Dokumentet er Historisk
Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

(Kommunal udlejning af arealer m.v.)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov nr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, som ændret ved lov nr. 250 af 21. marts 2012, § 22 i lov nr. 1231 af 18. december 2012 og § 3 i lov nr. 1242 af 18. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. Overskriften til afsnit V affattes således:

»Samhusning, fælles udnyttelse af faciliteter og kommunal udlejning af arealer m.v.«

2. Efter § 60 indsættes i afsnit V:

»Kapitel 21 a

Kommunal udlejning af arealer m.v.

§ 60 a. Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet kan indgå aftaler på markedsvilkår med udbydere af elektroniske kommunikationsnet om udlejning af arealer, bygninger, høje konstruktioner, master m.v. med henblik på udbygning af radiokommunikationsnettet.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. oktober 2013.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Amalienborg, den 4. juli 2013

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Annette Vilhelmsen