Dokumentet er Historisk
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Erhvervelse af kørekort
Kapitel 2 Færdselsrelateret førstehjælp
Kapitel 3 Køreundervisning
Kapitel 4 Særlig køreundervisning
Kapitel 5 Køreprøver mv.
Kapitel 6 Kørekort til kategori AM (lille knallert) til personer, der er fyldt 18 år
Kapitel 7 Udstedelse af kørekort
Kapitel 8 Udvidelse af kørekort
Kapitel 9 Fornyelse af kørekort
Kapitel 10 Afgørelser om inddragelse af førerretten, kørselsforbud og kørekort samt om kontrollerende køreprøver
Kapitel 11 Gengivelse af førerretten efter kørselsforbud
Kapitel 12 Generhvervelse af førerretten
Kapitel 13 Færøske, grønlandske og udenlandske kørekort
Kapitel 14 Administrative bestemmelser
Kapitel 15 Straf, ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser
Bilag BILAGSOVERSIGT
Bilag 1 Bestemmelser om kørekortets udseende og indhold mv.
Bilag 2 Mindstekrav med hensyn til fysisk og psykisk egnethed til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort
Bilag 3 Bestemmelser for anvendelse af lektionsplaner i køreuddannelsen
Bilag 4 Pauser i køreuddannelsesperioden
Bilag 5 Bestemmelser for køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel og praktisk prøve
Bilag 6 Køreanlæg
Bilag 7 Køreprøvernes afholdelse
Bilag 8 Bestemmelser om vilkår, begrænsninger og rettigheder i kørekort
Bilag 9 Bestemmelser om kurser i færdselsrelateret førstehjælp
Bilag 10 Bestemmelser for prøvesagkyndige/tilsynsførende
Bilag 11 Kommunernes knallertundervisning og afholdelse af prøver mv. til lille knallert for personer under 18 år
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om kørekort1)

I medfør af §§ 56-57, §§ 59-61, § 63, stk. 5, § 64, stk. 5, § 66, stk. 6, § 88 a, stk. 1, § 118, stk. 8, § 124 q, § 130, stk. 1, § 134 b og § 134 c i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013, som ændret ved lov nr. 716 af 25. juni 2010, lov nr. 479 af 23. maj 2011, lov nr. 565 af 18. juni 2012, lov nr. 245 af 19. marts 2014, lov nr. 373 af 14. april 2014, lov nr. 457 af 14. maj 2014, lov nr. 736 af 25. juni 2014 og lov nr. 154 af 18. februar 2015, fastsættes:

Kapitel 1

Erhvervelse af kørekort

§ 1. Ingen person må være indehaver af mere end ét kørekort.

§ 2. Kørekort kan udstedes til en person, der ved en prøve godtgør at have tilstrækkelig kørefærdighed og fornødent kendskab til køretøjet og dets behandling samt til færdselsreglerne, jf. bestemmelserne i kapitel 5 og 6.

Stk. 2. Kørekort kan kun udstedes til personer, der har sædvanlig bopæl i Danmark, jf. § 6, eller personer, der fremlægger bevis for at have opholdt sig i Danmark i mindst 6 måneder som studerende. Første punktum finder dog ikke anvendelse ved udstedelse af internationale kørekort efter § 88 og ved udstedelse af turistkørekort efter § 117. Udstedelse af duplikatkørekort efter § 85, stk. 1-3, og fornyelse af kørekort efter bestemmelserne i kapitel 9 kan endvidere ske til personer, der har erhvervet dansk kørekort, og som hverken har sædvanlig bopæl i Danmark eller i et andet EU- eller EØS-land.

Stk. 3. Der kan ikke udstedes kørekort til personer, hvis kørekort er begrænset, suspenderet eller inddraget i et andet EU eller EØS-land. Dette gælder ikke for begrænsninger som anført i bilag 8.

§ 3. Ansøgning om kørekort indleveres til kommunen. Ansøgningen kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor i Danmark ansøgeren har bopæl. Ansøgning om kørekort til kategori AM (lille knallert), der ønskes udstedt til en ansøger under 18 år, skal dog indleveres til ansøgerens bopælskommune.

Stk. 2. Ansøgningen skal vedlægges et fotografi af ansøgeren. Fotografiet skal opfylde følgende krav:

1) Fotografiet skal være af god kvalitet, holdbart, egnet til indscanning og uden stempler, huller eller andre skader.

2) Fotografiet skal være et vellignende portrætbillede i størrelsen 35 x 45 mm, hvor hovedet måler 30-36 mm i højden.

3) Fotografiet skal tages lige forfra og vise ansøgerens ansigt uden hovedbeklædning og det øverste af skuldrene.

4) Ansigtet skal være jævnt belyst.

5) Begge øjne skal være helt synlige, og blikket skal være rettet mod kameraet.

6) Munden skal være lukket.

7) Briller må ikke være tonede og skal være uden reflekser.

8) Baggrunden skal være lys og uden skygger eller andre motiver.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at ansøgeren bærer hovedbeklædning på det i stk. 2 nævnte fotografi, hvis ansøgeren af religiøse grunde anmoder herom. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt tillade, at kravene i stk. 2, nr. 1-8, fraviges, når ganske særlige grunde taler herfor.

Stk. 4. Ansøgning om kørekort, bortset fra ansøgning om kørekort til kategori AM (lille knallert), skal endvidere vedlægges en lægeattest, der opfylder kravene i § 31, og et kursusbevis for gennemført kursus i færdselsrelateret førstehjælp, jf. § 36.

Stk. 5. Ansøgning om kørekort til kategori AM (lille knallert) skal vedlægges et kursusbevis for gennemført kursus i færdselsrelateret førstehjælp for unge knallertførere, hvis kørekortet ønskes udstedt, inden ansøgeren er fyldt 18 år.

Stk. 6. Er ansøgeren ikke dansk eller nordisk statsborger, skal ansøgningen tillige vedlægges opholdstilladelse eller opholdsbevis, medmindre vedkommende lovligt kan opholde sig i Danmark uden tilladelse. Såfremt kommunalbestyrelsen skønner det nødvendigt, kan det kræves, at der fremvises dokumentation for, at ansøgeren har sædvanlig bopæl i Danmark, eller bevis for, at ansøgeren i mindst seks måneder har opholdt sig i Danmark som studerende, jf. § 6.

§ 4. Ved indlevering af en ansøgning om kørekort skal ansøgeren godtgøre sin identitet ved forevisning af tidligere udstedt kørekort af den i § 76, stk. 2, nævnte EU-model, eller ved forevisning af gyldigt pas.

Stk. 2. Er ansøgeren ikke i besiddelse af et gyldigt pas eller af et tidligere udstedt kørekort af den i § 76, stk. 2, nævnte EU-model, skal ansøgeren forevise original dåbs-, navne- eller fødselsattest, sundhedskort eller anden egnet legitimation, samt billedlegitimation.

Stk. 3. Fremgår ansøgerens personnummer ikke tydeligt af de i stk. 1 og 2 anførte dokumenter, skal der tillige forevises et legitimationspapir udstedt af en offentlig myndighed, hvoraf ansøgerens personnummer tydeligt fremgår.

Stk. 4. Er ansøgeren ikke tildelt et personnummer, og fremgår ansøgerens fødselsdato og fødested ikke tydeligt af de i stk. 1 og 2 anførte dokumenter, skal der tillige forevises et legitimationspapir udstedt af en offentlig myndighed, hvoraf ansøgerens fødselsdato og fødested tydeligt fremgår.

Stk. 5. Fremgår ansøgerens nu anvendte navn ikke af de i stk. 1-4 anførte dokumenter, har ansøgeren pligt til på forlangende at dokumentere navneændringen ved forevisning af vielsesattest, navnebevis eller dokumentation for anmeldelse til vielsesmyndigheden eller folkeregistret.

Stk. 6. Hvis udstedelse af et kørekort forudsætter aflæggelse af en køreprøve eller en kontrollerende køreprøve, skal ansøgeren først godtgøre sin identitet, jf. stk. 1-2, i forbindelse med den teoretiske og den praktiske prøves afholdelse, jf. herved § 57, stk. 4.

§ 5. De i § 4, stk. 1-5, nævnte krav til dokumentation for ansøgerens identitet kan fraviges, hvis kommunen kender ansøgeren, eller hvis ansøgeren godtgør sin identitet ved besvarelse af kontrolspørgsmål. I særlige tilfælde kan ansøgeren i stedet godtgøre sin identitet ved, at en person, der kan godtgøre sin egen identitet, jf. § 4, stk. 1-5, møder sammen med ansøgeren og skriftligt bevidner, at ansøgeren er den, ansøgeren udgiver sig for at være (vitterlighedsvidne).

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan om nødvendigt kræve, at ansøgeren, uanset om § 4, stk. 1-5, er opfyldt, godtgør sin identitet i overensstemmelse med § 5, stk. 1.

Sædvanlig bopæl

§ 6. Med sædvanlig bopæl forstås i denne bekendtgørelse det sted, hvor en person sædvanligvis opholder sig, det vil sige i mindst 185 dage inden for et kalenderår, som følge af sin personlige eller erhvervsmæssige tilknytning. Er den pågældende en person uden erhvervsmæssig tilknytning, skal der bestå en personlig tilknytning, der viser, at der består en tæt forbindelse mellem vedkommende og dennes bopælssted.

Stk. 2. Sædvanlig bopæl anses for etableret på det tidspunkt, hvor en person har bosat sig i Danmark med henblik på opfyldelse af en af de i stk. 1 nævnte betingelser.

Stk. 3. En person, som alene har sin erhvervsmæssige tilknytning til Danmark, anses for at have sædvanlig bopæl i det land, hvor den pågældende har sin personlige tilknytning, såfremt vedkommende regelmæssigt vender tilbage dertil. Sidstnævnte betingelse kræves ikke opfyldt, hvis den pågældende opholder sig i Danmark med henblik på at udføre et tidsbegrænset erhverv.

Stk. 4. Optagelse på en uddannelsesinstitution indebærer ikke i sig selv, at den pågældende opnår sædvanlig bopæl i Danmark.

Kørekortkategorier og førerret

§ 7. Kørekort kan udstedes til følgende kategorier:

1) Kategori AM - Knallert:

a) Lille knallert.

b) Stor knallert.

2) Kategori A1 - Lille motorcykel.

3) Kategori A2 - Mellemstor motorcykel.

4) Kategori A - Stor motorcykel.

5) Kategori B - Almindelig bil.

6) Kategori C1 - Lille lastbil.

7) Kategori C - Stor lastbil.

8) Kategori D1 - Lille bus.

9) Kategori D - Stor bus.

10) Kategori E - Stort påhængskøretøj:

a) Kategori B med stort påhængskøretøj (kategori B/E).

b) Kategori C1 med stort påhængskøretøj (kategori C1/E).

c) Kategori C med stort påhængskøretøj (kategori C/E).

d) Kategori D1 med stort påhængskøretøj (kategori D1/E).

e) Kategori D med stort påhængskøretøj (kategori D/E).

Stk. 2. Der kan endvidere udstedes kørekort til erhvervsmæssig personbefordring og kørekort til traktor/motorredskab.

§ 8. Kørekort til kategori AM (knallert) giver førerret i henhold til følgende:

1) Kørekort til kategori AM (lille knallert) giver ret til at føre lille knallert.

2) Kørekort til kategori AM (stor knallert) giver ret til at føre:

a) Lille knallert.

b) Stor knallert.

c) Let firehjulet bil (quadricykel) med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på højst 45 km i timen som defineret i artikel 1, stk. 3, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/24/EF.

d) De under b) nævnte køretøjer tilkoblet én påhængsvogn og de under c) nævnte køretøjer tilkoblet ét påhængskøretøj.

§ 9. Kørekort til kategori A1 (lille motorcykel) giver ret til at føre:

1) Tohjulet motorcykel med eller uden sidevogn med et maksimalt slagvolumen på 125 cm3, en maksimal motoreffekt på 11 kW og et forhold mellem motoreffekt og køreklar vægt på højst 0,1 kW/kg.

2) Trehjulet motorcykel med en motoreffekt på højst 15 kW eller trehjulet bil med en motoreffekt på højst 15 kW.

3) De i § 8 nævnte køretøjer.

4) De i nr. 1 og 2 nævnte køretøjer tilkoblet én påhængsvogn eller ét påhængsredskab.

Stk. 2. Foreligger der ikke oplysning om køreklar vægt (egenvægt med tillæg af vand, olie og brændstof), anvendes motorcyklens egenvægt med tillæg af 15 kg.

§ 10. Kørekort til kategori A2 (mellemstor motorcykel) giver ret til at føre:

1) Tohjulet motorcykel med eller uden sidevogn med en maksimal motoreffekt på 35 kW og et forhold mellem motoreffekt og køreklar vægt på højst 0,2 kW/kg og ikke afledt af motorcykler med mere end den dobbelte maksimale motoreffekt.

2) De i § 9, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte køretøjer.

3) De i § 8 nævnte køretøjer.

4) De i nr. 1 og 2 nævnte køretøjer tilkoblet én påhængsvogn eller ét påhængsredskab.

Stk. 2. Foreligger der ikke oplysning om køreklar vægt (egenvægt med tillæg af vand, olie og brændstof), anvendes motorcyklens egenvægt med tillæg af 15 kg.

§ 11. Kørekort til kategori A (stor motorcykel) giver ret til at føre:

1) Tohjulet motorcykel med eller uden sidevogn.

2) Trehjulet motorcykel med en motoreffekt på over 15 kW eller trehjulet bil med en motoreffekt på over 15 kW.

3) Det i § 10, stk. 1, nr. 1, nævnte køretøj.

4) De i § 9, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte køretøjer.

5) De i § 8 nævnte køretøjer.

6) De i nr. 1-4 nævnte køretøjer tilkoblet én påhængsvogn eller ét påhængsredskab.

§ 12. Kørekort til kategori B (almindelig bil) giver ret til at føre:

1) Personbil indrettet til befordring af højst otte personer foruden føreren og en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg, jf. dog § 24, stk. 2.

2) Varebil med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg, jf. dog § 24, stk. 2.

3) Vogntog bestående af person- eller varebil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på ikke over 750 kg.

4) Vogntog bestående af en person- eller varebil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg. Vogntogets samlede tilladte totalvægt må ikke overstige 4.250 kg. Overstiger vogntogets samlede tilladte totalvægt 3.500 kg, må vogntoget kun føres, når en særlig køreuddannelse og praktisk prøve er gennemført i overensstemmelse med § 38, stk. 1 og 5 (B+).

5) Trehjulet motorcykel og trehjulet bil, jf. dog § 24, stk. 2.

6) Traktor/motorredskab.

7) De i § 8 nævnte køretøjer.

Stk. 2. For ikke-registreringspligtige påhængsredskaber sker fastsættelsen af påhængskøretøjets tilladte totalvægt i henhold til stk. 1, nr. 3 og 4, ved brug af påhængsredskabets faktiske totalvægt.

§ 13. Kørekort til kategori C1 (lille lastbil) giver ret til at føre:

1) Lastbil med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg, men ikke over 7.500 kg.

2) Personbil indrettet til befordring af højst otte personer foruden føreren og med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg, men ikke over 7.500 kg.

3) Vogntog bestående af en lastbil som nævnt i nr. 1 eller en personbil som nævnt i nr. 2 og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på ikke over 750 kg.

Stk. 2. For ikke-registreringspligtige påhængsredskaber sker fastsættelsen af påhængskøretøjets tilladte totalvægt i henhold til stk. 1, nr. 3, ved brug af påhængsredskabets faktiske totalvægt.

§ 14. Kørekort til kategori C (stor lastbil) giver ret til at føre:

1) Lastbil med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg.

2) Personbil indrettet til befordring af højst otte personer foruden føreren og med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg.

3) Vogntog bestående af en lastbil som nævnt i nr. 1 eller en personbil som nævnt i nr. 2 og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på ikke over 750 kg.

4) Motordrevet blokvogn.

Stk. 2. For ikke-registreringspligtige påhængsredskaber sker fastsættelsen af påhængskøretøjets tilladte totalvægt i henhold til stk. 1, nr. 3, ved brug af påhængsredskabets faktiske totalvægt.

§ 15. Kørekort til kategori D1 (lille bus) giver ret til at føre:

1) Personbil indrettet til befordring af over otte, men højst 16 personer foruden føreren og med en længde på højst otte meter (lille bus).

2) Vogntog bestående af en lille bus og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på ikke over 750 kg.

Stk. 2. For ikke-registreringspligtige påhængsredskaber sker fastsættelsen af påhængskøretøjets tilladte totalvægt i henhold til stk. 1, nr. 2, ved brug af påhængsredskabets faktiske totalvægt.

§ 16. Kørekort til kategori D (stor bus) giver ret til at føre:

1) Personbil indrettet til befordring af over otte personer foruden føreren (stor bus).

2) Vogntog bestående af en stor bus og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på ikke over 750 kg.

Stk. 2. For ikke-registreringspligtige påhængsredskaber sker fastsættelsen af påhængskøretøjets tilladte totalvægt i henhold til stk. 1, nr. 2, ved brug af påhængsredskabets faktiske totalvægt.

§ 17. Kørekort til kategori E (stort påhængskøretøj) giver ret til at føre:

1) Vogntog bestående af et trækkende køretøj omfattet af kategori B og et påhængskøretøj, hvis påhængskøretøjets tilladte totalvægt ikke overstiger 3.500 kg (kategori B/E).

2) Vogntog bestående af et trækkende køretøj omfattet af kategori C1 og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg eller et vogntog bestående af et trækkende køretøj omfattet af kategori B og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg. Vogntogets samlede tilladte totalvægt må ikke overstige 12.000 kg (kategori C1/E).

3) Vogntog bestående af et trækkende køretøj omfattet af kategori C og påhængskøretøj(er) med en tilladt totalvægt på over 750 kg (kategori C/E).

4) Vogntog bestående af et trækkende køretøj omfattet af kategori D1 og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg (kategori D1/E).

5) Vogntog bestående af et trækkende køretøj omfattet af kategori D og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg (kategori D/E).

Stk. 2. Kørekort til kategori B/E giver alene ret til at føre stort påhængskøretøj i forbindelse med almindelig bil (kategori B).

Stk. 3. Kørekort til kategorierne C1/E, C/E, D1/E og D/E giver tillige ret til at føre stort påhængskøretøj i forbindelse med almindelig bil (kategori B).

Stk. 4. Kørekort til kategori C/E giver tillige ret til at føre stort påhængskøretøj i forbindelse med lille lastbil (kategori C1). Kørekort til kategori C/E giver endvidere ret til at føre køretøjer omfattet af kategori D1/E, når kørekortindehaveren har erhvervet kørekort til D1, samt køretøjer omfattet af D1/E og D/E, når indehaveren har erhvervet kørekort til kategori D. Kørekort til kategori C/E giver endvidere ret til at føre lastbil med tilkoblet blokvogn.

Stk. 5. Kørekort til kategori D/E giver tillige ret til at føre stort påhængskøretøj i forbindelse med lille bus (kategori D1).

Stk. 6. Personer, der er tjenestegørende i forsvaret eller i det statslige redningsberedskab, og som er i besiddelse af et kørekort til kategori C eller kategori D eller et kørekort til kategori C-D udstedt før den 1. juli 1996, kan uden at have aflagt køreprøve til kategori E tjenstligt føre bil tilkoblet påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg. Påhængskøretøjets faktiske totalvægt må dog ikke overstige 1.500 kg, og bilens faktiske totalvægt skal være mindst to gange påhængskøretøjets.

Stk. 7. Bestemmelsen i stk. 6 finder tilsvarende anvendelse for personer, der er tjenestegørende i det kommunale redningsberedskab, dog kun såfremt den pågældende var ansat før den 1. juli 1996, og er i besiddelse af et kørekort til kategori C-D udstedt før den 1. juli 1996.

Stk. 8. For ikke-registreringspligtige påhængsredskaber sker fastsættelsen af påhængskøretøjets tilladte totalvægt i henhold til denne bestemmelse ved brug af påhængsredskabets faktiske totalvægt.

§ 18. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring giver ret til at føre almindelig bil (kategori B), lille bus (kategori D1), stor bus (kategori D) eller både almindelig bil og bus med henblik på erhvervsmæssig befordring af personer.

Stk. 2. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori B, kategori D1 og/eller kategori D gælder endvidere for erhvervsmæssig personbefordring med køretøjer omfattet af § 13, stk. 1, nr. 2, eller § 14, stk. 1, nr. 2, når indehaveren har erhvervet kørekort til henholdsvis kategori C1 eller kategori C.

Stk. 3. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D gælder endvidere for erhvervsmæssig personbefordring med køretøjer omfattet af kategori D1.

§ 19. Kørekort til traktor/motorredskab giver ret til at føre disse køretøjer, herunder med tilkoblede påhængskøretøjer.

Aldersbetingelser mv.

§ 20. Kørekort til kategori AM (lille knallert) kan udstedes til en person, der er fyldt 16 år.

Stk. 2. Kørekort til kategori AM (stor knallert) kan udstedes til en person, der er fyldt 18 år.

§ 21. Kørekort til kategori A1 kan udstedes til en person, der er fyldt 18 år.

§ 22. Kørekort til kategori A2 kan udstedes til en person, der er fyldt 20 år, jf. dog stk. 2 og 3, og

1) har mindst 2 års erfaring som fører af lille motorcykel på baggrund af et kørekort til kategori A1 og herefter har bestået en praktisk prøve på en motorcykel, kategori A2, jf. bilag 5, eller

2) uden tidligere at have erhvervet kørekort til kategori A1, har gennemført køreundervisning og bestået en køreprøve til kategori A2 på en motorcykel, kategori A2, jf. bilag 5.

Stk. 2. Kørekort til kategori A2 kan udstedes til en person, der er fyldt 18 år, og har gennemført køreundervisning og bestået en køreprøve til kategori A2 på en motorcykel, kategori A2, jf. bilag 5, når vedkommende er ansat, værnepligtig eller frivillig i forsvaret, hjemmeværnet eller det statslige redningsberedskab. Indtil den pågældende fylder 20 år, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer i tjenesten.

Stk. 3. Kørekort til kategori A2 kan udstedes til en person, der er fyldt 18 år, og har gennemført køreundervisning og bestået en køreprøve til kategori A2 på en motorcykel, kategori A2, jf. bilag 5, når den pågældende er mekaniker eller lignende, eller kørekortet er til brug for en uddannelse som mekaniker eller lignende. Indtil den pågældende fylder 20 år, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer, der afprøves i forbindelse med reparation eller vedligeholdelse.

§ 23. Kørekort til kategori A kan udstedes til en person, der er fyldt 24 år, jf. dog stk. 2-5, og

1) har gennemført køreundervisning og bestået en køreprøve til kategori A på en motorcykel, kategori A, jf. bilag 5, eller

2) har erhvervet kørekort til kategori A2 og har bestået en praktisk prøve på en motorcykel, kategori A, jf. bilag 5.

Stk. 2. Kørekort til kategori A kan udstedes til en person, der er fyldt 22 år, hvis den pågældende har mindst to års erfaring som fører af mellemstor motorcykel på baggrund af et kørekort til kategori A2 og herefter har bestået en praktisk prøve til kategori A på en motorcykel, kategori A, jf. bilag 5.

Stk. 3. Kørekort til kategori A kan udstedes til en person, der er fyldt 21 år, men kørekortet giver ikke ret til at føre andre kategori A køretøjer end trehjulet motorcykel med en motoreffekt over 15 kW og trehjulet bil med en motoreffekt over 15 kW, før alders- og erfaringsbetingelserne i stk. 1 eller 2 er opfyldt.

Stk. 4. Kørekort til kategori A kan udstedes til en person, der er fyldt 21 år, og har gennemført køreundervisning og bestået en køreprøve til kategori A på en motorcykel, kategori A, jf. bilag 5, når vedkommende er ansat, værnepligtig eller frivillig i forsvaret, hjemmeværnet eller det statslige redningsberedskab. Før alders- og erfaringsbetingelserne i stk. 1 eller 2 er opfyldt, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer i tjenesten.

Stk. 5. Kørekort til kategori A kan udstedes til en person, der er fyldt 20 år, og har mindst to års erfaring som fører af mellemstor motorcykel på baggrund af et kørekort til kategori A2 og herefter har bestået en praktisk prøve til kategori A på en motorcykel, kategori A, jf. bilag 5, når den pågældende er mekaniker eller lignende, eller kørekortet er til brug for uddannelse som mekaniker eller lignende. Indtil den pågældende fylder 22 år, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer, der afprøves i forbindelse med reparation eller vedligeholdelse.

§ 24. Kørekort til kategori B, kategori B/E, kategori C1 og kategori C1/E kan udstedes til en person, der er fyldt 18 år.

Stk. 2. Ret til at føre trehjulet motorcykel med en motoreffekt over 15 kW og trehjulet bil med en motoreffekt over 15 kW omfattet af kategori B er dog betinget af, at den pågældende er fyldt 21 år.

Stk. 3. Kørekort til kategori C1 kan kun udstedes til førere, der har erhvervet kørekort til kategori B.

Stk. 4. Kørekort til kategori B/E og kategori C1/E kan kun udstedes til førere, der har erhvervet kørekort til kategori B henholdsvis kategori C1.

§ 25. Kørekort til kategori C og kategori C/E kan udstedes til en person, der er fyldt 21 år, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Der kan udstedes kørekort til kategori C fra det fyldte 18. år, hvis

1) den pågældende erhverver kørekortet som led i kvalifikationsuddannelsen efter reglerne i bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport. Indtil den pågældende fylder 21 år, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport,

2) den pågældende er ansat, værnepligtig eller frivillig i forsvaret, hjemmeværnet, redningsberedskabet eller politiet. Indtil den pågældende fylder 21 år, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer i tjenesten, eller

3) den pågældende er mekaniker eller lignende, eller kørekortet er til brug for uddannelse som mekaniker eller lignende. Indtil den pågældende fylder 21 år, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer, der afprøves i forbindelse med reparation eller vedligeholdelse.

Stk. 3. Der kan udstedes kørekort til kategori C/E fra det fyldte 18. år, hvis

1) den pågældende erhverver kørekortet som led i kvalifikationsuddannelsen efter reglerne i bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport. Indtil den pågældende fylder 21 år, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport, eller

2) den pågældende er ansat, værnepligtig eller frivillig i forsvaret, hjemmeværnet eller det statslige redningsberedskab. Indtil den pågældende fylder 21 år, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer i tjenesten.

Stk. 4. Kørekort til kategori C kan kun udstedes til førere, der har erhvervet kørekort til kategori B.

Stk. 5. Kørekort til kategori C/E kan kun udstedes til førere, der har erhvervet kørekort til kategori C.

§ 26. Kørekort til kategori D1 og kategori D1/E kan udstedes til en person, der er fyldt 21 år.

Stk. 2. Kørekort til kategori D1 kan kun udstedes til førere, der har erhvervet kørekort til kategori B.

Stk. 3. Kørekort til kategori D1/E kan kun udstedes til førere, der har erhvervet kørekort til kategori D1.

§ 27. Kørekort til kategori D og kategori D/E kan udstedes til en person, der er fyldt 24 år, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Der kan udstedes kørekort til kategori D fra det fyldte 21. år, hvis

1) den pågældende erhverver kørekortet som led i kvalifikationsuddannelsen efter reglerne i bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport. Indtil den pågældende fylder 24 år, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport, eller

2) den pågældende er ansat, værnepligtig eller frivillig i forsvaret, hjemmeværnet, redningsberedskabet eller politiet. Indtil den pågældende fylder 24 år, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer i tjenesten, eller

3) den pågældende er mekaniker eller lignende, eller kørekortet er til brug for uddannelse som mekaniker eller lignende. Indtil den pågældende fylder 24 år, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer, der afprøves i forbindelse med reparation eller vedligeholdelse.

Stk. 3. Der kan udstedes kørekort til kategori D/E fra det fyldte 21. år, hvis

1) den pågældende erhverver kørekortet som led i kvalifikationsuddannelsen efter reglerne i bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport. Indtil den pågældende fylder 24 år, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport, eller

2) den pågældende er ansat, værnepligtig eller frivillig i forsvaret, hjemmeværnet eller det statslige redningsberedskab. Indtil den pågældende fylder 24 år, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer i tjenesten.

Stk. 4. Kørekort til kategori D kan kun udstedes til førere, der har erhvervet kørekort til kategori B.

Stk. 5. Kørekort til kategori D/E kan kun udstedes til førere, der har erhvervet kørekort til kategori D.

§ 28. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kan udstedes til en person, der er fyldt 21 år, jf. dog § 27.

Stk. 2. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kan kun udstedes til førere, der har kørekort til kategori B og har bestået en køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring.

Stk. 3. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kan alene udstedes til den kategori, der er aflagt køreprøve i.

Stk. 4. Godkendte kørelærere kan få udstedt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring uden at aflægge særlig køreprøve, såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Ansøgning om udstedelse af kørekort skal i disse tilfælde tillige vedlægges dokumentation for godkendelse.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4, 1. pkt., gælder tilsvarende for personer, der inden for de sidste fem år før ansøgningstidspunktet jævnligt har virket som prøvesagkyndige eller køredommere. Ansøgning om udstedelse af kørekort skal i disse tilfælde tillige vedlægges dokumentation for beskikkelse og erfaring.

Stk. 6. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kan nægtes udstedt under den i straffelovens § 78, stk. 2, nævnte betingelse.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen sender ansøgningen til politiet, der træffer afgørelse om, hvorvidt der kan udstedes kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til ansøgeren.

Stk. 8. Såfremt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring nægtes udstedt, skal anklagemyndigheden på begæring indbringe spørgsmålet for retten efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3.

§ 29. Kørekort til traktor/motorredskab kan udstedes til en person, der er fyldt 16 år.

Helbredsmæssige betingelser

§ 30. Kørekort kan kun udstedes til en person, der er i besiddelse af tilstrækkelig syns- og høreevne samt i øvrigt af den fornødne åndelige og legemlige førlighed.

Stk. 2. De nærmere helbredsmæssige betingelser for erhvervelse af kørekort fremgår af bilag 2.

Stk. 3. Rigspolitiet fastsætter efter forhandling med Sundhedsstyrelsen nærmere retningslinjer for behandlingen af sager om udstedelse og fornyelse af kørekort, hvori der foreligger helbredsoplysninger, der kræver lægelige erklæringer, udtalelser eller vurderinger.

§ 31. Lægeattesten, jf. § 3, stk. 4, skal være afgivet på en blanket, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Stk. 2. Såfremt lægeattesten afgives på lægens eget papir, skal hvert ark dateres samt påføres ansøgerens navn og personnummer samt lægens stempel og underskrift (sidstnævnte i afvigende farve). De enkelte ark skal endvidere nummereres og sammenhæftes.

Stk. 3. Lægeattesten skal udstedes af ansøgerens sædvanlige læge eller anden speciallæge. Hvis en anden læge udsteder lægeattesten, skal ansøgeren angive en fyldestgørende grund hertil.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan kræve, at ansøgeren fremviser sundhedskort.

Stk. 5. Til dokumentation for at ansøgeren er identisk med den person, der er beskrevet i lægeattesten, skal det i § 3, stk. 2, nævnte fotografis bagside af lægen være påført ansøgerens personnummer, eller hvis ansøgeren ikke er tildelt personnummer, fødselsdato og fødested, samt endvidere være underskrevet af lægen. Attesten og fotografiet sendes direkte til vedkommende kommune af lægen eller overgives ansøgeren i en lukket kuvert, der er forsynet med lægens navn eller stempel.

Stk. 6. Lægeattesten må ved ansøgningens indlevering ikke være over tre måneder gammel og ved udstedelsen af kørekortet ikke over et år og tre måneder gammel.

§ 32. På grundlag af oplysningerne i lægeattesten afgøres det, om ansøgeren opfylder de helbredsmæssige betingelser for erhvervelse af det ønskede kørekort. Indeholder lægeattesten ingen oplysninger om sygdom ud over oplysninger om ansøgerens synsstyrke, træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen, medmindre kommunalbestyrelsen vurderer, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for synsevne. I øvrige tilfælde træffes afgørelsen af politiet.

Stk. 2. Politiet kan kræve, at der fra en speciallæge eller andre fremskaffes en erklæring eller yderligere oplysninger, samt endvidere at ansøgeren i øvrigt medvirker til lægelige undersøgelser til afgørelse af, om kørekort kan udstedes eller eventuelt skal udstedes på særlige vilkår.

Stk. 3. Politiet kan kræve, at ansøgeren aflægger en vejledende helbredsmæssig køretest, jf. § 70, til bedømmelse af, om kørekort kan udstedes eller eventuelt skal udstedes på særlige vilkår.

Stk. 4. Udgifterne i forbindelse med de i denne bestemmelse nævnte undersøgelser og køretesten afholdes af ansøgeren.

§ 33. Foreligger der oplysninger, der viser, at ansøgeren er afhængig af brug af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer eller ikke er ædruelig, må kørekort ikke udstedes eller fornyes.

Stk. 2. Finder kommunalbestyrelsen, at der foreligger eller kan foreligge oplysninger som nævnt i stk. 1, sender kommunalbestyrelsen ansøgningen til politiet, der træffer afgørelse om, hvorvidt der kan udstedes kørekort til ansøgeren.

Stk. 3. Såfremt kørekort nægtes, skal anklagemyndigheden på begæring indbringe spørgsmålet for retten efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3.

Stk. 4. Bestemmelserne i § 32, stk. 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 34. Bestemmelserne i §§ 30-33 finder ikke anvendelse ved udstedelse af kørekort til kategori AM (lille knallert).

Langsomtkørende invalidekøretøjer

§ 35. Rigspolitiet kan tillade, at kørekort til langsomtkørende invalidekøretøj udstedes til en person, der er fyldt 15 år.

Kapitel 2

Færdselsrelateret førstehjælp

§ 36. Ved førstegangserhvervelse af førerret kan kørekort kun udstedes til ansøgere, der har gennemført et færdselsrelateret førstehjælpskursus, jf. dog stk. 5. Ved førstegangserhvervelse af kørekort til kategori AM (lille knallert) kan kørekort kun udstedes til ansøgere under 18 år, hvis ansøgeren har gennemført et færdselsrelateret førstehjælpskursus for unge knallertførere, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte førstehjælpskurser skal være gennemført i overensstemmelse med bilag 9 i denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 5, 1. pkt. Kurserne skal være forestået af instruktører registreret ved Dansk Førstehjælpsråd.

Stk. 3. Efter gennemførelse af et færdselsrelateret førstehjælpskursus eller et færdselsrelateret førstehjælpskursus for unge knallertførere udsteder instruktøren et kursusbevis.

Stk. 4. Kursusbeviset må ved indlevering af ansøgning om kørekort højst være ét år gammelt, jf. dog stk. 5, 2. pkt.

Stk. 5. Har en ansøger gennemført et færdselsrelateret førstehjælpskursus for unge knallertførere, anses kravet i stk. 1, 1. pkt., for opfyldt, hvis kursusbeviset ved indlevering af ansøgning om kørekort er højst ét år gammelt. Er kursusbeviset for det færdselsrelaterede førstehjælpskursus for unge knallertførere højst 3 år gammelt, anses kravet i stk. 1. 1. pkt., for opfyldt, hvis ansøgeren herudover inden for det seneste år har gennemført et kursus bestående af 4 timers undervisning i færdselsrelateret førstehjælp, jf. bilag 9, afsnit III.

Stk. 6. Har en ansøger under 18 år gennemført et færdselsrelateret førstehjælpskursus, anses kravet i stk. 1, 2. pkt., for opfyldt, hvis kursusbeviset ved indlevering af ansøgning om kørekort til kategori AM (lille knallert) er højst ét år gammelt, og ansøgeren herudover inden for det seneste år har gennemført et kursus bestående af 4 timers undervisning i færdselsrelateret førstehjælp for unge knallertførere, jf. bilag 9, afsnit III.

Stk. 7. Politiet kan for personer med handicap i særlige tilfælde dispensere fra kravet om gennemførelse af dele af det færdselsrelaterede førstehjælpskursus eller dele af det færdselsrelaterede førstehjælpskursus for unge knallertførere. Politiet kan endvidere i særlige tilfælde dispensere fra kravet om et kursusbevis for gennemførelse af det færdselsrelaterede førstehjælpskursus eller det færdselsrelaterede førstehjælpskursus for unge knallertførere, såfremt ansøgeren inden for det seneste år har gennemgået et tilsvarende førstehjælpskursus, eller såfremt ansøgeren i øvrigt må anses for at have tilstrækkelige færdigheder og viden om førstehjælp.

Stk. 8. Stk. 1 gælder ikke ansøgere, der inden for det seneste år før indgivelse af ansøgning om kørekort har opnået uddannelsesniveau ”højt” i henhold til Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesstruktur ved undervisning forestået af instruktører registreret ved Dansk Førstehjælpsråd.

Stk. 9. Er en ansøger ved bekendtgørelsens ikrafttræden i gang med at gennemføre et førstehjælpskursus i overensstemmelse med de hidtil gældende regler, eller er et sådant kursus gennemført, anses kravet i stk. 1, 1. pkt., for opfyldt, hvis kursusbeviset ved indlevering af ansøgning om kørekort er højst ét år gammelt.

Kapitel 3

Køreundervisning

§ 37. Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse for kategori AM (lille knallert).

§ 38. Ansøgere, der ønsker kørekort til en kategori, hvortil de ikke tidligere har haft kørekort, skal have modtaget undervisning af en godkendt kørelærer, der har adgang til at virke som kørelærer til den pågældende kategori eller til den i § 12, stk. 1, nr. 4, foreskrevne uddannelse (B+).

Stk. 2. Rigspolitiet udsteder bekendtgørelser om undervisningsplan for køreuddannelsen til de enkelte kategorier, og undervisningen skal gennemføres i overensstemmelse hermed.

Stk. 3. Undervisningsplanerne fastlægger de kundskaber, færdigheder og den adfærd, ansøgeren skal besidde for at erhverve kørekort. Undervisningen i teori og praktik skal integreres og skal følge undervisningsplanens afsnitsopdeling.

Stk. 4. Undervisningen i teori kan gives samtidig til ansøgere, der ønsker kørekort til enten kategori A1, kategori A2 eller kategori A, og ansøgere, der ønsker kørekort til kategori B, såfremt indholdet af teoriundervisningen til de omhandlede kategorier er identisk. Det samme gælder ansøgere, der ønsker kørekort til enten kategori C1 eller kategori C, og ansøgere, der ønsker kørekort til enten kategori D1 eller kategori D. Tilsvarende gælder for ansøgere, der samtidig ønsker kørekort til en af kategorierne A1, A2 eller A og kategori B eller kørekort til enten kategori C1 eller C og kørekort til enten kategori D1 eller kategori D. Den undervisende kørelærer skal være godkendt som kørelærer til begge de kategorier, der undervises i.

Stk. 5. Undervisningen til den i § 12, stk. 1, nr. 4, omtalte uddannelse (B+) gennemføres i overensstemmelse med Rigspolitiets bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori B/E.

§ 39. I undervisningen i teori kan IT-baserede undervisningsprogrammer anvendes på samme vilkår som andre hensigtsmæssige hjælpemidler.

Stk. 2. Den godkendte kørelærer, der anvender IT-baserede undervisningsprogrammer, skal være til stede i undervisningslokalet sammen med køreeleverne som aktiv vejleder og diskussionspartner for køreeleverne. Teoriundervisning, der enten er kompliceret eller indebærer bearbejdning af køreelevernes holdning og adfærd, skal herudover altid gennemføres som en aktiv dialog mellem kørelæreren og alle køreelever på holdet. Køreeleverne skal derfor være på samme undervisningsmæssige niveau i køreuddannelsen.

Stk. 3. Anvendes IT-baserede undervisningsprogrammer, skal det være muligt at registrere køreelevens brug af programmet. Undervisningsprogrammet skal være således opbygget, at kørelæreren individuelt kan tilrettelægge undervisningen, herunder også efter den enkelte elevs behov. Undervisningsprogrammets indhold skal være baseret på en pædagogisk fortolkning og bearbejdning af emnerne i undervisningsplanerne for køreuddannelsen.

Stk. 4. Den enkelte kørelærer må højst undervise 20 elever samtidig, når der anvendes IT-baserede undervisningsprogrammer. Eleverne skal have hver sin computerskærm til rådighed.

Stk. 5. Undervisningen i teori kan, når der anvendes IT-baserede undervisningsprogrammer, ikke gives samtidig til ansøgere, der ønsker kørekort til forskellige kategorier, jf. dog § 38, stk. 5.

Stk. 6. Det påhviler den godkendte kørelærer at sikre, at det IT-undervisningsprogram, der anvendes i køreuddannelsen, er i overensstemmelse med indholdet af undervisningsplanerne for køreuddannelsen.

Stk. 7. Det skal fremgå af den i § 44 omtalte lektionsplan, om en lektion er gennemført som IT-baseret undervisning.

Stk. 8. Kørelæreren skal på forlangende forevise IT-undervisnings-programmets log vedrørende den enkelte elev for politiet, forsvaret eller det statslige redningsberedskab. Kørelæreren skal opbevare loggen vedrørende den enkelte elev i 2 år.

Kørelæreres oplysningspligt

§ 40. En kørelærer skal oplyse personer, som modtager eller ønsker at modtage køreundervisning hos kørelæreren (elever), om:

1) kontaktoplysninger vedrørende Rigspolitiet,

2) hvilke brancheorganisationer kørelæreren er medlem af, og

3) at han eller hun er godkendt som kørelærer i Danmark.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte oplysninger gives eller gøres tilgængelige på den måde, som kørelæreren finder mest egnet. Oplysningerne kan herunder gøres tilgængelige ad elektronisk vej via en adresse oplyst af kørelæreren, eller ved at oplysningerne er tilgængelige der, hvor kørelæreren driver sin virksomhed. Oplysningerne skal gives til eller gøres tilgængelige for eleven, inden aftalen om køreundervisning indgås, eller, hvis der ikke foreligger en skriftlig aftale, inden køreundervisningens udførelse.

Stk. 3. Hvis eleven anmoder om det, skal kørelæreren endvidere oplyse om de regler, der gælder for udførelsen af erhvervet, og hvordan eleven får adgang til dem.

Pauser i køreuddannelsesperioden

§ 41. Ved køreuddannelsesperioden forstås den periode, hvori ansøgeren er under køreuddannelse. I køreuddannelsesperioden indgår undervisningen i teorilokale (teoretiske emner), praktisk køreundervisning (øvelseskørsel), teoriprøve og praktisk prøve. Teoriprøven og den praktiske prøve er ikke en del af undervisningen, jf. bilag 4.

Stk. 2. Ansøgere, der er fraværende i køreuddannelsesperioden i mere end tre måneder, skal påbegynde køreundervisningen på ny i overensstemmelse med de i bilag 4 anførte bestemmelser.

Stk. 3. Ansøgere, der i løbet af køreuddannelsesperioden er fraværende i højst 4 lektioner af 45 minutters varighed i teorilokale (teoretiske emner), kan på særlige vilkår selv gennemgå de manglende emner ved selvstudium. Betingelserne herfor fremgår af afsnit VI i bilag 4.

Stk. 4. Årsagen til fraværet har ingen betydning.

Krav til forudgående erhvervelse af kørekort

§ 42. Undervisning til kategorierne C1, C, D1 og D må først påbegyndes, når ansøgeren har erhvervet kørekort til kategori B.

Stk. 2. Undervisning til kategorierne B/E, C1/E, C/E, D1/E og D/E må først påbegyndes, når ansøgeren har erhvervet kørekort til henholdsvis kategorierne B, C1, C, D1, og D. Den i § 12, stk. 1, nr. 4, foreskrevne uddannelse (B+) må først påbegyndes, når ansøgeren har erhvervet kørekort til kategori B.

Stk. 3. Har ansøgeren tidligere haft kørekort til kategori B, eller har ansøgeren tidligere haft kørekort til kategorierne C1, C, D1 eller D, kan undervisning til kategorierne C1, C, D1, D og B/E samt den i § 12, stk. 1, nr. 4, foreskrevne uddannelse (B+) henholdsvis kategorierne C1/E, C/E, D1/E og D/E påbegyndes, uanset at førerretten betinget eller ubetinget er frakendt vedkommende, jf. dog § 48, stk. 2.

Køreundervisningens varighed

§ 43. Køreundervisningen (dvs. teoriundervisning og praktisk køreundervisning), som ansøgeren skal gennemgå i forbindelse med erhvervelse af kørekort til den valgte kategori, skal omfatte følgende antal lektioner af mindst 45 minutters varighed:

1) Kategori AM (stor knallert): Mindst 22 lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og mindst 12 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategori AM (stor knallert).

2) Kategori A1: Mindst 29 lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og mindst 22 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategori A, jf. dog stk. 2.

3) Kategori A2: Mindst 29 lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og mindst 22 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategori A, jf. dog stk. 2.

4) Kategori A: Mindst 29 lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og mindst 22 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategori A, jf. dog stk. 2.

5) Kategori B: Mindst 29 lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og mindst 24 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategori B, jf. dog stk. 2.

6) Kategori C1, kategori C, kategori D1 eller kategori D: Mindst 16 lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og mindst 18 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til henholdsvis kategori C1, C, kategori D1 eller D, jf. dog stk. 3.

7) Kategori C1/E, kategori D1/E eller kategori D/E: Mindst 10 lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og mindst 6 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategorierne C1/E, D1/E og D/E.

8) Kategori C/E: Mindst 13 lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og mindst 18 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategori C/E.

9) Kategori B/E eller den i § 12, stk. 1, nr. 4, foreskrevne uddannelse (B+): Mindst 4 lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og mindst 6 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategori B/E.

Stk. 2. Såfremt ansøgeren gennemfører køreundervisningen til en af kategorierne A1, A2 eller A samtidig med kategori B, jf. § 38, stk. 4, skal undervisningen i teorilokale (teoretiske emner) til de to kategorier sammenlagt mindst omfatte 38 lektioner af mindst 45 minutters varighed. For den praktiske køreundervisning gælder bestemmelserne i stk. 1, nr. 1-5.

Stk. 3. Såfremt ansøgeren gennemfører køreundervisningen til en af kategorierne C1 eller C og en af kategorierne D1 eller D samtidig, jf. § 38, stk. 4, skal undervisningen i teorilokale (teoretiske emner) til de to kategorier sammenlagt mindst omfatte 26 lektioner af mindst 45 minutters varighed. For den praktiske køreundervisning gælder bestemmelserne i stk. 1, nr. 6.

Stk. 4. Undervisningsforløbet ved køreuddannelsen til kategorierne A1, A2, A og B skal strække sig over mindst 14 undervisningsdage.

Stk. 5. Undervisningsforløbet ved køreuddannelsen til kategorierne C1, C, D1 og D skal strække sig over mindst 12 undervisningsdage.

Stk. 6. Undervisningsforløbet ved køreuddannelsen til kategorierne AM (stor knallert) og C/E skal strække sig over mindst 10 undervisningsdage.

Stk. 7. Undervisningsforløbet ved køreuddannelsen til kategori C1/E, D1/E og D/E skal strække sig over mindst 7 undervisningsdage.

Stk. 8. Undervisningsforløbet ved køreuddannelsen til kategori B/E og til den i § 12, stk. 1, nr. 4, foreskrevne uddannelse (B+) skal strække sig over mindst 3 undervisningsdage.

Lektionsplan

§ 44. Kørelæreren skal før påbegyndelsen af en køreelevs undervisning udfærdige en detaljeret lektionsplan i to eksemplarer over uddannelsesforløbet planlagt i nøje overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse og undervisningsplanen for køreuddannelsen til den omhandlede kategori. Et eksemplar af lektionsplanen skal udleveres til køreeleven senest ved køreundervisningens første lektion.

Stk. 2. Lektionsplanen skal indeholde følgende:

1) Køreskolens navn, adresse og telefonnummer.

2) Køreelevens navn, adresse og telefonnummer.

3) Den eller de undervisende kørelæreres navne.

4) Rækkefølgen af lektionerne i overensstemmelse med undervisningsplanens afsnitsopdeling, jf. § 38, stk. 2 og 3.

5) Oplysning om antallet af lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og antallet af lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel), som køreundervisningen til den omhandlede kategori mindst skal omfatte, jf. § 43.

6) Oplysning om antallet af lektioner henholdsvis på lukket øvelsesplads og på køreteknisk anlæg, som køreundervisningen til den omhandlede kategori mindst skal omfatte, jf. §§ 48 og 50.

7) Oplysning om at det er køreelevens individuelle forhold og formåen, der er afgørende for, hvor mange lektioner udover det anførte obligatoriske mindste lektionsantal køreeleven skal have, før den praktiske prøve kan aflægges.

8) Hovedindholdet af hver enkelt lektion opdelt i lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) anført med underafsnitsbetegnelsen (dvs. nummerering med tilhørende overskrift) fra den omhandlede undervisningsplan, herunder plads til datoen for hver enkelt lektions gennemførelse, den faktisk anvendte tid samt plads til køreelevens og kørelærerens underskrifter.

9) Repetition af tidligere gennemførte lektioner og evaluerende prøver.

Stk. 3. Den undervisende kørelærer og køreeleven skal straks efter afslutningen af hver enkelt lektion med deres underskrifter (mindst ét fornavn og efternavnet) i kørelærerens eksemplar af lektionsplanen bekræfte, at der er undervist i indholdet af omhandlede lektion, herunder bekræfte datoen for lektionens gennemførelse og den faktisk anvendte tid.

Stk. 4. Kørelærerens eksemplar af lektionsplanen skal medbringes ved køreprøven.

Stk. 5. Kørelæreren skal på forlangende forevise lektionsplanen for kommunen, politiet eller anden kontrolmyndighed, herunder udlevere lektionsplanen til kontrolmyndighedens nærmere kontrol.

Stk. 6. Såfremt køreeleven skifter kørelærer i undervisningsforløbet, skal den hidtidige kørelærer udlevere sit eksemplar af lektionsplanen til den nye kørelærer til brug i køreelevens fortsatte køreundervisning.

Stk. 7. Lektionsplanen skal opbevares af køreskolen i mindst to år efter afslutningen af køreuddannelsesperioden.

Stk. 8. Køreundervisningen og anvendelsen af lektionsplaner skal gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 3.

§ 45. I ansøgningen om kørekort afgiver køreelev og kørelærer erklæring om, at der i køreundervisningen mindst har været anvendt det i § 43, stk. 1-3, foreskrevne antal lektioner henholdsvis i teorilokale (teoretiske emner) og i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel), samt at kravet i § 43, stk. 4-8, til undervisningsforløbets udstrækning er opfyldt. Det skal endvidere erklæres, at kravene i §§ 48 og 50 til antallet af lektioner henholdsvis på lukket øvelsesplads og på køreteknisk anlæg er opfyldt, samt at der i køreundervisningen har været udfærdiget, udleveret og anvendt en lektionsplan, jf. § 44.

Stk. 2. Ved den praktiske prøve skal erklæringen om køreundervisning være underskrevet af kørelærer og køreelev.

Stk. 3. Har flere kørelærere undervist køreeleven, skal den kørelærer, der har foretaget den sidste lektion henholdsvis i teorilokale (teoretiske emner) og i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel), underskrive erklæringen om køreundervisning.

Indledende køreundervisning

§ 46. Den indledende køreundervisning til kategorierne AM (stor knallert), A1, A2, A og B skal foregå på en lukket øvelsesplads, der opfylder de krav, der fremgår af bilag 6, afsnit I.

Stk. 2. Med hensyn til øvelsespladsens indretning og udstyr samt undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse henvises til undervisningsplanerne til kategorierne AM (stor knallert), A1, A2, A og B samt til bilag 6, afsnit I.

§ 47. Ansøgeren skal som fører mindst gennemføre 4 lektioner af mindst 45 minutters varighed i manøvrer på lukket øvelsesplads ved køreundervisningen til kategorierne AM (stor knallert), A1, A2, A og B.

Øvelseskørsel

§ 48. Øvelseskørsel, herunder den indledende køreundervisning på lukket øvelsesplads, må tidligst finde sted tre måneder før det tidspunkt, hvor ansøgeren opfylder aldersbetingelsen for at få udstedt det ønskede kørekort, jf. bestemmelserne herom i kapitel 1.

Stk. 2. For personer, der er frakendt førerretten ubetinget, må øvelseskørsel tidligst påbegyndes tre måneder før frakendelsestidens udløb.

Stk. 3. Øvelseskørsel til motorcykel må kun finde sted med højst tre elever ad gangen. Under kørslen skal kørelæreren kunne overvåge eleverne forsvarligt. Kørelæreren kan og skal, såfremt der undervises mere end en elev ad gangen, overvåge eleverne fra et efterfølgende køretøj. Køretøjet skal være forsynet med et radioanlæg med håndfri betjening til brug for kørelæreren og skal i alle tilfælde føres enten af kørelæreren selv eller af en anden person med gyldigt kørekort. Ved undervisning af én elev kan kørelæreren overvåge kørslen fra motorcyklens bagsæde.

Stk. 4. Øvelseskørsel til stor knallert må kun finde sted med højst tre elever ad gangen. Under kørslen skal kørelæreren kunne overvåge eleverne forsvarligt. Kørelæreren skal overvåge eleverne fra et efterfølgende køretøj. Køretøjet skal være forsynet med et radioanlæg med håndfri betjening til brug for kørelæreren og skal i alle tilfælde føres enten af kørelæreren selv eller af en anden person med gyldigt kørekort.

Stk. 5. Øvelseskørsel til traktor/motorredskab må kun finde sted med én elev ad gangen.

Stk. 6. Køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel, skal opfylde betingelserne i bilag 5.

Afsluttende køreundervisning

§ 49. Den afsluttende køreundervisning til kategorierne A1, A2, A, B, C1, C, C/E, D1 og D skal foregå på et køreteknisk anlæg, der opfylder de krav, der fremgår af bilag 6, afsnit II. Undervisningen på køreteknisk anlæg må først gives efter gennemførelse af samtlige forudgående afsnit i undervisningsplanen.

Stk. 2. Med hensyn til tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen på køreteknisk anlæg henvises til undervisningsplanerne til kategorierne A, B, C1, C, D1, D og C/E.

§ 50. Ansøgeren skal som fører mindst gennemføre 5 lektioner af mindst 45 minutters varighed i manøvrer på køreteknisk anlæg ved køreundervisningen til kategori A1, A2 og A.

Stk. 2. Ansøgeren skal som fører mindst gennemføre 4 lektioner af mindst 45 minutters varighed i manøvrer på køreteknisk anlæg ved køreundervisningen til kategori B.

Stk. 3. Ansøgeren skal som fører mindst gennemføre 4 lektioner af mindst 45 minutters varighed i manøvrer på køreteknisk anlæg ved køreundervisningen til kategorierne C1, C, D1, D og C/E.

Kapitel 4

Særlig køreundervisning

§ 51. Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse for kategori AM (lille knallert).

§ 52. Særlig køreundervisning skal gennemføres i overensstemmelse med de regler, der gælder for køreundervisningen til den kategori, i hvilken den forseelse, der ligger til grund for kørselsforbuddet, er begået, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Såfremt kørselsforbuddet er begrundet i kørsel med traktor/motorredskab eller trehjulet motorcykel, skal særlig køreundervisning gennemføres i overensstemmelse med de regler, der gælder for køreundervisningen til den første kategori, som den pågældende har erhvervet.

Stk. 3. Køreundervisningen skal gives af en kørelærer, der er godkendt til den kategori, som den særlige køreundervisning omhandler.

§ 53. Den særlige køreundervisning skal være gennemført i overensstemmelse med Rigspolitiets bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til den omhandlede kategori og skal omfatte følgende afsnit:

1) 4. afsnit: Trafikantadfærd.

2) 6. afsnit: Grundregler for kørsel.

3) 7. afsnit: Manøvrer på vej.

4) 8. afsnit: Særlige risikoforhold.

Stk. 2. Undervisningen i teori og praktik skal integreres og skal følge undervisningsplanens afsnitsopdeling.

Stk. 3. Bestemmelserne om lektionsplaner i § 44 og om erklæring om køreundervisning i § 45 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Ansøgere, der er fraværende i køreuddannelsesperioden i mere end tre måneder, skal påbegynde den særlige køreundervisning på ny.

§ 54. Undervisningen (dvs. teoriundervisning og praktisk køreundervisning), som ansøgeren skal gennemgå i den særlige køreundervisning, skal mindst omfatte 8 lektioner af mindst 45 minutters varighed i teorilokale (teoretiske emner) og mindst 8 lektioner af mindst 45 minutters varighed i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel).

Stk. 2. Undervisningsforløbet ved den særlige køreundervisning skal strække sig over mindst 8 undervisningsdage.

Kursus i alkohol, narko og trafik (ANT-kursus)

§ 55. Undervisningen i alkohol, narko og trafik (ANT-kursus) udbydes af regionerne.

Stk. 2. Rigspolitiet udsteder bekendtgørelse om undervisningsplan for kursus i alkohol, narko og trafik (ANT-kursus), og undervisningen skal gennemføres i overensstemmelse hermed. Undervisningen skal følge undervisningsplanens afsnitsopdeling.

Stk. 3. ANT-kursus består af 4 lektioner af 3 timers varighed fordelt over mindst fire uger. Der er mødepligt til alle lektioner. Reglerne for deltagelse i kurset fremgår af undervisningsplanen for kursus i alkohol, narko og trafik. Kursister, der ikke følger disse regler, kan bortvises.

Stk. 4. Efter gennemførelse af ANT-kursus udsteder kursusudbyderen et kursusbevis.

Stk. 5. ANT-kursus, der skal være gennemført, før kontrollerende køreprøve kan aflægges, kan tidligst påbegyndes tre måneder før frakendelsestidens udløb. Denne begrænsning finder ikke anvendelse i forbindelse med gennemførelse af ANT-kursus som følge af et kørselsforbud eller betinget frakendelse af førerretten.

Stk. 6. Ved indlevering af ansøgning om kontrollerende køreprøve må ANT-kursusbeviset højst være ét år gammelt.

Stk. 7. For deltagelse i ANT-kursus betaler kursisten et af kursusudbyderen fastsat beløb, som dækker udgifter i forbindelse med afholdelse og administration af kursus.

Kapitel 5

Køreprøver mv.

§ 56. Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse for kategori AM (lille knallert), medmindre andet er bestemt efter reglerne i kapitel 6.

§ 57. Kommunalbestyrelsen berammer køreprøver efter aftale med politiet.

Stk. 2. Køreprøven består af en teoriprøve og en praktisk prøve.

Stk. 3. Prøven til kategori A2, jf. § 22, nr. 1, kategori A, jf. § 23, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, og kategori B/E samt den i § 12, stk. 1, nr. 4, foreskrevne prøve (B+) består kun af en praktisk prøve.

Stk. 4. Ved afholdelse af såvel teoriprøve som praktisk prøve skal ansøgningsblanketten, kørelærerens eksemplar af lektionsplanen og eventuelt tidligere udstedt kørekort medbringes. Lektionsplan skal dog ikke medbringes i forbindelse med aflæggelse af kontrollerende køreprøve, medmindre kontrollerende køreprøve aflægges som følge af kørselsforbud. Ved afholdelse af teoriprøve og praktisk prøve skal ansøgeren endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1-2. Teoriprøve og praktisk prøve kan dog afholdes, hvis ansøgeren på anden og tilstrækkelig sikker måde godtgør sin identitet.

Stk. 5. Resultatet af en teoriprøve eller en praktisk prøve skal straks efter prøvens bedømmelse meddeles ansøgeren.

§ 58. Køreprøver, praktiske prøver og vejledende helbredsmæssige køretest afholdes af politiet.

Stk. 2. Køreprøver og praktiske prøver, dog ikke kontrollerende køreprøve og køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring, kan for personer ansat under Forsvarsministeriet og for personel ved redningsberedskabet aflægges over for en køredommer, når vedkommendes funktion tilsiger, at vedkommende har kørekort.

Stk. 3. Personer, der skal virke som prøvesagkyndige ved køreprøver, praktiske prøver og vejledende helbredsmæssige køretest, som køredommere ved køreprøver og praktiske prøver eller som tilsynsførende ved teoriprøver, skal opfylde bestemmelserne i bilag 10.

§ 59. Køreprøve og praktisk prøve til kategori A2 og A, køreprøver til kategorierne AM (stor knallert), A1, B, C1, C, D1, D, C1/E, C/E, D1/E og D/E samt praktisk prøve til kategori B/E og den i § 12, stk. 1, nr. 4, omtalte prøve (B+) gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 7, afsnit I.

Stk. 2. Køreprøver til erhvervsmæssig personbefordring til kategorierne B, D1 og D samt køreprøve til traktor/motorredskab gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 7, henholdsvis afsnit II og III.

Stk. 3. Køreprøven til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D1 og D kan afvikles samtidig med køreprøven til kategori D1 eller D. Består ansøgeren ikke teoriprøven til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D1 eller D, bevares retten til at aflægge praktisk prøve til kategori D1 eller D, såfremt teoriprøven til kategori D1 eller D er bestået.

§ 60. Hvis ansøgeren ikke i fornødent omfang kan tale og forstå dansk eller et fremmedsprog, som den tilsynsførende eller den prøvesagkyndige behersker, skal der ved såvel teoriprøve som praktisk prøve anvendes tolk. Politiet udvælger tolken. Udgifter til tolk afholdes af ansøgeren, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Udgifter til tolk til hørehæmmede (tegnsprogstolkning) afholdes af politiet.

Stk. 3. Der anvendes ikke tolk ved teoriprøven i de tilfælde, hvor teoriprøven i det digitale teoriprøvesystem kan gennemføres på et fremmedsprog, som ansøgeren forstår. Der anvendes heller ikke tolk, hvor teoriprøven gennemføres som en DVD-teoriprøve, og teoriprøven kan gennemføres på et fremmedsprog, som ansøgeren forstår. Bestemmelserne i 1. og 2. punktum berører ikke kravet efter stk. 1 om anvendelse af tolk ved den praktiske prøve.

Stk. 4. En kørelærer eller en kørelæreraspirant må ikke fungere som tolk.

Stk. 5. Ved aflæggelse af køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring kan der ikke benyttes tolk.

Teoriprøve

§ 61. Teoriprøve til kategorierne AM (stor knallert), A1, A2, A og B kan først berammes, når undervisning i kørsel på lukket øvelsesplads er gennemført, og den kørelærer, der har foretaget undervisningen af ansøgeren, med sin underskrift på ansøgningsblanketten har bekræftet, hvor og hvornår undervisningen har fundet sted, jf. § 63.

§ 62. Teoriprøve kan tidligst aflægges en måned før ansøgeren opfylder aldersbetingelsen for at få udstedt det ønskede kørekort. Ansøgere, der ønsker kørekort til traktor/motorredskab, kan dog aflægge teoriprøve seks måneder før, alderskravet er opfyldt.

§ 63. Den kørelærer, der har undervist ansøgeren, skal senest før teoriprøvens aflæggelse ved sin underskrift på ansøgningsblanketten bekræfte, at ansøgeren har modtaget undervisning i kørsel på lukket øvelsesplads, i teori og i praktik i overensstemmelse med undervisningsplanen for den pågældende kategori. Har flere kørelærere undervist ansøgeren i en eller flere af de ovennævnte discipliner, skal den kørelærer, der har foretaget den sidste lektion inden for den enkelte disciplin, underskrive ansøgningsblanketten. Denne kørelærer skal forinden sikre sig, at undervisningsplanen er fulgt.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved aflæggelse af kontrollerende køreprøve i forbindelse med gengivelse af førerretten efter et kørselsforbud. Der skal dog ikke gives erklæring om undervisning i kørsel på lukket øvelsesplads.

Praktisk prøve

§ 64. Den praktiske prøve kan først berammes, når teoriprøven er bestået. Ved den praktiske prøves aflæggelse til kategori A1, A2, A, B, C, C1, C/E, D1 og D skal undervisningen på køreteknisk anlæg være gennemført. Den kørelærer, der har undervist ansøgeren på køreteknisk anlæg, skal ved sin underskrift på ansøgningsblanketten oplyse, hvor og hvornår undervisningen har fundet sted, jf. § 63.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved aflæggelse af kontrollerende køreprøve i forbindelse med gengivelse af førerretten efter et kørselsforbud.

§ 65. Praktisk prøve kan tidligst aflægges, når ansøgeren opfylder aldersbetingelsen for at få udstedt det ønskede kørekort. Politiet kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra fristen.

Stk. 2. Den praktiske prøve skal bestås inden 12 måneder efter, at teoriprøven er bestået. Teoriprøven bevarer dog kun sin gyldighed i op til 12 måneder, såfremt ansøgeren er i et sammenhængende uddannelsesforløb, jf. § 41, stk. 1 og 2.

Stk. 3. Ansøgeren skal selv stille køretøj til rådighed ved aflæggelse af den praktiske prøve. Køretøjet skal opfylde betingelserne i bilag 5.

Stk. 4. Hvis en ansøger af helbredsmæssige grunde kun kan opnå kørekort til særlige typer af køretøjer eller særligt indrettede køretøjer, jf. § 77, stk. 1, aflægges den praktiske prøve med et sådant køretøj. Der kan stilles krav om, at køretøjet ved den praktiske prøve er forsynet med særlige pedaler, jf. bilag 5.

§ 66. Består ansøgeren ikke den praktiske prøve på grund af manglende kendskab til vigtige færdselsregler eller på grund af ringe kørefærdighed, afgør politiet efter reglerne i § 101, om ansøgeren skal aflægge en kontrollerende køreprøve for at bevare et eventuelt allerede erhvervet kørekort til andre kategorier.

Kontrollerende køreprøve

§ 67. Kontrollerende køreprøve afholdes i følgende tilfælde:

1) Efter betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten, jf. § 103, stk. 1, § 111, stk. 1, og § 112, stk. 1.

2) Efter kørselsforbud, jf. § 104, stk. 1.

3) Hvis politiet finder, at der er begrundet tvivl om, hvorvidt kørekortindehaveren fortsat er i besiddelse af fornøden kørefærdighed, fornødent kendskab til færdselsreglerne eller forståelse for hensynet til andre trafikanter, jf. § 101, stk. 1.

4) Ved ansøgning om fornyelse af kørekort tre år eller mere efter at gyldigheden af kørekortet er udløbet, jf. § 94, stk. 1.

5) Ved ombytning af visse udenlandske kørekort, jf. § 123, stk. 2, § 124, stk. 2, § 125, stk. 2, og § 126, stk. 3.

6) I visse tilfælde ved udstedelse af turistkørekort, jf. § 117, stk. 1.

Stk. 2. Kontrollerende køreprøve gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne for kategori B, jf. bilag 7, afsnit I, jf. dog § 69, stk. 1.

Stk. 3. Den, der skal aflægge kontrollerende køreprøve, stiller selv køretøj til rådighed ved køreprøven. Køretøjet skal opfylde betingelserne i bilag 5. Bestemmelsen i § 65, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 68. Ved afholdelse af en kontrollerende køreprøve efter § 101, stk. 1, og § 103, stk. 1, skal kørekortet afleveres til den tilsynsførende ved teoriprøven og til den prøvesagkyndige ved den praktiske prøve. Såfremt køreprøven ikke bestås, inddrages kørekortet.

Stk. 2. Kontrollerende køreprøve i henhold til § 101, stk. 1, og § 103, stk. 1, skal aflægges senest seks måneder efter, at afgørelsen herom er endelig. Politiet kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra tidsfristen.

§ 69. Såfremt prøven er begrundet i vedkommendes kørsel med en anden kategori, kan politiet bestemme, at prøven aflægges efter de regler, der gælder for køreprøven til denne kategori, forudsat at ansøgeren har eller har haft kørekort til den pågældende kategori. Hvis den, der skal aflægge kontrollerende køreprøve, ikke har erhvervet kørekort til kategori B, kan politiet endvidere bestemme, at prøven aflægges efter reglerne for en anden kategori end B, som ansøgeren har eller har haft kørekort til. Bestås køreprøven, udstedes kørekort til de tidligere erhvervede kategorier.

Stk. 2. Er den samlede kontrollerende køreprøve ikke bestået efter aflæggelse af højst to teoriprøver og højst to praktiske prøver, skal eventuelle yderligere prøver aflægges efter reglerne om køreprøve til kørekort til de kategorier, hvortil førerretten ønskes generhvervet. Hvis førerretten er inddraget af politiet, fordi en kontrollerende køreprøve ikke er bestået, jf. § 101, stk. 1, og § 103, stk. 1, anses den ikke beståede prøve for første prøve.

Stk. 3. Har førerretten været inddraget eller frakendt i tre år eller mere, eller er der ved berammelsen af den praktiske prøve, hvorved den samlede kontrollerende køreprøve bestås, forløbet mere end tre år efter frakendelses- eller inddragelsesperiodens begyndelse, eller skal kontrollerende køreprøve aflægges i anledning af fornyelse af kørekort, skal køreprøven aflægges efter reglerne om køreprøve til kørekort til de kategorier, hvortil førerretten ønskes generhvervet, eller hvortil kørekort ønskes fornyet.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse ved gengivelse af kørekort efter kørselsforbud.

Vejledende helbredsmæssig køretest

§ 70. Politiet kan i forbindelse med erhvervelse og fornyelse af kørekort kræve, at ansøgeren aflægger en vejledende helbredsmæssig køretest til bedømmelse af, om kørekort kan udstedes eller eventuelt skal udstedes på særlige vilkår. En sådan køretest kan endvidere kræves afholdt med henblik på at afgøre, i hvilket omfang en kørekortindehaver fortsat kan bevare sin førerret helt eller delvist, jf. § 102. Politiet kan forlange, at ansøgeren eller kørekortindehaveren stiller et køretøj, der er godkendt til øvelseskørsel, til rådighed.

Stk. 2. Såfremt det skønnes nødvendigt, at ansøgeren eller kørekortindehaveren forinden afholdelse af den i stk. 1 omtalte køretest opnår nogen færdighed i at betjene køretøjet, kan dette finde sted på en lukket øvelsesplads eller et køreteknisk anlæg.

Kapitel 6

Kørekort til kategori AM (lille knallert) til personer, der er fyldt 18 år

§ 71. Kørekort til kategori AM (lille knallert) kan udstedes til personer, der er fyldt 18 år, og som har bestået en teoriprøve.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen berammer teoriprøven efter aftale med politiet. Teoriprøven kan tidligst aflægges den dag, hvor ansøgeren fylder 18 år. Politiet kan i ganske særlige tilfælde give tilladelse til, at teoriprøven aflægges tidligere.

Stk. 3. Teoriprøven afholdes af politiet. Teoriprøven gennemføres i overensstemmelse med bilag 7, afsnit I.

Stk. 4. Ved afholdelse af teoriprøven skal ansøgningsblanketten og eventuelt tidligere udstedt kørekort medbringes. Ved afholdelse af teoriprøve skal ansøgeren endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1-2. Teoriprøven kan dog afholdes, hvis ansøgeren på anden og tilstrækkelig sikker måde godtgør sin identitet.

Stk. 5. Resultatet af teoriprøven skal straks efter prøvens bedømmelse meddeles ansøgeren.

Stk. 6. Ved afholdelse af teoriprøver efter denne bestemmelse finder § 58, stk. 3, og § 60, stk. 1, anvendelse.

Kørekort til kategori AM (lille knallert) til personer under 18 år

§ 72. Kørekort til kategori AM (lille knallert) kan udstedes til personer, der er fyldt 16 år, men endnu ikke fyldt 18 år, som har modtaget undervisning i færdselsreglerne og kørsel med lille knallert, jf. § 73, samt bestået en teoriprøve og en praktisk prøve i tilknytning hertil, jf. § 75.

§ 73. Kommunen sørger for undervisning i færdselsreglerne og i kørsel med lille knallert (knallertundervisning). Undervisningen gives efter retningslinjer udfærdiget af Rådet for Sikker Trafik efter forhandling med Rigspolitiet, jf. bilag 11.

Stk. 2. Undervisningen skal forestås af undervisere, der har de fornødne faglige og pædagogiske forudsætninger, og som har gennemført et grundkursus for undervisere i obligatorisk knallertundervisning, der er godkendt af Rådet for Sikker Trafik.

Stk. 3. Undervisningen tilrettelægges med en varighed på mindst 30 lektioner af mindst 45 minutters varighed. Undervisningen skal bestå af mindst 16 lektioner i teori og risikoforståelse og mindst 14 lektioner i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel). Teoriprøven og den praktiske prøve afholdes inden for de 30 lektioner.

Stk. 4. En elev, der har været fraværende i højst 4 lektioner, kan anses for at have gennemført knallertundervisningen, hvis elevens underviser finder det forsvarligt. Eleven skal dog altid have deltaget i øvelseskørsel på lukket øvelsesplads.

Stk. 5. Undervisningsforløbet inklusive teoriprøven og den praktiske prøve skal strække sig over mindst 14 dage.

Stk. 6. Al øvelseskørsel skal ske under overvågning af underviseren, der højst må have opsyn med 6 elever ad gangen.

§ 74. Knallertundervisningen kan tidligst påbegyndes, når eleven er fyldt 15 år og 6 måneder.

Stk. 2. Kommunen kan kræve, at det i færdselslovens § 124 d, stk. 2, jf. § 124 i, fastsatte beløb betales, inden eleven kan påbegynde undervisningen.

§ 75. Kommunen afholder teoriprøve og praktisk prøve for elever, der har modtaget knallertundervisning. Teoriprøven og den praktiske prøve afholdes i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 11.

Stk. 2. Den praktiske prøve kan først aflægges, når teoriprøven er bestået, og kommunen har konstateret, at betingelserne for udstedelse af kørekort, bortset fra alderskravet i § 72, stk. 1, i øvrigt er opfyldt.

Stk. 3. Ved afholdelse af den praktiske prøve skal ansøgningsblanketten og eventuelt tidligere udstedt kørekort medbringes.

Stk. 4. Er den praktiske prøve ikke bestået senest 6 måneder efter den dag, eleven påbegyndte knallertundervisningen, skal eleven begynde forfra på knallertundervisningen, jf. § 73.

Stk. 5. Bedømmelsen af den praktiske prøve må ikke foretages af elevens egen underviser. Personen, der bedømmer den praktiske prøve (censor), skal opfylde betingelserne for at virke som underviser, jf. § 73, stk. 2.

Kapitel 7

Udstedelse af kørekort

§ 76. Kørekort udstedes af Rigspolitiet.

Stk. 2. Kørekort udstedes som EU-model i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 1.

§ 77. Kørekort kan udstedes med begrænset gyldighedstid eller begrænses til køretøjer, der opfylder særligt angivne betingelser, eller i øvrigt betinges af særlige vilkår. Vilkår og begrænsninger påtegnes kørekortet i talkodeform i henhold til bestemmelserne i bilag 8.

Stk. 2. Kørekort til kategori AM (lille knallert), traktor/motorredskab, erhvervsmæssig personbefordring samt kørekort med kørelærergodkendelse udstedes i henhold til de i bilag 8, afsnit III, fastsatte retningslinjer.

§ 78. Hvis ansøgeren har bestået køreprøven eller den praktiske prøve, skal ansøgeren i den prøvesagkyndiges påsyn udfylde underskriftsrubrikken i et stamkort. Tilsvarende gælder for ansøgere, der er fyldt 18 år og har bestået en teoriprøve til kategori AM (lille knallert) i henhold til § 71.

Stk. 2. Har ansøgeren godtgjort sin identitet, jf. § 4, stk. 1-2, udsteder den prøvesagkyndige efter anmodning et midlertidigt kørekort med påførelse af relevante koder. Hvis et midlertidigt kørekort udstedes, skal eventuelt tidligere udstedt kørekort samtidig afleveres til den prøvesagkyndige. Har ansøgeren over for den prøvesagkyndige godtgjort sin identitet på anden måde end efter § 4, stk. 1-2, kan midlertidigt kørekort udstedes af kommunalbestyrelsen med påførelse af relevante koder, hvis ansøgeren over for kommunen godtgør sin identitet, jf. § 4, stk. 1-5, og samtidig afleverer et eventuelt tidligere udstedt kørekort. Bestemmelserne i § 5 finder i disse tilfælde tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Har ansøgeren beholdt et eventuelt tidligere udstedt kørekort, sendes det nye kørekort til kommunen, hvor ansøgeren kan få kørekortet udleveret mod aflevering af det tidligere udstedte kørekort.

Stk. 4. Oplyser ansøgeren at skulle føre motorkøretøj i udlandet, bortset fra i Finland, Island, Norge og Sverige, og skønner kommunalbestyrelsen, at det originale kørekort ikke kan udstedes, inden ansøgeren forlader landet, kan midlertidigt erstatningskørekort udstedes i overensstemmelse med bestemmelserne i § 86, stk. 2 og 3.

§ 79. Hvis en ansøger under 18 år har bestået teoriprøven og den praktiske prøve til kategori AM (lille knallert), jf. § 75, skal ansøgeren i censors påsyn udfylde underskriftsrubrikken i et stamkort.

Stk. 2. Har ansøgeren godtgjort sin identitet, jf. § 4, stk. 1-2, og er ansøgeren fyldt 16 år, udsteder kommunalbestyrelsen efter anmodning et midlertidigt kørekort. Hvis et midlertidigt kørekort udstedes, skal eventuelt tidligere udstedt kørekort samtidig afleveres til kommunen. Har ansøgeren over for censor godtgjort sin identitet på anden måde end efter § 4, stk. 1-2, kan midlertidigt kørekort udstedes af kommunalbestyrelsen, hvis ansøgeren over for kommunen godtgør sin identitet, jf. § 4, stk. 1-5, og samtidig afleverer et eventuelt tidligere udstedt kørekort. Bestemmelserne i § 5 finder i disse tilfælde tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 78, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

Gyldighed

§ 80. Kørekort til kategorierne AM, A1, A2, A, B og B/E samt kørekort til traktor/motorredskab udstedes med en gyldighedstid på 15 år, dog højst til indehaverens fyldte 75. år, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Hvis ansøgeren på det tidspunkt, hvor kørekortet udstedes, er fyldt 73 år eller derover, og kørekortets gyldighedstid skal fastsættes til efter ansøgerens fyldte 75. år, udstedes kørekortet med følgende gyldighedstid:

1) Er ansøgeren fyldt 73 år, men ikke 74 år: Tre år.

2) Er ansøgeren fyldt 74 år, men ikke 80 år: To år.

3) Er ansøgeren fyldt 80 år: Et år.

§ 81. Kørekort til kategorierne C1, C1/E, C, C/E, D1, D1/E, D og D/E udstedes med en gyldighedstid på 5 år, jf. dog § 82.

Stk. 2. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring udstedes med en gyldighedstid på fem år, jf. dog § 82.

§ 82. Hvis ansøgeren på det tidspunkt, hvor kørekortet udstedes, er fyldt 70 år eller derover, udstedes kørekort til kategorierne C1, C1/E, C, C/E, D1, D1/E, D og D/E samt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring med følgende gyldighedstid:

1) Er ansøgeren fyldt 70 år, men ikke 71 år: Fire år.

2) Er ansøgeren fyldt 71 år, men ikke 72 år: Tre år.

3) Er ansøgeren fyldt 72 år, men ikke 80 år: To år.

4) Er ansøgeren fyldt 80 år: Et år.

§ 83. Såfremt de helbredsmæssige oplysninger taler derfor, eller der er begrundet tvivl om, hvorvidt den pågældende er ædruelig eller uafhængig af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, kan kørekort i alle tilfælde udstedes med en kortere gyldighedstid end den i §§ 80-82 nævnte.

Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der er eller kan være grundlag for en kortere gyldighedstid, jf. stk. 1, sender kommunalbestyrelsen ansøgningen til politiet, som træffer afgørelse om, med hvilken gyldighedstid kørekortet skal udstedes.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på kørekort til kategori AM (lille knallert).

§ 84. For kørekort udstedt før den 19. januar 2013 udløber gyldigheden senest den 18. januar 2033.

Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om udløb af gyldighed og ombytning af kørekort udstedt før den 19. januar 2013.

Duplikatkørekort

§ 85. Bortkommer et kørekort, eller bliver det beskadiget eller slidt i et sådant omfang, at tekst, nummer, stempler, foto eller lignende ikke kan kontrolleres på stedet, eller beskadiges kørekortet i øvrigt, skal indehaveren anmode om at få udstedt duplikatkørekort, såfremt der fortsat skal gøres brug af førerretten eller retten til at føre lille knallert. Dette gælder dog ikke ved navneændringer.

Stk. 2. Ansøgning om duplikatkørekort indgives til kommunen ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunen efter Rigspolitiets godkendelse stiller til rådighed. Ansøgninger, der ikke indgives ved den digitale løsning efter 1. pkt., afvises af kommunen, jf. dog stk. 3 og 4. Ansøgningen kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor ansøgeren har bopæl.

Stk. 3. Hvis kommunen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 2.

Stk. 4. Kommunen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 3 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.

Stk. 5. En digital ansøgning om duplikatkørekort anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunen.

Stk. 6. Ansøgningen skal vedlægges et fotografi, jf. § 3, stk. 2. I de tilfælde, hvor kommunens ansøgningsprocedure understøtter digital indlevering, skal fotografiet indleveres digitalt. Ansøgeren skal endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1-5. Bestemmelserne i § 3, stk. 3, og stk. 6, 1. pkt., samt § 5 finder tilsvarende anvendelse. Ansøgeren skal efter kommunens nærmere anvisning afgive en underskrift, som skal fremgå af kørekortet. Er kørekortet bortkommet, afgiver ansøgeren ved indleveringen af sin ansøgning under strafansvar efter straffelovens § 163 erklæring herom. Beskadigede kørekort, der skal erstattes af duplikatkørekort, skal afleveres til kommunen.

Stk. 7. Personer, der har sædvanlig bopæl i Danmark, og som er indehavere af et kørekort udstedt i et EU- eller EØS-land, kan få udstedt duplikatkørekort, jf. dog § 2, stk. 3. Bestemmelsen i § 3, stk. 6, 2. pkt., finder i disse tilfælde tilsvarende anvendelse. Er det kørekort, der skal erstattes, udstedt på baggrund af en ombytning af et kørekort, der oprindeligt ikke er udstedt i et EU- eller EØS-land, kan der kun udstedes duplikatkørekort, hvis den pågældende består en kontrollerende køreprøve. Der skal dog ikke bestås en kontrollerende køreprøve, hvis det oprindelige kørekort er udstedt i et land eller en delstat, som i henhold til § 126, stk. 1, er undtaget fra kravet om kontrollerende prøve i forbindelse med ombytning til dansk kørekort, eller hvis betingelserne i § 126, stk. 2, er opfyldt. Kommunen forsyner duplikatkørekort med en påtegning om det oprindelige udstedelsesland. Ved enhver senere fornyelse eller ombytning af kørekortet skal påtegningen gentages.

Midlertidigt erstatningskørekort

§ 86. Er et kørekort bortkommet eller inddraget i medfør af § 97, stk. 3, og oplyser indehaveren at skulle føre bil i udlandet, bortset fra i Finland, Island, Norge og Sverige, udsteder kommunalbestyrelsen efter anmodning et midlertidigt erstatningskørekort, såfremt det skønnes, at duplikatkørekort ikke kan udstedes, inden ansøgeren forlader landet.

Stk. 2. Ansøgning om midlertidigt erstatningskørekort indleveres til kommunen. Ansøgningen kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor i Danmark ansøgeren har bopæl.

Stk. 3. Ansøgningen skal vedlægges et fotografi, jf. § 3, stk. 2. Ansøgeren skal endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1-5. Bestemmelserne i § 3, stk. 3 og 6, samt § 5 finder tilsvarende anvendelse.

§ 87. Er en indehaver af et dansk kørekort frakendt førerretten eller retten til at føre lille knallert i udlandet, eller er der i udlandet udstedt kørselsforbud, og har den udenlandske kørekortmyndighed betinget frakendelsestidens eller kørselsforbuddets begyndelsestidspunkt af udlevering af kørekortet til registrering af forholdet eller påtegning herom, eller er der i udlandet sket en administrativ inddragelse af kørekortet, kan der efter anmodning udstedes et midlertidigt erstatningskørekort mod indlevering af kørekortet eller mod forevisning af dokumentation fra den udenlandske kørekortmyndighed om, at denne er i besiddelse af kørekortet. Midlertidigt erstatningskørekort udstedes med angivelse af, at det ikke er gyldigt ved kørsel i det land, hvori forseelsen er begået. Ansøgning om midlertidigt erstatningskørekort indleveres til kommunen, som sender ansøgningen til politiet, som træffer afgørelse om, hvorvidt midlertidigt erstatningskørekort kan udstedes. Midlertidigt erstatningskørekort kan ikke udstedes, hvis kørekortet i et EU- eller EØS-land er begrænset, suspenderet eller inddraget. Dette gælder ikke for begrænsninger som anført i bilag 8.

Stk. 2. Træffer politiet beslutning om anlæggelse af sag om frakendelse af førerretten eller retten til at føre lille knallert efter straffelovens § 11, kan midlertidigt erstatningskørekort ikke udstedes efter stk. 1, såfremt det skønnes, at betingelserne for ubetinget frakendelse af førerretten eller retten til at føre lille knallert foreligger. § 100 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Udstedes midlertidigt erstatningskørekort, fremsender kommunalbestyrelsen kørekortet til den udenlandske kørekortmyndighed, såfremt denne ikke allerede er i besiddelse heraf. Kommunalbestyrelsen træffer i alle tilfælde foranstaltninger, der sikrer, at kørekortet efter registrering eller påtegning ved den udenlandske kørekortmyndighed tilbagesendes til den kommunalbestyrelse, som har udstedt det midlertidige erstatningskørekort.

Stk. 4. Udlevering af kørekortet efter registrering eller påtegning ved den udenlandske kørekortmyndighed kan, såfremt midlertidigt erstatningskørekort er udstedt, kun ske mod tilbagelevering af dette.

Internationalt kørekort

§ 88. Internationalt kørekort kan udstedes i henhold til de internationale konventioner af 19. september 1949 om færdsel og 8. november 1968 om vejtrafik.

Stk. 2. Ansøgning om internationalt kørekort indleveres til kommunen. Ansøgningen kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor ansøgeren har bopæl.

Stk. 3. Ansøgningen skal vedlægges et fotografi, jf. § 3, stk. 2, samt ansøgerens kørekort. Bestemmelserne i § 3, stk. 3, og stk. 6, 1. pkt., samt § 5 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Internationalt kørekort kan kun udstedes til en person, der er i besiddelse af et gyldigt dansk kørekort, og kan kun omfatte motorkøretøjer af samme art som det danske kørekort.

Stk. 5. Det internationale kørekort er gyldigt i et år fra udstedelsesdagen. Det giver ret til at føre motorkøretøj af den art, som det lyder på, i de lande, der har tiltrådt den konvention, i henhold til hvilken kørekortet er udstedt. Et internationalt kørekort, som er udstedt i Danmark, giver ikke ret til at føre motorkøretøj i Danmark.

Udstedelse af kørekort i forbindelse med frakendelse af førerretten, retten til at føre lille knallert og retten til at virke som kørelærer

§ 89. Personer, der har måttet aflevere deres kørekort til politiet i medfør af færdselslovens § 60 d, § 63, stk. 7, eller § 66 a, stk. 4, 1. pkt., kan ansøge om at få udstedt et nyt kørekort med angivelse af de kategorier, som vedkommende har ret til at føre. Er retten til at føre lille knallert frakendt, angives dette på kørekortet med en kode, jf. bilag 8, afsnit III.

Stk. 2. Indehaveren af et kørekort med kode om, at retten til at føre lille knallert er frakendt, kan efter frakendelsestidens udløb ansøge om at få kørekortet ombyttet til et kørekort uden kode om frakendelse. Udlevering af det nye kørekort kan først ske, når ansøgeren har afleveret sit tidligere udstedte kørekort til kommunen.

Stk. 3. Indehaveren af et kørekort med kode om, at der alene kan føres køretøjer, hvori der er installeret en alkolås, som er godkendt til anvendelse i alkolåsordningen, kan efter alkolåsperiodens udløb ansøge om at få kørekortet ombyttet til et kørekort uden kode om alkolås. Udlevering af det nye kørekort kan først ske, når ansøgeren har afleveret sit tidligere udstedte alkolåskørekort til kommunen.

Stk. 4. Ansøgning efter stk. 1-3 kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor i Danmark ansøgeren har bopæl. Ansøgeren skal hos kommunen udfylde underskriftsrubrikken i et stamkort.

Stk. 5. Ansøgning efter stk. 1-3 skal vedlægges et fotografi, jf. § 3, stk. 2. Ansøgeren skal endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1-5. Bestemmelserne i § 3, stk. 3 og 6, samt § 5 finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 8

Udvidelse af kørekort

§ 90. Ansøgning om udvidelse af et kørekort til at gælde for yderligere kategorier, de i § 12, stk. 1, nr. 4, nævnte vogntog (B+), traktor/motorredskab eller erhvervsmæssig personbefordring samt ansøgning om udstedelse af kørekort i anledning af gennemførelse af det i § 92, stk. 2, nævnte kursus indleveres til kommunen. Ansøgningen kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor i Danmark ansøgeren har bopæl.

Stk. 2. Ansøgningen skal vedlægges et fotografi og en lægeattest, jf. § 3, stk. 2 og 4. Ansøgeren skal endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1-6. Bestemmelserne i § 3, stk. 3 og 6, samt § 5 finder tilsvarende anvendelse.

§ 91. Køreprøver eller praktisk prøve i anledning af udvidelse af kørekort afholdes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 5.

Stk. 2. Bestås prøven og opfylder ansøgeren betingelserne for udvidelse af kørekort, udstedes kørekort i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 7. Bestemmelsen i § 32 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Kørekortet gælder herefter for de kategorier, som den pågældende nu har ret til at føre, og eventuelt tillige til erhvervsmæssig personbefordring.

§ 92. Udstedelse af kørekort i forbindelse med udvidelse af et kørekort udstedt før bekendtgørelsens ikrafttræden sker i medfør af bestemmelserne i kapitel 15.

Stk. 2. Indehavere af kørekort til kategori A 1 (solomotorcykel), udstedt før den 1. juli 1996, som ønsker at opnå ret til at føre motorcykel med sidevogn, jf. § 140, stk. 1, nr. 2, skal forinden udstedelse af kørekort gennemgå et kursus i kørsel med motorcykel med sidevogn på et køreteknisk anlæg. Kurset skal være gennemført i overensstemmelse med afsnittet om kørsel med sidevogn i undervisningsplanen til kategori A på en motorcykel, der opfylder betingelserne i bilag 5, afsnit II, Motorcykel med sidevogn.

Stk. 3. Såfremt den i stk. 2 nævnte betingelse ikke er opfyldt, sker udstedelse af kørekort i forbindelse med udvidelse af et kørekort udstedt før den 1. juli 1996 indeholdende kategori A 1 under anvendelse af kode 100, jf. bestemmelserne i bilag 8, afsnit III.

Kapitel 9

Fornyelse af kørekort

§ 93. Ansøgning om fornyelse af et kørekort ved udløb af gyldighedstiden for en eller flere kategorier indleveres til kommunen. Ansøgningen kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor ansøgeren har bopæl. Ansøgeren skal hos kommunen udfylde underskriftsrubrikken i et stamkort.

Stk. 2. Ansøgning om fornyelse af kørekort til kategori C1, C1/E, C, C/E, D1, D1/E, D og D/E samt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring og kørekort med påtegning om godkendelse som kørelærer skal vedlægges et fotografi og en lægeattest, jf. § 3, stk. 2 og 4. Ansøgeren skal endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1-5. Bestemmelserne i § 3, stk. 3 og 6, samt § 5 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Ansøgning om fornyelse af kørekort til kategori AM, A1, A2, A, B og B/E skal vedlægges et fotografi, jf. § 3, stk. 2. Ansøgeren skal endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1-5. Bestemmelserne i § 3, stk. 3 og 6, samt § 5 finder tilsvarende anvendelse. Hvis ansøgeren på tidspunktet for kørekortets udstedelse er fyldt 73 år eller derover, og kørekortets gyldighedstid skal fastsættes til efter ansøgerens fyldte 75. år, eller kørekortets gyldighedstid er individuelt fastsat efter § 83, stk. 1, skal ansøgning om fornyelse af kørekort tillige vedlægges en lægeattest, jf. § 3, stk. 4. Dette gælder dog ikke ansøgning om fornyelse af kørekort til kategori AM (lille knallert).

Stk. 4. Ved ansøgning om fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring finder § 28, stk. 6 og 7, tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen sender ansøgninger om fornyelse af kørekort med påtegning om godkendelse som kørelærer til politiet, som træffer afgørelse om, hvorvidt ansøgeren opfylder betingelserne for at få kørelærergodkendelsen fornyet, jf. færdselslovens § 66, stk. 3.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen sender ansøgninger om fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til politiet, som træffer afgørelse om, hvorvidt fornyelse kan ske, jf. straffelovens § 78, stk. 3.

Stk. 7. Udstedelse af kørekort i forbindelse med fornyelse af et kørekort udstedt før bekendtgørelsens ikrafttræden sker i medfør af bestemmelserne i kapitel 15. Bestemmelserne i § 92, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 8. Udlevering af det nye kørekort kan først ske, når ansøgeren har afleveret sit tidligere udstedte kørekort til kommunen.

Stk. 9. Er ansøgerens kørekort udløbet ved tidspunktet for ansøgning om fornyelse af kørekortet, skal ansøgeren aflevere kørekortet til kommunen ved indlevering af ansøgningen.

§ 94. Ved ansøgning om fornyelse af kørekort, bortset fra kørekort til AM (lille knallert), tre år eller mere efter at gyldigheden af kørekortet er udløbet, skal ansøgeren bestå en kontrollerende køreprøve i overensstemmelse med § 69, stk. 3.

Stk. 2. Politiet kan dog træffe bestemmelse om, at kontrollerende køreprøve ikke skal aflægges.

§ 95. Opfylder ansøgeren betingelserne for fornyelse af kørekort, udstedes kørekort i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 7. Bestemmelsen i § 32 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Kørekortets gyldighed fastsættes på grundlag af datoen for udstedelse.

Stk. 3. Er ansøgning om fornyelse af kørekort indgivet, og er gyldigheden af ansøgerens kørekort udløbet, eller vælger ansøgeren at aflevere sit kørekort i forbindelse med ansøgning om fornyelse, kan kommunalbestyrelsen udstede et midlertidigt kørekort. Hvis ansøgeren ønsker mulighed for at føre motordrevet køretøj uden for Norden, kan kommunalbestyrelsen endvidere efter anmodning forny kørekortet foreløbigt for en periode på tre måneder.

Stk. 4. Ved anmodning om foreløbig fornyelse skal ansøgeren indlevere et fotografi, der opfylder kravene i § 3, stk. 2. § 3, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Er der sket foreløbig fornyelse efter stk. 3, 2. pkt., eller har ansøgeren beholdt sit kørekort ved indgivelse af ansøgning om fornyelse af kørekort, sendes det endeligt fornyede kørekort til kommunen, hvor ansøgeren kan få det fornyede kørekort udleveret mod aflevering af det tidligere udstedte kørekort eller det foreløbigt fornyede kørekort.

§ 96. Ved udstedelse af kørekort, herunder ved udvidelse og fornyelse, kan der ske fornyelse af tidligere erhvervede kategorier, hvis betingelserne for fornyelse heraf er opfyldt, jf. §§ 93-95.

Kapitel 10

Afgørelser om inddragelse af førerretten, kørselsforbud og kørekort samt om kontrollerende køreprøver

§ 97. Politiet kan efter bestemmelserne i dette kapitel inddrage førerretten, hvis betingelserne for at erhverve kørekort ikke længere er opfyldt.

Stk. 2. Ret til erhvervsmæssig personbefordring kan frakendes i overensstemmelse med reglerne i straffelovens § 79. Retten kan ikke inddrages af politiet uden samtidig inddragelse af den almindelige førerret.

Stk. 3. Politiet kan inddrage et beskadiget eller slidt kørekort. Inddrages kørekortet på stedet, udfærdiger politiet så vidt muligt et midlertidigt kørekort.

§ 98. Træffer politiet bestemmelse om inddragelse af førerretten, pålægges kørselsforbud eller frakendes førerretten eller retten til at føre lille knallert ubetinget, skal kørekortet afleveres til politiet.

Stk. 2. Kørekortet skal ligeledes afleveres til politiet, hvis der i medfør af § 102, stk. 2 eller 3, foretages indskrænkninger i førerretten.

Stk. 3. Er der udstedt internationalt kørekort i Danmark til en person, hvis førerret inddrages af politiet eller frakendes ubetinget, skal også det internationale kørekort afleveres til politiet.

Stk. 4. Inddrages førerretten, fordi den pågældende ikke er ædruelig eller er afhængig af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, eller fordi der er truffet afgørelse om at tilbagekalde tilladelsen til at deltage i en alkolåsordning, indbringer anklagemyndigheden på begæring spørgsmålet for retten efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3.

§ 99. For kontrollerende køreprøve i medfør af dette kapitel gælder bestemmelserne i kapitel 5, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. En kørekortindehaver kan i stedet for at aflægge kontrollerende køreprøve efter stk. 1 ansøge om udvidelse af kørekortet til at gælde yderligere kategorier eller erhvervsmæssig personbefordring, såfremt udvidelsen indebærer aflæggelse af en køreprøve, jf. § 57, stk. 2. Dette gælder ikke for kontrollerende køreprøve, der aflægges som følge af en ubetinget frakendelse af førerretten eller et kørselsforbud.

Stk. 3. For køreprøver aflagt i henhold til stk. 2 finder de for kontrollerende køreprøve gældende vilkår og retsvirkninger tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Politiet kan straks inddrage førerretten, hvis en kørekortindehaver nægter at medvirke til

1) en kontrollerende køreprøve,

2) en køreprøve efter stk. 2,

3) en helbredsmæssig undersøgelse hos den pågældendes egen læge eller hos en anden speciallæge, eller til

4) en vejledende helbredsmæssig køretest, jf. § 70.

Stk. 5. Førerretten inddrages endvidere, hvis kontrollerende køreprøve ikke bestås første gang.

Stk. 6. Er førerretten inddraget af politiet, fordi en kontrollerende køreprøve ikke er bestået eller aflagt, behandles ansøgning om generhvervelse efter bestemmelserne i kapitel 12.

Midlertidig inddragelse af kørekort

§ 100. Skønner politiet, at betingelserne for ubetinget frakendelse af førerretten eller retten til at føre lille knallert foreligger, skal det originale kørekort i følgende tilfælde midlertidigt inddrages:

1) Ved beslutning om sigtelse for spirituskørsel med en alkoholkoncentration i blodet under eller efter kørslen på over 1,20 promille eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften under eller efter kørslen på over 0,60 milligram pr. liter luft.

2) Ved beslutning om sigtelse for spirituskørsel med en alkoholkoncentration i blodet under eller efter kørslen på ikke over 1,20 promille eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften under eller efter kørslen på ikke over 0,60 milligram pr. liter luft, når den sigtede tidligere er sigtet eller dømt for spirituskørsel, herunder promillekørsel efter de regler, der var gældende herom før den 1. september 2005, eller når den sigtede tidligere er dømt for overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2.

3) Ved beslutning om sigtelse for kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer, hvor førerens blod under eller efter kørslen indeholder bevidsthedspåvirkende stoffer, som efter regler fastsat af justitsministeren er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden, og som ikke er indtaget i henhold til en lovlig recept, eller, hvor der foreligger skærpende omstændigheder i sager, hvor føreren på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand, at han eller hun er ude af stand til at føre køretøjet på betryggende måde.

Stk. 2. Skønner politiet, at betingelserne for ubetinget frakendelse af førerretten eller retten til at føre lille knallert foreligger i andre end de i stk. 1 nævnte tilfælde, kan det originale kørekort midlertidigt inddrages.

Stk. 3. Skønnes betingelserne for ubetinget frakendelse af førerretten eller retten til at føre lille knallert at foreligge, men er dette ikke utvivlsomt, kan midlertidig inddragelse af det originale kørekort kun ske mod samtidig udstedelse af et midlertidigt kørekort, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. I sager, hvor der er sket fratagelse af kørekortet efter reglerne i færdselslovens § 55, stk. 3, kan udstedelse af midlertidigt kørekort først ske, når betingelserne for fratagelsen ikke længere er til stede.

Stk. 5. Midlertidig inddragelse af et originalt kørekort efter stk. 1 eller 2 kan af kørekortindehaveren forlanges prøvet af retten. Politiet skal vejlede den pågældende om retten til prøvelse.

Manglende kundskaber eller færdigheder

§ 101. Politiet kan bestemme, at en kørekortindehaver skal aflægge en kontrollerende køreprøve, hvis der er begrundet tvivl om, hvorvidt den pågældende fortsat er i besiddelse af fornøden kørefærdighed, fornødent kendskab til færdselsreglerne eller forståelse for hensynet til andre trafikanter.

Stk. 2. Kontrollerende køreprøve skal ikke aflægges, hvis den pågældende har bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til politiets afgørelse.

Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte køreprøve skal være aflagt inden for fristen for aflæggelse af kontrollerende køreprøve, jf. § 68, stk. 2. Aflægges køreprøven ikke inden for fristen, eller bestås prøven ikke, kan politiet straks inddrage førerretten. §§ 106-110 finder herefter tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder ikke anvendelse, hvis kørekortindehaveren alene har ret til at føre lille knallert.

Helbredsmæssige forhold

§ 102. Bliver politiet opmærksom på forhold, der giver begrundet tvivl om, hvorvidt kørekortindehaveren fortsat er i besiddelse af et tilfredsstillende helbred eller fortsat er ædruelig eller uafhængig af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, har den pågældende pligt til at medvirke til

1) de lægeundersøgelser, der er nødvendige til afgørelse heraf, herunder tilvejebringelse af lægeerklæring, eventuelt fra speciallæge i relevant speciale, jf. § 32, eller

2) en vejledende helbredsmæssig køretest, jf. § 32.

Stk. 2. På grundlag af undersøgelserne eller køretesten afgøres,

1) om kørekortindehaveren kan bevare førerretten, eventuelt med særlige indskrænkninger, jf. §§ 77, stk. 1, og 83,

2) om førerretten skal inddrages enten af lægelige grunde eller på grund af kørekortindehaverens afhængighed af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer eller på grund af manglende ædruelighed, eller

3) om kørekortindehaveren skal indkaldes til en kontrollerende køreprøve på grund af manglende kundskaber eller færdigheder, jf. § 101, stk. 1.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med erhvervsmæssig personbefordring.

Stk. 4. Foretages der indskrænkninger i førerretten, udstedes nyt kørekort i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 7. Den pågældende skal aflevere et fotografi, jf. § 3, stk. 2. Ansøgeren skal endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1-5, samt udfylde underskriftsrubrikken i et stamkort hos kommunen. Bestemmelserne i § 3, stk. 3 og 6, samt § 5 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke kørekortindehavere, der alene har ret til at føre lille knallert.

Betinget frakendelse af førerretten

§ 103. Er førerretten frakendt betinget, skal kørekortindehaveren aflægge en kontrollerende køreprøve. Er førerretten frakendt betinget som følge af spirituskørsel eller kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom mv., skal føreren forinden have gennemført et kursus i alkohol, narko og trafik (ANT-kursus).

Stk. 2. Kontrollerende køreprøve skal ikke aflægges, såfremt den pågældende har bestået en køreprøve, jf. § 57, stk. 2, efter det forhold, der gav anledning til frakendelsen. Beståelse af en køreprøve fritager ikke for gennemførelse af ANT-kursus.

Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte køreprøve skal være aflagt inden for fristen for aflæggelse af kontrollerende køreprøve, jf. § 68, stk. 2. Aflægges køreprøven ikke inden for fristen, eller bestås prøven ikke, kan politiet straks inddrage førerretten. §§ 106-110 finder herefter tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Er førerretten frakendt betinget som følge af spirituskørsel eller kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom mv., jf. færdselslovens § 60 b, 2. pkt., skal ansøgningen vedlægges et kursusbevis som dokumentation for gennemført kursus i alkohol, narko og trafik (ANT-kursus). Hvis ansøgeren har gennemført et kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus), vedlægges i stedet et A/T-kursusbevis som dokumentation for gennemført A/T-kursus. § 55, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse for A/T-kursusbeviser.

Kapitel 11

Gengivelse af førerretten efter kørselsforbud

§ 104. Ansøgere, der er pålagt kørselsforbud i medfør af færdselslovens § 127, kan kun få førerretten gengivet, såfremt ansøgeren har gennemført særlig køreundervisning og/eller kursus i alkohol, narko og trafik (ANT-kursus) og har bestået en kontrollerende køreprøve, jf. færdselslovens § 60 c.

Stk. 2. Den særlige køreundervisning og/eller ANT-kursus kan ikke påbegyndes, før afgørelsen om kørselsforbud er endelig.

Stk. 3. Den særlige køreundervisning og/eller ANT-kursus skal være gennemført, før den kontrollerende køreprøve kan aflægges.

§ 105. Ansøgning om gengivelse af førerretten efter kørselsforbud i medfør af færdselslovens § 127, indleveres til kommunen. Ansøgningen kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor i Danmark ansøgeren har bopæl. Stamkortet underskrives, når den praktiske prøve er bestået.

Stk. 2. Er kørselsforbud pålagt som følge af spirituskørsel, herunder promillekørsel efter de regler, der var gældende herom før den 1. september 2005, jf. færdselslovens § 60 c, stk. 2, skal ansøgningen som dokumentation for gennemført kursus i alkohol, narko og trafik (ANT-kursus) vedlægges et kursusbevis. Hvis ansøgeren har gennemført et kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus), vedlægges i stedet et A/T-kursusbevis som dokumentation for gennemført A/T-kursus. § 55, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse for A/T-kursusbeviser. I øvrige tilfælde skal ansøgningen som dokumentation for gennemført særlig køreundervisning vedlægges erklæring, jf. § 45, og den anvendte lektionsplan.

Stk. 3. Ansøgningen skal vedlægges et fotografi, jf. § 3, stk. 2. Ansøgeren skal endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1-6. Bestemmelserne i § 3, stk. 3 og 6, samt § 5 finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 12

Generhvervelse af førerretten

§ 106. Ansøgning om generhvervelse af førerretten, efter at denne er inddraget af politiet eller frakendt ubetinget, indleveres til kommunen. Ansøgningen kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor i Danmark ansøgeren har bopæl. Ansøgeren skal hos kommunen udfylde underskriftsrubrikken i et stamkort.

Stk. 2. Er førerretten frakendt ubetinget som følge af spirituskørsel, herunder promillekørsel efter de regler, der var gældende herom før den 1. september 2005, jf. færdselslovens § 60 a, stk. 2, skal ansøgningen vedlægges et kursusbevis som dokumentation for gennemført kursus i alkohol, narko og trafik (ANT-kursus). Hvis ansøgeren har gennemført et kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus), vedlægges i stedet et A/T-kursusbevis som dokumentation for gennemført A/T-kursus. § 55, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse for A/T-kursusbeviser. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. gælder ikke, hvis førerretten er frakendt ubetinget i medfør af færdselslovens § 129, stk. 4, som følge af spirituskørsel begået på lille knallert.

Stk. 3. Ansøgningen skal vedlægges et fotografi, jf. § 3, stk. 2. Ansøgeren skal endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1-6. Bestemmelserne i § 3, stk. 3 og 6, samt § 5 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Har politiet inddraget førerretten af lægelige grunde eller på grund af afhængighed af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer eller på grund af manglende ædruelighed afleveres endvidere en lægeattest, jf. § 3, stk. 4. I øvrigt kræves lægeattest kun, hvis en tidligere lægeattest, afgivet i forbindelse med udstedelse eller fornyelse af kørekort, eller andre omstændigheder giver anledning hertil.

§ 107. Kontrollerende køreprøve i medfør af dette kapitel aflægges i overensstemmelse med bestemmelserne herom i kapitel 5, jf. dog § 110, stk. 2.

§ 108. Ved ansøgning om generhvervelse af førerretten kan kørekortet udvides til at omfatte kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, uden at der aflægges særlig køreprøve hertil. Det er dog en betingelse, at ansøgeren, da førerretten blev inddraget eller frakendt, var i besiddelse af gyldigt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring. Det er endvidere en betingelse, at der ikke ved afgørelsen om inddragelse eller frakendelse blev truffet bestemmelse om særlig frakendelse af retten til erhvervsmæssig personbefordring. Bestemmelserne i § 28, stk. 6-8, finder tilsvarende anvendelse.

§ 109. Opfylder ansøgeren betingelserne for at generhverve førerretten, udstedes kørekortet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 7. Bestemmelsen i § 32 finder tilsvarende anvendelse.

Generhvervelse efter inddragelse af førerretten

§ 110. Er førerretten inddraget af politiet, fordi en kontrollerende køreprøve ikke er bestået eller aflagt, kan generhvervelse først ske, når en ny kontrollerende køreprøve er bestået.

Stk. 2. En kørekortindehaver kan i stedet for at aflægge kontrollerende køreprøve i henhold til stk. 1 ansøge om udvidelse af kørekortet til at gælde yderligere kategorier eller erhvervsmæssig personbefordring, såfremt udvidelsen indebærer aflæggelse af en køreprøve, jf. § 57, stk. 2. De for kontrollerende køreprøver gældende retsvirkninger finder i disse tilfælde tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Har førerretten været inddraget af politiet i tre år eller mere på grund af afhængighed af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, på grund af manglende ædruelighed, eller på grund af helbredsmæssige oplysninger, er det en betingelse for generhvervelsen, at ansøgeren består en kontrollerende køreprøve. Politiet kan i ganske særlige tilfælde træffe bestemmelse om, at kontrollerende køreprøve ikke skal aflægges.

Generhvervelse efter ubetinget frakendelse af førerretten

§ 111. Er førerretten frakendt ubetinget, skal ansøgeren bestå en kontrollerende køreprøve, før generhvervelse af førerretten kan ske, jf. dog stk. 2 og § 112, stk. 1. Er førerretten frakendt ubetinget i medfør af færdselslovens § 129, stk. 4, skal ansøgeren dog kun bestå en kontrollerende køreprøve, hvis førerretten har været frakendt i en sammenhængende periode på 1 år eller mere, eller hvis der ved ansøgning om generhvervelse af førerretten er forløbet mere end 1 år regnet fra begyndelsestidspunktet for frakendelsen, jf. færdselslovens § 129, stk. 7.

Stk. 2. Er førerretten frakendt ubetinget inden for de første tre år efter førstegangserhvervelse af førerret, jf. færdselslovens § 60 c, stk. 3, skal særlig køreundervisning være gennemført og kontrollerende køreprøve bestået, før førerretten kan generhverves. Den særlige køreundervisning, der tidligst kan påbegyndes tre måneder før frakendelsestidens udløb, skal være gennemført, før den kontrollerende køreprøve kan aflægges. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis førerretten er frakendt ubetinget i medfør af færdselslovens § 129, stk. 4.

§ 112. Er førerretten frakendt ubetinget som følge af spirituskørsel, herunder promillekørsel efter de regler, der var gældende herom før den 1. september 2005, eller på grund af kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom mv., kan retten kun generhverves, såfremt ansøgeren har gennemført et kursus i alkohol, narko og trafik (ANT-kursus) og bestået en kontrollerende køreprøve. ANT-kursus skal være gennemført, før den kontrollerende køreprøve kan aflægges. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. gælder dog ikke, hvis førerretten er frakendt ubetinget i medfør af færdselslovens § 129, stk. 4, som følge af spirituskørsel eller kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom mv. begået på lille knallert.

Stk. 2. Kontrollerende køreprøve kan aflægges før frakendelsestidens udløb. Den praktiske prøve kan dog tidligst aflægges en måned før frakendelsestidens udløb, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 3. Har den pågældende i andre tilfælde end de i § 111, stk. 2, nævnte bestået en køreprøve, jf. § 57, stk. 2, efter det forhold, der gav anledning til tiltalen, skal kontrollerende køreprøve ikke aflægges, såfremt køreprøven er bestået inden for det sidste år før frakendelsestidens udløb og inden for det sidste år før ansøgningen om generhvervelse af førerretten. Beståelse af en køreprøve fritager ikke for gennemførelse af ANT-kursus, jf. stk. 1. ANT-kursus skal i disse tilfælde være gennemført senest tre måneder efter, at afgørelsen om kontrollerende køreprøve er endelig.

Stk. 4. Ansøgere omfattet af den obligatoriske alkolåsordning, jf. færdselslovens § 60 a, stk. 3, som ikke ønsker at deltage i alkolåsordningen, kan tidligst aflægge den praktiske prøve i forbindelse med den kontrollerende køreprøve en måned før alkolåsperiodens udløb.

Stk. 5. Ansøgere omfattet af den frivillige alkolåsordning, jf. færdselslovens § 132 a, stk. 1, kan tidligst aflægge den praktiske prøve i forbindelse med den kontrollerende køreprøve en måned før alkolåsperiodens begyndelse.

Generhvervelse af retten til at føre lille knallert

§ 113. Ansøgning om generhvervelse af retten til at føre lille knallert, efter at denne er frakendt ubetinget, indleveres til kommunen. Ansøgningen kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor i Danmark ansøgeren har bopæl. Ansøgeren skal hos kommunen udfylde underskriftsrubrikken i et stamkort.

Stk. 2. Ansøgningen skal vedlægges et fotografi, jf. § 3, stk. 2. Ansøgeren skal endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1-6. Bestemmelserne i § 3, stk. 3 og 6, samt § 5 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Opfylder ansøgeren betingelserne for at generhverve retten til at føre lille knallert, udstedes kørekortet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 7.

Kapitel 13

Færøske, grønlandske og udenlandske kørekort

§ 114. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder tilsvarende anvendelse på indehavere af færøske, grønlandske og udenlandske kørekort, i det omfang kørekortet berettiger en kørekortindehaver med sædvanlig bopæl i Danmark til at føre køretøjer her.

Stk. 2. Førerret i henhold til færøske, grønlandske og udenlandske kørekort kan inddrages efter de bestemmelser, der gælder for danske kørekort.

§ 115. Erhvervsmæssig personbefordring må i intet tilfælde udføres på grundlag af grønlandske eller udenlandske kørekort.

Stk. 2. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kan i intet tilfælde udstedes på baggrund af de i stk. 1 nævnte kørekort.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for indehavere af kørekort udstedt i et EU- eller EØS-land.

Bestemmelser for kørekortindehavere med midlertidigt ophold i Danmark

§ 116. Personer, der ikke har sædvanlig bopæl i Danmark, kan føre motordrevet køretøj her, hvis de er i besiddelse af et af følgende gyldige kørekort:

1) Kørekort udstedt i et EU- eller EØS-land.

2) Færøsk kørekort.

3) Grønlandsk kørekort.

4) Midlertidigt kørekort udstedt i Finland, Island, Norge eller Sverige.

5) Andre udenlandske kørekort end de i nr. 1 nævnte, hvis kørekortet er udfærdiget med latinske bogstaver, eller hvis det er ledsaget af en oversættelse til dansk, engelsk eller fransk. Det er dog en betingelse, at oversættelsen er udfærdiget af en offentlig myndighed eller af en organisation, der i udstedelseslandet er bemyndiget dertil.

6) Internationalt kørekort udstedt i henhold til de internationale konventioner af 24. april 1926 om kørsel med motorkøretøjer, 19. september 1949 om færdsel eller 8. november 1968 om vejtrafik.

Stk. 2. Kørekortet giver indehaveren ret til at føre køretøjer af samme kategorier i Danmark, som det berettiger til at føre i udstedelseslandet.

§ 117. Politiet kan give en person, der ikke har sædvanlig bopæl i Danmark, og som ikke er i besiddelse af fornødent kørekort, jf. § 116, tilladelse til midlertidigt at føre motordrevet køretøj i Danmark (turistkørekort). Tilladelse kan blandt andet betinges af, at ansøgeren aflægger en kontrollerende køreprøve.

Stk. 2. Et turistkørekort udstedt i Finland, Island, Norge eller Sverige giver indehaveren ret til at føre samme køretøjer i Danmark, som det berettiger til at føre i udstedelseslandet.

Bestemmelser for kørekortindehavere med sædvanlig bopæl i Danmark

§ 118. Personer, der har sædvanlig bopæl i Danmark, skal være i besiddelse af dansk kørekort for at føre motordrevet køretøj her.

Stk. 2. Motordrevet køretøj kan dog føres i Danmark på baggrund af et færøsk, grønlandsk eller udenlandsk kørekort efter det tidspunkt, hvor sædvanlig bopæl er etableret, i det omfang det følger af bestemmelserne i §§ 119-121.

§ 119. Et færøsk kørekort sidestilles i enhver henseende med et dansk kørekort og giver indehaveren ret til at føre samme køretøjer i Danmark, som det berettiger til at føre på Færøerne i den i kørekortet angivne gyldighedsperiode, medmindre denne er længere end til indehaverens fyldte 75. år for kørekort til køretøjer i gruppe 1 eller indehaverens fyldte 70. år for kørekort til køretøjer i gruppe 2.

Stk. 2. Et grønlandsk kørekort giver indehaveren ret til at føre samme køretøjer i Danmark, som det berettiger til at føre i Grønland, i indtil 90 dage efter det tidspunkt, hvor betingelsen om sædvanlig bopæl er opfyldt.

§ 120. Et kørekort udstedt i et andet EU- eller EØS-land giver indehaveren ret til at føre samme køretøjer i Danmark, som det berettiger til at føre i udstedelseslandet i den i kørekortet angivne gyldighedsperiode, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Har et kørekort udstedt i et andet EU- eller EØS-land en længere gyldighedstid end fastsat i § 80, første led, eller § 81, stk. 1, giver det indehaveren ret til at føre samme køretøjer i Danmark, som det berettiger til at føre i udstedelseslandet, i indtil 2 år efter det tidspunkt, hvor betingelsen om sædvanlig bopæl er opfyldt. Denne ret mistes dog tidligst den 19. januar 2015.

Stk. 3. Et kørekort, der ikke er udstedt i et EU- eller EØS-land, samt kørekort udstedt på baggrund af et sådant kørekort, giver indehaveren ret til at føre samme køretøjer i Danmark, som det berettiger til at føre i udstedelseslandet, i indtil 90 dage efter det tidspunkt, hvor betingelsen om sædvanlig bopæl er opfyldt. Det er dog en betingelse, at kørekortet er udfærdiget med latinske bogstaver eller er ledsaget af en oversættelse til dansk, engelsk eller fransk, som er udfærdiget af en offentlig myndighed eller af en organisation, der i udstedelseslandet er bemyndiget dertil. Justitsministeren kan efter indstilling fra Rigspolitiet træffe nærmere bestemmelser om udvidelse af fristen for ombytning af kørekort udstedt af visse lande, jf. 1. pkt.

§ 121. Motordrevet køretøj kan efter det tidspunkt, hvor sædvanlig bopæl i Danmark er etableret, kun føres på grundlag af et færøsk, grønlandsk eller udenlandsk kørekort, hvis kørekortet er gyldigt, og indehaveren opfylder de aldersbetingelser, der gælder for udstedelse af et tilsvarende dansk kørekort, jf. bestemmelserne herom i kapitel 1. Indehavere af et kørekort udstedt i et andet EU- eller EØS-land kan dog føre kategori AM (stor knallert) fra det fyldte 16. år, kategori A1 fra det fyldte 16. år, kategori A2 fra det fyldte 18. år og kategori A fra det fyldte 20. år, hvis kørekortet giver indehaveren ret hertil i udstedelseslandet.

Ombytning af færøske, grønlandske og udenlandske kørekort

§ 122. Ansøgning om ombytning af færøske, grønlandske eller udenlandske kørekort til et tilsvarende dansk kørekort indleveres til kommunen. Ansøgningen kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor ansøgeren har bopæl. Ansøgeren skal hos kommunen udfylde underskriftsrubrikken i et stamkort.

Stk. 2. Ansøgningen skal vedlægges et fotografi, jf. § 3, stk. 2. Ansøgeren skal endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1-6. Ansøgeren skal endvidere ved ansøgningens indlevering aflevere det kørekort, som ønskes ombyttet, til kommunen. Bestemmelserne i § 3, stk. 3 og 6, samt § 5 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Såfremt kommunalbestyrelsen skønner det nødvendigt, kan det kræves, at ansøgningen vedlægges en oversættelse af det kørekort, der ønskes ombyttet. Oversættelsen skal være udført af en translatør eller en oversætter, der er godkendt af Rigspolitiet. Udgifterne til fremskaffelse af oversættelsen afholdes af ansøgeren.

Stk. 4. Ansøgning om ombytning af kørekort, som ikke er udstedt på Færøerne, i Grønland eller i et EU- eller EØS-land skal vedlægges en lægeattest, jf. § 3, stk. 4. Bestemmelsen i § 32 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Ved ombytning af færøske og grønlandske kørekort, andre kørekort, der ikke er udstedt i et EU- eller EØS-land, samt kørekort udstedt på baggrund af et sådant kørekort, forsyner kommunen det udstedte kørekort med en påtegning om det oprindelige udstedelsesland. Ved enhver senere fornyelse eller ombytning af kørekortet skal påtegningen gentages.

Stk. 6. Udstedelse af dansk kørekort på grundlag af et kørekort udstedt i et EU- eller EØS-land sker på grundlag af Europa-Kommissionens afgørelse af 18. december 2012 om ækvivalens mellem kategorier af kørekort.

Stk. 7. Opfylder ansøgeren betingelserne for ombytning af kørekort, udstedes kørekort i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 7.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan, når der indgives ansøgning om ombytning af kørekort, udstede et midlertidigt kørekort.

§ 123. Ombytning til dansk kørekort kan med de begrænsninger, der følger af bestemmelserne i §§ 124-127, ske for ansøgere, der er i besiddelse af et gyldigt færøsk, grønlandsk eller udenlandsk kørekort, hvis ansøgeren opfylder de betingelser, der gælder for erhvervelse af et tilsvarende dansk kørekort, jf. bestemmelserne herom i kapitel 1.

Stk. 2. Er den i stk. 1 nævnte betingelse vedrørende kørekortets gyldighed ikke opfyldt, og er dette alene begrundet i, at kørekortets gyldighedstid er udløbet, kan ansøgeren dog på baggrund af en kontrollerende køreprøve få udstedt et dansk kørekort.

§ 124. Indehavere af et færøsk kørekort kan uden videre få ombyttet dette til et tilsvarende dansk kørekort, jf. dog § 126, stk. 3.

Stk. 2. Indehavere af et grønlandsk kørekort kan kun få dette ombyttet til et tilsvarende dansk kørekort, såfremt den pågældende består en kontrollerende køreprøve.

§ 125. Indehavere af et kørekort udstedt i et EU- eller EØS-land kan uden videre få ombyttet dette til et tilsvarende dansk kørekort, jf. dog stk. 2 og § 2, stk. 3.

Stk. 2. Indehavere af et kørekort, der ikke er udstedt i et EU- eller EØS-land, eller et kørekort udstedt på baggrund af et sådant kørekort, kan kun få ombyttet dette til et tilsvarende dansk kørekort, såfremt den pågældende består en kontrollerende køreprøve.

§ 126. Justitsministeren kan efter indstilling fra Rigspolitiet fastsætte bestemmelser om, at kravet om kontrollerende køreprøve i forbindelse med ombytning til dansk kørekort ikke finder anvendelse, hvis kravene til erhvervelse af kørekort i et land eller en delstat ikke er klart lempeligere end i Danmark, og såfremt det pågældende lands eller delstats trafikmæssige forhold i øvrigt berettiger dertil, jf. dog stk. 3. Der kan efter en konkret vurdering stilles krav om, at ansøgeren dokumenterer ikke at have været frakendt sin førerret i de seneste 5 år.

Stk. 2. Justitsministeren kan efter indstilling fra Rigspolitiet fastsætte bestemmelser om, at kravet om kontrollerende køreprøve i forbindelse ned ombytning til dansk kørekort ikke finder anvendelse, hvis det pågældende lands eller delstats trafikmæssige forhold og generelle færdselssikkerhedsniveau berettiger dertil. Ansøgeren skal i forbindelse med ansøgningen give erklæring om at have haft og gjort brug af sin førerret til samme type køretøj i de seneste 2 år samt dokumentere ikke at have været frakendt førerretten i de seneste 5 år.

Stk. 3. Politiet kan kræve, at kontrollerende køreprøve bestås forud for ombytning af et udenlandsk kørekort omfattet af stk. 1 eller stk. 2 eller et færøsk kørekort til et tilsvarende dansk kørekort, hvis

1) kørekortindehaveren tidligere har aflagt en køreprøve i Danmark, som på grund af manglende kørefærdighed, manglende kendskab til vigtige færdselsregler eller manglende forståelse for hensynet til andre trafikanter ikke er bestået,

2) det kørekort, der ønskes ombyttet, er erhvervet før det fyldte 18. år, og den pågældende i en periode forud for ansøgningen om ombytning ikke har ført motorkøretøj, eller

3) førerretten tidligere har været inddraget af politiet eller har været betinget eller ubetinget frakendt i Danmark.

§ 127. Et kørekort erhvervet i udlandet af en person med sædvanlig bopæl i Danmark kan ombyttes efter bestemmelserne i dette kapitel, hvis opholdet har været af mere end seks måneders varighed, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Denne begrænsning gælder dog ikke færøske og grønlandske kørekort samt kørekort erhvervet i et EU- eller EØS-land.

§ 128. Er kommunalbestyrelsen i tvivl om, hvorvidt ombytning af et udenlandsk kørekort kan finde sted, fordi det er usikkert, om kørekortet er ægte, sender kommunalbestyrelsen ansøgningen til politiet, som træffer afgørelse om, hvorvidt ombytning kan ske.

Stk. 2. Er kommunalbestyrelsen i tvivl om, hvilke kategorier der i forbindelse med ombytning af et udenlandsk kørekort kan påføres det danske kørekort, sender kommunalbestyrelsen ligeledes ansøgningen til politiet, som træffer afgørelse herom.

Kapitel 14

Administrative bestemmelser

§ 129. Afgørelser om kørekort træffes af kommunalbestyrelsen, medmindre andet følger af denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Sager efter §§ 28, 32, 33, 36, 65 og 66, § 68, stk. 2, §§ 69, 70 og 83, § 87, stk. 1, §§ 93 og 94, § 97, stk. 1, § 99, stk. 4, §§ 101, 103 og 110, § 126, stk. 3, samt § 128, vedrørende Fyns politikreds, Midt- og Vestjyllands politikreds, Nordjyllands politikreds, Østjyllands politikreds, Sydøstjyllands politikreds eller Syd- og Sønderjyllands politikreds behandles af politidirektøren i Midt- og Vestjyllands Politi. Vedrører sagen Københavns politikreds, Københavns Vestegns politikreds, Nordsjællands politikreds, Midt- og Vestsjællands politikreds, Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds eller Bornholms politikreds behandles sagen af politidirektøren i Københavns Vestegns Politi.

Stk. 3. Politiets opgaver efter §§ 39, 44, 57, 58, 60 og 67, § 68, stk. 1, § 71, § 87, stk. 2, § 97, stk. 3, § 99, stk. 5, §§ 100 og 117, samt denne bekendtgørelses bilag 3, 5, 6, 7 og 10 varetages af det stedlige politi.

Stk. 4. Aflevering af kørekort efter færdselslovens § 60 d, § 63, stk. 7, eller § 66 a, stk. 4, 1. pkt., samt aflevering af kørekort som følge af kørselsforbud eller frakendelse efter denne bekendtgørelses § 98, stk. 1 eller 3, skal ske til det stedlige politi. Aflevering af kørekort som følge af inddragelse af eller indskrænkninger i førerretten efter denne bekendtgørelses § 98, stk. 1-3, skal enten ske til det stedlige politi eller til den politikreds, som behandler sager for den pågældende politikreds, jf. stk. 2.

§ 130. Klager over køreprøver, praktiske prøver og vejledende helbredsmæssige køretest afholdt af politiet, jf. § 58, stk. 1, og teoriprøver afholdt af politiet, jf. § 71, stk. 3, afgøres af vedkommende politidirektør.

Stk. 2. Klager over teoriprøver og praktiske prøver, der afholdes i medfør af § 75, stk. 1, afgøres af kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens og politiets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages til Rigspolitiet.

Stk. 4. Rigspolitiets afgørelser efter stk. 3 og § 35 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 5. Fristen for klage efter stk. 1-3 er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt.

Stk. 6. Kommunens afvisning af at modtage en ansøgning efter § 85, stk. 2, under henvisning til, at ansøgningen ikke er indgivet ved digital selvbetjening, kan ikke påklages til Rigspolitiet.

Dispensationer

§ 131. Rigspolitiet kan, når ganske særlige forhold gør sig gældende, dispensere fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Betalingsbestemmelser

§ 132. For afholdelse af køreprøve til kategorierne A1, A2, A, B, C1, C1/E, C, C/E, D1, D1/E, D og D/E samt for køreprøve til traktor/motorredskab og erhvervsmæssig personbefordring betales det i færdselslovens § 124 a, stk. 1, fastsatte beløb. Afholdes køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D1 eller D samtidig med køreprøve til henholdsvis kategori D1 eller D, betales for hver af køreprøverne.

Stk. 2. For afholdelse af køreprøve til kategori AM (stor knallert) betales det i færdselslovens § 124 d, stk. 5, jf. § 124 i, fastsatte beløb.

Stk. 3. For praktisk prøve til kategori A2, jf. § 22, stk. 1, nr. 1, kategori A, jf. § 23, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, og kategori B/E samt den i § 12, stk. 1, nr. 4, foreskrevne prøve (B+) betales det i færdselslovens § 124 a, stk. 2, fastsatte beløb.

Stk. 4. For teoriprøve til kategori AM (lille knallert) for personer, der er fyldt 18 år, betales det i færdselslovens § 124 d, stk. 1, jf. § 124 i, fastsatte beløb.

Stk. 5. For kontrollerende køreprøver betales det i færdselslovens § 124 a, stk. 3, fastsatte beløb, jf. dog 2. pkt. For kontrollerende køreprøve til kategori AM (stor knallert) betales det i færdselslovens § 124 d, stk. 6, jf. § 124 i, fastsatte beløb. For første kontrollerende køreprøve betales dog ikke, medmindre køreprøven aflægges i medfør af § 103, stk. 1, § 104, stk. 1, eller § 111, stk. 1.

Stk. 6. For ansøgere med handicap, som opfylder betingelserne for, at der kan ydes støtte til erhvervelse af bil i henhold til servicelovens § 114 eller forskrifter udstedt i medfør af denne bestemmelse, afholdes de i stk. 1-5 nævnte prøver uden betaling. Ved ansøgning om aflæggelse af prøve forevises afgørelsen om støtte eller kopi heraf sammen med ansøgningsblanketten.

§ 133. Udebliver en ansøger fra en berammet køreprøve eller en praktisk prøve, jf. § 57, uden at have meddelt forfald senest kl. 12.00 fem hverdage før prøven, eller bestås en del af prøven ikke, skal der, før ny prøve berammes, ske ny betaling, medmindre forfaldet skyldes ansøgerens eller kørelærerens dokumenterede sygdom, eller at øvelseskørsel ikke har kunnet gennemføres inden for de sidste to hverdage inden den teoretiske eller praktiske prøve, og dette skyldes vejrliget.

Stk. 2. Udebliver en ansøger fra en berammet teoriprøve, jf. § 71, stk. 1, uden at have meddelt afbud senest kl. 12.00 fem hverdage før prøven, eller bestås prøven ikke, skal der, før ny prøve berammes, ske ny betaling, medmindre forfaldet skyldes ansøgerens dokumenterede sygdom.

§ 134. For udstedelse af kørekort til kategori AM (lille knallert) til personer under 18 år, som har modtaget undervisning i færdselsreglerne og kørsel med lille knallert samt bestået en teoriprøve og en praktisk prøve i tilknytning hertil, jf. færdselslovens § 63, stk. 2, 1. pkt., betales det i færdselslovens § 124 d, stk. 2, jf. § 124 i, fastsatte beløb.

Stk. 2. For afholdelse af teoriprøve eller praktisk prøve til kategori AM (lille knallert) for personer under 18 år ud over første prøve, jf. stk. 1, betales det i færdselslovens § 124 d, stk. 3, jf. § 124 i, fastsatte beløb.

§ 135. For fornyelse af kørekort betales det i færdselslovens § 124 c, stk. 1, nr. 3, jf. § 124 i, fastsatte beløb, jf. dog denne bestemmelses stk. 2-8.

Stk. 2. For fornyelse af kørekort til kategorierne C1, C1/E C, C/E, D1, D1/E, D og D/E for ansøgere, der ikke er fyldt 75 år, betales det i færdselslovens § 124 c, stk. 1, nr. 4, jf. § 124 i, fastsatte beløb.

Stk. 3. For fornyelse af kørekort med kørelærergodkendelse betales det i færdselslovens § 124 c, stk. 1, nr. 5, fastsatte beløb.

Stk. 4. For fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring betales det i færdselslovens § 124 c, stk. 1, nr. 6, fastsatte beløb, jf. dog stk. 7.

Stk. 5. For fornyelse af kørekort for ansøgere, der er fyldt 75 år, betales det i færdselslovens § 124 c, stk. 3, fastsatte beløb.

Stk. 6. Fornyelse af kørekort, der er tidsbegrænset i medfør af § 83, sker uden betaling for ansøgere, der ikke er fyldt 75 år.

Stk. 7. For fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, der på grund af helbredsmæssige forhold er tidsbegrænset i medfør af § 83, betales det i færdselslovens § 124 c, stk. 5, fastsatte beløb.

Stk. 8. For foreløbig fornyelse af kørekort, jf. § 95, stk. 3, 2. pkt., betales samme beløb som for den endelige fornyelse.

§ 136. For ombytning af færøske, grønlandske og udenlandske kørekort til dansk kørekort, jf. bestemmelserne i kapitel 13, betales det i færdselslovens § 124 c, stk. 1, nr. 1, fastsatte beløb, jf. dog § 137, stk. 1.

Stk. 2. For ombytning af kørekort med kode om frakendelse af retten til at føre lille knallert til kørekort uden sådan kode, når frakendelsestiden er udløbet, betales det i færdselslovens § 124 h, stk. 2, jf. § 124 i, fastsatte beløb.

Stk. 3. For udstedelse af kørekort til personer, der har førerret til en eller flere kategorier, og som har måttet aflevere deres kørekort i medfør af færdselslovens § 63, stk. 7, betales det i færdselslovens § 124 h, stk. 1, jf. § 124 i, fastsatte beløb.

Stk. 4. For udstedelse af kørekort i forbindelse med generhvervelse af førerretten uden krav om kontrollerende køreprøve, jf. færdselslovens § 129, stk. 4, betales det i færdselslovens § 124 h, stk. 3, jf. § 124 i, fastsatte beløb.

Stk. 5. For udstedelse af duplikatkørekort betales det i færdselslovens § 124 c, stk. 1, nr. 2, fastsatte beløb, jf. dog § 137, stk. 2.

Stk. 6. For udstedelse af midlertidigt erstatningskørekort til kørsel i udlandet betales det i færdselslovens § 124 c, stk. 2, fastsatte beløb, jf. dog § 137, stk. 3. Der betales ikke for udstedelse af midlertidigt erstatningskørekort i forbindelse med ombytning af kørekort i henhold til færdselslovens § 59 a.

Stk. 7. For udstedelse af kørekort i forbindelse med ombytning af kørekort i henhold til færdselslovens § 59 a betales det i færdselslovens § 59 a, stk. 2, fastsatte beløb.

Stk. 8. For udstedelse af internationalt kørekort betales det i færdselslovens § 124 c, stk. 6, fastsatte beløb.

Stk. 9. For udstedelse af kørekort til personer, der har førerret til en eller flere kategorier, og som har måttet aflevere deres kørekort i medfør af færdselslovens § 66 a, stk. 4, 1. pkt., betales det i færdselslovens § 124 e, stk. 3, jf. § 124 i, fastsatte beløb.

§ 137. For ombytning af et udenlandsk kørekort til et dansk kørekort til kategori AM betales det i færdselslovens § 124 d, stk. 7, jf. § 124 i, fastsatte beløb.

Stk. 2. For udstedelse af duplikatkørekort til kategori AM betales det i færdselslovens § 124 d, stk. 8, jf. § 124 i, fastsatte beløb.

Stk. 3. For udstedelse af midlertidigt erstatningskørekort til kategori AM til kørsel i udlandet betales det i færdselslovens § 124 d, stk. 9, jf. § 124 i, fastsatte beløb.

Stk. 4. For udstedelse af kørekort til kategori AM (lille knallert) efter udløbet af en ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert, jf. færdselslovens § 129, stk. 3, betales det i færdselslovens § 124 d, stk. 4, jf. § 124 i, fastsatte beløb.

Stk. 5. For udstedelse af kørekort til kategori AM (lille knallert) til personer, der har ret til at føre lille knallert, og som har måttet aflevere deres kørekort i medfør af færdselslovens § 60 d, betales det i færdselslovens § 124 d, stk. 10, jf. § 124 i, fastsatte beløb.

§ 138. Betaling sker til kommunen efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse herom.

Kapitel 15

Straf, ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

§ 139. Med bøde straffes den, der

1) overtræder § 1, § 24, stk. 2, §§ 38-40, § 41, stk. 2, og 3, § 42, stk. 1 og 2, § 44, § 46, stk. 1, § 48, § 49, stk. 1, § 52, stk. 3, § 53, stk. 4, § 85, stk. 1, § 98, stk. 1-3, § 115, stk. 1, § 118, stk. 1, § 141, stk. 1, nr. 2,

2) tilsidesætter vilkår for en tilladelse i henhold til bekendtgørelsen eller undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsen, eller

3) ikke overholder vilkår og begrænsninger fastsat i medfør af § 77.

§ 140. Kørekort udstedt før den 1. juli 1996 og fornyelser heraf giver førerret i henhold til følgende retningslinjer:

1) Kørekort alene til kategori A 1 (solomotorcykel) giver ret til at føre de i § 11 nævnte køretøjer, dog ikke motorcykel med sidevogn.

2) Kørekort alene til kategori A 2 (motorcykel med sidevogn) giver ret til at føre de i § 11 nævnte køretøjer, dog ikke motorcykel uden sidevogn.

3) Kørekort til kategorierne A 1 + A 2 (motorcykel med sidevogn) giver ret til at føre samtlige de i § 11 nævnte køretøjer.

4) Kørekort til kategori B (almindelig bil) giver ret til at føre:

a) Personbil med højst otte siddepladser foruden førerens plads og en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg.

b) Varebil med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg.

c) Vogntog bestående af person- eller varebil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på ikke over 750 kg.

d) Vogntog bestående af en person- eller varebil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg. Vogntogets samlede tilladte totalvægt må ikke overstige 4.250 kg. Overstiger vogntogets samlede tilladte totalvægt 3.500 kg, må vogntoget kun føres, når en særlig køreuddannelse og praktisk prøve er gennemført i overensstemmelse med § 38, stk. 1 og 5 (B+).

e) Trehjulet motorcykel.

f) Traktor/motorredskab.

g) De i § 8 nævnte køretøjer.

5) Kørekort til kategori C (lastbil) og kategori D (stor personbil) giver ret til at føre samtlige de i §§ 14 og 16 nævnte køretøjer.

6) Kørekort til kategori B/E (kategori B med stort påhængskøretøj) giver ret til at føre vogntog bestående af almindelig bil som omfattet af nr. 4, litra a og b, og et stort påhængskøretøj.

7) Kørekort til kategori C-D/E (kategori C-D med stort påhængskøretøj) giver ret til at føre samtlige de i § 17 nævnte kombinationer af køretøjer, samt de i denne bestemmelses nr. 6 nævnte kombinationer af køretøjer.

8) Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring samt kørekort til traktor/motorredskab giver ret til at føre de i § 18 henholdsvis § 19 nævnte køretøjer.

Stk. 2. For ikke registreringspligtige påhængsredskaber sker fastsættelsen af påhængskøretøjets tilladte totalvægt i henhold til stk. 1, nr. 4, litra c og d, ved brug af påhængsredskabets faktiske totalvægt.

§ 141. Kørekort udstedt fra den 1. juli 1996 og til den 18. januar 2013 samt fornyelser heraf giver førerret i henhold til følgende retningslinjer:

1) Kørekort til kategori A (lille motorcykel) giver ret til at føre de i § 9 nævnte køretøjer. Kørekort til kategori A (lille motorcykel) giver endvidere ret til at føre:

a) Tohjulet motorcykel uden sidevogn med et forhold mellem motoreffekt og køreklar vægt på højst 0,16 kW/kg. Det er samtidig en betingelse, at motorcyklen har en motoreffekt på højst 25 kW.

b) Tohjulet motorcykel med sidevogn med et forhold mellem motoreffekt og køreklar vægt på højst 0,16 kW/kg.

c) De under litra a og b, nævnte køretøjer tilkoblet én påhængsvogn eller ét påhængsredskab.

2) Ret til at føre de i § 11 nævnte køretøjer med kørekort til kategori A (lille motorcykel) er betinget af, at føreren før den 19. januar 2013 havde to års erfaring som fører af lille motorcykel på baggrund af et kørekort til kategori A (lille motorcykel), jf. dog nr. 3.

3) Kørekort til de i § 10 nævnte køretøjer kan udstedes til en person, der først efter den 19. januar 2013 har opnået to års erfaring som fører af lille motorcykel på baggrund af et kørekort til kategori A (lille motorcykel), når personen er fyldt 20 år, og har bestået en praktisk prøve til kategori A2 på en motorcykel, kategori A2, jf. bilag 5.

4) Kørekort til de i § 11 nævnte køretøjer kan udstedes til en person, der først efter den 19. januar 2013 har opnået to års erfaring som fører af lille motorcykel på baggrund af et kørekort til kategori A (lille motorcykel), når personen er fyldt 22 år, og har bestået en praktisk prøve til kategori A på en motorcykel, kategori A, jf. bilag 5.

5) Kørekort til de i § 11 nævnte køretøjer kan udstedes til en person, der er fyldt 20 år, og først efter den 19. januar 2013 har opnået to års erfaring som fører af lille motorcykel på baggrund af et kørekort til kategori A (lille motorcykel), og herefter har bestået en praktisk prøve til kategori A på en motorcykel, kategori A, jf. bilag 5, når den pågældende er mekaniker eller lignende, eller kørekortet er til brug for uddannelse som mekaniker eller lignende. Indtil den pågældende fylder 22 år, giver kørekortet alene ret til at føre køretøjer, der afprøves i forbindelse med reparation eller vedligeholdelse.

6) Kørekort til kategori A (stor motorcykel) giver ret til at føre de i § 11 nævnte køretøjer.

7) Kørekort til kategori B (almindelig bil) giver ret til at føre:

a) Personbil med højst otte siddepladser foruden førerens plads og en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg.

b) Varebil med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg.

c) Vogntog bestående af person- eller varebil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på ikke over 750 kg.

d) Vogntog bestående af en person- eller varebil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg. Vogntogets samlede tilladte totalvægt må ikke overstige 4.250 kg. Overstiger vogntogets samlede tilladte totalvægt 3.500 kg, må vogntoget kun føres, når en særlig køreuddannelse og praktisk prøve er gennemført i overensstemmelse med § 38, stk. 1 og 5 (B+).

e) Trehjulet motorcykel.

f) Traktor/motorredskab.

g) De i § 8 nævnte køretøjer.

8) Kørekort til kategori C (lastbil) giver ret til at føre de i § 14 nævnte køretøjer.

9) Kørekort til kategori D (stor personbil) giver ret til at føre de i § 16 nævnte køretøjer.

10) Kørekort til kategori E (stort påhængskøretøj) giver ret til at føre de i § 17 nævnte kombinationer af køretøjer samt vogntog bestående af almindelig bil som omfattet af nr. 7, litra a og b, og et stort påhængskøretøj.

11) Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring samt kørekort til traktor/motorredskab giver ret til at føre de i § 18 henholdsvis § 19 nævnte køretøjer.

Stk. 2. Foreligger der ikke oplysninger om motorcyklens køreklare vægt (egenvægt med tillæg af vand, olie og brændstof) i henhold til stk. 1, nr. 1, litra a og b, anvendes motorcyklens egenvægt med tillæg af 15 kg.

Stk. 3. For ikke registreringspligtige påhængsredskaber sker fastsættelsen af påhængskøretøjets tilladte totalvægt i henhold til stk. 1, nr. 7, litra c og d, ved brug af påhængsredskabets faktiske totalvægt.

§ 142. Kørekort til kategori AM (lille knallert) kan uden yderligere krav om køreuddannelse eller aflæggelse af køreprøve udstedes til en person, der

1) er fyldt 18 år før den 19. januar 2013,

2) har erhvervet knallertbevis før den 19. januar 2013, eller

3) har erhvervet kørekort til traktor/motorredskab før den 19. januar 2013.

Stk. 2. For udstedelse af kørekort efter stk. 1 betales et beløb, som svarer til beløbet i færdselslovens § 124 d, stk. 7, jf. § 124 i.

§ 143. Ret til at føre kategori AM (lille knallert) uden først at have erhvervet kørekort hertil har en person, der

1) er fyldt 18 år før den 19. januar 2013,

2) har et gyldigt knallertbevis erhvervet før den 19. januar 2013, eller

3) har erhvervet kørekort til traktor/motorredskab før den 19. januar 2013.

§ 144. For kørekort til kategori B udstedt før den 1. maj 2009 og for fornyelser heraf kan der ved fastsættelsen af vogntogets samlede tilladte totalvægt og påhængskøretøjets tilladte totalvægt, jf. § 139, stk. 1, nr. 4, litra d, 2. pkt. og § 140, stk. 1, nr. 7, litra d, 2. pkt., anvendes enten påhængskøretøjets registrerede totalvægt eller den eventuelt lavere fastsatte totalvægt i bilens registreringsgrundlag. 1. pkt. finder kun anvendelse i forhold til kørsel i Danmark.

§ 145. Kørekort til kategori D udstedt fra den 1. juli 1996 og til den 1. maj 2009 samt fornyelser heraf giver ret til at føre personbil med op til otte siddepladser foruden førerens plads og med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg.

Stk. 2. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D udstedt inden den 1. maj 2009 og fornyelser heraf gælder endvidere for erhvervsmæssig personbefordring med personbil med op til otte siddepladser foruden førerens plads og med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg.

Stk. 3. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori B og/eller D, gælder også for erhvervsmæssig personbefordring med personbil med op til otte siddepladser foruden førerens plads og med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg, hvis føreren inden den 1. maj 2009 har erhvervet kørekort til kategori D.

Stk. 4. Kørekort til kategori D/E udstedt inden den 1. maj 2009 samt fornyelser heraf giver ret til at føre vogntog bestående af personbil med op til otte siddepladser foruden førerens plads og med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg.

Stk. 5. Stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., finder kun anvendelse i forhold til kørsel i Danmark.

§ 146. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2015.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 12 af 10. januar 2013 om kørekort ophæves, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Sager om udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort, som er rejst inden bekendtgørelsens ikrafttræden, færdigbehandles i overensstemmelse med de hidtil gældende regler.

Justitsministeriet, den 25. marts 2015

Mette Frederiksen

/ Jessika Heltberg Auken


Bilag

BILAGSOVERSIGT

BILAG 1. Bestemmelser om kørekortets udseende og indhold mv.
 
I.
Kørekortmodel
II.
Kørekortets udseende og indhold
 
BILAG 2. Mindstekrav med hensyn til fysisk og psykisk egnethed til at føre køretøj, hvortil der kræves kørekort
 
BILAG 3. Bestemmelser for anvendelse af lektionsplaner i køreuddannelsen
 
I.
Lektionsplanens formål
II.
Lovkrav mv.
III.
Køreuddannelsens principper mv.
IV.
Krav til udformningen af lektionsplanen
V.
Krav til indholdet af lektionsplanens undervisningsforløb
VI.
Lektionsplanens anvendelse
VII.
Særlig køreundervisning
VIII.
Definitioner
 
BILAG 4. Pauser i køreuddannelsesperioden
 
I.
Baggrund
II.
Pauser i køreuddannelsesperioden
III.
Ny/gentaget køreuddannelse
IV.
Øvelser på lukket øvelsesplads
V.
Øvelser på køreteknisk anlæg
VI.
Selvstudium
 
BILAG 5. Bestemmelser for køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel og praktisk prøve
 
I.
Syns- og registreringspligt
II.
Bestemmelser om indretning og udstyr
III.
Fælles bestemmelser
IV.
Køretøjer, der benyttes på lukket øvelsesplads eller på køreteknisk anlæg
 
BILAG 6. Køreanlæg
   
I.
Lukkede øvelsespladser
II.
Køretekniske anlæg
 
BILAG 7. Køreprøvernes afholdelse
   
I.
Køreprøve (Almindelig)
II.
Køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring
III.
Køreprøve til traktor/motorredskab
 
BILAG 8. Bestemmelser om vilkår, begrænsninger og rettigheder i kørekort
 
I.
Fælles bestemmelser
II.
EU-harmoniserede koder
III.
Nationale koder
 
BILAG 9. Bestemmelser om kursus i færdselsrelateret førstehjælp
 
I.
Formål
II.
Uddannelsesmål
III.
Kursustyper
IV.
Omfang
V.
Gennemførelse
VI.
Kursusbevis
 
BILAG 10. Bestemmelser for prøvesagkyndige/tilsynsførende
 
I.
Baggrund
II.
Definitioner
III.
Generelle krav
IV.
Krav til grunduddannelse
V.
Supplerende uddannelse
VI.
Efteruddannelse
VII.
Kvalitetssikring
VIII.
Godkendelsen
IX.
Opretholdelse af godkendelsen
X.
Erhvervede rettigheder
XI.
Tilsynsførende
XII.
Køredommere
 
BILAG 11. Kommunernes knallertundervisning og afholdelse af prøver mv. til lille knallert for personer under 18 år
 
I.
Undervisning
II.
Krav til knallerter, der anvendes ved øvelseskørsel og praktisk prøve
III.
Teoriprøve
IV.
Praktisk prøve
 


Bilag 1

Bestemmelser om kørekortets udseende og indhold mv.

I. Kørekortmodel

Kørekort udstedes som EU-model i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december om kørekort som ændret ved Kommissionens direktiv 2011/94/EU af 28. november 2011 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF om kørekort (EU-tidende 2011 nr. L 314, side 31).

II. Kørekortets udseende og indhold

Kørekortet har to sider.

1) Kørekortets forside

I forsidens øverste venstre hjørne findes udstedelseslandets nationalitetsmærke i et blåt rektangel med 12 omliggende gule stjerner. Det danske nationalitetsmærke er DK. Øverst i forsidens midte er ordet »kørekort« trykt i blåt med store bogstaver. I forsidens øverste højre hjørne er ordet »Danmark« trykt i blåt med store bogstaver. I forsidens venstre midte findes et fotografi af indehaveren. I forsidens baggrund findes dels betegnelsen »EU-model«, dels betegnelsen »kørekort« affattet på samtlige øvrige sprog i Den Europæiske Union.

Kørekortets dataindhold er på forsiden anført i punktform med følgende indhold:

1. Indehaverens efternavn.

2. Indehaverens fornavn(e).

3. Indehaverens fødselsdato og fødested.

Fødestedet angives alene som fødelandet.

4a. Kørekortets udstedelsesdato.

Den anførte dato er udstedelsestidspunktet for selve dokumentet. Udstedelsesdatoer for eventuelt tidligere erhvervede kategorier er anført i kolonne 10 på kørekortets bagside.

4b. Kørekortets udløbsdato.

Den anførte dato er udløbstidspunktet for selve dokumentet. Der kan for en eller flere kategorier mv. eventuelt være fastsat andre (tidligere) udløbsdatoer. Disse er anført på kørekortets bagside.

4c. Navnet på den udstedende myndighed.

Kørekort udstedes i Danmark af Rigspolitiet.

4d. Indehaverens personnummer.

5. Kørekortets nummer.

6. Indehaverens underskrift.

7. Bopæl (Feltet anvendes ikke i Danmark)

8. Angivelse af hvilke kategorier kørekortet giver indehaveren ret til at føre.

2) Kørekortets bagside

I bagsidens øverste venstre hjørne er der som punkt 13 afsat et særligt felt, der kan anvendes af udenlandske kørekortmyndigheder til at påføre kørekortet forskellige administrative anmærkninger i tilfælde, hvor indehaveren bosætter sig i en anden EU-medlemsstat. Feltet anvendes ikke i Danmark.

I bagsidens venstre hjørne er der som punkt 14 afsat et særligt felt, der kan anvendes af den udstedende medlemsstat til at påføre kørekortet forskellige administrative anmærkninger. Feltet anvendes ikke i Danmark.

I bagsidens højre side findes forklaringer til punkterne 1, 2, 3, 4a, 4b, 4c og 5 på kørekortets forside samt kolonnerne 10, 11 og 12 på kørekortets bagside.

Kørekortets dataindhold er på bagsiden anført i kolonneform med følgende indhold:

9. Kørekortkategorier.

Kørekortkategorierne er angivet dels ved bogstaver, således kategorierne AM, A1, A2, A, B1, B, C1, C D1, D, BE, C1E, CE, D1E og DE dels ved billedillustrationer.

10. Udstedelsesdatoen for hver enkelt kategori.

11. Udløbsdatoen for hver enkelt kategori.

12. Supplerende oplysninger samt eventuelle vilkår og begrænsninger i kørekortet.

Kolonne 12 omfatter tillige det store felt nederst på kørekortets bagside.


Bilag 2

Mindstekrav med hensyn til fysisk og psykisk egnethed til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort

Definitioner

1) I dette bilag inddeles førerne i to grupper:

a) Gruppe 1: Førere af køretøjer i kategorierne AM (stor knallert), A1, A2, A, B og B/E samt førere af traktor/motorredskab.

b) Gruppe 2: Førere af køretøjer i kategorierne C1, C1/E, C, C/E, D1, D1/E, D og D/E samt førere af køretøjer i kategorierne B og D, som anvendes til erhvervsmæssig personbefordring, og førere som anmoder om udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort med påtegning om godkendelse som kørelærer.

2) For indehavere af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori B samt kørekort med påtegning om godkendelse som kørelærer til kategorierne A eller B, udstedt før den 1. juli 1996, gælder dog dette bilags bestemmelser for førere i gruppe 1 i forbindelse med ansøgning om fornyelse af sådanne kørekort.

3) Enhver, der anmoder om udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort, klassificeres i den gruppe, som vedkommende kommer til at tilhøre, når kørekortet er udstedt eller fornyet.

4) Bestemmelserne i dette bilag finder ikke anvendelse for kategori AM (lille knallert).

A. Synet

1) Den, der ansøger om kørekort, skal undersøges af egen læge eller speciallæge i øjensygdomme med henblik på at sikre, at vedkommendes synssans er tilstrækkelig god til, at vedkommende kan føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort. Ved undersøgelsen skal der lægges særlig vægt på følgende: synsstyrken, synsfeltet, synsevnen i mørke, følsomhed over for blænding, kontrastfølsomhed, dobbeltsyn og andre synsfunktioner, som kan bringe færdselssikkerheden i fare.

Gruppe 1

2) Udstedelse, fornyelse og bevarelse af kørekort til ansøgere og førere i gruppe 1 er betinget af følgende:

a) Ansøgeren eller føreren skal, eventuelt med korrigerende linser, have en binokulær synsstyrke på mindst 0,5 på de to øjne tilsammen.

b) Ansøgerens eller førerens synsfelt skal i det horisontale plan være mindst 120°, og synsvinklen skal være mindst 50° til venstre og højre og 20° i op- og nedadgående retning. Der må ikke være udfald inden for en radius af 20° fra det centrale synsfelt.

c) Ved fremadskridende øjensygdom kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i øjensygdomme og med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning.

d) Ved monokulært syn (blindhed på det ene øje, dobbeltsyn mv.) skal synsstyrken på det seende øje være mindst 0,5 eventuelt med korrigerende linser. Egen læge eller speciallæge i øjensygdomme skal attestere, at dette monokulære syn har eksisteret så længe, at den pågældende har vænnet sig hertil, samt at synsfeltet på det (bedst) seende øje opfylder kravene i litra b.

Gruppe 2

3) Udstedelse, fornyelse og bevarelse af kørekort for ansøgere og førere i gruppe 2 er betinget af følgende:

a) Ansøgeren eller føreren skal, eventuelt med korrigerende linser, have en synsstyrke på mindst 0,8 på det bedste øje og mindst 0,1 på det dårligste øje. Optisk korrektion med briller må ikke overstige plus otte dioptrier. Korrektionen skal kunne tåles godt.

b) Ansøgerens eller førerens synsfelt skal i det horisontale plan på begge øjne være mindst 160°, og synsvinklen skal være mindst 70° til venstre og højre og 30° i op- og nedadgående retning. Der må ikke være udfald inden for en radius af 30° fra det centrale synsfelt.

c) Ansøgeren eller føreren må ikke lide af nedsat kontrastfølsomhed eller af dobbeltsyn.

B. Hørelsen

1) Ved hørenedsættelse kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere og førere efter en udtalelse fra egen læge eller speciallæge i øre-næse-hals-sygdomme. Ved lægeundersøgelsen skal der tages hensyn til kompensationsmulighederne.

C. Førlighed

1) Kørekort kan hverken udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere, der lider af sygdomme eller deformiteter i bevægeapparatet, som gør det risikabelt, at vedkommende fører motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort.

Gruppe 1

2) Ved fysisk handicap kan kørekort udstedes, fornyes eller bevares, eventuelt med særlige vilkår, efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i ortopædkirurgi, reumatologi eller andet relevant speciale. Udtalelsen skal være baseret på en lægelig vurdering af den pågældendes sygdom eller deformitet. Udtalelsen skal, når det er relevant, suppleres med en angivelse af, hvordan køretøjet kan være tilpasset føreren, og/eller om der skal anvendes ortopædisk protese, hvis det konstateres, at kørslen ved brugen af en sådan kan ske på betryggende måde. Udtalelsen kan indeholde en anbefaling om afholdelse af vejledende helbredsmæssig køretest.

3) Ved fremadskridende sygdomstilstand kan kørekort udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i ortopædkirurgi, reumatologi eller andet relevant speciale med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning med henblik på at vurdere, om ansøgeren eller føreren stadig uden risiko kan føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort.

4) Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares uden vilkår om særlig tidsbegrænsning, når handicappet er stabiliseret.

Gruppe 2

5) Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares efter reglerne for gruppe 1. Lægen skal særligt udtale sig om de yderligere risici, der er forbundet med at føre de køretøjer, der indgår i denne gruppe.

D. Hjerte-kar-sygdomme

1) Sygdomme, der kan medføre, at den, der anmoder om udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort, udsættes for pludseligt svigt i hjerte- eller kredsløbssystemet, der kan bevirke en pludselig ændring af hjernevirksomheden, udgør en risiko for færdselssikkerheden.

Gruppe 1

2) Kørekort kan hverken udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere, der lider af alvorlige forstyrrelser i hjerterytmen.

3) Kørekort kan hverken udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere, der lider af angina pectoris, der opstår i hvile eller ved sindsbevægelse.

4) Kørekort kan kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i hjertesygdomme, eventuelt med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning, for ansøgere og førere:

a) der anvender pacemaker, ICD eller tilsvarende apparatur,

b) der lider af blodtryksforstyrrelser, hvor blodtryksforstyrrelsen har medført komplikationer eller andre sygdomme, der kan udgøre en risiko for færdselssikkerheden,

c) der inden for de sidste 5 år har haft tilfælde af hjerteinfarkt,

d) der har eller har haft nedsat hjertefunktion/hjertesvigt, eller

e) der har gennemgået operationer på hjertet, herunder hjertetransplantation.

Gruppe 2

5) Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares efter reglerne for gruppe 1, dog kun efter udtalelse fra speciallæge i hjertesygdomme. Lægen skal særligt udtale sig om de yderligere risici, der er forbundet med at føre de køretøjer, der indgår i denne gruppe.

E. Diabetes

1) I de følgende afsnit defineres alvorlig hypoglykæmi som en tilstand, der kræver assistance fra en anden person. En person anses for at lide af recidiverende alvorlig hypoglykæmi, når den pågældende har haft mere end ét tilfælde af alvorlig hypoglykæmi inden for en periode på 12 måneder.

Gruppe 1

2) Kørekort kan kun udstedes, fornyes, eller bevares for ansøgere eller førere med diabetes efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i intern medicin med særlig kendskab til diabetes, og hvis:

a) ansøgeren eller føreren ikke lider af recidiverende alvorlig hypoglykæmi og/eller nedsat erkendelse af tilstanden, og

b) ansøgeren eller føreren ved lægeundersøgelsen godtgør, at den pågældende forstår risikoen i forbindelse med hypoglykæmi og er i stand til at kontrollere sygdommen på en tilfredsstillende måde.

3) Kørekort udstedes, fornyes eller bevares med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning på højst 5 år, dog højst 3 år, når ansøgeren behandles med medicin (dvs. insulin og/eller evt. anden medicin), som medfører risiko for fremkaldelse af hypoglykæmi.

Gruppe 2

4) Kørekort kan efter reglerne for gruppe 1, jf. pkt. 2 og 3, udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere med diabetes, såfremt der ikke behandles med medicin, som medfører risiko for hypoglykæmi. Behandles der med medicin, som ikke medfører risiko for hypoglykæmi, fastsættes tidsbegrænsningen dog højst til 3 år.

5) Kørekort kan kun i helt særlige tilfælde udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere, der behandles med medicin (dvs. insulin og/eller evt. anden medicin), som medfører risiko for fremkaldelse af hypoglykæmi, efter udtalelse fra speciallæge i intern medicin med særligt kendskab til diabetes eller egen læge, hvis det er denne, som behandler og kontrollerer ansøgerens diabetessygdom. Udtalelse fra speciallæge i intern medicin med særligt kendskab til diabetes kan dog kræves, hvis det anses for nødvendigt. I vurderingen af, om kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares, skal der særligt tages hensyn til typen af diabetes og kørekortkategorien samt sygdommens stabilitet. Udstedelse, fornyelse eller bevarelse af kørekort skal ske med vilkår om en individuelt fastsat tidsbegrænsning på højst 3 år og som minimum under følgende forudsætninger:

a) der har ikke været tilfælde af hypoglykæmi inden for de seneste 12 måneder,

b) ansøgeren eller føreren kan erkende og reagere på advarselssymptomer på tilstedeværelsen af hypoglykæmi,

c) ansøgeren eller føreren kan ved lægeundersøgelsen godtgøre, at pågældende er i stand til at kontrollere sygdommen ved regelmæssige målinger af blodsukkerniveauet, mindst 2 gange om dagen og på tidspunkter, hvor vedkommende skal køre,

d) ansøgeren eller føreren kan ved lægeundersøgelsen godtgøre, at pågældende forstår risikoen i forbindelse med hypoglykæmi, og

e) der er ikke andre komplikationer (f.eks. synssvækkelse, neuropati eller kognitiv svækkelse) i forbindelse med diabetessygdommen, som kan medføre betydelig risiko for færdselssikkerheden.

F. Neurologiske sygdomme (epilepsi mv.)

1) For ansøgere eller førere, der lider af neurologiske sygdomme, som medfører kognitive eller fysiske symptomer, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter en lægelig udtalelse. Hvor andet ikke er angivet, skal udtalelsen afgives af en speciallæge i neurologi. Er der risiko for, at sygdommen forværres, udstedes, fornyes eller bevares kørekortet med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning. I denne forbindelse skal lægen i sin vurdering tage højde for risikoen for udvikling af de funktionsmæssige neurologiske udfald, der skyldes sygdomme, traumer eller operationer i centralnervesystemet eller i det perifere nervesystem, hvilket kan medføre kognitive udfald eller funktionsudfald, herunder påvirkning af motoriske og sensoriske funktioner, balance og koordination.

2) Epilepsianfald, der påvirker bevidstheden, og andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser udgør en betydelig risiko for færdselssikkerheden, hvis anfaldene indtræffer, medens patienten fører motordrevet køretøj.

3) Epilepsi defineres som en tilstand, hvor en person har haft to eller flere epileptiske anfald inden for et tidsrum på under 5 år. Et provokeret epileptisk anfald defineres som et anfald, der åbenlyst skyldes en kendt årsag, som kan undgås.

Gruppe 1

4) For ansøgere eller førere, der har haft et enkeltstående provokeret epileptisk anfald som følge af en kendt provokerende faktor, som sandsynligvis ikke vil opstå under kørsel, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra speciallæge i neurologi eller neurokirurgi.

5) For ansøgere eller førere, der har haft et enkeltstående epileptisk anfald i andre tilfælde end de i pkt. 4) nævnte, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter en anfaldsfri periode på mindst 6 måneder og efter en udtalelse fra speciallæge i neurologi. I helt særlige tilfælde kan kørekort dog udstedes, fornyes eller bevares på et tidligere tidspunkt, såfremt særlige sundhedsfaglige forhold taler herfor.

6) Har en ansøger eller fører haft tab af bevidsthed i andre tilfælde end de i pkt. 4) og 5) nævnte, kan kørekort udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i relevant speciale om risikoen for gentagelse under kørsel.

7) For ansøgere eller førere med epilepsi kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning, indtil ansøgeren eller føreren har været anfaldsfri i mindst fem år. Har ansøgeren eller føreren haft anfald inden for de seneste 2 år, udstedes, fornyes eller bevares kørekortet med en tidsbegrænsning på højst 2 år. Har ansøgeren eller føreren ikke haft anfald inden for de seneste 2 år, men dog inden for de seneste 5 år, udstedes, fornyes eller bevares kørekortet med en tidsbegrænsning på højst 3 år.

8) For ansøgere eller førere med epilepsi kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter 1 år uden yderligere anfald, når den pågældende har modtaget antiepileptisk (anfaldsforebyggende) behandling i mindst 6 måneder. Dette gælder tilsvarende efter et operativt indgreb til behandling af epilepsi. For ansøgere eller førere, som ikke ønsker at modtage antiepileptisk (anfaldsforebyggende) behandling, kan kørekort tidligst udstedes, fornyes eller bevares efter 2 år uden yderligere anfald.

9) For ansøgere eller førere med epilepsi, der kun har haft anfald i sovende tilstand, kan kørekort dog udstedes, fornyes eller bevares, når dette anfaldsmønster har fundet sted over en periode på mindst 2 år. Dette skal attesteres af egen læge eller speciallæge i neurologi. Hvis det findes sundhedsfagligt forsvarligt, kan kørekortet udstedes, fornyes eller bevares med en tidsbegrænsning, der er længere end den i pkt. 7 nævnte.

10) For ansøgere eller førere med epilepsi, der aldrig har haft anfald bortset fra anfald, som beviseligt hverken har påvirket bevidstheden eller medført nedsat funktionel evne, kan kørekort endvidere udstedes, fornyes eller bevares, når dette anfaldsmønster har fundet sted over en periode på mindst 2 år. Dette skal attesteres af egen læge eller speciallæge i neurologi. Hvis det findes sundhedsfagligt forsvarligt, kan kørekortet udstedes, fornyes eller bevares med en tidsbegrænsning, der er længere end den i pkt. 7 nævnte.

Gruppe 2

11) Kørekort kan kun udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere med epilepsi efter en anfaldsfri periode på mindst 10 år uden antiepileptisk (anfaldsforebyggende) behandling. Ansøgeren eller føreren skal dokumentere, at der har været regelmæssig kontrol hos egen læge eller speciallæge i neurologi. En neurologisk speciallægeundersøgelse må ikke have afsløret nogen form for cerebral patologi, og et elektroencefalografi (EEG) må ikke have vist nogen epileptiform aktivitet. I helt særlige tilfælde kan kørekort udstedes, fornyes eller bevares på et tidligere tidspunkt, såfremt særlige sundhedsfaglige forhold taler herfor.

12) For ansøgere eller førere, der har haft et enkeltstående provokeret epileptisk anfald som følge af en kendt provokerende faktor, der sandsynligvis ikke vil opstå under kørsel, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra speciallæge i neurologi eller neurokirurgi. Der skal foreligge et EEG og en neurologisk speciallægeundersøgelse.

13) For ansøgere eller førere, der har haft et enkeltstående uprovokeret epileptisk anfald, kan kørekort udstedes, fornyes eller bevares efter en anfaldsfri periode på 5 år uden antiepileptisk (anfaldsforebyggende) behandling og efter en udtalelse fra speciallæge i neurologi. I helt særlige tilfælde kan kørekort udstedes, fornyes eller bevares på et tidligere tidspunkt for ansøgere eller førere, såfremt særlige sundhedsfaglige forhold taler herfor.

14) For ansøgere eller førere, der har haft andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser, herunder tab af bevidsthed, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares, såfremt risikoen for gentagelse ved en udtalelse fra egen læge eller speciallæge i relevant speciale vurderes at være højst 2 % om året.

15) For ansøgere eller førere med forstyrrelser, der medfører øget risiko for anfald (f.eks. arteriovenøs misdannelse, intracerebral blødning eller andre strukturelle forhold), kan kørekort, uanset om der endnu ikke er forekommet anfald, kun udstedes, fornyes eller bevares efter en udtalelse fra speciallæge i neurologi eller neurokirurgi. Risikoen for anfald skal vurderes at være højst 2 % om året.

16) For ansøgere eller førere med en strukturel intracerebral læsion, der medfører øget risiko for anfald, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares, såfremt risikoen for epilepsi uden antiepileptisk (anfaldsforebyggende) behandling ved en udtalelse fra speciallæge i neurologi eller neurokirurgi vurderes at være højst 2 % om året.

G. Psykiske sygdomme eller svækkelser

1) Undersøgelserne for kognitivt funktionsniveau (urskivetest og ord-genkaldelse) skal udføres ved fornyelse af kørekort fra indehaverens fyldte 73. år for kørekort til gruppe 1, hvis kørekortets gyldighedstid skal fastsættes til efter ansøgerens fyldte 75. år, og fra indehaverens fyldte 70. år for kørekort til gruppe 2. Undersøgelsen skal i øvrigt udføres, hvor der er begrundet mistanke om svækket kognitivt funktionsniveau.

2) Ved kognitiv svækkelse skal ansøgeren eller føreren henvises af egen læge eller speciallæge i psykiatri/geriatri eller neurologi til en vejledende helbredsmæssig køretest.

Gruppe 1

3) Kørekort kan kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i relevant speciale og eventuelt med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning for ansøgere og førere,

a) der lider af alvorlige mentale forstyrrelser, medfødte eller erhvervet ved sygdomme, traumatiske lidelser eller neurokirurgiske indgreb,

b) der er alvorligt mentalt retarderede, eller

c) der lider af alvorlig alderdomssvækkelse, en alvorligt svækket dømmekraft, adfærd eller tilpasningsevne, der er knyttet til personligheden.

Gruppe 2

4) Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares efter reglerne for gruppe 1. Egen læge eller speciallæge i relevant speciale skal særligt udtale sig om de yderligere risici, der er forbundet med at føre de køretøjer, der indgår i denne gruppe.

H. Alkohol, narkotika og lægemidler

Alkohol

1) Indtagelse af alkohol udgør en betydelig risiko for færdselssikkerheden. På grund af problemets alvor må der udvises stor årvågenhed fra lægeside.

Gruppe 1

2) Kørekort kan hverken udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere, der er afhængige af alkohol, eller som ikke kan holde kørsel i motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, og indtagelse af alkohol adskilt.

3) For ansøgere eller førere, der har været kroniske alkoholikere (alkoholafhængighedssyndrom), kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter en periode, hvori den pågældende beviseligt har været afholdende, og efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i psykiatri med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning.

Gruppe 2

4) Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares efter reglerne for gruppe 1. Lægen skal udtale sig om den yderligere risiko, der er forbundet med at føre de køretøjer, der indgår i denne gruppe.

Narkotika og lægemidler

Misbrug:

5) Kørekort kan hverken udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere, som er afhængige af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, uanset hvilken kategori kørekort der anmodes om.

Regelmæssig indtagelse:

Gruppe 1

6) Kørekort kan hverken udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere eller førere, der regelmæssigt indtager euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer, uanset disses form, når de kan nedsætte vedkommendes evne til uden risiko at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, og hvis den indtagne mængde er så stor, at den påvirker kørslen negativt. Det samme gælder alle andre lægemidler eller kombinationer af lægemidler, der påvirker evnen til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort.

Gruppe 2

7) Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares efter reglerne for gruppe 1. Egen læge eller speciallæge i relevant speciale skal særligt udtale sig om den yderligere risiko, der er forbundet med at føre de køretøjer, der indgår i denne gruppe.

I. Nyresygdomme

Gruppe 1

1) For ansøgere eller førere med alvorlig nyreinsufficiens kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i intern medicin og med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning.

Gruppe 2

2) For ansøgere eller førere, der lider af alvorlig, irreversibel nyreinsufficiens, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares i særlige tilfælde efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i intern medicin og med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning.

J. Andet

1) For ansøgere eller førere, der lider af en anden sygdom end de i pkt. A-I nævnte, som kan nedsætte evnen til på betryggende måde at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i relevant speciale og om nødvendigt med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning.

Gruppe 1

2) For ansøgere eller førere, der har undergået en organtransplantation eller implantation af kunstige organer, der kan påvirke evnen til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, kan kørekort udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller speciallæge i relevant speciale og om nødvendigt med vilkår om individuelt fastsat tidsbegrænsning.

Gruppe 2

3) Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares efter reglerne for gruppe 1. Egen læge eller speciallæge i relevant speciale skal særligt udtale sig om den yderligere risiko, der er forbundet med at føre de køretøjer, der indgår i denne gruppe.


Bilag 3

Bestemmelser for anvendelse af lektionsplaner i køreuddannelsen

I. Lektionsplanens formål

1) Lektionsplanen er et informationsmateriale til køreeleven om det undervisningsforløb, der er indgået aftale om. Køreeleven/kørelæreren skal til enhver tid kunne se i lektionsplanen, hvor langt i uddannelsesforløbet køreeleven er nået.

2) Lektionsplanen skal anvendes som et værktøj i forbindelse med kontrollen af, om bestemmelserne for køreuddannelsen er overholdt.

II. Lovkrav mv.

1) Lektionsplanen skal udarbejdes efter bestemmelserne i § 38, § 43 og § 44, stk. 2, og på baggrund af den undervisningsplan eller de undervisningsplaner, der er aktuel(le) for den eller de omhandlede kørekortkategori(er), samt eventuelle lærervejledninger til undervisningsplanerne.

2) Lektionsplanen skal endvidere udarbejdes således, at køreuddannelsens principper overholdes, jf. afsnit III.

3) Det er fortsat køreelevens individuelle forhold og formåen, der er afgørende for, hvor mange lektioner - udover det anførte mindste lektionsantal - køreeleven skal have, inden den praktiske prøve kan aflægges. Det obligatoriske mindste lektionsantal kan således ikke anvendes som udtryk for et sædvanligt uddannelsesforløb. Køreeleven vil sædvanligvis have behov for at gennemgå flere lektioner.

III. Køreuddannelsens principper mv.

1) Køreundervisningen skal være uddannelsesorienteret og ikke prøveorienteret.

2) Undervisningsplanens afsnitsopdeling skal følges. Der er dog mulighed for at fravige denne hovedregel i mindre omfang. Omfanget heraf fremgår af de såkaldte »elastikker« dels i undervisningsplanen, dels i lærervejledningen for køreuddannelsen til den omhandlede kategori.

3) Køreeleven skal hele tiden føres fra en lettere til en vanskeligere øvelse og skal desuden have mulighed for repetition af foregående øvelser, således at indøvede færdigheder fæstnes eller styrkes.

4) En lektion, der ikke er gennemført tilfredsstillende, skal gentages/repeteres i et sådant omfang, at køreeleven kan gennemføre lektionen med tilfredsstillende resultat. Først herefter kan køreeleven fortsætte til næste øvelse.

5) Teoriundervisningen og den praktiske undervisning skal integreres. Derfor skal undervisningen i manøvrer/øvelser på vej tilrettelægges således, at køreeleven først præsenteres for den teoretiske side af et emne eller en manøvre og i forlængelse heraf for de praktiske øvelser i samme emne eller manøvre.

IV. Krav til udformningen af lektionsplanen

1) Der skal for hver køreelev udarbejdes 2 ens eksemplarer af lektionsplanen.

2) Lektionsplanen skal være overskuelig og må ikke bestå af et løsbladsystem.

3) Lektionsplanens indledning skal indeholde oplysning om navn, adresse og telefonnummer på følgende:

a) Køreeleven.

b) Køreskolen.

4) Lektionsplanens indledning skal endvidere indeholde oplysning om alle undervisende kørelæreres navne (eventuelt også de pågældendes underskrifter).

5) Den undervisende kørelærers navn kan i stedet anføres i umiddelbar tilknytning til hver af de efterfølgende planlagte lektioner. Såfremt kørelærerens underskrift fremgår af lektionsplanens indledningsoplysninger om undervisende kørelærere, er det tilstrækkeligt, at der ved hver enkelt lektion alene anføres en underskrift.

6) Det skal endvidere fremgå af lektionsplanens indledning, hvor mange lektioner i teorilokale (teoretiske emner) og i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) køreeleven mindst skal gennemføre i uddannelsesforløbet, og hvilken periode undervisningen mindst skal strække sig over (de obligatoriske minimumskrav).

7) Det skal endelig fremgå af lektionsplanens indledning, at det er køreelevens individuelle forhold og formåen, der er afgørende for, hvor mange lektioner - udover det obligatoriske mindste antal lektioner - køreeleven skal have, inden den praktiske prøve kan aflægges.

8) Det skal ved hver enkelt lektion være anført, om lektionen er en lektion i teorilokale eller en lektion i praktisk køreundervisning. Hovedindholdet af hver enkelt lektion skal være anført med underafsnitsbetegnelsen (dvs. afsnitsnummerering og tilhørende overskrift) fra den omhandlede undervisningsplan.

9) Hver enkelt lektion i lektionsplanen skal nummereres fortløbende. Dette indebærer, at lektionsplanen ikke må udfærdiges således, at lektionerne i teorilokale er anført på en side og lektionerne i praktisk køreundervisning på en anden side. Det skal umiddelbart af lektionsplanen kunne ses, at der er planlagt et undervisningsforløb, hvor teoriundervisningen er integreret med den praktiske undervisning.

10) Såfremt et undervisningsforløb er planlagt til at omfatte mere end én lektion af 45 minutters varighed, skal dette fremgå af lektionsplanen. Eksempelvis kan et undervisningsforløb, hvis hovedindhold er underafsnittene 7.1, 7.2, 7.3, 7.4 og 7.5, være planlagt til at omfatte en dobbeltlektion bestående af 2 lektioner af 45 minutters varighed. I sammentællingen vil undervisningsforløbet tælle som 2 lektioner i opgørelsen af, om det obligatoriske krav er opfyldt, forudsat at der til undervisningen mindst har været anvendt 90 minutter. Det samlede tidsforbrug skal fremgå af rubrikken vedrørende faktisk anvendt tid.

11) De enkelte lektioner i lektionsplanen skal som minimum indeholde følgende: Afsnitsnummerering fra den omhandlede undervisningsplan, overskrifter, rubrikker/linjer til navne mv., dato, faktisk anvendt tid og underskrifter.

12) Underskrifter, dato og faktisk anvendt tid skal entydigt relatere sig til den omhandlede lektion. Der skal derfor i lektionsplanen umiddelbart efter hver lektion være afsat plads til disse oplysninger, jf. dog pkt. 12.

13) Hvis der af undervisningsmæssige hensyn ønskes gennemført sammenhængende undervisningsforløb bestående af flere lektioner, er det tilstrækkeligt, at kørelærer/køreelev bekræfter lektionernes gennemførelse én gang.

14) Kørelæreren skal ved udarbejdelsen af lektionsplanen sikre sig, at de planlagte undervisningslektioner sammenlagt mindst svarer til den obligatoriske undervisning, som fremgår af kørekortbekendtgørelsens § 43.

V. Krav til indholdet af lektionsplanens undervisningsforløb

1) Til hver kørekortkategori er der fastsat et obligatorisk mindste lektionsantal. En lektion skal - for at kunne indgå i sammentællingen - mindst have en varighed på 45 sammenhængende minutter.

2) Lektioner kan have en varighed, der er kortere eller længere end 45 minutter. Overskydende minutter (eksempelvis 15 minutter, hvis lektionen har haft en varighed på 60 minutter) tæller ikke med i opgørelsen af, om det obligatoriske mindste krav til antallet af lektioner er opfyldt. Lektioner af en varighed på under 45 minutter tæller tilsvarende heller ikke med i opgørelsen.

3) Sammensætningen af indholdet af de enkelte lektioner er valgfri, men skal følge denne bekendtgørelses bestemmelser, undervisningsplanens afsnitsopdeling og køreuddannelsens principper.

4) Repetitioner af tidligere gennemførte lektioner skal fremgå af lektionsplanen i overensstemmelse med § 44. Dette kan eksempelvis ske i forbindelse med den enkelte lektion eller samlet sidst i lektionsplanen.

5) Alle lektioner - uanset varighed og indhold - skal fremgå af lektionsplanen. Dette gælder også eventuelle lektioner, der gennemføres efter prøver, der ikke er bestået.

6) Undervisningen på lukket øvelsesplads og køreteknisk anlæg kan planlægges som et sammenhængende undervisningsforløb, f.eks. som dobbeltlektioner (bestående af 2 lektioner af mindst 45 minutters varighed) eller som et samlet forløb bestående af enten mindst 4 eller 5 lektioner af mindst 45 minutters varighed. Manøvrerne på lukket øvelsesplads skal være gennemført senest inden den første lektion, hvis hovedindhold er manøvrer på vej (undervisningsplanens 7. afsnit).

7) For at kunne overholde princippet om integreret teoretisk og praktisk undervisning må undervisningen på samme undervisningsdag højst bestå af 6 lektioner af 45 minutter. Undervisningen må højst omfatte 4 lektioner af 45 minutter i teorilokale og 2 lektioner af 45 minutter i praktisk køreundervisning. Ved kørsel på motorvej og ved kørsel i mørke er det dog tilladt at anvende 3 lektioner af 45 minutter på samme undervisningsdag, således at det samlede antal lektioner pr. undervisningsdag i dette tilfælde må udgøre 7 lektioner.

 
Det er tilladt at gennemføre 4 lektioner af 45 minutter på lukket øvelsesplads i stedet for førnævnte 2 lektioner i praktisk køreundervisning. Det samlede antal lektioner på denne undervisningsdag vil således kunne udgøre 8 lektioner.
 
Det er endvidere tilladt at gennemføre op til 5 lektioner af 45 minutter på køreteknisk anlæg i stedet for førnævnte 2 lektioner i praktisk køreundervisning. Det samlede antal lektioner på denne undervisningsdag vil således kunne udgøre op til 9 lektioner.
 
Det er uanset ovenstående tilladt på samme undervisningsdag at fortsætte undervisningen udover ovenfor anførte maksimale antal lektioner af 45 minutter, såfremt undervisningsmæssige hensyn gør dette hensigtsmæssigt og nødvendigt for køreelevens indlæring af indholdet af den omhandlede lektion. Der må på denne måde højst gives 30 minutters »ekstra« undervisning i teoretisk og praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) pr. undervisningsdag. Den »ekstra« undervisning tæller ikke med i opgørelsen af, om det obligatoriske mindstekrav til antallet af lektioner er opfyldt, men skal fremgå af lektionsplanens oplysninger om faktisk undervisningstid.

1) I undervisningen til kategori A og kategori B må der pr. undervisningsdag - udover eventuel repetition af tidligere gennemførte underafsnit i undervisningsplanen - maksimalt undervises i 5 underafsnit fra undervisningsplanens afsnit 7 »Manøvrer på vej«. Der må dog en gang om ugen undervises i 5 underafsnit i teorilokale og i andre 5 underafsnit i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) fra undervisningsplanens 7. afsnit.

2) I undervisningen til kategori C1, kategori C, kategori D1, kategori D og kategori E skal undervisningen sammensættes som øvelser som anført i den pågældende undervisningsplans 7. afsnit.

3) Såfremt der i teoriundervisningen ønskes afholdt mere end 3 evaluerende prøver, jf. afsnit 10 i undervisningsplanen for køreuddannelsen, skal disse gives udover det obligatoriske mindste lektionsantal.

4) Indholdet af de enkelte lektioner og lektionsrækkefølgen i øvrigt skal sammensættes på en fornuftig og hensigtsmæssig måde. Det vil derfor ikke kunne accepteres, at der i lektioner, hvis hovedindhold omhandler kørsel på vej, også indgår afsnit fra undervisningsplanens afsnit 1 til og med afsnit 6, jf. dog punkt 2 i afsnit III.

VI. Lektionsplanens anvendelse

1) Kørelæreren skal gennemgå lektionsplanen med køreeleven i den første lektion i køreskolen.

2) Kørelærer og køreelev skal have hver sit eksemplar af lektionsplanen. Kørelærerens eksemplar af lektionsplanen skal være til stede såvel i teoriundervisningen som i den praktiske køreundervisning.

3) Kørelærerens eksemplar af lektionsplanen skal endvidere medbringes ved teoriprøven og den praktiske prøve. Køreeleven kan afvises, hvis lektionsplanen ikke medbringes.

4) Den eller de undervisende kørelærere og køreeleven skal straks efter afslutningen/gennemførelsen af hver enkelt lektion med deres underskrifter i kørelærerens eksemplar af lektionsplanen bekræfte, at der er undervist i indholdet af den omhandlede lektion. Datoen for lektionens gennemførelse og den faktisk anvendte tid skal også bekræftes.

5) Når køreeleven underskriver i lektionsplanen, bekræfter køreeleven alene at have modtaget undervisning i overensstemmelse med hovedindholdet af den omhandlede lektion - eksempelvis fremkørsel mod kryds. Køreeleven bekræfter således ikke, at kørelærerens undervisning har været i overensstemmelse med delmålene i undervisningsplanen.

6) Der må ikke anvendes stempel, faksimilestempel, initialer eller lignende som erstatning for en underskrift.

7) Har køreeleven behov for yderligere indlæring (repetition) end den, der finder sted ved første gennemførelse af en lektion, skal dato, tid og lektionsnummer for de(n) yderligere repetition(er) bekræftes ved underskrifter af både kørelærer og køreelev.

8) Den næste lektion med et nyt emne må ikke gennemføres, før den aktuelle lektion er gennemført med tilfredsstillende resultat.

9) Har køreeleven ved selvstudium gennemgået én, to, tre eller fire lektioner i teori (teoretiske emner), skal dette fremgå af kørelærerens lektionsplan ved kørelærerens og køreelevens påtegning herom, jf. afsnit VI i bilag 4.

10) Såfremt køreeleven skifter køreskole, skal kørelærerens eksemplar af lektionsplanen udleveres til den nye køreskole til brug for køreelevens fortsatte undervisning.

11) Lektionsplanen skal på forlangende forevises for kommunen, politiet eller anden kontrolmyndighed.

12) Kørelærerens eksemplar af lektionsplanen skal opbevares i mindst 2 år af den køreskole, som køreeleven senest har indgået aftale om køreundervisning med.

13) Hvis en kørelærer anvender en standardiseret lektionsplan, skal lektionsplanens planlagte undervisningsforløb følges. Såfremt øvelserne på den lukkede øvelsesplads er planlagt til at skulle gennemføres som 2 adskilte undervisningsforløb - hver bestående af 2 lektioner af 45 minutter - kan det dog accepteres, at undervisningsforløbene gennemføres sammenhængende, jf. punkt 6 i afsnit V. I givet fald vil lektionsplanen indeholde samme dato for gennemførelsen af manøvrerne på den lukkede øvelsesplads.

14) Det vil være i strid med køreuddannelsens principper (integration af teoretisk og praktisk undervisning) at være en eller flere teorilektioner foran. Hele indholdet af en teorilektion skal derfor umiddelbart efter følges op af en tilsvarende gennemgang i praktisk køreundervisning, inden der afholdes ny teoriundervisning med nyt hovedindhold. Det kan undtagelsesvist accepteres, at køreeleven er en eller flere teorilektioner foran. Dette kan være tilfældet, hvis dele af den praktiske køreundervisning ikke har kunnet gennemføres som følge af eksempelvis et motorhavari, ekstraordinært vejarbejde etc.

15) Sygdom hos køreelev eller kørelærer anses ikke for at være en acceptabel forklaring på at være en eller flere teorilektioner foran.

16) Alle de obligatoriske lektioner skal være gennemgået i køreuddannelsen, før teoriprøven kan aflægges. Det er dog muligt at anvende 2 af de obligatoriske praktiske lektioner efter teoriprøvens aflæggelse til en evaluerende praktisk prøve med efterfølgende repetition, jf. afsnit 10 i undervisningsplanen for køreuddannelsen. Herudover kan 2 af de obligatoriske teoretiske lektioner og 4 af de obligatoriske praktiske lektioner anvendes efter teoriprøven i forbindelse med øvelserne på det køretekniske anlæg. Omhandler køreundervisningen kørekort til kategori A1, A2 eller A, kan der på tilsvarende måde afholdes 2 teoretiske lektioner og 5 praktiske lektioner efter teoriprøven på det køretekniske anlæg.

17) Skal en køreelev påbegynde ny/gentaget køreuddannelse efter bestemmelserne om pauser i bilag 4, skal der udfærdiges en ny lektionsplan for det nye/gentagne uddannelsesforløb. Såfremt køreuddannelsen har været afbrudt i mindre end 7 måneder, skal lektionsplanen fra det oprindelige uddannelsesforløb medbringes til køreprøven sammen med lektionsplanen for det nye uddannelsesforløb.

VII. Særlig køreundervisning

1) I forbindelse med den særlige køreundervisning, der skal gennemføres efter et kørselsforbud, skal anvendes en lektionsplan.

2) Køreundervisningen og anvendelsen af lektionsplanen skal følge bestemmelserne i dette bilag.

3) Såfremt der benyttes en standardlektionsplan (undervisningsplanens afsnit 1 til og med afsnit 10), skal det markeres på lektionsplanen, at denne er anvendt i forbindelse med den særlige køreundervisning (undervisningsplanens afsnit 4, 6, 7 og 8).

4) I den særlige køreundervisning skal alle obligatoriske lektioner være gennemgået, inden teoriprøven kan aflægges.

VIII. Definitioner

1) Faktisk anvendt tid er den tid, hvor køreeleven er til stede i teorilokalet og modtager undervisning af kørelæreren, og den tid, hvor køreeleven undervises ved/i køretøjet eller udfører kontrol af køretøjets udstyr under kørelærerens opsyn/kontrol samt den tid, hvor køreeleven undervises som fører af køretøjet (»rattid«).

2) Til faktisk anvendt tid medregnes ikke:

a) Den tid, som køreeleven anvender til selvstudium, uden at kørelæreren er til stede sammen med køreeleven i lokalet for at gennemføre undervisning, jf. dog bilag 4, afsnit VI.

b) Den tid, hvor køreeleven er passager i skolekøretøjet.


Bilag 4

Pauser i køreuddannelsesperioden

I. Baggrund

For at kunne overholde princippet om integreret teoretisk og praktisk undervisning samt for at sikre en optimal køreuddannelse skal undervisningsforløbet være sammenhængende. Der må derfor ikke være ophold i køreuddannelsesperioden af længere varighed.

Teoriprøven og den praktiske prøve udgør en integreret del af køreuddannelsesperioden, men er ikke en del af undervisningsforløbet. En pause i køreuddannelsesperioden vil derfor ikke kunne afbrydes ved en teoriprøve eller praktisk prøve, men alene ved gennemførelse af køreundervisning (teoriundervisning og/eller praktisk undervisning).

II. Pauser i køreuddannelsesperioden

Ansøgere, der er fraværende i køreuddannelsesperioden i mere end 3 måneder, skal påbegynde køreundervisningen på ny i overensstemmelse med afsnit III. Årsagen til fraværet har ingen betydning.

III. Ny/gentaget køreuddannelse

1) Såfremt undervisningsforløbet har været afbrudt i mere end 3 måneder i forbindelse med undervisningen i undervisningsplanens afsnit 1 til og med afsnit 6, skal ansøgeren begynde helt forfra med køreuddannelsen.

2) Har undervisningsforløbet været afbrudt mellem 3 og 4 måneder, efter at undervisningen i undervisningsplanens 7. afsnit er påbegyndt, men inden teoriprøven er bestået, skal ansøgeren genoptage køreuddannelsen fra den første lektion, hvis hovedindhold er manøvrer på vej/udvidede øvelser på vej.

3) Har undervisningsforløbet været afbrudt i 4 måneder eller mere, inden teoriprøven er bestået, skal ansøgeren begynde helt forfra med køreuddannelsen.

4) Såfremt undervisningsforløbet har været afbrudt mellem 3 og 5 måneder, og ansøgeren har bestået teoriprøven, skal der på ny gennemføres mindst 4 praktiske lektioner af mindst 45 minutters varighed, i hvilke alle manøvrer på vej/udvidede øvelser på vej gennemføres på ny.

Har afbrydelsen derimod varet i 5 måneder eller mere, skal ansøgeren begynde helt forfra med køreuddannelsen, herunder skal teoriprøven aflægges på ny, jf. dog pkt. IV.

IV. Øvelser på lukket øvelsesplads

Bliver der stillet krav om, at ansøgeren skal begynde helt forfra med køreuddannelsen, skal øvelserne på den lukkede øvelsesplads også gennemføres på ny. Dette gælder dog ikke i følgende situationer:

1) Når køreeleven har afbrudt undervisningsforløbet i forbindelse med køreundervisningen i undervisningsplanens 7. afsnit og mindst har haft 2 lektioner af 45 minutters varighed i øvelser på vej/udvidede øvelser på vej. Dette gælder dog kun, såfremt afbrydelsen i undervisningsforløbet har været mindre end 7 måneder.

2) Når køreeleven har afbrudt undervisningsforløbet i mere end 5 måneder, men mindre end 7 måneder efter at have bestået teoriprøven.

V. Øvelser på køreteknisk anlæg

Bliver der stillet krav om, at ansøgeren skal begynde helt forfra med køreuddannelsen, skal øvelserne på det køretekniske anlæg også gennemføres på ny.

VI. Selvstudium

Ansøgere, der er fraværende fra køreundervisningen i højst 4 lektioner af 45 minutters varighed i teorilokale (teoretiske emner), kan på særlige vilkår indhente det forsømte ved selv at gennemgå de manglende teoretiske emner (selvstudium).

Betingelserne herfor er følgende:

1) Kørelæreren skal sikre sig, at ansøgeren har indlært uddannelsesmålene i den omhandlede teori i tilfredsstillende omfang og bekræfte dette ved sin underskrift i lektionsplanen ved den omhandlede lektion.

2) Det skal fremgå af kørelærerens lektionsplan, hvilke(n) lektion(er) i teorilokale, der er gennemgået ved selvstudium, jf. punkt 9 i afsnit VI i bilag 3.

Det følger heraf, at selvstudium ikke må indgå som et planlagt forløb i den udbudte undervisning.


Bilag 5

Bestemmelser for køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel og praktisk prøve

I. Syns- og registreringspligt

Motorkøretøj og stor knallert, der benyttes til øvelseskørsel og praktisk prøve, skal synes og godkendes af en synsvirksomhed og anmeldes til registrering, inden det tages i brug.

Motorkøretøj, der tilhører forsvaret, godkendes af Forsvarets Materieltjeneste. Kravet om syn og godkendelse som øvelseskøretøj gælder dog ikke bil til erhvervsmæssig personbefordring til kategori B. Kravet om syn og godkendelse som øvelseskøretøj gælder heller ikke bil til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D1, hvis ansøgeren er i besiddelse af kørekort til kategori D1 eller D, eller bil til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D, hvis ansøgeren er i besiddelse af kørekort til kategori D.

II. Bestemmelser om indretning og udstyr

Kategori AM (stor knallert)

En tohjulet knallert med en forbrændingsmotor med et slagvolumen på ikke over 50 cm3 og med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på 45 km i timen. Knallerten skal have automatisk transmission og være forsynet med retningsviserblinklygter, et førerspejl i hver side, og side- eller centralstøtteben. Den skal endvidere være forsynet med hastighedsmåler.

Kategori A1

En tohjulet motorcykel, kategori A1, uden sidevogn med en maksimal motoreffekt på 11 kW og med et forhold mellem effekt og køreklar vægt på ikke over 0,1 kW/kg, og som kan opnå en hastighed på mindst 90 km i timen i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse.

Hvis motorcyklen er drevet af en forbrændingsmotor, skal dens slagvolumen være på mindst 120 cm³ i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse.

Hvis motorcyklen er drevet af en elektrisk motor, skal forholdet mellem effekt og køreklar vægt være mindst 0,08 kW/kg i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse.

Motorcyklen skal være forsynet med retningsviserblinklygter, et førerspejl i hver side, passagersæde og fodhvilere til passageren samt side- eller centralstøtteben. Den skal endvidere være forsynet med hastighedsmåler og kan forsynes med bremser beregnet for kørelæreren eller den prøvesagkyndige.

Kategori A2

En tohjulet motorcykel, kategori A2, uden sidevogn med en motoreffekt på mindst 20 kW, men ikke over 35 kW, og med et forhold mellem effekt og køreklar vægt på ikke over 0,2 kW/kg i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse. Tophastigheden skal være mindst 130 km i timen i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse.

Hvis motorcyklen er drevet af en forbrændingsmotor, skal dens slagvolumen være på mindst 400 cm³ i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse.

Hvis motorcyklen er drevet af en elektrisk motor, skal forholdet mellem effekt og køreklar vægt være mindst 0,15 kW/kg i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse.

Motorcyklen skal være forsynet med retningsviserblinklygter, et førerspejl i hver side, passagersæde og fodhvilere til passageren samt side- eller centralstøtteben. Den skal endvidere være forsynet med hastighedsmåler og kan forsynes med bremser beregnet for kørelæreren eller den prøvesagkyndige.

Kategori A

En tohjulet motorcykel, kategori A, uden sidevogn med en køreklar vægt på over 180 kg, som har en motoreffekt på mindst 50 kW i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse. Tophastigheden skal være mindst 130 km i timen i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse.

Der accepteres en tolerance på 5 kg ved kravet til motorcyklens køreklare vægt.

Hvis motorcyklen er drevet af en forbrændingsmotor, skal dens slagvolumen være på mindst 600 cm³ i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse.

Hvis motorcyklen er drevet af en elektrisk motor, skal forholdet mellem effekt og køreklar vægt være mindst 0,25 kW/kg i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse.

Motorcyklen skal være forsynet med retningsviserblinklygter, et førerspejl i hver side, passagersæde og fodhvilere til passageren samt side- eller centralstøtteben. Den skal endvidere være forsynet med hastighedsmåler og kan forsynes med bremser beregnet for kørelæreren eller den prøvesagkyndige.

Der kan frem til den 31. december 2018 anvendes en tohjulet motorcykel, kategori A, uden sidevogn med en køreklar vægt på under 180 kg, og som har en motoreffekt på mindst 40 kW, men mindre end 50 i kW i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse.

Motorcykel med sidevogn

En tohjulet motorcykel med sidevogn med et forhold mellem motoreffekt og køreklar vægt på mindst 0,16 kW/kg.

Motorcyklen skal være forsynet med retningsviserblinklygter, et førerspejl i hver side, passagersæde og fodhvilere til passageren. Den skal endvidere være forsynet med hastighedsmåler og kan forsynes med bremser beregnet for kørelæreren eller den prøvesagkyndige.

Generelt vedrørende motorcykler

Der accepteres en tolerance på op til 5 cm³ ved kravet til motorcyklens slagvolumen i ovennævnte kategorier A1, A2 og A.

Foreligger der ikke oplysninger om køreklar vægt (egenvægt med tillæg af vand, olie og brændstof) anvendes motorcyklens egenvægt med tillæg af 15 kg.

Foreligger der ingen standardtypegodkendelse, anvendes køretøjets køreklare vægt, egenvægt, slagvolumen, tophastighed og motoreffekt i fabrikkens normale udførelse.

Kategori B

En firehjulet personbil til højst 9 personer inkl. føreren med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg.

Tophastigheden skal være mindst 130 km i timen, og længden og bredden mindst 3,80 m henholdsvis 1,45 m eller en køreklar vægt på mindst 825 kg i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse. Foreligger der ingen standardtypegodkendelse, anvendes køretøjets tophastighed, længde, bredde og egenvægt i fabrikkens normale udførelse.

Bilen skal være forsynet med spejle, jf. Detailforskrifter for Køretøjer om påbudte førerspejle. Til brug for kørelæreren, den prøvesagkyndige og køreeleven skal bilen foruden de i Detailforskrifter for Køretøjer påbudte førerspejle være forsynet med:

1) et indvendigt førerspejl af kategori I,

2) to udvendige førerspejle af kategori I i højre side, og

3) et indvendigt spejl til iaggtagelse af eleven.

Kravene til kategori-I spejle fremgår af Detailforskrifter for køretøjer.

Såfremt bilen er forsynet med et originalt udvendigt spejl i højre side, er dette forbeholdt køreeleven. Det ekstra monterede udvendige højre førerspejl er forbeholdt kørelæreren/den prøvesagkyndige.

Bilens rat skal være anbragt i venstre side.

I bilen skal der være plads til mindst 4 voksne personer. Den skal være forsynet med ekstra betjeningsanordning til lydsignalapparat til brug for kørelæreren, ligesom der ved kørelærerens plads skal være to ekstra kontrollamper for retningsviserblinklys - en for hver side.

Bilen skal være forsynet med hastighedsmåler. Såfremt hele hastighedsmålerens skala ikke kan aflæses fra kørelærerens plads, skal der være monteret en ekstra hastighedsmåler, der viser samme hastighed som bilens originale hastighedsmåler. Ved bedømmelsen af muligheden for at aflæse den originale hastighedsmåler fra kørelærerens plads lægges til grund, at med førerens korrekte placering af hænderne på rattet (i en position svarende til urviserstillingen ”kvarter i tre”), skal kørelæreren/den prøvesagkyndige fra alle sædepositioner og uden at dreje hovedet kunne aflæse hele hastighedsmålerens skala.

Ved kørelærerens plads skal der være anbragt særlige pedaler, således at kørelæreren uafhængigt af eleven kan udkoble motoren og bremse bilen. Bremse- og koblingspedalen må ikke føres ned ved aktivering af den tilsvarende pedal ved førersædet. Der kan desuden monteres en ekstra speederpedal.

Er bilen forsynet med automatisk transmission, skal gearvælgeren i stedet for pedal til udkobling af motoren være anbragt således, at den kan betjenes af kørelæreren.

Hvis bilen ikke er forsynet med tokreds driftsbremse, skal kørelæreren kunne betjene nødbremsen.

Kategori C1

En lastbil, kategori C1, med en længde på mindst 5 m og med en tilladt totalvægt på mellem 4.000 kg og 7.500 kg samt en tophastighed på mindst 80 km i timen. Lastbilen skal have hydraulisk driftsbremse med vakuumforstærkning, og ABS-bremser, samt en manuel gearkasse og fartskriverudstyr i henhold til forordning (EØF) nr. 3821/85.

Lastbilen skal foruden det under kategori B under 3) nævnte spejl være forsynet med et udvendigt førerspejl på hver side, jf. Detailforskrifter for Køretøjer om påbudte spejle, anbragt således at de kan anvendes af kørelæreren og den prøvesagkyndige.

Lastbilens lastrum skal i hele dets længde være en lukket vognkasse eller en lukket presenningopbygning, som mindst er lige så høj og bred som førerhuset.

I bilen skal der være plads til mindst 2 personer. Såfremt der under prøven skal anvendes tolk, eller såfremt bilen anvendes til øvelseskørsel, der forestås af en kørelæreraspirant, skal der i bilen være plads til mindst 3 personer.

Øvrige særlige krav er som anført under kategori B.

Kategori C

En lastbil med en længde på mindst 8 m, en bredde på mindst 2,4 m og med en tilladt totalvægt på mindst 12.000 kg samt en tophastighed på mindst 80 km i timen.

Lastbilen skal endvidere have ABS-bremser, et transmissionssystem, der tillader føreren at vælge gear manuelt og fartskriverudstyr i henhold til forordning (EØF) nr. 3821/85. Lastbilen skal have en faktisk totalvægt på mindst 10.000 kg.

Lastbilen skal foruden det under kategori B under 3) nævnte spejl være forsynet med et udvendigt førerspejl på hver side, jf. Detailforskrifter for Køretøjer om påbudte spejle, anbragt således at de kan anvendes af kørelæreren og den prøvesagkyndige.

Lastbilens lastrum skal i hele dets længde være en lukket vognkasse eller en lukket presenningopbygning, som mindst er lige så høj og bred som førerhuset.

Lastbilen skal være forsynet med trykluftbremser og manometer, der viser beholdertryk.

I bilen skal der være plads til mindst 2 personer. Såfremt der under prøven skal anvendes tolk, eller såfremt bilen anvendes til øvelseskørsel, der forestås af en kørelæreraspirant, skal der i bilen være plads til mindst 3 personer.

Øvrige særlige krav er som anført under kategori B.

Kategori D1

En personbil, kategori D1, til befordring af mere end 9 personer inkl. føreren med en tilladt totalvægt på over 4.000 kg, en længde på mindst 5 m og en tophastighed på mindst 80 km i timen. Bilen skal endvidere have hydraulisk driftsbremse med vakuumforstærkning og ABS-bremser samt fartskriverudstyr i henhold til forordning (EØF) nr. 3821/85.

Bilen skal være forsynet med spejle som nævnt under kategori C1.

Øvrige særlige krav er som anført under kategori B.

Kategori D

En personbil, kategori D, til befordring af mere end 9 personer inkl. føreren med en tilladt totalvægt på over 5.000 kg, en længde på mindst 10 m, en bredde på mindst 2,4 m og en tophastighed på mindst 80 km i timen. Bilen skal endvidere have ABS-bremser og fartskriverudstyr i henhold til forordning (EØF) nr. 3821/85.

Bilen skal være forsynet med spejle og bremser som nævnt under kategori C.

Øvrige særlige krav er som anført under kategori B.

Kategori E

Kategori B med stort påhængskøretøj, der ikke kræver kørekort til kategori B/E:

En personbil, kategori B, tilkoblet et påhængskøretøj med en faktisk totalvægt på mindst 800 kg.

Vogntogets samlede tilladte totalvægt skal være over 3.500 kg og højst være 4.250 kg.

Vogntogets tophastighed skal være mindst 100 km i timen.

Påhængskøretøjets lastrum i hele dets længde skal være en lukket vognkasse eller en lukket presenningopbygning, som er mindst lige så høj og bred som personbilen.

Bilen skal ud over de under kategori B nævnte spejle være forsynet med et udvendigt førerspejl i venstre side, jf. Detailforskrifter for Køretøjer om påbudte spejle, til brug for kørelæreren og den prøvesagkyndige.

Er påhængskøretøjet bredere end personbilen, skal personbilen ud over de under kategori B nævnte spejle være forsynet med et spejl i hver side, til brug for kørelæreren, den prøvesagkyndige og ansøgeren. Spejlene skal kunne indstilles således, at der opnås tilstrækkeligt udsyn bagud langs vogntogets sider.

Kategori B/E:

En personbil, kategori B, tilkoblet et påhængskøretøj med en faktisk totalvægt på mindst 1.250 kg.

Vogntogets samlede tilladte totalvægt skal være mere end 4.250 kg.

Vogntogets tophastighed skal være mindst 100 km i timen.

Påhængskøretøjets lastrum i hele dets længde skal være en lukket vognkasse eller en lukket presenningopbygning, som er mindst lige så høj og bred som personbilen.

Bilen skal ud over de under kategori B nævnte spejle være forsynet med et udvendigt førerspejl i venstre side, jf. Detailforskrifter for Køretøjer om påbudte spejle, til brug for kørelæreren og den prøvesagkyndige.

Er påhængskøretøjet bredere end personbilen, skal personbilen ud over de under kategori B nævnte spejle være forsynet med et spejl i hver side, til brug for kørelæreren, den prøvesagkyndige og ansøgeren. Spejlene skal kunne indstilles således, at der opnås tilstrækkeligt udsyn bagud langs vogntogets sider.

Kategori C1/E:

En lastbil, kategori C1, tilkoblet en påhængsvogn med en faktisk totalvægt på mindst 1.250 kg.

Vogntoget skal have en længde på mindst 8 m og en tilladt totalvægt på højst 12.000 kg. Tophastighed skal mindst være på 80 km i timen.

Påhængsvognens lastrum skal i hele dets længde være en lukket vognkasse eller en lukket presenningopbygning, som er mindst lige så høj og bred som førerhuset.

Kategori C/E:

En lastbil, kategori C, tilkoblet en påhængsvogn med mindst to aksler - dog ikke kærre (påhængsvogn med stiv trækstang) - med en tilladt totalvægt på mindst 8.000 kg og en længde på mindst 7,5 m.

Vogntoget skal have en længde på mindst 14 m, en bredde på mindst 2,4 m og en tilladt totalvægt på mindst 20.000 kg. Tophastighed skal mindst være på 80 km i timen.

Vogntoget skal have ABS-bremser. Påhængsvogntogets faktiske totalvægt skal være mindst 15.000 kg.

Påhængsvognens lastrum skal i hele dets længde være en lukket vognkasse eller en lukket presenningopbygning, som er mindst lige så høj og bred som førerhuset.

Påhængsvognen skal være forsynet med 2-leder trykluftbremser.

Sættevognstog:

En 2-akslet lastbil tilkoblet en sættevogn. Lastbilen skal opfylde de krav, som er anført under kategori C, dog ikke kravet om en længde på mindst 8 m.

Vogntoget skal have en tilladt totalvægt på mindst 18.000 kg, en længde på mindst 12 m. og en tophastighed på mindst 80 km i timen.

Kategori D1/E:

En personbil, kategori D1, tilkoblet en påhængsvogn med en bredde på mindst 2 m og en faktisk totalvægt på mindst 1.250 kg. Vogntoget skal have en tophastighed på mindst 80 km timen. Påhængsvognens lastrum skal i hele dets længde være en lukket vognkasse eller en lukket presenningopbygning, som er mindst 2 m høj og 2 m bred.

Kategori D/E:

En personbil, kategori D, tilkoblet en påhængsvogn med en bredde på mindst 2,4 m og en faktisk totalvægt på mindst 1.250 kg. Vogntoget skal have en tophastighed på mindst 80 km i timen. Påhængsvognens lastrum skal i hele dets længde være en lukket vognkasse eller en lukket presenningopbygning, som er mindst 2 m høj og 2 m bred.

Traktor/motorredskab

En traktor med en egenvægt på mindst 2.000 kg med en tilkoblet påhængsvogn med en egenvægt på mindst 800 kg.

Følgende traktorer kan anvendes til øvelseskørsel og praktisk prøve:

1) En registreret traktor.

2) En godkendt traktor.

3) En ikke registreret traktor.

Hvis de under pkt. 2 og 3 nævnte traktorer anvendes, skal politiets tilladelse indhentes før kørslen. Tilladelsen skal medbringes under kørslen. Køretøjerne skal være ansvarsforsikrede.

Påhængsvogne til traktorer nævnt under pkt. 2 og 3 skal ikke være registrerede.

Anvendes traktor permanent til øvelseskørsel eller prøveaflæggelse, skal traktoren være registreret.

Erhvervsmæssig personbefordring

Kategori B:

En personbil til højst 9 personer inkl. føreren og en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg. Bilen skal have en længde på mindst 4,40 m og en bredde på mindst 1,60 m i henhold til standardtypegodkendelsen.

Foreligger der ingen standardtypegodkendelse anses køretøjets dimensioner i fabrikkens normale udførelse som længde og bredde.

Til brug for den prøvesagkyndige skal bilen foruden de i Detailforskrifter for Køretøjer påbudte førerspejle være forsynet med:

1) et indvendigt førerspejl,

2) et udvendigt førerspejl i højre side, og

3) et indvendigt spejl til iaggtagelse af ansøgeren.

Bilen kan være forsynet med automatisk transmission.

Kategori D1:

En personbil som beskrevet under kategori D1.

Hvis ansøgeren ikke er i besiddelse af kørekort til kategori D1, skal bilen være godkendt til øvelseskørsel.

Hvis ansøgeren er i besiddelse af kørekort til kategori D1, skal bilen ikke være forsynet med ekstra betjeningsapparater, ekstra spejle eller ekstra kontrollamper for retningsviserblinklygter.

Kategori D:

En personbil som beskrevet under kategori D.

Hvis ansøgeren ikke er i besiddelse af kørekort til kategori D, skal bilen være godkendt til øvelseskørsel.

Hvis ansøgeren er i besiddelse af kørekort til kategori D, skal bilen ikke være forsynet med ekstra betjeningsapparater, ekstra spejle eller ekstra kontrollamper for retningsviserblinklygter.

Invalidekøretøj

Politiet kan tillade, at bil, der er særligt indrettet til brug for en invalideret, af ejeren anvendes til dennes øvelseskørsel og praktisk prøve.

Er bilen forsynet med håndbetjent driftsbremse til betjening med højre hånd, bortfalder kravet om bremsepedal ved kørelærerens plads, såfremt den håndbetjente driftsbremse uden vanskelighed tillige kan betjenes fra kørelærerens plads.

Tilladelse skal medbringes under kørslen og er gældende, indtil bilens ejer har bestået den praktiske prøve.

III. Fælles bestemmelser

Manuelt gear/automatgear

Et køretøj uden koblingspedal (eller håndbetjent kobling for kategori A1, A2 eller A) betragtes som et køretøj med automatisk transmission.

Ved øvelseskørsel og aflæggelse af praktisk prøve må alene anvendes motorkøretøjer eller traktorer med koblingspedal (eller håndbetjent kobling for kategori A1, A2 eller A).

Dette gælder dog ikke bil, der benyttes til øvelseskørsel og praktisk prøve til kategori B/E, øvelseskørsel og praktisk prøve til erhvervsmæssig personbefordring til kategori B, øvelseskørsel og praktisk prøve til kategori B i forbindelse med kontrollerende køreprøve, jf. § 67, samt bil, der benyttes til øvelseskørsel og praktisk prøve til kategori C, C/E, D og D/E. Tilsvarende gælder bil, der benyttes til øvelseskørsel og praktisk prøve til erhvervsmæssig personbefordring til henholdsvis kategori D1 eller kategori D, såfremt ansøgeren er i besiddelse af kørekort til henholdsvis kategori D1 eller kategori D.

Adgangen til at benytte kategori C, C/E, D og D/E køretøjer med automatisk transmission til øvelseskørsel og praktisk prøve er betinget af, at ansøgeren i forvejen har kørekort til enten kategori B, B/E, C1, C1/E, C, C/E, D/1, D1/E eller D, som er erhvervet på baggrund af øvelseskørsel og praktisk prøve i et køretøj med koblingspedal.

Det kan bestemmes, at kørekort kun kan udstedes til motorkøretøj eller traktor uden koblingspedal. I sådanne tilfælde skal den praktiske køreundervisning gennemføres og den praktiske prøve aflægges i motorkøretøj eller traktor uden koblingspedal (eller håndbetjent kobling for kategori A1, A2 eller A).

Skolevognsskilte, reklameskilte mv.

Motorkøretøj, traktor og vogntog skal under øvelseskørsel være forsynet med skilt(e) i hvidt med ordet »skolevogn« henholdsvis »skolecykel« udført i sorte bogstaver. Ordet »skolevogn« skal have en samlet bredde på mindst 290 mm og en skriftstørrelse på mindst 80 mm. Tilsvarende krav gælder, hvis der anvendes et tagskilt. Ordet »skolecykel« skal have en skriftstørrelse på mindst 30 mm. Ordet »skolecykel« må deles efter »skole-«.

Skoleskilt(e) skal anbringes i lodret eller næsten lodret stilling og på en sådan måde, at påskriften er tydeligt synlig både forud og bagud i forhold til køretøjets længderetning. Skoleskiltet må kun anvendes under øvelseskørsel, herunder kørsel til og fra det sted, hvor øvelseskørsel foregår.

Under den praktiske prøve må et køretøj være forsynet med den registrerede ejers/brugers navn - dog uden angivelse af »køreskole« og lignende - og telefonnummer. I øvrigt må et køretøj under den praktiske prøve ikke være forsynet med skoleskilte eller med firmaskilte, reklamer eller andet, der kendetegner køretøjet som et øvelseskøretøj.

Anvendes et motorkøretøj, der er særlig indrettet til øvelseskørsel, til andet end øvelseskørsel og praktisk prøve, skal de særlige betjeningsapparater være afmonteret, tildækket eller aflåst på betryggende måde, medmindre der ikke befinder sig nogen på den plads, hvorfra disse apparater kan betjenes.

IV. Køretøjer, der benyttes på lukket øvelsesplads eller på køreteknisk anlæg

Motorkøretøj og stor knallert, der er registreret til øvelseskørsel, samt registrerede påhængskøretøjer, kan uden begrænsning benyttes på lukket øvelsesplads eller køreteknisk anlæg i forbindelse med køreuddannelsen til kørekort til kategori AM (stor knallert), A1, A2, A, B, C1, C, D1, D og E.

Køretøjer, som udelukkende benyttes til øvelseskørsel på lukket øvelsesplads eller køreteknisk anlæg, skal synes og godkendes hertil af en synsvirksomhed. Køretøjet skal ikke registreres, men anmeldes til motorkontoret, inden det tages i brug.

Såfremt køretøjet er fabriksnyt og standardtypegodkendt, kan anmeldelse ske på grundlag af en typeattest i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer.

Køretøjet er herefter underkastet periodisk syn en gang årligt efter reglerne i bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer. Dog er motorcykler, personbiler indrettet til højst 9 personer og påhængskøretøjer med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg alene underkastet periodisk syn en gang hvert andet år. Første syn af påhængskøretøjer med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg finder sted to år efter første registrering.

For at kunne godkendes til øvelseskørsel på lukket øvelsesplads eller køreteknisk anlæg skal køretøjet opfylde indretnings- og udstyrsbestemmelserne til den pågældende køretøjskategori og bestemmelserne i nærværende bilag.

En lastbil og en lastbil med tilkoblet påhængsvogn, der udelukkende anvendes på køreteknisk anlæg, kan godkendes, uanset om kravene i dette bilag til faktisk totalvægt er opfyldt. Endvidere gælder kravet om belæsning af køretøjer eller kravet om, at køretøjets lastrum i hele dets længde skal være en lukket vognkasse eller en lukket presenningopbygning, ikke på køreteknisk anlæg.

En bil kan godkendes, uanset at den ikke er forsynet med ekstra betjeningsapparater, ekstra førerspejle eller ekstra kontrollamper for retningsviserblinklygter.

Køretøjer, som anvendes til øvelseskørsel på lukket øvelsesplads eller køreteknisk anlæg i forbindelse med køreuddannelsen til kørekort til kategori AM (stor knallert), A1, A2, A, B, C1, C, D1, D og E, skal være dækket af en forsikring i overensstemmelse med færdselslovens kapitel 16. Forsikringsaftalen skal være udformet således, at den elev, som fører motorkøretøjet, er ansvars- og ulykkesforsikret.

Forsikringsselskabet kan gøre regres gældende over for føreren i overensstemmelse med færdselslovens § 108, stk. 2.


Bilag 6

Køreanlæg

I. Lukkede øvelsespladser

Forinden ibrugtagning skal en lukket øvelsesplads godkendes af politiet.

Ansøgning om godkendelse indsendes til politiet i den politikreds, hvor den lukkede øvelsesplads er beliggende. Ansøgningen skal indeholde oplysning om, hvem der er ansvarlig leder af den lukkede øvelsesplads. Der skal endvidere vedlægges fuldstændige oplysninger om anlægget, herunder tegninger med angivelse af målestoksforhold.

Politiet godkender og fører tilsyn med de lukkede øvelsespladser. Politiet kan inddrage meddelte godkendelser. Politiet giver meddelelse til Rigspolitiet vedrørende godkendelser og inddragelser.

Krav til lukkede øvelsespladser

1. Øvelsespladsen skal omfatte et rektangulært og sammenhængende jævnt, vandret areal med en længde på mindst 100 m og en bredde på mindst 50 m.

Øvelsespladsen kan anvendes til undervisning af højst 3 elever ad gangen.

2. Øvelsespladsens manøvreafsnit skal have en kørefast overflade i form af asfalt, beton eller betonbelægningssten. Øvelsespladsens manøvreafsnit skal omfatte en sammenhængende bane, som løber langs øvelsespladsens yderkanter.

Den sammenhængende bane, som løber langs øvelsespladsens yderkanter, skal have en bredde, som giver eleven rigelig mulighed for at korrigere styring under svingning. Den ene af banerne i øvelsespladsens længderetning skal have en bredde på mindst 10 m. De øvrige baner skal have en bredde på mindst 5 m.

De 2 baner i øvelsespladsens længde indgår til øvelse af slalom og kørsel med skift til 2. gear, kombineret med enten opbremsning eller svingning om hjørner. De 2 baner i øvelsespladsens bredde indgår til de indledende øvelser med forlæns og baglæns kørsel hele den sammenhængende bane rundt.

Ud over dette kræves der på øvelsespladsens manøvreafsnit til hver enkelt elev plads til følgende:

40 x 20 m til kørsel i 8-tal.

25 x 10 m til forlæns og baglæns kørsel med målbremsning.

40 x 10 m til parkering ved vejkant.

30 x 10 m til vending.

40 x 10 m samt markeret bås 8 x 3 m vinkelret på kørebanen til parkeringsøvelse.

3. På øvelsespladsen skal forefindes mobilt eller stationært markeringsmateriel.

4. Øvelsespladsen skal være afspærret med trådhegn, levende hegn, grøft, jordvold eller lignende, således at området ikke er åbent for almindelig færdsel. Indkørslen skal være forsynet med aflåselig kæde eller bom.

Hvor øvelsespladsen støder op til vej eller lignende samt ved arealer, hvor ventende elever, tilskuere mv. opholder sig, medens der foregår øvelseskørsel, skal der etableres en sikkerhedsafspærring, som kan bringe de benyttede køretøjer til standsning ved de normalt benyttede hastigheder.

5. På den lukkede øvelsesplads skal føres lister over de elever, der har modtaget køreundervisning. Listerne skal indeholde oplysning om:

Den undervisende kørelærers navn og adresse.

Elevens navn og adresse.

Dato og klokkeslæt (fra og til) for undervisningen.

Listerne skal opbevares i 3 år og skal forevises politiet på forlangende.

6. Øvelsespladser etableret før den 15. juli 1990 kan dog, såfremt de i dette bilag nævnte betingelser i øvrigt er opfyldt, anvendes til

undervisning af højst 3 elever ad gangen, når pladsen omfatter et areal med en længde på mindst 95 m og en bredde på mindst 45 m, eller

undervisning af højst 2 elever ad gangen, når pladsen omfatter et areal med en længde på mindst 100 m og en bredde på mindst 40 m, eller

undervisning af højst 1 elev ad gangen, når pladsen omfatter et areal med en længde på mindst 80 m og en bredde på mindst 40 m.

Med hensyn til udførelsen af de enkelte manøvrer på lukkede øvelsespladser henvises til undervisningsplanerne.

II. Køretekniske anlæg

Forinden ibrugtagning skal et køreteknisk anlæg godkendes af Rigspolitiet. Rigspolitiet kan fastsætte særlige vilkår for godkendelsen.

Ansøgning om godkendelse indsendes til Rigspolitiet. Ansøgningen skal indeholde oplysning om, hvem der er ansvarlig leder af det køretekniske anlæg. Der skal vedlægges fuldstændige oplysninger om anlægget, herunder tegninger med angivelse af målestoksforhold.

Krav til køretekniske anlæg

1. Det køretekniske anlæg skal omfatte et jævnt, nogenlunde vandret areal på ca. 350 m x 150 m. Hvis anlægget skal benyttes som led i undervisningen til kategorierne C1, C, D1, D og E, bør det have en længde på 400 m. Anlægget skal være indhegnet og indkørslen kunne afspærres fra almindelig færdsel med kæde eller bom, idet eleverne under udførelsen af øvelserne skal køre alene i bilerne.

2. Det køretekniske anlægs præcise mål bestemmes i øvrigt af de nedenfor omtalte manøvrer. Til manøvrerne kræves følgende baner:

1) En 12 m bred og ca. 100 m lang asfaltbelagt bane med en friktionskoefficient på ikke under 0,5 (tør bane).

2) En 9 m bred og ca. 100 m lang bane med specialbelægning, der kan gøres glat - for eksempel ved overrisling - med en friktionskoefficient på ca. 0,2 (glatførebane).

Som sikkerhedsrabat til udskridninger etableres langs glatførebanens sider en mindst 3 m bred almindelig asfaltbelægning og derudover et mindst 10 m bredt, kørefast græs- eller grusareal.

Glatførebanen skal desuden afsluttes med en ca. 20 m lang bane med almindelig asfaltbelægning som sikkerhedszone inden returvejen.

3) En 9 m bred og ca. 80 m lang kurveformet bane (radius 50 m (regnet til yderste kurve)) med specialbelægning, der kan gøres glat, f.eks. ved overrisling.

Som sikkerhedsrabat til udskridning etableres langs kurvens yderside en 8- 10 m bred og langs kurvens inderside en 3 m bred almindelig asfaltbelagt bane.

Glatførekurven skal desuden afsluttes med en ca. 20 m lang almindelig asfaltbelagt bane som sikkerhedszone inden returvejen.

4) Til gennemførelse af »høj kant-øvelsen« skal køretekniske anlæg, der anvendes i køreuddannelsen til kategori B, have et manøvreafsnit på mindst 80 m’s længde med en høj kant i højre side. Manøvreafsnittet skal etableres på en lige bane, og der skal før manøvreafsnittet være mulighed for uden besvær at opnå en begyndelseshastighed på ca. 60 km i timen ved kantens start.

Langs manøvreafsnittets ene side skal være et areal, der mindst har en bredde på 60 cm, og som ligger mindst 8 cm under niveauet for banen. Kanten, som udgør overgangen fra banen til det lavere liggende areal, skal have en vinkel med lodret på mellem 0 og 30 grader.

Det lavere liggende areal skal have en vis ujævnhed, således at det kan illudere en realistisk vejrabat. Dette areal skal have en fast belægning, der varigt giver den angivne højdeforskel.

Banestykket med den høje kant skal have en bredde på mindst 5 m, og til højre for det lavere areal skal findes en sikkerhedszone på mindst 5 m, dog mindst 1 m, hvis der er en afgrænsning i form af et autoværn eller en vold, der ikke kan forceres af en bil.

3. I tilslutning til manøvrebanerne skal der være passende lange tilkørsels- (accelerations-) og returveje. Til de baner, hvor manøvrerne skal udføres ved givne hastigheder, skal der være en tilnærmelsesvis lige accelerationsbane og en strækning, hvor eleven kan stabilisere hastigheden, inden manøvren indledes. Den første del af accelerationsbanen kan efter omstændighederne være udformet som en blød kurvebane. Ved manøvrer, der skal kunne udføres ved hastigheder på op til 70 km i timen (alt efter elevens evner), skal accelerations- og stabiliseringsbanen være mindst 180 m. Den samlede bane inkl. manøvrebane skal derfor mindst være 280 m.

Tilkørsels- og returveje bør være asfaltbelagte og have en bredde på 5- 6 m. Af sikkerhedshensyn skal anlæggets baner være helt fri for opragende kanter eller lignende forhindringer, der kan medføre, at udskridende biler vælter, jf. dog pkt. 2, nr. 4. Rør til overrisling af glatførebaner skal således være forsænket i banerne. Standere eller pæle må ikke være nærmere end 5 m fra banerne. Reklametavler eller lignende langs banerne må ikke være opsat på stolper, der er tykkere end 3 cm.

4. På det køretekniske anlæg skal føres lister over de elever, der har modtaget køreundervisning. Listerne skal indeholde oplysning om:

Den undervisende kørelærers navn og adresse.

Elevens navn og adresse.

Dato og klokkeslæt (fra og til) for undervisningen.

Listerne skal opbevares i 3 år og skal forevises politiet på forlangende.

5. Med hensyn til udførelsen af de enkelte manøvrer på køreteknisk anlæg henvises til undervisningsplanerne.


Bilag 7

Køreprøvernes afholdelse

I. Køreprøve (Almindelig)

Køreprøvens formål

Formålet med køreprøven er, at det skal bedømmes, om ansøgeren har erhvervet de kundskaber og færdigheder og den adfærd, der er fastsat som mål for køreuddannelsen, og som er en betingelse for at få udstedt kørekort.

Prøvekrav og uddannelsesmål

Bestemmelserne om køreuddannelse og køreprøver er indeholdt i Rigspolitiets bekendtgørelser om undervisningsplaner for køreuddannelsen (undervisningsplanerne) til kategori AM (stor knallert), motorcykel kategori A1 (lille motorcykel), A2 (mellemstor motorcykel) og A (stor motorcykel)), kategori B (almindelig bil), kategori C1 (lille lastbil), kategori C (stor lastbil), kategori D1 (lille bus) og kategori D (stor bus), samt kategori B/E, kategori C1/E, kategori C/E, kategori D1/E og kategori D/E (store påhængskøretøjer) og i denne bekendtgørelse.

Bestemmelserne om teoriprøven til kategori AM (lille knallert) for ansøgere på 18 år og derover er indeholdt i Rådet for Sikker Trafiks retningslinjer for undervisning og afholdelse af prøver til lille knallert og i denne bekendtgørelse.

Bestemmelserne om køreuddannelse og køreprøve for vogntog bestående af en personbil og et stort påhængskøretøj (kategori B) med en samlet tiltalt totalvægt på mellem 3.500 og 4.250 kg, er indeholdt i Rigspolitiets bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori B/E og i denne bekendtgørelse.

Undervisningsplanerne giver en udførlig beskrivelse af køreuddannelsens indhold og omfang med angivelse af formål, hovedmål og detaljerede delmål. Delmålene udgør de egentlige retningslinjer for såvel undervisningen som for bedømmelsen ved køreprøven, idet de nøjere klarlægger, hvad eleven skal kunne og vide ved uddannelsens afslutning.

Teoretisk og praktisk prøvestof

Med hensyn til den nærmere præcisering af præstationskravene i køreuddannelsen og til køreprøven henvises til undervisningsplanernes delmålbeskrivelser.

Delmål i undervisningsplanerne til kategorierne C1, C, D1, D, B/E, C1/E, C/E, D1/E og D/E, hvor ansøgeren skal kunne udpege tegn på fejl i køretøjets udstyr, indgår i det praktiske prøvestof i forbindelse med ansøgerens kontrol af det pågældende udstyr.

Der er i undervisningsplanerne ikke skelnet skarpt mellem teoretisk og praktisk uddannelse. Det skyldes især hensynet til den nødvendige sammenhæng mellem teoretisk og praktisk lærestof. Køreprøven består dog af en teoriprøve og en praktisk prøve.

I. 1. Teoriprøven

Teoriprøven gennemføres i overensstemmelse med Rigspolitiets retningslinjer for køreprøver.

Ansøgere, der på grund af særlige forhold, der skal dokumenteres, ikke kan gennemføre en almindelig teoriprøve, kan henvises til en speciel prøve. Denne prøve afholdes i overensstemmelse med Rigspolitiets retningslinjer for køreprøver.

Teoriprøvens bedømmelse

Efter gennemførelsen af teoriprøven udfærdiges et bedømmelsesskema, hvoraf antallet af fejlsvar fremgår. Det fremgår videre, om prøven er bestået eller ikke er bestået.

I. 2. Praktisk prøve

Varigheden af den praktiske prøve fastsættes i undervisningsplanerne.

Den praktiske prøve til stor knallert (kategori AM) gennemføres som manøvre på vej med den prøvesagkyndige som passager i en efterfølgende personbil med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg (Personbil M1, jf. Detailforskrifter for køretøjer). Bilen, der skal være forsynet med radioanlæg til brug for den prøvesagkyndige, stilles til rådighed og føres af kørelæreren.

Den praktiske prøve til motorcykel (kategori A1, A2 og A) gennemføres dels ved udførelse af manøvrer på særlige områder i overensstemmelse med Rigspolitiets retningslinjer for køreprøver, dels som manøvrer på vej med den prøvesagkyndige som passager i en efterfølgende personbil med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg (Personbil M1, jf. Detailforskrifter for køretøjer). Bilen, der skal være forsynet med radioanlæg til brug for den prøvesagkyndige, stilles til rådighed og føres af kørelæreren. Den prøvesagkyndige kan dog bedømme kørslen som passager på ansøgerens motorcykel.

Den praktiske prøve til almindelig bil, almindelig bil med stort påhængskøretøj, lastbil, lastbil med stort påhængskøretøj, bus og bus med stort påhængskøretøj gennemføres med den prøvesagkyndige som passager ved siden af ansøgeren.

Ansøgeren skal demonstrere orienterings- og manøvrefærdigheder under vej- og færdselsforhold af passende sværhedsgrad svarende til undervisningsplanens delmålbeskrivelser. Den prøvesagkyndige skal bedømme, om ansøgeren kan udføre disse færdigheder i tilstrækkeligt omfang. Endvidere skal ansøgeren demonstrere færdighed i at kunne kontrollere motorcyklens, bilens eller påhængskøretøjets lovpligtige udstyr. Kontrollen skal indlægges på et passende tidspunkt i den praktiske prøve og skal så vidt muligt foretages, før kørslen påbegyndes.

Ved alle ovennævnte prøver stiller ansøgeren det/de nødvendige køretøj/køretøjer til rådighed. Dette gælder også til traktor.

Bedømmelse af den praktiske prøve

Ved den praktiske prøve skal den prøvesagkyndige først og fremmest vurdere, om ansøgerens præstationer er præget af grundig indlæring i overensstemmelse med undervisningsplanen.

Der må ikke kræves egentlig rutineret eller fuldstændig fejlfri kørsel, men den prøvesagkyndige skal skelne mellem mere og mindre alvorlige fejl. Enkelte mindre alvorlige fejl bør ikke medføre, at prøven anses for ikke bestået, idet ansøgerens kørsel skal bedømmes som helhed. Er ansøgerens præstationer præget af flere og især gentagne mindre alvorlige fejl, kan prøven efter den prøvesagkyndiges skøn anses for ikke bestået.

Afgørende for om en fejl skal anses for mere eller mindre alvorlig, er dens konsekvenser først og fremmest for færdselssikkerheden og dernæst for trafikkens uhindrede afvikling. Fejl vedrørende orientering eller manøvrering, der indebærer nærliggende mulighed for påkørsel eller anden ulykke, skal anses for meget alvorlige. Sådanne fejl kan derfor i sig selv medføre, at prøven bedømmes som ikke bestået, og prøven kan efter omstændighederne afbrydes.

Nærliggende mulighed for påkørsel eller anden ulykke omfatter ikke alene tilfælde, hvor en modpart synligt er til stede. Det kan også omfatte tilfælde, hvor ansøgeren viser tydelig mangel på omtanke og forudseenhed ved at køre frem med en sådan placering på kørebanen eller med en sådan hastighed, at ansøgeren ikke kan nå at orientere sig og standse for skjulte hindringer, som med en vis sandsynlighed kan dukke op.

Gentagne fejl i betjening af køretøjet må anses for alvorlige, for så vidt de tydeligt røber, at ansøgeren ikke behersker køretøjet med fornøden sikkerhed.

Ved bedømmelsen af den praktiske prøve gradueres konstaterede fejl. Indholdet af denne graduering fremgår af Rigspolitiets retningslinjer for køreprøver.

Den praktiske prøve bedømmes i øvrigt i overensstemmelse med Rigspolitiets retningslinjer for køreprøver.

II. Køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring

Køreprøven til erhvervsmæssig personbefordring består af en teoriprøve og en praktisk prøve.

II. 1. Teoriprøve

Teoriprøven gennemføres i overensstemmelse med afsnit I, Teoriprøven. Teoriprøven bedømmes dog strengere.

II. 2. Praktisk prøve

Som led i den praktiske prøve skal ansøgeren kunne udføre kontrol mv. af køretøjets udstyr i henhold til Rigspolitiets retningslinjer for køreprøver.

Kategori B

Ansøgeren overhøres i overensstemmelse med Rigspolitiets retningslinjer for køreprøver i bestemmelser i bekendtgørelse om taxikørsel mv., herunder i de særlige regler, der påhviler taxichauffører (det kommunale kørselsreglement).

Ved den praktiske prøve skal der stilles større krav til ansøgerens færdigheder, ligesom begåede fejl bedømmes strengere end ved praktisk prøve til kategori B (almindelig bil). Ansøgeren skal under den praktiske prøve kunne finde vej til 2 opgivne adresser ad nærmeste rute ved brug af kort og gadefortegnelse.

Kategori D1

Ansøgeren overhøres i overensstemmelse med Rigspolitiets retningslinjer for køreprøver i bestemmelser i bekendtgørelse om buskørsel og i Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om særlige krav til busser.

Ved den praktiske prøve skal der stilles større krav til ansøgerens færdigheder, ligesom begåede fejl bedømmes strengere end ved praktisk prøve til kategori D1 (lille bus).

Kategori D

Ansøgeren overhøres i overensstemmelse med Rigspolitiets retningslinjer for køreprøver i bestemmelser i bekendtgørelse om buskørsel og i Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om særlige krav til busser.

Ved den praktiske prøve skal der stilles større krav til ansøgerens færdigheder, ligesom begåede fejl bedømmes strengere end ved praktisk prøve til kategori D (stor bus).

II. 3. Kombineret køreprøve

Køreprøven til kategori D1 (lille bus) og til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D1 kan afvikles samtidig og køreprøven til kategori D (stor bus) og til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D kan afvikles samtidig. Teoriprøven afholdes da som en teoriprøve til erhvervsmæssig personbefordring som under 1). Den praktiske prøve afholdes som under 2). Den kombinerede køreprøve bedømmes i henhold til Rigspolitiets retningslinjer for køreprøver.

Såfremt ansøgerens præstation ved den praktiske prøve ikke kan føre til beståelse af køreprøven til erhvervsmæssig personbefordring til henholdsvis kategori D1 eller kategori D, skal den prøvesagkyndige dog samtidig kunne vurdere og bedømme, hvorvidt ansøgerens præstation er tilstrækkelig til beståelse af køreprøven til enten kategori D1 eller kategori D.

III. Køreprøve til traktor/motorredskab

III. 1. Teoriprøven

Ansøgerne overhøres mundtligt og enkeltvis.

Om køretøjets indretning og udstyr skal ansøgeren under overhøringen kunne dokumentere:

1. Styreapparatet skal kunne betjenes let, sikkert og hurtigt. Der må ikke på grund af slid eller lignende forekomme væsentligt slør i styreapparatet som helhed eller i dets enkelte dele.

2. Fodbremsen (driftsbremsen), der kan være hydraulisk eller mekanisk, skal virke på hjulene på mindst en aksel og ved alle hastigheder og belastningsforhold kunne bremse traktoren på en sikker, hurtig og virksom måde.

Traktoren skal kunne holdes standset på hældende vej (12%) enten ved hjælp af parkeringsbremse, transmissionsspærre eller ved blokering af bremsepedal.

Nødbremsen (som kan være håndbremsen eller den ene kreds i et tokreds bremsesystem) skal kunne bremse traktoren sikkert, hvis driftsbremsen svigter.

Bremsepedalen skal have ca. 1- 4 cm frigang i topstillingen. Bremsepedalen skal ved hydrauliske bremser føles fast og må ikke synke, mens den holdes nedtrådt.

Ved disse prøver skal bremsepedalerne altid være sammenlåst.

Ved mekaniske bremser skal det før sammenlåsningen dog først kontrolleres, at begge pedaler ved ens tryk går lige langt ned.

3. Ansøgeren skal have kendskab til begreberne reaktionslængde, bremselængde og standselængde. Ansøgeren skal endvidere kende forholdet mellem bremselængde og hastighed (bremselængden bliver f.eks. 4 gange så lang, hvis hastigheden fordobles) og vide, at også kørebanens beskaffenhed, føret og kørebanens hældning samt køretøjets belastningsforhold kan påvirke bremselængden. Ansøgeren skal kende beredskabsstillingens betydning for reaktionstiden (beredskabsstillingen indtages ved, at foden flyttes fra gaspedal til bremsepedal) og have kendskab til faren ved skævt virkende bremser og til det uhensigtsmæssige ved blokadebremsning.

4. Kendskab til traktorens stabilitet - herunder stejling og væltning.

5. Kendskab til færdselslovens regler om lygteføring, til køreteknik under kørsel i mørke samt kendskab til, hvilke lygter og reflekser køretøjet skal være forsynet med.

6. Kendskab til færdselslovens regler om signaler og tegn.

7. Kendskab til faren for kulilteforgiftning.

8. Kendskab til at unødig støj mv. undgås ved rigtig betjening og vedligeholdelse af traktoren.

Formålet med overhøringen er at afgøre, om ansøgeren har et sådant kendskab til køretøjet og dets betjening, at den pågældende kan konstatere opståede mangler for sikkerheden og kan føre det uden fare for færdselssikkerheden.

Ansøgeren skal endvidere dokumentere kendskab til følgende færdselsregler:

1. De færdselsregler, der har betydning for føringen af en traktor.

Ansøgeren skal ved prøven navnlig godtgøre indgående kendskab til og forståelse af følgende regler:

1) Den almindelige regel om hensynsfuld optræden og agtpågivenhed i trafikken.

2) Om fri passage for udrykningskøretøjer mv.

3) Om færdsel over jernbanespor mv.

4) Om forpligtelser ved færdselsuheld.

5) Om anvendelse af vejens forskellige baner og placeringen på vejen.

6) Om traktorens placering under svingning og vending mv.

7) Om møde ved busstoppested.

8) Om møde, overhaling, forbikørsel, vognbaneskift og indfletning.

9) Vigepligtsbestemmelserne.

10) Om forpligtelser over for gående.

11) Bestemmelser vedrørende standsning og parkering.

2. De i færdselsloven givne regler om førerens ansvar og pligter, herunder bestemmelserne om spirituskørsel samt sygdom mv.

3. Politiets færdselsregulering, de øvrige færdselsregulerende foranstaltninger, vejafmærkningen – derunder færdselstavlerne og deres betydning (dog kun tavler, der har betydning for traktorer) - og andre af betydning for færdslen.

Andet

1. Under overhøringen i betjening og færdselsregler skal ansøgeren vise kendskab til faremuligheder og køreteknik i særlige situationer, f.eks. kørsel på ujævn vej, i regn, tåge, sne og isslag samt elementært kendskab til afværgeteknik i kritiske situationer.

2. Der foretages indgående overhøring i sådanne spørgsmål, der ikke er mulighed for at prøve under den praktiske prøve på det pågældende sted, f.eks. lysregulering.

3. Hver ansøger skal under den teoretiske del af prøven overhøres i stof, der falder ind under afsnittet om køretøjets indretning og udstyr samt de regler, der har betydning for føringen af en traktor.

III. 2. Den praktiske prøve

Den praktiske prøve til traktor gennemføres med den prøvesagkyndige som passager i en efterfølgende personbil med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg. Bilen, der skal være forsynet med radioanlæg til brug for den prøvesagkyndige, stilles til rådighed af ansøgeren og føres af en anden end den prøvesagkyndige. Den praktiske prøve gennemføres i tættere bebygget område.

Anvisninger for den prøvesagkyndige

Før prøven skal den prøvesagkyndige kontrollere, at ansøgeren indtager en hensigtsmæssig kørestilling (eventuel indstilling af førersæde), og at ansøgeren iagttager de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. ved indstilling af monterede førerspejle, ved at sikre sig at der er fornødent udsyn gennem ruderne og ved at afprøve tegngivningsapparater, bremser og styretøj.

Ved prøven skal den prøvesagkyndige særligt påse, om ansøgeren overholder færdselsreglerne, om ansøgeren forstår at indpasse sin kørsel (derunder hastighed og rigtig placering af køretøjet på kørebanen) i forhold til den øvrige færdsel og vej-, vejr- og lysforholdene, og at ansøgeren udviser fornødent hensyn til andre trafikanter, når færdselssituationen rummer en vis faremulighed (vejkryds, legende børn osv.), og at ansøgeren ikke unødigt hindrer den øvrige færdsel.

Kørslen skal være præget af tilstrækkelig forudseenhed i forhold til den øvrige trafik.

De anvisninger, der er nødvendige for prøvens afvikling, skal gives af den prøvesagkyndige via radio fra den efterfølgende personbil. Der må ikke gives anvisninger, der kan foranledige ansøgeren til at handle mod færdselsreglerne eller tvinge ansøgeren ind i unormale færdselssituationer. Det påhviler den prøvesagkyndige at arrangere prøven således, at den volder mindst mulig ulempe for den øvrige færdsel.

Manøvreprøver

Den prøvesagkyndige skal have sin opmærksomhed henvendt på, om ansøgeren inden start af motoren har overbevist sig om, at traktoren er i frigear, og at håndbremsen er trukket til.

Der foretages manøvreprøver, såsom igangsætning, opbremsning på hældende vej, parkering ved kantsten (dersom kantsten ikke findes, da ved kørebanens yderste kant) samt bakning.

Baglæns svingning med tilkoblet påhængsvogn omkring et hjørne eller ind i en indkørsel, port eller lignende (evt. markeret).

Ansøgeren skal vise, at den pågældende forstår at bedømme afstande og hastighed rigtigt samt forstår at anvende bremsen rigtigt ved igangsætning på hældende vej mv.

I politikredse, hvor færdselsforholdene forhindrer, at prøven i kørsel udføres under så vanskelige forhold som ønskeligt, bør manøvreprøverne udvides i passende omfang.

Kørslen foretages i normalt færdselstempo, dels på mindre befærdede steder, dels i livligere færdsel, dels på mere fri bane.

Der køres i bredere trafikårer, helst med tilstødende gader på begge sider. Ruten lægges således, at man dels skærer de større færdselsårer, dels svinger til venstre og højre ind i og bort fra disse. Af særlige prøver, der foretages under kørslen, skal eksempelvis nævnes:

1) Svingning fra befærdet gade til venstre ind i en smal sidegade og omvendt, helst hvor der ikke findes lysregulering.

2) Svingning til højre ind i smal sidegade.

3) Svingning, navnlig til venstre, i større vejkryds med lysregulering, eller hvor kørebanen består af flere vognbaner.


Bilag 8

Bestemmelser om vilkår, begrænsninger og rettigheder i kørekort

I. Fælles bestemmelser

Koderne i dette bilag angiver vilkår, begrænsninger og rettigheder for indehavere af kørekort og anføres i kørekortets rubrik 12. Efter koden anføres i parentes endvidere datoen for rettighedens udløb, hvis denne er en anden end den, der gælder for kategorien.

Den kompetente myndighed, jf. § 129, træffer afgørelse om, hvilke koder der skal anvendes ved udstedelsen af kørekort.

Rigspolitiet kan fastsætte bestemmelser om indførelse af nye koder samt om kodernes underopdeling. Rigspolitiet fastlægger herunder retningslinjer for den overordnede anvendelse af såvel koder som underkoder.

II. EU-harmoniserede koder

Koderne i dette afsnit er angivet i overensstemmelse med det under EU fastsatte fællesharmoniserede kodesystem.

Koderne i dette afsnit og de dermed følgende vilkår og/eller begrænsninger har gyldighed i EU-medlemsstater og EØS-lande (Island, Liechtenstein og Norge).

Koderne 73-81 anvendes ved ombytning af kørekort udstedt i EU-medlemsstater eller EØS-lande, i det omfang det pågældende kørekort indeholder en underkategori af køretøjer i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF om kørekort. Underkategorierne er anført i parentes efter kodens indhold i kolonnen »Betydning«.

Fører (lægelige årsager):

   
Koder og underkoder
Betydning
01
Synskorrektion og/eller -beskyttelse
 
01.01
Briller
 
01.02
Kontaktlinse(r)
 
01.03
Beskyttelsesbriller
 
01.04
Uigennemsigtig linse
 
01.05
Øjenklap
 
01.06
Briller eller kontaktlinser
02
Høreapparat/kommunikationshjælp
 
02.01
Høreapparat til det ene øre
 
02.02
Høreapparat til begge ører
03
Arm- eller benprotese/-ortese
 
03.01
Armprotese/-ortese
 
03.02
Benprotese/-ortese
05
Begrænset kørsel (underkoden skal anvendes, kørsel begrænset af lægelige årsager)
 
05.01
Begrænset til kørsel i dagtimer (f.eks. en time efter solopgang til en time før solnedgang)
 
05.02
Begrænset til kørsel indenfor en radius af km fra kørekortindehaverens bolig eller kun indenfor by/region
 
05.03
Begrænset til kørsel uden passagerer
 
05.04
Begrænset til kørsel med en hastighed på højst km i timen
 
05.05
Begrænset til kørsel under ledsagelse af en person med kørekort
 
05.06
Begrænset til kørsel uden påhængskøretøj
 
05.07
Ingen kørsel på motorvej
 
05.08
Ingen alkohol
     

Køretøjstilpasninger:

   
Koder og underkoder
Betydning
10
Tilpasset gearkasse
 
10.01
Manuelt gear
 
10.02
Automatgear
 
10.03
Elektronisk styret gear
 
10.04
Tilpasset gearstang
 
10.05
Begrænset antal gear
15
Tilpasset kobling
 
15.01
Tilpasset koblingspedal
 
15.02
Manuel kobling
 
15.03
Automatisk kobling
 
15.04
Afskærmet/sammenklappelig/aftagelig koblingspedal
20
Tilpasset bremsemekanisme
 
20.01
Tilpasset bremsepedal
 
20.02
Større bremsepedal
 
20.03
Bremsepedal til venstre fod
 
20.04
Bremsepedal til skosål
 
20.05
Vippebremsepedal
 
20.06
(Tilpasset) manuel driftsbremse
 
20.07
Forstærket bremse – maksimal betjeningskraft
 
20.08
Nødbremse indbygget i driftsbremse – maksimal betjeningskraft
 
20.09
Tilpasset parkeringsbremse
 
20.10
Elbetjent parkeringsbremse
 
20.11
Tilpasset fodbetjent parkeringsbremse
 
20.12
Afskærmet/sammenklappelig/aftagelig bremsepedal
 
20.13
Knæbetjent bremse
 
20.14
Elbetjent driftsbremse
25
Tilpasset speedermekanisme
 
25.01
Tilpasset speederpedal
 
25.02
Speederpedal til skosål
 
25.03
Vippespeederpedal
 
25.04
Håndbetjent speeder
 
25.05
Knæbetjent speeder
 
25.06
Servospeederpedal/håndtag (elektronisk, pneumatisk osv.)
 
25.07
Speederpedal til venstre for bremsepedal
 
25.08
Speederpedal til venstre
 
25.09
Afskærmet/sammenklappelig/aftagelig speederpedal
30
Tilpassede kombinerede bremse- og speedermekanismer
 
30.01
Parallelle pedaler
 
30.02
Pedaler i (eller næsten i) samme niveau
 
30.03
Speeder og bremse med glideskinne
 
30.04
Speeder og bremse med glideskinne og ortese
 
30.05
Sammenklappelig/aftagelig speeder- og bremsepedal
 
30.06
Hævet gulv
 
30.07
Afskærmning ved siden af bremsepedalen
 
30.08
Afskærmning til protese ved siden af bremsepedalen
 
30.09
Afskærmning foran speeder- og bremsepedal
 
30.10
Hæl-/benstøtte
 
30.11
Elbetjent speeder og bremse
35
Tilpassede betjeningsapparater (lyskontakter, vinduesvisker/-vasker, horn, retningsvisere osv.)
 
35.01
Betjeningsapparater kan betjenes uden negativ virkning på styring og håndtering af køretøjet
 
35.02
Betjeningsapparaterne betjenes uden at slippe rat og hjælpeudstyr (knop, gaffelgreb osv.)
 
35.03
Betjeningsapparaterne betjenes uden at slippe rat og hjælpeudstyr (knop, gaffelgreb osv.) med venstre hånd
 
35.04
Betjeningsapparaterne betjenes uden at slippe rat og hjælpeudstyr (knop, gaffelgreb osv.) med højre hånd
 
35.05
Betjeningsapparaterne betjenes uden at slippe rat og hjælpeudstyr (knop, gaffelgreb osv.) og det kombinerede speeder- og bremsesystem
40
Tilpasset styring
 
40.01
Standard servostyring
 
40.02
Forstærket servostyring
 
40.03
Styring med reservesystem
 
40.04
Forlænget ratstamme
 
40.05
Tilpasset rat (større og/eller tykkere rat, rat med mindre diameter osv.)
 
40.06
Skråt rat
 
40.07
Lodret rat
 
40.08
Vandret rat
 
40.09
Fodbetjent styring
 
40.10
Alternativ tilpasset styring (joystick osv.)
 
40.11
Ratknop
 
40.12
Håndortese på rattet
 
40.13
Med tenodese-ortese
42
Tilpasset (-ede) førerspejl(e)
 
42.01
Udvendigt førerspejl i (venstre eller) højre side
 
42.02
Udvendigt førerspejl på forskærmen
 
42.03
Ekstra indvendigt førerspejl, som giver overblik over trafikken
 
42.04
Indvendigt panoramaspejl
 
42.05
Indvendigt førerspejl, som dækker den blinde vinkel
 
42.06
Elbetjent(e) udvendigt(-e) førerspejl(e)
43
Tilpasset førersæde
 
43.01
Førersæde med god udsynshøjde i normal afstand fra rat og pedaler
 
43.02
Førersæde tilpasset kropsformen
 
43.03
Førersæde med sidestøtte for øget siddestabilitet
 
43.04
Førersæde med armlæn
 
43.05
Forlænget førersæde på glideskinner
 
43.06
Tilpasset sikkerhedssele
 
43.07
H-type sikkerhedssele
44
Tilpasning af motorcykel (underkode skal anvendes)
 
44.01
Kombineret betjening af begge bremser
 
44.02
(Tilpasset) håndbetjent forhjulsbremse
 
44.03
(Tilpasset) fodbetjent baghjulsbremse
 
44.04
(Tilpasset) speederhåndtag
 
44.05
(Tilpasset) manuelt gear og manuel kobling
 
44.06
(Tilpasset (-ede)) førerspejl(e)
 
44.07
(Tilpassede) betjeningsapparater (eksempelvis kontakter for tegngivningsapparater og kontakter til op- og nedblænding)
 
44.08
Sædehøjde, som giver føreren mulighed for siddende at have begge fødder på jorden samtidig
45
Motorcykel kun med sidevogn
46
Kun trehjulede motorcykler
50
Begrænset til bestemt køretøj/stelnummer (køretøjets identifikationsnummer – KIN)
51
Begrænset til et bestemt køretøj/registreringsnummer (køretøjets registreringsnummer - KRN)
   

Forvaltning:

   
Koder
Betydning
70
Ombyttet kørekort nr.. . . udstedt af. . . (for tredjelande EU/FN-mærke, f.eks. 70.0123456789.xx)
71
Duplikat af kørekort nr.. . . (for tredjelande EU/FN-mærke, f.eks. 71.987654321. HR)
72
(Ophævet)
73
Begrænset til kategori B-køretøjer og quadricykler med motor (B1)
74
(Ophævet)
75
(Ophævet)
76
(Ophævet)
77
(Ophævet)
78
Begrænset til køretøjer med automatgear
79
(…) Begrænset til køretøjer, som opfylder de i parentes anførte specifikationer i forbindelse med anvendelse af artikel 13, i direktiv 2006/126/EF
 
79.01
Begrænset til tohjulede køretøjer med eller uden sidevogn
 
79.02
Begrænset til kategori AM-køretøjer, trehjulede og lette quadricykler
 
79.03
Begrænset til trehjulede motorcykler
 
79.04
Begrænset til trehjulede motorcykler, hvortil der kobles et påhængskøretøj med en tilladt totalmasse på ikke over 750 kg
 
79.05
Kategori A1-motorcykler med et forhold mellem effekt og vægt på over 0,1 kW/kg
 
79.06
Kategori B/E-køretøjer, hvor påhængskøretøjets tilladte totalmasse overstiger 3.500 kg
80
Begrænset til indehavere af kørekort til kategori A-køretøjer, trehjulede motorcykler, der endnu ikke er fyldt 24 år
81
Begrænset til indehavere af kørekort til kategori A-køretøjer, tohjulede motorcykler, der endnu ikke er fyldt 21 år
90
Koder anvendt i kombination med koder for tilpasning af køretøjet
 
90.01
Til venstre
 
90.02
Til højre
 
90.03
Venstre
 
90.04
Højre
 
90.05
Hånd
 
90.06
Fod
 
90.07
Anvendelig
95
Chauffør, der er indehaver af et kvalifikationsbevis, som opfylder kravet om erhvervskvalifikationer i direktiv 2003/59/EF indtil … [f.eks. 95(01.01.12)]
96
Kategori B-køretøjer, hvortil der er koblet et påhængskøretøj, hvis tilladte totalmasse overstiger 750 kg, hvor den tilladte totalmasse af en sådan kombination overstiger 3.500 kg, men ikke overstiger 4.250 kg
97
Ikke godkendt til at føre at kategori C1-køretøj, der falder inden for anvendelsesområdet for Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparat inden for vejtransport 1)
   

1) EU-tidende 1985, nr. L 370 af 31. december 1985, side 8.

III. Nationale koder

Koderne angivet i dette afsnit har alene gyldighed i Danmark.

   
Kode
Betydning
100
Indehaveren er alene berettiget til at føre motorcykler uden sidevogn
107
Indehaveren er alene berettiget til at føre køretøjer, hvori der er installeret en alkolås, som er godkendt til anvendelse i alkolåsordningen
125
Indehaveren er alene berettiget til at føre trehjulet motorcykel
126
Indehaveren er berettiget til at føre tohjulet motorcykel uden sidevogn med et forhold mellem motoreffekt og køreklar vægt på højst 0,16 kW/kg. Det er samtidig en betingelse, at motorcyklen har en motoreffekt på højst 25 kW. Indehaveren er endvidere berettiget til at føre tohjulet motorcykel med sidevogn med et forhold mellem motoreffekt og køreklar vægt på højst 0,16 kW/kg
130
Indehaveren er alene berettiget til at føre trehjulet motorcykel med en motoreffekt på over 15 kW eller trehjulet bil med en motoreffekt på over 15 kW, indtil den pågældende er fyldt 22 år og har mindst 2 års erfaring fra kategori A2
135
Indehaveren er alene berettiget til at føre trehjulet motorcykel med en effekt på over 15 kW eller trehjulet bil med en motoreffekt på over 15 kW indtil det fyldte 24. år
136
Indehaveren er indtil det fyldte 20. år alene berettiget til at føre køretøjer i tjenesten som ansat, værnepligtig eller frivillig i forsvaret, hjemmeværnet eller det statslige redningsberedskab (A2)
137
Indehaveren er alene berettiget til at føre køretøjer i tjenesten som ansat, værnepligtig eller frivillig i forsvaret, hjemmeværnet eller det statslige redningsberedskab, indtil den pågældende er fyldt 22 år og har mindst 2 års erfaring fra kategori A2 (A)
138
Indehaveren er indtil det fyldte 24. år alene berettiget til at føre køretøjer i tjenesten som ansat, værnepligtig eller frivillig i forsvaret, hjemmeværnet eller det statslige redningsberedskab (A)
139
Indehaveren er indtil det fyldte 20. år alene berettiget til at føre køretøjer, der afprøves i forbindelse med reparation eller vedligeholdelse (A2)
140
Indehaveren er alene berettiget til at føre køretøjer, der afprøves i forbindelse med reparation eller vedligeholdelse, indtil den pågældende er fyldt 22 år og har mindst 2 års erfaring fra kategori A2 (A)
150
Indehaveren skal anvende briller eller kontaktlinser under kørsel med køretøjer i kategorierne C1, C, C1/E, C/E, D1, D, D1/E, D/E, ved kørsel med køretøjer, der anvendes til erhvervsmæssig personbefordring, samt i forbindelse med virksomhed som kørelærer
175
Indehaveren er alene berettiget til at føre lille knallert
176
Indehaveren må ikke føre lille knallert
180
Indehaveren er indtil det fyldte 21. år alene berettiget til at føre køretøjer i tjenesten som ansat, værnepligtig eller frivillig i forsvaret, hjemmeværnet, redningsberedskabet eller politiet (kategori C)
181
Indehaveren er indtil det fyldte 24. år alene berettiget til at føre køretøjer i tjenesten som ansat, værnepligtig eller frivillig i forsvaret, hjemmeværnet, redningsberedskabet eller politiet (kategori D)
182
Indehaveren er indtil det fyldte 21. år alene berettiget til som mekaniker eller lignende, eller når kørekortet er til brug ved uddannelse som mekaniker eller lignende, at føre køretøjer, der afprøves i forbindelse med reparation eller vedligeholdelse (kategori C)
183
Indehaveren er indtil det fyldte 24. år alene berettiget til som mekaniker eller lignende, eller når kørekortet er til brug ved uddannelse som mekaniker eller lignende, at føre køretøjer, der afprøves i forbindelse med reparation eller vedligeholdelse (kategori D)
184
Indehaveren er indtil det fyldte 21. år alene berettiget til at føre køretøjer i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport (C)
185
Indehaveren er indtil det fyldte 24. år alene berettiget til at føre køretøjer i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport (D)
187
Indehaveren er indtil det fyldte 21. år alene berettiget til at føre køretøjer i tjenesten som ansat, værnepligtig eller frivillig i forsvaret, hjemmeværnet eller det statslige redningsberedskab (kategori C/E)
188
Indehaveren er indtil det fyldte 24. år alene berettiget til at føre køretøjer i tjenesten som ansat, værnepligtig eller frivillig i forsvaret, hjemmeværnet eller det statslige redningsberedskab (kategori D/E)
200
Indehaveren har kørekort til traktor/motorredskab
225
Indehaveren er alene berettiget til at føre traktor i forbindelse med kørsel som omhandlet i § 3 i lov om registrering af køretøjer
250
Indehaveren har gennemgået kursus i nødhjælp
400
Indehaveren har kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori B
425
Indehaveren har kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D
426
Indehaveren har kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D1
450
Indehaveren har kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategorierne B og D
451
Indehaveren har kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategorierne B og D1
500
Indehaveren er godkendt til at drive virksomhed som kørelærer til kategori AM (stor knallert), A1, A2 og A
525
Indehaveren er godkendt til at drive virksomhed som kørelærer til kategori B
550
Indehaveren er godkendt til at drive virksomhed som kørelærer til kategorierne B, B/E, C1, C, C1/E, C/E, D1, D, D1/E og D/E


Bilag 9

Bestemmelser om kurser i færdselsrelateret førstehjælp

I. Formål

Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger, der sætter vedkommende i stand til at yde førstehjælp ved trafikulykker.

II. Uddannelsesmål

Ved kursets afslutning skal kursisten kunne:

handle hensigtsmæssigt på et skadested, herunder håndtere flere tilskadekomne og kunne tage de nødvendige forholdsregler for ikke selv at komme til skade,

yde basal genoplivning til en person uden vejrtrækning og livstegn,

yde førstehjælp til de typiske skader i forbindelse med trafikulykker, og

forebygge chok, herunder føre en beroligende samtale med den/de tilskadekomne.

III. Kursustyper

Ansøgere, der ønsker kørekort til kategori AM (lille knallert), skal gennemgå det færdselsrelaterede førstehjælpskursus for unge knallertførere, og øvrige førstegangserhververe af kørekort skal gennemgå et færdselsrelateret førstehjælpskursus.

IV. Omfang

Kurserne omfatter 8 timers undervisning indeholdende førstehjælp i basal genoplivning (4 timer) og færdselsrelateret førstehjælp (4 timer) eller færdselsrelateret førstehjælp målrettet unge knallertførere (4 timer).

V. Gennemførelse

Undervisningen i færdselsrelateret førstehjælp skal være gennemført i overensstemmelse med Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner for basal genoplivning og færdselsrelateret førstehjælp.

Undervisningen skal forestås af instruktører registrering ved Dansk Førstehjælpsråd.

Undervisningen skal have en handlingsorienteret og praktisk tilgangsvinkel. Case- og færdighedsundervisning skal opbygges omkring typiske ulykkes- og skadestyper på et skadested relateret til færdselsområdet.

Det færdselsrelaterede førstehjælpskursus skal indeholde elementer af forebyggende karakter for at give kursisten viden om de ulykkesforebyggende tiltag, der kan indarbejdes i kørekortindehaverens anvendelse af køretøjet.

VI. Kursusbevis

Efter gennemførelse af et færdselsrelateret førstehjælpskursus udsteder instruktøren et kursusbevis.


Bilag 10

Bestemmelser for prøvesagkyndige/tilsynsførende

I. Baggrund

Personer, der skal virke som prøvesagkyndige ved køreprøver, praktiske prøver og vejledende helbredsmæssige køretest, eller som køredommere ved køreprøver, skal opfylde dette bilags bestemmelser. Bilaget indeholder endvidere bestemmelser om tilsynsførende ved teoriprøver.

En prøvesagkyndig/køredommer skal først godkendes til at afholde køreprøver til kategori B. Herefter kan godkendelsen udvides til at omfatte øvrige kategorier.

II. Definitioner

I dette bilag forstås ved:

a) Prøvesagkyndig: En person som gennemfører teoriprøver og/eller praktiske prøver.

b) Køredommer: En person som gennemfører teoriprøver og/eller praktiske prøver i forsvaret eller det statslige redningsberedskab.

c) Tilsynsførende: En person, der gennemfører teoriprøver, dog ikke teoriprøver til traktor/motorredskab.

d) Køreprøve: Prøve til vurdering af om ansøgeren har erhvervet de kundskaber og færdigheder og den adfærd, der er fastsat som mål for køreuddannelsen, og som er en betingelse for at få udstedt kørekort.

e) Teoriprøve: Vurdering af ansøgerens teoretiske kundskaber.

f) Praktisk prøve: Vurdering af ansøgerens kundskaber, færdigheder og adfærd for så vidt angår orienterings- og manøvrefærdigheder under vej- og færdselsforhold af passende sværhedsgrad.

g) Vejledende helbredsmæssig køretest: Test i forbindelse med vurdering af kørefærdighed for personer med funktionsnedsættelse eller svækket kognitivt funktionsniveau.

III. Generelle krav

Før en prøvesagkyndig må afholde køreprøver, skal den pågældende godkendes til kategori B. I forbindelse hermed skal følgende krav være opfyldt:

a) Haft kørekort til kategori B i mindst tre år,

b) være fyldt 23 år,

c) have gennemført den i afsnit IV i dette bilag nævnte grunduddannelse og derefter have gennemgået den i afsnit VI i dette bilag nævnte kvalitetssikring og efteruddannelse,

d) have afsluttet en erhvervsuddannelse, der mindst omfatter niveau 3 som defineret i Rådets beslutning 85/368/EØF af 16. juli 1985 om sammenlignelighed af de ved erhvervsuddannelse i medlemsstaterne opnåede kvalifikationer,

e) må ikke samtidig være erhvervsaktiv som kørelærer,

f) mindstekravene med hensyn til fysisk og psykisk egnethed til at føre køretøj, hvortil kræves kørekort, for så vidt angår gruppe 2-førere.

For at blive godkendt til øvrige kategorier, skal den prøvesagkyndige - udover ovennævnte krav i b) til f) – have kørekort til de(n) omhandlede kategori(er). Herudover skal den prøvesagkyndige have virket som prøvesagkyndig til kategori B i mindst 3 år, og have gennemgået en supplerende uddannelse til den omhandlede kategori.

IV. Krav til grunduddannelse

I grunduddannelsen skal den prøvesagkyndige erhverve sig de kompetencer, som er nødvendige for at gennemføre køreprøver i overensstemmelse med gældende retningslinjer, herunder personlig kørefærdighed, viden og forståelse for trafik, behandling af ansøgere, køreteknik, køretøjsteknik, økonomi- og miljøvenlig kørsel samt kompetencer i vurdering af praktiske færdigheder.

Grunduddannelsen afsluttes med en prøve, som giver godkendelse som prøvesagkyndig til kategori B.

Grunduddannelsen og den afsluttende prøve gennemføres i overensstemmelse med Rigspolitiets bestemmelser om indhold og omfang.

V. Supplerende uddannelse

En prøvesagkyndig til kategori B kan blive godkendt som prøvesagkyndig til yderligere kategorier, når et uddannelsesforløb for de(n) omhandlede kategori(er) er gennemført, og en prøve er bestået.

a) Kategori AM, A1, A2 og A: For at blive godkendt som prøvesagkyndig til kategorierne skal en supplerende uddannelse som prøvesagkyndig til kategori A være gennemgået og en prøve bestået. Herudover skal den prøvesagkyndige have virket som prøvesagkyndig til kategori B i mindst 3 år. Kravet om 3 års virke kan fraviges, hvis den prøvesagkyndige har mindst 5 års erfaring ved kørsel med kørekort til kategori A.

b) Kategori C1, C, D1 og D: For at blive godkendt som prøvesagkyndig til kategorierne skal en supplerende uddannelse som prøvesagkyndig til kategori C og D være gennemgået og en prøve bestået. Herudover skal den prøvesagkyndige have virket som prøvesagkyndig til kategori B i mindst 3 år. Kravet om 3 års virke kan fraviges, hvis den prøvesagkyndige har mindst 5 års erfaring ved kørsel med kørekort til kategori C og D.

c) Kategori B/E, C1/E, C/E, D1/E og D/E: For at blive godkendt som prøvesagkyndig til kategorierne skal en supplerende uddannelse som prøvesagkyndig til kategori E være gennemgået og en prøve bestået. Herudover skal den prøvesagkyndige have virket som prøvesagkyndig til kategori B i mindst 3 år. Kravet om 3 års virke kan fraviges, hvis den prøvesagkyndige har mindst 5 års erfaring ved kørsel med kørekort til kategori C/E og D/E.

d) Vejledende helbredsmæssige køretest: For at blive godkendt som prøvesagkyndig til vejledende helbredsmæssige køretest skal et supplerende uddannelsesforløb hertil være gennemgået. Herudover skal den prøvesagkyndige have virket som prøvesagkyndig til kategori B i mindst 3 år.

Den supplerende uddannelse og den afsluttende prøve gennemføres i overensstemmelse med Rigspolitiets bestemmelser om indhold og omfang.

VI. Efteruddannelse

Efteruddannelsen skal omhandle vedligeholdelse af viden om og færdigheder i at afholde køreprøver og vedligeholdelse af egne kørefærdigheder i de kategorier, som den prøvesagkyndige er godkendt til. Herudover skal efteruddannelsen sikre, at den prøvesagkyndige fortsat gennemfører køreprøven på en retfærdig og ensartet måde, samt udvikle nye kompetencer på området.

Efteruddannelsen gennemføres efter følgende retningslinjer:

a) Teoretisk efteruddannelse: Mindst fire dages varighed for hver toårsperiode.

b) Praktisk efteruddannelse: Mindst fem dages varighed for hver femårsperiode.

c) Prøvesagkyndige, der er godkendt til kategorierne A, C, D og E, skal tillige gennemføre teoretisk efteruddannelse i en dag for hver toårsperiode.

Efteruddannelsen gennemføres i overensstemmelse med Rigspolitiets bestemmelser om indhold og omfang.

VII. Kvalitetssikring

Det skal ved indførelse af kvalitetssikringsordninger sikres, at de prøvesagkyndige fortsat opretholder standarden for en prøvesagkyndig. Dette omfatter kontrol af de prøvesagkyndige i forbindelse med udførelse af deres arbejde, efteruddannelse, faglig udvikling og regelmæssig kontrol af prøveresultaterne af de prøver, som den enkelte har gennemført.

En prøvesagkyndig, der ikke opfylder de i afsnit IV Krav til grunduddannelse og V Supplerende uddannelse opstillede krav til en prøvesagkyndig, skal gennemgå et efteruddannelseskursus, jf. afsnit VI Efteruddannelse. Tilsvarende gælder hvis en prøvesagkyndig i løbet af en periode på 24 måneder ikke har gennemført prøver for en bestemt kategori.

Kvalitetsarbejdet gennemføres i overensstemmelse med Rigspolitiets retningslinjer for køreprøver.

VIII. Godkendelsen

Efter gennemført grunduddannelse og bestået prøve til kategori B, beskikker Rigspolitiet den prøvesagkyndige som prøvesagkyndig til kategori B. Beskikkelsen gælder indtil videre, jf. dog afsnit IX Opretholdelse af godkendelsen.

Tilsvarende gælder for øvrige kategorier.

IX. Opretholdelse af godkendelsen

For at bevare beskikkelsen som prøvesagkyndig, skal den prøvesagkyndige opfylde kravene til efteruddannelse og kvalitetssikring samt mindst have gennemført et af Rigspolitiet fastsat antal køreprøver pr. år.

Hvis en prøvesagkyndig i løbet af en periode på 24 måneder ikke har gennemført prøver for en bestemt kategori, skal den pågældende, inden han eller hun får tilladelse til at gennemføre køreprøver for den pågældende kategori, gennemføre efteruddannelse, jf. afsnit VI Efteruddannelse.

X. Erhvervede rettigheder

Prøvesagkyndige, der er beskikket før denne bekendtgørelses ikrafttræden, er ikke omfattet af afsnit III Generelle krav og afsnit IV Krav til grunduddannelse, men skal opfylde bestemmelserne i afsnit VI Efteruddannelse og afsnit VII Kvalitetssikring.

XI. Tilsynsførende

En tilsynsførende skal være ansat i politiet og have gennemgået en særlig uddannelse som tilsynsførende. Nærmere bestemmelser herom fastsættes i Rigspolitiets retningslinjer for køreprøver.

XII. Køredommer

En køredommer skal opfylde betingelserne i dette bilags afsnit III-VII. Afsnit VIII-XI gælder tilsvarende for køredommere, dog således, at køredommere beskikkes af henholdsvis forsvaret og det statslige redningsberedskab.

Den tilsynsførende skal være ansat henholdsvis i forsvaret eller det statslige redningsberedskab.


Bilag 11

Kommunernes knallertundervisning og afholdelse af prøver mv. til lille knallert for personer under 18 år

I. Undervisning

Undervisningen gives efter retningslinjerne udfærdiget af Rådet for Sikker Trafik efter forhandling med Rigspolitiet.

Knallertundervisningen omfatter teoretisk og praktisk undervisning og skal give eleverne viden, færdigheder og risikoforståelse, der sætter dem i stand til at færdes på lille knallert på en færdselssikkerhedsmæssig forsvarlig måde.

Under al øvelseskørsel skal eleven anvende fastspændt styrthjelm.

Under øvelseskørsel på vej skal eleven bære en orange vest forsynet med hvide reflekser foran og bagpå.

Al øvelseskørsel skal ske under stadig overvågning af underviseren, der højst må overvåge 6 elever ad gangen.

Underviseren skal påse, at betingelserne om anvendelse af styrthjelm og vest er opfyldt. Underviseren skal endvidere påse, at eleven ved kørsel på lukket område har opnået en sådan færdighed, at kørsel på vej kan ske uden fare for andre eller for eleven selv.

Underviseren skal i forbindelse med afholdelsen af lektionerne løbende registrere, om en elev er fraværende.

II. Krav til knallerter, der anvendes ved øvelseskørsel og praktisk prøve

Ved øvelseskørsel og praktisk prøve skal der anvendes en tohjulet knallert med en forbrændingsmotor med et slagvolumen på ikke over 50 cm3 og med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på 30 km i timen (lille knallert). Knallerten skal have automatgear og være forsynet med retningsviserblinklygter, et førerspejl i hver side og side- eller centralstøtteben. Den skal endvidere være forsynet med hastighedsmåler.

Øvelseskørsel og aflæggelse af praktisk prøve skal foregå på knallerter, der stilles til rådighed af kommunen.

Er en elev på grund af et handicap ikke i stand til at føre en tohjulet knallert, kan kommunen tillade, at eleven i stedet anvender en trehjulet lille knallert ved øvelseskørsel og aflæggelse af praktisk prøve. Knallerten skal have automatgear og være forsynet med retningsviserblinklygter, et førerspejl i hver side og hastighedsmåler. Knallerten kan stilles til rådighed af kommunen eller af eleven selv. Hvis knallerten stilles til rådighed af eleven, skal kommunen sikre sig, at køretøjet er lovmæssigt forsikret i overensstemmelse med færdselslovens kapitel 16.

III. Teoriprøve

Formålet med teoriprøven er, at det skal bedømmes, om eleven har tilegnet sig tilstrækkelig viden om de emner, der er indeholdt i Rådet for Sikker Trafiks retningslinjer for knallertundervisning.

Ved afholdelse af teoriprøve skal eleven godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1-2. Teoriprøven kan dog afholdes, hvis eleven på anden og tilstrækkelig sikker måde godtgør sin identitet.

Specialprøve

Ansøgere, der på grund af særlige forhold, der skal dokumenteres, ikke kan gennemføre en almindelig teoriprøve, kan henvises til en speciel prøve, hvor underviseren f.eks. oplæser spørgsmålene eller hjælper med at afkrydse rubrikkerne efter ansøgerens tilkendegivelse.

Teoriprøvens bedømmelse

Prøveresultatet meddeles til alle ansøgere straks efter prøvens bedømmelse ved udlevering af et bedømmelsesskema. Underviseren må ikke meddele den enkeltes resultat til andre.

Teoriprøven gennemføres i øvrigt i overensstemmelse med Rådet for Sikker Trafiks retningslinjer for afholdelse af teoriprøve, som er udfærdiget efter forhandling med Rigspolitiet.

IV. Praktisk prøve

Formålet med den praktiske prøve er, at det skal bedømmes, om eleven har tilegnet sig de færdigheder og den adfærd, der er fastsat som mål i Rådet for Sikker Trafiks retningslinjer for knallertundervisning.

Eleven skal demonstrere orienterings- og manøvrefærdigheder under vej- og færdselsforhold af passende sværhedsgrad svarende til målbeskrivelserne for de praktiske lektioner i retningslinjerne for knallertundervisning.

Varigheden af den praktiske prøve fastsættes i de af Rådets for Sikker Trafik udfærdigede retningslinjer for afholdelse af den praktiske prøve.

Den praktiske prøve skal bedømmes af en anden end elevens egen underviser, jf. § 75, stk. 5. Personer, der bedømmer prøven, benævnes i det efterfølgende censor.

Den praktiske prøve gennemføres som manøvre på vej med censor som passager i enten en efterfølgende bil eller på en efterfølgende motorcykel. Censor skal under prøven kunne tale til eleven via et radioanlæg. Bilen eller motorcyklen samt radioanlægget stilles til rådighed af kommunen.

Ved afholdelse af den praktiske prøve skal ansøgningsblanketten og eventuelt tidligere udstedt kørekort medbringes. Eleven skal endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1-2. Den praktiske prøve kan dog afholdes, hvis eleven på anden og tilstrækkelig sikker måde godtgør sin identitet.

Den praktiske prøve må ikke aflægges før, teoriprøven er bestået, og den praktiske prøve skal være bestået senest 6 måneder efter den dag, hvor eleven påbegyndte knallertundervisningen. Er prøven ikke bestået inden dette tidspunkt, skal eleven begynde forfra på knallertundervisningen.

Prøven gennemføres i øvrigt i overensstemmelse med Rådet for Sikker Trafiks retningslinjer for afholdelse af praktisk prøve, som er udfærdiget efter forhandling med Rigspolitiet.

Bedømmelse af den praktiske prøve

Ved den praktiske prøve skal det først og fremmest vurderes, om elevens præstationer er præget af grundig indlæring i overensstemmelse med målbeskrivelserne i Rådet for Sikker Trafiks retningslinjer for knallertundervisning.

Der må ikke kræves egentlig rutineret eller fuldstændig fejlfri kørsel, men censor skal skelne mellem mere og mindre alvorlige fejl. Enkelte mindre alvorlige fejl bør ikke medføre, at prøven anses for ikke bestået, idet elevens kørsel skal bedømmes som helhed. Er elevens præstationer præget af flere og især gentagne mindre alvorlige fejl, kan prøven efter censors skøn anses for ikke bestået.

Afgørende for, om en fejl skal anses for mere eller mindre alvorlig, er dens konsekvenser først og fremmest for færdselssikkerheden og dernæst for trafikkens uhindrede afvikling. Fejl vedrørende orientering eller manøvrering, der indebærer nærliggende mulighed for påkørsel eller anden ulykke, skal anses for meget alvorlige. Sådanne fejl kan derfor i sig selv medføre, at prøven bedømmes som ikke bestået, og prøven kan efter omstændighederne afbrydes.

Nærliggende mulighed for påkørsel eller anden ulykke omfatter ikke alene tilfælde, hvor en modpart synligt er til stede. Det kan også omfatte tilfælde, hvor eleven viser tydelig mangel på omtanke og forudseenhed ved at køre frem med en sådan placering på kørebanen eller med en sådan hastighed, at eleven ikke kan nå at orientere sig og standse for skjulte hindringer, som med en vis sandsynlighed kan dukke op.

Gentagne fejl i betjening af knallerten må anses for alvorlige, for så vidt de tydeligt røber, at eleven ikke behersker knallerten med fornøden sikkerhed.

Prøven bedømmes i øvrigt i overensstemmelse med Rådet for Sikker Trafiks retningslinjer for afholdelse af praktisk prøve.

Prøveresultatet meddeles til eleven straks efter prøvens gennemførelse. Elever, der ikke har bestået prøven, skal samtidig have udleveret et bedømmelsesskema.

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort, EU-tidende 2006, nr. L 403, side 18, som ændret ved Kommissionens direktiv 2009/113/EF af 25. august 2009 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF om kørekort, EU-tidende 2009, nr. L 223, side 31, og ved Kommissionens direktiv 2011/94/EU af 28. november 2011 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF om kørekort, EU-tidende 2011, nr. L 314, side 31, og ved Rådets direktiv 2013/22/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende transportpolitik på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-tidende 2013, nr. L 158, side 356, ved Kommissionens direktiv 2012/36/EU af 19. november 2012 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF om kørekort, EU-tidende 2012, nr. L 321, side 54, og ved Kommissionens direktiv 2013/47/EU af 2. oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF om kørekort, EU-tidende 2013, nr. L 261, side 29, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EU-tidende 2006, nr. L 376, side 36.