Dokumentet er Historisk
Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Uddannelsens formål
Kapitel 2 Uddannelsens varighed og omfang
Kapitel 3 Uddannelsens struktur og indhold
Kapitel 4 Vejledning og fastholdelse
Kapitel 5 Uddannelsens styring
Kapitel 6 Undervisningens planlægning og gennemførelse
Kapitel 7 Fireårige tilrettelæggelser m.v.
Kapitel 8 Særlig tilrettelæggelse af pre-IB
Kapitel 9 Enkeltfag
Kapitel 10 Selvstuderende
Kapitel 11 Intern evaluering
Kapitel 12 Undervisningsbeskrivelser og attestationer for gennemført undervisning
Kapitel 13 Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
Kapitel 14 Sygeundervisning
Kapitel 15 Klage
Kapitel 16 Fravigelser fra bekendtgørelsens regler
Kapitel 17 Ikrafttrædelses- og overgangsregler
Bilag 1 Oversigt over bekendtgørelsens indhold og fortegnelse over bilag – htx, juni 2013
Bilag 2 Studieområdet – htx, juni 2013
Bilag 3 Bindinger mellem studieretningsfagene – htx, juni 2013
Bilag 4 Elevernes studieforberedende skrivekompetencer – htx, juni 2013
Bilag 5 Studieretningsprojektet – htx, juni 2013
Bilag 6 Projektopgaven for enkeltfagskursister – htx, juni 2013
Bilag 7 Biologi B – htx, juni 2013
Bilag 8 Biologi C – htx, juni 2013
Bilag 9 Dansk A – htx, juni 2013
Bilag 10 Design B – htx, juni 2013
Bilag 11 Engelsk A – htx, juni 2013
Bilag 12 Engelsk B – htx, juni 2013
Bilag 13 Fysik A – htx, juni 2013
Bilag 14 Fysik B – htx, juni 2013
Bilag 15 Idéhistorie B – htx, juni 2013
Bilag 16 Informationsteknologi B – htx, juni 2013
Bilag 17 Kemi A – htx, juni 2013
Bilag 18 Kemi B – htx, juni 2013
Bilag 19 Kommunikation/it A – htx, juni 2013
Bilag 20 Kommunikation/it C – htx, juni 2013
Bilag 21 Matematik A – htx, juni 2013
Bilag 22 Matematik B – htx, juni 2013
Bilag 23 Samfundsfag B – htx, juni 2013
Bilag 24 Samfundsfag C – htx, juni 2013
Bilag 25 Teknikfag A – Byggeri og energi – htx, juni 2013
Bilag 26 Teknikfag A – Design og produktion – htx, juni 2013
Bilag 27 Teknikfag A – Proces, levnedsmiddel og sundhed – htx, juni 2013
Bilag 28 Teknologi A – htx, juni 2013
Bilag 29 Teknologi B – htx, juni 2013
Bilag 30 Teknologihistorie C – htx, juni 2013
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen

I medfør af § 12, stk. 3 og 5, § 14, stk. 2, § 17, stk. 3, § 18, stk. 2, § 20, § 27, § 28, § 36, stk. 2, § 37, stk. 1, § 40, stk. 3, § 41, stk. 3, § 42, stk. 2, § 45, stk. 2, og § 46, stk. 3, i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), jf. lovbekendtgørelse nr. 861 af 5. juli 2010, som ændret ved lov nr. 613 af 12. juni 2013, fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsens formål

§ 1. Uddannelsen til højere teknisk eksamen er en treårig ungdomsuddannelse, som er målrettet mod unge med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion. Uddannelsen udgør en helhed og afsluttes med en eksamen efter national standard.

Stk. 2. Formålet med uddannelsen er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene.

Stk. 3. Eleverne skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle faglig indsigt og studiekompetence. De skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og evne til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale.

Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner samt deres kritiske sans.

Stk. 5. Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele dagliglivet må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv.

§ 2. Htx-uddannelsen gennemføres med vægt på erhvervsrelaterede perspektiver.

Stk. 2. Htx-uddannelsens studiekompetencegivende sigte realiseres inden for teknologiske og naturvidenskabelige fagområder i kombination med almene fag i øvrigt. Uddannelsen skal udvikle elevernes evne til faglig fordybelse og deres forståelse af teoretisk viden som redskab for analyse af virkelighedsnære forhold, herunder ved kombination af teori og praktik i værksteder og laboratorier.

Kapitel 2

Uddannelsens varighed og omfang

§ 3. Højere teknisk eksamen kan opnås som

1) en samlet højere teknisk eksamen efter et treårigt, eventuelt fireårigt, uddannelsesforløb eller

2) en enkeltfags højere teknisk eksamen, der sammenstykkes af prøvebeviser, deltagerbeviser eller kompetencebeviser for de enkelte fag m.v., jf. kapitel 9 og meritbekendtgørelsens § 4, § 17, stk. 2, og § 22, stk. 3.

Stk. 2. Højere teknisk eksamen er på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.

§ 4. I både det treårige uddannelsesforløb og i de særligt tilrettelagte fireårige forløb er uddannelsestiden mindst 2630 timer a 60 minutter.

Stk. 2. For elever, der har fået godkendt merit kan skolens leder tilrettelægge individuelle forløb med en uddannelsestid på under 2630 timer.

Stk. 3. Uddannelsen omfatter ud over studieområdet og studieretningsprojektet op til 14 fag på C-, B- og A-niveau, hvor ét fag kan sammensættes af et obligatorisk fag og et valgfag.

Stk. 4. Uddannelsen omfatter op til 26 blokke, hvor en blok svarer til et fag på C-niveau eller en udbygning af et fag fra C- til B-niveau henholdsvis B- til A-niveau. Fag på B-niveau svarer til to blokke, og fag på A-niveau svarer til tre blokke.

Stk. 5. Skolens leder kan tillade, at den enkelte elevs forløb efter elevens ønske kan omfatte yderligere en eller to blokke, hvis de anvendes til løft af et eller to fag fra C- til B-niveau eller fra B- til A-niveau, eller at eleven som valgfag kan få et sprog på B- eller A-niveau som 2. fremmedsprog. Skolens leder kan endvidere tillade, at den enkelte elevs forløb efter elevens ønske kan omfatte yderligere en eller to blokke, hvis de anvendes til at tage yderligere valgfag på C-niveau, hvor disse fag indgår som et specifikt adgangskrav på en eller flere videregående uddannelser.

Stk. 6. Skolens leder kan efter ansøgning tillade, at en elev, der har fået merit i uddannelsen efter reglerne i meritbekendtgørelsen, og som derfor bliver fritaget fra dele af undervisningen, kan anvende den ledigblevne tid til at gennemføre yderligere valgfag, der kan indgå i htx-uddannelsen, herunder til at hæve niveauet i obligatoriske fag.

§ 5. Uddannelsestiden omfatter den samlede lærerstyrede elevaktivitet, dvs. den tid, eleverne deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning og i øvrige aktiviteter, som er organiserede af skolen til realisering af uddannelsens formål, herunder faglig og metodisk vejledning, jf. § 36, stk. 1.

Stk. 2. Elevernes forberedelse til undervisningen, det skriftlige arbejde, de officielle prøver, uddannelses- og erhvervsvejledning, jf. § 36, stk. 2, tilbud til elever med særlige behov og frivillig undervisning, jf. § 31, og tilbud til elever med særlige talenter og studiekredse, jf. § 32, er ikke omfattet af uddannelsestiden.

Kapitel 3

Uddannelsens struktur og indhold

Struktur

§ 6. En højere teknisk eksamen består af fag på gymnasialt C-, B- og A-niveau, hvor A er det højeste niveau.

Stk. 2. Alle elever skal mindst have tre fag på A-niveau, mindst tre fag på B-niveau og mindst et fag på C-niveau. For elever, der har flere end tre fag på A-niveau, kan mindstekravet til antallet af fag på B-niveau reduceres med det antal fag på A-niveau, eleven har ud over mindstekravet.

§ 7. Uddannelsens fag gennemføres delvist inden for rammerne af studieområdet, jf. § 67, stk. 2 og 3.

Stk. 2. I studieområdet skal der lægges vægt på at styrke samspillet mellem fagene, på progression i undervisningen og på de kompetencer, eleverne opbygger gennem det faglige arbejde, med henblik på uddannelsens formål.

§ 8. Uddannelsen struktureres i et grundforløb med en uddannelsestid på 425-500 timer og et efterfølgende studieretningsforløb i den resterende del af uddannelsestiden.

Stk. 2. Skolens leder fordeler uddannelsestiden i de enkelte fag mellem grundforløb og studieretningsforløb og skal normalt sikre, at eleverne har en blok til brug for valgfag på 3. år.

§ 9. De obligatoriske fag og niveauer i uddannelsen er dansk A, teknik A, engelsk B, fysik B, kemi B, matematik B, teknologi B, biologi C, kommunikation/it C, samfundsfag C og teknologihistorie C, jf. dog stk. 2. Der skal endvidere på 1. år indgå aktiviteter, hvor eleverne får mulighed for fysisk udfoldelse, indsigt i betydningen heraf samt indsigt i andre forhold af betydning for deres personlige sundhed.

Stk. 2. Elever, der følger undervisning i idéhistorie B, er dog fritaget for at følge undervisning i teknologihistorie C.

Fremmedsprog

§ 10. Fremmedsprog ud over engelsk kan gennemføres som fortsættersprog eller som begyndersprog.

Stk. 2. Ved fortsættersprog forstås sprog, hvori eleven har fulgt prøveforberedende undervisning i folkeskolen i to-fire år i 7.-10. klasse eller har tilsvarende kvalifikationer. Fortsættersprog er fransk fortsættersprog eller tysk fortsættersprog.

Stk. 3. I fagene fransk og tysk indplacerer skolens leder eleverne på begynder- eller fortsættersprog. Indplaceringen sker på grundlag af den enkelte elevs kvalifikationer i faget.

Grundforløb

§ 11. Grundforløbet består af fagene dansk, engelsk og matematik samt studieområdet, som omfatter særfaglig og tematisk organiseret undervisning inden for teknologiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige områder både hver for sig og på tværs. Endvidere skal der i et eller flere temaer tværgående indgå en sproglig og kommunikativ dimension, en it-dimension og en innovations- og iværksætterorienteret dimension.

Stk. 2. Grundforløbet skal omfatte værkstedsmæssig undervisning.

Stk. 3. Fagene dansk, engelsk og matematik i grundforløbet tildeles mindst 40 timers uddannelsestid i grundforløbet.

Stk. 4. Skolens leder kan beslutte, at der fra grundforløbets start påbegyndes undervisning i yderligere et eller flere fag end de i stk. 1 nævnte.

§ 12. Eleverne skal gennem grundforløbet kvalificere deres grundlag for såvel det endelige ønske om studieretning ved afslutningen af grundforløbet som for gennemførelsen af studieretningen. Undervisningen sigter derfor mod, at eleverne opnår

1) specifik faglig indsigt i og forståelse af væsentlige fagområder, der passer til elevernes forhåndstilkendegivelse om ønsket studieretning,

2) grundlæggende faglig indsigt, forståelse og almendannelse inden for uddannelsens hovedområder samt

3) grundlæggende indføring i gymnasiale arbejdsformer og træning i at kunne skifte arbejdsform og organisering efter formålet med aktiviteten.

Stk. 2. Skolens leder skal tilrettelægge arbejdet i grundforløbet, så den enkelte elev får mulighed for at fordybe sig i enkelte problemstillinger, der passer til elevens forhåndstilkendegivelse og til elevens eventuelle ønsker om alternative studieretninger, samt for at opnå grundlæggende faglig indsigt i og kendskab til metoder og perspektiver inden for uddannelsens forskellige fagområder.

Studieretningsforløb

§ 13. Studieretningsforløbet består af obligatoriske fag, fortsat undervisning i studieområdet, studieretningsfag, valgfag samt et studieretningsprojekt, jf. bilag 5.

Stk. 2. I fag, der afsluttes på C-niveau ved udgangen af 1. år, skal der, ud over uddannelsestiden i grundforløbet, jf. § 11, stk. 3, afsættes mindst 40 timers uddannelsestid til det pågældende fag, inklusive tid til studieområdet, jf. § 65.

§ 14. Hvert studieretningsforløb skal indeholde tre studieretningsfag, der er på AAA-, AAB-, AAC-, ABB- eller ABC-niveau.

§ 15. Mulige studieretningsfag på A-niveau er engelsk, fysik, kemi, kommunikation/it, jf. dog stk. 2, matematik og teknologi.

Stk. 2. En studieretning kan ikke indeholde både faget kommunikation/it A og faget informationsteknologi B.

§ 16. Mulige studieretningsfag på B-niveau er fra denne bekendtgørelse biologi, design, idéhistorie, informationsteknologi og samfundsfag samt fra valgfagsbekendtgørelsen innovation.

§ 17. Mulige studieretningsfag på C-niveau er fag fra en anden gymnasial uddannelse eller fra valgfagsbekendtgørelsen. Dette gælder dog ikke fag fra andre gymnasiale uddannelser, som allerede indgår i htx-uddannelsen, informationsteknologi C og datalogi C.

Bindinger

§ 18. Der er bindinger mellem studieretningsfagene, jf. bilag 3.

§ 19. Skolens leder vælger 3. studieretningsfag, således at samtlige studieretningsfag i en studieretning har gode muligheder for fagligt samspil og bindingerne, jf. bilag 3, er opfyldt for de indgående fag.

Stk. 2. Ministeriet for Børn og Undervisning kan efter ansøgning fra den enkelte skole godkende udbud af studieretninger med flere fag, end det kræves efter § 14.

Stk. 3. For elever, der i studieretningsforløbet skifter uddannelse eller skole, for elever, der vender tilbage fra orlov, og for elever, der har fået merit, kan det ene af de to studieretningsfag på højeste niveau (AA- eller AB-niveau) efter skolens leders afgørelse afvige fra resten af klassens både med hensyn til fag og niveau. Af samme årsager kan det 3. studieretningsfag efter skolens leders afgørelse afvige fra resten af klassens både med hensyn til fag og niveau.

Stk. 4. Skolens leder kan efter ansøgning fra en elev tillade eleven at skifte til en anden studieretning på skolen.

Studieretningsprojekt

§ 20. På 3. år skriver eleven et studieretningsprojekt, jf. bilag 5.

Blandede studieretninger

§ 21. For elever fra to studieretninger, der på grund af antallet af tilmeldte ikke har kunnet oprettes enkeltvist, kan der etableres en blandet studieretningsklasse, hvor eleverne fra de to studieretninger samlæses i de obligatoriske fag i studieretningsforløbet og i enten mindst et studieretningsfag på A-niveau eller i to studieretningsfag på samme niveau, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2. En blandet studieretningsklasse kan bestå af eleverne fra tre studieretninger, der hver indeholder matematik A og mindst to naturvidenskabelige fag (biologi, fysik eller kemi), hvoraf det ene er på A-niveau og det andet på mindst B-niveau.

Stk. 3. Ministeriet for Børn og Undervisning kan for små skoler efter ansøgning dispensere for reglerne om oprettelse af blandede studieretninger.

§ 22. Hvis skolens leder beslutter at sammenlægge to eksisterende studieretningsklasser til én studieretningsklasse, skal sammenlægningen varsles over for de berørte elever og lærere i så god tid, at der er mulighed for at tilvejebringe en tilstrækkelig overensstemmelse mellem klassernes faglige indhold og opfyldelse af de faglige mål og til at gennemføre en fornyet planlægning af undervisningen i den sammenlagte klasse.

Stk. 2. Eleverne fra to studieretningsklasser, der sammenlægges til én klasse, har krav på at fortsætte uafsluttede studieretningsfag på de hidtidige niveauer. Sammenlægning kan kun finde sted, hvis eleverne fra de to studieretninger samlæses i de obligatoriske fag i studieretningsforløbet og i enten mindst et studieretningsfag på A-niveau eller i to studieretningsfag på samme niveau.

Valgfag

§ 23. Hver elev skal i uddannelsen gennemføre mindst ét valgfag.

§ 24. Valgfag kan være fag fra valgfagsbekendtgørelsen eller fag fra de øvrige gymnasiale uddannelser, jf. bilag til bekendtgørelserne om uddannelserne til stx, hf og hhx, jf. dog § 25. De fag, der er beskrevet i bilagene til denne bekendtgørelse, kan også udbydes som valgfag.

Stk. 2. Skolens leder oplyser samtidig med, at et valgfag udbydes, efter hvilken bekendtgørelse faget planlægges læst, hvis det planlægges læst efter andre gymnasiale bekendtgørelser end nærværende eller valgfagsbekendtgørelsen.

Stk. 3. En elev kan ikke vælge det samme fag og niveau mere end én gang.

§ 25. Kun ét af fagene datalogi C, informationsteknologi C eller B, kommunikation/it A eller it B eller A kan indgå som valgfag.

§ 26. En elev skal følge eller have fulgt undervisningen på det nærmest underliggende niveau i et fag, før eleven kan påbegynde undervisningen på et højere niveau i faget. Skolens leder kan dog tillade, at dette krav fraviges, hvis elevens reelle faglige kvalifikationer skønnes at være tilstrækkelige.

Sammenlægning af valghold

§ 27. Hvis skolens leder beslutter at sammenlægge to eksisterende valghold til ét hold, skal sammenlægningen varsles over for de berørte elever og lærere i så god tid, at der er mulighed for at tilvejebringe en tilstrækkelig overensstemmelse mellem holdenes faglige indhold og opfyldelse af de faglige mål og til at gennemføre en fornyet planlægning af undervisningen på det sammenlagte hold.

Øvrige undervisningsaktiviteter i uddannelsestiden

§ 28. Dele af uddannelsestiden kan organiseres og tilrettelægges som ekskursioner m.v.

Stk. 2. Alle ekskursioner skal godkendes af skolens leder og skal indgå i opfyldelsen af de faglige mål og kunne erstatte den undervisning, de træder i stedet for.

§ 29. Skolens leder kan beslutte, at der som led i undervisningen afholdes fællesarrangementer og temadage, samt give mulighed for praktikophold.

Stk. 2. Fællesarrangementer omfatter mere end én klasse eller ét hold og kan afholdes på tværs af årgange.

Stk. 3. Temadage kan anvendes til aktiviteter på tværs af årgange, klasser og hold og skal have en sådan karakter, at der kan arbejdes fagligt og pædagogisk relevant på et gymnasialt niveau.

Stk. 4. Praktik er ophold på en virksomhed, en institution eller lignende for én eller flere elever. Praktik kan indgå i et undervisningsforløb i alle fag eller deres samspil eller i forbindelse med studieretningsprojektet.

Stk. 5. Alle fællesarrangementer, temadage og praktikophold skal godkendes af skolens leder og skal indgå i opfyldelsen af uddannelsens mål.

§ 30. Dele af uddannelsestiden kan foregå ved en udenlandsk uddannelsesinstitution for elever, der har tilmeldt sig en særlig ordning, hvor dette på forhånd er planlagt.

Aktiviteter uden for uddannelsestiden

§ 31. Skolen skal etablere særlige tilbud til elever med særlige behov, jf. herved § 77. Tilbuddene kan være rettet mod prøverelateret faglig undervisning.

Stk. 2. Skolen kan tilbyde elever på uddannelsen frivillig undervisning. Undervisningen, der kan tilbydes grupper af elever på tværs af årgange, klasser og hold, kan ikke omfatte prøverelateret faglig undervisning.

Stk. 3. Deltagelse i frivillig undervisning kan ikke gøres til en betingelse for den enkelte elevs muligheder for valg af studieretning, valgfag eller andre aktiviteter, der udbydes af skolen som en del af uddannelsen.

§ 32. Skolen skal etablere særlige tilbud til elever med særlige talenter, jf. herved § 77.

Stk. 2. Skolen kan tilbyde elever på uddannelsen studiekredse. Studiekredse kan tilbydes grupper af elever på tværs af årgange, klasser og hold. Studiekredse kan ikke omfatte prøverelateret faglig undervisning.

Stk. 3. Deltagelse i frivillige studiekredse kan ikke gøres til en betingelse for den enkelte elevs muligheder for valg af studieretning, valgfag eller andre aktiviteter, der udbydes af skolen som en del af uddannelsen.

§ 33. Skolen kan tilbyde eleverne mulighed for at anvende skolens faciliteter som lektiecafé eller lignende for derved at styrke studiemiljøet og grundlaget for, at alle elever opnår et godt fagligt udbytte.

Læreplaner

§ 34. Målene for og indholdet af undervisningen fremgår af de respektive læreplaner, jf. bilag 2 og 4-30 samt de i § 24 nævnte bilag.

Stk. 2. I bilag 7-30 fastlægges det faglige indhold i pkt. 2.2. Kernestof og i pkt. 2.3. Supplerende stof. Kernestoffet omfatter det faglige indhold, der er obligatorisk for alle elever, som har faget på det pågældende niveau. Det supplerende stof er en friere ramme, inden for hvilken der udvælges fagligt indhold, som uddyber og perspektiverer kernestoffet samt udvider elevens faglige horisont. Både kernestof og supplerende stof er nødvendige for at nå de faglige mål. I udvælgelsen af kernestof og supplerende stof skal eleverne inddrages.

Stk. 3. I enkeltfagsundervisning, jf. kapitel 9, indgår pkt. 3.4. Samspil med andre fag i læreplanerne ikke.

§ 35. Undervisningssproget er dansk, medmindre undervisningen foregår ved en udenlandsk institution, jf. § 30. Ministeriet for Børn og Undervisning kan i andre tilfælde godkende, at undervisningssproget er engelsk, tysk eller fransk.

Stk. 2. I undervisningen anvendes en fælles grammatisk terminologi. Fremmedsprogede tekster kan benyttes ved undervisningen i alle fag og i deres samspil.

Stk. 3. Undervisningen skal løbende omfatte træning i studiemetodik.

Kapitel 4

Vejledning og fastholdelse

§ 36. Skolens leder skal sikre, at der gives faglig og metodisk vejledning i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene som en del af uddannelsestiden.

Stk. 2. Den uddannelses- og erhvervsvejledning, som eleverne modtager i henhold til bekendtgørelse om vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv og om vejledning som led i fastholdelse af elever, kursister og studerende i uddannelse, ligger uden for uddannelsestiden.

Stk. 3. Eleverne har pligt til at deltage i den vejledning, der gives efter stk. 1-2.

Stk. 4. Lederen skal sikre, at der udarbejdes retningslinjer for arbejdet med at fastholde eleverne i uddannelse, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald, jf. § 17 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx).

Kapitel 5

Uddannelsens styring

Klasser og hold

§ 37. Skolen fastlægger rammerne for oprettelse af klasser og hold.

Stk. 2. Skolens leder træffer beslutning om fordeling af eleverne i de enkelte klasser og på hold. I forbindelse med organiseringen af grundforløbet skal skolens leder i videst muligt omfang tage hensyn til elevernes forhåndstilkendegivelser om ønsket studieretning.

Stk. 3. Ved fordeling af eleverne i klasser i studieretningsforløbet skal skolens leder i videst muligt omfang tage hensyn til elevernes ønsker om studieretning og valgfag.

§ 38. Skolens leder kan tillade, at en elev fra en anden gymnasial uddannelse, der har valgt et fag i htx-uddannelsen, optages i en eksisterende klasse eller på et eksisterende hold.

Udbud og oprettelse af studieretninger og fag

§ 39. Skolen træffer beslutning om sit udbud af studieretninger og valgfag, herunder kriterier for oprettelse af studieretninger og valgfag. Eleverne gøres bekendt med de fastsatte kriterier.

Stk. 2. Skolens leder skal gruppere udbuddet af studieretninger i følgende hovedkategorier: kommunikationstekniske, naturvidenskabelige og teknologiske studieretninger. Lederen afgør ud fra studieretningens to fag på højeste niveau, hvilken hovedkategori en studieretning henhører under.

Stk. 3. Antallet af forskellige studieretninger skal stå i rimeligt forhold til antallet af skolens elever i skolens htx-uddannelse. Alle skoler skal dog hver udbyde mindst to forskellige studieretninger, hvoraf mindst én skal indeholde matematik A.

Stk. 4. Hvis en skole udbyder htx-uddannelsen på flere forskellige adresser, gælder stk. 3 for hver enkelt adresse.

§ 40. Hver skole skal som enten valgfag eller studieretningsfag på et højere niveau end uddannelsens obligatoriske fag udbyde undervisning i følgende fag:

1) biologi,

2) engelsk,

3) fysik,

4) kemi,

5) matematik,

6) samfundsfag og

7) teknologi.

Stk. 2. Skolen skal som valgfag udbyde tysk C eller fransk C som fortsættersprog.

Stk. 3. Skolens leder skal ved udbuddet sikre, at eleverne får mulighed for at sammensætte uddannelsen, så den opfylder kravene hertil i denne bekendtgørelse.

Stk. 4. Hvis en skole udbyder htx-uddannelsen på flere forskellige adresser, gælder stk. 1-2 for hver enkelt adresse.

§ 41. For hver af de studieretninger, som skolen udbyder, angives de fag og niveauer, der indgår.

Stk. 2. Skolen skal på sin hjemmeside, på møder og i brochurer m.v., hvor den informerer om studieretningsudbuddet, informere om sigtet med de enkelte studieretninger og på hjemmesiden informere om, hvilke muligheder den enkelte studieretning med mulige valgfag giver for direkte adgang til videregående uddannelser.

§ 42. Skolen skal udbyde mindst to af følgende teknikfag: byggeri og energi, design og produktion eller proces, levnedsmiddel og sundhed.

Stk. 2. Skolen sammensætter sine teknikfag, så de anvendte temaer afspejler skolens udbud på andre uddannelsesområder eller afspejler skolens faglige udviklingsområder.

§ 43. Skolens leder træffer beslutning om oprettelse af konkrete studieretninger og kan herunder træffe beslutning om oprettelse af blandede studieretningsklasser, jf. § 21. Lederens beslutning kan indebære, at ikke alle elevers ønsker om studieretning tilgodeses.

Stk. 2. På hver skole skal der som minimum oprettes én studieretning, der indeholder matematik A, medmindre dette af økonomiske grunde i helt særlige tilfælde ikke er muligt. Hvis denne studieretning ikke oprettes, skal skolens leder på anden vis sikre, at eleverne tilbydes matematik A.

Stk. 3. Hvis en skole udbyder htx-uddannelsen på flere forskellige adresser, gælder stk. 2 for hver enkelt adresse.

§ 44. Skolens leder træffer afgørelse om oprettelse af konkrete valgfag. Lederens beslutning kan indebære, at ikke alle elevers ønsker om valgfag tilgodeses. Lederen skal sikre, at alle elever kan opfylde kravene til uddannelsen.

§ 45. Skolens udbud af studieretninger og valgfag skal offentliggøres senest den 1. december forud for fristen for ansøgning om optagelse. Udmeldingen sker på skolens hjemmeside og på et eventuelt orienteringsmøde for mulige ansøgere til uddannelsen. Hvis nogle valgfag kun udbydes i forbindelse med visse studieretninger, skal dette fremgå af hjemmesiden.

Stk. 2. Skolens udmelding skal for den enkelte studieretning indeholde information om, hvilke studieretningsfag der indgår, jf. § 41, stk. 1. For studieretninger med tre studieretningsfag kan der for faget på laveste niveau udmeldes et eller flere alternative fag eller, hvis der er mere end et fag på dette niveau, for ét bestemt af disse.

Stk. 3. Skolens udmelding skal endvidere informere om, hvilke af valgfagene tysk fortsættersprog C eller fransk fortsættersprog C der udbydes, jf. § 40, stk. 2.

Stk. 4. Skolens udmelding skal for det enkelte valgfag indeholde oplysning om, hvorvidt faget indgår som et specifikt adgangskrav på bestemte videregående uddannelser.

§ 46. Skolens leder kan indtil den 1. november i grundforløbet ændre niveauet for studieretningsfag på B- og C-niveau i de udbudte studieretninger under iagttagelse af kravene i § 14, §§ 39-40 og § 43. Hvis skolen for et af fagene har udmeldt et eller flere alternative fag, jf. § 45, stk. 2, 2. pkt., skal det senest den 1. november i grundforløbet oplyses, hvilket af fagene der indgår i studieretningen.

Stk. 2. Samtidig skal lederen meddele niveauerne for de udbudte valgfag. I den forbindelse skal lederen informere om, hvorvidt fagene på det pågældende niveau indgår som et specifikt adgangskrav på bestemte videregående uddannelser.

Elevens valg af studieretning og valgfag

§ 47. Skolens leder skal give alle elever en reel mulighed for at ønske en anden studieretning ved grundforløbets afslutning end den, de havde angivet i deres forhåndstilkendegivelse om ønsket studieretning. Lederen skal undervejs i grundforløbet oplyse eleverne om eksistensen af denne reelle mulighed.

Stk. 2. Lederen skal fordele eleverne i studieretninger, så den samlede elevgruppes ønsker inden for de givne rammer tilgodeses i videst muligt omfang. Ingen elev har krav på at få opfyldt sit ønske om studieretning.

Stk. 3. Lederen skal sikre, at sammensætningen af elevernes uddannelsesforløb opfylder uddannelsens krav.

§ 48. Skolens leder skal skriftligt, herunder gerne elektronisk, indhente alle elevernes endelige ønsker om studieretning. Lederen må tidligst gøre dette i december måned i grundforløbet.

Stk. 2. Eleverne skal mindst kunne vælge mellem alle de studieretninger, skolen udbød i forbindelse med elevernes ansøgning om optagelse i uddannelsen. Skolen kan udbyde nye studieretninger, herunder studieretninger med nye niveauer.

Stk. 3. Studieretningsforløbet starter i løbet af januar måned på 1. år. Eleverne skal senest otte skoledage før studieretningsforløbets start have besked om, i hvilket omfang deres ønsker er blevet opfyldt.

§ 49. Skolens leder beslutter, hvornår eleverne afgiver ønske om valgfag for det kommende skoleår. Ønskerne skal dog være afgivet senest den 15. april, og de kan kun efter skolens leders konkrete tilladelse ændres efter den 15. april, jf. § 52.

Stk. 2. Eleverne skal kunne vælge mellem mindst alle de valgfag, som skolen udbød, da eleverne søgte optagelse i uddannelsen. Skolens leder kan dog beslutte, at visse af de udbudte valgfag kun kan vælges på 2. eller 3. år.

Stk. 3. Har nogle valgfag alene været udbudt i tilknytning til bestemte studieretninger, har kun de elever, der har søgt disse studieretninger, krav på at kunne ønske disse valgfag.

§ 50. Skolens leder fordeler eleverne på valghold, så den samlede elevgruppes ønsker inden for de givne rammer tilgodeses i videst muligt omfang. Lederen skal sikre, at sammensætningen af elevernes uddannelsesforløb opfylder uddannelsernes krav.

§ 51. Skolens leder kan efter ansøgning tillade, at en elev følger undervisningen i et valgfag, der kan indgå i htx-uddannelsen, på en anden institution.

Stk. 2. Skolens leder kan i ganske særlige tilfælde tillade en elev, der ønsker et valgfag, der indgår som specifikt adgangskrav på en videregående uddannelse, og som ikke oprettes på skolen eller ikke oprettes på det ønskede niveau, eller hvis skematekniske forhold hindrer, at en elev kan blive optaget på et ønsket valghold, at følge undervisning i faget i en anden studieretning. I sådanne tilfælde skal eleven følge den plan, der er lagt for undervisningen i faget.

§ 52. En elev kan efter at have afgivet ønsker om valgfag og efter at have fået besked om, hvilke valgfag vedkommende har fået, anmode skolens leder om tilladelse til at udskifte et eller flere valgfag. Lederen kan i helt særlige tilfælde give tilladelse hertil, hvis de samlede krav til uddannelsen fortsat opfyldes.

Stk. 2. Omvalg kan, hvis der er påtrængende behov herfor, ske efter, at undervisningen i valgfaget er startet, dog senest en måned efter undervisningens start.

Stk. 3. Hvis skolens leder tillader en elev at skifte valgfag, og skiftet indebærer, at eleven ikke har kunnet aflægge en eventuel prøve i faget på et lavere niveau, kan lederen samtidig beslutte, at eleven ikke behøver at aflægge prøven på dette lavere niveau. En elev, der skal aflægge denne prøve, skal aflægge prøven inden eller snarest muligt efter skiftet.

Skoleår og ferie

§ 53. Skolen træffer beslutning om undervisningens start.

Stk. 2. Skolen træffer beslutning om antallet af skoledage og om placering af ferie- og fridage.

Kapitel 6

Undervisningens planlægning og gennemførelse

§ 54. Undervisningen planlægges og gennemføres, så målene for både uddannelsen som helhed og for de enkelte fag m.v., jf. bilag 2 og 4-30, opfyldes.

§ 55. Undervisningen skal tilrettelægges under hensyntagen til elevernes forskellige evner og forudsætninger.

§ 56. I studieretningsforløb skal klasserne undervises samlet i obligatoriske fag og studieretningsfag, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2. Dele af undervisningen i teknikfag kan organiseres på tværs af klasser.

Stk. 3. I valgfag kan undervisningen organiseres i hold på tværs af klasser og klassetrin.

§ 57. Når undervisningen i et fag eller i forløb, hvor flere fag spiller sammen, varetages af flere lærere, skal skolens leder fastlægge en ansvarsfordeling for den samlede undervisning, evaluering og prøver.

§ 58. Skolens leder sammensætter for grundforløbet og for hver studieretningsklasse et eller flere lærerteam. Desuden kan lederen sammensætte lærerteam efter andre kriterier. Et lærerteam kan efter behov fungere i kortere eller længere tid.

Stk. 2. Lederen beslutter, hvilke opgaver der tillægges det enkelte lærerteam med hensyn til planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling.

§ 59. Skolens leder fastlægger efter drøftelse med relevante lærerteam en overordnet, kortfattet og overskuelig plan (studieplanen) for undervisningen. Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen, og studieplanen er udgangspunktet for lærerteamets fælles planlægning.

Stk. 2. Studieplanen skal indeholde en klar ansvarsfordeling mellem lærerne og sikre sammenhæng mellem enkeltfaglige og flerfaglige undervisningsforløb.

§ 60. Studieplanen skal omfatte alle klassens fag og deres samspil for derigennem at sikre progression og variation i brugen af forskellige arbejdsformer, herunder skriftligt arbejde, virtuelle forløb, projektarbejde og ekskursioner.

§ 61. Studieplanen justeres løbende og skal formidles på skolens hjemmeside i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v.

§ 62. Skolens leder skal sikre, at der er tydelige mål for elevernes faglige, almene og personlige kompetencer som forudsætning for faglig fordybelse, studiekompetence og personlig udvikling, jf. uddannelsens formål i kapitel 1.

Stk. 2. Ud over de særfaglige mål skal lederen sikre elevernes

1) mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed og formidlingsevne,

2) grundlæggende it-kompetencer, herunder en sikring af, at eleverne behersker it-baserede kommunikationsfora, og

3) bevidsthed om og evne til at kunne håndtere egne læreprocesser og beherskelse af forskellige arbejdsformer.

Stk. 3. Lederen skal sikre, at det skriftlige arbejde i fagenes samspil og i de enkelte fag, herunder fag med forhåndstildelt tid til skriftligt arbejde, jf. § 76, stk. 2, indgår i en fælles plan for det skriftlige arbejde med henblik på realisering af såvel de fagspecifikke mål som målene anført i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Lederen skal sikre, at elevernes arbejdsbyrde fordeles jævnt over hele uddannelsesforløbet.

§ 63. Når undervisningen starter i et nyt fag eller på et nyt niveau, skal eleverne have forelagt en plan for undervisningen eller medvirke ved udarbejdelsen af en sådan. For de senere faser planlægger elever og lærere i fællesskab arbejdet.

§ 64. Skolens leder skal sikre, at der sker en koordinering af undervisningen og det skriftlige arbejde. Koordineringen skal gøre det muligt at kombinere samtidige undervisningsforløb til forskellige niveauer i samme fag i overensstemmelse med fagets mål og indholdskrav.

Uddannelsestid

§ 65. De enkelte fag og forløb har følgende rammer for deres uddannelsestid:

1) biologi B: 190 timer.

2) dansk A: 260 timer.

3) engelsk B: 210 timer.

4) fysik B: 190 timer.

5) idéhistorie B: 150 timer

6) kemi B: 190 timer.

7) kommunikation/it A: 285 timer.

8) matematik B: 285 timer.

9) studieretningsprojektet: 30 timer.

10) teknikfag A: 295 timer.

11) teknologi B: 330 timer.

12) undervisning i fysisk udfoldelse og personlig sundhed: mindst 15 timer.

Stk. 2. Der afsættes 75 timer til øvrige fag på C-niveau, 200 timer til fag på B-niveau, 125 timer til løft fra C- til B-niveau og 125 timer til løft fra B- til A-niveau.

Stk. 3. Den angivne uddannelsestid omfatter uddannelsestiden til fagenes samspil i studieområdet, jf. bilag 2, samt uddannelsestid, der anvendes i henhold til § 69.

§ 66. Den uddannelsestid, de enkelte fag er tildelt, jf. § 65, skal fordeles mellem de enkelte fag og fagenes samspil, så uddannelsens samlede mål bedst muligt tilgodeses. Skolens leder afgør fordelingen.

Stk. 2. Studieområdet udgør mindst 480 timer af uddannelsestiden.

Stk. 3. Uddannelsestid til gennemførelse af studieretningsprojektet indgår ikke i uddannelsestiden til studieområdet.

§ 67. Skolens leder beslutter efter drøftelse med lærerne, hvordan fordelingen af uddannelsestiden i fagene og i studieområdet, jf. § 66, skal være på de enkelte år, så uddannelsens samlede mål tilgodeses bedst muligt.

Stk. 2. Fordelingen af uddannelsestiden skal foretages sådan, at der i 1. år indgår mindst 100 timers værksteds- og laboratoriemæssig undervisning.

Stk. 3. Fordelingen af uddannelsestiden skal foretages sådan, at fag på A-niveau altid afsluttes ved afslutningen af 3. år.

Stk. 4. Lederen kan beslutte, at et eller flere studieretningsfag på B- og C-niveau afsluttes før 3. år.

Stk. 5. Fagene teknologi B og matematik B afsluttes efter 2. år, således at teknikfaget kan gennemføres i forlængelse af disse fag.

Stk. 6. Elever, for hvem fagene biologi, kommunikation/it og samfundsfag ikke indgår i studieretningsforløbet, skal kunne afslutte fagene på C-niveau ved afslutningen af 1. år.

§ 68. Skolens leder fastsætter efter drøftelse med det enkelte lærerteam rammer for uddannelsestidens anvendelse til forskellige arbejdsformer med henblik på at understøtte, at eleverne møder forskellige arbejdsformer.

Stk. 2. Dele af uddannelsestiden kan anvendes til undervisning, der ikke forudsætter samtidig fælles tilstedeværelse af lærer og elever (virtuel undervisning). I grundforløbet kan det højst være 10 pct. af uddannelsestiden og i studieretningsforløbet højst 25 pct. i hvert fag.

§ 69. Skolens leder kan beslutte, at op til syv pct. af elevens samlede uddannelsestid anvendes til interne prøver, andre interne evalueringer, interne fællestimer m.v. eller andre tværgående uddannelsesaktiviteter i overensstemmelse med uddannelsens formål.

Stk. 2. Lederen beslutter under hensyntagen til uddannelsens formål, hvordan den afsatte tid skal fordeles på de enkelte fag og undervisningsforløb.

Skriftligt arbejde

§ 70. Skolens leder sikrer fordeling af de afsatte ressourcer til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere elevernes skriftlige arbejde. Lederen kan som led heri tilgodese oprettelse og vedligeholdelse af vidensbanker for opgaver og opgaveformuleringer samt udvikling og anvendelse af kollektive (herunder it-baserede) rettemetoder, der kan anvendes over for grupper af elever.

Stk. 2. Skriftlige arbejder kan have form af tekster, rapporter, it-præsentationer, multimedieproduktioner m.m.

§ 71. Det skriftlige arbejde skal anvendes til at sikre kvaliteten af den enkelte elevs uddannelse i forhold til målene for såvel uddannelsen som helhed som for de enkelte fag.

Stk. 2. Der skal være progression i kravene til elevernes skriftlige arbejde.

Stk. 3. Det skriftlige arbejde skal indgå i den løbende interne evaluering.

§ 72. Skriftligt arbejde skal både inden for det enkelte fag og på tværs af fag bidrage til elevernes kompetenceudvikling ved at

1) udvikle og dokumentere elevernes færdigheder og viden inden for fagområdet,

2) øve eleverne i at formidle fagligt stof i sprogligt korrekt skriftlig form,

3) sikre mulighed for, at eleverne kan gennemføre en selvstændig bearbejdning af problemstillinger,

4) øve eleverne i at udføre en systematisk skriftlig fremstilling, herunder få mulighed for at demonstrere overblik over et fagligt stof,

5) bidrage til elevernes fordybelse i særlige problemstillinger og

6) give grundlag for elevens og lærerens evaluering af elevens standpunkt.

Stk. 2. Skolens leder prioriterer anvendelsen af skriftligt arbejde i såvel det enkelte fag som i fagenes samspil og sikrer koordinering og samarbejde mellem fagene om opnåelse af målene.

§ 73. Skolens leder beslutter, hvilke opgaver der tillægges den enkelte lærer og det enkelte lærerteam med hensyn til elevernes skriftlige arbejde.

Stk. 2. Omfanget af elevernes skriftlige arbejde skal tilnærmelsesvis være ens for alle studieretninger, idet elevtiden dog i overvejende naturvidenskabelige studieretninger skal befinde sig i øverste del af elevtidsintervallet i § 76.

Stk. 3. Lederen kan dog tilgodese elever med særlige behov.

§ 74. Omfanget af det skriftlige arbejde opgøres i elevtid. Elevtiden er den forventede tid, en gennemsnitlig elev på det pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af en bestemt opgave.

Stk. 2. Elevtiden omfatter ikke interne prøver.

§ 75. Skolens leder fastsætter efter drøftelse med de involverede lærere principper for, hvordan fastlæggelsen af elevtiden for den enkelte opgave sker. Skolens leder fordeler elevtiden til skriftligt arbejde, jf. §§ 76-80.

Stk. 2. Eleverne skal på forhånd gøres bekendt med elevtiden for den enkelte opgave.

§ 76. Der afsættes en elevtid på 745-795 timer over hele uddannelsesforløbet, jf. dog stk. 2, til den enkelte elevs skriftlige arbejde.

Stk. 2. Skolens leder forhåndstildeler følgende timer:

1) mindst 75 timer til dansk A,

2) mindst 160 timer til matematik A,

3) mindst 125 timer til fysik og kemi A.

4) mindst 110 timer til øvrige fag på A-niveau med skriftlig prøve, eller projektprøve,

5) mindst 100 timer til matematik B og teknologi B,

6) mindst 50 timer til engelsk B og

7) mindst 40 timer til fag med afsluttende skriftlig standpunktskarakter (skriftlig årskarakter).

Stk. 3. Hvis en elev har teknologi A som valgfag, forhåndstildeler skolens leder yderligere 40 timer til dette fag.

Stk. 4. Skolens leder sikrer progression i udviklingen af elevernes studieforberedende skrivekompetencer, jf. bilag 4.

Stk. 5. For at sikre den samlede målopfyldelse for det enkelte fag skal skolens leder ved beslutning om, hvorvidt et fag skal tildeles flere timer end den forhåndstildelte mindste elevtid, tage hensyn til, hvordan faget indgår i andet skriftligt arbejde.

Stk. 6. Skolens leder kan stille krav om elevernes tilstedeværelse ved afvikling af elevtid til skriftligt arbejde.

§ 77. På hver skole skal der ud over elevtiden til den enkelte elev, jf. § 76 og § 80, afsættes en pulje af elevtid, som efter skolens leders beslutning fordeles til elever med særlige behov, jf. § 31, stk. 1, til elever med særlige talenter, jf. § 32, stk. 1, og til elever, der har behov for styrket evaluering med henblik på eksamenstræning. I forbindelse med disse aktiviteter sikrer skolens leder faglig vejledning i nødvendigt omfang.

Stk. 2. Puljen er pr. skoleår på mindst syv timers elevtid gange antallet af elever på skolen pr. 1. oktober.

§ 78. Skolens leder beslutter efter drøftelse med de involverede lærere, hvordan den resterende elevtid fordeles. Ud over de opgaver, der er nævnt i bilag 4, pkt. 2.2., skal skriftligt arbejde tilgodeses inden for følgende områder:

1) studieområdet,

2) rapportering af eksperimentelt arbejde,

3) internt bedømte projekter,

4) samarbejde om skriftlige produkter i flere fag,

5) skriftligt arbejde i fag på B-niveau, som eleverne har tilkendegivet at ville vælge som valgfag på A-niveau, og

6) fag i øvrigt.

§ 79. Mindst 25 pct. af den samlede elevtid til skriftligt arbejde, jf. §§ 76-78, skal uafhængigt af studieretningen være knyttet til matematisk-naturvidenskabelige fag og deres samspil indbyrdes og med andre fag.

§ 80. Der kan afsættes flere timer til skriftligt arbejde end efter § 76, stk. 1, til

1) elever, der har flere end tre fag på A-niveau,

2) elever, der skifter fag, studieretning eller uddannelse, samt

3) elever i lignende situationer.

§ 81. Eleverne har i forbindelse med det skriftlige arbejde krav på jævnligt at få tilbagemelding om deres standpunkt, herunder at få en uddybet evaluering af opgavebesvarelsernes styrker og svagheder.

Stk. 2. Skolens leder skal jævnligt sikre sig viden om den enkelte klasses styrker, svagheder og faglige niveau i det skriftlige arbejde. Lederen anvender denne viden til efter drøftelse med det enkelte lærerteam at sikre progression i og en hensigtsmæssig fordeling af det skriftlige arbejde.

§ 82. Ved evalueringen af elevernes skriftlige arbejde skal der i fag på A-niveau med forhåndstildelt tid til skriftligt arbejde, jf. § 76, stk. 2, nr. 1-4, og kan der i øvrige fag og i fagligt samspil benyttes forskellige evalueringsformer, herunder

1) retning af elevernes individuelle besvarelser af opgaver og test, herunder interne prøver,

2) retning og kommentering af gruppebaserede eller individuelle skriftlige arbejder, herunder interne prøver,

3) kommentering af delvist færdige skriftlige arbejder i en processkrivning,

4) samtaler med elever eller elevgrupper og

5) kombinationer af ovenstående.

Stk. 2. Skolens leder beslutter, hvordan evalueringen af det skriftlige arbejde foregår i de enkelte fag og i fagligt samspil.

Kapitel 7

Fireårige tilrettelæggelser m.v.

§ 83. For elever, der er optaget under TEAM Danmark, og for elever, der er optaget på Musikalsk Grundkursus eller tilsvarende kursus i billedkunst, kan uddannelsen tilrettelægges over fire år.

Stk. 2. Skolens leder kan for elever, der følger en fireårig tilrettelæggelse, begrænse elevernes mulighed for at vælge blandt skolens udbud af studieretninger.

§ 84. Skolens leder kan for elever, der følger en fireårig tilrettelæggelse af uddannelsen, fravige fagrækken i grundforløbet.

§ 85. En elev, der i studieretningsforløbet følger en fireårig tilrettelæggelse af uddannelsen, skal opfylde de generelle krav til uddannelsen. Skolens leder kan dog fravige sammensætningen af den studieretning, eleven er optaget på, så

1) obligatoriske fag på A-niveau afsluttes med udgangen af 3. eller 4. år,

2) det ene af de to studieretningsfag på højeste niveau (AA- eller AB-niveau) kan afvige fra resten af klassens, både med hensyn til fag og niveau,

3) det 3. studieretningsfag kan fravige resten af klassens, og

4) studieretningsfag på A-niveau kan afsluttes i 3. eller 4. år.

Stk. 2. Herudover kan Ministeriet for Børn og Undervisning efter ansøgning fra den enkelte skole godkende andre fravigelser.

Stk. 3. Skolens leder vælger 3. studieretningsfag. Alle studieretningsfag i en studieretning skal have gode muligheder for fagligt samspil.

§ 86. Elever, der følger en fireårig tilrettelæggelse af uddannelsen, kan vælge mellem at udarbejde et studieretningsprojekt, jf. bilag 5, og en projektopgave, jf. bilag 6.

§ 87. Hvis skolens leder godkender en elevs ønske om ikke længere at følge den fireårige tilrettelæggelse af uddannelsen, men i stedet den treårige tilrettelæggelse, skal lederen sikre, at elevens uddannelse sammensættes, så den opfylder kravene hertil i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Lederen kan tillade, at elevens studieretningsfag afviger fra resten af klassens efter reglerne i § 19, stk. 3.

Kapitel 8

Særlig tilrettelæggelse af pre-IB

§ 88. Skolens leder skal særligt tilrettelægge grundforløbet og det første halve år af studieretningen for elever, der er optaget i pre-IB, således at eleverne derefter har mulighed for at fortsætte i mindst en af skolens studieretninger i uddannelsen til htx og i uddannelsen til IB, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Lederen kan begrænse mulighederne for at ønske blandt skolens studieretninger for elever, der følger den særlige tilrettelæggelse efter stk. 1, og som efter det første år vælger at fortsætte i uddannelsen til htx. Lederen har pligt til at vejlede eleverne herom, inden eleverne skal give skolen endelig besked om, hvorvidt de vil fortsætte i uddannelsen til htx eller i uddannelsen til IB.

Stk. 3. Elever, der ved optagelsen ikke opfyldte optagelsesbekendtgørelsens krav for at blive optaget i uddannelsen til htx, kan kun fortsætte i uddannelsen til IB og ikke i uddannelsen til htx.

§ 89. Undervisningssproget i den særlige tilrettelæggelse af grundforløbet og det første halve år af studieretningsforløbet er engelsk.

§ 90. Skolens leder kan ikke ved den særlige tilrettelæggelse af 1. år fravige reglerne i denne bekendtgørelse eller den almene eksamensbekendtgørelse om intern evaluering eller om de prøver, eleverne skal op til i eller ved afslutningen af 1. år.

Kapitel 9

Enkeltfag

Enkeltfagsundervisning

§ 91. Enkeltfagsundervisning udbydes og tilrettelægges efter reglerne om åben uddannelse.

§ 92. Enkeltfagskursister følger undervisningen på samme vilkår som de øvrige elever, jf. dog § 91.

Stk. 2. Undervisningen i de enkelte fag afsluttes med prøve efter reglerne for treårig tilrettelæggelse, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Der afholdes en særlig tilrettelagt prøve i studieområdet, jf. bilag 2. Det påhviler skolens leder at sikre, at kursisterne modtager vejledning til at kunne aflægge prøven.

§ 93. Der afsættes kursisttid til den enkelte kursists skriftlige arbejde. Skolens leder forhåndstildeler følgende timer:

1) mindst 75 timer til dansk A,

2) mindst 160 timer til matematik A,

3) mindst 125 timer til fysik og kemi A,

4) mindst 110 timer til øvrige fag på A-niveau med skriftlig prøve,

5) mindst 50 timer til engelsk B,

6) mindst 100 timer til matematik B og

7) mindst 40 timer til øvrige fag med afsluttende skriftlig standpunktskarakter (skriftlig årskarakter).

Stk. 2. Ud over den i stk. 1 afsatte kursisttid kan der til alle fag, inklusive fag med skriftlig prøve eller fag, som i det treårige forløb har afsluttende skriftlig standpunktskarakter (skriftlig årskarakter), yderligere afsættes op til 15 timers kursisttid til skriftlig træning i andre fag. Skriftligt arbejde inden for følgende områder skal tilgodeses:

1) rapportering af eksperimentelt arbejde,

2) skriftligt arbejde i fag på B-niveau, som findes på A-niveau, og

3) skriftligt arbejde i øvrige fag, herunder samarbejde om skriftlige arbejder, der involverer flere fag.

§ 94. Kapitel 11 om intern evaluering finder ikke anvendelse ved enkeltfagsundervisning, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lærerne giver to gange årligt kursisterne et tilbud om en vurdering af deres standpunkt. I løbet af sidste semester før undervisningens ophør skal kursister i fag på niveauer, der afsluttes med skriftlig prøve, have tilbud om at udarbejde en skriftlig opgavebesvarelse under eksamenslignende forhold.

§ 95. Skolens leder kan tillade, at en enkeltfagskursist fra andre gymnasiale uddannelser optages i eksisterende klasser eller på eksisterende hold, der indgår i et treårigt uddannelsesforløb.

Enkeltfags højere teknisk eksamen

§ 96. En enkeltfags højere teknisk eksamen, jf. § 3, nr. 2, skal opfylde samme krav til omfang, niveauer og fag som angivet i § 4, stk. 3-6, § 6 og § 9, og den skal omfatte karakterer i en prøve i studieområdet, jf. § 92, stk. 3, og en prøve i en projektopgave, jf. bilag 6, der erstatter studieretningsprojektet. Hvis kursisten tidligere har aflagt prøve i et studieretningsprojekt, kan kursisten dog vælge at lade denne indgå i sin eksamen.

§ 97. Prøve i de enkelte fag aflægges for kursister i den eksamenstermin, der kommer umiddelbart efter undervisningens ophør.

Stk. 2. Aflægges prøve senere, aflægges prøven som selvstuderende, medmindre den aflægges som sygeeksamen.

Kapitel 10

Selvstuderende

§ 98. Selvstuderende skal indstilles til prøve efter regler i den almene eksamensbekendtgørelse. Forud for indstillingen skal den selvstuderende dokumentere, at et eventuelt eksaminationsgrundlag er til stede.

Stk. 2. Selvstuderende aflægger prøve efter de regler, der er fastsat i læreplanen for det pågældende fag, herunder de særlige regler for selvstuderende, der er fastsat i nogle af læreplanerne.

§ 99. Selvstuderende skal tilbydes faglig vejledning, som kan gives individuelt eller i grupper af selvstuderende.

§ 100. Selvstuderende, der ønsker at udarbejde en projektopgave, jf. bilag 6, og som ikke i forvejen har udarbejdet et studieretningsprojekt, udarbejder projektopgaven på et tidspunkt, som skolens leder fastsætter.

§ 101. For selvstuderende, der ønsker at aflægge prøver til en samlet eksamen, gælder reglerne om prøveaflæggelse for enkeltfagsstuderende, jf. § 96, dog ikke med hensyn til uddannelsestid.

Kapitel 11

Intern evaluering

Skolens evalueringsstrategi

§ 102. Skolen udarbejder en evalueringsstrategi. Skolens leder beslutter efter drøftelse med lærere og elever, hvordan strategien omsættes til en evalueringsproces, der omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet for uddannelsen som helhed, og ud fra de mål og bedømmelseskriterier, der er opstillet for fagene m.v., jf. de pågældende læreplaner. Processen skal tilrettelægges, således at

1) eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i, og hvordan de fremadrettet kan forbedre sig,

2) den enkelte lærer er orienteret om klassens eller holdets elevers faglige standpunkt, og hvordan eleverne udvikler sig i lærerens og klassens andre fag og forløb,

3) undervisningen regelmæssigt evalueres med henblik på at vurdere valgte metoder og planlægge kommende forløb, og

4) skolens leder holder sig orienteret om resultatet af de gennemførte evalueringer.

Stk. 2. Strategien skal lægges på skolens hjemmeside.

Stk. 3. Skolens leder fastlægger ansvarsfordelingen mellem elever, lærere, lærerteam og ledelse for skolens konkrete, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev. Skolens leder fastlægger herunder, hvornår og hvordan der skal anvendes fælles evalueringsemner og -metoder på skolen.

§ 103. Skolen beslutter, hvordan evalueringsstrategien og evaluering af særlige faglige og pædagogiske indsatsområder indgår i skolens kvalitetssystem.

Stk. 2. Skolen beslutter i overensstemmelse med lov om gennemsigtighed og åbenhed, hvilke dele af de gennemførte evalueringer, jf. stk. 1, der offentliggøres.

Evaluering af den enkelte elev

§ 104. Alle større projekter skal evalueres særskilt, og resultaterne af evalueringen forelægges skolens leder.

§ 105. Den enkelte elevs faglige standpunkt evalueres ved brug af standpunktskarakterer, interne prøvekarakterer og eventuelle udtalelser.

Stk. 2. Standpunktskarakterer udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan og i forhold til det tidspunkt, hvor karakteren gives. Interne prøvekarakterer udtrykker graden af opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i forhold til den stillede opgave.

§ 106. Eleverne får

1) standpunktskarakterer som led i den løbende evaluering,

2) standpunktskarakterer ved skoleårets afslutning i fag, der ikke afsluttes, og

3) afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer) ved afslutningen af de enkelte fag.

§ 107. Skolens leder fastsætter tidspunkterne for afgivelse af standpunktskarakterer, jf. dog stk. 2. Lederen afgør, om eleverne skal have en standpunktskarakter på det højeste niveau eller standpunktskarakterer på begge niveauer, hvis eleverne samtidig følger et fag på to niveauer.

Stk. 2. Ved afslutningen af hvert skoleår får eleverne en standpunktskarakter i de enkelte fag, der ikke afsluttes, medmindre lederen har fritaget eleven for faget i et omfang, der efter lederens vurdering ikke gør det muligt at evaluere eleven. Karakteren indgår i grundlaget for afgørelsen af, om eleven oprykkes til næste år.

§ 108. I fag, der har skriftlig prøve til højere teknisk eksamen, samt i de naturvidenskabelige fag på B-niveau og matematik på B-niveau får eleverne en karakter for det skriftlige standpunkt og en karakter for det mundtlige standpunkt. I alle andre fag sørger skolens leder for, at eleverne får én standpunktskarakter.

§ 109. Eleverne får afsluttende standpunktskarakter (årskarakter) i alle fag, når faget afsluttes, medmindre skolens leder har fritaget eleven for faget i et omfang, der efter lederens vurdering ikke gør det muligt at evaluere eleven.

Stk. 2. Eleverne får dog kun afsluttende standpunktskarakter (årskarakter) på det højeste niveau, hvis eleverne samtidig følger et fag på to niveauer.

§ 110. I fag, der har skriftlig prøve til højere teknisk eksamen, samt i de naturvidenskabelige fag på B-niveau og matematik på B-niveau sikrer skolens leder, at eleverne får en afsluttende standpunktskarakter (årskarakter) for det skriftlige standpunkt og en afsluttende standpunktskarakter (årskarakter) for det mundtlige standpunkt.

Stk. 2. I alle andre fag får eleven én afsluttende standpunktskarakter (årskarakter).

§ 111. Afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer) skal være indført i eksamensprotokollen, før planen for mundtlig eksamen offentliggøres. Den enkelte elev skal senest tre dage efter planens offentliggørelse være gjort bekendt med sine afsluttende standpunktskarakterer. De afsluttende standpunktskarakterer overføres til elevens eksamensbevis efter reglerne i den almene eksamensbekendtgørelse.

§ 112. I løbet af perioden fra starten af 1. år til undervisningens ophør i slutningen af 3. år skal der afholdes i alt mindst fem prøver, der enten er skriftlige eller mundtlige prøver til eksamen, jf. den almene eksamensbekendtgørelse, eller af skolens leder fastsatte interne skriftlige eller mundtlige prøver, med henblik på, at eleverne får træning i forskellige prøveformer, der indgår i uddannelsen.

§ 113. Senest ved afslutningen af grundforløbet afholdes en intern mundtlig prøve i studieområdet, jf. bilag 2.

Kapitel 12

Undervisningsbeskrivelser og attestationer for gennemført undervisning

§ 114. Hvert lærerteam henholdsvis hver lærer skal ved afslutningen af grundforløbet, ved afslutningen af hvert skoleår og ved afslutningen af undervisningen i det enkelte fag udarbejde en undervisningsbeskrivelse for det enkelte fag.

Stk. 2. Undervisningsbeskrivelser, der udarbejdes ved afslutningen af undervisningen i et fag, indgår som baggrundsoplysninger for de mundtlige prøver.

Stk. 3. Lærerteamet/læreren skal ved udarbejdelsen af undervisningsbeskrivelsen benytte den af Ministeriet for Børn og Undervisning udarbejdede skabelon i det af ministeriet fastsatte format. Ministeriet kan kræve undervisningsbeskrivelserne indsendt og kan forlange, at dette skal ske i et bestemt elektronisk format. Undervisningsbeskrivelsen skal være tilgængelig for skolens censorer.

§ 115. For elever, som på baggrund af skift af uddannelse, skole eller studieretning eller af andre grunde ikke har fulgt den samme undervisning som de øvrige elever på holdet, udarbejder lærerteamet/læreren om nødvendigt en særskilt undervisningsbeskrivelse.

§ 116. En elev, der har deltaget i undervisningen i et fag eller et forløb uden at fuldføre dette, kan på anmodning få udleveret attestation fra skolens leder for gennemført undervisning og opnåede resultater.

Stk. 2. En elev, der har fuldført undervisningen i et fag , og som har fået en afsluttende standpunktskarakter, kan på anmodning få udleveret deltagerbevis fra skolens leder for gennemført undervisning, hvis der ikke har været afholdt prøve i faget, jf. § 37 i den almene eksamensbekendtgørelse.

Stk. 3. En elev, der flytter skole og derfor er afskåret fra at fuldføre et fag på B- eller A-niveau, kan, hvis den nye skoles leder finder grundlag herfor, på eksamensbeviset få overført sin sidst givne standpunktskarakter i faget som afsluttende standpunktskarakter for et lavere niveau i faget.

Stk. 4. En elev, der har afsluttet et fag på B- eller A-niveau med en karakter i faget under bestågrænsen, kan, hvis skolens leder, blandt andet på baggrund af tidligere givne standpunktskarakterer, finder grundlag herfor, på anmodning få udleveret attestation for, at faget er afsluttet og kan anses for bestået på et lavere niveau.

Stk. 5. Det er en betingelse for at få attestation efter stk. 1 og 4 og deltagerbevis efter stk. 2, at eleven har opfyldt kravene i skolens studie- og ordensregler til aktiv deltagelse i undervisningen.

Kapitel 13

Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

§ 117. Elever, der har et handicap eller andre vanskeligheder, der kan sidestilles hermed, skal have tilbud om specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand (SPS), som imødekommer deres behov.

Stk. 2. Undervisning eller støtte tildeles eleven efter skolens leders konkrete vurdering af elevens behov på baggrund af sagkyndige udtalelser. Undervisningen eller støtten iværksættes efter drøftelse med eleven og elevens lærere eller lærerteam. Hvis eleven er undergivet forældremyndighed, skal iværksættelse ske i samarbejde med forældremyndighedens indehaver.

§ 118. For elever, der på grund af handicap ikke har mulighed for at følge et ordinært uddannelsesforløb, kan skolens leder tillade, at det treårige forløb udstrækkes over fire år. Uddannelsestiden er den samme som for et ordinært forløb på tre år.

Kapitel 14

Sygeundervisning

§ 119. Elever, der midlertidigt på grund af sygdom i længere tid ikke kan følge den almindelige undervisning, skal have tilbud om sygeundervisning.

§ 120. Ved fravær på grund af sygdom, der forventes at vare i længere tid, skal skolens leder snarest og senest to uger (10 skoledage) efter, at eleven sidst deltog i undervisningen, rette henvendelse til eleven. Hvis eleven er undergivet forældremyndighed, skal lederen endvidere rette henvendelse til forældremyndighedens indehaver om iværksættelse af sygeundervisning.

Stk. 2. Lederen sørger for, at den nødvendige undervisning iværksættes efter aftale med eleven eller forældremyndighedens indehaver og i nødvendigt omfang elevens lærere eller lærerteam.

Stk. 3. Opholder eleven sig på et hospital eller anden institution, træffer lederen aftale med vedkommende institution om sygeundervisningens afvikling.

§ 121. Undervisningens omfang, der til enhver tid må afpasses elevens helbredstilstand, kan normalt ikke overstige fem ugentlige timer og kan normalt ikke strække sig ud over otte uger (40 skoledage). Den gennemførte undervisning erstatter den uddannelsestid, eleven i den pågældende periode ikke har gennemført.

§ 122. Hvis en elev hyppigt på grund af sygdom har haft kortvarige fravær eller forventes at få hyppige, kortvarige fravær, kan eleven få supplerende undervisning i tilknytning til elevens deltagelse i den almindelige undervisning.

Stk. 2. Skolens leder træffer afgørelse om undervisning efter stk. 1.

§ 123. For elever, der på grund af langvarig sygdom ikke har mulighed for at følge den ordinære undervisning, kan skolens leder tillade, at det treårige forløb udstrækkes over fire år. Det er en forudsætning herfor, at eleven ikke har udsigt til umiddelbar helbredelse, og at eleven har behov for, at undervisningen begrænses dagligt eller periodevist.

Stk. 2. Uddannelsestiden er den samme som for et ordinært forløb på tre år.

Stk. 3. §§ 83-86 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Eleven skal dokumentere sin sygdom og sit behov, jf. stk. 1, ved en lægeerklæring.

Kapitel 15

Klage

§ 124. En elev kan klage til skolens leder over beslutninger, som er truffet på skolen i henhold til denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Hvis eleven er undergivet forældremyndighed, kan klage også indgives af forældremyndighedens indehaver.

§ 125. Hvis skolens leder ikke giver eleven medhold i en klage efter § 124, kan eleven eller forældremyndighedens indehaver klage til Ministeriet for Børn og Undervisning over lederens afgørelse, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen skal afleveres til lederen inden to uger efter, at lederen har meddelt eleven sin afgørelse.

Stk. 2. Skolens leder skal udarbejde en udtalelse i sagen og give klageren lejlighed til at kommentere udtalelsen. Lederen skal give klageren en uges frist til dette. Klageren skal aflevere sine eventuelle kommentarer til lederen, der videresender sagen, inklusive udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer, til ministeriet.

Stk. 3. Ministeriet kan træffe afgørelse om afvisning af klagen, hvis betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, om fastholdelse af lederens afgørelse, om ændring af afgørelsen til fordel for klageren eller om hjemvisning af afgørelsen til lederens fornyede behandling.

Kapitel 16

Fravigelser fra bekendtgørelsens regler

§ 126. Ministeriet for Børn og Undervisning kan i særlige tilfælde give tilladelse til at fravige denne bekendtgørelses regler, hvis det sker for at fremme forsøgsarbejde og pædagogisk udviklingsarbejde.

Stk. 2. Ministeriet for Børn og Undervisning kan desuden gøre undtagelser for en enkelt elev, hvor helt særlige forhold gør sig gældende.

Kapitel 17

Ikrafttrædelses- og overgangsregler

§ 127. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2013.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 740 af 23. juni 2010 om uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx-bekendtgørelsen).

Ministeriet for Børn og Undervisning, den 26. juni 2013

P.M.V.
Lars Mortensen

/ Mads Bentzen


Bilag 1

Oversigt over bekendtgørelsens indhold og fortegnelse over bilag – htx, juni 2013

 
Bekendtgørelsens indhold
 
Kapitel 1
Uddannelsens formål (§§ 1-2)
Kapitel 2
Uddannelsens varighed og omfang (§§ 3-5)
Kapitel 3
Uddannelsens struktur og indhold (§§ 6-35)
Kapitel 4
Vejledning og fastholdelse (§ 36)
Kapitel 5
Uddannelsens styring (§§ 37-53)
Kapitel 6
Undervisningens planlægning og gennemførelse (§§ 54-82)
Kapitel 7
Fireårige tilrettelæggelser m.v. (§§ 83-87)
Kapitel 8
Særlig tilrettelæggelse af pre-IB (§§ 88-90)
Kapitel 9
Enkeltfag (§§ 91-97)
Kapitel 10
Selvstuderende (§§ 98-101)
Kapitel 11
Intern evaluering (§§ 102-113)
Kapitel 12
Undervisningsbeskrivelser og attestationer for gennemført undervisning (§§ 114-116)
Kapitel 13
Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (§§ 117-118)
Kapitel 14
Sygeundervisning (§§ 119-123)
Kapitel 15
Klage (§§ 124-125)
Kapitel 16
Fravigelser fra bekendtgørelsens regler (§ 126)
Kapitel 17
Ikrafttrædelses- og overgangsregler (§ 127)
   
Bekendtgørelsens bilag
 
Bilag 1
Oversigt over bekendtgørelsens indhold og fortegnelse over bilag
Bilag 2
Studieområdet
Bilag 3
Bindinger mellem studieretningsfagene
Bilag 4
Elevernes studieforberedende skrivekompetencer
Bilag 5
Studieretningsprojektet
Bilag 6
Projektopgaven til enkeltfagseksamen
Bilag 7
Biologi B
Bilag 8
Biologi C
Bilag 9
Dansk A
Bilag 10
Design B
Bilag 11
Engelsk A
Bilag 12
Engelsk B
Bilag 13
Fysik A
Bilag 14
Fysik B
Bilag 15
Idéhistorie B
Bilag 16
Informationsteknologi B
Bilag 17
Kemi A
Bilag 18
Kemi B
Bilag 19
Kommunikation/it A
Bilag 20
Kommunikation/it C
Bilag 21
Matematik A
Bilag 22
Matematik B
Bilag 23
Samfundsfag B
Bilag 24
Samfundsfag C
Bilag 25
Teknikfag A – Byggeri og energi
Bilag 26
Teknikfag A – Design og produktion
Bilag 27
Teknikfag A – Proces, levnedsmiddel og sundhed
Bilag 28
Teknologi A
Bilag 29
Teknologi B
Bilag 30
Teknologihistorie C


Bilag 2

Studieområdet – htx, juni 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder og med inddragelse af de humanistiske og samfundsfaglige fag områder. Studieområdet beskæftiger sig med samspillet mellem teori og praktisk arbejde, og der indgår eksperimenter og værkstedsarbejde hver for sig og i kombination.

Studieområdets faglighed omfatter særfaglige og overfaglige elementer. Det særfaglige er karakteriseret ved at bidrage til opfyldelse af mål for de fag, der indgår i studieområdet. Det overfaglige består af samspil mellem fagene, et metodisk element og et element om videnskab og vidensformer. Det metodiske element omfatter fagenes studieteknikker og arbejdsmetoder. Elementet om videnskab og vidensformer omfatter vidensproduktion og videnskabelige metoder inden for uddannelsens fagområder samt de tanker og teorier, der ligger bag.

1.2. Formål

Studieområdet har til formål at sætte eleverne i stand til at anvende uddannelsens studie- og arbejdsmetoder, at udvikle elevernes refleksion og kritiske sans i anvendelsen af faglig viden og faglige metoder samt at give indsigt i sider af videnskab, så de gennem grundforløbet udvikler sig fra at være grundskoleelever til at være gymnasieelever, og så de gennem studieretningsforløbet udvikler sig til at kunne blive studerende i et videregående uddannelsesforløb.

Eleverne skal opnå indsigt i betydningen af fagligt samspil i arbejdet med løsning af praktisk-teoretiske, virkelighedsnære problemstillinger af naturvidenskabelig, teknologisk, humanistisk og samfundsmæssig karakter. Fagenes samspil har til formål at give eleverne indsigt i, at virkelighedsnære problemstillinger er sammensatte, og at løsninger forudsætter, at fagene spiller sammen, at metoder og arbejdsformer indgår i en helhed, at faglig fordybelse og refleksion er nødvendig, og at praktik og teori er hinandens forudsætninger.

Endvidere er formålet, at eleverne opnår indsigt i sammenhængen mellem naturvidenskabelige forhold og valg af fremstillingsprocesser gennem arbejde med teori og praktik i værksteder og laboratorier. Innovation og iværksætteri indgår i ét eller flere temaer med det formål at udvikle elevernes kreative evner og give dem indsigt i iværksætterkulturen.

Sprog og kommunikation indgår i studieområdet med det formål, at eleverne udvikler deres sproglige og kommunikative indsigt og erfaring, mundtligt og skriftligt, med henblik på at tilegne sig viden og formidle resultater, holdninger og vurderinger.

Endelig er formålet, at eleverne udvikler deres forståelse af sig selv som individer og borgere i et demokratisk samfund og styrker deres evne til at forholde sig analytisk, reflekterende og ansvarligt til deres omverden og deres egen udvikling, herunder valg af videregående uddannelse og egen studiepraksis.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne følgende:

Metoder

vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer

vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper

søge, vurdere og anvende kilder i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene

dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb

dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer

sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde.

Samspil mellem fag

redegøre for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i udvalgte eksempler

demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering

producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag

kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem

udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik

udvælge, behandle og formidle centrale flerfaglige emner i en skriftlig opgavebesvarelse.

Videnskab og vidensformer

redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for teknologiske, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fagområder

redegøre for forskellige videnskabelige metoders mulighed for at bidrage til en konkret problemløsning

redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagområder.

2.2. Kernestof

Ud over dele af kernestoffet i de fag, der indgår i studieområdet, er kernestoffet følgende:

Læringsteori og læreprocesser

læringsmetoder

læsestrategier, notatteknik

skrivning som redskab til læring og refleksion

planlægningsværktøjer.

Arbejdsformer

kollektive og individuelle arbejdsformer

projektarbejde.

Informationssøgning

søgestrategier

vurderingsmetoder

anvendelse af kilder.

Videnskab og vidensformer

teknologiudvikling som interaktiv udvikling

videnskabelig metode inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab

modeller og hypoteser

kvalitativ og kvantitativ metode

analyser og eksperimenter

argumentation og argumentationsanalyse

videnskabelig dokumentation.

Formidling og formidlingsteori

sproglig bevidsthed

skriveprocessens faser

mundtlige, skriftlige og visuelle præsentationsformer

kommunikationsanalyse.

Evalueringsteori og evalueringsværktøjer

formativ og summativ evaluering

portfolio.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved kernestoffet i studieområdet. Også de bidragende fags særfaglige kernestof og supplerende stof indgår. Her henvises til de bidragende fags læreplaner.

3. Tilrettelæggelse

Studieområdet indgår i både grundforløbet og studieretningsforløbet. Minimum 25 pct. af studieområdets timeramme skal ligge i grundforløbet.

Studieområdet tilrettelægges således, at det bidrager til opfyldelse af faglige mål, der indgår i de bidragende fag, og til opfyldelse af de faglige mål for studieområdet.

Det systematiske arbejde med udvikling af elevernes skriftlige kompetencer tilrettelægges, så der gennem hele uddannelsesforløbet er progression og sammenhæng.

Studieområdet bygges op omkring et antal mindre temaer og hovedtemaer, der samlet repræsenterer de fag og de fagområder, der indgår i studieområdet. I de mindre temaer indgår emneorienteret undervisning og opgaver, og i hovedtemaer indgår projekter. Til hvert tema udarbejder lærerteamet et oplæg til eleverne, der beskriver temaet, hvilke mål fra studieområdet og de indgående fag, der er fokus på, hvilke arbejder der skal i portfolioen, og hvordan forløbet skal evalueres.

3.1. Didaktiske principper

Undervisningen tilrettelægges, så forskellige fag indgår i et samspil i kortere tematiske forløb og i projekter, og så der sker en progression, hvor flere og flere studiemetoder og arbejdsformer tages i brug.

I grundforløbet skal undervisningen tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til elevernes niveau fra grundskolen, og studieområdet tilrettelægges, så eleverne udvikler sig fra grundskoleelever til gymnasielever. I studieretningsforløbet tilrettelægges studieområdet, så eleverne udvikler sig fra gymnasielever til at kunne blive studerende på en videregående uddannelse.

Undervisningen tilrettelægges som en vekslen mellem teoretisk, eksperimentelt og praktisk arbejde, hvor forskellige fag indgår i et samspil, både i kortere tematiske forløb og i projekter.

Projekterne indeholder en progression fra emneorienterede projekter over projektarbejde med en given problemstilling til problembaserede projekter med større og større elevansvar. En vigtig del af projektarbejdet er at eksperimentere med indhold og metode for at fremme elevernes kreativitet og evne til abstraktion.

Undervisningen perspektiveres ved at inddrage skolens omverden.

3.2. Arbejdsformer

Der anvendes forskellige arbejdsformer. Projektarbejde indgår som en væsentlig del af studieområdet, og der lægges stor vægt på arbejdsformer, der opøver selvstændighed og overblik.

Det praktiske og eksperimentelle arbejde skal udgøre en væsentlig del af undervisningen.

Det skriftlige arbejde omfatter skrivning som middel til faglig fordybelse, skrivning som styreredskab i en arbejdsproces, formidlingsskrivning og refleksionsskrivning.

I forbindelse med de enkelte temaer tilrettelægger og afgrænser lærerteamet en række elevarbejder. Arbejderne skal omhandle faglige emner fra de fag, som indgår i studieområdet, jf. pkt. 3.4.

Eleven samler sine arbejder fra studieområdets temaer i en portfolio. Arbejderne skal dokumentere, i hvilket omfang eleven har nået de faglige mål for studieområdet, jf. pkt. 2.1., der er i fokus i det enkelte tema.

Til prøven i faget samler eleven, efter retningslinjer fra lærerteamet, en række arbejder fra sin portfolio i en prøvemappe. Prøvemappens omfang og indhold skal dokumentere i hvilken grad eleven har nået de faglige mål for studieområdet, jf. pkt. 2.1. Elevens prøvemappe omfatter herudover en kort introduktion til de udvalgte arbejder samt begrundelse for udvælgelsen med baggrund i de faglige mål for studieområdet. Eleven kan have udarbejdet de udvalgte arbejder individuelt eller som led i et gruppearbejde. Introduktioner og begrundelser for udvælgelsen udarbejder eleven individuelt med henblik på den mundtlige del af prøven, jf. pkt. 4.2.

Afleveringstidspunktet er normalt senest én uge inden eksamensperiodens begyndelse.

3.3. It

Eleven skal opnå færdigheder i anvendelsen af it, og it skal indgå i undervisningen i studieområdet, hvor det fremmer elevens læreproces. Eleven skal opnå kompetence i at benytte et konferencesystem.

3.4. Samspillet mellem fagene

Forløb, hvor flere fag indgår i et samspil, vægtes meget højt af hensyn til studieområdets metodiske mål.

Alle fag, bortset fra valgfag, indgår i studieområdet med et omfang, der afspejler fagets tyngde i uddannelsen og fagets mulighed for at bidrage til opfyldelse af studieområdets mål.

Undervisningen tilrettelægges, så der bidrages til opfyldelse af de faglige mål for studieområdet og for de fag, der indgår i de enkelte forløb.

For at styrke elevernes skriftlige færdigheder skal dansk indgå i forløb med andre fag med en skriftlig dimension i både grundforløbet og studieretningsforløbet. Dansk skal indgå i forløb med teknologi i både grundforløbet og studieretningsforløbet.

Grundforløbet skal indeholde mindst ét hovedtema med et projekt i teknologi, hvor samfundsfag og mindst ét naturvidenskabeligt fag indgår. Temaet tilrettelægges, så de indgående fag bidrager med viden og metoder, eleverne kan anvende i forbindelse med projekter i teknologi.

Studieretningsforløbet skal indeholde mindst ét hovedtema med et projekt i teknologi, hvor de naturvidenskabelige fag og matematik indgår. Temaet tilrettelægges, så de indgående fag bidrager med viden og metoder, eleverne kan anvende i forbindelse med projekter i teknologi.

Studieretningsforløbet skal endvidere indeholde mindst ét hovedtema med et projekt i teknikfag, og hvor der er fokus på anvendelse af viden fra uddannelsens øvrige fag, herunder især studieretningsfag.

Et tema om modeller med samspil mellem de naturvidenskabelige fag og matematik skal indgå.

I løbet af 2. år stilles en opgave i skriftlig formidling af en faglig problemstilling, der inddrager to af de deltagende fag i studieområdet, med det formål at kvalificere arbejdet med studieretningsprojektet på 3. år.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Efter hvert forløb i studieområdet foretages skriftlige og/eller mundtlige evalueringer, der kan afdække den enkelte elevs faglige, metodiske og personlige udvikling.

Den løbende evaluering skal sikre, at eleverne reflekterer over deres faglige udvikling i sammenhæng med progressionen i fagene og i studieområdet samt i forhold til deres udvikling fra grundskoleelever til gymnasieelever og fra gymnasieelever til studerende. Den skal stimulere den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen.

Den løbende evaluering skal foregå i forhold til studieområdets mål og målene i særfagene. Den løbende evaluering bygger på elevernes portfolio, herunder såvel arbejdsprocesser som produkter.

Grundforløbet afsluttes med en intern mundtlig prøve på baggrund af elevens portfolio, hvor elevens udvikling fra grundskoleelev til gymnasieelev evalueres.

4.2. Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve, som omfatter eksaminandens prøvemappe, jf. pkt. 3.2., og tilhørende mundtlig eksamination. Før den mundtlige eksamination sender skolen eksaminandens prøvemappe til censor, og censor orienterer sig i denne.

Eksaminator og censor drøfter på baggrund af oplæg fra eksaminator, hvilke problemstillinger eksaminanden skal uddybe.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ingen forberedelsestid.

Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation og fremlæggelse af prøvemappen suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Eksaminanden skal, gennem de udvalgte arbejder i prøvemappen, dokumentere opfyldelsen af de faglige mål for studieområdet.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål for studieområdet, som de er angivet i pkt. 2.1.

Der lægges vægt på eksaminandens evne til at:

begrunde udvælgelsen af de udvalgte arbejder i prøvemappen og relatere arbejderne til hinanden og til de faglige mål for studieområdet

kombinere viden og metoder fra forskellige fag

anvende faglig viden og metoder i forbindelse med innovative processer og konkret problemløsning

vælge og anvende formidlingsform, skriftligt, mundtligt og visuelt

søge, vurdere og anvende information

overholde formelle krav til dokumentation

vælge og anvende studiemetoder, studieteknikker og arbejdsformer.

Der gives én karakter på grundlag af en helhedsbedømmelse af eksaminandens prøvemappe og den mundtlige eksamination.

4.4. Enkeltfagskursister og selvstuderende

Enkeltfagskursister og selvstuderende aflægger i stedet for prøven, der er beskrevet i pkt. 4.2., prøve efter følgende regler:

Mundtlig flerfaglig prøve på grundlag af en opgavebesvarelse.

Hver kursist/selvstuderende udarbejder en flerfaglig opgavebesvarelse, der skrives inden for mindst to af fagene nævnt i pkt. 3.4. Udarbejdelse af opgavebesvarelsen skal ske inden for en afgrænset periode, der fastsættes af skolens leder.

Skolens leder udpeger blandt skolens lærere vejledere for den enkelte kursist/selvstuderende i de fag, der med størst vægt indgår i opgaven. Kursisten/den selvstuderende vælger i samråd med vejlederne område for opgaven.

Kursisten formulerer problemformulering og afgrænser, hvilke faglige områder/emner der skal indgå i opgaven, som efterfølgende godkendes af vejlederne.

Opgaven sendes senest 14 dage før prøven til censor.

Opgavebesvarelsen består af:

en behandling af de valgte faglige områder sat i relation til problemstillingen

en redegørelse for metodiske overvejelser i tilknytning til opgavebesvarelsen

en redegørelse for, hvordan de enkelte fag bidrager til udfoldelse af problemstillingen

en begrundet vurdering af, hvordan fagene tilsammen fremmer en helhedsorienteret forståelse af problemstillingen.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ingen forberedelsestid. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation og fremlæggelse af centrale problemstillinger i opgavebesvarelsen med efterfølgende samtale.

Bedømmelseskriterierne svarer til bedømmelseskriterierne i pkt. 4.3., dog første og sidste pind undtaget.

Der gives én karakter på grundlag af en helhedsbedømmelse af eksaminandens opgavebesvarelse og den mundtlige eksamination.


Bilag 3

Bindinger mellem studieretningsfagene – htx, juni 2013

1. Studieretninger, der indeholder matematik A

Studieretningen skal også indeholde:

1) mindst ét af fagene fysik eller kemi på A-niveau eller

2) mindst ét af fagene biologi eller informationsteknologi på B-niveau eller

3) idéhistorie B, hvis de to øvrige fag i studieretningen er på A-niveau.

2. Studieretninger, der indeholder fysik A

Studieretningen skal også indeholde:

1) mindst ét af fagene kemi eller matematik på A-niveau eller

2) mindst ét af fagene biologi eller informationsteknologi på B-niveau eller

3) idéhistorie B, hvis de to øvrige fag i studieretningen er på A-niveau.

3. Studieretninger, der indeholder kemi A

Studieretningen skal også indeholde:

1) mindst ét af fagene fysik eller matematik på A-niveau eller

2) mindst ét af fagene biologi eller informationsteknologi på B-niveau eller

3) idéhistorie B, hvis de to øvrige fag i studieretningen er på A-niveau.

4. Studieretninger, der indeholder teknologi A

Studieretningen skal også indeholde mindst ét af fagene design, idéhistorie, informationsteknologi eller samfundsfag på B-niveau.

5. Studieretninger, der indeholder kommunikation/it A

Studieretningen skal også indeholde:

1) engelsk på A-niveau eller

2) mindst ét af fagene design, idéhistorie eller samfundsfag på B-niveau.

6. Studieretninger, der indeholder engelsk A

Studieretningen skal også indeholde kommunikation/it på A-niveau.


Bilag 4

Elevernes studieforberedende skrivekompetencer – htx, juni 2013

1. Mål

Eleverne skal kunne finde og udvælge relevant stof samt behandle og skriftligt formidle centrale enkelt- og flerfaglige emner.

Eleverne skal under anvendelse af faglig viden, grundlæggende metoder i faget/fagene og relevant dokumentation kunne give en klar, sammenhængende og nuanceret skriftlig fremstilling, der bygger på følgende studieforberedende skrivekompetencer:

genrebevidsthed

sproglig korrekthed

problemformulering

disposition

argumentation

anvendelse af citater, figurer, illustrationer m.v.

præsentation

relevante henvisninger, noteapparat og litteraturliste.

De studieforberedende skrivekompetencer skal anvendes i blandt andet studieretningsprojektet.

2. Gennemførelse

2.1. Skolens leder sikrer, at der gennem hele uddannelsesforløbet er progression og sammenhæng i udviklingen af den enkelte elevs studieforberedende skrivekompetencer. Skolens leder beslutter, hvordan det systematiske arbejde med at opnå målene tilrettelægges.

2.2. Som led i opbygningen af elevernes studieforberedende skrivekompetencer indgår forløb i studieområdet, jf. bilag 2, pkt. 3.4., således at:

der gennemføres forløb i både grundforløbet og studieretningsforløbet, hvor dansk indgår i samspil med andre fag med en skriftlig dimension, med særligt fokus på opnåelse af ovennævnte mål

hver elev i løbet af 2. år individuelt besvarer en opgave i en faglig problemstilling fra to af de deltagende fag i studieområdet.

Skolens leder beslutter, hvilke øvrige enkelt- og flerfaglige opgaver der har særligt fokus på opnåelse af ovennævnte mål, og hvordan elevernes øvrige skriftlige arbejde indgår i den samlede kompetenceopbygning.

2.3. Skolens leder beslutter for alle større skriftlige opgaver proceduren for valg af fag eller fagligt samspil, valg af fagligt område og udarbejdelse af opgave/problemformulering. Lederen kan for den i pkt. 2.2., 2. pind, nævnte opgave opstille begrænsninger for elevernes valg, hvis det sker af hensyn til den i pkt. 2.1. nævnte progression og sammenhæng eller af andre pædagogiske hensyn.

2.4. Skolen stiller vejledningsressourcer m.v. til rådighed for den enkelte elev/elevgruppe.

3. Evaluering

3.1. Ved evalueringen af de i pkt. 2.2. nævnte opgaver indgår både en vurdering af besvarelsens faglige kvaliteter og mangler og af, i hvilket omfang eleven behersker de studiemæssige skrivekompetencer angivet i pkt. 1. Evalueringen skal anvendes fremadrettet med henblik på en løbende progression i elevernes beherskelse af skrivekompetencerne. Evalueringen gennemføres med anvendelse af evalueringsformerne anført i § 82.

3.2. Skolens leder beslutter, om der skal gives karakter for den enkelte opgavebesvarelse. Skolens leder beslutter, hvordan evalueringen af den enkelte skriftlige opgave indgår ved fastlæggelsen af standpunktskarakterer.


Bilag 5

Studieretningsprojektet – htx, juni 2013

1. Formål

Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område i tilknytning til deres studieretning. Ved at kombinere forskellige faglige tilgange og discipliner, som forstærker den faglige fordybelse, skal eleverne demonstrere, at de er i stand til selvstændigt at udvælge, inddrage og anvende relevant baggrundsstof, og at de er i stand til at gennemføre en kritisk vurdering på et fagligt og metodisk grundlag. I arbejdet med studieretningsprojektet styrker eleverne således deres studiekompetence ved, at de gennem skriftlig fremstilling skal dokumentere, at de er i stand til at overskue, bearbejde, disponere, sammenfatte og formidle en faglig og kompleks problemstilling.

2. Mål

Målet med studieretningsprojektet er, at eleverne skal kunne:

demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte sig ind i nye faglige områder

demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse

beherske relevante faglige mål i de indgående fag

udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale

demonstrere evne til faglig formidling

besvare en stillet opgave fyldestgørende, herunder at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen

beherske fremstillingsformen i en faglig opgavebesvarelse (f.eks. citatteknik, noter, kilde- og litteraturfortegnelse).

3. Projektets rammer

3.1. På 3. år skal hver elev udarbejde et studieretningsprojekt.

3.2. Studieretningsprojektet skal skrives inden for et område og en faglig problemstilling, således at ét af de studieretningsfag, eleven har på A-niveau, samt et fag på mindst B-niveau indgår i besvarelsen af projektet. Skolens leder skal i den forbindelse sikre, at kombinationen af fag underbygger den faglige fordybelse i fagene og området.

3.3. Skolens leder kan dog, på baggrund af en begrundet ansøgning fra eleven, undtagelsesvist godkende, at studieretningsprojektet skrives alene på grundlag af ét af elevens studieretningsfag på A-niveau, eller at et tredje fag inddrages i studieretningsprojektet. Godkendelsen forudsætter, at alle fastsatte mål for studieretningsprojektet opfyldes, herunder at der inddrages flere faglige tilgange og metoder, og at målet om faglig fordybelse kan realiseres.

3.4. Hvis der i elevens studieretningsprojekt indgår et fag, der er blevet afsluttet før 3. år, skal skolens leder sikre, at eleven tilbydes faglig og metodisk vejledning i faget.

3.5. Et fag, der indgår i en elevs studieretningsprojekt, indgår på det højeste niveau, eleven har eller har haft faget.

3.6. Besvarelsen af studieretningsprojektet skal udarbejdes i løbet af én uge (fem skoledage), der placeres inden for en samlet periode på højst seks uger i tidsrummet fra 15. oktober til 1. marts. Opgaveformuleringen udleveres ved skriveperiodens start. De første to dage kan efter skolens leders valg placeres enkeltvis og/eller adskilt fra den sammenhængende uge. I de dage, der er afsat til udarbejdelse af studieretningsprojektet, gives der ikke anden undervisning.

4. Vejledning og opgaveformulering

4.1. Skolens leder udpeger blandt skolens lærere i de indgående fag vejledere for den enkelte elev. Ved vejledning forstås gode råd og vink til elevens valg og videre arbejde med projektet. Skolens leder tilrettelægger vejledningen således, at der sikres en klar adskillelse mellem lærerens rolle som vejleder og bedømmer, og vejledningen må derfor ikke omfatte en bedømmelse af væsentlige dele af elevens besvarelse. Samtidig skal skolens leder ved tilrettelæggelse af vejledningen sikre, at eleven kan modtage vejledning i alle projektforløbets faser frem til afleveringen af besvarelsen.

4.2. Eleven vælger i samråd med sin(e) vejleder(e) område og faglig problemstilling for studieretningsprojektet. Området og de faglige problemstillinger skal - inden for såvel fagenes kernestof som supplerende stof - afgrænses på en sådan måde, at der kan udformes en opgaveformulering, der sikrer, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra besvarelser, som tidligere er blevet afleveret og rettet.

4.3. Elever, der har valgt samme område, skal have forskellige opgaveformuleringer. Opgaveformuleringen kan ikke direkte bygge på det stof, der er indgået i den enkelte elevs undervisning. Der er dog intet til hinder for, at studieretningsprojektet udarbejdes i forlængelse af arbejdet i det eller de indgående fag eller har forbindelse hermed.

4.4. Opgaveformuleringen udfærdiges af elevens vejleder(e). Den skal rumme såvel fagspecifikke som tværgående faglige krav i de indgående fag, og der skal være krav om fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over arbejdet i mindst ét af fagene. Opgaveformuleringen skal:

være konkret og afgrænset og skal i præcise formuleringer angive, hvad der kræves af eleven, herunder krav til omfanget af opgavebesvarelsen, og den skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med eleven under vejledningen

gøre det muligt for eleven at honorere målene med studieretningsprojektet

være udformet således, at eleven har mulighed for at besvare opgaven fyldestgørende inden for de tidsmæssige rammer for studieretningsprojektet

have en sådan form, at eleven ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse

tage hensyn til de overvejelser, eleven har gjort sig om opgaven inden skriveperioden.

4.5. Ved studieretningsprojekter, hvori ét eller flere fremmedsprog indgår, skal en del af de anvendte kilder være på det/de fremmede sprog.

4.6. Opgavebesvarelsen skal udarbejdes på dansk. Skolens leder kan dog godkende, at den helt eller delvist udarbejdes på engelsk, tysk eller fransk. Hvis ét eller flere fremmedsprog indgår, kan skolens leder endvidere godkende, at opgavebesvarelsen helt eller delvist udarbejdes på et af de pågældende sprog.

4.7. Opgavebesvarelsen skal indeholde et kort resumé på engelsk.

5. Bedømmelseskriterier

5.1. Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse, som er baseret på en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens opgavebesvarelse lever op til de fastsatte mål for studieretningsprojektet. Hvis opgaven er skrevet i kun ét fag, indgår det tillige i vurderingen, i hvilket omfang besvarelsen demonstrerer eksaminandens beherskelse af specifik faglig fordybelse.

5.2. Hvis opgavebesvarelsen helt eller delvist er udarbejdet på et fremmedsprog, er kravene til den sproglige udformning de samme, som hvis den var udarbejdet på dansk.


Bilag 6

Projektopgaven for enkeltfagskursister – htx, juni 2013

1. Formål

Formålet med projektopgaven er, at kursisterne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område i tilknytning til de fag, der indgår i kursistens uddannelse. Kursisterne skal demonstrere evne til faglig fordybelse, og at de er i stand til selvstændigt at udvælge, inddrage og anvende relevant baggrundsstof og til at gennemføre en kritisk vurdering på et fagligt og metodisk grundlag. I arbejdet med projektopgaven styrker kursisterne således deres studiekompetence ved, at de gennem skriftlig fremstilling skal dokumentere, at de er i stand til at overskue, bearbejde, disponere, sammenfatte og formidle en faglig og kompleks problemstilling.

2. Mål

Målet med projektopgaven er, at kursisterne skal kunne:

demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte sig ind i nye faglige områder

demonstrere evne til at udvælge og anvende relevante faglige analyse- og arbejdsmetoder og dermed forstærke den faglige fordybelse

beherske relevante faglige mål i de(t) indgående fag

udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale

demonstrere evne til faglig formidling

besvare en stillet opgave fyldestgørende, herunder at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen

beherske fremstillingsformen i en faglig opgavebesvarelse (f.eks. citatteknik, noter, kilde- og litteraturfortegnelse).

3. Projektopgavens rammer

3.1. Hver kursist udarbejder en projektopgave. Projektopgaven skrives i ét til tre af de fag, der indgår i kursistens uddannelse. Mindst ét af fagene skal være på A-niveau.

3.2. På tidspunktet for udarbejdelsen af projektopgaven skal kursisten enten følge undervisningen eller have aflagt prøve i det eller de fag, som opgaven skrives i.

3.3. Den enkelte kursist vælger inden for rammerne af pkt. 3.1.-3.2. selv, hvilke fag projektopgaven skrives i.

3.4. Besvarelsen af projektopgaven skal udarbejdes i løbet af en uge (fem skoledage), der placeres inden for en samlet periode på højst seks uger. Skolens leder beslutter skriveperiodens placering. De første to dage kan efter skolens leders valg placeres enkeltvis og/eller adskilt fra de sidste sammenhængende tre dage. I de dage, der er afsat til udarbejdelse af opgavebesvarelsen, gives der ikke anden undervisning.

4. Vejledning og opgaveformulering

4.1. Skolens leder udpeger blandt skolens lærere vejledere for den enkelte kursist i de fag, der indgår i projektopgaven. Ved vejledning forstås gode råd og vink til kursistens valg og videre arbejde med projektopgaven. Skolens leder tilrettelægger vejledningen således, at der sikres en klar adskillelse mellem lærerens rolle som vejleder og bedømmer, og vejledningen må derfor ikke omfatte en bedømmelse af væsentlige dele af kursistens besvarelse. Samtidig skal skolens leder ved tilrettelæggelse af vejledningen sikre, at kursisten kan modtage vejledning i alle projektforløbets faser frem til afleveringen af besvarelsen.

4.2. Kursisten vælger i samråd med sin(e) vejleder(e) område og faglig problemstilling for projektopgaven. Området og de faglige problemstillinger skal – inden for såvel fagenes kernestof som supplerende stof – afgrænses på en sådan måde, at der kan udformes en opgaveformulering, der sikrer, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra besvarelser, som tidligere er blevet afleveret og rettet.

4.3. Kursister, der har valgt samme område, skal have forskellige opgaveformuleringer. Opgaveformuleringen kan ikke direkte bygge på det stof, der er indgået i den enkelte kursists undervisning. Der er dog intet til hinder for, at projektopgaven udarbejdes i forlængelse af arbejdet i det eller de indgående fag eller har forbindelse hermed.

4.4. Opgaveformuleringen udfærdiges af kursistens vejleder(e). Den skal rumme fagspecifikke krav i det eller de indgående fag, og den kan desuden rumme mere tværgående faglige krav i tilfælde, hvor der indgår mere end ét fag. Der skal være krav om fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over arbejdet i mindst ét af fagene. Opgaveformuleringen skal:

være konkret og afgrænset og skal i præcise formuleringer angive, hvad der kræves af kursisten, herunder krav til omfanget af opgavebesvarelsen, og den skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med kursisten under vejledningen

gøre det muligt for kursisten at honorere målene med projektopgaven

være udformet således, at kursisten har mulighed for at besvare opgaven fyldestgørende inden for de tidsmæssige rammer for projektopgaven

have en sådan form, at kursisten ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse

tage hensyn til de overvejelser, kursisten har gjort sig om opgaven inden skriveperioden.

4.5. Ved projektopgaver, hvori et eller flere fremmedsprog indgår, skal en del af de anvendte kilder være på det/de fremmede sprog.

4.6. Opgavebesvarelsen skal udarbejdes på dansk. Skolens leder kan dog godkende, at den helt eller delvist udarbejdes på engelsk, tysk eller fransk. Hvis ét eller flere fremmedsprog indgår, kan skolens leder endvidere godkende, at opgavebesvarelsen helt eller delvist udarbejdes på ét af de pågældende sprog.

4.7. Opgavebesvarelsen skal indeholde et kort resumé på engelsk.

5. Bedømmelseskriterier

5.1. Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse, som er baseret på en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens opgavebesvarelse lever op til de fastsatte mål for projektopgaven.

5.2. Hvis opgavebesvarelsen helt eller delvist er udarbejdet på et fremmedsprog, er kravene til den sproglige udformning de samme, som hvis den var udarbejdet på dansk.


Bilag 7

Biologi B – htx, juni 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Biologi omhandler det levende og samspillet mellem det levende og dets omgivende miljø, herunder livsprocesser på alle niveauer fra det molekylære til det globale. Faget omfatter anvendelsen af biologisk viden og biologiske processer inden for områder som produktion, bioteknologi, miljø, medicin og sundhed. Fagets viden og forståelse er baseret på naturvidenskabelige arbejdsmetoder og har udgangspunkt i videnskabsfaget og teknisk videnskab.

Biologi er et eksperimentelt fag, hvor feltundersøgelser og laboratoriearbejde er en væsentlig baggrund for forståelse af biologiske sammenhænge. Ved analyse af biologiske problemstillinger og resultater lægges der vægt på at finde sammenhænge og opstille modeller.

I samspil med de øvrige fag bidrager biologi til forståelsen af os selv og naturen omkring os og giver fagligt grundlag for holdningsdannelse og etisk stillingtagen i forbindelse med aktuelle samfundsmæssige forhold med biologisk indhold.

1.2. Formål

Faget bidrager til uddannelsens almendannende formål ved, at eleverne opnår viden og indsigt i biologiske kerneområder og får grundlag for at forholde sig reflekterende og ansvarligt til sig selv, deres medmennesker og naturen.

Formålet er, at eleverne opnår forståelse af sammenhængen mellem biologisk viden og dens anvendelse i teknologisk og erhvervsmæssig sammenhæng. Formålet er endvidere, at eleverne opnår forståelse af grundlæggende biologiske principper, herunder bæredygtig udvikling. Herved får eleverne fagligt grundlag for at forholde sig innovativt og kritisk til anvendelsen af biologisk viden og bioteknologi og for at deltage kvalificeret i samfundsdebatten om emner med biologisk indhold og for at handle i demokratisk sammenhæng såvel lokalt som globalt.

Biologi B bidrager til uddannelsens studieforberedende formål ved, at eleverne får erfaring med relevant studieteknik, udvikler evnen til faglig fordybelse, og forståelse af samspillet mellem teori og praksis ved undersøgelse og analyse af biologiske problemstillinger og ved praktisk anvendelse af deres biologiske viden.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

gøre rede for eksempler på praktisk anvendelse af biologisk viden, biologiske processer og teknologi i produktion, miljøbeskyttelse samt sygdomsforebyggelse og -behandling

formulere og analysere biologiske problemstillinger med anvendelse af biologiske fagudtryk og modeller

opstille en hypotese og gennemføre eksperimenter til afprøvning af hypotesen, herunder kontrolforsøg

planlægge, udføre og efterbehandle biologiske eksperimenter og undersøgelser og foretage fornødne sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved omgang med biologisk materiale, apparatur og kemikalier

opsamle og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser

analysere og forklare resultater fra eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation og i denne forbindelse diskutere forskelle mellem kontrollerede eksperimenter og undersøgelser i felten

dokumentere og præsentere eksperimenter og resultater samt diskutere forskellige gengivelsers styrker og svagheder

formidle biologisk viden såvel mundtligt som skriftligt

indsamle, bearbejde og vurdere biologisk kildemateriale i forhold til en given problemstilling

analysere og diskutere samfundsmæssige og bioetiske perspektiver i tilknytning til problemstillinger med biologisk indhold.

2.2. Kernestof

Undervisningen skal omfatte biologisk viden på celle-, individ- og økosystemniveau, som finder anvendelse inden for sundhed og sygdomsforebyggelse og -behandling, miljøbeskyttelse og biologisk baseret produktion. Naturvidenskabelige arbejdsmetoder er en væsentlig og integreret del inden for alle undervisningens temaer.

Kernestoffet er:

cellens opbygning og udvalgte celleorganellers overordnede funktion, herunder forskelle på plante-, dyre-, svampe- og bakterieceller

virus’ opbygning og funktionsmåde

mikroorganismers vækst og vækstfaktorers betydning for denne

enzymers opbygning og funktion og elementær enzymkinetik

et eksempel på en bioteknologisk metodes anvendelse i produktion

udvalgte organsystemers opbygning og funktion

et eksempel på anvendelse af biologisk viden i sygdomsforebyggelse og -behandling

eksempler på biologiske reguleringsmekanismer og deres betydningen for opretholdelse af et stabilt indre miljø

menneskets forplantning, herunder hormonregulering og seksuelt overførte sygdomme

menneskets immunforsvar og eksempler på dets betydning

energiomsætning i celle, individ og økosystem, herunder fotosyntese, respiration, gæring og energistrømme

eksempler på samspil mellem arter

eksempler på stofkredsløb og betydningen af menneskets indgreb i disse

et eksempel på anvendelse af biologisk viden med henblik på miljøbeskyttelse

opbygning af og eksempler på biologisk betydning af kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

nukleinsyrernes opbygning og funktion, herunder proteinsyntesen

grundlæggende genetiske begreber, herunder nedarvningsmønstre og mutationer

evolutionsteori, herunder betydningen af arv og miljø.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Kernestoffet og det supplerende stof udgør tilsammen en helhed. Det supplerende stof omfatter problemstillinger inden for sundhed, miljø, produktion og bioteknologi, som uddyber og perspektiverer kernestoffet. Der skal inddrages aktuelle eksempler, der belyser biologiens betydning i lokale og globale sammenhænge. Eleverne inddrages i udvælgelse af dele af det supplerende stof, hvor det er muligt.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningen er tematisk opbygget. Temaerne tager udgangspunkt i det nære og aktuelle og udvælges, så de er egnede til at vise betydningen af anvendelse af biologisk teori og metode. Temaerne tilrettelægges, så de støtter elevens forståelse af sammenhænge mellem kernestoffets forskellige elementer. Nogle af temaerne vælges, så de egner sig til at indgå i samspil med andre fag.

Eksperimentelt arbejde og teori indgår integreret i undervisningen.

Undervisningen tilrettelægges med vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer, der sikrer progression fra det lærerstyrede til, at eleven kan arbejde selvstændigt med afgrænsede problemstillinger såvel praktisk som teoretisk. Der lægges vægt på elevens aktive og kreative rolle gennem dialog, undersøgelse, dokumentation og formidling.

3.2. Arbejdsformer

Undervisningen tilrettelægges med:

eksperimentelt arbejde med vægt på eleven som den undersøgende part

elevaktiverende arbejdsformer

mundtlig formidling ved elevoplæg og diskussion

forlagt undervisning i form af feltarbejde eller studiebesøg

skriftlig dokumentation i form af blandt andet rapporter og laboratoriejournaler.

Det eksperimentelle arbejde udgør ca. 20 pct. af fagets uddannelsestid. Skriftlighed i faget omfatter arbejde med fagets forskellige skriftlige genrer og er en væsentlig del af læreprocessen. Det skriftlige arbejde omfatter blandt andet følgende:

journaler over eksperimentelt arbejde og feltarbejde

rapporter udarbejdet på baggrund af journaler

forskellige opgavetyper, blandt andet med henblik på træning af faglige elementer og samspil med andre fag

andre produkter som f.eks. præsentationer, posters og projektrapport.

Det skriftlige arbejde i biologi B skal give eleverne mulighed for at fordybe sig i biologiske problemstillinger og styrke tilegnelsen af biologisk viden og arbejdsmetoder. Det skriftlige arbejde tilrettelægges, så der er progression i fagets skriftlighed og sammenhæng til skriftligt arbejde i andre fag i udviklingen af den enkelte elevs skriftlige kompetencer.

3.3. It

It inddrages i undervisningen, hvor det er hensigtsmæssigt for opfyldelsen af de faglige mål og for at understøtte fagets studieforberedende sigte, f.eks. i forbindelse med dataopsamling, databehandling i regneark, informationssøgning, bioinformatik, skriftlig fremstilling, konferencer og præsentationer.

3.4. Samspil med andre fag

Biologi B er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene, væsentligst gennem dets bidrag til studieområdet som beskrevet i bilag 2. Dele af kernestof og det supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen. Samarbejdet med de andre fag i studieretningsforløbet, herunder de tekniske og teknologiske fag og matematik vægtes højt.

Når biologi B er et studieretningsfag, indgår det direkte i samspil med teknologi eller teknikfag. Hvis faget indgår i en studieretning sammen med et andet naturvidenskabeligt fag eller matematik, skal der i undervisningen indgå mindst ét forløb, hvor sammenhængen mellem biologi og det pågældende fag tydeliggøres for eleverne.

Når biologi B er et valgfag, skal elevernes viden og kompetencer fra andre fag inddrages, så faget belyses og perspektiveres i en teknisk/teknologisk sammenhæng.

4. Evaluering

4.1. Den løbende evaluering

Elevernes udbytte af undervisningen skal evalueres jævnligt, så der er grundlag for en fremadrettet vejledning af den enkelte elev i arbejdet med at nå de faglige mål og for justering af undervisningen.

4.2. Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en case- eller temaopgave, der er udarbejdet af eksaminator.

Opgaven tager udgangspunkt i cases, problemstillinger, artikler eller lignende, som har sammenhæng med et eller flere af undervisningens temaer.

Opgaven indeholder en uddybende undertekst samt kendte og ukendte bilag. Dokumentationer fra undervisningen kan inddrages.

Opgaverne skal kunne danne basis for analyse af biologiske undersøgelsesresultater, redegørelse for relevant faglig baggrundsviden, inddragelse af undervisningens eksperimentelle og teoretiske indhold og perspektivering til problemstillinger af teknologisk, samfundsmæssig, erhvervsmæssig, sundhedsmæssig, miljømæssig eller bioetisk art.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Opgaverne udleveres ved lodtrækning dagen før prøven, og forberedelsestiden er ca. 24 timer, dog ikke mindre end 24 timer.

Hver opgave må anvendes højst to gange på samme hold. Bilag må anvendes flere gange efter eksaminators valg.

Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanderne inden prøven.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Der lægges vægt på elevens evne til at:

analysere og redegøre for biologiske problemstillinger og sammenhænge med korrekt anvendelse af biologiske fagudtryk

analysere og diskutere biologiske undersøgelsesresultater

sætte opgavens problemstilling i relation til relevant biologisk teori

perspektivere faglig viden til erhvervsmæssige, sundhedsmæssige, miljømæssige, samfundsmæssige, teknologiske eller bioetiske forhold.

Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens mundtlige præstation.


Bilag 8

Biologi C – htx, juni 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Biologi omhandler det levende og samspillet mellem det levende og dets omgivende miljø, herunder livsprocesser på alle niveauer fra det molekylære til det globale. Faget omfatter anvendelsen af biologisk viden og biologiske processer inden for områder som produktion, bioteknologi, miljø, medicin og sundhed. Fagets viden og forståelse er baseret på naturvidenskabelige arbejdsmetoder og har udgangspunkt i videnskabsfaget og teknisk videnskab.

Biologi er et eksperimentelt fag, hvor feltundersøgelser og laboratoriearbejde er en væsentlig baggrund for forståelse af biologiske sammenhænge. Ved analyse af biologiske problemstillinger og resultater lægges der vægt på at finde sammenhænge og opstille modeller.

I samspil med de øvrige fag bidrager biologi til forståelsen af os selv og naturen omkring os og giver fagligt grundlag for holdningsdannelse og etisk stillingtagen i forbindelse med aktuelle samfundsmæssige forhold med biologisk indhold.

1.2. Formål

Faget bidrager til uddannelsens almendannende formål ved, at eleverne opnår viden og indsigt i biologiske kerneområder og får grundlag for at forholde sig reflekterende og ansvarligt til sig selv, deres medmennesker og naturen.

Formålet er, at eleverne opnår forståelse af sammenhængen mellem biologisk viden og dens anvendelse i teknologisk og erhvervsmæssig sammenhæng. Formålet er endvidere, at eleverne opnår forståelse af grundlæggende biologiske principper, herunder bæredygtig udvikling. Herved får eleverne fagligt grundlag for at forholde sig innovativt og kritisk til anvendelsen af biologisk viden og bioteknologi og for at deltage kvalificeret i samfundsdebatten om emner med biologisk indhold og for at handle i demokratisk sammenhæng såvel lokalt som globalt.

Biologi C bidrager til uddannelsens studieforberedende formål ved, at eleverne får erfaring med relevant studieteknik, udvikler evnen til faglig fordybelse og forståelse af samspillet mellem teori og praksis ved undersøgelse og analyse af biologiske problemstillinger og ved praktisk anvendelse af deres biologiske viden.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

gøre rede for eksempler på praktisk anvendelse af biologisk viden og biologiske processer

demonstrere viden om og formulere enkle biologiske problemstillinger

opstille enkle hypoteser som udgangspunkt for biologiske eksperimenter og forklare betydningen af kontrolforsøg

udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratorier, i værksteder og i felten under hensyntagen til almindelig laboratoriesikkerhed

opsamle og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser under vejledning

analysere og forklare resultater fra eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til fejlkilder og usikkerhed

dokumentere og præsentere eksperimenter og resultater fra eksperimentelt arbejde

uddrage og forklare biologisk teori fra litteratur og anvende denne i diskussion af resultater fra eksperimentelt arbejde

gøre rede for eksempler på praktisk anvendelse af biologisk viden og biologiske processer

gøre rede for eksempler på samfundsmæssige og bioetiske problemstillinger under inddragelse af relevant biologisk viden.

2.2. Kernestof

Undervisningen skal omfatte grundlæggende biologisk viden på celle-, individ- og økosystemniveau med betydning for sundhed, miljø og biologisk baseret produktion. Naturvidenskabelige arbejdsmetoder er en væsentlig og integreret del inden for alle undervisningens temaer.

Kernestoffet er:

cellers opbygning, funktion og evolution samt udvalgte celleorganellers overordnede funktion, herunder den overordnede forskel på plante-, dyre-, svampe- og bakterieceller

et eksempel på bioteknologisk produktion

et udvalgt organsystems opbygning og funktion set i et sundhedsmæssigt perspektiv

et eksempel på anvendelse af biologisk viden i sygdomsforebyggelse og -behandling

grundlæggende energiomsætninger i celle, individ og økosystem og eksempler på samspil mellem arter

udvalgte organiske stoffer og deres biologiske betydning herunder DNA’s opbygning og funktion

menneskets forplantning, herunder hormonregulering og seksuelt overførte sygdomme.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Kernestoffet og det supplerende stof udgør tilsammen en helhed. Det supplerende stof omfatter problemstillinger inden for sundhed, miljø, produktion og bioteknologi, som uddyber og perspektiverer kernestoffet. Der skal inddrages aktuelle eksempler, der belyser biologiens betydning i lokale og globale sammenhænge. Eleverne inddrages i udvælgelse af det supplerende stof, hvor det er muligt.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningen er tematisk opbygget. Temaerne tager udgangspunkt i det nære og aktuelle og udvælges, så de er egnede til at vise betydningen af anvendelse af biologisk teori og metode. Temaerne tilrettelægges, så de støtter elevens forståelse af sammenhænge mellem kernestoffets forskellige elementer. Nogle af temaerne vælges, så de egner sig til at indgå i samspil med andre fag.

Eksperimentelt arbejde og teori indgår integreret i undervisningen.

Undervisningen tilrettelægges med vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer, der sikrer progression fra det lærerstyrede til, at eleven kan arbejde selvstændigt med afgrænsede problemstillinger såvel praktisk som teoretisk. Der lægges vægt på elevens aktive og kreative rolle gennem dialog, undersøgelse, dokumentation og formidling.

3.2. Arbejdsformer

Undervisningen tilrettelægges med:

eksperimentelt arbejde med vægt på eleven som den undersøgende part

elevaktiverende arbejdsformer

mundtlig formidling ved elevoplæg og diskussion

forlagt undervisning i form af feltundersøgelser eller studiebesøg

forskellige former for skriftlighed.

Det eksperimentelle arbejde udgør ca. 20 pct. af fagets uddannelsestid.

Skriftlighed i faget omfatter arbejde med fagets forskellige skriftlige genrer og er en væsentlig del af læreprocessen. Skriftlighed omfatter blandt andet følgende:

journaler over eksperimentelt arbejde og feltarbejde

rapporter udarbejdet på baggrund af journalerne

forskellige opgavetyper, blandt andet med henblik på træning af faglige elementer og samspil med andre fag

andre produkter som f.eks. præsentationer og posters.

Skriftlighed i biologi C skal give eleverne mulighed for at fordybe sig i biologiske problemstillinger og styrke tilegnelsen af biologisk viden og arbejdsmetoder.

Hvis faget har fået tildelt elevtid, skal det skriftlige arbejde tilrettelægges, så der er progression i fagets skriftlighed og sammenhæng til skriftligt arbejde i andre fag i udviklingen af den enkelte elevs skriftlige kompetencer.

3.3. It

It inddrages i undervisningen, hvor det er hensigtsmæssigt for opfyldelsen af de faglige mål, f.eks. i forbindelse med dataopsamling, databehandling, informationssøgning, skriftlig fremstilling, konferencer og præsentation.

3.4. Samspil med andre fag

Biologi C er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene, væsentligst gennem dets bidrag til studieområdet som beskrevet i bilag 2. Dele af kernestof og det supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen. Samarbejdet med de andre fag i studieretningen, herunder især de tekniske og teknologiske fag og matematik vægtes højt.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Elevernes udbytte af undervisningen skal evalueres jævnligt, så der er grundlag for en fremadrettet vejledning af den enkelte elev i arbejdet med at nå de faglige mål og for justering af undervisningen.

4.2. Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave, der er udarbejdet af eksaminator. Opgaven tager udgangspunkt i et eller flere af undervisningens temaer. Opgaven indeholder en overskrift og præciserende underspørgsmål samt kendt og ukendt bilagsmateriale. Eksperimentelt arbejde indgår i alle opgaver.

Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Forberedelsestiden er ca. 24 minutter.

Hver opgave må anvendes højst to gange pr. hold. Bilag må anvendes flere gange efter eksaminators valg.

Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanderne inden prøven.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Der lægges vægt på elevens evne til at:

redegøre for og analysere resultater fra det eksperimentelle arbejde

sætte det eksperimentelle arbejde i relation til relevant teori

redegøre for og forklare biologiske problemstillinger og sammenhænge

perspektivere faglig viden til erhvervsmæssige, sundhedsmæssige, samfundsmæssige eller bioetiske forhold.

Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens mundtlige præstation.


Bilag 9

Dansk A – htx, juni 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Dansk er et humanistisk fag. Fagets kerne er sproglig viden og bevidsthed, som udmønter sig i sproglig kunnen og refleksion. Dansk omfatter det sproglige og det tekstuelle, herunder det litterære stofområde samt mediedimensionen i begge. Faget behandler og udvikler samtidig kompetencer, som er vigtige for arbejdet i de øvrige fag. Dansk går i dialog med de naturfaglige, samfundsfaglige og teknologiske discipliner om almen og teknologisk dannelse og omfatter elevens rolle som borger i et demokratisk samfund.

1.2. Formål

Arbejdet med dansk bidrager til uddannelsens overordnede formål ved at forberede eleven til videregående uddannelse. Eleverne skal styrke deres evne til at bruge det danske sprogs udtryksmuligheder til præcist og nuanceret at udtrykke deres viden og holdninger skriftligt og mundtligt. Formålet er endvidere gennem et grundigt arbejde med sprog, tekster og medier at bidrage til elevernes identitetsdannelse og sproglige bevidstgørelse. Faget skal samlet styrke elevernes evne og lyst til at læse og skrive, til kritisk og konstruktivt at arbejde med deres egen og andres brug af dansk og til at reflektere over indhold og form i de tekster, de møder i uddannelsen og i deres omverden i øvrigt.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen

lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør

læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype

fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog, og vurdere hvilken skriftlig fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation

anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster

analysere, fortolke og perspektivere digitale medier og medieprodukter og sætte dem i relation til deres produktions- og receptionsvilkår

anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker

give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler og formulere alternativer

anvende it til kommunikation og informationssøgning og demonstrere bevidsthed om muligheder og begrænsninger.

2.2. Kernestof

Kernestoffet sættes i relation til de fire kulturkompetencer – lytte, tale, læse og skrive – og udgøres af det sproglige stofområde, det tekstuelle stofområde og mediedimensionen i begge disse stofområder.

Kernestoffet er følgende:

Det sproglige stofområde

det danske sprog og sproglig variation

dansk sprog i forhold til andre sprog, herunder engelsk i det danske sprogsamfund, og det nordiske sprogfællesskab

sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker

faglige og teknologiske sprogformer.

Det tekstuelle stofområde

forskellige former for fiktionslitteratur og sagprosa, herunder blandingsformer

mindst én tekst af hver af følgende forfattere: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg, Klaus Rifbjerg, samt mindst én folkevise

danske tekster i historisk og internationalt perspektiv

norske og svenske tekster på originalsproget

forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster

tekster og teksttyper, der har relevans for teknologisk dannelse, og som er karakteristiske for uddannelsen som helhed.

Mediedimensionen

tale- og skriftkulturer over for digitale kulturformer

visuel information, herunder faste og levende billeder

mediernes udvikling, form og indhold

digitale medier og forskellige teknikker til analyse og fortolkning af disse

teknologiske betingelsers betydning for kommunikationens indhold og form.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof uddyber og perspektiverer kernestoffet med tekster og undersøgelser, der omfatter bestemte perioder, forfatterskaber og temaer. Det supplerende stof tilrettelægges i høj grad i samarbejde med eleverne.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til elevernes niveau fra grundskolen. Undervisningen tilrettelægges, så der tages ligeligt hensyn til elevernes forudsætninger og særlige interesser og til de faglige mål, som skal nås i løbet af perioden.

I undervisningen indgår de faglige kompetencer i et samspil inden for og på tværs af det sproglige stofområde, det tekstuelle stofområde og mediedimensionen. Det sproglige arbejde indgår som et integreret led i tekstlæsningen, idet indsigt i sprogets opbygning, funktion og historie udnyttes som et grundlag for den nuancerede og veldokumenterede analyse, fortolkning og perspektivering af tekster.

3.2. Arbejdsformer

Danskfaget benytter sig af en række forskellige arbejdsformer, som tilpasses konstaterede forskelle i forudsætninger og læringsstrategier hos eleverne, faglige mål og stof. Arbejdsformerne i dansk A spænder fra klassesamtale over elevfremlæggelser til længerevarende selvstændigt projektarbejde under vejledning. Arbejdsformerne anvendes i en bevidst valgt progression, der stiller forskellige krav til elev- og lærerroller.

Mundtlighed og skriftlighed, procesorienterede forløb, analyse og produktion integreres i arbejdet med at nå de faglige mål. Progressionen forløber i et samspil mellem systematisk tilrettelagt træning, hvor enkelte kompetencer udfordres og indarbejdes, og større integrerede opgaver, der samler det indlærte i et produkt som dokumenteres.

Det skriftlige arbejde planlægges, så der er progression og sammenhæng til skriftligt arbejde i de øvrige fag. Portfolio skal anvendes i arbejdet med de skriftlige produkter.

3.3. It

It anvendes som søgeværktøj til oplysninger om og undersøgelser af danskfaglige emner. Der lægges vægt på udvikling af kreativitet og systematik i søgningen, selvstændighed, kritisk sans og kildekritisk metode. Ophavsretslige forhold, etik i omgang med og krav til dokumentation af kilder indgår i undervisningen.

It anvendes til rapportering og formidling i skrift, lyd og visualisering. Anvendelsen af it indgår i et samspil med fagets mediedimension, således at den danskfaglige analyse af medieområdet forbindes med det udstyr og de programmer, eleverne anvender i faget og i øvrige fag.

3.4. Samspil med andre fag

Faget behandler og udvikler kompetencer, som er kendetegnende for den teknologiske dannelse. Dele af det danskfaglige kernestof og supplerende stof udvælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen. Faget samarbejder med uddannelsens øvrige fag om at udvikle kompetencer inden for skriftlig og mundtlig formidling, herunder tværgående skrivning i og uden for studieområdet.

Faget samarbejder med andre fag om relevante humanistiske problemstillinger, elektroniske kommunikationsformer og sproglige og æstetiske virkemidler.

Faget samarbejder med engelsk og eventuelt andre relevante fag om fælles sproglig terminologi og analysebegreber.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Den løbende evaluering har udgangspunkt i elevens mundtlighed og portfolio, der omfatter skriftlige produkter fra uddannelsesforløbet og elevens egen refleksion over besvarelserne i forhold til ekspliciterede kriterier.

4.2. Prøveformer

Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøve

Prøven varer fem timer og er en it-baseret prøve, hvor et centralt udmeldt elektronisk materiale med tilhørende opgaveformuleringer benyttes. Besvarelsen skal være elektronisk.

Den mundtlige prøve

Prøven varer ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid.

Eksaminanden får ved lodtrækning en opgave med et ukendt tekstmateriale. Opgaverne må anvendes højst to gange på samme hold. Opgaverne sendes til censor og kommenteres af denne forud for prøvens afholdelse. Tekstmaterialet skal have et omfang, der står i forhold til forberedelsestiden og til teksternes sværhedsgrad. Eksaminationen gennemføres på baggrund af et oplæg fra eksaminanden, og former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Under prøven må der alene anvendes notater fra forberedelsestiden.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Ved bedømmelsen af den skriftlige prøve lægges vægt på eksaminandens dokumenterede evne til sprogligt at bearbejde komplekse sammenhænge klart og forståeligt og til at disponere, analysere, argumentere og formidle viden og erfaring.

Der gives én karakter på baggrund af en helhedsbedømmelse af eksaminandens skriftlige præstation.

Ved bedømmelsen af den mundtlige prøve lægges vægt på følgende:

eksaminandens evne til at fremdrage væsentlige sider af teksten, herunder samspillet mellem form og indhold

eksaminandens evne til at sætte teksten ind i en sammenhæng, der rækker ud over teksten selv

hvor engagerende og klart eksaminanden formidler sit budskab.

Der gives én karakter på baggrund af en helhedsbedømmelse af eksaminandens mundtlige præstation.


Bilag 10

Design B – htx, juni 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Designs genstandsområde er produktdesign, kommunikationsdesign og design af fysiske omgivelser, der ses og analyseres som et samspil mellem form, funktion og kommunikation i relation til teknik, teknologi, æstetik og innovation. Faget har en historisk og samfundsmæssig dimension.

Faget baseres på projekter, der integrerer praktiske og teoretiske dimensioner. Designanalyse er det element, der etablerer sammenhæng mellem fagets praktiske og teoretiske side. Med analyser på forskellige stadier i den praktiske designproces kvalificeres en forståelse for professionelt design som proces og resultat, ligesom analyse af professionelt design skærper en bevidsthed om designprocessen i praksis.

1.2. Formål

Formålet er, at eleverne tilegner sig redskaber til at gennemføre en selvstændig, struktureret designproces, der indeholder identificering af et designproblem, research, skitsering, visualisering, præsentation og formidling, og som indeholder innovative elementer. Eleverne tilegner sig endvidere designmæssige kompetencer, som gør dem i stand til at analysere og vurdere den designede omverden med anvendelse af fagets metode, begrebsdannelse og terminologi.

Eleverne får en metode, som de kan overføre til løsning af opgaver i andre fag i den gymnasiale uddannelse og i videregående uddannelse i kraft af fagets strukturering af en problemløsende arbejdsproces.

Eleverne bliver bevidste om designs rolle i en globaliseret verden, som led i international kommunikation og ved løsning af lokalt betingede problemstillinger.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne følgende:

Generelt

analysere og diskutere design som proces og som resultat

visuelt og mundtligt formidle og reflektere over en designproces og designløsninger ved hjælp af fagets metoder og terminologi.

Designproces

identificere et designproblem samt formulere, planlægge og gennemføre et overskueligt designprojekt, som baseres på et hovedgreb

anvende forskellige metoder til idégenerering og konceptudvikling

undersøge et designproblem ud fra forskellige parametre og ved hjælp af forskellige metoder, som nævnt i kernestoffet

kombinere resultaterne af idégenerering, konceptudvikling og forskellige undersøgelser i et konkret designprojekt

foretage, dokumentere og begrunde valg i en designproces

detaljere et designprojekt eller et væsentlig element af et designprojekt

vælge midlertidige løsninger og senere åbne op for nye løsninger i et designprojekt

præsentere et designprojekt

bevæge sig bevidst mellem praksis og teori, det abstrakte og det konkrete, mellem helhed og detaljer samt mellem det kendte og det endnu ukendte.

2.2. Kernestof

Kernestoffet er følgende:

Genstandsfelt

produktdesign, herunder industrielt design

kommunikationsdesign

design af fysiske omgivelser, herunder arkitektur.

Designteori

designprocessens elementer på et reflekteret niveau

designhistorie med fokus på design fremstillet i perioden fra modernismen til i dag.

Visualiseringsmetoder

2D- og 3D-skitsering, herunder skitsering i målestoksforhold

modelbygning

desktoppublishing og fotobehandling.

Researchmetoder

forskellige metoder (observation, spørgeundersøgelse, interview eller lignende) til undersøgelse af forskellige interessenter, herunder brugeren og opdragsgiveren

skitserende undersøgelser

form, produkt- og procesanalyse

informationssøgning i faglitteratur og på hjemmesider.

Designparametre

a) parametrene form, funktion, æstetik og kommunikation. Disse er overordnede og ses i sammenhæng med hinanden og med de parametre, som er nævnt under designparametre b)

b) følgende parametre indgår på et beskrivende niveau: rum, materiale, konstruktion, teknologi, miljø, kultur, samfund, produktion, økonomi, historie og etik.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Valg af supplerende stof er afhængige af fagligt samspil i studieretninger, samspil i øvrigt, elevernes teknikfag og elevernes individuelle projekter.

Supplerende stof er:

Mindst tre af de parametre nævnt under designparametre b) inddrages på et niveau svarende til designparametre a).

Udvalgte eksempler på litteratur såsom retsregler, bekendtgørelser eller lovgivning (f.eks. om arbejdsmiljø), lokalplaner eller andre politiske dokumenter, virksomhedsplaner, produkttests eller produktanmeldelser inddrages i undervisningen som følge af fagligt samspil og de valgte projekter.

Andre områder som design, der er fremstillet før modernismen, og design, der ligger uden for vestlig designtradition, inddrages i undervisningen som følge af fagligt samspil og de valgte projekter.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Den primære undervisningsform er induktiv, således at eleverne tilegner sig de faglige praktiske og teoretiske kompetencer med udgangspunkt i projektarbejdet. Eleverne opnår kompetencerne gennem erfaringer med egne projekter og gennem beskæftigelse med professionelt udført design.

Projekterne skal tilrettelægges, så eleverne i stigende grad kan vise selvstændigt initiativ i identificeringen af en designmæssig problemstilling samt formulering og løsning af den.

Læreren fungerer som sparringspartner og vejleder i denne proces.

3.2. Arbejdsformer

Undervisningen veksler mellem projektperioder og korte kursusforløb, der skaber redskabsmæssige forudsætninger for at gennemføre en designproces.

Elevens arbejde, progression og selvevaluering fastholdes i en portfolio.

Resultaterne fra hvert projektforløb samles i portfolioen. Eleven redigerer denne, så teoretiske og praktiske researchmaterialer og løste opgaver tydeligt fremgår.

Eleverne arbejder både individuelt og i grupper. Ved gruppearbejder skal den enkelte elev udfærdige en individuel dokumentation i sin projektmappe af sit arbejde i projektforløbet.

Der indgår eksterne aktiviteter i form af besøg på tegnestuer, virksomheder, udstillinger eller tilsvarende.

3.3. It

It er et fundamentalt arbejdsredskab i faget i designprocessens forskellige faser: i forbindelse med research, efterprøvning af idéer, visualisering og formidling.

3.4. Samspil med andre fag

Design B er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene, væsentligst gennem dets bidrag til studieområdet som beskrevet i bilag 2.

Samarbejdet med de andre fag i studieretningsforløbet, herunder især de teknisk/teknologiske fag, de naturvidenskabelige fag og matematik, vægtes højt.

Når design B indgår i en studieretning sammen med et naturvidenskabeligt fag eller matematik, skal der planlægges et fælles forløb, hvor den teknisk/teknologiske og samfundsmæssige vinkel belyses.

Når design B er et valgfag, skal elevernes viden og kompetencer fra andre fag inddrages, så faget belyses og perspektiveres i en teknisk/teknologisk sammenhæng.

Dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

I designprojekterne indgår løbende evaluering som en naturlig del af processen. Dels foregår der evalueringer i form af samtaler undervejs, som inddrager hele holdet, dele af holdet eller den enkelte elev, dels finder der en evaluering sted under den afsluttende præsentation af det enkelte projekt.

Med udgangspunkt i portfolioen vurderes elevernes arbejde løbende i forhold til de stillede opgaver.

4.2. Prøveformer

Der afholdes en mundtlig prøve. Skolens leder vælger for det enkelte hold én af nedenstående to prøveformer:

Prøveform a)

Mundtlig prøve på grundlag af en præsentationsopgave, der er stillet af eksaminator. Opgaven tager udgangspunkt i eksaminandens portfolio, jf. pkt. 3.2. Opgaven stilles inden for et emne, der er udvalgt af eksaminanden og godkendt af eksaminator. Emnet skal være valgt således, at eksaminanden kan inddrage eksempler på tværs af portfolioen og på tværs af disciplinerne produktdesign, kommunikationsdesign og design af fysiske omgivelser.

På et eksamenshold må den samme opgave anvendes højst tre gange på samme hold.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 48 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 48 timer. I forberedelsestiden udvælger eksaminanden materialer fra portfolioen og forbereder med udgangspunkt heri en præsentation på grundlag af den stillede opgave.

Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation. Eksaminationen former sig derefter som en uddybende samtale. Eksaminandens præsentation udgør op til halvdelen af eksaminationstiden.

Prøveform b)

Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som tager udgangspunkt i eksaminandens portfolio. Opgaven formuleres af eksaminator. Opgaven formuleres således, at eksaminanden kan inddrage eksempler på tværs af portfolioen og på tværs af disciplinerne produktdesign, kommunikationsdesign og design af fysiske omgivelser.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid.

Opgaven besvares ved hjælp af eksempler fra eksaminandens portfolio, jf. pkt. 3.2. Eksemplerne er dels fremstillet af eksaminanden, dels fotografier eller reproduktioner af eksempler, der er fremstillet af andre. Besvarelsen uddybes i en efterfølgende samtale.

Hele portfolioen kan inddrages i eksaminationen.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang elevernes præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Hvis prøveform a) er valgt, bedømmes desuden:

præsentationens strukturering

præsentationens kvalitet i kommunikativ henseende.

Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation.


Bilag 11

Engelsk A – htx, juni 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Engelsk er et færdighedsfag, et kulturfag og et vidensfag, der beskæftiger sig med de engelsksprogede områder og den globaliserede verden. Fagets arbejdsområde er det engelske sprog som kommunikationsmiddel og som middel til forståelse af kultur- og samfundsforhold og tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige forhold. Faget omfatter arbejdet med kommunikation i praksis med særlig fokus på tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige emner, tekstanalyse og tekstperspektivering og en almen sproglig dimension.

1.2. Formål

I engelsk A er formålet at udvikle færdigheder i at forstå og anvende det engelske sprog og dermed skabe forudsætninger for, at eleven kan deltage aktivt i internationale og globale sammenhænge både personligt og fagligt. Faget skal formidle aktuel viden om forhold inden for sprogområdet og den globaliserede verden. Faget skal desuden skabe grundlag for, at eleven kan kommunikere på tværs af kulturelle grænser både i almene, tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige sammenhænge.

Fagets forskellige discipliner skal bidrage til at skabe sproglig viden og bevidsthed som forudsætning for fortsat tilegnelse af faget og for videregående studier inden for engelsk eller studier, hvortil der kræves kompetencer i engelsk.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

forstå varieret, autentisk engelsk, herunder formelt og uformelt sprog, tale- og skriftsprog, litterært sprog og grundlæggende faglig terminologi inden for teknologi og naturvidenskab

anvende et bredt og varieret ordforråd om tekniske, teknologiske, naturvidenskabelige og almene emner i kombination med sikker beherskelse af grammatikkens grundregler

anvende en grundviden om det engelske sprogs opbygning og grammatik til sproglig analyse, tekstforståelse og formidling

anvende hensigtsmæssige læsestrategier til orientering i større tekstmængder med henblik på udvælgelse af stof

anvende relevante tekstanalysemetoder og perspektivere tekster

anvende en grundviden om historiske, kulturelle, samfundsmæssige og teknologiske forhold inden for sprogområdet eller internationalt til perspektivering af aktuelle forhold

anvende relevante, herunder informationsteknologiske, redskaber til mundtlig og skriftlig præsentation og dokumentation af tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige emner og til erhvervelse og kritisk vurdering af ny viden om sprogområdet og den internationale verden

redegøre for og deltage i samtale på engelsk om dagligdags, samfundsmæssige, litterære, teknologiske og naturvidenskabelige emner

resumere, oversætte og selvstændigt formulere tekster af et alment teknologisk indhold samt længere fremstillinger af komplekse problemer og emner og kunne anvende varierede, modtagertilpassede kommunikationsformer.

2.2. Kernestof

Kernestoffet omfatter:

tekster og elektronisk baseret materiale med etisk, historisk og filosofisk indhold inden for teknologi og naturvidenskab

grundlæggende teknisk, teknologisk og naturvidenskabelig terminologi

væsentlige engelsksprogede tekster inden for de litterære hovedgenrer

almene og teknologiske kommunikationsformer

centrale tekster og elektronisk baseret materiale, der belyser væsentlige historiske, kulturelle, samfundsmæssige og teknologiske aspekter ved et engelsktalende område

væsentlige aspekter af det engelske sprogs grammatik.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof udvælges, således at det sammen med kernestoffet medvirker til udvikling af de faglige mål i faget. Det supplerende stof omfatter typisk aktuelt engelsksproget materiale, der perspektiverer og uddyber kernestoffet, og er ikke nødvendigvis en del af emnelæsningen. Arbejdet med det supplerende stof vil ofte være kendetegnet ved en høj grad af elevindflydelse.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningen skal tage udgangspunkt i det faglige niveau, som eleverne har opnået i grundskolen, og skal tilrettelægges, således at de gradvist møder større kompleksitet i stofvalg og metodik og oplever større selvstændighed og ansvar i forhold til deres egen faglige udvikling. Der skal veksles mellem induktive og deduktive arbejdsformer.

Arbejdet med fagets forskellige stofområder integreres, således at eleverne oplever en klar sammenhæng mellem udtryksmåde, stof og kommunikationssituation. Der skal arbejdes med lytte-, læse- og kommunikationsstrategier, og elevernes egen sprogproduktion i skrift og tale skal prioriteres højt.

Arbejdssproget er helt overvejende engelsk.

3.2. Arbejdsformer

Undervisningen tilrettelægges i form af emner, hvori der indgår et alsidigt og varieret materiale.

I engelsk A som studieretningsfag indgår 8 til 10 emner. I engelsk A som valgfag indgår tre til fem emner.

Det skriftlige arbejde planlægges så der er progression og sammenhæng til skriftligt arbejde i de øvrige fag. Det skriftlige arbejde skal omfatte screeninger, test og afprøvning af sproglige færdigheder og sprogiagttagelse. Det anvendes til dokumentation af elevernes færdigheder, til formidling og selvstændig bearbejdelse af problemstillinger, herunder essayskrivning.

I undervisningen indgår et selvvalgt emne, der godkendes af læreren, hvor eleverne enkeltvis eller i grupper på op til fire elever arbejder med en eller flere tekster med et teknisk, teknologisk, naturvidenskabeligt, litterært eller alment emne inden for kernestoffet. Der udarbejdes en synopsis, der anvendes som eksaminationsgrundlag ved den afsluttende mundtlige prøve.

3.3. It og elektroniske medier

It og elektroniske medier anvendes med det overordnede formål at fremme elevernes læringsproces og læringsresultat.

Integration af elektroniske medier i undervisningen giver eleverne mulighed for at opleve sproget i varierede autentiske og aktuelle sammenhænge.

It skal anvendes som et af flere redskaber i arbejdet med tekster og i arbejdet med den færdighedsmæssige side af sprogtilegnelsen. Den praktiske anvendelse af it skal desuden styrke elevernes evne til at søge, udvælge og formidle relevant fagligt materiale, og eleverne skal opnå viden om forskellige elektroniske mediers betydning for kommunikationen.

3.4. Samspil med andre fag

Faget er omfattet af de generelle krav om samspil mellem fagene, blandt andet gennem dets bidrag til studieområdet som beskrevet i bilag 2.

Når faget er etstudieretningsfag,skal undervisningen tilrettelægges som et sammenhængende to et halvt-årigt forløb efter grundforløbet, hvor indhold og metodik optræder med progression. Samarbejdet med fag med kommunikativt, teknisk, teknologisk og naturvidenskabeligt indhold og i forbindelse med temaer og projekter med en international dimension vægtes højt. Dele af kernestoffet og det supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen.

Når faget er et valgfag, skal undervisningen tilrettelægges som en etårig overbygning til det obligatoriske engelsk B. Samarbejdet med fag med teknisk, teknologisk, naturvidenskabeligt og kommunikativt indhold vægtes højt.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Elevernes faglige standpunkt evalueres ved hjælp af en indledende screening, der undervejs i forløbet følges op af test. Efter afslutningen af hvert emne- eller projektforløb foretages en evaluering, således at eleverne opnår en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt, og således at den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen styrkes. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål.

4.2. Prøveformer

Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøve

Grundlaget for den skriftlige prøve er et todelt centralt stillet opgavesæt. Prøvens varighed er fem timer.

Hele opgavesættet udleveres ved prøvens start. Delprøve 1 besvares uden brug af computer eller faglige hjælpemidler. Når delprøve 1 er afleveret til en tilsynsførende senest efter én time, må eleven starte computeren. Ved besvarelse af delprøve 2 er alle hjælpemidler tilladt. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt, jf. dog § 15, stk. 2, i den almene eksamensbekendtgørelse.

Den mundtlige prøve

Skolens leder vælger for det enkelte hold én af nedenstående to prøveformer. For begge prøveformer gælder, at de emner, der indgår som grundlag for prøven, tilsammen skal dække de faglige mål og kernestoffet, og at det samme ukendte prøvemateriale må anvendes højst tre gange på samme hold.

Prøveform a)

Mundtlig prøve på grundlag af eksaminandens synopsis i det selvvalgte emne og et ukendt tekstmateriale med tilknytning til ét af de studerede emner.Det ukendte tekstmateriale skal bestå af én eller flere tekster med et samlet omfang på ca. tre til fem normalsider afhængig af materialets sværhedsgrad. Tekstmaterialet forsynes med en kort instruks på engelsk. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid.

Eksaminationen er todelt.

Første del består af eksaminandens præsentation af sit selvvalgte emne suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator.

Anden del former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator om det ukendte tekstmateriale med inddragelse af de studerede emner.

Eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem de to dele.

Prøveform b)

Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale med tilknytning til ét af de studerede emner og en ukendt, ubearbejdet prosatekst.

Det ukendte tekstmateriale skal bestå af én eller flere tekster med et samlet omfang på ca. 12-15 normalsider afhængig af materialets sværhedsgrad. Den ukendte, ubearbejdede prosatekst har et omfang på ca. én normalside. Tekstmaterialet forsynes med en kort instruks på engelsk.

Eksaminationen er todelt med en samlet eksaminationstid på ca. 30 minutter.

Første del omhandler eksaminandens præsentation af det ukendte tekstmateriale med inddragelse af det studerede emne suppleret med en uddybende samtale mellem eksaminand og eksaminator. Tekstmaterialet udleveres dagen før prøven, og der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer.

Anden del omhandler eksaminandens oplæsning og oversættelse af udvalgte dele af den ukendte, ubearbejdede prosatekst og desuden kommentering og forklaring i tilknytning til ordforråd og grammatik. Til denne del af prøven gives en forberedelsestid på ca. 30 minutter.

Eksaminationstiden fordeles mellem de to dele, således at første del udgør ca. 2/3 og anden del ca. 1/3.

En normalside er for prosa 1300 bogstaver, svarende til ca. 1350 tegn, og for lyrik/drama 30 linjer.

Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale svarer tre til seks minutters afspilning til én normalside.

4.3. Bedømmelseskriterier

Ved både den skriftlige og mundtlige prøve bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på:

tekstforståelse, overblik og evne til udvælgelse af relevante informationer

forståelse af kommunikationssituationen og evne til at tilpasse tekst til modtager

evne til at strukturere logisk og sammenhængende, udfolde emnet og foretage relevante perspektiveringer

evne til at anvende relevante hjælpemidler, herunder it

sikkerhed i beherskelsen af det engelske sprog, herunder sprogrigtighed, sprogbrug og ordforråd

evne til at præsentere synspunkter og argumentere sammenhængende.

Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation.

Ved den mundtlige prøvelægges der vægt på:

tekstforståelse, overblik over tekstmaterialet og evne til at udvælge relevante informationer

evne til at udfolde emnet, foretage relevante perspektiveringer og præsentere et stof sammenhængende og velstruktureret under anvendelse af it

evne til ubesværet at indgå i en samtale på engelsk, præsentere synspunkter flydende og argumentere sammenhængende

evne til at forklare og anvende relevante begreber og metoder i forhold til tekst(er) og emne og foretage relevante sproglige og stilistiske iagttagelser

sikkerhed i beherskelsen af det engelske sprog, herunder sprogrigtighed, udtale, sprogbrug og ordforråd.

Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens mundtlige præstation.


Bilag 12

Engelsk B – htx, juni 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Engelsk er et færdighedsfag, et kulturfag og et vidensfag, der beskæftiger sig med de engelsksprogede områder og den globaliserede verden. Fagets arbejdsområde er det engelske sprog som kommunikationsmiddel og som middel til forståelse af kultur- og samfundsforhold og tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige forhold. Faget omfatter arbejdet med kommunikation i praksis med særlig fokus på tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige emner, tekstanalyse og tekstperspektivering og en almen sproglig dimension.

1.2. Formål

I engelsk B er formålet at udvikle færdigheder i at forstå og anvende det engelske sprog og dermed skabe forudsætninger for, at eleven kan deltage aktivt i internationale og globale sammenhænge både personligt og fagligt. Faget skal desuden skabe grundlag for, at eleven kan kommunikere på tværs af kulturelle grænser både i almene og tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige sammenhænge.

Fagets forskellige discipliner skal bidrage til at skabe sproglig viden og bevidsthed som forudsætning for fortsat tilegnelse af faget og for videregående studier inden for engelsk eller studier, hvortil der kræves kompetencer i engelsk.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

forstå autentisk engelsk, herunder formelt og uformelt sprog, tale- og skriftsprog, litterært sprog og grundlæggende teknologisk og naturvidenskabelig terminologi

anvende et alment og fagligt ordforråd i forbindelse med beherskelse af grammatikkens hovedregler, herunder syntaktiske grundstrukturer

anvende et grundlæggende ordforråd om tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige emner

anvende en grundviden om det engelske sprogs opbygning og grammatik til sprogiagttagelse, tekstforståelse og formidling

anvende hensigtsmæssige læsestrategier med henblik på udvælgelse af stof

anvende relevante tekstanalysemetoder og perspektivere tekster

anvende en grundviden om historiske, kulturelle, samfundsmæssige og teknologiske forhold i sprogområdet til perspektivering af aktuelle forhold

anvende relevante, herunder informationsteknologiske redskaber til præsentation af tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige emner og til erhvervelse og kritisk vurdering af ny viden om sprogområdet og den internationale verden

redegøre for og deltage i samtale på engelsk om dagligdags, samfundsmæssige, litterære, teknologiske og naturvidenskabelige emner

oversætte enkle tekster fra dansk til engelsk og fra engelsk til dansk og resumere og formulere tekster med alment teknologisk indhold

2.2. Kernestof

Kernestoffet omfatter:

tekster og elektronisk baseret materiale med etisk og historisk indhold inden for teknologi og naturvidenskab

grundlæggende teknisk, teknologisk og naturvidenskabelig terminologi

væsentlige engelsksprogede tekster inden for de litterære hovedgenrer

almene og teknologi-relaterede kommunikationsformer

centrale tekster og elektronisk baseret materiale, der tilsammen giver et portræt af Storbritannien og USA, omfattende historiske, kulturelle, samfundsmæssige og teknologiske forhold

en systematisk engelsk grammatik, der kombinerer teori, sprogforståelse, sprogiagttagelse og praktisk anvendelse.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof udvælges, således at det sammen med kernestoffet medvirker til udvikling af de faglige mål i faget. Det supplerende stof omfatter typisk aktuelt engelsksproget materiale, der perspektiverer og uddyber kernestoffet, og er ikke nødvendigvis en del af emnelæsningen. Arbejdet med det supplerende stof vil ofte være kendetegnet ved en høj grad af elevindflydelse.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningen skal tage udgangspunkt i det faglige niveau, som eleverne har opnået i grundskolen, og skal tilrettelægges, således at de gradvist møder større kompleksitet i stofvalg og metodik og oplever større selvstændighed og ansvar i forhold til deres egen faglige udvikling. Der skal veksles mellem induktive og deduktive arbejdsformer.

Arbejdet med fagets forskellige stofområder integreres, således at eleverne oplever en klar sammenhæng mellem udtryksmåde, stof og kommunikationssituation. Der skal arbejdes med lytte-, læse- og kommunikationsstrategier, og elevernes egen sprogproduktion i skrift og tale skal prioriteres højt.

Arbejdssproget er helt overvejende engelsk.

3.2. Arbejdsformer

Undervisningen tilrettelægges i form af seks til otte emner, hvori der indgår et alsidigt og varieret materiale.

Det skriftlige arbejde planlægges, så der er progression og sammenhæng til skriftligt arbejde i de øvrige fag. Det skriftlige arbejde skal omfatte screeninger, test og afprøvning af sproglige færdigheder og sprogiagttagelse. Det anvendes til dokumentation af elevernes færdigheder, til formidling og til selvstændig bearbejdelse af problemstillinger, herunder essayskrivning.

I undervisningen indgår et selvvalgt emne, der godkendes af læreren, hvor eleverne enkeltvis eller i grupper på op til fire elever arbejder med en eller flere tekster med et teknisk, teknologisk, naturvidenskabeligt, litterært eller alment emne inden for kernestoffet. Der udarbejdes en synopsis, der anvendes som eksaminationsgrundlag ved den afsluttende mundtlige prøve.

3.3. It og elektroniske medier

It og elektroniske medier anvendes med det overordnede formål at fremme elevernes læringsproces og læringsresultat.

Integration af elektroniske medier i undervisningen giver eleverne mulighed for at opleve sproget i varierede autentiske og aktuelle sammenhænge.

It skal anvendes som et af flere redskaber i arbejdet med tekster og i arbejdet med den færdighedsmæssige side af sprogtilegnelsen. Den praktiske anvendelse af it skal desuden styrke elevernes evne til at søge, udvælge og formidle relevant fagligt materiale, og eleverne skal opnå viden om forskellige elektroniske mediers betydning for kommunikationen.

3.4. Samspil med andre fag

Faget er omfattet af de generelle krav om samspil mellem fagene, blandt andet gennem dets bidrag til studieområdet som beskrevet i bilag 2. Dele af kernestoffet og det supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen.

Samarbejdet med fag med kommunikativt, teknisk, teknologisk og naturvidenskabeligt indhold vægtes højt.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Elevernes faglige standpunkt evalueres ved hjælp af en indledende screening, der undervejs i forløbet følges op af test. Efter afslutningen af hvert emne- eller projektforløb foretages en evaluering, således at eleverne opnår en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt, og således at den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen styrkes. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål.

4.2. Prøveformer

Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøve

Grundlaget for den skriftlige prøve er et todelt centralt stillet opgavesæt. Prøvens varighed er fem timer.

Hele opgavesættet udleveres ved prøvens start. Delprøve 1 besvares uden brug af computer eller faglige hjælpemidler. Når delprøve 1 er afleveret til en tilsynsførende senest efter én time, må eleven starte computeren. Ved besvarelse af delprøve 2 er alle hjælpemidler tilladt. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt, jf. dog § 15, stk. 2, i den almene eksamensbekendtgørelse.

Den mundtlige prøve

Mundtlig prøve på grundlag af eksaminandens synopsis i det selvvalgte emne og et ukendt tekstmateriale med tilknytning til ét af de studerede emner.

Det ukendte prøvemateriale skal bestå af én eller flere tekster med et samlet omfang på ca. to til fire normalsider afhængig af materialets sværhedsgrad. Tekstmaterialet forsynes med en kort instruks på engelsk. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Det samme ukendte prøvemateriale må anvendes højst tre gange på samme hold.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid.

Eksaminationen er todelt.

Første del består af eksaminandens præsentation af sit selvvalgte emne suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator.

Anden del former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator om det ukendte tekstmateriale med inddragelse af de studerede emner.

Eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem de to dele.

En normalside er for prosa 1300 bogstaver, svarende til ca. 1350 tegn, og for lyrik/drama 30 linjer.

Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale svarer tre til seks minutters afspilning til én normalside.

4.3. Bedømmelseskriterier

Ved både den skriftlige og mundtlige prøve bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på:

tekstforståelse, overblik og evne til udvælgelse af relevante informationer

forståelse af kommunikationssituationen og evne til at tilpasse tekst til modtager

evne til at strukturere, udfolde emnet og foretage relevante perspektiveringer

evne til at anvende relevante hjælpemidler, herunder it

sikkerhed i beherskelsen af det engelske sprog, herunder sprogrigtighed, sprogbrug og ordforråd

evne til at præsentere synspunkter og argumentere sammenhængende.

Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation.

Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på:

forståelse af emne og tekst

evne til at udfolde emnet, foretage relevante perspektiveringer og præsentere et stof sammenhængende under anvendelse af it

evne til at indgå i en samtale på engelsk, præsentere synspunkter og argumentere sammenhængende

evne til at forklare og anvende relevante begreber og metoder i forhold til tekst(er) og emne og foretage relevante sproglige og stilistiske iagttagelser

sikkerhed i beherskelsen af det engelske sprog, herunder sprogrigtighed, udtale, sprogbrug og ordforråd.

Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens mundtlige præstation.


Bilag 13

Fysik A – htx, juni 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Faget omfatter menneskets forsøg på gennem hypoteser, eksperimenter og observationer at opnå en struktureret forståelse af verden. Faget er virkelighedsnært og praktisk, og det inddrager erfaringer med fysiske fænomener. Faget er eksperimentelt og teoretisk, og det lægger vægt på modeller, begreber og metoder. Der arbejdes med fysikkens sprog og begreber. Faget bidrager til beskrivelse, forståelse og diskussion af samfundsmæssige og teknologiske forhold og til naturvidenskabelig og teknologisk dannelse ved, at emner perspektiveres i videnskabs- og teknologihistoriske forløb. Faget giver forståelse af den naturvidenskabelige arbejdsmetode og dens betydning for udvikling af kultur- og verdensopfattelse.

1.2. Formål

Faget bidrager til uddannelsens overordnede formål ved, at eleverne skal kunne anvende naturvidenskabelige begreber og metoder til løsning af praktiske og teoretiske problemstillinger.

Faget giver baggrund for, at eleverne kan arbejde med den naturvidenskabelige arbejdsmetode, projektarbejdsformen, eksperimentelle emner, fysikkens teorier, modeller og praktiske problemstillinger i værksteder og laboratorier. Gennem undervisningen i faget opbygger eleverne en reel studiekompetence på højeste gymnasiale niveau og eleverne bliver i stand til at kombinere teoretisk viden med eksperimenter og anvende modelbeskrivelser inden for det teknologiske og tekniske område. Faget styrker samspillet mellem fagene i studieretningen ved at inddrage den tilegnede viden fra andre fag i konkrete projekter og temaer.

Faget bidrager til elevernes forståelse af naturvidenskabeligt baserede spørgsmål af almen menneskelig, teknologisk og samfundsmæssig karakter og til elevernes studiekompetence inden for det naturvidenskabelige, teknologiske og tekniske område.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal:

kende, kunne anvende og analysere fysiske størrelser, dimensioner og enheder

kunne anvende fagets sprog og terminologi mundtligt og skriftligt til dokumentation og formidling og kunne veksle mellem hverdagssprog og fagsprog

have indsigt i fysikkens grundlæggende love og kunne benytte disse i forbindelse med det eksperimentelle arbejde og til løsning af teoretiske, teknologiske og tekniske problemer

kunne redegøre for fysiske fænomener samt inddrage delområder af fysikken i et historisk og teknologisk perspektiv

kunne analysere og vurdere fysiske, tekniske og teknologiske problemstillinger ud fra modelbegrebet og på baggrund af modellen redegøre for anvendelsen, herunder anvendelse inden for det tekniske og teknologiske område

kunne analysere problemstillinger, opstille løsningsmodeller, planlægge og gennemføre fysiske eksperimenter, hvori der indgår målinger, beregninger og vurderinger

kunne sætte sig ind i nye fysiske områder og udvise forståelse af den naturvidenskabelige arbejdsmetode i en større sammenhæng, redegøre for arbejdsmetodens anvendelsesområder samt perspektivere indsigt i fysikken gennem arbejde med egne interesseområder.

2.2. Kernestof

Kernestoffet er:

bevægelse i én og to dimensioner, herunder bevægelse på skråplan, skråt kast og jævn cirkelbevægelse

kraftbegrebet og Newtons love, herunder fjederkræfter, gravitationsloven, tryk, opdrift og gnidning

love og begreber til beskrivelse af stive legemers rotation, herunder impulsmoment, kraftmoment, inertimoment og Steiners sætning

energibegrebet, kræfters arbejde og tilhørende potentielle energier, kinetisk energi, rotationsenergi, omsætning mellem energiformer og arbejde samt energibevarelse

temperaturbegrebet, varme, indre energi, tilstandsformer, faseovergange, idealgasloven og gassers arbejde

termodynamikkens første og anden hovedsætning, termodynamiske kredsprocesser, herunder virkningsgrad og effektfaktor

begreber og love til beskrivelse og beregning af jævnstrømskredsløb, herunder elektromotorisk kraft og indre modstand

elektriske og magnetiske kræfter og felter, herunder særligt elektriske felter i kapacitorer og magnetiske felter omkring ledere og spoler

induktion og vekselstrøm med særligt henblik på energiforsyning

begreber og love til beskrivelse af bølger, herunder superposition, brydning og interferens, med særligt henblik på optiske fænomener og anvendelser.

2.3. Supplerende stof

Eleven vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal have et omfang svarende til ca. 25 pct. af uddannelsestiden og omfatte mindst ét valgemne.

Eleven skal i det supplerende stof perspektivere sin indsigt i fysikken samt arbejde med egne interesseområder. I det supplerende stof inddrages aktuelle teknologiske emner med diskussion af disse kvantitativt og kvalitativt og set i et samfundsperspektiv.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Når faget er et studieretningsfag, skal undervisningen tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til elevens niveau fra grundskolen.

Når faget er et valgfag, tages der udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til fysik B.

Undervisningen skal gennemføres med hovedvægt på induktiv, helhedsorienteret undervisning. Eleven skal have mulighed for at drage slutninger og sætte sin viden ind i en større sammenhæng og forholde sig til den tekniske og teknologiske anvendelse af fysikkens teorier, begreber og metoder.

Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevens erfaringsverden og inddrage emner fra hverdagens teknologi. Undervisningen gennemføres fortrinsvis i tematiske forløb og i projektorganiseret undervisning, hvor elevens nysgerrighed, åbenhed og undersøgende holdning skal understøttes. Der skal ske en progression i elevens faglige, analytiske og læringsmæssige kompetencer gennem det samlede forløb.

3.2. Arbejdsformer

Undervisningen skal tilrettelæggelse som en vekselvirkning mellem teori og eksperiment. I faget lægges vægt på elevens selvstændige eksperimentelle arbejde, som integreres i hele undervisningsforløbet. Eleven støttes fra starten, således at der efterhånden opnås stigende selvstændighed i formulering, undersøgelse og formidling af fysiske problemstillinger. Undervisningen tilrettelægges med inddragelse af forskellige modeller, beskrivelser og arbejdsformer, der er egnede til løsning af forskellige typer af spørgsmål.

Det praktiske arbejde i laboratorier og værksteder udgør mindst 1/6 af fagets uddannelsestid.

Væsentlige dele af det supplerende stof indføres gennem elevens arbejde med et valgemne og et selvstændigt projekt. Valgemnet og det selvstændige projekt skal vælges inden for adskilte områder.

Det selvstændige projekt tager udgangspunkt i en fysisk, teknisk eller teknologisk problemstilling. Problemstillingen vælges af eleven selv og belyses gennem eksperimentelt arbejde og tilhørende teori. Det selvstændige projekt formidles via en skriftlig projektrapport.

Arbejdet med valgemnet tilrettelægges, således at eleven undervejs selvstændigt fordyber sig i et begrænset område inden for dette.

Skriftlighed i faget omfatter arbejde med fagets forskellige skriftlige genrer og er en del af læreprocessen. Det skriftlige arbejde omfatter blandt andet følgende:

journaler over eksperimentelt arbejde

rapporter udarbejdet på baggrund af journaler

forskellige opgavetyper, blandt andet med henblik på træning af faglige elementer, samspil med andre fag og skriftlig prøve

andre produkter som f.eks. præsentationer, posters og projektrapporter.

Det skriftlige arbejde tilrettelægges, så der er progression i fagets skriftlighed og sammenhæng til skriftligt arbejde i andre fag i udviklingen af den enkelte elevs skriftlige kompetencer.

3.3. It

I faget skal it indgå i forbindelse med dataopsamling og bearbejdning af måleresultater, simulering og visualisering, så eleven afprøver forskellige modeller og får baggrund for at tolke forsøgsresultater.

It-redskaber benyttes ved fremlæggelse af undersøgelser og resultater, og informationssøgning indgår løbende i faget, specielt i forbindelse med projekter og valgemner.

3.4. Samspil med andre fag

Faget er omfattet af de generelle krav om samspil mellem fagene, blandt andet gennem dets bidrag til studieområdet som beskrevet i bilag 2. Samarbejdet med de andre fag i studieretningsforløbet, herunder især de andre teknisk/teknologiske fag, og de naturvidenskabelige fag og matematik vægtes ligeledes højt.

Når fysik A indgår i en studieretning, skal der planlægges et fælles forløb, hvor modeller har en central plads, og hvor den teknisk/teknologiske og samfundsmæssige vinkel belyses. Dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen.

Når fysik A er et valgfag, skal elevernes viden og kompetencer fra andre fag inddrages, så faget belyses og perspektiveres i en teknisk/teknologisk sammenhæng.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Elevernes udbytte af undervisningen skal evalueres jævnligt, så der er grundlag for en fremadrettet vejledning af den enkelte elev i arbejdet med at nå de faglige mål og for justering af undervisningen. Eleven skal løbende have en tilbagemelding om det faglige niveau for skriftlige og mundtlige præstationer. Vurderingen fastsættes i forhold til elevens forventede kompetenceudvikling.

4.2. Prøveformer

Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøve

Skriftlig prøve på grundlag af et centralt stillet it-baseret opgavesæt. Opgavesættet består af opgaver stillet med udgangspunkt i kernestoffet i pkt. 2.2.

Prøvens varighed er fem timer.

Den mundtlige prøve

Der afholdes en mundtlig prøve med ca. 30 minutters forberedelsestid og ca. 30 minutters eksaminationstid på grundlag af eksaminandens selvstændige projekt, jf. pkt. 3.2, og et spørgsmål med et tilhørende bilag, tildelt ved lodtrækning. De enkelte spørgsmål tager udgangspunkt i et kernestofområde eller i valgemnet og skal tilsammen dække kernestoffet og valgemnet bredt. Spørgsmålene uden bilag skal være kendt af eksaminanden inden prøven. Hvert spørgsmål må anvendes højst to gange på samme hold. Spørgsmålene med tilhørende bilag og en fortegnelse over de selvstændige projekter sendes til censor forud for prøvens afholdelse.

Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens fremlæggelse af sit selvstændige projekt. Fremlæggelsen suppleres med ét eller flere spørgsmål fra eksaminator. Eksaminanden redegør herefter for det trukne spørgsmål og perspektiverer emnet ved hjælp af bilaget. Eksaminationen former sig derefter som en uddybende samtale mellem eksaminand og eksaminator, hvor relevante emner inden for hele fagets kernestof og supplerende stof kan inddrages.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på:

eksaminandens evne til at analysere fysiske problemstillinger, gøre brug af en relevant model og redegøre for de anvendte metoder

eksaminandens evne til at vurdere teoriers og modellers anvendelse inden for det tekniske og teknologisk område

eksaminandens faglige viden inden for kernestoffet

at eksaminandens tankegang klart fremgår af besvarelsen. Symbol- og formelomskrivning, mellemregninger og enhedsangivelse skal medtages i besvarelsen

eksaminandens evne til at anvende naturvidenskabelig tankegang, behandle modeller, tolke forsøgsresultater, vurdere og analysere et eksperimentelt forløb samt at vurdere de teknologiske forhold.

Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på:

eksaminandens forståelse af fysiske begreber og principper, evne til at disponere eksamensspørgsmålet og forståelse af det eksperimentelle arbejde, herunder fysiske love og deres anvendelse, samt modelbegrebet

eksaminandens evne til at arbejde ud fra den naturvidenskabelige arbejdsmetode og til at planlægge og gennemføre eksperimenter

eksaminandens evne til at perspektivere sin indsigt i fysikken ud fra sit selvstændige projekt og det trukne spørgsmål med tilhørende bilag

eksaminandens evne til at anvende naturvidenskabelig tankegang, behandle modeller, tolke forsøgsresultater, vurdere og analysere et eksperimentelt forløb samt at vurdere de teknologiske forhold.

Ved både den skriftlige og den mundtlige prøve gives der én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation ved prøven.


Bilag 14

Fysik B – htx, juni 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Faget omfatter menneskets forsøg på gennem hypoteser, eksperimenter og observationer at opnå en struktureret forståelse af verden. Faget er primært virkelighedsnært og praktisk, og det inddrager erfaringer med fysiske fænomener. Faget er eksperimentelt og teoretisk og omfatter modeller, begreber og metoder. Der arbejdes med fysikkens sprog og begreber. Faget bidrager til beskrivelse, forståelse og diskussion af teknologiske og samfundsmæssige forhold og til naturvidenskabelig og teknologisk dannelse ved, at emner perspektiveres i videnskabs- og teknologihistoriske forløb. Faget giver forståelse af den naturvidenskabelige arbejdsmetode og dens betydning for udvikling af kultur- og verdensopfattelse.

1.2. Formål

Faget bidrager til uddannelsens overordnede formål ved, at eleverne skal kunne anvende naturvidenskabelige begreber og metoder til løsning af praktiske og teoretiske problemstillinger.

Faget giver baggrund for, at eleverne kan arbejde med den naturvidenskabelige arbejdsmetode, projektarbejdsformen, eksperimentelle emner, fysikkens teorier, modeller og praktiske problemstillinger i værksteder og laboratorier.

Faget sætter eleverne i stand til at kombinere teoretisk viden med eksperimenter og anvende modelbeskrivelser inden for det teknologiske og tekniske område. Faget styrker samspillet mellem fagene i studieretningen ved at inddrage den tilegnede viden fra andre fag i konkrete projekter og temaer.

Faget bidrager til elevernes forståelse af naturvidenskabeligt baserede spørgsmål af almen menneskelig, teknologisk og samfundsmæssig karakter og til elevernes studiekompetence inden for det naturvidenskabelige, teknologiske og tekniske område.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleven skal:

kende og kunne anvende fysiske størrelser og enheder

kunne anvende fagets sprog og terminologi mundtligt og skriftligt til dokumentation og formidling og kunne veksle mellem fagsprog og hverdagssprog

kunne anvende fysikkens grundlæggende love i forbindelse med det eksperimentelle arbejde og til løsning af enkle teoretiske problemer

kunne redegøre for fysiske fænomener samt demonstrere kendskab til fysikken i et historisk og teknologisk perspektiv

kunne redegøre for fysiske, tekniske og teknologiske problemstillinger og for anvendelsen af fysiske begreber og modeller i virkelighedsnære forhold, herunder anvendelser i industrien eller elevens hverdag

kunne planlægge og gennemføre enkle fysiske eksperimenter og analysere simple fysiske problemstillinger, opstille løsningsmodeller og udføre et større eksperimentelt arbejde, hvori indgår målinger, resultatbehandlinger og vurderinger

kunne redegøre for naturvidenskabelige arbejdsmetoders anvendelsesområder.

2.2. Kernestof

Kernestoffet er:

simple bevægelser i én og to dimensioner

kraftbegrebet og Newtons love, herunder tyngdekraft, tryk, opdrift og gnidning

energibegrebet, mekanisk arbejde, kinetisk energi, potentiel energi i homogene tyngdefelter, omsætning mellem energiformer og arbejde samt energibevarelse

temperaturbegrebet, varme, indre energi, tilstandsformer, faseovergange, idealgasloven og gassers arbejde samt termodynamikkens første hovedsætning

begreber og love til beskrivelse og beregning af simple jævnstrømskredsløb, herunder elektromotorisk kraft og indre modstand

fremstilling af vekselstrøm med henblik på energiforsyning

begreber og love til beskrivelse af optiske brydningsfænomener.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal have et omfang svarende til ca. 20 pct. af uddannelsestiden og skal medvirke til at perspektivere og udbygge områder fra kernestoffet og elevernes individuelle interesseområder.

I det supplerende stof inddrages aktuelle teknologiske emner med diskussion af disse kvantitativt og kvalitativt og set i et samfundsperspektiv.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til elevens niveau fra grundskolen og skal gennemføres med hovedvægt på induktiv, helhedsorienteret undervisning. Eleven skal sætte sin viden ind i en større sammenhæng.

Undervisningen skal tilrettelægges med udgangspunkt i elevens erfaringsverden og med inddragelse af emner fra hverdagens teknologi og skal fortrinsvis gennemføres i tematiske forløb og i projektorganiseret undervisning. Elevens nysgerrighed, åbenhed og undersøgende holdning skal understøttes.

Undervisningen skal vise sammenhængen imellem fysikkens teorier og hverdagslivets praktiske spørgsmål. Graden af selvstændighed øges, og der arbejdes med progression af stoffet i forhold til abstraktionsniveau.

3.2. Arbejdsformer

Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes hverdag og erfaringer med fysiske fænomener og skal tilrettelæggelse som en vekselvirkning mellem teori og eksperiment. I faget lægges vægt på elevens selvstændige eksperimentelle arbejde, som skal integreres i hele undervisningsforløbet.

Det praktiske arbejde i laboratorier og værksteder udgør mindst 1/5 af fagets uddannelsestid.

Eleven støttes fra starten således, at der efterhånden opnås stigende selvstændighed i formulering, undersøgelse og formidling af fysiske problemstillinger.

Undervisningen tilrettelægges ud fra forskellige modeller, beskrivelser og arbejdsformer, der er egnede til løsning af forskellige typer af spørgsmål.

Eleven indsamler oplysninger ud fra et eksperimentelt arbejde og sammenligner undersøgelser fra virkeligheden og formidler disse resultater såvel mundtligt som skriftligt.

En væsentlig del af det supplerende stof indføres gennem elevens arbejde med et selvstændigt projekt, som tager udgangspunkt i en fysisk, teknisk eller teknologisk problemstilling. Problemstillingen vælges af eleven selv og belyses gennem eksperimentelt arbejde og tilhørende teori. Det selvstændige projekt formidles gennem en skriftlig projektrapport.

Skriftlighed i faget omfatter arbejde med fagets forskellige skriftlige genrer og er en del af læreprocessen. Det skriftlige arbejde omfatter blandt andet følgende:

journaler over eksperimentelt arbejde

rapporter udarbejdet på baggrund af journaler

forskellige opgavetyper, blandt andet med henblik på træning af faglige elementer, samspil med andre fag

andre produkter som f.eks. præsentationer, posters og projektrapporter.

Det skriftlige arbejde tilrettelægges, så der er progression i fagets skriftlighed og sammenhæng til skriftligt arbejde i andre fag i udviklingen af den enkelte elevs skriftlige kompetencer.

3.3. It

I faget skal it indgå i forbindelse med dataopsamling og bearbejdning af måleresultater, simulering og visualisering, så eleven afprøver forskellige modeller og får baggrund for at tolke forsøgsresultater.

It-redskaber benyttes ved fremlæggelse af undersøgelser og resultater. Informationssøgning indgår løbende i faget, specielt i forbindelse med projekt- og temaforløb.

3.4. Samspil med andre fag

Faget er omfattet af de generelle krav om samspil mellem fagene, blandt andet gennem dets bidrag til studieområdet som beskrevet i bilag 2. Samarbejdet med de andre fag i studieretningsforløbet, herunder især de teknisk/teknologiske fag, de naturvidenskabelige fag og matematik, vægtes ligeledes højt. Dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Elevernes udbytte af undervisningen skal evalueres jævnligt, så der er grundlag for en fremadrettet vejledning af den enkelte elev i arbejdet med at nå de faglige mål og for justering af undervisningen. Eleven skal løbende have en tilbagemelding om det faglige niveau for skriftlige og mundtlige præstationer. Vurderingen fastsættes i forhold til elevens forventede kompetenceudvikling.

4.2. Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af eksaminandens selvstændige projekt, jf. pkt. 3.2., og eksperimentelt arbejde udført som en del af forberedelsen til prøven.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer, hvorunder eksaminanderne i grupper på op til tre gennemfører ét eller flere selvvalgte eksperimenter, der illustrerer problemstillingen inden for et tema tildelt gruppen ved lodtrækning. Hvert tema skal indeholde en konkret fysisk problemstilling, og temaerne skal tilsammen dække kernestoffet og det supplerende stof. Eksaminanderne kender ikke temaerne på forhånd. Eksperimenternes samlede varighed må højst være seks timer. En fortegnelse over de selvstændige projekter og temaerne for eksperimenter sendes til censor forud for prøvens afholdelse.

Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens fremlæggelse af sit selvstændige projekt, suppleret med et eller flere spørgsmål fra eksaminator. Eksaminanden redegør herefter for eksperimenterne udført i forberedelsestiden og begrunder valget af disse i forhold til det tildelte tema. Eksaminationen former sig derefter som en uddybende samtale mellem eksaminand og eksaminator, hvor relevante emner inden for hele fagets kernestof og supplerende stof kan inddrages.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Der lægges især vægt på:

eksaminandens evne til at udøve naturvidenskabelig tankegang, til at planlægge og gennemføre enkle naturvidenskabelige eksperimenter og til at redegøre for teorien bag det eksperimentelle forløb

eksaminandens evne til at arbejde ud fra den naturvidenskabelige arbejdsmetode og til at redegøre for fysiske, tekniske og teknologiske problemstillinger

eksaminandens evne til at perspektivere sin viden i fysik ud fra det selvstændige projekt og de i forberedelsestiden udførte eksperimenter

eksaminandens forståelse af fysiske begreber og principper og forståelse af det eksperimentelle arbejde, herunder fysiske love og deres anvendelse.

Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens mundtlige præstation.


Bilag 15

Idéhistorie B – htx, juni 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Idéhistorie beskæftiger sig med udviklingen i menneskets måde at forholde sig til verden på, som den kommer til udtryk i tanker og ideer inden for filosofi, videnskab, politik, økonomi, religion, æstetik og teknologi. Faget ser idédannelserne i en historisk, social og kulturel sammenhæng og som udgangspunkt for at reflektere over, perspektivere og tage stilling til spørgsmål, tanker og teorier i samtiden. Idéhistorie forbinder tanker og ideer af forskellig art, går i dialog med de øvrige fag og rejser spørgsmål og perspektiverer problemstillinger på tværs af faggrænser og videnskaber.

1.2. Formål

Gennem undervisningen i idéhistorie B skal eleverne fremme deres forståelse af, hvordan menneskets forestillinger om natur, teknologi, samfund og individ har udviklet sig, deres historiske bevidsthed om ideernes udvikling og konflikter og deres evne til at anvende en idéhistorisk synsvinkel på en aktuel teoretisk eller praktisk problemstilling.

Arbejdet med idéhistoriske tekster og spørgsmål skal styrke elevernes evne til at reflektere over tanker, forestillinger og værdier, de møder i uddannelsen og i deres omverden i øvrigt, og til at argumentere og diskutere på basis af viden og indsigt. Undervisningen skal samlet bidrage til uddannelsens overordnede formål ved at forberede eleven til videregående uddannelse.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

udvise kendskab til udviklingen af centrale ideer, teknologiformer og livsvilkår i forskellige epoker og kulturer

redegøre for afgørende idéhistoriske konflikter i forskellige perioder

analysere og forstå væsentlige årsager og sammenhænge i ideernes og teknologiformernes udvikling

foretage sammenligninger af forskellige positioner angående nogle konkrete idé- og teknologihistoriske centralspørgsmål

analysere samspillet mellem ideernes, teknologiernes og andre livsvilkårs udvikling

analysere konkrete idéhistoriske og teknologiteoretiske problemstillinger

demonstrere overblik over ideernes udvikling inden for hvert af kernestoffets områder

diskutere og perspektivere aktuelle problemstillinger i teknologi, videnskab, politik, kunst og etik med idéhistorisk baggrund.

2.2. Kernestof

Kernestoffet er ideernes udvikling og konflikter i følgende perioder:

oldtiden

middelalder og renæssance

den naturvidenskabelige gennembrudsperiode

oplysningstiden og den industrielle revolution

det 19. århundrede og industrisamfundet frem til mellemkrigstiden

det moderne samfund.

Under behandlingen af kernestoffet anvendes følgende indfaldsvinkler:

1) Erkendelse, videnskaber og teknologi

tilblivelsen og udviklingen af ideen om videnskab og teknologi, deres bærende institutioner og samspillet mellem de forskellige videnskaber og teknologiformer

grundlæggende forestillinger om erkendelsens karakter

erkendelsesteoretiske og videnskabelige karakteriseringer af teknologier.

2) Æstetik, kunst og design

udviklingen af ideerne om det skønne i natur, teknik og kunst

udviklingen af forskellige kunstarter og designformer med tilhørende institutioner og af forskellige forståelser af det æstetiske.

3) Samfund, politik og økonomi

de politiske og økonomiske forestillingers udvikling og samspil med teknologi

forskellige former og aspekter af politisk styre

politiske ideologier og konflikter

tekniske rationalitet og økonomiske principper

4) Etik og eksistens

udviklingen af etiske grundopfattelser og opfattelser af menneskelig eksistens

etikkens og eksistensfilosofiens betydning for moderne livsforståelse

etiske og eksistentielle aspekter ved udvikling og implementering af teknologi

5) Tro og rationalitet

opkomst og udvikling af religioner, mytesystemer, livsanskuelser og andre metafysiske systemer og overbevisninger

modsætninger, spændinger og samspil mellem tro og viden

sekulære og religiøse strømninger i det moderne samfund.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Ud over kernestoffet indgår supplerende stof. Kernestoffet perspektiveres ved at sætte idéhistorien i relation til andre faglige problemstillinger – historiske, samfundsmæssige, psykologiske, logiske etc. – eller ved at undersøge forholdet mellem kernestoffets enkelte områder.

Det supplerende stof uddyber kernestoffet med tekster og undersøgelser, der omfatter bestemte perioder, tænkere og temaer.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

I undervisningen lægges der vægt på et samspil mellem analyse af historiske cases og overbliksskabende forløb og teoridannelse. Udgangspunktet vil ofte være en fordybelse i en konkret idehistorisk episode, konflikt eller udvikling og dens sociale, politiske, kulturelle eller teknologiske betydning. Endvidere lægges der vægt på en problemorienteret tilgang suppleret med historisk analyse.

3.2. Arbejdsformer

Undervisningen organiseres som en række eksempler og projekter, hvor de historiske perioder inddrages enkeltvis eller på tværs. Der stilles skriftlige opgaver med udgangspunkt i forskellige historiske perioder. Eleverne arbejder enkeltvis eller i grupper om det skriftlige arbejde, der har form af skriftlige produkter eller elektroniske præsentationer.

Der udarbejdes en afsluttende opgave, der stilles af skolen, og som ligger til grund for den mundtlige prøve. Opgaven kan udarbejdes i grupper på op til tre elever. Opgaven skal kunne indgå i grundlaget for årskarakteren i faget og skal i givet fald kunne lægges til grund for den mundtlige prøve.

3.3. It

It anvendes som søgningsværktøj. Der lægges vægt på udvikling af kreativitet og metodik i søgningen og efterlevelse af de ophavsretslige regler. It anvendes ligeledes i rapportering og formidling af idéhistoriske emner i skrift, lyd og visualisering.

3.4. Samspil med andre fag

I samarbejdet med uddannelsens øvrige fag bidrager faget med en historisk dimension på såvel naturvidenskabelige, teknologiske som humanistiske fagområder. Der lægges vægt på udviklingen i ideernes historie som nøglen til samarbejdet med andre fag. Faget giver en mulighed for både at højne elevens historiske bevidsthed i almindelighed og inden for specifikke fagområder.

Dele af fagets kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Der lægges vægt på en grundig evaluering af de skriftlige opgaver, således at eleven har mulighed for at kvalificere sit faglige standpunkt. Ligeledes evalueres den mundtlige kommunikation, herunder mundtligheden i forbindelse med elektroniske præsentationer.

4.2. Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af eksaminandens afsluttende opgave, som er stillet lokalt, jf. pkt. 3.2. Opgavebesvarelserne sendes til censor forud for prøvens afholdelse.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Forberedelsestiden er ca. 30 minutter.

Ved prøven skal eksaminanden medbringe sin afsluttende opgave. Undervisningsmateriale, øvrige skriftlige opgaver og andet materiale må medbringes. Til forberedelsestiden præsenteres eksaminanden for ét eller flere spørgsmål i tilknytning til sin afsluttende opgave. Ved eksaminationen må kun medbringes den afsluttende opgave og noter fra forberedelsestiden.

Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation og fremlæggelse suppleret med spørgsmålene fra eksaminator. Eksaminationen former sig derefter som en uddybende samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i fagets mål.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til:

at forklare og argumentere for den idéhistoriske problemstilling, arbejdsmetode og resultater

at kunne perspektivere inden for emneområdet, herunder at kunne anvende forskellige faglige indfaldsvinkler

at kunne indgå i dialog med eksaminator om de uddybende spørgsmål.

Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens mundtlige præstation.


Bilag 16

Informationsteknologi B – htx, juni 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Informationsteknologi er centralt i det moderne samfund med sit omdrejningspunkt i teknologier til søgning, anvendelse, bearbejdning og formidling af data og informationer. Faget omhandler samspillet mellem informationsteknologi og den teknologiske udvikling og brugen af informationsteknologi i uddannelse, erhverv og samfund. Faget giver teoretisk indsigt i og praktiske færdigheder i anvendelse af disse teknologier.

1.2. Formål

Faget bidrager til uddannelsens teknologisk-almendannende og studieforberedende formål ved at give eleverne et orienteringsværktøj i den globaliserede verden og et it-beredskab i faglige og tværfaglige sammenhænge.

Faget øger elevernes evne til at forholde sig til den enkeltes, uddannelsens, erhvervenes og samfundets brug og misbrug af information gennem teoretisk indsigt og praktisk arbejde med informationsteknologien.

Faget bidrager til elevernes forståelse af informationsteknologiens placering i de øvrige fag og danner et kvalificeret teknologisk-almendannende grundlag for valg af videregående uddannelse.

Faget indeholder praktiske, eksperimenterende og innovative elementer, som gør eleverne i stand til at håndtere it som en teknologi under stadig udvikling.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

redegøre for grundlæggende funktioner af it-komponenter (hardware og software) og samspillet mellem dem

redegøre for samspillet mellem it-komponenter og bruger

redegøre for samspillet mellem it-komponenter og de fysiske omgivelser

beskrive sammensatte systemer opbygget af virtuelle niveauer

analysere og beskrive sikkerhedsbehov og risikofaktorer ved brug at et givent it-system

vælge og bruge it-komponenter som værktøj til løsning af et problem med relation til elevens, uddannelsens, virksomheders og samfundets brug

anvende it som interaktivt medie til dokumentation og kommunikation

redegøre for innovative it-systemer sammenholdt med egne it-løsninger

realisere prototyper på it-systemer, herunder kunne installere, konfigurere og tilpasse relevante it-komponenter.

2.2. Kernestof

Kernestoffet er:

it-komponenter og deres samspil indbyrdes og med det fysiske miljø

it-komponenter og deres påvirkning af menneskelig aktivitet

it-komponenter – repræsentation og databearbejdning

modellering og sammensatte systemer opbygget af virtuelle niveauer

it-sikkerhed og -beskyttelse

it-værktøjer i forbindelse med formidling, videnssøgning, beregning, dokumentation, kommunikation og modellering

it-innovation.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal have et omfang svarende til 20 pct. af den samlede uddannelsestid og skal udvælges således, at det:

medvirker til opnåelse af de faglige mål

understøtter anvendelsen af it i tværfaglige sammenhænge

uddyber og perspektiverer kernestoffet i forhold til studieretningen

viser de aktuelle udviklingstendenser inden for faget.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningen i faget skal fremme elevernes nysgerrighed og lærelyst gennem en kreativ og eksperimenterende tilgang til fagets emneområder. Der veksles mellem overblikskabende forløb, eksperimenter, øvelser og projekter, hvor der er fokus både på proces og produkt. Der arbejdes med forskellige dokumentationsformer såsom logbog, hjemmeside, cd-rom, multimedie og video. Undervisningsformen differentieres således, at alle elever udvikler sig i undervisningsforløbet.

Eleverne skal have medindflydelse i valg af projektopgaver. Resultaterne af projektopgaver skal inddrages som en del af undervisningen, gennem præsentation og fremlæggelse i klassen.

3.2. Arbejdsformer

Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i de kompetencer, som er opnået i faget kommunikation/it C og gennem brug af it i uddannelsens øvrige fag og i tværfaglige sammenhænge.

Læreplanens faglige mål nås via en vekselvirkning mellem kursusbaseret, tematiseret og projektorganiseret undervisning. Den tematiserede undervisning tilrettelægges i samarbejde med de øvrige fag i studieretningen.

Den projektorganiserede undervisning skal sikre, at eleven kommer til at arbejde med fagets metoder og værktøjer i tværfaglige og teknologiske sammenhænge.

Den projektorganiserede undervisning skal indeholde en progression med hensyn til:

faglig bredde

faglig dybde

selvstændighed.

Arbejdsformen skal i mulig udstrækning være baseret på eksperimenter og forsøg, hvor it-komponenter bliver udviklet, installeret, testet og afprøvet.

Der skal afleveres besvarelser af opgaver, som indøver de enkelte faglige mål, og projektopgaver, herunder et afsluttende projekt, der giver træning i at se fagets elementer i en faglig og tværfaglig sammenhæng.

Hvis faget har fået tillagt elevtid, skal det skriftlige arbejde tilrettelægges, så der er progression i fagets skriftlighed og sammenhæng til skriftligt arbejde i andre fag i udviklingen af den enkelte elevs skriftlige kompetencer.

Det afsluttende projekt udarbejdes inden for rammerne af projektoplæg stillet af skolen. Eksaminanden udarbejder en projektbeskrivelse, der godkendes af skolens leder, når beskrivelsen er tilstrækkeligt faglig bred og niveaumæssigt relevant.

Projektet har et omfang svarende til 30 timers uddannelsestid. Projektet består af et produkt og en rapport. Rapporten skal beskrive udviklingen af det færdige produkt. Rapporten må højst have et omfang af 20 sider.

Afleveringstidspunktet skal normalt være senest en uge før eksamensperiodens begyndelse.

3.3. It

Da fagets genstandsområde er informationsteknologien, kan undervisningen kun gennemføres med udstrakt brug af it-værktøjer til eksperimenter, afprøvning og udarbejdelse af dokumentation.

Internettet anvendes som søgningsværktøj til oplysninger, vejledninger, eksempler, programdele og biblioteksmoduler med efterlevelse af ophavsretslige regler og dokumentationskrav.

3.4. Samspil med andre fag

Faget er omfattet af de generelle krav om samspil mellem fagene, blandt andet gennem dets bidrag til studieområdet som beskrevet i bilag 2.

Samarbejdet med de andre fag i studieretningsforløbet, herunder især de teknisk/teknologiske fag, og de naturvidenskabelige fag vægtes ligeledes højt.

Når informationsteknologi B indgår i en studieretning, skal der planlægges et fælles forløb, hvor modeller har en central plads, og hvor den teknisk/teknologiske og samfundsmæssige vinkel belyses. Dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen.

Når informationsteknologi B er et valgfag, skal elevernes viden og kompetencer fra andre fag inddrages, så informationsteknologi belyses og perspektiveres i en teknisk/teknologisk sammenhæng.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Eleven skal have løbende tilbagemelding om deres faglige niveau i forhold til de fastsatte mål. Evalueringen baseres på elevens daglige arbejdsindsats. Dette gøres på baggrund af:

projektopgaver

øvelsesopgaver og logbøger

forsvar af projektopgaver

mundtlig fremlæggelse.

4.2. Prøveform

Der afholdes en projektprøve med skriftlig rapport, produkt og tilhørende mundtlig eksamination.

Før den mundtlige del af prøven sender skolen et eksemplar af rapporten til censor. Eksaminator og censor drøfter inden den mundtlige del af prøven, hvilke problemstillinger eksaminanden skal uddybe. Projektrapporten er forinden prøven læst, men ikke rettet og kommenteret af læreren.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ikke forberedelsestid.

Den mundtlige del af prøven består af eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Med udgangspunkt i projektet indeholder den mundtlige del desuden en uddybende samtale, der kan omfatte emner inden for hele fagets kernestof og supplerende stof. Elevens præsentation og fremlæggelse af projektet kan højst omfatte halvdelen af eksaminationstiden.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Der lægges vægt på:

analysen og beskrivelse af projektets problemstillinger

problemløsning og valg af løsninger, herunder nyskabende værdi

kvaliteten af det praktiske produkt

fremlæggelsen og forsvaret af projektet

rapportens dokumentations- og kommunikationsværdi

besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål.

Der gives én karakter på grundlag af en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation omfattende projektrapporten, produktet og den mundtlige prøve.


Bilag 17

Kemi A – htx, juni 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Kemifaget beskriver, hvordan alle stoffer er opbygget af atomer, og hvorledes disse stoffer kan nedbrydes eller dannes ved kemiske reaktioner. Faget omhandler kemiske stoffers egenskaber, kemiske reaktioner og de betingelser, der skal være til stede for, at en reaktion kan forløbe. I faget arbejdes teoretisk og praktisk med problemstillinger i relation til væsentlige områder såsom teknologi, medicin, sundhed, miljø og materialeudvikling, herunder analysemetoder til kontrol og produktionsstyring. Faget er et eksperimentelt fag, hvor kemisk viden udvikles i et samspil mellem eksperimenter, modeller og teorier. Faget har nære relationer til de øvrige naturvidenskabelige og tekniske fag og er centralt for den teknologiske dannelse.

1.2. Formål

Faget bidrager til uddannelsens overordnede formål ved, at eleverne opnår indsigt i centrale kemiske begreber og deres anvendelse. Eleverne tilegner sig erfaringer med de naturvidenskabelige fags arbejdsmetoder og tankegange, herunder hvordan teori og praksis spiller sammen ved løsning af konkrete problemstillinger. Desuden opnår eleverne grundlag for at forstå kemisk relaterede problemstillinger inden for blandt andet biologi, teknik og teknologi.

Eleverne tilegner sig indsigt i kemiens anvendelse og betydning i produktion, omverden og teknologi, og de styrkes herved i forståelsen af, hvordan anvendelse af visse stoffer påvirker mennesker og miljø. Elevernes kompetencer i relation til videregående uddannelse inden for teknik og naturvidenskab udvikles gennem arbejdet med faget.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

redegøre for kemiske fænomener på mikro-, makro- og symbolniveau

anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive kemiske fænomener

gennemføre beregninger på kemiske problemstillinger

demonstrere forståelse for sammenhængen mellem fagets forskellige delområder

tilrettelægge og udføre kemiske eksperimenter, og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser

omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier

opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere eksperimentelt arbejde

sammenknytte teori og eksperimenter

indsamle, forholde sig kritisk til og anvende informationer om kemiske emner

formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog

anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere kemiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag og den aktuelle debat.

2.2. Kernestof

Kernestoffet er:

stoffers opbygning og egenskaber i relation til bindingstyper, tilstandsformer, opløselighed og isomeri

kemisk sprogbrug, herunder formelsprog, nomenklatur, reaktionsskema

atommodeller

kemiske beregninger, herunder gasser, stofmængdeberegning, kemisk ligevægt, pH-beregning i sure og basiske opløsninger, blandinger af syrer og baser i vandig opløsning, pufferopløsninger og Bjerrumdiagram

udvalgte uorganiske stoffers egenskaber og anvendelse

organiske stofklasser, herunder carbonhydrider, alkoholer, aminer, oxoforbindelser, carboxylsyrer, estere, og deres egenskaber og anvendelser

udvalgte reaktionstyper, herunder fældnings-, redox- og syre-basereaktioner, addition, substitution, elimination, kondensation og hydrolyse

biokemi, herunder proteiner, fedtstoffer, carbohydrater og enzymer

kemisk ligevægt, herunder beregning af forskydning i homogene og heterogene ligevægte

reaktionskinetik, herunder betydningen af temperatur, koncentration og katalyse

termodynamiske tilstandsfunktioner: entalpi, entropi og Gibbs-energi i relation til kemiske reaktioners forløb

kvantitative og kvalitative analyser, herunder spektrofotometri, chromatografiske metoder og potentiometrisk titrering

kemisk syntese

kemikalier og sikkerhed

anvendelser af kemi i hverdag og inden for teknik, produktion og teknologi.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Kernestoffet og det supplerende stof udgør tilsammen en helhed. Det supplerende stof uddyber og perspektiverer kernestoffet, og der kan inddrages nye emneområder. Det supplerende stof udvælges, så der er mulighed for at arbejde med problemstillinger fra dagligdag, omverden og teknologi.

Eleverne inddrages i udvælgelsen af supplerende stof, hvor det er muligt.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne opnår en bred forståelse af kemi og af kemiens betydning i hverdag og omverden. Der inddrages i stor udstrækning problemstillinger fra hverdag, teknologi og samfund. Undervisningen organiseres i temaer således, at der er balance mellem basal kemisk viden og anvendelse af denne i forskellige sammenhænge.

I begyndelsen af forløbet tages et konkret udgangspunkt, som kan være en konkret undersøgelse i laboratoriet eller et fænomen fra elevernes dagligdag. Der skal skabes et samspil mellem fagets konkrete og abstrakte elementer, så eleverne får indsigt og forståelse på begge niveauer.

Gennem undervisningsforløbet skal der foregå progression fra forsøg til eksperiment, fra det konkrete til det abstrakte og fra enkelte til flere frihedsgrader for eleverne. Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne bringes i en aktiv læringsrolle.

3.2. Arbejdsformer

Der skal vælges varierede arbejdsformer. Projektarbejde indgår som en naturlig del af undervisningen, særfagligt eller i samspil med andre fag. Tilegnelse af basal kemisk viden og færdigheder indgår som en integreret del af de enkelte temaer og projekter. Nogle temaer inddrager i høj grad praktisk arbejde i laboratorier og værksteder, mens andre er af mere teoretisk karakter. Tidligt i undervisningsforløbet tilrettelægges et eksperimentelt forløb, hvor eleven planlægger og gennemfører enkle naturvidenskabelige eksperimenter.

Det praktiske arbejde i laboratorier og værksteder udgør mindst 16 pct. af fagets uddannelsestid.

Den mundtlige dimension skal tilgodeses gennem diskussion og formidling af kemiske emner.

Udadrettede aktiviteter, herunder samarbejde med eksterne parter, indgår i undervisningen, som et element i bestræbelserne på at perspektivere undervisningen og gøre den nærværende for eleverne, og i et omfang, som er relevant for de enkelte temaer.

I forbindelse med de enkelte temaer skal eleverne udarbejde et kursusarbejde. Kursusarbejdet er en kort, afsluttende præsentation af temaet, hvor der demonstreres overblik og faglig dybde. Kursusarbejderne kan indeholde journaler, rapporter, plancher, elektroniske præsentationer, artikler m.m., og eleverne udarbejder nogle af disse i grupper og andre individuelt.

Skriftlighed i kemi A omfatter arbejde med fagets forskellige skriftlige genrer og er en væsentlig del af læreprocessen. Det skriftlige arbejde omfatter blandt andet følgende:

journaler over eksperimentelt arbejde

rapporter udarbejdet på baggrund af journaler

forskellige opgavetyper, blandt andet med henblik på træning af faglige elementer og samspil med andre fag og skriftlig prøve

andre produkter som f.eks. kursusarbejde, præsentationer, posters og projektrapport.

Det skriftlige arbejde i kemi A skal give eleverne mulighed for at fordybe sig i kemiske problemstillinger og styrke tilegnelsen af kemisk viden og arbejdsmetoder. Arbejdet med løsning af skriftlige opgaver skal tydeliggøre kravene til elevernes beherskelse af de faglige mål i forbindelse med den skriftlige prøve i kemi.

Det skriftlige arbejde tilrettelægges, så der er progression i fagets skriftlighed og sammenhæng til skriftligt arbejde i andre fag i udviklingen af den enkelte elevs skriftlige kompetencer.

3.3. It

It anvendes i forbindelse med det eksperimentelle arbejde således, at eleverne lærer at anvende udstyr og programmer til dataopsamling og databehandling. It skal desuden anvendes i forbindelse med visualisering og modellering af kemiske forbindelser og reaktioner. Derudover skal it anvendes til informationssøgning og til præsentation af undersøgelser og projekter.

3.4. Samspil med andre fag

Kemi A er omfattet af de generelle krav om samspil mellem fagene, blandt andet gennem dets bidrag til studieområdet som beskrevet i bilag 2.

Samarbejdet med de andre fag i studieretningsforløbet, herunder især de tekniske/teknologiske fag og de naturvidenskabelige fag, vægtes ligeledes højt.

Dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen.

Når kemi A indgår i en studieretning sammen med et andet naturvidenskabeligt fag og/eller matematik, skal der planlægges et fælles forløb, hvor sammenhængen mellem kemi og det/de pågældende fag belyses.

Når kemi A er et valgfag, skal elevernes viden og kompetencer fra andre fag inddrages, så faget belyses og perspektiveres i en teknisk eller teknologisk sammenhæng.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Elevernes udbytte af undervisningen evalueres jævnligt, så der bliver grundlag for en fremadrettet vejledning af den enkelte elev i arbejdet med at nå de faglige mål og for justering af undervisningen.

4.2. Prøveformer

Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøve

Den skriftlige prøves varighed er fem en halv time og består af to dele. Ved prøvens begyndelse udleveres et bilagsmateriale, som eksaminanderne – normalt i grupper på op til fire – kan benytte til forberedelse. Efter en halv time udleveres et centralt stillet opgavesæt, som består af opgaver stillet inden for kernestoffet i pkt. 2.2. Opgavesættet skal besvares individuelt af eksaminanderne.

Den mundtlige prøve

Skolens leder vælger for det enkelte hold én af nedenstående to prøveformer. For begge prøveformer gælder følgende: Opgaverne stilles af eksaminator og skal tilsammen dække undervisningsbeskrivelsen bredt. Den enkelte opgave anvendes højst to gange på samme hold, og eventuelle bilag må anvendes flere gange efter eksaminators valg.

Prøveform a)

Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som dækker både teoretisk stof og eksperimentelt arbejde inden for samme område. Opgaven tager udgangspunkt i et kursusarbejde, jf. pkt. 3.2. Der skal indgå bilag. Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanderne inden prøven.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid.

Bilag skal inddrages i eksaminationen.

Prøveform b)

Eksperimentel mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som omfatter et kendt eksperiment og en teoretisk delopgave inden for samme område. Opgaverne som helhed skal være kendt af eksaminanderne inden prøven.

Eksaminationstiden er ca. 120 minutter for tre eksaminander. De første ca. 15 minutter er elevens forberedelsestid uden adgang til laboratoriet. Prøven er eksperimentel, hvor op til tre eksaminander ad gangen arbejder individuelt med eksperimentet inden for ca. 105 minutter.

Eksaminator og censor samtaler med eksaminanderne om opgavens eksperimentelle og teoretiske aspekter.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, og at:

eksaminanden er i stand til at anvende sin kemiske viden på nye problemstillinger

besvarelsen er ledsaget af forklarende tekst, reaktionsskemaer, beregninger, figurer og kemiske formler i et sådant omfang, at eksaminandens tankegang klart fremgår

eksaminanden er i stand til på kvalificeret vis at inddrage det udleverede bilagsmateriale i besvarelsen.

Der gives én karakter på baggrund af en helhedsbedømmelse.

Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på eksaminandens evne til at:

forklare principper i eksperimenter, herunder teoretiske overvejelser, planlægning, resultatbearbejdning og fortolkning af resultater

redegøre for kemiske fænomener på mikro-, makro- og symbolniveau

udtrykker sig klart, præcist og forståeligt under anvendelse af fagets terminologi

demonstrere forståelse for sammenhænge mellem fagets forskellige delområder

forholde sig til kemiske problemstillinger i teknologi, omverden og dagligdag.

Der gives én karakter på baggrund af en helhedsbedømmelse.


Bilag 18

Kemi B – htx, juni 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Kemifaget beskriver, hvordan alle stoffer er opbygget af atomer, og hvorledes disse stoffer kan nedbrydes eller dannes ved kemiske reaktioner. Faget omhandler kemiske stoffers egenskaber, kemiske reaktioner og de betingelser, der skal være til stede for, at en reaktion kan forløbe. I faget arbejdes teoretisk og praktisk med problemstillinger i relation til væsentlige områder såsom teknologi, medicin, sundhed, miljø og materialeudvikling, herunder analysemetoder til kontrol og produktionsstyring. Faget er et eksperimentelt fag, hvor kemisk viden udvikles i et samspil mellem eksperimenter, modeller og teorier. Faget har nære relationer til de øvrige naturvidenskabelige og tekniske fag og er centralt for den teknologiske dannelse.

1.2. Formål

Faget bidrager til uddannelsens overordnede formål ved, at eleverne opnår indsigt i centrale kemiske begreber og deres anvendelse. Eleverne tilegner sig erfaringer med de naturvidenskabelige fags arbejdsmetoder og tankegange, herunder hvordan teori og praksis spiller sammen ved løsning af konkrete problemstillinger. Desuden opnår eleverne grundlag for at forstå kemisk relaterede problemstillinger inden for blandt andet biologi, teknik og teknologi.

Eleverne tilegner sig indsigt i kemiens anvendelse og betydning i produktion, omverden og teknologi, og de styrkes herved i forståelsen af, hvordan anvendelse af visse stoffer påvirker mennesker og miljø. Elevernes kompetencer i relation til videregående uddannelse inden for teknik og naturvidenskab udvikles gennem arbejdet med faget.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

redegøre for kemiske fænomener på mikro-, makro- og symbolniveau

anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive kemiske fænomener

gennemføre enkle kemiske beregninger

tilrettelægge og udføre enkle kemiske eksperimenter og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser

omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier

opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere eksperimentelt arbejde

sammenknytte teori og eksperimenter

indsamle, udvælge og anvende informationer om kemiske emner

formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog

anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere enkle kemiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag og den aktuelle debat.

2.2. Kernestof

Kernestoffet er:

stoffers opbygning og egenskaber i relation til bindingstyper, tilstandsformer, opløselighed og isomeri

kemisk sprogbrug, herunder formelsprog, nomenklatur, reaktionsskema

simple kemiske beregninger, herunder stofmængdeberegning og pH-beregning

udvalgte uorganiske stoffers egenskaber og anvendelse

et bredt udvalg af organiske stofklasser og disse stoffers egenskaber og anvendelser, herunder carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyre og estere

udvalgte reaktionstyper, herunder redox- og syre-basereaktioner

kemisk ligevægt

reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder betydningen af temperatur, koncentration og katalyse

kvantitative og kvalitative analyser

kemisk syntese

kemikalier og sikkerhed

anvendelser af kemi i hverdag og inden for teknik, produktion og teknologi.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Kernestoffet og det supplerende stof udgør tilsammen en helhed. Det supplerende stof uddyber og perspektiverer kernestoffet, og der kan inddrages nye emneområder. Det supplerende stof udvælges, så der er mulighed for at arbejde med problemstillinger fra dagligdag, omverden og teknologi.

Eleverne inddrages i udvælgelsen af supplerende stof, hvor det er muligt.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne opnår en bred forståelse af kemi og kemiens betydning i hverdag og omverden. Der inddrages i stor udstrækning problemstillinger fra hverdag, teknologi og samfund. Undervisningen organiseres i temaer således, at der er balance mellem basal kemisk viden og anvendelse af denne i forskellige sammenhænge.

I begyndelsen af forløbet tages et konkret udgangspunkt, som kan være en konkret undersøgelse i laboratoriet eller et fænomen fra elevernes dagligdag. Der skal skabes et samspil mellem fagets konkrete og abstrakte elementer, så eleverne får indsigt og forståelse på begge niveauer.

Gennem undervisningsforløbet skal der foregå progression fra forsøg til eksperiment, fra det konkrete til det abstrakte og fra enkelte til flere frihedsgrader for eleverne. Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne bringes i en aktiv læringsrolle.

3.2. Arbejdsformer

Der skal vælges varierede arbejdsformer. Projektarbejde indgår som en naturlig del af undervisningen, særfagligt eller i samspil med andre fag. Tilegnelse af basal kemisk viden og færdigheder indgår som en integreret del af de enkelte temaer og projekter. Nogle temaer inddrager i høj grad praktisk arbejde i laboratorier og værksteder, mens andre er af mere teoretisk karakter. Tidligt i undervisningsforløbet tilrettelægges et eksperimentelt forløb, hvor eleven planlægger og gennemfører enkle naturvidenskabelige eksperimenter.

Det praktiske arbejde i laboratorier og værksteder udgør mindst 20 pct. af fagets uddannelsestid.

Den mundtlige dimension skal tilgodeses gennem diskussion og formidling af kemiske emner.

Udadrettede aktiviteter, herunder samarbejde med eksterne parter, indgår i undervisningen, som et element i bestræbelserne på at perspektivere undervisningen og gøre den nærværende for eleverne, og i et omfang, som er relevant for de enkelte temaer.

I forbindelse med de enkelte temaer skal eleverne udarbejde et kursusarbejde. Kursusarbejdet er en kort, afsluttende præsentation af temaet, hvor der demonstreres overblik og faglig dybde. Kursusarbejderne kan indeholde journaler, rapporter, plancher, elektroniske præsentationer, artikler m.m., og eleverne udarbejder nogle af disse i grupper og andre individuelt.

Skriftlighed i kemi B omfatter arbejde med fagets forskellige skriftlige genrer og er en væsentlig del af læreprocessen. Det skriftlige arbejde omfatter blandt andet følgende:

journaler over eksperimentelt arbejde

rapporter udarbejdet på baggrund af journaler

forskellige opgavetyper, blandt andet med henblik på træning af faglige elementer og samspil med andre fag

andre produkter som f.eks. kursusarbejde, præsentationer, posters og projektrapport.

Det skriftlige arbejde i kemi B skal give eleverne mulighed for at fordybe sig i kemiske problemstillinger og styrke tilegnelsen af kemisk viden og arbejdsmetoder.

Det skriftlige arbejde tilrettelægges, så der er progression i fagets skriftlighed og sammenhæng til skriftligt arbejde i andre fag i udviklingen af den enkelte elevs skriftlige kompetencer.

3.3. It

It anvendes i forbindelse med det eksperimentelle arbejde således, at eleverne lærer at anvende udstyr og programmer til dataopsamling og databehandling. It skal desuden anvendes i forbindelse med visualisering og modellering af kemiske forbindelser og reaktioner. Derudover skal it anvendes til informationssøgning og til præsentation af undersøgelser og projekter.

3.4. Samspil med andre fag

Kemi B er omfattet af de generelle krav om samspil mellem fagene, blandt andet gennem dets bidrag til studieområdet som beskrevet i bilag 2.Samarbejdet med de andre fag i studieretningsforløbet, herunder især de tekniske/teknologiske fag og de naturvidenskabelige fag, vægtes ligeledes højt.Dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Elevernes udbytte af undervisningen evalueres jævnligt, så der bliver grundlag for en fremadrettet vejledning af den enkelte elev i arbejdet med at nå de faglige mål og for justering af undervisningen.

4.2. Prøveformer

Der afholdes en mundtlig prøve. Skolens leder vælger for det enkelte hold én af nedenstående to prøveformer. For begge prøveformer gælder følgende: Opgaverne stilles af eksaminator og skal tilsammen dække undervisningsbeskrivelsen bredt, den enkelte opgave må anvendes højst to gange på samme hold, og eventuelle bilag må anvendes flere gange efter eksaminators valg.

Prøveform a)

Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som dækker både teoretisk stof og eksperimentelt arbejde inden for samme område. Opgaven tager udgangspunkt i et kursusarbejde, jf. pkt. 3.2. Der skal indgå bilag. Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanderne inden prøven.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid.

Bilag skal inddrages i eksaminationen.

Prøveform b)

Eksperimentel mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som omfatter et kendt eksperiment og en teoretisk delopgave inden for samme område. Opgaverne som helhed skal være kendt af eksaminanderne inden prøven.

Eksaminationstiden er ca. 120 minutter for tre eksaminander. De første ca. 15 minutter er elevens forberedelsestid uden adgang til laboratoriet. Prøven er eksperimentel, hvor op til tre eksaminander ad gangen arbejder individuelt med eksperimentet inden for ca. 105 minutter.

Eksaminator og censor samtaler med eksaminanderne om opgavens eksperimentelle og teoretiske aspekter.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Der lægges vægt på eksaminandens evne til at:

forklare principper i eksperimenter, herunder teoretiske overvejelser, planlægning, resultatbearbejdning og fortolkning af resultater

redegøre for kemiske fænomener på mikro-, makroniveau og symbolniveau

udtrykker sig klart, præcist og forståeligt under anvendelse af fagets terminologi

forholde sig til kemiske problemstillinger i teknologi, omverden og dagligdag.

Der gives én karakter på baggrund af en helhedsbedømmelse.


Bilag 19

Kommunikation/it A – htx, juni 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Fagets genstandsfelt er de designmæssige, teknologiske og kommunikative aspekter af it-baseret kommunikation. Faget beskæftiger sig med digital informations- og kommunikationsteknologi, herunder interaktions- og kommunikationsproblematikker. Faget omhandler kommunikation ved hjælp af forskellige kommunikationsformer så som lyd, billede, tekst og tale og kombinationer heraf til samlede medieprodukter.

Samspillet mellem producent og bruger er centralt og danner udgangspunkt for planlægning og gennemførelse af kommunikationsopgaver.

Kommunikation/it forener teoretiske, analytiske og anvendelsesorienterede elementer i det praktiske arbejde med kommunikationsopgaver, og faget tilfører en it-baseret, kommunikativ kompetence i samspil med alle uddannelsens fagområder.

1.2. Formål

Kommunikation/it A bidrager til uddannelsens overordnede formål ved at styrke elevernes generelle og specifikke kompetencer med henblik på at gennemføre videregående uddannelse. Formålet er, at eleverne bliver i stand til at arbejde systematisk og reflekteret med løsning af kommunikationsopgaver, herunder vælge og anvende teknikker og værktøjer til udformning af kommunikationsprodukter.

Formålet er endvidere, at eleverne får erfaring i at planlægge og gennemføre kommunikationsopgaver, som involverer en it-baseret medieproduktion med inddragelse af teknologiske, samfundsmæssige og kulturelle aspekter. Derudover er formålet, at eleverne opnår erfaring i analyse og vurdering af kommunikationsprodukter og fremmer deres bevidsthed om etik, æstetik og design, herunder betydningen for effektiv og målrettet kommunikation.

Endelig er formålet, at eleverne udvikler deres kompetencer til at søge, bearbejde og formidle relevante informationer, til at fordybe sig i en konkret fagspecifik problemstilling og til at kombinere teori og praktisk arbejde.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne følgende:

Forundersøgelse

anvende forskellige metoder og modeller til analyse og vurdering af behov og budskab i en kommunikationsopgave

analysere markedsforhold og den politiske, kulturelle og samfundsmæssige kontekst, kommunikationsproduktet indgår i

anvende systematiske søgestrategier ved informationssøgninger og vurdere informationer kritisk i forhold til anvendelsen

gøre rede for juridiske og etiske aspekter i praktisk kommunikation og demonstrere kendskab til problemstillinger omkring ophavsret og personfølsomme informationer

gennemføre forundersøgelser, herunder målgruppeanalyse og afsenders forhold, og derfra udarbejde en plan for kommunikationens gennemførelse.

Produktion

planlægge og styre den praktiske udførelse af kommunikationen på baggrund af forundersøgelsen, herunder forvaltning af ressourcer og styring af kvalitet

udvikle kommunikationsstrategier med vægt på budskab, udtryksmidler og medier

vælge medie til formidling af kommunikation og gennemføre den praktiske tilrettelæggelse i forhold til det valgte medie

gennemføre produktion af kommunikationsprodukter, herunder anvende relevante it-værktøjer.

Evaluering

anvende udvalgte metoder til vurdering af egne kommunikationsprodukter og give forslag til optimering af produkt og proces

kunne generalisere erfaring med henblik på at forbedre egen praksis

formidle og dokumentere såvel produktionen som de tekniske og kommunikationsmæssige overvejelser i arbejdsprocessen.

2.2. Kernestof

Kernestoffet er følgende:

Design

grafisk formsprog og farvelære, til såvel papir som digital kommunikation, og betydningen heraf for en praktisk kommunikations gennemførelse, herunder forskellige principper og teorier for designs virkning og funktion

billeder og deres formsprog i forhold til såvel levende billeder som faste billeder

brugervenlighed og funktionalitet

storyboards og flowcharts i forhold til design og planlægning af kommunikationsprodukter.

Forundersøgelse

målgruppeanalyse, herunder forskellige målgruppers kultur, medieforbrug og situation

forskellige afsenderes formål med at starte en kommunikation

informationssøgning, research og kildekritik, herunder etik, ophavsret og anden relevant lovgivning.

Produktion

fremstilling og bearbejdning af informationer fra forskellige kilder - såsom tekst, levende såvel som faste billeder, lyd, animationer o.l. - til brug i kommunikation i gennem trykte og digitale medier

kommunikationsmodeller, herunder forskellige interaktionsformer og -principper i forhold til den givne kommunikation

forskellige distributionssystemer, deres opbygning, tekniske komponenter og muligheder.

Udtryksformer

forskellige journalistiske og fortælletekniske modeller i forbindelse med fremstillingen af kommunikationsprodukter.

Metoder

kvantitative og kvalitative analysemetoder

praktiske metoder til systemudvikling og projektledelse.

It

it-værktøjer til behandling af faste og levende billeder, tekst, lyd og animation i forbindelse med fremstillingen af kommunikationsprodukter

it-værktøjer til fremstilling og programmering af interaktive systemer.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal have et omfang svarende til ca. 20 pct. af den samlede uddannelsestid og skal udvælges således, at det understøtter elevernes opfattelse af, at it-baseret kommunikation kan anvendes i samspil med andre fag, og perspektiverer faget i forhold til samfundets anvendelse af kommunikationsprodukter.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i elevernes individuelle og varierende forudsætninger og med stigende progression i sværhedsgraden og kompleksiteten, af såvel de teoretiske som de praktiske aspekter af elevens kommunikationsløsninger.

Undervisningen skal appellere til elevernes eget initiativ og udforskningslyst og styrke deres kompetence til selvstændigt at tilegne sig viden inden for it-baseret kommunikation.

Eleverne inddrages i planlægningen af undervisningen, herunder valg af problemstillinger og arbejdsformer. Undervisningen tilrettelægges stærkt differentieret med en blanding af teori, eksperimenter, praktisk arbejde, målrettede opgaver og problembaserede projekter.

I kommunikation/it A lægges der igennem det samlede forløb afgørende vægt på, at den enkelte elev får muligheder for på et fagligt grundlag at arbejde med varierede kommunikationsopgaver, herunder fremføre egne synspunkter, argumenter og vurderinger. Igennem det samlede forløb skal der ske en skærpelse af de faglige krav til elevens produkter, dokumentationen samt indhold og sammenhæng i elevernes argumentation og præcision.

3.2. Arbejdsformer

Undervisningen tilrettelægges med variation mellem overbliksskabende forløb, emneundervisning, eksperimenter, øvelser og projekter. Eleverne udarbejder ved hvert forløb, emne eller eksperiment dokumentation over indholdet af den løste problemstilling, de opnåede resultater og forslag til forbedringsmuligheder. Der gennemføres projekter i faget, hvor de enkelte elementer samles i en kommunikationsløsning med tilhørende produkt og dokumentation. I projekterne skal der være fokus på både proces og produkt.

Der arbejdes med portfolio som redskab til dokumentation af undervisningsforløb og den enkelte elevs faglige udvikling.

Internet, håndbøger og originallitteratur anvendes ved informationssøgning, der foretages med skyldig respekt for ophavsretslige regler og dokumentationskrav.

Der arbejdes med skriftlig og mundtlig formidling, og der indgår skriftlige arbejder, herunder enkelt- og flerfaglige rapporter, posters og referater. Det skriftlige arbejde kan foreligge på papir og/eller i elektronisk form.

Til prøven i faget sammensætter eleven en prøvemappe af udvalgte arbejder fra sin portfolio. Prøvemappens omfang og indhold skal dokumentere, i hvilken grad eleven har nået de faglige mål for faget, jf. pkt. 2.1 Hver elevs prøvemappe omfatter herudover en fortegnelse over de udførte arbejder og et kort resumé af disse. Eleven udvælger og redigerer arbejderne efter aftale med læreren. Afleveringstidspunktet for elevens prøvemappe er senest en uge, før planen for mundtlig eksamen offentliggøres.

Elevens arbejde med prøvemappen skal kunne indgå i grundlaget for den afsluttende standpunktskarakter i faget.

3.3. It

Faget gennemføres med udstrakt brug af it-værktøjer til fremstilling, afprøvning og dokumentation af kommunikationsprodukter.

Der arbejdes praktisk og teoretisk med forskellige it-værktøjer til produktion og distribution af varierende kommunikationsprodukter i såvel trykt som digital form.

I forbindelse med produktion og distribution af kommunikationsprodukter arbejdes der med teoretiske og praktiske aspekter af et varieret udbud af hardware og software.

Den anvendte hardware og software er af en sådan standard, at den tillader stigende kompleksitet i de it-baserede kommunikationsprodukter.

3.4. Samspil med andre fag

Dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen. Der skal laves mindst ét projekt i samspil med de obligatoriske naturvidenskabelige fag eller matematik i studieretningen.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Eleverne løser i undervisningsperioden en række kommunikationsopgaver, som resulterer i et produkt med tilhørende dokumentation. Eleven samler produkter og dokumentation i sin personlige portfolio, som anvendes i forbindelse med elevens selvevaluering og ved evalueringssamtaler med læreren. I forbindelse med afslutningen af hvert forløb evalueres elevernes præstationer. Evalueringen gennemføres ved projektfremlæggelse og gennem uddybende samtaler om, hvorledes præstationen kan forbedres fremover. Evalueringen skal give en individuel vurdering af niveauet på og udviklingen i det faglige standpunkt i forhold til den forventede udvikling og de faglige mål.

4.2. Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve på baggrund af eksaminandens prøvemappe, jf. pkt. 3.2., og tilhørende mundtlig eksamination. Før den mundtlige del af prøven sender skolen eksaminandens fortegnelse over sin prøvemappe til censor. Skolen giver endvidere censor adgang til eksaminandens prøvemappe. Eksaminator og censor gennemgår inden den mundtlige del af prøven eksaminandernes prøvemappe og drøfter på baggrund af oplæg fra eksaminator, hvilke problemstillinger eksaminanden skal uddybe.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Ved den mundtlige del af prøven gives ingen forberedelsestid.

Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation og fremlæggelse af sin prøvemappe. Eksaminationen former sig derefter som en uddybende samtale mellem eksaminand og eksaminator, der kan omfatte emner inden for hele fagets kernestof og supplerende stof.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Ved bedømmelsen lægges vægt på:

prøvemappens dokumentations- og kommunikationsværdi

planlægning, gennemførelse og vurdering af kommunikationsopgaverne

anvendelse af relevante arbejdsmetoder i forbindelse med de udvalgte kommunikationsløsninger

redegørelse for de udvalgte løsninger, herunder inddragelse af teorier om og metoder til it-baseret kommunikation

præsentation af prøvemappen og redegørelse for udvalgte kommunikationsopgaver

perspektivering til relevante emner inden for faget

besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål.

Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens prøvemappe og den mundtlige præstation.


Bilag 20

Kommunikation/it C – htx, juni 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Fagets genstandsfelt er de designmæssige, teknologiske og kommunikative aspekter af it-baseret kommunikation. Faget beskæftiger sig med digital informations- og kommunikationsteknologi, herunder interaktions- og kommunikationsproblematikker. Faget omhandler kommunikation ved hjælp af forskellige kommunikationsformer såsom lyd, billede, tekst og tale og kombinationer heraf til samlede medieprodukter.

Samspillet mellem producent og bruger er centralt og danner udgangspunkt for planlægning og gennemførelse af kommunikationsopgaver.

Kommunikation/it forener teoretiske, analytiske og anvendelsesorienterede elementer i det praktiske arbejde med kommunikationsopgaver og tilfører en it-baseret kommunikativ kompetence i samspillet med alle uddannelsens fagområder.

1.2. Formål

Kommunikation/it C bidrager til uddannelsens overordnede formål ved at styrke elevernes generelle og specifikke it-kompetencer med henblik på at gennemføre en gymnasial uddannelse. Formålet er, at eleverne bliver i stand til at arbejde med kommunikationsopgaver i relation til de øvrige fag, herunder vælge og anvende teknikker og værktøjer til udformning af kommunikationsprodukter.

Formålet er endvidere, at eleverne opnår baggrund for at planlægge og gennemføre projektforløb, som involverer en it-baseret medieproduktion med inddragelse af teknologiske, samfundsmæssige og kulturelle aspekter. Derudover er formålet, at eleverne får erfaring i analyse og vurdering af kommunikationsprodukter, og at fremme bevidsthed om etik, æstetik og design, herunder betydningen for effektiv og målrettet kommunikation.

Endelig er formålet, at eleverne udvikler deres kompetencer til at søge, bearbejde og formidle relevante informationer, til at fordybe sig i en konkret fagspecifik problemstilling og til at kombinere teori og praktisk arbejde.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

demonstrere kendskab til kommunikationsdesign, herunder kommunikationsteori

vælge medie og it-værktøjer til enkle kommunikationsopgaver

planlægge og gennemføre produktion af enkle kommunikationsprodukter

præsentere og formidle data og informationer under anvendelse af informationsteknologiske værktøjer

arbejde med systematiske søgestrategier til indsamling af informationer samt undersøge og evaluere informationen kritisk

demonstrere kendskab til it, herunder dets bestanddele, anvendelse, terminologi, brugervenlighed og funktionalitet

gøre rede for gængse spilleregler for anvendelse af it, herunder ophavsret, plagiat og etikette i forbindelse med it-baseret kommunikation.

2.2. Kernestof

Kernestoffet er følgende:

Design

farver i trykte og skærmbaserede medier

skrifter og typografi

billeder og illustrationer

grafisk layout i trykte og skærmbaserede medier

brugervenlighed.

Informationsøgning

informationssøgning, research og kildekritik, herunder etik, ophavsret og anden relevant lovgivning.

Produktion

fremstilling, bearbejdning og samling/montage af materialer til brug på papir og digitale medier under anvendelsen af it-baserede værktøjer.

Udtryksformer

journalistisk og anden bearbejdning af tekst til papir og digitale medier.

Informationsteknologi

informationsteknologiske systemer og tilknyttet programmel

informationsteknologiske værktøjer til bearbejdning og formidling af data

informationsteknologiske metoder, herunder it-sikkerhed.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal have et omfang svarende til 15 pct. af den samlede uddannelsestid og skal udvælges således, at det understøtter de øvrige fag i uddannelsen og perspektiverer faget i forhold til samfundets anvendelse af it-baserede kommunikationsprodukter.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningen tilrettelægges, så der tages hensyn til elevernes individuelle forudsætninger fra grundskolen og som private it-brugere. Undervisningsformen tilrettelægges stærkt differentieret med en blanding af teori, målrettede opgaver og projekter, som resulterer i et produkt med tilhørende dokumentation.

Undervisningen skal appellere til elevernes eget initiativ og udforskningslyst og støtte deres evne til selvstændigt at tilegne sig viden inden for informationsteknologi.

Der anvendes undervisningsformer, som sikrer elevens udvikling fra grundskoleelev til gymnasieelev.

3.2. Arbejdsformer

Undervisningen er praksisnær og anvendelsesorienteret med vekselvirkning mellem teori og praktisk arbejde. Undervisningen tilrettelægges, så der anvendes forskellige arbejdsformer, hvor fagets teori og de it-baserede værktøjer er omdrejningspunktet. Der lægges vægt på elevernes selvstændige arbejde med produktion af kommunikationsprodukter.

Der arbejdes med portfolio som redskab til dokumentation af undervisningsforløb og den enkelte elevs faglige udvikling.

Eleverne arbejder med såvel den skriftlige som den praktiske dimension af faget, samt med mundtlig formidling i centrale dele af stoffet. Der udarbejdes dokumentation i forbindelse med afslutning af de enkelte forløb og en mindre skriftlig rapport i forbindelse med den afsluttende opgave i faget. Den afsluttende opgave består af et kommunikationsprodukt med tilhørende rapport, der dokumenterer elevens teoretiske og praktiske overvejelser med at udforme produktet. Elevens arbejde med den afsluttende opgave skal kunne indgå i grundlaget for den afsluttende standpunktskarakter i faget.

Det skriftlige arbejde kan foreligge såvel på papir som i elektronisk form.

3.3. It

Faget gennemføres med udstrakt brug af it-værktøjer til fremstilling, afprøvning og udarbejdelse af dokumentation af kommunikationsprodukter.

Der arbejdes praktisk og teoretisk med forskellige it-værktøjer til produktion og distribution af kommunikationsprodukter. De informationsteknologiske værktøjer er af en standard, som gør det muligt at arbejde med kommunikationsløsninger.

3.4. Samspil med andre fag

Dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i grundforløbet og i studieretningen.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Eleverne løser i undervisningsperioden flere kommunikationsopgaver, som resulterer i et produkt med tilhørende dokumentation af de teoretiske og praktiske overvejelser med at udforme produktet. Eleven samler produkter og dokumentation i sin personlige portfolio, som anvendes i forbindelse med elevens selvevaluering og ved evalueringssamtaler med læreren. I forbindelse med afslutningen af hver tema- eller projektperiode evalueres forløbet og elevernes præstationer. Evalueringen gennemføres dels ved projektfremlæggelse, dels gennem uddybende samtaler, om hvorledes præstationen kan udvikles fremover. Evalueringen giver en individuel vurdering af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt i forhold til den forventede udvikling og de faglige mål.

4.2. Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af eksaminandens afsluttende opgave, som er stillet lokalt, jf. pkt. 3.2. En fortegnelse over opgaveformuleringerne af eksaminandernes afsluttende opgaver sendes til censor forud for prøvens afholdelse. Den afsluttende opgave må ikke forinden prøven være kommenteret over for eleven af læreren/eksaminator.

Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Der gives ingen forberedelsestid. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation og fremlæggelse af sin afsluttende opgave suppleret med ét eller flere i forvejen forberedte spørgsmål fra eksaminator. Eksaminationen former sig derefter som en uddybende samtale mellem eksaminand og eksaminator, der kan omfatte relevante emner inden for hele fagets kernestof og supplerende stof.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Der lægges vægt på:

inddragelse af teoretiske og metodiske overvejelser i fremlæggelsen af den afsluttende opgave

sammenhængen mellem teoretiske og metodiske overvejelser og det praktisk udførte

evnen til at demonstrere overblik over faget

besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål til opgaven.

Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens mundtlige præstation.


Bilag 21

Matematik A – htx, juni 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Faget matematik består af såvel teoretiske områder som enkelt- og tværfaglige anvendelsesområder.

Matematik er kendetegnet ved sin aksiomatiske opbygning og benyttelsen af deduktion. Samtidig giver fagets undersøgende side mulighed for udvikling af kreativitet.

Matematik har stor betydning i et demokratisk samfund, hvor kendskab til matematiske metoder i væsentlig udstrækning er en forudsætning for forståelsen af og deltagelsen i politiske beslutningsprocesser. Fagets praktiske dimension har stor vægt og består i, at man ved hjælp af matematiske teorier og modeller beskriver, analyserer og vurderer tekniske/teknologiske, naturvidenskabelige og samfundsmæssige emner og relationer.

1.2. Formål

Med udgangspunkt i matematiske og praktiske problemstillinger opnår eleven kompetencer, der giver den enkelte både en formel og en reel studiekompetence på højeste gymnasiale niveau.

Faget medvirker til at udvikle elevens personlige kompetencer såsom analytisk sans, logisk tænkning og præcist sprogbrug.Eleven skal gennem uddannelsen stifte bekendtskab med matematik teori, som man møder det i de videregående matematikholdige uddannelser.Gennem samspillet med uddannelsens øvrige fag skal eleven opleve, at matematik er et kraftfuldt redskab til at beskrive, analysere og løse problemer inden for mange fagområder – først og fremmest inden for de tekniske/teknologiske og naturvidenskabelige fag.Arbejdet med matematisk stof leder frem til, at eleven opnår matematiske kompetencer, der sætter den enkelte i stand til at forstå, analysere, vurdere og træffe beslutninger i komplekse systemer i såvel samfunds- og erhvervs- som studiemæssige sammenhænge.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal:

opnå fortrolighed med matematisk tankegang og ræsonnement og selv kunne foretage matematiske ræsonnementer

kunne veksle mellem et matematisk begrebs forskellige repræsentationer

kunne formulere og løse matematiske problemer af såvel teoretisk som anvendelsesmæssig karakter

kunne analysere praktiske problemstillinger primært inden for teknik, teknologi og naturvidenskab, opstille en matematisk model for problemet, løse problemet samt dokumentere og tolke løsningen praktisk, herunder gøre rede for modellens eventuelle begrænsninger og dens validitet

kunne anvende relevante matematiske hjælpemidler, herunder CAS-værktøjer og matematikprogrammer, til visualiseringer og undersøgelser, der understøtter begrebsudviklingen, samt til dokumentation. Endvidere kunne benytte it til beregning og undersøgelse af udtryk, som ligger i direkte forlængelse af det i pkt. 2.2. nævnte

kunne formulere sig i og skifte mellem det matematiske symbolsprog og det daglige skrevne eller talte sprog.

2.2. Kernestof

Kernestoffet er:

regningsarternes hierarki, reduktion, faktorisering, regler for regning med potenser, rødder og numerisk værdi, ligningsløsning både analytisk, grafisk og ved hjælp af it

grundlæggende klassisk geometri og trigonometri, forholdsberegninger i ligedannede trekanter, beregninger i retvinklede og vilkårlige trekanter, bestemmelse af areal af plane figurer samt volumen og overfladeareal af rumlige figurer

analytisk plangeometri, herunder anvendelse af analytiske beregningsmetoder

geometrisk og analytisk vektorregning i plan og rum, herunder bestemmelse af projektioner, afstande og vinkler; linjer, planer, kugler og kuglens tangentplan

funktionsbegrebet; egenskaber ved funktioner af følgende typer: polynomier, eksponential- og logaritmefunktioner, potensfunktioner og trigonometriske funktioner samt sammensætninger af disse

bestemmelse af en forskrift, herunder benyttelse af regression, anvendelse af funktioner ved opstilling af modeller samt til løsning af tekniske, teknologiske eller naturvidenskabelige problemer

begreberne grænseværdi, kontinuitet og differentiabilitet samt definition og fortolkning af differentialkvotient, differentialkvotientens sammenhæng med monotoniforhold, ekstrema og optimering

bestemmelse af den afledede funktion for ovennævnte funktionstyper, regneregler for differentiation af sum, differens og produkt af to funktioner samt funktion multipliceret med konstant og sammensætning af to funktioner

bestemmelse af stamfunktioner for ovennævnte funktionstyper, bestemte og ubestemte integraler, areal- og volumenberegninger; regler for integration af sum og differens af to funktioner samt for funktion multipliceret med konstant

grundlæggende beskrivelse af vektorfunktioner i planen som en udvidelse af funktionsbegrebet herunder definition af en vektorfunktion, tangent-, hastigheds-, og accelerationsvektor, fart

grundlæggende differentialligninger; eftervisning af løsning ved indsættelse, linjeelementer og løsningskurve, opstilling af differentialligninger ud fra en sproglig beskrivelse.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal have et omfang svarende til ca. 20 pct. af den samlede uddannelsestid i faget og skal udvælges således, at det:

inddrager matematisk teori, der udgør en progression i forhold til kernestoffet

giver mulighed for fordybelse

udvikler elevens opfattelse af, at matematik kan anvendes i flerfaglige sammenhænge. Dette kan ske gennem udvælgelse af områder, som medvirker til opfyldelse af mål i andre fag, og hvor tværfagligt samarbejde med disse fag vil være naturligt f.eks. de tekniske/teknologiske og naturvidenskabelige fag

perspektiverer områder fra kernestoffet og uddyber de faglige mål, der er erhvervet herfra

giver indsigt i andre af matematikkens områder

giver mulighed for elevinddragelse.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Arbejdet med matematik foregår som en vekselvirkning mellem teori og anvendelser, der har udgangspunkt i tekniske/teknologiske og naturvidenskabelige problemstillinger.

Under benyttelse af såvel deduktive som induktive undervisningsprincipper beskæftiger eleven sig med den teori, der anvendes til løsning af et givet problem. Matematikkens særkende er bevisførelse på grundlag af aksiomer, og det er derfor et væsentligt aspekt ved undervisningen, at eleven stifter bekendtskab med matematisk deduktion. Samtidig er det vigtigt, at eleven gennem matematikfaglige aktiviteter oplever, at en eksperimenterende tilgang til faget styrker forståelsen af det teoretiske stof.

For at styrke elevens ræsonnementskompetence og matematiske begrebsforståelse skal der i undervisningen arbejdes med at udvikle og vedligeholde elevens grundlæggende færdigheder i tilstrækkeligt omfang.

Ved at graden af selvstændighed øges, og ved at der arbejdes med dele af stoffet på et højt abstraktionsniveau, øger eleven både sin almene og sin faglige studiekompetence.

Eleven skal endvidere opfatte matematik som et fag, der kan bruges til løsning af problemer i andre fag. Her tænkes på praktiske problemer fra teknologi, teknikfagene og mere teoretiske problemstillinger fra de naturvidenskabelige fag. Ved hjælp af induktive arbejdsmetoder og problemløsningsværktøjer hentet fra matematikken skal eleven arbejde med at analysere, opstille løsningsmodeller og vurdere de opnåede resultater inden for såvel matematik som de øvrige nævnte fag.

3.2. Arbejdsformer

Der arbejdes med matematisk teori og bevisførelse samt med praktiske problemstillinger, hvor matematikken anvendes som redskab til at analysere og matematisere. Undervisningen er såvel emne- som projektorienteret, og eleven vil arbejde skiftevis selvstændigt og i grupper. Projektoplæggene og arbejdet med disse tilrettelægges med progression i kravene til løsning af opgaven.

Undervisningen tilrettelægges, så eleven får mulighed for mundtligt at fremlægge centrale dele af stoffet med vægten lagt på overblik, evne til generalisation og forståelse for bevisførelse.

Eleven arbejder ligeledes med den skriftlige dimension af faget, hvor fokus i stigende grad lægges på matematisering, dokumentation og en naturlig brug af diverse hjælpemidler.

Skriftligt arbejde

Formålet med det skriftlige arbejde er at:

sikre en selvstændig bearbejdning af matematiske problemstillinger og hermed at bidrage til elevens fordybelse i stoffet

opøve skriftlig formidling, herunder korrekt matematisk sprog og symbolbrug

give eleven mulighed for at dokumentere sine matematiske kompetencer

give grundlag for lærerens evaluering af elevens standpunkt og elevens vurdering af eget standpunkt

opøve systematik og give mulighed for overblik.

Opgaverne kan formuleres som test, gruppeopgaver eller individuelle opgaver.

Ved formuleringen skal der tages højde for, at opgavebesvarelserne kan afleveres i flere omgange med fokus på forskellige aspekter.

Endvidere udfærdiger eleven dokumentation for et antal projekter, der tilsammen dækker hovedområderne inden for kernestoffet og det supplerende stof. Projekterne er større åbne opgaver, hvor eleven selv skal tage stilling til dele af opgavens forudsætninger og eventuelt indhold.

Med det formål at styrke elevens studiekompetence indlægges undervejs perioder, hvor eleverne selvstændigt arbejder med et matematisk område under vejledning.

Afsluttende afsættes 10 timers uddannelsestid fordelt på to døgn til en forberedelsesperiode til prøverne i faget, hvor eleverne selvstændigt arbejder med et centralt udformet forberedelsesmateriale under vejledning.

3.3. It

Eleven arbejder med CAS-værktøjer og andre matematikprogrammer, således at eleven kan blive fortrolig med syntaks og terminologi i og anvendelse af mindst ét matematikprogram.

I løbet af uddannelsen kan it-værktøjerne benyttes til i voksende omfang at foretage:

modellering

visualiseringer

geometriske undersøgelser

gentagne udregninger

komplekse symbolske manipulationer og beregninger

numeriske beregninger

dokumentation og formidling af resultater.

3.4. Samspil med andre fag

Faget er omfattet af de generelle krav om samspil mellem fagene, blandt andet gennem dets bidrag til studieområdet, jf. bilag 2.

Samarbejdet med de andre fag i studieretningsforløbet, herunder især de tekniske/teknologiske fag og de naturvidenskabelige fag vægtes højt.

Når matematik A indgår i en studieretning, skal der planlægges et fælles forløb, hvor modeller har en central plads, og hvor den teknisk/teknologiske og samfundsmæssige vinkel belyses. Dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen.

Når matematik A er et valgfag, skal elevernes viden og kompetencer fra andre fag inddrages, så matematikken belyses og perspektiveres i en teknisk/teknologisk sammenhæng.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Eleven skal løbende have en tilbagemelding om det faglige niveau for skriftlige og mundtlige præstationer. Vurderingen fastsættes i forhold til elevens forventede kompetenceudvikling.

Evalueringen kan baseres på:

skriftlige prøver og test

skriftlige opgaver

projektrapporter

mundtlig fremlæggelse

aktiv deltagelse i undervisningen.

Elevernes udbytte af undervisningen skal evalueres jævnligt. Dette giver dels grundlag for en fremadrettet vejledning af den enkelte elev i arbejdet med at nå de faglige mål og dels mulighed for justering af undervisningen.

4.2. Prøveformer

Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve.

Ved begge prøver indgår det forberedelsesmateriale, der udleveres ved starten af forberedelsesperioden, jf. pkt. 3.2.

Den skriftlige prøve

Skriftlig prøve på grundlag af forberedelsesmateriale og et opgavesæt, som udleveres ved prøvens begyndelse. Opgavesættet består af opgaver stillet med udgangspunkt i kernestoffet i pkt. 2.2. samt i forberedelsesmaterialet.

Prøvens varighed er fem timer.

Den mundtlige prøve

Mundtlig prøve på grundlag af projekterne fra undervisningen, jf. pkt. 3.2.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid.

Eksaminanden får en ukendt opgave ved lodtrækning. Hver opgave består af to til tre delspørgsmål, hvoraf det ene tager udgangspunkt i ét af projekterne fra undervisningen. Af de øvrige delspørgsmål kan det ene omhandle et stofområde, der ikke nødvendigvis er anvendt i det udtrukne projekt.

Opgaver må anvendes højst to gange på samme hold. Eventuelle bilag må anvendes flere gange efter eksaminators valg. Der skal indgå delspørgsmål i relation til forberedelsesmaterialet.

Oplæggene til projekterne sendes sammen med de mundtlige spørgsmål til censor forud for prøvens afholdelse.

4.3. Bedømmelseskriterier

Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvor høj grad eksaminanden har opnået de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Ved den skriftligeprøve lægges især vægt på eksaminandens evne til at:

anvende matematiske teorier og metoder til løsning og dokumentation

opstille og behandle matematiske modeller samt vurdere resultater

anvende relevante hjælpemidler, herunder it

veksle mellem et matematisk begrebs forskellige repræsentationer

formulere sig i og skifte sikkert mellem det matematiske symbolsprog og det daglige skrevne sprog.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

Ved den mundtlige prøve lægges især vægt på, at eksaminanden:

udviser fortrolighed med matematisk tankegang og ræsonnement og selvstændigt kan foretage matematiske ræsonnementer

kan redegøre for opstilling og behandling af matematiske modeller

kan veksle mellem et matematisk begrebs forskellige repræsentationer

kan formulere sig i og skifte sikkert mellem det matematiske symbolsprog og det daglige sprog

udviser overblik og evne til at generalisere.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.


Bilag 22

Matematik B – htx, juni 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Faget matematik består af såvel teoretiske områder som enkelt- og tværfaglige anvendelsesområder.

Matematik er kendetegnet ved sin aksiomatiske opbygning og benyttelsen af deduktion. Samtidig giver fagets undersøgende natur mulighed for udvikling af kreativitet.

Matematik har stor betydning i et demokratisk samfund, hvor kendskab til matematiske metoder i væsentlig udstrækning er en forudsætning for forståelsen af og deltagelsen i politiske beslutningsprocesser. Fagets praktiske dimension har stor vægt og består i, at man ved hjælp af matematiske teorier og modeller beskriver, analyserer og vurderer tekniske/teknologiske, naturvidenskabelige og samfundsmæssige emner og relationer.

1.2. Formål

Med udgangspunkt i praktiske og matematiske problemstillinger skal eleven erhverve sig såvel en formel som en reel studiekompetence. Faget medvirker til at udvikle elevens personlige kompetencer, herunder strukturering og logisk tænkning.

Eleven skal gennem uddannelsen stifte bekendtskab med videnskabsfaget matematik.

Gennem samspillet med uddannelsens øvrige fag skal eleven opleve, at matematik er et kraftfuldt redskab til at beskrive, analysere og løse problemer inden for mange fagområder – først og fremmest inden for de tekniske/teknologiske og naturvidenskabelige fag.

Arbejdet med matematisk stof skal lede frem til, at eleven opnår matematiske kompetencer, der sætter den enkelte i stand til at forstå, vurdere og træffe beslutninger i hverdags-, erhvervs- og studiemæssig sammenhæng.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal:

opnå kendskab til matematisk tankegang og ræsonnement, kunne foretage simple matematiske ræsonnementer og udføre enkle beviser

kunne veksle mellem et matematisk begrebs forskellige repræsentationer

kunne formulere og løse matematiske problemer af såvel teoretisk som anvendelsesmæssig karakter

kunne analysere konkrete, praktiske problemstillinger primært inden for teknologi og naturvidenskab, opstille en enkel matematisk model for problemet, løse problemet samt dokumentere og fortolke løsningen praktisk, herunder gøre rede for modellens eventuelle begrænsninger og dens validitet

kunne anvende relevante matematiske hjælpemidler, herunder CAS-værktøjer og matematikprogrammer, til visualiseringer og undersøgelser, der understøtter begrebsudviklingen, samt til dokumentation. Endvidere kunne benytte it til beregninger og undersøgelser af udtryk, der ligger i direkte forlængelse af det i pkt. 2.2. nævnte

kunne formulere sig i og skifte mellem det matematiske symbolsprog og det daglige skrevne eller talte sprog.

2.2. Kernestof

Kernestoffet er:

regningsarternes hierarki, reduktion, regler for regning med potenser og rødder, ligningsløsning, både analytisk, grafisk og ved hjælp af it

grundlæggende klassisk geometri og trigonometri: forholdsberegninger i ligedannede trekanter, beregninger i retvinklede og vilkårlige trekanter, bestemmelse af areal af plane figurer samt volumen og overfladeareal af rumlige figurer

analytisk plangeometri, herunder benyttelse af enkle analytiske beregningsmetoder

geometrisk og analytisk vektorregning i planen, herunder bestemmelse af projektioner, afstande og vinkler

funktionsbegrebet; karakteristiske egenskaber ved funktioner af følgende typer: polynomier og potensfunktioner samt enkle sammensætninger af disse

bestemmelse af en forskrift, herunder benyttelse af regression og anvendelse af funktioner ved opstilling af enkle modeller samt til løsning af konkrete teknologiske eller naturvidenskabelige problemer

begreberne kontinuitet og differentiabilitet samt definition og fortolkning af differentialkvotient; differentialkvotientens sammenhæng med monotoniforhold, ekstrema og optimering

bestemmelse af den afledede funktion for ovennævnte funktionstyper samt regneregler for differentiation af sum, differens og funktion multipliceret med konstant

bestemmelse af stamfunktion for ovennævnte funktionstyper og anvendelse af integralregning til arealberegninger, regneregler for integration af sum og differens af to funktioner samt funktion multipliceret med konstant.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal have et omfang svarende til ca. 20 pct. af den samlede uddannelsestid og skal udvælges således, at det:

inddrager matematisk teori og anvendelser, der udgør en progression i forhold til kernestoffet, enten i form af en udvidelse af elevens funktionsbegreb gennem arbejdet med andre funktionstyper end angivet i kernestoffet, gennem en uddybning af de benyttede matematiske ræsonnementer eller ved inddragelse af andre matematiske områder

giver mulighed for fordybelse

udvikler elevens opfattelse af, at matematik kan anvendes i flerfaglige sammenhænge. Dette kan ske gennem udvælgelse af områder, som medvirker til udvikling af mål i øvrige fag, og hvor tværfagligt samarbejde med disse fag vil være naturligt, f.eks. teknologi og naturskabelige fag

understøtter elevens studieretningsfag

perspektiverer områder fra kernestoffet og uddyber de faglige mål, der er erhvervet herfra

giver mulighed for elevinddragelse.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Arbejdet med matematik foregår som en vekselvirkning mellem teori og anvendelser, der har udgangspunkt i tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige problemstillinger.

Under benyttelse af såvel deduktive som induktive undervisningsprincipper beskæftiger eleven sig med den teori, der anvendes til konkret løsning af et givet problem. Eleven skal gennem matematikfaglig virksomhed opleve, at en eksperimenterende tilgang til faget styrker forståelsen af det teoretiske stof. Samtidig skal eleven arbejde med enkle beviser og herigennem stifte bekendtskab med den matematiske deduktion.

For at styrke elevens matematiske begrebsforståelse skal der i undervisningen arbejdes med at udvikle og vedligeholde elevens grundlæggende færdigheder i tilstrækkeligt omfang.

Ved at øge graden af selvstændighed og arbejde med dele af stoffet på forskellige abstraktionsniveauer øger eleven sin studiekompetence.

Eleven skal opfatte matematik som et fag, der kan bruges til løsning af problemer i andre fag. Her tænkes på praktiske problemer fra teknologifaget og de naturvidenskabelige fag. Ved hjælp af induktive arbejdsmetoder og problemløsningsværktøjer hentet fra matematikken skal eleven arbejde med at analysere, opstille løsningsmodeller og vurdere de opnåede resultater inden for såvel matematik som de øvrige nævnte fag.

3.2. Arbejdsformer

Der arbejdes med praktiske problemstillinger, hvor matematikken anvendes som redskab til at analysere og matematisere. Undervisningen er såvel emne- som projektorienteret, og eleven vil arbejde skiftevis selvstændigt og i grupper. Projektopgaverne og arbejdet med disse tilrettelægges med progression således, at eleven får stadig større mulighed for at vise overblik og selvstændighed.

Undervisningen tilrettelægges, så eleven får mulighed for mundtligt at fremlægge centrale dele af stoffet med vægten lagt på matematisk tankegang, enkle ræsonnementer, en vekslen mellem forskellige repræsentationer benyttelse af matematisk sprog.

Eleven arbejder ligeledes med den skriftlige dimension af faget, hvor fokus i stigende grad lægges på matematisering og en naturlig brug af diverse hjælpemidler. Det er væsentligt, at eleven dokumenterer sit arbejde.

Skriftligt arbejde

Formålet med det skriftlige arbejde er at:

bearbejde matematiske problemstillinger og hermed at bidrage til elevens fordybelse i stoffet

opøve skriftlig formidling, herunder korrekt matematisk sprog- og symbolbrug

give eleven mulighed for at dokumentere sine matematiske kompetencer

give grundlag for lærerens evaluering af elevens standpunkt og elevens vurdering af eget standpunkt

opøve systematik og give mulighed for overblik.

Opgaverne kan formuleres som test, gruppeopgaver eller individuelle opgaver.

Ved formuleringen kan der tages højde for, at opgavebesvarelserne kan afleveres i flere omgange med fokus på forskellige aspekter.

Endvidere udfærdiger eleven dokumentation for et antal projekter, der tilsammen dækker hovedområderne inden for kernestoffet og det supplerende stof. Projekterne er større åbne opgaver, hvor eleven selv skal tage stilling til dele af opgavens forudsætninger og eventuelt indhold.

Afsluttende gennemføres et særskilt it-baseret projekt til projektprøven i faget. Der afsættes 12 timers uddannelsestid til projektet. Projektrapporten indgår i grundlaget for den afsluttende standpunktskarakter.

3.3. It

Eleven arbejder med CAS-værktøjer og andre matematikprogrammer, således at eleven kan blive fortrolig med syntaks og terminologi i og anvendelse af mindst ét matematikprogram.

I løbet af uddannelsen kan it-værktøjerne benyttes til i voksende omfang at foretage:

modellering

visualiseringer

geometriske undersøgelser

gentagne udregninger

symbolske beregninger

numeriske beregninger

dokumentation og formidling af resultater.

3.4. Samspil med andre fag

Faget er omfattet af de generelle krav om samspil mellem fagene, blandt andet gennem dets bidrag til studieområdet, jf. bilag 2.

Samarbejdet med de andre fag i studieretningsforløbet, herunder især teknologi og de naturvidenskabelige fag vægtes ligeledes højt.

Elevernes viden og kompetencer fra andre fag inddrages, så matematikken belyses og perspektiveres i en teknisk/teknologisk sammenhæng.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Eleven skal løbende have en tilbagemelding om det faglige niveau for skriftlige og mundtlige præstationer. Vurderingen fastsættes i forhold til elevens forventede kompetenceudvikling som beskrevet under de faglige mål.

Evalueringen baseres på:

skriftlige prøver og test

skriftlige opgaver

projektrapporter

mundtlig fremlæggelse

aktiv deltagelse i undervisningen.

Elevernes udbytte af undervisningen skal evalueres jævnligt. Dette giver dels grundlag for en fremadrettet vejledning af den enkelte elev i arbejdet med at nå de faglige mål og dels mulighed for justering af undervisningen.

4.2. Prøveform

Der afholdes en projektprøve med rapport og mundtlig eksamination, som har udgangspunkt i projektet, jf. pkt. 3.2. Projektet udarbejdes inden for rammerne af et centralt udmeldt tema.

Umiddelbart efter projektperiodens udløb sender skolen et eksemplar af rapporten til censor. Eksaminator og censor drøfter inden den mundtlige del af prøven, hvilke problemstillinger eksaminanden skal uddybe.

For den mundtlige del af prøven er eksaminationstiden ca. 30 minutter. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid.

Eksaminanden får en ukendt opgave ved lodtrækning. Denne opgave tager udgangspunkt i ét af projekterne fra undervisningen.

Prøven består dels af en besvarelse af den udtrukne opgave, dels af eksaminandens redegørelse for projektet, der suppleres med uddybende spørgsmål. Denne del af prøven må højst omfatte halvdelen af eksaminationstiden.

Opgaver må anvendes højst to gange på samme hold. Eventuelle bilag må anvendes flere gange efter eksaminators valg.

Oplæggene til projekterne sendes sammen med de mundtlige spørgsmål til censor forud for prøvens afholdelse.

4.3. Bedømmelseskriterier

Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvor høj grad eksaminanden har opnået de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. I rapporten lægges især vægt på eksaminandens evne til at:

anvende matematiske teorier og metoder til løsning af problemer med udgangspunkt i teoretiske og praktiske forhold

opstille og behandle matematiske modeller samt vurdere resultater

fremstille og strukturere overskuelig dokumentation

anvende relevante hjælpemidler beregninger og dokumentation

veksle mellem et matematisk begrebs forskellige repræsentationer

formulere sig i og skifte mellem det matematiske symbolsprog og det daglige skrevne sprog.

Ved den mundtlige præsentation lægges især vægt på eksaminandens evne til at:

demonstrere overblik

redegøre for matematisk tankegang og foretage simple ræsonnementer

veksle mellem et matematisk begrebs forskellige repræsentationer

formulere sig i og skifte mellem det matematiske symbolsprog og det daglige talte sprog

demonstrere ejerskab til projektrapporten.

Der gives én karakter på baggrund af en helhedsbedømmelse af projektet og den mundtlige præstation, herunder besvarelsen af den udtrukne opgave.


Bilag 23

Samfundsfag B – htx, juni 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling. Faget giver på et virkelighedsnært grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede samfunds kompleksitet og dynamik ved at forbinde den aktuelle samfundsmæssige udvikling med sociologiske, økonomiske og politiske sammenhænge og bidrager dermed til at kvalificere egne standpunkter og handlemuligheder.

1.2. Formål

Samfundsfag B skal fremme elevernes lyst og evne til at forholde sig til og deltage i den demokratiske debat og gennem undervisningens indhold og arbejdsformer engagere dem i forhold af betydning for demokratiet og samfundsudviklingen. Endvidere skal undervisningen fremme elevernes selvstændighed til at kunne tage stilling til samfundsmæssige problemstillinger på et fagligt kvalificeret niveau. Undervisningen skal give viden og forståelse af danske og internationale samfundsforhold og den dynamik, herunder den teknologiske udvikling, der har indflydelse på udviklingen i det moderne samfund. Elevernes studiekompetence skal udvikles ved anvendelse af viden, begreber og metoder fra de samfundsvidenskabelige discipliner på virkelighedsnære problemstillinger.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

anvende og kombinere viden om sociologi, økonomi og politik til at undersøge og dokumentere aktuelle samfundsmæssige problemstillinger nationalt, regionalt og globalt

forklare samfundsmæssige problemstillinger med anvendelse af begreber og generelle faglige sammenhænge

anvende viden om stat, marked og det civile samfund til at undersøge forudsætninger for og konsekvenser af teknologiske løsninger på samfundsmæssige problemer

undersøge og vurdere samspillet mellem den teknologiske og samfundsmæssige udvikling

undersøge og diskutere politiske beslutninger

anvende viden om betydningen af EU og globale forhold til at undersøge de politiske og økonomiske handlingsmuligheder

formulere fagligt funderede problemstillinger og opsøge, indsamle, kritisk vurdere og bearbejde forskelligartede materialetyper, dansk og fremmedsproget, til at undersøge og diskutere problemstillinger

formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller og egne beregninger og diagrammer

anvende fagets terminologi til skriftligt og mundtligt at formidle viden og generelle sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer

argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

gennemføre alle faserne i et samfundsfagligt projekt, herunder en kvantitativ empirisk undersøgelse.

2.2. Kernestof

Kernestoffet er følgende:

Sociologi

sociale strukturer og processer, herunder faktorer, der skaber social forandring

social differentiering og kulturelle mønstre

sammenhænge mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Økonomi

sammenhænge mellem økonomisk vækst, teknologisk udvikling og bæredygtig udvikling

makroøkonomiske sammenhænge og styring

mikroøkonomiske sammenhænge og styring eksemplificeret i miljø- og energipolitiske virkemidler.

Politik

politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme

politiske strukturer og beslutningsprocesser i Danmark

demokrati og magt, herunder betydningen af retssystemet

koblinger mellem dansk politik og EU-politik i et sagområde.

Internationale forhold

globalisering, herunder betydningen for danske samfundsforhold.

Metode

samfundsfaglige informationskanaler, herunder fokuserede søgestrategier

model-, tabel- og figurforståelse, herunder beregninger

kvalitativ og kvantitativ metode.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke være i stand til at opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof består af eksempler fra den aktuelle samfundsmæssige debat i form af tekster, statistik og klip fra elektroniske medier, som anvendes til at tydeliggøre og perspektivere teoretiske sammenhænge, herunder især eksempler til at tydeliggøre samspillet mellem teknologisk udvikling og udviklingen nationalt og internationalt. Samfundsfaglige synsvinkler på tværfaglige problemstillinger og udadvendte aktiviteter indgår også i det supplerende stof.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningen skal tilrettelægges tematisk med afsæt i elevernes undren og nysgerrighed vedrørende aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger. Eleverne skal inddrages i planlægningen af undervisningen, herunder i valg af problemstillinger og arbejdsformer.

I behandlingen af stoffet anlægges et helhedssyn med respekt for de enkelte discipliner i faget. I undervisningen skal der veksles mellem det induktive og deduktive princip. Konkrete problemstillinger skal være udgangspunktet i de enkelte forløb. I deduktive forløb arbejdes med begreber, teorier og metoder, som efterfølgende anvendes til at undersøge, dokumentere og formidle en problemstilling. Deduktive forløb tilrettelægges normalt med udgangspunkt i en enkelt disciplin og bidrager dermed til at fremhæve de enkelte discipliners ligheder og forskelle i metode og genstandsfelt.

Der skal igennem det samlede forløb lægges afgørende vægt på, at den enkelte elev får muligheder for på et fagligt grundlag at fremføre egne synspunkter, argumenter og vurderinger. Igennem det samlede forløb skal der ske en successiv skærpelse af de faglige krav til indholdet og sammenhængen i elevernes argumentation og præcision.

I samfundsfag B skal undervisningen tilrettelægges, således at den er alsidig i valg af synsvinkler, teorier og metoder.

3.2. Arbejdsformer

I undervisningen skal der anvendes afvekslende og elevaktiverende arbejdsformer, således at eleverne får muligheder for at undersøge, dokumentere, formidle og debattere faglige sammenhænge.

Desuden sker der gennem det samlede forløb en udvikling frem mod mere selvstændiggørende og studieforberedende arbejdsformer.

Udadvendte aktiviteter skal gennemføres i form af gæstelærere, virksomheds- eller institutionsbesøg eller empiriske undersøgelser og skal typisk ske i sammenhæng med arbejdet med konkrete projekter eller integreres i undervisningen.

Der indgår skriftlighed af stigende sværhedsgrad til at opøve skriftlig formidling, faglig korrekthed, argumentation og præcision. Det skriftlige planlægges, så der er progression og sammenhæng til skriftlighed i andre fag. I samarbejdet med andre fag om skriftlighed bidrager samfundsfag B med faglig formidling på fagets taksonomiske niveauer og dermed anvendelse af begreber, teori, empiri og metode i et præcist og nuanceret sprog.

Som værktøj til at skabe fagligt overblik og struktur og til at formulere problemstillinger i forbindelse med mundtlige oplæg arbejdes der systematisk med synopser.

Desuden udarbejdes der mindst to projekter, som dokumenteres skriftligt. I studieretningsforløb er mindst ét af de to projekter udarbejdet som et tværfagligt projekt i samspil med ét eller flere af de øvrige fag i studieretningen. I mindst ét af projekterne skal indgå en empirisk undersøgelse. Projekterne er en del af grundlaget for den mundtlige prøve og indgår i undervisningsbeskrivelsen.

3.3. It

Informationsteknologiske redskaber skal anvendes i undervisningen til at støtte og supplere de faglige mål og den pædagogiske proces.

It anvendes til:

simulation af økonomiske sammenhænge

informationssøgning

formidling og bearbejdning, herunder beregninger og konstruktion af diagrammer

vidensdeling.

Anvisninger på elektroniske samfundsfaglige informationskanaler og brug af fokuserede søgestrategier indgår i de enkelte forløb, herunder vurdering af informationers pålidelighed. Brug af elektroniske konferencer integreres i undervisningen.

3.4. Samspil med andre fag

Samfundsfag B er omfattet af de generelle krav om samspil mellem fagene. Dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen. Særligt samspillet med de teknologiske og de naturvidenskabelige fag og matematik vægtes højt.

Samfundsfag B bidrager til en sammenhængende forståelse af aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. I konkrete undervisningsforløb giver faget blandt andet metodiske værktøjer til mindre empiriske undersøgelser.

Studieretningsforløb

Faget indgår i studieområdet, således at der i et projekt skal samarbejdes med teknologifaget.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Gennem fremadrettet, individuel vejledning, brug af test og tilbagemeldinger på mundtlige og skriftlige aktiviteter skal eleven undervejs i det samlede forløb bibringes en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Grundlaget for evalueringen er de faglige mål. Der skal desuden gennemføres aktiviteter, som får eleven til selv at reflektere over faglig udvikling. Endvidere skal der mindst én gang i hvert semester ske en evaluering af den enkelte elevs arbejdsindsats, aktive deltagelse og engagement i undervisningen. I forbindelse hermed sker der en fælles evaluering af undervisningen.

4.2. Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve. Skolens leder vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer:

Prøveform a)

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et prøvemateriale med et kendt tema og et ukendt bilagsmateriale af et omfang på 10-15 normalsider a 1300 bogstaver, svarende til ca. 1350 tegn. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire til syv minutters afspilning til én normalside. Et prøvemateriales tema er kendt af eksaminanderne, idet det er identisk med et forløbs tema. Hvert prøvemateriale skal i videst muligt omfang indeholde forskelligartede materialetyper, herunder tekster og statistisk materiale.

Prøvematerialerne skal tilsammen dække alle de faglige mål. Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksamensenheder. Eksaminanderne kan vælge at forberede sig til prøven i grupper. En eksamensenhed er en sådan gruppe eller en eksaminand, der forbereder sig individuelt.

Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer, til udarbejdelse af synopsis. På baggrund af det udleverede bilagsmateriale, relevant kernestof og materiale fundet i forberedelsestiden skal eksaminanden udarbejde en problemformulering som et overordnet spørgsmål og i forlængelse heraf opstille, undersøge og diskutere samfundsfaglige problemstillinger.

Eksaminationen foregår enkeltvis med en eksaminationstid på ca. 30 minutter pr. eksaminand. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens fremlæggelse af synopsen (ca. 10 minutter) og efterfølges af uddybende spørgsmål af eksaminator og en faglig dialog mellem eksaminand og eksaminator.

Prøveform b)

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et prøvemateriale med et kendt tema og et ukendt bilagsmateriale af et omfang på 8 til 12 normalsider a 1300 bogstaver, svarende til ca. 1350 tegn. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire til syv minutters afspilning til én normalside. Et prøvemateriales tema er kendt af eksaminanderne, idet det er identisk med et forløbs tema. Prøvematerialerne skal godkendes af censor forud for prøvens afholdelse. Hvert prøvemateriale skal i videst muligt omfang indeholde forskelligartede materialetyper, herunder tekster og statistisk materiale.

Prøvematerialerne skal tilsammen dække alle de faglige mål. Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksamensenheder. Eksaminanderne kan vælge at forberede sig til prøven i grupper. En eksamensenhed er en sådan gruppe eller en eksaminand, der forbereder sig individuelt.

Prøvemateriale udleveres ca. tre timer, før den første eksaminand i gruppen skal eksamineres. I forberedelsestiden udarbejder eksaminanderne en synopsis, idet de på baggrund af det udleverede bilagsmateriale og relevant kernestof skal udarbejde en problemformulering som et overordnet spørgsmål og i forlængelse heraf opstille, undersøge og diskutere samfundsfaglige problemstillinger.

Eksaminationen foregår enkeltvis med en eksaminationstid på ca. 30 minutter pr. eksaminand. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens fremlæggelse af synopsen (ca. 10 minutter) suppleret med uddybende spørgsmål af eksaminator og en faglig dialog mellem eksaminand og eksaminator.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens mundtlige præstation.


Bilag 24

Samfundsfag C – htx, juni 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling. Faget giver på et virkelighedsnært grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede samfunds kompleksitet og dynamik ved at forbinde den aktuelle samfundsmæssige udvikling med sociologiske, økonomiske og politiske sammenhænge og bidrager dermed til at kvalificere egne standpunkter og handlemuligheder.

1.2. Formål

Samfundsfag C skal fremme elevernes lyst og evne til at forholde sig til og deltage i den demokratiske debat og gennem undervisningens indhold og arbejdsformer engagere dem i forhold af betydning for demokratiet og samfundsudviklingen. Endvidere skal undervisningen fremme elevernes selvstændighed til at kunne tage stilling til samfundsmæssige problemstillinger på et fagligt kvalificeret niveau. Undervisningen skal give viden og forståelse af danske og internationale samfundsforhold og den dynamik, herunder den teknologiske udvikling, der har indflydelse på udviklingen i det moderne samfund. Elevernes studiekompetence skal udvikles ved anvendelse af viden, begreber og metoder fra de samfundsvidenskabelige discipliner på virkelighedsnære problemstillinger.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

anvende og kombinere viden om økonomi og politik til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå

forklare samfundsmæssige problemstillinger med anvendelse af begreber og generelle faglige sammenhænge

undersøge samspillet mellem teknologiske forandringer og samfundsmæssige forandringer

anvende viden om det politiske system i Danmark til at undersøge konkrete politiske beslutninger

påvise – ved hjælp af konkrete eksempler – de rammer, EU og globale forhold sætter for økonomiske og politiske handlemuligheder

formulere fagligt funderede problemstillinger, opsøge og kritisk vurdere informationer og anvende forskelligartede materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge

gennemføre projektarbejde og mindre empiriske undersøgelser

anvende fagets terminologi til skriftligt og mundtligt at formidle viden på fagets taksonomiske niveauer

argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag, indgå i en faglig dialog og diskutere en faglig problemstilling.

2.2. Kernestof

Kernestoffet er følgende:

Økonomi

det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter

økonomisk vækst, velfærd og teknologisk udvikling.

Politik

politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme

danske politiske beslutningsprocesser i et europæisk og globalt perspektiv, herunder demokrati og betydningen af retssystemet.

Samfund og teknologi

sammenhænge mellem teknologisk og samfundsmæssig udvikling, herunder betydningen af den teknologiske udvikling for ændringer i sociale mønstre og strukturer.

Metode

samfundsfaglige informationskanaler

model-, tabel- og figurforståelse

kvantitativ og kvalitativ metode.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke være i stand til at opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof består af eksempler fra den aktuelle debat i form af tekster, statistik og klip fra elektroniske medier. De faglige mål opfyldes ved at kernestoffets begreber og sammenhænge anvendes i en undersøgelse af det supplerende stof. Desuden indgår udadvendte aktiviteter i det supplerende stof.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningen skal tilrettelægges tematisk med afsæt i elevernes undren og nysgerrighed vedrørende aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. I behandlingen af stoffet anlægges et helhedssyn med respekt for de enkelte discipliner. I undervisningen skal der lægges vægt på det induktive princip, hvor konkrete problemstillinger er udgangspunktet, og der lægges vægt på den enkelte elevs muligheder for på et fagligt grundlag at fremføre egne argumenter, synspunkter og vurderinger.

Tilrettelægges undervisningen deduktivt, skal der efterfølgende ske en anvendelse af det faglige stof på virkelighedsnære samfundsfaglige problemstillinger.

I samfundsfag C skal undervisningen tilrettelægges, således at den er alsidig i valg af synsvinkler, begreber og metoder.

3.2. Arbejdsformer

I undervisningen skal der anvendes afvekslende og elevaktiverende arbejdsformer, således at eleverne får gode muligheder for at identificere, dokumentere, formidle og debattere faglige sammenhænge og synspunkter. Udadvendte aktiviteter integreres i undervisningsforløb og gennemføres i form af gæstelærere, virksomheds- og institutionsbesøg eller mindre empiriske undersøgelser.

Der skal i det samlede forløb gennemføres mindst ét projektarbejde, hvor samspillet mellem den teknologiske udvikling og den samfundsmæssige udvikling skal behandles med brug af metoder og begreber fra faget.

Skriftlighed af stigende sværhedsgrad bidrager til at opøve forståelse, uddybning og formidling af faglige sammenhænge og som støtte for mundtlige oplæg. Det skriftlige planlægges, så der er progression og sammenhæng til skriftlighed i andre fag. I samarbejdet med andre fag om skriftlighed bidrager samfundsfag C med faglig formidling på fagets taksonomiske niveauer og dermed anvendelse af begreber, empiri og metode i et præcist og nuanceret sprog.

3.3. It

Informationsteknologiske redskaber skal anvendes i undervisningen til at støtte og supplere de faglige mål og den pædagogiske proces.

It anvendes til:

informationssøgning

bearbejdning og formidling

vidensdeling.

Anvisninger på elektroniske samfundsfaglige informationskanaler indgår i de enkelte forløb. Brug af elektroniske konferencer integreres i undervisningen.

3.4. Samspil med andre fag

Samfundsfag C er omfattet af de generelle krav om samspil mellem fagene. Dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen. Faget indgår i studieområdet, således at der i et projekt skal samarbejdes med teknologifaget.

Samfundsfag C bidrager til en sammenhængende forståelse af aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. I konkrete undervisningsforløb giver faget blandt andet metodiske værktøjer til mindre empiriske undersøgelser.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Gennem fremadrettet og individuel vejledning, brug af test og tilbagemeldinger på mundtlige og skriftlige aktiviteter skal eleven undervejs i det samlede forløb bibringes en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål. Der skal desuden gennemføres aktiviteter, som får eleven til selv at reflektere over faglig udvikling. Endvidere skal der mindst én gang i hvert semester ske en evaluering af den enkelte elevs arbejdsindsats, aktive deltagelse og engagement i undervisningen. I forbindelse hermed sker der en fælles evaluering af undervisningen.

4.2. Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et prøvemateriale med et kendt tema og et ukendt bilagsmateriale med forskellige materialetyper af et omfang på to til tre normalsider a 1300 bogstaver, svarende til ca. 1350 tegn. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire til syv minutters afspilning til én normalside. I tilknytning til temaet stilles fokuserede underspørgsmål, der følger de taksonomiske niveauer. Et prøvemateriales tema er kendt af eksaminanderne, idet det er identisk med et forløbs tema. Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksaminationer.

Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 48 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en faglig samtale mellem eksaminand og eksaminator.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens mundtlige præstation.


Bilag 25

Teknikfag A – Byggeri og energi – htx, juni 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Faget beskæftiger sig med udvikling og fremstilling af produkter og forudsætningerne herfor. Faget omfatter samspillet mellem teknik, viden, organisation og produkt, med fokus på at teknisk og naturvidenskabelig viden integreres i produktudvikling og fremstillingsproces og kombineres med praktisk arbejde i værksteder og laboratorier.

Faget medvirker til at gøre htx-uddannelsen virkelighedsnær og samtidsrelevant og er et af de fag, der er med til at konstituere uddannelsens profil.

Faget omhandler konstruktion, materialer, produktionsprocesser, anlæg, installationer, forsyning, administration og organisation. I faget indgår procesforløb og produktfremstilling på et niveau, der afspejler erhvervsmæssig professionalisme inden for det valgte teknikfagsområde. I teknikfaget sikres samspil med andre fag, herunder studieretningsfagene. Store dele af teknikfaget gennemføres som projektbaseret undervisning i samspil mellem teori og praktisk arbejde i værksteder og laboratorier. Faget sikrer faglig fordybelse, selvstændigt arbejde, refleksion og kendskab til projektbaserede metoder. Projektforløbene indebærer, at uddannelsens enkelte fag anvendes i en sammenhæng, der kombinerer forskellig faglig viden på relevant måde.

1.2. Formål

Teknikfaget bidrager til htx-uddannelsens overordnede formål, ved at eleven styrker sine formelle og reelle forudsætninger for at gennemføre videregående uddannelser især inden for det tekniske og naturvidenskabelige område. Teknikfaget udvikler evnen til at forholde sig analytisk, reflekterende og innovativt til tekniske udformninger og løsninger i omverdenen og til anvendt videnskabelig viden. Inden for teknikfagets faglige områder er formålet, at eleverne får indsigt i at planlægge, beskrive og gennemføre selvstændige projektforløb og konkrete projekter.

Endvidere er formålet, at eleverne udvikler deres evner til at søge, bearbejde og formidle relevante informationer, til at fordybe sig i en konkret fagspecifik problemstilling og til at kombinere teori og praktisk arbejde. Eleverne skal kunne inddrage og anvende elementer fra andre fag, herunder i særlig grad studieretningsfagene, i projekter, der samtidig understøtter de øvrige fag i studieretningerne. Teknikfaget skal bidrage til, at eleverne opnår viden og erfaring i projektbaserede metoder, herunder selvstændigt arbejde både individuelt og sammen med andre.

Endelig er formålet, at eleverne skal kunne inddrage historiske, kulturelle, økonomiske, produktionsmæssige og miljømæssige aspekter i projektarbejde.

2. Faglige mål og fagligt indhold

Teknikfaget er sammensat af nøgletemaer, som er obligatoriske for det valgte teknikfag, af to valgtemaer, som skolens leder udvælger blandt de valgtemaer, som er fastsat nedenfor, og af et fordybelsesområde, som vælges inden for et af de enkelte teknikfags nøgletemaer eller valgtemaer, som skolens leder udvælger. En del af det afsluttende projekt ligger i fordybelsesområdet. Nøgletemaerne og de udvalgte valgtemaer udgør ca. 70 pct. af fagets uddannelsestid. Fordybelsesområdet udgør ca. 30 pct. af fagets uddannelsestid. Teknikfaget og de valgtemaer, der indgår i faget, angives på elevens eksamensbevis.

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne følgende:

Nøgletemaer (40 pct.)

1) Planlægning:

arbejde med planlægningsprocesser, der kendetegner en byggeproces fra idé til færdig konstruktion

udarbejde planer, herunder tidsplaner, for teknikfagets produktionsprocesser.

2) Projektering:

arbejde med udvikling af et projekt fra idé til færdig bygningskonstruktion

udarbejde tegninger ved hjælp af CAD

foretage et argumenteret valg af materialer og komponenter i relation til økonomi, levetid og miljøpåvirkning

foretage evaluering af færdige projekter og foreslå eventuelle ændringer.

3) Konstruktion:

konstruere og fremstille enkle bygningsdele i fuld skala

arbejde og færdes sikkert i værksted og på byggeplads

udføre kvalitetskontrol på egne konstruktioner.

4) Energi og miljø:

gøre rede for brug og funktion af energikilder til forsyning af et hus, herunder vedvarende energiformer

redegøre for udvalgte miljøforhold ved almindelig drift af bygninger.

Valgtemaer (30 pct.)

5) Bygningskonstruktioner:

gøre rede for dele af arkitekturhistorien

foretage dokumenteret valg af dimensioner på enkle konstruktioner

foretage varmetabsberegninger i relation til energirammen

konstruere, fremstille og sammensætte bygningsdele i fuld skala.

6) Elinstallationer:

gøre rede for regler og sikkerhedsaspekter ved udførelse og brug af installationer i forskellige miljøer

gøre rede for installationsprincipper for el-installationer

beregne og løse opgaver ved dimensionering af mindre husinstallationer

udføre hele eller dele af enkle installationer i fuld skala

inddrage den historiske og kulturelle udvikling inden for elforsyningen.

7) Vvs-installationer:

gøre rede for udviklingen inden for spildevandshåndtering

gøre rede for installationsprincipper for vvs-installationer

beregne og løse opgaver ved dimensionering af mindre installationer fra forsyning til brugsgenstand

udføre hele eller dele af enkle installationer i fuld skala.

8) Bygningsautomatisering:

gøre rede for udviklingen inden for automatisering af boligen

gøre rede for valg af løsningsprincipper for automatisering i boligen, herunder varme- og ventilationsstyring, sikring af hus og personer samt husets intelligente netværk

gøre rede for bygningers generelle energiforhold

foreslå valg af metoder samt konstruere og udføre et anlæg til styring og regulering af enkle automatiske opgaver

afprøve og justere det udførte anlæg.

9) Energianlæg:

gøre rede for forskellige typer af boliger med hensyn til energiforbrug

gennemføre forsøg og udvikle og udarbejde løsningsforslag til energioptimering i en valgt bolig

udføre hele eller dele af løsningsforslaget

vurdere løsningsforslagets kvalitet.

10) Byggekomponenter:

gøre rede for udviklingen inden for byggematerialer og -komponenter

gennemføre test og afprøvning af byggematerialers egenskaber og give forslag til udvikling af komponenter til bygningskonstruktioner

udføre hele eller dele af en bygningskonstruktion, hvor komponenten indgår

vurdere komponentens kvalitet.

11) Landmåling og anlægsarbejde:

gøre rede for principper for og udføre jordbundsundersøgelser

gøre rede for principper for og udføre mindre landopmålings- og nivelleringsopgaver

planlægge og udføre enkle belægnings- og anlægsarbejder.

12) Arkitektur

gøre rede for dele af arkitekturhistorien

udarbejde præsentationsmaterialer til formidling (skitsemodel, konceptmodel, præsentationsmodel, 3d-model, tegning og diagrammer, der synliggør et projekt og dets kvaliteter)

udføre rumlig programmering under hensyn til bygningens intentionalitet og forhold til brugeren og den øvrige kontekst, der er afgørende for udformning af et arkitekturprojekt

udforme og fremstille konstruktionsprincipper i konkret eller abstrakt, fænomenologisk form (arkitektone)

gøre rede for den energi-, miljø- og samfundsmæssige kontekst som designdogme og som strategi for projektkonceptet.

Fordybelsesområde (30 pct.)

gennem fordybelse i et af nøgletemaerne eller et af de to valgte valgtemaer demonstreres større faglig viden, forståelse, refleksion og selvstændighed i temaet. Målet konkretiseres i skolens studieplan forud for undervisningens påbegyndelse.

2.2. Kernestof

Kernestoffet er følgende:

Nøgletemaer

1) Planlægning:

planlægningslove og regler

planlægningsprocesser i byggeriet.

2) Projektering:

bekendtgørelser og regler

teknisk kommunikation, herunder projekteringsforløbet

materialer, konstruktioner, installationer og anlægsarbejder

anvendelse af it-værktøjer ved projektering

kvalitetskontrol.

3) Konstruktion:

konstruktion af enkle bygningsdele

2D og 3D CAD

sikkerhed på arbejdspladsen

kvalitetskontrol.

4) Energi og miljø:

forskellige energiforsyningsformer til en bolig

afløbssystemer, emission og renovation med tilhørende bortskaffelse.

Valgtemaer

5) Bygningskonstruktioner:

arkitekturhistorien inden for enfamilieshuse

bygningskonstruktioner, herunder bærende konstruktioner, normgrundlag, anvisninger, analyser, materialer og udførelsesprocesser.

principper for energirammeberegninger, herunder varmetabsberegninger.

6) Elinstallationer:

energiens tilgængelighed gennem tiderne

regler for dimensioneringsgrundlag og sikkerhed ved udførelse og brug

principper for elinstallation.

7) Vvs-installationer:

udviklingen inden for spildevandshåndtering

vvs-installationer og afløbsanlæg, herunder ressourceforbrug

regler for dimensionering og udførelse.

8) Bygningsautomatisering:

udviklingen inden for automatisering af boligen

principper for kontrol og samspil, der er mellem de forskellige typer af automatiseringsanlæg, herunder styrings- og reguleringsmetoder for automatiske anlæg

regler for konstruktion og udførelse.

9) Energianlæg:

forskellige boligtypers energiforbrug

energioptimering

forsøgsmetoder til udvikling af energianlæg.

10) Byggekomponenter:

udviklingen inden for byggematerialer og -komponenter

materialeegenskaber

forsøgsmetoder til udvikling og eftervisning af byggematerialer.

11) Landmåling og anlægsarbejde:

jordbundsforhold og jordbundsundersøgelser

principper for afsætning, nivellering og landopmåling

principper for planlægning og opbygning af enkle anlægsarbejder.

12) Arkitektur:

arkitekturhistorien med fokus på boligformer og enfamilieshuse

projektrepræsentation (modeller)

programmering som en løbende akkumulering af intentioner og indhold, funktionelt, rumligt og kunstnerisk

arkitektone, en materialemæssig og konstruktiv undersøgelse, der antager form. Indeholder begrebslige referencer til et muligt arkitekturværk eller arkitekturvision (abstrakt eller konkret). Forholder sig til rum, på skulpturens præmisser (objekt og subjekt og det sted den placeres)

parametre, der kan udtrykke holdninger og strategier, der vil være bærende elementer i programmeringen af et arkitekturværk.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal have et omfang svarende til ca. 30 pct. af det faglige indhold. Stoffet skal udvælges således, at det fremdrager nye dimensioner, perspektiverer og uddyber kernestoffet, især med henblik på målopfyldelse i fordybelsesområdet, samt understøtter inddragelse af viden fra studieretningsfagene i elevens projekter.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningen repræsenterer en bred vifte af forskellige læringsstrategier, herunder problembaseret læring i længere projektforløb, der i teknikfaget tager udgangspunkt i en teknisk problemstilling inden for teknikfagets område. Der lægges i undervisningen vægt på, at såvel fagets faglige discipliner som projektarbejdsformens metoder (herunder gruppens rolle i idégenerering, informationssøgning og udarbejdelse af projektbeskrivelse og tidsplan) opleves som en helhed. Det teoretiske arbejde sker med stadigt henblik på det praktiske, og det praktiske arbejde sker med stadig inddragelse af det teoretiske. Nøgle- og valgtemaer integreres i stigende grad og med øget progression i projektforløbene såvel i forhold til faglige discipliner som til selve projektarbejdsformen.

3.2. Arbejdsformer

Undervisningen gennemføres som projektbaseret undervisning støttet af emneundervisning. Undervisningen er praksisnær og anvendelsesorienteret med vekselvirkning mellem teori og praktisk arbejde. Eleverne arbejder med tekniske problemstillinger, og der lægges lige vægt på teori og værksteds- og laboratoriearbejde. Den praktiske undervisning foregår på et niveau, der afspejler erhvervsmæssig professionalisme inden for det valgte teknikfagsområde. Der indgår forsøg, demonstrationer, fremstilling og materiale- og produktprøvning. Virksomheder inddrages i undervisningen, herunder gæstelærere, industrimesser, projektsamarbejde eller besøg. Der arbejdes med mundtlig og skriftlig formidling, og der indgår skriftlige arbejder i form af projektrapporter.

Afsluttende omfatter undervisningen et projekt, der danner udgangspunkt for projektprøven i faget. Projektet gennemføres som gruppearbejde, medmindre helt særlige faglige eller pædagogiske hensyn gør sig gældende. Projektet gennemføres i en særlig projektperiode adskilt fra den almindelige undervisning i faget. I den sidste uge af projektperioden gennemføres der normalt ikke anden undervisning. Projektperioden indeholder ca. 100 timers uddannelsestid inden for ca. otte uger. I projektperioden tilknyttes gruppen/eleven en projektvejleder.

Projektet udarbejdes inden for rammerne af projektoplæg stillet af skolen. Projektoplæggene skal være formuleret, så de samlet dækker fagets kernestof og supplerende stof og beskriver, hvilket teknologisk eller teknisk problem der skal løses, samt oplyser eventuelle specielle forhold, krav og forudsætninger vedrørende problemets løsning.

Gruppen/eleven vælger blandt oplæggene og udarbejder en projektbeskrivelse, der skal godkendes af skolens leder, før projektperioden kan påbegyndes. Projektbeskrivelsen godkendes, når den er fagligt og niveaumæssigt relevant, realistisk og kan gennemføres på et professionelt grundlag inden for skolens rammer.

Afleveringstidspunktet skal normalt være senest en uge inden eksamensperiodens begyndelse. På det fastsatte afleveringstidspunkt afleverer gruppen/eleven en skriftlig rapport og enten et praktisk udført produkt eller dokumentation for et udført procesforløb. Begge dele er eksaminations- og bedømmelsesgrundlag. Elever, der samarbejder i en gruppe, har fælles ansvar for det afleverede, uanset om skolens leder vælger at gennemføre den mundtlige del af prøven som individuel prøve eller som gruppeprøve.

3.3. It

Informationsteknologiske hjælpemidler integreres som naturlige værktøjer i faget og anvendes til informationssøgning, dataopsamling, beregning, simulering, styring og regulering, tegning og visualisering samt tekst- og billedbehandling til udarbejdelse af projektrapporter.

3.4. Samspil med andre fag

Dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen.

Projektarbejdet i faget gennemføres i samspil med et eller flere af elevens fag i studieretningen og omfatter fagrelevante mål i studieområdet. Elevens afslutningsprojekt inddrager viden fra andre fag i uddannelsen. Faget omfattes af det generelle samspil i studieområdet som beskrevet i bilag 2, herunder inddragelse af studieretningsfagene i de projektorganiserede arbejdsformer.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Eleverne udarbejder i undervisningsperioden en række projekter, som resulterer i et produkt med tilhørende projektrapport. I forbindelse med afslutningen af hver tema- eller projektperiode evalueres forløbet og elevernes præstationer. Evalueringen gennemføres dels ved projektfremlæggelse med opponenter, dels gennem uddybende samtaler om, hvorledes præstationen kan forbedres fremover. Evalueringen giver en individuel vurdering af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt i forhold til den forventede udvikling og de faglige mål.

Arbejdet med det særskilte projekt, der indgår i projektprøven, jf. pkt. 3.2., indgår i grundlaget for afgivelse af den afsluttende standpunktskarakter, men projektet bedømmes ikke særskilt forud for den mundtlige del af prøven.

4.2. Prøveform

Der afholdes en projektprøve med skriftlig rapport, produkt/procesforløb og tilhørende mundtlig eksamination, som efter skolens leders valg gennemføres som gruppeprøve eller som individuel prøve. Ved gruppeprøve tilrettelægges eksaminationen sådan, at der sikres grundlag for en individuel bedømmelse af den enkelte eksaminand, jf. pkt. 4.3. Når faglige forhold gør det nødvendigt, undtager skolens leder en eksaminand fra gruppeprøve. Projektoplæggene stilles af skolen, jf. pkt. 3.2. Før den mundtlige del af prøven sender skolen et eksemplar af gruppens/eksaminandens rapport til censor. Eksaminator og censor drøfter inden den mundtlige del af prøven, hvilke problemstillinger gruppen/eksaminanden skal uddybe.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Ved gruppeprøve kan eksaminationstiden pr. eksaminand forkortes med op til seks minutter. Der gives ingen forberedelsestid.

Den mundtlige del af prøven består af gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet (skriftlig rapport og praktisk udført produkt/dokumentation for procesforløb)suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Med udgangspunkt i projektet indeholder den mundtlige del af prøven desuden en uddybende samtale, der kan omfatte relevante emner inden for hele fagets kernestof og supplerende stof. Gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet kan højst vare halvdelen af eksaminationstiden.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Generelt

evne til at kombinere teori og praktisk arbejde i et projekt

inddragelse af relevant viden fra andre fag i uddannelsen

perspektivering til relevante emner inden for teknikfaget.

Rapportens form og indhold

bearbejdning af projektets problemstillinger

planlægning og vurdering af projektforløbet

dokumentations- og kommunikationsværdi, herunder overskuelighed, sammenhæng, kildehenvisninger og teknisk dokumentation

specificerede krav til produktet

en fagligt begrundet argumentation for de foretagne valg.

Produktet/procesforløbet

omhu og professionalisme ved fremstilling

kvalitet i forhold til de opstillede krav.

Mundtlig eksamination

den mundtlige præsentation af projektet

redegørelse for det valgte løsninger

demonstration af ejerskab i forhold til projektets indhold

besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål.

Bedømmelsen er individuel, og der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation, omfattende den skriftlige rapport, det praktisk udførte produkt/procesforløb og den mundtlige eksamination.


Bilag 26

Teknikfag A – Design og produktion – htx, juni 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Faget beskæftiger sig med udvikling og fremstilling af produkter og forudsætningerne herfor. Faget omfatter samspillet mellem teknik, viden, organisation og produkt, med fokus på at teknisk og naturvidenskabelig viden integreres i produktudvikling og fremstillingsproces og kombineres med praktisk arbejde i værksteder og laboratorier.

Faget medvirker til at gøre htx-uddannelsen virkelighedsnær og samtidsrelevant og er et af de fag, der er med til at konstituere uddannelsens profil.

Faget omhandler formgivning og udvikling, komponenter og materialer, styring og overvågning samt fremstilling. I faget indgår procesforløb og produktfremstilling på et niveau, der afspejler erhvervsmæssig professionalisme inden for det valgte teknikfagsområde. I teknikfaget sikres samspil med andre fag, herunder studieretningsfagene. Store dele af teknikfaget gennemføres som projektbaseret undervisning i samspil mellem teori og praktisk arbejde i værksteder og laboratorier. Faget sikrer faglig fordybelse, selvstændigt arbejde, refleksion og kendskab til projektbaserede metoder. Projektforløbene indebærer, at uddannelsens enkelte fag anvendes i en sammenhæng, der kombinerer forskellig faglig viden på relevant måde.

1.2. Formål

Teknikfaget bidrager til htx-uddannelsens overordnede formål, ved at eleven styrker sine formelle og reelle forudsætninger for at gennemføre videregående uddannelser især inden for det tekniske og naturvidenskabelige område. Teknikfaget udvikler evnen til at forholde sig analytisk, reflekterende og innovativt til tekniske udformninger og løsninger i omverdenen og til anvendt videnskabelig viden. Inden for teknikfagets faglige områder er formålet, at eleverne får indsigt i at planlægge, beskrive og gennemføre selvstændige projektforløb og konkrete projekter.

Endvidere er formålet, at eleverne udvikler deres evner til at søge, bearbejde og formidle relevante informationer, til at fordybe sig i en konkret fagspecifik problemstilling og til at kombinere teori og praktisk arbejde. Eleverne skal kunne inddrage og anvende elementer fra andre fag, herunder i særlig grad studieretningsfagene, i projekter, der samtidig understøtter de øvrige fag i studieretningerne. Teknikfaget skal bidrage til, at eleverne opnår viden og erfaring i projektbaserede metoder, herunder selvstændigt arbejde både individuelt og i samarbejde med andre.

Endelig er formålet, at eleverne skal kunne inddrage historiske, kulturelle, økonomiske, produktionsmæssige og miljømæssige aspekter i projektarbejde.

2. Faglige mål og fagligt indhold

Teknikfaget er sammensat af nøgletemaer, som er obligatoriske for det valgte teknikfag, af to valgtemaer, som skolens leder udvælger blandt de valgtemaer, som er fastsat nedenfor, og af et fordybelsesområde, som vælges inden for et af de enkelte teknikfags nøgletemaer eller valgtemaer, som skolens leder udvælger. En del af det afsluttende projekt ligger i fordybelsesområdet. Nøgletemaerne og de udvalgte valgtemaer udgør ca. 70 pct. af fagets uddannelsestid. Fordybelsesområdet udgør ca. 30 pct. af fagets uddannelsestid. Teknikfaget og de valgtemaer, der indgår i faget, angives på elevens eksamensbevis.

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne følgende:

Nøgletemaer (40 pct.)

1) Produktudvikling ud fra en given teknisk problemstilling:

foretage idéudvikling

gøre rede for og udarbejde en produktudviklingsplan

udarbejde kravspecifikationer

anvende CAD til formgivning

gøre rede for kvalitetsaktiviteter i en virksomhed

fremstille prototype.

2) Produktions- og procesovervågning:

anvende og foretage hensigtsmæssigt valg af måleinstrumenter

foretage relevante målinger

udføre analyse af måleresultater.

3) Automation og styringsteknik:

udarbejde diagrammer for og foretage opstilling af enkle hydrauliske, pneumatiske eller elektriske kredsløb eller fremstille en marker

i det gennemførte valgtemaområde foretage en enkel programmering, f.eks. af CNC, PC eller PLC eller opstille en produktionsplanlægning i form af produktkort

genkende interfaceteknik, datakommunikation og CIM.

4) Materialeteknologi:

foreslå egnede materialer/komponenter til en given anvendelse, herunder tage miljømæssige hensyn.

Valgtemaer (30 pct.)

5) Processer, maskin:

opstille krav og specifikationer til spåntagende og spånløs bearbejdning samt sammenføjninger

begrunde og vælge bearbejdningsform samt sammenføjningsmetode

udføre bearbejdningsformer og sammenføjningsmetoder

udføre sammenbygning og montage af enkle produkter.

6) Konstruktion, maskin:

planlægge og udføre dimensionering

planlægge og udføre elementsammenbygning

planlægge og udføre produktionsforberedelse.

7) Materialer, maskin:

beskrive maskinfagets materialer, herunder oprindelse, egenskaber og anvendelsesmuligheder

begrunde materialevalg og vælge materialer og beskyttelsesform til en given konstruktion

gøre rede for et produkts livscyklus.

8) Automatisering, maskin:

opstille krav og specifikationer til en enkel automatiseringsproces

vælge automatiseringskomponenter

udarbejde relevante diagrammer for processen

fremstille automatiseringsenheden.

9) Analog- og digitalteknik, el:

foretage valg af passive komponenter, almindeligt forekommende halvledere, lineære og digitale kredse i forbindelse med konstruktion af kredsløb

foretage A/D-D/A-konvertering og gøre rede for forskellige konverteringsprincipper

foretage diagramtegning og printudlægning ved hjælp af CAD og fremstille trykt kredsløb under hensyntagen til elektriske og mekaniske forhold.

10) Programmerbar elektronik, el:

udvikle interfaceelektronik og software til opsamling af måledata

konstruere systemer til styring, regulering eller overvågning

anvende en microcontroller eller PLC til realtidsprocesser

genkende teknikker inden for trådløs og trådbunden datatransmission.

11) Apparatteknik, el:

udarbejde specifikationer og krav til enkeltkomponenter for et givet apparat i forhold til anvendelsen

foreslå, begrunde og udføre kabinetudformning og foretage apparatmontage

foreslå beskyttelseskomponenter til person- og komponentbeskyttelse

begrunde og foreslå løsninger til afhjælpning af elektrisk støj.

12) Industriel elteknik, el:

begrunde og foreslå anvendelse af elmotorer og generatorer i praksis

begrunde og anvende motorer i styringstekniske opstillinger

begrunde og anvende transducere til løsning af styringstekniske opgaver

gøre rede for brugen af trefaset vekselstrøm og beskyttelsessystemer i industrien.

13) Bearbejdning, træ:

opstille krav og specifikationer til almindelige bearbejdninger og almindelige samlinger af træbaserede materialer

begrunde og vælge bearbejdningsform og samlingsmetode for almindelige træbaserede materialer

udføre almindelige bearbejdninger og samlinger af træbaserede materialer.

14) Konstruktion, træ:

planlægge og udføre dimensionering

planlægge og udføre elementsammenbygning

planlægge og udføre produktionsforberedelse.

15) Materialer, træ:

udvælge træarter

vælge materialer og overfladebehandling til en given konstruktion ud fra fysiske og kemiske egenskaber

gøre rede for et produkts livscyklus.

16) Automatisering, træ:

opstille krav og specifikationer til en enkel automatiseringsproces

vælge automatiseringskomponenter

udarbejde relevante diagrammer for processen

eventuelt fremstille det automatiserede produkt.

17) Produktudvikling og konstruktion, tekstil:

gøre rede for dele af stilhistorien

anvende og vurdere modetegninger

foreslå konfektions-, trikotageteknikker og non-wowen teknikker

foretage modelkonstruktion

foretage lettere snitudviklingsopgaver

beregne og udføre gradueringer

anvende og formidle skitser og modeller ved hjælp af frihåndstegning, CAD eller tilsvarende programmer

foreslå værktøjer og maskiner inden for tekstilområdet til en given anvendelse.

18) Bearbejdningsteknologi, tekstil:

udarbejde tekniske tegninger manuelt og ved hjælp af CAD

anvende konfektions-, trikotageteknikker eller non-wowen teknikker, der bruges i beklædnings- og tekstilindustrien

anvende maskiner og værktøj inden for finere og grovere materialer i relation til tekstilområdet.

19) Materialelære, tekstil:

beskrive tekstilområdets materialer, herunder deres oprindelse, fysiske og kemiske struktur og anvendelsesmuligheder

forestå tekstilprøvning

foretage beregninger af farveprocesser

gøre rede for et tekstilprodukts livscyklus.

20) Udtryksteknologi, tekstil:

gøre rede for udvalgte dele af farvelæren

anvende et udvalgt farvesystem inden for tekstilområdet

foreslå, begrunde og anvende farveriteknikker

anvende print-, broderi- eller applikationsteknikker.

Fordybelsesområde (30 pct.)

gennem fordybelse i et af nøgletemaerne eller et af de to valgte valgtemaer demonstreres større faglig viden, forståelse, refleksion og selvstændighed i temaet. Målet konkretiseres i skolens studieplan forud for undervisningens påbegyndelse.

2.2. Kernestof

Kernestoffet er følgende:

Nøgletemaer

1) Produktudvikling:

et produkts udvikling fra idé til produktion, CAD, kvalitetsstyring og orientering om omkostninger ved indkøb og produktion.

2) Produktions- og procesovervågning:

måling og indsigt i måleinstrumenter.

3) Automation og styringsteknik:

styresystemer og computerbaserede produktionsprocesser.

4) Materialeteknologi:

materialers egenskaber, fremstilling, anvendelse, afprøvning og bearbejdning.

Valgtemaer

5) Processer, maskin:

maskinindustrielle arbejdsoperationer, herunder udarbejde begrundelse og grundlag herfor.

6) Konstruktion, maskin:

konstruktionselementer og faserne i et konstruktionsforløb, herunder konstruktionskvalitet.

7) Materialer, maskin:

jern- og maskinindustriens materialer, herunder fysiske, kemiske og styrkemæssige egenskaber, korrosionsformer og beskyttelse.

8) Automatisering, maskin:

automatiseringssystemer.

9) Analog- og digitalteknik, el:

teorien bag og konstruktionen af elektriske kredsløb.

10) Programmerbar elektronik, el:

programmerbar elektronik i samspil med de fysiske omgivelser

datatransmissionsprotokoller.

11) Apparatteknik, el:

apparatkonstruktion.

principper for elektrisk isolering og personbeskyttelse

elektrisk støjdæmpning.

12) Industriel elteknik, el:

elmotorer og generatorers virkemåde

udvalgte tranduceres virkemåde

trefaset vekselstrøm

el-teknik anvendt i industrien.

13) Bearbejdning, træ:

træindustrielle arbejdsoperationer, herunder udarbejde begrundelse og grundlag herfor.

14) Konstruktion, træ:

konstruktionselementer og faserne i et konstruktionsforløb, herunder konstruktionskvalitet.

15) Materialer, træ:

træ- og møbelindustriens materialer, herunder fysiske og styrkemæssige egenskaber samt overfladebehandlinger.

16) Automatisering, træ:

automatiseringssystemer inden for træindustrien.

17) Produktudvikling og konstruktion, tekstil:

stilhistorie

frihåndstegning og it-bearbejdning

produktion og indsigt i kompositioner

konstruktions- og forarbejdningsteknik inden for tekstilområdet

værktøjer og maskiner inden for tekstilområdet.

18) Bearbejdningsteknologi, tekstil:

tekstilindustrielle arbejdsoperationer herunder teknisk dokumentation

værktøjer og maskiner inden for tekstilområdet.

19) Materialelære, tekstil:

indsigt i tekstilområdets materialer og deres fysiske og kemiske egenskaber samt farveriteknikker.

20) Udtryksteknologi, tekstil:

tekstile udtryk og indsigt i dekorationsteknikker

farvelære, herunder dens betydning for udtrykket og den fysisk/kemiske baggrund.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal have et omfang svarende til ca. 30 pct. af det faglige indhold. Stoffet skal udvælges således, at det fremdrager nye dimensioner og perspektiverer og uddyber kernestoffet, især med henblik på målopfyldelse i fordybelsesområdet, samt understøtter inddragelse af viden fra studieretningsfagene i elevens projekter.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningen repræsenterer en bred vifte af forskellige læringsstrategier, herunder problembaseret læring i længere projektforløb, der i teknikfaget tager udgangspunkt i en teknisk problemstilling inden for teknikfagets område. Der lægges i undervisningen vægt på, at såvel fagets faglige discipliner som projektarbejdsformens metoder (herunder gruppens rolle i idégenerering, informationssøgning og udarbejdelse af projektbeskrivelse og tidsplan) opleves som en helhed. Det teoretiske arbejde sker med stadigt henblik på det praktiske, og det praktiske arbejde sker med stadig inddragelse af det teoretiske. Nøgle- og valgtemaer integreres i stigende grad og med øget progression i projektforløbene såvel i forhold til faglige discipliner som til selve projektarbejdsformen.

3.2. Arbejdsformer

Undervisningen gennemføres som projektbaseret undervisning støttet af emneundervisning. Undervisningen er praksisnær og anvendelsesorienteret med vekselvirkning mellem teori og praktisk arbejde. Eleverne arbejder med tekniske problemstillinger, og der lægges lige vægt på teori og værksteds- og laboratoriearbejde. Den praktiske undervisning foregår på et niveau, der afspejler erhvervsmæssig professionalisme inden for det valgte teknikfagsområde. Der indgår forsøg, demonstrationer, fremstilling og materiale- og produktprøvning. Virksomheder inddrages i undervisningen, herunder gæstelærere, industrimesser, projektsamarbejde eller besøg. Der arbejdes med mundtlig og skriftlig formidling, og der indgår skriftlige arbejder i form af projektrapporter.

Afsluttende omfatter undervisningen et projekt, der danner udgangspunkt for projektprøven i faget. Projektet gennemføres som gruppearbejde, medmindre helt særlige faglige eller pædagogiske hensyn gør sig gældende. Projektet gennemføres i en særlig projektperiode adskilt fra den almindelige undervisning i faget. I den sidste uge af projektperioden gennemføres der normalt ikke anden undervisning. Projektperioden indeholder ca. 100 timers uddannelsestid inden for ca. otte uger. I projektperioden tilknyttes gruppen/eleven en projektvejleder.

Projektet udarbejdes inden for rammerne af projektoplæg stillet af skolen. Projektoplæggene skal være formuleret, så de samlet dækker fagets kernestof og supplerende stof og beskriver, hvilket teknologisk eller teknisk problem der skal løses, samt oplyser eventuelle specielle forhold, krav og forudsætninger vedrørende problemets løsning.

Gruppen/eleven vælger blandt oplæggene og udarbejder en projektbeskrivelse, der skal godkendes af skolens leder, før projektarbejdet kan påbegyndes. Projektbeskrivelsen godkendes, når den er fagligt og niveaumæssigt relevant, realistisk og kan gennemføres på et professionelt grundlag inden for skolens rammer.

Afleveringstidspunktet skal normalt være senest en uge inden eksamensperiodens begyndelse. På det fastsatte afleveringstidspunkt afleverer gruppen/eleven en skriftlig rapport og enten et praktisk udført produkt eller dokumentation for et udført procesforløb. Begge dele er eksaminations- og bedømmelsesgrundlag. Elever, der samarbejder i en gruppe, har fælles ansvar for det afleverede, uanset om skolens leder vælger at gennemføre den mundtlige del af prøven som individuel prøve eller som gruppeprøve.

3.3. It

Informationsteknologiske hjælpemidler integreres som naturlige værktøjer i faget og anvendes til informationssøgning, dataopsamling, beregning, simulering, styring og regulering, tegning og visualisering samt tekst- og billedbehandlingsprogrammer til udarbejdelse af projektrapporter.

3.4. Samspil med andre fag

Dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen.

Projektarbejdet i faget gennemføres i samspil med et eller flere af elevens fag i studieretningen og omfatter fagrelevante mål i studieområdet. Elevernes afslutningsprojekt inddrager viden fra andre fag i uddannelsen. Faget omfattes af det generelle samspil i studieområdet, som beskrevet i bilag 2, herunder inddragelse af studieretningsfagene i de projektorganiserede arbejdsformer.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Eleverne udarbejder i undervisningsperioden en række projekter, som resulterer i et produkt med tilhørende projektrapport. I forbindelse med afslutningen af hver tema- eller projektperiode evalueres forløbet og elevernes præstationer. Evalueringen gennemføres dels ved projektfremlæggelse med opponenter, dels gennem uddybende samtaler om, hvorledes præstationen kan forbedres fremover. Evalueringen giver en individuel vurdering af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt i forhold til den forventede udvikling og de faglige mål.

Arbejdet med det særskilte projekt, der indgår i projektprøven, jf. pkt. 3.2., indgår i grundlaget for afgivelse af den afsluttende standpunktskarakter, men projektet bedømmes ikke særskilt forud for den mundtlige del af prøven.

4.2. Prøveform

Der afholdes en projektprøve med skriftlig rapport, produkt/procesforløb og tilhørende mundtlig eksamination, som efter skolens leders valg gennemføres som gruppeprøve eller som individuel prøve. Ved gruppeprøve tilrettelægges eksaminationen sådan, at der sikres grundlag for en individuel bedømmelse af den enkelte eksaminand, jf. pkt. 4.3. Når faglige forhold gør det nødvendigt, undtager skolens leder en eksaminand fra gruppeprøve. Projektoplæggene stilles af skolen, jf. pkt. 3.2. Før den mundtlige del af prøven sender skolen et eksemplar af gruppens/eksaminandens rapport til censor. Eksaminator og censor drøfter inden den mundtlige del af prøven, hvilke problemstillinger gruppen/eksaminanden skal uddybe.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Ved gruppeprøve kan eksaminationstiden pr. eksaminand forkortes med op til seks minutter. Der gives ingen forberedelsestid.

Den mundtlige del af prøven består af gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet (skriftlig rapport og praktisk udført produkt/dokumentation for procesforløb) suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Med udgangspunkt i projektet indeholder den mundtlige del af prøven desuden en uddybende samtale, der kan omfatte relevante emner inden for hele fagets kernestof og supplerende stof. Gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet kan højst vare halvdelen af eksaminationstiden.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Generelt

evne til at kombinere teori og praktisk arbejde i et projekt

inddragelse af relevant viden fra andre fag i uddannelsen

perspektivering til relevante emner inden for teknikfaget.

Rapportens form og indhold

bearbejdning af projektets problemstillinger

planlægning og vurdering af projektforløbet

dokumentations- og kommunikationsværdi, herunder overskuelighed, sammenhæng, kildehenvisninger og teknisk dokumentation

specificerede krav til produktet

en fagligt begrundet argumentation for de foretagne valg.

Produktet/procesforløbet

omhu og professionalisme ved fremstilling

kvalitet i forhold til de opstillede krav.

Mundtlig eksamination

den mundtlige præsentation af projektet

redegørelse for de valgte løsninger

demonstration af ejerskab i forhold til projektets indhold

besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål.

Bedømmelsen er individuel, og der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation, omfattende den skriftlige rapport, det praktisk udførte produkt/procesforløb og den mundtlige eksamination.


Bilag 27

Teknikfag A – Proces, levnedsmiddel og sundhed – htx, juni 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Faget beskæftiger sig med udvikling og fremstilling af produkter og forudsætningerne herfor. Faget omfatter samspillet mellem teknik, viden, organisation og produkt, med fokus på at teknisk og naturvidenskabelig viden integreres i produktudvikling og fremstillingsproces og kombineres med praktisk arbejde i værksteder og laboratorier.

Faget medvirker til at gøre htx-uddannelsen virkelighedsnær og samtidsrelevant og er et af de fag, der er med til at konstituere uddannelsens profil.

Faget omhandler analysemetoder, bioteknologi, fødevarer, mikrobiologi, produktfremstilling og sundhed og miljø. I faget indgår procesforløb og produktfremstilling på et niveau, der afspejler erhvervsmæssig professionalisme inden for det valgte teknikfagsområde. I teknikfaget sikres samspil med andre fag, herunder studieretningsfagene. Store dele af teknikfaget gennemføres som projektbaseret undervisning i samspil mellem teori og praktisk arbejde i værksteder og laboratorier. Faget sikrer faglig fordybelse, selvstændigt arbejde, refleksion og kendskab til projektbaserede metoder. Projektforløbene indebærer, at uddannelsens enkelte fag anvendes i en sammenhæng, der kombinerer forskellig faglig viden på relevant måde.

1.2. Formål

Teknikfaget bidrager til htx-uddannelsens overordnede formål, ved at eleven styrker sine formelle og reelle forudsætninger for at gennemføre videregående uddannelser især inden for det tekniske og naturvidenskabelige område. Teknikfaget udvikler evnen til at forholde sig analytisk, reflekterende og innovativt til tekniske udformninger og løsninger i omverdenen og til anvendt videnskabelig viden. Inden for teknikfagets faglige områder er formålet, at eleverne får indsigt i at planlægge, beskrive og gennemføre selvstændige projektforløb og konkrete projekter.

Endvidere er formålet, at eleverne udvikler deres evner til at søge, bearbejde og formidle relevante informationer, til at fordybe sig i en konkret fagspecifik problemstilling og til at kombinere teori og praktisk arbejde. Eleverne skal kunne inddrage og anvende elementer fra andre fag, herunder i særlig grad studieretningsfagene, i projekter, der samtidig understøtter de øvrige fag i studieretningerne. Teknikfaget skal bidrage til, at eleverne opnår viden og erfaring i projektbaserede metoder, herunder selvstændigt arbejde både individuelt og i samarbejde med andre.

Endelig er formålet, at eleverne skal kunne inddrage historiske, kulturelle, økonomiske, produktionsmæssige og miljømæssige aspekter i projektarbejde.

2. Faglige mål og fagligt indhold

Teknikfaget er sammensat af nøgletemaer, som er obligatoriske for det valgte teknikfag, af to valgtemaer, som skolens leder udvælger blandt de valgtemaer, som er fastsat nedenfor, og af et fordybelsesområde, som vælges inden for et af de enkelte teknikfags nøgletemaer eller valgtemaer, som skolens leder udvælger. En del af det afsluttende projekt ligger i fordybelsesområdet. Nøgletemaerne og de udvalgte valgtemaer udgør ca. 70 pct. af fagets uddannelsestid. Fordybelsesområdet udgør ca. 30 pct. af fagets uddannelsestid. Teknikfaget og de valgtemaer, der indgår i faget, angives på elevens eksamensbevis.

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne følgende:

Nøgletemaer (30 pct.)

1) Analysemetoder og kvalitetsvurdering:

vælge, begrunde og anvende relevante analysemetoder

kvalitetsvurdere analysemetode og udvalgt produkt.

2) Sundhed og miljø:

identificere faktorer, der har betydning for sundhed og miljø

gøre rede for udvalgte sundheds- og miljøproblemer belyst ved eksempler og statistik

foreslå metode til belysning eller løsning af et sundheds- eller miljøproblem

gennemføre en undersøgelse, der belyser eller løser problemet.

3) Bioteknologi:

gøre rede for udvalgte biotekniske metoder

anvende og begrunde biotekniske metoder

gøre rede for etiske overvejelser og konsekvenser for sundhed og miljø.

Valgtemaer (40 pct.)

4) Procesteknologi:

beskrive og gennemføre en styret og reguleret kemisk eller biologisk proces

optimere processen ud fra valgte styringsparametre baseret på produktegenskaber

vurdere processens sikkerheds- og miljømæssige forhold.

5) Kemisk produktion:

planlægge og udføre en kemisk proces, herunder optimere processen ud fra valgte kriterier

vurdere produktets kvalitet

vurdere etiske, sundheds- og miljømæssige aspekter ved proces og produkt.

6) Miljøteknik:

beskrive og analysere en miljøpåvirkning

udarbejde en miljøteknisk løsning

afprøve denne eller dele deraf og vurdere de miljømæssige konsekvenser set ud fra et etisk og sundhedsmæssigt perspektiv.

7) Fødevarer:

planlægge og gennemføre produktion af fødevarer

optimere processen ud fra valgte kriterier

vurdere betydning af råvarers kvalitet for produktets ernæringsegenskaber

vurdere etiske og sundhedsmæssige aspekter ved fremstilling og konsumering af fødevarer.

8) Anvendt bioteknologi:

planlægge og gennemføre biotekniske processer

gøre rede for udvalgte genteknologiske metoder og deres anvendelse

vurdere produktets kvalitet og metodernes anvendelse

vurdere etiske, sundheds- og miljømæssige aspekter ved den bioteknologiske proces og produkt.

9) Mikrobiologi:

gøre rede for mikroorganismers vækst og regulering

gøre rede for mikroorganismers betydning for sygdom, sundhed og produktion

planlægge, gennemføre og optimere mikrobiologisk proces eller produktion

vurdere proces eller produktion i relation til metodens anvendelighed.

10) Livsstil – sundhed:

identificere og beskrive en adfærd af betydning for helbred og velvære i en given målgruppe

foreslå ændringer i livsstil med begrundelse i sundhed

planlægge og afprøve en adfærdsændrende procedure eller proces

vurdere forløbet og effekten af interventionen.

11) Træning, genoptræning og hjælpemidler:

udvælge og beskrive trænings- eller genoptræningsopgave

give forslag til hensigtsmæssige trænings- eller genoptræningsprogrammer, eventuelt med anvendelse af hjælpemidler

afprøve trænings-/genoptræningsprogram, herunder eventuelt fremstille og tilpasse hjælpemiddel

vurdere og perspektivere virkning af det afprøvede program eller hjælpemiddel

12) Kost og ernæring:

beskrive en kostrelateret problemstilling

foreslå og begrunde valg af kostplan på baggrund af individuelle sundhedshensyn

gennemføre produktion eller analyse i relation til problemstillingen

vurdere og perspektivere det opstillede program.

Fordybelsesområde (30 pct.)

gennem fordybelse i et af nøgletemaerne eller et af de to valgte valgtemaer demonstrere større faglig viden, forståelse, refleksion og selvstændighed i temaet. Målet konkretiseres i skolens studieplan forud for undervisningens påbegyndelse.

2.2. Kernestof

Kernestoffet er følgende:

Nøgletemaer

1) Analysemetoder og kvalitetsvurdering:

fysiske, kemiske og mikrobiologisk analysemetoder

relevant apparatteknik

valideringsmetoder.

2) Sundhed og miljø:

analysemetoder med relation til miljø, sundhed eller sygdom

relevant fysiologi, genetik, sygdoms- og miljølære

udvalgt lovgivning i relation til konkrete projekter.

3) Bioteknologi:

bioteknologi, herunder styring, regulering og metoder, der griber ind i levende organismers naturlige vækst og reproduktion

genteknologi

relevant lovgivning.

Valgtemaer

4) Procesteknologi:

styringsparametre

reguleringsudstyr

procesdiagram

opsamling og behandling af data.

5) Kemisk produktion:

enhedsoperation

procesdiagram

udvalgt analyseteknik

sikkerhed og miljø.

6) Miljøteknik:

miljøteknik

miljølære, herunder bæredygtighed og miljøfremmede stoffer

metoder til vurdering af miljøbelastning og effekten af alternativer

relevant lovgivning, herunder grønne regnskaber

kultur og miljøhistorie.

7) Fødevarer:

ernæring, herunder stof og energiproduktion samt udskillelse

mikrobiologi

produktionsforhold, herunder produktionsfaser, hygiejne, spildprodukter og miljø

relevant lovgivning.

8) Anvendt bioteknologi:

bioteknologisk produktion

cellebiologi

cellebiologiske redskaber og deres funktion

mikrobiologi, herunder mikrobiologiske metoder.

9) Mikrobiologi:

mikroorganismers systematik og biologi

antibiotika

mikrobiologiske arbejdsmetoder

mikroorganismer i fødevarer, industriel produktion og sygdomsbehandling.

10) Livsstil – sundhed:

dataindsamling og analysemetoder

livsstilsparametres indvirkning på forhold som f.eks. ernæringstilstand og arbejdsmiljø

sygdomslære.

11) Træning, genoptræning og hjælpemidler:

kroppens anatomi og fysiologi

træningsmetoder, herunder muskelstyrke, muskeludholdenhed, kondition, bevægelighed og koordination

sygdomslære, herunder lidelser i bevægeapparatet.

12) Kost og ernæring:

kendskab til den elementære ernæringslære, kostplaner og kostanalyser

fysiologi

kostvejledning

relevante love og regler.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal have et omfang svarende til ca. 30 pct. af det faglige indhold og skal udvælges således, at det fremdrager nye dimensioner og perspektiverer og uddyber kernestoffet, især med henblik på målopfyldelse i fordybelsesområdet, samt understøtter inddragelse af viden fra studieretningsfagene i elevens projekter.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningen repræsenterer en bred vifte af forskellige læringsstrategier, herunder problembaseret læring i længere projektforløb, der i teknikfaget tager udgangspunkt i en teknisk problemstilling inden for teknikfagets område. Der lægges i undervisningen vægt på, at såvel fagets faglige discipliner som projektarbejdsformens metoder (herunder gruppens rolle i idégenerering, informationssøgning og udarbejdelse af projektbeskrivelse og tidsplan) opleves som en helhed. Det teoretiske arbejde sker med stadigt henblik på det praktiske, og det praktiske arbejde sker med stadig inddragelse af det teoretiske. Nøgle- og valgtemaer integreres i stigende grad og med øget progression i projektforløbene såvel i forhold til faglige discipliner som til selve projektarbejdsformen.

3.2. Arbejdsformer

Undervisningen gennemføres som projektbaseret undervisning støttet af emneundervisning. Undervisningen er praksisnær og anvendelsesorienteret med vekselvirkning mellem teori og praktisk arbejde. Eleverne arbejder med tekniske problemstillinger, og der lægges lige vægt på teori og værksteds- og laboratoriearbejde. Den praktiske undervisning foregår på et niveau, der afspejler erhvervsmæssig professionalisme inden for det valgte teknikfagsområde. Der indgår forsøg, demonstrationer, fremstilling og materiale- og produktprøvning. Virksomheder inddrages i undervisningen, herunder gæstelærere, industrimesser, projektsamarbejde eller besøg. Der arbejdes med mundtlig og skriftlig formidling, og der indgår skriftlige arbejder i form af projektrapporter.

Afsluttende omfatter undervisningen et projekt, der danner udgangspunkt for projektprøven i faget. Projektet gennemføres som gruppearbejde, medmindre helt særlige faglige eller pædagogiske hensyn gør sig gældende. Projektet gennemføres i en særlig projektperiode adskilt fra den almindelige undervisning i faget. I den sidste uge af projektperioden gennemføres der normalt ikke anden undervisning. Projektperioden indeholder ca. 100 timers uddannelsestid inden for ca. otte uger. I projektperioden tilknyttes gruppen/eleven en projektvejleder.

Projektet udarbejdes inden for rammerne af projektoplæg stillet af skolen. Projektoplæggene skal være formuleret, så de samlet dækker fagets kernestof og supplerende stof og beskriver, hvilket teknologisk eller teknisk problem der skal løses, samt oplyser eventuelle specielle forhold, krav og forudsætninger vedrørende problemets løsning.

Gruppen/eleven vælger blandt oplæggene og udarbejder en projektbeskrivelse, der skal godkendes af skolens leder, før projektarbejdet kan påbegyndes. Projektbeskrivelsen godkendes, når den er fagligt og niveaumæssigt relevant, realistisk og kan gennemføres på et professionelt grundlag inden for skolens rammer.

Afleveringstidspunktet skal normalt være senest en uge inden eksamensperiodens begyndelse. På det fastsatte afleveringstidspunkt afleverer gruppen/eleven en skriftlig rapport og et praktisk udført produkt eller dokumentation for et udført procesforløb. Begge dele er eksaminations- og bedømmelsesgrundlag. Elever, der samarbejder i en gruppe, har fælles ansvar for det afleverede, uanset om skolens leder vælger at gennemføre den mundtlige del af prøven som individuel prøve eller som gruppeprøve.

3.3. It

Informationsteknologiske hjælpemidler integreres som naturlige værktøjer i faget og anvendes til informationssøgning, dataopsamling, beregning, simulering, styring og regulering, tegning og visualisering samt tekst- og billedbehandlingsprogrammer til udarbejdelse af projektrapporter.

3.4. Samspil med andre fag

Dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen.

Projektarbejdet i faget gennemføres i samspil med et eller flere af elevens fag i studieretningen og omfatter fagrelevante mål i studieområdet. Elevens afslutningsprojekt inddrager viden fra andre fag i uddannelsen. Faget omfattes af det generelle samspil i studieområdet som beskrevet i bilag 2, herunder inddragelse af studieretningsfagene i de projektorganiserede arbejdsformer.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

I undervisningen gennemfører eleverne en række projekter, som resulterer i et produkt med tilhørende projektrapport. I forbindelse med afslutningen af hver tema- eller projektperiode evalueres forløbet og elevernes præstationer. Evalueringen gennemføres dels ved projektfremlæggelse med opponenter, dels gennem uddybende samtaler om, hvorledes præstationen kan forbedres fremover. Evalueringen giver en individuel vurdering af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt i forhold til den forventede udvikling og de faglige mål.

Arbejdet med det særskilte projekt, der indgår i projektprøven, jf. pkt. 3.2., indgår i grundlaget for afgivelse af den afsluttende standpunktskarakter, men projektet bedømmes ikke særskilt forud for den mundtlige del af prøven.

4.2. Prøveform

Der afholdes en projektprøve med skriftlig rapport, produkt/procesforløb og tilhørende mundtlig eksamination, som efter skolens leders valg gennemføres som gruppeprøve eller som individuel prøve. Ved gruppeprøve tilrettelægges eksaminationen sådan, at der sikres grundlag for en individuel bedømmelse af den enkelte eksaminand, jf. pkt. 4.3. Når faglige forhold gør det nødvendigt, undtager skolens leder en eksaminand fra gruppeprøve. Projektoplæggene stilles af skolen, jf. pkt. 3.2. Før den mundtlige del af prøven sender skolen et eksemplar af gruppens/eksaminandens rapport til censor. Eksaminator og censor drøfter inden den mundtlige del af prøven, hvilke problemstillinger gruppen/eksaminanden skal uddybe.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Ved gruppeprøve kan eksaminationstiden pr. eksaminand forkortes med op til seks minutter. Der gives ingen forberedelsestid.

Den mundtlige del af prøven består af gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet (skriftlig rapport og praktisk udført produkt/dokumentation for procesforløb) suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Med udgangspunkt i projektet indeholder den mundtlige del af prøven desuden en uddybende samtale, der kan omfatte relevante emner inden for hele fagets kernestof og supplerende stof. Gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet kan højst vare halvdelen af eksaminationstiden.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Generelt

evne til at kombinere teori og praktisk arbejde i et projekt

inddragelse af relevant viden fra andre fag i uddannelsen

perspektivering til relevante emner inden for teknikfaget.

Rapportens form og indhold

bearbejdning af projektets problemstillinger

planlægning og vurdering af projektforløbet

dokumentations- og kommunikationsværdi, herunder overskuelighed, sammenhæng, kildehenvisninger og teknisk dokumentation

specificerede krav til produktet

en fagligt begrundet argumentation for de foretagne valg.

Produktet/procesforløbet

omhu og professionalisme ved fremstilling

kvalitet i forhold til de opstillede krav.

Mundtlig eksamination

den mundtlige præsentation af projektet

redegørelse for det valgte løsninger

demonstration af ejerskab i forhold til projektets indhold

besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål.

Bedømmelsen er individuel, og der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation, omfattende den skriftlige rapport, det praktisk udførte produkt/procesforløb og den mundtlige eksamination.


Bilag 28

Teknologi A – htx, juni 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Faget teknologi omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger.

Faget integrerer vurderinger af samspillet mellem teknologiudviklingen og samfundsudviklingen og analyser af teknologien. Faget beskæftiger sig med – med udgangspunkt i analyser af samfundsmæssige problemstillinger – udvikling af produkter og samspillet mellem teknik, viden, organisation og produkt, så teknisk og naturvidenskabelig viden kombineres med praktisk arbejde i værksteder og laboratorier.

Faget giver eleven elementer af en teknologisk dannelse gennem en forståelse for samspillet mellem teknologi og samfund, en kritisk sans og evne til løsning af praktisk/teoretiske problemstillinger gennem problemorientering samt en forståelse af, hvordan teknologisk viden produceres, gennem analyse og syntese i en samlet proces.

Faget medvirker til at gøre htx-uddannelsen virkelighedsnær og samtidsrelevant og er et af de fag, der er med til at konstituere uddannelsens profil.

Fagets metode er problembaseret læring i længere projektforløb. Projektforløbene indebærer, at uddannelsens enkelte fag anvendes i en sammenhæng, hvor faglig viden kombineres på relevant måde.

1.2. Formål

Faget bidrager til htx-uddannelsens formål ved at styrke elevernes forudsætninger for videregående uddannelse, især inden for teknik, teknologi, naturvidenskab, handel, innovation og iværksætteri.

Formålet er, at eleverne udvikler deres forståelse af teoretisk viden fra uddannelsens forskellige fag som redskab for analyse af virkelighedsnære og sammensatte problemstillinger. Eleverne opnår indsigt i sammenhængen mellem naturvidenskab, teknologi og samfundsudvikling, så de kan forholde sig kritisk og reflekterende til teknologisk udvikling og samfundsmæssige forhold.

Faget giver viden om og forståelse for teknologi som løsning på problemer, teknologi som skaber af problemer og nødvendigheden af at inddrage aktører og interessenter i teknologiudviklingen for at tage hensyn til teknologiens samfundsmæssige konsekvenser.

I tilknytning hertil er det formålet, at eleverne får kendskab til forskellige teknologier, der anvendes i erhvervslivet, til idéudvikling og innovative og kreative processers betydning i forbindelse med udvikling af produkter.

Formålet er desuden, at eleverne får erfaring med at arbejde med sammenhængen mellem naturvidenskabelig teori og praktik i værksteder og laboratorier og baggrund for valg af fremstillingsprocesser.

Endvidere er formålet, at eleverne opnår kendskab til opstart, planlægning og afsætning af en produktion og kendskab til relationer mellem teknologi, virksomhed, samfund og internationalisering.

Endelig er formålet, at eleverne får erfaring med problembaseret læring i længere projektforløb, herunder selvstændigt arbejde, både individuelt og i samarbejde med andre, samt studie- og arbejdsmetoder, som er relevante i videregående uddannelse.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

analysere og dokumentere en samfundsmæssig problemstilling og anvende metode til systematisk produktudvikling, hvor samspillet mellem konstruktion, produktion og markedsføring integreres til udvikling af et produkt, der bidrager til problemets løsning

gennemføre mindre empiriske undersøgelser, der dokumenterer en problemstilling

anvende naturvidenskabelig metode til opstilling af forsøgsserier

anvende metoder til idéudvikling i forbindelse med udvikling af produkter

redegøre for de væsentligste miljøeffekters årsag og virkning og for miljømæssige overvejelser i forbindelse med produktudvikling

anvende professionelle værktøjer og metoder, arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt ved fremstilling af produkter i skolens værksteder og laboratorier, fremstille produkter af god kvalitet og vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet

anvende og redegøre for relevant naturvidenskabelig viden i en teknologisk sammenhæng og i forbindelse med produktudvikling og fremstillingsproces

redegøre for sammenhængen mellem teknologivalg, produktionsform og konkurrencestrategi i en virksomhed og forstå samspillet mellem virksomheden og samfundet på nationalt og internationalt niveau

redegøre for, hvordan teknologisk viden produceres, herunder tanker og teorier, der ligger bag teknologiens udvikling, og for teknologiens samspil med det omgivende samfund

redegøre for den historiske udvikling af udvalgte teknologier

arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet

dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt

formidle viden overbevisende og præcist i skriftlig og mundtlig form.

2.2. Kernestof

Kernestoffet er følgende:

Materialer og bearbejdningsprocesser

udvalgte materialer, deres egenskaber, opbygning og egnethed i forskellige sammenhænge

udvalgte elektroniske komponenter, deres opbygning, virkemåde og anvendelse

enhedsoperationer, processer, bearbejdnings- og sammenføjningsmetoder i tilknytning til de udvalgte materialer og komponenter

sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde i værksteder og laboratorier.

Teknologi- og miljøvurdering

teknologi som teknik, viden, organisation og produkt

teknologiudvikling som lineær og interaktiv udvikling

teknologivurdering som konsekvensvurdering, helhedsvurdering og konstruktiv vurdering

globale, regionale og lokale miljøeffekters årsager og virkninger

miljøvurdering, vurdering af materialers og produkters påvirkning af miljøet

kvalitets- og miljøledelse: virksomhedens sikring af ensartede produkter, virksomhedens styring af ressourceforbrug og miljøpåvirkninger.

Produktudvikling, produktion og markedsføring

metoder til idéudvikling

integreret produktudvikling – med faserne behovserkendelse, behovsundersøgelse, produktprincip, produktudformning, produktionsforberedelse og realisering – i samarbejde mellem virksomhedens markedsførings-, konstruktions- og produktionsafdeling

fremstillingsprocessen – teknik, viden og organisation – og betydningen for produktionen af ændringer i de enkelte elementer

form og funktion i forbindelse med design af udvalgte produkter

udvikling af produkter – produktions-, montage- og distributionsrigtigt

logistik, herunder produktionsformer, produktionsplanlægning og produktionslayout

omkostningsberegninger og markedsføring af produkter

virksomhedens produktionsforhold, virksomhedens samspil med samfundet regionalt, nationalt og internationalt.

Projektarbejdsform

problemformulering

problemanalyse og dokumentation af problemstilling ved indsamling, udvælgelse og bearbejdning af information

kvalitativ og kvantitativ metode til indsamling af oplysninger

projektplanlægning

samarbejdsrelationer mellem elever, mellem elev og vejleder og mellem elev og eksterne samarbejdspartnere.

Dokumentation og præsentation

teknisk tegning

arbejdstegninger, diagrammer, flow-diagrammer, samlingstegninger og stykliste

opbygning af en teknisk rapport

visuelle værktøjer til præsentation af et projekt

skriftlig og mundtlig formidling

anvendelse og angivelse af kilder.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof uddyber og perspektiverer kernestoffet, og i forbindelse med projekter kan der inddrages nye emneområder. Supplerende stof vil være stof, der knytter sig til den valgte produktion og det valgte produkt, f.eks. lovgivning, direktiver, tilskudsordninger, konkurrenter, trends, ngo’er (non-governmental organisations), arbejdskraft og naturressourcer samt fysisk, social, økonomisk og teknologisk infrastruktur. Det supplerende stof skal desuden give mulighed for samspil med de øvrige fag i studieområdet og i studieretningen. Det supplerende stof og kernestoffet skal tilsammen indfri de faglige mål.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningsformen i faget er problembaseret læring i længere projektforløb, hvor eleverne så vidt muligt samarbejder i grupper.

Der skal være en progression i projektforløbene fra projekter med en given problemstilling til problemorienterede projekter, som tager udgangspunkt i en samfundsmæssig problemstilling. Gruppearbejdet tilrettelægges, så der er fokus på vidensdeling mellem eleverne i gruppen og på elevernes samarbejde om produktion af ny viden i forbindelse med det enkelte projekt. Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets discipliner opleves som en helhed. I forbindelse med arbejdet med fagets stof indgår aktuelle cases og opgaver eller disciplinorienterede projekter.

I projektforløbene skal arbejde i værksteder eller laboratorier indgå i væsentligt omfang, og der lægges vægt på sammenhængen mellem teori og praksis. Som udgangspunkt for projekter udarbejder læreren et projektoplæg, hvor de faglige mål for projektet fremgår.

3.2. Arbejdsformer

I teknologi A arbejder flere elever i grupper, og værksteds- og laboratoriearbejde indgår som en væsentlig del af undervisningen. Undervisningen tilrettelægges med et eller flere problembaserede projektforløb, som omfatter analyse og dokumentation af valgte problemstillinger, produktudvikling og den praktiske udførelse af produktet. Endvidere tilrettelægges et eller flere projektforløb, som omfatter opbygning af en virksomhed med udvikling af et produkt, tilrettelæggelse og gennemførelse af produktionen, herunder fremstilling af produktet og markedsføring. I projekterne anvender eleven teknisk og naturvidenskabelig viden, foretager miljømæssige overvejelser i forbindelse med udvikling af produktet og belyser samspillet mellem udviklingsprocessen, produktet og samfundet.

Gennem hele forløbet dokumenterer eleven sine færdigheder og viden ved skriftligt arbejde. Det skriftlige arbejde planlægges, så der er progression og sammenhæng til skriftligt arbejde i de øvrige fag. Skriftligheden indgår som en integreret og løbende proces i den daglige undervisning, så eleven oplever skriftligheden som en meningsfuld og nødvendig disciplin. Skriftligheden skal medvirke til formidling af teknisk viden, arbejde og dokumentation (tegninger, tabeller, skitser, diagrammer osv.) i større rapporter. Det skriftlige arbejde kan, hvor det er hensigtsmæssigt, erstattes af en elektronisk præsentation.

Afsluttende omfatter undervisningen et projekt, der danner udgangspunkt for projektprøven i faget. Projektet gennemføres som gruppearbejde, medmindre helt særlige faglige eller pædagogiske hensyn gør sig gældende. Læreren tilrettelægger og afgrænser en række elevarbejder, der omhandler de faglige emner, der indgår i kernestof og supplerende stof, herunder fremstilling af produkt/udførelse af procesforløb. Igennem forløbet samler gruppen/eleven sine arbejder ogudarbejder på baggrund af udvalgte arbejder og efter lærerens retningslinjer en skriftlig rapport. Rapportens omfang og indhold skal dokumentere, i hvilken grad gruppen/eleven har nået de faglige mål, jf. pkt. 2.1. Afleveringstidspunktet for rapport og enten produkt eller dokumentation for udført procesforløb er normalt senest en uge før eksamensperiodens begyndelse. Begge dele er eksaminations- og bedømmelsesgrundlag. Elever, der samarbejder i en gruppe, har fælles ansvar for det afleverede, uanset om skolens leder vælger at gennemføre den mundtlige del af prøven som gruppeprøve eller som individuel prøve.

3.3. It

It anvendes i teknologiprojekterne, når det er relevant og praktisk muligt, f.eks. i forbindelse med informationssøgning, produktionsplanlægning og -styring, dataopsamling, beregninger, rapportskrivning, dokumentation og præsentation. I teknologi A lærer eleverne at anvende it som et naturligt redskab i projektarbejdet.

3.4. Samspil med andre fag

I teknologi A anvender eleverne viden fra uddannelsens øvrige fag i forbindelse med projekter.

Fagligt samspil med teknologi A fremmer således den faglige fordybelse i uddannelsens øvrige fag, og teknologi A er derfor i særlig grad omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene.

Teknologi A indgår i studieområdet som beskrevet i bilag 2, særligt i samspil med dansk, samfundsfag og de naturvidenskabelige fag, hvor fagene bidrager med viden og metoder, eleverne kan anvende i forbindelse med projekter i teknologi A.

Samarbejdet med de øvrige fag i studieretningsforløbet, herunder især de naturvidenskabelige fag, vægtes højt. Dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til at styrke det faglige samspil i studieretningen.

Når teknologi A er et studieretningsfag, skal der i studieretningsforløbet planlægges et forløb sammen med matematik, hvor modeller har en central plads, og hvor den teknisk/teknologiske og samfundsmæssige synsvinkel belyses.

Når teknologi A er et valgfag, skal elevernes viden og kompetencer fra andre fag inddrages, så matematikken belyses og perspektiveres i en teknisk/teknologisk sammenhæng.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Den løbende evaluering skal tydeligt afspejle såvel faglige kompetencer som evnen til at beherske anvendte arbejdsformer. Evalueringen foretages på baggrund af de mål, som læreren har opstillet ved et forløbs start, samt de mål, eleven selv har sat for forløbet. Arbejdet med det særskilte projekt, der indgår i projektprøven, jf. pkt. 3.2., indgår i grundlaget for afgivelse af den afsluttende standpunktskarakter, men projektet bedømmes ikke særskilt forud for den mundtlige del af prøven.

4.2. Prøveform

Der afholdes en projektprøve med skriftlig rapport, jf. pkt. 3.2., produkt/procesforløb og tilhørende mundtlig eksamination, som efter skolens leders valg gennemføres som gruppeprøve eller som individuel prøve. Ved gruppeprøve tilrettelægges eksaminationen sådan, at der sikres grundlag for en individuel bedømmelse af den enkelte eksaminand, jf. pkt. 4.3. Når faglige forhold gør det nødvendigt, undtager skolens leder en eksaminand fra gruppeprøve.

Før den mundtlige del af prøven sender skolen gruppens/eksaminandens rapport til censor. Eksaminator og censor drøfter inden den mundtlige del af prøven, på baggrund af oplæg fra eksaminator, hvilke problemstillinger gruppen/eksaminanden skal uddybe.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Ved gruppeprøve kan eksaminationstiden pr. eksaminand forkortes med op til seks minutter. Der gives ingen forberedelsestid.

Den mundtlige del af prøven består af gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Eksaminationen former sig derefter som en uddybende samtale med udgangspunkt i gruppens/eksaminandens projekt og fagets mål. Gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet kan højst omfatte halvdelen af eksaminationstiden.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Der lægges vægt på følgende:

Rapport

dokumentations- og kommunikationsværdi, herunder overskuelighed, sammenhæng, kildehenvisninger og teknisk dokumentation

dokumentation og bearbejdning af projektets problemstillinger

en fagligt begrundet argumentation for opstillede krav og foretagne valg

samspillet mellem produktudviklingsprocessen, produktet, produktionen og samfundet, herunder miljømæssige overvejelser

inddragelse af relevant viden fra andre fag i uddannelsen

planlægning og vurdering af projektet.

Produkt/procesforløb

omhu og professionalisme ved fremstilling og produktion

idé, originalitet og kvalitet i forhold til de opstillede krav.

Mundtlig eksamination

den mundtlige præsentation af projektet

redegørelse for de valgte løsninger

evne til at kombinere teori og praktisk arbejde i et projekt

elevens demonstration af ejerskab i forhold til projektets indhold

besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål.

Bedømmelsen er individuel, og der gives én karakter på grundlag af en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation, omfattende den skriftlige rapport, det udførte produkt/procesforløb og den mundtlige eksamination.


Bilag 29

Teknologi B – htx, juni 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Faget teknologi omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger.

Faget integrerer vurderinger af samspillet mellem teknologiudviklingen og samfundsudviklingen og analyser af teknologien. Faget beskæftiger sig med – med udgangspunkt i analyser af samfundsmæssige problemstillinger – udvikling af produkter og samspillet mellem teknik, viden, organisation og produkt, så teknisk og naturvidenskabelig viden kombineres med praktisk arbejde i værksteder og laboratorier.

Faget giver eleven elementer af en teknologisk dannelse gennem en forståelse for samspillet mellem teknologi og samfund, en kritisk sans og evne til løsning af praktisk/teoretiske problemstillinger gennem problemorientering samt en forståelse af, hvordan teknologisk viden produceres, gennem analyse og syntese i en samlet proces.

Faget medvirker til at gøre htx-uddannelsen virkelighedsnær og samtidsrelevant og er et af de fag, der er med til at konstituere uddannelsens profil.

Fagets metode er problembaseret læring i længere projektforløb. Projektforløbene indebærer, at uddannelsens enkelte fag anvendes i en sammenhæng, hvor faglig viden kombineres på relevant måde.

1.2. Formål

Faget bidrager til htx-uddannelsens formål ved at styrke elevernes forudsætninger for videregående uddannelse, især inden for teknik, teknologi og naturvidenskab.

Formålet er, at eleverne udvikler deres forståelse af teoretisk viden fra uddannelsens forskellige fag som redskab for analyse af virkelighedsnære og sammensatte problemstillinger. Eleverne opnår indsigt i sammenhængen mellem naturvidenskab, teknologi og samfundsudvikling, så de kan forholde sig kritisk og reflekterende til teknologisk udvikling og samfundsmæssige forhold.

Faget giver viden om og forståelse for teknologi som løsning på problemer, teknologi som skaber af problemer og nødvendigheden af at inddrage aktører og interessenter i teknologiudviklingen for at tage hensyn til teknologiens samfundsmæssige konsekvenser.

I tilknytning hertil er det formålet, at eleverne får kendskab til forskellige teknologier, der anvendes i erhvervslivet, til idéudvikling og innovative og kreative processers betydning i forbindelse med udvikling af produkter.

Formålet er endvidere, at eleverne får erfaring med at arbejde med sammenhængen mellem naturvidenskabelig teori og praktik i værksteder og laboratorier og baggrund for valg af fremstillingsprocesser.

Endelig er formålet, at eleverne får erfaring med problembaseret læring i længere projektforløb, herunder selvstændigt arbejde, både individuelt og i samarbejde med andre, samt studie- og arbejdsmetoder, som er relevante i videregående uddannelse.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

analysere og dokumentere en samfundsmæssig problemstilling og anvende metode til systematisk produktudvikling til udvikling af et produkt, der bidrager til problemets løsning

gennemføre mindre empiriske undersøgelser, der dokumenterer en problemstilling

anvende naturvidenskabelig metode til opstilling af forsøgsserier

anvende metoder til idéudvikling i forbindelse med udvikling af produkter

redegøre for de væsentligste miljøeffekters årsag og virkning og for miljømæssige overvejelser i forbindelse med produktudvikling

anvende professionelle værktøjer og metoder, arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt ved fremstilling af produkter i skolens værksteder og laboratorier, fremstille produkter af god kvalitet og vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet

anvende og redegøre for relevant naturvidenskabelig viden i en teknologisk sammenhæng og i forbindelse med produktudvikling og fremstillingsproces

redegøre for, hvordan teknologisk viden produceres, herunder tanker og teorier, der ligger bag teknologiens udvikling, og for teknologiens samspil med det omgivende samfund

redegøre for den historiske udvikling af udvalgte teknologier

arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet

dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt

formidle viden overbevisende og præcist i skriftlig og mundtlig form.

2.2. Kernestof

Kernestoffet er følgende:

Materialer og bearbejdningsprocesser

udvalgte materialer, deres egenskaber, opbygning og egnethed i forskellige sammenhænge

udvalgte elektroniske komponenter, deres opbygning, virkemåde og anvendelse

enhedsoperationer, processer, bearbejdnings- og sammenføjningsmetoder i tilknytning til de udvalgte materialer og komponenter

sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde i værksteder og laboratorier.

Teknologi- og miljøvurdering

teknologi som teknik, viden, organisation og produkt

teknologiudvikling som lineær og interaktiv udvikling

teknologivurdering som konsekvensvurdering, helhedsvurdering og konstruktiv vurdering

globale, regionale og lokale miljøeffekters årsager og virkninger

miljøvurdering, vurdering af materialer og produkters påvirkning af miljøet.

Produktudvikling

metoder til idéudvikling

systematisk produktudvikling med faserne behovserkendelse, behovsundersøgelse, produktprincip, produktudformning og produktionsforberedelse

form og funktion i forbindelse med design af udvalgte produkter

produktionsformer, enkeltstyks-, serie- og masseproduktion.

Projektarbejdsform

problemformulering

problemanalyse og dokumentation af problemstilling ved indsamling, udvælgelse og bearbejdning af information

kvalitativ og kvantitativ metode til indsamling af oplysninger

projektplanlægning

samarbejdsrelationer mellem elever, mellem elev og vejleder og mellem elev og eksterne samarbejdspartnere.

Dokumentation og præsentation

teknisk tegning

arbejdstegninger, diagrammer, flow-diagrammer, samlingstegninger og stykliste

opbygning af en teknisk rapport

visuelle værktøjer til præsentation af et projekt

skriftlig og mundtlig formidling

anvendelse og angivelse af kilder.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof uddyber og perspektiverer kernestoffet, og i forbindelse med projekter kan der inddrages nye emneområder. Supplerende stof vil være stof, der knytter sig til den valgte problemstilling og det valgte produkt. Det supplerende stof skal desuden give mulighed for samspil med de øvrige fag i studieområdet og i studieretningen. Det supplerende stof og kernestoffet skal tilsammen indfri de faglige mål.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningsformen i faget er problembaseret læring i længere projektforløb, hvor eleverne så vidt muligt samarbejder i grupper.

Der skal være en progression i projektforløbene fra projekter med en given problemstilling til problemorienterede projekter, der tager udgangspunkt i en samfundsmæssig problemstilling. Gruppearbejdet tilrettelægges, så der er fokus på vidensdeling mellem eleverne i gruppen og på elevernes samarbejde om produktion af ny viden i forbindelse med det enkelte projekt. Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets discipliner opleves som en helhed. I forbindelse med arbejdet med fagets stof indgår aktuelle cases og opgaver eller disciplinorienterede projekter.

I projektforløbene skal arbejde i værksteder eller laboratorier indgå i væsentligt omfang, og der lægges vægt på sammenhængen mellem teori og praksis. Som udgangspunkt for projekter udarbejder læreren et projektoplæg, hvor de faglige mål for projektet fremgår.

3.2. Arbejdsformer

I teknologi B arbejder flere elever i grupper, og værksteds- og laboratoriearbejde indgår som en væsentlig del af undervisningen. Undervisningen tilrettelægges med et antal problembaserede projektforløb, som omfatter analyse og dokumentation af valgte problemstillinger, produktudvikling og den praktiske udførelse af produktet. I projekterne anvender eleven teknisk og naturvidenskabelig viden, foretager miljømæssige overvejelser i forbindelse med udvikling af produktet og belyser samspillet mellem udviklingsprocessen, produktet og samfundet.

Gennem hele forløbet dokumenterer eleven sine færdigheder og viden ved skriftligt arbejde. Det skriftlige arbejde planlægges, så der er progression og sammenhæng til skriftligt arbejde i de øvrige fag.

Skriftligheden indgår som en integreret og løbende proces i den daglige undervisning, så eleven oplever skriftligheden som en meningsfyldt og nødvendig disciplin.

Skriftligheden skal medvirke til formidling af teknisk viden, arbejde og dokumentation (tegninger, tabeller, skitser, diagrammer osv.) i større rapporter. Det skriftlige arbejde kan, hvor det er hensigtsmæssigt, erstattes af en elektronisk præsentation.

Afsluttende gennemføres et særskilt projekt til projektprøven i faget. Projektet gennemføres som gruppearbejde, medmindre helt særlige faglige eller pædagogiske hensyn gør sig gældende. I projektperioden tilknyttes gruppen/eleven en projektvejleder. De centralt stillede projektoplæg er formuleret, så de bredt dækker de faglige mål, beskriver, hvilken samfundsmæssig problemstilling, gruppens/elevens projekt skal tage udgangspunkt i, samt oplyser om eventuelle specielle forhold, krav og forudsætninger vedrørende projektet og problemets løsning. Gruppen/eleven vælger blandt oplæggene og udarbejder en projektbeskrivelse, der skal godkendes af skolens leder, før projektarbejdet kan påbegyndes. Projektbeskrivelsen godkendes, når den er fagligt og niveaumæssigt relevant og realistisk og kan gennemføres på et professionelt grundlag inden for skolens rammer.

Projektet gennemføres i en særlig projektperiode adskilt fra den almindelige undervisning i faget. Projektperioden indeholder ca. 45 timers uddannelsestid, der afvikles inden for ca. seks uger, og i den sidste uge af projektperioden gennemføres der normalt ikke anden undervisning.

Gruppen/eleven afleverer en skriftlig rapport og enten et praktisk udført produkt eller dokumentation for et udført procesforløb på et tidspunkt, der fastlægges af Ministeriet for Børn og Undervisning. Begge dele er eksaminations- og bedømmelsesgrundlag. Elever, der samarbejder i en gruppe, har fælles ansvar for det afleverede, uanset om skolens leder vælger at gennemføre den mundtlige del af prøven som gruppeprøve eller som individuel prøve.

3.3. It

It anvendes i teknologiprojekterne, når det er relevant og praktisk muligt, f.eks. i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, beregninger, rapportskrivning, dokumentation og præsentation. I teknologi B lærer eleverne at anvende it som et naturligt redskab i projektarbejdet.

3.4. Samspil med andre fag

I teknologi B anvender eleverne viden fra uddannelsens øvrige fag i forbindelse med projekter. Fagligt samspil med teknologi B fremmer således den faglige fordybelse i uddannelsens øvrige fag, og teknologi B er derfor i særlig grad omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene.

Teknologi B indgår i studieområdet som beskrevet i bilag 2, særligt i samspil med dansk, samfundsfag og de naturvidenskabelige fag, hvor fagene bidrager med viden og metoder, eleverne kan anvende i forbindelse med projekter i teknologi B.

Samarbejdet med de øvrige fag i studieretningsforløbet, herunder især de naturvidenskabelige fag, vægtes højt. Dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til at styrke det faglige samspil i studieretningen.

I studieretningsforløbet planlægges et forløb med matematik, hvor modeller har en central plads, og hvor den teknisk/teknologiske og samfundsmæssige synsvinkel belyses.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Den løbende evaluering skal tydeligt afspejle såvel faglige kompetencer som evnen til at beherske anvendte arbejdsformer. Evalueringen foretages på baggrund af de mål, som læreren har opstillet ved et forløbs start, samt de mål, eleven selv har sat for forløbet. Arbejdet med det særskilte projekt, der indgår i projektprøven, jf. pkt. 3.2., indgår i grundlaget for afgivelse af den afsluttende standpunktskarakter, men projektet bedømmes ikke særskilt forud for den mundtlige del af prøven.

4.2. Prøveform

Der afholdes en projektprøve med skriftlig rapport, produkt/procesforløb og tilhørende mundtlig eksamination, som efter skolens leders valg gennemføres som gruppeprøve eller som individuel prøve. Ved gruppeprøve tilrettelægges eksaminationen sådan, at der sikres grundlag for en individuel bedømmelse af den enkelte eksaminand, jf. pkt. 4.3. Når faglige forhold gør det nødvendigt, undtager skolens leder en eksaminand fra gruppeprøve. Prøven er centralt stillet og har udgangspunkt i et fælles tema, der indeholder forskellige projektoplæg.

Før den mundtlige del af prøven sender skolen gruppens/eksaminandens rapport til censor. Eksaminator og censor drøfter inden den mundtlige del af prøven, på baggrund af oplæg fra eksaminator, hvilke problemstillinger gruppen/eksaminanden skal uddybe.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Ved gruppeprøve kan eksaminationstiden pr. eksaminand forkortes med op til seks minutter. Der gives ingen forberedelsestid.

Den mundtlige del af prøven består af gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Eksaminationen former sig derefter som en uddybende samtale, med udgangspunkt i gruppens/eksaminandens projekt og fagets mål.

Gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet kan højst omfatte halvdelen af eksaminationstiden.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt. 2.1.

Der lægges vægt på følgende:

Rapport

dokumentations- og kommunikationsværdi, herunder overskuelighed, sammenhæng, kildehenvisninger og teknisk dokumentation

dokumentation og bearbejdning af projektets problemstillinger

en fagligt begrundet argumentation for opstillede krav og foretagne valg

samspillet mellem produktudviklingsprocessen, produktet og samfundet, herunder miljømæssige overvejelser

inddragelse af relevant viden fra andre fag i uddannelsen

planlægning og vurdering af projektet.

Produkt/procesforløb

omhu og professionalisme ved fremstilling

idé, originalitet og kvalitet i forhold til de opstillede krav.

Mundtlig eksamination

den mundtlige præsentation af projektet

redegørelse for de valgte løsninger

evne til at kombinere teori og praktisk arbejde i et projekt

elevens demonstration af ejerskab i forhold til projektets indhold.

besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål.

Bedømmelsen er individuel, og der gives én karakter på grundlag af en helhedsbedømmelse af gruppens/eksaminandens præstation, omfattende den skriftlige rapport, det udførte produkt/procesforløb og den mundtlige eksamination.


Bilag 30

Teknologihistorie C – htx, juni 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Fagets genstandsfelt er teknologiens udvikling og betydning for mennesker, samfund og natur fra antikken til i dag. Faget indgår i et samspil med teknologi og samfundsfag. Endvidere indgår filosofiske perspektiver ved teknologiens udvikling. Faget bidrager til htx-uddannelsens teknologiske profil med særlig vægt på den historiske dimension, og giver eleven elementer af en teknologisk dannelse gennem en forståelse af samspillet mellem teknologi og samfund, og hvordan teknologisk viden er konstrueret gennem tiden.

1.2. Formål

Formålet er, at eleverne opnår indsigt i teknologiens historiske udvikling, herunder specielle træk ved teknologiformer og deres samspil med det omliggende samfund i forskellige historiske perioder. Endvidere er formålet, at eleverne opnår en baggrund for at forstå og analysere samfundsmæssige, økonomiske, miljømæssige, etiske og værdimæssige problemer, som samspillet mellem den teknologiske og den samfundsmæssige udvikling giver anledning til.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

udvise kendskab til vigtige elementer af den teknologiske udvikling fra forskellige historiske epoker og forskellige kulturer

redegøre for afgørende forskelle på teknologi og teknologiopfattelser i forskellige perioder og kulturer

analysere og forstå væsentlige årsager til udviklingen af nogle konkrete teknologier

foretage sammenligninger af forskellige kulturers og landes udformninger af og anvendelser af teknologi, herunder vurdere fordele og ulemper ved en given teknologi

analysere konkrete teknologihistoriske problemstillinger.

2.2. Kernestof

Kernestoffet omfatter teknologiens udvikling i følgende perioder og kulturer:

oldtiden

middelalder, renæssance og den naturvidenskabelige gennembrudsperiode

den industrielle revolution

industrisamfundet

det moderne samfund.

Under behandlingen af kernestoffet anvendes følgende indfaldsvinkler:

Den filosofiske

erkendelsesteoretiske karakteriseringer af teknologier og de etiske og værdimæssige aspekter ved udvikling og implementering af teknologi.

Den samfundsfaglige

samspillet mellem teknologi og andre kulturformer, f.eks. kunst, religion, økonomi og samfundsplanlægning, samt udvikling af teknologiske netværk.

Den tekniske

teknologiinterne og videnskabelige karakteriseringer af teknologiformer, teknologiernes kausale interaktioner med omgivelserne.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof vælges med henblik på at kunne perspektivere teknologihistorien, sætte den i relation til andre faglige problemstillinger og benytte dens metoder og resultater til at præcisere og belyse andre områder. Det supplerende stof perspektiverer og uddyber hermed kernestoffet og bidrager til samspillet med andre fag. Det supplerende stof bidrager til at udfolde og præcisere de forskellige perspektiver på teknologieksempler i de historiske perioder og bidrager til at konkretisere de historiske sammenhænge, som faget fører frem til.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

I undervisningen lægges der vægt på et samspil mellem en casebaseret tilgangsvinkel og overbliksskabende forløb og teoridannelser. Udgangspunktet vil ofte være en fordybelse i en periodekarakteristisk teknologi og dens samspil med produktionsmæssige, videnskabelige, økonomiske, mentalhistoriske og samfundsmæssige forhold. I problematiseringen af fagets emneområder anvendes både en faktuel og en kontrafaktisk historisk, analytisk tilgangsvinkel.

3.2. Arbejdsformer

Undervisningen organiseres som en række eksempler og projekter, hvor de historiske perioder inddrages enkeltvis eller på tværs. Der stilles skriftlige opgaver med udgangspunkt i forskellige historiske perioder. Eleverne arbejder enkeltvis eller i grupper om det skriftlige arbejde, der har form af skriftlige produkter eller elektroniske præsentationer.

Der udarbejdes en afsluttende opgave, der stilles af skolen, og som ligger til grund for den mundtlige prøve. Opgaven kan udarbejdes i grupper på op til tre elever. Opgaven skal kunne indgå i grundlaget for årskarakteren i faget og skal i givet fald kunne lægges til grund for den mundtlige prøve.

3.3. It

It anvendes som søgningsværktøj. Der lægges vægt på udvikling af kreativitet og metodik i søgningen og efterlevelse af de ophavsretslige regler. It anvendes ligeledes i rapportering og formidling af teknologihistoriske emner i skrift, lyd og visualisering.

3.4. Samspil med andre fag

I samarbejdet med teknologi bidrager faget med en historisk dimension på både nutidig og fortidig teknologi. De samfundsfaglige begreber om teknologiudvikling får ligeledes tilføjet en ekstra dimension. Nøglen til samarbejdet med andre fag er således en mulighed for at højne elevernes historiske bevidsthed.

Dele af fagets kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Der lægges vægt på en grundig evaluering af de skriftlige opgaver, således at eleven har mulighed for at kvalificere sit faglige standpunkt. Ligeledes evalueres den mundtlige kommunikation, herunder mundtligheden i forbindelse med elektroniske præsentationer.

4.2. Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af eksaminandens afsluttende opgave, som er stillet lokalt, jf. pkt. 3.2. En fortegnelse over opgaveformuleringerne af eksaminandernes afsluttende opgaver sendes til censor forud for prøvens afholdelse. Den afsluttende opgave er forinden prøven ikke rettet og kommenteret af læreren/eksaminator.

Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Der gives ingen forberedelsestid.

Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation og fremlæggelse af sin afsluttende opgave suppleret med ét eller flere i forvejen forberedte spørgsmål fra eksaminator. Eksaminationen former sig derefter som en uddybende samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i fagets mål.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til:

at forklare og argumentere for den teknologihistoriske problemstilling, arbejdsmetode og resultater

at kunne perspektivere inden for emneområdet, herunder at kunne anvende forskellige faglige indfaldsvinkler.

Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens mundtlige præstation.