Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Særlige gymnasiale fag til brug for eux-forløb
Kapitel 2 Eksamensprojekt og større skriftlig opgave i eux-forløb
Kapitel 3 Andre særlige gymnasiale fag
Kapitel 4 Ikrafttræden
Bilag 1.I Biologi B – særligt gymnasialt fag til brug for tekniske eux-forløb, februar 2015
Bilag 1.II Dansk A – særligt gymnasialt fag til brug for merkantile eux-forløb, februar 2015
Bilag 1.III Engelsk B – særligt gymnasialt fag til brug for merkantile eux-forløb, februar 2015
Bilag 1.IV Informationsteknologi B – særligt gymnasialt fag til brug for merkantile eux-forløb, februar 2015
Bilag 1.V Teknikfag B – Byggeri og energi – særligt gymnasialt fag til brug for tekniske eux-forløb, februar 2015
Bilag 1.VI Teknikfag B – Design og produktion – særligt gymnasialt fag til brug for tekniske eux-forløb, februar 2015
Bilag 1.VII Teknikfag B – Proces, levnedsmiddel og sundhed – særligt gymnasialt fag til brug for tekniske eux-forløb, februar 2015
Bilag 1.VIII Teknologi B – særligt gymnasialt fag til brug for tekniske eux-forløb, februar 2015
Bilag 1.IX Virksomhedsøkonomi B – særligt gymnasialt fag til brug for merkantile eux-forløb, februar 2015
Bilag 2.I Eksamensprojekt – til brug for eux-forløb, februar 2015
Bilag 2.II Større skriftlig opgave – til brug for eux-forløb, februar 2015
Bilag 3.I Dansk B – særligt gymnasialt fag til brug for merkantile erhvervsuddannelser uden eux, februar 2015
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser

I medfør af § 4, § 6, stk. 2, og § 7, stk. 3, i lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 1. september 2014, fastsættes:

Kapitel 1

Særlige gymnasiale fag til brug for eux-forløb

§ 1. Målene for og indholdet af undervisningen i følgende fag fremgår af de respektive læreplaner som beskrevet i bilag 1. I-1. IX (i parentes er angivet fagets uddannelsestid i timer a 60 minutter inden eventuel afkortning efter reglerne for den enkelte erhvervsuddannelse):

1) Biologi B, jf. bilag 1. I (uddannelsestid: 200).

2) Dansk A, jf. bilag 1. II (uddannelsestid: 260).

3) Engelsk B, jf. bilag 1. III (uddannelsestid: 210).

4) Informationsteknologi B, jf. bilag 1. IV (uddannelsestid: 200 timer).

5) Teknikfag B – Byggeri og energi, jf. bilag 1. V (uddannelsestid: 200).

6) Teknikfag B – Design og produktion, jf. bilag 1. VI (uddannelsestid: 200).

7) Teknikfag B – Proces, levnedsmiddel og sundhed, jf. bilag 1. VII (uddannelsestid: 200).

8) Teknologi B, jf. bilag 1. VIII (uddannelsestid: 200).

9) Virksomhedsøkonomi B, jf. bilag 1. IX (uddannelsestid: 225 timer).

§ 2. Et fag efter § 1 skal eller kan indgå i et forløb, der kan give ret til eux-bevis (eux-forløb), hvis det fremgår af reglerne for den pågældende erhvervsuddannelse. I disse tilfælde fremgår det, om og i hvilket omfang den i § 1 anførte uddannelsestid afkortes efter § 3, stk. 4, i lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., når faget indgår i eux-forløbet.

Kapitel 2

Eksamensprojekt og større skriftlig opgave i eux-forløb

§ 3. I ethvert eux-forløb skal indgå følgende, jf. læreplanerne i bilag 2. I-2. II (i parentes er angivet en uddannelsestid i timer a 60 minutter inden eventuel afkortning efter reglerne for den enkelte erhvervsuddannelse):

1) Eksamensprojekt, jf. bilag 2. I (uddannelsestid: 25 timer).

2) Større skriftlig opgave, jf. bilag 2. II (uddannelsestid: 25 timer).

Kapitel 3

Andre særlige gymnasiale fag

§ 4. Målene for og indholdet af undervisningen i følgende fag, jf. § 6 i lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., fremgår af læreplanen som beskrevet i bilag 3. I (i parentes er angivet fagets uddannelsestid og et minimum for elevtid i timer a 60 minutter):

1) Dansk B, jf. bilag 3. I (uddannelsestid/elevtid: 180/50).

Kapitel 4

Ikrafttræden

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2015.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 880 af 2. juli 2013 om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser.

Undervisningsministeriet, den 23. februar 2015

P.M.V.
Lars Mortensen

/ Mads Bentzen


Bilag 1.I

Biologi B – særligt gymnasialt fag til brug for tekniske eux-forløb, februar 2015

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Biologi omhandler det levende og samspillet mellem det levende og dets omgivende miljø, herunder livsprocesser på alle niveauer fra det molekylære til det globale. Faget omfatter anvendelsen af biologisk viden og biologiske processer inden for områder som produktion, bioteknologi, miljø, medicin og sundhed. Fagets viden og forståelse er baseret på naturvidenskabelige arbejdsmetoder og har udgangspunkt i videnskabsfaget og teknisk videnskab.

Biologi er et eksperimentelt fag, hvor feltundersøgelser og laboratoriearbejde er en væsentlig baggrund for forståelse af biologiske sammenhænge. Ved analyse af biologiske og biologisk-tekniske problemstillinger og eksperimentelle resultater lægges der vægt på at finde sammenhænge, opstille modeller og udvikle løsninger.

Biologi bidrager til forståelsen af os selv og naturen omkring os og giver fagligt grundlag for handling, holdningsdannelse og etisk stillingtagen i forbindelse med aktuelle samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold med biologisk indhold.

1.2. Formål

Formålet med faget er, at eleverne opnår forståelse af sammenhængen mellem biologisk viden og dens anvendelse i teknologisk og erhvervsmæssig sammenhæng. Formålet er endvidere, at eleverne får indsigt i biologiske kerneområder og opnår forståelse for biologiske principper for egen sundhed og bæredygtig udvikling. Herved får eleverne fagligt grundlag for at forholde sig reflekterende, innovativt og ansvarligt til anvendelsen af biologisk viden og bioteknologi, deltage kvalificeret i samfundsdebatten om emner med biologisk indhold og for at handle i demokratisk sammenhæng såvel lokalt som globalt.

Faget bidrager til eux-forløbets studieforberedende formål ved, at eleverne får erfaring med relevant studieteknik, udvikler evnen til faglig fordybelse og får forståelse af samspillet mellem teori og praksis ved undersøgelse og analyse af biologiske problemstillinger og ved praktisk anvendelse af deres biologiske viden.

Faget bidrager til uddannelsens erhvervsforberedende formål ved, at eleverne får et vidensbaseret grundlag for handling i landbrugs-, gartneri- og skovbrugsteknisk sammenhæng og i de områder, der produktionsteknisk og erhvervsmæssigt knytter sig dertil.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

formulere og analysere biologiske problemstillinger i tilknytning til eget uddannelsesområde med anvendelse af biologiske fagudtryk og modeller

opstille en hypotese og gennemføre eksperimenter til afprøvning af hypotesen, herunder kontrolforsøg

planlægge, udføre og efterbehandle biologiske eksperimenter og feltundersøgelser og foretage fornødne sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved omgang med biologisk materiale, apparatur og kemikalier

opsamle og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser

analysere og forklare resultater fra eksperimenter og feltundersøgelser under hensyntagen til fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation

dokumentere og præsentere eksperimenter og resultater

formidle biologisk viden såvel mundtligt som skriftligt

indsamle, bearbejde og vurdere biologisk kildemateriale i forhold til en given problemstilling

analysere og diskutere samfundsmæssige, miljømæssige og bioetiske perspektiver i tilknytning til erhvervsmæssige problemstillinger med biologisk indhold.

2.2. Kernestof

Undervisningen skal omfatte biologisk viden på celle-, individ- og økosystemniveau, som finder anvendelse inden for biologisk baseret produktion, miljøbeskyttelse, sundhed og sygdomsforebyggelse. Naturvidenskabelige arbejdsmetoder er en væsentlig og integreret del inden for alle undervisningens temaer.

Kernestoffet er:

cellens opbygning og udvalgte celleorganellers overordnede funktion, herunder forskelle på plante-, dyre-, svampe- og bakterieceller

virus’ opbygning og funktionsmåde

enzymers opbygning og funktion og elementær enzymkinetik

opbygning af kulhydrater, fedtstoffer og proteiner og eksempler på deres biologiske betydning

kostens sammensætning hos mennesker og produktionsdyr

udvalgte organsystemers opbygning og funktion

eksempler på anvendelse af biologisk viden i sygdomsforebyggelse og -behandling hos mennesker og produktionsdyr

adfærd hos dyr, herunder eksempler fra produktionssystemer

pattedyrs og menneskers forplantning, herunder hormonregulering og seksuelt overførte sygdomme

nukleinsyrernes opbygning og funktion, herunder proteinsyntesen

grundlæggende genetiske begreber, herunder nedarvningsmønstre

mutation, variation, selektion og biodiversitet, herunder eksempler fra avlsarbejde og udvikling af resistens

et eksempel på genteknologiske metoders anvendelse i produktion

vækst og eksempler på udbredelse af planter, dyr og mikroorganismer, herunder vækstfaktorers betydning

energiomsætning i celle, individ og økosystem, herunder fotosyntese, respiration, gæring og energistrømme

planters opbygning og næringsstofoptagelse

eksempler på stofkredsløb, plantenæringsstoffers omsætning i jorden og miljøeffekter af udvaskning

et eksempel på anvendelse af biologisk viden med henblik på miljøbeskyttelse.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Kernestoffet og det supplerende stof udgør tilsammen en helhed. Det supplerende stof omfatter problemstillinger inden for produktion, bioteknologi, miljø og sundhed, som uddyber og perspektiverer kernestoffet. Dele af det supplerende stof hentes fra erhvervsuddannelsesfagene. Der skal inddrages aktuelle eksempler, der belyser biologiens betydning i lokale og globale sammenhænge. Eleverne inddrages i udvælgelse af dele af det supplerende stof, hvor det er muligt.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningen er tematisk opbygget. Temaerne tilrettelægges med et undersøgende afsæt i praktiske eksempler og erfaringer fra elevernes uddannelsesområde eller i andre nære og aktuelle problemstillinger. Temaerne udvælges, så de er egnede til at vise betydningen af anvendelse af biologisk teori og metode inden for uddannelsesområdet, og så de støtter elevens forståelse af sammenhænge mellem kernestoffets forskellige elementer. Nogle af temaerne vælges, så de egner sig til at indgå i samspil med andre fag, herunder erhvervsuddannelsesfagene.

Eksperimentelt arbejde og teori indgår integreret i undervisningen.

Undervisningen tilrettelægges med vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer, der sikrer progression fra det lærerstyrede til, at eleven kan arbejde selvstændigt med afgrænsede problemstillinger såvel praktisk som teoretisk. Der lægges vægt på elevens aktive og kreative rolle gennem dialog, undersøgelse, dokumentation og formidling.

3.2. Arbejdsformer

Undervisningen tilrettelægges med:

eksperimentelt arbejde med vægt på eleven som den undersøgende part

elevaktiverende arbejdsformer

mundtlig formidling ved elevoplæg og diskussion

forlagt undervisning i form af feltarbejde eller studiebesøg

skriftlig dokumentation, i form af blandt andet rapporter og laboratoriejournaler.

Det eksperimentelle arbejde udgør ca. 20 pct. af fagets uddannelsestid.

Skriftlighed i faget omfatter arbejde med fagets forskellige skriftlige genrer og er en væsentlig del af læreprocessen. Det skriftlige arbejde omfatter blandt andet følgende:

journaler over eksperimentelt arbejde og feltarbejde

rapporter udarbejdet på baggrund af journaler

forskellige opgavetyper, blandt andet med henblik på træning af faglige elementer og samspil med andre fag

andre produkter, f.eks. præsentationer, posters og projektrapport.

Det skriftlige arbejde i biologi B skal give eleverne mulighed for at fordybe sig i biologiske problemstillinger og styrke tilegnelsen af biologisk viden og arbejdsmetoder. Det skriftlige arbejde tilrettelægges, så der er progression i fagets skriftlighed.

3.3. It

It inddrages i undervisningen, hvor det er hensigtsmæssigt for opfyldelsen af de faglige mål og for at understøtte fagets studieforberedende sigte, f.eks. i forbindelse med dataopsamling, databehandling og beregninger, informationssøgning, bioinformatik, skriftlig fremstilling, konferencer og præsentationer.

3.4. Samspil med andre fag

Biologi B tager konkret udgangspunkt i emner og problemstillinger fra uddannelsens erhvervsuddannelsesfag og elevernes praktik. Med udgangspunkt i biologi B tilrettelægges undersøgelser med udgangspunkt i erhvervsuddannelsesfag eller praktik.

Der skal i undervisningen indgå mindst ét forløb, hvor sammenhængen mellem biologi, matematik og andre naturvidenskabelige fag tydeliggøres for eleverne.

4. Evaluering

4.1. Den løbende evaluering

Elevernes udbytte af undervisningen skal evalueres jævnligt, så der er grundlag for en fremadrettet vejledning af den enkelte elev i arbejdet med at nå de faglige mål og for justering af undervisningen.

4.2. Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en case- eller temaopgave, der er udarbejdet af eksaminator.

Opgaven tager udgangspunkt i cases, problemstillinger, artikler eller lignende, som har sammenhæng med et eller flere af undervisningens temaer.

Opgaven indeholder en uddybende undertekst samt kendte og ukendte bilag. Dokumentationer fra undervisningen kan inddrages.

Opgaverne skal kunne danne basis for analyse af biologiske undersøgelsesresultater, redegørelse for relevant faglig baggrundsviden, inddragelse af undervisningens eksperimentelle og teoretiske indhold og perspektivering til problemstillinger af teknologisk, samfundsmæssig, erhvervsmæssig, sundhedsmæssig, miljømæssig eller bioetisk art.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Opgaverne udleveres ved lodtrækning dagen før prøven, og forberedelsestiden er ca. 24 timer, dog ikke mindre end 24 timer.

Hver opgave må anvendes højst to gange på samme hold. Bilag må anvendes flere gange efter eksaminators valg.

Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanderne inden prøven.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Der lægges vægt på elevens evne til at:

analysere og redegøre for biologiske problemstillinger og sammenhænge med korrekt anvendelse af biologiske fagudtryk

analysere og diskutere biologiske undersøgelsesresultater

sætte opgavens problemstilling i relation til relevant biologisk teori

perspektivere faglig viden til erhvervsmæssige, sundhedsmæssige, miljømæssige, samfundsmæssige, teknologiske eller bioetiske forhold.

Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens mundtlige præstation.


Bilag 1.II

Dansk A – særligt gymnasialt fag til brug for merkantile eux-forløb, februar 2015

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Faget dansk er et humanistisk fag med berøringsflader til de samfundsvidenskabelige fag. Fagets kerne er tekstanalyse og tekstproduktion, idet der læses, fortælles, skrives og tolkes tekster, som udtrykker menneskers tanker, oplevelser, følelser, intentioner og holdninger.

Faget beskæftiger sig med sprog, litteratur og medier. Det danske sprog er udgangspunktet for fagets arbejde med at afdække, frembringe og forstå betydning i forskellige teksttyper, herunder at se og fortolke i arbejdet med visuelle tekster.

1.2. Formål

Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kreative og innovative evner og kritiske sans gennem tilegnelse og anvendelse af viden om sprog, litteratur og medier. Faget bidrager til opbygning af elevernes studiekompetence ved at udvikle refleksion og analytiske evner gennem arbejdet med tekster i et sprogligt, æstetisk, kulturelt, historisk og erhvervsrelateret perspektiv. Beherskelse af et sikkert sprogligt udtryk, refleksion samt kritisk-analytisk sans udvikler elevernes evne til at begå sig med ansvarlighed og tolerance og til aktivt at tage del i et demokratisk og globaliseret samfund.

Formålet er desuden, gennem arbejdet med teksttyper, der varierer i tid, sted, genre og intention, at udvikle elevernes selv- og omverdensforståelse som et led i den personlige identitetsdannelse.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

udtrykke sig mundtligt og skriftligt hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt, nuanceret og argumenterende

demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder kunne anvende grammatisk og stilistisk terminologi

anvende forskellige mundtlige og skriftlige genrer, herunder oplæsning, referat, redegørelse, karakteristik, diskussion og debatoplæg

selvstændigt udføre metodisk og relevant analyse og fortolkning af forskellige fiktive tekster, såvel mundtligt som skriftligt

selvstændigt udføre metodisk og relevant analyse af ikke-fiktive tekster og vurdere disse som led i en kommunikationssituation, såvel mundtligt som skriftligt

perspektivere og vurdere tekster ud fra viden om historiske, kulturelle, samfundsmæssige, æstetiske, psykologiske, kommunikative og erhvervsrelaterede sammenhænge

karakterisere litterære hovedværker fra epoker med betydning for udviklingen af nutidens tankegang

demonstrere kendskab til danske og internationale strømninger inden for litteratur og medier og samspillet med kultur og samfund

orientere sig i store tekstmængder, såvel trykte som web-baserede, samt fokuseret kunne udvælge og dokumentere.

2.2. Kernestof

Kernestoffet er:

mundtlig og skriftlig sprogfærdighed, herunder retorik og argumentation

trykte og elektroniske tekster

mangfoldige litterære genrer, herunder mindst én folkevise

journalistik, billeder og film

offentlig, politisk og kommerciel kommunikation

oversatte og nordiske tekster

danske tekster fra centrale perioder i de seneste 400 år, med særlig forpligtelse på tekster efter det moderne gennembrud

mindst én tekst af hver af følgende forfattere: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N. F. S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H. C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg

tekster med betydning for dansk, nordisk eller europæisk kultur og tankegang

sprog-, medie- og litteraturvidenskabelige begreber, redskaber og metoder.

Der skal læses værker, herunder mindst én roman.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal udvælges, således at det medvirker til at uddybe og perspektivere kernestoffet og dermed medvirker til at opfylde de faglige mål. Til det supplerende stof hører:

kultur- og bevidsthedshistoriske fremstillinger samt erhvervsrelateret stof.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningen bygger videre på dansk C i fra grund- og erhvervsfagsbekendtgørelsen. Undervisningen tilrettelægges, således at fagets skriftlige og mundtlige dimension arbejder sammen og understøtter en videreudvikling af kompetencerne lytte, tale, læse, skrive og se. Undervisningen tilrettelægges desuden med en faglig progression gennem forløbet.

Arbejdet med sprog, litteratur og medier skal så vidt muligt integreres. Der arbejdes sprogligt, litterært og medieanalytisk med tekster. Fagligt relevante læsestrategier inddrages i arbejdet med tekster.

3.2. Arbejdsformer

Undervisningen tilrettelægges med vekslende arbejdsformer og forskellige læringsstrategier, som tilgodeser elevernes kulturelle baggrund, indflydelse og faglige fordybelse. Eleverne inddrages i valg af stof og arbejdsformer.

Arbejdet med mundtlig og skriftlig fremstilling integreres.

Den mundtlige dimension tilrettelægges som klassediskussioner samt gruppevise og individuelle fremlæggelser med stigende krav til form og indhold.

Den skriftlige dimension tilrettelægges ligeledes med progression i form, indhold og omfang. Det skriftlige arbejde omfatter mindre skriveøvelser, som træner elevernes delkompetencer, samt større genredefinerede opgaver inden for tekstanalyse, essay og formidling. Procesorienterede skriveøvelser foregår med faglig vejledning i forbindelse med det mundtlige arbejde og i forbindelse med elektronisk baseret skriftligt arbejde.

3.3. It

It er et redskab i undervisningen. It anvendes i forbindelse med elevernes informationssøgning, kommunikation, tekstanalyse og tekstproduktion.

3.4. Samspil med andre fag

Dele af kernestoffet og det supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til toningen af faget i forhold til elevens erhvervsuddannelse. I samspil med andre fag står tekstanalyse, tekstproduktion og historisk bevidsthed centralt.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Eleverne skal undervejs i det samlede forløb gennem opgavearbejde og individuel vejledning opnå en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Desuden inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Grundlaget for evalueringen er de faglige mål.

4.2. Prøveformer

Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøve

Skriftlig prøve på grundlag af et centralt stillet opgavesæt. Prøvens varighed er seks timer.

Opgavesættet udleveres ved prøvens start. Alle hjælpemidler er tilladt. Brug af internettet er tilladt.

Den mundtlige prøve

Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale, som skal gøres til genstand for analyse, fortolkning og perspektivering.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid.

Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator.

Et prøvemateriale, dvs. et ukendt tekstmateriale, må anvendes højst tre gange på samme hold. Det samlede prøvemateriale skal bredt dække kernestof og supplerende stof.

4.3. Bedømmelseskriterier

I bedømmelsen indgår, i hvor høj grad eksaminanden er i stand til at opfylde fagets mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden kan:

demonstrere korrekt og hensigtsmæssig skriftlig fremstilling

demonstrere genrebevidst formidling

anvende danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder relevant.

Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse.

Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden kan:

demonstrere hensigtsmæssig og nuanceret mundtlig fremstilling

redegøre selvstændigt for det trukne tekstmateriale

anvende danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder relevant.

Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse.


Bilag 1.III

Engelsk B – særligt gymnasialt fag til brug for merkantile eux-forløb, februar 2015

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med de engelsksprogede områder og globale sammenhænge. Fagets arbejdsområde er det engelske sprog som kommunikationsmiddel og som middel til forståelse af kultur og samfundsforhold i de engelsksprogede områder. Faget omfatter arbejdet med kommunikation i praksis, tekstanalyse og tekstperspektivering samt det engelske sprogs opbygning og grammatik.

1.2. Formål

Det er formålet med undervisningen, at eleven gennem arbejdet med engelsk opnår evne til at forstå og anvende det engelske sprog og dermed skabe forudsætninger for, at eleven kan deltage aktivt i internationale og globale sammenhænge både personligt og erhvervsmæssigt. Det er også formålet, at eleverne opnår aktuel viden om engelsksprogede samfund og globale sammenhænge. Faget skal desuden skabe grundlag for, at elevernes evne til at kommunikere på tværs af kulturelle grænser både i almene og erhvervsrelaterede sammenhænge fremmes. Endelig skal undervisningen i fagets forskellige discipliner bidrage til at udvikle elevernes sproglige viden og bevidsthed.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

forstå autentisk engelsk

anvende hensigtsmæssige læsestrategier og sprogindlæringsstrategier

anvende relevante tekstanalysemetoder og perspektivere tekster

anvende viden om det engelske sprogs opbygning og grammatik til sprogiagttagelse

anvende viden om erhvervsrelaterede, samfundsmæssige og kulturelle forhold i et engelsktalende område til perspektivering af aktuelle forhold

anvende relevante hjælpemidler til erhvervelse, vurdering og formidling af ny viden om sprogområdet og globale sammenhænge

redegøre sammenhængende for og deltage i samtale om erhvervsrelaterede, samfundsmæssige, kulturelle og almene emner

skriftligt formulere forskellige teksttyper, herunder oversættelser, interne og eksterne forretningsmeddelelser og formulere tekster med erhvervsmæssigt, samfundsmæssigt, kulturelt og alment indhold

anvende et erhvervsfagligt og alment ordforråd

anvende it til kommunikation, informationssøgning, sprogtræning og tekstproduktion.

2.2. Kernestof

Kernestoffet er:

faglige tekster, nyhedstekster og elektronisk baseret materiale, der behandler erhvervsmæssige, samfundsmæssige og kulturelle emner

tekster af engelsksprogede forfattere inden for udvalgte litterære hovedgenrer

centrale tekster og elektronisk baseret materiale, der tilsammen giver et portræt af enten Storbritannien eller USA omfattende erhvervsrelaterede, historiske, samfundsmæssige og kulturelle forhold

erhvervsrelaterede og almene kommunikationsformer

en systematisk engelsk grammatik, der kombinerer teori, sprogforståelse, sprogiagttagelse og praktisk anvendelse.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof udvælges, således at det sammen med kernestoffet medvirker til udvikling af de faglige mål i faget. Det supplerende stof omfatter typisk aktuelt engelsksproget materiale, der perspektiverer og uddyber kernestoffet, og er ikke nødvendigvis en del af emnelæsningen. Dele af det supplerende stof hentes fra erhvervsuddannelsesfagene. Arbejdet med det supplerende stof vil ofte være kendetegnet ved en høj grad af elevindflydelse.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevens faglige niveau.

Afhængigt af elevens faglige forudsætninger bygger undervisningen således videre på engelsk niveau C i erhvervsuddannelserne eller på slutmålene for faget engelsk i grundskolen.

Undervisningen tilrettelægges, således at eleven gradvist møder større kompleksitet i stofvalg og metodik og oplever større selvstændighed og ansvar i forhold til egen faglige udvikling. Der veksles mellem induktive og deduktive arbejdsformer.

Arbejdet med fagets forskellige stofområder integreres, således at eleven oplever en klar sammenhæng mellem udtryksmåde, stof og kommunikationssituation. Der skal arbejdes med lytte-, læse- og kommunikationsstrategier, og elevens egen sprogproduktion i skrift og tale skal prioriteres højt. Arbejdssproget i undervisningen er helt overvejende engelsk. Valg af arbejdssprog afhænger i øvrigt af undervisningens forskellige fokusområder og tilgodeser elevens individuelle sproglige forudsætninger.

3.2. Arbejdsformer

Undervisningen tilrettelægges i form af tre til fem emner, hvori der indgår et alsidigt og varieret materiale med udgangspunkt i fagets kernestof. Det skriftlige arbejde fordeles jævnt over uddannelsen og integreres i arbejdet med kernestoffet samt tilrettelægges med progression.

Det skriftlige arbejde skal omfatte screeninger, test og afprøvning af sproglige færdigheder og sprogiagttagelse. Det anvendes til dokumentation af elevens færdigheder, til formidling og selvstændig bearbejdelse af problemstillinger, herunder essay-skrivning.

I undervisningen indgår et selvvalgt emne, som bestemmes i samråd mellem lærer og elev, og hvor eleven arbejder med én eller flere tekster med et erhvervsrelateret eller alment emne inden for kernestoffet. Der udarbejdes en synopsis og et præsentationsmateriale, der skal anvendes i prøveform a) ved den afsluttende mundtlige prøve.

3.3. It og elektroniske medier

It og elektroniske medier anvendes med det overordnede formål at fremme elevernes læringsproces og læringsresultat.

Integration af elektroniske medier i undervisningen giver eleverne mulighed for at opleve sproget i varierede autentiske og aktuelle sammenhænge.

It skal anvendes som ét af flere redskaber til støtte for skriftlig og mundtlig kommunikation, til informationssøgning og ved udvikling og afprøvning af sproglige færdigheder og integreres i undervisningen, hvor det er relevant.

3.4 Samspil med andre fag

Dele af kernestoffet og det supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til toningen af faget i forhold til elevens erhvervsuddannelse.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Efter afslutningen af hvert emne- eller projektforløb foretages en evaluering, således at eleven opnår en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt, og således at den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen styrkes. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål.

4.2. Prøveform

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøve

Grundlaget for den skriftlige prøve er en centralt stillet opgave. Prøvens varighed er fire timer.

Den mundtlige prøve

Skolen vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer:

Prøveform a)

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af eksaminandens synopsis i det selvvalgte emne og et ukendt tekstmateriale med tilknytning til ét af de studerede emner. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet.

Det ukendte tekstmateriale skal bestå af én eller flere tekster med et samlet omfang på ca. to til fire normalsider afhængig af materialets sværhedsgrad. Tekstmaterialet forsynes med en kort instruks på engelsk.

Tekstmateriale samt eksaminandernes synopser sendes til censor forud for prøvens afholdelse.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid.

Eksaminationen er todelt.

Første del består af eksaminandens præsentation og fremlæggelse af sit selvvalgte emne suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator.

Anden del former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator om det ukendte tekstmateriale med inddragelse af ét af de studerede emner.

Eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem de to dele.

Det samme ukendte tekstmateriale må højst anvendes ved tre eksaminationer på samme hold.

Prøveform b)

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af kendt case og bilagsmateriale.

Case og bilagsmateriale kan være enslydende for alle elever på et hold.

Prøvens grundlag er en for eksaminanden kendt casevirksomhed samt ét caseopgavesæt med seks ukendte caseopgaver, der alle tager udgangspunkt i eller perspektiverer til den kendte casevirksomhed.

Opgavesættet skal i sin helhed dække de faglige mål og kernestoffet.

Prøven indledes med en casearbejdsdag af en varighed på otte timer. På casearbejdsdagen udarbejder eksaminanderne, enkeltvis eller i grupper, præsentationsmateriale, herunder opgaveløsninger og faglige produkter, til brug for eksaminationen. På casearbejdsdagen stiller skolen relevante hjælpemidler og ressourcer til løsning af de udleverede opgaver til rådighed. Der må ikke ydes faglig vejledning til eksaminanden af skolens lærere under prøveforløbet. Præsentationsmaterialet afleveres ved casearbejdsdagens afslutning.

Før den mundtlige del af prøven sender skolen caseopgavesættet samt eksaminandens præsentationsmateriale til censor. Censor vælger to til tre opgaver fra caseopgavesættet, som udgør eksaminationsgrundlaget for den enkelte eksaminand.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ingen forberedelsestid.

Første del af prøven består af eksaminandens præsentation og fremlæggelse af præsentationsmaterialet suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Anden del former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator om præsentationsmaterialet som helhed.

Selvstuderende aflægger prøve efter prøveform a).

4.3. Bedømmelseskriterier

Ved både den skriftlige og mundtlige prøve bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på:

tekstforståelse, overblik og evne til udvælgelse af relevante informationer

forståelse af kommunikationssituationen og evne til at tilpasse tekst til modtager

evne til at strukturere, udfolde emnet og foretage relevante perspektiveringer

sikkerhed i beherskelsen af det engelske sprog, herunder sprogrigtighed, sprogbrug og ordforråd

evne til at præsentere synspunkter og argumentere sammenhængende

evne til at anvende relevante hjælpemidler, herunder it.

Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på:

forståelse af emne og tekst

evne til at udfolde emnet, foretage relevante perspektiveringer og præsentere et stof sammenhængende under anvendelse af it

evne til at indgå i en samtale på engelsk, præsentere synspunkter og argumentere sammenhængende

evne til at forklare og anvende relevante begreber og metoder i forhold til tekst(er) og emne og foretage relevante sproglige og stilistiske iagttagelser

sikkerhed i beherskelsen af det engelske sprog, herunder sprogrigtighed, udtale, sprogbrug og ordforråd.

Ved både den skriftlige og den mundtlige prøve gives én karakter på baggrund af en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation. Ved den mundtlige prøve indgår alene den mundtlige præstation i bedømmelsen.


Bilag 1.IV

Informationsteknologi B – særligt gymnasialt fag til brug for merkantile eux-forløb, februar 2015

1.1. Identitet

Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med it-udvikling i en praksisnær kontekst i et samspil mellem model/teori på den ene side og afprøvning/eksperiment på den anden. Fagets genstandsområder er information, struktur, proces, model og interaktion i forbindelse med it-systemer. Faget omfatter en lang række metoder og begreber til problembehandling, modellering og udvikling, der er grundlaget for at anvende informationsteknologi til udvikling af virksomheden. Faget har en innovativ tilgang til it-produktudvikling og giver grundlag for at forstå informationsteknologiens udvikling, opbygning og samspil med virksomheder, brugere og samfund.

1.2. Formål

Informationsteknologi bidrager til uddannelsernes overordnede formål ved at styrke elevernes generelle og specifikke kompetencer med henblik på at gennemføre en erhvervsuddannelse og videregående uddannelse. Formålet er, at eleverne bliver i stand til at arbejde systematisk og reflekteret med it-problemløsninger som et led i udviklingen af virksomhedens forretningsprocesser gennem inddragelse af teori og modeldannelse på den ene side og implementering og afprøvning på den anden side.

Faget bidrager til elevernes generelle studiekompetencer gennem forståelse af it og it-udvikling, og det kan indgå i samspil med andre fagområder i uddannelsen og bidrag til elevernes generelle forståelse af anvendelse af informationsteknologi i branchen. Faget øger elevernes evne til at forholde sig til den enkeltes, uddannelsens, virksomhedens og samfundets brug af it gennem teoretisk indsigt i og praktisk arbejde med at udvikle og skabe forskellige former for it-produkter. Endvidere gør faget eleverne i stand til at håndtere it som en teknologi i stadig udvikling med inddragelse af innovative og eksperimenterende elementer og til at anvende it som et værktøj til forståelse og udvikling af virksomhedens forretningsprocesser.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleven skal kunne:

analysere og vurdere, hvordan it-systemer har betydning for og påvirker menneskelige aktiviteter og organisatoriske processer, samt anvende brugerorienterede teknikker til konstruktion af it-produkter

analysere og vurdere forretningsudvikling baseret på it-teknologiske muligheder og løsninger med fokus på den forretningsmæssige og organisatoriske kontekst, som et it-relateret system skal udarbejdes til og/eller indgå i.

anvende konkrete arkitekturer ved udarbejdelse af simple it-produkter og tilpasning af eksisterende

integrere forskellige typer af data i simple it-produkter og udvide funktionalitet i eksisterende it-systemer ved at tilføje nye typer af data

identificere basale strukturer i programmeringssprog, udarbejde it-produkter i form af simple programmer og tilpasse eksisterende programmer

realisere udvalgte modeller i et konkret it-produkt og tilpasse eksisterende modeller og systemer i konsekvens heraf

realisere udvalgte interaktionsdesign i et konkret it-produkt og tilpasse eksisterende design og systemer i konsekvens heraf

redegøre for innovative it-systemer sammenholdt med egne it-produkter

identificere it-sikkerhed med hensyn til trusler og trusselsaktører og imødegåelse heraf.

2.2. Kernestof

Kernestoffet er:

It-systemers betydning for og påvirkning af menneskelig aktivitet, herunder virksomhedens medarbejdere og målgrupper for systemerne (kunder, klienter, borgere)

Begrebs- og teoribaseret analyse og syntese (analyse af eksisterende systemer; arbejdsformer ved konstruktion af nye systemer, f.eks. kooperativt design).

It og informationssystemers rolle og muligheder i organisationer

Teknologiledelse, organisationers konkurrencemæssige situation og udviklingsmuligheder, processer til identifikation/skabelse af virksomhedens it-mæssige behov og muligheder, herunder innovationsnetværk og brugerdreven innovation.

It-systemers arkitektur

»Cloud-computing«, »client-server«-arkitektur og model-view-controller, konkrete systemer baseret på disse arkitekturer.

Repræsentation og manipulation af data

Håndtering af samlinger af data.

Programmering

Gængse strukturer i programmeringssprog; programmering af mindre programkomponenter samt tilpasning og modifikation af færdige programmer (systemer) i forbindelse med nye/ændrede kravspecifikationer.

Modellering og strukturering af data, processer og systemer

Modeller som design-/udviklingsredskab under hensyntagen til brugskontekst og målgruppe.

Interaktionsdesign

Identifikation og anvendelse af designprincipper for brugergrænseflader.

2.3. Supplerende stof

Eleverne kan opfylde 80 pct. procent af de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal bruges til yderligere at perspektivere kernestoffet og til at styrke toningen af dette i forhold til elevens erhvervsuddannelse. Det supplerende stof kan bl.a. omfatte aktuelle udviklingstendenser inden for elevens branche, sociale medier i en forretningsmæssig sammenhæng, digitaliseringsstrategier i den offentlige forvaltning og anvendelse af it-værktøjer i en kundesituation.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningen organiseres omkring et eller flere temaer, hvor der for hvert af disse inddrages flere faglige mål og kernestofpunkter, så de kommer til at udgøre en helhed. Der veksles mellem introducerende og overbliksskabende forløb, eksperimenter, øvelser og mere selvstændige elevprojekter. Undervisningen tilrettelægges, så eleven oplever en sammenhæng mellem teori og modeldannelse på den ene side og implementering og afprøvning på den anden.

3.2. Arbejdsformer

I undervisningen er projektarbejdsformen fremtrædende, hvor der efter behov veksles mellem projekter baseret på delopgaver, emneområder og deltagerbestemte mål. Arbejdet kan foregå både i grupper og individuelt, og den enkelte elev dokumenterer løbende sin faglige udvikling i en netbaseret portfolio. Dokumentationen kan have form af it-produkter, noter, synopser, logbog, journaler, programbeskrivelser og rapporter. Hvis faget har fået tillagt elevtid, skal det skriftlige arbejde tilrettelægges, så der er progression i fagets skriftlighed og sammenhæng til skriftligt arbejde i andre fag i udviklingen af den enkelte elevs skriftlige kompetencer. Valget af arbejdsform skal ske under hensyn til den valgte prøveform, jf. pkt. 4.2. Ved valg af prøveform a): Eleven udarbejder i den afsluttende periode af undervisningen en eksamensportfolio med et udvalg af materialer fra sin netbaserede portfolio, som tilsammen dækker de faglige mål. Eksamensportfolioen skal indgå i grundlaget for den afsluttende standpunktskarakter og i den eventuelle prøve.  Før prøven sendes eksamensportfolioen til censor. Ved valg af prøveform b): I den afsluttende periode af undervisningen afsættes 20 timers uddannelsestid til, at eleverne med vejledning fra læreren gennemfører et projekt individuelt eller i grupper af to til tre personer. Projektet skal være inden for rammerne af et projektoplæg stillet af skolen, og projektbeskrivelsen skal godkendes af skolen. Projektet skal bestå af et it-produkt og en skriftlig dokumentation af udviklingsprocessen.  Projektet skal indgå i grundlaget for den afsluttende standpunktskarakter og i den eventuelle prøve.  Før prøven sendes projektet til censor.

3.3. It

Da fagets genstandsområde er informationsteknologien, er der en udstrakt brug af it-værktøjer til undervisning, eksperimenter og afprøvning.

3.4. Samspil med andre fag

Faget informationsteknologi kan indgå i et samspil med de fleste andre fag i eux-forløbet. Det kan bidrage med en reflekteret og konstruktiv tilgang til anvendelse af it og med udvikling af it-produkter med udgangspunkt i et andet fags problemfelt.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Eleverne udarbejder i undervisningsperioden en række it-produkter med tilhørende dokumentation. Eleven samler produkter og dokumentation i sin netbaserede portfolio, som anvendes i forbindelse med elevens selvevaluering og ved evalueringssamtaler med læreren. I forbindelse med afslutningen af hvert temaforløb evalueres elevernes præstationer. Evalueringen skal give en individuel vurdering af niveauet på og udviklingen af elevens faglige standpunkt i forhold til den forventede udvikling og de faglige mål.

4.2. Prøveformer

Der afholdes en mundtlig prøve. Skolens leder vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer:

Prøveform a)

Mundtlig prøve på grundlag af en eksamensopgave, der dækker mindst to faglige mål. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid.

Der skal laves så mange opgaver, at alle faglige mål er repræsenteret i disse. Den enkelte opgave må anvendes højst tre gange på samme hold.

Eksaminationen består af to dele:

En besvarelse af eksamensopgaven og samtale om, hvorledes den kan relateres til og perspektivere eksaminandens eksamensportfolio, jf. pkt. 3.2. Eksaminanden vælger selv, hvilke dele af eksamensportfolioen der skal inddrages.

En redegørelse for og samtale om eksamensopgavens teoretiske aspekter.

Prøveform b)

Mundtlig prøve på grundlag af en eksamensopgave, der dækker mindst ét fagligt mål, samt et projekt, jf. pkt. 3.2. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Der skal laves så mange opgaver, at alle faglige mål er repræsenteret i disse. Den enkelte opgave må anvendes højst tre gange på samme hold.

Eksaminationen består af to dele:

En præsentation af og samtale om projektet.

En besvarelse af eksamensopgaven suppleret med uddybende samtale om opgavens teoretiske aspekter samt om, hvorledes opgaven kan relateres til og perspektivere eksaminandens projekt.

4.3. Bedømmelseskriterier

Kun eksaminandens præstation under den mundtlige eksamination indgår som grundlag for bedømmelsen. Bedømmelsen udtrykker, i hvilken grad eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Ved bedømmelsen lægges vægt på såvel eksaminandens dokumentation af de produkter, der inddrages i eksaminationen, som eksaminandens teoretiske indsigt og refleksion.


Bilag 1.V

Teknikfag B – Byggeri og energi – særligt gymnasialt fag til brug for tekniske eux-forløb, februar 2015

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Faget beskæftiger sig med udvikling og fremstilling af produkter inden for bygge- og anlægsområdet og forudsætningerne herfor. Faget omfatter samspillet mellem teknik, viden, organisation og produkt, med fokus på at teknisk og naturvidenskabelig viden integreres i produktudvikling og fremstillingsproces og kombineres med praktisk arbejde i værksteder og laboratorier.

Faget omhandler konstruktion, materialer, produktionsprocesser, anlæg, installationer, forsyning, administration og organisation. I faget indgår procesforløb og produktfremstilling på et niveau, der afspejler erhvervsmæssig professionalisme inden for bygge- og anlægsområdet. I teknikfaget sikres samspil med andre fag, såvel fagene på gymnasialt niveau som fag fra erhvervsuddannelsen. Store dele af teknikfaget gennemføres som projektbaseret undervisning i samspil mellem teori og praktisk arbejde i værksteder og laboratorier. Faget sikrer faglig fordybelse, selvstændigt arbejde refleksion og kendskab til projektbaserede metoder. Projektforløbene indebærer, at eux-forløbets enkelte fag anvendes i en sammenhæng, der kombinerer forskellig faglig viden på relevant måde.

1.2. Formål

Teknikfaget bidrager til eux-forløbets overordnede formål ved, at eleven styrker sine formelle og reelle forudsætninger for at gennemføre videregående uddannelser især inden for det tekniske og naturvidenskabelige område.

Teknikfaget udvikler evnen til at forholde sig analytisk, reflekterende og innovativt til tekniske udformninger og løsninger i omverdenen og til anvendt videnskabelig viden.

Inden for teknikfagets faglige områder er formålet, at eleverne får indsigt i at planlægge, beskrive og gennemføre selvstændige projektforløb og konkrete projekter.

Endvidere er formålet, at eleverne udvikler deres evner til at søge, bearbejde og formidle relevante informationer, til at fordybe sig i en konkret fagspecifik problemstilling og til at kombinere teori og praktisk arbejde. Eleverne skal kunne inddrage og anvende elementer fra andre fag i projekter, der samtidig understøtter de øvrige fag i uddannelsen.

Endelig skal teknikfaget bidrage til, at eleverne opnår viden og erfaring i projektbaserede metoder, herunder selvstændigt arbejde både individuelt og i samarbejde med andre.

2. Faglige mål og fagligt indhold

Teknikfaget er sammensat af nøgletemaer, som er obligatoriske for teknikfaget, af to valgtemaer, som skolens leder udvælger blandt de valgtemaer, som er fastsat nedenfor, og af et fordybelsesområde. Valgtemaer og fordybelsesområdet vælges, så det støtter erhvervsuddannelsesfagene i hovedforløbet, herunder valgfri specialefag, inden for det eux-forløb, hvori faget indgår. En del af det afsluttende projekt ligger i fordybelsesområdet. Nøgletemaerne og de valgte valgtemaer udgør ca. 70 pct. af fagets uddannelsestid. Fordybelsesområdet udgør ca. 30 pct. af fagets uddannelsestid. Teknikfaget og de valgtemaer, der indgår i faget, angives på elevens eux-bevis.

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne følgende:

Nøgletemaer (30 pct.)

1) Planlægning:

arbejde med planlægningsprocesser, der kendetegner en bygge- eller produktionsproces fra idé til færdig konstruktion

arbejde med organisering, herunder tidsplaner, for teknikfagets produktionsprocesser.

2) Projektering:

arbejde med udvikling af et projekt fra idé til færdig bygnings- eller produktkonstruktion

udarbejde tegninger ved hjælp af CAD

foretage et argumenteret valg af materialer og komponenter i relation til økonomi, levetid og miljøpåvirkning

foretage evaluering af færdige projekter og foreslå eventuelle ændringer.

3) Konstruktion:

konstruere og fremstille enkle bygnings- eller produktkonstruktioner i fuld skala

arbejde og færdes sikkert i værksted og på byggeplads

udføre kvalitetskontrol på egne konstruktioner.

4) Energi og miljø:

gøre rede for brug og funktion af energikilder til forsyning af et hus, herunder vedvarende energiformer

redegøre for udvalgte miljøforhold ved almindelig drift af bygninger.

Valgtemaer (40 pct.)

5) Bygningskonstruktioner:

gøre rede for dele af arkitekturhistorien

foretage dokumenteret valg af dimensioner på enkle konstruktioner

konstruere, fremstille og sammensætte bygningsdele, i en given sammenhæng, i fuld skala

vurdere kvaliteten af den udførte bygningsdel.

6) Installationer:

gøre rede for udviklingen inden for spildevandshåndtering

gøre rede for installationsprincipper for vvs og kloak

beregne og løse opgaver ved dimensionering af mindre installationer fra forsyning til brugsgenstand

udføre hele eller dele af enkle installationer i fuld skala

vurdere kvaliteten af den udførte installation.

7) Energianlæg:

gøre rede for forskellige typer af boliger med hensyn til energi- og varmeforbrug

foretage varmetabsberegninger i relation til energirammen

gennemføre forsøg og udvikle og udarbejde løsningsforslag til energioptimering i en valgt bolig

udføre hele eller dele af løsningsforslaget

vurdere løsningsforslagets kvalitet i forhold til opstillede energimål.

8) Byggekomponenter:

gøre rede for udviklingen inden for byggematerialer og -komponenter

gennemføre test og afprøvning af byggematerialers egenskaber og give forslag til udvikling af komponenter til bygningskonstruktioner

udføre hele eller dele af en bygningskonstruktion, hvor komponenten indgår

vurdere den udførte bygningskonstruktions og komponentens kvalitet.

9) Landmåling og anlægsarbejde:

redegøre for principper for og udføre jordbundsundersøgelser

redegøre for principper for og udføre mindre landopmålings- og nivelleringsopgaver

planlægge og udføre enkle belægnings- og anlægsarbejder

vurdere kvaliteten af den udførte anlægsopgave.

10) Bearbejdning:

redegøre for materialers egenskaber og anvendelse i forhold til komponenter, inventar eller møbler

opstille krav og specifikationer til almindelige bearbejdningsmetoder af materialer til et produkt

udføre et produkt ud fra et givent materiale ud fra krav til bearbejdninger og finish

redegøre for kvalitetssikring og vurdere kvaliteten af et produkt.

11) Produktionsprocesser:

opstille krav og specifikationer til en produktionsproces

planlægge en enkelt automatiserings- eller robotproces

vælge automatiseringskomponenter

udarbejde relevante diagrammer/programmer for processen

eventuelt fremstille det automatiserede produkt.

Fordybelsesområde (30 pct.)

gennem fordybelse i et af nøgletemaerne eller i valgtemaet demonstreres større faglig viden, forståelse, refleksion og selvstændighed i temaet. Målet konkretiseres i skolens studieplan forud for undervisningens påbegyndelse.

2.2. Kernestof

Kernestoffet er følgende:

Nøgletemaer

1) Planlægning:

planlægningslove og regler

planlægningsprocesser i forbindelse med anlæg, bygninger, komponenter, inventar og møbler.

2) Projektering:

bekendtgørelser og regler

teknisk kommunikation, herunder projekteringsforløbet

materialer, konstruktioner, installationer og anlægsarbejder

anvendelse af it-værktøjer ved projektering

kvalitetskontrol.

3) Konstruktion:

konstruktion af enkle bygningsdele

2D og 3D CAD

sikkerhed på arbejdspladsen

kvalitetskontrol.

4) Energi og miljø:

forskellige energiforsyningsformer til en bolig

afløbssystemer, emission og renovation med tilhørende bortskaffelse.

Valgtemaer

5) Bygningskonstruktioner:

arkitekturhistorien inden for enfamilieshuse

bygningskonstruktioner, herunder bærende konstruktioner, normgrundlag, anvisninger, analyser, materialer og udførelsesprocesser.

6) Installationer:

udviklingen inden for spildevandshåndtering

vvs-installationer og afløbsanlæg, herunder ressourceforbrug

regler for dimensionering og udførelse.

7) Energioptimering:

forskellige boligtypers energiforbrug

energioptimering, herunder principper for energiramme- og varmetabsberegninger

anvendelse af energianlæg.

8) Byggekomponenter:

udviklingen inden for byggematerialer og -komponenter

materialeegenskaber

forsøgsmetoder til udvikling og eftervisning af byggematerialer.

9) Landmåling og anlægsarbejde:

jordbundsforhold og jordbundsundersøgelser

afsætning, nivellering og landopmåling

planlægning og opbygning af enkle anlægsarbejder.

10) Bearbejdning:

materialeegenskaber

planlægning og kvalitetskontrol.

11) Produktionsprocesser:

analyser af produktionsprocesser

automatiseringssystemer

robotanlæg.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal have et omfang svarende til ca. 30 pct. af det faglige indhold. Stoffet skal udvælges således, at det fremdrager nye dimensioner, perspektiverer og uddyber kernestoffet, især med henblik på målopfyldelse i fordybelsesområdet, samt i særlig grad understøtter inddragelse af viden fra erhvervsuddannelsesfagene i elevens projekter.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningen repræsenterer en bred vifte af forskellige læringsstrategier, herunder problembaseret læring i længere projektforløb, der i teknikfaget tager udgangspunkt i en teknisk problemstilling inden for bygge- anlægsområdet. Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets discipliner, såvel fra selve teknikfaget som fra erhvervsuddannelsesfagene, opleves som en helhed. Der lægges i undervisningen vægt på, at projektarbejdsformens metoder (herunder gruppens rolle i idégenerering, informationssøgning og udarbejdelse af projektbeskrivelse og tidsplan) opleves som en helhed. Det teoretiske arbejde sker med stadigt henblik på det praktiske, og det praktiske arbejde sker med stadig inddragelse af det teoretiske. Nøgle- og valgtema samt erhvervsuddannelsesfagene integreres i stigende grad og med øget progression i projektforløbene såvel i forhold til faglige discipliner som til selve projektarbejdsformen. I det omfang det er muligt, inddrages ligeledes elevernes erfaringer fra praktikperioderne.

3.2. Arbejdsformer

Undervisningen gennemføres som projektbaseret undervisning støttet af emneundervisning. Undervisningen er praksisnær og anvendelsesorienteret med vekselvirkning mellem teori og praktisk arbejde. Eleverne arbejder med tekniske problemstillinger, og der lægges lige vægt på teori og værkstedsarbejde. Den praktiske undervisning foregår på et niveau, der afspejler erhvervsmæssig professionalisme inden for teknikfaget, og inddrager i størst mulige grad fag fra erhvervsuddannelsen. Der indgår forsøg, demonstrationer, fremstilling og materiale- og produktprøvning. Virksomheder inddrages i undervisningen, herunder gæstelærere, industrimesser, projektsamarbejde og praktikvirksomheder. Der arbejdes med mundtlig og skriftlig formidling, og der indgår skriftlige arbejder i form af projektrapporter.

Afsluttende omfatter undervisningen et projekt, der danner udgangspunkt for projektprøven i faget. Projektet gennemføres som gruppearbejde, medmindre helt særlige faglige eller pædagogiske hensyn gør sig gældende. Projektet gennemføres i en særlig projektperiode adskilt fra den almindelige undervisning i faget. I den sidste uge af projektperioden gennemføres der normalt ikke anden undervisning. Projektperioden indeholder ca. 45 timers uddannelsestid inden for ca. fem uger. I projektperioden tilknyttes eleven/gruppen en projektvejleder. Eksamensprojektet kan tilrettelægges sammen med den afsluttende svendeprøve/prøve i erhvervsuddannelsen, hvis dette er praktisk muligt. Projektet indeholder teknikfag B samt fag fra erhvervsuddannelsen.

Projektet udarbejdes inden for rammerne af projektoplæg stillet af skolen. Projektoplæggene skal være formuleret, så de samlet dækker fagets kernestof og supplerende stof og beskriver, hvilket teknologisk eller teknisk problem der skal løses, samt oplyser eventuelle specielle forhold, krav og forudsætninger vedrørende problemets løsning.

Eleven/gruppen vælger blandt oplæggene og udarbejder en projektbeskrivelse, der skal godkendes af skolens leder, før projektarbejdet kan påbegyndes. Projektbeskrivelsen godkendes, når den er fagligt og niveaumæssigt relevant, realistisk og kan gennemføres på et professionelt grundlag inden for skolens rammer.

Afleveringstidspunktet skal normalt være senest en uge inden eksamensperiodens begyndelse. På det fastsatte afleveringstidspunkt afleverer eleven/gruppen en skriftlig rapport og enten et praktisk udført produkt eller dokumentation for et udført procesforløb. Begge dele er eksaminations- og bedømmelsesgrundlag. Elever, der samarbejder i en gruppe, har fælles ansvar for det afleverede, uanset om skolens leder vælger at gennemføre den mundtlige del af prøven som individuel prøve eller som gruppeprøve.

3.3. It

Informationsteknologiske hjælpemidler integreres som naturlige værktøjer i faget og anvendes til informationssøgning, dataopsamling, beregning, simulering, styring og regulering, tegning og visualisering samt tekst- og billedbehandling til udarbejdelse af projektrapporter.

3.4. Samspil med andre fag

Store dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i eux-forløbet, herunder i særlig grad samspil med erhvervsuddannelsesfagene.

Projektarbejdet i faget gennemføres i samspil med et eller flere af elevens fag i erhvervsuddannelsen. Elevens afslutningsprojekt inddrager fag fra erhvervsuddannelsen.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Eleverne udarbejder i undervisningsperioden en række projekter, som resulterer i et produkt med tilhørende projektrapport. I forbindelse med afslutningen af hver tema- eller projektperiode evalueres forløbet og elevernes præstationer. Evalueringen gennemføres dels ved projektfremlæggelse med opponenter, dels gennem uddybende samtaler om, hvorledes præstationen kan forbedres fremover. Evalueringen giver en individuel vurdering af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt i forhold til den forventede udvikling og de faglige mål.

Arbejdet med det særskilte projekt, der indgår i projektprøven, jf. pkt. 3.2., indgår i grundlaget for afgivelse af den afsluttende standpunktskarakter, men projektet bedømmes ikke særskilt forud for den mundtlige del af prøven.

4.2. Prøveform

Der afholdes projektprøve med skriftlig rapport, produkt/procesforløb, jf. pkt. 3.2., og tilhørende mundtlig eksamination, som efter skolens leders valg gennemføres som gruppeprøve eller som individuel prøve. Ved gruppeprøve tilrettelægges eksaminationen sådan, at der sikres grundlag for en individuel bedømmelse af den enkelte eksaminand, jf. pkt. 4.3. Når faglige forhold gør det nødvendigt, undtager skolens leder en eksaminand fra gruppeprøve. Før den mundtlige del af prøven sender skolen et eksemplar af gruppens/eksaminandens rapport til censor. Eksaminator og censor drøfter inden den mundtlige del af prøven, hvilke problemstillinger gruppen/eksaminanden skal uddybe.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Ved gruppeprøve kan eksaminationstiden pr. eksaminand forkortes med op til seks minutter. Der gives ingen forberedelsestid.

Den mundtlige del af prøven består af gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet (skriftlig rapport og praktisk udført produkt/dokumentation for procesforløb) suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Med udgangspunkt i projektet indeholder den mundtlige del af prøven desuden en uddybende samtale, der kan omfatte relevante emner inden for hele fagets kernestof og supplerende stof. Gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet kan højst vare halvdelen af eksaminationstiden.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Generelt

evne til at kombinere teori og praktisk arbejde i et projekt

inddragelse af relevant viden fra andre fag i uddannelsen, herunder erhvervsuddannelsesfagene

perspektivering til relevante emner inden for teknikfaget.

Rapportens form og indhold

bearbejdning af projektets problemstillinger

planlægning og vurdering af projektforløbet

dokumentations- og kommunikationsværdi, herunder overskuelighed, sammenhæng, kildehenvisninger og teknisk dokumentation

specificerede krav til produktet

en fagligt begrundet argumentation for de foretagne valg.

Produktet/procesforløbet

omhu og professionalisme ved fremstilling

kvalitet i forhold til de opstillede krav.

Mundtlig eksamination

den mundtlige præsentation af projektet

redegørelse for de valgte løsninger

demonstration af ejerskab i forhold til projektets indhold

besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål.

Bedømmelsen er individuel, og der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation, omfattende den skriftlige rapport, det praktisk udførte produkt/procesforløb og den mundtlige eksamination.


Bilag 1.VI

Teknikfag B – Design og produktion – særligt gymnasialt fag til brug for tekniske eux-forløb, februar 2015

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Faget beskæftiger sig med udvikling og fremstilling af produkter og forudsætningerne herfor. Faget omfatter samspillet mellem teknik, viden, organisation og produkt, med fokus på at teknisk og naturvidenskabelig viden integreres i produktudvikling og fremstillingsproces og kombineres med praktisk arbejde i værksteder og laboratorier.

Faget omhandler formgivning og udvikling, komponenter og materialer, styring og overvågning samt fremstilling. I faget indgår procesforløb og produktfremstilling på et niveau, der afspejler erhvervsmæssig professionalisme inden for det valgte teknikfagsområde. I teknikfaget sikres samspil med andre fag, såvel fagene på gymnasialt niveau som fag fra erhvervsuddannelsen. Store dele af teknikfaget gennemføres som projektbaseret undervisning i samspil mellem teori og praktisk arbejde i værksteder og laboratorier. Faget sikrer faglig fordybelse, selvstændigt arbejde, refleksion og kendskab til projektbaserede metoder. Projektforløbene indebærer, at eux-forløbets enkelte fag anvendes i en sammenhæng, der kombinerer forskellig faglig viden på relevant måde.

1.2. Formål

Teknikfaget bidrager til eux-forløbets overordnede formål ved, at eleven styrker sine formelle og reelle forudsætninger for at gennemføre videregående uddannelser især inden for det tekniske og naturvidenskabelige område.

Teknikfaget udvikler evnen til at forholde sig analytisk, reflekterende og innovativt til tekniske udformninger og løsninger i omverdenen og til anvendt videnskabelig viden.

Inden for teknikfagets faglige områder er formålet, at eleverne får indsigt i at planlægge, beskrive og gennemføre selvstændige projektforløb og konkrete projekter.

Endvidere er formålet, at eleverne udvikler deres evner til at søge, bearbejde og formidle relevante informationer, til at fordybe sig i en konkret fagspecifik problemstilling og til at kombinere teori og praktisk arbejde. Eleverne skal kunne inddrage og anvende elementer fra andre fag i projekter og bidrage til at understøtte de øvrige fag i uddannelsen.

Endelig skal teknikfaget bidrage til at eleverne opnår viden og erfaring i projektbaserede metoder under inddragelse af historiske, kulturelle, økonomiske, produktionsmæssige og miljømæssige aspekter.

2. Faglige mål og fagligt indhold

Teknikfaget er sammensat af nøgletemaer, som er obligatoriske for teknikfaget, af to valgtemaer, som skolens leder udvælger blandt de valgtemaer, som er fastsat nedenfor, og af et fordybelsesområde. Valgtemaer og fordybelsesområdet vælges, så det støtter den enkelte erhvervsuddannelses fag i hovedforløbet, herunder valgfri specialefag. En del af det afsluttende projekt ligger i fordybelsesområdet. Nøgletemaerne og de valgte valgtemaer udgør ca. 70 pct. af fagets uddannelsestid. Fordybelsesområdet udgør ca. 30 pct. af fagets uddannelsestid. Teknikfaget og de valgtemaer, der indgår i faget, angives på elevens eux-bevis.

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne følgende:

Nøgletemaer (30 pct.)

1) Produktudvikling ud fra en given teknisk problemstilling:

foretage idéudvikling

gøre rede for og udarbejde en produktudviklingsplan eller en handleplan

udarbejde kravspecifikationer

gøre rede for kvalitetsaktiviteter i en virksomhed.

2) Produktions- og procesovervågning:

anvende og foretage hensigtsmæssigt valg af måleinstrumenter

foretage relevante målinger

udføre analyse af måleresultater.

3) Automation og styringsteknik:

udarbejde diagrammer for og foretage opstilling af enkle hydrauliske, pneumatiske eller elektriske kredsløb

i det gennemførte valgtemaområde foretage en enkel programmering, f.eks. af CNC, PC, PLC eller opsætning af servere

genkende interfaceteknik, datakommunikation og CIM.

4) Materialeteknologi:

foreslå egnede materialer/komponenter til en given anvendelse, herunder tage miljømæssige hensyn.

Valgtemaer (40 pct.)

5) Bearbejdnings- og sammenføjningsmetoder/-processer:

opstille krav og specifikationer til spåntagende og spånløs bearbejdning samt sammenføjninger

begrunde og vælge bearbejdningsform samt sammenføjningsmetode

udføre bearbejdningsformer og sammenføjningsmetoder

udføre sammenbygning og montage af enkle produkter.

6) Konstruktion:

planlægge og udføre dimensionering

planlægge og udføre elementsammenbygning

planlægge og udføre produktionsforberedelse.

7) Materialer:

beskrive maskinfagets materialer, herunder oprindelse, egenskaber og anvendelsesmuligheder

begrunde materialevalg og vælge materialer og beskyttelsesform til en given konstruktion

gøre rede for et produkts livscyklus.

8) Automatisering:

opstille krav og specifikationer til en enkel automatiseringsproces

vælge automatiseringskomponenter

udarbejde relevante diagrammer for processen

fremstille automatiseringsenheden.

9) Analog- og digitalteknik:

foretage valg af passive komponenter, almindeligt forekommende halvledere, lineære og digitale kredse i forbindelse med konstruktion af kredsløb

foretage A/D-D/A-konvertering og gøre rede for forskellige konverteringsprincipper

udføre enkel diagramtegning.

10) Programmerbar elektronik:

udvikle interfaceelektronik og software til opsamling af data

konstruere systemer til styring, regulering eller overvågning

anvende en microcontroller eller PLC til realtidsprocesser

genkende teknikker inden for trådløs og trådbunden datatransmission.

11) Apparatteknik:

udarbejde specifikationer og krav til enkeltkomponenter for et givet apparat i forhold til anvendelsen

foreslå, begrunde og udføre kabinetudformning og foretage apparatmontage

foreslå beskyttelseskomponenter til person- og komponentbeskyttelse

begrunde og foreslå løsninger til afhjælpning af elektrisk støj.

12) Elteknik:

begrunde og foreslå anvendelse af elmotorer og generatorer i praksis

begrunde og anvende motorer i styringstekniske opstillinger

begrunde og anvende transducere til løsning af styringstekniske opgaver

gøre rede for brugen af trefaset vekselstrøm og beskyttelsessystemer.

13) Optimering:

foretage optimering af styreenheder

opstille krav og specifikationer til optimering af styreenheder

planlægge og udføre forskellige økonomimålinger på energiforbruget

perspektivere og vurdere økonomimålingerne i forhold til gældende normer.

14) Køretøjsteknik:

planlægge og udføre forsøg af køretøjets konstruktion

beskrive konsekvenser og kompromiser i forholdet til konstruktion af køretøjer

opstille krav og specifikationer til design af eksempelvis transmission i forhold til motorens karakteristik og anvendelse af køretøjet.

15) Procesindustriel produktion:

beskrive og udføre procesbaseret produktion af industrielle produkter

vurdere produktionen i forhold til arbejdsmiljø, miljø, energi og/eller kvalitet

vurdere muligheder for forbedring og effektivisering af produktionsforløb og/eller -processer.

16) Energi og miljø:

gøre rede for udvalgte miljø- og energiforhold i procesindustrien

gøre rede for mulighed for genanvendelse af energi i procesindustrien

vurdere løsningsforslag til miljøforbedring og/eller optimering af energi-/ressourceforbrug.

17) Produktion af levnedsmidler/fødevarer:

beskrive, gennemføre og dokumentere produktion af fødevarer

gøre rede for sporbarhed og fødevaresikkerhed

optimere processen ud fra valgte kriterier.

18) Produktion af medicinalprodukter:

beskrive, gennemføre og dokumentere produktionen af medicin

gøre rede for de specielle forhold som gør sig gældende ved produktion af medicin

optimere processen ud fra valgte kriterier.

19) Støbe- og hærdeprocesser:

opstille krav og specifikationer til støbe- og hærdeprocesser i plastmaterialer

begrunde og vælge materiale og bearbejdningsformer

forberede produktion og udføre plastforarbejdning med støbe- og hærdeprocesser ud fra tekniske, økonomiske og sikkerhedsmæssige hensyn.

Fordybelsesområde (30 pct.)

gennem fordybelse i et af nøgletemaerne eller et af de to valgte valgtemaer demonstreres større faglig viden, forståelse, refleksion og selvstændighed i temaet. Målet konkretiseres i skolens studieplan forud for undervisningens påbegyndelse.

2.2. Kernestof

Kernestoffet er følgende:

Nøgletemaer

1) Produktudvikling:

et produkts udvikling fra idé til produktion, kvalitetsstyring og orientering om omkostninger ved indkøb og produktion.

2) Produktions- og procesovervågning:

måling og indsigt i måleinstrumenter.

3) Automation og styringsteknik:

styresystemer og computerbaserede produktionsprocesser.

4) Materialeteknologi:

materialers egenskaber, fremstilling, anvendelse, afprøvning og bearbejdning.

Valgtemaer

5) Bearbejdnings- og sammenføjningsmetoder/processer:

maskinindustrielle arbejdsoperationer, herunder udarbejde begrundelse for valg og teoretisk grundlag herfor.

6) Konstruktion:

konstruktionselementer og faserne i et konstruktionsforløb, herunder konstruktionskvalitet.

7) Materialer:

jern- og maskinindustriens materialer, herunder fysiske, kemiske og styrkemæssige egenskaber, korrosionsformer og beskyttelse.

8) Automatisering:

automatiseringssystemer.

9) Analog- og digitalteknik:

teorien bag og konstruktionen af elektriske kredsløb.

10) Programmerbar elektronik:

programmerbar elektronik i samspil med de fysiske omgivelser

datatransmissionsprotokoller.

11) Apparatteknik:

apparatkonstruktion.

principper for elektrisk isolering og personbeskyttelse

elektrisk støjdæmpning.

12) Elteknik:

elmotorer og generatorers virkemåde

udvalgte tranduceres virkemåde

trefaset vekselstrøm

el-teknik anvendt i industrien.

13) Optimering:

kodning og opsætning af elektroniske enheder

ydeevne og energiforbrug.

14) Køretøjsteknik:

køretøjets konstruktion, herunder delsystemer, eksempelvis drivlinje, hjulophæng og komfortsystemer.

15) Procesindustriel produktion:

produkter og produktionsformer i procesindustrien med tilhørende enhedsoperationer

arbejdsmiljø, miljø og kvalitet i procesindustrien

optimering og effektivisering med tilhørende værktøjer.

16) Energi og miljø:

miljø- og energiteknik.

17) Produktion af levnedsmidler/fødevarer:

produktionsforhold, herunder produktionsfaser og hygiejne

relevant lovgivning.

18) Produktion af medicinalprodukter:

produktionsforhold, herunder produktionsfaser og hygiejne

relevant lovgivning.

19) Støbe- og hærdeprocesser:

støbe- og hærdeprocesser i plastindustrien, herunder udarbejde begrundelse og grundlag herfor.

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal have et omfang svarende til ca. 30 pct. af det faglige indhold. Stoffet skal udvælges således, at det fremdrager nye dimensioner, perspektiverer og uddyber kernestoffet, især med henblik på målopfyldelse i fordybelsesområdet, samt i særlig grad understøtter inddragelse af viden fra erhvervsuddannelsesfagene i elevens projekter.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningen repræsenterer en bred vifte af forskellige læringsstrategier, herunder problembaseret læring i længere projektforløb, der i teknikfaget tager udgangspunkt i en teknisk problemstilling inden for den relevante erhvervsfaglige fællesindgang. Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets discipliner, såvel fra selve teknikfaget som fra erhvervsuddannelsesfagene, opleves som en helhed. Der lægges i undervisningen vægt på, at projektarbejdsformens metoder (herunder gruppens rolle i idégenerering, informationssøgning og udarbejdelse af projektbeskrivelse og tidsplan) opleves som en helhed. Det teoretiske arbejde sker med stadigt henblik på det praktiske, og det praktiske arbejde sker med stadig inddragelse af det teoretiske. Nøgle- og valgtemaer samt erhvervsuddannelsesfagene integreres i stigende grad og med øget progression i projektforløbene. I det omfang det er muligt, inddrages ligeledes elevernes erfaringer fra praktikperioderne.

3.2. Arbejdsformer

Undervisningen gennemføres som projektbaseret undervisning støttet af emneundervisning. Undervisningen er praksisnær og anvendelsesorienteret med vekselvirkning mellem teori og praktisk arbejde. Eleverne arbejder med tekniske problemstillinger, og der lægges lige vægt på teori og værkstedsarbejde. Den praktiske undervisning foregår på et niveau, der afspejler erhvervsmæssig professionalisme inden for det valgte teknikfagsområde, og inddrager i størst mulige grad fag fra erhvervsuddannelsen. Der indgår forsøg, demonstrationer, fremstilling og materiale- og produktprøvning. Virksomheder inddrages i undervisningen, herunder gæstelærere, industrimesser, projektsamarbejde, praktikvirksomheder eller besøg. Der arbejdes med mundtlig og skriftlig formidling, og der indgår skriftlige arbejder i form af projektrapporter.

Afsluttende omfatter undervisningen et projekt, der danner udgangspunkt for projektprøven i faget. Projektet gennemføres som gruppearbejde, medmindre helt særlige faglige eller pædagogiske hensyn gør sig gældende. Projektet gennemføres i en særlig projektperiode adskilt fra den almindelige undervisning i faget. I den sidste uge af projektperioden gennemføres der normalt ikke anden undervisning. Projektperioden indeholder ca. 45 timers uddannelsestid inden for ca. fem uger. I projektperioden tilknyttes eleven/gruppen en projektvejleder. Eksamensprojektet kan tilrettelægges sammen med den afsluttende svendeprøve/prøve i erhvervsuddannelsen, hvis dette er praktisk muligt. Projektet indeholder teknikfag B samt fag fra erhvervsuddannelsen.

Projektet udarbejdes inden for rammerne af projektoplæg stillet af skolen. Projektoplæggene skal være formuleret, så de samlet dækker fagets kernestof og supplerende stof og beskriver, hvilket teknologisk eller teknisk problem der skal løses, samt oplyser eventuelle specielle forhold, krav og forudsætninger vedrørende problemets løsning.

Eleven/gruppen vælger blandt oplæggene og udarbejder en projektbeskrivelse, der skal godkendes af skolens leder, før projektarbejdet kan påbegyndes. Projektbeskrivelsen godkendes, når den er fagligt og niveaumæssigt relevant, realistisk og kan gennemføres på et professionelt grundlag inden for skolens rammer.

Afleveringstidspunktet skal normalt være senest en uge inden eksamensperiodens begyndelse. På det fastsatte afleveringstidspunkt afleverer eleven/gruppen en skriftlig rapport og et praktisk udført produkt eller dokumentation for et udført procesforløb. Begge dele er eksaminations- og bedømmelsesgrundlag. Elever, der samarbejder i en gruppe, har fælles ansvar for det afleverede, uanset om skolens leder vælger at gennemføre den mundtlige del af prøven som individuel prøve eller som gruppeprøve.

3.3. It

Informationsteknologiske hjælpemidler integreres som naturlige værktøjer i faget og anvendes til informationssøgning, dataopsamling, beregning, simulering, styring og regulering, tegning og visualisering samt tekst- og billedbehandlingsprogrammer til udarbejdelse af projektrapporter.

3.4. Samspil med andre fag

Store dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i eux-forløbet, herunder i særlig grad samspil med erhvervsuddannelsesfagene.

Projektarbejdet i faget gennemføres i samspil med et eller flere af elevens fag i erhvervsuddannelsen. Elevens afslutningsprojekt inddrager fag fra erhvervsuddannelsen.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Eleverne udarbejder i undervisningsperioden en række projekter, som resulterer i et produkt med tilhørende projektrapport. I forbindelse med afslutningen af hver tema- eller projektperiode evalueres forløbet og elevernes præstationer. Evalueringen gennemføres dels ved projektfremlæggelse med opponenter, dels gennem uddybende samtaler om, hvorledes præstationen kan forbedres fremover. Evalueringen giver en individuel vurdering af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt i forhold til den forventede udvikling og de faglige mål. Arbejdet med det særskilte projekt, der indgår i projektprøven, jf. pkt. 3.2., indgår i grundlaget for afgivelse af den afsluttende standpunktskarakter, men projektet bedømmes ikke særskilt forud for den mundtlige del af prøven.

4.2. Prøveform

Der afholdes projektprøve med skriftlig rapport, produkt/procesforløb, jf. pkt. 3.2., og tilhørende mundtlig eksamination, som efter skolens leders valg gennemføres som gruppeprøve eller som individuel prøve. Ved gruppeprøve tilrettelægges eksaminationen sådan, at der sikres grundlag for en individuel bedømmelse af den enkelte eksaminand, jf. pkt. 4.3. Når faglige forhold gør det nødvendigt, undtager skolens leder en eksaminand fra gruppeprøve. Før den mundtlige del af prøven sender skolen et eksemplar af gruppens/eksaminandens rapport til censor. Eksaminator og censor drøfter inden den mundtlige del af prøven, hvilke problemstillinger gruppen/eksaminanden skal uddybe.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Ved gruppeprøve kan eksaminationstiden pr. eksaminand forkortes med op til seks minutter. Der gives ingen forberedelsestid.

Den mundtlige del af prøven består af gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet (skriftlig rapport og praktisk udført produkt/dokumentation for procesforløb) suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Med udgangspunkt i projektet indeholder den mundtlige del af prøven desuden en uddybende samtale, der kan omfatte relevante emner inden for hele fagets kernestof og supplerende stof. Gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet kan højst vare halvdelen af eksaminationstiden.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Generelt

evne til at kombinere teori og praktisk arbejde i et projekt

inddragelse af relevant viden fra andre fag i uddannelsen, herunder erhvervsuddannelsesfagene

perspektivering til relevante emner inden for teknikfaget.

Rapportens form og indhold

bearbejdning af projektets problemstillinger

planlægning og vurdering af projektforløbet

dokumentations- og kommunikationsværdi, herunder overskuelighed, sammenhæng, kildehenvisninger og teknisk dokumentation

specificerede krav til produktet

en fagligt begrundet argumentation for de foretagne valg.

Produktet/procesforløbet

omhu og professionalisme ved fremstilling

kvalitet i forhold til de opstillede krav.

Mundtlig eksamination

den mundtlige præsentation af projektet

redegørelse for de valgte løsninger

demonstration af ejerskab i forhold til projektets indhold

besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål.

Bedømmelsen er individuel, og der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation, omfattende den skriftlige rapport, det praktisk udførte produkt/procesforløb og den mundtlige eksamination.


Bilag 1.VII

Teknikfag B – Proces, levnedsmiddel og sundhed – særligt gymnasialt fag til brug for tekniske eux-forløb, februar 2015

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Faget beskæftiger sig med udvikling og fremstilling af produkter og forudsætningerne herfor. Faget omfatter samspillet mellem teknik, viden, organisation og produkt, med fokus på at teknisk og naturvidenskabelig viden integreres i produktudvikling og fremstillingsproces og kombineres med praktisk arbejde i værksteder og laboratorier.

Faget omhandler analysemetoder, bioteknologi, fødevarer, mikrobiologi, produktfremstilling og sundhed og miljø. I faget indgår procesforløb og produktfremstilling på et niveau, der afspejler erhvervsmæssig professionalisme inden for teknikfagsområdet proces, levnedsmiddel og sundhed. I teknikfaget sikres samspil med andre fag, såvel fagene på gymnasialt niveau som fag fra erhvervsuddannelsen. Store dele af teknikfaget gennemføres som projektbaseret undervisning i samspil mellem teori og praktisk arbejde i værksteder og laboratorier. Faget sikrer faglig fordybelse, selvstændigt arbejde, refleksion og kendskab til projektbaserede metoder. Projektforløbene indebærer, at eux-forløbets enkelte fag anvendes i en sammenhæng, der kombinerer forskellig faglig viden på relevant måde.

1.2. Formål

Teknikfaget bidrager til eux-forløbets overordnede formål ved, at eleven styrker sine formelle og reelle forudsætninger for at gennemføre videregående uddannelser især inden for det tekniske og naturvidenskabelige område.

Teknikfaget udvikler evnen til at forholde sig analytisk, reflekterende og innovativt til tekniske udformninger og løsninger i omverdenen og til anvendt videnskabelig viden.

Inden for teknikfagets faglige områder er formålet, at eleverne får indsigt i at planlægge, beskrive og gennemføre selvstændige projektforløb og konkrete projekter. Desuden skal eleverne opnå forståelse for sammenhænge mellem biologisk viden og dens anvendelse i teknologiske sammenhænge.

Endvidere er formålet, at eleverne udvikler deres evner til at søge, bearbejde og formidle relevante informationer, til at fordybe sig i en konkret fagspecifik problemstilling og til at kombinere teori og praktisk arbejde.

Eleverne skal kunne inddrage og anvende elementer fra andre fag i projekter, der understøtter de øvrige fag i uddannelsen.

Endelig skal teknikfaget bidrage til at eleverne opnår viden og erfaring i projektbaserede metoder, herunder selvstændigt arbejde både individuelt og i samarbejde med andre.

2. Faglige mål og fagligt indhold

Teknikfaget er sammensat af nøgletemaer, som er obligatoriske for teknikfaget, af et valgtema, som skolens leder udvælger blandt de valgtemaer, som er fastsat nedenfor, og af et fordybelsesområde. Valgtema og fordybelsesområdet vælges, så det støtter erhvervsuddannelsesfagene i hovedforløbet, herunder valgfri specialefag, inden for det eux-forløb, hvori faget indgår. En del af det afsluttende projekt ligger i fordybelsesområdet. Nøgletemaerne og det valgte valgtema udgør ca. 70 pct. af fagets uddannelsestid. Fordybelsesområdet udgør ca. 30 pct. af fagets uddannelsestid. Teknikfaget og det valgtema, der indgår i faget, angives på elevens eux-bevis.

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne følgende:

Nøgletemaer (30 pct.)

1) Analysemetoder og kvalitetsvurdering:

vælge, begrunde og anvende relevante analysemetoder

kvalitetsvurdere analysemetode og udvalgt produkt.

2) Sundhed og miljø:

foreslå metode til belysning eller løsning af et sundhedsproblem

gennemføre en undersøgelse, der belyser eller løser problemet.

3) Bioteknologi:

gøre rede for udvalgte biotekniske metoder i relation til sundhed

gøre rede for etiske overvejelser og konsekvenser for sundhed og miljø.

Valgtemaer (40 pct.)

4) Fødevarer:

planlægge og gennemføre produktion af fødevarer

optimere processen ud fra valgte kriterier

vurdere betydning af råvarers kvalitet for produktets ernæringsegenskaber

vurdere etiske og sundhedsmæssige aspekter ved fremstilling og konsumering af fødevarer.

5) Livsstil – sundhed:

identificere og beskrive en adfærd af betydning for helbred og velvære i en given målgruppe

foreslå ændringer i livsstil med begrundelse i sundhed

planlægge og afprøve en adfærdsændrende procedure eller proces

vurdere forløbet og effekten af interventionen.

6) Kost og ernæring:

beskrive en kostrelateret problemstilling

foreslå og begrunde valg af kostplan på baggrund af individuelle sundhedshensyn

gennemføre produktion eller analyse i relation til problemstillingen

vurdere og perspektivere det opstillede program.

Fordybelsesområde (30 pct.)

- gennem fordybelse i et af nøgletemaerne eller i det valgte valgtema demonstreres større faglig viden, forståelse, refleksion og selvstændighed i temaet. Målet konkretiseres i skolens studieplan forud for undervisningens påbegyndelse.

2.2. Kernestof

Kernestoffet er følgende:

Nøgletemaer

1) Analysemetoder og kvalitetsvurdering:

fysiske, kemiske og mikrobiologiske analysemetoder

relevant apparatteknik.

2) Sundhed og miljø:

analysemetoder med relation til sundhed, sygdom eller miljø

relevant fysiologi og sygdomslære

udvalgt lovgivning i relation til konkrete projekter.

3) Bioteknologi:

bioteknologi, herunder styring, regulering og metoder, der griber ind i levende organismers naturlige vækst og reproduktion

eksempler på bioteknologiske metoder og deres anvendelse.

Valgtemaer

4) Fødevarer:

ernæring, herunder stof og energiproduktion samt udskillelse

mikrobiologi

produktionsforhold, herunder produktionsfaser, hygiejne

spildprodukter og miljø

relevant lovgivning.

5) Livsstil – sundhed:

dataindsamling og analysemetoder

livsstilsparametres indvirkning på forhold som f.eks. ernæringstilstand og arbejdsmiljø

sygdomslære.

6) Kost og ernæring:

den elementære ernæringslære, kostplaner og kostanalyser

fysiologi

kostvejledning, og anbefalinger

relevante love og regler.

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal have et omfang svarende til ca. 30 pct. af det faglige indhold. Stoffet skal udvælges således, at det fremdrager nye dimensioner, perspektiverer og uddyber kernestoffet, især med henblik på målopfyldelse i fordybelsesområdet, samt i særlig grad understøtter inddragelse af viden fra erhvervsuddannelsesfagene i elevens projekter.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningen repræsenterer en bred vifte af forskellige læringsstrategier, herunder problembaseret læring i længere projektforløb, der i teknikfaget tager udgangspunkt i en teknisk problemstilling inden for teknikfagets område. Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets discipliner, såvel fra selve teknikfaget som fra erhvervsuddannelsesfagene, opleves som en helhed. Der lægges i undervisningen vægt på, at projektarbejdsformens metoder (herunder gruppens rolle i idégenerering, informationssøgning og udarbejdelse af projektbeskrivelse og tidsplan) opleves som en helhed. Det teoretiske arbejde sker med stadigt henblik på det praktiske, og det praktiske arbejde sker med stadig inddragelse af det teoretiske. Nøgle- og valgtema samt erhvervsuddannelsesfagene integreres i stigende grad og med øget progression i projektforløbene såvel i forhold til faglige discipliner som til selve projektarbejdsformen. I det omfang det er muligt, inddrages ligeledes elevernes erfaringer fra praktikperioderne.

3.2. Arbejdsformer

Undervisningen gennemføres som projektbaseret undervisning støttet af emneundervisning. Undervisningen er praksisnær og anvendelsesorienteret med vekselvirkning mellem teori og praktisk arbejde. Eleverne arbejder med tekniske problemstillinger, og der lægges lige vægt på teori og værkstedsarbejde. Den praktiske undervisning foregår på et niveau, der afspejler erhvervsmæssig professionalisme inden for teknikfaget, og inddrager i størst mulige grad fag fra erhvervsuddannelsen. Der indgår forsøg, demonstrationer, fremstilling og materiale- og produktprøvning. Virksomheder inddrages i undervisningen, herunder gæstelærere, industrimesser, projektsamarbejde og praktikvirksomheder. Der arbejdes med mundtlig og skriftlig formidling, og der indgår skriftlige arbejder i form af projektrapporter.

Afsluttende omfatter undervisningen et projekt, der danner udgangspunkt for projektprøven i faget. Projektet gennemføres som gruppearbejde, medmindre helt særlige faglige eller pædagogiske hensyn gør sig gældende. Projektet gennemføres i en særlig projektperiode adskilt fra den almindelige undervisning i faget. I den sidste uge af projektperioden gennemføres der normalt ikke anden undervisning. Projektperioden indeholder ca. 45 timers uddannelsestid inden for ca. fem uger. I projektperioden tilknyttes eleven/gruppen en projektvejleder. Eksamensprojektet kan tilrettelægges sammen med den afsluttende svendeprøve/prøve i erhvervsuddannelsen, hvis dette er praktisk muligt. Projektet indeholder teknikfag B samt fag fra erhvervsuddannelsen.

Projektet udarbejdes inden for rammerne af projektoplæg stillet af skolen. Projektoplæggene skal være formuleret, så de samlet dækker fagets kernestof og supplerende stof og beskriver, hvilket teknologisk eller teknisk problem der skal løses, samt oplyser eventuelle specielle forhold, krav og forudsætninger vedrørende problemets løsning.

Eleven/gruppen vælger blandt oplæggene og udarbejder en projektbeskrivelse, der skal godkendes af skolens leder, før projektarbejdet kan påbegyndes. Projektbeskrivelsen godkendes, når den er fagligt og niveaumæssigt relevant, realistisk og kan gennemføres på et professionelt grundlag inden for skolens rammer.

Afleveringstidspunktet skal normalt være senest en uge inden eksamensperiodens begyndelse. På det fastsatte afleveringstidspunkt afleverer eleven/gruppen en skriftlig rapport og enten et praktisk udført produkt eller dokumentation for et udført procesforløb. Begge dele er eksaminations- og bedømmelsesgrundlag. Elever, der samarbejder i en gruppe, har fælles ansvar for det afleverede, uanset om skolens leder vælger at gennemføre den mundtlige del af prøven som individuel prøve eller som gruppeprøve.

3.3. It

Informationsteknologiske hjælpemidler integreres som naturlige værktøjer i faget og anvendes til informationssøgning, dataopsamling, beregning, simulering, styring og regulering, tegning og visualisering samt tekst- og billedbehandlingsprogrammer til udarbejdelse af projektrapporter.

3.4. Samspil med andre fag

Store dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i eux-forløbet, herunder i særlig grad samspil med erhvervsuddannelsesfagene.

Projektarbejdet i faget gennemføres i samspil med et eller flere af elevens fag i erhvervsuddannelsen. Elevens afslutningsprojekt inddrager fag fra erhvervsuddannelsen.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Eleverne udarbejder i undervisningsperioden en række projekter, som resulterer i et produkt med tilhørende projektrapport. I forbindelse med afslutningen af hver tema- eller projektperiode evalueres forløbet og elevernes præstationer. Evalueringen gennemføres dels ved projektfremlæggelse med opponenter, dels gennem uddybende samtaler om, hvorledes præstationen kan forbedres fremover. Evalueringen giver en individuel vurdering af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt i forhold til den forventede udvikling og de faglige mål.

Arbejdet med det særskilte projekt, der indgår i projektprøven, jf. pkt. 3.2., indgår i grundlaget for afgivelse af den afsluttende standpunktskarakter, men projektet bedømmes ikke særskilt forud for den mundtlige del af prøven.

4.2. Prøveform

Der afholdes projektprøve med skriftlig rapport, produkt/procesforløb, jf. pkt. 3.2., og tilhørende mundtlig eksamination, som efter skolens leders valg gennemføres som gruppeprøve eller som individuel prøve. Ved gruppeprøve tilrettelægges eksaminationen sådan, at der sikres grundlag for en individuel bedømmelse af den enkelte eksaminand, jf. pkt. 4.3. Når faglige forhold gør det nødvendigt, undtager skolens leder en eksaminand fra gruppeprøve. Før den mundtlige del af prøven sender skolen et eksemplar af gruppens/eksaminandens rapport til censor. Eksaminator og censor drøfter inden den mundtlige del af prøven, hvilke problemstillinger gruppen/eksaminanden skal uddybe.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Ved gruppeprøve kan eksaminationstiden pr. eksaminand forkortes med op til seks minutter. Der gives ingen forberedelsestid.

Den mundtlige del af prøven består af gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet (skriftlig rapport og praktisk udført produkt/dokumentation for procesforløb) suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Med udgangspunkt i projektet indeholder den mundtlige del af prøven desuden en uddybende samtale, der kan omfatte relevante emner inden for hele fagets kernestof og supplerende stof. Gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet kan højst vare halvdelen af eksaminationstiden.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Generelt

evne til at kombinere teori og praktisk arbejde i et projekt

inddragelse af relevant viden fra andre fag i uddannelsen, herunder erhvervsuddannelsesfagene

perspektivering til relevante emner inden for teknikfaget.

Rapportens form og indhold

bearbejdning af projektets problemstillinger

planlægning og vurdering af projektforløbet

dokumentations- og kommunikationsværdi, herunder overskuelighed, sammenhæng, kildehenvisninger og teknisk dokumentation

specificerede krav til produktet

en fagligt begrundet argumentation for de foretagne valg.

Produktet/procesforløbet

omhu og professionalisme ved fremstilling

kvalitet i forhold til de opstillede krav.

Mundtlig eksamination

den mundtlige præsentation af projektet

redegørelse for de valgte løsninger

demonstration af ejerskab i forhold til projektets indhold

besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål.

Bedømmelsen er individuel, og der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation, omfattende den skriftlige rapport, det praktisk udførte produkt/procesforløb og den mundtlige eksamination.


Bilag 1.VIII

Teknologi B – særligt gymnasialt fag til brug for tekniske eux-forløb, februar 2015

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Faget teknologi omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger.

Faget integrerer vurderinger af samspillet mellem teknologiudviklingen og samfundsudviklingen og analyser af teknologien. Faget beskæftiger sig med – med udgangspunkt i analyser af samfundsmæssige problemstillinger – udvikling af produkter og samspillet mellem teknik, viden, organisation og produkt, så teknisk og naturvidenskabelig viden kombineres med praktisk arbejde i værksteder.

Faget giver eleven elementer af en teknologisk dannelse gennem en forståelse for samspillet mellem teknologi og samfund, en kritisk sans og evne til løsning af praktisk/teoretiske problemstillinger gennem problemorientering samt en forståelse af, hvordan teknologisk viden produceres, gennem analyse og syntese i en samlet proces.

Faget medvirker til at gøre eux-forløbet virkelighedsnært og samtidsrelevant og er et af de fag, der er med til at konstituere eux-forløbets profil.

Fagets metode er problembaseret læring i længere projektforløb. Projektforløbene indebærer, at uddannelsens enkelte fag anvendes i en sammenhæng, hvor faglig viden kombineres på relevant måde.

1.2. Formål

Faget bidrager til uddannelsens formål ved at styrke elevernes forudsætninger for videregående uddannelse, især inden for teknik, teknologi og naturvidenskab.

Formålet er, at eleverne udvikler deres forståelse af teoretisk viden fra uddannelsens forskellige fag som redskab for analyse af virkelighedsnære og sammensatte problemstillinger. Eleverne opnår indsigt i sammenhængen mellem naturvidenskab, teknologi og samfundsudvikling, så de kan forholde sig kritisk og reflekterende til teknologisk udvikling og samfundsmæssige forhold.

Faget giver viden om og forståelse for teknologi som løsning på problemer, teknologi som skaber af problemer og nødvendigheden af at inddrage aktører og interessenter i teknologiudviklingen for at tage hensyn til teknologiens samfundsmæssige konsekvenser.

I tilknytning hertil er det formålet, at eleverne får kendskab til forskellige teknologier, der anvendes i erhvervslivet, til idéudvikling og innovative og kreative processers betydning i forbindelse med udvikling af produkter.

Formålet er endvidere, at eleverne får erfaring med at arbejde med sammenhængen mellem naturvidenskabelig teori og praktik i værksteder og baggrund for valg af fremstillingsprocesser.

Endelig er formålet, at eleverne får erfaring med problembaseret læring i længere projektforløb, herunder selvstændigt arbejde, både individuelt og i samarbejde med andre, samt studie- og arbejdsmetoder, som er relevante i videregående uddannelse.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

analysere og dokumentere en samfundsmæssig problemstilling og anvende metode til systematisk produktudvikling til udvikling af et produkt, der bidrager til problemets løsning

gennemføre mindre empiriske undersøgelser, der dokumenterer en problemstilling

anvende metoder til idéudvikling i forbindelse med udvikling af produkter

redegøre for de væsentligste miljøeffekters årsag og virkning og for miljømæssige overvejelser i forbindelse med produktudvikling

fremstille produkter med værktøjer og metoder, der hører til i elevens erhvervsuddannelse og vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet

anvende og redegøre for relevant naturvidenskabelig viden i en teknologisk sammenhæng og i forbindelse med produktudvikling og fremstillingsproces

redegøre for, hvordan teknologisk viden produceres, herunder tanker og teorier, der ligger bag teknologiens udvikling, og for teknologiens samspil med det omgivende samfund

arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet

dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt

formidle viden overbevisende og præcist i skriftlig og mundtlig form.

2.2. Kernestof

Kernestoffet er følgende:

Teknologi- og miljøvurdering

teknologi som teknik, viden, organisation og produkt

teknologiudvikling som lineær og interaktiv udvikling

teknologivurdering som konsekvensvurdering, helhedsvurdering og konstruktiv vurdering

globale, regionale og lokale miljøeffekters årsager og virkninger

miljøvurdering, vurdering af materialer og produkters påvirkning af miljøet.

Produktudvikling

metoder til idéudvikling og innovation

systematisk produktudvikling med faserne problemidentifikation, problemanalyse, produktprincip, produktudformning og produktionsforberedelse

form og funktion i forbindelse med design af udvalgte produkter

produktionsformer, enkeltstyks-, serie- og masseproduktion.

Projektarbejdsform

problemformulering

problemanalyse og dokumentation af problemstilling ved indsamling, udvælgelse og bearbejdning af information

kvalitativ og kvantitativ metode til indsamling af oplysninger

projektplanlægning

samarbejdsrelationer mellem elever, mellem elev og vejleder og mellem elev og eksterne samarbejdspartnere.

Dokumentation og præsentation

opbygning af en teknisk rapport

visuelle værktøjer til præsentation af et projekt

skriftlig og mundtlig formidling

anvendelse og angivelse af kilder.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof uddyber og perspektiverer kernestoffet, og i forbindelse med projekter kan der inddrages nye emneområder. Supplerende stof vil være stof, der knytter sig til den valgte problemstilling og det valgte produkt. Det supplerende stof og kernestoffet skal tilsammen indfri de faglige mål.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningsformen i faget er problembaseret læring i længere projektforløb, hvor eleverne så vidt muligt samarbejder i grupper.

Forløbet planlægges sammen med faget teknologi C fra grund- og erhvervsfagsbekendtgørelsen, så der er en progression i projektforløbene fra projekter med en given problemstilling til problemorienterede projekter, der tager udgangspunkt i en samfundsmæssig problemstilling. Gruppearbejdet tilrettelægges, så der er fokus på vidensdeling mellem eleverne i gruppen og på elevernes samarbejde om produktion af ny viden i forbindelse med det enkelte projekt. Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets discipliner opleves som en helhed. I forbindelse med arbejdet med fagets stof indgår aktuelle cases og opgaver eller disciplinorienterede projekter.

I projektforløbene skal arbejde i værksteder indgå i væsentligt omfang, og der lægges vægt på sammenhængen mellem teori og praksis. Som udgangspunkt for projekter udarbejder læreren et projektoplæg, hvor de faglige mål for projektet fremgår.

3.2. Arbejdsformer

I teknologi B arbejder flere elever i grupper, og værkstedsarbejde indgår som en væsentlig del af undervisningen. Grupperne sammensættes så vidt muligt af elever fra flere forskellige erhvervsuddannelser, således at eleverne opnår fælles forståelser for sammensatte arbejdsprocesser.

Undervisningen tilrettelægges med et antal problembaserede projektforløb, som omfatter analyse og dokumentation af valgte problemstillinger, produktudvikling og den praktiske udførelse af produktet. I projekterne anvender eleven teknisk og naturvidenskabelig viden, foretager miljømæssige overvejelser i forbindelse med udvikling af produktet og belyser samspillet mellem udviklingsprocessen, produktet og samfundet.

Gennem hele forløbet dokumenterer eleven sine færdigheder og viden ved skriftligt arbejde.

Skriftligheden indgår som en integreret og løbende proces i den daglige undervisning, så eleven oplever skriftligheden som en meningsfyldt og nødvendig disciplin.

Skriftligheden skal medvirke til formidling af teknisk viden, arbejde og dokumentation (tegninger, tabeller, skitser, diagrammer osv.) i større rapporter. Det skriftlige arbejde kan, hvor det er hensigtsmæssigt, erstattes af en elektronisk præsentation.

Afsluttende gennemføres et særskilt projekt til projektprøven i faget. Projektet gennemføres som gruppearbejde, medmindre helt særlige faglige eller pædagogiske hensyn gør sig gældende. I projektperioden tilknyttes gruppen/eleven en projektvejleder. De centralt stillede projektoplæg er formuleret, så de bredt dækker de faglige mål, beskriver, hvilken samfundsmæssig problemstilling, gruppens/elevens projekt skal tage udgangspunkt i, samt oplyser om eventuelle specielle forhold, krav og forudsætninger vedrørende projektet og problemets løsning. Gruppen/eleven vælger blandt oplæggene og udarbejder en projektbeskrivelse, der skal godkendes af skolens leder, før projektarbejdet kan påbegyndes. Projektbeskrivelsen godkendes, når den er fagligt og niveaumæssigt relevant og realistisk og kan gennemføres på et professionelt grundlag inden for skolens rammer.

Projektperioden indeholder ca. 45 timers uddannelsestid, der afvikles inden for ca. seks uger.

Gruppen/eleven afleverer en skriftlig rapport og et praktisk udført produkt på et tidspunkt, der fastlægges af Undervisningsministeriet. Begge dele er eksaminations- og bedømmelsesgrundlag. Elever, der samarbejder i en gruppe, har fælles ansvar for det afleverede, uanset om skolens leder vælger at gennemføre den mundtlige del af prøven som gruppeprøve eller som individuel prøve.

Rapporten skal indgå i grundlaget for den afsluttende standpunktskarakter i faget.

3.3. It

It anvendes i teknologiprojekterne, når det er relevant og praktisk muligt, f.eks. i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, beregninger, rapportskrivning, dokumentation og præsentation. I teknologi B lærer eleverne at anvende it som et naturligt redskab i projektarbejdet.

3.4. Samspil med andre fag

I teknologi B anvender eleverne viden fra uddannelsens øvrige fag i forbindelse med projekter. Eleverne anvender viden og færdigheder fra erhvervsuddannelsens grundfag og praktikforløb, som f.eks. teknisk dokumentation, materialekendskab og håndværksmæssige færdigheder. Ligeledes planlægges faget således, at der opnås størst mulig koordinering med relevante kompetencemål fra eux-forløbets øvrige fag.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Den løbende evaluering skal tydeligt afspejle såvel faglige kompetencer som evnen til at beherske anvendte arbejdsformer. Evalueringen foretages på baggrund af de mål, som læreren har opstillet ved et forløbs start, samt de mål, eleven selv har sat for forløbet.

4.2. Prøveform

Der afholdes en projektprøve med skriftlig rapport, produkt, jf. pkt. 3.2, og tilhørende mundtlig eksamination, som efter skolens leders valg gennemføres som gruppeprøve eller som individuel prøve. Ved gruppeprøve tilrettelægges eksaminationen sådan, at der sikres grundlag for en individuel bedømmelse af den enkelte eksaminand, jf. pkt. 4.3. Når faglige forhold gør det nødvendigt, undtager skolens leder en eksaminand fra gruppeprøve. Prøven er centralt stillet og har udgangspunkt i et fælles tema, der indeholder forskellige projektoplæg.

Før den mundtlige del af prøven sender skolen gruppens/eksaminandens rapport til censor. Eksaminator og censor drøfter inden den mundtlige del af prøven, på baggrund af oplæg fra eksaminator, hvilke problemstillinger gruppen/eksaminanden skal uddybe.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Ved gruppeprøve kan eksaminationstiden pr. eksaminand forkortes med op til seks minutter. Der gives ingen forberedelsestid.

Den mundtlige del af prøven består af gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Eksaminationen former sig derefter som en uddybende samtale, med udgangspunkt i gruppens/eksaminandens projekt og fagets mål.

Gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet kan højst omfatte halvdelen af eksaminationstiden.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Der lægges vægt på følgende:

Rapport

dokumentations- og kommunikationsværdi, herunder overskuelighed, sammenhæng, kildehenvisninger og teknisk dokumentation

dokumentation og bearbejdning af projektets problemstillinger

en fagligt begrundet argumentation for opstillede krav og foretagne valg

samspillet mellem produktudviklingsprocessen, produktet og samfundet, herunder miljømæssige overvejelser

inddragelse af relevant viden fra andre fag i uddannelsen

planlægning og vurdering af projektet.

Produkt

omhu og professionalisme ved fremstilling

idé, originalitet og kvalitet i forhold til de opstillede krav.

Mundtlig eksamination

den mundtlige præsentation af projektet

redegørelse for de valgte løsninger

evne til at kombinere teori og praktisk arbejde i et projekt

elevens demonstration af ejerskab i forhold til projektets indhold

besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål.

Bedømmelsen er individuel, og der gives én karakter på grundlag af en helhedsbedømmelse af gruppens/eksaminandens præstation, omfattende den skriftlige rapport, det udførte produkt og den mundtlige eksamination.


Bilag 1.IX

Virksomhedsøkonomi B – særligt gymnasialt fag til brug for merkantile eux-forløb, februar 2015

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret international økonomi. Faget beskæftiger sig med erhvervsvirksomhedens økonomiske beslutninger og adfærd i samspil med omverdenen.

1.2. Formål

Gennem undervisningen i virksomhedsøkonomi skal eleverne udvikle evnen til at forholde sig reflekterende til virksomheden, dens værdiskabelse og dens økonomiske handlemuligheder. Endvidere skal eleverne udvikle evnen til at analysere, vurdere og formidle virksomhedsøkonomiske problemstillinger gennem anvendelse af økonomisk teori i en virkelighedsnær og international kontekst.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

afgøre, hvilke forhold der har betydning for en virksomheds økonomi

identificere, formulere og behandle de grundlæggende økonomiske udfordringer, der knytter sig til en virksomheds bæredygtighed

anvende simple virksomhedsøkonomiske modeller og forklare modellernes egenskaber

udarbejde et elementært virksomhedsøkonomisk ræsonnement, herunder kunne forklare sammenhængen mellem økonomiske forhold i en given og afgrænset kontekst

indsamle, bearbejde og præsentere informationer om en virksomheds grundlæggende økonomiske forhold, herunder kunne vurdere informationernes troværdighed

fortolke og formidle fundamentale virksomhedsøkonomiske forhold

anvende relevante matematiske redskaber og it-værktøjer.

2.2. Kernestof

Kernestoffet er følgende:

Virksomhed og samfund

Virksomheden i en markedsøkonomi, virksomhedens forskellige livsfaser, opstart af virksomhed, virksomheden i vækstfasen, virksomheden i modningsfasen.

Virksomhedens strategi

Rammer for virksomhedens udvikling, virksomhedens eksterne forhold, virksomhedens interne forhold, opsamling på den strategiske analyse, strategisk intention, strategiudvikling og implementering, strategisk forretningsudvikling.

Økonomiske informationer om virksomheden

Bæredygtig virksomhed, internt regnskab, eksternt regnskab.

Økonomisk analyse af virksomheden

Nøgletal til analyseformål, analyse af virksomhedens finansielle regnskab.

Økonomiske beslutninger i virksomheden, herunder logistik

Planer og budgetter i virksomheden

Planlægning, budgetlægning og budgettering.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof belyser aktuelle problemstillinger omkring virksomheders bæredygtighed.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Den praksisnære og anvendelsesorienterede tilrettelæggelse af undervisningen er et centralt didaktisk princip. De virksomhedsøkonomiske problemstillinger analyseres og vurderes ud fra virksomhedens synsvinkel. Individet og samfundet er virksomhedens interessenter.

Ved tilrettelæggelsen af undervisningen skal der i øvrigt lægges vægt på, at eleverne får mulighed for at opleve faget som relevant, aktuelt og spændende.

3.2. Arbejdsformer

Undervisningen tilrettelægges med variation og progression i valget af arbejdsformer.

Undervisningen omfatter arbejde med øvelser ud fra afgrænsede virksomhedsøkonomiske problemer med givne svarmuligheder, opgaver med afgrænsede problemer med flere svarmuligheder og cases med åbne problemstillinger og mange svarmuligheder.

Undervisningen omfatter et afsluttende projektforløb. Forløbet tilrettelægges med en høj grad af autenticitet, og således at elevernes evne til at diskutere og vurdere virksomhedsøkonomiske problemstillinger med anvendelse af fagets teori i en virkelighedsnær kontekst udfordres. Projektforløbet tilrettelægges i øvrigt under hensyn til, at eleverne udfordres i forhold til en bred vifte af fagets mål. Projektforløbets tidsramme er 15-20 timer. Projektet udarbejdes individuelt eller i grupper, og projektarbejdet dokumenteres i en projektrapport, som er eksaminations- og bedømmelsesgrundlag ved prøven. Projektrapporten skal desuden indgå i grundlaget for den afsluttende standpunktskarakter.

Skriftligt arbejde er en del den daglige undervisning. Eleverne skal udfordres i forhold til forskellige genrer, f.eks. registrerende tekster, undersøgende tekster, ræsonnerende tekster og vurderende tekster.

3.3. It

Undervisningen tilrettelægges under hensyn til, at it indgår som et fagligt og pædagogisk værktøj. I forbindelse med case og projektarbejde skal eleverne have adgang til elektroniske kommunikationsplatforme og internettet.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Grundlaget for den løbende evaluering er de faglige mål. Gennem individuel vejledning og evaluering opnår eleverne undervejs i det samlede forløb en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt, herunder inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen.

4.2. Prøveformer

Der afholdes en projektprøve med udgangspunkt i eksaminandens projektrapport fra det gennemførte afsluttende projektforløb, jf. pkt. 3.2.

Før den mundtlige del af prøven sender skolen eksaminandens projektrapport til censor. Eksaminator og censor drøfter inden den mundtlige del af prøven, på baggrund af oplæg fra eksaminator, hvilke problemstillinger eksaminanden skal uddybe.

Den mundtlige del af prøven består af eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Eksaminationen former sig derefter som en uddybende samtale med udgangspunkt i eksaminandens projektrapport og relevante faglige mål.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator kan højst omfatte halvdelen af eksaminationstiden. Der gives ingen forberedelsestid.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Der lægges vægt på følgende:

Projektrapport

dokumentations- og kommunikationsværdi, herunder overskuelighed og sammenhæng

dokumentation og bearbejdning af projektets problemstillinger

omhu og professionalisme

idé, originalitet og kvalitet.

Mundtlig eksamination

den mundtlige præsentation af projektet

redegørelse for de valgte løsninger

evne til at kombinere teori og praktisk arbejde i et projekt

eksaminandens demonstration af ejerskab

besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål.

Der gives én karakter på grundlag af en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation, omfattende den skriftlige rapport og den mundtlige eksamination.


Bilag 2.I

Eksamensprojekt – til brug for eux-forløb, februar 2015

1. Eksamensprojektet omfatter to til tre fag og udarbejdes individuelt. Projektet tilrettelægges i henhold til reglerne for den pågældende erhvervsuddannelse og afsluttes med en individuel mundtlig prøve på baggrund af en synopsis.

Eleven vælger selv de fag, som eksamensprojektet skal udarbejdes i, idet fagene dog skal omfatte mindst ét fag på mindst B-niveau og ét fag fra erhvervsuddannelsen. Særlige krav til fagvalget kan fremgå af reglerne for den pågældende erhvervsuddannelse. Eleven skal udarbejde eksamensprojektet på det højeste faglige niveau, som eleven har eller følger i fagene.

2. Skolen udpeger vejleder/vejledere for eleven i de fag, der indgår i projektet.

3. Eleven vælger i samråd med vejlederen/vejlederne et emne, hvor de valgte fag indgår. Emnet skal afgrænses på en sådan måde, at der kan udformes en problemformulering, som sikrer, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra besvarelser, som tidligere er afleveret og rettet.

4. Eleven formulerer en problemformulering, der godkendes af vejlederen/vejlederne. Den skal rumme flerfaglige krav i de fag, der indgår i projektet, og den kan ikke direkte bygge på den del af fagenes stof, der allerede er indgået i undervisningen af eleven. Der er dog intet til hinder for, at projektet udarbejdes i forlængelse af arbejdet i de fag, der indgår i projektet, eller har forbindelse hermed.

5. Eleven udarbejder en synopsis, som indeholder:

titel på emne og angivelse af de fag, der indgår i projektet

problemformulering

oversigt over de problemstillinger, der er arbejdet med i projektet

en præcisering af projektets konklusioner

oversigt over, hvilke metoder der er anvendt i arbejdet

en konklusion, herunder eventuelt formulering af spørgsmål til videre arbejde

en oversigt over anvendte kilder.

Ved eksamensprojektets afslutning afleverer eleven synopsen til skolen. Synopsen sendes til censor inden prøven. Skolen fastlægger en procedure herfor.

6. Der afholdes en mundtlig prøve på baggrund af synopsen. Eksaminanden medbringer synopsen og eventuelt supplerende noter til prøven. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Prøven består af eksaminandens præsentation af og fremlæggelse af synopsen suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator.

7. Bedømmelsen af eksamensprojektet sker på grundlag af en helhedsvurdering af den mundtlige præstation i forhold til de faglige mål i de fag, der indgår i projektet.

Ved bedømmelsen lægges herudover vægt på:

behandling af emnet ud fra problemformuleringen

strukturering og formidling af det faglige stof

inddragelse af relevant baggrundsstof.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.


Bilag 2.II

Større skriftlig opgave – til brug for eux-forløb, februar 2015

1. Opgavens formål

Formålet med den større skriftlige opgave er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område. Eleverne skal demonstrere, at de er i stand til selvstændigt at udvælge, inddrage og anvende relevant materiale, og at de er i stand til at gennemføre en kritisk vurdering på et fagligt grundlag. I arbejdet med den større skriftlige opgave styrker eleverne således deres studiekompetence ved, at de gennem skriftlig fremstilling skal dokumentere, at de er i stand til at overskue, bearbejde, disponere, sammenfatte og formidle en faglig problemstilling.

2. Mål

Målet med den større skriftlige opgave er, at eleverne skal kunne:

demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte sig ind i nye faglige områder

demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og dermed forstærke den faglige fordybelse

beherske relevante faglige mål i det eller de fag, der indgår i opgaven

udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale

demonstrere evne til faglig formidling

besvare en stillet opgave, herunder at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen

beherske fremstillingsformen i en faglig opgavebesvarelse (f.eks. citatteknik, noter, kilde- og litteraturfortegnelse).

3. Opgavens rammer

Den større skriftlige opgave er individuel og udarbejdes inden for ét til tre fag efter elevens eget valg.

Skrives opgaven i ét fag, skal eleven enten følge undervisningen eller have aflagt prøve i faget på mindst B-niveau.

Skrives opgaven i flere fag, skal eleven følge eller have afsluttet fagene, hvoraf mindst ét skal være på mindst B-niveau.

Eleven skal udarbejde sin besvarelse af opgaven på det højeste faglige niveau, eleven har eller følger i faget/fagene.

Besvarelsen af den større skriftlige opgave udarbejdes i løbet af en af skolen fastsat uge. Besvarelsen skal udarbejdes på dansk, men skal dog indeholde et kort resumé på engelsk.

Skolen udarbejder en procedure for udlevering af opgaveformuleringerne og aflevering af besvarelserne.

4. Opgaveformuleringen

Skolen udpeger én eller flere vejledere for den enkelte elev og fastlægger en procedure for vejledningen.

Opgaveformuleringen udarbejdes af elevens vejleder/vejledere. Den skal rumme fagspecifikke, henholdsvis flerfaglige krav i de fag, der indgår i opgaven, og der skal være krav om fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over arbejdet i det/de pågældende fag. Opgaveformuleringen skal være konkret og afgrænset og skal præcist angive, hvad der kræves af eleven, og den skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet under vejledningen. Opgaveformuleringen skal have en sådan form, at eleven ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse, men samtidig være udformet sådan, at der tages hensyn til de overvejelser, eleven har gjort sig om opgaven i vejledningsperioden. Skrives opgaven i et fag med praktisk islæt, skal det af opgaveformuleringen klart fremgå, at der er tale om en skriftlig opgave.

Elever, der har valgt samme område, skal have forskellige opgaveformuleringer.

5. Bedømmelse

Bedømmelsen af opgavebesvarelsen er en faglig helhedsvurdering i forhold til de faglige mål i de fag, der indgår i opgaven.

Ved bedømmelsen lægges der herudover vægt på:

om den stillede opgave er besvaret ud fra de formulerede krav.

om der er sammenhæng mellem den tidsmæssige ramme for opgaven og besvarelsens omfang og kvalitet.

om der er benyttet relevant baggrundsstof for besvarelsen.

om stoffet er formidlet på tilfredsstillende måde og er behandlet tilstrækkeligt dybtgående.

om det anvendte materiale er inddraget i rimeligt omfang.

om der er præcise henvisninger og fyldestgørende dokumentation.

om alle kilder er oplyst, og noter og litteraturliste er korrekte og fyldestgørende.

om fremstillingen er overskueligt disponeret, og at der er sammenhæng i besvarelsen.

om den sproglige udformning er klar, præcis og ensartet igennem hele opgavebesvarelsen.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.


Bilag 3.I

Dansk B – særligt gymnasialt fag til brug for merkantile erhvervsuddannelser uden eux, februar 2015

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Faget dansk er et humanistisk fag med berøringsflader til de samfundsvidenskabelige fag. Fagets kerne er tekstanalyse og tekstproduktion, idet der læses, fortælles, skrives og tolkes tekster, som udtrykker menneskers tanker, oplevelser, følelser, intentioner og holdninger.

Faget beskæftiger sig med sprog, litteratur og medier. Det danske sprog er udgangspunktet for fagets arbejde med at afdække, frembringe og forstå betydning i forskellige teksttyper, herunder at se og fortolke i arbejdet med visuelle tekster.

1.2. Formål

Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kreative og kritiske sans gennem tilegnelse og anvendelse af viden om sprog, litteratur og medier. Faget bidrager til opbygning af elevernes studiekompetence ved at udvikle refleksion og analytiske evner gennem arbejdet med tekster i et sprogligt, æstetisk, kulturelt og historisk perspektiv. Beherskelse af et sikkert sprogligt udtryk, refleksion samt kritisk-analytisk sans udvikler elevernes evne til at begå sig med ansvarlighed og tolerance og til aktivt at tage del i et demokratisk samfund.

Formålet er desuden, gennem arbejdet med teksttyper, der varierer i tid, sted, genre og intention, at eleven udvikler sin selv- og omverdensforståelse som et led i den personlige identitetsdannelse.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

udtrykke sig mundtligt og skriftligt hensigtsmæssigt, formelt korrekt, nuanceret og argumenterende

demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion samt kunne anvende grammatisk terminologi

anvende forskellige mundtlige og skriftlige genrer, herunder referat, redegørelse, karakteristik, diskussion og debatoplæg

udføre en metodisk og relevant analyse og fortolkning af forskellige tekster såvel mundtligt som skriftligt

perspektivere og vurdere tekster ud fra viden om samfundsmæssige, æstetiske, kommunikative og erhvervsrelaterede sammenhænge

aflæse og uddrage betydning af trykte og elektroniske medietekster og kunne vurdere disse som led i en kommunikationssituation

beherske relevante læse-, tale-, lytte- og skrivestrategier i forhold til emne og formål

anvende it til relevant kommunikation, opgaveskrivning og informationssøgning.

2.2. Kernestof

Kernestoffet er:

mundtlig og skriftlig sprogfærdighed, herunder retorik og argumentation

mangfoldige litterære genrer, herunder journalistik, billeder samt erhvervsmæssig og erhvervsfaglig kommunikation

danske tekster fra centrale perioder, med særlig forpligtelse på tekster efter det moderne gennembrud

litterære værker med betydning for dansk eller europæisk kultur og tankegang

sprog-, medie- og litteraturvidenskabelige begreber, redskaber og metoder.

Faget er organiseret i fire fokusområder:

sprog og kommunikation

tendenser i samtiden

to valgfrie fokusområder inden for kategorierne: genre, forfatterskab, tema, periode, medie, kunst og kultur samt erhvervsmæssig og erhvervsfaglig kommunikation.

Der skal læses fire værker, enten i tilknytning til fokusområderne eller selvstændigt med vægt på den brede værkforståelse.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof udvælges, således at det sammen med kernestoffet medvirker til udvikling af de faglige mål i faget. Det supplerende stof omfatter tekster og undersøgelser, der perspektiverer og uddyber kernestoffet. Dele af det supplerende stof hentes fra erhvervsuddannelsesfagene. Arbejdet med det supplerende stof vil ofte være kendetegnet ved en høj grad af elevindflydelse.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevens faglige niveau.

Afhængigt af elevens faglige forudsætninger bygger undervisningen således videre på dansk niveau C i erhvervsuddannelserne eller på slutmålene for faget dansk i grundskolen.

Undervisningen tilrettelægges, således at fagets skriftlige og mundtlige dimension arbejder sammen og understøtter en videreudvikling af kompetencerne lytte, tale, læse, skrive og se.

Arbejdet med sprog, medier og litteratur skal så vidt muligt integreres. Både litterære og kommunikative tekster skal være repræsenteret inden for fokusområderne, og der arbejdes sprogligt, litterært og medieanalytisk med disse. Fagligt relevante læsestrategier inddrages i arbejdet med tekster.

3.2. Arbejdsformer

Undervisningen tilrettelægges med vekslende arbejdsformer og forskellige læringsstrategier, som tilgodeser elevens kulturelle baggrund, indflydelse og faglige fordybelse. Eleven inddrages i valg af stof og arbejdsformer.

Der arbejdes med forskellige skriveøvelser i en naturlig progression frem til danskopgaven.

3.3. Danskopgaven

Eleven udarbejder i slutningen af undervisningsforløbet en danskopgave.

Eleven vælger danskopgavens genstandsområde på baggrund af de i undervisningen gennemførte fokusområder.

Formålet med opgaven er dels at styrke elevens faglige kompetencer ved, at eleven i tilknytning til det faglige arbejde og med inddragelse af faglig teori og metode arbejder med et centralt fagligt emne, dels at eleven ved afslutningen af undervisningen i dansk dokumenterer sine skrivekompetencer.

Elevens dansklærer er vejleder på opgaven. I samråd med vejleder skal eleven vælge område. Eleven tilbydes vejledning med henblik på indkredsning af en problemformulering inden for området. Problemformuleringen skal godkendes senest to uger før afleveringstidspunktet. Skolen fastlægger en procedure herfor.

Eleven indleverer danskopgaven til skolen senest to uger før undervisningens afslutning. Tidspunkt for indlevering af danskopgaven fastsættes i øvrigt af skolen i henhold til opgavens overordnede formål.

Danskopgaven udarbejdes og bedømmes individuelt.

Danskopgaven indgår i den afsluttende bedømmelse af elevens skriftlige kompetencer i faget.

3.4. It

It indgår både som et redskab i undervisningen og i form af elektroniske tekster, som gøres til genstand for analyse og vurdering. It anvendes i forbindelse med elevens informationssøgning, kommunikation, tekstanalyse og tekstproduktion.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Eleven skal undervejs i det samlede forløb gennem opgavearbejde og individuel vejledning opnå en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Desuden inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål.

4.2. Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve. Skolen vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer:

Prøveform a)

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale. Tekstmaterialet skal gøres til genstand for analyse og perspektivering. Prøvematerialet og en beskrivelse af den gennemførte undervisning sendes til censor forud for prøvens afholdelse.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid.

Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens fremlæggelse af sin analyse og perspektivering af den ukendte tekst efterfulgt af en samtale, hvor eksaminator stiller uddybende spørgsmål.

Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksaminationer på samme hold.

Prøveform b)

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af kendt case og bilagsmateriale.

Case og bilagsmateriale kan være enslydende for alle eksaminander på et hold.

Prøvens grundlag er en for eksaminanden kendt casevirksomhed samt ét caseopgavesæt med seks ukendte caseopgaver, der alle tager udgangspunkt i eller perspektiverer til den kendte casevirksomhed.

Opgavesættet skal i sin helhed dække de faglige mål og kernestoffet.

Prøven indledes med en casearbejdsdag af en varighed på otte timer. På casearbejdsdagen udarbejder eksaminanderne, enkeltvis eller i grupper, præsentationsmateriale, herunder opgaveløsninger og faglige produkter, til brug for eksaminationen. På casearbejdsdagen stiller skolen relevante hjælpemidler og ressourcer til løsning af de udleverede opgaver til rådighed. Der må ikke ydes faglig vejledning til eksaminanden af skolens lærere under prøveforløbet. Præsentationsmaterialet afleveres ved casearbejdsdagens afslutning.

Før den mundtlige del af prøven sender skolen caseopgavesættet samt eksaminandens præsentationsmateriale til censor. Censor vælger to til tre opgaver fra caseopgavesættet, som udgør eksaminationsgrundlaget for den enkelte eksaminand.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ingen forberedelsestid.

Første del af prøven består af eksaminandens præsentation og fremlæggelse af præsentationsmaterialet suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Anden del former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator om præsentationsmaterialet som helhed.

Selvstuderende aflægger prøve efter prøveform a).

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1. Eksaminanden skal herunder kunne følgende:

demonstrere hensigtsmæssig og nuanceret mundtlig fremstilling

strukturere og redegøre for det trukne emne

anvende danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder.

Bedømmelsen gives ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens mundtlige præstation.