. 4. En afdeling af en investeringsforening må investere indtil 10 pct. af sin formue i andre værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter end de i stk. 1-3 og § 121 nævnte. Afdelingen skal dog fortsat investere inden for sin investeringspolitik.

§ 121. En afdeling af en investeringsforening må investere i andre pengemarkedsinstrumenter end dem, der handles på et reguleret marked, hvis emissionen eller emittenten af sådanne pengemarkedsinstrumenter selv er reguleret med henblik på at beskytte investorer og opsparing, og hvis disse instrumenter er

1) udstedt eller garanteret af en central, regional eller lokal myndighed eller en centralbank i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,

2) udstedt eller garanteret af et tredjeland eller, i tilfælde af at det er en forbundsstat, af en af dennes delstater,

3) udstedt eller garanteret af Den Europæiske Centralbank, Den Europæiske Investeringsbank eller en international institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager i,

4) udstedt eller garanteret af foretagender, der er underlagt tilsyn efter de fastlagte kriterier i EU-reguleringen eller er underkastet og følger tilsynsregler, som Finanstilsynet anser for at være mindst ligeså strenge som EU-reguleringen, hvis disse foretagender befinder sig i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller i et andet land,

5) udstedt af et obligationsudstedende institut, som er oprettet ved særlig lov, og som befinder sig i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller

6) udstedt af emittenter, hvis værdipapirer handles på et marked som nævnt i § 120, stk. 1 eller 2.

Indskud

§ 122. En afdeling af en investeringsforening må som led i sin investeringspolitik indskyde midler i et kreditinstitut med vedtægtsmæssigt hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union, i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller i et andet land, hvis kreditinstitutter er underlagt og følger tilsynsregler, som Finanstilsynet anser for at være mindst ligeså strenge som EU-reguleringen. Disse indskud skal

1) være på anfordringsvilkår eller

2) kunne trækkes tilbage eller forfalde inden for højst 12 måneder.

Stk. 2. En afdeling af en investeringsforening kan have likvide midler i accessorisk omfang.

Afledte finansielle instrumenter

§ 123. En afdeling af en investeringsforening må anvende afledte finansielle instrumenter og tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant, og som handles på de i § 120, stk. 1 og 2, nævnte markeder, samt afledte finansielle instrumenter, som handles OTC.

Stk. 2. For afledte finansielle instrumenter, som handles OTC, gælder ud over det i stk. 1 nævnte, at

1) modparterne skal være institutioner, der er underkastet tilsyn og tilhører kategorier, som Finanstilsynet har godkendt,

2) de afledte finansielle instrumenter skal kunne værdiansættes dagligt på en pålidelig og verificerbar måde og

3) de afledte finansielle instrumenter til enhver tid skal kunne sælges, realiseres eller afvikles ved en udligningstransaktion til en rimelig værdi på investeringsforeningens eller afdelingens initiativ.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for afdelinger af en investeringsforenings adgang til at anvende afledte finansielle instrumenter, herunder hvilke instrumenter der kan være underliggende aktiver for de afledte finansielle instrumenter.

Stk. 4. Investeringsforeninger skal indberette til Finanstilsynet, hvilke typer afledte finansielle instrumenter foreningernes afdelinger har investeret i, de underliggende risici, de kvantitative begrænsninger og de metoder, som foreningerne anvender til at vurdere de risici, der er forbundet med transaktioner i afledte finansielle instrumenter. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvorledes og hvor ofte investeringsforeningerne skal indberette efter 1. pkt., og om indberetningernes indhold.

Andele i andre foreninger, afdelinger eller investeringsinstitutter

§ 124. En afdeling af en investeringsforening må investere i andele i

1) danske investeringsforeninger eller disse foreningers afdelinger,

2) investeringsinstitutter med vedtægtsmæssigt hjemsted i et land i Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som er godkendt i medfør af UCITS-direktivet,

3) danske specialforeninger eller disse foreningers afdelinger, og

4) investeringsinstitutter med vedtægtsmæssigt hjemsted i et EU-medlemsland, i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller i et andet land, og

a) som har til formål fra en videre kreds eller offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i instrumenter i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og spredningsreglerne i kapitel 14 eller 15,

b) hvis andele på forlangende af en deltager skal indløses direkte eller indirekte med midler, der hidrører fra formuen,

c) som yder deltagerne en beskyttelse, som svarer til den beskyttelse, som medlemmerne af en investeringsforening har, og som, for så vidt angår bestemmelserne om særskilt forvaltning af aktiver, låntagning, långivning og handel med værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter uden dækning, opfylder kravene i UCITS-direktivet, og

d) som offentliggør en årsrapport og en halvårsrapport.

Stk. 2. En afdeling af en investeringsforening må kun investere i andele i de i stk. 1 nævnte foreninger, afdelinger og investeringsinstitutter, såfremt disse i henhold til deres vedtægter eller fondsbestemmelser højst må placere 10 pct. af deres formue i andele i foreninger, afdelinger og investeringsinstitutter.

Pantebreve

§ 125. En afdeling af en investeringsforening må investere i tinglyste pantebreve i fast ejendom her i landet, for så vidt de til enhver tid enten har panteret inden for 80 pct. af ejendommens handelsværdi eller er sikret ved garanti stillet af et pengeinstitut, et forsikringsselskab eller en pensionskasse.

Stk. 2. En afdeling af en investeringsforening, der besidder tinglyste pantebreve af den i stk. 1 nævnte art, kan ved misligholdelse af pantebrevet midlertidigt overtage den pantsatte ejendom på tvangsauktion. Investeringsforeningen skal indberette overtagelse af en fast ejendom til Finanstilsynet.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for godkendelse af garantier, fastsættelse af handelsværdien og opgørelse af den foranstående gæld.

Generelle begrænsninger

§ 126. En investeringsforening må ikke indgå aftaler, der forringer likviditeten i de instrumenter, foreningen eller en afdeling har placeret sin formue i.

Stk. 2. En afdeling af en investeringsforening må hverken erhverve ædle metaller eller certifikater for disse.

§ 127. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for investeringsforeningers, specialforeningers og afdelingers placering af midler i finansielle instrumenter, herunder hvilke betingelser det enkelte finansielle instrument skal opfylde, og hvilke foranstaltninger foreningen skal iværksætte, inden foreningen placerer midler i et konkret finansielt instrument. Finanstilsynet fastsætter ligeledes regler for, hvilke kriterier et indeks skal opfylde, hvis det skal indgå i en investeringsforenings eller en afdelings investeringspolitik, og hvilke foranstaltninger foreningen skal iværksætte, inden foreningen placerer midler i overensstemmelse med sammensætningen af et indeks. Endelig fastsætter Finanstilsynet regler om korte pengemarkedsforeningers placering af deres midler.

Kapitel 14

Spredningsregler for investeringsforeninger

Værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter

§ 128. En afdeling af en investeringsforening må højst investere sin formue i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern inden for følgende grænser:

1) 5 pct. af afdelingens formue. Denne grænse kan dog forhøjes til 10 pct., hvis den samlede værdi af investeringer, der overstiger 5 pct., ikke overstiger 40 pct. af afdelingens formue. Ved beregning af grænsen på 40 pct. medregnes de af nr. 2-4 omfattede værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter ikke som investeringer, der overstiger 5 pct.

2) 25 pct. af afdelingens formue i obligationer udstedt af KommuneKredit, obligationer udstedt af Danmarks Skibskredit A/S, realkreditobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter og lignende realkreditobligationer udstedt af kreditinstitutter godkendt af et land, der er medlem af Den Europæiske Union, eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Kommissionen. Hvis en forening eller en afdeling investerer mere end 5 pct. af sin formue i sådanne obligationer udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern, må den samlede værdi af sådanne investeringer ikke overstige 80 pct. af foreningens eller afdelingens formue.

3) 25 pct. af afdelingens formue i særligt dækkede obligationer (SDO) og særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) udstedt af danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller Danmarks Skibskredit A/S eller i tilsvarende særligt dækkede obligationer udstedt af lignende kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Kommissionen. Hvis en forening eller en afdeling investerer mere end 5 pct. af sin formue i sådanne obligationer udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern, må den samlede værdi af sådanne investeringer ikke overstige 80 pct. af foreningens eller afdelingens formue.

4) 35 pct. af afdelingens formue i værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter udstedt eller garanteret af

a) den danske stat,

b) et land inden for den Europæiske Union, et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller et andet land eller

c) en international institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager i, såfremt værdipapirerne eller pengemarkedsinstrumenterne er godkendt af Finanstilsynet.

§ 129. Uanset spredningsreglen i § 128, stk. 1, nr. 4, kan en afdeling af en investeringsforening dog investere op til 100 pct. af afdelingens formue i værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, som er omfattet af § 128, stk. 1, nr. 4, litra a-c, såfremt beholdningen består af værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter fra mindst seks forskellige emissioner og værdipapirerne eller pengemarkedsinstrumenterne fra en og samme emission ikke overstiger 30 pct. af afdelingens formue.

Stk. 2. Såfremt muligheden i stk. 1 anvendes, må en afdeling af en investeringsforening ikke investere i andre finansielle instrumenter udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern.

§ 130. Uanset de spredningsgrænser, der er fastsat i § 128, kan en afdeling af en investeringsforening investere op til 20 pct. af afdelingens formue i aktier eller obligationer, der er udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern, såfremt investeringerne ifølge foreningens vedtægter har til formål at kopiere bestemte aktie- eller obligationsindeks, som godkendes af Finanstilsynet til dette formål.

Stk. 2. Finanstilsynet kan godkende et aktie- eller obligationsindeks, såfremt indekset

1) har en tilstrækkelig varieret sammensætning,

2) udgør et passende benchmark for det marked, som det refererer til, og

3) offentliggøres på en passende måde.

Stk. 3. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at grænsen i stk. 1 kan forhøjes op til 35 pct. af en afdeling af en investeringsforenings formue, når det er berettiget på grund af usædvanlige markedsforhold. Finanstilsynet kan kun tillade investeringer op til denne grænse for en emittent eller emittenter i en koncern.

Stk. 4. En afdeling af en investeringsforening skal, inden 1 måned efter at der er sket ændringer i det indeks, som kopieres, tilpasse sin beholdning af aktier eller obligationer til ændringerne. Hvis det indeks, som foreningen eller afdelingen kopierer, ophører, skal foreningen inden 6 måneder enten have gennemført ændringer af sine vedtægter således, at de kopierer et nyt indeks, eller påbegynde afviklingen af afdelingen.

Stk. 5. Ved investeringer efter stk. 1 og 3 finder §§ 138 og 139 anvendelse.

Indskud

§ 131. En afdeling af en investeringsforening må højst indskyde 20 pct. af sin formue i et kreditinstitut eller i kreditinstitutter i samme koncern. Nyoprettede afdelinger kan dog overskride grænsen i 1. pkt. i op til 6 måneder fra godkendelsesdatoen.

Stk. 2. Ved indskud efter stk. 1 finder § 137 anvendelse.

Afledte finansielle instrumenter

§ 132. En afdeling af en investeringsforening må anvende afledte finansielle instrumenter, som handles på de i § 120, stk. 1 og 2, nævnte markeder, og afledte finansielle instrumenter, som handles OTC, såfremt eksponeringen i de afledte finansielle instrumenters underliggende aktiver og direkte investeringer i samme aktiver over for enkelte emittenter eller emittenter i samme koncern ikke sammenlagt overstiger de placeringsgrænser, som følger af §§ 128,129 og 131.

Stk. 2. Spredningsgrænserne i stk. 1 finder ikke anvendelse, når en investeringsforening eller en afdeling anvender afledte finansielle instrumenter, der er baseret på et indeks, som er godkendt efter § 130, stk. 2.

Stk. 3. Ved investeringer efter stk. 1 og 2 finder §§ 138 og 139 tilsvarende anvendelse. Endvidere finder § 137 anvendelse ved investeringer efter stk. 1.

§ 133. Såfremt en afdeling af en investeringsforening anvender afledte finansielle instrumenter, som handles OTC, må modpartsrisikoen på kontraktmodparten ikke overstige

1) 10 pct. af foreningens eller afdelingens formue, hvis modparten er et kreditinstitut, der opfylder betingelserne i § 122, stk. 1, eller

2) 5 pct. af foreningens eller afdelingens formue i andre tilfælde.

Stk. 2. Ved investeringer efter stk. 1 finder § 137 anvendelse.

§ 134. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om opgørelse af risici i forbindelse med afledte finansielle instrumenter.

Andele i andre foreninger, afdelinger eller investeringsinstitutter

§ 135. En afdeling af en investeringsforening må højst investere 20 pct. af sin formue i en og samme forening, afdeling eller investeringsinstitut som nævnt i § 124.

Stk. 2. En afdeling af en investeringsforening må samlet højst investere 30 pct. af sin formue i foreninger, afdelinger eller investeringsinstitutter som nævnt i § 124, stk. 1, nr. 3 og 4.

Stk. 3. Ved investeringer efter stk. 1 finder § 138 tilsvarende anvendelse.

§ 136. Når en afdeling af en investeringsforening investerer i andele i foreninger, afdelinger eller investeringsinstitutter som nævnt i § 124, skal disses beholdninger af instrumenter ikke medregnes ved opgørelsen af placeringsgrænserne for investeringsforeningens eller afdelingens egen beholdning af instrumenter.

Generelle begrænsninger

§ 137. En afdeling af en investeringsforenings investeringer efter § 128, stk. 1, og §§ 131-133 må sammenlagt ikke overstige 35 pct. af investeringsforeningens eller afdelingens formue, når disse instrumenter er udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern. Investeringsforeningen eller afdelingen skal dog altid overholde de enkelte grænser for investeringer, som er fastsat i § 128, stk. 1, og §§ 131-133. Dog må investeringer efter § 128, stk. 1, nr. 1, og §§ 131-133 fortsat sammenlagt ikke overstige 20 pct. af investeringsforeningens eller afdelingens formue, når disse instrumenter er udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern.

§ 138. En investeringsforening eller en afdeling af en investeringsforening må ikke i et enkelt aktieselskab erhverve aktier med stemmeret, som giver investeringsforeningen mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på aktieselskabet.

Stk. 2. Flere investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, fåmandsforeninger eller professionelle foreninger, der har samme bestyrelse eller investeringsforvaltningsselskab, må ikke tilsammen kunne udøve en betydelig indflydelse på et enkelt aktieselskab.

Stk. 3. En investeringsforening eller en afdeling af en investeringsforening må ikke erhverve mere end

1) 10 pct. af aktierne uden stemmeret fra en og samme emittent,

2) 10 pct. af obligationerne fra en og samme emittent,

3) 10 pct. af pengemarkedsinstrumenterne fra en og samme emittent eller

4) 25 pct. af andelene fra en og samme forening, afdeling eller investeringsinstitut som nævnt i § 124.

Stk. 4. De grænser, der er fastsat i stk. 3, nr. 2-4, skal ikke overholdes ved erhvervelsen, hvis det på dette tidspunkt ikke er muligt at beregne bruttobeløbet for obligationerne eller pengemarkedsinstrumenterne eller nettobeløbet for de udstedte værdipapirer.

§ 139. Begrænsningerne i § 138 finder ikke anvendelse på erhvervelse af:

1) Værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, som er udstedt eller garanteret af

a) den danske stat eller et andet land eller

b) en international institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager i.

2) Aktier i selskaber, der udelukkende og kun på den eller de pågældende investeringsforeningers, specialforeningers, hedgeforeningers, professionelle foreningers og godkendte fåmandsforeningers vegne udøver investeringsforvaltnings-, rådgivnings- eller markedsføringsvirksomhed.

§ 140. De i § 120, stk. 4, eller i dette kapitel fastsatte grænser kan overskrides, hvor sådanne overskridelser følger af grunde, som investeringsforeningen eller afdelingen ikke har indflydelse på, eller som følge af at investeringsforeningen eller afdelingen udnytter tegningsrettigheder knyttet til instrumenter, der indgår i investeringsforeningens eller afdelingens formue.

Stk. 2. Såfremt de i § 120, stk. 4, eller i dette kapitel fastsatte grænser overskrides af grunde som nævnt i stk. 1, og nedbringes disse overskridelser ikke senest 8 dage efter overskridelsen, skal investeringsforeningen omgående indberette dette til Finanstilsynet. Finanstilsynet kan i dette tilfælde undtagelsesvis meddele tilladelse til, at overskridelsen nedbringes over en længere periode, såfremt det er i medlemmernes interesse.

Master-feeder-strukturer

§ 141. En investeringsforening, der indgår i en master-feeder-struktur som feederinstitut, skal investere mindst 85 pct. af sin formue i andele i en anden investeringsforening eller i et investeringsinstitut omfattet af UCITS-direktivet eller en afdeling heraf og op til 15 pct. af sine aktiver i

1) likvide midler i accessorisk omfang, jf. § 122, stk. 2,

2) afledte finansielle instrumenter, der kun kan anvendes til afdækningsformål, jf. § 123, eller

3) løsøre eller fast ejendom, som er væsentlig for den direkte udøvelse af feederinstituttets virksomhed.

Stk. 2. Risikospredningsreglerne i § 4, stk. 1, nr. 1, §§ 128, 131, 135 og 136 og § 138, stk. 3, nr. 4, finder ikke anvendelse for feederinstitutter.

Stk. 3. Ved konstatering af, om et feederinstitut overholder § 132, skal feederinstituttet lægge feederinstituttets direkte eksponering i afledte finansielle instrumenter, jf. stk. 1, nr. 2, sammen med enten

1) feederinstituttets indirekte eksponering i masterinstituttets faktiske beholdning af afledte finansielle instrumenter eller

2) feederinstituttets indirekte eksponering i masterinstituttets potentielle maksimale beholdning af afledte finansielle instrumenter i henhold til masterinstituttets vedtægter eller fondsbestemmelser.

Afsnit X

Specialforeningers anbringelse af midler og likviditet m.v.

Kapitel 15

Placeringsforeninger

§ 142. En afdeling af en placeringsforening kan investere sine midler i likvide midler, herunder valuta, eller i de instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, i overensstemmelse med de krav, der stilles til instrumenter og deres udstedere i kapitel 13.

Stk. 2. En afdeling af en placeringsforening må højst investere 10 pct. af formuen i instrumenter udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern.

Stk. 3. En afdeling af en placeringsforening kan uden de begrænsninger, der er fastsat i stk. 2, investere sine midler i obligationer udstedt af

1) den danske stat,

2) et andet land eller

3) en international institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager i.

Stk. 4. En afdeling af en placeringsforening kan uden de begrænsninger, der er fastsat i stk. 2, investere sine midler i følgende:

1) Obligationer udstedt af KommuneKredit, obligationer udstedt af Danmarks Skibskredit A/S, realkreditobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter og lignende realkreditobligationer udstedt af kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Kommissionen.

2) Særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer udstedt af danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller Danmarks skibskredit A/S eller tilsvarende særligt dækkede obligationer udstedt af lignende kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Kommissionen.

Stk. 5. En afdeling af en placeringsforening må dog højst anbringe 30 pct. af sin formue i værdipapirer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern omfattet af stk. 4.

Pengemarkedsforeninger

§ 143. En afdeling af en pengemarkedsforening kan udelukkende investere sine midler i pengemarkedsinstrumenter i overensstemmelse med de i §§ 120 og 121 angivne regler. En afdeling af en pengemarkedsforening kan også have likvide midler i accessorisk omfang.

Stk. 2. En afdeling af en pengemarkedsforening må højst anbringe 30 pct. af formuen i pengemarkedsinstrumenter udstedt af den samme emittent eller emittenter i samme koncern.

Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte grænse gælder ikke for pengemarkedsinstrumenter udstedt af de i § 128, stk. 1, nr. 4, nævnte emittenter.

Investeringsinstitutforeninger

§ 144. En investeringsinstitutforenings afdeling må anbringe de modtagne midler i andele i afdelinger af investeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og placeringsforeninger. Endvidere må den anbringe sine midler i de i §§ 18 og 19 nævnte udenlandske investeringsinstitutter og afdelinger heraf, når disse institutter investerer som de i 1. pkt. nævnte foreninger. En investeringsinstitutforening eller en afdeling kan også have likvide midler i accessorisk omfang.

Stk. 2. En investeringsinstitutforening eller afdeling heraf må højst investere 75 pct. af sin formue i en afdeling af en forening eller et udenlandsk investeringsinstitut.

Fælles regler for specialforeninger

§ 145. De i § 142, stk. 2 og 5, § 143, stk. 2, og § 144, stk. 2, fastsatte grænser kan overskrides, hvor sådanne overskridelser følger af grunde, som specialforeningen eller afdelingen ikke har indflydelse på, eller som følge af at specialforeningen eller afdelingen udnytter tegningsrettigheder knyttet til instrumenter, der indgår i specialforeningens eller afdelingens formue.

Stk. 2. Såfremt de i dette kapitel fastsatte grænser overskrides af grunde som nævnt i stk. 1, og nedbringes disse overskridelser ikke senest 8 dage efter overskridelsen, skal specialforeningen omgående indberette dette til Finanstilsynet. Finanstilsynet kan undtagelsesvis meddele tilladelse til, at overskridelsen nedbringes over en længere periode, såfremt dette er i medlemmernes interesse.

Kapitel 16

Hedgeforeningers anbringelse af midler og likviditet m.v.

§ 146. En afdeling af en hedgeforening skal investere sine midler i likvide midler, herunder valuta, eller i de instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, i overensstemmelse med den risikopolitik og risikoprofil, som fremgår af foreningens vedtægter, og de rammer, som er fastsat af bestyrelsen for afdelingen.

Stk. 2. En afdeling af en hedgeforening skal overholde de rammer, som foreningens bestyrelse har fastsat for foreningen eller afdelingen på grundlag af vedtægternes bestemmelser om investeringspolitik og risikoprofil.

Stk. 3. Overskrider en afdeling af en hedgeforening nogen af de rammer, som er fastsat i vedtægterne eller af foreningens bestyrelse, skal det straks efter konstateringen indberettes til Finanstilsynet. Indberetningen skal indeholde en redegørelse for baggrunden for overskridelsen og en beskrivelse af, hvordan foreningen vil imødegå tilsvarende overskridelser i fremtiden.

Stk. 4. Ved overskridelser skal risikoen straks nedbringes, så den ligger inden for de fastsatte rammer. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde fastsætte en frist for nedbringelsen. Nedbringes risikoen ikke inden for en sådan frist, kan Finanstilsynet inddrage hedgeforeningens tilladelse.

Stk. 5. Afdelingens navnenoterede medlemmer skal have meddelelse om alle overskridelser af de rammer, der er fastsat i vedtægterne eller af bestyrelsen. Vedtægterne skal indeholde bestemmelse om, hvordan en sådan meddelelse skal gives. Meddelelse skal gives, senest 8 hverdage efter at en overskridelse er konstateret.

Afsnit XI

Professionelle foreninger, fåmandsforeninger og andre kollektive investeringsforeninger

Kapitel 17

Professionelle foreninger

§ 147. Foreninger, der alene retter henvendelse til professionelle investorer, kan lade sig registrere i Finanstilsynet som professionelle foreninger. Sådanne foreninger må kun udøve virksomhed, der består i

1) fra professionelle investorer at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i de finansielle instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, i likvide midler, herunder valuta, og i andele i andre professionelle foreninger i overensstemmelse med foreningens investeringspolitik og risikoprofil, og

2) at indløse et medlems andel af formuen med midler, der hidrører fra denne.

Stk. 2. En professionel forening kan sammen med andre professionelle foreninger, investeringsforeninger, specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger eller hedgeforeninger eje et investeringsforvaltningsselskab, der udelukkende og kun på den eller de pågældende foreningers vegne udøver administrations-, investerings- eller markedsføringsvirksomhed.

Stk. 3. Professionelle foreninger har pligt og eneret til at benytte betegnelsen professionel forening i deres navn i breve og på andre forretningspapirer, herunder elektroniske meddelelser, og på foreningens hjemmeside. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser, der er egnede til at fremkalde det indtryk, at de er professionelle foreninger.

Stk. 4. En professionel forenings finansielle aktiver skal forvaltes og opbevares særskilt for foreningen af et depotselskab, som Finanstilsynet har godkendt. Depotselskabet skal være et pengeinstitut med hjemsted her i landet eller en herværende filial af et tilsvarende udenlandsk kreditinstitut med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

§ 148. Andele i professionelle foreninger må kun udstedes eller sælges til investorer, der kan anses for at være professionelle investorer. Enhver professionel investor, der ejer en andel af foreningens formue, er medlem af foreningen. Medlemmerne hæfter alene med deres andele.

Stk. 2. En forening skal organiseres i afdelinger, hver baseret på en bestemt del af aktiverne efter vedtægternes bestemmelser herom. Hver afdeling skal have en formue på mindst 25 mio. kr. Immaterielle aktiver kan ikke indgå i formuen.

Stk. 3. Hver afdeling hæfter kun for sine egne forpligtelser. Hver afdeling hæfter dog også for sin andel af de fælles omkostninger. Er der forgæves foretaget retsforfølgning, eller er det på anden måde godtgjort, at en afdeling ikke kan opfylde sine forpligtelser efter 2. pkt., hæfter de øvrige afdelinger solidarisk for afdelingens andel af de fælles omkostninger.

Stk. 4. Enhver andel i en forening eller afdeling skal medføre samme rettigheder. Bestemmelsen i 1. pkt. er dog ikke til hinder for, at

1) der etableres andelsklasser i en afdeling,

2) en afdeling udsteder andele uden ret til udbytte (ex kupon) eller

3) det i vedtægterne bestemmes, at intet medlem kan afgive stemme for mere end en vis procentdel af formuen eller for mere end et bestemt beløb.

Stk. 5. Professionelle foreninger skal straks indløse andele af formuen for en investor, som ikke opfylder betingelserne i § 3, nr. 25, for at blive anset som professionel investor. Professionelle foreninger træffer selv afgørelse om, hvorvidt en investor opfylder betingelserne for at blive anset som professionel investor. En professionel forening skal give den pågældende investor skriftlig meddelelse om, at foreningen ikke anser investoren for at være en professionel investor. Er andelene registreret i en værdipapircentral, skal værdipapircentralen på en professionel forenings begæring slette den indløste beholdning fra investorens depot.

§ 149. En forening kan, inden for 1 måned efter at foreningen er gyldigt stiftet, anmode Finanstilsynet om at blive registreret som professionel forening. Finanstilsynet registrerer en forening som professionel forening, når

1) foreningens bestyrelse erklærer, at kravene i §§ 147, 148 og 175 og kravet om minimumsformue er opfyldt,

2) medlemmerne af foreningens bestyrelse opfylder kravene i § 176,

3) foreningen har valgt et depotselskab, hvis direktion eller ansvarlige chef for depotfunktionen har erklæret, at depotselskabet kan yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet,

4) hver afdeling i foreningen har en indbetalt formue på mindst 25 mio. kr. eller der foreligger en ubetinget garanti afgivet af et pengeinstitut eller et forsikringsselskab om tegning af andele for mindst 25 mio. kr. og

5) foreningen har hovedkontor og hjemsted her i landet.

Stk. 2. Professionelle foreninger skal, senest 8 hverdage efter at der er truffet beslutning om afvikling af en forening, give Finanstilsynet meddelelse herom.

Stk. 3. Professionelle foreninger skal, senest 8 hverdage efter at der er truffet beslutning om oprettelse af en afdeling, give Finanstilsynet meddelelse herom. Meddelelsen skal være vedlagt en erklæring fra bestyrelsen om, at kravet om minimumsformue er opfyldt.

§ 150. En professionel forening skal i vedtægterne fastlægge investeringspolitik og risikoprofil for hver afdeling. Foreningens vedtægter skal endvidere indeholde oplysning om emission og indløsning af medlemmernes andele.

Stk. 2. En professionel forenings bestyrelse skal fastsætte risikorammer for foreningens afdelinger på grundlag af vedtægternes bestemmelser om investeringspolitik og risikoprofil. Foreningens prospekt skal indeholde oplysninger om disse risikorammer.

Stk. 3. En professionel forening skal, senest 8 hverdage efter at bestyrelsen har truffet beslutning om ændringer i en afdelings risikorammer, underrette alle medlemmer af afdelingen om ændringerne. Ændringerne kan tidligst træde i kraft, efter at medlemmerne af afdelingen har haft mulighed for at få indløst deres andele.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om professionelle foreningers offentliggørelse af oplysninger og regler for professionelle foreningers opgørelse af risici.

§ 151. En afdeling i en professionel forening skal overholde de risikorammer, som foreningens bestyrelse har fastsat på grundlag af vedtægternes bestemmelser om investeringspolitik og risikoprofil.

Stk. 2. Overskrider en afdeling i en professionel forening de vedtægtsmæssige bestemmelser om investeringspolitik eller risikoprofil eller de af bestyrelsen fastsatte risikorammer, skal det straks indberettes til Finanstilsynet sammen med en redegørelse for baggrunden for overskridelsen og en beskrivelse af, hvordan foreningen vil imødegå tilsvarende overskridelser i fremtiden.

Stk. 3. Ved overskridelser skal risikoen straks nedbringes, så den ligger inden for de fastsatte rammer. Finanstilsynet kan dog i særlige tilfælde fastsætte en frist for nedbringelsen. Nedbringes risikoen ikke inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist, skal Finanstilsynet slette den professionelle forening af sit register.

Stk. 4. Alle medlemmer i en afdeling skal have meddelelse om alle overskridelser af investeringspolitik, risikoprofil eller risikorammer, der er indeholdt i vedtægterne eller fastsat af bestyrelsen. Vedtægterne skal indeholde bestemmelse om, hvordan meddelelsen skal gives. Meddelelsen skal gives, senest 8 hverdage efter at en overskridelse er konstateret.

§ 152. Reglerne i § 63, § 64, stk. 1 og stk. 2, 1. og 2. pkt., §§ 65-73, § 75, stk. 4, § 76, § 79 og §§ 81 og 82 finder med de nødvendige tilpasninger tilsvarende anvendelse for professionelle foreninger, dog sådan, at hverken Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser, at den professionelle forening overholder de nævnte bestemmelser.

Stk. 2. Den reviderede og godkendte årsrapport skal uden ugrundet ophold efter godkendelsen sendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor årsrapporten er offentligt tilgængelig efter de af styrelsen fastsatte regler. Årsrapporten skal være modtaget i styrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning.

Stk. 3. §§ 150-152 og § 163, stk. 1 og 2, i årsregnskabsloven finder med de fornødne tilpasninger anvendelse på professionelle foreninger.

§ 153. Finanstilsynet skal slette en professionel forening eller afdeling heraf af sit register, hvis foreningen anmoder herom.

§ 154. Opfylder en afdeling ikke kravet om minimumsformue, og har den ikke tilvejebragt den foreskrevne formue inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, kan Finanstilsynet slette afdelingen af sit register.

Stk. 2. Finanstilsynet kan endvidere slette en forening eller afdeling af sit register, hvis

1) foreningen eller afdelingen ikke længere opfylder betingelserne for at blive registreret,

2) foreningen gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af regler i denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov,

3) en afdelings virksomhed ikke påbegyndes senest 12 måneder efter registrering,

4) en afdelings virksomhed ikke udøves i en periode på over 6 måneder eller

5) foreningens eller afdelingens prospekt ikke opfylder de af Finanstilsynet fastsatte regler om prospekters indhold.

§ 155. Når Finanstilsynet sletter en professionel forening af sit register, skal foreningen ophøre med at bruge betegnelsen professionel forening.

§ 156. Beslutning om afvikling af en afdeling i en professionel forening træffes af generalforsamlingen, jf. dog stk. 2. Generalforsamlingens beslutning skal indeholde bestemmelse om, hvem der skal stå for afviklingen.

Stk. 2. Har en afdeling i en professionel forening aldrig optaget medlemmer, kan bestyrelsen træffe beslutning om afvikling af afdelingen. Foreningens bestyrelse eller investeringsforvaltningsselskab skal give Finanstilsynet meddelelse om en sådan beslutning.

§ 157. Beslutning om, at en afdeling i en professionel forening skal fusionere, træffes i den ophørende enhed af generalforsamlingen og i den fortsættende enhed af bestyrelsen.

Stk. 2. Beslutning om, at en afdeling i en professionel forening skal spaltes, træffes af generalforsamlingen.

Stk. 3. Beslutning om, at en afdeling i en professionel forening skal overflyttes til en anden professionel forening, træffes i den forening, hvor afdelingen overflyttes fra, af generalforsamlingen og i den forening, hvor afdelingen overflyttes til, af bestyrelsen. Bestyrelserne i de to foreninger skal, når en beslutning om overflytning er truffet, orientere Finanstilsynet herom.

§ 158. Investeringsforvaltningsselskabet skal give Finanstilsynet meddelelse om, at generalforsamlingen har truffet beslutning om fusion, spaltning eller afvikling af en afdeling, og, hvis der er tale om afvikling, hvem der er udpeget til at forestå afviklingen. Meddelelsen skal være vedlagt referat af den generalforsamling, hvor beslutning blev truffet, og en eventuel afviklingsplan.

Stk. 2. Når afvikling er gennemført, skal investeringsforvaltningsselskabet sende en erklæring fra foreningens bestyrelse og investeringsforvaltningsselskabets direktør til Finanstilsynet om, at al gæld er betalt. Finanstilsynet sletter herefter afdelingen af sit register.

§ 159. En professionel forening skal ved udbud af andele i foreningens afdelinger udarbejde et prospekt. Prospektet skal efter anmodning udleveres til potentielle og eksisterende investorer. En professionel forening kan vælge at udarbejde et prospekt for hver afdeling eller et prospekt, der dækker alle foreningens afdelinger.

Stk. 2. De væsentlige dele af prospektet skal løbende ajourføres.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler om de oplysninger, som prospektet skal indeholde, og om ajourføring af prospekter.

§ 160. En professionel forening anses for en erhvervsdrivende forening, der skal registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder med de fornødne tilpasninger. § 11, stk. 2, kapitel 5 og kapitel 6 A i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder finder ikke anvendelse på professionelle foreninger.

Stk. 2. Når Finanstilsynet har registreret en forening som professionel forening, skal foreningen foretage anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, med henblik på at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretager de nødvendige selskabsretlige registreringer.

Stk. 3. Når en forening er slettet af Finanstilsynets register over professionelle foreninger, skal foreningen anmelde de ændrede forhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, senest 2 uger efter at foreningen har modtaget meddelelse om, at den er slettet.

Stk. 4. Hvis en tidligere professionel forening ikke omfattes af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovens § 1, stk. 1, og den ikke ophører efter §§ 20 eller 20 a i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, skal dette anmeldes efter stk. 3. Med anmeldelsen skal foreningen sende en erklæring udarbejdet af en statsautoriseret eller registreret revisor om, at virksomheden utvivlsomt er solvent. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sletter virksomheden af registeret, når denne erklæring er modtaget.

Kapitel 18

Fåmandsforeninger

§ 161. Fåmandsforeninger er foreninger, der ikke retter henvendelse til en videre kreds eller offentligheden, og som før den 1. juli 2007 blev godkendt af Finanstilsynet til at udøve virksomhed, som består i

1) fra et eller flere medlemmer i foreningen at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i finansielle instrumenter i overensstemmelse med reglerne i kapitel 13-15, jf. dog stk. 2, og

2) at indløse et medlems andel af formuen med midler, der hidrører fra denne, efter vedtægternes bestemmelser herom.

Stk. 2. En godkendt fåmandsforening, der investerer som investeringsinstitutforening, må endvidere

1) anbringe midlerne i andre godkendte fåmandsforeninger,

2) anbringe indtil 10 pct. af sin formue i andre værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter end de i § 120, stk. 1-3, og § 121 nævnte og i anparter i kommanditselskaber og

3) anbringe midlerne i andele i professionelle foreninger, som efter deres vedtægter investerer inden for de grænser, der gælder for godkendte fåmandsforeninger.

Stk. 3. En godkendt fåmandsforening kan alene eller sammen med en eller flere investeringsforeninger, specialforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger eller hedgeforeninger eje et investeringsforvaltningsselskab, der udelukkende og kun på den eller de pågældende foreningers vegne udøver administrations-, investerings- eller markedsføringsvirksomhed.

Stk. 4. Godkendte fåmandsforeninger må kun udøve virksomhed som nævnt i stk. 1-3.

Stk. 5. En godkendt fåmandsforenings finansielle aktiver skal forvaltes og opbevares særskilt for foreningen af et depotselskab, som er godkendt af Finanstilsynet. Depotselskabet skal være et kreditinstitut med hjemsted her i landet eller en herværende filial af et tilsvarende udenlandsk kreditinstitut med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

§ 162. Bestyrelsen for en godkendt fåmandsforening skal påse, at

1) foreningen opfylder kravene i § 161,

2) medlemmerne af foreningens ledelse opfylder kravene i § 176,

3) Finanstilsynet har godkendt foreningens valg af investeringsforvaltningsselskab,

4) Finanstilsynet ikke har bemærkninger til foreningens vedtægter,

5) Finanstilsynet har godkendt foreningens valg af depotselskab og

6) alle foreningens afdelinger har en formue på mindst 10 mio. kr.

Stk. 2. Godkendte fåmandsforeninger skal give Finanstilsynet meddelelse om oprettelse eller ophør af afdelinger.

§ 163. En godkendt fåmandsforening kan ændre status til en professionel forening ved på en generalforsamling at træffe beslutning om at ændre fåmandsforeningens vedtægter, således at vedtægterne opfylder kravene til professionelle foreninger. Foreningen kan herefter lade sig registrere som professionel forening efter bestemmelserne i kapitel 17.

§ 164. Enhver, der ejer en andel af foreningens formue, er medlem af foreningen. Medlemmerne hæfter alene med deres andele.

Stk. 2. En godkendt fåmandsforening skal organiseres i afdelinger, hver baseret på en bestemt del af aktiverne efter vedtægternes bestemmelser herom. Hver afdeling skal have en formue på mindst 10 mio. kr. Immaterielle aktiver kan ikke indgå i formuen.

Stk. 3. Hver afdeling hæfter kun for sine egne forpligtelser. Hver afdeling hæfter dog også for sin andel af de fælles omkostninger. Er der forgæves foretaget retsforfølgning, eller er det på anden måde godtgjort, at en afdeling ikke kan opfylde sine forpligtelser efter 2. pkt., hæfter de øvrige afdelinger solidarisk for afdelingens andel af de fælles omkostninger.

Stk. 4. Enhver andel i en forening eller afdeling skal medføre samme rettigheder. Bestemmelsen i 1. pkt. er dog ikke til hinder for, at

1) der etableres andelsklasser i en afdeling,

2) en afdeling udsteder andele uden ret til udbytte (ex kupon) eller

3) det i vedtægterne bestemmes, at intet medlem kan afgive stemme for mere end en vis procentdel af formuen eller for mere end et bestemt beløb.

§ 165. Reglerne i kapitel 10 finder tilsvarende anvendelse for fåmandsforeninger.

§ 166. Finanstilsynet kan tilbagekalde en fåmandsforenings godkendelse, hvis

1) foreningen anmoder herom,

2) en eller flere af foreningens afdelinger ikke opfylder kravet om minimumsformue og ikke har tilvejebragt den foreskrevne formue inden for en af Finanstilsynet fastsat frist,

3) foreningen ikke længere opfylder betingelserne for at være godkendt,

4) foreningens eller en af afdelingernes virksomhed ikke udøves i en periode på over 6 måneder, eller

5) foreningen eller en af afdelingerne gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af regler i denne lov eller af regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 2. Når Finanstilsynet tilbagekalder en forenings godkendelse, skal foreningen afvikles. Finanstilsynet kan fastsætte en frist for, at der træffes beslutning om en sådan afvikling, jf. § 167. Overskrides fristen, kan Finanstilsynet bestemme, at foreningen skal afvikles.

§ 167. Beslutning om afvikling af en fåmandsforening eller afdeling heraf træffes af generalforsamlingen, jf. dog stk. 2. Generalforsamlingens beslutning skal indeholde bestemmelse om, hvem der skal stå for afviklingen.

Stk. 2. Har en afdeling i en fåmandsforening aldrig optaget medlemmer, kan bestyrelsen træffe beslutning om afvikling af afdelingen. Foreningens bestyrelse eller investeringsforvaltningsselskab skal meddele Finanstilsynet en sådan beslutning.

Stk. 3. Beslutning om, at en afdeling i en fåmandsforening skal overflyttes til en anden fåmandsforening, træffes i den forening, hvor afdelingen overflyttes fra, af generalforsamlingen og i den forening, hvor afdelingen overflyttes til, af bestyrelsen. Bestyrelserne i de to foreninger skal, når en beslutning om overflytning er truffet, orientere Finanstilsynet herom.

§ 168. Beslutning om, at en fåmandsforening eller afdeling heraf skal fusionere, træffes i den ophørende enhed af generalforsamlingen og i den fortsættende enhed af bestyrelsen.

Stk. 2. Beslutning om, at en fåmandsforening eller afdeling heraf skal spaltes, træffes af generalforsamlingen.

§ 169. Investeringsforvaltningsselskabet skal meddele Finanstilsynet, at generalforsamlingen har truffet beslutning om fusion, spaltning eller afvikling, og hvem der er udpeget til at forestå afvikling. Meddelelsen skal være vedlagt referat af den generalforsamling, hvor beslutning blev truffet, og en eventuel afviklingsplan til orientering.

Stk. 2. Når en afvikling af en forening er gennemført, skal investeringsforvaltningsselskabet til Finanstilsynet indsende to eksemplarer af afviklingsregnskabet revideret af foreningens revisorer og en erklæring fra foreningens bestyrelse og investeringsforvaltningsselskabets direktør om, at al gæld er betalt. Finanstilsynet videresender det ene eksemplar af afviklingsregnskabet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 3. Når en afvikling af en afdeling er gennemført, skal investeringsforvaltningsselskabet til Finanstilsynet indsende en erklæring fra foreningens bestyrelse og investeringsforvaltningsselskabets direktør om, at al gæld er betalt.

§ 170. Bestemmelserne i denne lov om Finanstilsynets beføjelser og om foreningernes pligter over for Finanstilsynet finder tilsvarende anvendelse på foreninger, der er under afvikling.

§ 171. En fåmandsforening skal ved udbud af andele i en forening eller afdeling udarbejde et prospekt. En fåmandsforening skal efter anmodning udlevere prospektet til potentielle og eksisterende investorer.

Stk. 2. De væsentlige dele af prospektet skal løbende ajourføres.

Stk. 3. Et prospekt og ændringer heri skal umiddelbart efter udarbejdelse være modtaget i Finanstilsynet.

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter regler om de oplysninger, som et prospekt skal indeholde, og om ajourføring af prospekter.

Kapitel 19

Fællesregler for professionelle foreninger og fåmandsforeninger

Andelsklasser

§ 172. Når en forenings vedtægter indeholder bestemmelser om, at foreningens afdelinger kan opdeles i andelsklasser, kan bestyrelsen efter vedtægternes bestemmelser herom etablere andelsklasser i en afdeling. I en bestående afdeling forudsætter etableringen, at afdelingens medlemmer på en generalforsamling har truffet beslutning om, at afdelingen kan opdeles i andelsklasser. Det skal fremgå af afdelingens navn, hvis bestyrelsen kan etablere andelsklasser i afdelingen.

Stk. 2. En andelsklasse i en fåmandsforening skal have en formue på mindst 10 mio. kr. En andelsklasse i en professionel forening skal have en formue på mindst 25 mio. kr. Andelsklassens formue skal, senest 6 måneder efter at bestyrelsen har truffet beslutning om etablering, enten være tegnet, eller der skal foreligge en ubetinget garanti fra et pengeinstitut, et forsikringsselskab eller en pensionskasse om tegning af andele for mindst 10 mio. kr. henholdsvis mindst 25 mio. kr.

Stk. 3. Senest 8 hverdage efter at bestyrelsen i en fåmandsforening har truffet beslutning om etablering af en andelsklasse, skal meddelelse herom sendes til Finanstilsynet. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om andelsklassens karakteristika og principperne for fordeling af omkostninger, jf. stk. 5. Foreningen skal også sende en erklæring fra investeringsforvaltningsselskabets revisor om, at investeringsforvaltningsselskabets forretningsgange, administrative systemer og regnskabsmæssige praksis er betryggende, for så vidt angår administration af de typer andelsklasser, som vedtægterne giver mulighed for at etablere, eller som bestyrelsen har besluttet at udbyde. Revisors erklæring kan sendes efterfølgende, men foreningen kan først udbyde andelsklasser, når Finanstilsynet har meddelt, at Finanstilsynet ikke har bemærkninger.

Stk. 4. En andelsklasse har ikke fortrinsret til nogen andel af afdelingens formue, herunder eventuelle klassespecifikke aktiver. Den har alene ret til en del af afkastet af formuen, herunder en del af afkastet af den fælles portefølje og afkastet af de klassespecifikke aktiver.

Stk. 5. Er en afdeling opdelt i andelsklasser, skal bestyrelsen fastsætte principper for fordeling af omkostninger mellem andelsklasserne, således at hver andelsklasse kun bærer sin andel af afdelingens fælles omkostninger samt de særlige omkostninger, der er forbundet med andelsklassens specifikke karakteristika.

Stk. 6. Reglerne i stk. 1-5 og § 91 finder ikke anvendelse for ex kupon-andelsklasser.

Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om andelsklasser, herunder bestemme, at visse typer af andelsklasser ikke kan etableres.

Andelsklassers afvikling

§ 173. Beslutning om afvikling af en andelsklasse træffes af andelsklassens medlemmer på en generalforsamling, jf. dog stk. 2. Hvis andelsklassens medlemmer ikke ønsker deres andele overført til en anden andelsklasse, gennemføres afviklingen, ved at afdelingen indløser samtlige andele, som er udstedt i andelsklassen.

Stk. 2. Har en andelsklasse aldrig optaget medlemmer, kan bestyrelsen træffe beslutning om afvikling af andelsklassen.

Stk. 3. Opfylder en andelsklasse ikke kravet om minimumsformue, senest 6 måneder efter at bestyrelsen har truffet beslutning om etablering, skal foreningen afvikle andelsklassen ved at tvangsindløse samtlige andele, som er udstedt af andelsklassen, uden forudgående generalforsamlingsbeslutning. Opfylder en andelsklasse ikke kravet om minimumsformue, og har den ikke tilvejebragt den foreskrevne formue inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, skal foreningen ligeledes afvikle andelsklassen ved at tvangsindløse samtlige andele, som er udstedt i andelsklassen, uden forudgående generalforsamlingsbeslutning. Ved tvangsindløsning skal medlemmerne dog have tilbud om at overføre deres andele til en anden andelsklasse.

Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde en forening at afvikle en andelsklasse, hvis andelsklassen ikke har påbegyndt sin virksomhed, senest 12 måneder efter at bestyrelsen har truffet beslutning om andelsklassens etablering.

Stk. 5. Når en andelsklasse er afviklet, skal en fåmandsforening straks orientere Finanstilsynet herom med angivelse af årsagen til beslutningen samt oplyse, hvem der har truffet beslutningen.

Stk. 6. Finanstilsynet kan fratage en forening retten til at have andelsklasser.

Ledelse

§ 174. Bestyrelsen og direktionen for investeringsforvaltningsselskabet skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for foreningens eller en afdelings fortsatte drift.

Stk. 2. Hvis et medlem af en forenings bestyrelse eller af direktionen i investeringsforvaltningsselskabet eller den eksterne revision må formode, at foreningen eller en afdeling ikke opfylder formuekravet, skal den pågældende straks meddele det til Finanstilsynet.

§ 175. Bestyrelsen for en forening skal vælge et investeringsforvaltningsselskab med hjemsted her i landet til at varetage den daglige ledelse af foreningen.

§ 176. Et medlem af bestyrelsen i en forening skal være myndig og have fyldestgørende erfaring til at udøve sit hverv i den pågældende forening.

Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen må ikke:

1) Være pålagt eller blive pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv på betryggende måde.

2) Have indgivet begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering.

3) På grund af sin økonomiske situation eller via et selskab, som vedkommende ejer, deltager i driften af eller har en væsentlig indflydelse på, have påført eller påføre foreningen tab eller risiko for tab.

4) Have udvist eller udvise en adfærd, hvor der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil varetage hvervet på forsvarlig måde. Ved vurderingen af, om et medlem af bestyrelsen har udvist en adfærd, hvor der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil varetage hvervet på forsvarlig måde, skal der lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.

Stk. 3. Medlemmer af bestyrelsen i en forening skal give Finanstilsynet oplysninger om forhold nævnt i stk. 2 både i forbindelse med deres indtræden i foreningens ledelse, og hvis forholdene efterfølgende ændres.

Adgang til at delegere opgaver

§ 177. Bestyrelsen kan delegere opgaver, der udgør en del af foreningens administration, til et selskab, der har tilladelse til at udføre de pågældende opgaver.

Stk. 2. Bestyrelsen kan uanset stk. 1 ikke træffe beslutning om at delegere kerneopgaver. Bestyrelsen kan dog indgå aftale om porteføljepleje med virksomheder, der opfylder betingelserne i § 178, stk. 1, og hvis interesser ikke kan være i strid med foreningens.

Stk. 3. Når en forenings bestyrelse træffer beslutning om delegation, jf. stk. 1 og 2, skal delegationen medføre en mere effektiv drift af foreningen og overholde de betingelser, der fremgår af §§ 178-180.

Stk. 4. Bestyrelsens, investeringsforvaltningsselskabets og depotselskabets forpligtelser, herunder forpligtelserne i §§ 106 og 107 i lov om finansiel virksomhed, berøres ikke af, at bestyrelsen har delegeret opgaver til tredjemand.

Stk. 5. Bestyrelsen og investeringsforvaltningsselskabets direktion skal sørge for overvågning af de delegerede opgavers udførelse.

Stk. 6. Bestyrelsen må ikke delegere så stor en del af de administrative opgaver, at investeringsforvaltningsselskabet bliver et tomt selskab, for så vidt angår opgaver i forbindelse med administration af foreningen.

Stk. 7. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om, hvilke opgaver der er kerneopgaver, jf. stk. 2, og om, hvordan foreningen skal følge op på delegerede opgaver.

§ 178. En forening skal sikre sig, at de virksomheder, som foreningen delegerer opgaver til, er kvalificerede og i stand til at varetage de pågældende opgaver. I de tilfælde, hvor delegationen vedrører investeringsforvaltningen, må bestyrelsen kun delegere opgaver til virksomheder, som har tilladelse til eller er registrerede med henblik på forvaltning af aktiver, og som er underlagt tilsyn.

Stk. 2. Den virksomhed, som foreningen har delegeret opgaver til, må kun med tilladelse i det enkelte tilfælde fra foreningens bestyrelse videredelegere de delegerede opgaver eller en del heraf til en anden virksomhed, og kun såfremt denne delegation medfører en mere effektiv administration af foreningen.

Stk. 3. Foreningens delegation af opgaver må ikke forhindre et effektivt tilsyn med foreningen og må navnlig ikke forhindre foreningens administration i at virke eller forhindre foreningen i at blive administreret i medlemmernes interesse.

§ 179. Ved delegation af opgaver skal en forening sikre sig, at delegationsaftalen giver foreningens ledelse mulighed for på et hvilket som helst tidspunkt reelt at overvåge de aktiviteter, der udføres af den virksomhed, som opgaven er uddelegeret til.

Stk. 2. Aftalen om delegation må ikke forhindre foreningen i på et hvilket som helst tidspunkt at give yderligere instrukser til den virksomhed, som en opgave er uddelegeret til, og i at opsige aftalen med øjeblikkelig virkning, hvis det er i foreningens interesse.

§ 180. En fåmandsforening skal senest 8 hverdage efter indgåelsen af en aftale om delegation underrette Finanstilsynet om aftalens indhold og betingelser.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for, hvilke aftaler der er omfattet af meddelelsespligten.

Ydelse og optagelse af lån m.v.

§ 181. En forening må ikke yde lån eller stille garanti på tredjemands vegne.

Stk. 2. En forening kan dog påtage sig den hæftelse, der er forbundet med erhvervelse af aktier, der ikke er fuldt indbetalt. Sådanne hæftelser må ikke overstige 5 pct. af en afdelings formue.

§ 182. En forening må ikke optage lån.

§ 183. Uanset bestemmelsen i § 182 kan Finanstilsynet tillade, at en forening på vegne af en afdeling

1) optager kortfristede lån på højst 10 pct. af en afdelings formue for at indløse medlemsandele, for at udnytte tegningsrettigheder eller til midlertidig finansiering af indgåede handler og

2) optager lån på højst 10 pct. af en afdelings formue til erhvervelse af fast ejendom, der er absolut påkrævet for udøvelse af foreningens virksomhed.

Stk. 2. De i stk. 1 omhandlede lån må tilsammen højst udgøre 15 pct. af en afdelings formue.

§ 184. Finansielle instrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked eller på et andet marked, skal, hvis de handles uden for de regulerede markeder i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande, handles til samme eller en mere fordelagtig pris end den, der omsætningens størrelse taget i betragtning kunne opnås på det pågældende marked.

§ 185. En forening kan erhverve løsøre og fast ejendom, som er absolut påkrævet for udøvelse af dens virksomhed.

Emission af andele

§ 186. En forenings bestyrelse træffer beslutning om, hvornår en afdeling foretager emission af andele.

§ 187. Andele i en afdeling kan kun tegnes mod samtidig indbetaling af emissionspris. Fondsandele er ikke omfattet af 1. pkt.

Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde en forening at udsætte emission af andele i en afdeling, hvis det er i medlemmernes eller i offentlighedens interesse.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler om beregning af emissionspris og om de oplysninger, en forening skal offentliggøre herom.

Indløsning af andele

§ 188. En forening skal løbende være åben for indløsning af andele, således at et medlem kan blive indløst på forlangende.

Stk. 2. En forening kan udsætte indløsning af andele

1) når foreningen ikke kan fastsætte indre værdi på grund af markedsforhold, eller

2) når foreningen af hensyn til en lige behandling af medlemmerne først kan fastsætte den indre værdi, når foreningen har realiseret de til indløsningen af andelene nødvendige aktiver.

Stk. 3. En forening skal straks efter udsættelse af indløsning underrette Finanstilsynet herom, herunder redegøre for årsagen til udsættelsen.

Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde en forening at udsætte indløsning af andele, hvis det er i medlemmernes eller i offentlighedens interesse.

Stk. 5. Finanstilsynet fastsætter regler om beregning af indløsningspris og om de oplysninger, en forening skal offentliggøre herom.

§ 189. Såfremt en forening har begået fejl, som har medført en afvigelse på 0,5 pct. eller mere ved beregning af emissions- eller indløsningspris, skal foreningen sørge for, at berørte medlemmer får underretning om fejlen. Foreningen skal, inden 3 hverdage efter at fejlen er opdaget, påbegynde berigtigelsen af fejlen og indberette forholdet til Finanstilsynet. Indberetningen til Finanstilsynet skal indeholde en redegørelse for baggrunden for fejlen og en beskrivelse af, hvordan foreningen vil undgå lignende fejl i fremtiden.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om foreningers underretningspligt om fejl på 0,5 pct. eller mere ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen.

§ 190. Når en afdeling i en forening investerer i andele i andre afdelinger eller udenlandske investeringsinstitutter, der forvaltes direkte eller gennem delegation af det samme investeringsforvaltningsselskab eller af et andet selskab, som investeringsforvaltningsselskabet er knyttet til gennem fælles administration eller kontrol eller gennem en betydelig direkte eller indirekte deltagelse, må investeringsforvaltningsselskabet eller det andet selskab ikke opkræve tegnings- eller indløsningsgebyrer for foreningens investeringer i andele i de andre afdelinger.

Investeringsbeviser m.v.

§ 191. Hvis en afdeling er bevisudstedende, skal den til hvert medlem udstede et eller flere investeringsbeviser. Beviserne i professionelle foreninger skal noteres på navn.

Stk. 2. Er en afdeling kontoførende, skal foreningen føre et register over medlemmernes andele og til medlemmerne udlevere en udskrift af registeret som dokumentation for medlemmernes andele af afdelingens formue.

§ 192. Udstedes foreningens andele efter bestyrelsens beslutning gennem en værdipapircentral, afholdes alle omkostninger i forbindelse hermed af foreningen. Foreningen skal indgå aftale med et eller flere kontoførende institutter om, at medlemmerne på foreningens regning kan få

1) deres andele m.v. indskrevet og opbevaret der og

2) meddelelse om udbytte m.v. samt en årlig kontoudskrift.

Stk. 2. Medlemmerne har ret til selv at udpege et kontoførende institut, der på foreningens regning udfører de i stk. 1 nævnte opgaver, såfremt instituttet over for foreningen påtager sig opgaverne for samme udgift, som foreningen skulle have afholdt til det institut, foreningen har indgået aftale med.

§ 193. Overdrages et investeringsbevis til eje eller pant, finder § 14, stk. 1 og 2, i lov om gældsbreve tilsvarende anvendelse. Dette gælder dog ikke, hvis der i henhold til en bestemmelse i foreningens vedtægter er taget utvetydigt og iøjnefaldende forbehold i investeringsbeviset lydende på, at det ikke er et omsætningspapir. Et til ihændehaveren udstedt investeringsbevis bliver ved med at være et ihændehaverpapir, selv om det forsynes med foreningens påtegning om, at ejerens navn er noteret, hvis navnet ikke er påført beviset.

Stk. 2. På udbyttekuponer finder §§ 24 og 25 i lov om gældsbreve tilsvarende anvendelse.

§ 194. Mortifikation af investeringsbeviser uden dom kan kun ske, såfremt foreningens vedtægter og investeringsbeviser indeholder bestemmelser herom. Mortifikationsindkaldelse skal indrykkes i Statstidende i det første nummer i et kvartal med følgende varsel:

1) Mindst 4 uger ved mortifikation af investeringsbeviser, der ikke er omsætningspapirer.

2) Mindst 6 måneder ved mortifikation af andre investeringsbeviser.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på kuponer. Kuponark kan mortificeres uden dom sammen med det investeringsbevis, hvortil de hører, såfremt vedtægterne ikke bestemmer andet.

Kapitel 20

Andre kollektive investeringsordninger

§ 195. En anden kollektiv investeringsordning er en investeringsordning, der modtager midler fra en videre kreds eller offentligheden, hvor investorerne bærer markedsrisikoen, og som direkte eller indirekte investerer mindst 80 pct. af ordningens midler i de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed nævnte instrumenter eller i likvide midler uden at være en investeringsforening, specialforening eller hedgeforening.

Stk. 2. En anden kollektiv investeringsordning skal administreres af et investeringsforvaltningsselskab eller et pengeinstitut, der er ansvarlig for udbud af andele til investorerne, og som skal udstede dokumentation til investorerne for deres andel af den kollektive investeringsordning og føre et register over de investorer, der deltager i ordningen.

Stk. 3. Et investeringsforvaltningsselskab eller pengeinstitut skal meddele Finanstilsynet, hvilke investeringsordninger omfattet af stk. 1 virksomheden administrerer.

Stk. 4. En anden kollektiv investeringsordning skal beskrives i et sæt retningslinjer, der skal indeholde oplysninger om

1) den kollektive investeringsordnings

a) navn,

b) juridiske form,

c) betaling af honorarer til det selskab, der administrerer den kollektive investeringsordning,

d) rammer for midlernes anbringelse,

e) eventuelle tilslutning til en investorgarantiordning,

f) beskrivelse af de risici, der er forbundet med at deltage i ordningen,

g) investorers rettigheder og

h) de regler, der gælder for emission og indløsning og for salg af andele,

2) hvilke aktiver midlerne anbringes i, og principperne for indregning og måling af investeringsordningens aktiver og passiver,

3) princippet for beregning af andelenes indre værdi og omkostningerne ved at ind- og udtræde af ordningen,

4) regnskabsaflæggelse og revision,

5) rapportering til investorerne,

6) eventuelle afviklingsplaner for den kollektive investeringsordning, og

7) hvordan og med hvilket varsel investorerne vil blive underrettet om ændringer i de i nr. 1-6 nævnte vilkår.

Stk. 5. Er den kollektive investeringsordnings udbud af andele ikke omfattet af kapitel 12 i lov om værdipapirhandel m.v., skal den beskrives i et udbudsdokument.

Stk. 6. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om det i stk. 4 nævnte regelsæt og det i stk. 5 nævnte udbudsdokument.

Stk. 7. Såfremt det selskab, der administrerer en anden kollektiv investeringsordning, har begået fejl ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen, som har medført en afvigelse på 0,5 pct. eller mere, skal selskabet sørge for, at berørte investorer får underretning om fejlen, og offentliggøre oplysninger om fejlen. Selskabet skal, inden 3 hverdage efter at fejlen er opdaget, påbegynde berigtigelsen af fejlen og indberette forholdet til Finanstilsynet. Indberetningen til Finanstilsynet skal indeholde en redegørelse, der beskriver baggrunden for fejlen, og hvordan selskabet vil undgå lignende fejl i fremtiden.

Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om selskabers underretningspligt om fejl ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen efter stk. 7.

Stk. 9. Finanstilsynet kan påbyde en investeringsordning som nævnt i stk. 1, der overvejende investerer sine midler i de i kapitel 13 nævnte finansielle instrumenter, at

1) ændre status til en investeringsforening eller en specialforening, hvis ordningen driver virksomhed i foreningsform, eller

2) afvikle sin virksomhed, hvis ordningen ikke driver virksomhed i foreningsform.

Afsnit XII

Tilsyn og afgifter m.v.

Kapitel 21

Tilsyn og afgifter m.v.

Generelle regler om tilsyn

§ 196. Finanstilsynet påser overholdelsen af loven og af de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 41, stk. 1 og 2. Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af foreningers vedtægter, når Finanstilsynet har godkendt vedtægterne. Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af regler udstedt i medfør af § 31, stk. 8, i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser dog overholdelsen af § 11, stk. 1 og 3, og § 224, stk. 1 og 2, stk. 3, 2. og 3. pkt., og stk. 4. Fondsrådet kontrollerer med Finanstilsynet som sekretariat, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 63-73 og i regler udstedt i medfør af § 76 er overholdt for foreninger, som har udstedt værdipapirer, der handles på et reguleret marked, jf. § 83, stk. 2-5, og § 83 b i lov om værdipapirhandel m.v. Fondsrådet udøver i den forbindelse beføjelserne i medfør af § 77.

Stk. 2. Finanstilsynet skal i sin tilsynsvirksomhed lægge vægt på holdbarheden af den enkelte forenings forretningsmodel. Tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden skal ske ud fra et væsentlighedshensyn, hvor den tilsynsmæssige indsats står i forhold til de potentielle risici eller skadevirkninger.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan med henblik på at gennemføre EU-retlige regler fastsætte nærmere regler for Finanstilsynets procedurer.

§ 197. Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet med eller registreringen af investeringsforeninger, specialforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger, hedgeforeninger og andre kollektive investeringsordninger med en tilsvarende kompetence, som rådet er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed.

§ 198. Finanstilsynet skal undersøge foreningernes forhold, herunder ved gennemgang af løbende indberetninger og ved inspektioner i den enkelte forening.

Stk. 2. Efter inspektion i en forening afholder Finanstilsynet et møde med deltagelse af foreningens bestyrelse, direktion eller investeringsforvaltningsselskab eller en investeringsforenings eventuelle administrationsselskab, eksterne revisor og den interne revisionschef, medmindre inspektionen alene vedrører afgrænsede aktivitetsområder hos foreningen. På mødet skal Finanstilsynet meddele sine konklusioner vedrørende inspektionen.

Stk. 3. Efter et inspektionsbesøg sender Finanstilsynet væsentlige konklusioner i form af en skriftlig rapport til foreningens bestyrelse, direktion og eksterne revisor samt den interne revisionschef.

§ 199. Foreningerne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. I overensstemmelse med bestemmelser fastsat i direktiver gælder dette tilsvarende for udenlandske investeringsinstitutter, der udøver virksomhed her i landet ved udbud af andele.

Stk. 2. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til en forening med henblik på indhentelse af oplysninger og ved inspektioner.

Stk. 3. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelse af en forenings økonomiske stilling, kan Finanstilsynet indhente oplysninger og til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til de virksomheder, med hvilke foreningen har særlig direkte eller indirekte forbindelse.

Stk. 4. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets virksomhed eller til afgørelse af, om en fysisk eller juridisk person er omfattet af lovens bestemmelser.

Stk. 5. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til en leverandør eller underleverandør med henblik på indhentelse af oplysninger om aktiviteter, der er outsourcet.

Stk. 6. Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter stk. 1-4 til brug for de i § 210, stk. 6, nr. 14 og 18, nævnte myndigheder.

§ 200. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om foreningers pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af foreningen.

§ 201. Finanstilsynet kan påbyde en forening at afholde udgifterne til, at der bliver foretaget en uvildig undersøgelse af et eller flere forhold i foreningen, såfremt Finanstilsynet vurderer, at dette er af væsentlig betydning for tilsynet med foreningen, og der ikke er tale om en for Finanstilsynet sædvanlig forekommende undersøgelse.

Stk. 2. Den uvildige undersøgelse skal foretages af en eller flere sagkyndige personer. Finanstilsynet anmoder foreningen om at indstille en eller flere sagkyndige personer til at forestå den uvildige undersøgelse. Såfremt de indstillede sagkyndige ikke vurderes egnede og uvildige, kan Finanstilsynet udpege andre sagkyndige personer. Udgifterne til den eller de sagkyndige personer kan foreløbigt udredes af Finanstilsynet, men afholdes endeligt af foreningen. Finanstilsynet kan kræve forudgående eller løbende betaling eller sikkerhedsstillelse.

Stk. 3. Foreningen skal give de sagkyndige personer de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af den uvildige undersøgelse.

Stk. 4. Den uvildige undersøgelses resultater skal afgives i en skriftlig rapport til Finanstilsynet, samtidig med at en kopi af rapporten sendes til foreningen.

Stk. 5. De sagkyndige personer skal straks give Finanstilsynet oplysninger om forhold, de bliver opmærksomme på i forbindelse med den uvildige undersøgelse, såfremt der er en ikke uvæsentlig risiko for, at disse forhold kan udvikle sig således, at foreningen vil miste sin tilladelse.

Stk. 6. Det Finansielle Virksomhedsråd træffer afgørelse i sager om påbud efter stk. 1.

§ 202. Finanstilsynet kan samarbejde med andre danske myndigheder for at sikre overholdelsen af denne lov og af regler udstedt i medfør af loven. Finanstilsynet kan delegere opgaver til andre myndigheder, der er danske, organer eller personer.

§ 203. Finanstilsynet kan anmode de kompetente myndigheder i en anden EU-medlemsstat eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, om at medvirke til at påse overholdelsen af loven, og af de regler, der er udstedt i medfør af loven ved tilsynsaktiviteter, kontroller på stedet eller inspektioner på en anden medlemsstats område.

Stk. 2. Hvis et udenlandsk investeringsinstitut udfører eller har udført handlinger her i landet, der er i strid med øvrige bestemmelser, som ikke er harmoniseret i medfør af UCITS-direktivet, kan Finanstilsynet træffe foranstaltninger over for investeringsinstituttet i overensstemmelse med de gældende regler.

Stk. 3. Hvis de kompetente myndigheder i en anden EU-medlemsstat eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som er hjemland for et udenlandsk investeringsinstitut, undlader at træffe tilstrækkelige foranstaltninger eller undlader at reagere inden for en rimelig frist og investeringsinstituttet fortsætter med at optræde på en måde, der er til skade for investorerne her i landet, kan Finanstilsynet

1) efter at have underrettet de kompetente myndigheder i investeringsinstituttets hjemland herom træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at beskytte investorerne, og Finanstilsynet kan i den forbindelse forhindre det pågældende investeringsinstitut i at fortsætte markedsføringen af andele her i landet, eller

2) gøre Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg opmærksomt på sagen.

Stk. 4. Hvis Finanstilsynet har god grund til at formode, at udenlandske investeringsinstitutter udfører eller har udført handlinger på en anden medlemsstats område, der er i strid med bestemmelser i UCITS-direktivet, giver Finanstilsynet de kompetente myndigheder i den anden medlemsstat en så nøjagtig meddelelse som muligt.

§ 204. Finanstilsynet skal samarbejde med de kompetente myndigheder i andre EU-medlemsstater eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, om at medvirke ved tilsynsaktiviteter, kontroller på stedet eller inspektioner her i landet, når det gælder udenlandske UCITS eller investeringsforeninger, der er underlagt dansk tilsyn, men opererer i andre medlemsstater.

Stk. 2. Såfremt en kompetent myndighed i en anden EU-medlemsstat eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, anmoder Finanstilsynet om at medvirke til en kontrol eller undersøgelse af en udenlandsk UCITS eller en dansk investeringsforening, jf. stk. 1, kan Finanstilsynet

1) gennemføre kontrollen eller undersøgelsen selv,

2) tillade, at den anmodende myndighed selv gennemfører kontrollen eller undersøgelsen, eller

3) lade en revisor eller anden ekspert gennemføre kontrollen eller undersøgelsen.

Stk. 3. Modsætter et dansk investeringsforvaltningsselskab sig en kompetent udenlandsk myndigheds undersøgelse, jf. stk. 2, kan undersøgelse kun foretages med Finanstilsynets medvirken.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om samarbejde med kompetente myndigheder i andre EU-medlemsstater eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

§ 205. Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag vedrørende handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god praksis, jf. § 22, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb. Markedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28 finder tilsvarende anvendelse på sager, som Forbrugerombudsmanden ønsker at anlægge efter bestemmelsen i 1. pkt. Forbrugerombudsmanden kan udpeges som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. kapitel 23 a i retsplejeloven.

Stk. 2. Finanstilsynet kan give påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med § 22. Finanstilsynet kan i den forbindelse foretage inspektionsbesøg i filialer af administrationsselskaber og investeringsinstitutter.

§ 206. Finanstilsynet underretter Forbrugerombudsmanden, hvis Finanstilsynet bliver bekendt med, at en virksomheds kunder kan have lidt tab, som følge af at virksomheden har overtrådt § 22.

Stk. 2. Forbrugerombudsmanden har uanset § 210 adgang til samtlige oplysninger i Finanstilsynets sager omfattet af stk. 1.

§ 207. Finanstilsynet kan påbyde en forening at afsætte en direktør i foreningen inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 39, stk. 2, ikke kan bestride stillingen.

Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en forening at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 39, stk. 2, ikke kan bestride hvervet.

Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde en forening at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om investeringsforeninger m.v. eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 39, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan under samme betingelser som i 1. pkt. påbyde et medlem af bestyrelsen i en forening at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.

Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på baggrund af § 39, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, skal fremgå af påbuddet.

Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af foreningen og af den person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Forlangende herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at påbuddet er meddelt den pågældende. Forlangende om indbringelse for domstolene har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende direktør eller det pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af forlangende herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 6. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter anmodning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2 og stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en anmodning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, hvis påbuddet ikke er tidsbegrænset og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.

Stk. 7. Har foreningen ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 92, stk. 2. Finanstilsynet kan endvidere inddrage foreningens tilladelse, jf. § 92, stk. 2, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 2-4.

§ 208. Finanstilsynet kan selvstændigt eller i samarbejde med andre myndigheder foretage undersøgelser, der er egnede til at fremme gennemsigtigheden på foreningsområdet, og offentliggøre resultaterne af disse.

§ 209. I tilfælde, hvor en forening eller afdeling er gået konkurs eller størstedelen af foreningens eller afdelingens drift er ophørt eller overdraget, udarbejder Finanstilsynet en redegørelse for årsagerne hertil, hvis staten i forbindelse med eller i en kortere periode forud for dette har ydet garanti eller stillet midler til rådighed for foreningen eller afdelingen, dens kreditorer eller en erhverver af hele eller dele af foreningen eller afdelingen.

Stk. 2. Finanstilsynet skal offentliggøre redegørelsen i stk. 1. I forbindelse med offentliggørelsen finder § 210 ikke anvendelse, medmindre oplysningerne vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde den pågældende forening eller afdeling.

Stk. 3. Redegørelsen efter stk. 1 skal beskrive Finanstilsynets rolle under forløbet op til konkursen m.v.

§ 210. Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, og eksperter, der handler på tilsynets vegne. Det gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør. 1.-3. pkt. i dette stykke finder tillige anvendelse på ansatte i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som led i udøvelsen af sekretariatsfunktion for Fondsrådet.

Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke de i stk. 1 nævnte personer til at videregive fortrolige oplysninger.

Stk. 3. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på oplysninger i sager om:

1) God skik, jf. § 22 og bekendtgørelser udstedt i medfør af § 22, stk. 2.

2) Afgørelser vedrørende vedtægtsændringer, jf. § 28, stk. 2.

3) Afgørelser vedrørende foreningers administrative og regnskabsmæssige praksis, forretningsgange og kontrolprocedurer, jf. § 44.

4) Forbud mod at opkræve dobbeltgebyr, jf. §§ 57-59.

5) Pligten til at indberette fejlberegninger, jf. §§ 56 og 189.

6) Afholdelse af udgifter i forbindelse med udstedelse af andele gennem en værdipapircentral, jf. §§ 61 og 92.

7) Prospekter og bekendtgørelser om prospekter, jf. §§ 83-159 og 171.

8) Offentliggørelse af emissions- og indløsningspriser, jf. §§ 86-88.

9) Inddragelse af investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningers tilladelse, jf. § 92, stk. 1, og tilbagekaldelse af fåmandsforeningers godkendelse, jf. § 166.

10) Foreningers placering af midler, jf. kapitel 13, 14, 15 og 16, § 161 og § 147, stk. 1, nr. 1.

11) Overskridelse af risikoprofil, risikopolitik og risikorammer, jf. §§ 146 og 151.

12) Pligten til at offentliggøre hedgeforeningens eller afdelingens indre værdi, jf. § 87, stk. 1.

13) Pligten til at underrette navnenoterede medlemmer, jf. § 87, stk. 2, og § 150, stk. 3.

14) Pligten til at indberette overskridelser, jf. § 146, stk. 3, og § 151, stk. 2.

15) Pligten til at underrette medlemmer om overskridelse af risikorammer, jf. § 146, stk. 5, og § 151, stk. 4.

16) Pligten til at beskrive kollektive investeringsordninger i et regelsæt, jf. § 195, stk. 4.

17) Udbudsdokument, jf. § 195, stk. 5.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte forening eller dens medlemmer kan identificeres.

Stk. 5. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når en forening eller afdeling er erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører medlemsforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde foreningen eller afdelingen.

Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:

1) Fondsrådet henholdsvis Finanstilsynet og Det Finansielle Virksomhedsråd.

2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.

4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.

5) Folketingets Ombudsmand.

6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.

7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.

8) Folketingets stående udvalg vedrørende en forenings eller afdelings generelle økonomiske forhold, for så vidt angår krisehåndtering af foreninger, når der træffes beslutning om, hvorvidt staten skal yde garanti eller stille midler til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.

9) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.

10) Interessenter, herunder myndigheder, involveret i forsøg på at redde en kriseramt forening eller afdeling, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor.

11) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved foreningens likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, og personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af en forenings regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

12) Danmarks Nationalbank, udenlandske centralbanker, Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank i deres egenskab af pengepolitisk myndighed, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for dem til opfyldelse af deres lovbestemte opgaver, herunder udførelse af pengepolitik, overvågning af betalings- og værdipapirhåndteringssystemer og varetagelse af det finansielle systems stabilitet.

13) En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen.

14) Finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med investeringsinstitutter, finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved finansielle virksomheders og investeringsinstitutters likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, og personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af investeringsinstituttets regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.

15) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for kontrol med overholdelsen af reglerne for finansiel information fra udstedere af værdipapirer, der er optaget på et reguleret marked.

16) Ministre med ansvar for den finansielle lovgivning i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, i forbindelse med krisehåndtering af en forening.

17) Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og organer etableret af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.

18) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med udenlandske investeringsinstitutter, finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved finansielle virksomheders og investeringsinstitutters likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af investeringsinstituttets regnskaber, jf. dog stk. 10 og 11.

19) Revisortilsynet og Revisornævnet til varetagelsen af deres opgaver.

Stk. 7. Alle, der i henhold til stk. 5 og 6 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

Stk. 8. Fortrolige oplysninger modtaget i medfør af stk. 6, nr. 17, kan uanset tavshedspligten udveksles direkte mellem på den ene side Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed samt organer etableret af denne myndighed og på den anden side Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici.

Stk. 9. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.

Stk. 10. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september 1995.

Stk. 11. Videregivelse efter stk. 6, nr. 18, kan alene ske

1) på baggrund af en international samarbejdsaftale, og

2) under forudsætning af at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.

Stk. 12. Videregivelse efter stk. 6, nr. 18, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan endvidere alene ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.

§ 211. Afgørelser truffet i henhold til § 196, stk. 1, 5. pkt., og § 197, jf. § 345, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, skal offentliggøres. 1. pkt. gælder også beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, jf. dog stk. 2. Offentliggørelsen skal omfatte foreningens navn. 1.-3. pkt. gælder ligeledes for afgørelser og beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, som foretages af Finanstilsynet efter delegation fra Fondsrådet eller Det Finansielle Virksomhedsråd.

Stk. 2. Offentliggørelse efter stk. 1 kan dog ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for foreningen eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fra finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for eller uden for Den Europæiske Union, medmindre de myndigheder, der har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse.

Stk. 3. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 2, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog kun, i op til 2 år efter at den pågældende afgørelse er truffet.

§ 212. Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af følgende bestemmelser:

1) God skik, jf. § 22 og bekendtgørelser udstedt i medfør af § 22, stk. 2.

2) Afgørelser vedrørende vedtægtsændringer, jf. § 28, stk. 2.

3) Afgørelser vedrørende foreningers administrative og regnskabsmæssige praksis, forretningsgange og kontrolprocedurer, jf. § 44.

4) Forbud mod at opkræve dobbeltgebyr, jf. § 57-59.

5) Pligten til at indberette fejlberegninger, jf. §§ 56 og 189.

6) Afholdelse af udgifter i forbindelse med udstedelse af andele gennem en værdipapircentral, jf. § 61, stk. 1 og 2, og § 92.

7) Prospekter og bekendtgørelser om prospekter, jf. §§ 83, 159 og 171.

8) Offentliggørelse af emissions- og indløsningspriser, jf. §§ 86-88.

9) Inddragelse af investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningers tilladelse, jf. § 92, stk. 1, og tilbagekaldelse af fåmandsforeningers godkendelse, jf. § 166.

10) Foreningers placering af midler, jf. kapitel 13, 14, 15 og 16, § 161 og § 147, stk. 1, nr. 1.

11) Overskridelser af risikoprofil, risikopolitik og risikorammer, jf. §§ 146 og 151.

12) Pligten til at offentliggøre hedgeforeningens eller afdelingens indre værdi, jf. § 87, stk. 1.

13) Pligten til at underrette navnenoterede medlemmer, jf. § 87, stk. 2, og § 150, stk. 3.

14) Pligten til at indberette overskridelser, jf. § 146, stk. 3, og § 151, stk. 2.

15) Pligten til at underrette medlemmer om overskridelse af risikorammer, jf. § 146, stk. 5, og § 151, stk. 4.

16) Pligten til at beskrive kollektive investeringsordninger i et regelsæt, jf. 195, stk. 4.

17) Udbudsdokument, jf. § 195, stk. 5.

Stk. 2. Finanstilsynet skal endvidere orientere offentligheden om navnet på en forening, der overtræder forbuddet mod at udøve investeringsforeningsvirksomhed uden tilladelse, jf. § 4, forbuddet mod at udøve specialforeningsvirksomhed uden tilladelse, jf. § 6, eller forbuddet mod at udøve hedgeforeningsvirksomhed uden tilladelse, jf. § 7.

§ 213. Som part i forholdet til Finanstilsynet anses alene den forening eller det udenlandske investeringsinstitut, som Finanstilsynets afgørelse truffet i medfør af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov retter sig mod, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end foreningen tillige som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, der vedrører den pågældende:

1) En, som overtræder lovens forbud mod at drive investeringsforenings- eller specialforeningsvirksomhed, jf. § 4, stk. 1 og 4, og § 6, stk. 1 og 3.

2) En forening, som ansøger om godkendelse, jf. § 10.

3) Et medlem af en forenings bestyrelse eller direktion, når tilsynet nægter en forening tilladelse eller inddrager denne, jf. § 10, stk. 9, jf. stk. 1.

4) Revisor i en forening, når Finanstilsynet afsætter denne eller påbyder denne at give oplysninger om foreningens forhold, jf. § 79, stk. 4 og 5, og i sager, hvor de valgte revisorer ikke har opfyldt deres oplysningsforpligtelse over for Finanstilsynet, jf. § 81.

5) Den, som Finanstilsynet indhenter oplysninger fra til afgørelse af, om den pågældende er omfattet af lovens bestemmelser, jf. § 199, stk. 3.

Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i en forening, foreningens investeringsforvaltningsselskab, administrationsselskab eller i et udenlandsk investeringsinstitut, hvis Finanstilsynets afgørelse er rettet direkte mod den pågældende.

Stk. 4. Partsstatus og partsbeføjelser efter stk. 2 og 3 er begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelser er truffet efter den 8. oktober 1998. For så vidt angår videregivelse af fortrolige oplysninger, jf. § 43, er partsstatus og partsbeføjelser begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelse træffes efter den 1. februar 2004.

§ 214. Finanstilsynet afgiver i samarbejde med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen årligt til økonomi- og erhvervsministeren en rapport over status for udstedelse af regler om god skik og om erfaringerne med reglernes anvendelse, jf. § 22, stk. 2.

§ 215. § 356 i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på medarbejdere i Finanstilsynet, når det gælder tilsynets virksomhed efter denne lov.

Afgifter

§ 216. Investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, fåmandsforeninger og professionelle foreninger under tilsyn eller registrering efter denne lov samt udenlandske investeringsinstitutter, jf. §§ 18 og 19, betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.

Frister

§ 217. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Det gælder ved beregning af såvel dag- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.

Digital kommunikation

§ 218. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om anvendelse af digital kommunikation, herunder digital signatur, ved udveksling af information efter denne lov mellem borgere og virksomheder på den ene side og den offentlige forvaltning på den anden side samt om opbevaring af information.

Kapitel 22

Delegations- og klagebestemmelser

§ 219. Henlægger økonomi- og erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til Finanstilsynet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 220. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven kan af den, som afgørelsen retter sig mod, indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Afsnit XIII

Straf, ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.

Kapitel 23

Straffebestemmelser m.v.

§ 221. Overtrædelse af § 4, stk. 1-5, § 5, stk. 1-4, § 6, stk. 1-3, § 7, stk. 1 og 2, § 8, § 10, stk. 5, § 13, stk. 3-5, § 20, stk. 1 og 2, § 21, § 30, stk. 1, 1. pkt., § 32, stk. 1-3, § 33, stk. 1, stk. 3, 1. pkt., og stk. 6 og 7, § 34, stk. 1 og 2, § 35, stk. 1-4, § 36, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, § 37, § 39, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, § 43, stk. 1 og 2, § 45, stk. 1, 2 og 4, § 46, § 47, stk. 1, § 48, stk. 1, § 49, stk. 1, § 50, § 54, stk. 1, § 55, stk. 1, 2 og 5, § 56, stk. 1, §§ 57-59, § 63, stk. 1, 1. pkt., § 64, stk. 1, § 65, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., § 66, § 67, stk. 1 og 2, § 68, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 69-71, § 72, 1. pkt., § 73, 1. pkt., § 74, § 75, stk. 1 og 5, § 78, stk. 1, 1. pkt., § 79, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 4, §§ 80 og 81, § 83, stk. 1, 3 og 4, § 84, stk. 1, § 85, stk. 1, § 86, stk. 1, § 87, stk. 1 og 2, §§ 89 og 90, § 91, stk. 3 og 5, § 96, stk. 1 og 5 og stk. 6, 2. pkt., § 98, stk. 2, § 113, stk. 1, §§ 120-122, § 123, stk. 1 og 2 og stk. 4, 1. pkt., § 124, § 125, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., §§ 126, 128 og 129, § 130, stk. 1, 4 og 5, § 131, § 132, stk. 1 og 3, §§ 133, 135 og 137, § 138, stk. 1-3, § 140, stk. 2, 1. pkt., § 141, stk. 1, § 142, § 143, stk. 1 og 2, § 144, § 145, stk. 2, 1. pkt., § 146, stk. 1-3, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, 1. og 3. pkt., § 147, stk. 1, 3 og 4, § 148, stk. 1 og 5, § 150, stk. 1-3, § 151, stk. 1 og 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, §§ 152, 155 og 158, § 159, stk. 1 og 2, § 161, stk. 5, § 162, stk. 2, § 165, § 169, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 171, stk. 1-3, § 172, stk. 3-5, § 173, stk. 3, 1. og 2. pkt., §§ 174 og 175, § 176, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, § 177, stk. 5 og 6, §§ 178 og 179, § 180, stk. 1, § 181, stk. 1, § 182, § 187, stk. 1, § 188, stk. 1 og 3, § 189, stk. 1, §§ 190 og 191 og § 195, stk. 2-5 og 7, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Overtrædelse af § 31, § 40, 1. pkt., § 41, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. og 2. pkt., § 42, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4 og 6, og § 44, stk. 1 og 2, straffes med bøde.

Stk. 2. Med bøde straffes den, der ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 195, stk. 9, og § 205, stk. 2, 1. pkt. Med bøde straffes endvidere et bestyrelsesmedlem, som ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 207, stk. 2 og stk. 3, 3. pkt.

Stk. 3. I regler udstedt i medfør af loven kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Stk. 4. Undlader et medlem af en forenings bestyrelse og direktion eller et medlem af direktionen og bestyrelsen i investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet for en forening at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse, straffes vedkommende med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 5. Personer, der er knyttet til en forening, og som giver urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende foreningen til offentlige myndigheder, til offentligheden, til noget selskabsorgan eller til investorer i foreningen, eller som gør sig skyldige i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre tab for foreningen, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 6. Forældelsesfristen for straffeansvar for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år.

§ 222. Undlader en forenings bestyrelse, direktion, revisor, investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, depotselskab eller likvidator i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven eller regler udstedt i medfør af loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på Fondsrådet ved Fondsrådets kontrol efter § 196, stk. 1, 5. pkt.

§ 223. Såfremt en forening, som har udstedt andele, der er optaget til handel på et reguleret marked, ikke opfylder sine forpligtelser efter bestemmelserne i §§ 63-73 eller bestemmelser fastsat i medfør af § 76, kan Fondsrådet give den pågældende forening påbud om ændring af forholdet, herunder påbud om offentliggørelse af ændrede eller supplerende oplysninger. Skønnes det hensigtsmæssigt, kan Fondsrådet selv offentliggøre de pågældende oplysninger, offentliggøre påbuddet eller suspendere eller slette de berørte andele fra handel på et reguleret marked.

Stk. 2. Den forening, der ikke efterlever et påbud fra Fondsrådet eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Fondsrådet, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.

Kapitel 24

Registrering og regulering af ikkegodkendte fåmandsforeninger

§ 224. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan registrere ikkegodkendte fåmandsforeninger, der modtager midler fra et eller flere medlemmer, der kan stemme og modtage udbytte i forhold til deres andel af foreningens formue, og som administreres af et investeringsforvaltningsselskab, der har tilladelse til at udføre skønsmæssig porteføljepleje i henhold til § 10, stk. 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Foreningen er ikke selv under tilsyn af Finanstilsynet. Kapitel 3, 4 og 6 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder finder anvendelse med de nødvendige afvigelser under hensyntagen til foreningens særlige karakter.

Stk. 2. En ikkegodkendt fåmandsforenings navn skal tydeligt adskille sig fra navnet på andre virksomheder, der er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 3. De i stk. 1 nævnte ikke-godkendte fåmandsforeninger aflægger årsrapport efter § 63, § 64, stk. 1 og stk. 2, 1. og 2. pkt., §§ 65-73, § 75, stk. 4, § 76, § 79 og §§ 81 og 82, der finder anvendelse med de nødvendige tilpasninger, dog sådan, at hverken Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser, at den ikkegodkendte fåmandsforening overholder de nævnte bestemmelser. Den reviderede og godkendte årsrapport skal uden ugrundet ophold efter godkendelsen sendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor årsrapporten er offentligt tilgængelig efter de af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsatte regler. Årsrapporten skal dog være modtaget i styrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning. §§ 150-152 og § 163, stk. 1 og 2, i årsregnskabsloven finder tilsvarende anvendelse på ikkegodkendte fåmandsforeninger.

Stk. 4. Medlemmerne hæfter alene med deres andele. Er en ikkegodkendt fåmandsforening opdelt i afdelinger, hæfter hver afdeling kun for egne forpligtelser. Hver afdeling hæfter dog også for sin andel af de fælles omkostninger. Er der forgæves foretaget retsforfølgning, eller er det på anden måde godtgjort, at en afdeling ikke kan opfylde sine forpligtelser efter 2. pkt., hæfter de øvrige afdelinger solidarisk for afdelingens andel af de fælles omkostninger.

Kapitel 25

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser, ændringer i anden lovgivning, Færøerne og Grønland

Ikrafttræden

§ 225. Loven træder i kraft den 1. juli 2011.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 904 af 5. juli 2010.

Stk. 3. Bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 904 af 5. juli 2010, opretholdes, indtil de ophæves af bekendtgørelser udstedt i medfør af denne lov.

Stk. 4. §§ 63-82 om årsrapport, revision og anvendelse af årets overskud finder første gang anvendelse for årsrapporter og formueopgørelser for regnskabsperioder, der påbegyndes den 1. januar 2012 eller senere. Reglerne i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. finder anvendelse på årsrapporter og formueopgørelser, der dækker perioder til og med den 31. december 2011.

Overgangsbestemmelser

§ 226. Investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger, der er godkendt efter lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 904 af 5. juli 2010, skal inden den 1. juli 2012 bringe deres vedtægter i overensstemmelse med reglerne i denne lov.

§ 227. Investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger, der er godkendt efter lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 904 af 5. juli 2010, skal inden den 1. juli 2012 udarbejde den centrale investorinformation i overensstemmelse med reglerne i § 84.

Stk. 2. På afvikling, fusion, spaltning og overflytning, der påbegyndes før den 1. juli 2011, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

§ 228. Eksisterende ikkegodkendte fåmandsforeninger, der vil aflægge årsrapport i henhold til de i § 224, stk. 3, nævnte bestemmelser, skal senest på førstkommende generalforsamling efter lovens ikrafttræden, dog senest den 31. december 2012, træffe beslutning om at opfylde bestemmelserne i § 224.

Ændringer i anden lovgivning

§ 229. I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1125 af 23. september 2010, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1556 af 21. december 2010, foretages følgende ændringer:

1. I fodnoten til lovens titel ændres »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/11/EF af 16. december 2009« til: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/111/EF af 16. december 2009«, og »og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/76/EF om ændring af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF for så vidt angår kapitalkrav vedrørende handelsbeholdningen og gensecuritisationer og tilsyn med aflønningspolitikken (CRD III), EU-Tidende 2010, nr. L 329, side 3« ændres til: »og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/76/EF af 24. november 2010 om ændring af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF for så vidt angår kapitalkrav vedrørende handelsbeholdningen og gensecuritisationer og tilsyn med aflønningspolitikker (CRD III), EU-Tidende 2010, nr. L 329, side 3. I loven er der endvidere medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 1092/2010/EU af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1093/2010/EU af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 12, Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1094/2010/EU af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 48, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1095/2010/EU af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 84. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark«.

2. § 5, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) Administrationsselskab: Et selskab, hvis almindelige virksomhed er administration af UCITS, jf. nr. 26.«

3. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 26:

»26) UCITS: Et investeringsinstitut, der har tilladelse i henhold til regler, der gennemfører UCITS-direktivet, og som i medfør af artikel 1, stk. 3, kan oprettes

a) i henhold til aftale som investeringsfonde administreret af administrationsselskaber,

b) som trusts (unit trusts) eller

c) i henhold til vedtægter som investeringsselskaber (i Danmark: investeringsforeninger).«

4. § 10, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Administrationsselskaber, herunder investeringsforvaltningsselskaber, har eneret til at administrere UCITS, herunder investeringsforeninger. Endvidere har investeringsforvaltningsselskaber eneret til at administrere specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og fåmandsforeninger, som er godkendt eller registreret i henhold til lov om investeringsforeninger m.v.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

5. I § 28 indsættes efter »er investeringsforvaltningsselskaber«: »eller administrationsselskaber«.

6. I § 30, stk. 3, indsættes før nr. 1 som nyt nummer:

»1) administrere UCITS, herunder investeringsforeninger, efter bestyrelsens delegation,«

Nr. 1 og 2 bliver herefter nr. 2 og 3.

7. I § 30, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:

»Når et administrationsselskab ønsker at tilbyde administration her i landet, jf. bilag 6, nr. 7, modtager Finanstilsynet fra hjemlandets kompetente myndighed en bekræftelse på, at selskabet er godkendt efter UCITS-direktivet, en beskrivelse af omfanget af selskabets tilladelse og eventuelle begrænsninger i, hvilke investeringsinstitutter selskabet har tilladelse til at administrere, samt en beskrivelse af selskabets risikostyringsproces og procedurer for behandling af klager fra investorer.«

8. I § 31, stk. 1, indsættes som 5. pkt.:

»Når et administrationsselskab ønsker at tilbyde administration her i landet, jf. bilag 6, nr. 7, modtager Finanstilsynet fra hjemlandets kompetente myndighed en bekræftelse på, at selskabet er godkendt efter UCITS-direktivet, en beskrivelse af omfanget af selskabets tilladelse og eventuelle begrænsninger i, hvilke investeringsinstitutter selskabet har tilladelse til at administrere, samt en beskrivelse af selskabets risikostyringsproces og procedurer for behandling af klager fra investorer.«

9. I § 31, stk. 3, indsættes før nr. 1 som nyt nummer:

»1) administrere UCITS, herunder investeringsforeninger, efter bestyrelsens delegation,«

Nr. 1 og 2 bliver herefter nr. 2 og 3.

10. Efter § 39 indsættes:

»Investeringsforvaltningsselskabers administration af investeringsinstitutter, der er UCITS, fra en filial eller som grænseoverskridende tjenesteydelse

§ 39 a. Et investeringsforvaltningsselskab, som ønsker at administrere UCITS fra en filial i et andet land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller som grænseoverskridende tjenesteydelser, skal ud over at sende de oplysninger, der fremgår af §§ 38 og 39, til Finanstilsynet sende en beskrivelse af selskabets risikostyringsproces og procedurer for behandling af klager fra investorer. Når Finanstilsynet videresender de i 1. pkt. nævnte oplysninger til tilsynsmyndighederne i værtslandet, sender Finanstilsynet tillige en bekræftelse på, at selskabet er godkendt efter UCITS-direktivet, og en beskrivelse af omfanget af selskabets tilladelse og eventuelle begrænsninger i, hvilke UCITS selskabet har tilladelse til at administrere.

Stk. 2. Et investeringsforvaltningsselskab, der administrerer UCITS som nævnt i stk. 1, skal overholde lovens regler om investeringsforvaltningsselskabers virksomhed, herunder §§ 70 og 71 om organisation, procedurer for risikostyring og intern rapportering samt §§ 102-105 om delegation.

Stk. 3. Et investeringsforvaltningsselskab, der administrerer UCITS som nævnt i stk. 1, skal overholde de regler, som en UCITS’ hjemland har fastsat om UCITS’ oprettelse og drift, herunder de regler, der gælder for

1) etablering og godkendelse af UCITS,

2) emission og indløsning af andele og aktier,

3) investeringspolitik og investeringsgrænser, herunder beregningen af samlet risikoeksponering og gearing,

4) begrænsninger vedrørende låntagning, långivning og handel uden dækning,

5) værdiansættelse af en UCITS’ aktiver og regnskabsføring,

6) beregning af emissions- eller indløsningskursen og fejl i beregningen af den indre værdi samt erstatning til investorer i denne forbindelse,

7) udlodning eller geninvestering af udbytte,

8) krav om indberetninger og offentliggørelse, herunder af prospektet, den centrale investorinformation og periodiske indberetninger, som den pågældende UCITS skal overholde,

9) foranstaltninger vedrørende markedsføring,

10) forhold til deltagere,

11) fusion og omstrukturering af en UCITS,

12) en UCITS’ opløsning og likvidation,

13) et eventuelt deltagerregisters indhold og form,

14) gebyrer for godkendelse og tilsyn med en UCITS og

15) udøvelse af deltagernes stemmeret og andre deltagerrettigheder i medfør af nr. 1-13.

Stk. 4. Investeringsforvaltningsselskabet skal overholde de forpligtelser, der er fastsat i en UCITS’ fondsbestemmelser eller vedtægter og i prospektet, som skal være i overensstemmelse med de i hjemlandet fastsatte regler, jf. stk. 3.

Stk. 5. De kompetente myndigheder i en UCITS’ hjemland har ansvaret for at føre tilsyn med, at stk. 3 og 4 overholdes.

Stk. 6. Investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse træffer beslutning om og er ansvarlig for at vedtage og gennemføre de foranstaltninger og organisatoriske beslutninger, der er nødvendige, for at investeringsforvaltningsselskabet kan overholde reglerne for oprettelse og drift af UCITS, jf. stk. 3, og de forpligtelser, der er fastsat i fondsbestemmelserne eller i vedtægterne, samt de forpligtelser, der er fastsat i prospektet.

Stk. 7. Finanstilsynet har ansvaret for at føre tilsyn med, at investeringsforvaltningsselskabets foranstaltninger og organisering er tilstrækkelige, således at investeringsforvaltningsselskabet er i stand til at overholde de forpligtelser og regler, der vedrører oprettelse og drift af de UCITS, det administrerer.

Stk. 8. Et investeringsforvaltningsselskab, der administrerer en UCITS med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal indgå en skriftlig aftale med depotselskabet om den informationsudveksling, der er nødvendig, for at depotselskabet kan udføre sine pligter.

§ 39 b. Et investeringsforvaltningsselskab, som har til hensigt at administrere en UCITS, der er oprettet i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, sender følgende dokumentation til de kompetente myndigheder i den pågældende UCITS’ hjemland:

1) Den skriftlige aftale med depositaren, der er nævnt i § 39 a, stk. 8.

2) Oplysninger om delegation af opgaver inden for investeringsforvaltning og administration som nævnt i bilag II til UCITS-direktivet.

Stk. 2. Hvis et investeringsforvaltningsselskab allerede administrerer andre UCITS af samme type i den pågældende UCITS’ hjemland, er henvisning til den dokumentation, jf. stk. 1, der allerede er sendt til de kompetente myndigheder, tilstrækkelig.

Stk. 3. Investeringsforvaltningsselskabet skal underrette de kompetente myndigheder i den administrerede UCITS’ hjemland om eventuelle efterfølgende væsentlige ændringer i den i stk. 1 nævnte dokumentation.

Danske finansielle virksomheders dattervirksomheder i udlandet«

11. I § 43 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om udlevering af central investorinformation til detailinvestorer ved finansielle virksomheders formidling af andele i investeringsforeninger, specialforeninger og hedgeforeninger.«

12. I § 52 indsættes efter »specialforening«: », hedgeforening, professionel forening«.

13. I § 54, stk. 1, indsættes efter »porteføljepleje for«: »UCITS, herunder«.

14. I § 54, stk. 2, indsættes efter »andele i«: »UCITS, herunder«.

15. I § 77, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, § 162, stk. 1, nr. 8, litra a, § 343 a, stk. 2, nr. 2, og bilag 5, nr. 3, ændres »lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.« til: »lov om investeringsforeninger m.v.«

16. I § 99, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Bestyrelsen eller direktionen kan dog give tilladelse til, at de pågældende personer kan være bestyrelsesmedlemmer i investeringsforvaltningsselskabets datterselskaber eller koncernforbundne selskaber, der ville kunne være datterselskaber, jf. § 28.«

17. § 100 affattes således:

»§ 100. Et investeringsforvaltningsselskab skal have en tilstrækkelig kvalificeret bemanding og den fornødne faglige ekspertise til at

1) varetage administrationen af den type UCITS, herunder investeringsforeninger og andre foreninger, som investeringsforvaltningsselskabet administrerer,

2) vurdere varetagelsen af de opgaver, som investeringsforvaltningsselskabet har delegeret, jf. §§ 102-105,

3) kunne træffe investeringsbeslutninger for de administrerede foreninger og UCITS og

4) vurdere de foretagne investeringer og opnåede resultater, når en forenings bestyrelse eller investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse har indgået aftale om porteføljepleje vedrørende en forenings eller en UCITS’ formue.«

18. I § 101, stk. 1, indsættes efter »af«: »UCITS, herunder« og efter »udelukkende i«: »den pågældende UCITS eller«.

19. I § 101, stk. 2, indsættes efter »eller de«: »UCITS og«.

20. § 101, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Investeringsforvaltningsselskabers bestyrelse skal

1) fastsætte en politik vedrørende interessekonflikter mellem UCITS, foreninger, afdelinger og andelsklasser indbyrdes samt mellem disse på den ene side og investeringsforvaltningsselskabet og andre selskaber, det indgår i koncern med, og andre aftalepartnere henholdsvis investeringsforvaltningsselskabets andre kunder på den anden side,

2) kunne påvise interessekonflikter, som kan skade en UCITS og dens deltageres eller en forenings og dens medlemmers interesser,

3) begrænse interessekonflikter mest muligt og,

4) når der er risiko for, at nogle af de administrerede enheders eller kunders interesser skades, i det konkrete tilfælde informere den pågældende UCITS, forening eller kunde om interessekonflikternes generelle indhold, inden parterne indgår aftale eller, hvis der er indgået aftale, når interessekonflikten er konstateret.«

21. I § 101, stk. 4, indsættes efter »og administration af foreninger«: »og UCITS« og efter »instruktionsbeføjelse«: »og i forhold, der vedrører UCITS, selskabets bestyrelses instruktionsbeføjelse, medmindre der gælder andre regler i den pågældende UCITS hjemland«.

22. § 101, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvordan investeringsforvaltningsselskaber skal påvise og begrænse interessekonflikter.«

23. Overskriften før § 102 affattes således:

»Investeringsforvaltningsselskabers adgang til at delegere opgaver, der vedrører administration af udenlandske UCITS«

24. §§ 102-105 affattes således:

»§ 102. Bestyrelsen for et investeringsforvaltningsselskab kan delegere opgaver, der udgør en del af administrationen af en udenlandsk UCITS, til en virksomhed, der har tilladelse til at udføre de pågældende opgaver.

Stk. 2. Bestyrelsen kan uanset stk. 1 ikke træffe beslutning om at delegere beslutninger om investering af en udenlandsk UCITS’ formue eller andre kerneopgaver, jf. stk. 7. Bestyrelsen kan dog indgå aftaler om porteføljepleje med en virksomhed, der opfylder betingelserne i § 103, stk. 1, og som ikke er depotselskab for den udenlandske UCITS eller et andet selskab, jf. § 98, hvis interesser kan være i strid med den pågældende UCITS og dens deltageres interesser.

Stk. 3. Når investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse træffer beslutning om delegation, jf. stk. 1 og 2, skal delegationen medføre en mere effektiv drift af investeringsforvaltningsselskabets virksomhed og en mere effektiv administration af den udenlandske UCITS, delegationen vedrører, og overholde de betingelser, der fremgår af §§ 103-105.

Stk. 4. Investeringsforvaltningsselskabets og depotselskabets forpligtelser, jf. §§ 106 og 107, berøres ikke af, at bestyrelsen har delegeret opgaver til tredjemand.

Stk. 5. Bestyrelsen skal sørge for overvågning af de delegerede opgavers udførelse, jf. §§ 103-105.

Stk. 6. Bestyrelsen må ikke delegere så stor en del af de administrative opgaver, at investeringsforvaltningsselskabet bliver et tomt selskab, for så vidt angår opgaver i forbindelse med administration af en udenlandsk UCITS.

Stk. 7. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om, hvilke opgaver der er kerneopgaver, jf. stk. 2, og om, hvordan foreningen skal følge op på delegerede opgaver.

§ 103. Et investeringsforvaltningsselskab skal sikre sig, at de virksomheder, som selskabet delegerer opgaver til, er kvalificerede og i stand til at varetage de pågældende opgaver. I de tilfælde, hvor delegationen vedrører investeringsforvaltningen, må bestyrelsen kun delegere opgaver til virksomheder, som har tilladelse til eller er registrerede med henblik på forvaltning af aktiver, jf. dog § 102, stk. 2, og som er underlagt tilsyn.

Stk. 2. Den virksomhed, som investeringsforvaltningsselskabet har delegeret opgaver til, må kun med tilladelse i det enkelte tilfælde fra investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse videredelegere de delegerede opgaver eller en del heraf til en anden virksomhed, og kun såfremt denne delegation medfører en mere effektiv administration af de administrerede UCITS.

Stk. 3. Bestyrelsens delegation af opgaver må ikke forhindre et effektivt tilsyn med investeringsforvaltningsselskabet og de administrerede UCITS, og den må ligeledes ikke forhindre investeringsforvaltningsselskabet i at virke eller forhindre den udenlandske UCITS i at blive forvaltet i deltagernes interesse.

§ 104. Ved delegation af opgaver skal et investeringsforvaltningsselskab sikre sig, at delegationsaftalen giver investeringsforvaltningsselskabets ledelse mulighed for på et hvilket som helst tidspunkt reelt at overvåge de aktiviteter, der udøves af den virksomhed, som opgaven er uddelegeret til.

Stk. 2. Aftalen om delegation må ikke forhindre investeringsforvaltningsselskabet i på et hvilket som helst tidspunkt at give yderligere instrukser til den virksomhed, som opgaven er uddelegeret til, og i at opsige aftalen med øjeblikkelig virkning, hvis det er i den administrerede UCITS’ interesse.

§ 105. Investeringsforvaltningsselskabet skal senest 8 hverdage efter indgåelsen af en aftale om delegation, jf. § 102, stk. 1 og 2, og § 103, stk. 2, underrette Finanstilsynet om aftalens indhold og betingelser.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for, hvilke aftaler der er omfattet af underretningspligten, og dennes form.«

25. Overskriften før § 106 affattes således:

»Særlige regler for depotselskaber for investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og fåmandsforeninger«

26. § 106, stk. 1, affattes således:

»Et depotselskab skal forvalte og opbevare en forenings finansielle aktiver (formuen) særskilt for foreningens afdelinger. Depotselskabet skal kunne yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet for den enkelte forening.«

27. § 106, stk. 2, nr. 1, affattes således:

»1) en forenings emission og indløsning samt mortifikation af medlemmernes andele foretages i overensstemmelse med reglerne i lov om investeringsforeninger m.v. og vedtægterne,«

28. I § 106, stk. 2, nr. 7, ændres »§ 46 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.« til: »§ 51 i lov om investeringsforeninger m.v.«

29. I § 106 indsættes som stk. 3-6:

»Stk. 3. Når depotselskabet er depotselskab for en investeringsforening, hvis bestyrelse har delegeret den daglige ledelse til et administrationsselskab med hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale på det finansielle område, skal depotselskabet, investeringsforeningens bestyrelse og administrationsselskabet indgå en skriftlig aftale om den informationsudveksling, der er nødvendig, for at depotselskabet kan udføre sine pligter efter denne lov, lov om investeringsforeninger m.v. og regler udstedt i medfør af lovene.

Stk. 4. Såfremt depotselskabet er depotselskab for en investeringsforening, der er masterinstitut eller feederinstitut, men ikke depotselskab for begge foreninger eller institutter (UCITS) i master-feeder-strukturen, skal det, jf. § 5, stk. 4, nr. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., indgå en aftale med det andet depotselskab om udveksling af oplysninger for at sikre, at begge depotselskaber kan udføre deres pligter.

Stk. 5. Depotselskabet for en investeringsforening, der er masterinstitut, skal straks underrette Finanstilsynet, hvis det får kendskab til uregelmæssigheder i relation til masterinstituttet. Hvis uregelmæssighederne, jf. 1. pkt., må anses for at have negative konsekvenser for et feederinstitut, skal depotselskabet tillige underrette dette eller dets investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab og dets depotselskab.

Stk. 6. Finanstilsynet kan udstede nærmere regler om

1) depotselskabets pligter over for foreninger, det er depotselskab for,

2) depotselskabets pligter over for en investeringsforening, der har delegeret den daglige ledelse til et administrationsselskab med hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,

3) depotselskabets pligt til at underrette et feederinstitut og dets depotselskab, jf. stk. 5,

4) depotselskabets pligt til at underrette Finanstilsynet om forhold vedrørende foreninger, det er depotselskab for, og om

5) indholdet af den i stk. 3 nævnte aftale.«

30. I § 121, stk. 2, indsættes efter »specialforeninger,«: »professionelle foreninger,«.

31. I § 141, stk. 1, indsættes efter »foreninger«: »samt udenlandske UCITS«.

32. I § 157 ændres »bortset fra erhvervsudviklingsforeninger, jf. § 109 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.« til: »samt investeringsinstitutter, der er UCITS.«

33. I § 162, stk. 1, nr. 8, litra b og c, ændres »§ 106, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.« til: »§ 142, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger m.v.«

34. Efter § 346 indsættes:

»§ 346 a. Finanstilsynet kan samarbejde med andre danske myndigheder for at sikre overholdelse af loven og af regler udstedt i medfør af loven vedrørende investeringsforvaltningsselskabers administration af foreninger godkendt af Finanstilsynet og UCITS med hjemsted i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og depotselskabsfunktionen for de nævnte foreninger. Finanstilsynet kan delegere opgaver til andre myndigheder, der er danske, organer eller personer.

§ 346 b. Finanstilsynet kan anmode de kompetente myndigheder i et andet medlemsland inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, om at medvirke til at påse overholdelsen af loven og af de regler, der er udstedt i medfør af loven, vedrørende investeringsforvaltningsselskabers administration af UCITS med hjemsted i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, ved tilsynsaktiviteter, kontroller på stedet eller inspektioner på en anden medlemsstats område.

§ 346 c. Finanstilsynet skal samarbejde med de kompetente myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, om at medvirke ved tilsynsaktiviteter, kontroller på stedet eller inspektioner her i landet, når det gælder investeringsforvaltningsselskaber, der administrerer UCITS, der er under tilsyn i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller en investeringsforening, der er underlagt dansk tilsyn, men opererer i andre medlemslande.

Stk. 2. Såfremt en kompetent myndighed i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, anmoder Finanstilsynet om at medvirke til en kontrol eller undersøgelse af en udenlandsk UCITS, der er under tilsyn af den pågældende kompetente myndighed, jf. stk. 1, men administreres af et dansk investeringsforvaltningsselskab eller en dansk investeringsforening, jf. stk. 1, kan Finanstilsynet

1) gennemføre kontrollen eller undersøgelsen selv,

2) tillade, at den anmodende myndighed selv gennemfører kontrollen eller undersøgelsen, eller

3) lade en revisor eller anden ekspert gennemføre kontrollen eller undersøgelsen.

Stk. 3. Modsætter et dansk investeringsforvaltningsselskab sig en kompentent udenlandsk myndigheds undersøgelse, jf. stk. 2, kan undersøgelsen kun foretages med Finanstilsynets medvirken.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om samarbejde med kompetente myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union og i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.«

35. I § 355, stk. 2, nr. 14, ændres »Investeringsforeninger« til: »Investeringsinstitutter, der er UCITS, herunder investeringsforeninger«.

36. I § 361, stk. 1, indsættes som nr. 29 og 30:

»29) Udenlandske investeringsinstitutter omfattet af §§ 18 og 19 i lov om investeringsforeninger m.v. betaler årligt 8.000 kr.

30) For hver meddelelse, anmeldelse eller ansøgning om grænseoverskridende markedsføring af andele i investeringsinstitutter, jf. §§ 18-21 i lov om investeringsforeninger m.v., betales 2.500 kr.«

37. Bilag 6 affattes således:

»Investeringsforvaltningsvirksomhed

1) Investeringsforvaltning, administration og markedsføring af investeringsforeninger, der har tilladelse efter lov om investeringsforeninger m.v.

2) Investeringsforvaltning, administration og markedsføring af specialforeninger, der har tilladelse efter lov om investeringsforeninger m.v.

3) Investeringsforvaltning, administration og markedsføring af professionelle foreninger, der er registreret i henhold til lov om investeringsforeninger m.v.

4) Investeringsforvaltning, administration og markedsføring af fåmandsforeninger, der er godkendt i henhold til lov om investeringsforeninger m.v.

5) Investeringsforvaltning, administration og markedsføring af hedgeforeninger, der har tilladelse efter lov om investeringsforeninger m.v.

6) Investeringsforvaltning, administration og markedsføring af andre kollektive investeringsordninger, der er omfattet af lov om investeringsforeninger m.v.

7) Investeringsforvaltning, administration og markedsføring af UCITS.«

§ 230. I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 298 af 8. april 2011, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.« til: »lov om investeringsforeninger m.v.«

2. § 83, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Fondsrådet skal for udstedere af værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, kontrollere, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 183-193 i lov om finansiel virksomhed og i §§ 63 og 64 i lov om investeringsforeninger m.v. samt i årsregnskabsloven er overholdt. Fondsrådet skal tillige kontrollere, at regler udstedt i medfør af § 196 i lov om finansiel virksomhed og § 76 i lov om investeringsforeninger m.v. samt årsregnskabsloven er overholdt, ligesom Fondsrådet kontrollerer overholdelse af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder. Fondsrådet udøver i den forbindelse de beføjelser, der er tillagt Finanstilsynet i henhold til § 197 i lov om finansiel virksomhed og § 77 i lov om investeringsforeninger m.v., og de beføjelser, der er tillagt Fondsrådet i henhold til § 159 a i årsregnskabsloven. Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen virker som sekretariat for Fondsrådet og optræder på dettes vegne i den forbindelse.«

§ 231. I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 515 af 17. juni 2008, § 5 i lov nr. 133 af 24. februar 2009 og § 28 i lov nr. 718 af 25. juni 2010 og senest ved § 7 i lov nr. 1556 af 21. december 2010, foretages følgende ændringer:

1. I § 46 d, stk. 1, nr. 7, litra a, ændres »lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.« til: »lov om investeringsforeninger m.v.«

2. I § 46 d, stk. 1, nr. 7, litra b og c, ændres »§ 106, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.« til: »§ 142, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger m.v.«

§ 232. I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1272 af 16. december 2009, § 12 i lov nr. 579 af 1. juni 2010, § 1 i lov nr. 700 af 25. juni 2010 og § 18 i lov nr. 718 af 25. juni 2010 og senest ved § 9 i lov nr. 1556 af 21. december 2010, foretages følgende ændringer:

1. I § 69, stk. 1, nr. 7, litra a, ændres »lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.« til: »lov om investeringsforeninger m.v.«

2. I § 69, stk. 1, nr. 7, litra b og c, ændres »§ 106, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.« til: »§ 142, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger m.v.«

§ 233. I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober 2009, som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 579 af 1. juni 2010 og § 16 i lov nr. 718 af 25. juni 2010 og senest ved § 8 i lov nr. 1556 af 21. december 2010, foretages følgende ændringer:

1. I § 24 b, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, og § 26 b, stk. 1, nr. 7, litra a, ændres »lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.« til: »lov om investeringsforeninger m.v.«

2. I § 26 b, stk. 1, nr. 7, litra b og c, ændres »§ 106, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.« til: »§ 142, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger m.v.«

§ 234. I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 3. oktober 2007, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 515 af 17. juni 2008, § 11 i lov nr. 579 af 1. juni 2010 og § 17 i lov nr. 718 af 25. juni 2010 og senest ved § 10 i lov nr. 1556 af 21. december 2010, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 a, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, og § 6 b, stk. 1, nr. 7, litra a, ændres »lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.« til: »lov om investeringsforeninger m.v.«

2. I § 6 b, stk. 1, nr. 7, litra b og c, ændres »§ 106, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.« til: »§ 142, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger m.v.«

Færøerne og Grønland

§ 235. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg Slot, den 18. maj 2011

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Brian Mikkelsen

Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Tidende 2009, nr. L 302, side 32, Kommissionens direktiv 2007/16/EF af 19. marts 2007 om gennemførelse af Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) med hensyn til afklaring af bestemte definitioner, EU-Tidende 2007, nr. L 79, side 11, Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske krav, interessekonflikter, god forretningsskik, risikostyring og indholdet af aftalen mellem en depositar og et administrationsselskab, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 42-61, og Kommissionens direktiv 2010/44/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår visse bestemmelser om fusioner af fonde, master-feeder-strukturer og anmeldelsesprocedure, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 28-41. Loven gengiver dele af Kommissionens forordning (EU) nr. 583/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår central investorinformation og de betingelser, der skal opfyldes, når central investorinformation eller prospektet udleveres på et andet varigt medium end papir eller via et websted, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 1-15, og Kommissionens forordning (EU) nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår form og indhold af standardmodellen til anmeldelsesskrivelse og erklæring om investeringsinstituttet, brug af elektronisk kommunikation mellem kompetente myndigheder i forbindelse med anmeldelser og procedurer ved kontroller og undersøgelser på stedet samt udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 16-27.

Redaktionel note
  • Lov nr. 456 af 18. maj 2011 om investeringsforeninger m.v. er ikke markeret historisk i retsinformation.dk, da bestemmelser, der ændrer bestemmelser i andre forskrifter, fortsat er gældende.
Omtryksnote
  • 24-08-2011:
  • Loven er omtrykt, da teksten »Under Vor Kongelige Hånd og Segl« før regentens eller rigsforstanderens navn på grund af en fejl i den tekniske produktion af forskriften var udeladt. Fejlen vedrører således ikke lovens indhold.