Den fulde tekst

Bekendtgørelse om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om ændring af lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel stabilitet og ligningsloven.

I medfør af § 6, stk. 2, i lov nr. 273 af 27. marts 2012 om ændring af lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel stabilitet og ligningsloven (Ændring af finansieringsformen for Garantifonden for Indskydere og Investorer, udvidelse af medgiftsordningen, opretholdelse af tilladelse som led i krisehåndtering og Finanstilsynets videregivelse af fortrolige oplysninger m.v.) bestemmes, at lovens § 1, nr. 5, 6, 8 og 9 samt lovens §§ 4 og 5 træder i kraft for Danmark den 30. marts 2012.

Erhvervs- og Vækstministeriet, den 28. marts 2012

Ole Sohn

/ Hans Høj