Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Kortbilag
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om Rødsand Vildtreservat1)

I medfør af § 33, § 49, stk. 1 og 3, og § 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 26. januar 2017, fastsættes:

Formål

§ 1. Bekendtgørelsen har til formål at sikre Rødsand med omliggende søterritorium som yngleområde for vandfugle samt yngle- og rasteområde for sæler.

Afgrænsning

§ 2. Rødsand Vildtreservat omfatter søterritoriet og øer indenfor følgende koordinater (WGS 84), og som angivet på kortbilag:

     
1)
54°34.24'N
11°50.30'Ø
2)
54°34.44'N
11°48.40'Ø
3)
54°35.21'N
11°48.65'Ø
4)
54°35.30'N
11°50.30'Ø
5)
54°34.50'N
11°51.00'Ø
6)
54°34.12'N
11°53.20'Ø
7)
54°33.59'N
11°53.15'Ø
8)
54°33.64'N
11°51.87'Ø

Færdsel

§ 3. Færdsel er forbudt fra 1. februar til 30. september i områder, som angivet på kortbilag.

§ 4. Færdsel er forbudt fra 1. marts til 15. juli på øer, og på søterritoriet indenfor en afstand af 50 m fra højeste daglige vandstandslinje på disse øer, som angivet på kortbilag.

Administrative bestemmelser

§ 5. Naturstyrelsen kan, når særlige forhold taler derfor, dispensere fra bestemmelserne i § 3 og § 4.

Stk. 2. Uanset bestemmelserne i § 3 og § 4 kan Søfartsstyrelsen, Forsvarsministeriet eller andre (f.eks. havne) udføre arbejder i forbindelse med redningsopgaver og den afmærkning, der er nødvendig for sejladsen.

§ 6. Naturstyrelsen fører tilsyn med, at bekendtgørelsens bestemmelser overholdes.

§ 7. Naturstyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Straf og ikrafttrædelse

§ 8. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder § 3 og § 4, eller

2) overtræder vilkår fastsat i en dispensation udstedt i medfør af § 5, stk. 1.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2017.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 14023 af 20. september 1993 om Rødsand Vildtreservat ophæves.

Miljø- og Fødevareministeriet, den 13. maj 2017

Esben Lunde Larsen

/ Hans Christian Karsten


Bilag 1

Kortbilag

bj

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som senest ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013 nr. L 158, side 193, og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som senest ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013 nr. L 158, side 193.