Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Anvendelsesområde
Kapitel 2 Registreringen
Kapitel 3 Løn- og arbejdsforhold
Kapitel 4 Udslettelse
Kapitel 4 A Bareboatregistrering
Kapitel 5 Straf m.v.
Kapitel 6 Ikrafttræden
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

Herved bekendtgøres lov om Dansk Internationalt Skibsregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 11. april 1997, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 460 af 31. maj 2000, § 2 i lov nr. 526 af 7. juni 2006, lov nr. 214 af 24. marts 2009 og § 3 i lov nr. 1384 af 23. december 2012.

Kapitel 1

Anvendelsesområde

§ 1. I Dansk Internationalt Skibsregister optages danske skibe, jf. sølovens § 1, stk. 2, og § 2 med en bruttoregistertonnage på 20 tons/en bruttotonnage på 20 eller derover.

Stk. 2. Et skib med en bruttoregistertonnage på 20 tons/en bruttotonnage på 20 eller derover, som er udenlandsk ejet, kan optages i registret, såfremt:

1) danske statsborgere eller selskaber, der efter søloven anses for danske, har rederidrift som en væsentlig aktivitet, og har betydelig direkte eller indirekte kapitalandel i det udenlandske selskab samt i medfør af kapitalandelen en betydelig indflydelse ved stemmeret eller lignende og

2) det udenlandske selskab har udpeget en repræsentant her i riget, som kan modtage forkyndelse af stævning på ejerens vegne, er bemyndiget til at optræde på ejerens vegne i forhold til registreringsmyndighederne, og er ansvarlig for, at de pligter, der påhviler rederiet i medfør af denne lov, efterkommes.

Stk. 3. Pramme, lægtere, uddybningsmaskiner, flydekraner og lignende anses som skibe efter loven. Flydedokke, kabeltromler, flydende beholdere og andet lignende materiel anses ikke som skibe.

Stk. 4. Skibsregistrator kan i særlige tilfælde tillade, at et skib optages i Dansk Internationalt Skibsregister, selv om nationalitetsbetingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt.

§ 2. Krigsskibe, fiskerfartøjer, stenfiskerfartøjer og fritidsfartøjer kan ikke optages i Dansk Internationalt Skibsregister.

§ 3. Et skib, der er optaget i Dansk Internationalt Skibsregister, er berettiget til at sejle under dansk flag og er undergivet dansk ret.

Stk. 2. For passagerskibe, som overvejende går i fart mellem danske havne og øvrige havne inden for et område, der i Nordsøen og Den Engelske Kanal begrænses af meridianen 3° vest og breddeparallellen 61° nord og i Østersøen af breddeparallellen 58° nord, finder § 10, stk. 2 og 3, ikke anvendelse. § 10, stk. 2 og 3, finder dog anvendelse ved fart til og fra havanlæg i det i 1. pkt. nævnte område.

§ 4. Skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, må ikke transportere passagerer mellem danske havne. Dette gælder dog ikke ved fart til og fra havanlæg.

Kapitel 2

Registreringen

§ 5. Registret forestås af skibsregistrator.

Stk. 2. Anmodning om optagelse af et skib i Dansk Internationalt Skibsregister fritager ejeren for anmeldelsespligten i henhold til lov om skibsregistrering.

§ 6. Optagelse kan enten ske ved overførsel fra Skibsregistret med samtlige rettigheder og byrder, ved overførsel fra udenlandsk register eller som nyoptagelse af færdigbygget skib.

§ 7. Et skib, der er registreret i et andet register, kan ikke samtidig være registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.

§ 8. Et skib, der optages i Dansk Internationalt Skibsregister, tildeles nye kendingsbogstaver.

§ 8 a. Bestemmelserne om årlige afgifter for registrerede skibe i sølovens §§ 15 a og 15 b finder tilsvarende anvendelse for skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.

§ 9. Ejeren af et skib, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, skal anmelde ændringer i forhold, som kan have betydning for den fortsatte registrering.

Kapitel 3

Løn- og arbejdsforhold

§ 10. Kollektive overenskomster om løn- og arbejdsforhold for ansatte på skibe i dette register skal udtrykkelig angive, at de kun gælder for sådan beskæftigelse.

Stk. 2. Kollektive overenskomster som nævnt i stk. 1, der er indgået af en dansk faglig organisation, kan kun omfatte personer, som har bopæl i Danmark, eller som i medfør af EU-retten eller andre indgåede internationale forpligtelser skal sidestilles med personer, der anses for at have bopæl i Danmark.

Stk. 3. Kollektive overenskomster som nævnt i stk. 1, der er indgået af en udenlandsk faglig organisation, kan kun omfatte personer, der er medlemmer af den pågældende organisation, eller personer, der er statsborgere i det land, hvori den faglige organisation er hjemmehørende, for så vidt de ikke er medlemmer af en anden organisation, med hvilken der er indgået overenskomst som nævnt i stk. 1.

Stk. 4. Lov om arbejdsretten finder tillige anvendelse i sager, hvor en udenlandsk faglig organisation er part.

Kapitel 4

Udslettelse

§ 11. Hvis betingelserne for registrering, jf. § 1, ikke længere er til stede, udsletter skibsregistrator skibet af Dansk Internationalt Skibsregister.

Stk. 2. Skibsregistrator kan endvidere udslette et skib af Dansk Internationalt Skibsregister ved overtrædelse af § 4.

Stk. 3. Hvis ejeren er dansk, jf. sølovens § 1, stk. 2, og der i øvrigt ikke foreligger nogen udslettelsesgrund, som omhandlet i lov om skibsregistrering § 26, stk. 2, overfører skibsregistrator skibet til Skibsregistret med samtlige registrerede rettigheder og byrder og tildeler skibet nye kendingsbogstaver.

Kapitel 4 A

Bareboatregistrering

§ 11 a. Et skib, der ikke efter sølovens § 1 anses som dansk, og som bareboatbefragtes af en reder, der efter sølovens § 1 eller § 2 kan anses for at være dansk, kan af befragteren anmeldes til optagelse i Dansk Internationalt Skibsregister. Skibet kan optages for en periode på op til 5 år. Skibsregistrator kan efter skriftlig anmodning fra befragteren forlænge denne periode med op til 1 år ad gangen.

Stk. 2. Der kan ikke registreres panterettigheder eller andre rettigheder i et skib, der optages efter stk. 1.

Stk. 3. Det er en betingelse for optagelse i Dansk Internationalt Skibsregister, at der vedlægges en attest fra den udenlandske registreringsmyndighed om, at skibet har ret til at føre et andet nationalitetsflag i befragtningsperioden.

§ 11 b. Et skib udslettes af registret, når

1) befragtningsaftalen ophører,

2) betingelserne for registrering efter § 11 a ikke længere er til stede,

3) befragteren skriftligt begærer det eller

4) skibet ikke længere efter lovgivningen i skibets hjemland har ret til midlertidigt at føre et andet nationalitetsflag end hjemlandets.

Stk. 2. Endvidere udslettes et skib af registret, når det ophugges, forliser, forsvinder eller af udmeldte syns- og skønsmænd, af et anerkendt klassifikationsselskab eller ved anden fremgangsmåde, der kan sidestilles hermed, erklæres for uistandsætteligt. Når en sådan udslettelsesgrund foreligger, har befragteren pligt til, senest 30 dage efter at udslettelsesgrunden er blevet befragteren bekendt, skriftligt at anmelde dette til Skibsregistret.

§ 11 c. Et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som bareboatbefragtes af en reder, der efter sølovens § 1 og § 2 ikke kan anses for at være dansk, udslettes ikke af Dansk Internationalt Skibsregister, selv om skibet på grundlag af en befragtningsaftale optages i et udenlandsk skibsregister. Skibet får i befragtningsperioden ret til midlertidigt at føre et andet nationalitetsflag end det danske med de rettigheder og pligter, der følger heraf. Der kan fortsat registreres panterettigheder og andre rettigheder i skibet i Dansk Internationalt Skibsregister.

Stk. 2. Skibet kan få ret til at føre et andet nationalitetsflag i op til 5 år fra anmeldelsen. Skibsregistrator kan efter skriftlig anmodning fra ejeren forlænge denne periode med op til 1 år ad gangen.

Stk. 3. Det er en betingelse for, at skibet midlertidigt får ret til at føre et andet nationalitetsflag, jf. stk. 1, at alle indehavere af anmeldte rettigheder har givet skriftlig tilladelse til, at skibet skifter flag, og at der tillige er vedlagt en attest fra den udenlandske registreringsmyndighed om, at skibet kan optages i det udenlandske register. Optages skibet i er register i et land, der ikke er medlem af Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, kan flagskiftet ikke ske uden særskilt godkendelse. jf. stk. 5.

Stk. 4. Det er endvidere en betingelse for, at skibet midlertidigt får ret til at føre et andet nationalitetsflag, jf. stk. 1, at bareboataftalen ikke er indgået med et fremmed selskab eller lignende, hvori skibets ejer har en direkte eller indirekte kapitalinteresse på 20 pct. eller derover og dermed har indflydelse på selskabets drift. Det gælder dog ikke, hvis det over for Skibsregistret dokumenteres, at flagskifte er nødvendigt for at opfylde et udenlandsk myndighedskrav om anvendelse af et bestemt flag som betingelse for markedsadgang.

Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter efter høring af Skibstilsynsrådet regler om, hvilke nationalitetsflag danske skibe, der bareboatbefragtes til ikkedanske ejere, kan føre.

§ 11 d. Når befragtningsaftalen, jf. § 11 c, ophører, bortfalder retten til at føre et andet nationalitetsflag. Ejeren skal inden 30 dage efter befragtningsaftalens ophør anmelde dette til Skibsregistret.

Stk. 2. Endvidere har ejeren af et dansk skib, der midlertidigt har fået ret til at føre et andet nationalitetsflag, jf. § 11 c, pligt til inden 7 dage skriftligt at anmelde til Skibsregistret, såfremt den pågældende indgår en tidsbefragtningsaftale, hvorefter ejeren på ny disponerer over skibet i en periode.

Stk. 3. Skibsregistret kan med henblik på at undgå misbrug kræve dokumentation for, at tidsbefragtningsaftalen har været nødvendig af kommercielle grunde. Såfremt Skibsregistret ikke anser dokumentationen for fyldestgørende, kan Skibsregistret nægte skibet adgang til forsat at føre et andet nationalitetsflag end det danske.

§ 11 e. §§ 3, 4, 7 og 10 finder ikke anvendelse på et skib, der midlertidigt fører et andet nationalitetsflag end det danske.

§ 11 f. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, hvilke bevisligheder der skal forelægges ved bareboatregistrering af skibe.

Kapitel 5

Straf m.v.

§ 12. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om:

1) i hvilket omfang bestemmelserne i søloven om skibsregistrering og bestemmelser fastsat i medfør heraf skal finde anvendelse på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister,

2) registrets indretning og førelse,

3) udfærdigelse af nationalitetsbeviser,

4) mærkning af skibe,

5) krav til den danske kapitalandel eller indflydelse i øvrigt i det udenlandske selskab, jf. § 1, stk. 2, nr 1, som har et skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister,

6) at skibsregistrators afgørelser efter loven ikke skal kunne indbringes for højere administrativ myndighed, og

7) at ejeren skal betale et gebyr for optagelse og udslettelse af registret.

§ 13. Den, der overtræder § 4, § 9, § 11 b, stk. 2, § 11 d, stk. 1, eller § 11 d, stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes af erhvervs- og vækstministeren i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges virksomheden som sådan.

Kapitel 6

Ikrafttræden

§ 14. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.1)

§ 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.


Lov nr. 460 af 31. maj 2000 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 8

Stk. 1. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1.2)

Stk. 2. (Udeladt).3)


Lov nr. 526 af 7. juni 2006 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 5

Stk. 1. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 2. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft på et senere tidspunkt.4)

Stk. 2. (Udeladt).5)

Stk. 3. (Udeladt).6)

Stk. 4. (Udeladt).7)

Stk. 5. (Udeladt).8)

Stk. 6. (Udeladt).9)

§ 6

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Lovens § 1 og § 2 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, der følger af de særlige grønlandske forhold. (2. pkt. udeladt).10)


Lov nr. 214 af 24. marts 2009 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 2009

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.


Lov nr. 1384 af 23. december 2012 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. februar 2013, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. (Udeladt).11)

Stk. 3. (Udeladt).12)

Stk. 4. (Udeladt).13)

§ 10

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan ved kongelig anordning sætte loven helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3. (Udeladt).14)

Stk. 4. Skibe hjemmehørende i Grønland er omfattet af § 1, nr. 2, og § 3, hvis skibet ejes af personer, der ikke har bopæl i Grønland, eller af selskaber el.lign., der ikke har hjemsted i Grønland.

Søfartsstyrelsen, den 17. januar 2014

Birgit Sølling Olsen

/ Alexander Milan

Officielle noter

1) Lov nr. 408 af 1. juli 1988 blev offentliggjort i Lovtidende den 22. juli 1988.

2) § 1 trådte i kraft den 23. august 2000, jf. bekendtgørelse nr. 762 af 14. august 2000.

3) Stk. 2 omhandler forskellige skattelove.

4) § 2 trådte i kraft den 30. marts 2007, jf. bekendtgørelse nr. 245 af 21. marts 2007.

5) Stk. 2 omhandler søloven og retsplejeloven.

6) Stk. 3 omhandler søloven.

7) Stk. 4 omhandler søloven.

8) Stk. 5 omhandler søloven.

9) Stk. 6 omhandler retsplejeloven.

10) Stk. 2, 2. pkt., omhandler søloven.

11) Stk. 2 omhandler ophævelse af lov om registreringsafgift for fritidsfartøjer.

12) Stk. 3 omhandler søloven.

13) Stk. 4 omhandler søloven, lov om tillæg til strandingsloven af 10. april 1895, lov om sikkerhed til søs og forskellige ændringslove.

14) Stk. 3 omhandler søloven.