Dokumentet er Historisk
Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om værgemål

 

§ 1

I bekendtgørelse nr. 1177 af 13. december 1996 om værgemål foretages følgende ændringer:

1. § 38 affattes således:

»§ 38. Offentlige myndigheder, forsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstitutter, der udbetaler løbende ydelser til værgen, skal give meddelelse herom. Meddelelsen skal gives til forvaltningsafdelingen, såfremt der bestyres midler for den, der er under værgemål, der. Såfremt dette ikke er tilfældet, gives meddelelsen til det statsamt, hvor den, der er under værgemål, har bopæl. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om værgens navn og adresse, navn, adresse og personnummer på den, der er under værgemål, samt størrelsen af den månedlige bruttoydelse på det tidspunkt, hvor meddelelsen gives.

Stk. 2. Der skal ikke gives meddelelse om pensionsydelser, der udbetales i henhold til lov om social pension.«

2. I § 39 indsættes efter »eventuelt testamente,«: »boopgørelse, «.

3. I § 40, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »værgernes navn(e)«: », personnummer/numre «.

4. I § 40, stk. 1, nr. 4, udgår efter »m.v.,«: »og«.

5. I § 40, stk. 1., nr. 5, ændres »sammensætning.« til: »sammensætning, og «.

6. I § 40, stk. 1, indsættes efter nr. 5 som nyt nr.:

»6) om kontohaver modtager pension.«

7. § 41 affattes således:

»§ 41. Forvaltningsafdelingen skal stille datamateriale vedrørende de konti, der er oprettet, til rådighed for Civilretsdirektoratet på forlangende. Materialet skal for hver enkelt konto indeholde oplysninger om

1) personnummer for den, der er under værgemål,

2) kontonummer i forvaltningsafdelingen,

3) tidspunkt for kontoens oprettelse,

4) midlernes størrelse og sammensætning opgjort på obligationer, aktier, kontantbeløb og andet,

5) om midlerne er båndlagte, for rentenydelseskapitaler tillige oplysning om, hvorvidt den, der er under værgemål, er kapitalejer eller rentenyder, og

6) om værgen er regnskabspligtig.

Stk. 2. Datamaterialet skal afleveres i en flad fil og sendes til Civilretsdirektoratet på diskette eller cd-rom.«

8. § 53, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

9. I § 54 udgår: »Forvaltningsafdelingen skal underrette Civilretsdirektoratet herom.«

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2003.

Justitsministeriet, den 13. december 2002

Lene Espersen

/Else Marie Thoustrup Sørensen