Den fulde tekst

Lov om ændring af lov om sikkerhed til søs, lov om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs, lov om ændring af søloven og forskellige andre love og lov om søfarendes ansættelsesforhold

(Skærpet strafniveau ved forvoldelse af søulykke eller ved sejlads i strid med godt sømandskab m.v. og undersøgelse af dykkerulykker)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 72 af 17. januar 2014, som ændret ved § 5 i lov nr. 1384 af 23. december 2012 og § 3 i lov nr. 618 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 29, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »skibsfører«: »eller styrmand«.

2. I § 32, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »overtrædelsen«: », herunder i forbindelse med forvoldelse af søulykke eller sejlads i strid med godt sømandskab,«.

§ 2

I lov nr. 457 af 18. maj 2011 om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Havarikommissionen kan endvidere beslutte at undersøge ulykker vedrørende dykkerarbejde, som er omfattet af lov om dykkerarbejde og dykkermateriel m.v.«

§ 3

I lov nr. 618 af 12. juni 2013 om ændring af søloven og forskellige andre love (Skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande, styrkelse af søfarendes retsstilling ved sørøveri, justering af skibsregistreringsreglerne, gennemførelse af konventionen om aftaler for international transport af gods helt eller delvis til søs, gennemførelse af ændringsprotokol til konventionen om ansvar for forureningsskade opstået i forbindelse med søtransport af farlige og forurenende stoffer og nedlæggelse af Dykkerrådet) foretages følgende ændringer:

1. I § 1, nr. 8, udgår fire steder »i København«.

2. I § 1, nr. 8, indsættes i sølovens § 223 som stk. 6:

»Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om oplysnings- og bidragspligt, jf. stk. 1 og 4.«

§ 4

I lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 73 af 17. januar 2014, som ændret ved § 3 i lov nr. 251 af 30. marts 2011, foretages følgende ændring:

1. I § 49, nr. 1, ændres »§ 1, stk. 2,« til: »§ 1, stk. 3,«.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 3. Ministeren kan herunder fastsætte, at forskellige dele af de pågældende regler træder i kraft på forskellige tidspunkter.

§ 6

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. §§ 1-3 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3. § 3 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg Slot, den 25. juni 2014

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Henrik Sass Larsen