Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse N-5-08 om almindeligt kontorinventar - arbejdsredskaber - hæve/sænkebord

Resume:

Der kunne ikke ydes hjælp til et hæve/sænkebord, da der var tale om et møbel, som måtte anses for almindeligt inventar på en arbejdsplads med kontorarbejde. Der var derfor ikke tale om en udgift, der lå ud over, hvad en arbejdsgiver måtte forudsættes at afholde.

Det var uden betydning, at der faktisk ikke fandtes hæve/sænkeborde på ansøgers arbejdsplads. *)

Love:

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 1074 af 7. september 2007 - § 100

Note:

Note:*) Principafgørelse O-29-99 ophæves.

Sagsfremstilling:

En lønmodtager fik efter en længere sygeperiode som følge af en ryglidelse arbejde fra den 1. juli 2007. I forbindelse hermed søgte han om hjælp til en speciel kontorstol samt et hæve/sænkebord.

Kommunen bevilgede kontorstolen, men gav afslag på hjælp til et hæve/sænkebord.

Beskæftigelsesankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at udgiften til et hæve/sænkebord ikke lå ud over, hvad arbejdsgiveren forudsattes at afholde, og at et hæve/sænkebord var en almindelig del af kontorinventaret på en arbejdsplads.

Nævnet henviste endvidere til Ankestyrelsens Principafgørelse O-29-99. I denne afgørelse blev der givet afslag på hjælp til et hæve/sænkebord, idet Ankestyrelsen lagde vægt på, at et sådant bord var udviklet med henblik på at fremme almindelige ergonomiske arbejdsforhold på enhver arbejdsplads.

Sagen blev behandlet i principielt møde til belysning af praksis for hjælp til anskaffelse af et hævesænkebord efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Afgørelse:

Ansøgeren havde ikke ret til hjælp til et hæve/sænkebord.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg tog udgangspunkt i, at det var en betingelse for at give tilskud til hjælpemidler på arbejdspladsen, at udgiften lå ud over, hvad arbejdsgiveren forudsattes at afholde, og at hjælpemidlet ikke var sædvanligt forekommende på arbejdspladsen.

Beskæftigelsesudvalget mente, at der var tale om en generel bestemmelse om, at der skulle være tale om arbejdsredskaber, som ikke normalt fandtes på en arbejdsplads med den pågældende type arbejde.

Da hæve/sænkeborde måtte anses for almindeligt kontorinventar, var der ikke tale om en udgift, der lå ud over, hvad arbejdsgiveren forudsattes at afholde.

Det var i den forbindelse uden betydning, at der faktisk ikke fandtes hæve/sænkeborde på arbejdspladsen.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg tiltrådte således beskæftigelsesankenævnets afgørelse.