Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Ankenævnenes funktion og kompetence
Kapitel 2 Ankenævnenes organisering
Kapitel 3 Ankenævnenes sammensætning
Kapitel 4 Møder i ankenævnene
Kapitel 5 Besigtigelse af fast ejendom
Kapitel 6 Afgørelsens indhold m.v.
Kapitel 7 Øvrige bestemmelser
Kapitel 8 Ikrafttræden m.v.
Bilag 1 Vederlag gældende fra 1. juli 2014
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om forretningsorden for skatteankenævn, vurderingsankenævn, skatte- og vurderingsankenævn samt motorankenævn

I medfør af § 10, stk. 5 og 6, i skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011, fastsættes:

Kapitel 1

Ankenævnenes funktion og kompetence

§ 1. Skatteankenævn, vurderingsankenævn og motorankenævn afgør klager over SKATs afgørelser, jf. skatteforvaltningslovens § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, og § 7, stk. 1, jf. dog § 35 b, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 5.

Kapitel 2

Ankenævnenes organisering

§ 2. Klage over en skatteansættelse behandles af det skatteankenævn, i hvis kreds klageren havde bopæl ved udløbet af det behandlede indkomstår, henholdsvis på dødstidspunktet eller fraflytningstidspunktet. I øvrigt gælder følgende:

1) Klage over en forskudsregistrering behandles af det ankenævn, i hvis kreds klageren havde bopæl på det tidspunkt, hvor den påklagede forskudsregistrering blev foretaget.

2) Klage over en ansættelse om begrænset skattepligt behandles af det ankenævn, i hvis kreds indkomstkilden var beliggende ved udløbet af det behandlede indkomstår, henholdsvis ved skattepligtens ophør.

3) Klage over et bindende svar behandles af det ankenævn, i hvis kreds klageren havde bopæl på tidspunktet for indgivelse af anmodning om bindende svar.

4) Klage over en ansættelse, der udspringer af overdragelse af et aktiv, og hvor aftalen er bindende for både køber og sælger, behandles af det ankenævn, i hvis kreds sælger havde bopæl på tidspunktet for overdragelsen. Hvis sælger ikke er klageberettiget til ankenævnet, eller hvis der er flere sælgere, behandles klagen af det ankenævn, i hvis kreds køber havde bopæl på tidspunktet for overdragelsen.

5) Klage over et bindende svar, der udspringer af overdragelse af et aktiv, og hvor aftalen er bindende for både køber og sælger, behandles af det ankenævn, i hvis kreds sælger havde bopæl på tidspunktet for indgivelse af anmodningen om bindende svar. Hvis sælger ikke er klageberettiget til ankenævnet, eller hvis der er flere sælgere, behandles klagen af det ankenævn, i hvis kreds køber havde bopæl på tidspunktet for indgivelse af anmodningen om bindende svar.

6) Klage over en ansættelse vedrørende gaveafgift behandles af det ankenævn, i hvis kreds gavegiver havde bopæl på tidspunktet for gaveoverdragelsen. Hvis gavegiver ikke er bosiddende her i landet, eller hvis der er flere gavegivere, behandles klagen af det ankenævn, i hvis kreds gavemodtager havde bopæl på tidspunktet for gaveoverdragelsen.

7) Klage over et bindende svar vedrørende gaveafgift behandles af det ankenævn, i hvis kreds gavegiver havde bopæl på tidspunktet for indgivelse af anmodningen om bindende svar. Hvis gavegiver ikke er bosiddende her i landet, eller hvis der er flere gavegivere, behandles klagen af det ankenævn, i hvis kreds gavemodtager havde bopæl på tidspunktet for indgivelse af anmodningen om bindende svar.

Stk. 2. Klage over en ejendomsvurdering m.v. behandles af det vurderingsankenævn, i hvis kreds ejendommen er beliggende.

Stk. 3. Klage over en afgiftspligtig værdi m.v. af motorkøretøjer behandles af det motorankenævn, i hvis kreds klageren havde bopæl eller hjemsted på det tidspunkt, hvor den påklagede afgørelse blev truffet. Har klager ikke bopæl eller hjemsted i Danmark, behandles klagen af Motorankenævn Sydjylland-Fyn.

Stk. 4. Direktøren for Skatteankestyrelsen er, hvis der er store forskelle i mængden af sager i motorankenævnene, bemyndiget til at flytte sager til behandling i et andet motorankenævn.

Stk. 5. Direktøren for Skatteankestyrelsen er bemyndiget til at flytte en klage til behandling i et andet ankenævn i følgende situationer:

1) Et andet ankenævn behandler klagerens sager i andre indkomstår om samme spørgsmål.

2) Det på grund af særlige omstændigheder anses for hensigtsmæssigt at flytte en sag til et andet ankenævn.

3) Der i øvrigt er tvivl om, hvilket ankenævn der skal behandle sagen.

Stk. 6. Hvis en afgørelse fra domstolene betyder, at et klagepunkt skal behandles på ny, skal det behandles af et andet ankenævn end det ankenævn, der tidligere har behandlet klagepunktet. Direktøren for Skatteankestyrelsen er bemyndiget til at beslutte, hvilket andet ankenævn der skal behandle sagen.

Klager ved et fælles skatte- og vurderingsankenævn

§ 3. For klager, der behandles af et fælles skatte- og vurderingsankenævn, gælder, at klager omfattet af skatteforvaltningslovens § 5 behandles efter reglerne for skatteankenævn, mens klager omfattet af skatteforvaltningslovens § 6 behandles efter reglerne for vurderingsankenævn.

Kapitel 3

Ankenævnenes sammensætning

Valg af formand og næstformand

§ 4. Det enkelte ankenævn afholder snarest muligt efter udnævnelsen det konstituerende møde. Mødet kan afholdes før funktionsperiodens start. Det medlem, der længst har været medlem af ankenævnet, indkalder til mødet. Hvis flere har været medlem lige længe, indkalder det ældste af disse medlemmer.

Stk. 2. På det første møde vælger ankenævnet blandt sine medlemmer en formand. Valget sker ved et flertalsvalg og ledes af det medlem, der har indkaldt til mødet. Valget har gyldighed for hele funktionsperioden, jf. dog § 6.

Stk. 3. Ved valg af formand er den kandidat valgt, som opnår stemmer fra et flertal af ankenævnets tilstedeværende medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke ved 1. afstemning, foretages en ny afstemning. Ved 2. afstemning er en kandidat valgt, hvis den pågældende opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende medlemmer, eller hvis der kun afgives stemmer på den pågældende kandidat. Bringer 2. afstemning heller ikke nogen afgørelse, foretages bundet valg mellem de to, der ved 2. afstemning har fået flest stemmer, således at det ved stemmelighed afgøres ved lodtrækning, på hvilke to der ved det bundne valg (3. afstemning) skal stemmes. Står stemmerne lige ved 3. afstemning, træffes afgørelsen ved lodtrækning.

Stk. 4. Så snart valget af formand har fundet sted, vælger skatte- og vurderingsankenævn samt fælles ankenævn blandt sine medlemmer en eller to næstformænd. Den først valgte bliver 1. næstformand, mens den sidst valgte bliver 2. næstformand.

Stk. 5. Motorankenævnet vælger en næstformand.

Stk. 6. Valg efter stk. 4 og 5 ledes af den nyvalgte formand eller i dennes fravær af det medlem, der har ledet formandsvalget. Valget foregår i øvrigt efter samme regler som formandsvalget.

Indkaldelse af suppleant

§ 5. Afbud til møder meddeles til Skatteankestyrelsen, der orienterer formanden. Suppleanten skal indkaldes i følgende situationer:

1) Der er tale om det konstituerende møde.

2) Det medlem, der ikke kan deltage, forlanger det.

3) Det på forhånd er kendt, at medlemmet vil være fraværende i mindst 2 måneder.

4) Når formanden i øvrigt træffer beslutning herom.

Stk. 2. En suppleant, der deltager i stedet for formanden eller en næstformand, deltager som almindeligt medlem af ankenævnet.

Fritagelse for hvervet som formand eller næstformand

§ 6. Ankenævnet kan fritage formanden eller en næstformand for hvervet som formand eller næstformand for resten af funktionsperioden, hvis den pågældende anmoder om det. Når en formand eller en næstformand fritages for sit hverv, udtræder af ankenævnet eller har fået bevilget orlov i funktionsperioden, vælges der ny formand, respektive næstformand, jf. § 4, stk. 2-6. Valget har gyldighed for resten af funktionsperioden. Ved orlov har valget alene gyldighed i orlovsperioden.

Besluttende led

§ 7. Hvis et ankenævn har opdelt sig i besluttende led, jf. skatteforvaltningslovens § 10, stk. 3, skal ethvert medlem have plads i mindst et led.

Stk. 2. Er et andet medlem af et besluttende led end formanden eller næstformanden forhindret i at deltage i et møde, kan formanden beslutte, at leddet skal suppleres med et medlem fra et andet besluttende led.

Stk. 3. Et medlem af et besluttende led kan forlange en sag forelagt for det samlede ankenævn.

Stk. 4. Ved et møde i et besluttende led har et ankenævnsmedlem, som ikke er medlem af det besluttende led, ret til følgende:

1) Få en kopi af dagsordenen.

2) Deltage i mødet, herunder have mulighed for at udtale sig i konkrete sager, dog uden stemmeret.

3) Forlange sagen forelagt for det samlede ankenævn.

Kapitel 4

Møder i ankenævnene

Afholdelse af møder

§ 8. Ankenævnet udøver sin virksomhed i møder, herunder eventuelt i møder i besluttende led. Formanden fastsætter efter aftale med Skatteankestyrelsen tid og sted for møderne i det samlede ankenævn og i besluttende led. Møderne er ikke offentlige. Lyd- og billedoptagelse af møderne må ikke finde sted.

Stk. 2. Hvis ankenævnet er opdelt i besluttende led, bestemmer formanden efter aftale med Skatteankestyrelsen sagernes fordeling på de enkelte led efter generelle retningslinjer, der er fastsat af ankenævnet.

Stk. 3. Medlemmerne skal indkaldes til møde med mindst en uges varsel, medmindre særlige forhold gør en kortere frist påkrævet.

Stk. 4. Når mindst 1/3 af medlemmerne forlanger det, skal formanden inden 14 dage indkalde til et møde.

Stk. 5. Formanden fastsætter efter aftale med Skatteankestyrelsen dagsordenen til de enkelte møder.

Stk. 6. Skatteankestyrelsen udsender dagsordenen og for hver sag følgende materiale til medlemmerne:

1) Skatteankestyrelsens sagsfremstilling med forslag til afgørelse samt klagerens eventuelle bemærkninger hertil.

2) Skatteankestyrelsens begrundede indstilling til sagens afgørelse.

3) Oplysninger om, hvorvidt klager ønsker at udtale sig mundtligt over for ankenævnet.

Stk. 7. Hvis medlemmerne tidligere har modtaget materialet, sendes det ikke igen. Hvis der er tale om et antal enslydende sager, kan Skatteankestyrelsen beslutte, at der kun sendes materiale vedrørende én sag, som angives som eksempel for alle sagerne.

Stk. 8. Ansatte i Skatteankestyrelsen er til stede ved ankenævnets møder, men uden stemmeret.

Mødeledelse og afstemning

§ 9. Formanden for ankenævnet leder møderne i det samlede ankenævn. 1. næstformand, eller ved dennes fravær 2. næstformand, indtræder i formandens stilling, når formanden er forhindret i at udøve sin virksomhed som formand.

Stk. 2. Møder i besluttende led ledes af formanden eller af den næstformand, der er medlem af leddet. Hvis mødeleder er en næstformand, og denne bliver forhindret, indtræder formanden som mødeleder. Er formanden også forhindret, indtræder den anden næstformand som mødeleder.

Stk. 3. Ankenævnet træffer afgørelse ved afstemning. Afstemningen foregår ved håndsoprækning og afgøres ved stemmeflerhed. Undlader et medlem at stemme, anses medlemmet for at have stemt for det forslag, der er til afstemning. I tilfælde af stemmelighed er mødelederens stemme afgørende.

Stk. 4. Afstemning kan undlades, hvis mødelederen uden videre kan konstatere, at der er flertal for en bestemt afgørelse. Er mødelederen i tvivl om, hvorvidt der er flertal for en afgørelse, eller et medlem ønsker afstemning, skal mødelederen iværksætte denne.

Mødeprotokol

§ 10. Skatteankestyrelsen fører protokol over mødet. Protokollen skal som minimum indeholde følgende:

1) Dato og tidspunkt for mødets begyndelse og afslutning.

2) Oplysning om mødedeltagere.

Stk. 2. For hver enkelt sag skal følgende fremgå af protokollen:

1) Identifikation af sagen.

2) Kort begrundelse for afgørelsen.

3) Oplysninger om forskellige opfattelser under afstemningen både vedrørende resultatet og vedrørende begrundelsen samt stemmetallet for hver opfattelse.

Stk. 3. Protokollen skal tillige påføres bemærkninger i hver sag, hvis en af følgende situationer opstår:

1) Hvis en klage tilbagekaldes mundtligt i forbindelse med nævnsmødet.

2) Hvis der træffes afgørelse vedrørende et medlems habilitet i en sag.

3) Et eller flere medlemmer ønsker deres mindretalsudtalelse efter stk. 2, nr. 3, forelagt for Skatterådet.

Stk. 4. Ved klage til skatteankenævnet skal protokollen tillige indeholde oplysninger om:

1) Navn, adresse og cpr-nummer på klager.

2) Hvilket indkomstår, der er klaget over.

Stk. 5. Ved klage til vurderingsankenævnet skal protokollen tillige indeholde oplysninger om:

1) Navn og adresse på klager.

2) Ejers navn og adresse, hvis ejer og klager ikke er den samme.

3) Ejendomsnummer og adresse på den påklagede ejendom.

4) Eventuel besigtigelse foretaget af nævnet eller Skatteankestyrelsen.

5) Hvilken vurdering, der er klaget over.

Stk. 6. Ved klage til motorankenævnet skal protokollen tillige indeholde oplysninger om:

1) Navn og adresse på klager.

2) Stelnummer eller anden identifikation af køretøjet, hvis stelnummer ikke forefindes.

3) Eventuel besigtigelse foretaget af nævnet eller Skatteankestyrelsen.

Stk. 7. Nævnet godkender protokollen.

Klagerens møde med ankenævnene

§ 11. Hvis klageren har anmodet om at udtale sig mundtligt over for ankenævnet, eller hvis ankenævnet anser det for hensigtsmæssigt at indhente en mundtlig udtalelse fra klageren, indkaldes klageren skriftligt til et møde med mindst 14 dages varsel.

Stk. 2. Klageren må ikke være til stede under ankenævnets drøftelser og afstemning.

Kapitel 5

Besigtigelse af fast ejendom

§ 12. Inden der foretages besigtigelse af en fast ejendom, jf. skatteforvaltningslovens § 38, stk. 4, skal ejeren have besked herom. Besigtigelse på grunden må kun finde sted efter ejerens tilladelse. Besigtigelse i bygninger på ejendommen må kun finde sted med ejerens eller dennes repræsentants medvirken.

Stk. 2. Billedoptagelse af ejendommen må kun finde sted efter ejerens tilladelse.

Stk. 3. I de sager, hvor vurderingsankenævnet efter skatteforvaltningslovens § 38, stk. 4, 2. pkt., har bemyndiget Skatteankestyrelsen til på vegne af vurderingsankenævnet at foretage besigtigelse af den pågældende ejendom, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse.

Kapitel 6

Afgørelsens indhold m.v.

§ 13. Afgørelsen skal være dateret. Afgørelsen formuleres af formanden eller efter formandens bestemmelse af den næstformand, der har deltaget i afgørelsen, med bistand fra Skatteankestyrelsen. I sager med mindretalsopfattelser formuleres afgørelsen i fornødent omfang efter samråd med de øvrige medlemmer, der har deltaget i afgørelsen.

Stk. 2. Afgørelsen skal være begrundet med henvisning til relevante retsregler og indeholde en redegørelse for sagens faktiske forhold. Begrundelsen skal angive ankenævnets stillingtagen til de af klageren anførte forhold og synspunkter, i det omfang disse forhold og synspunkter må anses for relevante i forhold til sagens afgørelse.

Stk. 3. Skatteankenævnets og motorankenævnets afgørelse skal angå de punkter i den påklagede afgørelse, der er klaget over, og eventuelle afledte ændringer, jf. skatteforvaltningslovens § 36, stk. 1, og § 39 a, stk. 1. Vurderingsankenævnets afgørelse skal angå de punkter i den påklagede afgørelse, der er klaget over, og eventuel genoptagelse af den påklagede vurdering i sin helhed, jf. skatteforvaltningslovens § 38, stk. 2.

Stk. 4. Hvis klagen vedrører et afslag på en anmodning om genoptagelse af en afgørelse, og ankenævnet finder, at genoptagelse burde have fundet sted, skal ankenævnet i afgørelsen pålægge SKAT at genoptage afgørelsen.

Stk. 5. Afgørelsen sendes til klageren og alle øvrige vedkommende. I den forbindelse vejledes klageren og eventuelle andre søgsmålsberettigede om fristen for at indbringe afgørelsen for domstolene.

Kapitel 7

Øvrige bestemmelser

Tilbagekaldelse

§ 14. En klager kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling tilbagekalde klagen. Tilbagekaldelsen kan ske skriftligt eller mundtligt. Ved enhver tilbagekaldelse skal Skatteankestyrelsen skriftligt meddele klageren, at sagen er henlagt som følge af tilbagekaldelsen af klagen.

Stk. 2. Hvis klageren efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, indbringer sagen for domstolene uden at afvente ankenævnets afgørelse, anses klagen til ankenævnet for bortfaldet. Klageren meddeles skriftligt, at sagen herefter er henlagt.

Stk. 3. Klageren kan til enhver tid mundtligt eller skriftligt frafalde en anmodning om et møde.

Repræsentation

§ 15. En klager kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling bemyndige andre til at varetage sine interesser under sagen. Herefter betragtes, indtil klageren meddeler, at bemyndigelsen er tilbagekaldt, den bemyndigede som legitimeret til at optræde på klagerens vegne.

Stk. 2. Uanset stk. 1 underretter Skatteankestyrelsen såvel klager som klagers repræsentant skriftligt om:

1) Ankenævnets afgørelse af klagen.

2) Ankenævnets henlæggelse af sagen, hvis klagen tilbagekaldes eller borfalder, jf. § 14, stk. 1 og 2.

Vederlag og godtgørelser til ankenævnsmedlemmer og suppleanter

§ 16. Medlemmer af ankenævn ydes et fast vederlag. Vederlaget er et årligt vederlag, som beregnes månedsvis. Suppleanter modtager vederlag for de møder, som de deltager i. Vederlagets størrelse fremgår af bilag 1 til denne bekendtgørelse.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte beløb er grundbeløb pr. 31. marts 2012. Beløbene reguleres efter reglerne for generelle reguleringer af tjenestemandslønninger.

Stk. 3. Medlemmer af ankenævn og suppleanter ydes befordringsgodtgørelse, time- og dagpenge samt overnatningsgodtgørelser efter de satser, der er fastsat af Skatterådet.

Stk. 4. Medlemmer af ankenævn kan under uddannelse få udbetalt godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter de regler, der gælder for arbejdsmarkedsuddannelserne.

Kapitel 8

Ikrafttræden m.v.

§ 17. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2014.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1058 af 10. november 2009 af forretningsorden for skatteankenævn, vurderingsankenævn, fælles skatte- og vurderingsankenævn samt motorankenævn.

Stk. 3. For de klager over afgørelser fra skatteankenævnene, vurderingsankenævnene og motorankenævnene, som er påklaget til Landsskatteretten inden 1. januar 2014, og hvor der ikke er truffet afgørelse inden 1. januar 2014, finder § 2, stk. 5, § 31 og § 32 i bekendtgørelse nr. 1058 af 10. november 2009 af forretningsorden for skatteankenævn, vurderingsankenævn, fælles skatte- og vurderingsankenævn samt motorankenævn fortsat anvendelse.

Stk. 4. For medlemmer af de ankenævn, hvis funktionsperiode løber fra 1. juli 2010 til 30. juni 2014, finder § 33 i bekendtgørelse nr. 1058 af 10. november 2009 af forretningsorden for skatteankenævn, vurderingsankenævn, fælles skatte- og vurderingsankenævn samt motorankenævn fortsat anvendelse til og med den 30. juni 2014.

Skatteministeriet, den 13. december 2013

Jonas Dahl

/ Per Hvas


Bilag 1

Vederlag gældende fra 1. juli 2014

Vederlag til medlemmer af skatteankenævn:

Antal medlemmer
Formand
Næstformænd
Menigt medlem
5
83.000
53.900
39.900
7
103.700
67.400
39.900
10
114.100
74.700
39.900
15
124.500
83.000
39.900

Vederlag til suppleanter, der deltager i enkeltmøder:

Hver suppleant modtager 550 kr. for hvert møde, de deltager i.

Vederlag til medlemmer af vurderingsankenævn:

Antal medlemmer
Formand
Næstformænd
Menigt medlem
5
87.800
55.900
54.900
7
109.800
69.400
54.900
10
131.700
76.700
54.900

Vederlag til suppleanter, der deltager i enkeltmøder:

Hver suppleant modtager 550 kr. for hvert møde, de deltager i.

Vederlag til medlemmer af fælles skatte- og vurderingsankenævn:

Antal medlemmer
Formand
Næstformænd
Menigt medlem
5
85.400
53.900
47.400
7
106.700
67.400
47.400
10
122.900
74.700
47.400

Vederlag til suppleanter, der deltager i enkeltmøder:

Hver suppleant modtager 550 kr. for hvert møde, de deltager i.

Vederlag til medlemmer af motorankenævn:

Nævn
Formand
Næstformand
Menigt medlem
Sjælland-København
175.600
153.700
142.700
Sydjylland-Fyn
98.800
76.800
65.900
Midtjylland
98.800
76.800
65.900
Nordjylland
98.800
76.800
65.900

Vederlag til suppleanter, der deltager i enkeltmøder:

Hver suppleant modtager 550 kr. for hvert møde, de deltager i.