Dokumentet er Historisk
Senere ændringer til forskriften
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Formål, område og definitioner
Kapitel 2 Samtidig godkendelse af ferskvandsdambrug, udvidelse eller ændring af bestående ferskvandsdambrug
Kapitel 3 Udlederkontrol
Kapitel 4 Regulering på baggrund af foderforbrug
Kapitel 5 Administrative bestemmelser
Kapitel 6 Straf
Kapitel 7 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Bilag 1 Indretning og drift af ferskvandsdambrug på udlederkontrol, jf. kapitel 3
Bilag 2 Beregning af maksimal årlig og daglig udledning fra ferskvandsdambrug på udlederkontrol, jf. kapitel 3
Bilag 3 Drifts- og indretningskrav til anlæg på regulering på baggrund af foderforbrug, jf. kapitel 4
Bilag 4 Krav til prøvetagning og analyse, jf. kapitel 3 og 4
Bilag 5 Krav til anvendelse og sammensætning af foder, jf. kapitel 3 og 4
Bilag 6 Driftsjournalens indhold, jf. kapitel 3 og 4
Bilag 7 BAT standardkrav og iltmætning i afløbsvand, jf. kapitel 3 og 4
Bilag 8 Medicin og hjælpestoffer regulering, jf. kapitel 3 og 4
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug1)

I medfør af § 7, stk. 1, § 7 a, stk. 1 og 2, § 29, § 35, stk. 2, § 39, stk. 3 og 4, § 41 b, stk. 1, § 73, stk. 1 og 2, og § 110, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, som ændret ved lov nr. 484 af 11. maj 2010, § 8, § 22, stk. 6, § 74 c og § 84, stk. 2, i lov om vandforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 7. juni 2010, som ændret ved lov nr. 1273 af 21. december 2011, § 70 b i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009, som ændret ved lov nr. 1519 af 27. december 2009, og § 70 b i lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 24. september 2009, som ændret ved lov nr. 1519 af 27. december 2009, fastsættes:

Kapitel 1

Formål, område og definitioner

§ 1. Bekendtgørelsen har til formål at indføre en resultatbaseret forvaltning, der har indbygget incitamenter for ferskvandsdambrugserhvervet til at anvende bedste tilgængelige teknik, og samtidig giver mulighed for produktionsudvidelse, uden at forureningen af vandmiljøet øges.

Stk. 2. Bekendtgørelsen fastsætter regler om miljøgodkendelse af og samtidig sagsbehandling i sager om ferskvandsdambrug efter kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse, afgørelser efter § 20 i lov om vandforsyning, afgørelser efter § 65, stk. 3, jf. § 3, i lov om naturbeskyttelse samt afgørelser efter § 48 og § 50 i lov om vandløb.

Stk. 3. Bekendtgørelsen finder anvendelse på virksomheder omfattet af listepunkt I 202 i bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, herunder ferskvandsdambrug, der drives i overensstemmelse med økologireglerne.

Stk. 4. Reglerne i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed og bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav til vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet finder anvendelse i forbindelse med miljøgodkendelse af ferskvandsdambrug.

§ 2. Ved godkendelse og revurdering af godkendelser af ferskvandsdambrug i medfør af kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse kan kommunalbestyrelsen fastsætte vilkår, der er mere vidtgående end bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

§ 3. Ved et ferskvandsdambrugs produktion forstås vægten af tilvæksten af de på ferskvandsdambruget producerede fisk inden for en driftsperiode på et år (inkl. døde fisk).

Stk. 2. Ved foderkvotient forstås den mængde foder, målt i kg, der medgår til produktion af et kg fisk.

Stk. 3. Ved foderforbruget Ftill forstås det årlige foderforbrug, der er meddelt den enkelte virksomhed i en fodertilladelse i henhold til bekendtgørelse om ferskvandsdambrug.

Stk. 4. Ved det relaterede foderforbrug forstås foderforbruget Ftill (jf. stk. 3) multipliceret med konstanten 1,86.

Kapitel 2

Samtidig godkendelse af ferskvandsdambrug, udvidelse eller ændring af bestående ferskvandsdambrug

§ 4. Når kommunalbestyrelsen meddeler en godkendelse vedrørende ferskvandsdambrug efter kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse, skal kommunalbestyrelsen samtidig meddele tilladelse efter § 20 i lov om vandforsyning.

Stk. 2. Hvis etablering, udvidelse eller ændring af ferskvandsdambruget nødvendiggør en dispensation fra § 3, jf. § 65, stk. 3, i lov om naturbeskyttelse, skal kommunalbestyrelsen samtidig træffe afgørelse herom. Det samme gælder for afgørelser om godkendelse efter § 48, eller påbud efter § 50 i lov om vandløb.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter i miljøgodkendelsen vilkår om, at afgørelsen skal revurderes mindst hvert 10 år. Tidspunktet for revurderingen skal være sammenfaldende med tidspunktet for fornyelsen af vandindvindingstilladelsen efter § 20 i lov om vandforsyning, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Såfremt vandindvindingstilladelsen skal fornys i retsbeskyttelsesperioden, jf. § 41 a i lov om miljøbeskyttelse, fastsættes vilkår i tilladelsen efter § 20 i lov om vandforsyning om, at tilladelsen udløber, når godkendelse efter kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse skal revurderes.

Samtidig revurdering m.v. af ferskvandsdambrug

§ 5. Kommunalbestyrelsen skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tage godkendelser af ferskvandsdambrug efter kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse op til revurdering, og om nødvendigt ajourføre godkendelsen i lyset af den teknologiske udvikling eller ny viden.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal samtidig med revurderingen træffe afgørelse om fornyelse af vandindvindingstilladelsen efter § 20 i lov om vandforsyning.

Stk. 3. Hvis det er relevant i den konkrete ferskvandsdambrugssag, skal kommunalbestyrelsen samtidig med revurderingen træffe afgørelse om eventuel dispensation fra § 3, jf. § 65, stk. 3, i lov om naturbeskyttelse og om godkendelse efter § 48, eller påbud efter § 50 i lov om vandløb.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal endvidere tage en godkendelse af ferskvandsdambrug efter kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse op til revurdering, når vandindvindingstilladelsen efter § 20 i lov om vandforsyning skal fornys, medmindre fornyelsen sker i retsbeskyttelsesperioden, jf. § 41 a, i lov om miljøbeskyttelse.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen meddeler påbud på baggrund af revurderinger, jf. § 41, i lov om miljøbeskyttelse, og afgørelser efter anden lovgivning, som er nævnt i stk. 2-3, samtidig.

Kapitel 3

Udlederkontrol

§ 6. En ansøgning om godkendelse af en udvidelse eller ændring efter kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse baseret på udlederkontrol skal sandsynliggøre, at indretning og drift er i overensstemmelse med kravene som angivet i bilag 1 og bilag 4-8, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. En ansøgning om etablering, udvidelse eller ændring, der bygger på en anden indretning og drift end den, der er beskrevet i bilag 1, skal sandsynliggøre, at mindst tilsvarende rensegrad, jf. bilag 2, kan opnås ved en anden indretning af renseforanstaltninger på ferskvandsdambruget. Desuden skal det sandsynliggøres, at miljøkvalitetskrav ifølge bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav til vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, kan overholdes ved etablering af et retentionsdamssystem.

§ 7. Ferskvandsdambrug, der ønsker at overgå fra regulering på baggrund af foderforbrug til udlederkontrol, skal i ansøgningen om godkendelse efter kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse sandsynliggøre, at udlederkrav og rensegrader i bilag 2 kan overholdes.

§ 8. Kommunalbestyrelsen skal lægge bilag 1-2 og 4-8 til grund ved meddelelse af godkendelse efter kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse for så vidt angår ferskvandsdambrug på udlederkontrol, jf. dog stk. 2 og § 9, stk. 5.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra de krav til indretningen, jf. bilag 1, der har til formål gennem opholdstid at sikre overholdelse af miljøkvalitetskrav for medicin og hjælpestoffer i vandløb, søer eller havet, hvis ansøgeren har sandsynliggjort, at miljøkvalitetskrav kan overholdes ved etablering af et retentionsdamssystem.

§ 9. I godkendelsen efter kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse skal kommunalbestyrelsen udover de vilkår, der følger af § 14 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, fastsætte vilkår om:

1) Indretning og drift af ferskvandsdambruget, som er i overensstemmelse med kravene anført i bilag 1, eller vilkår, der sikrer en tilsvarende rensegrad ved en anden indretning af renseforanstaltningerne på ferskvandsdambruget.

2) Den højest tilladelige årlige og daglige udledning af næringsstoffer og organisk materiale, jf. bilag 2, samt maksimalt vandforbrug, jf. bilag 1.

3) Anvendelse og sammensætning af foder i henhold til bilag 5.

4) Daglig opsamling af døde fisk, herunder opbevaring og forsvarlig bortskaffelse af disse til destruktions- eller forbrændingsanstalt.

5) Driftsjournalens indhold m.v., jf. bilag 6.

6) BAT standardkrav, mindstekrav for iltmætningen i udledningerne, og krav til maksimale udledninger pr. døgn af medicin- og hjælpestoffer jf. bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav til vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet og bilag 7 og 8.

7) Rensningsanlæg skal være dimensioneret til den vandmængde, der afledes. Vand, som ikke benyttes ved ferskvandsdambrugets drift, skal afgives gennem stemmeværket. Forefindes fisketrappe eller lignende, skal frivandet fortrinsvis afgives herigennem.

Stk. 2. Såfremt ansøgningen vedrører et ferskvandsdambrug, der ønsker at overgå fra regulering på baggrund af foderforbrug til udlederkontrol, skal vilkårene efter stk. 1, nr. 2, fastsættes efter bilag 1 og 2.

Stk. 3. I godkendelsen efter kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse skal kommunalbestyrelsen endvidere udover de vilkår, der følger af § 14, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, fastsætte egenkontrolvilkår om, at

1) prøvetagning og egenkontrol er i overensstemmelse med bilag 4,

2) der kontinuerligt skal måles vandføring af både det samlede vandindtag og den samlede vandafledningen fra ferskvandsdambruget, jf. bilag 1,

3) de i bilag 4, punkt 2, nævnte supplerende oplysninger ved prøveudtagningen skal noteres i driftsjournalen,

4) prøverne skal udtages, jf. bilag 4, punkt 1, og analyseres for de i bilag 4 nævnte parametre af et akkrediteret laboratorium, og

5) resultatet af prøverne samt supplerende oplysninger skal være kommunalbestyrelsen i hænde senest 4 uger efter, at prøverne er udtaget.

Stk. 4. Ud over vilkår i stk. 3, skal kommunalbestyrelsen fastsætte følgende vilkår om antallet af egenkontrolprøver:

1) Der skal inden for en driftsperiode på 1 år (365 dage +/- 15 dage) udtages 26 prøvesæt på det samlede udledningsvand og 26 prøvesæt af det samlede vandindtag som forsyner ferskvandsdambruget med vand. Under forudsætning af, at ferskvandsdambruget udelukkende anvender vandindtag fra dræn- eller grundvand, og koncentrationerne i de udtagne prøver på indløbsvandet er stabile, nedsættes antallet af prøvetagninger efter 1 år til 12 prøver.

2) Prøveudtagningen skal fordeles jævnt over driftsperioden. Ved 26 prøver udtages 2-3 pr. måned og ved 12 prøver udtages en prøve pr. måned.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan erstatte vilkår efter stk. 3 og 4 med vilkår, der giver mindst samme præcision og statistiske sikkerhed for bestemmelser af indtagne og udledte stofmængder- og koncentrationer som efter metoden i bilag 4.

§ 10. Når kommunalbestyrelsen meddeler godkendelse efter kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse af ferskvandsdambrug, der reguleres på udlederkontrol, skal kommunalbestyrelsen i tilladelsen til vandindvinding efter kapitel 4 i lov om vandforsyning fastsætte vilkår om, at

1) vandet pumpes ind i ferskvandsdambruget og

2) der indvindes dræn- eller grundvand, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 2, gælder ikke for ferskvandsdambrug, hvor foderforbruget på tidspunktet for bekendtgørelsens ikrafttræden ikke overstiger 230 tons foderforbrug (Ftill) pr. år.

Stk. 3. Stk. 1, nr. 2, gælder endvidere ikke for ferskvandsdambrug, hvor foderforbruget på tidspunktet for bekendtgørelsens ikrafttræden overstiger 230 tons foderforbrug (Ftill) pr. år, og lokale vandressourceforhold gør det ikke praktisk gennemførligt at overgå fra overfladevand til dræn- eller grundvand.

Kapitel 4

Regulering på baggrund af foderforbrug

§ 11. Kommunalbestyrelsen skal lægge bilag 3-8 til grund ved meddelelse af godkendelse efter kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse for så vidt angår ferskvandsdambrug, der reguleres på baggrund af foderforbrug.

§ 12. I godkendelsen efter kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse skal kommunalbestyrelsen udover de vilkår, der følger af § 14 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, fastsætte vilkår om:

1) Højst tilladelige foderforbrug, Ftill.

2) Drifts- og indretningskrav, jf. bilag 3.

3) Anvendelse og sammensætning af foder i henhold til bilag 5.

4) Daglig opsamling af døde fisk, herunder om forsvarlig opbevaring og bortskaffelse af disse til destruktions- eller forbrændingsanstalt.

5) Driftsjournalens indhold m.v., jf. bilag 6.

6) BAT standardkrav, mindstekrav for iltmætningen i udledningerne og krav til maksimale udledninger pr. døgn af medicin- og hjælpestoffer jf. bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav til vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet og bilag 7 og 8.

7) Rensningsanlæg skal være dimensioneret til den vandmængde, der afledes. Vand, som ikke benyttes ved ferskvandsdambrugets drift, skal afgives gennem stemmeværket. Forefindes fisketrappe eller lignende, skal frivandet fortrinsvis afgives herigennem.

8) Retentionsdamssystem, som har til formål gennem opholdsstid at sikre overholdelse af miljøkvalitetskrav for medicin og hjælpestoffer i vandløb, søer eller havet.

Stk. 2. I godkendelsen efter kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse skal kommunalbestyrelsen endvidere udover de vilkår, der følger af § 14, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, fastsætte egenkontrolvilkår om, at

1) prøvetagning og egenkontrol er i overensstemmelse med bilag 4,

2) der kontinuerligt skal måles vandføring af både det samlede vandindtag og den samlede vandafledningen fra ferskvandsdambruget, jf. bilag 3,

3) de i bilag 4, punkt 2, nævnte supplerende oplysninger ved prøveudtagningen skal noteres i driftsjournalen,

4) prøverne skal udtages, jf. bilag 4, punkt 1, og analyseres for de i bilag 4 nævnte parametre af et akkrediteret laboratorium, og

5) resultatet af prøverne samt supplerende oplysninger skal være kommunalbestyrelsen i hænde senest 4 uger efter, at prøverne er udtaget.

Stk. 3. Ud over vilkår i stk. 2, skal kommunalbestyrelsen fastsætte følgende vilkår om antallet af egenkontrolprøver:

1) Der skal inden for en driftsperiode på 1 år (365 dage +/- 15 dage) udtages 12 prøver af det samlede vandindtag og 12 prøver af det samlede vandudtag.

2) Prøveudtagningen skal fordeles jævnt over driftsperioden, ét prøvesæt pr. måned.

Kapitel 5

Administrative bestemmelser

§ 13. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at bekendtgørelsens regler overholdes.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen foretager mindst 1 gang årligt tilsyn med alle ferskvandsdambrug i kommunen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal mindst 1 gang årligt i marts eller april vurdere vandløbskvaliteten opstrøms og nedstrøms ferskvandsdambruget. Ferskvandsdambrugets egenkontrol, jf. § 9, stk. 3 og 4, og § 12, stk. 2 og 3, skal indgå i kommunalbestyrelsens tilsyn.

§ 14. For tilsyn og håndhævelse gælder i øvrigt reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 9.

§ 15. Miljøstyrelsen kan ændre bekendtgørelsens bilag.

Kapitel 6

Straf

§ 16. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning straffes med bøde den, der

1) overtræder vilkår fastsat efter §§ 9, 10 og 12, eller

2) undlader at indsende ansøgning eller oplysninger inden den af kommunalbestyrelsen fastsatte frist, jf. § 20, stk. 2.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 7

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 17. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. februar 2012.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1325 af 20. november 2006 om ferskvandsdambrug, bekendtgørelsen nr. 267 af 19. marts 2010 om samtidig sagsbehandling af dambrug og bekendtgørelse nr. 478 af 10. maj 2011 om modeldambrug type 3 eller lignende anlæg ophæves, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1325 af 20. november 2006 om ferskvandsdambrug finder dog anvendelse, indtil ferskvandsdambruget har fået meddelt miljøgodkendelse efter reglerne i denne bekendtgørelse, eller indtil ferskvandsdambruget skal revurderes, jf. § 41 a og § 41 b i lov om miljøbeskyttelse.

§ 18. § 5, stk. 2-5, finder anvendelse fra den 1. januar 2014 for de ferskvandsdambrug, der ikke har en godkendelse efter kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse, og som reguleres efter bekendtgørelsens kapitel 4.

§ 19. Første gang der efter bekendtgørelsens ikrafttræden indsendes ansøgning fra et ferskvandsdambrug om godkendelse efter kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse af en ændring eller udvidelse af et bestående ferskvandsdambrug, skal den meddelte godkendelse følge bekendtgørelsens regler, dog undtaget reglerne kapitel 4 om foderkvoteregulering, og skal omfatte hele ferskvandsdambruget.

Stk. 2. Reglerne i denne bekendtgørelse, dog undtaget reglerne kapitel 4 om foderkvoteregulering, finder endvidere anvendelse på bestående ferskvandsdambrug, som er omfattet af en miljøgodkendelse efter kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen finder grundlag for at revurdere ferskvandsdambrugets godkendelse, jf. § 41 a og § 41 b i lov om miljøbeskyttelse.

§ 20. Verserende sager i kommunen om godkendelse af modeldambrug efter kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse færdigbehandles efter de hidtidige regler i henholdsvis bekendtgørelse nr. 1325 af 20. november 2006 om modeldambrug og bekendtgørelse nr. 478 af 10. maj 2011 om modeldambrug type 3 eller lignende anlæg, medmindre ferskvandsdambruget indgiver en ny ansøgning efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. I verserende sager om godkendelse af bestående ferskvandsdambrug, der ikke har nogen godkendelse efter kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse, og som ønsker en regulering på baggrund af foderkvoten, indsender ferskvandsdambruget en ny eller revideret ansøgning efter bekendtgørelsens kapitel 4 inden en fastsat frist, som kommunalbestyrelsen fastsætter. Hvis ansøgningen ikke indeholder de i bilag 3-8 nævnte oplysninger, skal kommunalbestyrelsen meddele ferskvandsdambruget dette med angivelse af, hvilke oplysninger kommunalbestyrelsen mangler. Samtidig fastsætter kommunalbestyrelsen en frist for ferskvandsdambruget til at fremsende oplysningerne.

Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen ikke inden den fastsatte frist har modtaget oplysningerne, jf. stk. 2, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at de ikke-godkendte dele af ferskvandsdambruget skal ophøre med driften.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal seneste i 2022 revurdere de ferskvandsdambrug, der reguleres efter bekendtgørelsens kapitel 4, med henblik på, at ferskvandsdambruget overgår til regulering efter bekendtgørelsens kapitel 3, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. For de ferskvandsdambrug, for hvilke retsbeskyttelsesperioden, jf. § 41 a i lov om miljøbeskyttelse, endnu ikke er udløbet i 2022, skal kommunalbestyrelsen ved udløbet af retsbeskyttelsesperioden revurdere ferskvandsdambruget efter reglerne i bekendtgørelsens kapitel 3.

Stk. 6. Verserende ferskvandsdambrugssager i kommunen, jf. § 20, stk. 1, færdigbehandles efter reglerne i kapitel 2.

§ 21. Verserende klagesager om miljøgodkendelse i Natur- og Miljøklagenævnet færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

Miljøministeriet, den 8. februar 2012

Ida Auken

/ Michel Schilling


Bilag 1

Indretning og drift af ferskvandsdambrug på udlederkontrol, jf. kapitel 3

Ferskvandsdambrug, der reguleres på krav om udlederkontrol, indsender, jf. § 6 og § 7, en ansøgning om miljøgodkendelse indeholdende oplysninger om indretning og drift. Kommunalbestyrelsen fastsætter vilkår om indretning og drift i en miljøgodkendelse, § 9. Der kan dispenseres fra krav i bilaget, jf. § 8, stk. 2.

1. Krav til indretning, drift og renseforanstaltning

       
Drift og indretning
     
       
Produktionsstørrelse før opskrivning (F till )
0-25 tons foderforbrug
> 25 til ≤ 230 tons foderforbrug
> 230 tons foderforbrug
Damtype
-
Dammen skal bestå af impermeabelt materiale, beton eller andet materiale med lignende egenskab
Dammen skal bestå af impermeabelt materiale, beton eller andet materiale med lignende egenskab
Driftsforhold:
     
Recirkuleringsgrad af vand i anlæg (min %)
-
701)
951)
Opholdstid for vand i produktionsanlæg /plantelagune (min. timer)
4
2/12
18/36
Vandflowmåler (nøjagtighed på 5%)
Ja - vandur
Ja - vandur
Ja - vandur
Begrænset forbrug af vandressourcen (max. l/sek. )
250 pr. 100 tons relateret foderforbrug2)
75 pr. 100 tons relateret foderforbrug
15 pr. 100 tons relateret foderforbrug
       
Renseforanstaltninger:
     
Slamdepot
Ja
Ja
Ja
Biofilter
-
-
Ja
Anlæg til partikelfjernelse
Ja
Ja
Ja
Plantelagune
-
Ja
Ja
Størrelse plantelagune
-
Min. 40 m2 / tons relaterede foderforbrug.
Min. 25 m2 / tons relaterede foderforbrug.
1) Recirkuleringsgraden beregnes som: 100 % * (Fr – Fi) / Fr
Fr = Samlede recirkuleringsflow
Fi = Vandindtag
2) Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med æg og yngelproduktioner lempe krav til vandforbrug, såfremt der er behov i forhold til at opretholde en høj veterinær status.

2. Beskrivelse af drift, indretning og renseforanstaltninger:

Slamdepot

Slamdepotets sider og bund skal være af impermeabelt materiale, så der ikke sker udsivning af slam/vand til vandløb og søer, eller nedsivning til jord eller grundvand. Slamdepotet skal mindst have en opbevaringskapacitet svarende til 9 måneders drift. Overskudsvand fra slamdepot skal være klaret, før det tilbageføres til indløbet af plantelagunen eller lignende renseforanstaltning med tilsvarende opholdstid og renseeffektivitet. Der kan mellem slamdepot og plantelagune, inden klaret slamvand afledes til plantelagune, opstilles indskudt filter(re) til fosforfjernelse og/eller nitrifikation og/eller denitrifikation. Ferskvandsdambrugeren skal kunne dokumentere den videre håndtering af slam gennem konkrete aftaler om forbrænding, udbringning eller lignende.

Biofiltre

Dimensioneringskrav, hvor biofiltre er påbudt: minimum 400 m2 biofilteroverflade pr. tons relateret foderforbrug. Ved denne minimumsdimensionering skal der via indretning og drift sikres driftsbetingelser, så den specifikke omsætning af ammonium holdes på min. 0,15 g NH4+-N pr. m2 overflade pr. dag som årsgennemsnit. Kan denne omsætning ikke realiseres, øges kravet til biofilterareal tilsvarende.

Anlæg til partikelfjernelse

Forskellige typer anlæg til partikelfjernelse kan finde anvendelse.

1) Decentrale bundfældningszoner. Disse etableres i afløbskanaler med fiskeproduktion eller produktionskanaler i beton (raceways) og med anlæg til automatisk udtagning af slam (slamkegler eller tilsvarende). Bundfældningszonerne skal dække hele bredden af afløbs- eller produktionskanaler. Den indbyrdes afstand mellem bundfældningszonerne tilpasses således, at der ikke sedimenteres partikler udenfor bundfældningszonen. Der må ikke være fisk i bundfældningszonen. De decentrale bundfældningszoner tømmes for slam mindst hver 2. dag. Slam føres direkte til slamdepot.

2) Mikrosigte (båndfilter, tromlefilter el. lign. ). Mikrosigten opstilles foran det biologiske filter såfremt, et sådant er påkrævet. Mikrosigternes maskevidde må ikke overstige 75 µm, og den hydrauliske kapacitet for sigterne må ikke være mindre end recirkuleringsflowet i produktionsanlægget. Eventuelle slamaflejringer i produktionskanaler/damme/kummer fjernes umiddelbart.

Plantelagune

Konstruktionskrav: Plantelagunen opbygges som en mæandrerende vandløbsagtig lagune.

Dimensioneringskrav: hydraulisk belastning max. 0,021 liter pr. sek pr. m2 plantelagune. Lagunen skal have en vanddybde på 0,5-1 meter med en gennemsnitsdybde på max. 0,9 meter. Efter plantelagunen kan der etableres yderligere renseforanstaltninger, som ikke skal indregnes i krav til vanddybde og gennemsnitsdybden.

Måling af vand i ind- og udløb.

Der skal monteres vandur med log funktion eller tilsvarende instrument til måling af vandføring i alle vandindtag til ferskvandsdambruget og alle vandafløb fra ferskvandsdambruget, således at det samlede vandindtag hhv. vandafledning kan følges kontinuert (min. måling af vandføring hvert 10. minut eller min. gennemgennemsnit af hvert 10. minut ved hyppigere måling).

Er der et nettovandtab over anlægget, antages vandtabet at have samme koncentration som koncentrationen af opløste næringsstoffer og opløst organisk stof i udløbsvandet til vandløbet.

Er det en netto vandindsivning over anlægget, og der ikke er målinger eller dokumentation for andet, antages det indsivende vand at have koncentrationer af næringsstoffer og organisk stof svarende til koncentrationerne i indtagsvandet, såfremt der indtages grund- og eller drænvand. Indtages alene vandløbsvand fastlægges koncentration på basis af en årlig analyse af grund/drænvand ved ferskvandsdambruget.


Bilag 2

Beregning af maksimal årlig og daglig udledning fra ferskvandsdambrug på udlederkontrol, jf. kapitel 3

I en miljøgodkendelse af et ferskvandsdambrug, der jf. § 6 og 7, ansøger om at overgå fra foderkvotergulering til regulering ved udlederkontrol, fastsættes vilkår, jf. § 9, i henhold til bilag 2, ved at omregne foderkvoten til en maksimale årlige og daglige udledning af organisk stof målt som modificeret BI5, totalfosfor, totalkvælstof og ammoniumkvælstof.

1. Fastsættelse af maksimal årlig udledning

Ferskvandsdambrugets nettoudledning (U), dvs. udledningen af et givet stof (BI5, ammonium kvælstof, total N, total P) minus stofindhold i vandindtag, beregnes i henhold til,

U= P - (RN * P) = P * (100 % - RN)

hvor

RN = Dambrugets samlede rensegrad RN (%) som for de forskellige produktionsstørrelser fastsættes til:

       
Produktionsstørrelse
(Ftill)
≤ 25 tons foderforbrug
Rensegrad
25 til 230 tons foderforbrug Rensegrad
>230 tons foderforbrug
Rensegrad
RN ammonium_N
47 %
55 %
65 %
RN total_N
50 %
50 %
50 %
RN total P
60 %
65 %
70 %
RN BI5
60 %
75 %
85 %

P = Produktionsbidrag af NH4-N, total N, total P og organisk stof, hvor produktionsbidraget regnes som Ftill gange med standardproduktionsbidrag pr. tons foder, hvor Ftill er det efter ferskvandsdambrugsbekendtgørelsen meddelte maksimale foderforbrug. Såfremt der foreligger en miljøgodkendelse med vilkår om en ændret foderkvote og andre renseforanstaltninger, skal disse lægges til grund for omregningen fra foderkvote til maksimale udlederkrav.

Der anvendes for alle produktionsstørrelser nedenstående standardproduktionsbidrag pr. tons foder:

Ammonium kvælstof:
39 kg pr. tons foder
Total kvælstof:
56 kg pr. tons foder
Total fosfor:
4,9 kg pr. tons foder
BI5:
97 kg pr. tons foder
   

Den maksimale nettoudledning U beregnes efter nedenstående, ved anvendelse af Ftill

For total kvælstof anvendes:
UTN = PTN * (100% - RN(TN))
For ammonium kvælstof anvendes:
UNH4-N = PNH4-N * (100 % - RN(NH4-N)) * 1,86
For total fosfor anvendes:
UP = PTP * (100 % - RN(P)) * 1,86
For BI5 anvendes:
UBI5 = PBI5 * (100 % - RN(BI5)) * 1,86
   

Den maksimale nettoudledning Umax beregnes ved at gange Ftill med den maksimale udledning pr. tons Ftill, som for de forskellige produktionsstørrelser, fastlægges til:

       
Produktionsstørrelse (Ftill)
≤ 25 tons foderforbrug
25 til 230 tons foderforbrug
>230 tons foderforbrug
 
kg pr tons Ftill
kg pr tons Ftill
kg pr tons Ftill
Umax ammonium_N
38,5
32,6
25,4
Umax total N
52,1
52,1
52,1
Umax total P
3,7
3,2
2,7
Umax BI5
72,2
45,1
27,1
       

2. Kontrol af maksimal årlig udledninger

Ved kontrol af overholdelse af de maksimale årlige udledninger kontrolleres med tilstandskontrol for ammonium kvælstof og BI5 og transportkontrol for total kvælstof og total fosfor, jvf. Svendsen et al. (2008) Modeldambrug under forsøgsordninger. Faglig slutrapport for ”Måle- og dokumentationsprojektet for modeldambrug”. DTU-Aqua-rapport nr. 193-08, side 206-212 og ”Notat vedrørende tilpasning af udlederkrav ved overgang fra tilstandskontrol til transportkontrol” fra Danmarks Miljøundersøgelser (Larsen S. E. og Svendsen, L. M. 2002).

Tilstandskontrol:

Som grundlag for gennemførsel af tilstandskontrol deles den årlige tilladte maksimale udledning af henholdsvis ammonium kvælstof og BI5 med 365 og den tilladte vandafledning for at fastlægge de udledergrænseværdier Uk, der skal overholdes.

Tilstandkontrollen udføres herefter ved:

dk + kk(n)* sk ≤ Uk

hvor dk = gennemsnit af de daglig målte nettokoncentrationer i udledningen (forskellen i koncentration i udløb og indløb for prøvetagningen)

kk(n) = justeringsfaktoren ved tilstandskontrol for n prøver. kk(26) = 0,5035, kk(12) = 0,3586

sk = spredningen på de n nettokoncentrationer i udledningerne

Uk = udledergrænseværdi (mg/l)

Transportkontrol:

Som grundlag for gennemførsel af transportkontrol deles den årlige tilladte maksimale udledning af henholdsvis total kvælstof og total fosfor med 365 for at fastlægge de daglige udledergrænseværdier, der skal overholdes. Udlederkravet skal tilpasses ved overgangen fra tilstandskontrol til transportkontrol ved:

UT = UTk + (kT - kk) * sT

Transportkontrollen udføres herefter ved:

dT + kT(n)* sT ≤ UT

hvor

dT = gennemsnit af nettoudledningen på prøvetagningsdage (forskel i transport i udløb og transport i indløb baseret på målte koncentrationer i vandindtag og vandafledning og tilsvarende målte vandmængder i prøvetagningsdøgnet)

kT(n) = justeringsfaktoren ved transportkontrol for n prøver. kT(26) = -0,3352; kT (12) = -0,5205

kk(n) = justeringsfaktoren ved tilstandskontrol for n prøver. kk(26) = 0,5035, kk(12) = 0,3586

sT = spredningen på de n nettodøgnudledninger

UTk = udledergrænseværdi overført direkte ved at dividere årlig maksimalt tilladte udledning med 365

UT = korrigerede udledergrænseværdi (kg pr. døgn)

Der anvendes følgende ”standard” spredninger sT ved beregning af det justerede udlederkrav ved overgang fra tilstandskontrol til udlederkontrol (n = antal prøver) såfremt der ikke findes tilstrækkeligt antal målesæt (min. 26 på et år) til beregning af spredninger:

 

Før indsættelse i:

UT = UTk + (kT(n) - kk(n)) * sT

ganges ovenstående standardspredning, der er angivet normaliseret ift. vandafledningen, med ferskvandsdambrugets tilladte daglige vandafledning således at sT indsættes i formlen som kg pr. døgn. Efter minimum 1 års måleserie kan standardspredningen erstattes med spredningen på målte stofafledningen fra ferskvandsdambruget.

3. Fastlæggelse af maksimal daglig udledning

Til fastlæggelse af fordeling af årsproduktionen fastlægges:

–  en maksimal daglig udledning for total kvælstof og total fosfor (angivet i kg pr. dag)

Den maksimale daglige udledning Ud for henholdsvis total kvælstof og total fosfor må ikke overskride 1 % af ferskvandsdambruget samlede årlige nettoudledning U, dvs. Ud <= 0,01 * U (U for hhv. total kvælstof og total fosfor), hvor Ud ikke må overskrides beregnet som et løbende gennemsnit over 7 dage.

4. Fastsættelse af maksimal ammonium kvælstof og organisk stof koncentration

Maksimale koncentrationer i udledningerne af ammonium kvælstof og organisk stof fastlægges for at forebygge koncentrationsniveauer nedstrøms ferskvandsdambruget, der er skadelige for faunaen.

Den maksimale koncentration Cmax af henholdsvis ammonium kvælstof og organisk stof, der aldrig må overskrides i udledningen, fastlægges ved:

I perioden april–september må koncentrationen i udledningerne ikke på noget tidspunkt være højere end:

Cmax = 4 * Kudl, * Qmm/Qva

I perioden oktober-marts må koncentrationen i udledningerne ikke på noget tidspunkt være højere end:

Cmax =6 * Kudl, * Qmm/Qva ,

Hvor

Cmax = maksimale koncentration af hhv. ammonium kvælstof og organisk stof (BI5)

Kudl = udledergrænseværdier for hhv. ammonium kvælstof (0,4 mg/l) og BI5 (1,0 mg/l)

Qmm = vandløbets medianminimum umiddelbart nedstrøms ferskvandsdambruget

Qva = aktuelle vandafledning fra ferskvandsdambruget


Bilag 3

Drifts- og indretningskrav til anlæg på regulering på baggrund af foderforbrug, jf. kapitel 4

Ferskvandsdambrug, der reguleres på baggrund af foderforbrug, indsender, jf. § 10, stk. 2, en ansøgning om miljøgodkendelse, indeholdende oplysninger om indretning og drift, med henvisning til kravene i dette bilag. Kommunalbestyrelsen fastsætter vilkår om indretning og drift i en miljøgodkendelse, jf. § 12, med henvisning til kravene i dette bilag.

Drift og indretningskrav.

Slamdepot

Slamdepotets sider og bund skal være udført i impermeabelt materiale således, at der ikke sker udsivning af slam/vand til vandløb og søer eller nedsivning til jord eller grundvand. Slamdepotet skal mindst have en opbevaringskapacitet svarende til 9 måneders drift. Overskudsvand fra slamdepot skal afledes til rensningsanlæg.

Renseforanstaltninger:

Ferskvandsdambruget skal være indrettet med en af de under pkt. 1 og 2 beskrevne renseforanstaltninger.

1. Bundfældningsanlæg i de enkelte damme.

Damme og kanaler, hvor der opdrættes eller opbevares fisk, indrettes med bundfældningsanlæg, som et afgitret område omkring afløbet fra de enkelte damme og kanaler. Det afgitrede område dimensioneres på grundlag af den størst forekommende vandføring (inkl. returpumpet vand). I damme dimensioneres bundfældningsområdet, således at den hydrauliske overfladebelastning ikke overstiger 10 m/time. Afgrænsningens afstand fra udløbet skal i jorddamme være mindst 2 meter. I kanaler dimensioneres bundfældningsområdet, således at vandets hastighed i området ikke overstiger 2,5 cm/sek. , og at opholdstiden er mindst 25 min. Områdets areal skal dog mindst udgøre 15 % af kanalens overfladeareal, og afgrænsningens afstand fra udløbet skal være mindst 2,5 meter. Bundfældningsområdet i damme og kanaler skal etableres med slamsump. Områdets bund skal hælde mod slamsumpen og udføres af impermeabelt materiale.

Anlægget skal endvidere opfylde følgende krav:

1) Anlæggets afløb skal udformes med fast tærskel, så udskylning af slam ikke kan foretages.

2) Anlæggets afløb skal ske fra overfladen og skal foran afløbet være forsynet med skummebrædt eller lignende.

3) Anlægget skal være forsynet med omløbsledning, omløbsgrøft eller parallel dam eller anlæg til brug, når anlægget tømmes for slam.

4) Der må ikke findes fisk i anlægget.

5) Anlæggets slamsump skal i produktionsperioden regelmæssigt tømmes for slam, således at slamsumpen på intet tidspunkt bliver fuldtløbende. Større slamansamlinger i bundfældningsanlægget skal fjernes straks. Ved evt. daglig tømning af slamsumpen kan overskudsvandmængden ledes til ferskvandsdambrugets kanaler og damme, såfremt den oppumpede slammængde forinden er udskilt i et filteranlæg.

6) Under oprensning, der ikke sker ved regelmæssig oppumpning af slam fra slamsump, skal afløb være lukket, og vandet skal ledes gennem omløbsindretning eller parallelt anlæg, jf. nr. 3. Oprensningen må ikke medføre slamflugt til vandløb, søer eller havet. I tilfælde af isdækning skal oprensning kun ske i den udstrækning, dette er muligt.

7) Ved afgrænsningen af bundfældningsanlæg i en del af de enkelte fiskedamme med fisk skal der benyttes en afgitring, således at der ikke kan trænge fisk ind i bundfældningsdelen.

8) Damme, med undtagelse af selvrensende damme, og kanaler, hvori der opdrættes eller opbevares fisk, skal i produktionsperioden tømmes for slam ved udfiskning eller højst med 6 ugers mellemrum. Større slamansamlinger skal fjernes straks.

2. Centralt bundfældningsanlæg med slamsump.

Damme, med undtagelse af selvrensende damme, og kanaler, hvori der opdrættes eller opbevares fisk, skal i produktionsperioden tømmes for slam ved udfiskning eller højst med 6 ugers mellemrum. Større slamansamlinger skal fjernes straks.

Ferskvandsdambruget indrettes med et eller flere centrale bundfældningsanlæg, hvorigennem alt det anvendte vand fra ferskvandsdambruget skal passere. Vandets hastighed gennem bundfældningsanlægget må ikke overstige 2,5 cm/sek. Opholdstiden i anlægget skal være mindst 25 min.

Bundfældningsanlæg skal etableres med slamsump i området nærmest anlæggets indløb, såfremt der ikke er etableret anden renseforanstaltning til slamtilbageholdelse. Områdets bund skal hælde mod slamsumpen og udføres af impermeabelt materiale.

Centrale bundfældningsanlæg skal endvidere opfylde følgende krav:

1) Anlæggets afløb skal udformes med fast tærskel, så udskylning af slam ikke kan foretages.

2) Der skal være skummebrædt eller lignende foran anlæggets afløb.

3) Anlægget skal være forsynet med omløbsledning, omløbsgrøft eller parallelt anlæg til brug, når anlægget tømmes for slam.

4) Der må ikke være fisk i anlægget.

5) Anlæggets slamsump skal i produktionsperioden tømmes regelmæssigt for slam, således at slamsumpen på intet tidspunkt bliver fuldtløbende. Overskudsvandmængden kan ledes til ferskvandsdambrugets damme, kanaler eller bundfældningsanlæg, såfremt den oppumpede slammængde forinden er udskilt i et filteranlæg.

6) Anlægget skal renses mindst en gang om måneden i produktionsperioden. Større slamansamlinger skal fjernes straks. Oprensningen må ikke medføre slamflugt til vandløb, søer eller havet. I tilfælde af isdækning skal oprensning kun ske i den udstrækning, dette er muligt.

7) Under oprensning skal afløb være lukket, og vandet skal ledes gennem omløbsindretning, jf. nr. 3. Dette gælder dog ikke, såfremt slam fjernes ved regelmæssig oppumpning fra slamsump.

Vandressourceforbrug, vandmåler og vandstyring

Ferskvandsdambruget skal drives, således at vandressourcen begrænses mest muligt. Et maksimalt vandforbrug på 250 l/s vurderes at være tilstrækkeligt i forhold til 100 tons foder, angivet som relateret foderforbrug.

Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med æg og yngelproduktioner lempe krav til vandforbrug såfremt der er behov i forhold til at opretholde en høj veterinær status.

Der skal monteres vandur (nøjagtighed på 5%) med log funktion eller tilsvarende instrument til måling af vandføring i alle vandindtag til ferskvandsdambruget og alle vandafløb fra ferskvandsdambruget, således at det samlede vandindtag hhv. vandafledning kan følges kontinuert (min. måling af vandføring hvert 10. minut eller min. gemme gennemsnit af hvert 10. minut ved hyppigere måling).

Udledergrænseværdier for ferskvandsdambrug på foderkvote

Koncentrationer af nedenstående stoffer i ufiltreret vand fra ferskvandsdambrugets samlede indløb og samlede udløb må maksimalt forøges med følgende værdier.

Ammonium_N = 0,4 mg/l * Qmm/Qva

Total N = 0,6 mg/l * Qmm/Qva

Total P = 0,05 mg/l * Qmm/Qva

BI5 = 1,0 mg/l * Qmm/Qva, hvor

Qmm = median minimum

Qva aktuelle vandafledning fra ferskvandsdambrug


Bilag 4

Krav til prøvetagning og analyse, jf. kapitel 3 og 4

Kommunalbestyrelsen fastsætter vilkår om prøvetagning og analyse i en miljøgodkendelse meddelt efter jf. § 9, for dambrug på udlederkontrol, og i miljøgodkendelser efter § 12, for dambrug på regulering på baggrund af foderforbrug.

1. Prøveudtagning

Prøveudtagning, analyse og efterfølgende kontrol skal følge anvisningerne i faglig rapport nr. 260 fra Danmarks Miljøundersøgelser (1998) ”Afløbskontrol af ferskvandsdambrug. Statistiske aspekter og kontrolprogrammer”.

Prøverne skal udtages i ferskvandsdambrugets indløb og udløb som puljede døgnprøver og analyseres for indhold af:

1) Organisk stof målt som modificeret BI5 (mg/l)

2) Totalfosfor (mg/l)

3) Totalkvælstof (mg/l)

4) Ammoniumkvælstof (mg/l)

Prøverne skal være repræsentative og udtages i fuldt opblandede vandmasser. Sugespidsen placeres i midten af vandstrømmen 1/3 af vanddybden over bund.

Prøver fra væld eller boring kan udtages som stikprøver.

Alle analyser skal foretages i henhold til Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger, (Analysekvalitetsbekendtgørelsen).

2. Supplerende oplysninger

I forbindelse med hver prøvetagningsserie skal følgende forhold oplyses:

a) Vandføringen i ferskvandsdambrugets samlede indløb (l/sek. ) og en log-fil med alle målinger siden sidste prøvetagning.

b) Vandføringen i ferskvandsdambrugets samlede afløb (l/sek. ) og en log-fil med alle målinger siden sidste prøvetagning.

c) Vandtemperaturen (° C) i hvert målepunkt.

d) pH i hvert målepunkt.

e) Iltmætning (%) i hvert målepunkt.

f) Bestand (tons) på prøvetagningsdagen og dagen før.

g) Den samlede mængde af kvælstof og fosfor i det foder, der er anvendt i produktionen i perioden på 48 timer inden prøvetagningen er påbegyndt.

h) Dato for prøvetagnings begyndelse og afslutning.


Bilag 5

Krav til anvendelse og sammensætning af foder, jf. kapitel 3 og 4

Kommunalbestyrelsen fastsætter vilkår om anvendelse og sammensætning af foder i en miljøgodkendelse meddelt efter § 9, for dambrug på udlederkontrol, og i en miljøgodkendelse efter § 12, for dambrug på regulering på baggrund af foderforbrug.

1) Produktionen skal med undtagelse af produktion af fisk over 1 kg (moderfisk, havbrugsudsætningsfisk og fisk til P&T ect. ) tilrettelægges således, at foderkvotienten på årsbasis ikke overskrider 0,95. I øvrige tilfælde må en foderkvotient på 1,0 ikke overskrides.

2) Der må alene benyttes tørfoder, som skal være energi-rigt og højt fordøjeligt. Følgende krav til foder for konsum- og sættefisk skal være opfyldt:

a) Nettoenergiindhold.

  Indholdet af fordøjelig energi (netto-energiindholdet): Indholdet af fordøjelig energi (DE) i foderet skal være på mindst 18,2 MJoule/kg (4,35 Mcal/kg)

b) Smuldindhold.

  Smuldindholdet må maksimalt være 1 %.

  Smuldindholdet defineres som den fraktion af foderet, der kan sigtes fra med en sigte med maskestørrelse, der er 0,25 gange foderpillernes tværmål

c) Kvælstofindhold.

  Kvælstofindholdet må maksimalt være 9 % af foderets tørvægt.

d) Fosforindhold.

  Fosforindholdet må maksimalt være 1 % af foderets tørvægt.

For anlæg der udelukkende benytter sig at dræn eller grundvand, reguleres på udlederkontrol og har en recirkuleringsgrad på mindst 95 %, bortfalder kravet til indhold af kvælstof og fosfor angivet under pkt. c og d.


Bilag 6

Driftsjournalens indhold, jf. kapitel 3 og 4

Kommunalbestyrelsen fastsætter vilkår om driftsjournalens indhold i en miljøgodkendelse, jf. § 9, for dambrug på udlederkontrol, og i en miljøgodkendelse, jf. § 12, for dambrug på regulering på baggrund af foderforbrug.

Ferskvandsdambrugeren skal føre en driftsjournal, der skal opgøres en gang om året. Medmindre andet aftales, skal opgørelsen ske pr. 31. december, og resultaterne skal være tilsynsmyndigheden i hænde senest 1. februar det følgende år. Driftsjournalen skal på forlangende forevises tilsynsmyndigheden. Den skal opbevares mindst fem år efter afslutningen.

Ferskvandsdambrugets driftsjournal skal indeholde oplysning om følgende forhold:

1) Aktuel bestand af fisk pr. måned.

2) Tilgang af fisk.

3) Afgang af fisk ved salg.

4) Indkøb af foder med angivelse af fodertyper. Foderets sammensætning, skal tillige kunne dokumenteres ved hjælp af varedeklaration eller analyseresultater fra et autoriseret laboratorium.

5) Mængde af anvendte af hjælpestoffer til vandbehandling med angivelse af hjælpemidlets navn og mængde, numre på damme der er behandlet, samt begyndelses - og slutdato for behandlingen.

6) Mængde af anvendte mediciner til sygdomsbekæmpelse med angivelse af præparatets navn og mængde, numrene på damme der er behandlet samt begyndelses- og slutdato for behandlingen.

7) Tidspunkt for oprensning af kanaler og fiskedamme samt slamudtømning fra bundfældningsanlæg. Den oprensede mængde slam skal skønnes.

8) Tidspunkt for oprensning af slamdepot. Den oprensede mængde slam skal skønnes.

9) Afgang af døde fisk med angivelse af mængde, art og opgørelsesperiode. Ekstraordinært store mængder opgøres straks.

10) Vandforbrug. Registreringen skal ske kontinuert ved hjælp af flowmåler i indtag og udløb med en nøjagtighed på 5%. Logfil skal være tilgængelig i forbindelse med driftjournalen. Øjeblikkeligt og gennemsnitligt vandforbrug skal altid opgøres samtidig med gennemførelsen af egenkontrollen.

11) Returpumpning. Angivelse af periode og mængde.

12) Slutdeponering af slam. Opgørelsen sker, hver gang slam bortskaffes, med oplysning om, hvor slammet blev deponeret

13) Ferskvandsdambrugets egenkontrol.


Bilag 7

BAT standardkrav og iltmætning i afløbsvand, jf. kapitel 3 og 4

Kommunalbestyrelsen fastsætter vilkår om BAT standardkrav og iltmætning i afløbsvand i en miljøgodkendelse meddelt efter § 9, for dambrug på udlederkontrol, og i en miljøgodkendelse meddelt efter § 12, for dambrug på regulering på baggrund af foderforbrug.

       
Produktionsstørrelse
Jvf. Ftill
Kvælstof
Fosfor
BI5
0 - 25 tons
42 kg/tons fisk
3,2 kg/tons fisk
65 kg/tons fisk
25 – 55 tons
35 kg/tons fisk
2,5 kg /tons fisk
35 kg/tons fisk
55 - 230 tons
28 kg/tons fisk
2,1 kg/tons fisk
20 kg/tons fisk
≥230
27 kg/tons fisk
1,4 kg/tons fisk
14 kg/tons fisk
       

BAT standardkrav anvendes til at sikre en effektiv udnyttelse af den forureningudledningen som kommunalbestyrelsen har givet den pågældende ferskvandsdambruger. Opfylder ferskvandsdambrugeren ikke BAT standardkrav skal kommunen sætte skærpede krav til rensning.

BAT standarderne vurderes op mod ferskvandsdambrugets egenkontrolprøver over et års produktion ud fra den netto stoftilførsel som ferskvandsdambruget bidrager med pr. tons produceret fisk.

Iltmætningen i udløbet til vandløbet må aldrig være under 70 % iltmætning, på nær hvis udledning af vand fra ferskvandsdambruget er mindre end 10 % af medianminimum (Qmm), hvor iltmætningen skal være mindst 50 %.

Der henvises i øvrigt til de øvrige bestemmelser i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav til vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet


Bilag 8

Medicin og hjælpestoffer regulering, jf. kapitel 3 og 4

Vilkår om medicin og hjælpestoffer fastsættes i en miljøgodkendelse efter § 9, for dambrug på udlederkontrol, og efter § 12, for dambrug på regulering på baggrund af foderforbrug.

I henhold til § 15 i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav til vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet skal der ved fastsættelse af vilkår i godkendelser ved beregning sikres, at miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer for det berørte vandområde kan opfyldes. Til denne beregning skal anvendes nedenstående omsætningsrater.

For Hjælpestoffer gælder følgende:

       
Stof
Matrix
Enhed
Rate
Formaldehyd
Vandfase1)
Mg/l/t
0,05
 
Sediment2)
Mg/m2/t
115
 
Biofilter
Mg/m2/t
10
 
Plantelagune
Mg/m2/t
130
Brintoverilte
Vandfase1)
Mg/l/t
2,0
 
Sediment2)
Mg/m2/t
1000
 
Biofilter
Mg/m2/t
100
 
Plantelagune
Mg/m2/t
4000
Pereddikesyre
Vandfase1)
Mg/l/t
0,25
 
Sediment2)
Mg/m2/t
-
 
Biofilter
Mg/m2/t
5
 
Plantelagune
Mg/m2/t
500
       
1):(damme, bagkanal og bundfældningsbassin)
2):(bundareal damme, bagkanal og bundfældningsbassin)

For øvrige hjælpestoffer gælder, at der ingen omsætningsrater er.

For mediciner gælder følgende:

     
Stof
Udskillelse fra ørred
(% af indgivet stofmængde)
Udledningsperiode ved 10 dages behandling
90% af stoffet udledt
Florfenicol
61 %
21 dage - peak efter 10 dage
Oxolinsyre
100 %
17 dage - peak efter 10 dage
Sulfadiazin
100 %
15 dage - peak efter 10 dage
Trimetoprim
100 %
15 dage - peak efter 10 dage
     

For resterende mediciner gælder, at der ingen omsætningsrate er.

Sandsynliggørelse for overholdelse af miljøkvalitetskravene i miljøgodkendelsen

Der skal udarbejdes en oversigt over ferskvandsdambrugets damme, der efter vandforbrug, opholdstid og behandlingskoncentration kan illustrere hvordan, hvilke og hvor mange damme, der kan behandles samtidig.

For ferskvandsdambrug der i deres indretning ikke vil opnå en tilstrækkelig opholdstid til overholdelse af miljøkvalitetskravene vedrørende medicin og hjælpestoffer skal der etableres en retentionsdam / tank af passende størrelse der sikre en sandsynliggørelse af overholdelse af miljøkvalitetskravene

BAT på hjælpestoffer:

Ferskvandsdambrugeren skal i forbindelse med hjælpestoffer anvende sig af forlænget behandling og reduceret vandforbrug i så videst mulig udstrækning for at reducere brugen af hjælpestof mest muligt.

Officielle noter

1) Bestemmelser i bilag 5, tidligere bilag 2 i bekendtgørelse nr. 945 af 30. november 1995 om ferskvandsdambrug, som afløses af denne bekendtgørelse, har været notificeret som udkast i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (Informationsproceduredirektivet) som ændret ved direktiv 98/48/EF.