Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Normgivende definitioner af kvalitetsklasser for økologisk tilstand og økologisk potentiale
Bilag 2 Miljøkvalitetskrav for overfladevand
Bilag 3 Grundvandets kvantitative og kemiske tilstand
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand1)

I medfør af § 8 i lov nr. 1606 af 26. december 2013 om vandplanlægning fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 350 af 26. marts 2016 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen:

§ 1. Bekendtgørelsen fastsætter regler om fastlæggelse af miljømål, herunder hvad der nærmere forstås ved god overfladevandstilstand (god økologisk tilstand og god kemisk tilstand for overfladevand), godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand for kunstige og stærkt modificerede vandområder og god tilstand for grundvand (god kvantitativ tilstand og god kemisk tilstand for grundvand), jf. bilag 1-3.

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Matrice: Et delmiljø af vandmiljøet, dvs. vand, sediment eller biota.

2) Biotataxon: Et bestemt akvatisk taxon inden for den taksonomiske enhed »underrække«, »klasse« eller tilsvarende.

3) Farlige stoffer: Stoffer eller grupper af stoffer, som er toksiske, persistente og bioakkumulerbare, og andre stoffer eller grupper af stoffer, som giver anledning til en tilsvarende bekymring.

4) Indlandsvand: Alt stillestående eller strømmende vand på jordoverfladen og alt grundvand på landsiden af den basislinje, hvorfra bredden af territoriale farvande måles.

§ 3. Miljømål for de enkelte overfladevandområder i henhold til § 7 i lov om vandplanlægning skal fastlægges under inddragelse af

1) de normgivende definitioner af kvalitetsklasser for økologisk tilstand og økologisk potentiale, som fremgår af bilag 1,

2) de miljøkvalitetskrav, som fremgår af bilag 2, del B, afsnit 3,

3) resultaterne af basisanalysen,

4) konkrete værdier for grænser mellem kvalitetsklasser, der er fastsat i bilag 3 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder, og

5) overfladevandområdets tilstand som klassificeret i henhold til § 7 i bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder.

Stk. 2. Fastlægges miljømålet til andet end god tilstand for de enkelte overfladevandområder eller fastsættes en længere frist med henblik på gradvis opfyldelse, skal det specificeres for hvilke forhold og kvalitetselementer eller med hvilken frist der fraviges i forhold til målet om god overfladevandstilstand senest 22. december 2015. Det samme gælder for fastlæggelse af andre mål end godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for kunstige og stærkt modificerede vandområder.

§ 4. Miljømål for de enkelte grundvandsforekomster i henhold til § 7 i lov om vandplanlægning fastlægges under inddragelse af

1) definitionerne for god kvantitativ tilstand og god kemisk tilstand, som fremgår af bilag 3,

2) resultaterne af basisanalysen og

3) grundvandsforekomstens tilstand som klassificeret efter § 7 i bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Grundvandsforekomster, for hvilke der er sket sådanne ændringer i grundvandsstanden, at der skal fastlægges mindre strenge miljømål i henhold til § 11 i lov om vandplanlægning, identificeres under inddragelse af bl.a. overvejelser over virkningerne af forekomstens tilstand for

1) overfladevand og tilhørende terrestriske økosystemer,

2) vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse og dræning, eller

3) menneskelig udvikling.

Stk. 3. Grundvandforekomster, for hvilke der skal fastlægges mindre strenge miljømål i henhold til § 11 i lov om vandplanlægning, fordi grundvandet som følge af menneskelige aktiviteter som fastlagt i basisanalysen er så forurenet, at det er umuligt eller uforholdsmæssigt dyrt at opnå god kemisk tilstand for grundvand, identificeres.

Stk. 4. Fastlægges miljømålet til andet end god tilstand for de enkelte grundvandsforekomster eller fastsættes en længere frist med henblik på gradvis opfyldelse, skal det specificeres for hvilke forhold og kvalitetselementer eller med hvilken frist, der fraviges i forhold til målet om god grundvandstilstand senest 22. december 2015.

§ 5. Miljøkvalitetskravene for stofferne nr. 2, 5, 15, 20, 22, 23 og 28, som fremgår af tabel 5 i bilag 2, del B, afsnit 3, finder anvendelse fra 22. december 2015 med henblik på for disse stoffer at opnå god kemisk tilstand senest 22. december 2021 gennem fastlæggelse af indsatsprogrammer, jf. § 19 i lov om vandplanlægning.

Stk. 2. Miljøkvalitetskravene for stofferne nr. 34-45, som fremgår af tabel 5 i bilag 2, del B, afsnit 3, finder anvendelse fra 22. december 2018 med henblik på for disse stoffer at opnå god kemisk tilstand senest 22. december 2027 og at forebygge yderligere forringelse af den kemiske tilstand for overfladevandområder. Med henblik herpå skal der senest 22. december 2018 fastlægges foreløbige indsatsprogrammer, der dækker disse stoffer, jf. §§ 19 og 22 i lov om vandplanlægning. Endelige indsatsprogrammer, jf. § 19 i lov om vandplanlægning, fastlægges senest 22. december 2021 og gennemføres og gøres fuldt operationelle snarest muligt herefter og senest 22. december 2024.

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. maj 2016 og finder anvendelse for fastlæggelse af miljømål for vandområdeplanperioden 2015-2021 og de følgende perioder.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1070 af 9. september 2015 om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand ophæves.

Naturstyrelsen, den 19. maj 2016

Mads Leth-Petersen

/ Sara Westengaard Guldagger


Bilag 1

Normgivende definitioner af kvalitetsklasser for økologisk tilstand og økologisk potentiale

1. Generel definition for vandløb, søer, overgangsvande og kystvande
Følgende tekst giver en generel definition af økologisk kvalitet. De ved klassificeringen anvendte værdier for kvalitetselementerne for den økologiske tilstand og, hvor det er relevant, for det økologiske potentiale for hver kategori overfladevand er anført i afsnit 2-6.
Element
Høj tilstand
God tilstand
Moderat tilstand
Ringe tilstand
Dårlig tilstand
Generelt
Der er ingen eller kun meget ubetydelige menneskeskabte ændringer i værdierne for de fysisk-kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde i forhold til, hvad der normalt gælder for denne type overfladevand under uberørte forhold.
Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for overfladevandområdet svarer til, hvad der normalt gælder for den pågældende type under uberørte forhold, og der er ingen eller kun meget ubetydelige tegn på ændring.
Der forekommer typespecifikke forhold og samfund.
Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde udviser niveauer, der er svagt ændret som følge af menneskelig aktivitet, men afviger kun lidt fra, hvad der normalt gælder for denne type overfladevand under uberørte forhold.
Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevand afviger i mindre grad fra, hvad der normalt gælder for denne type overfladevand under uberørte forhold. Værdierne viser mindre tegn på ændring som følge af menneskelig aktivitet og er signifikant mere forstyrrede end under forhold med god tilstand.
Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevand viser tegn på større ændringer og afviger væsentligt fra, hvad der normalt gælder for den pågældende type overfladevand under uberørte forhold.
Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevand viser tegn på alvorlige ændringer, og store dele af de relevante biologiske samfund, der normalt karakteriserer den pågældende type overfladevand under uberørte forhold, forekommer ikke.

2. Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i vandløb
Biologiske kvalitetselementer
Element
Høj tilstand
God tilstand
Moderat tilstand
Fytoplankton
Den taksonomiske sammensætning af fytoplankton svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.
Den gennemsnitlige fytoplanktonforekomst er helt i overensstemmelse med de typespecifikke fysisk-kemiske forhold og er ikke af et sådant omfang, at den signifikant kan ændre de typespecifikke sigtdybdeforhold.
Planktonopblomstringer finder sted med en frekvens og intensitet, der svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske forhold.
Der er svage ændringer i planktontaxas sammensætning og tæthed i forhold til de typespecifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret algevækst, der fører til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets eller sedimentets fysisk-kemiske kvalitet.
Der kan være en lille stigning i frekvens og intensitet af de typespecifikke planktonopblomstringer.
Planktontaxas sammensætning afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund.
Tætheden er forstyrret i mindre grad og kan være af et sådant omfang, at der sker en signifikant uønsket forstyrrelse af værdierne for andre biologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer.
Der kan være en mindre stigning i frekvens og intensitet af planktonopblomstringer. Vedvarende opblomstringer kan forekomme i sommermånederne.
Makrofyter og bundvegetation
Den taksonomiske sammensætning svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.
Ingen påviselige ændringer i den gennemsnitlige udbredelse af makrofyt- og bundvegetation.
Der er svage ændringer i makrofyt- og bundvegetationstaxas sammensætning og udbredelse set i forhold til typespecifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret vækst af bundvegetation eller højere former for planteliv, der fører til uønskede forstyrrelser af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets eller sedimentets fysisk-kemiske kvalitet.
Bundvegetationssamfundet er ikke negativt påvirket af bakteriesamlinger og –belægninger, der er til stede som følge af menneskelig aktivitet.
Makrofyt- og bundvegetationstaxas sammensætning afviger i mindre grad fra det typespecifikke samfund og er signifikant mere ændret end ved god tilstand.
Der er tydelige mindre ændringer i den gennemsnitlige udbredelse af makrofyt- og bundvegetation.
Bundvegetationssamfundet kan være berørt og i nogle områder fordrevet af bakteriesamlinger og ‑belægninger, der er til stede som følge af menneskelig aktivitet.
Bentisk
invertebratfauna
Den taksonomiske sammensætning og tæthed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.
Forholdet mellem miljøfølsomme og ikke-miljøfølsomme taxa viser ingen tegn på ændring i forhold til uberørte niveauer.
Diversitetsniveauet for invertebrattaxa viser ingen tegn på ændring i forhold til uberørte niveauer.
Der er svage ændringer i sammensætning og tæthed af invertebrattaxa i forhold til typespecifikke samfund.
Forholdet mellem miljøfølsomme og ikke-miljøfølsomme taxa viser en svag ændring i forhold til typespecifikke niveauer.
Diversitetsniveauet for invertebrattaxa viser svage tegn på ændring i forhold til typespecifikke niveauer.
Sammensætning og tæthed af invertebrattaxa afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund.
Større taksonomiske grupper i det typespecifikke samfund forekommer ikke.
Forholdet mellem miljøfølsomme og ikke-miljøfølsomme taxa samt diversitetsniveauet er væsentligt lavere end det typespecifikke niveau og signifikant lavere end ved god tilstand.
Fiskefauna
Artssammensætning og -tæthed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.
Alle typespecifikke miljøfølsomme arter forekommer.
Fiskesamfundenes aldersstruktur viser næsten ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og indicerer ikke manglende reproduktion eller udvikling for nogen bestemt art.
Der er i forhold til de typespecifikke samfund svage ændringer i artssammensætning og -tæthed som følge af menneskeskabte påvirkninger af fysisk-kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer.
Fiskesamfundenes aldersstruktur viser tegn på forstyrrelse som følge af menneskeskabte påvirkninger af fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer og indicerer i nogle få tilfælde manglende reproduktion eller udvikling for en bestemt art, idet nogle aldersklasser eventuelt ikke forekommer.
Fiskearternes sammensætning og tæthed afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer.
Fiskesamfundenes aldersstruktur viser betydelige tegn på menneskeskabt forstyrrelse, idet en mindre andel af de typespecifikke arter ikke forekommer eller har en meget lav tæthed.

Hydromorfologiske kvalitetselementer
Element
Høj tilstand
God tilstand
Moderat tilstand
Hydrologisk regime
Strømningens volumen og dynamik samt den deraf følgende forbindelse til grundvandet afspejler fuldstændig eller næsten fuldstændig uberørte forhold.
Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Vandløbets kontinuitet
Vandløbets kontinuitet forstyrres ikke af menneskelig aktivitet og muliggør akvatiske organismers uhindrede vandring samt sedimenttransport.
Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Morfologiske forhold
Kanalmønstre, bredde- og dybdevariationer, strømningshastigheder, bundforhold samt bredzonernes struktur og tilstand svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.
Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.

Fysisk-kemiske kvalitetselementer
Element
Høj tilstand
God tilstand
Moderat tilstand
Generelle forhold
Værdierne for de fysisk-kemiske elementer svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.
Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold.
Salinitetsniveauer, pH, iltbalance, syreneutraliseringsevne og temperatur viser ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold.
Temperatur, iltbalance, pH, syreneutraliseringsevne og salinitet når ikke niveauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, der sikrer, at det typespecifikke økosystem fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer.
Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer.
Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Specifikke syntetiske forurenende stoffer
Koncentrationer tæt på nul og i det mindste under detektionsgrænserne for de mest avancerede almindeligt anvendte analyseteknikker.
Koncentrationerne overstiger ikke de miljøkvalitetskrav, som fremgår af bilag 2, del B, afsnit 1 og 2.
Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Specifikke ikke-syntetiske forurenende stoffer
Koncentrationerne ligger inden for de grænser, der normalt gælder for uberørte forhold (baggrundsniveauer).
Koncentrationerne overstiger ikke de miljøkvalitetskrav, som fremgår af bilag 2, del B, afsnit 1 og 2.
Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.

3. Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i søer
Biologiske kvalitetselementer
Element
Høj tilstand
God tilstand
Moderat tilstand
Fytoplankton
Fytoplanktons taksonomiske sammensætning og tæthed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.
Den gennemsnitlige fytoplanktonbiomasse er i overensstemmelse med de typespecifikke fysisk-kemiske forhold og er ikke af et sådant omfang, at den signifikant kan ændre de typespecifikke sigtdybdeforhold.
Planktonopblomstringer finder sted med en frekvens og intensitet, der svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske forhold.
Der er svage ændringer i planktontaxas sammensætning og tæthed i forhold til de typespecifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret algevækst, der fører til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets eller sedimentets fysisk-kemiske kvalitet.
Der kan være en lille stigning i frekvens og intensitet af de typespecifikke planktonopblomstringer.
Planktontaxas sammensætning og tæthed afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund.
Biomassen er forstyrret i mindre grad og kan være det i et sådant omfang, at der sker en signifikant uønsket forstyrrelse i forholdene for andre biologiske kvalitetselementer og i vandets eller sedimentets fysisk-kemiske kvalitet.
Der kan være en mindre stigning i frekvens og intensitet af planktonopblomstringer. Vedvarende opblomstringer kan forekomme i sommermånederne.
Makrofyter og bundvegetation
Den taksonomiske sammensætning svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.
Ingen påviselige ændringer i den gennemsnitlige tæthed af makrofyter og bundvegetation.
Der er svage ændringer i makrofyt- og bundvegetationstaxas sammensætning og tæthed i forhold til typespecifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret vækst af bundvegetation eller højere former for planteliv, der fører til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets fysisk-kemiske kvalitet.
Bundvegetationssamfundet er ikke negativt påvirket af bakteriesamlinger og -belægninger, der forekommer som følge af menneskelig aktivitet.
Makrofyt- og bundvegetationstaxas sammensætning afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund og er signifikant mere ændret end den sammensætning, der observeres ved god kvalitet.
Der er tydelige mindre ændringer i den gennemsnitlige tæthed af makrofyter og bundvegetation.
Bundvegetationssamfundet kan være berørt og i nogle områder fordrevet af bakteriesamlinger og ‑belægninger, der forekommer som følge af menneskelig aktivitet.
Bentisk invertebratfauna
Den taksonomiske sammensætning og tæthed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.
Forholdet mellem miljøfølsomme og ikke-miljøfølsomme taxa viser ingen tegn på ændring i forhold til uberørte niveauer.
Diversitetsniveauet for invertebrattaxa viser ingen tegn på ændring i forhold til uberørte niveauer.
Der er svage ændringer i sammensætning og tæthed af invertebrattaxa i forhold til typespecifikke samfund.
Forholdet mellem miljøfølsomme og ikke-miljøfølsomme taxa viser svage tegn på ændring i forhold til typespecifikke niveauer.
Diversitetsniveauet for invertebrattaxa viser svage tegn på ændring i forhold til typespecifikke niveauer.
Sammensætning og tæthed af invertebrattaxa afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund.
Større taksonomiske grupper i det typespecifikke samfund forekommer ikke.
Forholdet mellem miljøfølsomme og ikke-miljøfølsomme taxa samt diversitetsniveauet er væsentlig lavere end det typespecifikke niveau og signifikant lavere end ved god tilstand.
Fiskefauna
Artssammensætning og -tæthed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.
Alle typespecifikke miljøfølsomme arter forekommer.
Fiskesamfundenes aldersstruktur viser næsten ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og indicerer ikke manglende reproduktion eller udvikling for nogen bestemt art.
Der er i forhold til de typespecifikke samfund svage ændringer i artssammensætning og -tæthed som følge af menneskeskabte påvirkninger af fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer.
Fiskesamfundenes aldersstruktur viser tegn på forstyrrelse som følge af menneskeskabte påvirkninger af fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer og indicerer i nogle få tilfælde manglende reproduktion eller udvikling for en bestemt art, idet nogle aldersklasser eventuelt ikke forekommer.
Fiskearternes sammensætning og tæthed afviger i mindre grad fra de typespecifikke samfund som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer.
Fiskesamfundenes aldersstruktur viser betydelige tegn på forstyrrelse som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer, idet en vis andel af de typespecifikke fiskearter ikke forekommer eller har en meget lav tæthed.

Hydromorfologiske kvalitetselementer
Element
Høj tilstand
God tilstand
Moderat tilstand
Hydrologisk regime
Strømningens volumen og dynamik, niveau og opholdstid samt den deraf følgende forbindelse til grundvandet afspejler fuldstændig eller næsten fuldstændig uberørte forhold.
Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Morfologiske forhold
Søens dybdevariation, volumen og struktur af substratet samt søbredzonens struktur og tilstand svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.
Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.

Fysisk-kemiske kvalitetselementer
Element
Høj tilstand
God tilstand
Moderat tilstand
Generelle
forhold
Værdierne for de fysisk-kemiske elementer svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.
Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold.
Salinitetsniveauer, pH, iltbalance, syreneutraliseringsevne, sigtdybde og temperatur viser ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og ligger inden for de grænser, der normalt findes ved uberørte forhold.
Temperatur, iltbalance, pH, syreneutraliseringsevne, sigtdybde og salinitet når ikke niveauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer.
Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer.
Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Specifikke syntetiske forurenende stoffer
Koncentrationer tæt på nul og i det mindste under detektionsgrænserne for de mest avancerede almindeligt anvendte analyseteknikker.
Koncentrationerne overstiger ikke de miljøkvalitetskrav, som fremgår af bilag 2, del B, afsnit 1 og 2.
Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Specifikke ikke-syntetiske forureningskomponenter
Koncentrationerne ligger inden for de grænser, der normalt findes ved uberørte forhold (baggrundsniveauer).
Koncentrationerne overstiger ikke de miljøkvalitetskrav, som fremgår af bilag 2, del B, afsnit 1 og 2.
Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.

4. Definitioner af høj, god og moderat miljøtilstand i overgangsvande
Biologiske kvalitetselementer
Element
Høj tilstand
God tilstand
Moderat tilstand
Fytoplankton
Fytoplanktontaxas sammensætning og tæthed svarer til uberørte forhold.
Den gennemsnitlige fytoplanktonbiomasse svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske forhold og er ikke af et sådant omfang, at den signifikant kan ændre de typespecifikke sigtdybdeforhold.
Planktonopblomstringer finder sted med en frekvens og intensitet, der svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske forhold.
Der er svage ændringer i planktontaxas sammensætning og tæthed.
Der er svage ændringer i biomassen i forhold til de typespecifikke forhold. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret algevækst, der fører til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets fysisk-kemiske kvalitet.
Der kan være en lille stigning i frekvens og intensitet af de typespecifikke planktonopblomstringer.
Fytoplanktontaxas sammensætning og tæthed afviger i mindre grad fra typespecifikke forhold.
Biomassen er forstyrret i mindre grad og kan være af et sådant omfang, at der sker en signifikant uønsket forstyrrelse i forholdene for andre biologiske kvalitetselementer.
Der kan være en mindre stigning i frekvens og intensitet af planktonopblomstringer. Vedvarende opblomstringer kan forekomme i sommermånederne.
Makroalger
Sammensætningen af makroalgetaxa svarer til uberørte forhold.
Ingen påviselige ændringer af makroalgernes dækningsgrad som følge af menneskelig aktivitet.
Der er svage ændringer i makroalgetaxas sammensætning og tæthed i forhold til de typespecifikke samfund. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret vækst af bundvegetation eller højere former for planteliv, der fører til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets fysisk-kemiske kvalitet.
Makroalgetaxas sammensætning afviger i mindre grad fra typespecifikke forhold og er signifikant mere ændret end ved god kvalitet.
Der er tydelige mindre ændringer i makroalgernes tæthed, der kan føre til uønsket forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet.
Angiospermer
Den taksonomiske sammensætning svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.
Ingen påviselige ændringer i udbredelsen af angiospermer som følge af menneskelig aktivitet.
Der er svage ændringer i angiospermernes sammensætning set i forhold til typespecifikke forhold.
Udbredelsen af angiospermer viser svage tegn på forstyrrelse.
Angiospermtaxas sammensætning afviger i mindre grad fra typespecifikke samfund og er signifikant mere ændret end ved god kvalitet.
Der er mindre ændringer i angiospermtaxas udbredelse.
Bentisk
invertebratfauna
Diversiteten og tætheden for invertebrattaxa ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold.
Alle forureningsfølsomme taxa, der er knyttet til uberørte forhold, forekommer.
Diversiteten og tætheden for invertebrattaxa ligger lidt uden for de niveauer, der findes ved typespecifikke forhold.
De fleste følsomme taxa fra typespecifikke samfund forekommer.
Diversiteten og tætheden for invertebrattaxa ligger i mindre grad uden for de niveauer, der findes ved typespecifikke forhold.
Taxa, der indicerer forurening, forekommer.
Mange følsomme taxa fra typespecifikke samfund forekommer ikke.
Fiskefauna
Artssammensætning og -tæthed svarer til uberørte forhold.
De miljøfølsomme arters tæthed viser svage tegn på ændring i forhold til typespecifikke forhold som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer.
En mindre andel af de typespecifikke miljøfølsomme arter forekommer ikke som følge af menneskeskabte påvirkninger af de fysisk-kemiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer.

Hydromorfologiske kvalitetselementer
Element
Høj tilstand
God tilstand
Moderat tilstand
Tidevandsregime
Ferskvandsstrømningsregimet svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.
Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Morfologiske forhold
Dybdevariationer, substratforhold samt tidevandszonernes struktur og tilstand svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.
Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.

Fysisk-kemiske kvalitetselementer
Element
Høj tilstand
God tilstand
Moderat tilstand
Generelle forhold
De fysisk-kemiske elementer svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.
Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de grænser, der normalt er knyttet til uberørte forhold.
Temperatur, iltbalance og sigtdybde viser ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og ligger inden for de grænser, der normalt er knyttet til uberørte forhold.
Temperatur, iltforhold og sigtdybde når ikke niveauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer.
Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer.
Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Specifikke syntetiske forurenende stoffer
Koncentrationer tæt på nul og i det mindste under detektionsgrænserne for de mest avancerede almindeligt anvendte analyseteknikker.
Koncentrationerne overstiger ikke de miljøkvalitetskrav, som fremgår af bilag 2, del B, afsnit 1 og 2.
Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Specifikke ikke-syntetiske forureningskomponenter
Koncentrationerne ligger inden for de grænser, der normalt er knyttet til uberørte forhold (baggrundsniveauer).
Koncentrationerne overstiger ikke de miljøkvalitetskrav, som fremgår af bilag 2, del B, afsnit 1 og 2.
Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.

5. Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i kystvande
Biologiske kvalitetselementer
Element
Høj tilstand
God tilstand
Moderat tilstand
Fytoplankton
Fytoplanktontaxas sammensætning og tæthed svarer til uberørte forhold.
Den gennemsnitlige fytoplanktonbiomasse svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske forhold og er ikke af et sådant omfang, at den signifikant kan ændre de typespecifikke sigtdybdeforhold.
Planktonopblomstringer finder sted med en frekvens og intensitet, der svarer til de typespecifikke fysisk-kemiske forhold.
Fytoplanktontaxas sammensætning og tæthed viser svage tegn på forstyrrelse.
Der er svage ændringer i biomassen i forhold til typespecifikke forhold. Disse ændringer er ikke tegn på en accelereret algevækst, der fører til uønskede forstyrrelse af balancen mellem de organismer, der findes i vandet, eller af vandets kvalitet.
Der kan være en lille stigning i frekvens og intensitet af typespecifikke planktonopblomstringer.
Planktontaxas sammensætning og tæthed viser tegn på mindre forstyrrelse.
Algebiomassen ligger væsentligt uden for de grænser, der gælder for uberørte forhold, og er af et sådant omfang, at den kan påvirke andre biologiske kvalitetselementer.
Der kan være en mindre stigning i frekvens og intensitet af planktonopblomstringer. Vedvarende opblomstringer kan forekomme i sommermånederne.
Makroalger og Angiospermer
Alle forureningsfølsomme makroalge- og angiospermtaxa, der er knyttet til uberørte forhold, forekommer.
Makroalgernes dækningsgrad og tætheden af angiospermer svarer til uberørte forhold.
De fleste forureningsfølsomme makroalge- og angiospermtaxa, der er knyttet til uberørte forhold, er til stede.
Makroalgernes dækningsgrad og tætheden af angiospermer viser svage tegn på forstyrrelse.
Et mindre antal forureningsfølsomme makroalge- og angiospermtaxa, der er knyttet til uberørte forhold, forekommer ikke.
Makroalgernes dækningsgrad og tætheden af angiospermer er forstyrret i mindre grad og kan føre til uønskede forstyrrelser af balancen mellem de organismer, der findes i vandet.
Bentisk
invertebratfauna
Diversiteten og tætheden for invertebrattaxa ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold.
Alle forureningsfølsomme taxa, der er knyttet til uberørte forhold, forekommer.
Diversiteten og tætheden for invertebrattaxa ligger lidt uden for de niveauer, der findes ved typespecifikke forhold.
De fleste følsomme taxa fra typespecifikke samfund forekommer.
Diversiteten og tætheden for invertebrattaxa ligger i mindre grad uden for de niveauer, der findes ved typespecifikke forhold.
Taxa, der indicerer forurening, forekommer.
Mange følsomme taxa fra typespecifikke samfund forekommer ikke.

Hydromorfologiske kvalitetselementer
Element
Høj tilstand
God tilstand
Moderat tilstand
Tidevandsregime
Ferskvandsstrømningsregimet og de dominerende strømmes retning og hastighed svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.
Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Morfologiske forhold
Dybdevariation, bundforhold, (struktur og substrat) samt tidevandszonernes struktur og tilstand svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.
Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.

Fysisk-kemiske kvalitetselementer
Element
Høj tilstand
God tilstand
Moderat tilstand
Generelle forhold
De fysisk-kemiske elementer svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold.
Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold.
Temperatur, iltbalance og sigtdybde viser ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold.
Temperatur, iltforhold og sigtdybde når ikke niveauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer.
Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer.
Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Specifikke syntetiske forurenende stoffer
Koncentrationer tæt på nul og i det mindste under detektionsgrænserne for de mest avancerede almindeligt anvendte analyseteknikker.
Koncentrationerne overstiger ikke de miljøkvalitetskrav, som fremgår af bilag 2, del B, afsnit 1 og 2.
Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Specifikke ikke-syntetiske forurenende stoffer
Koncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold (baggrundsniveauer).
Koncentrationerne overstiger ikke de miljøkvalitetskrav, som fremgår af bilag 2, del B, afsnit 1 og 2.
Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.

6. Definitioner af maksimalt, godt og moderat økologisk potentiale for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder
Biologiske og hydromorfologiske kvalitetselementer
Element
Maksimalt økologisk potentiale
Godt økologisk potentiale
Moderat økologisk potentiale
Biologiske kvalitetselementer
Værdierne for de relevante biologiske kvalitetselementer afspejler i det omfang, det er muligt, de værdier, der findes ved den mest sammenlignelige type overfladevand, givet de fysiske forhold, der følger af det pågældende kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområdes karakteristika.
Der er svage ændringer i værdierne for de relevante biologiske kvalitetselementer i forhold til værdierne ved maksimalt økologisk potentiale.
Der er mindre ændringer i værdierne for de relevante biologiske kvalitetselementer i forhold til værdierne ved maksimalt økologisk potentiale.
Disse værdier er signifikant mere ændret end ved god kvalitet.
Hydromorfologiske elementer
De hydromorfologiske forhold er sådanne, at de eneste påvirkninger af overfladevandområdet er dem, der følger af det kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområdes karakteristika, når alle gennemførlige genoprettende foranstaltninger er truffet til sikring af den bedst opnåelige tilnærmelse til et økologisk kontinuum navnlig med henblik på faunaens migration og passende gyde- og yngleområder.
Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.

Fysisk-kemiske kvalitetselementer
Element
Høj tilstand
God tilstand
Moderat tilstand
Generelle forhold
De fysisk-kemiske elementer svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold i den type overfladevand, der er mest sammenlignelig med det pågældende kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområde.
Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved sådanne uberørte forhold.
Niveauerne for temperatur, iltbalance og pH svarer til dem, der findes i de mest sammenlignelige typer overfladevand under uberørte forhold.
Værdierne for de fysisk-kemiske elementer ligger inden for de fastsatte grænser, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer.
Temperatur og pH når ikke niveauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer.
Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer.
Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Specifikke syntetiske forurenende stoffer
Koncentrationer tæt på nul og i det mindste under detektionsgrænserne for de mest avancerede almindeligt anvendte analyseteknikker.
Koncentrationerne overstiger ikke de miljøkvalitetskrav, som fremgår af bilag 2, del B, afsnit 1 og 2.
Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.
Specifikke ikke-syntetiske forurenende stoffer
Koncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold i den type overfladevand, der er mest sammenlignelig med det pågældende kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområde (baggrundsniveauer).
Koncentrationerne overstiger ikke de miljøkvalitetskrav, som fremgår af bilag 2, del B, afsnit 1 og 2.
Forhold svarende til hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer.


Bilag 2

Miljøkvalitetskrav for overfladevand

Del A. Lister over forurenende stoffer

1. Liste over de vigtigste grupper af forurenende stoffer

Tabel 1. Liste over de vigtigste grupper af forurenende stoffer.

1
Organiske halogenforbindelser og stoffer, der kan danne sådanne forbindelser i vandmiljøet
2
Organiske fosforforbindelser
3
Organiske tinforbindelser
4
Stoffer og præparater eller nedbrydningsprodukter heraf, som har vist sig at have kræftfremkaldende eller mutagene egenskaber eller egenskaber, som kan påvirke steroidogene, thyriode, eller reproduktions- eller andre endokrine funktioner i eller via vandmiljøet
5
Persistente kulbrinter og persistente og bioakkumulerbare organiske giftstoffer
6
Cyanider
7
Metaller og metalforbindelser
8
Arsen og arsenforbindelser
9
Biocider og plantebeskyttelsesmidler
10
Opslemmede stoffer
11
Stoffer, som bidrager til eutrofiering (navnlig nitrater og fosfater)
12
Stoffer, som har negativ indflydelse på iltbalancen (og kan måles ved parametre som BOD, COD osv.)

2. Liste over prioriterede stoffer inden for EU’s vandpolitik

Tabel 2. Liste over prioriterede stoffer inden for EU’s vandpolitik.

Nummer
CAS-nummer 1)
EU-nummer 2)
Det prioriterede stofs navn 3)
Identificeret som prioriteret farligt stof
(1)
15972-60-8
240-110-8
alachlor
 
(2)
120-12-7
204-371-1
antracen
X
(3)
1912-24-9
217-617-8
atrazin
 
(4)
71-43-2
200-753-7
benzen
 
(5)
anvendes ikke
anvendes ikke
bromerede diphenylethere
(6)
7440-43-9
231-152-8
cadmium og cadmiumforbindelser
X
(7)
85535-84-8
287-476-5
chloralkaner, C10-13
X
(8)
470-90-6
207-432-0
chlorfenvinphos
 
(9)
2921-88-2
220-864-4
chlorpyrifos (chlorpyrifosethyl)
 
(10)
107-06-2
203-458-1
1,2-dichlorethan
 
(11)
75-09-2
200-838-9
dichlormethan
 
(12)
117-81-7
204-211-0
di(2-ethylhexyl)ftalat (DEHP)
X
(13)
330-54-1
206-354-4
diuron
 
(14)
115-29-7
204-079-4
endosulfan
X
(15)
206-44-0
205-912-4
fluoranthen
 
(16)
118-74-1
204-273-9
hexachlorbenzen
X
(17)
87-68-3
201-765-5
hexachlorbutadien
X
(18)
608-73-1
210-168-9
hexachlorcyclohexan
X
(19)
34123-59-6
251-835-4
isoproturon
 
(20)
7439-92-1
231-100-4
bly og blyforbindelser
 
(21)
7439-97-6
231-106-7
kviksølv og kviksølvforbindelser
X
(22)
91-20-3
202-049-5
naftalen
 
(23)
7440-02-0
231-111-4
nikkel og nikkelforbindelser
 
(24)
anvendes ikke
anvendes ikke
nonylphenoler
(25)
anvendes ikke
anvendes ikke
octylphenoler6)
 
(26)
608-93-5
210-172-0
pentachlorbenzen
X
(27)
87-86-5
201-778-6
pentachlorphenol
 
(28)
anvendes ikke
anvendes ikke
polyaromatiske kulbrinter (PAH)7)
X
(29)
122-34-9
204-535-2
simazin
 
(30)
anvendes ikke
anvendes ikke
tributyltinforbindelser
(31)
12002-48-1
234-413-4
trichlorbenzener
 
(32)
67-66-3
200-663-8
trichlormethan (chloroform)
 
(33)
1582-09-8
216-428-8
trifluralin
X
(34)
115-32-2
204-082-0
dicofol
X
(35)
1763-23-1
217-179-8
perfluoroctansulfonsyre og derivater heraf (PFOS)
X
(36)
124495-18-7
anvendes ikke
quinoxyfen
X
(37)
anvendes ikke
anvendes ikke
dioxiner og dioxinlignende forbindelser
(38)
74070-46-5
277-704-1
aclonifen
 
(39)
42576-02-3
255-894-7
bifenox
 
(40)
28159-98-0
248-872-3
cybutryn
 
(41)
52315-07-8
257-842-9
cypermethrin10)
 
(42)
62-73-7
200-547-7
dichlorvos
 
(43)
anvendes ikke
anvendes ikke
hexabromcyclododecaner (HBCDD)
(44)
76-44-8/1024-57-3
200-962-3/213-831-0
heptachlor og
heptachlorepoxid
X
(45)
886-50-0
212-950-5
terbutryn
 

1) CAS: Chemical Abstracts Service.

2) EU-nummer: Den Europæiske Fortegnelse over Markedsførte Kemiske Stoffer (Einecs) eller Den Europæiske Liste over Anmeldte Kemiske Stoffer (Elincs).

3) Hvor der er udvalgt en gruppe af stoffer, er typiske enkeltstoffer udpeget til fastsættelse af miljøkvalitetskrav, medmindre andet udtrykkelig er angivet.

4) Kun tetra-, penta-, hexa- og heptabrombiphenylether (CAS henholdsvis 40088-47-9, 32534-81-9, 36483-60-0, 68928-80-3).

5) Nonylphenol (CAS 25154-52-3, EU 246-672-0), herunder isomererne 4-nonylphenol (CAS 104-40-5, EU 203-199-4) og 4-nonylphenol (forgrenet) (CAS 84852-15-3, EU 284-325-5).

6) Octylphenol (CAS 1806-26-4, EU 217-302-5), herunder isomeren 4-(1,1,3,3-tetramethylbutyl)-phenol (CAS 140-66-9, EU 205-426-2).

7) Herunder benz(a)pyren (CAS 50-32-8, EU 200-028-5), benz(b)fluoranthen (CAS 205-99-2, EU 205-911-9), benz(g,h,i)perylen (CAS 191-24-2, EU 205-883-8), benz(k)fluoranthen (CAS 207-08-9, EU 205-916-6) og indeno(1,2,3-cd)pyren (CAS 193-39-5, EU 205-893-2), men ikke anthracen, fluoranthen og naftalen, som er opført særskilt.

8) Herunder tributyltin-kation (CAS 36643-28-4).

9) Dette gælder for følgende forbindelser:

– 7 polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD): 2,3,7,8-T4CDD (CAS 1746-01-6), 1,2,3,7,8-P5CDD (CAS 40321-76-4), 1,2,3,4,7,8-H6CDD (CAS 39227-28-6), 1,2,3,6,7,8-H6CDD (CAS 57653-85-7), 1,2,3,7,8,9-H6CDD (CAS 19408-74-3), 1,2,3,4,6,7,8-H7CDD (CAS 35822-46-9) og 1,2,3,4,6,7,8,9-O8CDD (CAS 3268-87-9)

– 10 polychlorerede dibenzofuraner (PCDF): 2,3,7,8-T4CDF (CAS 51207-31-9), 1,2,3,7,8-P5CDF (CAS 57117-41-6), 2,3,4,7,8-P5CDF (CAS 57117-31-4), 1,2,3,4,7,8-H6CDF (CAS 70648-26-9), 1,2,3,6,7,8-H6CDF (CAS 57117-44-9), 1,2,3,7,8,9-H6CDF (CAS 72918-21-9), 2,3,4,6,7,8-H6CDF (CAS 60851-34-5), 1,2,3,4,6,7,8-H7CDF (CAS 67562-39-4), 1,2,3,4,7,8,9-H7CDF (CAS 55673-89-7), 1,2,3,4,6,7,8,9-O8CDF (CAS 39001-02-0)

– 12 dioxinlignende polychlorerede biphenyler (DL-PCB): 3,3,4,4-T4CB (PCB 77, CAS 32598-13-3), 3,3,4,5-T4CB (PCB 81, CAS 70362-50-4), 2,3,3,4,4-P5CB (PCB 105, CAS 32598-14-4), 2,3,4,4,5-P5CB (PCB 114, CAS 74472-37-0), 2,3,4,4,5-P5CB (PCB 118, CAS 31508-00-6), 2,3,4,4,5-P5CB (PCB 123, CAS 65510-44-3), 3,3,4,4,5-P5CB (PCB 126, CAS 57465-28-8), 2,3,3,4,4,5-H6CB (PCB 156, CAS 38380-08-4), 2,3,3,4,4,5-H6CB (PCB 157, CAS 69782-90-7), 2,3,4,4,5,5-H6CB (PCB 167, CAS 52663-72-6), 3,3,4,4,5,5-H6CB (PCB 169, CAS 32774-16-6) og 2,3,3,4,4,5,5-H7CB (PCB 189, CAS 39635-31-9).

10) CAS 52315-07-8 gælder for en isomerblanding af cypermethrin, alpha-cypermethrin (CAS 67375-30-8), beta-cypermethrin (CAS 65731-84-2), theta-cypermethrin (CAS 71697-59-1) og zeta-cypermethrin (52315-07-8).

11) Dette gælder for 1,3,5,7,9,11-hexabromcyclododecan (CAS 25637-99-4), 1,2,5,6,9,10- hexabromcyclododecan (CAS 3194-55-6), α-hexabromcyclododecan (CAS 134237-50-6), β-hexabromcyclododecan (CAS 134237-51-7) og γ-hexabromcyclododecan (CAS 134237-52-8).

Del B. Miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer fastsat for overfladevand, sediment og biota

1. Nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav for vand

Tabel 3. Miljøkvalitetskrav for vand. Miljøkvalitetskravene refererer til totalt stofindhold, medmindre andet er anført for det enkelte stof.

(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
CAS
nummer 1)
Stoffets navn
Generelt kvalitetskrav µg/l 2)
Maksimumkoncentration µg/l 4)
Indlands-
vand 3)
Andet overflade-
vand
Indlands-
vand 3)
Andet overflade-
vand
75-05-8
acetonitril
2000
200
191000
19000
83-32-9
acenaphten (PAH)
3,8
0,38
3,8
3,8
208-96-8
acenaphthylen (PAH)
1,3
0,13
3,6
3,6
107-02-8
acrolein (acrylaldehyd)
0,1
0,01
1
1
393085-45-5
2-amino-4-(methylsulphonyl)benzosyre, AMBA
77
7,7
140
14
41668-11-5
6-amino-5-chlornicotinsyre, clampyrsyre
95
9,5
949
95
26787-78-0
amoxcillin
0,078
0,078
0,37
0,37
118-92-3
anthranilsyre
19,4
1,94
194
194
7440-36-0
antimon
113
11,3
177
177
7440-38-2
arsen
4,35)
0,11 5)
43
1,1 5)
7440-39-3
barium
19 5)
5,8 5)
145
145
25057-89-0
bentazon
45
45
450
450
56-55-3
benz(a)anthracen (PAH)
0,012
0,0012
0,018
0,018
94-09-7
benzocain
7,2
0,72
72
72
65-85-0
benzoesyre
90
9
900
900
100-51-6
benzylalkohol
360
36
3600
3600
98-87-3
benzylidenchlorid (alfa, alfa-dichlortoluen)
0,21
0,021
2,1
2,1
50-28-2
17-beta-østradiol
0,0001
0,0001
4,6
4,6
80-05-7
bisphenol A
2,2-bis(4-hydroxyphenyl)propan
0,1
0,01
10
10
7440-42-8
bor
94 5)
200006)
94 5)
20000 6)
2080 5)
2080 5)
3844-45-9
Brilliant Blue
96
9,6
960
960
7722-84-1
brintoverilte
10 5)
10 5)
100
100
85-68-7
butylbenzylftalat (BBP)
7,5
0,75
15
15
79456-26-1
chlampyr
0,08
0,08
160
160
29091-09-6
chlonibenz
(2,4-dichlor-3,5-dinitro-benzotrifluorid)
0,0006
0,00006
0,06
0,06
97-00-7
1-chlor-2,4-dinitrobenzen (DNCB)
5
0,5
37
37
90-13-1
91-58-7
1-chlornaftalen
2-chlornaftalen
Σ = 2,7
Σ = 0,54
Σ = 3,7
Σ = 3,7
89-63-4
4-chlor-2-nitroanilin
1
0,1
10
10
59-50-7
4-chlor-3-methylphenol (PCMC)
9
0,9
90
90
95-74-9
3-chlor-p-toluidin
0,62
0,062
62
62
130-16-5
5-chlor-8-quinolinol (CHO)
0,027
0,0027
0,27
0,027
88349-88-6
5-chloro-8-quinolinol-oxy (CLOQ-syre)-(9CL)
30
3
300
30
57-15-8
1320-66-7
chlorbutanol
135
14
1350
135
79-11-8
chloreddikesyre (MCAA)
0,58
0,058
3,3
3,3
126-99-8
chlorpren (2-chlorbuta-1,3-dien)
32
3,2
2000
2000
615-65-6
2-chlor-p-toluidin
0,62
0,062
62
62
89402-40-4
4-(5-chloro-3-fluoro-2-pyridinnyloxy)phenol
2,4
0,24
24
2,4
114420-56-3
clodinafop
3,2
0,32
450
45
105512-06-9
clodinafop-propargyl
10
1
21
2,1
56-72-4
coumaphos
0,0007
0,00007
0,007
0,007
7440-47-3
chrom
Cr VI
Cr III
3,4
4,9
3,4
3,4
17
124
17
124
218-01-9
chrysen
0,014
0,0014
0,014
0,014
7440-48-4
cobolt
0,28 5)
0,28 5)
18
34
108-39-4
95-48-7
106-44-5
m-cresol
o-cresol
p-cresol
Σ = 100
Σ = 10
Σ = 1000
Σ = 1000
504-02-9
1,3-cyclohexandion (1,3 CHD)
24
24
240
240
913545-19-4
1156459-77-6
2-cyclohexen-1-on,3hydroxy-2-(6-(methylsulfonyl)-2,1-benzisoxazol-3-yl), M4
47,6
4,8
476
47,6
103-23-1
di(2-ethylhexyl)adipat (DEHA)
0,7
0,07
6,6
0,66
53-70-3
dibenz(a,h)anthracen (PAH)
0,0014
0,00014
0,018
0,018
106-93-4
1,2-dibromethan
0,002
0,002
0,02
0,02
84-74-2
dibutylftalat (DBP)
2,3
0,23
35
35
69045-84-7
dichlopyr
0,53
0,53
30
30
2008-58-4
2,6-dichlorbenzamid (BAM)
78
7,8
780
780
91-94-1
dichlorbenzidiner (3,3’-dichlorbenzidin), (DCB)
0,001
0,001
0,01
0,01
75-34-3
1,1-dichlorethan
10
10
   
540-59-0
75-35-4
1,2-dichlorethylen
1,1-dichlorethylen
6,8
0,68
68
68
120-83-2
2,4-dichlorphenol
0,2
0,2
20
6
87-65-0
2,6-dichlorphenol
3,4
0,34
34
34
15165-67-0
120-36-5
dichlorprop-p
(dichlorprop)
41
4,1
41
41
342-25-6
difluorbenzophenon
0,082
0,0082
8,2
8,2
887502-60-5
3,4-dihydro-6-(methylsulphonyl)-1H-xanthene-1,9(2H)-dion, Xanth
83
8,3
830
83
68-12-2
dimethylforamid
22800
2280
22800
22800
576-26-1
105-67-9
108-68-9
95-65-8
526-75-0
95-87-4
1300-71-6
dimethylphenol
(6 isomerer af dimethylphenol)
Σ = 13,1
Σ = 1,31
Σ = 132
Σ = 132
75-18-3
dimethylsulfid
15
15
230
230
13472-45-2
dinatriumwolframat
33
3,3
330
33
383412-05-3
eddikesyre, chloro-, 1-methylhexyl ester (ACM-ester)
0,036
0,0036
0,36
0,036
99607-70-2
eddikesyre, ((5-chloro-8-quionolinyl)oxy)-, 1-methylhexyl ester (CLOQ)
0,02
0,002
5,3
0,53
57-63-6
ethinyløstradiol
0,000075
0,000075
0,00075
0,00075
110-76-9
2-ethoxyethylamin
152
15,2
1520
150
100-41-4
ethylbenzen
20
2
180
180
76639-94-6
florfenicol
7
2,1
21
3,4
79622-59-6
fluazinam
0,29
0,029
0,36
0,36
462-06-6
fluorbenzen
7,4
0,74
74
74
445-29-4
2-fluorbenzosyre
900
90
9000
9000
86-73-7
fluoren
2,3
0,23
21,2
21,2
88374-05-04
fluorphenylepoxyethan (FOX)
0,048
0,0048
4,8
4,8
76674-21-0
flutriafol
31
3,1
31
31
54041-17-7
FOE-hydroxy
23
2,3
230
23
201668-31-7
FOE-oxalat
4750
475
47500
4750
201668-32-8
FOE-sulfonsyre
760
76
980
98
50-00-0
formaldehyd
9,2 5)
9,2 5)
46
46
16872-11-0
HBF4
830
83
8300
830
94050-90-5
HPPA
35
3,5
350
35
514797-96-7
2-hydroxy-3-fluor-5-chlor-pyridin (FCHP)
100
10
1000
100
611-70-1
isobutyophenon
13,2
1,32
132
13
98-82-8
isopropylbenzen (cumene)
22
2,2
22
6
7553-56-2
jod
10 5)
10 5)
10 5)
10 5)
562-54-9
kaliummethylsulfat
1000
100
10000
10000
7722-64-7
kaliumpermanganat
0,84
0,084
8,4
8,4
127-65-1
kloramin-T
5,8
0,58
5,8
5,8
7440-50-8
kobber
1 5)7)
4,9 6)
1 5)
4,9 6)
2 5)
4,9 6)
2 5)
4,9 6)
68411-30-3
LAS
54
54
160
160
7439-96-5
mangan
150 5)
150 5)
420 5)
420 5)
16484-77-8
93-65-2
mechlorprop-p
(mechlorprop)
18
1,8
187
187
104206-82-8
mesotrion
0,2
0,02
0,77
0,077
90-12-0
91-57-6
28804-88-8
28652-77-9
methylnaftalener (PAH), herunder:
1-methylnaftalen
2-methylnaftalen
mimethylnaftalener (bl. af isomerer)
trimethylnaftalen
Σ = 0,12
Σ = 0,12
Σ = 2
Σ = 2
121-44-8
triethylamin
110
10
800
80
104-96-1
4-(methylmercapto)anilin
1,5
0,15
15
1,5
1671-49-4
1-methyl-4(methylsufonyl)-2-nitrobenzen, NMST
1000
100
5900
590
1671-48-3
2-methyl-5-(methylsulfonyl)anilin, AMST
65
6,5
650
65
110964-79-9
4-(methylsulphonyl)-2-nitrobenzsyre, mesosyre
1000
100
1300
130
1634-04-4
methyl-tert-butylether (MTBE)
10
10
90
90
7439-98-6
molybdæn
67
6,7 5)
587
587
110-71-4
monoglym
500
50
5000
5000
81-15-2
moskusxylen
0,11
0,057
0,68
0,68
917-61-3
natriumcyanat
1
0,1
47
4,7
14698-29-4
oxylinsyre
15
15
18
18
79-57-2
oxytetracyklin
10
10
21
21
106700-29-2
pethoxamid
0,12
0,012
0,12
0,0396
85-01-8
phenanthren (PAH)
1,3
1,3
4,1
4,1
108-95-2
phenol
7,7
0,77
310
310
129-00-0
pyren
0,0046
0,0017
0,023
0,023
69-72-7
salicylsyre
171
17,1
390
39
7782-49-2
selen
0,1 5)
0,08 5)
31 5)
31 5)
124774-27-2
S-triazol
25
2,5
250
250
7440-24-6
strontium
2100
2100 5)
5530 5)
5530 5)
68-35-9
sulfadiazin
4,6
4,6
14
14
7440-22-4
sølv
0,017 5)
0,2 5)
0,36 5)
1,2 5)
79-34-5
1,1,2,2-tetrachlorethan
70
7
93
93
13674-84-5
tris(2-chlor-1-methylethyl)fosfat (TCPP)
640
64
640
640
7440-28-2
thallium
0,48 5)
0,048 5)
1,2 5)
1,2 5)
7440-31-5
tin
2
0,2
20
20
108-88-3
toluen
74
7,4
380
380
288-88-0
1,2,3-triazol
64
6,4
225
225
71-55-6
1,1,1-trichlorethan
21
2,1
54
54
88-06-2
2,4,6-trichlorphenol
1
1
160
40
112-27-6
triethylenglycol
120000
12000
390000
390000
126-73-8
tri-n-butylfosfat
82
8,2
170
170
738-70-5
trimethoprim
100
10
160
160
115-86-6
triphenylfosfat (TPP)
0,74
0,074
1,8
1,8
7440-61-1
uran
0,015 5)
0,015 5)
2,3 5)
2,3 5)
7440-62-2
vanadium
4,1 5)
4,1 5)
57,8
57,8
75-01-4
vinylchlorid
0,05
0,05
0,5
0,5
1330-20-71
xylener (o-, p- og m-xylen)
Σ = 10
Σ = 1
Σ = 100
Σ = 100
7440-66-6
zink
7,8 5)7)
3,1 5)8)
7,8 5)
8,4 5)
8,4 5)

1) CAS: Chemical Abstracts Service.

2) Denne parameter er miljøkvalitetskravet udtrykt som årsgennemsnit (generelt kvalitetskrav). Medmindre andet er angivet, gælder det for den samlede koncentration af alle isomerer.

4) Denne parameter er miljøkvalitetskravet udtrykt som højeste tilladte koncentration (maksimumkoncentration).

3) Indlandsvand omfatter vandløb og søer og dertil knyttede kunstige eller stærkt modificerede vandområder.

5) Kvalitetskravet er denne koncentration af stoffet tilføjet den naturlige baggrundskoncentration, jf. dog note 6). Gælder ikke i kombination med note 7).

6) Dette kvalitetskrav angiver den øvre koncentration af stoffet uanset den naturlige baggrundskoncentration.

7) Dette kvalitetskrav gælder for den biotilgængelige koncentration af stoffet.

8) Dette kvalitetskrav gælder for blødt vand (H<24 mg CaCO3/l).

2. Nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav for sediment og biota

Tabel 4. Miljøkvalitetskrav for sediment og biota. Miljøkvalitetskravene refererer til generelle miljøkvalitetskrav, medmindre andet er anført for det enkelte stof.

Cas-nr. 1)
Stoffets navn
Miljøkvalitetskrav
Sediment
mg/kg 2)
Miljøkvalitetskrav
Biota
µg/kg 4)
Indlandsvand 3)
Andet overflade-vand
Indlandsvand 3)
Andet overflade-vand
120-12-7
anhtracen
0,024
0,0048
2400
2400
7439-92-1
bly
163
33
110
110
7440-42-8
bor
   
5480
5480
7440-43-9
cadmium
2,3
1,55)
0,236)
0,15 5)
160
160
57-63-6
ethinyløstradiol
6,63 × 10-6
17,3 × 10-6
3,428 × 10-4 × foc8)
0,00609
0,00609
90-12-0
91-57-6
28804-88-8
28652-77-9
methylnaftalener (PAH), herunder:
1-methylnaftalen
2-methylnaftalen
dimethylnaftalener (bl. af isomerer)
trimethylnaftalen
Σ =
0,478 × foc 8)
Σ =
0,478 × foc 8)
Σ = 2400
Σ = 2400
1634-04-4
methyl-tert-butylether (MTBE)
0,081
0,081
24
24
91-20-3
naphthalen
0,138
0,138
2400
2400
25154-52-3
nonylphenol
25 × foc 8)
2,5 × foc 8)
   
1806-26-4
octylphenol
39,3 × foc 8)
3,93 × foc 8)
   
7440-24-6
strontium
75 6)
-
63000
63000
7440-22-4
sølv
1,5
13
   
288-88-0
1,2,4-triazol
5,5 × foc 8)
0,55 × foc 8)
166000
166000
13674-84-5
tris(2-chlor-1-methylethyl)fosfat (TCPP)
111 × foc 8)
11,1 × foc 8)
   
7440-62-2
vanadium
23,6 6)
23,6 6)
122
122

1) CAS: Chemical Abstracts Service.

2) Gælder for tørvægt.

4) Gælder for vådvægt af bløddele.

3) Indlandsvand omfatter vandløb og søer og dertil knyttede kunstige eller stærkt modificerede vandområder.

5) Dette kvalitetskrav gælder for den biotilgængelige koncentration af stoffet.

6) Kvalitetskravet er denne koncentration af stoffet tilføjet den naturlige baggrundskoncentration.

7) Gælder for vådvægt af sediment.

8) foc er fraktion af organisk stof i sedimentet.

3. EU-fastsatte miljøkvalitetskrav

Tabel 5. Miljøkvalitetskrav for prioriterede stoffer og visse andre forurenende stoffer.

(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
Nr
CAS-
nummer 1)
Stoffets navn
Generelt kvalitetskrav 2)
µg/l
Maksimumkoncentration 4)
µg/l
Kvalitets
krav
Biota 12)
µg/kg vådvægt
Indlandsvand 3)
Andet overflade-vand
Indlandsvand 3)
Andet overfladevand
(1)
15972-60-8
alachlor
0,3
0,3
0,7
0,7
 
(2)
120-12-7
antracen
0,1
0,1
0,1
0,1
 
(3)
1912-24-9
atrazin
0,6
0,6
2,0
2,0
 
(4)
71-43-2
benzen
10
8
50
50
 
(5)
32534-81-9
bromerede diphenylethere 5)
 
 
0,14
0,014
0,0085
(6)
7440-43-9
cadmium og cadmiumforbindelser
(afhængigt af vandets hårdhedsgrad) 6)
≤ 0,08 (klasse 1)
0,08 (klasse 2)
0,09 (klasse 3)
0,15 (klasse 4)
0,25 (klasse 5)
0,2
≤ 0,45 (klasse 1)
0,45 (klasse 2)
0,6 (klasse 3)
0,9 (klasse 4)
1,5 (klasse 5)
≤ 0,45 (klasse 1)
0,45 (klasse 2)
0,6 (klasse 3)
0,9 (klasse 4)
1,5 (klasse 5)
 
(6a)
56-23-5
tetrachlormethan 7)
12
12
anvendes ikke
anvendes ikke
 
(7)
85535-84-8
C10-13-chloralkaner 8)
0,4
0,4
1,4
1,4
 
(8)
470-90-6
chlorfenvinphos
0,1
0,1
0,3
0,3
 
(9)
2921-88-2
chlorpyrifos (chlorpyrifosethyl)
0,03
0,03
0,1
0,1
 
(9a)
309-00-2
60-57-1
72-20-8
465-73-6
cyclodien-pesticider:
aldrin 7)
dieldrin 7)
endrin 7)
isoendrin 7)
Σ = 0,01
Σ = 0,005
anvendes ikke
anvendes ikke
 
(9b)
anvendes ikke
DDT i alt 7) 9)
0,025
0,025
anvendes ikke
anvendes ikke
 
50-29-3
para-para-DDT 7)
0,01
0,01
anvendes ikke
anvendes ikke
 
(10)
107-06-2
1,2-dichlorethan
10
10
anvendes ikke
anvendes ikke
 
(11)
75-09-2
dichlormethan
20
20
anvendes ikke
anvendes ikke
 
(12)
117-81-7
di(2-ethylhexyl)ftalat (DEHP)
1,3
1,3
anvendes ikke
anvendes ikke
 
(13)
330-54-1
diuron
0,2
0,2
1,8
1,8
 
(14)
115-29-7
endosulfan
0,005
0,0005
0,01
0,004
 
(15)
206-44-0
fluoranthen
0,0063
0,0063
0,12
0,12
30
(16)
118-74-1
hexachlorbenzen
   
0,05
0,05
10
(17)
87-68-3
hexachlorbutadien
   
0,6
0,6
55
(18)
608-73-1
hexachlorcyclohexan
0,02
0,002
0,04
0,02
 
(19)
34123-59-6
isoproturon
0,3
0,3
1,0
1,0
 
(20)
7439-92-1
bly og blyforbindelser
1,2 13)
1,3
14
14
 
(21)
7439-97-6
kviksølv og kviksølvforbindelser
   
0,07
0,07
20
(22)
91-20-3
naftalen
2
2
130
130
 
(23)
7440-02-0
nikkel og nikkelforbindelser
4 13)
8,6
34
34
 
(24)
84852-15-3
nonylphenoler
(4-nonylphenol)
0,3
0,3
2,0
2,0
 
(25)
140-66-9
octylphenoler
(4-(1,1’,3,3’-tetramethylbutyl)-phenol)
0,1
0,01
anvendes ikke
anvendes ikke
 
(26)
608-93-5
pentachlorbenzen
0,007
0,0007
anvendes ikke
anvendes ikke
 
(27)
87-86-5
pentachlorphenol
0,4
0,4
1
1
 
(28)
anvendes ikke
polyaromatiske kulbrinter (PAH) 11)
anvendes ikke
anvendes
ikke
anvendes ikke
anvendes ikke
 
50-32-8
benz(a)pyren
1,7 × 10-4
1,7 × 10-4
0,27
0,027
5
205-99-2
benz(b)fluoranthen
se fodnote 11
se fodnote 11
0,017
0,017
se fodnote 11
207-08-9
benz(k)fluoranthen
se fodnote 11
se fodnote 11
0,017
0,017
se fodnote 11
191-24-2
benz(g,h,i)perylen
se fodnote 11
se fodnote 11
8,2 × 10-3
8,2 × 10-4
se fodnote 11
193-39-5
indeno(1,2,3-cd)-pyren
se fodnote 11
se fodnote 11
anvendes ikke
anvendes ikke
se fodnote 11
(29)
122-34-9
simazin
1
1
4
4
 
(29a)
127-18-4
tetrachlorethylen 7)
10
10
anvendes ikke
anvendes
ikke
 
(29b)
79-01-6
trichlorethylen 7)
10
10
anvendes ikke
anvendes ikke
 
(30)
36643-28-4
tributyltin-forbindelser (tributyltinkation)
0,0002
0,0002
0,0015
0,0015
 
(31)
12002-48-1
trichlorbenzener
0,4
0,4
anvendes ikke
anvendes ikke
 
(32)
67-66-3
trichlormethan
2,5
2,5
anvendes ikke
anvendes ikke
 
(33)
1582-09-8
trifluralin
0,03
0,03
anvendes ikke
anvendes ikke
 
(34)
115-32-2
dicofol
1,3 × 10-3
15)
3,2 × 10-5 15)
anvendes ikke 10)
anvendes ikke 10)
33 15)
(35)
1763-23-1
perfluoroctansulfon-syre og derivater heraf (PFOS)
6,5 × 10-4 15)
1,3 × 10-4 15)
36 15)
7,2 15)
9,1 15)
(36)
124495-18-7
quinoxyfen
0,15 15)
0,015 15)
2,7 15)
0,54 15)
 
(37)
Se fodnote 9 til tabel 2
dioxiner og dioxinlignende forbindelser
   
anvendes ikke
anvendes ikke
Summen af PCDD + PCDF + PCB-DL
0,0065
μg kg-1 TEQ 14) 15)
(38)
74070-46-5
aclonifen
0,12 15)
0,012 15)
0,12 15)
0,012 15)
 
(39)
42576-02-3
bifenox
0,012 15)
0,0012 15)
0,04 15)
0,004 15)
 
(40)
28159-98-0
cybutryn
0,0025 15)
0,0025 15)
0,016 15)
0,016 15)
 
(41)
52315-07-8
cypermethrin
8 × 10-5 15)
8 × 10-6 15)
6 × 10-4 15)
6 × 10-5 15)
 
(42)
62-73-7
dichlorvos
6 × 10-4 15)
6 × 10-5 15)
7 × 10-4 15)
7 × 10-5 15)
 
(43)
Se fodnote 11 til tabel 2
hexabromcyclo-dodecan (HBCDD)
0,0016 15)
0,0008 15)
0,5 15)
0,05 15)
167 15)
(44)
76-44-8/1024-57-3
heptachlor og heptachlorepoxid
2 × 10-7 15)
1 × 10-8 15)
3 × 10-4 15)
3 × 10-5 15)
6,7 × 10-3 15)
(45)
886-50-0
terbutryn
0,065 15)
0,0065 15)
0,34 15)
0,034 15)
 

   
1)
CAS: Chemical Abstracts Service.
2)
Denne parameter er miljøkvalitetskravet udtrykt som årsgennemsnit (generelt kvalitetskrav). Medmindre andet er angivet, gælder det for den samlede koncentration af alle isomerer.
3)
Indlandsvand omfatter vandløb og søer og dertil knyttede kunstige eller stærkt modificerede vandområder.
4)
Denne parameter er miljøkvalitetskravet udtrykt som højeste tilladte koncentration (maksimumkoncentration). Hvis der under maksimumkoncentration er anført ”anvendes ikke”, betragtes det generelle kvalitetskrav som beskyttelse mod kortvarig høj forurening i kontinuerlige udledninger, da det er væsentligt lavere end de værdier, der er afledt af den akutte toksicitet.
5)
For den gruppe prioriterede stoffer, som bromerede diphenylethere (nr. 5) omfatter, gælder kvalitetskravene for summen af koncentrationer af congenerne nummer 28, 47, 99, 100, 153 og 154.
6)
For cadmium og cadmiumforbindelser (nr. 6) afhænger kvalitetskravene af vandets hårdhedsgrad, som opdeles i fem klasser (klasse 1: < 40 mg CaCO3/l, klasse 2: 40 til < 50 mg CaCO3/l, klasse 3: 50 til < 100 mg CaCO3/l, klasse 4: 100 til < 200 mg CaCO3/l og klasse 5: ≥ 200 mg CaCO3/l).
7)
Dette stof er ikke et prioriteret stof, men et af de andre forurenende stoffer, for hvilke miljøkvalitetskravene er identiske med de kvalitetskrav, der er fastsat i den lovgivning, der var gældende indtil den 13. januar 2009.
8)
Der er ingen indikatorparameter for denne gruppe af stoffer. Indikatorparametrene skal defineres på grundlag af analysemetoden.
9)
DDT i alt udgøres af summen af isomererne 1,1,1-trichlor-2,2-bis(p-chlorphenyl)ethan (CAS-nummer 50-29-3; EU-nummer 200-024-3); 1,1,1-trichlor-2-(o-chlorphenyl)-2-(p-chlorphenyl)ethan (CAS-nummer 789-02-6; EU-nummer 212-332-5); 1,1-dichlor-2,2-bis(p-chlorphenyl)ethylen (CAS-nummer 72-55-9; EU-nummer 200-784-6) og 1,1-dichlor-2,2-bis(p-chlorphenyl)ethan (CAS-nummer 72-54-8; EU-nummer 200-783-0).
10)
Der foreligger ikke tilstrækkelige oplysninger til, at der kan fastsættes en maksimumkoncentration for disse stoffer.
11)
For denne gruppe prioriterede stoffer, polyaromatiske kulbrinter (PAH) (nr. 28), gælder kvalitetskravene for biota og tilsvarende de generelle kvalitetskrav i vand for koncentrationen af benz(a)pyren, hvis toksicitet de er baseret på. Benz(a)pyren kan betragtes som markør for de øvrige PAH'er, og derfor behøver kun benz(a)pyren at blive overvåget med henblik på sammenligning med kvalitetskravet for biota eller de tilsvarende generelle kvalitetskrav i vand.
12)
Kvalitetskrav for biota gælder for fisk, medmindre andet er anført. Et alternativt biotataxon eller en anden matrice kan overvåges i stedet, forudsat at de kvalitetskrav, der anvendes, giver et tilsvarende niveau af beskyttelse. For stof nr. 15 (fluoranthen) og 28 (PAH'er) gælder kvalitetskravene for biota for krebsdyr og bløddyr. Overvågning af fluoranthen og PAH'er i fisk er ikke hensigtsmæssig med henblik på vurdering af den kemiske tilstand. For stof nr. 37 (dioxiner og dioxinlignende forbindelser) gælder kvalitetskravene for biota for fisk, krebsdyr og bløddyr, i overensstemmelse med afsnit 5.3 i bilaget til forordning (EU) nr. 1259/2011 af 2. december 2011 om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 for så vidt angår grænseværdier for dioxiner, dioxinlignende PCB'er og ikke-dioxinlignende PCB'er i fødevarer (EUT L 320 af 3.12.2011, s. 18).
13)
Dette kvalitetskrav gælder for den biotilgængelige koncentration af stoffet.
14)
PCDD: polychlorerede dibenzo-p-dioxiner; PCDF: polychlorerede dibenzofuraner; PCB-DL: dioxinlignende polychlorerede biphenyler; TEQ: toksicitetsækvivalenter ifølge Verdenssundhedsorganisationens toksicitetsækvivalensfaktorer fra 2005.
15)
Gælder fra 22. december 2018.

4. Anvendelse af miljøkvalitetskrav

1)
Miljøkvalitetskravene fastsat i tabel 3 anvendes på overfladevandområder i overensstemmelse med kravene i nr. 4-6. Miljøkvalitetskravene fastsat i tabel 5 anvendes på overfladevandområder i overensstemmelse med kravene i nr. 2-6.
2)
I forbindelse med stof nr. 5, 15, 16, 17, 21, 28, 34, 35, 37, 43 og 44 i tabel 5 anvendes de i tabellen fastsatte miljøkvalitetskrav for biota. For øvrige stoffer i tabel 5 anvendes de i tabellen fastsatte miljøkvalitetskrav for vand.
3)
Der kan for kategorier af overfladevand anvendes et miljøkvalitetskrav for en anden matrice end den i nr. 2 anførte, eller, hvor det er relevant, for et andet biotataxon end det i tabel 5 anførte.
 
Hvis denne mulighed benyttes, skal der anvendes de relevante miljøkvalitetskrav, der er fastsat i tabel 5, eller, hvis der ikke er fastsat sådanne miljøkvalitetskrav for matricen eller biotataxonet, fastsættes et miljøkvalitetskrav, som mindst giver samme beskyttelsesniveau som de miljøkvalitetskrav, der er fastsat i tabellen.
 
Den ovenfor omhandlede mulighed må kun anvendes, hvis analysemetoden for den valgte matrice eller det valgte biotataxon opfylder de mindstekrav til ydeevne, der er fastsat i bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger. Hvis disse krav ikke opfyldes for nogen matrice, skal overvågningen udføres under anvendelse af de bedste tilgængelige teknikker, der ikke medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, og analysemetodens ydeevne skal være mindst lige så god, som ydeevnen for den metode, der er tilgængelig for den i nr. 2 anførte matrice for det pågældende stof.
4)
Kolonne 3 og 4 i tabel 3 og kolonne 4 og 5 i tabel 5: For et givet overfladevandområde betyder anvendelse af det generelle kvalitetskrav, at det aritmetiske gennemsnit af koncentrationer, der er målt på forskellige tidspunkter af året, ved hvert repræsentativt målepunkt inden for vandområdet ikke overstiger kravværdien.
 
Beregningen af det aritmetiske gennemsnit, den benyttede analysemetode og den metode, hvorefter miljøkvalitetskravene anvendes, hvis der ikke er nogen hensigtsmæssig analysemetode, som opfylder mindstekravene til ydeevne, skal være i overensstemmelse med fastsatte regler om tekniske specifikationer for kemisk analyse og kontrol af vandets tilstand.
5)
Kolonne 5 og 6 i tabel 3 og kolonne 6 og 7 i tabel 5: For et givet overfladevandområde betyder anvendelse af en maksimumkoncentration, at den koncentration, der er målt ved hvert repræsentativt målepunkt inden for vandområdet, ikke er højere end kravværdien.
 
Der kan dog indføres statistiske metoder, som f.eks. percentil beregning, for at opnå et acceptabelt pålidelighedsniveau og en acceptabel præcision, jf. afsnit 3.1 i bilag 1 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder, med henblik på at fastslå, om maksimumkoncentrationen er overholdt. De statistiske metoder skal i givet fald være i overensstemmelse med de nærmere bestemmelser, der er fastsat efter undersøgelsesproceduren i artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
6)
Miljøkvalitetskrav for vand fastsat i dette bilag er udtrykt som samlet koncentration i hele vandprøven. For metallerne antimon, arsen, barium, bor, chrom, cobolt, kobber, mangan, molybdæn, selen, strontium, sølv, thallium, vanadium, zink, cadmium, bly, kviksølv og nikkel gælder miljøkvalitetskravet for vand dog for koncentrationen i opløsning, dvs. den opløste fase af en vandprøve, der er filtreret gennem et 0,45 µm-filter eller behandlet tilsvarende, eller, hvor det specifikt er angivet, for den biotilgængelige koncentration.


Bilag 3

Grundvandets kvantitative og kemiske tilstand

1. Definition af god kvantitativ tilstand for grundvand

Definition af god kvantitativ tilstand for grundvand fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Definition af god kvantitativ tilstand for grundvand.

Elementer
God tilstand
Grundvandsstand
Grundvandsstanden i grundvandsforekomsten er sådan, at den gennemsnitlige indvinding pr. år over en lang periode ikke overstiger den tilgængelige grundvandsressource.
Grundvandsstanden er således ikke udsat for menneskeskabte ændringer, der ville medføre:
– manglende opfyldelse af de miljømål, der fastlægges med hjemmel i § 7, stk. 1, i lov om vandplanlægning for tilknyttede overfladevandområder,
– men væsentlig forringelse af sådanne vandområders tilstand,
– men væsentlig beskadigelse af tilknyttede terrestriske økosystemer, der er direkte afhængige af grundvandsforekomsten,
og ændringer i strømningsretningen som følge af ændringer i grundvandsstanden kan forekomme midlertidigt, eller konstant i et rumligt begrænset område, men sådanne ændringer medfører ikke, at saltvand eller andet trænger ind, og indicerer ikke en vedvarende og klart defineret tendens i strømningsretningen, der skyldes menneskeskabt påvirkning, og som kan medføre sådanne indtrængninger.

2. Definition af god kemisk tilstand for grundvand

Definition af god kemisk tilstand for grundvand fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Definition af god kemisk tilstand for grundvand.

Elementer
God tilstand
Generelt
Grundvandsforekomstens kemiske sammensætning er således, at koncentrationerne af forurenende stoffer
– ikke viser påvirkninger fra indtrængning af saltvand eller andet,
– ikke overstiger de EU-fastsatte grundvandskvalitetskrav, der fremgår af tabel 3,
– ikke ville medføre, at miljømålene, der fastlægges med hjemmel i § 7, stk. 1, i lov om vandplanlægning ikke opfyldes for tilknyttede overfladevandområder, eller at der sker en signifikant forringelse i sådanne vandområders økologiske eller kemiske kvalitet eller en signifikant beskadigelse af terrestriske økosystemer, som er direkte afhængige af grundvandsforekomsten.
Ledningsevne
Ændringer i ledningsevnen tyder ikke på indtrængning af saltvand eller andet i grundvandsforekomsten.

3. Grundvandskvalitetskrav

1) EU-fastsatte grundvandskvalitetskrav1) til brug for vurdering af grundvandets kemiske tilstand fremgår af tabel 3.

2) Resultaterne af anvendelse af grundvandskvalitetskrav for pesticider foregriber ikke resultaterne af de risikovurderingsprocedurer, som kræves i § 35, stk. 3, i lov om kemiske stoffer og produkter.

3) Hvis det for en given grundvandsforekomst skønnes, at grundvandskvalitetskravene vil kunne medføre, at de miljømål for tilknyttet overfladevand, som fastlægges med hjemmel i § 7, stk. 1, i lov om vandplanlægning, ikke opfyldes, eller at der sker en væsentlig forringelse af sådanne forekomsters økologiske eller kemiske kvalitet eller en væsentlig beskadigelse af terrestriske økosystemer, som er direkte afhængige af grundvandsforekomsten, fastsættes der strengere tærskelværdier i overensstemmelse med § 4 og bilag 3, del B, afsnit 1, i bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder. De nødvendige programmer og foranstaltninger for sådanne tærskelværdier finder også anvendelse på aktiviteter omfattet af nitratdirektivet (91/676/EØF).

Tabel 3. EU-fastsatte grundvandskvalitetskrav.

Parameter
Kvalitetskrav
Nitrat
50 mg/l
Aktive stoffer i pesticider, herunder deres relevante omdannelses-, nedbrydnings- og reaktionsproduktera)
0,1 μg/l
0,5 μg/l (i alt)b)

a) Pesticider: plantebeskyttelsesmidler og biocidmidler som defineret i bilag 1, pkt. 1 og 2, i bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler.

b) I alt: summen af alle individuelle pesticider, som påvises og kvantificeres under overvågningsproceduren, herunder relevante omdannelses-, nedbrydnings- og reaktionsprodukter.

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, EU-Tidende 2008, nr. L 348, s. 84, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/39/EU af 12. august 2013 om ændring af direktiv 2000/60/EF og 2008/105/EF for så vidt angår prioriterede stoffer inden for vandpolitikken, EU-Tidende 2013, nr. L 226, s. 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse, EU-Tidende 2006, nr. L 372, s. 19, som senest ændret ved Kommissionens direktiv 2014/80/EU af 20. juni 2014 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse, EU-Tidende 2014, nr. L 182, s. 52, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EU-Tidende 2000, nr. L 327, s. 1, som senest ændret ved Kommissionens direktiv 2014/101/EU af 30. oktober 2014 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EU-Tidende 2014, nr. L 311, s. 32.

1) Ved ”grundvandskvalitetskrav” forstås et miljøkvalitetskrav, der udtrykkes som den koncentration af et bestemt forurenende stof, en gruppe af forurenende stoffer eller en forureningsindikator i grundvand, som ikke bør overskrides af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet.