Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Uddannelsens formål og struktur
Kapitel 2 Faglig kompetence
Kapitel 3 Ansættelse
Kapitel 4 Teoretisk pædagogikum
Kapitel 5 Praktisk pædagogikum og egenundervisning
Kapitel 6 Merit
Kapitel 7 Undervisningskompetence og bevis
Kapitel 8 Dispensation
Kapitel 9 Ikrafttræden og overgangsregler
Bilag 1 Teoretisk pædagogikum
Bilag 2 Grupper af beslægtede fag
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser

I medfør af § 3, stk. 4, § 5, stk. 2, § 6, stk. 3 og 4, § 7, stk. 2, § 8, stk. 2, § 9, stk. 2, § 10, stk. 2, § 12, stk. 3, § 14, stk. 2, § 16, stk. 3, § 16 a, stk. 3, og § 17, stk. 2, i lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1276 af 11. november 2013, § 32, stk. 3 og 4, i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1076 af 4. september 2013, § 28, stk. 3 og 4, i lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 4. september 2013, og § 30, stk. 5, i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), jf. lovbekendtgørelse af nr. 1074 af 4. september 2013, fastsættes følgende:

Kapitel 1

Uddannelsens formål og struktur

§ 1. Pædagogikum er en teoretisk og praktisk uddannelse, der skal give nyansatte lærere (pædagogikumkandidater) i de gymnasiale uddannelser de nødvendige pædagogiske kompetencer til at arbejde som lærere i en gymnasial uddannelse, jf. dog stk. 3. Pædagogikum skal bidrage til, at læreren aktivt kan indgå i udviklingen af de gymnasiale uddannelser og i disses samspil med det omgivende samfund.

Stk. 2. De gymnasiale uddannelser omfatter uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf), uddannelsen til studentereksamen (stx), uddannelsen til højere handelseksamen (hhx) og uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx).

Stk. 3. Regler i denne bekendtgørelse gælder tilsvarende for lærere i gymnasiale fag på eux-forløb. Sådanne fag sidestilles i bekendtgørelsen med hhx- og htx-uddannelserne.

§ 2. Målet med pædagogikum er, at læreren opnår:

1) Undervisningsfærdighed, herunder indsigt og færdighed i at

a) planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen med inddragelse af læremidler, it, av-midler, studiecentre og udadrettede aktiviteter,

b) kunne formulere, bearbejde og perspektivere sine fags problemstillinger med henblik på formidling skriftligt og mundtligt,

c) anvende forskellige fagdidaktiske principper og forskellige undervisnings- og arbejdsformer,

d) indkredse de forskellige elev- og kursisttypers forudsætninger og forventninger til undervisningen,

e) understøtte elevernes/kursisternes (herefter elevernes) forskellige læringsstrategier,

f) samarbejde med eleverne om tilrettelæggelsen af det mundtlige og skriftlige arbejde i faget,

g) forberede eleverne på forskellige evaluerings- og prøveformer,

h) indgå i vejlednings- og supervisionsprocesser og

i) se sine fag i sammenhæng med skolens samlede opgaver, herunder samarbejde med andre lærere om undervisningen i de enkelte fag og på tværs af fagene for at styrke sammenhængen og progressionen for eleverne.

2) Viden om de gymnasiale uddannelsers skoleformer, herunder om

a) regelgrundlaget for arbejdet som lærer og om beslutningsprocesserne på institutioner for gymnasiale uddannelser og

b) faglige og pædagogiske udviklingsaktiviteter i fagene og i forhold til skolens samlede aktiviteter og organisering.

3) Viden om teoretisk pædagogik (almenpædagogik og fagdidaktik), herunder

a) evne til kritisk refleksion over egen undervisningspraksis og dennes sammenhæng med teoretisk-pædagogiske overvejelser,

b) indsigt i, hvordan almenpædagogik og fagdidaktik kan kombineres og give anledning til refleksion, og

c) indsigt i didaktiske muligheder i egne fag og i fagligt samspil.

4) Indsigt i uddannelsernes samspil med det omgivende samfund, herunder

a) indsigt i den uformelle læring uden for skolen og

b) indsigt i samarbejdsmuligheder og kommunikationskanaler i forhold til eksterne institutioner og organisationer samt det lokale erhvervsliv.

§ 3. Pædagogikumuddannelsen er en vekseluddannelse, der består af en teoretisk del, jf. kapitel 4, og en praktisk del (praktisk pædagogikum og egenundervisning), jf. kapitel 5. De to dele har tilsammen et omfang på 60 ECTS-points, fordelt med 20 ECTS-points for den teoretiske del og 40 ECTS-points for den praktiske del. Den teoretiske del og den praktiske del skal tilrettelægges, således at de supplerer hinanden.

Stk. 2. Pædagogikum tilrettelægges over et år og gennemføres i ansættelsens første år, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Skolens leder kan i særlige tilfælde beslutte, at pædagogikum påbegyndes på et senere tidspunkt eller gennemføres med en længere tilrettelæggelse end nævnt i stk. 2. I disse tilfælde skal det fremgå af en foreløbig uddannelsesplan, jf. § 21, hvordan pædagogikum tilrettelægges med angivelse af forventet start- og sluttidspunkt. Pædagogikum skal for disse kandidater påbegyndes senest et år efter ansættelsen. Særlige tilfælde kan alene opstå som følge af

1) et samlet lavt timetal på skolen i pædagogikumkandidatens fag,

2) kandidatens sygdom, barsel eller orlov, eller

3) at det hverken efter stillingsopslag eller på anden måde er muligt at skaffe lærere til at varetage undervisningen i et fag, hvorfor kandidatens varetagelse af den ordinære undervisning umuliggør et normalt pædagogikumforløb.

Kapitel 2

Faglig kompetence

§ 4. Skolens leder vurderer og beslutter ved ansættelse af en lærer på skolen, om læreren har faglig kompetence.

Stk. 2. Faglig kompetence på stx-uddannelsen og hf-uddannelsen er betinget af en kandidateksamen bestået ved et universitet i ét eller flere fag i de gymnasiale uddannelser. I tilfælde, hvor kandidaten ikke har bestået sin kandidateksamen i ét eller flere fag inden for den gymnasiale fagrække, kan faglig kompetence opnås, hvis kandidaten har opnået de kvalifikationer, der er nævnt i stk. 4.

Stk. 3. Faglig kompetence på hhx-uddannelsen og htx-uddannelsen er betinget af en kandidateksamen bestået ved et universitet i ét eller flere fag i de gymnasiale uddannelser eller af et fagligt niveau svarende til en kandidateksamen bestået ved et universitet, jf. stk. 4 og § 5.

Stk. 4. Faglig kompetence er yderligere betinget af, at pædagogikumkandidatens eksamen opfylder faglige krav svarende til kravene i Uddannelses- og Forskningsministeriets vejledning: »Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser (Faglige mindstekrav)«.

Særligt for lærere på hhx- og htx-uddannelserne

§ 5. Inden for de tekniske, teknologiske, herunder informationsteknologiske, naturvidenskabelige og erhvervsøkonomisk orienterede fag kan den faglige kompetence opnås af personer uden en kandidateksamen gennem en kombination af en professionsbacheloruddannelse af mindst tre et halvt års varighed og efterfølgende fagligt kvalificerende beskæftigelse eller videre- og efteruddannelse.

Stk. 2. I det enkelte fag er faglig kompetence betinget af et fagligt niveau, der i det væsentlige er erhvervet gennem et uddannelsesforløb, som er gennemført ved en videregående uddannelsesinstitution. Det faglige niveau skal svare til et uddannelsesforløb på mindst 90 ECTS-point.

Stk. 3. Lærere, der underviser i de erhvervsrelaterede fag i hhx-uddannelserne og htx-uddannelserne, skal have mindst to års relevant erhvervserfaring.

Kapitel 3

Ansættelse

§ 6. Lærere med faglig kompetence i henhold til §§ 4 og 5, som ansættes i en fast stilling, skal gennemføre pædagogikum inden for det første år af ansættelsen, jf. dog § 3, stk. 3. Fastansættelsen er betinget af, at læreren består pædagogikum.

Stk. 2. Pædagogikumkandidaten skal gennemføre pædagogikum i alle sine gymnasierelevante fag.

Stk. 3. Skolens leder giver straks Undervisningsministeriet besked om ansættelsen af en lærer, der skal i pædagogikum. Ministeriet skal ligeledes straks have besked om ændringer i eller ophør af ansættelsesforholdet, inden pædagogikum er afsluttet.

Stk. 4. Undervisningsministeriet og den godkendte udbyder af teoretisk pædagogikum, jf. § 9, stk. 2, kan aftale, at besked efter stk. 3 i stedet skal gives til sidstnævnte. Skolerne orienteres om en sådan aftale.

§ 7. Skolen kan i særlige tilfælde, hvor det hverken efter stillingsopslag eller på anden måde er muligt at få undervisningen varetaget af lærere med undervisningskompetence, jf. § 26, ansætte lærere uden undervisningskompetence i tidsbegrænsede stillinger. Ansættelsen kan højst ske for ét undervisningsår ad gangen.

Stk. 2. Fornyelse af tidsbegrænsede stillinger for lærere uden faglig kompetence kan alene ske, hvis læreren i den første tidsbegrænsede ansættelse har gennemført faglig supplering i undervisningsfaget eller kan dokumentere studiemæssige fremskridt i form af beståede prøver eller lignende.

Stk. 3. Skolens leder skal sikre, at lærere ansat i tidsbegrænsede stillinger, der skal undervise i eksperimentelle fag, kan tilrettelægge og gennemføre undervisningen, så den lever op til de sikkerhedskrav, der gælder for undervisning i disse fag.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 gælder tilsvarende, hvis skolens leder lader en fastansat lærer varetage undervisning i et fag, hvori den pågældende lærer ikke har undervisningskompetence.

Kapitel 4

Teoretisk pædagogikum

§ 8. Undervisningen i teoretisk pædagogikum skal understøtte det samlede mål for pædagogikum. Teoretisk pædagogikum består af kurser i almen didaktik og pædagogik, fagdidaktik samt de gymnasiale uddannelsers skoleformer, jf. bilag 1. Pædagogikumkandidaten anvender cirka 1/3 af et års arbejdstid på teoretisk pædagogikum, jf. § 3, stk. 1.

Stk. 2. Undervisningen i teoretisk pædagogikum skal tilrettelægges, så pædagogikumkandidaten får mulighed for længere ubrudte undervisningsperioder af seks til otte ugers varighed på ansættelsesskolen.

§ 9. Undervisningen i teoretisk pædagogikum gennemføres ved et universitet, eventuelt i samarbejde med andre universiteter. Enkelte dele af undervisningen kan dog foregå i samarbejde med professionshøjskoler for videregående uddannelser.

Stk. 2. Godkendelse til udbud af teoretisk pædagogikum foretages af undervisningsministeren. Godkendelsen meddeles for en fireårig periode.

Stk. 3. Den godkendte udbyder fastlægger i fællesskab med sine eventuelle samarbejdspartnere, jf. stk. 1, det konkrete indhold i teoretisk pædagogikum i en studieordning. Studieordningen godkendes af Undervisningsministeriet.

Stk. 4. Studieordningen skal sikre, at målene for teoretisk pædagogikum opfyldes, jf. § 2 og bilag 1, og at de gymnasiale uddannelsers forskellige profiler tilgodeses i undervisningen.

Rådgivende udvalg

§ 10. Den godkendte udbyder af teoretisk pædagogikum, jf. § 9, stk. 2, skal nedsætte et rådgivende udvalg, der skal bestå af 10-14 medlemmer. Flertallet af medlemmerne skal komme fra den gymnasiale sektor.

Stk. 2. Lederforeningerne på det gymnasiale område udpeger fire medlemmer, lærerorganisationerne på det gymnasiale område udpeger i fællesskab to medlemmer, Gymnasieskolernes Pædagogikumforening udpeger ét medlem, og Undervisningsministeriet udpeger to medlemmer. De resterende medlemmer udpeges af den godkendte udbyder af teoretisk pædagogikum, jf. § 9, stk. 2. Medlemmerne beskikkes for en fireårig periode.

Stk. 3. Det rådgivende udvalg vælger en formand blandt repræsentanterne fra lederforeningerne. Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 11. Det rådgivende udvalg skal sikre forbindelsen og erfaringsudvekslingen mellem tilrettelæggerne af teoretisk pædagogikum og underviserne i den gymnasiale sektor, bidrage til at sikre sammenhængen mellem teoretisk og praktisk pædagogikum samt medvirke til udviklingen og kvalitetssikringen af teoretisk pædagogikum.

Stk. 2. Udvalget skal foranledige, at der mindst hvert andet år udarbejdes en evalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum. Rapporten offentliggøres efterfølgende på Undervisningsministeriets hjemmeside.

Prøve i teoretisk pædagogikum

§ 12. Teoretisk pædagogikum afsluttes med en skriftlig prøve. Prøven skal kombinere teori og praksis, således at den indeholder almenpædagogiske og fagdidaktiske elementer samtidig med, at den relaterer til pædagogikumkandidatens indsigt i undervisningspraksis. Kandidaten har en uges samlet arbejdstid til at besvare prøven.

Stk. 2. Prøven afholdes en gang årligt ved afslutningen af skoleåret, når undervisningen i teoretisk pædagogikum er afsluttet, dog med mulighed for syge- og omprøve det følgende skoleår.

Stk. 3. Den godkendte udbyder af teoretisk pædagogikum, jf. § 9, stk. 2, indstiller pædagogikumkandidaten til prøven. Skolens leder sikrer, at kandidater får den fornødne arbejdstid til at besvare prøven. En kandidat, der har været forhindret i at gennemføre prøven på grund af dokumenteret sygdom eller ikke har bestået prøven, skal have mulighed for at aflægge prøven eller aflægge prøven på ny, jf. stk. 2.

Stk. 4. Kandidaten har tre forsøg til at bestå prøven.

§ 13. Den godkendte udbyder af teoretisk pædagogikum, jf. § 9, stk. 2, nedsætter i fællesskab med sine eventuelle samarbejdspartnere, jf. § 9, stk. 1, en opgavekommission med inddragelse af repræsentanter for den gymnasiale sektor. Kommissionen udarbejder opgaver til prøven i teoretisk pædagogikum i overensstemmelse med målene i § 2 og bilag 1.

Stk. 2. Besvarelsen af opgaven ved prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen efter reglerne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Prøven i teoretisk pædagogikum skal bestås.

Stk. 3. Bedømmelsen foretages af to af Undervisningsministeriet beskikkede censorer. Ved bedømmelsen lægges vægt på pædagogikumkandidatens evne til at anvende og kritisk vurdere almenpædagogiske og fagdidaktiske begreber, teorier og metoder samt kandidatens evne til at kombinere teori og praksis i forhold til egen undervisning.

Stk. 4. Hvis det konstateres, eller der er begrundet mistanke om, at en kandidat helt eller delvist har udgivet en andens arbejde for sit eget eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, indberettes dette af censor til Undervisningsministeriet. Ministeriet beslutter efter høring af kandidaten og censorerne, om opgaven skal afvises.

Klage over prøven

§ 14. Pædagogikumkandidaten kan klage over prøven i teoretisk pædagogikum til Undervisningsministeriet. Klagen skal være skriftlig og begrundet.

Stk. 2. Klagen indgives senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort.

Stk. 3. Klage indgives med nøje angivelse af de faktiske omstændigheder, som efter klagers mening bør begrunde en imødekommende afgørelse.

§ 15. Der kan klages over:

1) Retlige forhold.

2) Eksaminationsgrundlaget, herunder opgaven og dens forhold til uddannelsens mål og krav.

3) Eksamensforløbet.

4) Bedømmelsen.

Stk. 2. Hvis klagen vedrører bedømmelsen eller øvrige forhold, der vedrører censorerne, forelægger Undervisningsministeriet hurtigst muligt klagen for censorerne med anmodning om, at de hver afgiver en faglig udtalelse inden for en frist på normalt to uger. Hvis klagen vedrører andre forhold, indhentes udtalelsen i stedet fra universitetet eller ansættelsesskolen. I fristen indgår juli måned ikke. Ministeriet forelægger udtalelserne for klageren, der gives lejlighed til at komme med eventuelle kommentarer inden en uge. Undervisningsministeriet træffer herefter en afgørelse.

Stk. 3. Undervisningsministeriets afgørelse kan gå ud på

1) tilbud om ombedømmelse eller omprøve i de tilfælde, hvor der klages over selve bedømmelsen af prøven,

2) tilbud om ombedømmelse eller omprøve i de tilfælde, hvor der er tale om klage over eksaminationsgrundlaget eller omstændigheder ved prøvens gennemførelse, som kan have haft betydning på prøveforløbet, eller

3) at klageren ikke får medhold.

Stk. 4. Afgørelsen meddeles hurtigst muligt klageren. Mulighed for såvel ombedømmelse som omprøve gives som et tilbud til klager. Klager skal i afgørelser, der er truffet i henhold til stk. 3, nr. 1, ved tilbud om ombedømmelse eller omprøve orienteres om, at accept af tilbuddet kan resultere i en lavere karakter end den påklagede. Klager skal i afgørelser, der er truffet i henhold til stk. 3, nr. 2, ved tilbud om omprøve eller ombedømmelse orienteres om, at accept af tilbuddet ikke kan resultere i en lavere karakter end den påklagede. Undervisningsministeriet orienterer censorerne om afgørelsen.

Stk. 5. I de tilfælde, hvor klageren har accepteret et tilbud om ombedømmelse eller omprøve, jf. stk. 3, nr. 1, udpeger Undervisningsministeriet nye censorer, som fastsætter karakteren.

§ 16. Det er alene pædagogikumkandidaten, der kan acceptere tilbud om ombedømmelse eller omprøve, jf. § 15, stk. 3, nr. 1 og 2. Accept af tilbud om ombedømmelse eller omprøve skal indgives til Undervisningsministeriet senest to uger efter afgørelsens meddelelse. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt.

Stk. 2. Ved ombedømmelse, jf. § 15, stk. 3, nr. 1, skal de nye bedømmere have forelagt sagens akter, herunder opgaven, besvarelsen, klagen, de faglige udtalelser fra de oprindelige bedømmere, klagers bemærkninger hertil og ministeriets afgørelse.

Stk. 3. Bedømmerne ved ombedømmelsen træffer afgørelse om karakterfastsættelsen og angiver begrundelsen herfor. Afgørelsen meddeles Undervisningsministeriet snarest muligt. Bedømmernes virke er omfattet af forvaltningsloven, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt. Undervisningsministeriet giver klager meddelelse om bedømmelsen og begrundelsen herfor.

Kapitel 5

Praktisk pædagogikum og egenundervisning

§ 17. Praktisk pædagogikum består af gennemførelse af undervisning i alle pædagogikumkandidatens gymnasierelevante fag under vejledning af en eller flere vejledere i hvert fag, jf. § 22.

Stk. 2. For kandidater med faglig kompetence i mere end to fag, kan skolens leder dog beslutte, at praktisk pædagogikum tilrettelægges så blot ét af fagene inden for de grupper af beslægtede fag, der fremgår af bilag 2, indgår heri. I sådanne tilfælde opnår kandidaten undervisningskompetence i alle fagene i gruppen, hvis bekendtgørelsens øvrige betingelser, herunder §§ 4 og 5 om faglig kompetence, er opfyldt.

Stk. 3. Undervisningen i praktisk pædagogikum sker på ansættelsesskolen i vejlederes klasser/hold. I særlige tilfælde, f.eks. i fag med lavt timetal og på små skoler, kan dele af undervisningen foregå på en anden skole.

Stk. 4. Kandidaten anvender cirka 1/3 af et års arbejdstid i vejledernes klasser/hold på dels at forberede, udføre og efterbehandle undervisning, dels at observere vejledernes undervisning. Tiden fordeles normalt ligeligt mellem kandidatens fag, jf. dog stk. 2.

Stk. 5. Kandidaten anvender desuden cirka 1/3 af et års arbejdstid på at forberede, udføre og efterbehandle undervisning samt forberede og gennemføre prøve i egne klasser/hold (egenundervisning). Dele af kandidatens egenundervisning kan gøres til genstand for supervision af en vejleder.

§ 18. Undervisningsministeriet beskikker til hver pædagogikumkandidat en tilsynsførende, der fører tilsyn med hele uddannelsesforløbet for den enkelte kandidat, og eventuelt en bi-tilsynsførende, jf. stk. 2. Den tilsynsførende har følgende opgaver:

1) At følge kandidatens undervisning ved tre besøg.

2) At tilse, at kandidaten har fornøden dokumentation for gennemført uddannelse, jf. §§ 4 og 5.

3) Ved første besøg at godkende kandidatens uddannelsesplan, jf. § 21.

4) I forbindelse med det afsluttende besøg sammen med kursusleder at afgøre, om kandidaten består pædagogikum. I tilfælde af uenighed træffes afgørelsen af tilsynsførende.

5) At udfærdige en pædagogikumudtalelse på grundlag af udkast fra kursuslederen, jf. § 20, nr. 3.

Stk. 2. Undervisningsministeriet kan for at sikre faglig dækning af en kandidats fagkombination beskikke en bi-tilsynsførende, der bistår kursuslederen og den tilsynsførende ved de i stk. 1, nr. 2, 4 og 5, nævnte opgaver. Den bi-tilsynsførende følger normalt kandidatens undervisning ved toud af de tre besøg, dog altid det sidste.

Stk. 3. Skolens leder kan efter indstilling fra den tilsynsførende beslutte, at der skal aflægges et ekstra besøg.

§ 19. Skolens leder har ansvaret for tilrettelæggelsen af den enkelte pædagogikumkandidats forløb i praktisk pædagogikum, herunder at der udarbejdes en plan for kandidatens samlede pædagogikumforløb, som sikrer kandidaten gode arbejdsbetingelser.

Stk. 2. Skolens leder skal tilstræbe, at kandidaten får længere ubrudte undervisningsperioder på mindst seks til otte ugers varighed i løbet af pædagogikumforløbet. Skolens leder skal skabe betingelser for, at der for den enkelte kandidat skabes en klar sammenhæng mellem pædagogikums teoretiske og praktiske dele.

Stk. 3. Skolens leder har ansvaret for, at den praktiske indføring til ansættelsesskolens undervisnings- og samarbejdskultur, organisationsgange og it-anvendelse foregår på ansættelsesskolen.

§ 20. Skolens leder kan udpege en kursusleder, der har til opgave at planlægge og koordinere pædagogikumkandidatens samlede uddannelsesforløb. Hvis skolens leder ikke udpeger en kursusleder, fungerer lederen selv som kursusleder. Kursuslederen

1) udarbejder og ajourfører løbende uddannelsesplanen, jf. § 21, i samarbejde med kandidaten samt sikrer planens gennemførelse,

2) følger kandidatens undervisning og

3) udfærdiger udkast til en pædagogikumudtalelse og afgør i forbindelse med det afsluttende besøg sammen med den eller de tilsynsførende, om kandidaten består pædagogikum.

§ 21. Udarbejdelsen af en uddannelsesplan påbegyndes umiddelbart efter ansættelsen. Uddannelsesplanen skal som minimum indeholde en oversigt over pædagogikumkandidatens aktiviteter i pædagogikumforløbet, herunder over kandidatens praktikperioder i vejlederes klasser/hold, undervisning og vejledning i egne klasser/hold, kurser og deltagelse i andre pædagogiske aktiviteter på skolen.

§ 22. Skolens leder udpeger vejledere i alle pædagogikumkandidatens gymnasierelevante fag, jf. dog § 17, stk. 2. Vejlederne skal yde kandidaten faglig og pædagogisk vejledning og derved medvirke til, at kandidaten når målene for pædagogikum. Skolens leder kan udpege yderligere vejledere til at forestå særlige supervisions- og vejledningsopgaver.

Stk. 2. Kandidaten underviser under vejledning i vejlederens klasser/hold. Vejlederen er til stede under kandidatens undervisning i vejlederens klasser/hold. Enkelte dele af vejledningen kan foregå som vejledning i kandidatens egne klasser/hold (egenundervisning).

Stk. 3. Hvert tilsynsbesøg efterfølges af en konference, hvor kandidatens undervisning drøftes.

Stk. 4. I konferencerne deltager kandidaten, tilsynsførende og kursusleder. Vejlederne overværer normalt undervisningen i forbindelse med tilsynsførendes besøg og deltager alene i de konferencer, der finder sted efter første og andet besøg, jf. § 18, stk. 1, nr. 1.

§ 23. Praktisk pædagogikum afsluttes med, at kursusleder, tilsynsførende og den eventuelle bi-tilsynsførende samt eventuelt vejlederne overværer pædagogikumkandidatens undervisning. Kursusleder og den tilsynsførende samt den eventuelle bi-tilsynsførende afgør, om kandidaten har bestået pædagogikum, jf. § 18, stk. 1, nr. 4, og færdiggør en pædagogikumudtalelse om kandidatens opfyldelse af målene for pædagogikum, jf. § 18, stk. 1, nr. 5.

Kapitel 6

Merit

§ 24. Skolens leder kan efter ansøgning give en pædagogikumkandidat merit for dele af pædagogikum i henhold til denne bekendtgørelse, hvis lederen vurderer, at kandidaten har erhvervet teoretiske eller praktiske pædagogiske kvalifikationer, der indebærer, at kandidaten har nået de faglige mål, som er fastsat for dele af uddannelsen. Ved tildeling af merit øges omfanget af egenundervisning i pædagogikum med et omfang svarende til det meritgivende forløb.

Stk. 2. Kandidaten skal ved ansøgning om merit dokumentere de formelle kvalifikationer, der ligger til grund for ansøgningen. Skolens leder skal på baggrund af kandidatens dokumentation indhente en faglig vurdering af ansøgerens meritgivende teoretiske pædagogiske kvalifikationer fra den godkendte udbyder af teoretisk pædagogikum, jf. § 9, stk. 2. Ansøgning om merit og eventuel tildeling af merit skal ske i forbindelse med ansættelse af pædagogikumkandidaten.

Stk. 3. Det skal af beviset for undervisningskompetence, jf. § 31, fremgå, for hvilke dele af pædagogikum der er tildelt merit i henhold til stk. 1 og på hvilket grundlag.

§ 25. Pædagogikumkandidaten kan indbringe skolens leders afgørelse om merit, jf. § 24, stk. 1, for Kvalifikationsnævnet, jf. kapitel 3 a i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Klagen skal indbringes via skolens leder inden fire uger efter afgørelsens meddelelse.

Kapitel 7

Undervisningskompetence og bevis

§ 26. Lærere, der underviser i henhold til uddannelseslovene for de gymnasiale uddannelser, skal have undervisningskompetence (faglig og pædagogisk kompetence) i ét eller flere fag i de gymnasiale uddannelser. Dette gælder dog ikke for pædagogikumkandidater, jf. § 6, stk. 1, og lærere ansat i tidsbegrænsede stillinger, jf. § 7, stk. 1.

Stk. 2. Kandidaten har undervisningskompetence i et fag i alle de gymnasiale uddannelser, når kandidaten har faglig kompetence i faget og har bestået prøverne i praktisk og teoretisk pædagogikum, jf. dog § 28.

§ 27. Skolens leder kan tildele en lærer, der har gennemført pædagogikum, undervisningskompetence i et efterfølgende erhvervet tilvalgsfag, hvori vedkommende ikke har pædagogikum, hvis læreren har faglig kompetence i faget, jf. §§ 4 og 5, og har gennemført kursus i fagdidaktik i faget.

§ 28. En lærer uden undervisningskompetence, der har faglig kompetence efter §§ 4 og 5, og som har undervisningserfaring af betydelig varighed og omfang i faget på gymnasialt eller højere niveau, kan af skolens leder tildeles undervisningskompetence, når vedkommende har gennemført kursus i fagdidaktik i faget og i fagligt samspil. Undervisningskompetence efter første punktum kan normalt ikke tildeles lærere uden undervisningserfaring svarende til seks til otte års varighed på fuld tid.

Udenlandske gymnasielærere

§ 29. Styrelsen for Videregående Uddannelser kan tildele undervisningskompetence i ét eller flere fag til gymnasielærere, der er omfattet af EU-retten, herunder EØS-aftalen, og som har undervisningskompetence på et tilsvarende niveau i det pågældende land.

Stk. 2. Styrelsen for Videregående Uddannelser vurderer, om der umiddelbart kan tildeles undervisningskompetence. Hvis Styrelsen for Videregående Uddannelser vurderer, at gymnasielærerens kvalifikationer afviger væsentligt fra kravene om faglig kompetence i §§ 4 og 5, kan læreren vælge mellem

1) at aflægge prøve i de faglige discipliner eller stofområder, der anvises af Styrelsen for Videregående Uddannelser, eller

2) at undervise i en prøveperiode i de gymnasiale uddannelser. Ansættelsen skal vare ét undervisningsår og være i mindst 2/3 stilling

Stk. 3. Gymnasielærere, der påbegynder en prøveperiode i henhold til stk. 2, nr. 2, skal straks underrette Undervisningsministeriet herom. Ministeriet udpeger en sagkyndig, der skal aflægge mindst to besøg hos læreren og give en begrundet indstilling til skolens leder med anbefaling om, hvorvidt læreren kan tildeles undervisningskompetence. Skolens leder vurderer ved periodens afslutning på baggrund af den sagkyndiges indstilling lærerens undervisning med henblik på indstilling til ministeriet om, hvorvidt læreren kan tildeles undervisningskompetence. Skolens leder skal, før indstillingen sendes til Styrelsen for Videregående Uddannelser, give læreren lejlighed til at kommentere indstillingen.

Stk. 4. Skolens leder skal forud for ansættelsen af en udenlandsk gymnasielærer sikre sig, at læreren har de fornødne danskkundskaber.

§ 30. Styrelsen for Videregående Uddannelser kan tildele undervisningskompetence i et eller flere fag til andre udenlandske gymnasielærere end nævnt i § 29, når læreren

1) har undervisningskompetence på et tilsvarende niveau i det pågældende land,

2) har faglig kompetence på niveau med kravene i §§ 4 og 5 og

3) har gennemført kursus i fagdidaktik i faget.

Stk. 2. Skolens leder skal forud for ansættelsen af en udenlandsk gymnasielærer sikre sig, at læreren har de fornødne danskkundskaber.

Bevis

§ 31. Skolens leder udsteder efter gennemført pædagogikum et bevis for pædagogikumkandidatens undervisningskompetence. Beviset indeholder:

1) Karakteren for den i § 12 nævnte prøve.

2) En samlet udtalelse (pædagogikumudtalelsen), jf. § 23, om kandidatens kompetencer, således at beviset giver udtryk for kandidatens generelle og pædagogiske kompetencer, herunder evnen til at

a) planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen,

b) forbinde undervisningspraksis og teoretiske pædagogiske overvejelser og

c) samarbejde om undervisningen og de øvrige opgaver på skolen.

3) En beskrivelse af de elementer, kandidaten har gennemført i uddannelsen, jf. uddannelsesplanen.

Stk. 2. Skolens leder udleverer beviset til kandidaten snarest efter, at de betingelser, der er nævnt i stk. 1, er opfyldt.

Kapitel 8

Dispensation

§ 32. Undervisningsministeren kan dispensere fra bekendtgørelsen for en enkelt pædagogikumkandidat, hvor helt særlige forhold gør sig gældende.

Kapitel 9

Ikrafttræden og overgangsregler

§ 33. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2014.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 139 af 23. februar 2011 om undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser (pædagogikumbekendtgørelsen).

§ 34. En lærer, der har gennemført pædagogikum efter de ordninger, der var gældende før 1. august 2009, og alene har undervisningskompetence i uddannelsen til højere handelseksamen eller uddannelsen til højere teknisk eksamen, har undervisningskompetence i et fag i de almene gymnasiale uddannelser, når læreren har faglig kompetence i faget og har gennemført kursus i fagdidaktik i faget.

Undervisningsministeriet, den 8. maj 2014

P.M.V.
Lars Mortensen

/ Mads Bentzen


Bilag 1

Teoretisk pædagogikum

Mål

Den teoretiske del af pædagogikum skal give pædagogikumkandidaten forudsætningerne for reflekteret at kunne planlægge, gennemføre og evaluere gymnasial undervisning i egne fag og i samspil med andre fag, såvel i enkeltlektioner som i længere forløb. Samtidig skal teoretisk pædagogikum give pædagogikumkandidaten forudsætninger for at kunne bidrage til udviklingen af ansættelsesskolens uddannelser og profil.

Kernestof

Kandidaten skal opnå den nødvendige viden om:

1) Almen didaktik og pædagogik

a) læringsteorier, læreprocesser og lærerroller

b) undervisnings-, arbejds- og evalueringsformer

c) kommunikationsteorier og samarbejdsformer.

2) Fagdidaktik

a) grundlæggende fagdidaktik og evalueringsformer i egne fag, egne fags traditioner, regelgrundlag og praksis i relation til de gymnasiale uddannelsers forskellige profiler

b) fagets metodiske fællesskab med andre fag fra samme hovedområde og fagenes samspil på tværs af hovedområder.

3) De gymnasiale uddannelsers skoleformer

a) grundlæggende organisatoriske træk ved de gymnasiale uddannelsesinstitutioner og deres samspil med det omgivende samfund.

Supplerende stof

Kandidaten vil ikke kunne opfylde målene for teoretisk pædagogikum alene ud fra kernestoffet. Kernestoffet uddybes og perspektiveres med supplerende stof, der f.eks. omfatter:

1) Aktuel uddannelsesforskning.

2) Aktuelle uddannelsespolitiske spørgsmål.

3) Inddragelse af elementer fra kandidaternes praktiske undervisningssituation.

4) Uddybende materiale vedrørende de respektive gymnasiale uddannelsers forskellige profiler.


Bilag 2

Grupper af beslægtede fag

Grupper af fag, jf. § 17, stk. 2, hvor skolens leder kan beslutte, at praktisk pædagogikum for kandidater med faglig kompetence i mere end to fag tilrettelægges, så blot ét af fagene inden for en gruppe indgår heri. I sådanne tilfælde opnår kandidaten undervisningskompetence i alle fagene i gruppen, hvis bekendtgørelsens øvrige betingelser, herunder §§ 4-5 om faglig kompetence, er opfyldt.

Afsætning
Innovation
Markedskommunikation
Datalogi
Informationsteknologi
Programmering
Matematik
Statistik
Idéhistorie
International teknologi og kultur
Teknologihistorie
Finansiering
Organisation
Virksomhedsøkonomi
Materialeteknologi
Statik og styrkelære
Teknikfag
Teknologi
It
Kommunikation/it
Multimedier
Astronomi
Fysik

Undervisningsministeriet kan tage stilling til, om nye fag kan optages i grupperne.