Dokumentet er Historisk
Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Overvågning af overfladevands økologiske og kemiske tilstand og økologiske potentiale
Bilag 2 Overvågning af grundvands kvantitative og kemiske tilstand
Bilag 3 Vurdering af overvågningsresultater og klassifikation af vandforekomsters tilstand
Bilag 4 Tærskelværdier for grundvandsforekomster
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder1)

I medfør af § 22, stk. 3, i lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009, § 8 og § 31, stk. 3, i lov nr. 1606 af 26. december 2013 om vandplanlægning, § 62, stk. 2, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013, og § 35, stk. 3, i lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af 14. juni 2013, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 973 af 29. august 2014 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen:

§ 1. Denne bekendtgørelse fastsætter regler for udarbejdelse af overvågningsprogrammer og overvågning af vandforekomsters tilstand, internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttede områder, herunder vurdering og klassificering af vandforekomsters tilstand.

§ 2. Naturstyrelsen etablerer et overvågningsnet for vandforekomster og fastsætter programmer for overvågning inden for hvert vandområdedistrikt for hver vandområdeplanperiode.

Stk. 2. Programmerne for overvågning af overfladevand skal omfatte overvågning af den økologiske og den kemiske tilstand og det økologiske potentiale i overensstemmelse med specifikationerne i bilag 1. Programmerne for overvågning udformes som kontrolovervågning, jf. bilag 1, afsnit 1, og operationel overvågning, jf. bilag 1, afsnit 2.

Stk. 3. Programmerne for overvågning af grundvand skal omfatte overvågning af den kvantitative og den kemiske tilstand i overensstemmelse med specifikationerne i bilag 2. Overvågning af den kemiske tilstand udformes som kontrolovervågning, jf. bilag 2, del B, afsnit 2, og operationel overvågning, jf. bilag 2, del B, afsnit 3.

Stk. 4. Programmer for undersøgelsesovervågning for overfladevand udarbejdes og udføres

1) når årsagen til eventuelle overskridelser er ukendt,

2) når kontrolovervågningen viser, at miljømål, der er fastlagt for et vandområde med hjemmel i § 7, stk. 1, i lov om vandplanlægning, ikke kan forventes opfyldt, og der ikke allerede er etableret operationel overvågning med henblik på at finde årsagerne til, at et eller flere vandområder ikke opfylder miljømålene, eller

3) for at fastslå et forureningsuhelds omfang og konsekvenser.

Stk. 5. Programmer for overvågning af beskyttede områder skal suppleres med overvågning som specificeret i bilag 1, afsnit 4, og bilag 2, del B, afsnit 5, og som specificeret i bekendtgørelse om badevand og badeområder og i bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

Stk. 6. Naturstyrelsen tilpasser og reviderer overvågningsprogrammerne, hvis overvågning eller andre data viser, at miljømål, der er fastlagt for et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst med hjemmel i § 7, stk. 1, i lov om vandplanlægning, ikke kan forventes opfyldt.

Stk. 7. Naturstyrelsen kan ændre programmerne for operationel overvågning af overfladevand i løbet af vandområdeplanperioden på grundlag af resultater af basisanalysen eller overvågningen, navnlig med henblik på at nedbringe overvågningsfrekvensen, hvis den pågældende påvirkning ikke er væsentlig, eller hvis den pågældende belastning er fjernet.

§ 3. Naturstyrelsen fastsætter for vandområdeplanperioden 2015-2021 et supplerende program for overvågning af kemisk tilstand inden for hvert vandområdedistrikt.

Stk. 2. Det supplerende program fastsættes senest den 22. december 2018 og skal omfatte overvågning af stofferne nr. 34-45 omhandlet i del C, afsnit 1, i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.

§ 4. Naturstyrelsen overvåger i overensstemmelse med specifikationerne i bilag 1, afsnit 5, hvert stof på observationslisten i bilaget til Europa-Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2015) 1756 om oprettelse af en observationsliste over stoffer med henblik på EU-dækkende overvågning inden for vandpolitikken i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF.

§ 5. Som led i overvågningen analyserer og kontrollerer Naturstyrelsen vandets tilstand i overensstemmelse med standardiserede metoder som fastsat i bilag 1, afsnit 5, for overfladevand og bilag 2, del B, for grundvand og tekniske specifikationer som fastsat i bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger.

§ 6. Naturstyrelsen fastsætter tærskelværdier for forurenende stoffer og forureningsindikatorer i grundvand i overensstemmelse med proceduren i bilag 3, del B, afsnit 1.

Stk. 2. Tærskelværdier vises i bilag 4.

Stk. 3. Naturstyrelsen ændrer tærskelværdierne i bilag 4, hver gang nye oplysninger om forurenende stoffer, grupper af forurenende stoffer eller forureningsindikatorer viser, at der bør fastsættes en tærskelværdi for endnu et stof, at en eksisterende tærskelværdi bør ændres, eller at en tærskelværdi, der tidligere er slettet af listen, skal genoptages på den for at beskytte menneskers sundhed og miljøet. Naturstyrelsen kan slette tærskelværdier af listen, når den pågældende grundvandsforekomst ikke længere er udsat for risiko fra de forurenende stoffer, grupper af forurenende stoffer eller forureningsindikatorer, som de pågældende tærskelværdier vedrører.

§ 7. Naturstyrelsen vurderer overvågningsresultater og klassificerer vandforekomsternes tilstand i overensstemmelse med specifikationer og procedurer i bilag 3.

§ 8. Naturstyrelsen identificerer eventuelle væsentlige og vedvarende opadgående tendenser i koncentrationer af forurenende stoffer, grupper af forurenende stoffer og forureningsindikatorer i grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, der i medfør af basisanalysen er karakteriseret som truede, i overensstemmelse med specifikationer i bilag 3, del C, afsnit 6. Styrelsen fastlægger udgangspunktet for at vende de opadgående tendenser i overensstemmelse med bilag 3, del C, afsnit 7.

§ 9. For internationale naturbeskyttelsesområder overvåger Miljøministeriet de naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er omfattet af habitatdirektivet (92/43/EØF) og fuglebeskyttelsesdirektivet (79/409/EØF).

Stk. 2. Naturovervågningen af internationale naturbeskyttelsesområder skal tilvejebringe følgende:

1) Oplysninger til belysning af bevaringsstatus for naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er omfattet af habitatdirektivet (92/43/EØF) og fuglebeskyttelsesdirektivet (79/409/EØF). Overvågningen skal især tage hensyn til de naturtyper og arter, som i henholdsvis bilag I og bilag II til habitatdirektivet (92/43/EØF) er angivet som prioriterede.

2) Oplysninger, der gør det muligt at vurdere effekten af bevaringsforanstaltninger på bevaringsstatus for naturtyper og arter.

3) Oplysninger til brug for beskyttelse, forvaltning og udnyttelse af bestanden af de fuglearter, som i Danmark er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet (79/409/EØF).

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 14. september 2015 og finder anvendelse for vandområdeplanperioden 2015-2021, Natura 2000-planperioden 2015-2021 og de følgende planperioder.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1399 af 15. december 2014 om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder ophæves.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1434 af 6. december 2009 om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede områder og om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder mv. med senere ændringer gælder for 1. vandplanperiode og Natura 2000-planperioden 2009-2015.

Naturstyrelsen, den 9. september 2015

Mads Leth-Petersen

/ Thomas Bruun Jessen


Bilag 1

Overvågning af overfladevands økologiske og kemiske tilstand og økologiske potentiale

Overvågningsnettet udformes på en sådan måde, at det giver et sammenhængende og generelt overblik over den økologiske og kemiske tilstand inden for hvert vandløbsopland og giver mulighed for klassificering af vandområderne i fem klasser i overensstemmelse med de normgivende definitioner i bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Naturstyrelsen udarbejder et eller flere kort, der viser overvågningsnettet for overfladevand.

Parametre, der er indikatorer for tilstanden for alle relevante kvalitetselementer anført i bilag 3, del A, afsnit 1, overvåges. Ved udvælgelsen af parametre for biologiske kvalitetselementer identificeres det passende taksonomiske niveau, der er nødvendigt for at opnå tilstrækkelig pålidelighed og præcision i klassificeringen af kvalitetselementerne.

1. Udformning af kontrolovervågning

1.1. Formål

Kontrolovervågningsprogrammet skal levere information med henblik på

supplering og validering af proceduren for vurdering af miljøvirkninger i basisanalysen,

effektiv udformning af fremtidige overvågningsprogrammer,

vurdering af langtidsændringer i de naturlige forhold, og

vurdering af langtidsændringer som følge af omfattende menneskelig aktivitet.

Resultaterne af denne overvågning gennemgås og anvendes sammen med resultaterne af basisanalysen til at fastsætte krav til overvågningsprogrammer i vandområdeplanperioden 2015-2021 og de følgende perioder.

1.2. Udvælgelse af overvågningspunkter

Kontrolovervågningen udføres på så mange overfladevandområder, at der kan gives en vurdering af den generelle tilstand for overfladevande inden for hvert vandløbsopland eller hovedvandopland i vandområdedistriktet. Som udgangspunkt skal overvågningen foretages

på punkter, hvor vandføringen er betydelig inden for vandområdedistriktet som helhed, herunder punkter på store vandløb, hvor afstrømningsområdet er på mere end 2500 km2,

på punkter, hvor vandvoluminet er betydeligt inden for vandområdedistriktet, herunder store søer og reservoirer,

på punkter, hvor betydelige vandområder krydser den dansk-tyske grænse, og

på steder, der er udpeget i henhold til Rådets beslutning 77/795/EØF om udveksling af oplysninger, og på sådanne andre steder, hvor det er nødvendigt for at kunne vurdere, hvor stor en forureningsbelastning der føres over den dansk-tyske grænse, og hvor stor en mængde der føres ud i havmiljøet.

1.3. Udvælgelse af kvalitetselementer

Kontrolovervågningen udføres for hvert overvågningssted for en periode på et år inden for vandområdeplanperioden for

parametre, der er indikatorer for alle biologiske kvalitetselementer,

parametre, der er indikatorer for alle hydromorfologiske kvalitetselementer,

parametre, der er indikatorer for alle generelle fysisk-kemiske kvalitetselementer,

prioriterede stoffer, der udledes i vandløbsoplandet eller deloplandet, og

andre forurenende stoffer, der udledes i betydelige mængder i vandløbsoplandet eller deloplandet,

medmindre den forudgående kontrolovervågning har vist, at det pågældende vandområde har nået en god tilstand, og basisanalysen ikke har vist tegn på, at påvirkningerne af området er ændret. I sådanne tilfælde foretages kontrolovervågning én gang for hver tredje vandområdeplan.

2. Udformning af operationel overvågning

2.1. Formål

Den operationelle overvågning skal gøre det muligt

at fastslå tilstanden for de vandområder, der anses for at være i risiko for ikke at kunne opfylde målet om god overfladevandstilstand eller, for kunstige og stærkt modificerede vandområder, godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand ved udløbet af den planperiode, der efterfølger den seneste basisanalyse, og

at vurdere tilstandsændringer for disse vandområder som følge af indsatsprogrammerne.

2.2. Udvælgelse af overvågningssteder

Den operationelle overvågning udføres for alle vandområder, der på grundlag af resultaterne af basisanalysen eller kontrolovervågningen anses for at være i risiko for ikke at kunne opfylde målet om god overfladevandstilstand eller, for kunstige og stærkt modificerede vandområder, godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand ved udløbet af den planperiode, der efterfølger basisanalysen, samt for vandområder, i hvilke der udledes prioriterede stoffer. For de prioriterede stoffer udvælges overvågningspunkterne i overensstemmelse med EU-lovgivningen, såfremt denne fastsætter specifikke regler om overvågningspunkter for prioriterede stoffer. I alle andre tilfælde, herunder i forbindelse med prioriterede stoffer, når der ikke findes specifikke regler i EU-lovgivningen, udvælges overvågningspunkterne således:

For vandområder, der som følge af betydelige punktkildebelastninger er i risiko for ikke at kunne opfylde målet om god overfladevandstilstand eller, for kunstige og stærkt modificerede vandområder, godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand ved udløbet af den planperiode, der efterfølger basisanalysen, skal der være så mange overvågningspunkter inden for hvert vandområde, at det er muligt at vurdere omfang og konsekvenser af punktkildebelastningerne. Når et vandområde er genstand for en række punktkildebelastninger, kan overvågningspunkterne udvælges på en sådan måde, at omfang og konsekvenser af disse belastninger vurderes som en helhed.

For vandområder, der som følge af betydelige diffuse belastninger er i risiko for ikke at kunne opfylde målet om god overfladevandstilstand eller, for kunstige og stærkt modificerede vandområder, godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand ved udløbet af den planperiode, der efterfølger basisanalysen, skal der være så mange overvågningspunkter inden for udvalgte vandområder, at det er muligt at vurdere de diffuse belastningers omfang og konsekvenser. Udvælgelsen af vandområderne foretages på en sådan måde, at de er repræsentative for de relative risici for de diffuse belastningers forekomst og for de relative risici for manglende opnåelse af god tilstand for overfladevand.

For vandområder, der som følge af betydelige hydromorfologiske belastninger er i risiko for ikke at kunne opfylde målet om god overfladevandstilstand eller, for kunstige og stærkt modificerede vandområder, godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand ved udløbet af den planperiode, der efterfølger basisanalysen, skal der være så mange overvågningspunkter inden for udvalgte vandområder, at det er muligt at vurdere de hydromorfologiske belastningers omfang og konsekvenser. De udvalgte vandområder skal være indikatorer for den generelle påvirkning fra den hydromorfologiske belastning, som alle vandområderne er udsat for.

2.3. Udvælgelse af kvalitetselementer

For at vurdere omfanget af den belastning, overfladevandområderne er udsat for, overvåges de kvalitetselementer, der er indikatorer for de belastninger, vandområdet eller vandområderne er udsat for. For at vurdere konsekvenserne af disse belastninger, overvåges alt efter relevans:

parametre, der er indikatorer for det eller de biologiske kvalitetselementer, der er mest følsomme for de belastninger, vandområderne er udsat for,

alle prioriterede stoffer, der udledes, og andre forurenende stoffer, der udledes i betydelige mængder, og

parametre, der er indikatorer for det hydromorfologiske kvalitetselement, der er mest følsomt over for den identificerede belastning.

2.4. Overvågning ved akut eksponering med prioriterede stoffer og visse andre forurenende stoffer

Hvis der gennem målte eller anslåede koncentrationer i miljøet eller emissioner er blevet identificeret en mulig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet fra akut eksponering med prioriterede stoffer og visse andre forurenende stoffer omhandlet i del C, afsnit 1, i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, og der anvendes et miljøkvalitetskrav for sediment eller biota, jf. del C, afsnit 2, i nævnte bilag 2, skal de pågældende stoffer også overvåges i overfladevand.

3. Overvågningsfrekvens

3.1. Overvågning i vand

For parametre, der er indikatorer for fysisk-kemiske kvalitetselementer, foretages kontrolovervågningen inden for den etårige kontrolovervågningsperiode med intervaller, der ikke er længere end dem, der er anført i tabel 1 nedenfor, medmindre større intervaller er berettigede på grundlag af teknisk viden og ekspertvurderinger. For biologiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer foretages overvågningen mindst én gang i kontrolovervågningsperioden.

For operationel overvågning fastsættes frekvensen af den overvågning, der er nødvendig for den enkelte parameter, på en sådan måde, at der fremkommer tilstrækkelig mange data til en pålidelig vurdering af det relevante kvalitetselements tilstand. Overvågningen bør finde sted med intervaller, der ikke er længere end dem, der er anført i tabel 1 nedenfor, medmindre større intervaller vil være berettigede på grundlag af teknisk viden og ekspertvurderinger.

Overvågningsfrekvenserne fastsættes på en måde, der sikrer et acceptabelt pålideligheds- og præcisionsniveau. Frekvenserne skal tage hensyn til den variabilitet i parametrene, der følger af både naturlige og menneskelige forhold. De tidspunkter, hvorpå overvågningen foretages, udvælges på en sådan måde, at årstidsvariationernes virkning på resultaterne minimeres, og det sikres, at resultaterne afspejler ændringer i vandområdet, der skyldes ændringer som følge af menneskelige belastninger. Supplerende overvågning på forskellige årstider inden for samme år foretages om nødvendigt for at opfylde dette mål.

Tabel 1. Overvågningsintervaller for biologiske, hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer.

Kvalitetselementer
Vandløb
Søer
Overgangsvande
Kystvande
Biologiske
       
Fytoplankton
6 måneder
6 måneder
6 måneder
6 måneder
Anden akvatisk flora
3 år
3 år
3 år
3 år
Makroinvertebrater
3 år
3 år
3 år
3 år
Fisk
3 år
3 år
3 år
 
Hydromorfologiske
       
Kontinuitet
6 år
     
Hydrologi
Kontinuerlig
1 måned
   
Morfologi
6 år
6 år
6 år
6 år
Fysisk-kemiske
       
Termiske forhold
3 måneder
3 måneder
3 måneder
3 måneder
Iltning
3 måneder
3 måneder
3 måneder
3 måneder
Salinitet
3 måneder
3 måneder
3 måneder
 
Næringsstoftilstand
3 måneder
3 måneder
3 måneder
3 måneder
Forsuringstilstand
3 måneder
3 måneder
   
Forurenende stoffer andre end prioriterede stoffer
3 måneder
3 måneder
3 måneder
3 måneder
Prioriterede stoffer
1 måned
1 måned
1 måned
1 måned

3.2. Overvågning af prioriterede stoffer og visse andre forurenende stoffer i sediment og biota

For de prioriterede stoffer og visse andre forurenende stoffer, for hvilke der anvendes et miljøkvalitetskrav for sediment eller biota, overvåges stoffet i den relevante matrice som defineret i § 2, nr. 1, i bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand mindst en gang om året, medmindre teknisk viden og ekspertvurderinger begrunder et andet interval.

For prioriterede stoffer, der har tendens til at blive akkumuleret i sedimenter og biota, herunder særligt stof nr. 2, 5, 6, 7, 12, 15, 16, 17, 18, 20, 21, 26, 28, 30, 34, 35, 36, 37, 43 og 44 omhandlet i del C, afsnit 1, i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, fastsættes overvågningsfrekvensen for sediment og biota på en sådan måde, at der tilvejebringes tilstrækkelige data til en pålidelig analyse af de langsigtede udviklingstendenser. Der foretages overvågning hvert tredje år, medmindre teknisk viden og ekspertvurderinger begrunder et andet interval.

3.3. Mindre intensiv overvågning af visse prioriterede stoffer

For stof nr. 5, 21, 28, 30, 35, 37, 43 og 44 omhandlet i del C, afsnit 1, i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, kan foretages en mindre intensiv overvågning end fastsat i afsnit 3.1 og afsnit 3.2, første punktum, forudsat at overvågningen er repræsentativ, og at en statistisk robust basislinje for tilstedeværelsen af de pågældende stoffer i vandmiljøet er tilgængelig. Der bør som hovedregel, i overensstemmelse med afsnit 3.2, sidste punktum, foretages overvågning hvert tredje år, medmindre teknisk viden og ekspertvurderinger begrunder et andet interval.

4. Supplerende overvågningskrav for beskyttede områder

Programmerne for overvågning af overfladevands økologiske og kemiske tilstand suppleres med henblik på opfyldelse af følgende krav:

4.1. Skaldyrvande

For overfladevandområder, der er udpeget som beskyttede skaldyrvande, jf. § 18, stk. 3, i lov om vandplanlægning, udtages prøver med intervaller, der ikke er længere end dem, der er anført i tabel 2 nedenfor. Hvis det af Naturstyrelsen fastslås i henhold til proceduren i bilag 3, del C, afsnit 4, at kvaliteten af de udpegede vandområder er væsentlig bedre end kvalitetskravene fastsat i bilag 1 og 2 til bekendtgørelse om kvalitetskrav for skaldyrvande, kan prøveudtagningernes frekvens nedsættes. Såfremt der ikke foreligger nogen forurening eller risiko for, at vandets kvalitet forringes, kan Naturstyrelsen beslutte, at prøveudtagning er unødvendig.

Hvis det ved en prøveudtagning viser sig, at der er afvigelser fra de fastsatte kvalitetskrav, undersøger Naturstyrelsen, om dette skyldes et tilfælde, om det er en følge af et naturfænomen, eller om det er forårsaget af forurening, og træffer passende foranstaltninger.

Det nøjagtige prøveudtagningssted, afstanden herfra til det nærmeste punkt, hvorfra der udledes forurenende stoffer, samt den dybde, hvori prøverne skal udtages, fastlægges af Naturstyrelsen under hensyntagen til især de lokale miljøforhold.

Referenceanalysemetoderne for beregningen af de pågældende parametre er anført i tabel 2. Laboratorier, som anvender andre metoder, skal sikre sig, at de opnåede resultater svarer til eller er sammenlignelige med resultater opnået med de i tabel 2 anførte metoder.

Tabel 2. Prøveudtagningsintervaller og referenceanalysemetoder for skaldyrvande.

Parametre
Interval
Referenceanalysemetode
pH (i vand)
3 måneder
Elektrometrisk måling. Målingen udføres in situ samtidig med prøveudtagningen
Temperatur (i vand)
3 måneder
Termometri. Målingen udføres in situ samtidig med prøveudtagningen
Farve (i vand)
3 måneder
Filtrering på membranfilter (0,45 μm). Fotometrisk metode med platinkoboltmåleenhed
Opslemmet stof (i vand)
3 måneder
Filtrering på membranfilter (0,45 μm), tørring ved 105 °C og vejning. Centrifugering (mindst 5 min., gennemsnitlig acceleration 2800-3200 g), tørring ved 105° C og vejning
Salinitet (i vand)
1 måned
Måling af den elektriske ledningsevne
Iltning (i vand)
1 måned
Winkler-metoden elektrokemisk metode
Olie (i vand)
3 måneder
Visuel undersøgelse
Organiske halogenforbindelser
(i skaldyrkød)1
6 måneder
Kromatografi i luftfasen efter ekstraktion med passende opløsningsmidler og rensning
Metaller (Ag, As, Cd, Cr, Cu, Hg, Ni, Pb, Zn)
6 måneder
Atomabsorptionsspektrometri eventuelt efter en koncentration og/eller ekstraktion
Smagsafgivende stoffer
(i skaldyrkød)1
 
Smagsmæssig undersøgelse af skaldyrene, når der er formodning om et sådant stof
Escherichia coli
(i skaldyrkød)1
3 måneder
DS/ISO/TS 16649-3 1. Udgave 2005-10-24. Mikrobiologisk undersøgelse af fødevarer og foderstoffer

1 Skaldyr = blåmuslinger (Mytilus edulis).

4.2. Næringsstoffølsomme områder

For overfladevandområder med vandforurening forårsaget eller fremkaldt af nitrater omfattet af nitratdirektivet (91/676/EØF) udarbejdes og gennemføres et passende overvågningsprogram med henblik på at vurdere effektiviteten af det nationale handlingsprogram. For hele det nationale område skal nitratindholdet i overfladevand overvåges på udvalgte målesteder, som gør det muligt at fastslå omfanget af nitratforureningen i vandet hidrørende fra landbrugsvirksomhed.

For overfladevandområder, hvortil der sker udledning af spildevand med indhold af næringsstoffer og organiske stoffer omfattet af byspildevandsdirektivet (91/271/EØF), skal der udføres kontrol med de vandområder, der modtager udledning af spildevand og direkte udledninger i tilfælde, hvor det kan forventes, at vandmiljøet kan blive påvirket i væsentlig grad. Det supplerende overvågningsprogram skal følge reglerne for operationel overvågning i afsnit 2.

4.3. Habitat- og artsbeskyttelsesområder

Vandområder, der er udpeget som habitat- eller artsbeskyttelsesområder, omfattes af det operationelle overvågningsprogram, jf. afsnit 2, hvis de på grundlag af basisanalysen og kontrolovervågningen anses for at være i risiko for ikke at kunne opfylde målet om god overfladevandstilstand eller, for kunstige og stærkt modificerede vandområder, godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand ved udløbet af den planperiode, der efterfølger basisanalysen. Overvågningen udføres med henblik på at vurdere omfang og virkninger af alle relevante betydelige belastninger af disse vandområder og, om nødvendigt, for at vurdere ændringer i vandområdernes tilstand som følge af indsatsprogrammerne. Overvågningen skal fortsætte, indtil områderne opfylder de vandrelaterede krav i den lovgivning, i henhold til hvilken de er udpeget, samt målene i § 7, stk. 2, nr. 2, i lov om vandplanlægning.

5. Supplerende overvågningskrav for stoffer på observationsliste

Hvert stof på observationslisten i bilaget til Europa-Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2015) 1756 om oprettelse af en observationsliste over stoffer med henblik på EU-dækkende overvågning inden for vandpolitikken i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF overvåges ved udvalgte repræsentative overvågningspunkter over en periode på mindst 12 måneder. For stofferne på den første observationsliste starter overvågningsperioden senest den 20. september 2015. For hvert stof på efterfølgende lister påbegyndes overvågningen inden 6 måneder efter stoffets optagelse på listen.

Hver stof på observationslisten overvåges på mindst 41) repræsentative overvågningspunkter. Ved udvælgelse af overvågningspunkter, overvågningsfrekvens og overvågningstidspunkt for hvert stof tages hensyn til brugsmønstret for stoffet og dets mulige forekomst. Overvågningsfrekvensen skal være mindst 1 gang om året.

Hvis der fra eksisterende overvågningsprogrammer eller undersøgelser foreligger fyldestgørende, sammenlignelige, repræsentative og nyere overvågningsdata for et bestemt stof på observationslisten, kan den supplerende overvågning undlades under forudsætning af, at stoffet tillige har været overvåget under anvendelse af en metode, der opfylder de tekniske retningslinjer, der er udarbejdet af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 8b, stk. 5, i direktiv om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken (2008/105/EF).

6. Standarder for overvågning af kvalitetselementer

De metoder, der anvendes ved overvågning af typeparametre, skal være i overensstemmelse med de internationale standarder, der er anført nedenfor, eller andre nationale eller internationale standarder, der sikrer data af tilsvarende videnskabelig kvalitet og sammenlignelighed.

Prøvetagning af makroinvertebrater:

ISO 5557-3: 1995

EN 27828: 1994

EN 28265: 1994

EN ISO 9391: 1995

EN ISO 8689-1: 1999

EN ISO 8689-2: 1999

Prøvetagning af makrofyter: Relevante CEN/ISO-standarder, når de er udarbejdet.

Prøvetagning af fisk: Relevante CEN/ISO-standarder, når de er udarbejdet.

Prøvetagning af makrofyter: Relevante CEN/ISO-standarder, når de er udarbejdet.

Prøvetagning af kiselalger: Relevante CEN/ISO-standarder, når de er udarbejdet.

Standarder for fysisk-kemiske parametre: Alle relevante CEN/ISO-standarder.

Standarder for hydromorfologiske parametre: Alle relevante CEN/ISO-standarder.


Bilag 2

Overvågning af grundvands kvantitative og kemiske tilstand

Del A. Overvågning af kvantitativ tilstand

Overvågningen omfatter ændringer af grundvandsstanden som indikator for grundvandets kvantitative tilstand.

1. Overvågningsnet

Overvågningsnettet for overvågning af grundvands kvantitative tilstand udformes således, at det giver en pålidelig vurdering af den kvantitative tilstand for alle grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, herunder vurdering af den tilgængelige grundvandsressource. Naturstyrelsen udarbejder et eller flere kort, der viser grundvandsovervågningsnettet.

2. Overvågningstæthed

Nettet skal omfatte tilstrækkelig mange repræsentative overvågningssteder til, at man kan danne sig et skøn over grundvandsstanden i den enkelte grundvandsforekomst eller den enkelte gruppe af grundvandsforekomster under hensyntagen til kort- og langsigtede variationer i grundvandsdannelsen, og det skal navnlig sikre

at overvågningsstederne for grundvandsforekomster, som anses for at være i risiko for ikke at kunne opfylde målet om god grundvandstilstand ved udløbet af den planperiode, der efterfølger den seneste basisanalyse, ligger tilstrækkelig tæt til, at indvindingernes og afstrømningens påvirkning af grundvandsstanden kan vurderes, og

at der for grundvandsforekomster, hvor grundvand strømmer over den dansk-tyske grænse, er tilstrækkelig mange overvågningssteder til, at grundvandets strømningsretning og vandføring over grænsen kan vurderes.

3. Overvågningsfrekvens

Overvågningsfrekvensen skal muliggøre vurdering af den kvantitative tilstand for hver grundvandsforekomst eller hver gruppe af grundvandsforekomster under hensyntagen til kort- og langsigtede variationer i grundvandsdannelsen. Den skal navnlig sikre

at der for grundvandsforekomster, som anses for at være i risiko for ikke at kunne opfylde målet om god grundvandstilstand ved udløbet af den planperiode, der efterfølger den seneste basisanalyse, måles tilstrækkelig hyppigt til, at indvindingernes og afstrømningens påvirkning af grundvandsstanden kan vurderes, og

at der for grundvandsforekomster, hvor grundvand strømmer over den dansk-tyske grænse, måles tilstrækkelig hyppigt til, at grundvandets strømningsretning og vandføring over grænsen kan vurderes.

Del B. Overvågning af kemisk tilstand

Overvågningen omfatter ledningsevne og koncentrationer af forurenende stoffer som indikatorer for grundvandets kemiske tilstand.

Der anvendes overvågnings- og analysemetoder, som er i overensstemmelse med internationale kvalitetskontrolprincipper, herunder, hvis det er relevant, CEN-metoder eller nationale standardiserede metoder, som sikrer tilsvarende videnskabelig kvalitet og sammenlignelighed af de frembragte data.

1. Overvågningsnet

Overvågningsnettet for overvågning af grundvands kemiske tilstand udformes således, at det giver et sammenhængende og omfattende overblik over grundvandets kemiske tilstand i hvert vandløbsopland, og således at langsigtede menneskeskabte tendenser til stigning i forekomsten af forurenende stoffer kan registreres, jf. afsnit 4.

2. Kontrolovervågning

2.1. Formål

Kontrolovervågning gennemføres for

at supplere og validere fremgangsmåden ved miljøvurderingen, og

at fremskaffe oplysninger til brug for bedømmelse af de langsigtede udviklingstendenser, både som følge af forandringer i de naturlige betingelser og på grund af menneskelig aktivitet.

2.2. Udvælgelse af overvågningssteder

Der udvælges tilstrækkelig mange overvågningssteder for hver af følgende typer grundvandsforekomster:

forekomster, som på grundlag af basisanalysen anses for at være i risiko for ikke at kunne opfylde målet om god grundvandstilstand ved udløbet af den planperiode, der efterfølger basisanalysen, og

forekomster, som krydser den dansk-tyske grænse.

2.3. Udvælgelse af parametre

I hver af de udvalgte grundvandsforekomster, jf. afsnit 2.2, overvåges følgende sæt af centrale parametre:

iltindhold

pH-værdi

ledningsevne

nitrat

ammonium.

For forekomster, hvor der på grundlag af basisanalysen er konstateret en væsentlig risiko for, at de ikke vil kunne opnå god tilstand, overvåges endvidere de parametre, der viser virkningen af de pågældende belastninger.

For grænseoverskridende forekomster overvåges endvidere de parametre, der er relevante for beskyttelse af alle anvendelser, der gøres af grundvandsstrømmen.

3. Operationel overvågning

3.1. Formål

Operationel overvågning iværksættes i perioderne mellem programmerne for kontrolovervågning for

at konstatere den kemiske tilstand for alle grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, som anses for at være i risiko for ikke at kunne opfylde målet om god grundvandstilstand ved udløbet af den planperiode, der efterfølger den seneste basisanalyse, og

at konstatere, om der er en menneskeskabt langsigtet tendens til stigning i koncentrationen af nogen af de forurenende stoffer.

3.2. Udvælgelse af overvågningssteder

Operationel overvågning iværksættes for alle de grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, som på grundlag af både basisanalysen og kontrolovervågningen anses for at være i risiko for ikke at kunne opfylde målet om god grundvandstilstand ved udløbet af den planperiode, der efterfølger basisanalysen. Udvælgelsen af overvågningssteder skal desuden afspejle en vurdering af, hvor repræsentative overvågningsdata fra det pågældende sted er for kvaliteten af den eller de pågældende grundvandsforekomster.

3.3. Overvågningsfrekvens

Operationel overvågning i perioderne mellem programmerne for kontrolovervågning skal finde sted med tilstrækkelig hyppighed til, at virkningerne af de relevante belastninger kan registreres, og mindst en gang om året.

4. Krav til overvågning til identifikation af væsentlige og vedvarende opadgående tendenser

Programmerne til overvågning af kemisk tilstand for grundvand skal kunne identificere væsentlige og vedvarende opadgående tendenser i koncentrationer af forurenende stoffer hidrørende fra menneskelig aktivitet, og skal kunne påvise vending af sådanne opadgående tendenser. Med henblik herpå udvælges overvågningsfrekvenser og overvågningssteder, som er tilstrækkelige til

at tilvejebringe de nødvendige oplysninger til at sikre, at sådanne opadgående tendenser kan skelnes fra naturlig variation med en tilstrækkelig grad af pålidelighed og præcision,

at muliggøre identifikation af sådanne opadgående tendenser i så god tid, at der kan gennemføres foranstaltninger med henblik på at forebygge eller i det mindste, så vidt det er praktisk muligt, begrænse miljømæssigt væsentlige forringelser af grundvandskvaliteten; identifikationen af opadgående tendenser foretages under hensyn til de eksisterende data i forbindelse med rapportering hvert sjette år som en del af vandområdeplanen,

at muliggøre påvisning af vending som følge af indsatsprogrammerne af sådanne opadgående tendenser, og

at inddrage grundvandsforekomstens fysiske og kemiske tidsmæssige karakteristika, herunder grundvandets strømningsforhold, grundvandsdannelsen og perkolationstid gennem jorden eller undergrunden.

5. Krav til overvågning af grundvand, der er forurenet med nitrater, der stammer fra landbruget

For områder med vandforurening forårsaget eller fremkaldt af nitrater omfattet af nitratdirektivet (91/676/EØF) udarbejdes og gennemføres et passende overvågningsprogram med henblik på at vurdere effektiviteten af det nationale handlingsprogram. For hele det nationale område skal nitratindholdet i grundvand overvåges på udvalgte målesteder, som gør det muligt at fastslå omfanget af nitratforureningen i vandet hidrørende fra landbrugsvirksomhed.


Bilag 3

Vurdering af overvågningsresultater og klassifikation af vandforekomsters tilstand

Del A. Overvågningssystemer for overfladevand

1. Kvalitetselementer til klassifikation af økologisk tilstand

1.1. Vandløb

Biologiske elementer

Den akvatiske floras sammensætning og tæthed

Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed

Fiskefaunaens sammensætning, tæthed og aldersstruktur

Hydromorfologiske elementer der understøtter de biologiske elementer

– Hydrologisk regime

– vandstrømningens volumen og dynamik

– forbindelse til grundvandsforekomster

– Vandløbets kontinuitet

– Morfologiske forhold

– variation i vandløbets dybde og bredde

– bundforhold (struktur og substrat)

– bredzonens struktur

Kemiske og fysisk-kemiske elementer der understøtter de biologiske elementer

Generelt

Termiske forhold

Iltforhold

Salinitet

Forsuringstilstand

Næringsstofforhold

Specifikke forurenende stoffer

Forurening med alle prioriterede stoffer, som det er blevet påvist udledes i vandområdet

Forurening med andre stoffer, som det er blevet påvist udledes i signifikante mængder i vandområdet

1.2. Søer

Biologiske elementer

Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse

Anden akvatisk floras sammensætning og tæthed

Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed

Fiskefaunaens sammensætning, tæthed og aldersstruktur

Hydromorfologiske elementer der understøtter de biologiske elementer

– Hydrologisk regime

– vandstrømningens volumen og dynamik

– opholdstid

– forbindelse til grundvandsforekomster

– Morfologiske forhold

– variation i søens dybde

– volumen og bundforhold (struktur og substrat)

– søbreddens struktur

Kemiske og fysisk-kemiske elementer der understøtter de biologiske elementer

Generelt

Sigtdybde

Termiske forhold

Iltforhold

Salinitet

Forsuringstilstand

Næringsstofforhold

Specifikke forurenende stoffer

Forurening med alle prioriterede stoffer, som det er blevet påvist udledes i vandområdet

Forurening med andre stoffer, som det er blevet påvist udledes i signifikante mængder i vandområdet

1.3. Overgangsvande

Biologiske elementer

Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse

Anden akvatisk floras sammensætning og tæthed

Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed

Fiskefaunaens sammensætning og tæthed

Hydromorfologiske elementer der understøtter de biologiske elementer

– Morfologiske forhold

– dybdevariation

– volumen og bundforhold (struktur og substrat)

– tidevandszonens struktur

– Tidevandsregime

– ferskvandsstrømning

– bølgeeksponering

Kemiske og fysisk-kemiske elementer der understøtter de biologiske elementer

Generelt

Sigtdybde

Termiske forhold

Iltforhold

Salinitet

Næringsstofforhold

Specifikke forurenende stoffer

Forurening med alle prioriterede stoffer, som det er blevet påvist udledes i vandområdet

Forurening med andre stoffer, som det er blevet påvist udledes i signifikante mængder i vandområdet

1.4. Kystvande

Biologiske elementer

Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse

Anden akvatisk floras sammensætning og tæthed

Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed

Hydromorfologiske elementer der understøtter de biologiske elementer

– Morfologiske forhold

– dybdevariation

– bundforhold (struktur og substrat)

– tidevandszonens struktur

– Tidevandsregime

– de dominerende strømmes retning

– bølgeeksponering

Kemiske og fysisk-kemiske elementer der understøtter de biologiske elementer

Generelt

Sigtdybde

Termiske forhold

Iltforhold

Salinitet

Næringsstofforhold

Specifikke forurenende stoffer

Forurening med alle prioriterede stoffer, som det er blevet påvist udledes i vandområdet

Forurening med andre stoffer, som det er blevet påvist udledes i signifikante mængder i vandområdet

1.5. Kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder

I forbindelse med kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder anvendes kvalitetselementerne for den af de fire naturlige kategorier af overfladevand, der ligner det pågældende kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområde mest.

2. De biologiske overvågningsresultaters sammenlignelighed

1) Der etableres overvågningssystemer (metoder til biologisk bedømmelse af miljøtilstanden) til vurdering af værdier for hver kategori af overfladevand, herunder kunstige og stærkt modificerede vandområder. Ved anvendelse af procedurerne i dette afsnit på kunstige og stærkt modificerede vandområder skal ”økologisk tilstand” forstås som ”økologisk potentiale”. Overvågningssystemerne kan anvende særlige arter eller grupper af arter, der er repræsentative for kvalitetselementet som helhed.

2) De biologiske overvågningsresultater udtrykkes som økologiske kvalitetsratioer (EQR) med henblik på klassifikation af overfladevandområdernes økologiske tilstand. Disse ratioer repræsenterer forholdet mellem værdierne for de biologiske parametre, der er observeret for et givent overfladevandområde, og værdierne for disse parametre under de referenceforhold, der gælder for det pågældende område. Ratioen udtrykkes som en talværdi mellem nul og én, således at en høj økologisk tilstand repræsenteres af værdier tæt på én og en dårlig økologisk tilstand af værdier tæt på nul:

– For biologiske parametre, hvor referenceværdien er lavere end den observerede værdi, beregnes den økologiske kvalitetsratio som referenceværdien divideret med den observerede værdi.

– For biologiske parametre, hvor referenceværdien er højere end den observerede værdi, beregnes den økologiske kvalitetsratio som den observerede værdi divideret med referenceværdien.

3) For hver kategori overfladevand inddeles skalaen for den økologiske kvalitetsratio for overvågningssystemerne i fem kvalitetsklasser fra høj til dårlig økologisk tilstand som defineret i afsnit 1 i bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, idet hver af grænserne mellem klasserne tildeles en talværdi.

4) Naturstyrelsen skal deltage i en informationsudveksling mellem EU’s medlemsstater med henblik på etablering af et netværk af lokaliteter inden for hver økoregion1) til brug for interkalibrering af overvågningssystemer etableret efter nr. 1. Naturstyrelsen udvælger lokaliteter til netværket blandt en række typer af overfladevandområder inden for hver af de økoregioner, som Danmark indgår i. For hver udvalgt type overfladevandområde udvælges mindst to lokaliteter svarende til grænsen mellem høj og god økologisk tilstand og mindst to lokaliteter svarende til grænsen mellem god og moderat økologisk tilstand, jf. de normgivende definitioner i afsnit 2-5 i bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.

5) Naturstyrelsen skal anvende overvågningssystemerne etableret efter nr. 1 på de lokaliteter i interkalibreringsnetværket, som befinder sig i økoregionen og er af den type overfladevandområde, som overvågningssystemet finder anvendelse på. Resultaterne heraf benyttes til fastsættelse af værdier for de relevante grænser mellem kvalitetsklasser i tabellerne i afsnit 3.1-3.3.

3. Overvågningssystemer og grænser mellem kvalitetsklasser

Overvågningssystemer, økologiske kvalitetsratioer, jf. afsnit 2, nr. 2, værdier for typespecifikke referenceforhold og, for visse biologiske kvalitetselementer i visse typer af overfladevandområder, vandområdespecifikke referenceforhold fastlagt i henhold til § 2, stk. 3, i bekendtgørelse om basisanalyser samt værdier for grænser mellem kvalitetsklasser fremgår af tabellerne i afsnit 3.1-3.3. Typeinddeling af overfladevandområder fremgår af afsnit 3 i bilag 1 til bekendtgørelse om basisanalyser.

3.1. Vandløb

Den akvatiske floras sammensætning og tæthed

Tabel 1. Dansk vandløbsplanteindeks, DVPI.

Typeområde
Økologisk kvalitetsratio
Grænse
høj/god
Grænse
god/moderat
Grænse
moderat/ringe
Grænse
ringe/dårlig
Vandløb af type 1
0,70
0,50
0,30
0,10
Vandløb af type 2 og 3
0,70*
0,50*
0,30
0,10

* Værdi fastsat i Kommissionens afgørelse 2013/480/EU.

Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed

Tabel 2. Dansk vandløbsfaunaindeks, DVFI.

Typeområde
Økologisk kvalitetsratio
Grænse
høj/god
Grænse
god/moderat
Grænse
moderat/ringe
Grænse
ringe/dårlig
Vandløb af type 1
1,0
0,71
0,57
0,43
Vandløb af type 2 og 3
1,0*
0,71*
0,57
0,43

Typeområde
Faunaklasse
Reference-
værdi
Grænse
høj/god
Grænse
god/moderat
Grænse
moderat/ringe
Grænse
ringe/dårlig
Vandløb af
type 1, 2 og 3
7
Grænse mellem 7 og 6
Grænse mellem 5 og 4
Grænse mellem 4 og 3
Grænse mellem 2 og 1

* Værdi fastsat i Kommissionens afgørelse 2013/480/EU.

Fiskefaunaens sammensætning, tæthed og aldersstruktur

Tabel 3. Dansk fiskeindeks for vandløb (a), DFFVa.

Typeområde
Økologisk kvalitetsratio
Grænse
høj/god
Grænse
god/moderat
Grænse
moderat/ringe
Grænse
ringe/dårlig
Vandløb af alle typer
0,94*
0,72*
0,40
0,11

* Værdi fastsat i Kommissionens afgørelse 2013/480/EU.

Tabel 4. Dansk fiskeindeks for vandløb (ø), DFFVø.

Typeområde
Økologisk kvalitetsratio
Grænse
høj/god
Grænse
god/moderat
Grænse
moderat/ringe
Grænse
ringe/dårlig
Vandløb af type 1
0,81
0,50
0,25
0,06

Typeområde
Antal ørred- og lakseyngel pr. 100 m2 vandløb
Reference-
værdi
Grænse
høj/god
Grænse
god/moderat
Grænse
moderat/ringe
Grænse
ringe/dårlig
Vandløb af
type 1
> 130
130
80
40
10

Tabel 5. Dansk fiskeindeks for vandløb (ø), DFFVø.

Typeområde
Økologisk kvalitetsratio
Grænse
høj/god
Grænse
god/moderat
Grænse
moderat/ringe
Grænse
ringe/dårlig
Vandløb af type 2 og 3
0,83
0,50
0,33
0,10

Typeområde
Antal ørred- og lakseyngel pr. 100 m vandløb
Reference-
værdi
Grænse
høj/god
Grænse
god/moderat
Grænse
moderat/ringe
Grænse
ringe/dårlig
Vandløb af
type 2 og 3
> 250
250
150
100
30

3.2. Søer

Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse

Tabel 6. Dansk søplanteplanktonindeks, DSPI.

Typeområde
Økologisk kvalitetsratio
Grænse
høj/god
Grænse
god/moderat
Grænse
moderat/ringe
Grænse
ringe/dårlig
Søer af type 1, 5 og 11
0,80
0,60
0,40
0,20
Søer af type 9 og 10
0,80*
0,60*
0,40
0,20

* Værdi fastsat i Kommissionens afgørelse 2013/480/EU.

Tabel 7. Algebiomasse målt som klorofyl a1.

Typeområde
Økologisk kvalitetsratio
Grænse
høj/god
Grænse
god/moderat
Grænse
moderat/ringe
Grænse
ringe/dårlig
Søer af type 1-8, 10, 12 og 14
0,55
0,32
0,14
0,07
Søer af type 9, 11, 13 og 15
0,63
0,30
0,13
0,08

Typeområde
Klorofyl a, µg/l
Reference-
værdi
Grænse
høj/god
Grænse
god/moderat
Grænse
moderat/ringe
Grænse
ringe/dårlig
Søer af type 1-8, 10, 12 og 14
3,85
7,0
12,0
27
56
Søer af type 9, 11, 13 og 15
7,5
11,7
25,0
56
90

1 Værdierne i tabellen anvendes alene ved klassificering af økologisk tilstand for søer, for hvilke der ikke foreligger tilstrækkeligt datagrundlag til klassificering efter Dansk Søplanteplanktonindeks, DSPI.

Anden akvatisk floras sammensætning og tæthed

Tabel 8. Dansk søvandplanteindeks, DSVI.

Typeområde
Økologisk kvalitetsratio
Grænse
høj/god
Grænse
god/moderat
Grænse
moderat/ringe
Grænse
ringe/dårlig
Søer af type 1 og 5
0,80
0,60
0,40
0,20
Søer af type 9 og 10
0,80*
0,60*
0,40
0,20

* Værdi fastsat i Kommissionens afgørelse 2013/480/EU.

Fiskefaunaens sammensætning, tæthed og aldersstruktur

Tabel 9. Dansk fiskeindeks for søer, DFFS.

Typeområde
Økologisk kvalitetsratio
Grænse
høj/god
Grænse
god/moderat
Grænse
moderat/ringe
Grænse
ringe/dårlig
Søer af type 9, 10 og 13
0,80
0,60
0,45
0,25

3.3. Kystvande

Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse

Tabel 10. Algebiomasse målt som klorofyl a.

Typeområde
Økologisk kvalitetsratio
Grænse
høj/god
Grænse
god/moderat
Grænse
moderat/ringe
Grænse
ringe/dårlig
OW 1 og 2
0,82
0,62
0,42
0,22
OW 3a
0,82*
0,62*
0,42
0,22
OW 3b og 3c
0,8
0,6
0,4
0,2
OW 4a
0,671
0,501
0,331
0,171
OW 4b
0,671*
0,441*
0,291
0,151
OW 5
0,671*
0,441*
0,291
0,151
O 3 og 4
0,82
0,62
0,42
0,22
M 1, 2, 3 og 4
0,82
0,62
0,42
0,22
P 1, 2, 3 og 4
0,82
0,62
0,42
0,22

Typeområde
Klorofyl a, µg/l
Reference-
værdi
Grænse
høj/god
Grænse
god/moderat
Grænse
moderat/ringe
Grænse
ringe/dårlig
OW 1 og 2
1,02
1,22
1,62
2,42
4,82
OW 3a
0,92
1,12
1,52
2,32
4,52
OW 3b og 3c
1,02
1,32
1,72
2,62
5,12
OW 4a
2,01
3,01
4,01
6,11
11,81
OW 4b
3,01
4,51
6,91
10,51
20,21
OW 5
3,31
5,01*
7,51*
11,41
22,01
O 3 og 4
4,22
5,32
7,02
10,52
21,02
M 1 og 2
1,32
1,62
2,12
3,22
6,32
M 3 og 4
2,22
2,72
3,62
5,42
10,82
P 1 og 2
1,32
1,62
2,12
3,22
6,32
P 3 og 4
2,22
2,72
3,62
5,42
10,82

Vandområder med vandområdespecifikke referenceforhold
Klorofyl a, µg/l
Reference-
værdi
Grænse
høj/god
Grænse
god/moderat
Grænse
moderat/ringe
Grænse
ringe/dårlig
OW 1
         
Nordlige Kattegat, Ålbæk Bugt
1,1
1,4
1,9
2,9
5,7
OW 2
         
Nordlige Øresund
1,0
1,3
1,7
2,6
5,1
Storebælt, NV
1,1
1,4
1,9
2,9
5,7
Djursland Øst
1,1
1,4
1,9
2,9
5,7
OW 3a
         
Storebælt, SV
1,0
1,3
1,7
2,6
5,1
M 1
         
Mariager Fjord, indre
3,6
4,5
6,0
9,0
18,0
M 2
         
Roskilde Fjord, indre
2,2
2,7
3,6
5,4
10,8
P 1
         
Mariager Fjord, ydre
2,2
2,7
3,6
5,4
10,8
P 3
         
Kalundborg Fjord
1,3
1,6
2,1
3,2
6,3
Århus Bugt, Kalø Vig og Begtrup Vig
1,3
1,6
2,1
3,2
6,3
Bjørnholms Bugt, Riisgårde Bredning, Skive Fjord og Lovns bredning
3,6
4,5
6,0
9,0
18,0
Slusefjorde
         
Nissum Fjord, ydre
4,8
6,0
8,0
12,0
24,0
Nissum Fjord, mellem
4,8
6,0
8,0
12,0
24,0
Nissum Fj, Felsted Kog
4,8
6,0
8,0
12,0
24,0
Ringkøbing Fjord
4,8
6,0
8,0
12,0
24,0
Hjarbæk Fjord
5,4
6,8
9,0
13,5
27,0

1 90 %-fraktil for marts-september over fem år.

2 Sommermiddel (maj-september).

* Værdi fastsat i Kommissionens afgørelse 2013/480/EU.

Anden akvatisk floras sammensætning og tæthed

Tabel 11. Dybdegrænse for hovedudbredelse af ålegræs.

Typeområde
Økologisk kvalitetsratio
Grænse
høj/god
Grænse
god/moderat
Grænse
moderat/ringe
Grænse
ringe/dårlig
OW 3a
0,90*
0,74*
0,5
0,25

Typeområde
Dybdegrænse, m
Reference-
værdi
Grænse
høj/god
Grænse
god/moderat
Grænse
moderat/ringe
Grænse
ringe/dårlig
OW 1 og 2
12,2
11,0
9,0
6,1
3,1
OW 3a
9,4
8,5*
7,0*
4,7
2,4
OW 3b og 3c
10,9
9,8
8,1
5,5
2,7
M 1
5,9
5,3
4,4
3,0
1,5
M 2
5,6
5,0
4,1
2,8
1,4
M 3 og 4
5,8
5,2
4,3
2,9
1,5
P 1
12,0
10,8
8,9
6,0
3,0
P 2
4,8
4,3
3,6
2,4
1,2
P 3
9,8
8,8
7,3
4,9
2,5
P 4
6,6
5,9
4,9
3,3
1,7

Vandområder med vandområdespecifikke referenceforhold samt lavvandede vandområder, hvor visse grænser mellem kvalitetsklasser ikke er relevante på grund af lille vanddybde
Dybdegrænse, m
Referenceværdi
Grænse
høj/god
Grænse
god/moderat
Grænse
moderat/ringe
Grænse
ringe/dårlig
M 1
         
Smålandsfarvandet, syd
9,2
8,3
6,8
4,6
2,3
Helnæs Bugt
7,5
6,8
5,6
3,8
1,9
Mariager Fjord, indre
4,2
3,8
3,1
2,1
1,1
M 2
         
Roskilde Fjord, indre
4,0
3,6
3,0
2,0
1,0
Korsør Nor
5,6
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
1,4
Basnæs Nor
5,6
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
1,4
Holsteinborg Nor
5,6
Ikke relevant
Ikke relevant
2,8
1,4
Skælskør Fjord og Nor
5,6
Ikke relevant
4,1
2,8
1,4
Dybsø Fjord
5,6
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
1,4
Guldborgsund
5,4
4,8
4,0
2,7
1,3
Stege Nor
5,6
Ikke relevant
Ikke relevant
2,8
1,4
Faaborg Fjord
8,3
7,4
6,1
4,1
2,1
Lindelse Nor
8,3
Ikke relevant
Ikke relevant
4,1
2,1
Kløven
8,3
7,4
6,1
4,1
2,1
Orestrand
5,6
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
Torø Vig, Torø Nor
7,5
6,8
5,6
3,8
1,9
Bågø Nor
5,6
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
1,4
Lunkebugten
6,8
6,1
5,0
3,4
1,7
Avnø Vig
5,6
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
1,4
Hejlsminde Nor
5,6
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
1,4
M 3
         
Karrebæk Fjord
5,8
Ikke relevant
Ikke relevant
2,9
1,5
Nakkebølle Fjord
8,4
7,5
6,2
4,2
2,1
Bredningen
5,8
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
1,5
Aborg Minde Nor
5,8
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
1,5
Holckenhavn Fjord
5,8
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
1,5
Randers Fjord, ydre
5,8
Ikke relevant
Ikke relevant
2,9
1,5
M 4
         
Nærå Strand
5,8
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
1,5
Emtekær Nor
5,8
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
1,5
Odense Fj., Seden Str.
5,6
5,1
4,2
2,8
1,4
Norsminde Fjord
5,8
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
1,5
P 1
         
Gamborg Fjord
7,5
6,8
5,6
3,8
1,9
Nybøl Nor
9,2
8,3
6,8
4,6
2,3
Flensborg Fjord, indre
10,1
9,1
7,5
5,1
2,5
Flensborg Fjord, ydre
13,0
11,7
9,6
6,5
3,3
Ebeltoft Vig
9,8
8,8
7,3
4,9
2,5
Knebel Vig
9,4
8,5
7,0
4,7
2,4
Kalø Vig, indre
9,4
8,5
7,0
4,7
2,4
Mariager Fjord, ydre
4,8
4,3
3,6
2,4
1,2
P 2
         
Isefjord, ydre
7,4
6,7
5,5
3,7
1,9
Lillestrand
6,9
6,2
5,1
3,5
1,7
Stavns Fjord
9,8
Ikke relevant
Ikke relevant
4,9
2,5
Isefjord, indre
6,9
6,2
5,1
3,5
1,7
P 3
         
Kerteminde Fjord
7,0
Ikke relevant
5,2
3,5
1,8
Nyborg Fjord
8,4
7,5
6,2
4,2
2,1
Odense Fjord, ydre
5,6
5,1
4,2
2,8
1,4
Vejle Fjord, ydre
11,4
10,3
8,4
5,7
2,9
Vejle Fjord, indre
8,3
7,5
6,1
4,2
2,1
Kolding Fj., indre
5,6
5,0
4,1
2,8
1,4
Horsens Fj., ydre
11,5
10,4
8,5
5,8
2,9
Horsens Fj., indre
8,6
7,7
6,4
4,3
2,2
Århus Bugt, Kalø Vig og Begtrup Vig
9,5
8,6
7,0
4,8
2,4
Bjørnholms Bugt, Riisgårde Bredning, Skive Fj. og Lovns Bredning
5,5
5,0
4,1
2,8
1,4
P 4
         
Dalby Bugt
7,5
6,8
5,6
3,8
1,9
Nissum Bredning, Thisted Bredning, Kås Bredning, Løgstør Bredning, Nibe Bredning og Langerak
5,5
5,0
4,1
2,8
1,4
Slusefjorde
         
Nissum Fjord, ydre
2,8
2,5
2,0
1,4
0,7
Nissum Fjord, mellem
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
Nissum Fj., Felsted Kog
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
Ringkøbing Fjord
3,0
2,7
2,2
1,5
0,8
Hjarbæk Fjord
5,5
5,0
4,1
2,8
1,4

* Værdi fastsat i Kommissionens afgørelse 2013/480/EU.

Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed

Tabel 12. Dansk kvalitetsindeks ver. 2 (blødbundsfauna), DKI2.

Typeområde
Økologisk kvalitetsratio
Grænse
høj/god
Grænse
god/moderat
Grænse
moderat/ringe
Grænse
ringe/dårlig
OW 1, 2, 3b og 3c
0,84*
0,68*
0,45
0,23
OW 3a
0,86*
0,72*
0,48
0,24
OW 4b og 5
0,67*
0,53*
0,35
0,18
M 1, 2, 3 og 4
0,84
0,68
0,45
0,23
P 1, 2, 3 og 4
0,84
0,68
0,45
0,23
Slusefjorde
0,84
0,68
0,45
0,23

* Værdi fastsat i Kommissionens afgørelse 2013/480/EU.

3.4. Fastsættelse af grænser mellem kvalitetsklasser

1) For typer af overfladevand, for hvilke der for relevante biologiske kvalitetselementer ikke er fastsat værdier for grænser mellem kvalitetsklasser i tabellerne i afsnit 3.1-3.3, fastsættes værdier for sådanne grænser med udgangspunkt i værdier for typespecifikke biologiske referenceforhold som fastlagt i henhold til § 2, stk. 3, i bekendtgørelse om basisanalyser og værdierne i de nævnte tabeller ud fra følgende betragtninger:

– Hvis der i en tabel i afsnit 3.1-3.3 for en anden type af samme kategori af overfladevand er fastsat værdier for grænser mellem kvalitetsklasser, som for den berørte type vil være konsistente med de relevante normgivende definitioner i bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, anvendes disse værdier.

– Ved fastsættelse af værdier for grænser mellem kvalitetsklasser, som er forskellige fra værdier i tabellerne i afsnit 3.1-3.3 for andre typer af samme kategori af overfladevand, skal det sikres, at de fastsatte værdier er i overensstemmelse med ovennævnte normgivende definitioner, og at de repræsenterer samme beskyttelsesniveau i forhold til den menneskelige påvirkning, som repræsenteres af værdierne i de nævnte tabeller.

2) Grænser mellem kvalitetsklasser fastsat efter nr. 1 skal ved førstkommende lejlighed indføjes i det relevante afsnit 3.1, 3.2 eller 3.3.

3.5. Ændring af metode til fastlæggelse af referenceforhold og fastsættelse af værdier for grænser mellem kvalitetsklasser

Oplysninger, der bliver tilgængelige i forbindelse med gennemførelsen af overvågningsprogrammerne i bilag 1 og revisionen og ajourføringen af basisanalysen, kan afdække ny viden, som kan føre til, at overvågnings- og klassifikationssystemerne tilpasses videnskabelige og tekniske fremskridt, og i sidste ende til en revurdering af værdier for grænser mellem kvalitetsklasser i tabellerne i afsnit 3.1-3.3 med henblik på at forbedre deres kvalitet.

Såfremt en forudsætning for en metode, der er anvendt til fastlæggelse af værdier for typespecifikke biologiske referenceforhold, jf. § 2, stk. 3, i bekendtgørelse om basisanalyser eller fastsættelse af grænser mellem kvalitetsklasser, ændres væsentligt, kan metoden ændres. De nye referenceværdier eller værdier for grænser mellem kvalitetsklasser for de berørte typer af overfladevand, som bliver resultatet af anvendelsen af den nye metode, skal fortsat være i overensstemmelse med de relevante normgivende definitioner i afsnit 2-5 i bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand og skal repræsentere samme beskyttelsesniveau i forhold til den menneskelige påvirkning, som repræsenteres af værdierne i tabellerne i afsnit 3.1-3.3.

Del B. Overvågningssystemer for grundvand

1. Retningslinjer for fastsættelse af tærskelværdier

1) Tærskelværdier fastsættes for alle forurenende stoffer, grupper af forurenende stoffer og forureningsindikatorer, der som resultat af basisanalysen karakteriserer eller bidrager til at karakterisere grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, der er i risiko for ikke at kunne opnå god kemisk grundvandstilstand.

2) Tærskelværdier fastsættes på en sådan måde, at hvis de overskrides i et repræsentativt overvågningspunkt, indikerer det, at der er risiko for, at en eller flere af forudsætningerne for god kemisk grundvandstilstand som omhandlet i del C, afsnit 8, nr. 5, litra b, c og d, ikke er opfyldt.

3) Fastsættelsen af tærskelværdier baseres på

– omfanget af vekselvirkningen mellem grundvand og tilknyttede vandøkosystemer og afhængige terrestriske økosystemer,

– indvirkning på grundvandets faktiske eller potentielle legitime anvendelser eller funktioner,

– alle forurenende stoffer, der karakteriserer grundvandsforekomster som værende i risiko for ikke at kunne opnå god kemisk grundvandstilstand, under hensyntagen til minimumslisten i afsnit 2, og

– hydrogeologiske karakteristika, herunder oplysninger om baggrundsværdier og vandbalance.

   
 
Der tages i forbindelse hermed hensyn til navnlig grundvandsforekomstens eller gruppen af grundvandsforekomsters indvirkninger på og indbyrdes forbindelse med tilknyttede overfladeområder og terrestriske økosystemer og vådområder, der er direkte afhængige af den, og bl.a. humantoksikologisk og økotoksikologisk viden tages i betragtning. Fastsættelsen af tærskelværdier bør også ske under hensyn til de forurenende stoffers oprindelse, mulige naturlige forekomst, toksikologi, dispersionstendens, persistens og bioakkumulationspotentiale.
   

4) Hvor der af naturlige hydrogeologiske årsager forekommer forhøjede baggrundskoncentrationer af stoffer, ioner eller indikatorer herfor, tages der ved fastsættelsen af tærskelværdier hensyn til disse baggrundskoncentrationer i den relevante grundvandsforekomst. Ved bestemmelse af baggrundskoncentrationerne bør der tages hensyn til følgende principper:

a) Bestemmelse af baggrundskoncentrationer bør baseres på karakteriseringen af grundvandsforekomster efter reglerne i bekendtgørelse om basisanalyser og på resultaterne af grundvandsovervågningen efter specifikationerne i bilag 2. Overvågningsstrategien og fortolkningen af data bør tage hensyn til, at grundvandets strømningsforhold og kemiske forhold varierer horisontalt og vertikalt.

b) Hvis der kun foreligger begrænsede grundvandsovervågningsdata, bør der indsamles flere data, og i mellemtiden bør baggrundskoncentrationer bestemmes på baggrund af de begrænsede overvågningsdata, eventuelt gennem en forenklet fremgangsmåde under anvendelse af en delmængde af prøverne, for hvilke indikatorerne ikke viser påvirkning fra menneskelig aktivitet. Hvor der foreligger oplysninger om geokemiske påvirkninger, bør disse også inddrages.

c) Hvis der kun foreligger utilstrækkelige grundvandovervågningsdata og ringe oplysninger om geokemiske påvirkninger, bør der indsamles flere data og oplysninger, og i mellemtiden bør baggrundskoncentrationer estimeres, eventuelt på baggrund af statistiske referenceresultater fra andre grundvandsforekomster af samme type i andre områder, for hvilke der foreligger tilstrækkelige data.

5) Fastsættelse af tærskelværdier bør understøttes af en mekanisme til kontrol af de indsamlede data baseret på en evaluering af datakvalitet, analytiske overvejelser og baggrundsniveauer for stoffer, der kan forekomme både naturligt og som følge af menneskelige aktiviteter.

6) For de grænseoverskridende grundvandsforekomster, som Danmark og Tyskland er fælles om, samordnes fastsættelsen af tærskelværdier med Tyskland i henhold til § 2 i bekendtgørelse om det internationale vanddistrikt.

2. Minimumsliste over forurenende stoffer og indikatorer for hvilke der skal overvejes at fastsætte tærskelværdier

Stoffer eller ioner eller indikatorer, der kan forekomme naturligt eller som følge af menneskelige aktiviteter:

arsen

cadmium

bly

kviksølv

ammonium

klorid

sulfat

nitriter

fosfor (total)/fosfater2).

Menneskeskabte syntetiske stoffer:

trichlorethylen

tetrachlorethylen.

Parametre, der er indikatorer for salt eller andre indtrængende stoffer3) :

ledningsevne.

3. Undersøgelser af grundvandsforekomsters kemiske tilstand

1) Procedurerne i dette afsnit for undersøgelser til bestemmelse af den kemiske tilstand af en grundvandsforekomst eller gruppe af grundvandsforekomster gennemføres for alle grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, der er i risiko for ikke at kunne opnå god kemisk grundvandstilstand, og for hvert af de forurenende stoffer, som bidrager til, at den pågældende grundvandsforekomst eller gruppe af grundvandsforekomster karakteriseres således.

2) I forbindelse med undersøgelserne omhandlet i del C, afsnit 8, nr. 5, skal der tages hensyn til

– oplysninger indsamlet som led i basisanalysen,

– resultaterne af grundvandsovervågningen, og

– alle andre relevante oplysninger, herunder en sammenligning mellem den årlige aritmetiske gennemsnitskoncentration af de pågældende forurenende stoffer i et overvågningspunkt og grundvandskvalitetskravene i bilag 3 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand og tærskelværdierne i bilag 4.

3) Til undersøgelse af, om kravene til god kemisk grundvandstilstand i del C, afsnit 8, nr. 5, litra a og d, er opfyldt, foretages der, hvor det er relevant og muligt, på grundlag af en passende aggregering af overvågningsresultaterne, eventuelt med udgangspunkt i skønnede koncentrationer baseret på en konceptuel model af grundvandsforekomsten eller gruppen af grundvandsforekomster, en vurdering af omfanget af den grundvandsforekomst, der har en årlig aritmetisk gennemsnitskoncentration af et forurenende stof, som ligger over grundvandskvalitetskravet eller en tærskelværdi.

4) Til undersøgelse af, om kravene til god kemisk grundvandstilstand i del C, afsnit 8, nr. 5, litra b og c, er opfyldt, vurderes, hvor det er relevant og muligt, på grundlag af relevante overvågningsresultater og en passende konceptuel model af grundvandsforekomsten

– påvirkningen fra forurenende stoffer i grundvandsforekomster,

– mængder og koncentrationer af forurenende stoffer, der overføres eller sandsynligvis bliver overført fra grundvandsforekomsten til de tilknyttede overfladevandområder eller direkte afhængige terrestriske økosystemer,

– den skønnede påvirkning fra mængder og koncentrationer af forurenende stoffer, der overføres til de tilknyttede overfladevandområder og direkte afhængige terrestriske økosystemer,

– omfanget af salt eller andre indtrængende stoffer i grundvandsforekomsten, og

– den risiko, som de forurenende stoffer i grundvandsforekomsten udgør for kvaliteten af drikkevand, der indvindes eller tænkes indvundet fra grundvandsforekomsten.

Del C. Vurdering af overvågningsresultater og klassificering af miljøtilstand

1. Generelt

1) Hvis indholdet af en fysisk-kemisk eller kemisk målestørrelse i en given prøve ligger under kvantifikationsgrænsen, anvendes den halve kvantifikationsgrænse som måleresultat ved beregning af middelværdier.

2) Hvis den beregnede middelværdi af måleresultaterne, jf. nr. 1, bliver lavere end kvantifikationsgrænsen, betegnes værdien som værende under kvantifikationsgrænsen.

3) Nr. 1 finder ikke anvendelse på målestørrelser, der består af summen af en given gruppe af fysisk-kemiske parametre eller kemiske målestørrelser, herunder deres metabolitter og nedbrydnings- og reaktionsprodukter. I disse tilfælde sættes resultater, der er mindre end de enkelte stoffers kvantifikationsgrænse, til nul.

2. Vurdering og klassificering af overfladevandområders økologiske tilstand

1) Ved klassificering af de enkelte overfladevandområders økologiske tilstand skal

a) overvågningsresultater for biologiske kvalitetselementer omhandlet i del A, afsnit 1.1-1.4, sammenholdes med de normgivende definitioner i det relevante afsnit 2-5 i bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand og de relevante værdier for grænser mellem kvalitetsklasser, som fremgår af del A, afsnit 3.1-3.3, eller som er fastsat efter fremgangsmåderne i del A, afsnit 3.4-3.5,

b) overvågningsresultater for fysisk-kemiske kvalitetselementer og hydromorfologiske kvalitetselementer sammenholdes med de normgivende definitioner for disse kvalitetselementer i det relevante afsnit 2-5 i bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand; herunder sammenholdes overvågningsresultater for specifikke forurenende stoffer med de miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer, som fremgår af del B i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand,

jf. dog nr. 2.

2) Ved klassificering af kunstige og stærkt modificerede vandområders økologiske potentiale skal

a) overvågningsresultater for biologiske kvalitetselementer omhandlet i del A, afsnit 1.5, sammenholdes med de normgivende definitioner for disse kvalitetselementer i afsnit 6 i bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, og

b) overvågningsresultater for fysisk-kemiske kvalitetselementer og hydromorfologiske kvalitetselementer sammenholdes med de normgivende definitioner for disse kvalitetselementer i afsnit 6 i bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand; herunder sammenholdes overvågningsresultater for specifikke forurenende stoffer med de miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer, som fremgår af del B i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.

3) Et overfladevandområdes økologiske tilstand eller økologiske potentiale klassificeres som værende høj, god, moderat, ringe eller dårlig, henholdsvis maksimalt, godt, moderat, ringe eller dårligt, afhængigt af den laveste af værdierne for de biologiske og de kemiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer, jf. dog nr. 4.

4) Hvis overfladevandområdets værdier for fysisk-kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer ikke svarer til, hvad der for disse kvalitetselementer definerer høj økologisk tilstand eller maksimalt økologisk potentiale for pågældende kategori af overfladevand, kan den økologiske tilstand eller det økologiske potentiale uanset værdierne for de biologiske kvalitetselementer højst klassificeres som værende god eller godt.

3. Vurdering og klassificering af overfladevandområders kemiske tilstand

3.1. Analyse af langsigtede udviklingstendenser i koncentrationer af prioriterede stoffer

På baggrund af overvågningsresultater for specifikke forurenende stoffer analyseres de langsigtede udviklingstendenser i koncentrationer af prioriterede stoffer, der har tendens til at blive akkumuleret i sedimenter og biota, herunder særligt stof nr. 2, 5, 6, 7, 12, 15, 16, 17, 18, 20, 21, 26, 28, 30, 34, 35, 36, 37, 43 og 44 omhandlet i del C, afsnit 1, i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, med henblik på fastlæggelse af foranstaltninger til at sikre, at sådanne koncentrationer ikke i væsentlig grad stiger i sedimenter eller relevant biota.

3.2. Vurdering og klassificering af kemisk tilstand

1) Ved klassificering af overfladevandområdernes kemiske tilstand skal overvågningsresultater for specifikke forurenende stoffer sammenholdes med de miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer, som fremgår af del C, afsnit 1, i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.

2) Hvis et overfladevandområde overholder alle de miljøkvalitetskrav, der fremgår af nævnte bilag 2, del C, afsnit 1, klassificeres overfladevandområdets kemiske tilstand som værende god. Hvis overfladevandområdet ikke overholder alle miljøkvalitetskrav, som fremgår af nævnte bilag 2, del C, afsnit 1, klassificeres den kemiske tilstand som værende ikke-god.

3) Hvis den beregnede middelværdi af en måling i henhold til afsnit 1, som udføres ved hjælp af den bedste tilgængelige teknik for måling af det pågældende stof, der ikke medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, betegnes som værende under kvantifikationsgrænsen for det målte stof, og kvantifikationsgrænsen for denne teknik overskrider det miljøkvalitetskrav for stoffet, der fremgår af nævnte bilag 2, del C, afsnit 1, tages resultatet for stoffet ikke i betragtning ved vurderingen af den kemiske tilstand som helhed for det pågældende vandområde.

4) Ved vurdering af den kemiske tilstand for et overfladevandområde, for hvilke der gennem målte eller anslåede koncentrationer i miljøet eller emissioner er blevet identificeret en mulig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet fra akut eksponering med forurenende stoffer omhandlet i nævnte bilag 2, del C, afsnit 1, anvendes for de relevante stoffer korttidskvalitetskrav for overfladevand, hvis der af nævnte bilag 2, del C, afsnit 1, fremgår sådanne.

5) Når overvågningsresultaterne vurderes i forhold til det relevante miljøkvalitetskrav, kan der tages hensyn til

a) de naturlige baggrundskoncentrationer af cadmium og cadmiumforbindelser, bly og blyforbindelser, kviksølv og kviksølvforbindelser og nikkel og nikkelforbindelser, hvis sådanne koncentrationer gør det umuligt at overholde det relevante miljøkvalitetskrav,

b) vandets hårdhed, pH, opløst organisk kulstof eller andre kvalitetsparametre, der påvirker metallers biotilgængelighed, idet den biotilgængelige koncentration fastsættes på grundlag af hertil egnet modellering af biotilgængeligheden.

4. Vurdering af kvaliteten af skaldyrvande

1) Ved vurdering af kvaliteten af overfladevandområder, som er udpeget som skaldyrvande, skal resultater af prøveudtagningerne sammenholdes med kvalitetskravene fastsat i bilag 1 og 2 til bekendtgørelse om kvalitetskrav for skaldyrvande.

2) Skaldyrvande anses for at overholde de i nr. 1 nævnte kvalitetskrav, hvis vandprøver, som er udtaget fra de pågældende overfladevandområder på samme prøveudtagningssted over en periode på tolv måneder med intervaller, der ikke er længere end dem, der er anført i tabel 2 i bilag 1 til denne bekendtgørelse, viser,

a) at 100 % af prøverne overholder de i nr. 1 omhandlede kvalitetskrav for parametrene organiske halogenforbindelser og metaller,

b) at 95 % af prøverne overholder de i nr. 1 omhandlede kvalitetskrav for parametrene saltindhold og opløst ilt, og

c) at 75 % af prøverne overholder de i nr. 1 omhandlede kvalitetskrav for øvrige parametre.

Hvis der for et skaldyrvand er længere mellem intervallerne for prøveudtagning end de intervaller, der er anført i nævnte tabel 2, skal samtlige prøver overholde de i nr. 1 omhandlede kvalitetskrav, for at skaldyrvandet anses for at overholde kvalitetskravene.

3) Afvigelser fra de fastsatte kvalitetskrav tages ikke i betragtning ved beregningen af de i nr. 2 fastsatte procentstørrelser, hvis de skyldes en katastrofe.

5. Vurdering og klassificering af grundvandsforekomsters kvantitative tilstand

1) Ved klassificering af grundvandforekomsternes kvantitative tilstand skal overvågningsresultater for ændringer i grundvandsstanden sammenholdes med definitionen af god kvantitativ tilstand for grundvand i bilag 3 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.

2) Hvis overvågningsresultaterne for en grundvandsforekomst eller en gruppe af grundvandforekomster vurderes at være i overensstemmelse med definitionen af god kvantitativ tilstand for grundvand i bilag 3 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, klassificeres den kvantitative tilstand for grundvandsforekomsten eller gruppen af grundvandforekomster som værende god. Hvis overvågningsresultaterne vurderes ikke at være i overensstemmelse med nævnte definition, klassificeres den kvantitative tilstand som værende ringe.

6. Identifikation og vurdering af udviklingstendenser for forurenende stoffer i grundvand

1) Langsigtede menneskeskabte tendenser til stigende koncentrationer af forurenende stoffer i grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster og ændringer i sådanne tendenser, herunder vending som følge af indsatsprogrammet, identificeres på baggrund af data fra kontrolovervågning og operationel overvågning af grundvandets kemiske tilstand. Tendenserne og ændringer heri påvises statistisk, jf. nr. 2.

2) Beregninger af tendenser og ændringer heri foretages for den enkelte grundvandsforekomst eller gruppe af grundvandsforekomster og baseres på en statistisk metode, f.eks. regressionsanalyse, med henblik på analyse af tendenser i tidsserier i de enkelte overvågningspunkter. For at undgå skævheder i identifikationen af tendenser, fastsættes måleresultatet for målinger under kvantifikationsgrænsen til halvdelen af værdien af den højeste kvantifikationsgrænse, der forekommer i tidsserierne, undtagen for det samlede pesticidindhold.

3) Ved identifikation af væsentlige og vedvarende opadgående tendenser i koncentrationerne af stoffer, som forekommer både naturligt og som følge af menneskelige aktiviteter, tages der hensyn til basislinjekoncentrationerne og historiske data, hvis sådanne data foreligger.

4) Hvor det er nødvendigt for at vurdere virkningen af eksisterende forureningsfaner i grundvandsforekomster, som kan gøre det vanskeligt at nå målet om god grundvandstilstand ved udløbet af den planperiode, der efterfølger den seneste basisanalyse, herunder især virkningen af forureningsfaner, som skyldes punktkilder og jordforurening, foretages yderligere vurderinger i forhold til identificerede forurenende stoffer for at kontrollere, at forureningsfanerne ikke breder sig, ikke forringer den kemiske tilstand af grundvandsforekomsten eller gruppen af grundvandsforekomster og ikke udgør en risiko for menneskers sundhed og for miljøet.

7. Fastlæggelse af udgangspunkter for vending af opadgående tendenser i grundvand

1) Udgangspunktet for at gennemføre foranstaltninger til at vende væsentlige og vedvarende opadgående tendenser i koncentrationer af forurenende stoffer i grundvand fastlægges som en procentdel af parameterværdierne for kvalitetskrav for grundvand fastsat i bilag 3 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand og tærskelværdierne vist i bilag 4.

2) Foranstaltningerne skal gennemføres, når koncentrationen af det pågældende forurenende stof når 75 % af parameterværdien for kvalitetskravet eller tærskelværdien fastsat for stoffet, medmindre:

a) et tidligere udgangspunkt for gennemførelse af foranstaltninger er nødvendigt, for at foranstaltningerne kan forebygge væsentlige forringelser af grundvandskvaliteten på den mest omkostningseffektive måde eller i det mindste så vidt muligt begrænse dem,

b) et andet udgangspunkt for gennemførelse af foranstaltninger er berettiget, hvor det på grund af detektionsgrænsen ikke er muligt at konstatere en tendens ved koncentrationer svarende til 75 % af parameterværdierne, eller

c) tendensens stigningstakt og muligheden for at vende den gør, at det ved et senere udgangspunkt for gennemførelse af foranstaltninger fortsat vil være muligt at forebygge væsentlige forringelser af grundvandskvaliteten på den mest omkostningseffektive måde eller i det mindste så vidt muligt begrænse dem. Et sådant senere udgangspunkt må ikke føre til forsinkelser i forhold til overholdelse af fristen for opfyldelse af miljømålene.

   
 
For aktiviteter omfattet af nitratdirektivet (91/676/EØF) skal udgangspunktet for gennemførelse af foranstaltninger fastlægges i overensstemmelse med både dette direktiv og vandrammedirektivet (2000/60/EF) og navnlig under fastholdelse af målene i § 7, stk. 2, nr. 2, i lov om vandplanlægning.
   

3) Så snart et udgangspunkt for gennemførelse af foranstaltninger er blevet fastlagt for en grundvandsforekomst, der i henhold til basisanalysen er karakteriseret som truet, kan det ikke ændres i løbet af den seksårige vandområdeplanperiode.

4) Vending af tendenser skal påvises gennem programmerne til overvågning af kemisk tilstand for grundvand som specificeret i bilag 2, del B, afsnit 4.

8. Vurdering og klassificering af grundvandsforekomsters kemiske tilstand

1) Ved klassificering af grundvandforekomsternes kemiske tilstand skal overvågningsresultater for ledningsevne og koncentrationer af forurenende stoffer i grundvandet sammenholdes med definitionen af god kemisk tilstand for grundvand i bilag 3 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand og tærskelværdierne vist i bilag 4.

2) Ved vurdering af grundvandets kemiske tilstand aggregeres data fra de enkelte overvågningspunkter i en grundvandsforekomst for grundvandsforekomsten som helhed. Vurderingen af grundvandets kemiske tilstand sker på grundlag af en beregning af middelværdien af resultaterne fra hvert overvågningspunkt i grundvandsforekomsten eller gruppen af grundvandsforekomster, jf. afsnit 1.

3) Hvis overvågningsresultaterne for en grundvandsforekomst eller en gruppe af grundvandforekomster er i overensstemmelse med definitionen af god kemisk tilstand for grundvand i bilag 3 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, klassificeres den kemiske tilstand for grundvandsforekomsten eller gruppen af grundvandforekomster som værende god. Hvis overvågningsresultaterne ikke er i overensstemmelse med nævnte definition, klassificeres den kemiske tilstand som værende ringe, jf. dog nr. 4 og 5.

4) Hvis overvågningsresultaterne viser, at kvalitetskrav for grundvand fastsat i bilag 3 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand og relevante tærskelværdier vist i bilag 4 ikke er overskredet i nogen af overvågningspunkterne i grundvandsforekomsten eller gruppen af grundvandforekomster, klassificeres den kemiske tilstand for grundvandsforekomsten eller gruppen af grundvandforekomster som værende god.

5) Hvis overvågningsresultaternes manglende overensstemmelse med definitionen af god kemisk tilstand for grundvand i bilag 3 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand skyldes overskridelse af kvalitetskravene for grundvand fastsat i nævnte bilag 3 eller relevante tærskelværdier vist i bilag 4 i et eller flere overvågningspunkter, klassificeres den kemiske tilstand for grundvandsforekomsten eller gruppen af grundvandforekomster som værende god, hvis en relevant undersøgelse i overensstemmelse med del B, afsnit 3, bekræfter,

a) at det på grundlag af den vurdering, der er omhandlet i del B, afsnit 3, nr. 3, kan fastslås, at koncentrationerne af forurenende stoffer, der overskrider grundvandskvalitetskravene eller tærskelværdierne, ikke anses for at udgøre en væsentlig miljørisiko, idet der i relevant omfang tages hensyn til omfanget af den grundvandsforekomst, der berøres,

b) at de øvrige betingelser for god kemisk tilstand for grundvand som anført i definitionen af god kemisk tilstand for grundvand i bilag 3 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand er opfyldt, jf. del B, afsnit 3, nr. 4,

c) at for grundvandsforekomster udpeget som drikkevandsforekomster efter § 16 i lov om vandplanlægning opfyldes kriterierne i samme lovs § 17 i overensstemmelse med del B, afsnit 3, nr. 4, og

d) at grundvandsforekomsten eller de enkelte forekomster i gruppen af grundvandsforekomster ikke er så forurenede, at menneskers mulighed for at anvende dem er blevet væsentligt forringet.

9. Præsentation af overvågningsresultater

For hvert vandområdedistrikt udarbejdes kort, der for hvert overfladevandområde og hver grundvandsforekomst eller gruppe af grundvandsforekomster viser miljøtilstanden.

9.1. Kort over overfladevandområders miljøtilstand

Der udarbejdes kort, der for de forskellige kategorier af overfladevandområder viser de enkelte overfladevandområders økologiske tilstand eller økologiske potentiale som klassificeret efter specifikationerne i afsnit 2. Der anvendes farvekoder som angivet i tabel 13 og 14. Overfladevandområder, som ikke har nået god økologisk tilstand eller, hvor det er relevant, godt økologisk potentiale som følge af manglende overholdelse af de miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer, som fremgår af del B i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, markeres med en sort prik på kortene.

Der udarbejdes kort, der for de forskellige kategorier af overfladevandområder viser de enkelte overfladevandområders kemiske tilstand som klassificeret efter specifikationerne i afsnit 3. Der anvendes farvekoder som angivet i tabel 15.

Der kan udarbejdes yderligere kort, der præsenterer oplysningerne vedrørende kemisk tilstand for et eller flere af følgende stoffer særskilt fra oplysninger vedrørende resten af de stoffer, som fremgår af afsnit 1 i del C i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand:

a) stof nr. 5, 21, 28, 30, 35, 37, 43 og 44 (stoffer, der opfører sig som allestedsnærværende PBT-stoffer4),

b) stof nr. 34-45 (nyligt identificerede stoffer), og

c) stof nr. 2, 5, 15, 20, 22, 23 og 28 (stoffer, for hvilke der er fastsat reviderede og strengere miljøkvalitetskrav).

I forbindelse hermed kan afvigelsen fra miljøkvalitetskravene i nævnte bilag 2, del C, afsnit 1, for de i litra a, b og c nævnte stoffer angives. Hvis der udarbejdes sådanne yderligere kort, skal det så vidt muligt sikres, at de er indbyrdes sammenlignelige på vandområdeplan og EU-plan.

Tabel 13. Farvekoder for visning af overfladevandområders økologisk tilstand.

Høj økologisk tilstand
Blå
God økologisk tilstand
Grøn
Moderat økologisk tilstand
Gul
Ringe økologisk tilstand
Orange
Dårlig økologisk tilstand
Rød

Tabel 14. Farvekoder for visning af økologisk potentiale for kunstige og stærkt modificerede vandområder.

 
Kunstige vandområder
Stærkt modificerede vandområder
Godt økologisk potentiale og derover
Skravering med lige brede grønne og lysegrå striber
Skravering med lige brede grønne og mørkegrå striber
Moderat økologisk potentiale
Skravering med lige brede gule og lysegrå striber
Skravering med lige brede gule og mørkegrå striber
Ringe økologisk potentiale
Skravering med lige brede orange og lysegrå striber
Skravering med lige brede orange og mørkegrå striber
Dårligt økologisk potentiale
Skravering med lige brede røde og lysegrå striber
Skravering med lige brede røde og mørkegrå striber

Tabel 15. Farvekoder for visning af overfladevandområders kemiske tilstand.

God kemisk tilstand
Blå
Ikke god kemisk tilstand
Rød

9.2. Kort over grundvandsforekomsters miljøtilstand

Der udarbejdes kort, der for hver grundvandsforekomst eller en gruppe af grundvandsforekomster viser grundvandets kvantitative tilstand som klassificeret efter specifikationerne i afsnit 5. Der anvendes farvekoder som angivet i tabel 16.

Der udarbejdes endvidere kort, der for hver grundvandsforekomst eller en gruppe af grundvandsforekomster viser grundvandets kemiske tilstand som klassificeret efter specifikationerne i afsnit 8. Der anvendes farvekoder som angivet i tabel 17. Hvis det er relevant og muligt, anføres alle de overvågningspunkter, hvor kvalitetskrav for grundvand fastsat i bilag 3 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand eller tærskelværdier vist i bilag 4 overskrides.

Med en sort prik på kortene vises desuden de grundvandsforekomster, som er udsat for en signifikant og vedvarende tendens til stigende koncentrationer af forurenende stoffer, der stammer fra menneskelig aktivitet. Ændringer i en udviklingstendens anføres med en blå prik på kortene.

Tabel 16. Farvekoder for visning af grundvandsforekomsters kvantitative tilstand.

God kvantitativ tilstand
Grøn
Ringe kvantitativ tilstand
Rød

Tabel 17. Farvekoder for visning af grundvandsforekomsters kemiske tilstand.

God kemisk tilstand
Grøn
Ringe kemisk tilstand
Rød


Bilag 4

Tærskelværdier for grundvandsforekomster

For grundvandsforekomster anvendes de generelle tærskelværdier for forurenende stoffer, grupper af forurenende stoffer og forureningsindikatorer, som er fastsat efter retningslinjerne i bilag 3, del B, afsnit 1, og vist i tabel 1, jf. dog nr. 2.

Såfremt der for en grundvandsforekomst efter nævnte retningslinjer er fastsat en specifik tærskelværdi som vist i tabel 2-21 for et forurenende stof, en gruppe af forurenende stoffer eller en forureningsindikator, anvendes denne tærskelværdi i stedet for tærskelværdien i tabel 1.

Tabel 1. Generelle tærskelværdier for grundvandsforekomster.

Stof/forureningsindikator
Tærskelværdi
Aluminium
100 µg/l
Arsen
5 µg/l
Bly
5 µg/l
BTEX (olie- og benzinstoffer)
1 µg/l*
Cadmium
2 µg/l
Kviksølv
1 µg/l
Nikkel
20 µg/l
Klorerede opløsningsmidler
1 µg/l*
Klorid
250 mg/l
Sulfat
250 mg/l

* Tærskelværdien gælder for individuelle stoffer inden for pågældende gruppe af forurenende stoffer.

Tabel 2. Specifikke tærskelværdier for grundvandsforekomster i hovedvandopland 1.2, Limfjorden.

Stof
Grundvandsforekomst
Tærskelværdi
Arsen
DK 1.2 456 100
6 µg/l
DK 1.2 456 215
6 µg/l
DK 1.2 456 216
7 µg/l
DK 1.2 456 217
6 µg/l
DK 1.2 456 68
6 µg/l
DK 1.2 456 69
7 µg/

Tabel 3. Specifikke tærskelværdier for grundvandsforekomster i hovedvandopland 1.4, Nissum Fjord.

Stof
Grundvandsforekomst
Tærskelværdi
Aluminium
DK 1.4 456 108
500 µg/l
Nikkel
DK 1.4 456 108
28 µg/l

Tabel 4. Specifikke tærskelværdier for grundvandsforekomster i hovedvandopland 1.5, Randers Fjord.

Stof
Grundvandsforekomst
Tærskelværdi
Arsen
DK 1.5 456 117
7 µg/l
DK 1.5 456 123
10 µg/l
DK 1.5 456 125
6 µg/l
DK 1.5 456 214
6 µg/l

Tabel 5. Specifikke tærskelværdier for grundvandsforekomster i hovedvandopland 1.6, Djursland.

Stof
Grundvandsforekomst
Tærskelværdi
Arsen
DK 1.6 456 129
6 µg/l
DK 1.6 456 130
6 µg/l

Tabel 6. Specifikke tærskelværdier for grundvandsforekomster i hovedvandopland 1.7, Aarhus Bugt.

Stof
Grundvandsforekomst
Tærskelværdi
Arsen
DK 1.7 456 133
6 µg/l
DK 1.7 456 138
7 µg/l
DK 1.7 456 139
7 µg/l

Tabel 7. Specifikke tærskelværdier for grundvandsforekomster i hovedvandopland 1.8, Ringkøbing Fjord.

Stof
Grundvandsforekomst
Tærskelværdi
Aluminium
DK 1.8 456 222
1300 µg/l

Tabel 8. Specifikke tærskelværdier for grundvandsforekomster i hovedvandopland 1.9, Horsens Fjord.

Stof
Grundvandsforekomst
Tærskelværdi
Arsen
DK 1.9 456 149
9 µg/l
DK 1.9 456 152
9 µg/l
DK 1.9 456 153
8 µg/l
DK 1.9 456 154
9 µg/l

Tabel 9. Specifikke tærskelværdier for grundvandsforekomster i hovedvandopland 1.10, Vadehavet.

Stof
Grundvandsforekomst
Tærskelværdi
Aluminium
DK 1.10 456 14
150 µg/l
DK 1.10 456 169
150 µg/l
DK 1.10 456 186
1173 µg/l
DK 1.10 456 188
1400 µg/l
DK 1.10 456 205
150 µg/l
DK 1.10 456 9
281 µg/l
Nikkel
DK 1.10 456 9
23 µg/l

Tabel 10. Specifikke tærskelværdier for grundvandsforekomster i hovedvandopland 1.11, Lillebælt/Jylland.

Stof
Grundvandsforekomst
Tærskelværdi
Aluminium
DK 1.11 456 16
263 µg/l
Arsen
DK 1.11 456 16
6 µg/l
DK 1.11 456 17
9 µg/l
DK 1.11 456 18
7 µg/l
DK 1.11 456 201
8 µg/l
DK 1.11 456 16
6 µg/l
DK 1.11 456 17
9 µg/l
DK 1.11 456 18
7 µg/l
DK 1.11 456 201
8 µg/l
DK 1.11 456 16
6 µg/l
DK 1.11 456 17
9 µg/l
DK 1.11 456 28
8 µg/l
DK 1.11 456 29
8 µg/l

Tabel 11. Specifikke tærskelværdier for grundvandsforekomster i hovedvandopland 1.12, Lillebælt/Fyn.

Stof
Grundvandsforekomst
Tærskelværdi
Arsen
DK 1.12 3 31
12 µg/l
DK 1.12 3 33
10 µg/l
DK 1.12 3 34
9 µg/l

Tabel 12. Specifikke tærskelværdier for grundvandsforekomster i hovedvandopland 1.14, Storebælt.

Stof
Grundvandsforekomst
Tærskelværdi
Arsen
DK 1.14 3 48
6 µg/l

Tabel 13. Tærskelværdier for hovedvandopland 1.15, Det Sydfynske Øhav.

Stof
Grundvandsforekomst
Tærskelværdi
Arsen
DK 1.15 3 51
11 µg/l
DK 1.15 3 53
8 µg/l
DK 1.15 3 57
10 µg/l

Tabel 14. Specifikke tærskelværdier for grundvandsforekomster i hovedvandopland 2.1, Kalundborg.

Stof
Grundvandsforekomst
Tærskelværdi
Arsen
DK 2.1 12 254
7 µg/l
DK 2.1 12 258
6 µg/l

Tabel 15. Specifikke tærskelværdier for grundvandsforekomster i hovedvandopland 2.2, Isefjord og Roskilde Fjord.

Stof
Grundvandsforekomst
Tærskelværdi
Arsen
DK 2.2 12 260
7 µg/l
DK 2.2 12 263
7 µg/l
DK 2.2 12 264
6 µg/l

Tabel 16. Specifikke tærskelværdier for grundvandsforekomster i hovedvandopland 2.5, Smålandsfarvandet.

Stof
Grundvandsforekomst
Tærskelværdi
Arsen
DK 2.5 12 291
13 µg/l
DK 2.5 12 293
10 µg/l
DK 2.5 12 296
13 µg/l
DK 2.5 12 297
20 µg/l
DK 2.5 12 299
13 µg/l
DK 2.5 12 302
9 µg/l
DK 2.5 12 303
19 µg/l
DK 2.5 12 305
12 µg/l
DK 2.5 12 308
15 µg/l
DK 2.5 12 309
11 µg/l
DK 2.5 12 310
13 µg/l
DK 2.5 12 311
13 µg/l
DK 2.5 12 312
13 µg/l
DK 2.5 12 313
12 µg/l
DK 2.5 12 314
9 µg/l
DK 2.5 12 315
10 µg/l
DK 2.5 12 407
12 µg/l

Tabel 17. Specifikke tærskelværdier for grundvandsforekomster i hovedvandopland 2.6, Østersøen.

Stof
Grundvandsforekomst
Tærskelværdi
Arsen
DK 2.6 12 318
20 µg/l
DK 2.6 12 326
10 µg/l
DK 2.6 12 331
20 µg/l
DK 2.6 12 332
19 µg/l
DK 2.6 12 334
20 µg/l
DK 2.6 12 339
9 µg/l
DK 2.6 12 342
13 µg/l
DK 2.6 12 343
13 µg/l
DK 2.6 12 344
13 µg/l
DK 2.6 12 345
13 µg/l
DK 2.6 12 346
13 µg/l
DK 2.6 12 408
11 µg/l

Tabel 18. Specifikke tærskelværdier for grundvandsforekomster i hovedvandopland 3.1, Bornholm.

Stof
Grundvandsforekomst
Tærskelværdi
Arsen
DK 3.1 7 386
6 µg/l

Tabel 19. Specifikke tærskelværdier for grundvandsforekomster på Fyn med tilknytning til flere hovedvandoplande.

Stof
Grundvandsforekomst
Tærskelværdi
Arsen
DK 1 3 156
10 µg/l
DK 1 3 157
11 µg/l
DK 1 3 158
10 µg/l
DK 1 3 159
7 µg/l
DK 1 3 160
10 µg/l
DK 1 3 161
12 µg/l
DK 1 3 162
11 µg/l
DK 1 3 32
11 µg/l
DK 1 3 35
9 µg/l
DK 1 3 37
7 µg/l
DK 1 3 38
9 µg/l
DK 1 3 39
11 µg/l
DK 1 3 43
8 µg/l
DK 1 3 44
12 µg/l
DK 1 3 45
11 µg/l
DK 1 3 47
7 µg/l
DK 1 3 49
6 µg/l
DK 1 3 50
8 µg/l
DK 1 3 54
12 µg/l
DK 1 3 55
11 µg/l
DK 1 3 56
11 µg/l
DK 1 3 58
11 µg/l

Tabel 20. Specifikke tærskelværdier for grundvandsforekomster i Jylland med tilknytning til flere hovedvandoplande.

Stof
Grundvandsforekomst
Tærskelværdi
Aluminium
DK 1 456 140
1128 µg/l
DK 1 456 184
283 µg/l
DK 1 456 185
813 µg/l
DK 1 456 187
1400 µg/l
DK 1 456 192
197 µg/l
DK 1 456 194
705 µg/l
DK 1 456 197
110 µg/l
DK 1 456 199
127 µg/l
DK 1 456 213
350 µg/l
DK 1 456 226
959 µg/l
DK 1 456 227
104 µg/l
DK 1 456 229
107 µg/l
DK 1 456 230
286 µg/l
DK 1 456 232
126 µg/l
DK 1 456 233
216 µg/l
DK 1 456 234
340 µg/l
DK 1 456 235
299 µg/l
DK 1 456 241
144 µg/l
DK 1 456 242
225 µg/l
DK 1 456 243
193 µg/l
DK 1 456 244
159 µg/l
DK 1 456 8
950 µg/l
Arsen
DK 1 456 115
6 µg/l
DK 1 456 116
8 µg/l
DK 1 456 134
10 µg/l
DK 1 456 147
6 µg/l
DK 1 456 148
9 µg/l
DK 1 456 15
20 µg/l
DK 1 456 170
6 µg/l
DK 1 456 172
7 µg/l
DK 1 456 173
7 µg/l
DK 1 456 175
6 µg/l
DK 1 456 176
7 µg/l
DK 1 456 178
6 µg/l
DK 1 456 180
9 µg/l
DK 1 456 181
7 µg/l
DK 1 456 182
10 µg/l
DK 1 456 191
6 µg/l
DK 1 456 192
8 µg/l
DK 1 456 193
8 µg/l
DK 1 456 195
7 µg/l
DK 1 456 202
11 µg/l
DK 1 456 209
9 µg/l
DK 1 456 218
8 µg/l
DK 1 456 224
6 µg/l
DK 1 456 231
6 µg/l
DK 1 456 232
6 µg/l
DK 1 456 233
6 µg/l
DK 1 456 237
7 µg/l
DK 1 456 239
7 µg/l
DK 1 456 240
6 µg/l
DK 1 456 246
20 µg/l
DK 1 456 6
7 µg/l
DK 1 456 60
6 µg/l
DK 1 456 61
7 µg/l
DK 1 456 88
6 µg/l
DK 1 456 89
6 µg/l
DK 1 456 94
9 µg/l
Nikkel
DK 1 456 194
24 µg/l
DK 1 456 213
23 µg/l
DK 1 456 230
23 µg/l
DK 1 456 233
22 µg/l
DK 1 456 234
22 µg/l
DK 1 456 235
23 µg/l

Tabel 21. Specifikke tærskelværdier for grundvandsforekomster på Sjælland med tilknytning til flere hovedvandoplande.

Stof
Grundvandsforekomst
Tærskelværdi
Arsen
DK 2 12 249
7 µg/l
DK 2 12 251
6 µg/l
DK 2 12 252
6 µg/l
DK 2 12 256
8 µg/l
DK 2 12 257
10 µg/l
DK 2 12 261
7 µg/l
DK 2 12 268
7 µg/l
DK 2 12 269
7 µg/l
DK 2 12 270
6 µg/l
DK 2 12 288
11 µg/l
DK 2 12 289
19 µg/l
DK 2 12 290
18 µg/l
DK 2 12 292
20 µg/l
DK 2 12 288
11 µg/l
DK 2 12 320
19 µg/l
DK 2 12 322
13 µg/l
DK 2 12 323
20 µg/l
DK 2 12 349
11 µg/l
DK 2 12 350
14 µg/l
DK 2 12 351
15 µg/l
DK 2 12 354
17 µg/l
DK 2 12 355
6 µg/l
DK 2 12 356
16 µg/l
DK 2 12 357
18 µg/l
DK 2 12 360
14 µg/l
DK 2 12 361
6 µg/l
DK 2 12 363
6 µg/l
DK 2 12 367
6 µg/l
DK 2 12 369
6 µg/l
DK 2 12 370
8 µg/l
DK 2 12 371
6 µg/l
DK 2 12 372
6 µg/l
DK 2 12 374
17 µg/l
DK 2 12 378
7 µg/l

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Kommissionens direktiv 2009/90/EF af 31. juli 2009 om tekniske specifikationer for kemisk analyse og kontrol af vandets tilstand som omhandlet i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2000/60/EF, EU-Tidende 2009, L 201, s. 36, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, EU-Tidende 2008, nr. L 348, s. 84, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse (grundvandsdirektivet), EU-Tidende 2006, nr. L 372, s. 19, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/113/EF af 12. december 2006 om kvalitetskrav til skaldyrvande (kodificeret udgave), EU-Tidende 2006, nr. L 376, s. 14, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), EF-Tidende 2000, nr. L 327, side 1, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, dele af Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (nitratdirektivet), EF-Tidende 1991, nr. L 375, s. 1, dele af Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (byspildevandsdirektivet), EF-Tidende 1991, nr. L 135, s. 40, dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet), EF-Tidende 1979, nr. L 103, s. 1, og dele af Rådets Beslutning 77/795/EØF af 12. december 1977 om indførelse af en fælles procedure for udveksling af oplysninger vedrørende kvaliteten af fersk overfladevand i Fællesskabet, EF-Tidende 1977, nr. L 334, s. 29.

1) Antallet af stationer er fastsat ud fra følgende: Der udvælges mindst en overvågningsstation plus en station, fordi Danmark har mere end en million indbyggere, plus det antal antal stationer, som svarer til Danmarks areal i km² divideret med 60.000 og afrundet til nærmeste hele tal, plus det antal stationer, som svarer til Danmarks befolkningstal divideret med fem millioner og afrundet til nærmeste hele tal.

1) Økoregioner for vandløb og søer fremgår af kort A i del A, afsnit 2.5, i bilag 1 til bekendtgørelse om basisanalyser. Økoregioner for overgangsvande og kystvande fremgår af kort B samme sted.

2) Der kan fastsættes tærskelværdier for enten fosfor (total) eller fosfater.

3) Hvad salt angår, kan der fastsættes tærskelværdier for enten sulfat og klorid eller ledningsevne.

4) PBT-stoffer: Stoffer, som er persistente, bioakkumulerbare og toksiske.