Dokumentet er Historisk
Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde
Kapitel 2 Definitioner
Kapitel 3 Spildevandsplanens indhold
Kapitel 4 Behandling af forslag til og vedtagelse af spildevandsplan
Kapitel 5 Kommunalbestyrelsens registrering af oplysninger til brug for ejendomshandler
Kapitel 6 Klimatilpasning
Kapitel 7 Tilslutning af spildevand til spildevandsanlæg
Kapitel 8 Ophævelse af tilslutningsretten og -pligten
Kapitel 9 Udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet
Kapitel 10 Særligt om udledning fra og kontrol med renseanlæg, der er ejet af et spildevandsforsyningsselskab
Kapitel 11 Begrænsning af udledning af kvælstof og fosfor i forbindelse med større industrielle virksomheders udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet
Kapitel 12 Forbud mod tilførsel af visse stoffer direkte til grundvandet
Kapitel 13 Anvendelseskrav til bundfældningstanke
Kapitel 14 Spildevandsbortskaffelse fra spredt bebyggelse
Kapitel 15 Afledning af spildevand til jorden (nedsivning)
Kapitel 16 Udledning og udsprøjtning af spildevand uden jordbrugsmæssig værdi på jordoverfladen
Kapitel 17 Etablering af samletanke for spildevand og pileanlæg - opsamling, tømning og bortskaffelse
Kapitel 18 Tømningsordninger for bundfældningstanke og samletanke mv.
Kapitel 19 Fælles bestemmelser
Kapitel 20 Straf
Kapitel 21 Ikrafttrædelse og overgangsregler m.v.
Bilag 1 Egenkontrol
Bilag 2 Tilførsel af stoffer til grundvandet
Bilag 3 Renseklasser og udlederkrav
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 41)

I medfør af § 7, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 8, § 7 a, stk. 1 og 2, § 16, § 18, stk. 1, § 19, stk. 4 og 5, § 27, stk. 3, § 29, § 32, stk. 4, § 32 a, stk. 2 og 3, § 67, § 73, stk. 1 og 3, § 79 b, stk. 1, nr. 5, § 79 c, stk. 2, § 80, stk. 1 og 2, § 83, stk. 3, § 89 b, § 92 og § 110, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1317 af 19. november 2015, som ændret ved lov nr. 132 af 16. februar 2016, og § 3 i lov om frikommuner m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1027 af 20. august 2013, fastsættes:

Kapitel 1

Bekendtgørelsens anvendelsesområde

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på alle spildevandsanlæg, herunder spildevandsanlæg der er ejet af et spildevandsforsyningsselskab omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse ved tilførsel af stoffer direkte til grundvandet.

§ 2. Når forhold, der har indflydelse på et spildevandsanlæg, ændres væsentligt, herunder når et spildevandsanlæg flyttes eller omlægges, kræves fornyet tilladelse efter denne bekendtgørelse. Endvidere kræver en væsentlig ændring i mængden eller sammensætningen af spildevandet, der tilføres anlægget, fornyet tilladelse.

Stk. 2. Tilladelsesmyndigheden afgør, om en ændring af forhold, der har indflydelse på spildevandsanlægget, kræver fornyet tilladelse.

Stk. 3. Afgørelser efter stk. 2 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 3. Denne bekendtgørelse omfatter ikke tilladelse til udledning og udsprøjtning af spildevand m.v. med jordbrugsmæssig værdi på jordoverfladen.

Kapitel 2

Definitioner

§ 4. Ved spildevand forstås alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse og befæstede arealer.

Stk. 2. Ved husspildevand forstås spildevand fra husholdninger, herunder afløb fra vandklosetter.

Stk. 3. Ved tag- og overfladevand forstås regnvand fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer, herunder jernbaner. Tag- og overfladevandet må ikke indeholde andre stoffer, end hvad der sædvanligt tilføres regnvand i forbindelse med afstrømning fra sådanne arealer eller have en væsentlig anden sammensætning.

Stk. 4. Ved humane affaldsprodukter forstås fæces og urin.

Stk. 5. Ved 1 personækvivalent (PE) forstås i denne bekendtgørelse 21,9 kg organisk stof/år målt som det biokemiske iltforbrug (BI5), 4,4 kg total kvælstof/år eller 1,0 kg total fosfor/år.

Stk. 6. Ved samletanke til spildevand mv. forstås tætte beholdere, der enten er typegodkendt eller kan godkendes til opbevaring af spildevand mv. af tilladelsesmyndigheden, jf. § 46, stk. 2.

Stk. 7. Ved et spildevandsanlæg forstås såvel åbne som lukkede ledninger og andre anlæg, der tjener til afledning eller behandling af spildevand mv. i forbindelse med udledning til vandløb, søer eller havet, afledning til jorden eller anden form for bortskaffelse.

Stk. 8. Ved et spildevandsanlægs kapacitet forstås den spildevandsmængde med indhold af forurenende stoffer angivet i personækvivalenter (PE), der i henhold til en meddelt spildevandstilladelse omfattet af lovens kapitel 3, 4 eller 5 kan afledes fra en eller flere ejendomme inden for et fastlagt opland til anlægget.

Stk. 9. Ved et spildevandsforsyningsselskab forstås et selskab, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, og som udøver spildevandsforsyningsaktiviteter.

Stk. 10. Ved et oversvømmelseskort forstås et kort, der angiver områder, hvor der er sandsynlighed for oversvømmelse som følge af kapacitetsproblemer i et nærmere angivet spildevandsanlægs separate regnvandsledninger og fællesledninger på arealer, der normalt ikke er dækket af vand.

Kapitel 3

Spildevandsplanens indhold

§ 5. Kommunalbestyrelsens plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen skal indeholde følgende oplysninger og fornødne kortbilag:

1) Hvordan spildevandsplanen forholder sig til kommune- og vandplanen, samt til den økonomiske planlægning og til vandløbenes fysiske tilstand.

2) De eksisterende og planlagte fælles spildevandsanlæg og renseforanstaltninger i kommunen, herunder afgrænsning af de enkelte kloakoplande, kloakeringsområder samt i hvilket omfang den enkelte ejendom er tilsluttet, jf. § 16, stk. 3, med angivelse af, om anlægget er ejet af et spildevandsforsyningsselskab, der er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, eller ikke er ejet af et sådant selskab.

3) Områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis.

4) Områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at give en ejendom tilladelse til direkte tilslutning til spildevandsforsyningsselskabet.

5) De eksisterende og planlagte projekter til håndtering af tag- og overfladevand, som spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, vil betale for efter reglerne i bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter. Projekter til håndtering af tag- og overfladevand kan tidligst omfattes af spildevandsplanen eller tillæg hertil, når der foreligger aftale mellem projektejer og spildevandsforsyningsselskab, jf. § 9 i bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand.

6) Eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der afledes til nedsivningsanlæg, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg.

7) Eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau.

8) Hvordan spildevandet i øvrigt bortskaffes i kommunen, f.eks. ved udsprøjtning.

9) Hvilket vandområde spildevandet fra de enkelte oplande udledes eller ønskes udledt til, udløbenes placering og de forventede udledte mængder af spildevand.

10) Hvilke ejendomme, der forventes at skulle afgive areal eller få pålagt servitut ved gennemførelse af projekter i overensstemmelse med spildevandsplanen.

11) Om forventet gennemførelse i de enkelte kloakeringsområder mv.

Stk. 2. For planlagte områder udpeget i henhold til § 5, stk. 1, nr. 6, skal kommunalbestyrelsen i spildevandsplanen endvidere sandsynliggøre, at der kan ske nedsivning i de udpegede områder, herunder at geologiske og hydrogeologiske forhold ikke taler herimod, og at nedsivning i de udpegede områder ikke strider mod reglerne i bekendtgørelsens § 37

Stk. 3. Forinden det i et spildevandsplanforslag anføres, at der etableres et fælles spildevandsanlæg, der ikke er ejet af et spildevandsforsyningsselskab, skal berørte bolig- og grundejere oprette et spildevandslav, der varetager anlæggets etablering, drift og vedligeholdelse. Udkast til lavets vedtægter skal foreligge samtidig med planforslagets offentliggørelse. De endelige vedtægter tinglyses på de berørte ejendomme, når det fælles spildevandsanlæg er optaget i spildevandsplanen.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal ajourføre planen for bortskaffelse af spildevand i kommunen, herunder ajourføre oplandsgrænser og oplysninger om forventet gennemførelse i de enkelte kloakeringsområder mv., når der sker ændringer i forudsætningerne herfor.

Kapitel 4

Behandling af forslag til og vedtagelse af spildevandsplan

§ 6. Kommunalbestyrelsens forslag til spildevandsplan skal forhandles med spildevandsforsyningsselskaber i kommunen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens forslag til spildevandsplan skal efter forhandling offentliggøres med oplysning om, at der inden for en frist på mindst 8 uger efter offentliggørelsen er adgang til at kommentere det fremlagte forslag over for kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Offentliggørelse kan ske udelukkende på kommunens hjemmeside.

§ 7. Kommunalbestyrelsen offentliggør den vedtagne spildevandsplan. Offentliggørelse kan ske udelukkende på kommunens hjemmeside.

Kapitel 5

Kommunalbestyrelsens registrering af oplysninger til brug for ejendomshandler

§ 8. Kommunalbestyrelsen indberetter digitalt til registret PlansystemDK oplysninger om følgende:

1) Eksisterende og planlagte kloakoplande, jf. § 5, stk. 1, nr. 2.

2) Områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis, jf. § 5, stk. 1, nr. 3.

Stk. 2. Oplysninger omfattet af stk. 1, nr. 1 og 2, indberettes samtidig med offentliggørelsen af forslag til eller den endeligt vedtagne spildevandsplan eller tillæg hertil.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal senest den 31. december 2015 have indberettet alle oplysninger i medfør af stk. 1 til PlansystemDK. Forslag til spildevandsplan eller tillæg hertil indberettes dog først fra 1. januar 2016.

§ 9. Kommunalbestyrelsen indberetter digitalt til Bygnings- og Boligregistret (BBR) oplysninger om følgende:

1) Udnyttede tilladelser udstedt i medfør af lovens § 28, stk. 1, og § 19, stk. 1-2, til håndtering af spildevand på ejendomme omfattet af kapitel 14.

2) Tilladelse til hel eller delvis udtræden af et spildevandsforsyningsselskab, jf. § 16, udstedt efter den 1. januar 2012.

3) Afgørelser i medfør af lovens § 28, stk. 4, og § 30, stk. 1.

4) Indgåede kontraktlige medlemskaber i medfør af § 7 a, stk. 1, i lovbekendtgørelse om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.

5) Ejendommens afløbsforhold.

Stk. 2. Indberetninger efter stk. 1, nr. 1, skal ske senest 14 dage efter, at anlægget er færdigmeldt. Indberetninger efter stk. 1, nr. 2 og 3, skal senest ske 14 dage efter tilladelse eller påbud er meddelt adressat. Indberetninger efter stk. 1, nr. 4, skal ske senest 14 dage efter kommunalbestyrelsens modtagelse af indrapportering fra spildevandsforsyningsselskabet. Kommunalbestyrelsen skal senest den 31. december 2015 have indberettet alle eksisterende oplysninger i medfør af stk. 1, nr. 2-5, i Bygnings- og Boligregistret (BBR).

Stk. 3. Indberetninger efter stk. 1, nr. 5, skal ske i takt med, at oplysninger fra byggesagsbehandling, miljøsagsbehandling mv. tilvejebringes, herunder modtages fra ejendomsejere, jf. § 19 i bekendtgørelse om ajourføring fra Bygnings- og Boligregistret (BBR).

Stk. 4. Eksisterende udnyttede tilladelser omfattet af stk. 1, nr. 1 og 2, skal indberettes i det omfang, kommunen i øvrigt foretager sagsbehandling i forbindelse med tilladelsen.

Kapitel 6

Klimatilpasning

§ 10. Kommunalbestyrelsen kan anmode den, der er ansvarlig for driften af et spildevandsforsyningsselskab, om inden en i anmodningen fastsat rimelig frist og om for egen regning at udarbejde og udlevere, jf. dog stk. 4-6, følgende:

1) Oversvømmelseskort, der opfylder kravene nævnt i stk. 2, og som udleveres i et geografisk informationssystemformat.

2) Oplysninger der er omfattet af stk. 3.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i medfør af stk. 1, nr. 1, anmode om oversvømmelseskort, der udarbejdes i overensstemmelse med følgende krav:

1) Oversvømmelseskort skal udarbejdes på baggrund af en endimensional hydrodynamisk afløbsmodel, hvor der beregnes på voluminer og vandstande. På baggrund af den viden, der kommer ind fra den endimensionelle afløbsmodel kombineret med kortmateriale, der beskriver overfladen, udpeger spildevandsforsyningsselskabet i samarbejde med kommunen områder, hvor der til brug for kortets udarbejdelse skal gennemføres yderligere beregninger. De yderligere beregninger skal gennemføres på baggrund af en kombineret endimensional hydrodynamisk afløbs- og overflademodel, hvor der beregnes voluminer og vandstande, eller en kombineret én- og todimensional hydrodynamisk afløbs- og overflademodel, hvor der beregnes voluminer og vandstande.

2) Ved udarbejdelsen af oversvømmelseskort skal oversvømmelser som følge af kapacitetsproblemer beregnes for estimerede regnhændelser i år 2050, hvor der beregnes for 5-, 10-, 20-, 50- og 100-års regnhændelser samt for øvrige regnhændelser i år 2050, der fastsættes af kommunalbestyrelsen.

3) Vandløbsdynamikken kan alene medtages i modellen i det omfang, det er nødvendigt for at simulere oversvømmelsen fra spildevandssystemet.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i medfør af stk. 1, nr. 2, anmode om oplysninger om sandsynlighed for oversvømmelser som følge af kapacitetsproblemer i et nærmere angivet spildevandsanlægs separate regnvandsledninger og fællesledninger, herunder:

1) Oplysninger, der bidrager til forståelsen og anvendelsen af oversvømmelseskortet.

2) Oplysninger vedrørende vedtagne men ikke gennemførte ændringer i spildevandsanlægget.

3) Oplysninger vedrørende viden om konkrete oversvømmelseshændelser.

4) Oplysninger af overordnet art om mulige forebyggende tiltag, der kan forebygge kapacitetsproblemer.

Stk. 4. Ved udarbejdelsen af de nævnte oplysninger skal der i forhold til kapacitetsproblemer beregnes for estimerede regnhændelser i år 2050, hvor der beregnes for 5-, 10-, 20-, 50- og 100-års regnhændelser samt for øvrige regnhændelser i år 2050, der fastsættes af kommunalbestyrelsen.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan anmode om udarbejdelse og udlevering af oversvømmelseskort en gang i forbindelse med udarbejdelse af et tillæg til kommuneplan 2013.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan ikke anmode den, der inden tidspunktet for anmodningen allerede har udleveret et oversvømmelseskort, jf. § 4, stk. 10, som lever op til kravene i stk. 1, nr. 1 og stk. 2, nr. 1 - 3, eller et andet oversvømmelseskort, der opfylder samme formål, om at udarbejde og udlevere et nyt kort.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan ikke anmode om udarbejdelse af de i stk. 1 nævnte kort eller oplysninger til brug for kommunens planlægning i henhold til lovens § 32, stk. 1.

§ 11. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 10, stk. 1, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. lovens § 32 a, stk. 4.

Kapitel 7

Tilslutning af spildevand til spildevandsanlæg

§ 12. Inden for et i spildevandsplanen fastlagt kloakopland for spildevandsanlæg, der er ejet af et spildevandsforsyningsselskab, er grundejerne forpligtede til for egen regning at tilslutte spildevand til spildevandsanlægget gennem lukkede ledninger, når der er ført stikledning frem til grundgrænsen. jf. lovens § 28, stk. 4.

§ 13. Kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse til tilslutning til spildevandsanlæg, der er ejet af et spildevandsforsyningsselskab, samt dertil hørende udløbsledninger, jf. lovens § 28, stk. 3. Hvis en virksomhed tilsluttes et spildevandsforsyningsselskabs udløbsledning, og tilslutningen sker efter et spildevandsforsyningsselskabs renseanlæg, betragtes tilslutningen som særskilt udledning efter lovens § 28, stk. 1 og 2, jf. bekendtgørelsens kapitel 9. Kommunalbestyrelsen meddeler ligeledes tilladelse efter lovens § 28, stk. 3, til tilslutning af spildevand til spildevandsanlæg, der ikke er ejet af et spildevandsforsyningsselskab, inden for spildevandsanlæggets kapacitet, når spildevandet efterfølgende ledes til et spildevandsanlæg, der er ejet af et spildevandsforsyningsselskab.

Stk. 2. Virksomheder opført på bilag 2 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed og virksomheder omfattet af bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller skal indgive ansøgning til kommunalbestyrelsen om tilladelse efter lovens § 28, stk. 3, ved anvendelse af den digitale selvbetjening, Byg og Miljø.

Stk. 3. Ved fastsættelse af vilkår i en tilladelse meddelt efter lovens § 28, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen sikre, at afledningen ikke er til hinder for, at et spildevandsanlæg, der er ejet af et spildevandsforsyningsselskab, kan opfylde sin tilladelse til udledning, herunder at miljøkvalitetskravene for det berørte vandområde sikres opfyldt.

Stk. 4. Meddelelse af tilladelse efter stk. 1, 3. pkt., kræver skriftlig accept fra den ansvarlige for spildevandsanlægget, der ikke er ejet af et spildevandsforsyningsselskab.

§ 14. Følgende afgørelser, jf. § 13, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed:

1) Tilslutning af husspildevand fra husstande med en anlægskapacitet på 30 PE eller derunder med tilhørende tag- og overfladevand fra befæstede arealer.

2) Tilslutning af processpildevand fra virksomheder med en anlægskapacitet på 30 PE eller derunder med tilhørende tag- og overfladevand, når spildevandet efter sit indhold kan omregnes til PE og i øvrigt ikke indeholder andre stoffer, end hvad der sædvanligt forekommer i husspildevand, eller har en væsentlig anden sammensætning end husspildevand.

3) Tilslutning af tag- og overfladevand i øvrigt, dog med undtagelse af overfladevand fra veje, jernbaner og befæstede arealer, der anvendes til parkering for mere end 20 biler.

§ 15. Tilladelsesmyndigheden skal revurdere tilslutningstilladelser givet i medfør af lovens § 28, stk. 3, til virksomheder omfattet af bilag 1 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, når EU-Kommissionen har offentliggjort en BAT-konklusion i EU-Tidende, der vedrører virksomhedens hovedlistepunkt. Krav om revurdering gælder udelukkende for virksomheder med et hovedlistepunkt, som er omfattet af den offentliggjorte BAT-konklusion.

Stk. 2. Tilladelsesmyndigheden tilrettelægger revurderingen på en sådan måde, at ændringer på virksomheden som følge af ajourførte vilkår kan gennemføres senest fire år efter offentliggørelsen af BAT-konklusionen i EU-Tidende, jf. stk. 5.

Stk. 3. Revurderingen skal omfatte de vilkår i tilladelsen, som er omfattet af BAT-konklusionen.

Stk. 4. På baggrund af revurderingen træffer tilladelsesmyndigheden afgørelse om, at vilkårene skal ændres, eller at revurderingen ikke medfører ændringer i virksomhedens tilladelse.

Stk. 5. Tilladelsesmyndigheden skal fastsætte en frist for gennemførelsen af ændringer på virksomheden som følge af ajourførte vilkår. Fristen skal fastsættes, så den udløber senest fire år efter offentliggørelsen af BAT-konklusionen i EU-Tidende. For ændringer, som ikke følger af BAT-konklusionen, kan tilladelsesmyndigheden fastsætte en anden gennemførelsesfrist.

Kapitel 8

Ophævelse af tilslutningsretten og -pligten

§ 16. Tilladelse til hel eller delvis udtræden af et spildevandsforsyningsselskab, kan meddeles af kommunalbestyrelsen, hvis følgende forudsætninger er opfyldt:

1) Der er overensstemmelse med kommunalbestyrelsens plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen, jf. lovens § 32, stk. 1, nr. 2.

2) Der er enighed herom mellem grundejeren og kommunalbestyrelsen.

3) Der sker ikke en væsentlig forringelse af spildevandsforsyningsselskabets samlede økonomi.

4) Spildevandsforsyningsselskabet kan fortsat fungere teknisk forsvarligt.

Stk. 2. Hel eller delvis udtræden af spildevandsforsyningsselskabet forudsætter, at tilladelse til alternativ bortskaffelse eller afledning er meddelt. Tilladelse til alternativ bortskaffelse kan meddeles, hvis følgende forudsætninger er opfyldt:

1) Målene for kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande samt målene for anvendelsen og beskyttelsen af grundvandet, som fastsat i bekendtgørelser om henholdsvis miljømål og indsatsprogram udstedt i medfør af lov om vandplanlægning ikke tilsidesættes.

2) Kravene i bekendtgørelsens kapitel 10 fastholdes, uanset at der sker reduktion i den godkendte kapacitet.

3) Den samlede spildevandsmængde renses ikke dårligere end hidtil.

Stk. 3. Når de ejendomme, der har fået tilladelse efter stk. 1, er trådt ud af spildevandsforsyningsselskabet, skal det indføres i en spildevandsplan, jf. § 5, stk. 1, nr. 9.

Kapitel 9

Udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet

§ 17. Ansøgning om tilladelse efter lovens § 28, stk. 1 og 2, til udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet skal indsendes til kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. I sager efter lovens § 28, stk. 2, videresender kommunalbestyrelsen ansøgningen ledsaget af kommunalbestyrelsens bemærkninger til Miljøstyrelsen.

Stk. 3. Miljøstyrelsen træffer afgørelse om, hvem der er tilladelsesmyndighed i de tilfælde, hvor der er uenighed mellem kommunalbestyrelsen og Miljøstyrelsen herom. Afgørelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Tilladelsesmyndigheden afgør, hvilke oplysninger der skal foreligge i forbindelse med ansøgningen, medmindre der er fastsat andet i denne bekendtgørelse eller i andre regler.

Stk. 5. Tilladelsesmyndigheden offentliggør tilladelser meddelt efter lovens § 28, stk. 1, til spildevandsforsyningsselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, på sin hjemmeside.

Stk. 6. Ved meddelelse af tilladelse efter lovens § 28, stk. 1, til fælles spildevandsanlæg, der ikke er ejet af et spildevandsforsyningsselskab, skal kommunalbestyrelsen navnlig påse, at følgende forudsætninger er opfyldt:

1) Gennemførelsen af projektet må ikke stride mod hensynet til en forsvarlig og hensigtsmæssig byudvikling.

2) Gennemførelsen af projektet skal være i overensstemmelse med spildevandsplanen og bekendtgørelser om henholdsvis miljømål og indsatsprogram udstedt i medfør af lov om vandplanlægning.

§ 18. Følgende afgørelser efter lovens § 28, stk. 1, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed:

1) Udledning af husspildevand fra husstande og virksomheder med en anlægskapacitet på 30 PE eller derunder med tilhørende tag- og overfladevand fra befæstede arealer.

2) Udledning af processpildevand fra virksomheder med en anlægskapacitet på 30 PE eller derunder med tilhørende tag- og overfladevand, når spildevandet efter sit indhold kan omregnes til PE og i øvrigt ikke indeholder andre stoffer, end hvad der sædvanligt forekommer i husspildevand, eller har en væsentlig anden sammensætning end husspildevand.

3) Udledning af tag- og overfladevand i øvrigt, dog med undtagelse af overfladevand fra veje, jernbaner og befæstede arealer, der anvendes til parkering for mere end 20 biler.

§ 19. Ved ansøgning om etablering af nedsivningsanlæg, hvor afstanden fra nedsivningsanlæg til vandløb, søer eller havet er mindre end 25 meter, finder §§ 17-18 tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ved meddelelse af tilladelse efter stk. 1 skal det sikres, at følgende betingelser er opfyldt:

1) De hydrogeologiske forhold sandsynliggør, at afledningen kan ske uden risiko for forurening af anlæg til indvinding af vand.

2) Afledningen vil ikke medføre forurening af grundvandsressourcer, der er anvendelige til vandforsyningsformål.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 20. Tilladelsesmyndigheden fastsætter i tilladelsen spildevandsanlæggets kapacitet.

Kapitel 10

Særligt om udledning fra og kontrol med renseanlæg, der er ejet af et spildevandsforsyningsselskab

§ 21. Renseanlæg med en godkendt kapacitet på 2.000 PE eller derover med udledning til vandløb eller søer skal overholde de i § 22, stk. 1, nr. 1 og 2, anførte krav til organisk stof.

Stk. 2. Renseanlæg med en godkendt kapacitet på 5.000 PE eller derover skal overholde de i § 22, stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2, anførte krav til organisk stof, fosfor og kvælstof.

Stk. 3. Renseanlæg med en godkendt kapacitet fra og med 5.000 PE og op til 15.000 PE, der har en eksisterende tilladelse, hvor der ikke er stillet krav til kvælstof, jf. § 22, stk. 1, nr. 4, skal dog alene overholde de i § 22, stk. 1, nr. 1-3, anførte krav til organisk stof og fosfor, indtil tilladelsen ændres i forbindelse med etablering af nyt renseanlæg eller forøgelse af anlæggets allerede godkendte kapacitet.

§ 22. Medmindre strengere krav er fastsat i en tilladelse til spildevandsudledning efter lovens § 28 eller påbydes i medfør af lovens § 30, må spildevandets indhold af følgende stoffer i de i § 21 omhandlede tilfælde ved udledning maksimalt være:

1) Organisk stof COD < 75 mg/l.

2) Organisk stof BI5 (modificeret) < 15 mg/l.

3) Total fosfor P <1,5 mg/l.

4) Total kvælstof N < 8 mg/l.

Stk. 2. For anlæg med en godkendt kapacitet fra og med 100.000 PE, som udleder til ferskvand, må det i stk. 1, nr. 3, nævnte krav dog maksimalt være < 1 mg/l.

§ 23. Renseanlæg med en godkendt kapacitet på 30 PE eller derover skal udtage egenkontrolprøver i såvel tilløb som afløb. Ved egenkontrolprøver forstås prøver, hvor prøveudtagning og måling forestås eller rekvireres af spildevandsforsyningsselskabet. Egenkontrolprøver udtages og måles i overensstemmelse med bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv. Egenkontrolprøver skal være jævnt fordelt over året eller fordelt i forhold til anlæggets drifts- og belastningsmønster.

Stk. 2. Ved udtagelse af egenkontrolprøver efter stk. 1 skal prøvetagningsmetoden i bilag 1 anvendes. Antallet af egenkontrolprøver, der skal måles som akkrediteret teknisk prøvning af akkrediteret laboratorium, skal som minimum udgøre det antal og måles for de parametre, der fremgår af bilag 1. Antallet af egenkontrolprøver, hvor måling skal ske akkrediteret, skal fastsættes i tilladelsen efter lovens § 28. Det kan i tilladelsen fastsættes, at der, udover de fastlagte egenkontrolprøver, hvor måling skal ske akkrediteret, skal udtages egenkontrolprøver, hvor måling skal ske certificeret. Hvis det i tilladelsen er fastsat, at der skal udtages egenkontrolprøver, hvor måling skal ske certificeret, skal disse indgå i den i § 24, stk. 1, nævnte kontrolberegning.

Stk. 3. Renseanlæg skal i prøveudtagningsdøgnet måle vandmængden, der udledes fra renseanlægget. Renseanlæg med en godkendt kapacitet på under 2000 PE kan dog foretage en skønsmæssig beregning af vandmængden.

Stk. 4. Vilkår om udtagning, måling og antal af prøver for de i bilag 1 nævnte parametre, der er fastsat i en tilladelse efter lovens § 28, stk. 1, eller i et påbud efter lovens § 30, erstattes af kravene nævnt i stk. 1 og 2. Ændring af tilladelser alene for at erstatte kravene er ikke nødvendig, med mindre skærpede krav skal opretholdes i tilladelsen.

Stk. 5. Spildevandsforsyningsselskaber indberetter senest 8 uger efter prøvetagning godkendte og kontrollerede resultater af vilkårs- og bekendtgørelsesfastsatte egenkontrolprøver, herunder analysedata, i et format fastsat af tilsynsmyndigheden til den fællesoffentlige database PULS.

§ 24. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning kontrollerer, om krav til udledning af de i bilag 1 nævnte parametre fastsat i en tilladelse efter lovens § 28 er overholdt. Kontrollen foretages mindst en gang årligt som en beregning baseret på alle egenkontrolprøver, udtaget fra renseanlæggets afløb inden for 12 på hinanden følgende måneder. En ny kontrolperiode kan påbegyndes inden udløbet af den forudgående kontrolperiode.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte kontrol gælder tilsvarende for de i §§ 21-22 nævnte krav til udledning.

Stk. 3. I det omfang, der foreligger afløbsprøver udtaget af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning som led i tilsyn, indgår disse i den i stk. 1 nævnte kontrol.

Stk. 4. I forbindelse med kontrol efter stk. 1 skal renseanlæg med en godkendt kapacitet på 100 PE eller derover kontrolleres ved anvendelse af retningslinjerne i den til enhver tid gældende danske standard for afløbskontrol og statistisk kontrolberegning af afløbsdata. Det samme gælder for de i §§ 21-22 anførte koncentrationer, idet standardens beregningsmetode for transportkontrol skal anvendes.

Stk. 5. Vilkår om kontrolberegning, der er fastsat i en tilladelse efter lovens § 28, stk. 1, eller i et påbud efter lovens § 30, og som vedrører de i bilag 1 nævnte parametre, erstattes af kravene i denne bestemmelse.

Kapitel 11

Begrænsning af udledning af kvælstof og fosfor i forbindelse med større industrielle virksomheders udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet

§ 25. Dette kapitel regulerer udledningstilladelser for større industrielle spildevandsanlæg, når der gives tilladelse efter lovens § 28, stk. 1 og 2, til årlig udledning af 22 tons kvælstof eller 7,5 tons fosfor eller derover til vandløb, søer eller havet.

Stk. 2. Hvis en virksomhed tilsluttes et spildevandsforsyningsselskabs spildevandsanlægs udløbsledning, og tilslutningen sker efter et spildevandsforsyningsselskabs renseanlæg, betragtes tilslutningen for hele virksomhedens spildevandsudlednings vedkommende som særskilt udledning efter lovens § 28, stk. 1 og 2.

§ 26. Udledning af kvælstof og fosfor, der er omfattet af § 25, skal nedbringes mest muligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, jf. lovens § 3, medmindre bekendtgørelser om henholdsvis miljømål og indsatsprogram udstedt i medfør af lov om vandplanlægning stiller strengere krav til kvaliteten af vandområderne.

Stk. 2. Udledning af kvælstof og fosfor må ikke være til hinder for opfyldelse af det for vandområdet fastsatte miljømål.

§ 27. Ansøgning om tilladelse til udledning af kvælstof og fosfor efter dette kapitel skal være skriftlig og ledsages af følgende oplysninger, dog med de afvigelser, som følger af den enkelte virksomheds eller det enkelte spildevandsanlægs karakter:

1) Redegørelse for det valgte projekt til fjernelse eller nedbringelse af kvælstof og fosfor i udledningen af spildevandet. Der skal herunder redegøres for de grænseværdier for og mængder af kvælstof og fosfor, som udledningen kan nedbringes til. Desuden skal der redegøres for de foranstaltninger, virksomheden agter at foretage for at opnå de lavest mulige grænseværdier og mængder.

2) Oplysninger om det valgte projekts forhold til de på området eksisterende alternative teknologier samt oplysninger om de afledte økonomiske virkninger med henblik på en begrænsning af udledningen af kvælstof og fosfor.

3) Redegørelse for mulighederne for teknisk udviklingsarbejde med henblik på forbedrede muligheder for fjernelse af eller yderligere nedbringelse af kvælstof og fosfor.

4) Redegørelse for mulighederne for at nedbringe eller fjerne udledningen af kvælstof og fosfor, herunder ved ændret råvareanvendelse, reduktion eller fjernelse af den pågældende produktion fra virksomheden.

5) I fornødent omfang sådanne økonomiske eller regnskabsmæssige oplysninger vedrørende virksomheden og dennes drift, som kan danne grundlag for tilladelsesmyndighedens vurdering af, hvilke foranstaltninger der kan gennemføres for at fjerne eller nedbringe udledningen af kvælstof og fosfor.

Stk. 2. Såfremt ansøgningen ikke indeholder de efter tilladelsesmyndighedens skøn nødvendige oplysninger, skal virksomheden skriftligt have meddelelse herom. Det skal angives, hvilke yderligere oplysninger der ønskes, og der skal fastsættes en tidsfrist for virksomheden til at fremsende oplysningerne.

§ 28. Tilladelsesmyndigheden træffer afgørelse om tilladelse til udledning af kvælstof og fosfor i overensstemmelse med § 26.

Stk. 2. En tilladelse skal indeholde en redegørelse for og en vurdering af de oplysninger, som virksomheden har givet i ansøgningen, herunder en angivelse af de hovedhensyn, der har været bestemmende for afgørelsen. Desuden skal tilladelsen indeholde vilkår for den tilladte udledning af kvælstof og fosfor, herunder fastsættelse af den egenkontrol, som virksomheden skal foretage.

Kapitel 12

Forbud mod tilførsel af visse stoffer direkte til grundvandet

§ 29. Der kan ikke meddeles tilladelse til tilførsel af de i bilag 2 nævnte stoffer til grundvandet, hvis tilførsel til grundvandet sker uden gennemsivning af jordoverfladen eller undergrunden, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan dog til videnskabelige formål til karakterisering, beskyttelse eller genopretning af vandområder meddele tilladelse til tilførsel af de i bilag 2 nævnte stoffer til grundvandet. Det er dog en forudsætning for meddelelse af tilladelse, at

1) stofferne er begrænsede til de mængder, der er strengt nødvendige for de pågældende videnskabelige formål, og

2) stofferne forekommer i mængder, der er så ringe, at det modtagende grundvands kvalitet ikke forringes.

Kapitel 13

Anvendelseskrav til bundfældningstanke

§ 30. Stiller tilladelsesmyndigheden i en spildevandstilladelse eller ved meddelelse af påbud, jf. lovens §§ 19 og 20 samt §§ 28 og 30, krav om etablering af bundfældningstank, skal myndigheden stille følgende vilkår:

1) Bundfældningstanken skal kunne tilbageholde bundfældeligt stof og flydestof.

2) Bundfældningstanken skal være placeret således, at tømning af alle kamre kan foregå fra terræn.

3) Bundfældningstanken skal være CE-mærket, jf. bekendtgørelse om markedsføring, salg og markedskontrol af byggevarer, og udført i overensstemmelse med alle kravene i DS/EN 12566-1 "Små spildevandsanlæg op til 50 PE - præfabrikerede septiktanke" og DS/EN 12566-4 "Små spildevandsanlæg op til 50 PE - Septiktanke - Præfabrikerede sæt til samling på stedet" med følgende tilføjelser:

a) Det tilladelige udslip ved hydraulisk prøvning, jf. DS/EN 12566-1 Annex B, må maksimum være 5 g.

b) Bundfældningstankens styrke, jf. DS/EN 12566-1 Annex D, skal svare til en jorddækning på 1,5 meter over udløbet og samtidig et grundvandsspejl i terræn.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for bundfældningstanke, som er en integreret del af et minirenseanlæg.

Kapitel 14

Spildevandsbortskaffelse fra spredt bebyggelse

§ 31. Ved spredt bebyggelse omfattet af dette kapitel forstås enkelte eller fælles udledninger fra ejendomme med en samlet spildevandsbelastning på 30 PE eller derunder.

Stk. 2. Virksomheder, der ikke er godkendelsespligtige efter lovens kapitel 5, er omfattet af § 32 og § 35, når følgende er opfyldt:

1) Spildevandet, bortset fra tag- og overfladevand, kan efter sit indhold omregnes til PE.

2) Spildevandet indeholder ikke andre stoffer, end hvad der sædvanligvis forekommer i husspildevand.

3) Den samlede spildevandsbelastning er på 30 PE eller derunder.

Stk. 3. Virksomheder, der er godkendelsespligtige efter lovens kapitel 5, hvorefter virksomhedens udledningstilladelse også er reguleret, er ikke omfattet af § 32 og § 35, medmindre:

1) virksomheden alene udleder husspildevand og tag- og overfladevand, og

2) den samlede spildevandsbelastning er på 30 PE eller derunder.

§ 32. Kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse efter lovens § 28, stk. 1, til spildevandsafledning fra spredt bebyggelse. Kommunalbestyrelsen skal i tilladelsen stille udlederkrav til renseniveau, der mindst opfylder det i spildevandsplanen fastsatte renseniveau for området, jf. lovens § 32, stk. 1, nr. 5 og 6.

Stk. 2. I forbindelse med meddelelse af påbud efter lovens § 30 om forbedret spildevandsafledning til ejendomme beliggende i spredt bebyggelse skal kommunalbestyrelsen stille udlederkrav, jf. bilag 3, der mindst opfylder det i spildevandsplanen fastsatte renseniveau for området, jf. lovens § 32, stk. 1, nr. 5 og 6.

Stk. 3. Ved meddelelse af tilladelse, jf. stk. 1 og påbud, jf. stk. 2 skal krav til rensning stilles i henhold til de i bekendtgørelsens bilag 3 angivne udlederkrav.

Stk. 4. Ved påbud om nedsivning efter lovens § 30, stk. 5, finder bekendtgørelsens § 37, stk. 1, nr. 1-6 tilsvarende anvendelse.

§ 33. Ved meddelelse af tilladelse efter lovens § 28, stk. 1, til spildevandsrensning fra spredt bebyggelse fra præfabrikerede og CE-mærkede biologiske og/eller kemiske spildevandsanlæg skal kommunalbestyrelsen stille vilkår om etablering af en serviceordning for driften af spildevandsanlægget, herunder vilkår om slamtømning, driftseftersyn og egenkontrolprøver.

Stk. 2. Ejeren af det præfabrikerede og CE-mærkede biologiske og/eller kemiske spildevandsanlæg er ansvarlig for dets drift, herunder for etablering og opretholdelse af en serviceordning for anlægget, jf. stk. 1. En serviceaftale skal indgås skriftligt mellem anlægsejeren og den, der fremtidigt skal forestå serviceordningen (den serviceansvarlige). Serviceordningen skal etableres inden idriftsættelsen af spildevandsanlægget. Hvis spildevandsanlægget er etableret efter § 7 a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., er spildevandsforsyningsselskabet ansvarlig for, at der til enhver tid består en serviceordning, jf. stk. 1.

Stk. 3. Ved meddelelse af tilladelse efter lovens § 28, stk. 1, til spildevandsafledning fra spredt bebyggelse fra andre spildevandsanlæg end de i stk. 1 nævnte anlæg kan kommunalbestyrelsen stille vilkår om etablering af en serviceordning for driften af spildevandsanlægget, såfremt dette vurderes nødvendigt under hensyn til anlæggets indretning og risiko for nedbrud.

§ 34. Præfabrikerede og CE-mærkede biologiske og/eller kemiske spildevandsanlæg skal som minimum undergå serviceeftersyn, jf.§ 33, én gang årligt. Den serviceansvarlige, jf. § 33, stk. 2, skal følge anlæggets manualer og anvisninger, for så vidt angår kvalitet, montering, installation, drift og vedligeholdelse, herunder anvende de foreskrevne produkter og reservedele. Der skal ved hvert serviceeftersyn som minimum udføres egenkontrol for overholdelse af renseniveauet for området, der udledes til, jf. bilag 3. På grundlag af serviceeftersynet udarbejder den serviceansvarlige en rapport om egenkontrollens resultater, som sendes til anlæggets ejer og tilsynsmyndigheden, og hvoraf det fremgår, hvis der er behov for tekniske eller funktionsmæssige ændringer af anlægget mv.

Stk. 2. Den serviceansvarlige skal ved udførelse af egenkontrol som minimum anvende måleudstyr, der opfylder den målenøjagtighed, der fremgår af bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger, vedrørende COD, BI5, NH4 og ortofosfat, herunder oplyse i servicerapporten hvilket analyseudstyr der er benyttet.

Stk. 3. Den serviceansvarlige skal have en vagtordning, således at ventetid på service og reparation mv. maksimalt er 24 timer på hverdage eksklusiv lørdag-søndag.

§ 35. Ved meddelelse af påbud efter lovens § 30 om forbedret spildevandsafledning skal følgende forudsætninger være opfyldt:

1) Ejendommens afløbsforhold og udledning skal være fastlagt.

2) Ejendommens udledning skal bidrage til forurening af det omhandlede nedstrøms liggende vandområde.

3) Der skal være dokumentation for, at det omhandlede nedstrøms liggende vandområde er forurenet af spildevand i et omfang, der gør, at det miljømål for vandområdet, der er fastsat i bekendtgørelse om miljømål udstedt i medfør af lov om vandplanlægning, ikke er opfyldt.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 2 og 3, finder ikke anvendelse ved meddelelse af påbud om forbedring af uhygiejniske forhold affødt af udledningen.

Kapitel 15

Afledning af spildevand til jorden (nedsivning)

§ 36. Kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse efter lovens § 19, stk. 1, til etablering af nedsivningsanlæg, jf. §§ 37, 38 og 40.

§ 37. Tilladelse til nedsivningsanlæg med en anlægskapacitet på 30 PE eller derunder, hvor spildevandet ikke indeholder andre stoffer, end hvad der sædvanligvis forekommer i husspildevand eller har en væsentlig anden sammensætning end husspildevand, kan meddeles, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Der er udført undersøgelser, der viser, at jordbunden på ejendommen er egnet til nedsivning.

2) Nedsivningsanlægget dimensioneres, placeres og udføres således, at der ikke opstår overfladisk afstrømning, overfladegener, uhygiejniske forhold eller gener i øvrigt.

3) Spildevandet passerer en bundfældningstank, forinden det ledes til nedsivningsanlæg.

4) Nedsivningsanlægget og de tilhørende afløbsinstallationer udformes og drives i overensstemmelse med de af myndighederne fastsatte retningslinjer.

5) Nedsivningsanlægget udformes som sivedræn, med undtagelse af nedsivning af spildevand, der er renset i et anlæg, der mindst opfylder renseklasse SO, jf. bilag 3.

6) Bunden af nedsivningsanlægget placeres mindst 1 meter og så vidt det er teknisk muligt 2,5 meter over højeste grundvandsstand.

7) Nedsivningsanlægget respekterer beskyttelsesområder fastlagt efter lovens § 22.

8) Afstanden fra nedsivningsanlægget til anlæg til indvinding af vand, hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet, er mindst 300 meter.

9) Afstanden fra nedsivningsanlægget til anlæg til indvinding af vand, hvortil der ikke stilles krav om drikkevandskvalitet, er mindst 150 meter.

10) Afstanden fra nedsivningsanlægget til vandløb, søer og havet er mindst 25 meter.

Stk. 2. For anlæg til indvinding af vand som nævnt i stk. 1, nr. 9, og anlæg til indvinding af vand, som forsyner eller har til formål at forsyne mindre end 10 ejendomme med vand, hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet, kan afstanden fra nedsivningsanlægget nedsættes til 75 meter, når de hydrogeologiske forhold sandsynliggør, at nedsivningen vil kunne ske uden risiko for forurening af anlæg til indvinding af vand.

§ 38. Tilladelse til afledning af tag- og overfladevand til nedsivningsanlæg, hvortil der ikke afledes husspildevand eller procesvand, kan meddeles, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Afstanden til anlæg til indvinding af vand, hvortil der stilles krav til drikkevandskvalitet, er mindst 25 meter.

2) Nedsivningsanlægget dimensioneres, placeres og udføres således, at der ikke opstår overfladisk afstrømning, overfladegener eller gener i øvrigt.

3) Afstanden fra nedsivningsanlægget til vandløb, søer og havet er mindst 25 meter.

4) Tag- og overfladevand kommer ikke fra offentlige veje, jernbaner eller befæstede arealer, der anvendes til parkering for mere end 20 biler.

§ 39. Virksomheder opført på bilag 2 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed og virksomheder omfattet af bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller skal indgive ansøgning til kommunalbestyrelsen om tilladelse efter lovens § 19 ved anvendelse af den digitale selvbetjening, Byg og Miljø.

§ 40. Er betingelserne i §§ 37-38 ikke opfyldt, kan tilladelse dog meddeles, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Tilladelsen er ikke i modstrid med områdets vandforsynings-, spildevands- kommuneplaner- og bekendtgørelser om henholdsvis miljømål og indsatsprogram udstedt i medfør af lov om vandplanlægning.

2) De hydrogeologiske forhold sandsynliggør, at nedsivningen vil kunne ske uden risiko for forurening af anlæg til indvinding af vand.

3) Nedsivningen vil ikke medføre forurening af grundvandsressourcer, der er anvendelige til vandforsyningsformål.

4) Nedsivningen er ikke til hinder for, at de miljømål for kvaliteten af grundvand, vandløb, søer og havet, der er fastsat for vandområdet i bekendtgørelse om miljømål udstedt i medfør af lov om vandplanlægning, kan opfyldes.

5) Afstanden til vandløb, søer og havet er mindst 25 meter.

§ 41. Hvis afstanden fra nedsivningsanlægget til vandløb, søer eller havet er mindre end 25 meter, finder § 19 anvendelse.

§ 42. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter §§ 37-38 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 40 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed i følgende tilfælde:

1) Tilladelse til eller afslag på ansøgning om nedsivning af spildevand for anlæg med en kapacitet på 30 PE eller derunder, når spildevandet ikke indeholder andre stoffer, end hvad der sædvanligvis forekommer i husspildevand, eller har en væsentlig anden sammensætning end husspildevand.

2) Tilladelse til eller afslag på ansøgning om nedsivning af tag- og overfladevand med undtagelse af overfladevand fra offentlige veje, jernbaner og befæstede arealer, der anvendes til parkering for mere end 20 biler.

§ 43. Kommunalbestyrelserne i Gentofte, Gladsaxe og Viborg Kommuner kan gennemføre forsøg, hvorefter kommunerne i spildevandsplanen, eller i et tillæg hertil, udlægger områder, hvor nedsivning kan ske uden forudgående tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, hvis området er egnet til nedsivning og ikke indeholder jordforureninger, som kan medføre forurening af jord eller grundvand.

Stk. 2. I de udlagte områder, jf. stk. 1, kan grundejere nedsive tag- og overfladevand uden forudgående tilladelse, jf. dog stk. 3, hvis følgende betingelser er opfyldte:

1) Vandet stammer kun fra tage og befæstede arealer fra et lovligt opført enfamiliehus og almindelige tilknytninger hertil, herunder carporte og skure.

2) Nedsivningsanlægget skal dimensioneres, placeres og udføres således, at der ikke opstår overfladisk afstrømning, overfladegener eller gener i øvrigt for de omkringliggende ejendomme.

3) Afstanden til anlæg til indvinding af vand, hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet, skal være mindst 25 meter.

4) Afstanden til vandløb, søer og havet skal være mindst 25 meter.

5) Afstand til skel skal være mindst 2 meter.

6) Afstand til bolig skal være mindst 5 meter.

7) Grundejeren skal sikre, at byggelovgivningen er overholdt.

8) Eventuel afpropningsplan ved udtræden af kloakopland med påtegnelse af autoriseret kloakmester.

Stk. 3. Tagvand fra zink- og kobbertage må ikke uden tilladelse nedsives.

Stk. 4. Nedsivning må ikke i øvrigt medføre risiko for forurening af jord og grundvand.

Stk. 5. Nedsivningsanlæg omfattet af stk. 2 skal være etableret ved forsøgsperiodens udløb.

Stk. 6. Grundejere skal inden en uge efter etableringen af nedsivningsanlæg, jf. stk. 2, til kommunen i et format fastsat af kommunen sende følgende oplysninger:

1) Dato og matrikelnummer for etablering af nedsivningsanlægget.

2) Angivelse af anlægstypen.

3) Angivelse af placering af nedsivningsanlægget ved koordinater eller med målfast tegning med nedsivningsanlæggets placering på ejendommen.

4) Nedsivningsanlæggets størrelse i rumfang.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal registrere oplysningerne, jf. stk. 6, samt oplysninger om, at nedsivningsanlægget er etableret som led i et frikommuneforsøg, i Bygnings- og Boligregistret (BBR), jf. bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR), inden en uge efter modtagelsen.

Kapitel 16

Udledning og udsprøjtning af spildevand uden jordbrugsmæssig værdi på jordoverfladen

§ 44. Kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse efter lovens § 19, stk. 1, til udledning eller udsprøjtning af spildevand uden jordbrugsmæssig værdi på jordoverfladen.

Stk. 2. Ved meddelelse af tilladelse efter stk. 1 skal det sikres, at udledningen eller udsprøjtningen ikke indebærer risiko for eller medfører

1) forurening af grundvand,

2) forurening af overfladevand,

3) sundhedsfare for mennesker eller dyr,

4) gener for omboende eller

5) overfladeafstrømning.

Stk. 3. Er der tvivl om, hvorvidt der kan være risiko for sundhedsfare for mennesker, kan kommunalbestyrelsen indhente udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, før der træffes afgørelse.

§ 45. Kommunalbestyrelsens afslag på ansøgning om tilladelse efter lovens § 19, stk. 1, jf. § 44, stk. 1, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 46. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning afgør tvivlsspørgsmål om, hvorvidt spildevand, der ønskes udledt eller udsprøjtet på jordoverfladen, har en jordbrugsmæssig værdi.

Stk. 2. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings afgørelse efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Kapitel 17

Etablering af samletanke for spildevand og pileanlæg - opsamling, tømning og bortskaffelse

§ 47. Kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse efter lovens § 19, stk. 1 og 2, til afledning af husspildevand, tag- og overfladevand eller humane affaldsprodukter fra højst to husstande til samletanke, der helt eller delvist er nedgravet i jorden.

Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 kan meddeles, når en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:

1) Samletanken er typegodkendt af Prøvningsudvalget for Olietanke, jf. bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines (olietankbekendtgørelsen).

2) Samletanken efter kommunalbestyrelsens vurdering opfylder lignende kvalitetskrav til opbevaring af husspildevand, humane affaldsprodukter eller tag- og overfladevand.

3) Samletanken af kommunalbestyrelsen kan godkendes til at indgå i et toiletsystem, hvis funktion forudsætter fuldstændig beholdertæthed (vacuumsystemer).

4) Samletanken er udført i en betonkonstruktion af en autoriseret kloakmester efter en af kommunalbestyrelsen godkendt tegning.

Stk. 3. Ved meddelelse af tilladelse efter stk. 1 skal følgende være opfyldt:

1) Samletanken skal have en størrelse, der passer til den ønskede tømningshyppighed og den tilledte mængde af husspildevand, humane affaldsprodukter eller tag- og overfladevand.

2) Samletanken skal anbringes og indrettes således, at der er uhindret adgang til tømning.

3) Det skal sikres, at der ikke opstår sundhedsfare for mennesker og dyr eller gener for de omkringboende.

Stk. 4. Ved meddelelse af tilladelse efter stk. 1 skal følgende afstandskrav til anlæg til indvinding af vand, hvor der stilles krav om drikkevandskvalitet, være opfyldt:

1) Afstanden fra samletanken til anlæg til indvinding af vand, som forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme, er mindst 50 meter.

2) Afstanden fra samletanken til anlæg til indvinding af vand, som forsyner eller har til formål at forsyne mindre end 10 ejendomme, er mindst 30 meter.

3) Afstanden fra samletanken til anlæg til indvinding af vand, som forsyner eller har til formål at forsyne en enkelt ejendom, er mindst 15 meter.

Stk. 5. Ved meddelelse af tilladelse efter stk. 1 skal det i forhold til anlæg til indvinding af vand, hvor der ikke stilles krav om drikkevandskvalitet, sikres, at afstanden fra samletanken til anlægget til indvinding af vand er mindst 15 meter.

Stk. 6. Ved meddelelse af tilladelse efter stk. 1 skal det sikres, at afstanden fra samletanken til veje og skel er mindst 2 meter.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan nedsætte afstandskravene i stk. 4 og 5, hvis de hydrogeologiske forhold sandsynliggør, at der ikke er øget risiko for forurening af anlæg til indvinding af vand.

§ 48. Selvom alle betingelserne for at give tilladelse efter § 47 ikke er opfyldt, kan kommunalbestyrelsen meddele tilladelse til afledning af spildevand og humane affaldsprodukter til samletanke, der er helt eller delvist nedgravet i jorden, når kommunalbestyrelsen ved en vurdering af de hydrogeologiske forhold sikrer, at der ikke er øget risiko for forurening af anlæg til indvinding af vand. Bestemmelserne i § 47, stk. 2 og 3, og § 47, stk. 6, finder dog anvendelse.

§ 49. Ved etablering af ikke-nedgravede samletanke for spildevand og for humane affaldsprodukter, bortset fra tag- og overfladevand, finder bestemmelserne i § 47, stk. 2 og 3, § 47, stk. 6 og 7, og § 48 tilsvarende anvendelse.

§ 50. Etablering af samletanke for tag- og overfladevand, der ikke er nedgravede i jorden, kræver ikke tilladelse. Etablering skal dog anmeldes til kommunalbestyrelsen senest 3 uger før etableringen.

§ 51. Ved etablering af anlæg til genanvendelse af regnvand opsamlet fra tage finder § 47, § 48 og § 50 ikke anvendelse for samletanken til regnvandet, hvis regnvandet opsamles i et produkt, der opfylder kravene i Bygningsreglementet, og regnvandet opsamles og genanvendes i overensstemmelse med regler fastsat i bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (drikkevandsbekendtgørelsen).

§ 52. Hvis en ejendom ikke er omfattet af en fælles, obligatorisk tømningsordning, skal det, forinden der meddeles tilladelse, jf. §§ 47-49, til etablering af en samletank for husspildevand, være godtgjort, at samletanken vil blive tømt af en slamsuger på en forsvarlig måde, og at indholdet føres direkte til et renseanlæg. Dette gælder dog ikke, hvis der foreligger tilladelse til genanvendelse af hele eller dele af husspildevandet. I disse tilfælde finder § 53 tilsvarende anvendelse.

§ 53. Når der meddeles tilladelse til etablering af samletanke for andet end husspildevand, skal det sikres, at tømning, transport og slutdisponering sker på forsvarlig vis. Ansøgeren skal i ansøgningen give kommunalbestyrelsen oplysning om lokaliteten for slutdisponering og dokumentere, at der foreligger tilladelse til slutdisponering på den pågældende lokalitet.

§ 54. Kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse efter lovens § 19, stk. 1 og 2, til afledning af spildevand til pileanlæg, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Pileanlægget udføres med tæt bund og tætte sider.

2) Der opstår ikke overfladisk afstrømning fra anlæg.

3) Der er ikke risiko for sundhedsfare for mennesker og dyr.

4) Der opstår ikke gener for omboende.

5) Afstandskrav til anlæg til indvinding af vand, som angivet i § 47, stk. 4 og 5, overholdes.

Stk. 2. Ved meddelelse af tilladelse efter stk. 1 kan afstandskravene i stk. 1, nr. 5, fraviges, hvis det kan sandsynliggøres, at anlægget kan etableres uden risiko for forurening af anlæg til indvinding af vand.

§ 55. Hvis pileanlægget udføres uden tæt bund og tætte sider, skal ansøgning om etablering af anlægget behandles efter reglerne om afledning af spildevand til jorden i kapitel 15.

§ 56. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 47, stk. 1, og § 49 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 54, stk. 1, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, når tilladelsen omhandler afledning af husspildevand fra en eller to husstande.

Kapitel 18

Tømningsordninger for bundfældningstanke og samletanke mv.

§ 57. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der i hele kommunen eller dele af denne skal gennemføres fælles bortskaffelse af spildevand eller humane affaldsprodukter fra samletanke mv. I så fald er enhver grundejer forpligtet til at gøre brug af ordningen, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. For anlæg omfattet af kontraktligt medlemskab efter § 7 a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg mv. er kommunalbestyrelsen eller det af kommunalbestyrelsen udpegede selskab ansvarlig for tømning af samletanke m.v. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at tømning i disse tilfælde skal være omfattet af en ordning efter stk. 1.

Stk. 3. For humane affaldsprodukter og visse typer spildevand, der er opsamlet i samletank efter reglerne i kapitel 17, er en tømningsordning efter stk. 1 ikke obligatorisk, når der er opnået tilladelse til alternativ slutdisponering eller genanvendelse.

Stk. 4. For anlæg omfattet af stk. 1 skal den, der er ansvarlig for, at samletanken tømmes, inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist og efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelser herom, anmode om tømning af samletanken, jf. § 60, stk. 3.

Stk. 5. For anlæg omfattet af stk. 2 skal ejeren af anlægget efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse herom anmode om tømning af samletanken.

§ 58. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der i hele kommunen eller dele af denne skal gennemføres en fælles bortskaffelse af slam fra bundfældningstanke. I så fald er enhver grundejer forpligtet til at gøre brug af ordningen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For anlæg omfattet af kontraktligt medlemskab efter § 7 a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., er spildevandsselskabet ansvarlig for tømning af bundfældningstanke. Kommunalbestyrelsen kan herunder bestemme, at tømning i disse tilfælde skal være omfattet af en tømningsordning efter stk. 1.

§ 59. Kommunalbestyrelsen kan for tømning af øvrige udskillere, herunder sandfang, bestemme, at der skal gennemføres en fælles tømningsordning. I så fald er enhver grundejer forpligtet til at gøre brug af ordningen.

§ 60. De nærmere regler for tømningsordninger, herunder om omfang og tilrettelæggelse, fastsættes i et regulativ, der udarbejdes af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Regulativet kan bl.a. indeholde:

1) adgangsforhold til tanke,

2) tømning af tanke, og

3) differentierede tømningshyppigheder afhængig af størrelse, udformning eller belastning af den enkelte samletank, bundfældningstank, udskiller eller lignende.

Stk. 3. Tømningsordninger administreres og forestås af kommunalbestyrelsen eller det af kommunalbestyrelsen udpegede selskab.

Stk. 4. Vedtagne tømningsregulativer skal offentliggøres på kommunalbestyrelsens hjemmeside.

§ 61. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter §§ 57-60 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Kapitel 19

Fælles bestemmelser

§ 62. Kommunalbestyrelsen har pligt til ved anvendelse af den digitale selvbetjening, Byg og Miljø, at registrere, hvornår en sag, omfattet af § 13, stk. 2, og § 39, er fuldt oplyst, og hvornår sagen er afgjort.

§ 63. Kommunalbestyrelsen afviser ansøgninger om tilladelser efter lovens § 19, stk. 1, nr. 3, i sager omfattet af § 39, og ansøgninger om tilladelse efter lovens § 28, stk. 3, i sager omfattet af § 13, stk. 2, der ikke indgives ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan undlade at afvise en ansøgning, jf. stk. 1 efter lovens § 19, stk. 1, nr. 3, og § 28, stk. 3, som ikke er indgivet ved anvendelse af den digitale selvbetjening, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at virksomheden ikke må kunne forventes at anvende digital selvbetjening.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan undlade at afvise en ansøgning, jf. stk. 1, efter lovens § 19, stk. 1, nr. 3, og § 28, stk. 3, som ikke er indgivet ved anvendelse af digitale selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele for kommunalbestyrelsen ved at behandle ansøgningen.

§ 64. Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt tilrettelægge sagsbehandlingen med henblik på at meddele afgørelser efter lovens § 19, stk. 1, nr. 3, eller § 28, stk. 3, og lovens § 33, jf. bilag 2 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, samt efter bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller, samtidig, når virksomheden samtidig har indgivet ansøgninger efter § 13, stk. 2, § 39 og lovens § 33, jf. bilag 2 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, samt bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. I det omfang Miljøstyrelsen træffer afgørelse efter lovens § 33 ved ansøgninger nævnt i stk. 1, skal kommunalbestyrelsen snarest videresende sådanne til Miljøstyrelsen ved anvendelse af digital selvbetjening. Indgives en sådan ansøgning ikke ved anvendelse af digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen snarest videresende anmeldelsen til Miljøstyrelsen.

Stk. 3. Miljøstyrelsen og kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge sagsbehandlingen af ansøgninger nævnt i stk. 1, med henblik på at meddele disse samtidig.

Stk. 4. Såfremt virksomheden samtidig med indgivelse af ansøgninger nævnt i stk. 1 har indgivet en anmeldelse efter § 2, stk. 3, i bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, skal kommunalbestyrelsen eller Miljøstyrelsen så vidt muligt træffe afgørelse efter § 3, stk. 2, i bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning samtidig med afgørelserne nævnt i stk. 1 og 2.

§ 65. Tilladelsesmyndigheden fører register over de i medfør af denne bekendtgørelse givne tilladelser. Registreringen skal foretages efter beliggenhed og efter vandområdet.

§ 66. Der kan fastsættes vilkår i forbindelse med meddelelse af tilladelse, herunder om egenkontrol.

Stk. 2. Virksomheder godkendt efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 med tilladelse til direkte udledning til vandløb, søer eller havet indberetter senest 8 uger efter prøvetagning godkendte og kontrollerede resultater af vilkårs- og bekendtgørelsesfastsatte egenkontrolprøver af spildevandsudledning, herunder analysedata, i et format fastsat af tilsynsmyndigheden til den fælles offentlige database PULS.

Stk. 3. Tilladelser kan tidsbegrænses.

Kapitel 20

Straf

§ 67. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

1) undlader at efterkomme en anmodning udstedt i medfør af § 10, stk. 1, eller afgiver urigtige oplysninger,

2) tilsidesætter de i §§ 21 og 22 anførte krav til udledning,

3) undlader at foretage egenkontrol efter § 23,

4) undlader at foretage anmeldelse efter § 50,

5) undlader at etablere og opretholde serviceordning efter § 33, stk. 2, eller

6) undlader at modtage serviceeftersyn for præfabrikerede og CE-mærkede biologiske og/eller kemiske spildevandsanlæg minimum en gang årligt, jf. § 34, stk. 1, eller for andre anlæg, jf. § 33, stk. 3, i overensstemmelse med vilkår i tilladelse.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes af kommunalbestyrelsen i medfør af kapitel 18, kan der for overtrædelse fastsættes straf af bøde.

Stk. 3. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 21

Ikrafttrædelse og overgangsregler m.v.

§ 68. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2016.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 153 af 25. februar 2016 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 ophæves.

Stk. 3. Bestemmelserne om anvendelseskrav i § 30 finder kun anvendelse for tilladelser og påbud meddelt efter den 1. januar 2011.

Stk. 4. Bekendtgørelsens § 13, stk. 2, § 39, §§ 62-64 finder ikke anvendelse på anmeldelser, som er indgivet før den 1. januar 2016, og dermed ikke er indgivet gennem den digitale selvbetjening Byg og Miljø.

§ 69. For § 5, stk. 1, nr. 1, gælder, at spildevandsplanen skal forholde sig til vandplanen, indtil den erstattes af bekendtgørelser om henholdsvis miljømål og indsatsprogram udstedt i medfør af lov om vandplanlægning.

Stk. 2. For § 16, stk. 2, nr. 1, gælder, at tilladelse til alternativ bortskaffelse kan meddeles, hvis vandplanens mål for kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande samt mål for anvendelsen og beskyttelsen af grundvandet ikke tilsidesættes, indtil vandplanen erstattes af bekendtgørelser om henholdsvis miljømål og indsatsprogram udstedt i medfør af lov om vandplanlægning.

Stk. 3. For § 17, stk. 6, nr. 2, gælder, at gennemførelse af projektet skal være i overensstemmelse med retningslinjerne i vandplanen, indtil den erstattes af bekendtgørelser om henholdsvis miljømål og indsatsprogram udstedt i medfør af lov om vandplanlægning.

Stk. 4. For § 26, stk. 1, gælder, at eventuelle strengere krav til kvaliteten af vandområderne findes i vandplanen, indtil den erstattes af bekendtgørelser om henholdsvis miljømål og indsatsprogram udstedt i medfør af lov om vandplanlægning.

Stk. 5. For § 35, stk. 1, nr. 3, gælder, at det omtalte mål for vandområdet findes i vandplanen, indtil den erstattes af bekendtgørelser om henholdsvis miljømål og indsatsprogram udstedt i medfør af lov om vandplanlægning.

Stk. 6. For § 40, stk. 1, nr. 1 og 4, gælder, at tilladelsen ikke må være i strid med vandplanen eller til hinder for opfyldelse af fastlagte mål i vandplanen, indtil den erstattes af bekendtgørelser om henholdsvis miljømål og indsatsprogram udstedt i medfør af lov om vandplanlægning.

Miljø- og Fødevareministeriet, den 1. juni 2016

Esben Lunde Larsen

/ Mads Leth-Petersen


Bilag 1

Egenkontrol

Godkendt
kapacitet (PE)
 
Mindste antal egenkontrolprøver pr. år, der skal analyseres som akkrediteret teknisk prøvning af akkrediteret laboratorium
Parametre
Prøvetagningsmetode
Total-
kvælstof
Total-fosfor
BI5 (mod)
COD2)
SS
NH3
-N
30-99
Afløb
2
X
X
X1)
X1)
X1)
X1)
Stikprøver3)
100-199
Tilløb
2
X
X
       
Tidsproportional eller
vandføringsvægtet døgnprøve
Afløb
6
X
X
X1)
X1)
X1)
X1)
200-999
Tilløb
6
X
X
       
Tidsproportional eller
vandføringsvægtet døgnprøve
Afløb
6
X
X
X1)
X1)
X1)
X1)
1.000-1.999
Tilløb
6
X
X
       
Vandføringsvægtet døgnprøve
Afløb
12
X
X
X1)
X1)
X1)
X1)
2.000-49.999
Tilløb
6
X
X
X4)
X
   
Vandføringsvægtet døgnprøve
Afløb
12
X
X
X
X
X1)
X1)
> 50.000
Tilløb
12
X
X
X4)
X
   
Vandføringsvægtet døgnprøve

1)
Gælder kun, hvis der i tilladelsen efter lovens § 28, stk. 1, eller i et påbud efter lovens § 30, er fastsat krav til den pågældende parameter i det udledte spildevand, eller hvis anlægget er omfattet af bekendtgørelsens §§ 20-21.
2)
COD-måling kan erstattes af NVOC-måling. Resultatet af NVOC-målingen omregnes til COD. Omregningsfaktoren skal bestemmes for hvert enkelt renseanlæg ved minimum 12 sammenhængende målinger af NVOC og COD.
3)
Tidsproportionale prøver, vandføringsvægtede prøver eller stikprøver.
4)
Kan erstattes af BI5.


Bilag 2

Tilførsel af stoffer til grundvandet

Bilaget omfatter de enkeltstoffer, som indgår i de anførte familier og grupper af stoffer, bortset fra stoffer, der må anses for irrelevante på grund af deres ringe risiko for toksicitet, persistens og evne til bioakkumulation:

1)
Organiske halogenforbindelser og stoffer, der kan danne sådanne forbindelser i vandmiljøet.
2)
Organiske fosforforbindelser.
3)
Organiske tinforbindelser.
4)
Stoffer og præparater eller nedbrydningsprodukter heraf, som har vist sig at have kræftfremkaldende eller mutagene egenskaber eller egenskaber, som kan påvirke steroidogene, thyriode, eller reproduktions- eller andre endokrine funktioner i eller via vandmiljøet.
5)
Persistente kulbrinter og persistente og bioakkumulerbare organiske giftstoffer.
6)
Cyanider.
7)
Metaller og metalforbindelser.
8)
Arsen og arsenforbindelser.
9)
Biocider og plantebeskyttelsesmidler.
10)
Opslæmmede stoffer.
11)
Stoffer, som bidrager til eutrofiering (navnlig nitrater og fosfater).
12)
Stoffer, som har negativ indflydelse på iltbalancen (og kan måles ved parametre som BOD, COD osv.).


Bilag 3

Renseklasser og udlederkrav

Renseklasser
BI5 (mod.)
(mg/l)
Eller COD
(mg/l)
NH3+NH4-N (mg/l)
Total-P
(mg/l)
SOP
10
75
5
1,5
SO
10
75
5
 
OP
30
125
 
1,5
O
30
125
   

O: Reduktion af organisk stof.

SO: Skærpet krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation.

P: Reduktion af fosfor.

BI5 (mod.): Modificeret BI5 analyse, hvor nitrifikationen forhindres.

COD: Organisk Stof. Kan benyttes alternativt til BI5.

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand, EF-Tidende 1991, nr. L 135, side 40, Rådets direktiv 80/68/EØF af 17. december 1979 om beskyttelse af grundvandet mod forurening forårsaget af visse farlige stoffer, EF-Tidende 1980, nr. L 20, side 43, Kommissionens direktiv 98/15/EF af 27. februar 1998 om ændring af Rådets direktiv 91/271/EØF for så vidt angår visse af kravene i direktivets bilag I, EF-Tidende 1998, nr. L 67, side 29, Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse, EU-Tidende 2006, nr. L 372, side 19, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/7/EF af 15. februar 2006 om forvaltning af badevandskvalitet og om ophævelse af direktiv 76/160/EØF, EU-tidende 2006, nr. L 64, side 37 og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner, EU-Tidende 2010, nr. L 334, side 17.