Den fulde tekst

Bekendtgørelse om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Gennemførelse af kreditinstitut- og kapitalkravsdirektiv (CRD IV) og ændringer som følge af den tilhørende forordning (CRR) samt lovgivning vedrørende SIFI’er m.v.)

I medfør af § 22, stk. 5, i lov nr. 268 af 25. marts 2014 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Gennemførelse af kreditinstitut- og kapitalkravsdirektiv (CRD IV) og ændringer som følge af den tilhørende forordning (CRR) samt lovgivning vedrørende SIFI’er m.v.) fastsættes:

§ 1. I lov nr. 268 af 25. marts 2014 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Gennemførelse af kreditinstitut- og kapitalkravsdirektiv (CRD IV) og ændringer som følge af den tilhørende forordning (CRR) samt lovgivning vedrørende SIFI’er m.v.) sættes følgende bestemmelser i kraft for Danmark:

1) § 1, nr. 37, for så vidt angår § 75 a i lov om finansiel virksomhed.

2) § 2, nr. 2, for så vidt angår § 11 a i lov om værdipapirhandel m.v.

3) § 4, nr. 22, for så vidt angår § 27 a i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

4) § 5, nr. 1, for så vidt angår § 24 b i lov om tilsyn med firmapensionskasser.

5) § 7, nr. 1, for så vidt angår § 63 a i lov om investeringsforeninger m.v.

6) § 10, nr. 1, for så vidt angår § 18 a i lov om forsikringsformidling.

7) § 11, nr. 1, for så vidt angår § 18 a i lov om betalingstjenester og elektroniske penge.

8) § 12, nr. 1, for så vidt angår § 10 a i lov om finansielle rådgivere.

9) § 13, nr. 1, for så vidt angår § 5 a i lov om pantebrevsselskaber.

10) § 14, nr. 2, for så vidt angår § 5 f i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

11) § 15, nr. 2, for så vidt angår § 24 g i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

12) § 16, nr. 1 for så vidt angår § 63 b i lov om arbejdsskadesikring.

§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2014.

Erhvervs- og Vækstministeriet, den 28. marts 2014

Henrik Sass Larsen

/ Hans Høj