Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Folkebibliotekernes formål og virksomhed
Kapitel 2 Statslige opgaver på biblioteksområdet
Kapitel 3 Særlige bestemmelser
Kapitel 4 Afsluttende bestemmelser
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om biblioteksvirksomhed

Herved bekendtgøres lov om biblioteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 914 af 20. august 2008, med de ændringer, der følger af § 19 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og § 17 i lov nr. 1531 af 21. december 2010.

Kapitel 1

Folkebibliotekernes formål og virksomhed

§ 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier.

Stk. 2. Folkebibliotekerne skal bestræbe sig på at stille videogrammer til rådighed.

Stk. 3. Folkebibliotekerne formidler kommunal og statslig information og information om samfundsforhold i øvrigt.

§ 2. Folkebibliotekernes formål opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet ved udvælgelse af det materiale, der stilles til rådighed. Ved udvælgelsen må alene disse kriterier, ikke de i materialet indeholdte religiøse, moralske eller politiske synspunkter, være afgørende.

§ 3. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til, eventuelt i samarbejde med andre kommunalbestyrelser, at drive et folkebibliotek med afdelinger for børn og voksne. Kommunalbestyrelsen kan indgå overenskomst med en anden kommunalbestyrelse om hel eller delvis biblioteksbetjening.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt

1) etablere biblioteksbetjening af de børn og voksne, der er afskåret fra selv at komme på biblioteket,

2) tilpasse bibliotekernes åbningstider til brugernes behov og

3) oprette filialer eller iværksætte andre betjeningstilbud, hvor kommunens størrelse og karakter gør det hensigtsmæssigt.

Stk. 3. Lederen af et folkebibliotek skal have en relevant faglig baggrund.

Stk. 4. Kommunalbestyrelser kan nedsætte et biblioteksråd med henblik på samordning af biblioteksvirksomheden mellem flere kommuner.

§ 4. Kulturministeren kan efter forhandling med de kommunale parter fastsætte nærmere regler om folkebibliotekernes materialer og benyttelsen af disse. Reglerne kan blandt andet vedrøre indholdet af bibliotekernes materialesamlinger, bibliotekernes mulighed for i særlige tilfælde at opkræve depositum for udlån samt deres mulighed for at begrænse udlån af materiale.

§ 5. Folkebibliotekerne står til rådighed for enhver for benyttelse på stedet og for udlån af materialer. Forpligtelsen til udlån vedrører de materialer, der er nævnt i § 1, stk. 1.

Stk. 2. Folkebibliotekerne skal gennem deltagelse i det almindelige lånesamarbejde søge at skaffe brugerne det materiale, som biblioteket ikke selv råder over.

§ 6. Folkebibliotekerne kan oprette og drive afdelinger i virksomheder og institutioner eller træffe aftale om biblioteksbetjening af sådanne.

Stk. 2. Udgifter til biblioteksbetjening af statslige, regionale og andre institutioner, der ikke henhører under kommunerne, afholdes af institutionerne.

§ 7. Kommunens folkebiblioteker samarbejder med kommunens skolebiblioteker. Der benyttes de samme katalogiseringssystemer m.v. inden for folke- og skolebiblioteksområdet.

Kapitel 2

Statslige opgaver på biblioteksområdet

Statens opgaver

§ 8. Staten fremmer samarbejdet i biblioteksvæsenet og virker for, at brugerne gennem folkebiblioteket har adgang til de statslige og statsstøttede bibliotekers materialer, jf. §§ 9-18.

Centralbibliotekerne

§ 9. Centralbibliotekerne virker som overcentral for folkebibliotekerne ved at søge at fremskaffe materiale, i det omfang folkebibliotekerne ikke selv råder over materialet, jf. § 11.

§ 10. Kulturministeren afgør efter forhandling med de kommunale parter, hvilke folkebiblioteker der tillige skal virke som centralbiblioteker.

Stk. 2. Ved afgørelsen skal der tages hensyn til, at bibliotekets materialer, personale og lokaler er af en sådan standard, at den særlige centralbiblioteksopgave kan løses på en forsvarlig måde.

§ 11. Kulturministeren indgår aftale om centralbiblioteksvirksomheden med den kommune, hvis folkebibliotek skal varetage denne funktion.

Stk. 2. Aftalen skal omfatte en beskrivelse af de opgaver, som centralbiblioteket varetager for den kreds af folkebiblioteker, som betjenes. Aftalen skal indeholde en beskrivelse af de ydelser, som centralbiblioteket stiller vederlagsfrit til rådighed. Aftalen kan blandt andet vedrøre opgaver, der tager sigte på regional samordning inden for et afgrænset geografisk område og på at styrke den faglige kompetence i bibliotekerne.

§ 12. Staten afholder udgiften til centralbiblioteksvirksomheden.

Stk. 2. Statens bevilling til centralbibliotekerne fastsættes på de årlige finanslove.

De statslige biblioteker

§ 13. Staten driver en række biblioteker med henblik på betjening af læreanstalter, institutioner og forskningen.

Stk. 2. Et statsligt bibliotek står til rådighed for enhver for benyttelse på stedet samt udlån af materialer og deltager i bibliotekernes almindelige lånesamarbejde, såfremt opgaven indgår i forudsætningen for bevillingen til biblioteket.

Stk. 3. Et bibliotek, der modtager tilskud fra staten, står til rådighed for enhver for benyttelse på stedet samt udlån af materialer og deltager i bibliotekernes almindelige lånesamarbejde, såfremt opgaven indgår i forudsætningen for tilskuddet til biblioteket.

Stk. 4. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med vedkommende ministre nærmere regler om de statslige og statsstøttede bibliotekers forpligtelser, der er nævnt i stk. 2 og 3. Reglerne kan blandt andet vedrøre bibliotekernes mulighed for i særlige tilfælde at opkræve depositum for udlån samt deres mulighed for at begrænse udlån af materiale. Ved regelfastsættelsen vil der kunne tages hensyn til særlige forhold ved de enkelte biblioteker.

§ 14. Statsbiblioteket virker som overcentral for folkebibliotekerne ved

1) at stille bøger, tidsskrifter og andre egnede materialer til rådighed for folkebibliotekerne,

2) at formidle lån fra ind- og udland,

3) at fremskaffe materiale med særligt henblik på flygtninges og indvandreres behov til folkebibliotekerne og andre relevante institutioner samt

4) at varetage en central depotbiblioteksfunktion for folkebibliotekerne.

§ 15. Danmarks Blindebibliotek virker som overcentral for folkebibliotekerne ved at fremskaffe materiale til bibliotekerne med særligt henblik på informationsformidling til blinde, svagtseende, ordblinde og andre, der på grund af handicap er ude af stand til eller har vanskeligt ved at læse trykt tekst. Danmarks Blindebibliotek formidler lån fra ind- og udland i tilknytning til folkebibliotekernes betjening af den omtalte gruppe af brugere.

Stk. 2. Danmarks Blindebibliotek kan rådgive biblioteksvæsenet om forhold af betydning for betjeningen af gruppen af brugere, der er nævnt i stk. 1.

Øvrige statslige opgaver

§ 16. Staten afholder udgiften til udarbejdelse af nationalbibliografien, der indgår i den nationale fælles bibliotekskatalog.

Stk. 2. Staten bidrager til, at den nationale fælles bibliotekskatalog i videst muligt omfang stilles til rådighed for enhver ved adgang via internet.

§ 17. Staten yder tilskud til det tyske mindretals biblioteker i Sønderjylland.

Stk. 2. Staten kan yde tilskud til biblioteksbetjening af andre særlige grupper.

§ 18. Staten yder tilskud til udvikling inden for folke- og skolebiblioteksområdet.

Kapitel 3

Særlige bestemmelser

Folkebibliotekerne

§ 19. Lån af materialer fra folkebiblioteket og betjening på biblioteket er vederlagsfrit for brugeren, jf. dog §§ 20 og 29.

§ 20. Kommunen kan opkræve vederlag af brugerne for særlige serviceydelser, der er knyttet til folkebibliotekernes betjening, men som har en mere vidtrækkende karakter end benyttelse på stedet, udlån af materialer og almindelig vejledning. Kommunen kan desuden sælge viden, som er oparbejdet i folkebiblioteket i forbindelse med løsning af de almindelige biblioteksopgaver. Kommunen kan forarbejde og videreudvikle denne viden med henblik på salg. Salget skal tilrettelægges på en sådan måde, at det ikke påvirker varetagelsen af de almindelige biblioteksopgaver i et urimeligt omfang.

Stk. 2. Ydelser, der er nævnt i stk. 1, skal være udtrykkelig rekvireret af brugeren.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af og opkrævningsformen for vederlaget for de ydelser, der er nævnt i stk. 1, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Såfremt ydelserne, der er nævnt i stk. 1, udbydes i konkurrence med private, skal priserne på ydelserne fastsættes på markedsmæssige vilkår, således at de ikke medfører urimelig konkurrence.

Stk. 5. Kommunens salg af ydelser, der udbydes i konkurrence, må ikke over en treårig periode give samlet underskud.

Stk. 6. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med indenrigsministeren nærmere regler om prisfastsættelse efter stk. 4 og regnskabsaflæggelse i forbindelse med kommunernes salg af ydelser, der er nævnt i stk. 1, jf. stk. 4 og 5.

§ 21. Kommuner kan opkræve et gebyr for overskridelse af lånetiden. Gebyret kan højst udgøre 20 kr. for materialer, som en bruger har lånt samtidig, som har samme lånetid, og som afleveres samlet, dog højst 10 kr. for børn og unge under 14 år. Såfremt overskridelsen er mere end 7 dage, vil gebyret kunne forhøjes til 120 kr., dog højst 55 kr. for børn under 14 år. Såfremt overskridelsen er mere end 30 dage, vil gebyret kunne forhøjes til 230 kr., dog højst 120 kr. for børn under 14 år.

§ 22. Ved deltagelse i lånesamarbejdet kan en kommune opkræve betaling fra en anden kommune for lån, dog ikke for lån, der formidles som led i varetagelse af centralbiblioteksfunktionen. Betalingen kan ikke pålægges brugeren.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med de kommunale parter nærmere regler om den betaling, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan blandt andet vedrøre betalingens størrelse og opkrævningsformen, herunder varsel for opkrævning.

§ 23. Kommunen kan med et rimeligt varsel opkræve betaling, såfremt en bruger fra en anden kommune låner materiale fra folkebiblioteket. Betaling opkræves hos brugerens bopælskommune og kan ikke pålægges brugeren.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med de kommunale parter nærmere regler om den betaling, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan blandt andet vedrøre betalingens størrelse og opkrævningsformen, herunder varsel for opkrævning.

§ 24. Kommunen kan opkræve et gebyr af brugeren for udstedelse af erstatningslånerkort.

De statslige biblioteker

§ 25. De statslige og statsstøttede biblioteker, der har forpligtelser i henhold til § 13, stk. 2 og 3, udlåner materiale og yder betjening på biblioteket vederlagsfrit for brugeren, jf. dog stk. § 27, stk. 1 og § 29.

§ 26. De statslige og statsstøttede biblioteker, der har forpligtelser i henhold til § 13, stk. 2 og 3, formidler lån til folkebibliotekerne uden betaling.

§ 27. De statslige og statsstøttede biblioteker, der har forpligtelser i henhold til § 13, stk. 2 og 3, kan opkræve vederlag af brugerne for særlige serviceydelser, der er knyttet til biblioteksbetjeningen, men som har en mere vidtrækkende karakter end benyttelse på stedet, udlån af materialer og almindelig vejledning.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med vedkommende ministre nærmere regler om de statslige og statsstøttede bibliotekers ydelser, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan blandt andet vedrøre, hvilke ydelser der kan opkræves betaling for, herunder størrelsen af betalingen.

§ 28. Et statsligt bibliotek kan opkræve et gebyr for overskridelse af lånetiden. Gebyret kan højst udgøre 5 kr. pr. materialeenhed. Såfremt overskridelsen er mere end 7 dage, vil gebyret kunne forhøjes til højst 25 kr. Såfremt overskridelsen er mere end 30 dage, vil gebyret kunne forhøjes til højst 50 kr.

Stk. 2. Statsstøttede biblioteker kan opkræve et gebyr for overskridelse af lånetiden i medfør af stk. 1.

Fælles bestemmelser

§ 29. En aftale mellem et bibliotek og en leverandør eller rettighedshaver om levering af materiale til en afgrænset brugerkreds kan omfatte bestemmelse om, at materialelevering til brugere uden for kredsen sker mod betaling af et særligt forbrugsbestemt licensgebyr. Et bibliotek kan bestemme, at et sådant gebyr pålægges brugeren.

§ 30. Kulturministeren kan efter forhandling med de kommunale parter og vedkommende ministre bestemme, at bibliotekerne skal opkræve gebyr for bestilling af materiale via internetadgang til bibliotekernes fælles bibliotekskatalog.

Stk. 2. Opkrævningen foretages af det bibliotek, som ekspederer bestillingen til brugeren.

Stk. 3. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med de kommunale parter og vedkommende ministre nærmere regler om opkrævning af gebyret, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan blandt andet vedrøre gebyrets størrelse, opkrævningsformen samt undtagelser fra betalingsforpligtelsen.

§ 31. Et bibliotek kan udelukke en bruger fra at låne på biblioteket, såfremt vedkommende i væsentligt omfang har misligholdt sin forpligtelse til at aflevere lånte materialer i ubeskadiget stand.

Stk. 2. Udelukkelse fra at låne på biblioteket kan tillige finde sted, såfremt en bruger skylder at betale gebyr, der er fastsat efter §§ 21 og 28.

Stk. 3. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med de kommunale parter og vedkommende ministre nærmere regler om udelukkelse. Reglerne kan blandt andet vedrøre retningslinjer for udelukkelse, varsel og udelukkelsesperioden.

§ 32. (Ophævet)

§ 33. (Ophævet)

§ 33 a. (Ophævet)

§ 34. (Ophævet)

§ 35. Bibliotekerne fastsætter et reglement for brugernes benyttelse. Reglementet skal omfatte bestemmelser om låneridentifikation, lånetiden, opkrævning af depositum, misligholdelse af forpligtelsen til at aflevere lånt materiale i ubeskadiget stand, opkrævning af gebyrer og vederlag samt udpantning.

Kapitel 4

Afsluttende bestemmelser

§ 36. Loven træder i kraft den 1. juli 2000. Samtidig ophæves lov nr. 1100 af 22. december 1993 om folkebiblioteker m.v.

Stk. 2. Retten til at låne musikbærende materialer og multimedier på andre folkebiblioteker end bopælskommunens bibliotek, jf. § 5, stk. 1, har dog først virkning fra den 1. januar 2003.

Stk. 3. Folkebibliotekernes samt de statslige og statsstøttede bibliotekers opkrævning af gebyrer for overskridelse af lånetiden efter reglerne i §§ 21 og 28 har dog først virkning fra den 1. januar 2001.

§ 37. Indtil kulturministeren efter denne lov har udpeget de biblioteker, der skal virke som centralbiblioteker, opretholdes de hidtidige centralbiblioteker, jf. § 8 i lov nr. 1100 af 22. december 1993 om folkebiblioteker m.v. Endvidere opretholdes tilskudsordningen til Københavns og Frederiksberg Kommuner til den del af biblioteksvirksomheden, der svarer til centralbiblioteksvirksomheden, jf. § 11 i nævnte lov.

Stk. 2. Folkebibliotekernes adgang til at opkræve en afgift for overskridelse af lånetiden, jf. § 18 i lov nr. 1100 af 22. december 1993 om folkebiblioteker m.v., opretholdes indtil den 31. december 2000.

§ 38. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.


Lov nr. 1049 af 17. december 2002 om ændring af færdselsloven, lov om biblioteksvirksomhed og lov om retsafgifter, der ændrer § 21, stk. 1, og ophæver § 33, stk. 1, 2. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Loven træder i kraft den 1. januar 2003.


Lov nr. 430 af 6. juni 2005 om ændring af forskellige love og om ophævelse af lov om kommunalt samarbejde om opkrævning og inddrivelse, der ændrer § 33, stk. 2 og ophæver § 33, stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 70

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning fra den 1. november 2005, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Afgørelser om inddrivelse, der inden den 1. oktober 2005 er påklaget til de hidtidige administrative klageinstanser, overgår til behandling i Landsskatteretten den 1. januar 2006, hvis de hidtidige klageinstanser ikke har færdigbehandlet klagen inden denne dato.


Lov nr. 431 af 6. juni 2005 om ændring af forskellige love, der ændrer § 33, stk. 1, 1. pkt. og indfører en ny § 33 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 85

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. november 2005, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 52, nr. 8, har virkning for underretninger, som indeholdelsespligtige giver modtageren af A-indkomst den 1. september 2005 og senere.


Lov nr. 563 af 24. juni 2005 om ændring af en række love på kulturområdet, der ændrer § 6, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 10

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007. Bestemmelserne i stk. 2-6 træder dog i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2-7. (udeladt)


Lov nr. 346 af 18. april 2007 om ændring af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer og forskellige andre love, der ophæver § 33, stk. 1, 2. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 11

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dog § 12.1)


Lov nr. 1336 af 19. december 2008 om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, udpantningsloven og forskellige andre love, der ophæver §§ 32-34, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 167

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2. § 11 finder alene anvendelse på afgørelser om lønindholdelse, der træffes efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 9, § 99, nr. 3, § 103, § 109, nr. 4 og 5, § 117, nr. 4, § 118, nr. 1, § 136, nr. 1, 3 og 4, § 144, nr. 1 og 2, § 148, nr. 2, og § 149, nr. 2.


Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, der ophæver § 17, stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 14. Loven træder i kraft den 1. januar 2011.

Stk. 2. For så vidt angår de tilskudsmodtagere, der ikke ved lovens ikrafttræden opfylder bestemmelserne, finder §§ 3 og 5 anvendelse fra den 1. januar 2012.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere overgangsbestemmelser, herunder om indsendelse af budgetter, i forbindelse med lovens ikrafttræden.

Kulturministeriet, den 30. januar 2013

Marianne Jelved

/ Katrine Tarp

Officielle noter

1) § 12 indeholder ikrafttrædelsesbestemmelse for kildeskattelovens § 72, stk. 3.