Den fulde tekst

Pressenævnets sag nr. 16-70-00941

Forelæggelse af beskyldning om journalists plagiat

En freelancejournalist bosiddende i USA klagede over en artikel bragt i Weekendavisen. I artiklen blev det omtalt, at hun var blevet opsagt af flere medier for at skrive af uden at kildeangive, og at dele af hendes artikler var plagiat. Journalisten klagede bl.a. over, at de krænkende oplysninger ikke blev forelagt i rimelig tid inden offentliggørelse. Hun havde modtaget Weekendavisens materiale omkring midnat lokal tid (om morgenen kl. 06.18 dansk tid), hvor hun befandt sig. I materialet tilsendt af journalisten havde Weekendavisen ikke angivet en svarfrist, men hun valgte selv at sende sine bemærkninger til avisen næste morgen lokal tid (kl. 14.04 dansk tid). Pressenævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at kritisere forelæggelsen.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

God presseskik

- Korrekt information

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A. 1.

[Klager] har anført, at oplysningerne i artiklen i Weekendavisen om, at hun har plagieret, ikke er korrekte, og at Weekendavisen ikke har dokumenteret oplysningerne herom.

Artiklen ”Genbrugspapir” indeholder bl.a. oplysninger om, at Altinget, Information og fagbladet Journalisten har afbrudt samarbejdet med [Klager], da en journaliststuderende havde afsløret hende i at skrive af efter en klumme i The Economist. Endvidere fremgår det af artiklen, at Weekendavisen har gennemgået seks artikler og har fundet eksempler, hvor der ifølge Weekendavisen er ”et påfaldende sprogligt sammenfald med udenlandske medier”, og hvor der ifølge Weekendavisen kun er få eller ingen kildehenvisninger.

For så vidt angår omtalen af det afbrudte samarbejde og årsagen hertil finder Pressenævnet ikke grundlag for at antage, at der er tale om forkerte oplysninger.

Med hensyn til omtalen af sammenfaldende tekster og kildehenvisninger bemærkes, at nævnet ikke kan tage stilling til, om [Klager]s artikler indeholder tilstrækkelige kildeangivelser, idet dette spørgsmål skal afgøres efter reglerne i ophavsretsloven og henhører under domstolene.

Pressenævnet finder i øvrigt ikke grundlag for at fastslå, at oplysningerne i artiklen om sammenfaldende tekster og om kildeangivelser ikke er korrekte, og nævnet udtaler derfor ikke kritik for så vidt angår dette klagepunkt.

- Forelæggelse

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkt A. 3.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at artiklen ”Genbrugspapir” indeholder oplysninger om [Klager]s journalistiske arbejde, der kan være krænkende og skadelige for hende som journalist. Oplysningerne skulle derfor forelægges for [Klager] inden offentliggørelsen med en rimelig svarfrist.

Journalistens mail, som blev modtaget af [Klager] den 17. december 2015 kl. 00.18 lokal tid i Washington D. C. (kl. 06.18 dansk tid), indeholder ikke en frist for, hvornår [Klager] skulle fremsætte sine kommentarer til spørgsmålet om utilstrækkelige kildeangivelser mv. Det fremgår heller ikke af andre oplysninger i sagen, at Weekendavisen fastsatte en frist for [Klager]s kommentarer, eller at Weekendavisen krævede et hurtigt svar.

På baggrund af indholdet af Weekendavisens mail af 17. december 2015 må [Klager] endvidere have været klar over vinklen i Weekendavisens artikel, ligesom de omtalte eksempler blandt andet var vedhæftet avisens mail. [Klager] udbad sig ikke yderligere svartid, men sendte sine bemærkninger torsdag den 17. december 2015 kl. 14.04 dansk tid (kl. 08.04 lokal tid i Washington D. C.). Bemærkningerne må anses som et fyldestgørende svar på de forelagte oplysninger.

Efter en samlet vurdering finder Pressenævnet herefter ikke anledning til at udtale kritik af Weekendavisens forelæggelse, idet nævnet har lagt afgørende vægt på, at [Klager] ikke havde fået oplyst en svarfrist, men selv valgte at sende sine bemærkninger som det skete.

- Privatlivets fred

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B. 1.

Pressenævnet bemærker, at spørgsmålet om journalisters arbejdsmetoder må anses for at være et emne af klar almen interesse, når henses til journalisters rolle med hensyn til information af offentligheden mv. Omtalen i Weekendavisen af [Klager] vedrørte hendes journalistiske arbejde, og herunder artikler offentliggjort under angivelse af hendes navn, samt de konsekvenser, som hendes udførelse af arbejdet havde for hendes samarbejde med flere medier.

Pressenævnet finder på denne baggrund, at oplysningerne i artiklen ”Genbrugspapir”, er af klar almen interesse, og nævnet udtaler derfor ikke kritik af Weekendavisens offentliggørelse af artiklen.

[Klager] har klaget over artiklen ”Genbrugspapir” bragt i Weekendavisen den 18. december 2015, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

Der er klaget over, at artiklen er offentliggjort, selvom den ifølge klager indeholder urigtige oplysninger, ikke har offentlig interesse og ikke har været forelagt hende i rimelig tid inden offentliggørelsen.

1 Sagsfremstilling

Forløbet forud for offentliggørelsen

Torsdag den 17. december 2015 kl. 06.18 dansk tid (torsdag den 17. december kl. 00.18 lokal tid i Washington D. C., hvor [Klager] er bosiddende) fremsendte en journalist en mail til [Klager]. Af denne mail, hvortil der var vedhæftet ni Word-filer, fremgår bl.a. følgende:

”[…]

Jeg håber, du modtager denne mail. Jeg har netop set dit opslag på Facebook. Jeg er journalisten, du skriver om. Jeg beklager, at du har fået at vide, at jeg arbejder på en artikel, før jeg selv har kontaktet dig. Det har aldrig været min intention. Selvfølgelig skal du have mulighed for at udtale dig om sagen. Det hele er gået lidt hurtigt i dag.

Det drejer sig imidlertid ikke kun om Elle-artiklen, men også om flere artikler bragt i Information. Jeg har vedhæftet et dokument med flere eksempler på artikler, hvor der er et påfaldende sammenfald mellem dine formuleringer og artikler fra udenlandske medier. Jeg har også vedhæftet hver af de otte artikler med mine markeringer.

Jeg vil derfor for det første gerne vide, hvad din kommentar er til eksemplerne i vedhæftede dokument?

For det andet kan jeg se, at du på Facebook skriver, at der i Elle-artiklen er omhyggelige henvisninger til de citerede medier. Det ændrer dog ikke ved, at lange passager er citeret ordret uden henvisning til disse medier. Mener du, at man kan citere disse lange passager uden kildehenvisning, hvis man blot har nævnt kilden én gang i artiklen?

Det bringer mig for det tredje videre til portrættet af Rebekah Brooks i Information. Her nævner du også én gang The Guardian i forbindelse med et direkte citat, men ikke i resten af artiklen. Hvad er din kommentar til det?

Jeg beklager igen, at jeg ikke har nået at kontakte dig, før du blev bekendt med min artikel.

[…]”

De vedhæftede filer indeholdt filen ”Otte eksempler” og følgende otte artikler bragt i Dagbladet Information skrevet af [Klager]: ”Velkommen i min boble” af 2. november 2015, ”En charmerende og brutal netværker” af 5. september 2015, ”Fremtidens samfund bygges i The Valley” af 27. marts 2015, ”Gymnasielærer fyret for homodigt” af 3. marts 2015, ”Gud og fædreland i æteren og på nettet” af 5. februar 2014,”Måske kan angst også være en styrke” af 25. januar 2014 og ”Katolikker knalder bare bedre” af 11. januar 2014 samt artiklen ”Det sagde du bare ikke? ! bragt i Elle den 2. november 2015.

I det vedhæftede havde Weekendavisen markeret de steder i [Klager]s artikler, hvor der ifølge avisen var et sprogligt sammenfald med andres artikler, og citeret de andre artikler.

[Klager] svarede torsdag den 17. december 2015 kl. 14.04 dansk tid (kl. 08.04 lokal tid i Washington D. C.) bl.a. følgende:

”[…]

Tak for det tilsendte. Jeg er ikke imponeret over svartiden – og jeg må sige, at jeg ikke tror, du ville have præsenteret mig for materialet i god nok tid til at jeg kunne reagere, havde det ikke været for min Facebook-opdatering.

Det er jeg selvsagt skuffet over. Det er alvorlige anklager, som man skal have tid til at svare ordentligt på, hvis man vil bedrive hæderlig journalistik og ikke heksejagt.

Men jeg har nu gennemgået alle artiklerne nøje, og har fundet, at der intet er at beklage fra min side bortset fra et enkelt citat, som jeg beklager mangler kilde. Det er beskrevet som et citat med citationstegn, men kilden mangler bare.

Alle citater er enten krediterede (du synes at nævne flere citater, der rent faktisk har en reference, hvilket jeg ikke forstår meningen med? ) ikke sprogligt sammenfaldende eller simpelt hen anderledes. Endvidere ses du ikke at skelne mellem alment tilgængelige oplysninger, – hvilket der er mange af – data/tal/fakta.

Endelig er der en enkelt artikel, der skræller af en bog. Så ja – den artikel er for det meste et langt citat. Men det fremgår. Det var nemlig aftalen med avisen, at jeg skulle videregive bogens indhold til læserne. ”En skræller” er ikke selvstændig journalistik. Det er simpelthen videregivelse af en bogs indhold til danske læsere, som ikke formodes at kende noget til den. En læser-service. Og det er ikke forsøgt skjult.

Men fordi jeg ikke har tiltro til din metode, og jeg ikke kan vide, hvad du vil gøre med en detaljeret gennemgang, jeg kan frygte at du bare vil tage det, der passer dig, har jeg besluttet at jeg vil sende alle otte eksempler i deres helhed med mine bemærkninger og gennemgang direkte til chefredaktøren og redaktionschefen for Weekendavisen. Jeg vil også sende materialet til [Redaktør A], har jeg lige aftalt med ham, og til redaktørerne af Mediawatch og Journalisten. Du kan naturligvis få det derfra eller tage det fra Facebook, hvor jeg også vil forsøge at lægge det hele ud i dag.

I lyset af dette håber jeg naturligvis, at avisen – min egen gamle som bekendt – beslutter sig for ikke at trykke artiklen. Men hvis det sker alligevel, har jeg i det mindste gjort mit for at tilbagevise – for min egen selvrespekts skyld.

Det triste for mig er selvfølgelig, at dette kommer på baggrund af en fejl, som jeg rent faktisk har begået, nemlig den på Altinget, som du sikkert har set, hvor jeg lagde kilden ud på sociale medier i stedet for i artiklen men det er jo åbenlyst ikke tilstrækkeligt. Men det kan jeg ikke tilbagekalde, og det kan jeg heller ikke forhindre nogen i at skrive om – som du nok har bemærket.

[…]”

Torsdag kl. 15.34 dansk tid (kl. 09.34 lokal tid i Washington D. C.) skrev [Klager] bl.a. følgende i en mail til chefredaktøren og redaktionschefen for Weekendavisen:

”[…]

Jeg har ad omveje fået kendskab til en artikel, som en freelanceskribent overvejer at skrive til jer. Han havde åbenbart ikke tænkt sig at kontakte mig (eller i hvert fald først i sidste øjeblik, hvilket jeg finder uforeneligt med god presseskik og da især med omfattende materiale). Men da jeg beklagede mig over dette – fordi jeg synes det var særdeles unfair og også fandt ud af, at han ikke havde kontaktet ELLE’s redaktør, som står inde for artiklen og er tilfreds med samtlige krediteringer og kildeangivelser, som hun på foranledning meddelte på min åbne Facebook-væg i går – blev jeg ret trist.

Så journalisten sendte mig så hans materiale, som jeg har brugt mange timer på at gennemgå. Og der er ikke grundlag for en kritik af mig. Der er et sted i det store materiale, hvor der mangler en kildeangivelse – jeg har skrevet det ind og beklager, men jeg kan ikke se, at et citat kan bære nogen omfattende artikel. Der er derimod basis for kritik i sagen på Altinget, som I sikkert har set, men det er en anden historie.

Jeg har fortalt ham, at jeg ikke stoler på hans journalistiske metode, som jeg finder helt ude i skoven, I vil se hvorfor når I åbner dokumenterne, men jeg agtede at sende materialet til jer som chefer og ansvarlige for Weekendavisens journalistik.

Så her er materialet, vedlagt med hans markeringer indeni og mit svar foroven [vedhæftet mailen var seks artikler med [Klager]s kommentarer]. Jeg har ikke foretaget mig noget med ELLE artiklen, eftersom den har adskillige kildehenvisninger, og redaktøren har (som I som sagt kan se på Facebook) sagt hun er fuldt ud tilfreds. Og hun har set artiklen i The Atlantic, som journalisten nævner.

I kan bruge det som I vil. Jeg har intet at skjule – og I kan naturligvis, hvis I finder det foreneligt med avisens etik, dele det med ham. Jeg mener ikke, der er grundlag for at skrive nogen artikel, men det er naturligvis jeres beslutning, der handler om hvilken type journalistik I kan stå inde for. For mig føles det som en heksejagt.

Jeg ser derfor intet alternativ end at være så åben som muligt omkring alt. Så alle selv kan danne sig et overblik og selv dømme. I har det først naturligvis.

Men jeg agter derfor at overlevere dette materiale til Information, Journalisten og Mediawatch. Jeg vil også gerne dele det på Facebook, men har ikke helt fundet en måde at gøre det på endnu.

[…]”

Den påklagede artikel

Weekendavisen bragte fredag den 18. december 2015 på forsiden af sektionen ”Bøger” følgende henvisning:

”Genbrug. Journalist [Klager] anklages for at have plagieret The Economist. Sagen er dog større end som så. Side 4. ”

Af artiklen ”Genbrugspapir” på side 4 fremgår følgende:

Presse. Journalist [Klager] er blevet opsagt for at skrive af. Det er ikke første gang.

[Klager] er en særdeles produktiv journalist og USA-korrespondent. Hun har de sidste mange år skrevet hundredvis af klummer, reportager og anmeldelser for blandt andet Information, Altinget, Alt for damerne, Elle og fagbladet Journalisten. Men måske er hun nogle gange lidt for produktiv.

Onsdag i denne uge afbrød Altinget, Information og fagbladet Journalisten med øjeblikkelig virkning deres samarbejde med [Klager], da en journaliststuderende havde afsløret hende i at skrive af efter en klumme i The Economist. I et skriftligt svar til fagbladet Journalisten forklarede [Klager], at der var tale om en »forglemmelse«, og at hun var »ret ærgerlig og ked af det«. Nogenlunde sådan lød svaret også, da hun tilbage i 2001 blev fyret som chefredaktør på Berlingske Tidende, fordi hun i en leder havde plagieret to tilsvarende ledere fra konkurrenten Politiken. Hun forsvarede sig dengang med, at hun »var kommet til at sende den forkerte elektroniske fil«. I Politiken uddybede hun: »Jeg er jo ikke idiot, og det er man, hvis man sætter en leder i avisen, som er en afskrift fra en anden avis.« Spørgsmålet er imidlertid, hvor ofte man kan begå den samme fejl, før der er tale om et mønster. Det er nemlig ikke de to eneste eksempler på, at [Klager] har ladet sig inspirere vel meget fra andre medier.

Weekendavisen har gennemgået en række artikler og fundet yderligere seks eksempler, hvor der er et påfaldende sprogligt sammenfald med udenlandske medier.

BLANDT de nye eksempler er et portræt af den britiske journalist og redaktør Rebekah Brooks, bragt i Information den 5. september i år. Brooks blev i 2011 fyret som chefredaktør på avisen News of the World efter en stor presseskandale, men er siden frifundet og nu vendt tilbage til et topjob i samme mediekoncern. I portrættet citerer [Klager] den britiske avis The Guardian en enkelt gang, men hun nævner ikke, at omkring 40 procent af den resterende tekst er mere eller mindre direkte oversat fra samme avis.

Det gælder eksempelvis indledningen, hvor [Klager] skriver: »I 1997, da den dengang 29-årige Rebekah Wade arbejdede på tabloid-ugeavisen News of the World, tog hun ind til det britiske parlament i Westminster, for at tale med det konservative medlem af Underhuset Jerry Hayes. Den kendte politiker var gift, men havde en affære med en ung mand på 18 - hvilket avisen agtede at afsløre følgende søndag, meddelte Wade.« I The Guardian lyder indledningen på engelsk sådan her: »In 1997, when she was a 29-year-old feature writer on the News of the World, Rebekah Wade made a trip to Westminster to intercept the Conservative MP Jerry Hayes. The paper was planning to run an exposé of the married MP's affair with his 18-year-old lover, she told him«. Et andet nyligt eksempel er en fire sider lang artikel om såkaldte »mikroaggressioner« bragt i novemberudgaven af magasinet Elle.

Omkring en tredjedel af teksten ligner i påfaldende grad to artikler fra henholdsvis The Atlantic og New York Times.

Et konkret eksempel er denne passage: »I april søgte Brandeis Universitys forening af Asian American Students at 'øge bevidstheden om mikroaggressioner mod asiater' gennem en installation på campus.

Installationen gav eksempler på mikroaggressioner, som asiater kan være udsat for, såsom bemærkningen: 'Formodes du ikke at være god til matematik? '« I den engelske udgave fra The Atlantic lyder det sådan her: »In April, at Brandeis University, the Asian American student association sought to raise awareness of microaggressions against Asians through an installation on the steps of an academic hall. The installation gave examples of microaggressions such as 'Aren't you supposed to be good at math? '« De resterende fire eksempler, Weekendavisen har fundet frem til, er alle bragt i Information inden for de seneste to år. De omfatter blandt andet en artikel om et kristent medieimperiums opkøb af amerikanske radio- og netmedier, hvor mere end 40 procent ser ud til at være oversat fra blandt andet Politico, og en artikel om, at katolikker har bedre sex, hvor hele indledningen (mindst 15 procent) ser ud til at være oversat fra en 20 år gammel boganmeldelse i Chicago Tribune.

Et mere kuriøst eksempel er en anmeldelse af Scott Stossels bog, My Age of Anxiety, hvor omkring en tredjedel ser ud til at være oversat direkte og uden kildeangivelse fra en artikel, som Scott Stossel selv har skrevet i The Atlantic. [Klager] forklarer i en mail til Weekendavisen, at der er tale om »en lang skræller fra en bog«, og at det var aftalt med Information.

Det afviser chefredaktør [Redaktør A] imidlertid.

»Vi har helt klare retningslinjer for, hvordan man skræller og citerer. Og vi har ikke aftalt en artikel, hvor tekst fra andre medier ikke bliver citeret korrekt,« siger han og understreger, at Information i det hele taget tager sagen meget alvorligt: »Jeg skal understrege, at jeg kun har haft kort tid til at kigge på det. Men det ser helt klart alvorligt ud med de eksempler, jeg har haft lejlighed til at læse. Det er en ulykkelig sag for os, hvor tilliden til en igennem mange år tilknyttet journalist har lidt et knæk. Derfor opsagde vi allerede onsdag samarbejdet, og det er vigtigt for os nu at få undersøgt hendes produktion for at bevare tilliden mellem os og vores læsere,« siger han til Weekendavisen.

Også på Elle vækker sagen panderynker hos chefredaktør [Redaktør B].

»Jeg har selvfølgelig fulgt sagens udvikling siden i går, og efter at have gennemgået fremsendte, kan jeg og andre naturligvis ikke andet end at være enige i, at store dele af hendes artikel i Elle mangler tydelige kildehenvisninger. Det er naturligvis dybt beklageligt. Når det er sagt, var opdraget til [Klager] i forbindelse med den konkrete artikel i Elle at beskrive en udbredt amerikansk tendens - og den tendens illustrerer hun naturligt med en lang række konkrete eksempler. Det er mange af disse eksempler, der mangler kildeangivelser - og det er selvfølgelig ikke acceptabelt. Vi benytter [Klager] som freelanceskribent på ad hoc-basis - vi vil naturligvis gennemgå vores arkiver for at sikre os, at kildeangivelserne er korrekte på hendes leverancer,« skriver hun i en mail til Weekendavisen.

På nær en enkelt manglende henvisning i én af de seks artikler, afviser [Klager] dog, at der er noget at komme efter: »Jeg har nu gennemgået alle artiklerne nøje og har fundet, at der intet er at beklage fra min side bortset fra et enkelt citat, som jeg beklager mangler kilde. Det er beskrevet som et citat med citationstegn, men kilden mangler bare,« skriver hun i en mail til Weekendavisen.

»Jeg mener ikke, der er grundlag for at skrive nogen artikel, men det er naturligvis jeres beslutning, der handler om, hvilken type journalistik I kan stå inde for. For mig føles det som en heksejagt.«”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har overordnet anført, at den påklagede artikel har forbrudt sig mod punkterne A. 1, A. 3 og B. 1 i de vejledende regler for god presseskik.

[Klager] har anført, at oplysningerne i den påklagede artikel ikke er korrekte, og at Weekendavisen ikke har kontrolleret oplysningerne ordentligt. I de fleste af Weekendavisens anklager er der tale om enten alment tilgængelig viden eller om anekdoter, der er velkendt stof i de britiske mediecirkler. Grunden til, at visse afsnit i [Klager]s artikler ligner afsnit i udenlandske aviser, er, at der er tale om en beskrivelse af en kendt hændelse. [Klager] har tilbagevist Weekendavisens påstande over for såvel journalisten som for chefredaktøren og redaktionschefen hos Weekendavisen.

[Klager] understreger, at hun aldrig har bragt usande historier videre. Artiklen ”Genbrugspapir” indeholder også – ud over de konkrete anklager – Weekendavisens egne negativt ladede vurderinger og kommentarer, der bringer skærpede faktorer ind i forhold til det fremlagte researchmateriale. [Klager] har – udover de artikler, som hun fik fremsendt den 16. december 2015, og som hun har godtgjort ikke er plagierende – ikke modtaget nærmere dokumentation fra Weekendavisen for, at hun skulle have plagieret. Endvidere har [Klager] rettet henvendelse til to af de udenlandske medier, som Weekendavisen mener, at hun skulle have plagieret, der i begge tilfælde har afkræftet alle påstande om plagiat. På tidspunktet for publiceringen af artiklen var der ikke fremlagt undersøgelser, som dokumenterede påstandene mod [Klager] for plagiat.

Ifølge [Klager] har den påklagede artikel til formål at angribe hende personligt, og Weekendavisen burde derfor have været særligt agtpågivende med at efterprøve oplysningerne.

[Klager] fik via omveje kendskab til Weekendavisens artikel, inden den blev bragt, og det var først efter, at hun havde skrevet et opslag på sin åbne Facebook-profil, at journalisten rettede henvendelse til hende. Weekendavisen har således først forelagt oplysningerne for [Klager] i sidste øjeblik – natten før artiklen havde deadline – og først efter opfordring fra [Klager]. Ifølge [Klager] fik hun en svarfrist på otte timer, hvoraf en del var om natten i Washington D. C., hvor [Klager] er bosiddende. Det er ikke en rimelig tid til at forholde sig til sådanne anklager. Det er ikke rigtigt, som Weekendavisen gør gældende, at avisen ikke gav [Klager] en svarfrist, hvilket bl.a. fremgår af TV 2-programmet ”Presselogen” den 20. december 2015, hvor den ansvarlige redaktør hos Weekendavisen, bogredaktør [Bogredaktør C], flere gange gør gældende, at Weekendavisen var under tidspres for at få historien ud, og at en frist på ca. et halvt døgn er rimelig. I TV 2-udsendelsen siger bogredaktøren, at der ikke var mere tid, fordi historien ellers ville løbe avisen af hænde, men det fandt han også var tilstrækkeligt.

[Klager] måtte bruge otte timer over natten på at gennemgå det omfattende materiale, som Weekendavisen fremsendte. Weekendavisen har desuden på intet tidspunkt forelagt [Klager] avisens tekst eller de konkrete formuleringer, som ville blive brugt i artiklen. Weekendavisen bragte desuden ikke [Klager]s tilbagevisninger af avisens beskyldninger eller svar på de enkelte anklager i sammenhæng, men blot et enkelt citat til slut i artiklen. Redaktøren for Weekendavisens bogtillæg, der bragte artiklen ”Genbrugspapir”, kan endvidere have haft et personligt motiv for at trykke artiklen. Det fremgår af en diskussion i en lukket gruppe på Facebook, og må betragtes som en skærpende omstændighed.

Endelig har [Klager] anført, at den påklagede artikel udelukkende indeholder personangreb rettet mod hende. Der er ingen omtale af en almen interesse i nogen del af artiklen. En kritik af en journalists integritet skal være gennemarbejdet, seriøs, balanceret, veldokumenteret og indgående drøftet med den pågældende, hvilket ikke er sket i denne sag. Weekendavisen kunne have fokuseret på de principielle spørgsmål i udlandsjournalistik, de manglende alment anerkendte regler i en international sammenhæng, samt Kulturministeriets vejledende retningslinjer for ”God citatskik og plagiat i tekster”.

2.2 Weekendavisens synspunkter

Weekendavisen har anført, at artiklen ”Genbrugspapir” er korrekt og grundigt researchet. Anledningen til publiceringen var, at [Klager] den 16. december 2015 – før publiceringen af den påklagede artikel – var blevet afskediget fra Altinget.dk med henvisning til, at hun på dette medie havde plagieret en ledende artikel fra The Economist og udgivet den for sin egen tekst. Altinget har også efterfølgende fremlagt dokumentation for, at [Klager] i 18 tilfælde havde plagieret artikler fra udenlandske medier på Altinget.dk.

Den 16. december 2015 var [Klager] endvidere blevet afskediget fra Dagbladet Information med samme begrundelse. Dagbladet Information har endvidere efterfølgende bekræftet antagelsen af plagiat. Fem af de plagierede artikler i Dagbladet Informations undersøgelse er identiske med artikler bragt i den påklagede artikel. Artiklen ”Genbrugspapir” var således korrekt, og emnet var i offentlighedens interesse, idet journalistiske mediers troværdighed bygger på journalisters personlige troværdighed.

Det er ikke korrekt, at Weekendavisen gav [Klager] en meget kort svarfrist. Hverken journalisten eller den relevante redaktør gav [Klager] nogen tidsfrist overhovedet. [Klager] udbad sig ikke yderligere tid til at komme med svar, og Weekendavisen rykkede på intet tidspunkt for et svar. Den redaktionelle beslutning om, hvad der bringes i hver enkelt udgave, kan ændres frem til trykstart, men da [Klager] valgte at komme med svar inden avisens deadline, blev artiklen bragt.

Der foreligger ingen krænkelse af privatlivets fred, da det ikke er en privat sag, når man som journalist fører offentligheden bag lyset. Når man offentliggør artikler under eget navn, påtager man sig et personligt ansvar for artiklerne, og dette er af offentlig interesse.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og Karsten Kolding.

God presseskik

Korrekt information

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A. 1.

[Klager] har anført, at oplysningerne i artiklen i Weekendavisen om, at hun har plagieret, ikke er korrekte, og at Weekendavisen ikke har dokumenteret oplysningerne herom.

Artiklen ”Genbrugspapir” indeholder bl.a. oplysninger om, at Altinget, Information og fagbladet Journalisten har afbrudt samarbejdet med [Klager], da en journaliststuderende havde afsløret hende i at skrive af efter en klumme i The Economist. Endvidere fremgår det af artiklen, at Weekendavisen har gennemgået seks artikler og har fundet eksempler, hvor der ifølge Weekendavisen er ”et påfaldende sprogligt sammenfald med udenlandske medier”, og hvor der ifølge Weekendavisen kun er få eller ingen kildehenvisninger.

For så vidt angår omtalen af det afbrudte samarbejde og årsagen hertil finder Pressenævnet ikke grundlag for at antage, at der er tale om forkerte oplysninger.

Med hensyn til omtalen af sammenfaldende tekster og kildehenvisninger bemærkes, at nævnet ikke kan tage stilling til, om [Klager]s artikler indeholder tilstrækkelige kildeangivelser, idet dette spørgsmål skal afgøres efter reglerne i ophavsretsloven og henhører under domstolene.

Pressenævnet finder i øvrigt ikke grundlag for at fastslå, at oplysningerne i artiklen om sammenfaldende tekster og om kildeangivelser ikke er korrekte, og nævnet udtaler derfor ikke kritik for så vidt angår dette klagepunkt.

Forelæggelse

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkt A. 3.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at artiklen ”Genbrugspapir” indeholder oplysninger om [Klager]s journalistiske arbejde, der kan være krænkende og skadelige for hende som journalist. Oplysningerne skulle derfor forelægges for [Klager] inden offentliggørelsen med en rimelig svarfrist.

Journalistens mail, som blev modtaget af [Klager] den 17. december 2015 kl. 00.18 lokal tid i Washington D. C. (kl. 06.18 dansk tid), indeholder ikke en frist for, hvornår [Klager] skulle fremsætte sine kommentarer til spørgsmålet om utilstrækkelige kildeangivelser mv. Det fremgår heller ikke af andre oplysninger i sagen, at Weekendavisen fastsatte en frist for [Klager]s kommentarer, eller at Weekendavisen krævede et hurtigt svar.

På baggrund af indholdet af Weekendavisens mail af 17. december 2015 må [Klager] endvidere have været klar over vinklen i Weekendavisens artikel, ligesom de omtalte eksempler blandt andet var vedhæftet avisens mail. [Klager] udbad sig ikke yderligere svartid, men sendte sine bemærkninger torsdag den 17. december 2015 kl. 14.04 dansk tid (kl. 08.04 lokal tid i Washington D. C.). Bemærkningerne må anses som et fyldestgørende svar på de forelagte oplysninger.

Efter en samlet vurdering finder Pressenævnet herefter ikke anledning til at udtale kritik af Weekendavisens forelæggelse, idet nævnet har lagt afgørende vægt på, at [Klager] ikke havde fået oplyst en svarfrist, men selv valgte at sende sine bemærkninger som det skete.

Privatlivets fred

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B. 1.

Pressenævnet bemærker, at spørgsmålet om journalisters arbejdsmetoder må anses for at være et emne af klar almen interesse, når henses til journalisters rolle med hensyn til information af offentligheden mv. Omtalen i Weekendavisen af [Klager] vedrørte hendes journalistiske arbejde, og herunder artikler offentliggjort under angivelse af hendes navn, samt de konsekvenser, som hendes udførelse af arbejdet havde for hendes samarbejde med flere medier.

Pressenævnet finder på denne baggrund, at oplysningerne i artiklen ”Genbrugspapir”, er af klar almen interesse, og nævnet udtaler derfor ikke kritik af Weekendavisens offentliggørelse af artiklen.

Afgjort den 18. maj 2016