Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Fondens opgave
Kapitel 2 Udbetaling
Kapitel 3 Administration
Kapitel 4 Midlernes forvaltning
Kapitel 4 a Flytning til et andet pensionsinstitut
Kapitel 5 Årsrapport og revision
Kapitel 5 a Tilsyn m.v.
Kapitel 6 Almindelige bestemmelser
Kapitel 7 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Bilag A
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Herved bekendtgøres lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 3. oktober 2007 med de ændringer, der følger af § 8 i lov nr. 515 af 17. juni 2008, § 8 i lov nr. 517 af 17. juni 2008, § 12 i lov nr. 392 af 25. maj 2009, § 2 i lov nr. 1263 af 16. december 2009, § 11 i lov nr. 579 af 1. juni 2010, § 17 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, § 10 i lov nr. 1556 af 21. december 2010, § 234 i lov nr. 456 af 18. maj 2011, § 2 i lov nr. 599 af 14. juni 2011, § 46 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, § 15 i lov nr. 1287 af 19. december 2012, § 1 i lov nr. 472 af 13. maj 2013, § 7 i lov nr. 615 af 12. juni 2013, § 7 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, § 14 i lov nr. 268 af 25. marts 2014 og § 16 i lov nr. 403 af 28. april 2014.

Kapitel 1

Fondens opgave

§ 1. Lønmodtagernes Dyrtidsfond oprettes med den opgave at forvalte og udbetale de midler, der hidrører fra indbetalingerne til Arbejdsmarkedets Tillægspension i medfør af lov nr. 230 af 2. juni 1977 om midlertidig indbetaling fra staten til Arbejdsmarkedets Tillægspension af visse dyrtidsportioner (dyrtidsindbetalingsloven). Disse midler udskilles ved lovens ikrafttræden fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions midler.

Kapitel 2

Udbetaling

§ 2. En lønmodtager, for hvem der er indbetalt beløb i medfør af lov om midlertidig indbetaling fra staten til Arbejdsmarkedets Tillægspension af visse dyrtidsportioner, kan forlange udbetaling af beløbet med tillæg af, hvad der er tilskrevet lønmodtagerens konto i medfør af § 6 g,

1) når lønmodtageren er fyldt 60 år,

2) ved tilkendelse af førtidspension efter lov om social pension,

3) ved overgang til at oppebære aktuel egenpension efter regler for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken og for kommunale tjenestemænd samt efter regler for ansatte i stillinger, hvortil der er knyttet en pensionsordning, der i det væsentlige giver rettigheder som efter lov om tjenestemandspension,

4) ved overgang til at oppebære alderspension eller tilkendelse af invalidepension, invalidesum eller anden ydelse på grundlag af et varigt tab af erhvervsevne på 50 pct. eller derover fra en godkendt pensionsordning, der er oprettet efter aftale mellem en lønmodtager og dennes arbejdsgiver eller hjemlet i henhold til kollektiv overenskomst, regulativ m.v.,

5) ved tilkendelse af erstatning for tab af erhvervsevne på 50 pct. eller derover i henhold til lov om arbejdsskadesikring, erstatningsansvarsloven eller andre dertil svarende love, eller

6) ved tilkendelse af udenlandske pensioner eller erstatning for tab af erhvervsevne på 50 pct. eller derover, der svarer til de i nr. 2- 5 omhandlede,

7) når der er indtrådt en livstruende sygdom i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i medfør af pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 2, som finder tilsvarende anvendelse, eller

8) ved flytning til udlandet for at tage varig bopæl og efter at have haft ophold i udlandet i 6 måneder,

9) ved flytning til Grønland eller Færøerne for at tage varig bopæl der og efter at have haft ophold der i 5 år.

Stk. 2. Ved lønmodtagerens død udbetales beløbet med tillæg til boet.

Stk. 3. Beløb, der ikke har kunnet udbetales ved lønmodtagerens død, jf. stk. 2, tilfalder fonden, 5 år efter at lønmodtageren er død.

§ 3. Senest ved lønmodtagerens fyldte 70. år udbetales beløbet med tillæg ved fondens foranstaltning. Beløb, der ikke har kunnet udbetales inden lønmodtagerens fyldte 75. år, tilfalder fonden, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lønmodtageren kan vælge at udsætte udbetalingen efter stk. 1 for perioder på 5 år ad gangen. Fonden vil søge beløbet udbetalt ved udløbet af 5-års-perioden, medmindre lønmodtageren forinden vælger at udsætte udbetalingen på ny. Beløb, der ikke har kunnet udbetales, tilfalder fonden 10 år efter, at lønmodtageren senest valgte at udsætte udbetalingen.

Kapitel 3

Administration

§ 4. Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes af en bestyrelse og en direktør. Bestyrelsen udpeges af beskæftigelsesministeren og består af 7 medlemmer. Af de 7 medlemmer udpeges 4 således:

1) 2 medlemmer efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.

2) 1 medlem efter indstilling af FTF.

3) 1 medlem efter indstilling af Akademikernes Centralorganisation.

Stk. 2. Bestyrelsen udpeges for 3 år ad gangen, og genudpegning kan finde sted.

Stk. 3. Bestyrelsen vælger 1 formand blandt de bestyrelsesmedlemmer, som er udpeget af beskæftigelsesministeren efter indstilling af organisationerne, jf. stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 4. Bestyrelsen vælger 1 næstformand blandt de 3 bestyrelsesmedlemmer, som er udpeget direkte af beskæftigelsesministeren.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter vedtægter for fonden, herunder nærmere regler om udbetalingen af beløb efter loven og om information til lønmodtagerne om beløb, forrentning, omkostninger, skat m.v.

§ 4 a. Et medlem af bestyrelsen eller direktøren i Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have fyldestgørende erfaring til at udøve sit hverv eller varetage sin stilling i fonden.

Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen eller direktøren skal opfylde følgende:

1) Må ikke være pålagt eller blive pålagt strafansvar for overtrædelse af denne lov, straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde.

2) Må ikke have indgivet begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering eller være under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering.

3) Må ikke på grund af sin økonomiske situation eller via et selskab, som vedkommende ejer, deltager i driften af eller har en væsentlig indflydelse på, have påført eller påføre Lønmodtagernes Dyrtidsfond tab eller risiko for tab.

4) Må ikke have udvist eller udvise en adfærd, hvor der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde. Ved vurderingen af, om et medlem af bestyrelsen eller direktionen udviser eller har udvist en uforsvarlig adfærd, skal der lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.

Stk. 3. Medlemmer af bestyrelsen eller direktøren meddeler Finanstilsynet oplysninger om forhold nævnt i stk. 2 i forbindelse med deres tiltræden, og hvis forholdene efterfølgende ændres.

§ 4 b. Bestyrelsen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal

1) identificere og kvantificere fondens væsentlige risici og fastlægge fondens risikoprofil, herunder fastsætte, hvilke og hvor store risici fonden må påtage sig, og

2) fastlægge politikker for, hvorledes Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal styre hver af fondens væsentlige aktiviteter og de risici, der er knyttet hertil, under hensyntagen til samspillet mellem disse.

Stk. 2. På grundlag af den fastlagte risikoprofil og de fastlagte politikker skal bestyrelsen give direktøren skriftlige retningslinjer, der som minimum skal indeholde

1) kontrollerbare rammer for, hvilke og hvor store risici direktøren må påføre fonden,

2) principperne for opgørelse af de enkelte risikotyper,

3) regler om, hvilke dispositioner der kræver bestyrelsens stillingtagen, og hvilke dispositioner direktøren kan foretage som led i sin stilling, og

4) regler for, hvordan og i hvilket omfang direktøren skal rapportere til bestyrelsen om fondens risici, herunder om udnyttelsen af rammerne i retningslinjerne for direktøren og om overholdelse af de grænser, der er fastsat i lovgivningen vedrørende de risici, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond må påtage sig.

Stk. 3. Bestyrelsen skal løbende tage stilling til, om fondens risikoprofil og politikker samt retningslinjerne for direktøren er forsvarlige i forhold til fondens aktiviteter, organisation og ressourcer, herunder kapital og likviditet, samt de markedsforhold, som fondens aktiviteter drives under.

Stk. 4. Bestyrelsen skal løbende vurdere, om direktøren varetager sine opgaver i overensstemmelse med den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker og retningslinjerne for direktøren. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet.

Stk. 5. Finanstilsynet fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren nærmere regler om de forpligtelser, der påhviler bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond i medfør af stk. 1-4.

§ 4 c. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder

1) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling,

2) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,

3) skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige aktivitetsområder,

4) effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, som fonden er eller kan blive udsat for,

5) de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af fondens aktiviteter, og en hensigtsmæssig anvendelse af disse,

6) procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter,

7) fyldestgørende interne kontrolprocedurer,

8) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området og

9) en skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren nærmere regler om de foranstaltninger, Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal træffe for at have effektive former for virksomhedsstyring, jf. stk. 1.

§ 4 d. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om outsourcing vedrørende

1) Lønmodtagernes Dyrtidsfonds ansvar og kontrol med en leverandør, herunder dennes videreoutsourcing,

2) Lønmodtagernes Dyrtidsfonds pligt til at underrette Finanstilsynet senest 8 hverdage efter outsourcingkontraktens indgåelse,

3) Lønmodtagernes Dyrtidsfonds interne retningslinjer for outsourcing og

4) krav, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond som minimum skal sikre at leverandøren til enhver tid opfylder, og som skal være aftalt i outsourcingkontrakten.

Stk. 2. Outsourcing, outsourcingvirksomhed, leverandør og videreoutsourcing forstås på samme måde som i § 5 i lov om finansiel virksomhed med de nødvendige tilpasninger.

Stk. 3. Medlemmerne af bestyrelsen og direktøren skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 og 2 i forbindelse med deres indtræden i Lønmodtagernes Dyrtidsfonds ledelse og om forhold som nævnt i stk. 2, hvis forholdene efterfølgende ændres.

Stk. 4. For leverandører og underleverandører til outsourcingkontrakter, jf. stk. 2, finder § 10 b, stk. 1 og 3, anvendelse.

§ 5. Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan indgå aftaler om administration, it-leverancer og formueforvaltningsopgaver med eksterne leverandører efter regler udstedt i medfør af § 4 d.

§ 5 a. Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og ansatte, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds interesser, må ikke for egen regning eller gennem selskaber, de kontrollerer,

1) optage lån eller trække på allerede bevilgede kreditter til køb af værdipapirer, når de købte værdipapirer stilles til sikkerhed for lånet eller kreditten,

2) erhverve, udstede eller handle med afledte finansielle instrumenter, medmindre formålet er risikoafdækning,

3) erhverve kapitalandele, bortset fra andele i danske UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 143, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om investeringsforeninger m.v., med henblik på salg af disse tidligere end 6 måneder efter erhvervelsen, eller

4) erhverve positioner i fremmed valuta bortset fra euro, når positionstagningen sker med henblik på andet end betaling for køb af værdipapirer, varer, tjenesteydelser, køb eller drift af fast ejendom eller til brug ved rejser.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte personkreds må ikke erhverve kapitalandele i selskaber, der udøver virksomhed som nævnt i stk. 1, nr. 1-4. Dette gælder dog ikke køb af aktier i pengeinstitutter, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber samt andele i danske UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 143, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om investeringsforeninger m.v.

Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds interesser, og som derfor skal være omfattet af forbuddet. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 14 a finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget information herom.

Stk. 4. Bestyrelsen skal for personer omfattet af stk. 1 udarbejde retningslinjer for kontrol med overholdelse af forbuddet i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., herunder om indberetning af formuedispositioner.

Stk. 5. Den eksterne revision skal én gang om året gennemgå Lønmodtagernes Dyrtidsfonds retningslinjer efter stk. 4 og i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten oplyse, om retningslinjerne vurderes at være betryggende og have fungeret hensigtsmæssigt, og om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds kontrolprocedurer har givet anledning til bemærkninger.

Stk. 6. Et kontoførende institut har på anmodning fra bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond pligt til at give Lønmodtagernes Dyrtidsfonds eksterne revision adgang til oplysninger om konti og depoter samt til at udlevere udskrifter derfra for personer omfattet af stk. 1.

Stk. 7. Forbuddet i stk. 1, nr. 2, omfatter ikke finansielle instrumenter, der er afledt af aktier i en virksomhed, der er koncernforbundet med Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og som den pågældende modtager som led i sin aflønning.

Stk. 8. Forbuddet i stk. 1, nr. 1, omfatter ikke lån til køb af medarbejderaktier samt de i stk. 7 nævnte instrumenter.

Stk. 9. Forbuddet i stk. 1, nr. 3, omfatter ikke aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af de i stk. 7 nævnte instrumenter.

Stk. 10. Interne revisions- og vicerevisionschefer må uanset stk. 1-9 ikke have økonomiske interesser i virksomheder, der er koncernforbundet med Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

§ 5 b. Lønmodtagernes Dyrtidsfond må ikke indgå engagementer med bestyrelsesmedlemmer, direktøren, ansatte i fonden, fondens eksterne revisorer eller de interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 2. Uden bestyrelsens godkendelse, der skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke bevilge engagement til eller modtage sikkerhedsstillelse fra virksomheder, hvori bestyrelsesmedlemmer eller personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 3. De i stk. 2 nævnte engagementer skal bevilges i henhold til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Fondens valgte revision skal i revisionsprotokollen vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 4. Direktøren og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 2 nævnte engagementer.

Stk. 5. Reglerne i stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 gælder også engagementer med selskaber, hvori personer, der er knyttet til direktøren ved ægteskab, samliv i mindst 2 år, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, er direktører.

§ 5 c. Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, kan ikke uden bestyrelsens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. dog § 9, stk. 8 og 9.

Stk. 2. Andre ansatte i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds interesser, kan ikke uden direktørens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Bestyrelsen skal orienteres om tilladelser givet af direktøren.

Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds interesser, og som derfor skal have direktørens tilladelse, jf. stk. 2. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 14 a finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget information herom.

Stk. 4. Den i stk. 1 og 2 nævnte virksomhed kan kun bestrides, såfremt Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller virksomheder, der indgår i koncern med Lønmodtagernes Dyrtidsfond, ikke har eller indgår engagementer med de i stk. 1 og 2 nævnte erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse virksomheder. Undtaget herfra er engagementer i form af kapitalandele, engagementer med de i stk. 5 og 6 nævnte virksomheder samt engagementer med erhvervsvirksomheder, der indgår i koncern med Lønmodtagernes Dyrtidsfond, eller erhvervsvirksomheder, hvor Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller finansielle virksomheder i fællesskab eller sammen med fonde og foreninger oprettet i henhold til §§ 207 og 214 og § 215, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ejer mere end 4/5 af kapitalandelene.

Stk. 5. Det i stk. 4 anførte engagementsforbud finder ikke anvendelse i forbindelse med deltagelse i bestyrelserne for Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Udviklingsfinansiering A/S, BSU-fonden, LR Realkredit A/S, Bornholms Erhvervsfond, Grønlandsbanken A/S, Kongeriget Danmarks Fiskeribank, fondsbørser, autoriserede markedspladser, clearingcentraler, værdipapircentraler, OMX AB, OMX Exchanges Oy, Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) og Industrialiseringsfonden for Østlandene (IFØ).

Stk. 6. Det i stk. 4 anførte engagementsforbud finder ikke anvendelse i forbindelse med deltagelse i bestyrelsen for en virksomhed, som midlertidigt drives af Lønmodtagernes Dyrtidsfond i medfør af § 6 c, stk. 3, til sikring eller afvikling af forud indgåede engagementer.

Stk. 7. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 8. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal mindst én gang årligt offentliggøre oplysninger om de hverv, som bestyrelsen har godkendt i henhold til stk. 1. Endvidere skal den eksterne revision i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt Lønmodtagernes Dyrtidsfond har engagement med erhvervsvirksomheder omfattet af stk. 1 og 2.

Stk. 9. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 4.

§ 5 d. Reglerne om koncernrepræsentation i lov om aktieselskaber gælder ikke for medarbejdere i virksomheder, gennem hvilke Lønmodtagernes Dyrtidsfond midlertidigt driver anden virksomhed i henhold til denne lov.

§ 5 e. Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler for indholdet af den i § 4 c, stk. 1, nr. 9, nævnte aflønningspolitik og om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds pligt til at offentliggøre oplysninger vedrørende Finanstilsynets tilsyn samt fastsætte nærmere regler om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.

§ 5 f. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have en ordning, hvor fondens ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af virksomheden, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i virksomheden. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt.

Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv overenskomst.

§ 5 g. Lønmodtagernes Dyrtidsfond må ikke udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet virksomhedens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en ordning i virksomheden.

Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse med principperne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for den ansatte.

Kapitel 4

Midlernes forvaltning

§ 6. Bestyrelsen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal forvalte de midler, der omfattes af denne lov, således at de bliver til størst mulig gavn for de berettigede lønmodtagere. Ved midlernes placering skal der tilstræbes en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højest muligt afkast.

Stk. 2. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds valutakurs- og renterisikoeksponering.

§ 6 a. I henhold til bestemmelserne i dette kapitel opgøres aktiverne efter følgende regler:

1) Aktiverne opgøres og reguleres løbende i overensstemmelse med de principper, der finder anvendelse ved Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aflæggelse af årsrapport.

2) Der skal foretages fradrag for en eventuel behæftet del, og udlån kan kun indgå til en værdi, der fremkommer efter fradrag af forpligtelser, der kan modregnes over for låntager.

3) Finansielle kontrakter skal medregnes med værdien af sådanne kontrakter i aktivernes værdi.

4) Tilgodehavende uforfaldne renter af værdipapirer omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 1-4, 6, 8 og 10-13, medregnes i værdipapirernes værdi.

§ 6 b. Midlerne skal anbringes i følgende kategorier af aktiver:

1) Obligationer eller gældsbreve udstedt eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A.

2) Obligationer optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande, og som er udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst ét af medlemslandene i Den Europæiske Union.

3) Realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer udstedt af realkreditinstitutter, pengeinstitutter eller skibsfinansieringsinstituttet samt andre obligationer udstedt i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der frembyder tilsvarende sikkerhed.

4) Tilgodehavender, dog ikke tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter og forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A samt andre tilgodehavender, garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A.

5) Grunde, boligejendomme, kontor- og forretningsejendomme samt andre ejendomme, hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse.

6) Lån sikret ved tinglyst panteret i ejendomme, som er omfattet af nr. 5, for et beløb op til 80 pct. af den seneste ejendomsvurdering for boligejendomme og 60 pct. for øvrige ejendomme.

7) Andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter, der svarer til kapitalforeninger, hvis kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter indeholder de i § 6 i, stk. 1, og § 6 j, stk. 1, anførte begrænsninger.

8) Andre obligationer og lån optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande omfattet af zone A.

9) Kapitalandele optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande omfattet af zone A.

10) Ejendomme, der ikke er omfattet af nr. 5, og lån sikret ved tinglyst panteret i ejendomme, der ikke er omfattet af nr. 6.

11) Kapitalandele og andre værdipapirer optaget til handel på et marked i lande uden for zone A, hvis markedet svarer til et reguleret marked inden for Den Europæiske Union, samt andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande omfattet af zone A.

12) Andre lån og værdipapirer, som ikke omfattes af nr. 1-11.

13) Genforsikringskontrakter og tilgodehavender hos genforsikringsselskaber og særlige risikoafdækningsvirksomheder under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A eller genforsikringsselskaber under offentligt tilsyn, der har opnået en rating af en anerkendt ratingvirksomhed mindst svarende til investment grade.

Stk. 2. Midlerne kan placeres i dattervirksomheder, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer helt eller delvis, og som har til formål at drive finansiel virksomhed omfattet af lov om finansiel virksomhed, bortset fra forsikringsvirksomhed.

Stk. 3. Placering af midler direkte eller indirekte i en eller flere virksomheder inden for penge- og realkreditinstitutvirksomhed omfattet af stk. 2 må ikke medføre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond derved opnår en markedsandel, der overstiger 5 pct. af det pågældende lands samlede udlånsmarked inden for penge- og realkreditinstitutvirksomhed, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Ved placering af midler i penge- og realkreditinstitutvirksomhed omfattet af stk. 2 må summen af erhvervsudlån og erhvervsrealkreditlån højst udgøre 7,5 pct. af det pågældende lands samlede udlånsmarked inden for erhvervsudlån og erhvervsrealkreditlån.

Stk. 5. Et penge- eller realkreditinstitut, hvori Lønmodtagernes Dyrtidsfond direkte eller indirekte har placeret midler, jf. stk. 3, må ikke anvende Lønmodtagernes Dyrtidsfonds navn og logo i sin markedsføring.

Stk. 6. Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond har en dattervirksomhed, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 1, kan dattervirksomhedens aktiver inden for værdien af kapitalandelene i og eventuelle lån til dattervirksomheden behandles som aktiver efter stk. 1. Er dattervirksomheden ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

§ 6 c. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene eller sammen med dattervirksomheder kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden, medmindre andet følger af stk. 2 eller 3.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke ved anbringelse af midler i dattervirksomheder efter § 6 b, stk. 2 og 6.

Stk. 3. Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan midlertidigt drive anden virksomhed til sikring eller afvikling af forud indgåede engagementer eller med henblik på medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal underrette Finanstilsynet herom.

§ 6 d. Følgende grænser gælder for anbringelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver:

1) Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 7-13, eller § 6 b, stk. 2, må samlet højst udgøre 70 pct.

2) Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 11, må samlet højst udgøre 10 pct.

3) Lån omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 12, må samlet højst udgøre 2 pct.

4) Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 4, 6-9, 11 og 12, udstedt eller garanteret af penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 7, der for hver virksomhed og afdeling af en UCITS, en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut udgør mere end 5 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver, må samlet højst udgøre 40 pct.

Stk. 2. Andre lån og værdipapirer omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 12, må højst udgøre 10 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver.

§ 6 e. Følgende grænser for Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver er gældende for medregning af aktiver, der udgør en risiko på en enkelt virksomhed eller gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder:

1) Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 3, må højst udgøre 40 pct.

2) Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 4, må højst udgøre 10 pct.

3) Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 7, jf. dog stk. 4, må højst udgøre 10 pct.

4) Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 13, må højst udgøre 10 pct.

5) Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 6, 8, 9, 11 og 12, må samlet højst udgøre 2 pct., jf. dog stk. 2. Grænsen er 3 pct., hvis egenkapitalen i den virksomhed, som aktivet vedrører, overstiger 250 mio. kr., når virksomheden er hjemmehørende i et land omfattet af zone A og aktivet er optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande omfattet af zone A.

6) Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 5, 6 og 8-12, må samlet højst udgøre 5 pct.

7) Lån omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 12, må højst udgøre 1 pct.

Stk. 2. Kapitalandele i og lån ydet til en virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer i aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 5 og 10, må samlet højst udgøre 5 pct.

Stk. 3. Stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2 finder ikke anvendelse på investeringer i en dattervirksomhed, der er omfattet af § 6 b, stk. 2 og 6.

Stk. 4. Stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2 finder ikke anvendelse på investeringer i virksomheder, UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 7, hvis aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 1-3. Sådanne investeringer kan i relation til grænserne fastsat i stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2 samt § 6 d, stk. 1, nr. 1 og 3, betragtes som aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 1-3.

§ 6 f. Bestyrelsen kan oprette investeringspuljer og tilbyde lønmodtagere, at indeståender på den enkelte lønmodtagers konto kan placeres heri.

Stk. 2. For de i stk. 1 nævnte investeringspuljer finder § 6, stk. 2, og §§ 6 d og 6 e ikke anvendelse.

§ 6 g. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds resultat tilskrives ved hvert puljevalg minimum én gang årligt de enkelte lønmodtageres konti i forhold til deres andel i den samlede formue. Dette gælder dog ikke den del af fondens resultat, der hidrører fra investeringspuljer, jf. § 6 f.

Stk. 2. Resultat fra investeringspuljer tilskrives ved hvert puljevalg minimum én gang årligt de enkelte lønmodtageres konti i forhold til deres andel i de respektive investeringspuljers formue.

Stk. 3. For udbetalinger i løbet af et regnskabsår forrentes fra seneste valg til udbetalingstidspunktet med periodens opgjorte resultat.

§ 6 h. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra § 6 b, § 6 d, stk. 1, nr. 4, og stk. 2, og § 6 e, stk. 1, nr. 2-7, og stk. 2-4.

§ 6 i. Vedtægterne for en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 7, skal indeholde bestemmelser om,

1) at kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut på en investors anmodning skal indløse investorens andel af formuen med midler, der hidrører fra formuen,

2) at kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts afdelinger hverken må stille garantier for tredjemand eller yde eller optage lån bortset fra optagelse af kortfristede lån på højst 10 pct. af formuen for at indløse investorer, for at udnytte tegningsrettigheder eller til midlertidig finansiering af indgåede handler,

3) at kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut kan investere sin formue i likvide midler, herunder valuta, eller i de finansielle instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, i overensstemmelse med de krav, der stilles til instrumenter og deres udstedere i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v., og

4) risikospredning, jf. § 6 j, stk. 1.

Stk. 2. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra bestemmelsen i stk. 1.

§ 6 j. En kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 7, skal i sine vedtægter for hver afdeling fastsætte, at formuen enten

1) kan placeres i overensstemmelse med reglerne i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v.,

2) kan investeres således, at højst 10 pct. af formuen investeres i finansielle instrumenter udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern,

3) fuldt ud kan investeres i obligationer udstedt af et land eller en international institution af offentlig karakter, som et land i Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, deltager i,

4) kan investeres i

a) obligationer udstedt af Danmarks Skibskredit A/S, realkreditobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter og lignende realkreditobligationer udstedt af kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Europa- Kommissionen, dog kan højst 30 pct. af formuen anbringes i obligationer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern, eller

b) særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) og særligt dækkede obligationer (SDO) udstedt af danske pengeinstitutter eller realkreditinstitutter eller Danmarks Skibskredit A/S eller tilsvarende særligt dækkede obligationer udstedt af lignende kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Europa-Kommissionen, dog kan højst 30 pct. af formuen anbringes i obligationer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern,

5) udelukkende kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, idet højst 30 pct. af formuen kan anbringes i pengemarkedsinstrumenter udstedt af den samme emittent eller emittenter i samme koncern, dog således at formuen fuldt ud kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, som er udstedt af et land eller en international institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager i, og som er godkendt af Finanstilsynet, jf. § 147, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v., eller

6) kan investeres i andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter, hvis vedtægter indeholder de i § 6 i, stk. 1, anførte begrænsninger, dog således at højst 75 pct. af formuen må anbringes i andele udstedt af en enkelt afdeling af disse UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter.

Stk. 2. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra bestemmelsen i stk. 1.

§ 7. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for

1) afgrænsning af værdipapirer, der omfattes af flere af de i § 6 b, stk. 1, nævnte aktivgrupper, og

2) investeringspuljer omfattet af § 6 f, stk. 1.

Kapitel 4 a

Flytning til et andet pensionsinstitut

§ 7 a. Kontohaveren kan vælge at flytte hele sit indestående til et andet pensionsinstitut. Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan afvise flytning af indeståendet, hvis der ikke er dækning for omkostningerne forbundet med flytningen.

Stk. 2. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal på anmodning fra kontohaveren via det modtagende pensionsinstitut flytte hele indeståendet senest 3 måneder efter den uge, hvor anmodningen er modtaget. Overflyttede beløb kan ikke senere flyttes tilbage til Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse af konti, overførsel af indestående på konti m.v. ved overflytning til et andet pensionsinstitut.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om krav til de modtagende pensionsinstitutter, herunder om information, tekniske krav og rådgivning i forbindelse med flytning.

§ 7 b. I det omfang omkostningerne ved overflytning overstiger omkostningerne ved udbetaling, afholdes meromkostningen af den enkelte kontohaver. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond størrelsen af gebyrer m.v. i forbindelse med flytning af konti.

Kapitel 5

Årsrapport og revision

§ 8. For hvert regnskabsår udarbejder og aflægger bestyrelsen og direktøren en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående af en balance, en resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Når et årsregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen i årsrapporten.

Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og regler udstedt i medfør af § 8 l.

§ 8 a. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab kan revideres i tide, og for, at årsrapporten kan godkendes i tide. Endelig har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at årsrapporten indsendes til Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet inden for de i lovgivningen fastsatte frister.

§ 8 b. Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hvert enkelt medlems navn og funktion i forhold til Lønmodtagernes Dyrtidsfond er tydeligt angivet, og hvori de erklærer, hvorvidt

1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav og eventuelle krav i vedtægter eller aftale,

2) årsregnskabet giver et retvisende billede af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet og

3) ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i Lønmodtagernes Dyrtidsfonds henholdsvis koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond henholdsvis koncernen kan påvirkes af.

Stk. 2. Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og direktøren i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.

Stk. 3. Selv om et ledelsesmedlem er helt eller delvis uenig i årsrapporten eller har indvendinger mod, at den skal godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at underskrive. Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med en konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen.

§ 8 c. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler.

Stk. 2. Hvis anvendelse af bestemmelserne i denne lov eller reglerne udstedt i medfør af § 8 l ikke er tilstrækkeligt til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet, henholdsvis koncernregnskabet.

Stk. 3. Hvis anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af § 8 l i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, 1. pkt., skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne og her altid begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på Lønmodtagernes Dyrtidsfonds henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

§ 8 d. For at årsregnskabet og koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 8 c, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.

Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. De omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af en årsrapport, herunder medlemmer, kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale myndigheder. De omhandlede beslutninger skal i det mindste vedrøre

1) placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer,

2) ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer og

3) fordeling af virksomhedens ressourcer.

Stk. 3. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den oplyser om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne, jf. stk. 2. Oplysningerne skal desuden være pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer.

§ 8 e. Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende forudsætninger:

1) Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde (klarhed).

2) Der skal tages hensyn til de reelle forhold og ikke til formaliteter uden reelt indhold (substans).

3) Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige (væsentlighed). Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå.

4) Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern), medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt indregning og måling tilpasses med denne afvikling.

5) Enhver værdiændring skal vises, uanset indvirkningen på resultatopgørelsen (neutralitet).

6) Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling (periodisering).

7) Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold (konsistens).

8) Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi).

9) Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår (formel kontinuitet).

Stk. 2. Opstilling og klassifikation, konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag samt den anvendte monetære enhed må ikke ændres fra år til år (reel kontinuitet). Ændring kan dog ske, hvis der derved bedre opnås et retvisende billede, eller hvis ændringen er nødvendig som følge af lovændring eller nye regler udstedt i medfør af § 8 l.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 6-9, og stk. 2 kan fraviges i særlige

tilfælde. I så fald finder § 8 c, stk. 3, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

§ 8 f. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver og forpligtelser skal, medmindre andet er fastsat i medfør af § 8 l, måles til dagsværdi. Aktiver og forpligtelser op- og nedskrives i overensstemmelse hermed, og op- og nedskrivninger indregnes i resultatopgørelsen, medmindre andet er fastsat i medfør af § 8 l.

Stk. 2. Dagsværdien måles til den markedsværdi, der kan konstateres for aktivet eller forpligtelsen på et velfungerende marked. Hvis aktivet eller forpligtelsen ikke handles på et velfungerende marked, anvendes en anerkendt metode til beregning af dagsværdien af det pågældende aktiv eller den pågældende forpligtelse.

§ 8 g. Supplerende beretninger, f.eks. beretninger om viden og medarbejdernes forhold (videnregnskaber), om miljøforhold (grønne regnskaber), om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds sociale ansvar (sociale regnskaber) og om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds etiske målsætninger og opfølgning herpå (etiske regnskaber), skal give en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 8 d, stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 8 e, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Af de supplerende beretninger skal fremgå de metoder og målegrundlag, efter hvilke beretningerne er udarbejdet.

§ 8 h. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige gældende for eventuelle datterselskaber.

§ 8 i. Indregning, måling og oplysninger i monetære enheder skal foretages i danske kroner.

§ 8 j. Årsrapporten skal revideres af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds eksterne revisorer, jf. § 9. Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 8 g. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab.

§ 8 k. Uden ugrundet ophold efter bestyrelsens godkendelse af årsrapporten, dog senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes den reviderede og godkendte årsrapport samt udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsrapportens revision til Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet. Har bestyrelsen oprettet en intern revision, skal den interne revisionschefs revisionsprotokol tillige indsendes.

Stk. 2. Den indsendte årsrapport skal i det mindste indeholde de obligatoriske bestanddele samt den fulde revisionspåtegning. Ønsker Lønmodtagernes Dyrtidsfond at få offentliggjort supplerende beretninger som nævnt i § 8 g, skal disse indsendes sammen med de obligatoriske bestanddele af årsrapporten, således at de obligatoriske bestanddele og de supplerende beretninger tilsammen fremstår som ét dokument betegnet »årsrapport«.

Stk. 3. Sammen med indsendelse af årsrapporten efter stk. 1 indsendes et eksemplar af årsrapporten fra samtlige dattervirksomheder af Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

§ 8 l. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for årsrapporten, herunder regler om indregning og måling af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resultatopgørelse og balance samt krav til noter og ledelsesberetning.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter tillige regler for koncernregnskaber, herunder regler for, hvornår en årsrapport skal indbefatte et koncernregnskab.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udfærdigelse og offentliggørelse af regnskabsrapporter, der dækker kortere perioder end årsrapporten.

§ 8 m. Med henblik på at sikre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsrapport er i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og de regler, der er udstedt i medfør af § 8 l, kan Finanstilsynet

1) yde vejledning,

2) påtale overtrædelser og

3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør.

§ 8 n. Finanstilsynet kan forlange, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal foretage regelmæssige regnskabsindberetninger til Finanstilsynet i overensstemmelse med nærmere retningslinjer fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 2. Finanstilsynet kan forlange de regnskabsindberetninger, der er nævnt under stk. 1, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds direktør eller bestyrelse.

§ 9. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsrapport skal revideres af mindst én statsautoriseret revisor. Bestyrelsen udnævner revisorerne, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage. Beskæftigelsesministeren kan i særlige tilfælde udpege en yderligere revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter samme regler som de revisorer, der er udnævnt af bestyrelsen.

Stk. 2. Revisorerne i Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal tillige være revisorer i eventuelle dattervirksomheder.

Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse på dattervirksomheder, der ikke er hjemmehørende i Danmark.

Stk. 4. Bestyrelsen kan bestemme, at der skal oprettes en intern revision, der ledes af en revisionschef.

Stk. 5. Ved revisorskifte skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond og afgående revisor senest 1 måned efter fratræden give Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan beskæftigelsesministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

Stk. 7. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 8. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 5 c, stk. 1, at den interne revisionschef og vicerevisionscheferne udfører revisionsopgaver i virksomheder uden for koncernen. Bestyrelsen kan heller ikke tillade, at den interne revisionschef og vicerevisionscheferne udfører andet arbejde end revisionsopgaver i virksomheder inden for koncernen, i ordninger, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond administrerer, eller i virksomheder inden for samme administrationsfællesskab. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra 1. pkt.

Stk. 9. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 5 c, stk. 1, at den interne revisionschef og vicerevisionscheferne påtager sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid med habilitetsbestemmelser svarende til dem, der gælder for eksterne revisorer i henhold til lov om statsautoriserede og registrerede revisorer.

§ 9 a. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler om revisionens gennemførelse i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Stk. 4. Finanstilsynet kan pålægge revisor, og hvis bestyrelsen efter § 9, stk. 4, har oprettet en intern revision tillige den interne revisionschef, at give oplysninger om forholdene i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

§ 9 b. En ekstern revisor og en intern revisionschef skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for Lønmodtagernes Dyrtidsfonds fortsatte aktivitet, herunder forhold som revisorerne måtte være gjort bekendt med som led i hvervet som revisor i virksomheder, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond har snævre forbindelser med.

Kapitel 5 a

Tilsyn m.v.

§ 10. Finanstilsynet påser overholdelsen af §§ 4 b-4 d og 5, § 5 a, stk. 3-10, §§ 5 b, 5 c og 5 g samt kapitlerne 4 og 5.

Stk. 2. Det Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet efter stk. 1 inden for bestyrelsens kompetenceområde, jf. lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 7.

Stk. 3. Finanstilsynet kan give Lønmodtagernes Dyrtidsfond påbud om inden for en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Finanstil- synet skønner nødvendige med henblik på at sikre overholdelsen af de i stk. 1 nævnte kapitler og bestemmelser i denne lov bortset fra § 4 c, stk. 1, nr. 5. Hvis Finanstilsynet finder, at kravet i § 4 c, stk. 1, nr. 5, ikke er overholdt, indberetter Finanstilsynet efter høring af Lønmodtagernes Dyrtidsfond dette til beskæftigelsesministeren.

Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte direktøren inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 4 a, stk. 2, ikke kan bestride stillingen.

Stk. 5. Finanstilsynet kan endvidere påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte direktøren, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller den finansielle lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 4 a, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.

Stk. 6. Påbud meddelt i henhold til stk. 4 og 5 kan af Lønmodtagernes Dyrtidsfond og af direktøren forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at påbuddet er meddelt. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at direktøren under sagens behandling kan opretholde sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 7. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 4 og 5. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.

Stk. 8. Finder Finanstilsynet, at et bestyrelsesmedlem ikke lever op til kravene i § 4 a, stk. 2, underretter Finanstilsynet beskæftigelsesministeren henholdsvis finansministeren, afhængigt af hvem det pågældende bestyrelsesmedlem er udpeget af. Beskæftigelsesministeren henholdsvis finansministeren træffer herefter afgørelse om, hvorvidt det pågældende bestyrelsesmedlem fortsat kan bestride sit hverv.

Stk. 9. Samtidig med udstedelse af påbud efter stk. 4 og 5 eller indbringelse af sagen for domstolene efter stk. 6 underrettes beskæftigelsesministeren.

§ 10 a. Finanstilsynet skal undersøge de af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds forhold, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. § 10, stk. 1, herunder ved gennemgang af løbende indberetninger og ved inspektioner.

Stk. 2. Efter inspektion i Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal der afholdes et møde med deltagelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse, direktøren, de eksterne revisorer og den interne revisionschef, medmindre inspektionen alene vedrører afgrænsede aktivitetsområder i virksomheden. På mødet skal Finanstilsynet meddele sine konklusioner vedrørende inspektionen.

Stk. 3. Væsentlige konklusioner skal efter et inspektionsbesøg fremsendes i form af en skriftlig rapport til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse, direktøren, de eksterne revisorer og den interne revisionschef.

Stk. 4. Samtidig med fremsendelse af rapporten til ledelsen sender Finanstilsynet rapporten til beskæftigelsesministeren.

§ 10 b. Lønmodtagernes Dyrtidsfond, leverandører og underleverandører skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed.

Stk. 2. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til Lønmodtagernes Dyrtidsfond med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved inspektioner.

Stk. 3. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til leverandører og underleverandører med henblik på indhentelse af oplysninger om den outsourcede aktivitet.

Stk. 4. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds økonomiske stilling, kan Finanstilsynet indhente oplysninger og til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til de virksomheder, med hvilke Lønmodtagernes Dyrtidsfond har særlig direkte eller indirekte forbindelse.

Stk. 5. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets virksomhed.

§ 10 c. Finanstilsynet afgiver til beskæftigelsesministeren en årlig beretning om tilsynet med Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Lønmodtagernes Dyrtidsfond underrettes om beretningens indhold.

§ 10 d. Lønmodtagernes Dyrtidsfond betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.

§ 10 e. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør af loven kan af den, som afgørelsen retter sig til, indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 10 f. § 354 i lov om finansiel virksomhed om Finanstilsynets tavshedspligt finder med de nødvendige tilpasninger anvendelse på denne lov.

Stk. 2. § 354 g i lov om finansiel virksomhed om forbud mod videregivelse af oplysninger om en person, der har indberettet overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til Finanstilsynet, finder anvendelse på oplysninger, som en person har indberettet efter § 5 f.

Stk. 3. Ved fastlæggelse af, hvem der er part efter denne lov, finder § 355 i lov om finansiel virksomhed anvendelse med de nødvendige tilpasninger. Partsstatus og partsbeføjelser efter lov om finansiel virksomhed § 355 er efter denne lov begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelse træffes efter den 1. juli 2004.

§ 10 g. Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 10, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal offentliggøres, og det skal af offentliggørelsen fremgå, at reaktionen vedrører Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. dog stk. 3. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter at Lønmodtagernes Dyrtidsfond har modtaget underretning om reaktionen. Samtidig med offentliggørelsen skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond indsætte et link, som giver direkte adgang til reaktionen, på forsiden af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Finanstilsynet. Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond kommenterer reaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra tilsynsreaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og informationerne fra Lønmodtagernes Dyrtidsfonds hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter offentliggørelsen af førstkommende årsrapport. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside. Reaktioner givet i henhold til § 10, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af, at den vedrører Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 3. Hvis dommen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds offentliggørelse skal ske på deres hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage efter der er faldet dom eller vedtaget bøde. Samtidig med offentliggørelsen skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond indsætte et link, som giver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, på forsiden af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond kommenterer dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resumeet. Fjernelse af informationerne fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende offentliggørelse af årsrapporten. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal give meddelelse til Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside.

Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 og 2 kan dog ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller efterforskningsmæssige henholdsvis samfundsmæssige hensyn i øvrigt taler imod offentliggørelse. Offentliggørelsen må ikke indeholde oplysninger omfattet af § 12, stk. 1, i lov om offentlighed i forvaltningen.

Stk. 4. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1 eller 2, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for reaktionen.

Stk. 5. Samtidig med offentliggørelsen i medfør af stk. 1 eller 2 afgiver Finanstilsynet indberetning herom til beskæftigelsesministeren.

§ 10 h. Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

§ 10 i. Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at Finanstilsynet kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Finanstilsynet som afsender.

§ 10 j. Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end Finanstilsynet, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.

§ 10 k. Videregiver Lønmodtagernes Dyrtidsfond oplysninger om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og er oplysningerne kommet offentligheden til kendskab, kan Finanstilsynet påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at offentliggøre berigtigende oplysninger inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis

1) oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering er misvisende og

2) Finanstilsynet vurderer, at oplysningerne kan have skadevirkning for lønmodtagerne, øvrige kreditorer eller den finansielle stabilitet generelt.

Stk. 2. Berigtiger Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke oplysningerne i overensstemmelse med Finanstilsynets påbud og inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist, kan Finanstilsynet offentliggøre påbuddet meddelt efter stk. 1.

Kapitel 6

Almindelige bestemmelser

§ 11. Retten til indsigelse mod størrelsen af de beløb, der efter dyrtidsindbetalingsloven er indbetalt fra staten for den enkelte lønmodtager, forældes den 1. januar 1985.

Stk. 2. Indsigelse mod størrelsen af det udbetalte beløb eller mod manglende modtagelse af det udbetalte beløb kan ikke fremsættes senere end 3 år efter udbetalingen, forudsat at lønmodtageren var informeret om, at udbetaling fandt sted.

Stk. 3. Indsigelse mod, at beløb er tilfaldet fonden som følge af manglende mulighed for udbetaling, jf. § 2, stk. 3, og § 3, stk. 1 og 2, kan ikke fremsættes senere end 3 år efter det tidspunkt, hvor beløbet er tilfaldet fonden. Såfremt indsigelse fremsættes inden den nævnte frist, kan beløb, der er tilfaldet fonden, udbetales til den eller de personer, der har mistet retten til et beløb, forudsat at den eller de berettigede kan fremlægge den af Lønmodtagernes Dyrtidsfond krævede skriftlige dokumentation for retten til beløbet.

§ 12. Krav på udbetaling efter loven kan ikke overdrages eller pantsættes eller gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning.

§ 13. Offentlige myndigheder, statsanerkendte arbejdsløshedskasser, forsikringsselskaber og pensionskasser skal på begæring overlade fonden enhver oplysning, som er af betydning for afgørelsen af spørgsmål om retten til udbetaling efter loven.

§ 14. Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes, hvis ikke strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, den, der som medlem af bestyrelsen, som direktør eller som revisor for fonden:

1) undlader at opfylde de pligter, der påhviler ham efter loven,

2) giver urigtige eller vildledende oplysninger til arbejdsministeren eller andre offentlige myndigheder om forhold, der vedrører fonden, eller

3) gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre tab for fonden eller lønmodtagerne.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte personer og ansatte i fonden er under ansvar efter borgerlig straffelov § 152, jf. § 152 e, forpligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om.

§ 14 a. Overtrædelse af § 4 a, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og §§ 8 k og 9 b straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Overtrædelse af bestemmelserne i § 4 b, stk. 1-4, § 4 c, stk. 1, §§ 5 a og 5 b, § 5 c, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 7 og 8, § 8, stk. 1, 1. pkt., § 5 f, stk. 1, § 8 b, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1. pkt., §§ 8 c og 8 d, § 8 e, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 8 f, 8 g, 8 h og 8 i, § 8 j, 1. pkt., § 8 n, § 9, stk. 2 og 5, og § 10 g, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt., straffes med bøde. Med bøde straffes Lønmodtagernes Dyrtidsfond, hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 10, stk. 3. Med bøde straffes endvidere den, som ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 10, stk. 4 og 5.

Stk. 2. I regler udstedt i medfør af loven kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Stk. 3. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år.

Kapitel 7

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 15. Loven træder i kraft den 1. april 1980.

Stk. 2. Udbetaling efter § 2 og § 3, stk. 1, påbegyndes den 1. januar 1981.

Stk. 3. § 3, stk. 2, finder ikke anvendelse før 1. januar 1986.


Lov nr. 1040 af 23. december 1992 om ændring af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (Udbetalingsregler) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. Til lønmodtagere, der er fyldt 60 år ved lovens ikrafttræden, udbetales det indbetalte beløb med tillæg efter § 2, stk. 1, nr. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, inden den 1. april 1993, hvis begæring om udbetaling med dokumentation fra skattemyndighederne eller, hvis denne ikke er fyldestgørende, i form af en tro og love-erklæring fra lønmodtageren er afgivet inden den 1. februar 1993. Indgives begæring med dokumentation senere, skal udbetalingen ske senest 2 måneder efter modtagelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.


Lov nr. 252 af 19. april 1995 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (Regnskab, revision, tilsyn, placeringsregler, repræsentantskab) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 1995.

Stk. 2. Udpegningsperioden for medlemmer af repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, der er udpeget for tiden indtil 31. marts 1995, forlænges til 30. april 1995.

Stk. 3. Udpegningsperioden for medlemmer af repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, der udpeges pr. 1. maj 1995, udløber som hidtil pr. 31. marts.


Lov nr. 1071 af 20. december 1995 om fondsmæglerselskaber indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 37

Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af erhvervsministeren, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2-5. (Udelades)


Lov nr. 475 af 10. juni 1997 om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven, lov om værdipapirhandel m.v., lov om fondsmæglerselskaber, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Ledelsesregler, placeringsregler m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1998, jf. dog stk. 2-12.

Stk. 2. Senest den 1. marts 1998 skal bestyrelsen have udarbejdet interne retningslinier ifølge – – – § 5 a, stk. 2, og § 5 c, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 1, – – –

Stk. 3. Bestemmelserne i – – – § 5 b, stk. 3, 2. pkt., § 5 c, stk. 2, § 5 d, § 5 g, stk. 3, 2. pkt., og § 8 a, stk. 9, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 1 og 2, – – – finder anvendelse på regnskabsår, der begynder den 1. januar 1998 eller senere.

Stk. 4. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer, der ved lovens ikrafttræden ejer eller driver en virksomhed i strid med – – – § 5 f i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 1, – – – kan uanset disse bestemmelser fortsætte hermed.

Stk. 5. Personer omfattet af – – – § 5 f i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, – – – der ved lovens ikrafttræden har varetaget hverv i overensstemmelse med bestemmelserne i disse love, kan uanset reglerne i – – – § 5 f, jf. §§ 5 g-5 l i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 1, – – – fortsætte hermed indtil udløbet af den valg- eller funktionsperiode, der var påbegyndt inden den 9. april 1997. Hvis den nævnte personkreds efter denne dato påbegynder en valg- eller funktionsperiode i et hverv, der ikke er omfattet af – – – § 5 f, jf. §§ 5 g-5 l i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond – – –, skal den pågældende fratræde senest den 1. februar 1998.

Stk. 6. (Udelades)

Stk. 7. Uanset reglerne i denne lov, kan direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere i finansielle institutter omfattet af denne lov varetage bestyrelseshverv i Danmarks Skibskreditfond, Dansk Eksportfinansiering, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Dansk Udviklingsfinansiering A/S, Finansieringsinstituttet for Hoteller m.v., Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Foreningen Norden, Landsbankernes Reallånefond, Totalkredit Realkreditfond og Bornholms Erhvervsfond.

Stk. 8. – – –

Stk. 9. Engagementer og sikkerhedsstillelse, der den 1. januar 1998 lovligt var indgået mellem den valgte revision eller en intern revisions- eller vicerevisionschef eller ansatte i Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond og de i §§ 1-5, 7 og 8 omhandlede institutter og selskaber, kan fortsætte til den oprindeligt aftalte udløbsdato.

Stk. 10. – – –

Stk. 11. Personer ansat i Kommunernes Revisionsafdeling kan dog uanset – – – § 9, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond som ændret ved denne lovs § 7, nr. 3, – – – fortsat udøve hvervet som medrevisor til den første ordinære generalforsamling efter udgangen af 1999, på hvilken der træffes afgørelse om godkendelse af et årsregnskab.

Stk. 12. Personer, der lovligt før 1. januar 1998 er valgt til at forestå den lovpligtige revision i finansielle institutter omfattet af denne lov, men som ikke er i statsautoriseret eller registreret revisor, kan fortsætte med deres hverv til den første ordinære generalforsamling efter 1. januar 1998, på hvilken der træffes afgørelse om godkendelse af et årsregnskab.


Lov nr. 490 af 1. juli 1998 om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om tilsyn med firmapensionskasser lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om forsikring mod følger af arbejdsskade (Harmonisering af investeringsregler og forhøjelse af aktieloftet) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Loven træder i kraft den 1. august 1998 og har regnskabsmæssig virkning fra og med regnskabsåret 1998.


Lov nr. 1055 af 23. december 1998 om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om sikring mod følger af arbejdsskade (Placeringsregler, tavshedspligt, partsbegreb, investeringspuljer m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven træder i kraft den 1. januar 1999.


Lov nr. 288 af 12. maj 1999 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af nedsættelsen af folkepensionsalderen fra 67 til 65 år) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 17

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1999, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2-5. (Udelades)


Lov nr. 1329 af 20. december 2000 om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om sikring mod følger af arbejdsskade og lov om tilsyn med firmapensionskasser (Administration af forsikringsbestande, fleksibelt aktieloft og arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.


Lov nr. 503 af 7. juni 2001 om ændring lov om forsikringsvirksomhed, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om sikring mod følger af arbejdsskade og lov om forsikringsmæglervirksomhed (Midlertidig bestemmende indflydelse for institutionelle investorer, formidling af forsikringsprodukter, forsikringsselskabers etablering af filialer i andre lande og bidrag til Finanstilsynet fra ATP, LD og AES) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2001, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. (Udelades)


Lov nr. 428 af 6. juni 2002, Om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om banker og sparekasser m.v., lov om fondsmæglerselskaber, lov om forsikringsvirksomhed, lov om realkredit, lov om forsikringsformidling med flere finansielle love, lov om et skibsfinansieringsinstitut samt lov om markedsføring, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 19

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2002, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2-4. (Udelades)


Lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 375

Loven træder i kraft den 1. januar 2004, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2-5. (Udelades)


Lov nr. 190 af 24. marts 2004 om ændring af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, pensionsbeskatningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven (Ændrede udbetalingsregler og etablering af flytteret), som ændrer lovens §§ 2, 3, 5, og 6 samt indsætter lovens kapitel 4a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2004, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 7 a, stk. 1 og 2, samt § 7 b, stk. 1, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, --- træder i kraft den 1. juli 2005.

Stk. 3. (Udelades)


Lov nr. 365 af 19. maj 2004 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsskadesikring, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om grænseoverskridende pengeoverførsler (Gennemførelse af direktiv om finansielle konglomerater, videregivelse af fortrolige oplysninger, harmonisering af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsskadesikring og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond med lov om finansiel virksomhed m.v.), som ændrer lovens § 2, Kapitel 3, 4, 5 og bilag A samt indsætter Kapitel 5a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2004, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens --- § 4, nr. 4, ---.

Stk. 3. (Udelades)


Lov nr. 1383 af 20. december 2004 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, lov om mærkning og skiltning med pris m.v. med flere love (Mulighed for anvendelse af internationale regnskabsstandarder, indførelse af regler om solvensbehov, ændring af reglerne om tavshedspligt, harmonisering af ophørsreglerne, elektroniske penge, ændret opkrævningsmetode for en garantifond for skadesforsikringsselskaber, ændrede hæftelsesregler mellem investeringsforeningers afdelinger, overdragelse af kompetence vedrørende prismærkning til økonomi- og erhvervsministeren), som ændrer lovens § 5 c, § 6 b og § 14 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 17

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2005, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2-4. (Udelades)


Lov nr. 411 af 1. juni 2005 om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (Hedgeforeninger) som ændrer lovens § 5 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2005, jf. dog stk. 2-4. .

Stk. 2-4. (Udelades)


Lov nr. 116 af 27. februar 2006 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (Løbende indregning af årets overskud, ledelsesregler og betalingssystemer), som ændrer lovens § 5 b, § 5 c og § 14 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven træder i kraft den 1. marts 2006.


Lov nr. 1539 af 20. december 2006 om ændring af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (Udbetaling ved livstruende sygdom), som ændrer lovens § 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.


Lov nr. 108 af 7. februar 2007, om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om aktieselskaber, årsregnskabsloven, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om forsikringsformidling og forskellige andre love 1) (Gennemførelse af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet) og gennemsigtighedsdirektivet, oplysningskrav ved pengeoverførsler, indbetaling af bidrag til skadesgarantifonden, forsikringsagenters registrering m.v.) som ændrer lovens § 6 b, § 6 d, § 6 e, § 10 a og § 14 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 21

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. november 2007, jf. dog stk. 2-7.

Stk. 2-7. (Udelades)


Lov nr. 397 af 30. april 2007, om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. og forskellige andre love (Professionelle foreninger), som ændrer lovens § 6 b og § 6 d, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2007, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. (Udelades)


Lov nr. 576 af 6. juni 2007, om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Gennemførelse af direktivet om genforsikringsvirksomhed, opgørelse af individuelle solvensbehov, aftaler om bonus og udbetaling af et målselskabs midler i forbindelse med overtagelsestilbud, retningslinjer for incitamentsaflønning, oprettelse af Penge- og Pensionspanelet, præcisering af Finanstilsynets tilsynsmæssige uafhængighed m.v.), som ændrer lovens § 4 c, § 6 b, § 6 d, § 6 e og § 6 h, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 12

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2007, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2-3. (Udelades)


Lov nr. 577 af 6. juni 2007 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love(Særligt dækkede obligationer), som ændrer lovens § 6 b, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 12

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2007, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2-3. (Udelades)


Lov nr. 515 af 17. juni 2008 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 10

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2008, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lovens § 2, nr. 3 og 4, og § 6 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.


Lov nr. 517 af 17. juni 2008 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 13

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2008, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2-5. (Udelades)


Lov nr. 392 af 25. maj 2009 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 15

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2009, jf. dog stk. 2-7.

Stk. 2-7. (Udelades)


Lov nr. 1263 af 16. december 2009 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om beskatning af pensionsordninger m.v. og lov om pensionsafkastbeskatning, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2-5. (Udelades)


Lov nr. 579 af 1. juni 2010 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 21

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2010, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2-6. (Udelades)


Lov nr. 718 af 25. juni 2010 om ændring af konkursloven og forskellige andre love, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 55

Stk. 1. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.


Lov nr. 1556 af 21. december 2010 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, lov om værdipapirhandel m.v., møntloven og forskellige andre love, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 28

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2-4. (Udelades)


Lov nr. 456 af 18. maj 2011 Lov om investeringsforeninger m.v.

§ 225

Loven træder i kraft den 1. juli 2011.


Lov nr. 599 af 14. juni 2011 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og forskellige skattelove, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 10

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2-3. (Udelades)


Lov nr. 1231 af 18. december 2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser om obligatorisk digital kommunikation m.v., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 69

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013.

Stk. 2. ---.


Lov nr. 1287 af 19. december 2012 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om betalingstjenester og elektroniske penge og forskellige andre love, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 18

Stk. 1. Der kan søges om godkendelse i henhold til § 8 a i lov om værdipapirhandel m.v. frem til et af erhvervs- og vækstministeren fastsat tidspunkt, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2-4. (Udelades)


Lov nr. 472 af 13. maj 2013 om ændring af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. maj 2013.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 2, nr. 3, finder anvendelse på anmodninger om udbetalinger af engangsbeløb i forbindelse med dødsfald indtruffet efter lovens ikrafttræden.


Lov nr. 615 af 12. juni 2013 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love som følge af forslag til lov om investeringsforeninger m.v., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 22. juli 2013, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1, nr. 1-41, 49-55 og 57, træder i kraft den 22. juli 2014.

Stk. 3. § 2, nr. 6, og §§ 3-5 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.


Lov nr. 639 af 12. juni 2013 om ændring af forskellige lovbestemmelser om aktindsigt m.v., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 31

Loven træder i kraft den 1. januar 2014.


Lov nr. 268 af 25. marts 2014 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 22

Stk. 1. Loven træder i kraft den 31. marts 2014, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2-6. (Udelades)


Lov nr. 403 af 28. april 2014 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., straffeloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., retsplejeloven og forskellige andre love, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 22

Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. maj 2014, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2-4. (Udelades)

Beskæftigelsesministeriet, den 9. oktober 2014

Mette Frederiksen

/ Anders Dupont


Bilag A

Følgende lande er omfattet af zone A:

Medlemslandene i EU, andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), samt andre lande, som har indgået særlige låneoverenskomster med Den Internationale Valutafond (IMF) og er tilknyttet Den Almindelige Låneoverenskomst.

Et land, der som følge af manglende betalingsevne omlægger sin udenlandske statsgæld, udelukkes fra zone A i en periode på 5 år.