Dokumentet er Historisk
Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Bilag 2 Stikordsregister
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005

I medfør af § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 9. september 2009 og § 7, stk. 1, nr. 1, i lov nr. 1528 af 21. december 2010 om arbejdsskadesikring i Grønland, fastsættes:

§ 1. En sygdom kan anerkendes som erhvervssygdom, jf. lovens § 7, stk. 1, nr. 1, hvis følgende generelle betingelser er opfyldt:

1) Den skadelige påvirkning skal have en styrke og tidsmæssig udstrækning, som efter medicinsk dokumentation kan forårsage sygdommen.

2) Sygdomsbilledet skal efter medicinsk dokumentation stemme overens med den skadelige påvirkning og sygdommen.

3) Sygdommen må ikke med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige, jf. lovens § 8, stk. 1.

Stk. 2. Desuden skal særlige betingelser, der er nævnt under de enkelte punkter i fortegnelsen, være opfyldt.

§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2012 og finder fra denne dato anvendelse ved afgørelsen af, om en sygdom, der er anmeldt fra 1. januar 2005, kan anerkendes som erhvervssygdom, herunder når sagen er genoptaget efter lovens § 41. For Grønland finder bekendtgørelsen anvendelse ved afgørelsen af, om en sygdom, der er anmeldt fra 1. januar 2011, kan anerkendes som erhvervssygdom, herunder når sagen er genoptaget efter § 46 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1302 af 23. november 2010 om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005.

Stk. 3. Denne bekendtgørelse finder ligeledes anvendelse ved afgørelser, der er truffet af Arbejdsskadestyrelsen før bekendtgørelsens ikrafttræden, og som er indbragt for Ankestyrelsen. Det gælder dog ikke, hvis bekendtgørelsen skærper de hidtidige betingelser for anerkendelse.

Arbejdsskadestyrelsen, den 26. juni 2012

Anna Lind Madsen

/ Merete Roos


Bilag 1

Punkt
Sygdom
Påvirkning
 
Gruppe A: Hoved
A. 1.
Støjbetinget hørenedsættelse (DLA professionalis)
Kraftig støj gennem flere år
A. 2.
Grå stær
Stråleenergi
A. 3.1.
Sukker- og melkaries, især på tændernes forflader (facialflader)
Mindst 5 års tandbelastende udsættelse i sukker- og melbranchen inden for 7 år
A. 3.2.
Tandslid af tredje eller fjerde grad af adskillige tænder i det permanente tandsæt, på tændernes tyggeflader og/eller fortændernes skærekant (abrasion)
Mindst 5 års tandbelastende produktionsarbejde med slibemiddel i luften inden for 7 år
 
Andre sygdomme i hoved og hjerne: Gruppe I, J og K Øjensygdom: Se også E. 5.2.
 
 
Gruppe B: Ryg, nakke-skulder og hofte
B. 1.
Kronisk lænderygsygdom med smerter (lumbago/iskias, lumbal diskusprolaps, degenerativ lænderygsygdom)
a. Rygbelastende løftearbejde med løft/træk opad af tunge genstande og en samlet daglig løftebelastning på mange tons i en længere årrække
b. Rygbelastende løftearbejde med almindeligt forekommende, ekstremt tunge og akavede enkeltløft og en samlet daglig løftebelastning på flere tons i en længere årrække
c. Rygbelastende plejearbejde med mange daglige håndteringer af voksne eller større handicappede børn i en længere årrække
d. Rygbelastende, daglig udsættelse for helkropsvibrationer fra kraftigt vibrerende køretøjer i en længere årrække
B. 2.
Kroniske nakke-skulder-smerter (cervikobrakialt syndrom)
Hurtigt gentagne bevægelser i skulder/overarm, eventuelt i kombination med nakkebøjning og/eller statisk belastning af nakke-skulderåget, i en længere årrække.
B. 3.
Slidgigt i begge hofteled (arthrosis coxae primaria bilateralis)
Hoftebelastende løftearbejde med mange tunge enkeltløft og en samlet daglig løftebelastning på flere tons i en lang årrække
 
Gruppe C: Arm og skulder
C. 1.
Seneskedehindebetændelse (tendovaginitis) og betændelseslignende forandringer i sene eller i væv omkring sene (tendinitis og peritendinitis)
Kraftfulde og repetitive (gentagne) arbejdsbevægelser, i kombination med en vurdering af håndens arbejdsstilling ved belastningen
C. 2.
Karpaltunnelsyndrom
a. Arbejde med kraftigt vibrerende håndværktøj i længere tid (hånd-armvibrationer)
b. En kombination af hurtigt gentagne, kraftfulde og/eller akavede, håndledsbelastende arbejdsbevægelser i længere tid
c. Arbejde med genstande, der medfører et direkte og vedvarende tryk på medianusnerven i karpaltunnellen i længere tid
d. Som komplikation til seneskedehindebetændelse på håndleddets bøjeside, der kan anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsen
C. 3.1.
Hvide fingre (Raynaud’s syndrom, morbus Raynaud)
Arbejde med kraftigt vibrerende håndværktøj (hånd-armvibrationer)
C. 3.2.
Perifer neuropati i hånd/fingre (morbus alius nervorum periphericorum)
 
C. 3.3.
Slidgigt i albue eller håndled (arthrosis primaria/andre specificerede former for arthrose)
 
 
(Karpaltunnelsyndrom: C. 2)
 
C. 4.1.
Tennisalbue (epicondylitis lateralis)
a. Kraftfulde og repetitive (gentagne)
C. 4.2.
Golfalbue (epicondylitis medialis)
arbejdsbevægelser
b. Kraftfulde arbejdsbevægelser i akavede stillinger
c. Kraftfuldt statisk arbejde
C. 5.1.
Rotator cuff-syndrom/impingementsyndrom
a. Repetitive (gentagne) og
C. 5.2.
Symptomer fra eller forandringer i den lange bicepssene (bicepstendinit, tendinitis caput longum musculus bicipitis brachii)
kraftfulde skulderbevægelser, i kombination med en vurdering af armens stilling ved belastningen
b. Statisk løft af overarmen til omkring 60 grader eller mere
 
Andre sygdomme i armen: Gruppe I
 
 
Gruppe D: Ben
D. 1.
Slidgigt i knæled (arthrosis genus)
Knæliggende og/eller hugsiddende arbejde i mange år
D. 2.
Betændelseslignende forandringer i en slimsæk i knæ (bursitis) (Bursitis andre steder: J. 1)
Vedvarende, udefra kommende tryk i dagevis eller i en længere periode
D. 3.
Menisksygdom i knæleddet (laesio meniscus genus)
Arbejde i hugsiddende stilling under trange pladsforhold i dagevis eller i en længere periode
D. 4.
Springerknæ (jumpers knee, tendinitis/tendinosis patellaris)
Spring/løb med hyppige igangsætninger og opbremsninger (acceleration/deceleration) under bøjning og strækning af knæet
 
Gruppe E: Lunger og luftveje
E. 1.
Silicose
Kiselsyreanhydrid
(for eksempel ved sandblæsning, jernstøbning og stenhugning)
E. 2.
Lungefibrose
Andre siliciumforbindelser
E. 3.1.
Lungeasbestose
Asbest (for eksempel ved arbejde med
E. 3.2.
Udbredt bindevævsdannelse i lungehinden med påvirket lungefunktion
isoleringsmaterialer af asbest, asbestcement (eternit), bremsebelægninger)
E. 3.3.
Pleurale plaques uden lungeasbestose
 
E. 4.
Støvlunger (pneumokoniose)
Støv eller dampe fra aluminium eller dets forbindelser eller støv fra hårde metaller
E. 5.1.
Allergisk betændelse af næseslimhinden (rhinitis allergica)
Støv eller dampe fra:
a. Planter eller planteprodukter
E. 5.2.
Allergiske, betændelseslignende forandringer i øjets slimhinder (conjunktivitis allergica)
Dyr eller dyriske produkter
b. Enzymer, farvestoffer, persulfatsalte, kunstharpiks eller medikamenter og forstadier til disse
c. Isocyanater og visse anhydrider i
epoxyresiner
E. 6.
Lungesygdom efter organisk materiale (allergisk
alveolitis, luftfugtersyge og byssinosis; ”farmer’s lung”, ”mushroom worker´s lung” og
”bird breeder´s lung”)
Organiske materialer (for eksempel svampesporer, dyrisk protein o.l. )
E. 7.
Kronisk bronkitis/KOL
Dampe/gasser/støv og/eller røg i mange år
E. 8.
Astma (allergisk og ikke-allergisk)
Støv eller dampe fra:
a. Planter eller planteprodukter
b. Dyr eller dyriske produkter
c. Enzymer, farvestoffer, persulfatsalte, kunstharpiks eller medikamenter og forstadier til disse
d. Isocyanater og visse anhydrider i
epoxyresiner
e. Krom og visse af dets forbindelser
f. Kobolt
g. Aluminium
h. Hårdmetal
i. Nikkel
E. 9.
Lungesygdom med nedsat lungefunktion af obstruktiv type
Isocyanater
E. 10.
Lungebetændelse
Vanadium og dets forbindelser
 
Andre sygdomme i lunger, luftveje og organer: Gruppe I, J og K
 
 
Gruppe F: Psykisk sygdom
F. 1.
Posttraumatisk belastningsreaktion
Traumatiske begivenheder eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur
 
Gruppe G: Hud
G. 1.
Allergisk eksem (Eksem efter krom: I. 5.1, Nikkeleksem: I. 9)
Allergener (for eksempel konserveringsmidler, gummitilsætningsstoffer, latex, fødevarer o.l. )
G. 2.
Andre irritative hudsygdomme (for eksempel toksisk eksem)
Et eller flere irritationsstoffer eller fysiske faktorer
 
Andre hudsygdomme: Gruppe I og K
 
 
Gruppe H: Infektions- og parasitsygdomme
H. 1.
Infektions- og parasitsygdomme fra dyr eller dyrisk materiale (for eksempel stivkrampe, ornitose, Q-feber, kalvekastningsfeber, miltbrand, Weils syge, tuberkuløs smitte fra dyr)
Dyr, dyrisk materiale eller anden relevant smittekilde (for eksempel ved arbejde i renovationsanlæg og ledningsnet hertil)
H. 2.
Infektionssygdomme fra mennesker (for eksempel hepatitis, stafylokokker, tuberkulose, AIDS)
Blod, væv, vævsvæsker eller andet biologisk materiale fra personer med samme type infektion
H. 3.
Tropesygdomme (for eksempel malaria, amøbiasis, trypanosomiasis, denguefeber, pappatacifeber, maltafeber, tilbagefaldsfeber, gul feber, pest, leishmaniose, framboesi, lepra, plettyfus og andre febersygdomme fremkaldt af richettsia)
Overførsel af sygdom (smitte)
 
Gruppe I: Sygdomme efter kemiske stoffer
I. 1.1.
Nervebetændelse
Arsen og visse af dets forbindelser (for eksempel i kemisk og metallurgisk
I. 1.2
Skrumpelever
industri, i medicinalindustri og ved fremstilling af syrer og træimprægneringsmidler)
I. 2.
Berylliumlunge
Beryllium og visse af dets forbindelser (for eksempel i porcelæns- og keramikindustri og elektronisk og nuclear (atom) industri)
 
Kulilte, fosgen, blåsyre, cyansalt, cyanforbindelser og cyanater (I. 3):
I. 3.1.
Toksisk hjerneskade/demens (svær kulilteforgiftning med bevidstløshed, toksisk encephalopati)
Kulilte
I. 3.2.
Leverbetændelse
(hepatitis toxica)
Acrylonitril
I. 4.
Nyreskade
(kadmiumforgiftning)
Kadmium og visse af dets forbindelser (for eksempel i galvaniserings- og farveindustri)
I. 5.1.
Allergisk eksem
Krom og visse af dets forbindelser
I. 5.2.
Betændelse i slimhinder i øjne og øvre luftveje
(for eksempel i metal- og farveindustri,
I. 5.3.
Perforation af næseskillevægge
ved cementstøbning og ved anvendelse af kromgarvede produkter)
I. 6.1.
Toksisk hjerneskade/demens (toksisk encephalopati)
Kviksølv og visse af dets forbindelser (for eksempel i elektrokemisk og
I. 6.2.
Nyreskade (nefrotisk syndrom)
elektromekanisk industri, ved laboratoriearbejde og ved fremstilling af måleinstrumenter)
I. 7.
Manganisme (manganinduceret parkinsonisme)
Mangan og visse af dets forbindelser efter svær udsættelse (for eksempel ved fremstilling af tørelementer samt farver og lakker)
I. 8.
Lungeskade
a. Salpetersyre, kvælstofilter eller ammoniak og dets forbindelser efter svær udsættelse (for eksempel ved fremstilling af kunstgødning, sprængstoffer, farver og lakker, ved metalætsning, gelbbrænding, salpetersyreanvendelse, forbrænding af kvælstofholdige produkter (kunstgødning) og i køleanlæg)
b. Svovldioxid eller svovlsyre efter svær udsættelse (for eksempel ved fremstilling af svovlsyre og i papir-, akkumulator-, sæbe- og kunstsilkeindustri)
c. Klor, brom og jod og deres uorganiske forbindelser, samt fluor og dets forbindelser, efter svær udsættelse (for eksempel som blegemidler i industrien)
I. 9.
Allergisk eksem
Nikkel efter betydelig udsættelse i mange år
I. 10.
Hård metallunge
Kobolt (for eksempel ved fremstilling af specialstål, mønter og smykker)
I. 11.1.
Polyneuropati
Fosfor og visse af dets forbindelser
I. 11.2.
Lungeødem med lungeskade
(for eksempel ved fremstilling af bekæmpelsesmidler)
I. 12.1.
Toksisk hjerneskade/demens (toksisk encephalopati)
Bly (for eksempel i akkumulator-, farve- og plastindustri)
I. 12.2.
Nervebetændelse (perifer polyneuropati)
 
I. 12.3.
Nyreskade (kronisk interstitiel nephritis)
 
I. 13.
Toksisk hjerneskade/demens (toksisk encephalopati)
Svovlbrinte efter svær udsættelse
I. 14.
Talliumforgiftning (hårtab, nervebetændelse og synsforstyrrelser)
Tallium og dets forbindelser (for eksempel ved fremstilling af fyrværkeri og rottegift)
I. 15.
Fluorose (knoglesygdom)
Fluor og dets forbindelser efter svær udsættelse
   
Kulbrinter og deres afledningsprodukter (I. 16): (for eksempel kemiske produkter med indhold af organiske opløsningsmidler (farver, lakker, rensemidler, råstoffer fra den kemiske industri og plastindustrien m.m.)
I. 16.1.
Toksisk hjerneskade/demens (toksisk encephalopati)
Organiske opløsningsmidler
I. 16.2.
Nyreskade (glomerulonephritis)
 
I. 16.3.
Leverbetændelse (hepatitis toxica)
Klorede opløsningsmidler
I. 16.4.
Blodmangel (aplastisk anæmi)
Benzen
I. 16.5.
Nervebetændelse (perifer polyneuropati)
Hexan og metylbutylketon
   
Organiske kvælstofforbindelser (nitrogen):
I. 17.
Leverbetændelse (hepatitis toxica)
Dimetylformamid
(for eksempel kemiske produkter med indhold af aminer, nitroaminer m.m., inden for levnedsmiddel-, farvestof- og sprængstofindustrien o.l. )
 
Andre sygdomme efter kemiske stoffer: Gruppe E, G og K
 
 
Gruppe J: Andre sygdomme
J. 1.
Betændelseslignende forandringer i en slimsæk, andre steder end knæ (bursitis) (Bursitis i knæ: D. 2)
Vedvarende, udefra kommende tryk i dagevis eller i en længere periode
J. 2.
Nervelammelser
Udefra kommende tryk
J. 3.
Sygdomme som følge af arbejde i komprimeret luft
Arbejde i komprimeret luft
 
Gruppe K: Kræftsygdomme 1)
Blod- og lymfedannende organer:
K. 1.1.
Leukæmi
Stoffer:
a. Benzen
b. Etylenoxid
c. 1,3-Butadien
Processer:
d. Gummiindustri
e. Olieraffinering
f. Støvle- og skofremstilling og -reparation
K. 1.2.
Myeloid leukæmi
Ioniserende stråling (for eksempel røntgen- og gammastråling)
K. 1.3.
Lymfe- og bloddannende organer
1,3-Butadien
K. 1.4.
Non-Hodgkin lymfom
a. 2,3,7,8-Tetraklorodibenzo-para-dioxin (dioxin )
b. Tetrakloretylen
c. Trikloretylen
Fordøjelsesorganer:
K. 2.1.
Bughinde (mesotheliom)
a. Asbest
b. Erionit
c. Talkum med indhold af asbestlignende fibre
K. 2.2.
Lever og galdeveje
a. Aflatoksiner
b. Polyklorerede bifenyler (PCB)
c. Trikloretylen
K. 2.3.
Lever
a. Hepatitis B-virus
b. Hepatitis C-virus
c. Vinylklorid
K. 2.4.
Lever (angiosarkom)
Vinylklorid
K. 2.5.
Mavesæk
Uorganiske blyforbindelser
K. 2.6.
Næsesvælg
Formaldehyd
Hud:
K. 3.
Hud
Stoffer:
a. Arsen og dets forbindelser
b. Antracen
c. Kreosotforbindelser
d. Mineralsk olie, ubehandlet og let behandlet
e. Råparaffin
f. Skiferolie eller smøremidler udvundet af skifer
g. Solstråling
h. Sod
i. Stenkulstjære og stenkulstjærebeg
Processer:
j. Koksfremstilling
k. Kulforgasning
l. Olieraffinering
Luftveje:
K. 4.1.
Lunge
Stoffer:
   
a. 2,3,7,8-Tetraklorodibenzo-para-dioxin (dioxin)
b. Alfa-klorerede toluener og benzoylklorid (kombineret)
c. Arsen og dets forbindelser
d. Asbest
e. Beryllium og dets forbindelser
f. Bis(chloromethyl)methyl ether og cloromethylether (teknisk grad) (oat cell)
g. Cadmium og dets forbindelser
h. Insektbekæmpelsesmidler (ikke-
arsenholdige)
i. Kromforbindelser
j. Krystallinsk kvarts
k. Nikkelforbindelser, herunder kombinationer af nikkeloxider og -sulfider i nikkelraffineringsindustri
l. Partikler af metallisk kobolt med indhold af wolframkarbid (tungsten)
m. Passiv rygning
n. Radon og “radondøtre”
o. Sennepsgas (svovlsennep)
p. Sod
q. Stenkulstjære og stenkulstjærebeg
r. Stærke uorganiske syretåger indeholdende svovlsyre
s. Talkum med indhold af asbestlignende fibre
t. Udstødningsgasser fra dieselmotorer
Processer:
u. Aluminiumsfremstilling
v. Jern- og metalstøbning
w. Koksfremstilling
x. Kulforgasning
y. Maler (erhvervsmæssig udsættelse som)
z. Minebrydning af jernmalm (jernglans) med radonudsættelse
æ. Produktion af kunstglas, glasbeholdere og lertøj
K. 4.2.
Lungehinde (mesotheliom)
a. Asbest
b. Erionit
c. Talkum med indhold af asbestlignende fibre
K. 4.3.
Næsehule og bihuler
Stoffer:
   
a. Formaldehyd
b. Kromforbindelser
c. Nikkelforbindelser, herunder kombinationer af nikkeloxider og -sulfider i nikkelraffineringsindustri
d. Træstøv
Processer:
e. Fremstilling af isopropylalkohol ved stærk sur proces
f. Møbel- og skabsproduktion
g. Støvle- og skofremstilling og -reparation
K. 4.4.
Slimhinder i bihuler og processus masteoideus (epiteliale tumorer)
Radium-226
K. 4.5
Strube
Stoffer:
   
a. Asbest
b. Sennepsgas (svovlsennep)
c. Stærke uorganiske syretåger indeholdende svovlsyre
Processer:
d. Isopropylalkohol, fremstilling ved stærk sur proces
Urinveje:
K. 5.1.
Nyre
Koksfremstilling
K. 5.2.
Urinblære
Stoffer:
a. 2-Napthylamin
b. 4-Aminobifenyl
c. 4-Klor-ortho-toluidin og dets stærke (hydroklorid) salte
d. 4-4'-metylbiskloranilin (MOCA)
e. Arsen og dets forbindelser
f. Benzidin og benzidinbaserede farvestoffer
g. Ortho-toluidin
h. Stenkulstjære og stenkulstjærebeg
i. Udstødningsgasser fra dieselmotorer
Processer:
j. Aluminiumsfremstilling
k. Auraminfremstilling
l. Frisørarbejde
m. Kulforgasning
n. Gummiindustri
o. Maler (erhvervsmæssig udsættelse som)
p. Magentafremstilling (fuchsin)
q. Støvle- og skofremstilling og -reparation
 
Øvrige organer eller kræftformer:
K. 6.1.
Bindevæv
2,3,7,8-Tetraklorodibenzo-para-dioxin (dioxin)
K. 6.2.
Bryst
Ioniserende stråling (for eksempel røntgen- og gammastråling)
K. 6.3.
Knogle (sarkom)
Radium-226 og Radium-228
K. 6.4.
Kræft uden specifikation (alle kræftformer, som ikke er medtaget under andre punkter)
2,3,7,8-Tetraklorodibenzo-para-dioxin (dioxin)
K. 6.5.
Skjoldbruskkirtel
Ioniserende stråling (for eksempel røntgen- og gammastråling)
 
Gruppe L: Fosterskader
 
Fostersygdom/-skade
Dokumenteret infektion/påvirkning hos moderen under graviditeten
 
Følger efter infektioner:
 
L. 1.1.
Kongenit cytomegalovirusinfektion
Cytomegalovirus
L. 1.2.
Neonatal hepatitis B-virusinfektion medførende kronisk bærertilstand
Hepatitis B-virus
L. 1.3.
Neonatal herpes
Herpes simplex-virus
L. 1.4.
Kongenit eller neonatal HIV-infektion
Human immundefektvirus (HIV)
L. 1.5.
Hjernebetændelse
Listeria
L. 1.6.
Kongenit infektion
Parvovirus B-19
L. 1.7.
Kongenit rubellasyndrom
Kongenit rubellasyndrom (røde hunde-virus)
L. 1.8.
Microcephali, hydrocephalus, nethindebetændelse, leverbetændelse
Toxoplasmose (haresyge)
L. 1.9.
Kongenit varicellasyndrom eller neonatal varicella
Varicella zoster-virus (skoldkoppevirus)
 
Følger efter kemiske stoffer:
 
L. 2.1.
Microcephali, mental retardering
Methylkviksølv
L. 2.2.
Hjernebetændelse, retarderet udvikling
Bly
L. 2.3.
Lav fødselsvægt, hudforandringer
PCB (polyklorerede bifenyler)
 
Følger efter andre skadelige påvirkninger:
 
L. 3.1.
Microcephali, maligne sygdomme
Stråling (radioaktivitet)
L. 3.2.
For tidlig fødsel og komplikationer hertil
Ekstrem fysisk arbejdsbelastning
 
Følger efter fysiske traumer:
 
L. 4.
For tidlig fødsel og komplikationer hertil
Ulykker og vold
   
1)
Indholdet i gruppe K bygger på IARC´s monografiserie (IARC Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans), bind 1-88. WHO International Agency for Research on Cancer, Lyon 2004/2005.


Bilag 2

Stikordsregister

Stikordsregistret indeholder sygdomme, påvirkninger og begreber, der er nævnt i bilag 1, jf. bekendtgørelsens § 1.

Selvom sygdommen og/eller påvirkningen er nævnt i fortegnelsen, indebærer det ikke nødvendigvis, at sygdommen og/eller påvirkningen er omfattet af samme fortegnelse. Der skal gøres opmærksom på, at både de generelle betingelser, som de fremgår af § 1 i fortegnelsen, og de særlige betingelser nævnt i de enkelte punkter skal være opfyldt, jf. § 1, stk. 2.

   
   
Sygdom/påvirkning/begreb:
Gruppe/punkt:
1,3-Butadien
K. 1.1.c, K. 1.3
2-Naphtylamin
K. 5.2.a
2,3,7,8-Tetrachlorodibenzo-para-dioxin (dioxin)
K. 1.4.a, K. 4.1.a, K. 6.1, K. 6.4
4-Aminobifenyl
K. 5.2.b
4-Klor-ortho-toluidin og dets stærke (hydroklorid) salte
K. 5.2.c
4,4'-Methylbiskloranilin (MOCA)
K. 5.2.d
   
A:
 
Abrasion (tandslid)
A. 3.2
Acceleration/deceleration (igangsætninger/opbremsninger)
D. 4
Acrylonitril
I. 3.2.
Aflatoksiner
K. 2.2.a
AIDS/HIV
H. 2, L. 1.4
Akkumulator-industri
I. 12, I. 13
Albue (tennisalbue og golfalbue)
C. 4.1, C. 4.2
Alfa-klorerede toluener og benzoylklorid (kombineret)
K. 4.1.b
Allergisk betændelse af næseslimhinder (rhinitis allergica)
E. 5.1
Allergiske betændelseslignende forandringer i øjets slimhinder (conjunktivitis allergica)
E. 5.2
Allergisk eksem
G. 1, I. 5.1, I. 9.
Allergisk alveolitis
E. 6
Allergisk astma
E. 8
Aluminium
E. 4, E. 8, K. 4.1.u, K. 5.2.j
Aluminiumsfremstilling
E. 4, E. 8, K. 4.1.u, K. 5.2.j
Aminobifenyl
K. 5.2.b
Aminer, nitroaminer
I. 17
Ammoniak
I. 8. A
Amøbiasis
H. 3
Angiosarkom (primær leverkræft)
K. 2.4
Anhydrider
E. 5, E. 8
Antracen
K. 3.b
Aplastisk anæmi
I. 16.4
Arsen
I. 1.1, I. 1.2, K. 3.1.a, K. 4.1.c, K. 5.2.e
Arthrosis coxae primaria bilateralis (slidgigt i begge hofteled)
B. 3
Arthrosis, genus (slidgigt i knæ)
D. 1
Asbest, asbestsygdomme
E. 3.1. , E. 3.2, E. 3.3, K. 2.1.a, K. 4.1.d, K. 4.2.a, K. 4.5.a
Asbestlignende fibre, talkum med
K. 2.1.c, K. 4.2.c
Asbestose
E. 3.1
Astma, astma bronchiale
E. 8
Atom (nuclear) industri
I. 2
Auraminfremstilling
K. 5.2.k
   
B:
 
Beg (stenkulstjærebeg)
K. 3.1.i, K. 4.1.q, K. 5.2.h
Benzen
I. 16.4, K. 1.1.a
Benzidin og benzidinbaserede farvestoffer
K. 5.2.f
Benzoylklorid
K. 4.1.b
Beryllium, berylliumlunge
I. 2, K. 4.1.e
Betændelse i slimhinder i øjne og øvre luftveje
I. 5.3
Betændelseslignende forandringer i en slimsæk (bursitis)
D. 2, J. 1
Bicepssenen, forandringer i (bicepstendinit)
C. 5.2
Bifenyler, polyklorerede (PCB)
K. 2.2.b, L. 2.3
Bihulekræft
K. 4.3, K. 4.4
Bindevævskræft
K. 6.1
»Bird breeder's lung«
E. 6
Bis(cloromethyl)ether, cloromethyl methyl ether
K. 4.1.f
Blod, væv, vævsvæsker og andet biologisk materiale fra mennesker
H. 2
Blod- og lymfekræft, blod- og lymfedannende organer
K. 1.1, K. 1.2, K. 1.3
Blodmangel
I. 16.4
Bly
I. 12, L. 2.2
Blyforbindelser, uorganiske
K. 2.5
Blærekræft
K. 5.2
Blåsyre
I. 3
Brom
I. 8. C.
Bronkitis, kronisk
E. 7
Bronchogent karcinom (lungekræft)
K. 4.1
Brystkræft
K. 6.2
Bughindekræft (mesotheliom)
K. 2.1
Bursitis (knæ, andre steder end knæ)
D. 2, J. 1
Butadien
K. 1.1.c, K. 1.3
Byssinosis
E. 6
Bøjning/strækning (knæ)
D. 4
   
C:
 
Cadmium (kadmium)
I. 4, K. 4.1.g
Cementindustri, støbning
I. 5
Cervikobrakialt syndrom (kroniske nakke-skuldersmerter)
B. 2
Chloromethyl ether
K. 4.1.f
Conjunktivitis allergica
E. 5.2
Coxae (hofter)
B. 3
Creosot (kreosot)
K. 3.1.c
Cyanater, cyansalte, cyanforbindelser
I. 3
Cytomegalovirus (infektion)
L. 1.1
   
D:
 
Dampe
E. 4, E. 5, E. 8
Demens (toksisk/organisk hjerneskade, encephalopati)
I. 3.1, I. 6.1, I. 12.1, I. 13, I. 16.1
Denguefeber
H. 3
Dieselmotorer
K. 4.1.t, K. 5.2.i
Dimetylformamid
I. 17
Dioxin
K. 1.4.a, K. 4.1.a, K. 6.1, K. 6.4
DLA professionalis (støjbetinget hørenedsættelse)
A. 1
Dyr, dyrisk materiale
H. 1
Dyr, dyriske produkter
E. 5, E. 8, H. 1
Dyrisk protein
E. 6
Døvhed, tunghørhed (støjbetinget hørenedsættelse)
A. 1
   
E:
 
Eksem, toksisk
G. 2
Eksem, allergisk
G. 1, I. 5.1, I. 9
Ekstrem fysisk arbejdsbelastning (fosterskade)
L. 3.2
Elektrokemisk og elektromekanisk industri
I. 6
Encephalopati (toksisk/organisk hjerneskade)
I. 3.1, I. 6.1, I. 12.1, I. 13, I. 16.1
Enzymer
E. 5, E. 8
Epicondylitis lateralis (tennisalbue)
C. 4.1
Epicondylitis medialis (golfalbue)
C. 4.2
Epiteliale tumorer
K. 4.4
Epoxyresiner
E. 5
Erionit
K. 2.1.b, K. 4.2.b
Etylenoxid
K. 1.1.b
   
F:
 
»Farmer's lung«
E. 6
Farveindustri, farver og lakker
I. 4, I. 5, I. 7, I. 8. A, I. 12, I. 16, I. 17
Farvestoffer
E. 5, E. 8, I. 17
Farvestoffer, benzidinbaserede
K. 5.2.f
Fiksering af nakke (kroniske nakke-skuldersmerter)
B. 2
Flammehøvling, røg fra
E. 7
Fluor
I. 15, I. 8. C
Fluorose (knoglesygdom)
I. 15
Forandringer i sene eller senevæv
C. 1
Forandringer i skulderleddets rotatorsener eller biceps-senen
C. 5.1
Formaldehyd
K. 2.6, K. 4.3.a
Fosfor
I. 11
Fosgen
I. 3
Fosterskader
Gruppe L
Framboesi
H. 3
Frisørarbejde
K. 5.2.l
Fuchsin (magentafremstilling)
K. 5.2.p
Fyrværkeri
I. 14
Fysiske traumer
L. 4
Fødsel, for tidlig
L. 3.2, L. 4
Fødselsvægt, lav
L. 2.3
   
G:
 
Galdevejskræft
K. 2.2
Galvanisering
I. 3, I. 4
Gammastråling (ioniserende stråling)
K. 1.2, K. 6.2, K. 6.5
Glasproduktion (kunstglas, glasbeholdere og lertøj)
K. 4.1.æ
Glomerulonephritis (nyreskade)
I. 16.2
Golfalbue
C. 4.2
Grå stær
A. 2
Gul feber
H. 3
Guld- og sølvarbejde
I. 3
Gummiindustri
K. 1.1.d, K. 5.2.n
   
H:
 
Haresyge
L. 1.8
Helkropsvibrationer (lænderyg)
B. 1
Hepatitis
H. 2, L. 1.2
Hepatitis B-virus
H. 2, L. 1.2, K. 2.3.a
Hepatitis C-virus
K. 2.3.b
Hepatitis toxica (leverbetændelse)
I. 3.2, I. 16.3, I. 17
Herpes simplex-virus (neonatal herpes)
L. 1.3
Hexan
I. 16.5
HIV-infektion
L. 1.4 – se også AIDS H. 2
Hjernebetændelse
L. 1.5, L. 2.2
Hjerneskade, toksisk (demens, encephalopati)
I. 3.1, I. 6.1, I. 12.1, I. 13, I. 16.1
Hofteled, slidgigt i begge
B. 3
Hudforandringer
L. 2.3
Hudkræft
K. 3
Hudsygdomme, allergiske
G. 1, I. 5.1, I. 9
Hudsygdomme, andre irritative
G. 2
Hugsiddende arbejde/stilling
D. 1, D. 3
Human immundefekt virus (HIV)
L. 1.4 – se også AIDS H. 2
Hvide fingre (morbus Raynaud)
C. 3
Hydrocephalus
L. 1.8
Hydrokloridsalte
K. 5.2.c
Hørenedsættelse (støjbetinget)
A. 1
Hæmatit-minedrift (minebrydning af jernmalm)
K. 4.1.z
Hånd-armvibrationer (vibrationssygdomme)
C. 2, C. 3
Håndværktøj (vibrerende)
C. 2.a, C. 3
Hårdmetal/hårde metaller
E. 4, E. 8
Hårtab
I. 14
   
I:
 
IARC
Gruppe K (se note)
Impingementsyndrom
C. 5.1
Infektion
Gruppe H, Gruppe L. 1
Infektioner, infektiøse sygdomme
Gruppe H, Gruppe L. 1 (se også gruppe K)
Insektbekæmpelsesmidler (ikke-arsenholdige)
I. 11, K. 4.1.h
Ioniserende stråling (for eksempel røntgen- og gammastråling)
K. 1.2, K. 6.2, K. 6.5
Isocyanater
E. 5, E. 8, E. 9
Isoleringsstøv
E. 7
Isopropylalkohol (fremstilling ved stærk sur proces)
K. 4.3.e
   
J:
 
Jernmalm (jernglans)
K. 4.1.z
Jern- og metalprocesser (fremstilling, hærdning, støbning)
I. 3.3, I. 10, K. 4.1.v
Jod
I. 8. C
Jumpers knee (springerknæ)
D. 4
   
K:
 
Kadmium (cadmium)
I. 4, K. 4.1.g
Kalvekastningsfeber
H. 1
Karies, sukker- og mel-
A. 3.1
Karpaltunnelsyndrom
C. 2
Kemisk industri, kemiske produkter
I. 1, I. 16, I. 17
Kemiske stoffer
Gruppe E, I, K og L. 2
Klor
I. 8. C
Klorede opløsningsmidler
I. 16.3
Klorholdige affedtningsmidler, iltning af
I. 3.3
Klorid (vinyl)
K. 2.3.c, K. 2.4
Klor-ortho-toluidin og dets stærke (hydroklorid) salte
K. 5.2.c
Knogle- og ledsygdomme
C. 3, I. 15
Knoglekræft (sarkom)
K. 6.3
Knæ (slidgigt, menisksygdom, bursit, springerknæ)
Gruppe D
Knæliggende arbejde
D. 1
Kobolt
E. 8, I. 10
Kobolt (metallisk med wolframkarbid)
E. 8, K. 4.1.l
Koksfremstilling
K. 3.1.k, K. 4.1.w
KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom/ kronisk bronkitis)
E. 7
Komprimeret luft
J. 3
Korn- og foderstoffer
E. 7
Kraft, kraftfulde, kraftudfoldelse
Gruppe C
Kreosotforbindelser
K. 3.1.c
Krom
E. 8, I. 5, I. 5.1
Kromforbindelser
K. 4.1.i, K. 4.3.b
Kronisk bronkitis/KOL
E. 7
Kroniske nakke-skuldersmerter
B. 2
Krystallinsk kvarts (silika)
K. 4.1.j
Kræft uden specifikation
K. 6.4
Kræftsygdomme
Gruppe K
Kulbrinter og afledningsprodukter
I. 16
Kulforgasning
K. 3.1.l, K. 4.1.x, K. 5.2.m
Kulilte
I. 3.1
Kunstglas, glasbeholdere og lertøj, produktion af
K. 4.1.æ
Kunstgødning, fremstilling af
I. 8. A
Kunstharpiks
E. 5, E. 8
Kunstsilkeindustri
I. 13
Kvarts, krystallinsk (silika)
K. 4.1.j
Kviksølv
I. 6, L. 2.1
Kviksølvforgiftning
I. 6
Kvælstof, kvælstofforbindelser, kvælstofilter
I. 8. A, I. 17
Køleanlæg
I. 8. A
   
L:
 
Laboratoriearbejde
I. 6
Lakker og farver
I. 4, I. 5, I. 7, I. 8. A, I. 12, I. 16, I. 17
Larynx-cancer (strubekræft)
K. 4.5
Led
C. 3
Leishmaniose
H. 3
Lepra
H. 3
Lertøj, produktion af kunstglas, glasbeholdere og
K. 4.1.æ
Leukæmi
K. 1.1
Leverbetændelse
Se hepatitis
Leverkræft
K. 2.2, K. 2.3, K. 2.4
Leverskade/-sygdom
I. 1. , I. 3.2, I. 16.3, I. 17, L. 1.8, K. 2.2, K. 2.3 og K. 2.4
Levnedsmiddelindustri
I. 17
Listeria
L. 1.5
Luft, komprimeret
J. 3
Luftfugtersyge
E. 6
Luftveje, kræft i
Gruppe K. 4
Lumbago
B. 1
Lumbal diskusprolaps
B. 1
Lungeasbestose
E. 3.1
Lungebetændelse
E. 10
Lungefibrose
E. 2
Lungehinde, udbredt bindevævsdannelse
E. 3.2
Lungehindekræft (mesotheliom)
K. 4.2
Lungekræft
K. 4.1
Lungesygdom, efter aluminium eller hårde metaller
E. 4, E. 8
Lungesygdom, efter organisk materiale
E. 6
Lungesygdom med nedsat lungefunktion af obstruktiv type
E. 9
Lungesygdom, obstruktiv
E. 4, E. 7, E. 8
Lungeskade/-sygdom
Gruppe E, E. 7, E. 8, I. 2, I. 8. A, I. 8. B, I. 8. C, I. 10, I. 11.2, K. 4.1, K. 4.2
Lungeødem
I. 11.2
Lymfe- og bloddannende organer
K. 1.3
Lymfom, Non-Hodgkin
K. 1.4
Løb/spring
D. 4
Løft
B. 1, B. 3
Løft af overarmen, statisk
C. 5
Lænderygsygdom
B. 1
   
M:
 
Magentafremstilling (fuchsin)
K. 5.2.p
Malaria
H. 3
Maler, erhvervsmæssig udsættelse
K. 4.1.y, K. 5.2.o
Maligne sygdomme
Gruppe K, L. 3.1
Maltafeber
H. 3
Mangan (manganisme, manganinduceret parkinsonisme)
I. 7
Masteoideus, processus (epitelial tumor)
K. 4.4
Mavesæk, kræft i
K. 2.5
Melkaries
A. 3.1
Medicinalindustri
I. 1
Menisksygdom
D. 3
Mental retardering
L. 2.1
Mesotheliom
K. 2.1, K. 4.2
Metalindustri
I. 1, I. 3, I. 5
Metallisk kobolt, partikler med indhold af wolframkarbid
K. 4.1.l
Metallunge, hård
I. 10
Metalstøbning
K. 4.1.v
Methylbiskloranilin (MOCA)
K. 5.2.d
Metylbutylketon
I. 16.5
Microcephali
L. 1.8, L. 2.1, L. 3.1
Minebrydning af jernmalm med radonudsættelse
K. 4.1.z
Mineralsk olie
K. 3.1.d
MOCA (4-4´-metylbiskloranilin)
K. 5.2.d
”Mushroom worker's lung”
E. 6
Myeloid leukæmi
Se leukæmi
Møbel- og skabsproduktion
K. 4.3.f
Mønter, fremstilling af
I. 10
   
N:
 
Nakkebøjning
B. 2
Nakke-skuldersmerter, kroniske
B. 2
Nakke-skulderåget, statisk belastning af
B. 2
Naphtylamin
K. 5.2.a
Nefrotisk syndrom (nyreskade)
I. 6.2
Neonatale skader/sygdomme
Gruppe L
Neonatal varicella
L. 1.9
Nephritis (nyreskade)
I. 6.2, I. 12.3, I. 16.2
Nervebetændelse
I. 1.1, I. 12.2, I. 14, I. 16.5
Nervelammelser
J. 2
Nethindebetændelse
L. 1.8
Neuropati, polyneuropati
C. 3, I. 11.1, I. 12.2, I. 14, I. 16.5
Nikkel
I. 9
Nikkelforbindelser, herunder nikkeloxider og sulfider og nikkelraffineringsindustri
K. 4.1.k, K. 4.3.c
Nitroaminer
I. 17
Non-Hodgkin lymfom
K. 1.4
Nyrekræft
K. 5.1
Nyreskade
I. 4, I. 6.2, I. 12.3, I. 16.2
Næsehulekræft
K. 4.3
Næseskillevæg, perforation
I. 5.4
Næsesvælgkræft
K. 2.6
   
O:
 
Oat cell
K. 4.1.f
Olie, mineralsk
K. 3.1.d
Olie, skifer
K. 3.1.f
Olieraffinering
K. 1.1.f, K. 3.1.m
Organisk/toksisk hjerneskade
Se hjerneskade (encephalopati)
Organiske kvælstof-forbindelser (nitrogen)
I. 17
Organiske materialer
E. 6
Organiske opløsningsmidler
I. 16
Ornitose
H. 1
Ortho-toluidin, 4-klor-ortho-toluidin
K. 5.2.c, K. 5.2.g
   
P:
 
Pappatacifeber
H. 3
Paralysis agitans (manganinduceret parkinsonisme, manganisme)
I. 7
Parasitsygdomme
H. 1
Parkinsonisme, manganinduceret
I. 7
Parvovirus B-19
L. 1.6
Passiv rygning
K. 4.1.m
PCB (polyklorerede bifenyler)
K. 2.2.b, L. 2.3
Perforation af næseskillevægge
I. 5.4
Perifer neuropati
C. 3, I. 11.1, I. 12.2, I. 14, I. 16.5
Peritendinitis
C. 1
Persulfatsalte
E. 5, E. 8
Pest
H. 3
Planter, planteprodukter
E. 5, E. 8
Plastindustri
I. 12, I. 16
Plejearbejde
B. 1
Plettyfus
H. 3
Pleurale plaques (lungehindepletter)
E. 3.3
Pneumokoniose (støvlunger)
E. 4
Poliomyelitis
L. 1.6
Polyklorerede bifenyler (PCB)
K. 2.2.b, L. 2.3
Polyneuropati
C. 3, I. 11.1, I. 12.2, I. 14, I. 16.5
Porcelæns- og keramikindustri
I. 2
Primær leverkræft (angiosarkom)
K. 2.4
Psykisk sygdom
Gruppe F
Posttraumatisk belastningsreaktion
F. 1
   
Q:
 
Q-feber
H. 1
   
R:
 
Radioaktivitet
L. 3.1
Radium-226
K. 4.4, K. 6.3
Radium-228
J. 6.3
Radon og ”radondøtre”
K. 4.1.n
Radonudsættelse, minebrydning af jernmalm med
K. 4.1.z
Rensemidler
I. 16
Renovationsanlæg og ledningsnet
H. 1
Retardering, mental
L. 2.1, L. 2.2
Rhinitis allergica
E. 5.1
Richettsia
H. 3
Rotator cuff-syndrom
C. 5.1
Rotatorsener
C. 5.1
Rottegift, fremstilling af
I. 14
Rubellasyndrom
L. 1.7
Rygning, passiv
K. 4.1.m
Rygsygdomme, kroniske
B. 1
Rystelammelse
Se manganisme
Røde hunde
L. 1.7
Røg
E. 7
Røntgenstråling (ioniserende stråling)
K. 1.2, K. 6.2, K. 6.5
Råparaffin
K. 3.1.e
   
S:
 
Salpetersyre
I. 8. A
Sarkom (knoglekræft)
K. 6.3
Seneskedehindebetændelse
C. 1
Sennepsgas (svovlsennep)
K. 4.1.o, K. 4.5.b
Silika (krystallinsk kvarts)
K. 4.1.j
Siliciumforbindelser
E. 2
Silicose
E. 1
Skiferolie og smøremidler udvundet af skifer
K. 3.1.f
Skjoldbruskkirtelkræft
K. 6.5
Skofremstilling og – reparation
K. 1.1.f, K. 4.3.g, K. 5.2.q
Skoldkoppevirus
L. 1.9
Skrumpelever
I. 1.2
Skulderled
C. 5
Skuldertendinit
C. 5.1
Slidgigt i albue (hånd-arm vibrationer)
C. 3
Slidgigt i håndled (hånd-arm vibrationer)
C. 3
Slidgigt i begge hofteled
B. 3
Slidgigt i knæled
D. 1
Slidgigt i lænderyg
B. 1
Slibemiddel
A. 3.2
Slimhindebetændelse, øvre luftveje, øjne
E. 5.1, E. 5.2, I. 5.3
Slimhinder i bihuler og processus masteoideus, kræft i
K. 4.4
Slimsæk
D. 2, J. 1
Smitte, sygdomme
Gruppe H (se også gruppe K og L)
Smykker, fremstilling af
I. 10
Sod
K. 3.1.h, K. 4.1.p
Solstråling
K. 3.1.g
Specialstål, fremstilling af
I. 10
Spring/løb
D. 4
Springerknæ (jumpers knee, tendinitis/tendinosis patellaris)
D. 4.
Sprængstofindustri
I. 8. A, I. 17
Stafylokokker
H. 2
Statisk belastning af nakke-skulderåget
B. 2
Stenkulstjære, stenkulstjærebeg
K. 3.1.i, K. 4.1.q, K. 5.2.h
Stivkrampe
H. 1
Strubekræft (larynx cancer)
K. 4.5
Stråleenergi
A. 2
Stråling
A. 2, K. 1.2, K. 3.1.g, K. 6.2, K. 6.5, L. 3.1
Stær, grå
A. 2
Støj, støjbetinget hørenedsættelse
A. 1
Støv
E. 4, E. 5, E. 7, E. 8
Støvle- og skofremstilling og -reparation
K. 1.1.f, K. 4.3.g, K. 5.2.q
Støvlunger (pneumokoniose), efter støv eller dampe fra aluminium eller dets forbindelser eller støv fra hårde metaller
E. 4
Stål
I. 3, I. 10
Sukker- og melkaries
A. 3.1
Svampesporer
E. 6
Svejsning
E. 7
Svovlbrinte
I. 13
Svovldioxid
I. 8. B
Svovlsennep (sennepsgas)
K. 4.1.o, K. 4.5.b
Svovlsyre
I. 8. B
Svovlsyre, stærke uorganiske syretåger med
K. 4.1.r, K. 4.5.c
Synsforstyrrelser
I. 14
Syretåger, stærke uorganiske med svovlsyre
K. 4.1.r, K. 4.5.c
Sæbeindustri
I. 13
   
T:
 
Talkum med indhold af asbestlignende fibre
K. 2.1.c, K. 4.1.s, K. 4.2.c
Tallium
I. 14
Tandslid (abrasion)
A. 3.2
Tendinit, skulder
C. 5.2
Tendinitis
C. 1, C. 5, D. 4
Tendinitis patellaris (springerknæ, jumpers knee)
D. 4
Tendinosis patellaris (springerknæ, jumpers knee)
D. 4
Tendovaginitis
C. 1
Tennisalbue
C. 4.1
Tetrakloretylen
K. 1.4.b
Tetraklorodibenzo-para-dioxin (dioxin)
K. 1.4.a, K. 4.1.a, K. 6.1, K. 6.4
Tilbagefaldsfeber
H. 3
Tjære (stenkul)
K. 3.i, K. 4.1.q
Toksisk (irritativ) eksem
G. 2
Toksisk hjerneskade (encephalopati)
I. 3.1, I. 6.1, I. 12.1, I. 13, I. 16.1
Toluener (alfa-klorerede)
K. 4.1.b
Toluidin
K. 5.2.c, K. 5.2.g
Toxoplasmose
L. 1.8
Traumatiske begivenheder
F. 1
Traumer, fysiske
L. 4
Trikloretylen
K. 1.4.c, K. 2.2.c
Tropesygdomme
H. 3
Tryk (komprimeret luft)
J. 3
Tryk, udefra kommende
J. 1, J. 2
Trypanosomiasis
H. 3
Træforarbejdning
E. 7
Træimprægneringsmidler
I. 1
Træstøv
E. 7, K. 4.3.d
Tuberkulose
H. 2
Tuberkuløs smitte (dyr)
H. 1
Tumorer, epiteliale
K. 4.4
Tungsten (wolframkarbid), metallisk kobolt med
K. 4.1.l
Tungt løftearbejde, tunge enkeltløft
B. 1, B. 3
Tænder og tandkød
A. 3
   
U:
 
Udstødningsgasser fra dieselmotorer
K. 4.1.t, K. 5.2.i
Underarme
C. 1, C. 2, C. 3
Urinblærekræft
K. 5.2
Urinveje
Gruppe K. 5
Uspecifikt støv
E. 7
   
V:
 
Vanadium
E. 10
Varicella zoster-virus (skoldkoppevirus)
L. 1.9
Vibrationer
B. 1, C. 2, C. 3
Vibrationssygdomme, hånd-armvibrationer (hvide fingre, perifer neuropati, slidgigt i håndled og albue)
C. 3
Vibrationssygdomme, hånd-armvibrationer (karpaltunnelsyndrom)
C. 2
Vinylklorid
K. 2.3.c, K. 2.4
Væv, vævsvæsker (infektionssygdomme fra mennesker)
H. 2
   
W:
 
Weils syge
H. 1
Wolframkarbid, metallisk kobolt med
K. 4.1.l
   
Ø:
 
Øjenslimhindebetændelse
E. 5.2, I. 5.3
Øvre luftvejsslimhindebetændelse
I. 5.3
Øvrige organer, kræftformer
Gruppe K. 6
   
Å:
 
Åndssvækkelse, tidlig (demens)
Se toksisk hjerneskade (encephalopati)