Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 74-12 om revalideringsydelse - tilbagebetaling - mod bedre vidende - gyldig - jobplan

Resume:

En afgørelse om tilbagebetaling af revalideringsydelse er gyldig, selvom jobcentret ikke har udarbejdet en jobplan.

Jobcentret skal udarbejde en jobplan forud for en persons revalideringsforløb.

Ved spørgsmålet om tilbagebetaling kan der imidlertid ikke drages paralleller til Principafgørelse A-31-06, om at jobplanen er en garantiforskrift.

Formålet med en jobplan er at fastsætte beskæftigelsesmål og tilbud. Jobplanens funktion er derimod ikke at skabe grundlag for en afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse.

Det kan dog indgå ved den konkrete vurdering af, om en ydelse efter aktivloven er modtaget mod bedre vidende, at jobcentret ikke har udarbejdet en jobplan, idet jobplanen giver et overblik over indgåede aftale og udarbejdes sammen med personen.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012 - § 91, nr. 2 og § 51

Lov om aktiv beskaeftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 710 af 23. juni 2011 - § 29, stk. 1

Afgørelse:

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NNs sag om tilbagebetaling af revalideringsydelse.

Vi har behandlet sagen for at afklare jobplanens betydning ved vurdering af, om en borger har modtaget revalideringsydelse mod bedre vidende.

Resultatet er

• NN skal tilbagebetale revalideringsydelse udbetalt samtidig med løn for en praktikperiode i august 2010

Vi ændrer således afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.

Jobcentret skal udarbejde en jobplan. Vi kritiserer derfor, at jobcentret ikke har udarbejdet en jobplan forud for NNs revalideringsforløb.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder ikke, at en afgørelse om tilbagebetaling af revalideringsydelse er ugyldig, fordi jobcentret ikke har udarbejdet en jobplan.

Vi finder, at NN uberettiget har modtaget revalideringsydelse for perioden 1. august 2010 – 9. august 2010, og at ydelsen er modtaget mod bedre vidende.

Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget en ydelse efter aktivloven.

Vi har lagt vægt på, at NN under sin revalidering har modtaget såvel revalideringsydelse som løn for perioden 1. august 2010 – 9. august 2010, hvor hun var i praktik i B-supermarked, C-by.

Vi har lagt vægt på, at der for samme periode ikke kan udbetales revalideringsydelse samtidig med løn, og at revalideringsydelse er subsidiær i forhold til løn.

Kommunen bevilgede B-supermarked løntilskud til ansættelse af NN i perioden 1. august 2010 – 31. juli 2012. Forløbet hos B-supermarked ophørte dog efter få dage. NN fik derefter tildelt et andet revalideringsforløb på revalideringsydelse. Den 30. august 2010 modtog hun løn fra B-supermarked for perioden 1. august 2010 – 9. august 2010.

Vi har lagt vægt på, at kommunen ved en fejl har udbetalt revalideringsydelse til NN for en periode, hvor hun samtidig modtog løn.

Det er vores vurdering, at NN vidste eller burde vide, at der var tale om en fejludbetaling.

Vi har lagt vægt på, at NN ved bevilling af revalideringsydelse den 11. maj 2010 skriftligt blev oplyst om, at beløb, som en revalidend får i praktik-, elev- eller lærlingeløn, skal fratrækkes i revalideringsydelsen.

Vi har desuden lagt vægt på, at NN modtog en lønspecifikation om løn til disposition den 30. august 2010 med angivelse af perioden 1. august 2010 – 9. august 2010.

NNs oplysninger om, at det var jobcentret, der indgik en aftale med arbejdspladsen, og at hun løbende har været i tæt kontakt med jobcentret og spurgt ind til, hvad hun skulle gøre er ikke tilstrækkeligt til, at hun kan anses for at være i god tro om, at hun fik løn og revalideringsydelse for samme periode.

Med hensyn til jobplanen har vi lagt vægt på, at formålet med en jobplan er at fastsætte beskæftigelsesmål og tilbud. Jobplanens funktion er derimod ikke at skabe grundlag for en afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse.

Ved spørgsmålet om tilbagebetaling kan der derfor ikke drages paralleller til Principafgørelse A-31-06, om at jobplanen er en garantiforskrift.

Vi finder, at det kan indgå ved den konkrete vurdering af, om en ydelse efter aktivloven er modtaget mod bedre vidende, at jobcentret ikke har udarbejdet en jobplan.

Vi har lagt vægt på, at en jobplan giver et overblik over indgåede aftaler om beskæftigelsesmål og tilbud. Jobplanen udarbejdes sammen med personen og underskrives af denne. Endvidere skal planen revideres, når det er begrundet i personens situation eller ved væsentlige ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet.

Vi finder, at NN på trods af den manglende jobplan var tilstrækkeligt informeret om, hvilken ydelse hun havde ret til under revalideringsforløbet. Hun burde derfor have indset, at det var en fejl, at kommunen udbetalte revalideringsydelse for en periode, hvor hun samtidig modtog løn.

Jobcentret burde imidlertid have udarbejdet en jobplan forud for NNs revalideringsforløb.

Vi gør kommunen opmærksom på, at der ikke kan udbetales revalideringsydelse eller løn under revalidering uden en jobplan. Vi henviser til Principafgørelse A-35-05 om, at udbetaling af revalideringsydelse uden jobplan er i strid med lovens betingelser for udbetaling af ydelsen.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 5. maj 2011

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 1. juni 2011

• Nævnets genvurdering

A Kommune træffer afgørelse om tilbagebetaling af revalideringsydelse for perioden 1. august 2010 – 31. august 2010 på brutto 4.591 kr. efter aktivlovens § 91, nr. 2.

Begrundelsen er, at NN har modtaget løn på brutto 4.591 kr. for samme periode.

Nævnet ændrer kommunens afgørelse.

Nævnet finder, at NN ikke skal tilbagebetale revalideringsydelse for perioden 1. august 2010 – 31. august 2010 på brutto 4.591 kr.

Nævnet lægger vægt på, at kommunen ikke udarbejdede en jobplan for revalideringsforløbet, at det ikke i bevillingen af revalideringsforløbet i B-supermarked på anden måde blev oplyst, at NN også ville modtage løn fra B-supermarked, og at kommunen ikke gav besked om, at der ville komme lønindtægt for de få dage, hvor hun var i revalidering i B-supermarked.

Det er nævnets opfattelse, at den manglende jobplan har haft betydning for sagen, da der ved bevilling af revalidering ikke var skabt fuld klarhed om NNs forsørgelsesgrundlag.

Nævnet vurderer, at kommunens afgørelse om tilbagebetaling af revalideringsydelse lider af en væsentlig sagsbehandlingsmangel og derfor er ugyldig.

Kommunen klager over nævnets afgørelse.

Kommunen gør gældende, at NN var informeret om sin oplysningspligt, og at nævnet har tillagt den manglende udfærdigelse af jobplan alt for stor betydning i den sammenhæng. Kommunen mener, at det alene har betydning, at NN har haft indtægter, og at oplysningspligten er tilsidesat.

Nævnet fastholder afgørelsen ved genvurdering.

Nævnet oplyser, at det ikke var tilstrækkeligt klart i bevillingen af revalidering, om B-supermarked, der modtog løntilskud fra kommunen, skulle udbetale løn til NN, eller om NN, der efter bevillingen af revalidering skulle modtage revalideringsydelse, skulle afvise at modtage løn fra B-supermarked.

Nævnet vurderer derfor, at kommunen ikke har overholdt en væsentlig garantiforskrift ved den manglende udarbejdelse af jobplan forud for etablering af revalideringsforløbet.