Dokumentet er Historisk
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Afsnit I Indledende bestemmelser
Kapitel 1 Lovens formål
Afsnit II Vand
Kapitel 2 Vanddistrikter og vanddistriktsmyndigheder
Kapitel 3 Vandplan
Kapitel 4 Forberedelse af vandplanen
Kapitel 5 Beskyttede områder
Kapitel 6 Miljømål
Kapitel 7 Overvågning af vandforekomsterne
Kapitel 8 Indsatsprogram
Kapitel 9 Statusrapport
Kapitel 10 Regler om tilvejebringelse
Kapitel 11 Kommunale handleplaner
Kapitel 12 (Ophævet)
Afsnit III Internationale naturbeskyttelsesområder
Kapitel 13 Udpegning og ændring af internationale naturbeskyttelsesområder
Kapitel 14 Naturplanlægning
Afsnit IV Afsluttende bestemmelser
Kapitel 15 Administrative bestemmelser
Kapitel 16 Klage og søgsmål
Kapitel 17 Ikrafttræden
Bilag 1 Geografisk afgrænsning af vanddistrikter
Bilag 2
Underbilag 1 Krav til sammenfatningen af basisanalysen til vandplanen, jf. § 4, stk. 1 nr. 1.
Underbilag 2 Oplysning om beliggenhed af de beskyttede områder, jf. § 4, stk. 1 nr. 2.
Underbilag 3 Krav til indholdet af vandplanens indsatsprogram, jf. § 4, stk. 1 nr. 7.
Underbilag 4 Krav til oplysning om landingszoner for prioriterede stoffer og forurenende stoffer i vandplanen.
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven)1)

Herved bekendtgøres lov om miljø m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009, med de ændringer, der følger af § 22 i lov nr. 484 af 11. maj 2010, bekendtgørelse nr. 863 af 28. juni 2010, § 4 i lov nr. 553 af 1. juni 2011, § 9 i lov nr. 1273 af 21. december 2011, § 5 i lov nr. 1384 af 28. december 2011, § 2 i lov nr. 580 af 18. juni 2012, lov nr. 514 af 27. maj 2013, § 41, nr. 5 og 6 i lov nr. 1606 af 26. december 2013, § 14, nr. 3 og 9 i lov nr. 1631 af 26. december 2013, § 2 i lov nr. 86 af 28. januar 2014, § 2 i lov nr. 726 af 25. juni 2014, bekendtgørelse nr. 1132 af 8. oktober 2014 og § 147 i lov nr. 1520 af 27. december 2014.

De ændringer, der følger af § 41, nr. 1-4 og 7-11, i lov nr. 1606 af 26. december 2013 om vandplanlægning, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af denne ændring fastsættes af miljø- og fødevareministeren, jf. § 39, stk. 2, i lov nr. 1606 af 26 december 2013.

De ændringer, der følger af § 14, nr. 1 og 2 og 4-8, i lov nr. 1631 af 26. december 2013 om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af lov om vandplanlægning), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af denne ændring fastsættes af miljø- og fødevareministeren, jf. § 17, stk. 2, i lov nr. 1631 af 26. december 2013.

Afsnit I

Indledende bestemmelser

Kapitel 1

Lovens formål

§ 1. Loven har til formål at fastlægge rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt for planlægning inden for de internationale naturbeskyttelsesområder.

Afsnit II

Vand

Kapitel 2

Vanddistrikter og vanddistriktsmyndigheder

§ 2. Danmark er opdelt i vanddistrikter. Vanddistrikternes afgrænsning fremgår af bilag 1 til loven.

Stk. 2. De grænseoverskridende vandløbsoplande er udpeget som et internationalt vanddistrikt. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om det internationale vanddistrikt, herunder regler om fravigelse af lovens bestemmelser.

Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren er vanddistriksmyndighed.

Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler, der fraviger stk. 2 om antallet af internationale vanddistriker.

Kapitel 3

Vandplan

§ 3. For hvert vanddistrikt skal der foreligge en vandplan. Vandplanen skal omfatte en periode på seks år.

Stk. 2. Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan.

Stk. 3. Vandplanen kan ændres i planperioden. Miljø- og fødevareministeren sørger for offentlig annoncering af forslag til ændring og fastsætter en frist på mindst 8 uger til fremsættelse af indsigelse. Ministeren sørger for offentlig annoncering af den endeligt vedtagne ændring. Offentlig annoncering kan ske udelukkende digitalt. En ændring i vandplanen har retsvirkning som en vandplan, jf. stk. 2.

§ 4. Vandplanen skal være i overensstemmelse med del A i bilag 2 til loven.

Stk. 2. Enhver revision skal herudover være i overensstemmelse med del B i bilag 2 til loven.

Kapitel 4

Forberedelse af vandplanen

§ 5. For hvert vanddistrikt skal der forud for hver planperiode udarbejdes følgende:

1) En basisanalyse, jf. § 6.

2) Et arbejdsprogram for tilvejebringelse af vandplanen indeholdende en tidsplan og en redegørelse for høringsprocessen.

3) En oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, som skal løses.

§ 6. Basisanalysen skal bestå af følgende:

1) En analyse af overfladevandets og grundvandets karakteristika.

2) En vurdering af menneskelige aktiviteters indvirkning på overfladevandets og grundvandets tilstand.

3) En økonomisk analyse af vandanvendelsen.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren skal fastsætte nærmere regler om indholdet og formen af basisanalysen.

Kapitel 5

Beskyttede områder

§ 7. Ved beskyttede områder forstås

1) områder udpeget som drikkevandsforekomster, jf. § 8,

2) områder udpeget som skaldyrvande, jf. § 9,

3) områder udpeget som badeområder,

4) næringsstoffølsomme områder og

5) relevante internationale naturbeskyttelsesområder, jf. § 36.

Udpegning af drikkevandsforekomster

§ 8. Der skal for hvert vanddistrikt udpeges drikkevandsforekomster.

Stk. 2. Som drikkevandsforekomster skal udpeges

1) forekomster af vand, der anvendes til indvinding af drikkevand, og som gennemsnitligt frembringer mere end 10 m3 om dagen eller leverer vand til mere end 50 personer, og

2) de forekomster af vand, som det er hensigten at anvende hertil.

Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler for udpegningen efter stk. 1.

§ 8 a. (Ophævet)

Udpegning af skaldyrvande

§ 9. Der skal efter indstilling fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender for hvert vanddistrikt udpeges områder, som kræver beskyttelse eller forbedring for at gøre det muligt for skaldyr (bløddyr af muslingeklassen og snegleklassen) at leve og vokse deri, med henblik på at skaldyr, der fiskes i områderne, umiddelbart kan anvendes til konsum.

Kapitel 6

Miljømål

§ 10. Der skal i vandplanen fastsættes miljømål for alle vandforekomster i vanddistriktet i overensstemmelse med dette kapitel.

Generelle miljømål

§ 11. Forringelse af tilstanden af alle overfladevandområder og alle grundvandsforekomster skal forebygges.

Stk. 2. Ved enhver midlertidigt forringelse af vandforekomstens tilstand, som skyldes omstændigheder af naturlig art eller omstændigheder som følge af ulykke, skal yderligere forringelse af tilstanden forebygges, og den oprindelige tilstand skal så vidt muligt genetableres.

Stk. 3. Der må ikke ske en øget direkte eller indirekte forurening af overfladevand, medmindre foranstaltninger til gennemførelse af dette vil medføre en øget forurening af miljøet som helhed. Forøgelse af forureningen af havet uden for vanddistrikterne skal så vidt muligt undgås.

§ 12. Senest den 22. december 2015 skal alt overfladevand og grundvand have opnået en god tilstand, jf. dog §§ 15-20.

Stk. 2. Ved god tilstand for overfladevand forstås den tilstand, et overfladevandområde har nået, når det både har god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Ved god tilstand for grundvand forstås den tilstand, en grundvandsforekomst har nået, når den både har god kvantitativ tilstand og god kemisk tilstand.

Beskyttede drikkevandsforekomster

§ 13. (Ophævet)

Skaldyrvande

§ 14. For enhver forekomst af vand udpeget som skaldyrvand efter § 9, skal det senest seks år efter udpegningen sikres, at vandet har en god kvalitet, som bidrager til, at skaldyr, der fiskes i området, umiddelbart kan anvendes til konsum.

Kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder

§ 15. Et overfladevandområde kan udpeges som kunstigt eller stærkt modificeret, hvis de ændringer af områdets fysiske udformning, som er nødvendige for at opnå god økologisk tilstand, vil have betydelige negative indvirkninger på

1) miljøet generelt,

2) sejlads, herunder havnefaciliteter, eller rekreative aktiviteter,

3) aktiviteter, der er årsag til oplagring af vand,

4) vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse eller dræning eller

5) andre, lige så vigtige, bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter.

Stk. 2. Udpegning efter stk. 1 kan kun ske, hvis de hensyn, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-5, på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssig store omkostninger ikke med rimelighed kan tilgodeses med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning.

Stk. 3. Udpegningen efter stk. 1 må ikke vedvarende udelukke eller hindre opfyldelse af miljømålene i andre forekomster af vand inden for vanddistriktet.

Stk. 4. For områder udpeget efter stk. 1, skal der senest den 22. december 2015 være opnået et godt økologisk potentiale og en god kemisk tilstand.

Mindre strenge miljømål

§ 16. Der kan for bestemte vandforekomster fastsættes mindre strenge mål end god overfladevandstilstand og god grundvandstilstand, hvis vandforekomsten er påvirket af menneskelig aktivitet som fastslået i overensstemmelse med basisanalysen, jf. § 6, eller vandforekomstens naturlige betingelser er sådanne, at opfyldelse af kravet om god tilstand er umulig eller forbundet med uforholdsmæssige store omkostninger.

Stk. 2. Fastsættelse af mindre strenge mål kan kun ske, hvis de miljømæssige og socioøkonomiske behov, der dækkes af sådanne menneskelige aktiviteter, ikke kan opfyldes med andre midler, som miljømæssigt er en væsentligt bedre løsning og ikke medfører uforholdsmæssig store omkostninger.

Stk. 3. Ved fastsættelsen af mindre strenge mål skal det i betragtning af de indvirkninger, der ikke med rimelighed kunne være undgået på grund af de menneskelige aktiviteters eller forureningens karakter, for overfladevandområder sikres, at der opnås den bedst mulige økologiske og kemiske tilstand, og for grundvandsforekomster sikres, at god grundvandstilstand fraviges mindst muligt. Det skal endvidere sikres, at der ikke sker yderligere forværring af tilstanden for den berørte vandforekomst.

Stk. 4. Fastsættelse af mindre strenge mål må ikke vedvarende udelukke eller hindre opfyldelse af miljømålene i andre forekomster af vand inden for vanddistriktet.

§ 17. Nye ændringer af et overfladevandområdes fysiske udformning eller forandringer i grundvandsforekomstens niveau kan begrunde, at der fastsættes mindre strenge mål end god grundvandstilstand, god økologisk tilstand eller, hvor det er relevant, godt økologisk potentiale, eller kan begrunde manglende forebyggelse af forringelse af en vandforekomsts tilstand, hvis

1) den skadelige indvirkning på vandforekomstens tilstand mindskes mest muligt,

2) ændringerne eller forandringerne er begrundet i væsentlige samfundsinteresser, eller nyttevirkningerne for miljøet og samfundet ved opnåelse af miljømålene er mindre end de nyttevirkninger, der følger af de nye ændringer eller forandringer, for befolkningens sundhed, opretholdelsen af menneskers sikkerhed og en bæredygtig udvikling, og

3) de hensyn, der varetages ved de nye ændringer eller forandringer af vandforekomsten, på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssig store omkostninger ikke kan opnås med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning.

Stk. 2. Nye bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter kan tillige begrunde manglende forebyggelse af et overfladevandområdes forringelse til god tilstand, hvis betingelserne i stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt.

Stk. 3. Nye ændringer eller udviklingsaktiviteter, som nævnt i stk. 1 og 2, må ikke vedvarende udelukke eller hindre opfyldelse af miljømålene i andre vandforekomster inden for vanddistriktet.

Strengere miljømål

§ 18. Der kan for bestemte vandforekomster fastsættes strengere mål end god overfladevandstilstand.

Stk. 2. Fastsættelse af strengere miljømål skal ske på grundlag af en samlet afvejning af de samfundsmæssige interesser.

Forlængelse af tidsfrister for opnåelse af miljømål

§ 19. Vurderes det, at de nødvendige forbedringer i vandforekomstens tilstand ikke af de grunde, der er nævnt i stk. 2, kan opnås inden for de fastsatte frister, kan fristerne forlænges med henblik på en gradvis opfyldelse af miljømålene.

Stk. 2. En forlængelse af fristen kan kun begrundes med,

1) at der er behov for så store forbedringer, at de af tekniske årsager kun kan gennemføres i faser, der overskrider fristen,

2) at der ville være uforholdsmæssig store omkostninger forbundet med en færdiggørelse af forbedringerne inden for fristen, eller

3) at de naturlige forhold ikke muliggør en forbedring af vandforekomstens tilstand inden for fristen.

Stk. 3. Der kan højst ske fristforlængelse i to revisioner af vandplanen, bortset fra de tilfælde hvor de naturlige forhold er af en sådan karakter, at målene ikke kan opfyldes inden for denne periode.

Stk. 4. En forlængelse af fristen må ikke medvirke til, at der sker yderligere forringelse af den pågældende vandforekomsts tilstand.

Stk. 5. En forlængelse af fristen må ikke vedvarende udelukke eller hindre opfyldelse af miljømålene i andre vandforekomster inden for vanddistriktet.

Andre bestemmelser

§ 20. Hvis der i medfør af anden lovgivning er fastsat strengere krav til kvaliteten af en given vandforekomst, gælder disse krav som miljømål.

Stk. 2. Hvis der i medfør af anden lovgivning er fastsat kortere tidsfrister for opnåelse af miljømål, gælder disse.

§ 21. Miljø- og fødevareministeren skal fastsætte nærmere regler om miljømål, herunder hvad der forstås ved god tilstand for overfladevand og grundvand og godt økologisk potentiale for overfladevand. Ministeren kan fastsætte regler om kvaliteten af drikkevandsforekomster, jf. § 13, og skaldyrvande, jf. § 14.

Kapitel 7

Overvågning af vandforekomsterne

§ 22. Miljø- og fødevareministeren udarbejder programmer for overvågning af overfladevandets og grundvandets tilstand og for overvågning af beskyttede områder. Ministeren udarbejder tillige et sammenhængende og overordnet overvågningsnet inden for hvert vanddistrikt.

Stk. 2. Ministeren overvåger overfladevandets og grundvandets tilstand og de beskyttede områder.

Stk. 3. Ministeren skal fastsætte nærmere regler for tilvejebringelse, indhold, form og iværksættelse af programmer, herunder overvågningsnettet, i henhold til stk. 1.

Kapitel 8

Indsatsprogram

§ 23. Der skal udarbejdes et indsatsprogram for vanddistriktet i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel.

§ 24. Indsatsprogrammet skal udarbejdes på baggrund af resultaterne af basisanalysen, jf. § 6, og resultaterne af overvågningsprogrammerne, jf. § 22, og skal sikre opfyldelse af miljømålene inden for de fastsatte tidsfrister.

§ 25. Indsatsprogrammet skal som minimum indeholde de foranstaltninger, der skal gennemføres i vanddistriktet, samt retningslinjer for de tilladelser og andre afgørelser med betydning for beskyttelsen af vand, der kan meddeles, med henblik på at beskytte, forbedre og restaurere alle vandforekomster og for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder med henblik på at beskytte og forbedre disse. Indsatsprogrammet skal endvidere indeholde en økonomisk analyse med henblik på at vurdere den mest omkostningseffektive kombination af foranstaltninger.

Stk. 2. Foranstaltninger, som er indeholdt i et indsatsprogram, skal første gang være iværksat senest den 22. december 2012. Enhver ny eller ændret foranstaltning skal være iværksat senest tre år efter vedtagelsen af den reviderede vandplan.

§ 26. Miljø- og fødevareministeren skal fastsætte nærmere regler om indholdet af indsatsprogrammet.

Kapitel 9

Statusrapport

§ 27. For hvert vanddistrikt skal der udarbejdes en statusrapport om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af det planlagte indsatsprogram.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan anmode kommunerne om oplysninger til brug for udarbejdelse af statusrapporten, herunder bestemme i hvilken form oplysningerne skal indsendes.

Kapitel 10

Regler om tilvejebringelse

§ 27 a. Forud for udarbejdelse og revision af vandplanen indkalder miljø- og fødevareministeren ved offentlig annoncering og med en frist på mindst seks måneder forslag m.v. Offentlig annoncering kan ske udelukkende digitalt. Samtidig offentliggøres resumé af basisanalysen, arbejdsprogram med tidsplan og udkast til oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, som skal løses.

Stk. 2. Ministeren fremsender de indkomne forslag m.v. til regionsrådet, som koordinerer forslag m.v. fra kommunalbestyrelserne i regionen. De koordinerede forslag sendes til ministeren inden otte uger efter modtagelsen.

Stk. 3. Ministeren sender det offentliggjorte materiale, jf. stk. 1, til statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres.

§ 28. Miljø- og fødevareministeren udarbejder for hvert vanddistrikt en basisanalyse, jf. § 6, og en statusrapport, jf. § 27, samt forslag til:

1) Udpegning af drikkevandsforekomster, jf. § 8.

2) Udpegning af skaldyrvande, jf. § 9.

3) Arbejdsprogram for tilvejebringelse af vandplan, jf. § 5, nr. 2.

4) Oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, som skal løses, jf. § 5, nr. 3.

5) Vandplan, jf. § 4.

Stk. 2. Når et forslag er udarbejdet efter stk. 1, nr. 5, sender ministeren forslaget til berørte statslige, regionale og kommunale myndigheder, som kan fremsætte indsigelse mod forslag til prioriteringen af foranstaltninger i det samlede indsatsprogram. Ministeren fastsætter en frist for fremsættelse af indsigelser.

Stk. 3. Ministeren vedtager et forslag til vandplan på baggrund af stk. 1 og 2.

Inddragelse af offentligheden

§ 29. Efter udarbejdelse af de i § 28, stk. 1, nr. 1-4, nævnte forslag henholdsvis efter vedtagelse af et forslag til vandplan i henhold til § 28, stk. 3, sørger miljø- og fødevareministeren for offentlig annoncering. Offentlig annoncering kan ske udelukkende digitalt. Ved annonceringen oplyser miljø- og fødevareministeren om fristen efter stk. 3. Forslagene skal være offentligt tilgængelige.

Stk. 2. Offentliggørelsen skal ske inden for følgende tidsfrister:

1) Forslag til arbejdsprogram: mindst tre år inden begyndelsen af hver planperiode.

2) Forslag til oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver: mindst to år inden begyndelsen af hver planperiode.

3) Forslag til vandplan: mindst et år inden begyndelsen af hver planperiode.

Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren fastsætter en frist på mindst seks måneder for fremsættelse af indsigelser mod de i stk. 2 nævnte forslag. For de i § 28, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte forslag fastsættes en frist på otte uger.

Stk. 4. Ministeren sender forslaget til vandplan til statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres.

Stk. 5. Efter udløbet af fristen, jf. stk. 3, vedtager ministeren de i § 28, stk. 1, nr. 1-5, nævnte forslag endeligt.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at de i § 28, stk. 1, nr. 1-5, nævnte forslag udleveres mod betaling.

§ 30. Hvis der forud for vedtagelsen af den endelige vandplan foretages ændringer i forhold til det offentliggjorte forslag i de dele af indsatsprogrammet eller retningslinjerne, der fastsætter forpligtelser for myndigheder, kan vandplanerne ikke vedtages, før ændringerne har været i fornyet offentlig høring i mindst 8 uger.

Offentliggørelse af endeligt vedtagne dokumenter

§ 31. Miljø- og fødevareministeren sørger for offentlig annoncering af de i henhold til § 29, stk. 5, endeligt vedtagne dokumenter. Offentlig annoncering kan ske udelukkende digitalt. Ved annoncering skal der gives klagevejledning og oplysning om klagefrist. De endeligt vedtagne dokumenter skal være offentligt tilgængelige. Offentliggørelsen skal ske inden for følgende tidsfrister:

1) Basisanalysen: mindst to år inden begyndelsen af hver planperiode, dog første gang senest den 22. december 2004.

2) Udpegningen af drikkevandsforekomster: mindst to år inden begyndelsen af hver planperiode, dog første gang senest den 22. december 2004.

3) Udpegningen af skaldyrvande: mindst to år inden begyndelsen af hver planperiode.

4) Arbejdsprogrammet: mindst to år inden begyndelsen af hver planperiode.

5) Oversigten over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver: mindst et år inden begyndelsen af hver planperiode.

6) Vandplanen: senest den 22. december 2009 og derefter hvert sjette år.

7) Statusrapporten: to år og seks måneder efter begyndelsen af hver planperiode.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren sender basisanalysen, vandplanen og statusrapporten til kommunalbestyrelser, regionsråd og statslige myndigheder, hvis interesser berøres.

Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om, at de endeligt vedtagne dokumenter kan udleveres mod betaling.

Kapitel 11

Kommunale handleplaner

§ 31 a. Kommunalbestyrelsen udarbejder en handleplan efter procedurerne i §§ 31 b-31 e. Handleplanen skal nærmere redegøre for, hvorledes vandplanen og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunens geografiske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 25, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for foranstaltninger, som er indeholdt i handleplanen.

Stk. 3. Ministeren fastsætter nærmere regler om handleplanens indhold.

§ 31 b. Kommunalbestyrelsen vedtager et forslag til en handleplan senest seks måneder efter vandplanens offentliggørelse, jf. § 31, stk. 1, nr. 6. Kommunalbestyrelsen annoncerer forslaget offentligt og oplyser om fristen efter stk. 5. Offentlig annoncering kan ske udelukkende digitalt. Forslaget skal være offentligt tilgængeligt.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sender forslaget til handleplan, jf. stk. 1, til statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres.

Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at forslaget til handleplan endvidere skal sendes til andre, som bliver berørt heraf.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene til annoncering og offentlig tilgængelighed, jf. stk. 1, herunder at forslaget kan udleveres mod betaling. Annoncering af og offentlig tilgængelighed til forslaget til handleplan kan ske udelukkende digitalt.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst otte uger for fremsættelse af indsigelser mod det i stk. 1 nævnte forslag.

§ 31 c. Kommunalbestyrelsen vedtager en handleplan senest et år efter vandplanens offentliggørelse.

Stk. 2. Hvis der i forbindelse med udarbejdelse af forslag til handleplan foretages ændringer af det offentliggjorte forslag, som på væsentlig måde berører andre myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelse har foranlediget ændringen, kan vedtagelse af handleplanen ikke ske, før de pågældende har haft lejlighed til at udtale sig. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist herfor. Hvis ændringen er så omfattende, at der reelt foreligger et nyt forslag til handleplan, skal procedurerne i § 31 a, § 31 b, § 31 d og § 31 e følges, og fristen i stk. 1 forlænges med tre måneder.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen sørger for offentlig annoncering af den vedtagne handleplan. Offentlig annoncering kan ske udelukkende digitalt. Ved annoncering skal der gives klagevejledning og oplysning om klagefrist. Den endeligt vedtagne handleplan skal være offentligt tilgængelig.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen sender den vedtagne handleplan til miljø- og fødevareministeren.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at de kommunale handleplaner endvidere skal sendes til andre, som bliver berørt af handleplanerne.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene til annoncering og offentlig tilgængelighed, jf. stk. 3, herunder at de endeligt vedtagne dokumenter kan udleveres mod betaling. Annoncering af og offentlig tilgængelighed til den vedtagne handleplan kan ske udelukkende digitalt.

§ 31 d. Et forslag kan ikke vedtages, hvis andre berørte kommunalbestyrelser har modsat sig dette skriftligt over for kommunalbestyrelsen inden udløbet af fristen efter § 31 b, stk. 5. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer.

Stk. 2. En indsigelse efter stk. 1 skal være begrundet.

Stk. 3. Såfremt der ikke kan opnås enighed blandt de berørte kommunalbestyrelser, jf. stk. 1, om den nærmere udformning af handleplanen for kommunen, skal regionsrådet efter anmodning indkalde til mægling.

Stk. 4. Såfremt der ikke kan opnås enighed, skal regionsrådet forelægge sagen for miljø- og fødevareministeren, som herefter træffer afgørelse.

§ 31 e. Miljø- og fødevareministeren kan til varetagelse af statslige interesser eller opfyldelse af internationale forpligtelser fremsætte indsigelse mod et forslag til handleplan inden udløbet af fristen efter § 31 b, stk. 5. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer.

Stk. 2. Såfremt der ikke ved forhandling kan opnås enighed, træffer ministeren afgørelse.

§ 32. (Ophævet)

§ 33. (Ophævet)

§ 34. (Ophævet)

Kapitel 12

(Ophævet)

§ 35. (Ophævet)

Afsnit III

Internationale naturbeskyttelsesområder

Kapitel 13

Udpegning og ændring af internationale naturbeskyttelsesområder

§ 36. Miljø- og fødevareministeren udpeger internationale naturbeskyttelsesområder på land og på havet.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan foretage ændringer i allerede udpegede internationale naturbeskyttelsesområder.

Stk. 3. Under en bilateral samrådsprocedure mellem Danmark og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber med henblik på overvejelser om et områdes udpegning som internationalt naturbeskyttelsesområde træffer miljø- og fødevareministeren passende foranstaltninger for at undgå forringelse af den prioriterede naturtype eller levestedet for den prioriterede art samt forstyrrelser af den prioriterede art, hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for den prioriterede naturtype eller art. Ministeren kan herunder bestemme, at regionsråd, kommunalbestyrelser og statslige myndigheder ved deres administration af lovgivningen er forpligtet til at beskytte området. Foranstaltningerne gælder, indtil der er truffet beslutning om og eventuelt foretaget en udpegning af området.

Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren træffer beslutning om foranstaltninger, der kan beskytte et område, som ikke er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde, men hvor nye oplysninger om forekomsten af fugle indebærer, at området skal udpeges.

Stk. 5. Ministeren fastsætter regler om beskyttelsen af de i stk. 4 nævnte områder.

Stk. 6. Når et område er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde, er regionsråd, kommunalbestyrelser og statslige myndigheder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen i øvrigt forpligtet af udpegningen.

Stk. 7. Ministeren kan fastsætte regler om begrænsning af kompetencen til planlægning efter reglerne i planloven inden for internationale naturbeskyttelsesområder.

Kapitel 14

Naturplanlægning

§ 37. Miljø- og fødevareministeren udarbejder en Natura 2000-plan for de internationale naturbeskyttelsesområder. Planen kan opdeles efter geografiske områder.

Stk. 2. Stk. 1 omfatter ikke arealer, der er omfattet af reglerne i lov om skove om Natura 2000-skovplaner.

§ 37 a. Kommunalbestyrelsen udarbejder en handleplan, jf. §§ 46 a-46 e, til gennemførelse af Natura 2000-planen inden for kommunens geografiske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet. For det enkelte Natura 2000-område skal handleplanen koordineres og sammenskrives med eventuelle andre kommunale handleplaner og statslige handleplaner for skovbevoksede, fredskovspligtige arealer, der udarbejdes efter regler udstedt i medfør af lov om skove.

§ 38. (Ophævet)

Natura 2000-planens indhold

§ 39. Natura 2000-planen skal indeholde:

1) Mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder, jf. § 41.

2) Et indsatsprogram, jf. § 42.

Basisanalysen

§ 40. Miljø- og fødevareministeren udarbejder en basisanalyse, som skal indeholde:

1) Kortlægning af habitatnaturtyper og levesteder for arter, som områderne er udpeget for.

2) Vurdering af tilstand og foreløbig vurdering af trusler.

3) Et resumé, som på kortbilag angiver beliggenheden af de kortlagte arealer og tilstanden.

Stk. 2. Basisanalysen offentliggøres, senest samtidig med at drøftelser med berørte interessenter indledes, jf. § 42 a.

Fastsættelse af mål for naturtilstanden

§ 41. Fastsættelse af mål for naturtilstanden på grundlag af basisanalysen skal ske med henblik på at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus. Efter en klassificering og afvejning af eventuelt modstridende naturinteresser inden for det enkelte internationale naturbeskyttelsesområde fastsættes mål for området. Der kan fastsættes forskellige mål for delområder inden for et internationalt naturbeskyttelsesområde.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren skal fastsætte nærmere regler om fastsættelse af mål for naturtilstanden.

Indsatsprogram

§ 42. Indsatsprogrammet udarbejdes på grundlag af basisanalysen, jf. § 40, og foreliggende overvågningsdata. Indsatsprogrammet skal indeholde bindende retningslinjer for de kommunale handleplaner og kan indeholde konkrete forslag til handleplanerne.

Naturplanlægningens tilvejebringelse

§ 42 a. Natura 2000-planen udarbejdes efter forudgående drøftelse med de berørte statslige, kommunale og regionale myndigheder og med inddragelse af nationalparkbestyrelser, foreninger, organisationer og lodsejere, som har en væsentlig interesse i planen.

§ 43. Miljø- og fødevareministeren offentliggør ved annoncering et forslag til Natura 2000-plan. Offentlig annoncering kan ske udelukkende digitalt. Ved annonceringen oplyser ministeren om høringsfristen, jf. stk. 4. Forslaget skal være offentligt tilgængeligt.

Stk. 2. Offentliggørelsen skal ske senest 1 år efter offentliggørelsen af basisanalysen, jf. § 40, stk. 2.

Stk. 3. Samtidig med offentliggørelsen efter stk. 1 sendes forslag til Natura 2000-plan til statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget.

Stk. 4. Ministeren fastsætter en frist på mindst 12 uger for indgivelse af høringssvar vedrørende planforslaget.

§ 44. (Ophævet)

§ 45. Efter udløbet af fristen i § 43, stk. 4, vedtager miljø- og fødevareministeren Natura 2000-planen endeligt.

Stk. 2. Hvis det offentliggjorte forslag til Natura 2000-plan ændres væsentligt, kan miljø- og fødevareministeren ikke vedtage planen, før der har været gennemført en ny offentlig høring over ændringerne. Høringsfristen fastsættes til mindst 4 uger. § 43, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse. Hvis ændringerne er så omfattende, at der reelt foreligger et nyt forslag til Natura 2000-plan, finder § 43, stk. 1, 3 og 4, anvendelse.

Stk. 3. Ministeren sørger efter udløbet af fristen i § 43, stk. 4, og fristen i stk. 2 for offentlig annoncering af den vedtagne Natura 2000-plan. Offentlig annoncering kan ske udelukkende digitalt. Ved annonceringen skal der gives klagevejledning og oplysning om klagefrist. Planen sendes samtidig til de regionale, kommunale og statslige myndigheder, hvis interesser berøres.

§ 46. Miljø- og fødevareministeren reviderer Natura 2000-planen hvert sjette år.

Stk. 2. Indsatsprogrammet kan ændres i planperioden. Ved udarbejdelse og vedtagelse af ændringer følges proceduren i § 43 og § 45, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Ændringer, som ikke er væsentlige, kan foretages uden høring og offentliggøres efter vedtagelsen. Offentlig annoncering kan ske udelukkende digitalt.

§ 46 a. Den kommunale handleplan skal indeholde:

1) Prioritering af kommunalbestyrelsens forventede forvaltningsindsats i planperioden på baggrund af en opgørelse af behovet for konkrete forvaltningstiltag.

2) Forventede initiativer, som kommunalbestyrelsen vil tage for at gennemføre Natura 2000-planen, herunder en plan for interessentinddragelse.

3) Oversigt over fordelingen af indsatsen mellem kommunale myndigheder, Miljø- og Fødevareministeriet og offentlige lodsejere.

Stk. 2. Handleplanen skal være i overensstemmelse med Natura 2000-planen.

Stk. 3. Handleplanen skal ikke omfatte offentligt ejede arealer, når der for sådanne arealer udarbejdes en plan for forvaltningsindsatsen, der er i overensstemmelse med de fastsatte mål for naturtilstanden. I disse tilfælde skal handleplanen ledsages af en beskrivelse af denne forvaltningsindsats, som tillige indgår i den i stk. 1, nr. 3, nævnte oversigt.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal sikre gennemførelse af en vedtaget handleplan.

Stk. 5. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om handleplanens indhold og tilvejebringelse.

§ 46 b. Kommunalbestyrelsen vedtager senest seks måneder efter Natura 2000-planens offentliggørelse, jf. § 45, stk. 3, eller offentliggørelse af en ændring efter § 46, stk. 2, et forslag til en handleplan, herunder ændring af handleplan. Offentlig annoncering kan ske udelukkende digitalt. Kommunalbestyrelsen annoncerer forslaget offentligt og oplyser om fristen efter stk. 2. Forslaget skal være offentlig tilgængeligt.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8 uger for indgivelse af høringssvar vedrørende forslaget til handleplan og fremsættelse af indsigelser efter § 46 d, stk. 1, og § 46 e, stk. 1.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ændre en vedtaget handleplan i planperioden. Kommunalbestyrelsen skal foretage ændringer, hvis de er nødvendige for at gennemføre en vedtaget ændring af Natura 2000-planens indsatsprogram, jf. § 46, stk. 2. Kommunalbestyrelsen offentliggør forslag til ændring af handleplan efter reglerne i stk. 1, 2.-4. pkt., og fastsætter en frist på mindst 8 uger for indgivelse af høringssvar vedrørende forslaget til ændring af planen og fremsættelse af indsigelser efter § 46 d, stk. 1, og § 46 e, stk. 1, jf. dog § 46 c, stk. 6.

§ 46 c. Kommunalbestyrelsen vedtager senest et år efter Natura 2000-planens offentliggørelse den endelige handleplan.

Stk. 2. Hvis det offentliggjorte forslag til handleplan ændres væsentligt, kan kommunalbestyrelsen ikke vedtage planen, før der har været gennemført en ny offentlig høring over ændringerne. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 4 uger for indgivelse af høringssvar og fremsættelse af indsigelser efter § 46 d, stk. 1, og § 46 e, stk. 1. § 46 d og § 46 e finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Hvis ændringen er så omfattende, at der reelt foreligger et nyt forslag til handleplan, finder § 46 b, § 46 d og § 46 e anvendelse, og fristen i stk. 1 forlænges med 3 måneder.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen sørger efter udløbet af fristen i stk. 2 og § 46 b, stk. 2, for offentlig annoncering af den vedtagne handleplan. Offentlig annoncering kan ske udelukkende digitalt. Ved annoncering skal der gives klagevejledning og oplysning om klagefrist. Den vedtagne handleplan skal være offentligt tilgængelig.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan ændre en vedtaget handleplan efter udløbet af fristen i § 46 b, stk. 3, jf. dog stk. 2 og 3, og §§ 46 d og 46 e.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan vedtage ændringer af en vedtaget handleplan, som ikke er væsentlige, uden forudgående offentliggørelse og høring.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen sørger for offentlig annoncering af ændringer af en vedtaget handleplan vedtaget efter stk. 5 og 6. Stk. 4, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 46 d. Et forslag til handleplan kan ikke vedtages, hvis andre berørte kommunalbestyrelser har modsat sig dette skriftligt over for kommunalbestyrelsen inden udløbet af fristen efter § 46 b, stk. 2. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer.

Stk. 2. En indsigelse efter stk. 1 skal være begrundet.

Stk. 3. Såfremt der ikke kan opnås enighed blandt de berørte kommunalbestyrelser, jf. stk. 1, om den nærmere udformning af handleplanen for det konkrete Natura 2000-område, jf. § 46 a, forelægges sagen for miljø- og fødevareministeren, som herefter træffer afgørelse.

§ 46 e. Miljø- og fødevareministeren kan til varetagelse af statslige interesser eller opfyldelse af internationale forpligtelser fremsætte indsigelse mod et forslag til handleplan inden udløbet af fristen efter § 46 b, stk. 2. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer.

Stk. 2. Såfremt der ikke ved forhandling kan opnås enighed, træffer ministeren afgørelse.

§ 47. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af Natura 2000-planen, kommunale handleplaner og forslag hertil. Ministeren kan herunder fastsætte regler om udelukkende digital annoncering og om betaling for udlevering af dokumenter.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at de kommunale handleplaner og forslag hertil skal sendes til andre, som bliver berørt heraf.

§ 48. Regionsråd, kommunalbestyrelser og statslige myndigheder er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af en vedtaget Natura 2000-plan.

Afsnit IV

Afsluttende bestemmelser

Kapitel 15

Administrative bestemmelser

§ 49. (Ophævet)

§ 50. Miljø- og fødevareministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.

Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1

§ 51. Miljø- og Fødevareministeriets og kommunalbestyrelsens personale eller personer med bemyndigelse fra de pågældende myndigheder har uden retskendelse mod forevisning af legitimation adgang til enhver ejendom for dels at foretage tekniske forarbejder og undersøgelser til forberedelse af beslutninger, dels at gennemføre overvågning efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 2. Politiet yder nødvendig bistand til at opnå den i stk. 1 nævnte adgang.

Stk. 3. De skader og ulemper, der forvoldes ved foranstaltningerne efter stk. 1, skal erstattes. Erstatningsfastsættelser foretages i mangel af mindelig overenskomst af de taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 105 og 106 i lov om offentlige veje. Om sagens behandling af taksationsmyndighederne og om erstatningens fastsættelse og udbetaling finder bestemmelserne i lov om offentlige veje §§ 103, 104 og 107-122 tilsvarende anvendelse.

§ 52. Miljø- og fødevareministeren kan med henblik på udførelse af overvågningen, jf. § 22, til eje eller midlertidig brug ekspropriere rettigheder over fast ejendom.

Stk. 2. Ved gennemførelse af en ekspropriation efter stk. 1 finder bestemmelserne i §§ 99-102 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse, idet det dog er ministeren, der udfører de opgaver, som er tillagt vejbestyrelsen i henhold til lov om offentlige veje.

§ 52 a. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen i havet af den enkelte kommunes kompetence.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om ændring af bilag 1 og 2 til loven.

Kapitel 16

Klage og søgsmål

§ 53. Afgørelser truffet efter følgende bestemmelser kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet:

1) § 29, for så vidt angår vandplanens tilvejebringelse.

2) § 31 c, for så vidt angår handleplanens indhold og tilvejebringelse, jf. §§ 31 a-31 e.

3) § 45, for så vidt angår Natura 2000-planens tilvejebringelse.

4) § 46 c, for så vidt angår handleplanens indhold og tilvejebringelse, jf. §§ 46 a-46 e.

§ 54. (Ophævet)

Fælles bestemmelser om klage

§ 55. Klageberettiget er følgende:

1) Miljø- og fødevareministeren.

2) Enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

3) Offentlige myndigheder.

4) Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.

5) Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø.

6) Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Stk. 2. Ved klage efter stk. 1, nr. 5 og 6, kan Natur- og Miljøklagenævnet kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter.

§ 56. Klage skal være indgivet skriftligt inden fire uger efter, at planen er offentligt bekendtgjort. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Stk. 2. Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 18 b, stk. 2-4, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Endvidere skal efterfølgende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden.

Stk. 3. Når myndigheden videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet, sender den samtidig en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen.

Stk. 4. Myndigheden skal straks underrette Natur- og Miljøklagenævnet, hvis den, efter at klagen er videresendt til nævnet, inddrages i forhandlinger med adressaten for afgørelsen og klageren om tilpasninger af det ansøgte projekt, der er af betydning for klagen. Natur- og Miljøklagenævnet kan sætte behandlingen af sagen i bero, indtil forhandlingerne er afsluttet. Myndigheden underretter nævnet om resultatet af forhandlingerne, når de er afsluttet.

Stk. 5. Myndighedens videresendelse af klage til og efterfølgende kommunikation om klagesagen med Natur- og Miljøklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Det samme gælder sager, hvor klage ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke afvises.

Stk. 6. Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital selvbetjening, skal myndigheden snarest videresende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. I sådanne tilfælde finder stk. 2, 4. og 5. pkt., og stk. 3 ikke anvendelse.

§ 57. En klage har ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet.

Stk. 2. Natur- og Miljøklagenævnet kan træffe afgørelse om at fravige fristerne i § 31 c og § 46 c for så vidt angår hele eller dele af den kommunale handleplan i forbindelse med afgørelser truffet efter stk. 1.

Søgsmål

§ 58. Søgsmål til prøvelse af afgørelser om forhold, der er omfattet af denne lov, skal være anlagt inden seks måneder efter, at afgørelsen er offentligt bekendtgjort.

Kapitel 17

Ikrafttræden

§ 59. Loven træder i kraft den 22. december 2003.

§ 60. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Lov nr. 570 af 24. juni 2005 om ændring af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder og lov om vandforsyning m.v. (Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår organisering af myndighederne m.v.), hvis § 1 angår § 2, stk. 1, 3 og 4, § 3, stk. 2 og 3, § 4, § 9, § 21, stk. 2, § 22, § 27, stk. 2, § 27 a, § 28, § 29, § 30, § 31, §§ 31 a-e, § 32, § 33, § 34, § 35, § 36, stk. 2, § 37, stk. 1, § 37 a, § 38, § 39, stk. 2, § 42, § 42 a, § 43, stk. 1, 3 og 4, § 44, § 45, § 46, stk. 2, §§ 46 a-e, § 47, § 48, § 49, § 51, § 52, § 52 a, § 53, § 54 og § 57, stk. 2, samt bilag 1 og 2, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2-9.

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af bestemmelserne i § 1, nr. 1-23, 26, 49, 50 og 52, eller dele heraf, dog senest den 1. januar 2007. Ministeren kan desuden fastsætte forskellige ikrafttrædelsestidspunkter for de enkelte amter.2) Regionsrådenes rettigheder og pligter i disse bestemmelser træder dog først i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 3. Den eller de berørte amtskommuner bistår indtil den 1. januar 2007 ministeren vedrørende opgaver, som ministeren overtager efter stk. 2. Ministeren træffer bestemmelse om bistanden efter nærmere drøftelse med den eller de berørte amtskommuner.

Stk. 4. § 1, nr. 30, træder i kraft den 1. januar 2006, således at ministeren senest den 1. juli 2006 meddeler den enkelte kommunalbestyrelse det beløb, som gebyret skal dække i kommunen for budgetperioden 2007.

Stk. 5. Amtsrådet udarbejder basisanalysen, jf. § 40 i lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, for Natura 2000-områderne på land og inden for den kystnære del af vanddistriktet senest den 1. juli 2006.

Stk. 6. § 4, stk. 5, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.3)

Stk. 7. § 1, nr. 51, og § 2, nr. 38, træder i kraft den 1. juli 2005.

Stk. 8. Lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen, herunder regler udstedt i medfør af loven, finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med de opgaveflytninger mellem amtskommunerne og staten, der sker i henhold til § 1, nr. 1-23, 26, 49, 50 og 52, i denne lov før den 1. januar 2007.

Stk. 9. Stk. 8 træder i kraft den 1. juli 2005.

§ 5

I det omfang regler i anden lovgivning pålægger en myndighed at overholde retningslinjer i en regionplan, og hvor det følger af denne lovgivning, at forpligtelsen ændres til en forpligtelse til at overholde en vandplan, skal den pågældende myndighed tillige overholde retningslinjer i en regionplan, der midlertidigt, helt eller delvist, er opretholdt i medfør af § 3, stk. 1 eller 2, eller § 4, stk. 2, i lov om ændring af lov om planlægning (Udmøntning af kommunalreformen).


Lov nr. 571 af 9. juni 2006 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love (Ændring af klagenævn og klagebestemmelser i en række love på miljøområdet), hvis § 7 angår § 53, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 12

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 11 træder i kraft den 1. juli 2006.

Stk. 3. Sager, der pr. 1. januar 2007 er indbragt for Miljøklagenævnet, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.


Lov nr. 1571 af 20. december 2006 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse af havmiljøet og forskellige andre love (Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber og ændring af delegationsbestemmelser m.v. i en række love på natur- og miljøområdet), hvis § 4 angår § 29, stk. 3, og § 50, stk. 1 og 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 23

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.


Lov nr. 508 af 17. juni 2008 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og forskellige andre love (Gennemførelse af direktiver om naturbeskyttelse), som ændrer § 36, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 16

Loven træder i kraft den 1. juli 2008.


Lov nr. 1402 af 27. december 2008 om ændring af lov om vandforsyning m.v. og lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Regulering af afgift til drikkevandsbeskyttelse m.v.), som indsætter § 8 a og ændrer § 35 og bilag 2, del A, nr. 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2009.

Stk. 2-7. (Udelades)


Lov nr. 514 af 12. juni 2009 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og forskellige andre love (Beskyttelse af visse dyrearter m.v.), som ændrer fodnoten til lovens titel, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 13

Loven træder i kraft den 1. oktober 2009.


Lov nr. 484 af 11. maj 2010 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Natur- og Miljøklagenævnet m.v.) som ændret ved lov nr. 1608 af 22. december 2010, der ændrer § 53, § 55, stk. 1, § 56, stk. 2, § 57, stk. 1 og 2, og ophæver § 54, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 28

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2.

Stk. 2-3. (Udelades)

Stk. 4. Verserende sager i Miljøklagenævnet, der ikke er færdigbehandlet ved lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter lov om Natur- og Miljøklagenævnet af Natur- og Miljøklagenævnet med den i § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet nævnte sammensætning. I sager, hvor der efter de hidtil gældende regler er udtaget sagkyndige til behandling af den pågældende sag, sammensættes Natur- og Miljøklagenævnet med deltagelse af disse.

Stk. 5. Verserende sager i Naturklagenævnet, der ikke er færdigbehandlet ved lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter lov om Natur- og Miljøklagenævnet af Natur- og Miljøklagenævnet med den i § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet nævnte sammensætning. I sager, hvor Naturklagenævnet har afholdt besigtigelse i en sag om fredning efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6, sammensættes Natur- og Miljøklagenævnet med deltagelse af de nævnsmedlemmer, der deltog i besigtigelsen.

Stk. 6. Verserende sager efter lov om vandløb, der ikke er færdigbehandlet i By- og Landskabsstyrelsen ved lovens ikrafttræden, færdigbehandles af Natur- og Miljøklagenævnet med den i § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet nævnte sammensætning.

Stk. 7. Miljøministeren kan i øvrigt fastsætte overgangsregler.


Bekendtgørelse nr. 863 af 28. juni 2010 om ændring af bilag 2 til miljømålsloven om indholdet af vandplanen og om indholdet af indsatsprogrammer indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. juli 2010.

Stk. 2. Bekendtgørelsens § 4 og § 5 træder i stedet for bilag 2 i lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven).

Stk. 3. Bekendtgørelsens nr. 311 af 25. marts 2010 om ændring af bilag 2 i lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale beskyttelsesområder (miljømålsloven) ophæves.


Bekendtgørelse nr. 42 af 19. januar 2011 om ændring af bekendtgørelse om ændring af bilag 2 til miljømålsloven om indholdet af vandplanen og om indholdet af indsatprogrammer mv. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 23. januar 2011.


Lov nr. 553 af 1. juni 2011 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om planlægning, lov om vandløb og forskellige andre love (»Grøn vækst«), der ændrer i titelnoten og § 53, stk. 1, nr. 1 og 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. juli 2011.

Stk. 2. (Udelades)


Lov nr. 1273 af 21. december 2011 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om planlægning og forskellige andre love (Digital annoncering, obligatorisk digital kommunikation, afskæring af klageadgang), der ændrer § 27 a, stk. 1, § 29, stk. 1, § 31, stk. 1, § 31 b, stk. 1 og 4, § 31 c, stk. 3 og 6, § 42 a, stk. 1, § 43, stk. 1, § 45, stk. 3, § 46 b, stk. 1, § 46 c, stk. 3, § 47, stk. 1 og § 53, stk. 1, nr. 1 og 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 20

Loven træder i kraft den 1. januar 2012.


Lov nr. 580 af 18. juni 2012 om ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og forskellige andre love (Reform af klagesystemet på natur- og miljøområdet m.v.), der ændrer § 56, stk. 2 og indsætter § 56, stk. 3 og 4, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 28

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2012, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. (Udelades)

Stk. 3. Loven finder anvendelse på afgørelser truffet i 1. instans efter lovens ikrafttræden.

Stk. 4. (Udelades)


Lov nr. 514 af 27. maj 2013 om ændring af miljømålsloven (Forenkling af planprocessen for Natura 2000-planer og styrkelse af interessentinddragelse m.v.), der ophæver § 37, stk. 3, § 39, nr. 1 og § 46 d, stk. 4 samt ændrer § 37 a, § 40, § 42, § 42 a, § 43, stk. 1, 3. pkt., § 43, stk. 2, § 43, stk. 4, § 45, stk. 2, § 45, stk. 3, 1. pkt., § 46, stk. 2 og 3, § 46 a, § 46 b, stk. 2, § 42, stk. 2-4, § 46 d, stk. 3 og § 48 og indsætter § 46 b, stk. 3 og § 46 c, stk. 5-7, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juni 2013.


Lov nr. 1606 af 26. december 2013 om vandplanlægning, der ændrer lovens titel, § 1, § 3, stk. 3, og § 57, stk. 2, samt ophæver overskriften til afsnit II, kapitel 2-5, §§ 10-12 og 14-21, kapitel 7-11, § 13, § 51, § 52, § 52 a, stk. 2, og bilag 1 og 2 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 39

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.4)

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 41, nr. 1-4 og 7-11, og § 42. Miljø- og fødevareministeren kan herunder bestemme, at ændringerne træder i kraft på forskellige tidspunkter.5)

Stk. 3-5. (Udelades)


Lov nr. 1631 af 26. december 2013 om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af lov om vandplanlægning), der ophæver en overskrift til kapitel 5, § 8 a, § 28, stk. 1, nr. 1, og kapitel 12 samt ændrer § 28, stk. 2, § 29, stk. 1, 3, 5 og 6, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 17

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.6)

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 2 og 3, § 4, nr. 2, §§ 5-11, § 12, nr. 1, 3, 4 og 6, § 13, § 14, nr. 1 og 2 og 4-8, og §§ 15 og 16. Ministeren kan herunder bestemme, at ændringerne træder i kraft på forskellige tidspunkter.7)

Stk. 3. (Udelades)


Lov nr. 86 af 28. januar 2014 om ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og forskellige andre love (Obligatorisk digital selvbetjening ved indgivelse af klage samt obligatorisk videresendelse af klage over lokalplan til Natur- og Miljøklagenævnet m.v.), der ændrer § 56, stk. 2, og indsætter § 56, stk. 5 og 6, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 26

Stk. 1. (Udelades)

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 1-6, § 7, nr. 2 og 3, og §§ 8-25.8)

Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse for klager over afgørelser, der træffes, før loven træder i kraft. For sådanne klager finder de hidtidige regler anvendelse.


Lov nr. 726 af 25. juni 2014 om ændring af lov om randzoner og miljømålsloven (Anvendelsesområde og fornyet høring over vandplanforslag m.v.), der ændrer § 30, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.9)

Stk. 2. (Udelades)


Bekendtgørelse nr. 1132 af 8. oktober 2014 om ændring af bilag 1 til miljømålsloven indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. oktober 2014.


Lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v., der ændrer § 51, stk. 3, 2. og 3. pkt. og § 52, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 139

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. (Udelades)

Naturstyrelsen, den 8. december 2015

Oluf Engberg

/ Anne-Marie Vægter Rasmussen


Bilag 1

Geografisk afgrænsning af vanddistrikter

zz

yy


Bilag 2

A. Indholdet af en vandplan

En vandplan skal indeholde

1) en sammenfatning af basisanalysen, jf. underbilag 1,

2) oplysning om beliggenhed af de beskyttede områder efter lovens § 7, jf. underbilag 2,

3) en udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser, følsomme indvindingsområder og indsatsområder, jf. lovens § 8 a,

4) kort over oprettede overvågningsnet, jf. lovens § 22 og bekendtgørelse om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede områder og om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder,

5) kort, der viser tilstanden for overfladevand (økologisk og kemisk), grundvand (kemisk og kvantitativt) og beskyttede områder, jf. lovens § 22 og kapitel 7 i bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvand, overgangsvand og grundvand,

6) miljømål for overfladevand, grundvand og beskyttede områder, jf. underbilag 3, oplysninger om og begrundelser for de tilfælde, hvor der er fastsat strengere miljømål, jf. lovens § 18, og mindre strenge miljømål, jf. lovens § 16 og § 17, hvor overfladevandområder er udpeget som kunstige eller stærkt modificerede, jf. lovens § 5, og hvor den i loven fastsatte frist er forlænget, jf. lovens § 19 og underbilag 3,

7) et resumé af det eller de indsatsprogrammer, der er vedtaget i henhold til underbilag 3, herunder angivelse af, hvordan de mål, der er opstillet i medfør af bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvang skal opfyldes gennem programmerne og indeholde

7.1.
et resumé af de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre fællesskabets lovgivning om beskyttelse af vand,
7.2.
en rapport om, hvilke praktiske skridt og foranstaltninger der er truffet for at anvende princippet om dækning af omkostningerne ved vandanvendelse,
7.3.
et resumé af de foranstaltninger, der er truffet for at opfylde kravene i lovens § 8 og § 13,
7.4.
et resumé af foranstaltningerne til kontrol med indvinding og opmagasinering af vand, herunder henvisning til registre og identifikation af tilfælde, hvor der er gjort undtagelser,
7.5.
et resumé af de kontrolforanstaltninger, der er vedtaget for punktkildeudledninger og andre aktiviteter, der påvirker vandets tilstand, i overensstemmelse med lovens § 25,
7.6.
identifikation af tilfælde, hvor der er givet tilladelse til direkte udledning til grundvandet,
7.7.
et resumé af de foranstaltninger, der er truffet vedrørende prioriterede stoffer,
7.8.
et resumé af de foranstaltninger, der er truffet for at forebygge eller reducere virkningerne af forureningsuheld,
7.9.
et resumé af foranstaltningerne efter lovens § 25 for vandforekomster, hvor målene i kapitel 6 i loven ikke kan ventes opfyldt, jf. § 3,
7.10.
nærmere oplysninger om, hvilke supplerende foranstaltninger der anses for nødvendige for at opfylde de opstillede miljømål, og
7.11.
nærmere oplysninger om, hvilke foranstaltninger der er truffet for at undgå stigende forurening af marine vande, jf. lovens § 11, stk. 2,

8) et resumé af den økonomiske analyse af vandanvendelse, som krævet efter lovens § 6,

9) en redegørelse for fremgangsmåden og metoder for udpegningen af blandingszoner i vandplanen og en redegørelse for foranstaltninger, der er truffet med henblik på at mindske udstrækningen af blandingszonen, jf. underbilag 4,

10) en redegørelse for de betingelser, hvorunder omstændigheder, der er ekstraordinære eller ikke med rimelighed kunne have været forudset, kan påberåbes, jf. lovens § 11, stk. 2, herunder fastlæggelse af passende indikatorer,

11) en sammenfatning af de foranstaltninger, der er truffet med hensyn til oplysning og høring af offentligheden, hvilke resultater der er opnået, og hvilke ændringer i planen de har medført,

12) en liste over kommuner i vanddistriktet,

13) oplysning om adgang til de dokumenter og oplysninger m.v., der er anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af vandplanen, og navnlig nærmere oplysninger om hvilke kontrolforanstaltninger der er vedtaget i medfør af lovens § 25, og hvilke faktiske overvågningsdata der er indsamlet i medfør af lovens § 22,

14) en oversigt over supplerende planer for deloplande, sektorer, problemer eller vandtyper samt en sammenfatning af deres indhold,

15) tærskelværdier fastsat i henhold til § 10 i bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand for forurenende stoffer til karakterisering af grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, og

16) for vanddistrikter beliggende i internationale vanddistrikter et resumé af de foranstaltninger, der er truffet over for den grænseoverskridende forurening i den pågældende vandområdeplan.

B. Revision af vandplaner

Ud over de i afsnit A fastsatte punkter skal enhver revision af vandplanen indeholde

1) en vurdering af de fremskridt, der er gjort for at opfylde miljømålene, herunder en fremlæggelse af overvågningsresultaterne for den forudgående planperiode i form af kort, og en redegørelse for eventuelle miljømål, der ikke er opfyldt,

2) en sammenfatning af eventuelle ændringer foretaget efter offentliggørelsen af den forudgående vandplan, jf. lovens § 3, stk. 3,

3) en sammenfatning af og en redegørelse for eventuelle foranstaltninger, der var planlagt i den forudgående vandplan, men som ikke blev iværksat,

4) en oversigt over virkningerne af de foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes. og

5) en oversigt over virkningerne af omstændighederne og af de foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes i henhold til lovens § 11, stk. 2 og pkt. 3. litra l) i underbilag 3.


Underbilag 1

Krav til sammenfatningen af basisanalysen til vandplanen, jf. § 4, stk. 1 nr. 1.

Sammenfatningen skal omfatte:

1.1)
En generel beskrivelse af vanddistriktets karakteristika:
a)
for overfladevand
 
i)
kortlægning af vandområdernes beliggenhed og grænser,
 
ii)
kortlægning af typer af overfladevandområder i vandløbsoplande og de tilstødende kystvande,
 
iii)
identifikation af referenceforhold for de forskellige typer af overfladevandområder,
 
b)
for grundvand
 
i)
kortlægning af grundvandsforekomsternes beliggenhed og grænser.
 
1.2.)
Et resumé af betydende belastninger og virkninger for overfladevandets og grundvandets tilstand fremkaldt af menneskelig aktivitet, herunder
 
i)
skøn over punktkildeforurening,
 
ii)
skøn over forurening fra diffuse kilder, herunder en oversigt over arealanvendelsen,
 
iii)
skøn over belastninger af vandets kvantitative tilstand, herunder indvinding, og
 
iv)
analyse af menneskelige aktiviteters andre påvirkninger af vandets tilstand.
 
v)
oversigt over emission, udvaskning og tab af prioriterede stoffer, jf. bekendtgørelse om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer.


Underbilag 2

Oplysning om beliggenhed af de beskyttede områder, jf. § 4, stk. 1 nr. 2.

Vandplanen skal indeholde oplysninger om beliggenheden for

1) områder udpeget som drikkevandsforekomster,

2) områder udpeget som skaldyrvande, jf. lovens § 9,

3) områder udpeget som badeområder,

4) næringsstoffølsomme områder, og

5) relevante internationale naturbeskyttelsesområder, jf. lovens § 36.

Der oprettes et register, der indeholder oplysninger om beskyttede områder nr. 1 – 5. Registeret skal omfatte kort, der angiver beliggenheden af hvert beskyttet område og en beskrivelse af retsakter, som ligger til grund for deres udpegelse. I vandplanen skal indgå et resumé af registeret.


Underbilag 3

Krav til indholdet af vandplanens indsatsprogram, jf. § 4, stk. 1 nr. 7.

1. For hvert vanddistrikt eller for det internationale vanddistrikt udarbejder Miljøministeriets miljøcentre vandplaner for de hovedvandoplande, der ligger inden for det enkelte centers område. I vandplanerne udarbejdes et indsatsprogram på baggrund af lovens §§ 23-25, herunder den økonomiske analyse der skal udarbejdes i forbindelse hermed, og en sammenfatning af indsatsprogrammet, herunder angivelse af hvordan miljømålene nås gennem programmet, og på hvilket grundlag prioriteringen af målene og virkemidler til at opnå målene er foretaget.

1.1 Formålet med indsatsprogrammet

Formålet med indsatsprogrammet er at beskytte, forbedre og restaurere alle overfladevandsområder og opnå god tilstand, jf. lovens § 12. Formålet er endvidere at beskytte og forbedre alle kunstige og stærkt modificerede vandområder med henblik på at opnå et godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand, jf. lovens § 15, stk. 4.

Med henblik på at nå de miljømål, der er fastlagt i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand, skal der ved udarbejdelsen af indsatsprogrammet

1) tages hensyn til resultaterne af de analyser, der gennemføres i henhold til lovens § 6,

2) være overensstemmelse med bekendtgørelse om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer og vurdering af vandforekomsters tilstand, og

3) ske inddragelse af resultaterne af de overvågningsprogrammer, der udføres på baggrund af bekendtgørelsen om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede områder og om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder m.v.

Foranstaltninger i indsatsprogrammet som vedrører forurenende stoffer i overfladevand fastlægges i overensstemmelse med generelle regler om reduktion af emission, udvaskning og tab af prioriterede stoffer samt reglerne i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, med henblik på en progressiv reduktion af forurening med prioriterede stoffer samt standsning eller udfasning af emissioner, udledninger og tab af prioriterede farlige stoffer.

I indsatsprogrammet indgår de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge eller begrænse udledning af forurenende stoffer til grundvand og at forebygge forringelse af tilstanden af alle grundvandsforekomster. Derudover indgår de nødvendige foranstaltninger med henblik på at vende væsentlig og vedvarende opadgående tendens i koncentrationen af et hvilket som helst forurenende stof med henblik på en progressiv reduktion af forureningen af grundvand.

Indsatsprogrammet skal for beskyttede områder, jf. lovens § 7, overholde alle krav og mål senest den 22. december 2015, medmindre andet er fastsat.

1.2 Understøttelse af indsatsprogrammet

Anvendelse af bestemmelserne, jf. lovens § 15, § 16, § 17 og § 19, i udarbejdelsen af foranstaltningerne i indsatsprogrammet skal være forenelig med gennemførelsen af anden lovgivning på miljøområdet.

I indsatsprogrammet skal ved enhver midlertidig forringelse af vandforekomstens tilstand, jf. lovens § 11, stk. 2, sikres, at

1) foranstaltninger, der træffes for at genetablere tilstanden, ikke vil bringe genoprettelsen af vandforekomstens kvalitet i fare, når omstændighederne ikke længere foreligger,

2) virkningerne af de omstændigheder, der er ekstraordinære eller ikke med rimelighed kunne have været forudset, gennemgås årligt, og under hensyn til årsagerne, som begrundede anvendelsen af forlængelse af fristen i henhold til lovens § 19, stk. 2, træffes alle praktisk gennemførlige foranstaltninger for så hurtigt, som det kan lade sig gøre, at genetablere den tilstand, vandforekomsten havde, inden virkningerne af disse omstændigheder viste sig,

3) der skal, jf. § 5, nr. 5 indgå en oversigt heraf i vandplanen, og

4) der skal, jf. § 4, nr. 9) indgå en redegørelse for betingelserne heraf i vandplanen.

Indsatsprogrammet for det internationale vanddistrikt skal indeholde oplysninger om de foranstaltninger, der træffes for at forebygge forringelse af vandforekomster som følge af manglende overholdelse af miljøkvalitetskravet, jf. § 5 i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, for et eller flere forurenende stoffer, når nedenstående betingelser er opfyldt:

1) Forringelsen skyldes en forureningskilde uden for landets grænser.

2) Det er på grund af denne grænseoverskridende forurening ikke muligt at træffe effektive foranstaltninger til at opfylde de pågældende miljøkvalitetskrav.

3) Mekanismer til koordinering med andre EU-lande og tredjelande, herunder koordineringsmekanismer omhandlet i bekendtgørelsen om samarbejde mellem Danmark og Tyskland om beskyttelse af overfladevand og grundvand i det internationale vanddistrikt, og om nødvendigt bestemmelserne i lovens § 11, stk., 2, § 16 og § 19 er benyttet for de forekomster af vand, der er ramt af grænseoverskridende forurening.

Vandplanen skal indeholde et resumé af de foranstaltninger, der er truffet over for den grænseoverskridende forurening i det internationale vanddistrikt, jf. § 4, nr. 15.

2. Foranstaltninger

Hvert indsatsprogram skal indeholde de »grundlæggende« foranstaltninger, der er angivet i punkt 3, og om nødvendigt »supplerende« foranstaltninger, jf. punkt 4.

3. Grundlæggende foranstaltninger

»Grundlæggende foranstaltninger« er minimumskrav, der skal opfyldes og består af:

a) de foranstaltninger, der kræves for at gennemføre fællesskabets lovgivning vedrørende beskyttelse af vand.

For de grundlæggende foranstaltninger, der følger af fællesskabslovgivning, skal indsatsprogrammet indeholde en reference til redegørelsen med en oversigt over fællesskabslovgivningen og den nationale implementering heraf samt de generelle foranstaltninger og retningslinjer for myndigheders administration af den tilknyttede sektorlovgivning.

Der skal jf. § 4, stk. 1 nr. 7.1 indgå et resumé heraf i vandplanen.

b) foranstaltninger, der skønnes passende med henblik på dækning af omkostninger ved forsyningspligtydelser.

Indsatsprogrammet skal efter nærmere retningslinjer indeholde økonomiske analyser af vandanvendelsen, et skøn over de potentielle omkostninger og dokumentere at den valgte kombination af foranstaltninger i indsatsprogrammet er den mest omkostningseffektive. Vandplanen skal endvidere indeholde en rapport om dækning af omkostninger ved vandsektorens forsyning, samt tilskynde til effektiv vandanvendelse.

Indsatsprogrammet skal som dokumentation for, at den valgte kombination af foranstaltninger er den mest omkostningseffektive, henvise til vandplanens resumé af de økonomiske analyser.

Der skal, jf. § 4, stk. 1, nr. 7.2, indgå en rapport herom i vandplanen.

c) foranstaltninger, der skal fremme en effektiv og bæredygtig vandanvendelse, således at opnåelsen af miljømålene, jf. lovens § 10 ikke bringes i fare.

Der henvises til punkt b).

Der skal, jf. § 4, stk. 1, nr. 7.2, indgå en rapport herom i vandplanen.

d) foranstaltninger, der skal opfylde kravene for vand, der anvendes til indvinding af drikkevand, jf. lovens § 8, jf. §§ 11-13, herunder foranstaltninger til sikring af vandkvaliteten med henblik på at reducere omfanget af den rensning, der kræves til fremstilling af drikkevand.

Udpegning af drikkevandsforekomster og drikkevandsressourcer er udpeget efter lovens § 8 og § 8 a.

Den grundlæggende beskyttelse af drikkevandsforekomsterne efter lovens § 8 bliver som udgangspunkt varetaget af den generelle miljøregulering i form af nationale vandmiljøplaner og pesticidhandlingsplaner, nationale godkendelsesordninger for anvendelse af pesticider, generelt fastlagt harmonikrav for spredning af husdyrgødning m.v. og udlæg af zoner omkring drikkevandsindvinding. Hertil kommer den konkrete regulering i form af tilladelses- og godkendelsesordninger for en række aktiviteter.

Den målrettede beskyttelse af drikkevandsressourcerne, jf. lovens § 8 a, skal fremgå af vandplanen, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, herunder også de beskyttede drikkevandsforekomster, varetages af de kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, jf. vandforsyningsloven.

På denne baggrund kan der indvindes vand, der opfylder kvalitetskravene til drikkevand, jf. bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

Der skal, jf. § 4, stk. 1, nr. 7.3, indgå et resumé heraf i vandplanen.

e) kontrol med indvinding af overfladeferskvand og grundvand samt opmagasinering af overfladeferskvand, inklusive et eller flere registre over vandindvindinger og krav om forhåndstilladelse til indvinding og opmagasinering. Denne kontrol skal regelmæssigt tages op til revision og om nødvendigt ajourføres. Miljøministeriets miljøcentre kan undtage indvindinger og opmagasineringer uden væsentlig indflydelse på vandets tilstand fra denne kontrol.

Indvinding af vand eller ændringer af anlæg kan ikke ske uden tilladelse efter vandforsyningsloven. Kontrol og indberetning finder sted efter reglerne i bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Data indsamlet i forbindelse med tilsyn skal efter nærmere retningslinjer indberettes til GEUS’ Jupiter-database.

Der skal, jf. § 4, stk. 1, nr. 7.4, indgå et resumé heraf i vandplanen.

f) kontrol, herunder et krav om forhåndstilladelse til kunstig infiltration eller forøgelse af grundvandsforekomster. Det anvendte vand kan stamme fra alt overfladevand eller grundvand, forudsat at anvendelsen af kilden ikke hindrer opfyldelse af de miljømål, der er fastsat for kilden eller den infiltrerede eller forøgede grundvandsforekomst. Denne kontrol skal regelmæssigt tages op til revision og om nødvendigt ajourføres.

Regulering af direkte udledninger til grundvand er implementeret ved bekendtgørelse om spildevandstilladelser. Regulering af indirekte udledninger er implementeret ved bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage mv. For pesticider er det eksisterende grundvandsdirektiv implementeret gennem bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler.

For spildevand skal det oplyses, at der ikke efter spildevandsbekendtgørelsen § 24 kan meddeles tilladelse til tilførsel af de nævnte stoffer i bekendtgørelsens bilag 2 til grundvandet, hvis tilførsel til grundvandet sker uden gennemsivning af jordoverfladen eller undergrunden, samt at indirekte udledninger i øvrigt reguleres via miljøbeskyttelsesloven § 19 og spildevandsbekendtgørelsen § 29.

Undtagelser fra forbuddet mod udledning oplyses endvidere efter nærmere angivne retningslinjer.

Der skal jf. § 4, stk. 1 nr. 7.6 indgå et resumé heraf i vandplanen.

g) for udledninger fra punktkilder, der kan være årsag til forurening, krav om forudgående regulering såsom et forbud mod tilførsel af forurenende stoffer til vandet, eller krav om forhåndstilladelse eller registrering, baseret på generelle bindende regler i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 4 og 5 med tilhørende bekendtgørelser, om emissionskontrolforanstaltninger for de pågældende forurenende stoffer, herunder kontrolforanstaltninger i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om spildevandstilladelser og bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Denne kontrol skal regelmæssigt tages op til revision og om nødvendigt ajourføres.

I indsatsprogrammet skal følgende fremgå:

Foranstaltninger, der skal iværksættes med regulering af udledninger fra punktkilder, der kan være årsag til forurening af vandforekomster.

Der skal, jf. § 4, stk. 1, nr. 7.5, indgå et resumé heraf i vandplanen.

h) for diffuse kilder, der kan være årsag til forurening, foranstaltninger til forebyggelse af eller kontrol med tilførsel af forurenende stoffer. Kontrollen kan tage form af krav om forudgående regulering, såsom et forbud mod tilførsel af forurenende stoffer til vandet, forhåndstilladelse eller registrering baseret på bindende regler, hvor der ikke ellers er bestemmelser om et sådant krav i anden fællesskabslovgivning. Denne kontrol skal regelmæssigt tages op til revision og om nødvendigt ajourføres.

I indsatsprogrammet skal følgende fremgå:

Foranstaltninger, der forudsættes iværksat med henblik på regulering af forurening af vandforekomster forårsaget af diffuse kilder.

Der skal, jf. § 4, stk. 1, nr. 7.10, indgå et resumé heraf i vandplanen.

i) for alle andre betydelige negative indvirkninger på vandets tilstand, jf. basisanalysen i lovens § 6, navnlig foranstaltninger for at sikre, at vandforekomstens hydromorfologiske forhold opfylder kravene til økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale for vandområder, der er udpeget som kunstige eller stærkt modificerede. Kontrollen i denne forbindelse kan tage form af krav om forhåndstilladelse eller registrering baseret på bindende regler, hvor der ikke ellers er bestemmelser om et sådant krav i anden fællesskabslovgivning. Denne kontrol skal regelmæssigt tages op til revision og om nødvendigt ajourføres.

I indsatsprogrammet skal følgende fremgå:

Foranstaltninger, der skal iværksættes med henblik på regulering af andre betydelige negative indvirkninger vandets tilstand.

Der skal, jf. § 4, stk. 1, nr. 7.5, indgå et resumé heraf i vandplanen.

j) forbud mod direkte udledninger af forurenende stoffer til grundvandet med forbehold af tilladelser eller godkendelser fastsat i medfør af vandforsyningsloven eller miljøbeskyttelseslovens kapitel 3-5, herunder bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

I indsatsprogrammet skal følgende fremgå:

Foranstaltninger, der skal iværksættes med henblik på regulering af direkte udledninger til konkrete grundvandsforekomster.

Der skal, jf. § 4, stk. 1, nr. 7.6, indgå et resumé heraf i vandplanen.

k) foranstaltninger mod vandforurening forårsaget af forurenende stoffer eller grupper af stoffer, der er omfattet af bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet med henblik på at eliminere forurening af overfladevand med stoffer på listen over prioriterede stoffer og på progressivt at reducere forurening med andre stoffer, som ellers vil forhindre, at de miljømål, der er fastsat for overfladevandområderne i henhold til lovens § 10 og bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand, kan opfyldes.

I indsatsprogrammet skal følgende fremgå:

Foranstaltninger, der skal iværksættes med henblik på regulering af tilførsler af forurenende stoffer til konkrete vandforekomster.

Henvisning til generelle nationale regler der bidrager til at regulere udledninger, emissioner og tab af forurenende stoffer til vandmiljøet.

Foranstaltninger, der vedrører prioriterede stoffer, jf. bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, skal fremgå særskilt af indsatsprogrammet tillige med en vurdering af behovet for indsats.

Foranstaltninger, der er truffet med henblik på i fremtiden at mindske udstrækningen af udpegede blandingszoner omkring punkter for udledning af spildevand af prioriterede stoffer, jf. bilag 1, del B, i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.

Der skal jf. § 4, stk. 1, nr. 7.7, indgå et resumé heraf i vandplanen.

l) enhver foranstaltning, der er nødvendig for at forebygge betydelige tab af forurenende stoffer fra tekniske anlæg og for at forebygge og/eller reducere virkningerne af forurening som følge af ulykker, f.eks. som følge af oversvømmelse, herunder gennem systemer til at opdage eller varsle om sådanne begivenheder og i forbindelse med ulykker som ikke med rimelighed kunne have været forudset, alle passende foranstaltninger til nedbringelse af risikoen for vandøkosystemerne.

I indsatsprogrammet skal følgende fremgå:

Referencer til programmer om specifikke foranstaltninger med henblik på at forebygge eller reducere virkningerne af forureningsuheld.

Der skal jf. § 4, stk. 1, nr. 7.8, indgå et resumé heraf i vandplanen.

4. Supplerende foranstaltninger

»Supplerende« foranstaltninger er foranstaltninger, som udformes og gennemføres ud over de grundlæggende foranstaltninger med det formål at opfylde de mål, der er fastsat i henhold til lovens § 10.

Vandplanen skal derfor ud over de foranstaltninger, der er fastsat i pkt. 3 a), indeholde en opgørelse over de foranstaltninger, der må gennemføres for at nå miljømålet.

Ved gennemførelse af foranstaltninger, jf. lovens § 11, stk. 3, i henhold til pkt. 3. Grundlæggende foranstaltninger, tages alle relevante skridt for at undgå at øge forureningen af marine vande. Med forbehold af gældende lovgivning må iværksættelse af foranstaltninger truffet i henhold til pkt. 3 under ingen omstændigheder hverken direkte eller indirekte medføre øget forurening af overfladevand. Dette krav gælder ikke, hvis overholdelse heraf vil medføre øget forurening af miljøet som helhed.

Følgende er en ikke-udtømmende liste over supplerende foranstaltninger, som kan vedtages inden for hvert vanddistrikt:

i.
retsakter,
ii.
administrative ordninger,
iii.
økonomiske instrumenter eller skatte- og afgiftsregler,
iv.
forhandlede miljøaftaler,
v.
emissionskontrol,
vi.
retningslinjer for god miljøpraksis,
vii.
skabelse og genoprettelse af vådområder,
viii.
indvindingskontrol,
ix.
efterspørgselsstyrende foranstaltninger, herunder blandt andet fremme af afpasset landbrugsproduktion, såsom afgrøder med lavt vandforbrug i tørkeramte områder,
x.
effektivitets- og genbrugsforanstaltninger, herunder blandt andet fremme af vandeffektive teknologier i industrien og vandbesparende vandingsmetoder,
xi.
bygge- og anlægsprojekter,
xii.
afsaltningsanlæg,
xiii.
genopretningsprojekter,
xiv.
kunstig infiltration af grundvandsmagasiner,
xv.
uddannelsesprojekter,
xvi.
forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter, eller
xvii.
andre relevante foranstaltninger.

For første vandplanperiode henvises til regeringens aftaler om Grøn Vækst.


Underbilag 4

Krav til oplysning om landingszoner for prioriterede stoffer og forurenende stoffer i vandplanen.

Enhver vandplan skal indeholde oplysninger om blandingszoner, herunder oplysninger om de fremgangsmåder og metoder, der er anvendt til at definere disse zoner. Derudover skal fremgå oplysninger om blandingszoner, der er udpeget omkring spildevandsudledninger. I tilfælde, hvor det endnu ikke er vurderet, om der skal udpeges blandingszoner, og hvor det ikke kan afvises, at der er behov herfor, henvises til kortlægning af påvirkninger fra punktkilder, jf. Miljøministeriets Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, kapitel 4, afsnit 2.2.2.

Hvor blandingszoner er udpeget omkring punkter, hvor der sker udledning af prioriterede stoffer, jf. bilag 1, del B, i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, skal vandplanen indeholde en beskrivelse eller en henvisning til en beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet med henblik på i fremtiden at mindske udstrækningen af udpegede blandingszoner omkring udledningspunktet.

Enhver revision af vandplanen skal derudover indeholde ajourførte oversigter, herunder kort hvis de er til rådighed, over emissioner, udledninger og tab af alle prioriterede stoffer og forurenende stoffer, der er opregnet i bilag 3, del A, i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, for hvert vandområdedistrikt eller del af et vandområdedistrikt, herunder koncentrationerne heraf i sedimenter eller biota, jf. § 7a, stk. 5, i bekendtgørelsen om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer.

Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 79/923/EØF af 30. oktober 1979 om kvalitetskrav til skaldyrvande, EF-Tidende 1979, nr. L 281, side 47, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), EF-Tidende 2000, nr. L 327, side 1, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2009, nr. L 20, side 7.

2) Miljøministeren har ved bekendtgørelse nr. 1122 af 10. november 2006 om ikrafttræden af bestemmelser i lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder fastsat, at lovens § 1, nr. 1-23, 26, 49, 50 og 52, træder i kraft den 1. januar 2007.

3) Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 25. juni 2005.

4) Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 28. december 2013.

5) Lov nr. 1606 af 26. december 2013 om vandplanlægning indeholder følgende ændringer: »Vandforekomster« udgår af lovens titel, »for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt« udgår af § 1, »§ 31 c og« udgår af § 57, stk. 2, overskriften til afsnit II, kapitel 2-5, §§ 10-12 og 14-21, kapitel 7-11, § 51, § 52, § 52 a, stk. 2, § 53, nr. 1 og 2, og bilag 1 og 2 ophæves. Ændringer er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da de endnu ikke er trådt i kraft endnu. Tidspunktet for ikrafttræden fastsættes af miljø- og fødevareministeren.

6) Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 28. december 2013.

7) Lov nr. 1631 af 26. december 2013 om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af lov om vandplanlægning) indeholder følgende ændringer: Henvisningen i lovens § 7, stk. 1, nr. 1 ændres fra »§ 8« til »§ 10 i lov om vandforsyning«, overskriften »udpegning af drikkevandsforekomster« i kapitel 5, § 8 og § 28, stk. 1, nr. 1 ophæves, henvisningen i § 28, stk. 2 ændres fra »stk. 1, nr. 5« til »stk. 1, nr. 4«, henvisningen i § 29, stk. 1 ændres fra »§ 28, stk. 1, nr. 1-4« til »§ 28, stk. 1, nr. 1-3«, henvisningen i § 29, stk. 3 ændres fra »§ 28, stk. 1, nr. 1 og 2« til »§ 28, stk. 1, nr. 1«, og henvisningen i § 29, stk. 5 og 6 ændres fra »§ 28, stk. 1, nr. 1-5« til »§ 28, stk. 1, nr. 1-4«. Ændringer er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da de endnu ikke er trådt i kraft. Tidspunktet for ikrafttræden fastsættes af miljø- og fødevareministeren.

8) Ved bekendtgørelse nr. 57 af 23. januar 2015 blev det bestemt, at ændringerne trådte i kraft den 28. januar 2015.

9) Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 26. juni 2014.