Dokumentet er Historisk
Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Snedker
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang bygge og anlæg

(Ændring af formål og kompetencemål i snedkeruddannelsen)

§ 1

I bekendtgørelse nr. 346 af 27. marts 2013 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang bygge og anlæg foretages følgende ændring:

1. Bilag 9 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.

§ 2

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 2014.

Stk. 2. Bilag 9 i den hidtidige affattelse finder fortsat anvendelse for elever, der har påbegyndt uddannelsens hovedforløb, således at de kan gennemføre hovedforløbet efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Skolen fastsætter i den lokale undervisningsplan overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen efter de hidtil gældende regler.

Undervisningsministeriet, den 3. april 2014

P.M.V.
Lars Mortensen

/ Helle Kristensen


Bilag 1

Snedker

1. Uddannelsens formål og opdeling

1.1. Uddannelsen til bygningssnedker, møbelsnedker og orgelbygger har som overordnet formål, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:

1) Planlægning og udførelse af de almindeligt stillede opgaver inden for fagområdet i den forventede kvalitet og i henhold til love, regler og traditioner.

2) Deltagelse i planlægning og udførelse af specialopgaver på fagområdet, herunder innovativt og problemløsende arbejde.

3) Informationssøgning, valg og rådgivning om materialer, samt kvalitetssikring og kvalitetskontrol.

4) Planlægning, tilrettelæggelse og udførelse af arbejdsopgaver i samarbejde med de øvrige faggrupper på arbejdspladsen.

5) Anvendelse af love og regler vedrørende byggeri og produktion, herunder energikrav, brandsikring, arbejdsmiljø, licitation og tilbudsgivning.

6) Planlægning og udførelse af opgaverne i respekt for det nære, omliggende og globale miljø.

7) Branchens arbejdsfunktioner og uddannelser samt etablering af selvstændig virksomhed.

1.2. Eleven skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for et eller flere af uddannelsens trin og specialer.

1.3. Uddannelsen indeholder følgende trin, niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring:

1) Træoperatør (døre og vinduer) (trin 1 i specialet bygningssnedker).

2) Træoperatør (møbel) (trin 1 i specialet møbelsnedker).

3) Bygningsmontør (trin 1 i specialet bygningssnedker).

1.4. Uddannelsen kan afsluttes med følgende specialer, niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring:

1) Bygningssnedker (trin 2).

2) Møbelsnedker (trin 2).

3) Orgelbygger.

2. Uddannelsens varighed og struktur mv.

2.1. Uddannelsens trin 1 træoperatør (såvel døre og vinduer som møbel) og bygningsmontør varer 2 år inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 15 uger. Trin 2 specialerne bygningssnedker og møbelsnedker varer 1 år og 3 – 9 måneder og afsluttes med svendeprøve. Skoleundervisningen i hovedforløbets trin 2 varer 15 uger. Specialet orgelbygger varer 3 år og 3 – 9 måneder og afsluttes med svendeprøve. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 30 uger. Tidspunkter for svendeprøver fastsættes i uddannelsesordningen.

2.2. Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 3 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever på trin 1, i mindst 3 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever på trin 2 og i mindst 6 skoleperioder for elever i specialet orgelbygger.

3. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet

3.1. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at påbegynde på skoleundervisningen i hovedforløbet, er, at eleverne kan:

1) læse tegninger og diagrammer ud fra kendskab til praktisk relateret og grundlæggende tegneteknik og projektionstegning, herunder symboler og illustrationsmetoder,

2) udføre skitser og arbejdstegninger, herunder afbildning og udfoldning i relation til udførelse af praktiske opgaver, herunder udføre en elektronisk arbejdstegning ud fra kendskab til grundlæggende teknik i et CAD-program,

3) foretage opmåling og beregning, samt udarbejde materiale- og styklister med anvendelse af materialebetegnelser, antal, mængde, længde og areal,

4) bruge måletekniske metoder og måleværktøjer i forbindelse med opmærkning, montage, nivellering og afsætning, herunder bruge relevante måletekniske standarder, koter, værdier og tolerancer,

5) udvælge massivtræ og pladematerialer ud fra et kendskab til almindeligt forekommende træsorter og trætørring,

6) udvælge finér og udføre finérsamlinger samt enkle samlinger til møbel- og bygningskomponenter og gøre rede principper for overfladebehandling,

7) udvælge, opstille, betjene og vedligeholde byggebranchens og træ- og møbelindustriens almindeligt forekommende håndværktøjer, elhåndværktøjer og stationære maskiner ud fra transmissionsberegninger, skærehastigheder, overfladekvalitet og slibematerialer,

8) fremstille enkle CNC-programmer ud fra et grundlæggende kendskab til CNC-maskinens opbygning og anvende ISO-koder ud fra koordinatsystemets opbygning,

9) laminere og anvende dertil hørende laminerings- og spændeværktøjer samt limpåføringsudstyr,

10) beskrive, analysere og udføre mindre formgivnings- eller designopgaver, der lever op til krav om funktionalitet, design og æstetik,

11) anvende viden om byggebranchens og træ- og møbelindustriens grundlæggende globale produktions- og markedsvilkår til at udvikle virksomheden, og

12) udnytte muligheder for videreuddannelse og praktik i udlandet med henblik på fremtidige jobmuligheder.

3.2. For at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleverne ud over at opfylde kompetencemålene i 3.1. bestå grundforløbsprøven og have erhvervet dokumentation for at opfylde Arbejdstilsynets uddannelsesmæssige krav vedrørende opstilling af rulle- og bukkestillads.

4. Kompetencemål for hovedforløbet

4.1. Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit 4.2. – 4.9., er, at eleverne kan

1) opstille, betjene og vedligeholde almindeligt forekommende håndværktøj, el-håndværktøj og standardmaskiner på værksted eller byggeplads,

2) foretage materialevalg på baggrund af informationer om materialers tekniske egenskaber samt bearbejdningsmuligheder,

3) ved hjælp af it-redskaber udføre en tegning, samt udføre frihåndstegninger og skitser,

4) planlægge og dokumentere samtlige arbejdsprocesser i en produktionsopgave,

5) foretage informationssøgning i skriftlige og elektroniske opslagsværker efter materiale-, sikkerheds-, arbejds- og brugsanvisninger samt love og regler,

6) vælge maskiner, værktøj, materialer og bearbejdningsformer, samt selvstændigt og i samarbejde med andre løse problemer knyttet til produktionsform og kvalitetskontrol,

7) udføre alle arbejdsopgaver under overholdelse af gældende miljøkrav og sikkerhedsregler,

8) indgå i det forebyggende sikkerhedsarbejde, herunder organisering i virksomheden eller på byggepladsen,

9) analysere, dokumentere og udføre formgivnings- eller designopgaver med udgangspunkt i brancherelevante problemstillinger, der inddrager stilarter inden for håndværk, arkitektur og industriel design,

10) udvikle ideer og begrunde behovet for forbedringer i arbejdsprocesserne,

11) medvirke til virksomhedens og egen udvikling ud fra en forståelse af, hvordan jobfunktionen indgår i virksomhedens samlede værdikæde i et internationalt perspektiv,

12) kommunikere og træffe aftaler med kunder ud fra kendskab til kundeservice og personlig optræden,

13) programmere, opstille og betjene NC- og CNC-styrede træbearbejdningsmaskiner,

14) anvende og forstå et fremmedsprog i job- og samfundsmæssige sammenhænge,

15) udføre grundlæggende håndværksmæssig pudsning og overfladebehandling,

16) udføre manuelle og maskinelle samlinger i massivtræ og pladematerialer,

17) udføre håndværksmæssig limning,

18) udføre fineringsopgaver,

19) udføre beslåning, som for bygningssnedkerne omfatter ilægning af hamborghængsler med firkantede hjørner,

20) udføre manuelle og maskinelle arbejdsoperationer i en håndværksmæssig og industriel plademøbelproduktion,

21) udføre håndværksmæssige og maskinelle arbejdsoperationer i en produktion af vinduer og døre i forhold til gældende energilovgivning,

22) foretage måltagning, samling og montage af præfabrikerede trapper i overensstemmelse med bygningsmæssige regler om trapper,

23) anvende edb-baserede systemer til tegning, måltagning og opsnøring af trapper, og redegøre for forskellige trappetyper,

24) i samarbejde med andre udføre kvartsvingstrapper,

25) reparere bygningskomponenter under hensyn til stilart, pris, vedligeholdelse og bæredygtighed,

26) foretage måltagning og montere indvendige og udvendige døre og vinduer med indvendige og udvendige afslutninger samt fugning,

27) opmåle, beregne og montere bygningselementer og inventar samt tilbehør på alle typer af underlag,

28) udføre strøgulve samt udlægge trægulve med parket, brædder eller plader og afslutninger,

29) opbygge og beklæde lette indvendige vægge,

30) opsætte lofter samt underlag for lofter og afslutninger,

31) udføre konstruktioner og isolering under hensynstagen til gældende krav vedrørende styrke, brand, fugt, lyd og energi,

32) skitsere, planlægge, dokumentere og udføre manuelle og maskinelle arbejdsoperationer i en produktion af siddemøbler,

33) skitsere, planlægge, dokumentere og udføre manuelle og maskinelle arbejdsoperationer i en produktion af møbler i massivtræ,

34) anvende traditionelle snedkermæssige samlinger,

35) udføre enkle restaureringsopgaver af ældre møbler under hensyn til stilart, pris, vedligeholdelse og bæredygtighed,

36) anvende traditionelle håndværktøjer og gøre rede for deres oprindelse og vedligeholdelse,

37) fremstille orgelemner og dokumentation om de vitale dele i et orgel,

38) redegøre for formgivning og æstetik ved orglets facadeopbygning,

39) redegøre for orglets luftforbrug, ventilåbninger og ventilstørrelser samt tætningssystemer,

40) skelne mellem forskellene på orgelbygning og orgeltyper, orgelmusik og orgelarkitektur i Nord- og Sydeuropa gennem tiderne,

41) deltage i produktion af orgler med hovedvægten lagt på de klanglige dele i et orgel,

42) udføre stemning og temperering ud fra kammertonen således, at tempereringssystemet er overholdt, og stemmekvaliteten er acceptabel,

43) arbejde med pibetyper i forskellige legeringer, overfladebehandling, lodninger og vedligeholdelse af disse pibetyper,

44) redegøre for forskellige orgelstemmer, herunder intonation og mensurering, og

45) redegøre for valg af beslag til orgelhuse og mekanik

4.2. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1-8 og 15-19, gælder for alle trin og specialer i uddannelsen.

4.3. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 9-14, gælder for alle uddannelsens specialer.

4.4. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 20, gælder for uddannelsens specialer bygningssnedker, møbelsnedker, orgelbygger og trin 1 træoperatør (møbel).

4.5. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 21, gælder for uddannelsens speciale bygningssnedker og trin 1 træoperatør (vinduer og døre).

4.6. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 22-25 gælder for uddannelsens speciale bygningssnedker.

4.7. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 26-31, gælder for uddannelsens speciale bygningssnedker og trin 1 bygningsmontør.

4.8. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 32-36, gælder for uddannelsens specialer møbelsnedker og orgelbygger.

4.9. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 37-45, gælder for uddannelsens speciale orgelbygger.

5. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen

5.1. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

5.2. Eleven skal i samarbejde med skolen og virksomheden vælge et projekt eller en problemstilling, som skal løses både i form af et produkt og den nødvendige dokumentation. Problemstillingen skal hentes fra virksomhedens arbejdsområde eller produktområde, hvilket vil sige, at det produkt, som kommer ud af projektarbejdet kan anvendes i virksomheden. Projektet eller produktet skal gennemføres og evalueres i praktikperioden mellem 3. og 4. skoleophold. Evalueringen gennemføres på virksomheden med deltagelse af skole, virksomhed og elev. Evalueringen skal synliggøres i elevplan og i elevens uddannelsesbog.

6. Bedømmelse og beviser mv.

6.1. Uddannelsens enkelte trin afsluttes med en prøve. Prøven efter et trin, som ikke er uddannelsens sidste trin, skal kun aflægges af elever, der afslutter med det pågældende trin.

6.2. Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsens trin 1 træoperatør og bygningsmontør afholder skolen en afsluttende prøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse.

6.2.1. Den afsluttende prøve i trin 1 består af et projekt med udgangspunkt i elevens specialefag. Projektet tager udgangspunkt i kompetencemålene for uddannelsens trin 1. Skriftligt og elektronisk opslagsmateriale, herunder elevens egne notater og regnemaskine må anvendes ved udarbejdelse af det praktiske produkt og den skriftlige dokumentation og ved den efterfølgende mundtlige prøve. Projektets indhold tilrettelægges af skolen efter samråd med det faglige udvalg.

6.2.2. Projektet består af et praktisk udført produkt samt skriftlig dokumentation i form af projektbeskrivelse, der indgår som udgangspunkt for en mundtlig prøve.

6.2.3. Projektet løses inden for en varighed af 100 timer. Dokumentation og praktisk produkt præsenteres af eleven ved en mundtlig prøve, der varer 30 minutter inklusiv votering. Der gives en prøvekarakter på grundlag af en samlet bedømmelse.

6.3. Som del af den sidste skoleperiode i trin 2 specialerne bygningssnedker og møbelsnedker afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse.

6.3.1. Svendeprøven er efter den enkelte elevs valg enten en traditionel svendeprøve i form af en skriftlig prøve, en mundtlig prøve og en praktisk prøve eller en projektsvendeprøve i form af en praktisk opgave, en projektrapport og en mundtlig prøve. Opgaverne indeholder følgende discipliner:

1) Planlægning, herunder valg af maskiner, værktøj og materialer.

2) Beslåning.

3) Lim- og finerarbejde.

4) Overfladebehandling

5) Håndlavede snedkersamlinger.

6) Maskinelle samlinger.

7) Pasning.

6.3.2. Skriftligt og elektronisk opslagsmateriale, herunder elevens egne notater og regnemaskine må anvendes ved både den mundtlige og skriftlige prøve. Opgavens indhold til den traditionelle svendeprøve tilrettelægges af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Opgaven til projektsvendeprøven er et selvvalgt projekt.

6.3.3. Den traditionelle svendeprøve består af en tegneprøve, en mundtlig prøve og et praktisk udført produkt. Den skriftlige prøve består af en tegneprøve, der løses inden for 15 timer. Den mundtlige prøve består af fagteoretiske spørgsmål og varer 30 minutter inklusiv votering. Den praktiske prøve, der løses inden for 112 timer, består af en fremstillingsopgave inden for område- og specialefag udført under skoleundervisningen på grundlag af tegneopgaven fra den skriftlige prøve.

6.3.4. Projektsvendeprøven består af et praktisk udført produkt samt skriftlig dokumentation i form af projektbeskrivelse, der indgår som udgangspunkt for en mundtlig prøve. Der udarbejdes en projektrapport inden for 30 timer, og det praktiske produkt fremstilles inden for 112 timer. Projektrapport og praktisk opgave præsenteres af eleven ved en mundtlig prøve, der varer 30 minutter inklusiv votering.

6.3.5. Prøven er efter det faglige udvalgs bestemmelse elektronisk baseret, hvad angår besvarelse med hensyn til projektbeskrivelse.

6.3.6. I den traditionelle svendeprøve for specialerne, bygningssnedker og møbelsnedker gives der en karakter i fagteori på grundlag af en samlet bedømmelse af den skriftlige og den mundtlige prøve, og en karakter for den praktiske prøve. Det samlede resultat af svendeprøven er et vægtet gennemsnit, hvori karakteren fagteori indgår med 1/3, og karakteren for den praktiske prøve indgår med 2/3. Eleven har bestået den samlede svendeprøve, når karakteren for henholdsvis den fagteoretiske prøve og den praktiske prøve er mindst beståkarakter.

6.3.7. Ved projektsvendeprøven i specialerne bygningssnedker og møbelsnedker gives der en karakter i fagteori på grundlag af en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige prøve og en karakter for det praktiske produkt. Det samlede resultat af svendeprøven er et vægtet gennemsnit, hvori karakteren for fagteori indgår med 1/3, og karakteren for den praktiske prøve henholdsvis det praktiske produkt indgår med 2/3. Eleven har bestået den samlede svendeprøve, når begge karakterer er beståkarakter.

6.4. Efter afslutning af den sidste skoleperiode i specialet orgelbygger afholder det faglige udvalg en afsluttende prøve i form af en svendeprøve. Det er en betingelse for at deltage i svendeprøven, at der er udstedt skolebevis, jf. afsnit 6.5.

6.4.1. Svendeprøven består af en praktisk prøve i fremstilling af en manualsløjfevindlade på under 4 stemmer samt 2 træpiber inden for den dybe oktav i dedakt 8’. Hvis manualsløjfevindladen udføres ved hjælp af CNC, eller vindladen ikke indeholder sink-, tap- og slidssamlinger, skal der udføres en ekstra opgave i form af en ramme efter givne mål, hvor to hjørner har slidstapper og de to andre er gennemtappet. Hvis vindladen ikke indeholder sinksamlinger, skal den ekstra opgave være påsat en sammensinket kasse.

6.4.2. Svendeprøven løses inden for en varighed af i alt ca. 250 timer. Under prøven udarbejder eleven et skema, som viser den tid, der medgår til fremstillingen af de enkelte dele.

6.4.3. Prøven bedømmes af en svendeprøvekommission udpeget af det faglige udvalg, der består af én uddannet orgelbygger fra henholdsvis arbejdsgiver- og arbejdstagerside.

6.4.4. Ved svendeprøven i specialet orgelbygger er karakteren for svendeprøven gennemsnittet af de karakterer, som hver skuemester har givet. Eleven har bestået, når gennemsnittet er mindst beståkarakter.

6.5. Hvis en orgelbyggerelev ikke består svendeprøven, jf. afsnit 6.4. tilbyder det faglige udvalg eleven en ny prøve, eventuelt efter supplerende praktikuddannelse og skoleuddannelse. Elever kan normalt tilbydes at gå til svendeprøve 2 gange. I særlige tilfælde kan det faglige udvalg tilbyde en elev en 3. prøve. Elever, som har været forhindret i at fuldføre svendeprøven på grund af dokumenteret sygdom eller anden tvingende årsag, kan deltage i en ny prøve efter det faglige udvalgs nærmere bestemmelse. Ved sygeeksamen og ny eksamen (omprøve) anvendes reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i de erhvervsrettede uddannelser mv. tilsvarende.

6.6. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter som gennemsnit af karaktererne for alle grund- og områdefag i hovedforløbet. Der skal i øvrigt være opnået beståkarakter i hvert enkelt specialefag. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne om faget. Eleven skal have gennemført et projekt i praktikvirksomheden mellem 3. og 4. skoleophold, som nævnt i afsnit 5.2.

6.6.1. For elever, der afslutter uddannelsen med trin 1 træoperatør og bygningsmontør, skal den afsluttende prøve være bestået.

6.6.2. For elever, der afslutter uddannelsen med speciale, skal svendeprøven være bestået.

6.7. Ved uddannelsens afslutning med trin 1 udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. På beviset anføres gennemsnittet af karaktererne for elevens valgfri specialefag.

6.8. Ved uddannelsens afslutning med et speciale i trin 2 udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis (svendebrev) til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for specialet. Det faglige udvalg kan påtegne svendebrevet udmærkelse for veludført svendeprøve med betegnelserne ros, bronzemedalje eller sølvmedalje.

6.9. Klager i forbindelse med svendeprøven til orgelbygger afgøres af det faglige udvalg. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder tilsvarende anvendelse, medmindre andet er bestemt i uddannelsesordningen eller i et svendeprøveregulativ udstedt af det faglige udvalg.

7. Eux-forløb

7.1. Et eux-forløb, jf. § 5, omfatter alle uddannelsens kompetencemål og fag.

7.2. For eux-forløb gælder endvidere følgende:

1) Uddannelsen varer 4 år og 1 måned inklusiv grundforløbet, der varer 40 uger. Skoleundervis-ningen i hovedforløbet varer 64 uger.

2) Hovedforløbet er opdelt i mindst 2 skoleperioder vekslende med mindst 2 praktikperioder.

7.3. For at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleverne opfylde målene for følgende grundfag:

1) Dansk C.

2) Fremmedsprog (engelsk) C.

3) Fysik C.

4) Matematik C.

5) Samfundsfag C.

6) Teknologi C.

7.4. I hovedforløbet skal eleverne gennemføre følgende fag:

1) Byggeteknologi B, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsud-dannelser.

2) Dansk A, jf. htx-bekendtgørelsen.

3) Engelsk B, jf. htx-bekendtgørelsen.

4) Fysik B, jf. htx-bekendtgørelsen.

5) Kemi C, jf. hf-enkeltfagsbekendtgørelsen.

6) Matematik B, jf. htx-bekendtgørelsen.

7) Teknikfag B - Byggeri og energi, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser.

7.5. Den enkelte elev vælger ét af følgende valgfag i hovedforløbet:

1) Kemi B, jf. htx-bekendtgørelsen.

2) Matematik A, jf. htx-bekendtgørelsen.

3) Samfundsfag B, jf. htx-bekendtgørelsen.

7.6. Ud over grundforløbsprøven og de i afsnit 6 anførte prøver gælder følgende krav om prøver for elever på eux-forløb:

1) 1 prøve i et grundfag i grundforløbet efter udtræk blandt alle elevens grundfag med prøve.

2) 6 prøver i hovedforløbet efter udtræk blandt gymnasiale fag. Hvis en elev har aflagt prøve i samfundsfag C i grundforløbet, jf. nr. 1, reduceres antallet til 5, medmindre eleven har valgt samfundsfag B som valgfag efter afsnit 7.5.

3) 1 større skriftlig opgave, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for er-hvervsuddannelser.

4) 1 mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt eksamensprojekt, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser.

7.6.1. I alle gymnasiale fag gives afsluttende standpunktskarakterer, der udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan ved afslutningen af faget. Der udarbejdes en undervisningsbeskrivelse for det enkelte fag i overensstemmelse med reglerne herom i htx-bekendtgørelsen.

7.6.2. Opgaven efter afsnit 7.6., nr. 3, og projektet efter afsnit 7.6., nr. 4, udarbejdes i sidste skoleperiode. Prøver efter afsnit 7.6., nr. 2-4, afholdes tidsmæssigt i overensstemmelse med den relevante gymnasiale eksamenstermin.

7.6.3. Projektet efter afsnit 7.6., nr. 4, udarbejdes i teknikfag B – Byggeri og energi og mindst ét fag fra erhvervsuddannelsens område- eller specialefag efter elevens valg. Projektet kan herudover udarbejdes i et yderligere fag efter elevens valg, såfremt eleven ønsker dette. Projektet kan tilrettelægges sammen med erhvervsuddannelsens afsluttende prøve. Tilrettelæggelsen kan medføre, at elevens afsluttende prøve finder sted indtil seks måneder før aftaleperiodens ophør.

7.7. Skolens samlede tilrettelæggelse af undervisningen skal sikre den synergi mellem erhvervsuddannelsens kompetencemål, herunder fag, og de gymnasiale fag efter afsnit 7.4., og den progression, som er forudsat ved udformningen af kravene til indholdet i grundforløbet og hovedforløbet, jf. afsnit 7.3., 7.4. og afsnit 7.7.5. Fordelingen af uddannelsestiden skal foretages sådan, at fag på A-niveau altid afsluttes til den relevante gymnasiale eksamenstermin ved afslutningen af forløbet.

7.7.1. Uddannelsestiden for gymnasiale fag efter afsnit 7.4. og 7.5., der er fastsat i reglerne for den gymnasiale undervisning, omfatter den samlede lærerstyrede elevaktivitet på skolen, dvs. den tid, eleverne deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning og i øvrige aktiviteter, som er organiseret af skolen til realisering af fagets formål, herunder faglig og metodisk vejledning. Begrebet omfatter dog ikke elevernes forberedelse til undervisningen, det skriftlige arbejde og de officielle prøver. Skolen skal ved tilrettelæggelsen af undervisning i gymnasiale fag, hvor der ikke i uddannelsestiden indgår tid til afholdelse af prøver, sørge for at medregne fornøden tid hertil.

7.7.2. Omfanget af det skriftlige arbejde i gymnasiale fag opgøres i elevtid. Elevtiden, der er fastsat i reglerne for den gymnasiale undervisning, er den forventede tid, en gennemsnitlig elev på det pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af de skriftlige opgaver i faget. Elevtiden omfatter ikke interne prøver.

7.7.3. Indholdet i de enkelte gymnasiale fag er baseret på en bestemt uddannelsestid, jf. afsnit 7.7.1., der dog ved den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen skal afkortes på baggrund af gennemførte grundfag i grundforløbet og kompetencer, som eleverne opnår fra undervisning i erhvervsuddannelsen i øvrigt, til de i afsnit 7.7.5. angivne timer, jf. dog afsnit 7.7.6. Elevtiden, jf. afsnit 7.7.2., afkortes forholdsmæssigt.

7.7.4. Grundfag, der er angivet i afsnit 7.3., indgår beregningsmæssigt med det samme antal timer som det tilsvarende fag efter den gymnasiale læreplan.

7.7.5. Uddannelsestiden angivet i antal timer henholdsvis før og efter afkortning, jf. afsnit 7.7.3., for fag m.v. på gymnasialt niveau er:

Byggeteknologi B (200/70).

Dansk A (260/185).

Engelsk B (210/135).

Fysik B (190/115).

Kemi C (75/75)

Matematik B (285/140).

Samfundsfag C (75/0) (læses som grundfag, jf. afsnit 7.3.).

Teknikfag B – Byggeri og energi (220/100).

Større skriftlig opgave (25/25).

Eksamensprojekt (25/25).

Valgfag:

Kemi C til B (125/125).

Matematik B til A (125/125).

Samfundsfag C til B (125/125).

7.7.6. Elevens valgfri specialefag skal samlet kunne give skolen grundlag for at afkorte undervisningen i gymnasiale fag med yderligere 20 timer.