Dokumentet er Historisk
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af
lov om en arbejdsmarkedsfond 1)

 

Hermed bekendtgøres lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 4. oktober 2000 med de ændringer, der følger § 6 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 5 i lov nr. 1253 af 20. december 2000, § 4 i lov nr. 1286 af 20. december 2000, § 1 i lov nr. 1299 af 20. december 2000 og § 1 i lov nr. 1301 af 20. december 2000. (Den bekendtgjorte lovtekst indeholder ikke de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 460 af 31. maj 2000 og § 4 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, da lovene endnu ikke er trådt i kraft) 2)   3) .

Fondens opbygning og indtægter

§ 1. Der oprettes en Arbejdsmarkedsfond, der af indtægterne finansierer statens udgifter:

a)   efter § 79 i lov om arbejdsløshedsforsikring,

b)   i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunder til kommunal jobtræning, jf. lovens §§ 12-15, lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg, lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., i det omfang udgifterne ikke finansieres efter lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg samt lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU),

c)   i henhold til lov om børnepasningsorlov,

d)   til dagpenge ved sygdom eller fødsel efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel,

e)   til førtidspension efter § 14, jf. § 52 i lov om social pension efter fradrag af overførsel fra den sociale pensionsfond, jf. § 1 i lov om den sociale pensionsfond,

f)   til revalidering efter §§ 52 og 62-65, jf. § 103 i lov om aktiv socialpolitik,

g)   til fleksjob og skånejob med løntilskud m.v. efter §§ 72, 74 og 76, jf. § 104 i lov om aktiv socialpolitik og

h)   til værktøj og arbejdsredskaber efter § 78, jf. § 103 i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 2. Fonden bestyres af finansministeren. De udgiftsområder, som finansieres af fonden, jf. stk. 1, henhører under de pågældende ressortministre.

§ 2. Arbejdsmarkedsfonden oppebærer indtægter fra:

a)   arbejdsmarkedsbidrag fra lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende,

b)   indbetalt medlemsbidrag fra arbejdsløshedskasser, jf. § 76 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

c)   selvstændiges og forsikrede arbejdsgiveres forsikringsbidrag efter §§ 20 og 27 i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel,

d)   overførsel fra staten af et beløb på 3.300 mio. kr., som reguleres efter stk. 2 og

e)   overførsler fra staten, herunder i tilfælde af regulering, jf. § 4.

Stk. 2. Beløbet i stk. 1, litra d, opgøres som det foregående finansårs budgetterede beløb tillagt eller fratrukket et beløb beregnet med en procent, der svarer til den procentvise ændring i det budgetterede grundlag for lønmodtagerbidraget, jf. § 8, stk. 1, fra det foregående finansår til det kommende finansår. Den i 1. pkt. nævnte procent beregnes med én decimal, og det regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1 mio. Beløbet i stk. 1, litra d, beregnes én gang om året, og beregningerne optages i anmærkningerne til paragraffen for Arbejdsmarkedsfonden i finanslovforslaget.

§ 3. Arbejdsmarkedsbidraget for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende til Arbejdsmarkedsfonden er 8,0 pct. af bidragsgrundlaget, jf. dog § 4.

§ 4. Behovet for regulering af bidragssatsen beregnes én gang om året. Beregningerne optages i anmærkningerne til paragraffen for Arbejdsmarkedsfonden i finanslovforslaget.

Stk. 2. Regulering af bidragssatsen sker første gang, når der med den i § 3 anførte bidragssats i henhold til budgettet opstår overskud i Arbejdsmarkedsfonden uden overførsler fra staten efter § 2, stk. 1, litra e.

Stk. 3. Reguleringsbehovet for Arbejdsmarkedsfonden beregnes på grundlag af forskellen mellem

a)   fondens budgetterede indtægter i det kommende finansår fra arbejdsmarkedsbidrag beregnet med finansårets bidragssats efter § 3 eller i tilfælde af regulering med det foregående finansårs bidragssats tillagt fondens andre indtægter, herunder en beregnet overførsel fra staten svarende til det foregående finansårs budgetterede overførsel til fonden efter § 2, stk. 1, litra e, opregnet med 2 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og

b)   fondens budgetterede udgifter i det kommende finansår.

Stk. 4 . Reg Reguleringsbehovet dækkes således, jf. dog stk. 2 og 5:

a)   Halvdelen gennem ændring af satsen for lønmodtagerbidraget og de selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag, således at bidragssatsen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt.

b)   Halvdelen ved ændring af statens overførsel til fonden efter § 2, stk. 1, litra e, således at overførslen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt.

Stk. 5. Hvis beregningen i henhold til stk. 4 medfører, at satsen for lønmodtagernes og de selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag skal være negativ, sættes satsen til nul for det pågældende finansår. Den del af reguleringen, som på grund heraf ikke bliver fordelt, anvendes til at nedsætte statens overførsel efter § 2, stk. 1, litra e.

Stk. 6. På grundlag af den beregnede regulering fastsættes den bidragssats for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, hvormed bidragene opkræves. Bidragssatsen fastsættes i procent med 1 decimal.

§ 5. (Ophævet).

§ 6. (Ophævet).

§ 6 A. (Ophævet).

Bidragspligt og bidragsgrundlag

§ 7. For lønmodtagerbidraget påhviler bidragspligten:

a) 4)   2)   Personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet eller fra beskæftigelse udført i udlandet, Grønland eller Færøerne, for en arbejdsgiver her i landet, og som er skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2, stk. 1, litra a, c, g, j eller k,

b)   personer, der modtager fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold, lønnet tillidshverv eller erhvervsforhold her i landet,

c)   personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 af vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde her i landet uden for tjenesteforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed,

d)   personer, omfattet af §§ 2 a og 2 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension for så vidt angår indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 8, stk. 1, litra c og f,

e)   personer omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 10, for så vidt angår udbytte i form af rådighed over bil, sommerbolig, lystbåd og helårsbolig, jf. § 8, stk. 1, litra g.

Stk. 2. For bidraget for selvstændigt erhvervsdrivende påhviler bidragspligten personer, som er hjemmehørende her i landet og driver selvstændig erhvervsvirksomhed, samt personer, der er hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne og driver selvstændig erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet.

Stk. 3. Personer, som er omfattet af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, er dog kun bidragspligtige efter stk. 1 og 2, i det omfang det følger af forordningerne, at de pågældende er undergivet dansk lovgivning.

Stk. 4. Bidragspligt efter stk. 1 og 2 bortfalder, hvor dette for en eller flere af de i § 1 nævnte ydelser følger af en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig aftale.

Stk. 5. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med socialministeren nærmere regler for bortfaldet af bidragspligt efter stk. 3 og 4.

§ 8. For personer omfattet af lønmodtagerbidraget, jf. § 7, stk. 1, udgør bidragsgrundlaget:

a)   Vederlag i penge, bortset fra vederlag som nævnt i stk. 3 og 4, samt den skattepligtige værdi af fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, der er ydet i forbindelse hermed, herunder løn, feriegodtgørelser, honorarer, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, herunder vederlag, der med hjemmel i kildeskattelovens § 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst bortset fra fri kost og logi,

b) 4) den skattepligtige værdi af privat anvendelse af bil eller telefon, der helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, den skattepligtige værdi af fri sommerbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 5, 2.-4. og 8. pkt., den skattepligtige værdi af fri lystbåd omfattet af ligningslovens § 16, stk. 6, 2.-4. og 9. pkt., den skattepligtige værdi af fri helårsbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, bortset fra de i § 16, stk. 9, sidste pkt., nævnte tilfælde, samt den skattepligtige værdi af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier omfattet af ligningslovens § 16 eller § 28, stk. 1 eller 2, jf. statsskattelovens § 4,

c)   indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager til en ordning omfattet af § 19 i pensionsbeskatningsloven, herunder indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende arbejdsgiverbetalte dagpengeydelser i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. § 11, stk. 5,

d)   fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold, lønnet tillidshverv eller erhvervsforhold her i landet,

e)   vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde her i landet uden for ansættelsesforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed,

f) 5)   indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, bortset fra indbetalinger som nævnt i stk. 5, som foretages for modtagere af dagpenge i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, modtagere af delpension eller førtidspension i henhold til lov om social pension, modtagere af kontanthjælp eller revalideringsydelse efter §§ 25 og 52 i lov om aktiv socialpolitik, modtagere af introduktionsydelse efter § 27 i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), modtagere af seniorydelse efter lov om seniorydelse, modtagere af dagpenge i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., modtagere af godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, modtagere af overgangsydelse eller efterløn i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og modtagere af uddannelsesgodtgørelse, jobrotationsydelse eller aktiveringsydelse i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 11, stk. 5,

g)   den skattepligtige værdi af udbytte i form af rådighed over bil, sommerbolig, lystbåd og helårsbolig omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 10, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i ligningslovens § 16, stk. 5, 5. pkt., og § 16, stk. 6, 5. og 8. pkt.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte vederlag m.v. indgår i bidragsgrundlaget i det år, der svarer til det indkomstår, hvori vederlaget m.v. indgår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 3. 2) Vederlag, der er omfattet af kildeskattelovens § 48 C, stk. 3, eller § 48 D, jf. kildeskattelovens § 48 C, stk. 1, eller ligningslovens § 33 C, medregnes ikke til bidragsgrundlaget.

Stk. 4. Hjælp og beskæftigelsestillæg efter § 36 i lov om aktiv socialpolitik samt introduktionsydelse og beskæftigelsestillæg efter § 29, stk. 2, i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) medregnes ikke til bidragsgrundlaget.

Stk. 5. Pensionsopsparing efter § 17 b, stk. 4, og § 17 f, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension medregnes ikke til bidragsgrundlaget.

Stk. 6. Dagpenge efter § 19 a i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel medregnes ikke til bidragsgrundlaget.

Stk. 7. Vederlag m.v., som Grønland og Færøerne i henhold til indgåede dobbeltbeskatningsaftaler med Danmark ikke er afskåret fra at beskatte, medregnes ikke til bidragsgrundlaget.

§ 9. Arbejdsgivere her i landet, der har ansatte omfattet af § 7, stk. 1, er bidragspligtige af indbetalinger, som ikke kan henføres til den enkelte ansatte, til en pensionskasse omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser eller en pensionsfond godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 52.

Stk. 2. Arbejdsgivere opgør et særskilt bidragsgrundlag for indbetalinger til et pensionsinstitut som nævnt i stk. 1.

§ 10. For personer omfattet af bidraget for selvstændigt erhvervsdrivende, jf. § 7, stk. 2, udgør bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende uden for virksomhedsordningen personlig indkomst vedrørende selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. personskattelovens § 3. I samme omfang som der fremføres negativ personlig indkomst til fradrag i den selvstændigt erhvervsdrivendes personlige indkomst efter personskattelovens § 13, stk. 3 og 4, kan beløbet fradrages i bidragsgrundlaget. Bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 18 samt bidrag efter nærværende lov fragår ikke ved opgørelsen af bidragsgrundlaget.

Stk. 2. For selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen i virksomhedsskattelovens afsnit I, opgøres bidragsgrundlaget som summen af overførsel fra virksomheden til den skattepligtige hidrørende fra virksomhedens skattepligtige overskud med fradrag af kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 5, stk. 1, nr. 3, litra a, og af overførsel af beløb fra virksomhedens konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den skattepligtige samt af rentekorrektion, der medregnes til den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 3. Hvis den skattepligtige efter virksomhedsskattelovens § 23 a har valgt at medregne kapitalafkast som personlig indkomst, nedsættes kapitalafkastet, der skal fradrages efter 1. pkt., med det beløb, der skal medregnes som personlig indkomst. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Indkomst hidrørende fra frit erhverv udøvet i udlandet, faste driftssteder eller faste ejendomme beliggende i udlandet medregnes ikke til bidragsgrundlaget efter stk. 1. Ved opgørelsen af det overførte skattepligtige overskud fra virksomheden til den skattepligtige efter stk. 2 fragår summen af positiv indkomst hidrørende fra frit erhverv udøvet i udlandet, faste driftssteder eller faste ejendomme beliggende i udlandet. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på indkomst, som Grønland og Færøerne i henhold til indgåede dobbeltbeskatningsaftaler med Danmark ikke er afskåret fra at beskatte.

§ 11. 6)  For bidragsgrundlag, der skal opgøres efter § 8, stk. 1, litra a, samt litra b og e i det omfang, indkomsterne er gjort til A-indkomst med hjemmel i kildeskattelovens § 43, stk. 2, opgør arbejdsgiveren ved enhver udbetaling af løn, vederlag, honorarer m.v. bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. dog stk. 2, 3 og 8. Fri kost og logi omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, og fri bil indgår i bidragsgrundlaget med de værdier, som indgår i grundlaget for A-skattetræk. Arbejdsgiveren giver den ansatte meddelelse om bidragets størrelse.

Stk. 2. Indbetalinger, der ikke kan henføres til den enkelte ansatte, som en arbejdsgiver foretager til en pensionskasse omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser, eller til en hjælpe- og understøttelsesfond efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 52, indgår i bidragsgrundlaget efter stk. 1.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsgivere ikke skal opgøre et bidragsgrundlag efter stk. 1 for indkomster, der i medfør af kildeskattelovens § 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst.

Stk. 4. For personer omfattet af § 7, stk. 1, litra a, for hvilke arbejdsgiveren i medfør af regler fastsat af skatteministeren efter stk. 3 ikke opgør et bidragsgrundlag, opgør de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og bidragets størrelse.

Stk. 5. 5) For indbetalinger som nævnt i § 8, stk. 1, litra c og f, opgør pensionskassen, herunder Arbejdsmarkedets Tillægspension, forsikringsselskabet eller pengeinstituttet, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. I de i § 8, stk. 1, litra c, nævnte tilfælde sker opgørelsen på grundlag af arbejdsgiverens oplysninger om bidragspligtige beløb. I de i § 8, stk. 1, litra f, nævnte tilfælde sker opgørelsen på grundlag af oplysninger om bidragspligtige beløb, som gives af den offentlige myndighed eller andre, som foretager indbetaling til ATP. Bidragsgrundlaget udgør de samlede indbetalinger, som en arbejdsgiver m.v. foretager for en arbejdstager m.v. til ordninger, der er omfattet af § 19 i pensionsbeskatningsloven. Pensionsinstituttet giver for hvert kalenderår oplysning til den bidragspligtige om bidragenes størrelse for året.

Stk. 6. For personer omfattet af § 8, stk. 1, litra d, opgør den virksomhed eller lignende, der foretager udbetaling, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. Den udbetalende virksomhed eller lignende giver den bidragspligtige oplysning om bidragets størrelse.

Stk. 7. For selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af § 7, stk. 2, opgør de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund for skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. dog § 12.

Stk 8. 4) 6) For fri telefon, sommerbolig, lystbåd, helårsbolig, vederlag i form af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier, jf. § 8, stk. 1, litra b og g, bil, jf. § 8, stk. 1, litra g, og vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra e, der er B-indkomst, opgør de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. Fri telefon, sommerboliger, lystbåde, helårsboliger, biler, aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier indgår i bidragsgrundlaget med de værdier, der indgår i grundlaget for indkomstbeskatningen.

Stk. 9. Den, der efter stk. 1, 5 og 6 opgør bidragsgrundlag, er pligtig til at indeholde bidrag.

Opkrævning m.v. af bidrag

§ 12. For personer omfattet af § 10 opkræves der i et kalenderår løbende foreløbige arbejdsmarkedsbidrag. De foreløbige arbejdsmarkedsbidrag skal for den enkelte bidragspligtige så vidt muligt svare til arbejdsmarkedsbidragene efter § 11, stk. 7.

Stk. 2. De foreløbige arbejdsmarkedsbidrag modregnes i arbejdsmarkedsbidragene efter § 11, stk. 7.

Stk. 3. 7)  § 13, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse på foreløbige arbejdsmarkedsbidrag.

Stk. 4. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om beregningen og opkrævningen af foreløbige arbejdsmarkedsbidrag efter stk. 1 og kan herunder fastsætte regler om, at de foreløbige arbejdsmarkedsbidrag opkræves efter reglerne for opkrævning af foreløbig skat efter kildeskattelovens § 50.

§ 13. 7) Reglerne i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder anvendelse ved opkrævning af bidrag, der skal opgøres og indeholdes efter § 11, stk. 1, 5, 6 og 9, med de undtagelser, der følger af denne bestemmelses stk. 2 og 9 og regler, der er udstedt i medfør af disse bestemmelser. Bidrag efter § 11, stk. 4, 7 og 8, opkræves efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. 7) 8)  Pensionskasser m.v. som nævnt i § 11, stk. 5, indbetaler de forventede bidrag for kalenderåret af pensionsindbetalinger den 1. september. Indbetaling sker til de statslige told- og skattemyndigheder. Pensionskasser m.v. skal senest den 1. april i året efter udløbet af kalenderåret indbetale de endelige arbejdsmarkedsbidrag, dog med modregning af de foreløbige arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt. Overskydende bidrag indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder, der tillige forestår eventuel tilbagebetaling af for meget betalt bidrag. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler til gennemførelse af reglerne i dette stykke.

Stk. 3. 7) Bidrag efter § 11, stk. 4, 7 og 8, forfalder til betaling den 1. efter den kalendermåned, hvor de statslige told- og skattemyndigheder har givet den bidragspligtige meddelelse om bidraget, med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Bidraget indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 4. 7) Falder den sidste rettidige betalingsdag på en helligdag, lørdag eller søndag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Stk. 5. 7) Betales bidrag efter stk. 3 ikke rettidigt, skal der betales en månedlig rente i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 6. 7) Bidragsbeløb, bortset fra foreløbige beløb efter § 12, under 100 kr. for personer som nævnt i § 7, stk. 1, litra c, og stk. 2, opkræves ikke. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for personer omfattet af § 7, stk. 1, litra a, når arbejdsgiveren ikke er indeholdelsespligtig. Skatteministeren kan fastsætte regler om mindstegrænser for andre indbetalinger eller tilbagebetalinger af beløb efter denne lov.

Stk. 7. 7) Reglerne om eftergivelse og henstand i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. § 15 og kildeskattelovens § 73 D finder tilsvarende anvendelse på bidrag, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov.

Stk. 8. 7) Afgår en person omfattet af § 7, stk. 1 eller 2, ved døden, anses betalingen af indeholdte bidrag efter § 11, stk. 1 og 6, og betalingen af foreløbige bidrag efter § 12, som forfaldt før dødsfaldet, for endelige for afdøde for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted. Bidrag efter § 11, stk. 4 og 8, jf. stk. 3, opkræves ikke for afdøde for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for det indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, såfremt boet efter afdøde er sluttet ved boudlæg i medfør af § 18 i lov om skifte af dødsboer. Er der ikke sket betaling af foreløbige bidrag efter 1. pkt., finder reglerne om hæftelse m.v. i dødsboskattelovens § 88, stk. 1-3 og 5, tilsvarende anvendelse. For krav vedrørende skyldige bidrag for indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, jf. dog 3. pkt., hvori dødsfaldet har fundet sted, finder reglerne om efterbetaling og hæftelse m.v. i dødsboskattelovens § 87, stk. 1-3 og 5, og § 88, stk. 1-3 og 5, tilsvarende anvendelse.

Stk. 9. 7) Skatteministeren kan fastsætte regler om fremrykket afregning af indeholdt bidrag for nedennævnte indeholdelsespligtige efter § 11, stk. 1 og 6:

1)   Ministerier og institutioner, hvis driftsbudgetter er optaget på statens bevillingslove.

2)   Institutioner, foreninger og fonde, hvor vedkommende minister i henhold til § 2, stk. 2, i lov om statens regnskabsvæsen m.v. har bestemt, at lovens regler om regnskabsvæsen skal finde anvendelse.

3)   Ikkestatslige institutioner, hvor staten yder tilskud til dækning af institutionens driftsudgifter på halvdelen eller mere.

4)   Kommunerne.

5)   Kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, hvori der alene deltager kommuner, og hvis regnskab optages i en kommunes regnskab.

6)   Selvejende institutioner med driftsoverenskomst med en kommune.

§ 13 A. 7) Efter nærmere af skatteministeren fastsatte regler skal de indeholdelsespligtige over for de statslige told- og skattemyndigheder indgive angivelse for indeholdelserne og for bidrag opgjort efter § 9, stk. 2.

§ 14. De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage kontrol og efterse regnskabsmateriale m.v. om opgørelse af bidragsgrundlag m.v. hos bidragspligtige omfattet af § 7, stk. 2, og indeholdelsespligtige som nævnt i § 11, stk. 9. I det omfang oplysninger som nævnt i 1. pkt. er registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang til disse oplysninger også en elektronisk adgang hertil.

Stk. 2. De bidragspligtige og indeholdelsespligtige og de hos disse ansatte skal yde de statslige told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved kontrol og eftersyn som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Materialet nævnt i stk. 1 skal efter anmodning udleveres eller indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 4. Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder bistand til gennemførelsen af kontrollen efter stk. 1. Justitsministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 5. De kommunale skatteforvaltninger skal give de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om forhold af betydning for kontrollen af bidrag og bidragspligtige, som de under den skattemæssige kontrol bliver opmærksom på.

§ 15. Er der ikke sket indeholdelse af bidrag efter § 11, stk. 1, 5 eller 6, eller er indeholdelse sket med et for lavt beløb, skal den bidragspligtige efter § 7, stk. 1, indbetale det manglende beløb til de statslige told- og skattemyndigheder. Det samme gælder for bidragspligtige efter § 7, stk. 1 eller 2, såfremt der af anden indkomst ikke er betalt bidrag eller betaling af bidrag er sket med et for lavt beløb. Er der indbetalt bidrag med et for stort beløb, modregnes eventuel uforfalden restskat efter kildeskattelovens § 61, stk. 3-6, og § 62 A, stk. 1, 1. og 3. pkt., samt eventuelle tilbagebetalingspligtige beløb efter kildeskattelovens § 62 A, stk. 2, forinden udbetaling af beløbet til den bidragspligtige. Der foretages dog ikke modregning i uforfalden restskat, hvis det vil berøre en overførsel af restskat til det følgende år, der er sket efter kildeskattelovens § 61, stk. 3. Krav på udbetaling af overskydende bidrag m.v. kan ikke overdrages før udløbet af det indkomstår, kravet vedrører. Aftaler om sådanne overdragelser er ugyldige. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om modregning samt om indbetaling, udbetaling og forrentning af sådanne beløb, herunder regler om, at indbetaling, udbetaling og forrentning sker efter reglerne for personlige skatter i kildeskatteloven i tilfælde, hvor bidragsgrundlaget ændres som følge af ændringer i den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Skattestyrelseslovens § 34 finder tilsvarende anvendelse for bidragspligtige efter § 7, stk. 1 og 2, der begærer genoptagelse af en bidragsopgørelse, henholdsvis de statslige told- og skattemyndigheders ændring af en bidragsopgørelse. Afgørelser efter 1. pkt. kan påklages efter reglerne i § 16. En ændring af en skatteansættelse kan uanset fristerne efter 1. pkt. lægges til grund for en eventuel konsekvensændring af den skattepligtiges bidragsopgørelse.

Stk. 3. Den, der undlader at opfylde sin pligt til at indeholde bidrag efter § 11 eller indeholder dette med et for lavt beløb, er over for de statslige told- og skattemyndigheder umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre den pågældende godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov. Den, som har indeholdt bidrag efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb.

Stk. 4. Ubetalte bidrag og rentebeløb kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos bidragspligtige eller indeholdelsespligtige efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

Stk. 5. Bidragsbeløb, som ikke betales rettidigt, inddrives tillige med renter og gebyrer efter reglerne i lov om inddrivelse af skatter og afgifter m.v. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om opkrævningen.

Klagebestemmelser

§ 16. Skatteministeren kan bemyndige de statslige told- og skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Stk. 2. Landsskatteretten påkender klager over de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser i 1. instans om bidragspligt og bidragsgrundlag efter §§ 7-10 samt om indeholdelsespligter efter denne lov. Reglerne i kapitel 3 og 3 A i skattestyrelsesloven finder anvendelse.

§ 17. (Ophævet).

§ 17 A. (Ophævet).

Straffebestemmelser m.v.

§ 18. 7) Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed:

a)   Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om bidragsgrundlaget,

b)   undlader indeholdelse af bidrag.

Stk. 2. 3) Er forholdet begået med forsæt til at unddrage staten bidrag, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4. I forskrifter, der af skatteministeren udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

§ 19. Ransagning kan ske i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov og bestemmelser udstedt i medfør af loven i overensstemmelse med retsplejelovens regler herom.

§ 20. Såfremt overtrædelsen ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Kildeskattelovens § 79 A om opkrævning og inddrivelse finder tilsvarende anvendelse.

§ 21. Skatteministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om lovens administration, herunder regler om registrering af indeholdelsespligtige, regnskabsaflæggelse, indberetning og indbetaling til de statslige told- og skattemyndigheder, oplysningspligt over for de statslige told- og skattemyndigheder, de statslige told- og skattemyndigheders oplysningspligt over for de bidragspligtige, samt om de statslige told- og skattemyndigheders foretagelse af nødvendig kontrol.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsgivere, der ikke har hjemting her i landet, og som udbetaler lønindkomst m.v. til personer, der er bidragspligtige efter § 7, stk. 1, litra a, skal udbetale indkomsten gennem en befuldmægtiget, der har hjemting her i landet. Det kan i sådanne regler fastsættes, at det påhviler den befuldmægtigede at indeholde bidrag efter denne lov.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 22. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. For bidragspligtige omfattet af § 7, stk. 1, litra a og b, har loven virkning for løn, vederlag m.v., der udbetales fra og med den 1. januar 1994, samt for løn, vederlag m.v., der udbetales før den 1. januar 1994, i det omfang lønnen m.v. ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode efter den 31. december 1993.

Stk. 3. For bidragspligtige omfattet af § 7, stk. 1, litra c, og stk. 3, har loven virkning fra og med indkomståret 1994. For bidragspligtige, hvis indkomstår 1994 er startet før den 1. juli 1993, udgør bidraget dog kun 1/12 af det for indkomståret 1994 beregnede bidrag for hver måned fra den 1. juli 1993 at regne og indtil indkomstårets udløb.

Stk. 4. For bidragspligtige omfattet af § 7, stk. 2, har loven virkning fra den 1. januar 1994. For indbetalinger efter § 11, stk. 2, har loven virkning fra den 1. januar 1994.

Stk. 5. Bestemmelsen i § 10, stk. 1, 2. pkt., om fremførsel af underskud til fradrag i bidragsgrundlag finder anvendelse for underskud, der opstår i indkomståret 1994 eller senere.

§ 23. Lov om en arbejdsmarkedsuddannelsesfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 1. januar 1993, ophæves den 1. januar 1994. Efterregulering som følge af ændringer i antallet af fuldtidsbeskæftigede og de regnskabsmæssigt konstaterede udgifter til arbejdsmarkedsuddannelser i 1992 og 1993 efter de hidtil gældende regler indgår dog i beregningsgrundlaget for fastsættelsen af bidrag, jf. § 3, stk. 2.

Stk. 2. Lønmodtagerbidrag til Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden opkræves sidste gang af Arbejdsmarkedets Tillægspension efter de hidtil gældende regler med følgende forfaldsdatoer:

a)   Den 1. marts 1994 for arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v.,

b)   den 1. april 1994 for bidrag, der ikke kan modregnes i kompensation,

c)   den 1. april 1994 for arbejdsgivere, der ikke er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v.,

d)   den 1. januar 1994 for offentlige arbejdsgivere.

Stk. 3. Lønmodtagerbidrag vedrørende 1994 opkræves efter de hidtil gældende regler på grundlag af ATP-restancer vedrørende tiden før den 1. januar 1994, som modtages i perioden 23. februar 1994-22. februar 1995. Det årlige bidrag er 1.497,96 kr. for lønmodtagere, for hvem der indbetales fuldt ATP-bidrag. Pr. 1. juli 1995 overgår restancer, herunder de påløbne renter og omkostninger, til inddrivelse af Kongeriget Danmarks Hypotekbank.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning, opkrævning og betaling af lønmodtagerbidrag på grundlag af ATP-restancer.

Stk. 5. Hypotekbanken kan med tillæg af påløbne renter og omkostninger inddrive skyldige beløb efter stk. 3 samt ubetalte arbejdsgiver- og lønmodtagerbidrag efter de indtil 1. januar 1988 gældende regler ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 6. Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.

Stk. 7. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, der er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 4, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

§ 24. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 2. februar 2001

Frode Sørensen

/H.K. Andersen

Officielle noter

1) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret 2000-2001 frem til den 1. januar 2001, jf. dog note 2, 3 og 7. Bemærkninger om tidligere ændringer af arbejdsmarkedsfondsloven er ikke medtaget, jf. dog note 2 og 7. Der henvises herom til tidligere lovbekendtgørelser, senest lovbekendtgørelse nr. 917 af 4. oktober 2000.

2) Arbejdsmarkedsfondsloven er yderligere ændret ved § 3 i lov nr. 460 af 31. maj 2000 (Udvidelse af DIS-ordningen samt beskatning af søfolk og luftfartspersonale i international trafik m.v.), som skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden for, jf. § 8, stk. 2, i førnævnte lov. Disse ændringer er ikke indarbejdet i lovbekendtgørelsen. Det drejer sig om nyaffattelse af § 8, stk. 3, og ændring af § 7, stk. 1, litra a, i arbejdsmarkedsfondsloven.

3) Arbejdsmarkedsfondsloven er yderligere ændret ved § 4 i lov nr. 1029 af 22. november 2000 (Afskaffelse af hæftestraf samt indførelse af strafansvar og adgang til skønsmæssig ansættelse i forbindelse med selvangivelse af ejendomsværdiskat), som træder i kraft den 1. juli 2001, jf. § 58 i førnævnte lov. Denne ændring er ikke indarbejdet i lovbekendtgørelsen. Det drejer sig om en ændring af § 18, stk. 2, hvor »hæfte eller« udgår.

4) Ændringen af § 7, stk. 1, litra a, trådte i kraft den 22. december 2000, og har virkning for aktier, tegningsretter og køberetter, der erhverves den 1. januar 2001 eller senere, jf. § 15, stk. 1 og 7, i lov nr. 1286 af 20. december 2000. Ændringerne af § 8, stk. 1, litra b, og § 11, stk. 8 (som senere ændret ved lov nr. 1301 af 20. december 2000, jf. note 6), trådte i kraft den 22. december 2000, og har virkning for aktier og tegningsretter, der erhverves den 1. januar 2001 eller senere, og for køberetter, der erhverves eller udnyttes den 1. januar 2001 eller senere, jf. § 15, stk. 1 og 5, i førnævnte lov.

5) Nyaffattelserne af § 8, stk. 1, litra f, og § 11, stk. 5, trådte i kraft den 1. januar 2001, jf. § 11, stk. 1, i lov nr. 1253 af 20. december 2000. De hidtidige regler i lov om en arbejdsmarkedsfond om godtgørelse ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse finder fortsat anvendelse for godtgørelse omfattet af § 68, stk. 4, i lov nr. 399 af 31. maj 2000 om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 11, stk. 2, i lov nr. 1253 af 20. december 2000.

6) Nyaffattelserne af § 11, stk. 1, 2. pkt., og § 11, stk. 8, 2. pkt. (som tidligere ændret ved lov nr. 1286 af 20. december 2000, jf. note 4), og ændringen af § 11, stk. 8, 1. pkt. (som tidligere ændret ved lov nr. 1286 af 20. december 2000, jf. note 4), trådte i kraft den 22. december 2000, og har virkning fra og med den l. januar 2002, jf. § 4, stk. 1 og 2, i lov nr. 1301 af 20. december 2000.

7) Nyaffattelsen af § 13 (som senere ændret ved lov nr. 1299 af 20. december 2000, jf. note 8), ændringerne af § 12, stk. 3, og § 18, stk. 1, litra b, og ophævelserne af § 13 A, stk. 2, § 18, stk. 1, litra c, og § 18, stk. 5, trådte i kraft den 1. januar 2001, jf. § 47, stk. 1, i lov nr. 165 af 15. marts 2000. Nyaffattelsen af § 13, stk. 8, har virkning for personer, som er afgået ved døden efter lovens ikrafttræden, jf. § 47, stk. 2, i førnævnte lov. Rentesatsen som nævnt i den nyaffattede § 13, stk. 5, har virkning for renter, der påløber den 1. januar 2002 og senere, og skatteministeren kan fastsætte, at reglen har virkning for renter, der påløber før den 1. januar 2002, jf. § 47, stk. 4, 1. og 2. pkt., i førnævnte lov. Indtil da udgør den nævnte rentesats 0,6 pct. pr. måned, jf. § 47, stk. 4, 3. pkt., i førnævnte lov.

8) Ændringen af § 13, stk. 2 (som tidligere nyaffattet ved lov nr. 165 af 15. marts 2000, jf. note 7), trådte i kraft den 1. januar 2001, og har virkning fra og med kalenderåret 2001, jf. § 5, stk. 1 og 2, i lov nr. 1299 af 20. december 2000.