Den fulde tekst

Fremsat den 12. januar 2017 af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse, lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love1)

(Ny regulering af husdyrbrug m.v. og indførelse af generelle regler for anvendelse af gødning på arealer og for husdyrbrug m.v. som udmøntning af dele af Fødevare- og landbrugspakken samt ændringer som følge af VVM-direktivet m.v.)

§ 1

I lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 442 af 13. maj 2016, som ændret ved § 15, nr. 1, i lov nr. 341 af 27. april 2011, § 1 i lov nr. 427 af 18. maj 2016, og § 39 i lov nr. 1715 af 27. december 2016 foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.«

2. Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, som ændret senest ved Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014, EU-Tidende 2014, nr. L 124, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010, EU-Tidende 2010, nr. L 334, side 17, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF af 23. oktober 2001, EF-Tidende 2001, nr. L 309, side 22, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004, EU-Tidende 2004, nr. L 143, side 56, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 178, side 66, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000, EF-Tidende 2000, nr. L 327, side 1, som ændret senest ved Kommissionens direktiv 2014/101/EU af 30. oktober 2014, EU-Tidende 2014, nr. L 311, side 32, og dele af Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991, EF-Tidende 1991, nr. L 375, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003/EF af 29. september 2003, EU-Tidende 2003, nr. L 284, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1.«

3. I § 1, stk. 1, indsættes efter »husdyrproduktionen«: »og anvendelsen af gødning«.

4. I § 1, stk. 2, nr. 1, ændres »fra husdyrbrug, herunder fra« til: »samt uhygiejniske forhold som følge af husdyrhold og«, og nr. 2 ophæves.

Nr. 3-9 bliver herefter nr. 2-8.

5. § 2 affattes således:

»§ 2. Loven finder anvendelse på husdyrbrug, husdyranlæg, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg og andre forhold forbundet med husdyrhold. Loven finder desuden anvendelse på arealer, som modtager gødning.

Stk. 2. Lovens bestemmelser om efterafgrøder, jf. §§ 5 e-5 f, finder alene anvendelse på jordbrugsvirksomheder, der har et efterafgrødegrundareal på 10 ha eller derover.

Stk. 3. Lovens bestemmelser om fosforregnskab, jf. §§ 5 g-5 r, finder alene anvendelse på jordbrugsvirksomheder.

Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse på forhold, der er reguleret i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække eller i regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 5. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at visse husdyrbrug, anlæg og dyrearter ikke er omfattet af loven. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at anvendelse af gødning i mængder under en vis grænse ikke er omfattet af loven.«

6. § 3, stk. 1, nr. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:

»1) Husdyrbrug: Husdyranlæg, der til sammen har et produktionsareal på mere end 100 m2, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg og andre driftsbygninger m.v. til brug for husdyrhold, som ligger på samme ejendom.

2) Husdyranlæg: Stald eller lign. bygning eller anden indretning, hvor husdyr i almindelighed opholder sig eller har adgang til, med tilhørende dyrehold.

3) Gødnings- eller ensilageopbevaringsanlæg: Bygning eller anden fast placeret indretning, hvor der opbevares husdyrgødning, ensilage eller lign.

4) Emission: Direkte eller indirekte udledning til luft, vand eller jord af stoffer, rystelser, varme eller støj fra punktkilder eller diffuse kilder på husdyrbrug, husdyr-anlæg, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg eller arealer, der modtager gødning.

5) Jordbrugsvirksomhed: Virksomhed, der er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

6) Planperiode: Perioden fra den 1. august til den 31. juli. Dyrkes afgrøder, der skal tilføres kvælstof efter den 31. juli, men inden den 30. september, og som skal høstes eller afgræsses inden den 31. december, forlænges planperioden til den 30. september.«

Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 7 og 8.

7. I § 3, stk. 1, nr. 4, der bliver nr. 7, indsættes efter 2. pkt.:

»I forhold til udbringning af husdyrgødning forstås ved teknik både den anvendte udbringningsteknologi og foranstaltninger i forbindelse med udbringning af husdyrgødning med henblik på at forebygge, og hvor dette ikke er muligt, reducere emissioner af nitrat og fosfor til jord og vand samt foranstaltninger med henblik på at reducere ammoniakemissionen fra udbragt husdyrgødning.«

8. I § 3 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, hvad der i denne lov forstås ved et produktionsareal, og hvordan dette areal nærmere skal fastlægges.«

9. § 4, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Vilkår fastsat i godkendelser eller tilladelser efter §§ 16 a eller 16 b samt i tilladelser eller godkendelser efter de tidligere gældende regler i §§ 10-12 finder ikke anvendelse, i det omfang de strider mod Miljø- og Fødevareministeriets regler om forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme.«

10. § 5 ophæves.

11. Efter kapitel 1 indsættes:

»Kapitel 1 a

Anvendelse af gødning og etablering af efterafgrøder

§ 5 a. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om anvendelse af gødning i jordbruget med henblik på at beskytte jord, vandløb, søer, havområder, herunder kystvande, samt grundvandet mod forurening samt med henblik på at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter, herunder regler om lofter for den højest tilladelige mængde udbragt kvælstof og fosfor pr. ha fra gødning.

§ 5 b. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler med henblik på at begrænse gener i forbindelse med udbringning af organisk gødning.

§ 5 c. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om, at driftsherren skal iværksætte nærmere angivne forebyggende foranstaltninger, når det er nødvendigt for at sikre, at jord, hvor der udbringes organisk gødning, og som derfor potentielt har et højt indhold af fosfor, ikke eroderer til vandløb, søer større end 100 m² og kystvande.

§ 5 d. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at reglerne om organisk gødning i dette kapitel og i regler udstedt i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse på bioaske.

Etablering af efterafgrøder målrettet begrænsning af merudvaskning af kvælstof fra husdyrgødning m.v.

§ 5 e. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om, at jordbrugsvirksomheder skal etablere efterafgrøder, herunder om, hvilke afgrødetyper der kan anvendes som efterafgrøder, og om dyrkning af disse, og på hvor stor en del af jordbrugsvirksomhedens areal efterafgrøderne skal etableres, og beregningen heraf.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan etablere særlige ordninger, som den enkelte jordbrugsvirksomhed kan vælge som alternativ til etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af stk. 1. Ministeren fastsætter nærmere regler om ordningerne, herunder frister og omregningsfaktorer, samt krav om til- og afmelding.

§ 5 f. Jordbrugsvirksomheden skal hvert år indberette jordbrugsvirksomhedens samlede areal, hvorpå der er etableret efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af § 5 e.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om indberetningen, herunder udformning og indhold, og fristen for indberetning.

Beregning af jordbrugsvirksomhedens forbrug af fosfor

§ 5 g. For planperioden skal jordbrugsvirksomhedens samlede forbrug af fosfor beregnes som summen af forbruget af fosfor i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, jf. §§ 5 h og 5 i, i anden organisk gødning end husdyrgødning, jf. § 5 j, og i handelsgødning, jf. § 5 k.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at fosfor i organisk gødning eller handelsgødning efter ansøgning herom kan fratrækkes i jordbrugsvirksomhedens forbrug af fosfor i tilfælde af brand eller tyveri eller under andre særlige omstændigheder.

§ 5 h. Den totale mængde af fosfor i husdyrgødning beregnes som jordbrugsvirksomhedens produktion af fosfor i husdyrgødning tillagt planperiodens primolager og fratrukket planperiodens ultimolager af fosfor i husdyrgødning samt tillagt modtaget og fratrukket afsat fosfor i husdyrgødning inden for planperioden, jf. stk. 4.

Stk. 2. Jordbrugsvirksomhedens produktion af fosfor i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for det totale indhold af fosfor i husdyrgødning, jordbrugsvirksomhedens gennemsnitsbesætning og staldsystemer. Produktionen af fosfor i husdyrgødning skal for visse dyrearter korrigeres for afvigelser i produktionsniveau. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om, for hvilke dyrearter korrektion af fosforindholdet i husdyrgødning skal finde sted. Produktionen af fosfor i husdyrgødning kan korrigeres for afvigelser i ydelsesniveau samt i fodermængde og -sammensætning. Korrektioner foretages på grundlag af korrektionsfaktorer, jf. stk. 5, og afvigelserne skal dokumenteres ved driftsbilag. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at fosfor i husdyrgødning, der afsættes af udegående dyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres gødning eller kun må tilføres en nærmere fastlagt mængde gødning udover den gødning, dyrene efterlader på arealet, kan fradrages ved opgørelsen af jordbrugsvirksomhedens produktion af fosfor.

Stk. 3. Jordbrugsvirksomhedens primolager af fosfor i husdyrgødning fastsættes som den forudgående planperiodes ultimolager. Jordbrugsvirksomhedens ultimolager af fosfor i husdyrgødning fastsættes af jordbrugsvirksomheden efter regler fastsat i medfør af stk. 5.

Stk. 4. Jordbrugsvirksomheden kan fratrække fosfor i husdyrgødning, jf. stk. 1, hvis husdyrgødningen er afsat til en anden jordbrugsvirksomhed, til biogas- og fællesanlæg eller til forarbejdningsanlæg. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at fosfor i husdyrgødning, der afsættes ud af landet, kan trækkes fra i jordbrugsvirksomhedens samlede forbrug af fosfor. Endvidere kan jordbrugsvirksomheder, som har eget biogas- eller forarbejdningsanlæg, og som afsætter et gødningsprodukt herfra uden for jordbrugsvirksomheden, trække fosforet i det afsatte gødningsprodukt fra i jordbrugsvirksomhedens samlede forbrug af fosfor.

Stk. 5. Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om normer for det totale indhold af fosfor i husdyrgødning, korrektion af normer på grund af afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, indhold og udformning af aftaler m.v. om overførsel af husdyrgødning samt fastsættelse af jordbrugsvirksomhedens ultimolager af fosfor i husdyrgødning, herunder at jordbrugsvirksomheder, der udbringer husdyrgødning i perioden 1. august - 30. september, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., skal korrigere jordbrugsvirksomhedens ultimolager pr. 31. juli for den mængde fosfor, der er udbragt i perioden 1. august - 30. september.

Stk. 6. Ved blandinger af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning, herunder afgasset biomasse, fastlægges indholdet af fosfor efter regler fastsat af miljø- og fødevareministeren.

Stk. 7. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at fosfor i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning afsat til et miljøgodkendt anlæg, der forbrænder affald, kan fratrækkes i jordbrugsvirksomhedens forbrug af fosfor.

§ 5 i. Den totale mængde af fosfor i forarbejdet husdyrgødning beregnes som leverandørens angivelse af den totale mængde fosfor i den forarbejdede husdyrgødning, der er leveret til jordbrugsvirksomheden i planperioden indtil den 31. juli, tillagt planperiodens primolager og fratrukket planperiodens ultimolager af forarbejdet husdyrgødning. Hertil lægges den mængde fosfor i forarbejdet husdyrgødning, der er modtaget i planperioden i henhold til aftaler m.v. om overførsel af husdyrgødning.

Stk. 2. Jordbrugsvirksomhedens primolager af fosfor i forarbejdet husdyrgødning fastsættes som den forudgående planperiodes ultimolager. Jordbrugsvirksomhedens ultimolager af fosfor i forarbejdet husdyrgødning fastsættes af jordbrugsvirksomheden efter regler fastsat af miljø- og fødevareministeren. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at jordbrugsvirksomheder, der udbringer forarbejdet husdyrgødning i perioden 1. august - 30. september, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., skal korrigere jordbrugsvirksomhedens ultimolager pr. 31. juli for den mængde fosfor, der er udbragt i perioden 1. august - 30. september.

§ 5 j. Jordbrugsvirksomhedens forbrug af fosfor i anden organisk gødning end husdyrgødning beregnes som leverandørens angivelse af den totale mængde af fosfor i den gødning, der er leveret til jordbrugsvirksomheden i planperioden, tillagt planperiodens primolager og fratrukket planperiodens ultimolager af fosfor i anden organisk gødning end husdyrgødning.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om bestemmelse af fosforindholdet i anden organisk gødning end husdyrgødning. Ministeren kan herudover fastsætte regler om lageropgørelser for alle typer af anden organisk gødning end husdyrgødning.

§ 5 k. Jordbrugsvirksomhedens forbrug af fosfor i handelsgødning beregnes som leverandørens angivelse af den totale mængde af fosfor i den handelsgødning, der er leveret til virksomheden i planperioden indtil den 31. juli tillagt planperiodens primolager og fratrukket planperiodens ultimolager af fosfor i handelsgødning.

Stk. 2. Jordbrugsvirksomhedens primolager af fosfor i handelsgødning fastsættes som den forudgående planperiodes ultimolager. Jordbrugsvirksomhedens ultimolager af fosfor i handelsgødning fastsættes af jordbrugsvirksomheden efter regler fastsat af miljø- og fødevareministeren. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at jordbrugsvirksomheder, der udbringer handelsgødning i perioden 1. august - 30. september, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., skal korrigere virksomhedens ultimolager pr. 31. juli for den mængde fosfor, der er udbragt i perioden 1. august - 30. september.

§ 5 l. Miljø- og fødevareministeren fastsætter med henblik på den planperiode, som en jordbrugsvirksomhed for første gang skal opgøre og indberette fosforregnskab i, regler om beregning af virksomhedens primolager af fosfor i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, jf. §§ 5 h og 5 i, og i anden organisk gødning end husdyrgødning, jf. § 5 j, stk. 2, samt regler om opgørelse af jordbrugsvirksomhedens primolager af fosfor i handelsgødning, jf. § 5 k.

§ 5 m. Hvis jordbrugsvirksomheden før udløb af planperioden ophører med at eje eller have brugsret til et areal med afgrøder, som er omfattet af en kvælstofnorm ifølge lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser eller en retningsgivende norm for fosfor og kalium i henhold til retningslinjer udstedt af NaturErhvervstyrelsen for den pågældende planperiode, skal jordbrugsvirksomhedens fosforforbrug på arealet beregnes, jf. §§ 5 g-5 k, for den forløbne del af planperioden. Den, der overtager arealet eller brugsretten hertil, skal, såfremt der er tale om en jordbrugsvirksomhed, have skriftlig oplysning om det samlede fosforforbrug og mængden af gødning, der er forbrugt i den forløbne del af planperioden, og om det forventede gennemsnitsloft for den fosfor fra organisk gødning, der er udbragt på arealet. Forbruget for den samlede planperiode og arealet henregnes herefter til den jordbrugsvirksomhed, der har overtaget arealet eller brugsretten hertil, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Hvis skriftlig oplysning som nævnt i stk. 1, 2. pkt., ikke gives, henregnes fosforforbruget til den, der har overdraget arealet eller brugsretten hertil.

Stk. 3. Hvis den virksomhed, der overtager arealet eller brugsretten hertil før udløb af planperioden, ikke er registreret eller er registreringspligtig efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, henregnes forbruget for den forløbne del af planperioden til den, som har overdraget arealet eller brugsretten hertil. I denne situation skal harmoniarealet for den samlede planperiode henregnes til den jordbrugsvirksomhed, der har overdraget arealet eller brugsretten hertil.

§ 5 n. Hvis jordbrugsvirksomheden før udløb af planperioden overdrager oplagret husdyrgødning, oplagret forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning, skal jordbrugsvirksomheden opgøre en ultimobeholdning på overdragelsestidspunktet, jf. § 5 h, stk. 3. Oplysninger om ultimobeholdning gives skriftligt til den, der overtager den oplagrede gødning. Ultimobeholdningen henregnes til denne, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Hvis den jordbrugsvirksomhed, der overtager ultimobeholdningen, jf. stk. 1, ikke har fået skriftlig oplysning om ultimobeholdningen, fastsættes ultimolageret for den jordbrugsvirksomhed, der overdrager ultimobeholdningen, til 0.

Stk. 3. På grundlag af ultimobeholdningen, jf. stk. 1 og 2, opgøres fosforforbruget for planperioden for den jordbrugsvirksomhed, der overdrager den oplagrede husdyrgødning, den oplagrede forarbejdede husdyrgødning eller anden organisk gødning, for den forløbne del af planperioden indtil overdragelsestidspunktet.

Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om beregning af det gennemsnitlige fosforloft for overdraget oplagret organisk gødning og om overdragerens pligt til at oplyse herom.

§ 5 o. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om den form, de oplysninger, der er nævnt i §§ 5 m og 5 n, skal have, om oplysningernes opdeling i forskellige gødningstyper m.v., samt om hvordan oplysningerne skal kunne dokumenteres og kontrolleres.

Regnskabskrav

§ 5 p. Jordbrugsvirksomheden skal hvert år udarbejde fosforregnskab for den afsluttede planperiode. Fosforregnskabet skal indberettes til miljø- og fødevareministeren.

Stk. 2. Jordbrugsvirksomheder, der har et slutlager af anden organisk gødning end husdyrgødning, skal indberette størrelsen af dette lager udtrykt i kg fosfor til ministeren. Indberetningen for den afsluttede planperiode skal ske i gødningsregnskabet.

Stk. 3. Fosforregnskabet skal opgøres på grundlag af de indberetninger, der er nævnt i stk. 2 og i § 22, stk. 2, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, og angive jordbrugsvirksomhedens samlede forbrug af fosfor, jf. §§ 5 g-5 k.

Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om udformning og indhold af de i stk. 2 nævnte indberetninger, om udformningen og indholdet af det fosforregnskab, som er nævnt i stk. 1 og 3, samt om opbevaring af bilag m.v. Ministeren fastsætter regler om frister for indberetning af oplysningerne nævnt i stk. 1 og 2.

§ 5 q. Miljø- og fødevareministeren udarbejder skemaer, der skal anvendes til jordbrugsvirksomhedens udarbejdelse af fosforregnskabet, jf. § 5 p.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan godkende andre skemaer, herunder skemaer, der er baseret på it-systemer.

Stk. 3. Jordbrugsvirksomhedens fosforregnskab skal indberettes på et skema, der er udarbejdet eller godkendt af miljø- og fødevareministeren, jf. stk. 1 og 2. Jordbrugsvirksomheden skal opbevare fosforregnskabet i mindst 5 år.

Gødningsleverandører

§ 5 r. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om, at virksomheder, som sælger eller afgiver fosforholdig gødning, skal indberette, hvortil der er afsat gødning, herunder den afsatte gødningstype og -mængde, fosforindholdet i den afsatte mængde samt fosforloftet. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at biogas- og fællesanlæg, forarbejdningsanlæg samt forbrændingsanlæg skal indberette, hvorfra de modtager gødning, herunder gødningstypen og -mængden samt fosforindholdet i den modtagne gødning.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om, at virksomheder, der sælger eller afgiver organisk gødning til en jordbrugsvirksomhed, skal oplyse modtageren om det fosforloft, der er tilknyttet gødningen, samt indberette dette i gødningsregnskabet.«

12. Overskriften til kapitel 2 affattes således:

»Kapitel 2

Krav til placering af anlæg m.v.«

13. I § 6, stk. 1, ændres »anlæg samt udvidelser og ændringer af eksisterende husdyrbrug for mere end 3 dyreenheder« til: »husdyranlæg og gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg på husdyrbrug samt udvidelse og ændring heraf«, og i nr. 2, ændres »bolig og erhvervsformål« til: »bolig- og erhvervsformål«.

14. I § 6, stk. 2, ændres »nr. 1-4« til: »nr. 3 og 4«.

15. § 6, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at kravene i stk. 1 ikke finder anvendelse for nærmere bestemte anlæg, der alene har en begrænset betydning i forhold til omgivelserne.

Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at kravene i stk. 1 finder anvendelse for folde, oplag af husdyrgødning, ensilage og lign. samt for anlæg, der ikke er omfattet af stk. 1. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om andre og flere typer af afstandskrav for folde til svin end dem, der er fastsat i stk. 1, nr. 3 og 4.«

16. I § 7, stk. 1, ændres »anlæg« til: »husdyranlæg eller gødningsopbevaringsanlæg«, og », der er eller derved bliver større end 15 dyreenheder, er ikke tilladt, hvis stald eller gødningsopbevaringsanlæg« ændres til: »er ikke tilladt, hvis anlægget«.

17. § 7, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at kravene i stk. 1 finder anvendelse for oplag af husdyrgødning og lign. samt for husdyranlæg og gødningsopbevaringsanlæg, der ikke er omfattet af stk. 1. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte andre og flere typer af afstandskrav end det, der er fastsat i stk. 1.«

18. I § 8, stk. 1, ændres »Stalde og lign. samt gødningsopbevaringsanlæg for husdyrbrug for mere end 3 dyreenheder må ikke etableres« til: »Etablering af husdyranlæg og gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg på husdyrbrug samt udvidelse eller ændring heraf, der medfører forøget forurening, er ikke tilladt«.

19. I § 8, stk. 1, nr. 3, ændres »søer« til: »søer større end 100 m2«.

20. § 8, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ved etablering af gødningsopbevaringsanlæg til flydende husdyrgødning på husdyrbrug skal der desuden være mindst 100 m til åbne vandløb og til søer med et areal, der er større end 100 m2

21. § 8, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

22. I § 8 indsættes som stk. 4 og 5:

»Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at afstandskravene i stk. 1 og 2 ikke finder anvendelse for nærmere bestemte anlæg, der alene har en begrænset betydning i forhold til omgivelserne.

Stk. 5. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at afstandskravene i stk. 1 og 2 finder anvendelse for anlæg, der ikke er omfattet af stk. 1 og 2, samt at afstandskravene i stk. 1 finder anvendelse for oplag af husdyrgødning, ensilage og lign.«

23. § 9, stk. 1, affattes således:

»Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra kravene i § 6, stk. 1, til husdyranlæg og gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg til brug for rideskoler og hestepensioner samt hestehold til vognkørsel som led i museumsaktiviteter m.v. Kommunalbestyrelsen kan ved meddelelse af dispensation stille vilkår om placering, indretning og drift af anlæggene.«

24. I § 9, stk. 2, 2. pkt., ændres »tilladelser efter § 10 eller godkendelser efter § 11 og § 12« til: »godkendelser og tilladelser efter §§ 16 a og 16 b«.

25. I § 9, stk. 3, 2. pkt., ændres »tilladelser og godkendelser efter §§ 10-12« til: »godkendelser og tilladelser efter §§ 16 a og 16 b«.

26. I § 9, stk. 4, ændres »afstandskravet« til: »kravene«.

27. Efter § 9 indsættes i kapitel 2:

»Krav til indretning og drift af anlæg, anmeldelse m.v.

§ 9 a. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om indretning og drift af husdyranlæg og gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg, herunder om den egenkontrol, som den, der er ansvarlig for anlægget, skal foretage for egen regning, samt andre forhold forbundet med husdyrhold.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan endvidere fastsætte regler om anmeldeordninger, herunder om pligt til at anmelde etablering, udvidelse eller ændring af anlæg til kommunalbestyrelsen.«

28. Overskriften til kapitel 3 affattes således:

»Kapitel 3

Godkendelser og tilladelser m.v.«.

29. §§ 10-16 ophæves.

30. Efter § 16 indsættes:

»§ 16 a. Husdyrbrug med en ammoniakemission på mere end 3.500 kg NH3-N pr. år må ikke etableres uden kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse.

Stk. 2. Husdyrbrug må uanset godkendelsesgrænsen i stk. 1 ikke etableres uden kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse, hvis husdyrbruget har:

1) flere end 750 stipladser til søer,

2) flere end 2.000 stipladser til fedesvin (over 30 kg) eller

3) flere end 40.000 stipladser til fjerkræ.

Stk. 3. Godkendelsespligten efter stk. 1 og 2 gælder også, hvis et husdyrbrug, der er tilladt efter § 16 b, udvides eller ændres på en måde, som medfører, at de i stk. 1 eller 2 fastsatte godkendelsesgrænser overskrides.

Stk. 4. Husdyrbrug, der er godkendt efter stk. 1 eller 2, må ikke uden kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse udvides eller ændres på en måde, som kan indebære forøget forurening eller andre virkninger på miljøet. Hvis et husdyrbrug, der er godkendt efter stk. 1, udvides eller ændres på en sådan måde, at grænserne i stk. 2 overskrides, skal husdyrbruget dog godkendes efter stk. 2.

§ 16 b. Husdyrbrug, der ikke er omfattet af godkendelsespligten efter § 16 a, må ikke etableres uden kommunalbestyrelsens forudgående tilladelse.

Stk. 2. Husdyrbrug, der er tilladt efter stk. 1, må ikke uden kommunalbestyrelsens forudgående tilladelse udvides eller ændres på en måde, som kan indebære forøget forurening eller andre virkninger på miljøet.

§ 16 c. Hvis et husdyrbrug, der er omfattet af godkendelses- eller tilladelsespligten efter §§ 16 a eller 16 b, er teknisk, forurenings- og driftsmæssigt forbundet med et andet husdyrbrug, skal husdyrbrugene godkendes eller tillades samlet.«

31. § 17 affattes således:

»§ 17. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at godkendelse eller tilladelse efter §§ 16 a og 16 b i nærmere bestemte tilfælde ikke er påkrævet. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om anmeldeordninger, herunder om pligt til at anmelde etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug til kommunalbestyrelsen samt om anmeldelsens form og indhold samt de oplysninger, der skal afgives til brug for kommunalbestyrelsens behandling af anmeldelsen.«

32. Overskriften før § 18, § 18, overskriften før § 19, §§ 19-24, § 26 og overskriften før § 27 ophæves.

33. § 27 affattes således:

»§ 27. Medmindre andet følger af regler fastsat i medfør af § 34 a, skal en godkendelse eller en tilladelse efter §§ 16 a eller 16 b indeholde vilkår om husdyrbrugets indretning og drift, herunder om den kontrol, som den, der er ansvarlig for husdyrbruget skal foretage for egen regning, samt opførelse af bebyggelse m.v.

Stk. 2. Hvis husdyrbruget har en ammoniakemission på mere end 750 kg NH3-N pr. år, skal kommunalbestyrelsen fastsætte vilkår, som sikrer reduktion af ammoniakemissionen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik.«

34. §§ 28-33 ophæves.

35. § 34, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om godkendelser og tilladelser, herunder om kommunalbestyrelsens behandling og vurdering af sagen. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår godkendelser og tilladelser kan meddeles. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at der skal gælde særlige krav for bestemte husdyrbrug.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om ansøgninger om godkendelse og tilladelse efter §§ 16 a og 16 b, herunder om ansøgningens form og indhold samt de oplysninger, som i øvrigt skal gives til brug for kommunalbestyrelsens behandling af ansøgningen.

Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om miljøkonsekvensrapporter, herunder om ansøgers pligt til at fremlægge en miljøkonsekvensrapport, samt om rapportens form, indhold, oplysninger og kvalitet samt om, at miljøkonsekvensrapporten skal være udarbejdet af kompetente eksperter. Ministeren kan endvidere bestemme, at kommunalbestyrelsen i nærmere bestemt omfang skal inddrage ekspertise ved behandling af miljøkonsekvensrapporten.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

36. I § 34, stk. 2, der bliver stk. 4, udgår »til brug for afgørelser efter denne lov«.

37. § 34, stk. 3, der bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om datagrundlag og faktorer for beregning og vurdering af emissioner og øvrige miljøpåvirkninger fra husdyrbrug m.v.«

38. Efter § 34 indsættes:

»§ 34 a. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om husdyrbrugs indretning og drift, herunder om den kontrol, som den, der er ansvarlig for husdyrbruget, skal foretage for egen regning, samt opførelse af bebyggelse m.v.«

39. § 35 ophæves.

40. Overskriften før § 36 affattes således:

»Afslag, særlige vilkår og tilbagekaldelse«.

41. I § 36, stk. 1, og § 37, stk. 1, ændres »efter §§ 11, 12 eller 16« til: »eller tilladelse efter §§ 16 a eller 16 b«.

42. I § 38, stk. 1, ændres »efter §§ 11, 12 eller 16« til: »eller tilladelse efter §§ 16 a og 16 b samt godkendelse efter de tidligere gældende regler i §§ 11 og 12«, og »eksisterende godkendelse« ændres til: »eksisterende godkendelse eller tilladelse«.

43. I § 39, stk. 1, 1. pkt., ændres »efter § 11 eller § 12, eller hvis afsætning af husdyrgødning, som er godkendt efter § 16« til: »eller tilladt efter §§ 16 a eller 16 b«.

44. I § 40, stk. 1, ændres »godkendelse efter § 11 eller § 12 eller efter miljøbeskyttelsesloven« til: »godkendelse eller tilladelse efter §§ 16 a eller 16 b«.

45. I § 40, stk. 2 og 3, ændres »§ 12« til: »§ 16 a, stk. 2 og 4,«.

46. I § 41, stk. 1, ændres »efter §§ 11, 12 eller 16« til: »eller en tilladelse efter §§ 16 a eller 16 b«, og efter »meddelelsen af godkendelsen« indsættes: »eller tilladelsen«.

47. I § 41, stk. 2, ændres »kan fastsætte« til: »fastsætter«, og »§§ 11, 12 eller 16« ændres til: »§ 16 a, stk. 2 og 4,«.

48. I § 41, stk. 3, ændres »§§ 11, 12 eller 16 op til revurdering, når der er forløbet 8 år efter godkendelsen« til: »§ 16 a, stk. 2 og 4, op til revurdering«.

49. I § 42, stk. 1, ændres »hvis et husdyrbrug, som er omfattet af § 10 eller anmeldt efter regler udfærdiget i medfør af § 5, stk. 3, eller § 17, stk. 2, eller stk. 3, 1. pkt.« til: »hvis et husdyrbrug, husdyranlæg eller gødnings- eller ensilageopbevaringsanlæg, som ikke er godkendt eller tilladt efter §§ 16 a eller 16 b, godkendt efter de tidligere gældende regler i §§ 11 eller 12 eller godkendt efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse,«.

50. Efter § 43 indsættes i kapitel 4:

»§ 43 a. §§ 39-41 finder også anvendelse på husdyrbrug, som er godkendt efter de tidligere gældende regler i §§ 11 eller 12 eller godkendt efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. § 40, stk. 1, finder kun anvendelse på husdyrbrug, som er godkendt efter de tidligere gældende regler i §§ 11 eller 12.

Stk. 3. § 40, stk. 2, finder kun anvendelse på husdyrbrug, som er godkendt efter de tidligere gældende regler i § 12, stk. 1, nr. 1, 2 eller 3.

Stk. 4. § 40, stk. 3, finder kun anvendelse på husdyrbrug, som er godkendt efter de tidligere gældende regler i § 12, stk. 1, nr. 1, 2 eller 3, eller godkendt efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse.«

51. I § 44, stk. 1, indsættes efter »overholdes«: », jf. dog stk. 2«.

52. I § 44 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren fører tilsyn med overholdelse af §§ 5 e-5 r og de regler, der er fastsat med hjemmel i disse bestemmelser, samt regler, der er fastsat med hjemmel i § 5 a, for så vidt angår lofter for den højest tilladelige mængde udbragt kvælstof og fosfor pr. ha fra gødning.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

53. Efter § 45 indsættes:

»§ 45 a. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at tilsynsmyndigheden skal meddele påbud om iværksættelse og udformning af en konkret foranstaltning i overensstemmelse med reglerne udstedt i medfør af § 5 c, såfremt tilsynsmyndigheden har konstateret erosion af jord, hvor der udbringes organisk gødning, til vandløb, søer større end 100 m² og kystvande.«

54. I § 48, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »husdyrbruget«: »eller husdyranlægget, gødnings- eller ensilageopbevaringsanlægget«.

55. I § 51, 1. pkt., indsættes efter »husdyrbrug«: »eller en bedrift med arealer, som modtager gødning,«, og efter »husdyrbrugets« indsættes: »eller bedriftens«.

56. I 53, stk. 1, 1. pkt., ændres »kommunalbestyrelsen« til: »tilsynsmyndigheden«.

57. Efter § 54 i indsættes i kapitel 6:

»§ 54 j. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om godkendelse efter § 16 a, stk. 4, eller tilladelse efter § 16 b hurtigst muligt og senest 90 dage fra den dag, hvor ansøgeren har fremlagt tilstrækkelige oplysninger om det ansøgtes indvirkning på miljøet. Hvis kommunalbestyrelsen har vurderet, at det ansøgte er omfattet af § 55, skal alene afgørelsen herom træffes inden for fristen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde forlænge fristen efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt underrette ansøgeren om årsagerne til forlængelsen af fristen, og om hvornår kommunalbestyrelsen forventer at træffe afgørelse.

Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om annoncering af afgørelser omfattet af stk. 1.«

58. § 55, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»Kommunalbestyrelsen skal inden for en rimelig frist træffe afgørelse om godkendelse efter § 16 a, stk. 1 og 2, samt om godkendelse efter § 16 a, stk. 4, og tilladelse efter § 16 b, der kan medføre væsentlig indvirkning på miljøet.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

59. I § 55, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »Offentligheden informeres« til: »Kommunalbestyrelsen skal i sager omfattet af stk. 1 informere offentligheden og berørte myndigheder«, og i nr. 1 indsættes efter »godkendelse«: »eller tilladelse«.

60. I § 55 indsættes efter stk. 3, der bliver stk. 2, som nyt stykke:

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter passende tids-frister for fremsendelse af bemærkninger eller spørgsmål, jf. stk. 2, nr. 3.«

61. I § 55, stk. 4, 1. pkt., ændres »oplysning om, at der er 6 ugers frist« til: »en frist på mindst 30 dage«, og i 2. pkt. ændres », at der er 6 ugers frist« til: »fristen på mindst 30 dage«.

62. I § 55, stk. 5-10, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 5. Kommunalbestyrelsen foretager straks offentlig annoncering, når den har truffet afgørelse om en ansøgning omfattet af stk. 1, og sikrer, at indholdet af afgørelsen og de vigtigste begrundelser og overvejelser, der ligger til grund for afgørelsen, herunder om proceduren for offentlig deltagelse, er tilgængelige for offentligheden og berørte myndigheder. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse også informere om, hvor og hvordan afgørelsen og relevante oplysninger stilles til rådighed.«

63. I § 56, stk. 1, ændres »3 uger« til: »2 uger«.

64. Efter § 56 indsættes:

»§ 56 a. Afgørelser omfattet af § 54 j, stk. 1, og § 55, der kan påklages, meddeles tillige klageberettigede personer, organisationer og myndigheder, jf. §§ 84-87, og de myndigheder, der i øvrigt har været inddraget i sagens behandling. Afgørelser skal dog alene meddeles de landsdækkende foreninger og organisationer, der er nævnt i § 87, når de har anmodet miljø- og fødevareministeren om at modtage underretning om afgørelserne, jf. § 62.

Stk. 2. Underretning til de personer, der er nævnt i § 84, stk. 1, nr. 3, kan finde sted ved offentlig annoncering.

Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om offentlighedens inddragelse i sager omfattet af §§ 54 j-56 og visse afgørelser i sager om revurdering efter §§ 40 og 41 samt andre afgørelser vedrørende husdyrbrug, der træffes efter miljøbeskyttelsesloven eller regler udstedt i medfør heraf, og i afgørelser vedrørende bedrifter med arealer, som modtager husdyrgødning.

Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om inddragelse af offentligheden i forbindelse med afgørelser om husdyrbrug, husdyranlæg, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg og forhold forbundet med husdyrhold eller anvendelse af gødning m.v. i en anden stat, som kan få indvirkning på miljøet i Danmark, for at opfylde Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser.«

65. Efter § 59 indsættes:

»§ 59 a. En godkendelse eller en tilladelse efter §§ 16 a eller 16 b bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 6 år efter, at godkendelsen eller tilladelsen er meddelt. Hvis en del af godkendelsen eller tilladelsen ikke er udnyttet, bortfalder godkendelsen eller tilladelsen for denne del.

Stk. 2. Hvis en godkendelse eller tilladelse efter §§ 16 a eller 16 b, der er udnyttet efter stk. 1, efterfølgende ikke har været helt eller delvist udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen eller tilladelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste 3 år. Udnyttelse anses her for at foreligge, når mindst 25 pct. af det tilladte eller godkendte produktionsareal udnyttes driftsmæssigt. Med driftsmæssig udnyttelse forstås, at der på det pågældende produktionsareal mindst produceres 50 pct. af det mulige inden for ram-merne af dyrevelfærdskrav eller andre relevante krav.

Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 og 2 finder anvendelse på andre afgørelser, der er truffet efter loven eller efter regler fastsat i medfør af loven, og på husdyrbrug, der har en tilladelse eller en godkendelse efter de tidligere gældende regler i §§ 10, 11 eller 12 eller en godkendelse efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse.

Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, hvornår godkendelser eller tilladelser efter stk. 1 eller andre afgørelser efter regler fastsat i medfør af stk. 3 anses for udnyttet efter stk. 1.«

66. § 69 affattes således:

»§ 69. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation om forhold omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation omfattet af stk. 1, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digital signatur og lign.

Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilken myndighed der er ansvarlig for oplysninger omfattet af stk. 1.«

67. I § 69 a, 1. pkt., ændres »af de i § 69, stk. 1, nævnte oplysninger« til: »af oplysninger omfattet af § 69, stk. 1«.

68. I § 75, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 10« til: »§ 16 b«, og i nr. 2 ændres »§ 11, § 12 og § 16« til: »§ 16 a«.

69. I § 80, stk. 1-3, ændres »§§ 39, 42 eller 54 e« til: »§§ 5 c, 39, 42 eller 54 e«.

70. I § 81, stk. 1, ændres »tilladelse efter § 10, godkendelse efter §§ 11, 12 eller 16« til: »godkendelse eller tilladelse efter §§ 16 a eller 16 b«.

71. § 81, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. En godkendelse eller en tilladelse efter §§ 16 a eller 16 b, der indebærer opførelse af bebyggelse uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, må ikke udnyttes før klagefristens udløb. Rettidig klage over en godkendelse eller en tilladelse efter §§ 16 a eller 16 b, der indebærer opførelse af bebyggelse uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, har opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet.«

72. To steder i § 84, stk. 3, ændres »Sundhedsstyrelsen« til: »Styrelsen for Patientsikkerhed«.

73. I § 86, stk. 2, og § 87, stk. 2, ændres »sådanne interesser« til: »sådanne interesser,«.

74. I § 91, stk. 1, nr. 1, ændres »uden tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter § 11 eller § 12« til: »uden godkendelse eller tilladelse efter §§ 16 a eller 16 b«.

75. I § 91, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 5, stk. 3, og § 17, stk. 3, 2. pkt.« til: »§§ 9 a eller 17«.

76. I § 91, stk. 1, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:

»6) undlader at udarbejde, indgive eller opbevare fosforregnskab efter § 5 p, stk. 1-3, og § 5 q, stk. 3.«

Nr. 6-13 bliver herefter nr. 7-14.

§ 2

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af 27. september 2016, som ændret ved § 26 i lov nr. 1715 af 27. december 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 1, nr. 10, indsættes efter »anvendelse,«: »samt«.

2. I § 7, stk. 1, nr. 11, ændres »miljøet, og« til: »miljøet«.

3. § 7, stk. 1, nr. 12, ophæves.

4. § 19, stk. 6 og 7, ophæves.

5. I § 40 a, nr. 1, to steder i § 40 a, nr. 3, i § 41 b, stk. 4, § 74, stk. 2, 4. pkt., § 79, stk. 1, § 84 b, og § 110 b, stk. 1, nr. 2, litra a-c, ændres »lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug« til: »lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.«.

§ 3

I lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 388 af 27. april 2016, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 2, nr. 1 og 2, affattes således:

»1) virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer gødning med et samlet kvælstofindhold, der udgør mere end 1 ton kvælstof,

2) antallet af husdyr på bedriften overstiger et antal dyr, der tilsammen producerer gødning med et samlet kvælstofindhold, der overstiger 100 kg kvælstof pr. ha, eller«.

2. § 2, stk. 10, affattes således:

»Stk. 10. § 11, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af produktion af gødning med kvælstofindhold, jf. § 2, stk. 2, nr. 1 og 2.«

3. I § 7, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 18 og 19,« til: »lovens §§ 18 og 19, eller efter regler fastsat i medfør af § 5 e i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.,«.

4. Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a. En virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden ikke har udlagt de arealer med efterafgrøder, der er indgivet ansøgning om nationalt tilskud til senest den 21. april efter den tilskudsordning, der er fastsat af miljø- og fødevareministeren i medfør af tekstanmærkning nr. 170 ad 24.23.07 til § 24 på finansloven.

Stk. 2. Ministeren fastsætter nærmere regler om reduktionen efter stk. 1. Ministeren kan i særlige tilfælde fravige fristen fastsat i stk. 1.«

§ 4

I miljøskadeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 27. september 2016, som ændret ved § 44 i lov nr. 1715 af 27. december 2016, foretages følgende ændring:

1. § 2, nr. 12, affattes således:

»12) lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.,«.

§ 5

I lov nr. 425 af 18. maj 2016 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), som ændret ved § 90 i lov nr. 1715 af 27. december 2016, foretages følgende ændring:

1. I fodnote 7 til lovens bilag 1 og i fodnote 9 til lovens bilag 2 ændres »lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug« til: »lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.«.

§ 6

I lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1618 af 10. december 2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 1631 af 26. december 2013 og § 45 i lov nr. 1715 af 27. december 2016, foretages følgende ændring:

1. I lovens bilag 1 indsættes efter »husdyrbrug, jf.«: »de tidligere gældende regler i«, og efter »§ 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug« indsættes: »eller § 16 a i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.«.

§ 7

I lov om forurenet jord, jf. lovbekendtgørelse nr. 1190 af 27. september 2016, som ændret ved § 36 i lov nr. 1715 af 27. december 2016, foretages følgende ændring:

1. I § 38 k, stk. 1, indsættes efter »omfattet af«: »de tidligere gældende regler i«, og efter »lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug« indsættes: »eller § 16 a, stk. 2, i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.«.

§ 8

I lov om forpligtende kommunale samarbejder, jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 6. maj 2015, som ændret ved § 15 i lov nr. 1631 af 26. december 2013 og § 9 i lov nr. 427 af 18. maj 2016, foretages følgende ændring:

1. § 1, stk. 2, nr. 3, litra q, affattes således:

»q) lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.«

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2017, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. §§ 5 a og 5 e-5 r i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, denne lovs §§ 2, 3 og 10-12 samt ophævelsen af § 16, § 26, stk. 4, og § 30 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf. denne lovs § 1, nr. 29, 32 og 34, træder i kraft den 1. marts 2017.

§ 10

Stk. 1. For husdyrbrug, som er etableret inden den 1. januar 2007, og som ikke efterfølgende har foretaget ændringer eller udvidelser, der har medført, at de er blevet tilladt eller godkendt efter §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, får lovens bestemmelser om godkendelse eller tilladelse ved etablering efter § 16 a, stk. 1 og 2, og § 16 b, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 30, virkning fra det tidspunkt, hvor husdyrbruget foretager ændringer eller udvidelser.

Stk. 2. For husdyrbrug, der er tilladt eller godkendt efter §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, får lovens bestemmelser om godkendelse eller tilladelse ved etablering efter §§ 16 a, stk. 1 og 2, og § 16 b, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 30, virkning fra det tidpunkt, hvor husdyrbruget foretager ændringer eller udvidelser, som kan indebære forøget forurening eller andre virkninger på miljøet.

Stk. 3. Afgørelser om husdyrbrug, der er truffet i medfør af de hidtil gældende regler, bevarer deres gyldighed, indtil der i medfør af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. træffes en ny afgørelse, jf. dog stk. 6 og 7 samt § 4, stk. 2, som affattet ved dennes lovs § 1, nr. 10. Overtrædelse af sådanne afgørelser straffes efter de hidtil gældende regler.

Stk. 4. Regler udstedt i medfør af § 5, stk. 2 og 3, § 6, stk. 3, § 7, stk. 4, § 9, stk. 4, § 17, § 18, stk. 2 og 3, § 34, § 40, stk. 3, § 41, stk. 2 og 4, § 55, stk. 9 og 10, § 69, stk. 1, § 69 a og § 75, stk. 2, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler fastsat i medfør af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.

Stk. 5. Fra den 1. marts til og med den 31. juli 2017 kan husdyrbrug uden forudgående anmeldelse eller ansøgning til kommunalbestyrelsen udskifte et udbringningsareal med et andet udbringningsareal.

Stk. 6. Vilkår vedrørende udbringningsarealer, der er fastsat i tilladelser og godkendelser efter §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, bortfalder den 1. august 2017.

Stk. 7. Godkendelser efter § 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug bortfalder den 1. august 2017.

Stk. 8. Påbud og forbud efter kapitel 4 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, der vedrører husdyrbrugets udbringningsarealer, bortfalder den 1. august 2017.

Stk. 9. Sager om tilladelse eller godkendelse efter §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, der ikke er færdigbehandlet i 1. instansen den 1. august 2017, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 10.

Stk. 10. I verserende sager i 1. instansen om tilladelse eller godkendelse efter §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, der ikke er færdigbehandlet den 1. marts 2017, fastsætter kommunalbestyrelsen ikke vilkår, der ved-rører husdyrbrugets udbringningsarealer. Tilsvarende gælder for sager i 1. instansen om tilladelse eller godkendelse efter §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, som kommunalbestyrelsen modtager fra den 1. marts til den 31. juli 2017.

Stk. 11. Verserende sager i 1. instansen om ansøgning om godkendelse efter § 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug bortfalder den 1. marts 2017. Tilsvarende gælder for sager i 1. instansen om godkendelse efter § 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, som kommunalbestyrelsen modtager fra den 1. marts til den 31. juli 2017.

Stk. 12. Verserende sager i 1. instansen om påbud og forbud efter kapitel 4 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, der vedrører husdyrbrugets udbringningsarealer, bortfalder den 1. august 2017.

Stk. 13. Klagesager om afgørelser om tilladelse eller godkendelse efter §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, der ikke er færdigbehandlet den 1. august 2017, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 14.

Stk. 14. I klagesager om tilladelse eller godkendelse efter §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, der ikke er færdigbehandlet den 1. marts 2017, ophæver Miljø- og Fødevareklagenævnet fastsatte vilkår i tilladelsen eller godkendelsen, der vedrører husdyrbrugets udbringningsarealer. Tilsvarende gælder for klagesager om tilladelse eller godkendelse efter §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, som Miljø- og Fødevareklagenævnet modtager den 1. marts 2017 eller senere. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan ikke herudover inddrage forhold vedrørende husdyrbrugets udbringningsarealer i sagsbehandlingen.

Stk. 15. Verserende klagesager om godkendelse efter § 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug bortfalder den 1. marts 2017. Tilsvarende gælder for klagesager om godkendelse efter § 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, som Miljø- og Fødevareklagenævnet modtager den 1. marts 2017 eller senere.

Stk. 16. Verserende klagesager om påbud og forbud efter kapitel 4 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, der vedrører udbringningsarealer, bortfalder den 1. august 2017.

Stk. 17. Klager over afgørelser om tilladelse eller godkendelse efter §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, hvor ansøgningen er indgivet til kommunalbestyrelsen inden den 1. august 2017, og hvor klagen er rettidigt indgivet til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 1. august 2017 eller senere, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 6.

§ 11

Stk. 1. Regler fastsat i medfør af § 7, stk. 1, nr. 12, i lov om miljøbeskyttelse forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler fastsat i medfør af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.

Stk. 2. Vilkår fastsat for udbringningsarealer i godkendelser efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse bortfalder den 1. august 2017.

§ 12

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1
Indledning
2
Den nuværende tilladelses- og godkendelsesordning i hovedtræk
3
Beskrivelse af den foreslåede ordning i hovedtræk
4
Overordnede EU-retlige bindinger
 
4.1
VVM-direktivet
   
4.1.1
Overordnet om implementeringen af VVM-direktivet i den gældende husdyrbruglov
   
4.1.2
Ændringer af VVM-direktivet i 2014
   
4.1.3
Overvejelser om behovet for ændringer som følge af VVM-direktiv 2014
 
4.2
IE-direktivet
   
4.2.1
Overordnet om implementeringen af IE-direktivet i den gældende husdyrbruglov
 
4.3
Habitatdirektivet m.v.
   
4.3.1
Overordnet om implementeringen af habitatdirektivet i den gældende husdyrbruglov
 
4.4
Vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet
   
4.4.1
Gældende implementering af vandrammedirektivet i husdyrbrugloven
 
4.5
Drikkevandsdirektivet
   
4.5.1
Gældende implementering af drikkevandsdirektivet i husdyrbrugloven
 
4.6
Nitratdirektivet
   
4.6.1
Gældende implementering af nitratdirektivet i husdyrbrugloven
 
4.7
NEC-direktivet
   
4.7.1
Gældende implementering af NEC-direktivet i husdyrbrugloven
 
4.8
Havstrategidirektivet
   
4.8.1
Gældende implementering af havstrategidirektivet i husdyrbrugloven
5
Lovforslagets hovedindhold
 
5.1
Husdyrbruglovens formål, anvendelsesområde og definitioner
   
5.1.1
Gældende ret
   
5.1.2
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
   
5.1.3
Forslagets indhold
     
5.1.3.1
Begreberne bedrift, erhvervsmæssigt dyrehold og jordbrugsvirksomhed
     
5.1.3.2
Definitioner af husdyrbrug og anlæg
 
5.2
Arealregulering
   
5.2.1
Omfattede gødningstyper
     
5.2.1.1
Gældende ret
     
5.2.1.2
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
     
5.2.1.3
Forslagets indhold
   
5.2.2
Særligt om ammoniak
     
5.2.2.1
Gældende ret
     
5.2.2.2
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
     
5.2.2.3
Forslagets indhold
   
5.2.3
Særligt om kvælstof
     
5.2.3.1
Gældende ret
     
5.2.3.2
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
     
5.2.3.3
Forslagets indhold
   
5.2.4
Særligt om fosfor
     
5.2.4.1
Gældende ret
     
5.2.4.2
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
     
5.2.4.3
Forslagets indhold
   
5.2.5
Overfladeafstrømning og erosion af jord
     
5.2.5.1
Gældende ret
     
5.2.5.2
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
     
5.2.5.3
Forslagets indhold
   
5.2.6
Særligt om zink
     
5.2.6.1
Gældende ret
     
5.2.6.2
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
     
5.2.6.3
Forslagets indhold
 
5.3
Anlægsregulering
   
5.3.1
Godkendelses- og tilladelsesordningen i husdyrbruglovens kapitel 3
     
5.3.1.1
Kravet om godkendelse og tilladelse
       
5.3.1.1.1
Gældende ret
         
5.3.1.1.1.1
Særligt om anmeldeordninger
       
5.3.1.1.2
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
         
5.3.1.1.2.1
Emissionsorienteret regulering – Stipladsmodellen
         
5.3.1.1.2.2
Fastsættelse af godkendelses- og tilladelsesgrænser
           
5.3.1.1.2.2.1
Grænse for godkendelsespligt
           
5.3.1.1.2.2.2
Grænse for tilladelseskrav
       
5.3.1.1.3
Forslagets indhold
     
5.3.1.2
Kommunalbestyrelsens afgørelser m.v.
       
5.3.1.2.1
Gældende ret
       
5.3.1.2.2
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
       
5.3.1.2.3
Forslagets indhold
         
5.3.1.2.3.1
Kommunalbestyrelsens vurdering og afgørelse samt generel regulering af miljøpåvirkninger m.v.
           
5.3.1.2.3.1.1
Datagrundlag og beregning af emissioner m.v.
     
5.3.1.3
Særligt om reduktion af ammoniakemission
       
5.3.1.3.1
Gældende ret
         
5.3.1.3.1.1
Det generelle ammoniakkrav
         
5.3.1.3.1.2
Kravet om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) til reduktion af ammoniakemission
         
5.3.1.3.1.3
De specifikke ammoniakdepositionskrav
         
5.3.1.3.1.4
Særligt om bilag IV-arter
       
5.3.1.3.2
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
         
5.3.1.3.2.1
Tærskel for ammoniakkrav ved anvendelse den bedste tilgængelige teknik
         
5.3.1.3.2.2
Sammenlægning af det generelle ammoniakkrav og BAT-kravet
       
5.3.1.3.3
Forslagets indhold
     
5.3.1.4
Ansøgning om godkendelse og tilladelse
       
5.3.1.4.1
Gældende ret
       
5.3.1.4.2
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
       
5.3.1.4.3
Forslagets indhold
   
5.3.2
Mere fleksible regler om helt eller delvist bortfald som følge af manglende udnyttelse af godkendelser og tilladelser m.v.
     
5.3.2.1
Gældende ret
     
5.3.2.2
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
     
5.3.2.3
Forslagets indhold
   
5.3.3
Retsbeskyttelse, påbud og revurdering
     
5.3.3.1
Gældende ret
     
5.3.3.2
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
     
5.3.3.3
Forslagets indhold
   
5.3.4
Krav om maksimal sagsbehandlingstid for visse afgørelser og begrundelseskrav
     
5.3.4.1
Gældende ret
     
5.3.4.2
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
     
5.3.4.3
Forslagets indhold
   
5.3.5
Inddragelse af offentligheden, herunder høringsfrister m.v.
     
5.3.5.1
Gældende ret
     
5.3.5.2
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
     
5.3.5.3
Forslagets indhold
   
5.3.6
Krav til placering, indretning og drift af anlæg m.v.
     
5.3.6.1
Gældende ret
     
5.3.6.2
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
     
5.3.6.3
Forslagets indhold
 
5.4
Tilsyn, administrative forhold m.v.
   
5.4.1
Tilsyn og brugerbetaling
     
5.4.1.1
Gældende ret
     
5.4.1.2
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
     
5.4.1.3
Forslagets indhold
   
5.4.2
Digitalisering
     
5.4.2.1
Gældende ret
     
5.4.2.2
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
     
5.4.2.3
Forslagets indhold
   
5.4.3
Klage og søgsmål
     
5.4.3.1
Gældende ret
     
5.4.3.2
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
     
5.4.3.3
Forslagets indhold
   
5.4.4
Straf
     
5.4.4.1
Gældende ret
     
5.4.4.2
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
     
5.4.4.3
Forslagets indhold
   
5.4.5
Overgangsbestemmelser
     
5.4.5.1
Gældende ret
     
5.4.5.2
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
     
5.4.5.3
Forslagets indhold
 
5.5
Sikring af miljøeffekten af den frivillige efterafgrødeordning
   
5.5.1
Gældende ret
   
5.5.2
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og forslaget indhold
6
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
 
6.1
Kommunerne
 
6.2
Regionerne
 
6.3
Staten
7
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
 
7.1
Driftsøkonomiske konsekvenser
 
7.2
Administrative lettelser og meropgaver
 
7.3
Brugerbetaling
 
7.4
Lavere kapitalomkostninger ved kortere sagsbehandlingstid
8
Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne
9
Miljømæssige konsekvenser
 
9.1
Arealregulering
   
9.1.1
Klima
   
9.1.2
Kvælstof
   
9.1.3
Fosfor
   
9.1.4
Overfladeafstrømning og fosforerosion
   
9.1.5
Ammoniak
   
9.1.6
Zink
 
9.2
Anlægsregulering
 
9.3
Sikring af miljøeffekten af den frivillige efterafgrødeordning
10
Forholdet til EU-retten
 
10.1
Arealregulering
   
10.1.1
Opfyldelse af miljømål i EU-direktiver
   
10.1.2
Opfyldelse af processuelle krav i EU-direktiver
 
10.2
Anlægsregulering
 
10.3
Sikring af miljøeffekten af den frivillige efterafgrødeordning
11
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12
Sammenfattende skema
                 

1 Indledning

Regeringen ønsker en fødevare- og landbrugssektor i vækst og et Danmark i balance. Regeringen er derfor optaget af at forbedre de erhvervsøkonomiske betingelser for den enkelte landmand ved i højere grad at målrette og forenkle miljøreguleringen af husdyrproduktionen. Lovforslaget er en del af opfølgningen på den tidligere regerings aftale af 22. december 2015 om Fødevare- og landbrugspakken, der blev indgået sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

For at skabe større fleksibilitet og forenkling følger det af aftalens pkt. 2.8, at reguleringen af husdyrbrugets anlæg og arealer skal skilles ad, således at den konkrete tilladelse eller miljøgodkendelse alene omfatter anlæggene m.v., mens anvendelsen af gødning på arealerne overgår til generel regulering. Efter aftalen skal anlægsreguleringen i højere grad baseres på generelle miljøregler, og den skal gøres emissionsbaseret med fleksibilitet inden for en produktionsramme.

Med lovforslaget etableres det retlige grundlag for et paradigmeskifte for en del af miljøreguleringen af landbruget med henblik på at skabe større produktionsmæssig fleksibilitet og administrative forenklinger for de danske husdyrproducenter under hensyntagen til natur og miljø. Dermed skal lovforslaget bidrage til at gøre fødevare- og landbrugserhvervet bedre rustet til at øge råvaregrundlaget og eksporten, samt medvirke til at skabe vækst og beskæftigelse i hele Danmark. Lovforslaget indeholder samtidig en række elementer, der skal give grundlag for kortere sagsbehandlingstider i sager om godkendelse og tilladelse til husdyrbrug, som indeholdt i aftalens afsnit 2.9. Lovforslaget omfatter herudover også rammen for gennemførelse af aftalens afsnit 2.7 om hævede harmonikrav for slagtesvin.

Endelig indeholder lovforslaget en foranstaltning til sikring af miljøeffekten af den tilskudsordning, der ifølge aftalens afsnit 2.3 om kompenserende miljøtiltag lanceres fra 2017 med en kvælstofreduktionseffekt på 818 ton kvælstof i 2017 og 693 ton kvælstof i 2018, som udvidet ved aftalen af maj 2016 om Naturpakken mellem den daværende regering (Venstre) og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti med en kvælstofreduktionseffekt på ca. 200 ton i 2017 og 430 ton i 2018. Den frivillige efterafgrødeordning udmøntes i medfør af tekstanmærkning nr. 170 ad 24.23.07 til § 24 på finansloven inden for rammerne af Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde på de minimis-støtte i landbrugssektoren.

Lovforslaget indebærer en modernisering af husdyrlovgivningen med udgangspunkt i, at alene anlæggene m.v. omfattes af kommunalbestyrelsens konkrete godkendelser og tilladelser, mens anvendelsen af gødning på arealerne overgår til generel regulering. Der er tale om en omfattende reform af husdyrreguleringen.

Det faglige grundlag for lovforslaget hviler bl.a. på Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger. Som opfølgning på anbefalingerne blev et tværministerielt udviklingsarbejde igangsat i maj 2013 bestående af repræsentanter fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og Miljøministeriet. Arbejdet mundede ud i forslag til egnede reguleringsmodeller for landbrugets anlæg og arealer, som indgår i lovforslaget. I tilknytning hertil er en række faglige rapporter udarbejdet. Disse findes på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk.

Lovforslaget indeholder følgende hovedpunkter:

Generel arealregulering af anvendelsen af husdyrgødning

Med henblik på forenkling af sagsbehandlingen for både erhverv og kommuner foreslås det, at den nuværende ordning, hvor husdyrbrugets anlæg og arealer reguleres samlet i tilladelser og godkendelser, ændres, sådan at arealerne udgår af afgørelserne. Anvendelsen af husdyrgødning vil i stedet blive reguleret via generelle regler i bekendtgørelsesform. Reglerne vil i vidt omfang blive administreret og kontrolleret via gødningsregnskabet og NaturErhvervstyrelsens øvrige systemer til administration og kontrol af anvendelse af gødning m.v.

Hævede harmonikrav og en ændret fosforregulering på arealerne

Det foreslås, at de nuværende skærpede harmonikrav på 1,4 dyreenheder pr. ha (svarende til 140 kg N pr. ha) hæves til nitratdirektivets grænse på 170 kg N pr. ha. Det nuværende krav om 1,4 dyreenheder pr. ha for visse dyretyper udgør også en indirekte begrænsning på udbringningen af fosfor. Når harmonikravet hæves, er der derfor behov for en særskilt fosforregulering. Den ændrede fosforregulering skal både håndtere miljøhensynet fra de skærpede harmonikrav på 1,4 dyreenheder pr. ha og miljøkrav til fosforoverskuddet i miljøgodkendelserne. Det foreslås derfor, at der indføres direkte regler om, hvor meget fosfor fra gødning der må udbringes pr. ha, herunder i form af skærpede fosforlofter i områder, hvor det miljømæssigt og direktivmæssigt er nødvendigt. Formålet er dels at muliggøre den foreslåede generelle regulering og den deraf følgende administrative fleksibilitet, dels at give mulighed for at udbringe mere husdyrgødning fra slagtesvin i nogle områder. Med forslaget vil fosforreguleringen omfatte fosfor fra al gødning, herunder også fra handelsgødning, afgasset biomasse og affald, der udbringes på landbrugsjord, herunder spildevandsslam og med tiden også bioaske.

Anlægsregulering med udgangspunkt i produktionsarealet (stipladsmodellen)

Det foreslås, at godkendelses- og tilladelsesordningen i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 442 af 13. maj 2016 (herefter husdyrbrugsloven), der med lovforslaget alene omfatter anlæggene m.v., baseres på forbedrede faglige miljøvurderinger i forhold til ammoniakemission ved at tage udgangspunkt i overfladearealet i stalde og gødningsopbevaringslagre m.v. frem for antallet af dyr, der produceres på husdyrbruget. Med lovforslaget bygges anlægsreguleringen op om den såkaldte stipladsmodel, hvor produktionsrammen i den enkelte godkendelse eller tilladelse vil blive udtrykt i et maksimalt antal m2 produktionsareal i stedet for et maksimalt antal dyr eller en maksimal ydelse m.v. Derved gives landmanden samtidig fleksibilitet til at foretage udvidelser af sin produktion uden ny anmeldelse, tilladelse eller godkendelse, således at der kan holdes fuld staldudnyttelse inden for dyrevelfærdsreglerne, selvom produktionen effektiviseres. Den foreslåede generelle arealregulering er en forudsætning for den foreslåede anlægsregulering, idet den generelle arealregulering sikrer, at løbende ændringer i mængden af husdyrgødning håndteres, uafhængigt af hvor mange dyr m.v., der produceres.

Ændringer i husdyrbruglovens godkendelses- og tilladelsesordning

For så vidt angår anlægsreguleringen foreslås de grundlæggende krav om godkendelse eller tilladelse til etablering, udvidelse og ændring af husdyrbrug videreført, mens de detaljerede regler i lovens kapitel 3 om kommunalbestyrelsens vurderinger, afgørelser og krav til ansøgninger m.v. i vidt omfang erstattes af bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter miljø- og fødevareministeren kan fastsætte de nærmere regler om godkendelser og tilladelser. Hensigten hermed er at etablere et mere enstrenget system, hvor alene de helt overordnede regler om godkendelse eller tilladelse samt kommunalbestyrelsens vilkårsfastsættelse reguleres i loven, mens regler om indholdet og omfanget af kommunalbestyrelsens vurderinger, vilkår m.v. fastsættes ved bekendtgørelse. Kommunalbestyrelsen vil alene foretage konkrete vurderinger og fastsætte konkrete vilkår, i det omfang den ikke er afskåret herfra ved generelle regler, faste beskyttelsesniveauer m.v. Som led i den foreslåede ændring af godkendelses- og tilladelsesordningen er det hensigten at give mulighed for at fastsætte generelle miljøregler, som helt eller delvist afskærer konkrete vurderinger og vilkår.

Formålet med øget brug af generelle regler er bl.a. at understøtte hurtigere sagsbehandling af tilladelser, som indeholdt i Fødevare- og landbrugspakken og det ændrede VVM-direktiv, der indeholder en frist for sagsbehandlingstiden på 90 dage i visse tilfælde. Generel regulering vil dog også kunne bidrage til hurtigere sagsbehandling ved godkendelse af de store godkendelsespligtige husdyrbrug.

Gennemførelse af ændringen af VVM-direktivet

VVM-direktivet blev ændret i begyndelsen af 2014, jf. Europa-Parlamenters og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet. Ændringerne i direktivet skal være gennemført i medlemsstaterne senest den 16. maj 2017. Med lovforslaget sikres det, at det ændrede direktiv implementeres i forhold til husdyrbrug. Det bemærkes hertil, at der vil ske en mindre tidsmæssig forskydning, idet lovreglerne og de dertil hørende bekendtgørelser først vil træde i kraft den 1. august 2017. Dette tidspunkt er nødvendigt at vælge, fordi gødningsåret 2017/18 begynder her.

Sikring af miljøeffekten af den frivillige efterafgrødeordning

Det foreslås, at miljøeffekten af den frivillige efterafgrødeordning sikres ved en individuel reduktion af virksomhedernes årlige kvote for kvælstofholdig gødning, som fastlagt i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 388 af 27. april 2016 (herefter gødskningsloven) og regler fastsat i medfør heraf. Forslaget indebærer, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden ikke har udlagt de arealer med efterafgrøder, der er indgivet ansøgning om nationalt tilskud til ved ansøgningsfristens udløb den 21. april i den frivillige efterafgrødeordning, eller hvis efterafgrøderne ikke er placeret på de arealer, som virksomheden har angivet i ansøgning om tilskud.

2 Den nuværende tilladelses- og godkendelsesordning i hovedtræk

Formålet med husdyrbrugloven er helt overordnet at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen sker på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Til opfyldelse af dette formål indeholder loven som et helt centralt element et samlet tilladelses- og godkendelsessystem med fokus på konkret vurdering af miljøpåvirkningerne fra husdyrbruget.

Etablering, udvidelse og ændring af husdyrbrug med mere end 15 dyreenheder er omfattet af krav om tilladelse, mens husdyrbrug med mere end 75 henholdsvis 250 dyreenheder som udgangspunkt er omfattet af krav om miljøgodkendelse, hvor der stilles flere krav. Kravet om tilladelse eller godkendelse omfatter såvel bebyggelse m.v., herunder stalde og gødnings- og ensilageopbevaringslæg, som arealer til udbringning af husdyrgødning. Kravet udløses bl.a. ved opførelse af nye staldanlæg, produktionsændringer m.v.

Dyreenheder blev oprindeligt indført i reguleringen af husdyrhold med det formål at regulere mængden af husdyrgødning, der udbringes på et areal – de såkaldte harmoniregler. Dyreenhedsbegrebet blev imidlertid udvidet til også at definere grænserne for godkendelsespligt efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 samt grænsen for obligatorisk VVM-pligt i henhold til lov om planlægning (herefter planloven) og videreført i husdyrbrugloven, der trådte i kraft 1. januar 2007.

Loven indeholder en integreret tilladelses- og godkendelsesproces med henblik på opfyldelse af forpligtelser efter bl.a. VVM-direktivet, IE-direktivet og habitatdirektivet, og der indgår hensyn, som ellers varetages efter planlovens landzoneregler, ligesom loven omfatter lokaliseringshensyn, som før hovedlovens ikrafttræden var reguleret i medfør af lov om miljøbeskyttelse (herefter miljøbeskyttelsesloven). Med en tilladelse eller godkendelse efter husdyrbrugloven integreres og varetages således de forskellige hensyn og krav på én gang. Det betyder bl.a., at der ikke samtidig skal indhentes landzonetilladelse, foretages særskilt VVM-screening m.v. Kommunalbestyrelsen skal således vurdere en lang række forhold og stille konkrete vilkår for tilladelsen eller godkendelsen med henblik på at forebygge forurening og begrænse udledning af ammoniak, kvælstof, fosfor, lugt m.v. til luft, vand, jord eller undergrund, samt med henblik på at begrænse lugt-, lys-, støv-, støj og fluegener fra husdyrbrug, herunder fra produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning m.v., sådan at husdyrbrug kan drives og indrettes på en måde, der er forenelig med hensynet til omgivelserne.

Hvis en husdyrproduktion f.eks. ønskes udvidet som følge af effektiviseringer, der gør, at der kan produceres flere dyr i samme stald, skal udvidelsen anmeldes, tillades eller godkendes for at tage hånd om den ekstra mængde husdyrgødning, der følger af den øgede produktion. Ændres udbringningsarealerne for husdyrgødningen på den bedrift, husdyrbruget indgår i, eller ændres aftaler om udbringning på en anden bedrifts arealer (gylleaftaler), så kræver det også anmeldelse eller godkendelse m.v.

Der har siden lovens ikrafttræden udviklet sig et fast beskyttelsesniveau for især ammoniak og lugt samt for kvælstof og fosfor i udbragt husdyrgødning, der er indarbejdet i bekendtgørelse nr. 44 af 11. januar 2016 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (herefter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen), og som kommunalbestyrelsens afgørelser tager udgangspunkt i.

3 Beskrivelse af den foreslåede ordning i hovedtræk

Med lovforslaget adskilles reguleringen af husdyrgødningsanvendelsen på arealerne fra reguleringen af husdyrbrugets anlæg, dvs. navnlig stalde, gyllebeholdere og driftsbygninger i øvrigt. Det foreslås, at såvel arealer som anlæg reguleres efter husdyrbrugloven, men således at godkendelses- og tilladelsesordningen for husdyrbrug alene omfatter anlæggene.

For så vidt angår udbringning af husdyrgødning vil de konkrete vilkår i godkendelser og tilladelser fuldt ud blive afløst af generelle regler. Det betyder, at kommunalbestyrelsen ikke skal vurdere anvendelsen af gødning på arealerne i forbindelse med godkendelse eller tilladelse af husdyrbrug, og der vil ikke være krav om forudgående godkendelse, tilladelse eller anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealerne. Kravene til udbringning, herunder regulering af miljøpåvirkninger fra anvendelsen af husdyrgødning, f.eks. udledning af kvælstof og fosfor m.v., vil således blive fastsat generelt ved bekendtgørelse og gælde umiddelbart uden krav om forudgående konkret myndighedsbehandling.

Samtidig foreslås det, at godkendelses- og tilladelsesordningen, for så vidt angår anlægsreguleringen, baseres på stipladsmodellen, der bygger på ny faglig viden om, at gødningsoverfladerne i staldene m.v. betyder mere end antallet af dyr og dermed mængden af gødning for emissionerne til omgivelserne. Efter stipladsmodellen beregnes ammoniak- og lugtemissionerne derfor med udgangspunkt i produktionsarealet frem for antallet af dyr, således at der tages højde for staldsystem og dyretype. Det forhold, at beregningen efter forslaget vil tage udgangspunkt i produktionsarealet, indebærer, at den gældende lovs tilladelses- og godkendelsesordning, der i dag har tre niveauer afhængig af antallet af dyreenheder på husdyrbruget, foreslås ændret, således at alene de meget store husdyrbrug, der er omfattet af IE-direktivet, og husdyrbrug med en samlet ammoniakemission på mere end 3.500 kg pr. år, omfattes af godkendelsespligt, mens alle andre husdyrbrug omfattes af et krav om tilladelse, der efter omstændighederne vil kunne være helt simpel. Det er samtidig hensigten, at miljø- og fødevareministeren så vidt muligt fastsætter regler om afskæringskriterier, tålegrænser, husdyrbrugs indretning og drift, tekniske løsninger, egenkontrolregler, krav til placering og udformning af bebyggelse m.v., med henblik på at kommunalbestyrelsen i mindre grad end i dag skal foretage konkrete vurderinger og fastsætte vilkår, idet der for en række miljøpåvirkninger fastsættes de samme vilkår i nærmest alle godkendelser eller tilladelser.

4 Overordnede EU-retlige bindinger

En række EU-direktiver stiller krav til den nationale regulering af aktiviteter knyttet til husdyrproduktion og -avl samt anvendelse af husdyrgødning. Navnlig VVM-direktivet, IE-direktivet, habitatdirektivet, vandrammedirektivet, grundvandsdirektivet, drikkevandsdirektivet, nitratdirektivet, NEC-direktivet og havstrategidirektivet stiller krav til reguleringen. De overordnede forpligtelser efter disse direktiver og implementeringen i gældende ret beskrives derfor samlet i de følgende pkt. 4.1-4.8. Der redegøres for Miljø- og Fødevareministeriets overordnede overvejelser om den fremadrettede direktivimplementering i forbindelse med beskrivelsen af den foreslåede ordning under pkt. 5.2 og 5.3 samt i pkt. 10, der indeholder en sammenfattende beskrivelse af lovforslagets forhold til EU-retten.

Husdyrbruglovens tilladelses- og godkendelsesordning samler i dag implementeringen af flere direktiver, herunder VVM-direktivets krav til procedurer for miljøkonsekvensvurdering af projekter, der kan påvirke miljøet væsentligt, habitatdirektivets krav om vurdering og beskyttelse af Natura 2000-områder og visse plante- og dyrearter samt IE-direktivets krav om forudgående godkendelse af større industrielle aktiviteter. Implementeringen af hvert enkelt direktiv kan således ikke ses isoleret.

4.1 VVM-direktivet

VVM-direktivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, stiller en række krav om forudgående miljømæssig vurdering af projekter, der vil kunne påvirke miljøet væsentligt. VVM-direktivet er et proceduredirektiv, der har til formål at sikre et generelt højt miljøbeskyttelsesniveau. Miljøbegrebet i VVM-direktivet er bredt og omfatter forhold som mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv.

Direktivet stiller ikke i sig selv krav til indholdet af myndighedernes beslutninger eller krav om et bestemt miljøbeskyttelsesniveau m.v. Direktivets krav retter sig derimod til bygherrer og myndigheders oplysningsgrundlag, procedurer, vurderinger, herunder med henblik på gennemsigtighed og inddragelse af offentligheden. For så vidt angår inddragelse af offentligheden m.v., gennemfører VVM-direktivet Århus-konventionens krav herom.

Efter direktivets artikel 2 skal medlemsstaterne vedtage de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at projekter, der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, undergives et krav om tilladelse og forudgående miljøkonsekvensvurdering.

VVM-direktivets bilag I og II indeholder en udtømmende opregning af de projekter, der er omfattet af direktivets forpligtelser, men projektkategorierne skal forstås bredt. Projekter er i artikel 1 begrebsmæssigt defineret som »gennemførelse af anlægsarbejder eller andre installationer eller arbejder«, og »andre indgreb i det naturlige miljø eller i landskaber, herunder sådanne, der tager sigte på udnyttelse af ressourcer i undergrunden«. EU-domstolen har i sagerne C-121/11 af 19. april 2012 (Pro-Braine) og C-275/09 af 17. marts 2011 (Bruxelles Lufthavn) fastslået, at et projekt i VVM-direktivets forstand forudsætter, at der er tale om arbejde eller indgreb, som ændrer områdets fysiske karakteristika.

De projekter, der er obligatorisk VVM-pligtige, fremgår af bilag I, punkt 17, og omfatter anlæg til intensiv fjerkræavl og svineavl med mere end 85.000 pladser til slagtekyllinger, 60.000 pladser til høner, 3.000 pladser til slagtesvin (over 30 kg) eller 900 pladser til søer.

Herudover er enhver ændring eller udvidelse af projekter omfattet af bilag I obligatorisk VVM-pligtig, hvis ændringen eller udvidelsen i sig selv overstiger de fastsatte grænser i bilag I, jf. direktivets bilag I, punkt 24.

Anlæg til intensiv husdyravl, der ikke omfatter de i bilag I nævnte dyretyper, eller som ikke overskrider de i bilag I fastsatte grænser, er omfattet af direktivets bilag II, punkt 1, litra e). For disse projekttyper skal der alene gennemføres en miljøkonsekvensvurdering, hvis de vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. artikel 4, stk. 2. Vurderingen heraf – screeningen – har således til formål at fastslå, om projektet ud fra navnlig sin art, placering og dimensioner kan forventes at få væsentlige miljømæssige indvirkninger. Hvis projektet ikke kan antages at få væsentlige miljømæssige indvirkninger, træffer VVM-myndigheden afgørelse om, at der ikke er VVM-pligt. Hvis VVM-myndigheden finder, at projektet kan forventes at få væsentlige miljømæssige konsekvenser, træffes afgørelse herom og projektet undergår samme VVM-proces som de projekttyper, der er optaget på bilag I.

Udgangspunktet for bilag II-projekter er som nævnt, at screening sker ved en konkret vurdering af projektets indvirkning på omgivelserne. Det er dog efter direktivet muligt for medlemsstaterne at erstatte den konkrete vurdering i forhold til screeningen med generelle regler i form af tærskelværdier eller kriterier, dvs. regler, der på forhånd definerer, hvornår et bilag II-projekt kan eller ikke kan have væsentlig virkning på miljøet. Anvendelse af denne mulighed forudsætter, at fastlæggelsen af tærskelværdier eller kriterier sker under hensyntagen til de relevante udvælgelseskriterier i bilag III, dvs. bl.a. i projektets karakter og art, beliggenhed og mulige miljøpåvirkninger. Tærskelværdier og kriterier kan ikke kun baseres på ét af disse karakteristika, f.eks. størrelse, og tærskelværdierne må ikke bevirke, at en hel projektkategori undtages fra direktivets regler.

Medlemsstaterne har dermed mulighed for både at bestemme, hvornår der hverken er behov for en konkret screeningsafgørelse eller en miljøkonsekvensvurdering, og hvornår et projekt under alle omstændigheder skal gennem en fuld miljøkonsekvensvurdering. Der er således mulighed for at standardisere screeningen i generelle regler under forudsætning af, at udvælgelseskriterierne i bilag III er iagttaget, og i respekt for direktivets formål om, at intet projekt, der kan have en væsentlig indvirkning på miljøet i direktivets forstand, må unddrages en vurdering.

Ændringer eller udvidelser af projekter som nævnt i bilag I eller II, som ikke i sig selv er omfattet af bilag I, og som allerede er tilladt eller godkendt, er udført eller er ved at blive udført, er omfattet af bilag II og dermed kravet om screening, når de kan have væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, jf. direktivets bilag II, punkt 13, litra a.

Projekter, der hverken er omfattet af bilag I eller II, skal ikke undergives nogen vurdering i henhold til direktivet. Det afgørende er derfor i relation til husdyravl i første omgang, om et projekt er omfattet af »anlæg til intensiv husdyravl«. Der skal således være tale om et anlæg, hvorfor f.eks. græssende dyr ikke i sig selv er omfattet af definitionen.

Direktivet indeholder ikke en nærmere definition af, hvad der forstås ved intensiv. Europa-Kommissionen har i vejledningen »Interpretation of definitions of project categories of annex I and II of the EIA Directive« fra 2015, side 40 og 41 anført, at bl.a. det forhold, at dyrene fodres og ikke udelukkende lever af det foder, som de har naturligt til rådighed, tillægges betydning for vurderingen. Europa-Kommissionens vejledning findes elektronisk på Kommissionens hjemmeside om VVM-direktivet, http://ec.europa.eu/environment/eia/.

For anlæg til intensiv husdyravl gælder, at en væsentlig del af miljøpåvirkningen sker som følge af udbringning af husdyrgødning på markarealer, hvis drift almindeligvis indgår som en integreret del af driften af staldanlæggene. Det følger heraf, at miljøpåvirkningen som følge af anvendelsen af husdyrgødning på arealerne skal vurderes som en del af projektet. Husdyrgødningen anvendes som gødskning til afgrøderne, og afgrøderne anvendes i høj grad som foder til dyrene.

For projekter, der er omfattet af bilag II (screening for VVM-pligt), vil vurderingen af miljøpåvirkningen som følge af udbringning af husdyrgødning på arealerne kunne ske ud fra kriterier som beskrevet ovenfor. Herved ville en vurdering af de konkrete arealer til udbringning af husdyrgødning fra et husdyrbrug kunne erstattes af et kriterium om, at det ikke giver anledning til VVM-pligt, hvis bortskaffelsen af husdyrgødning fra det screeningspligtige husdyrbrug sker til arealer omfattet af anden regulering, som sikrer, at der ikke vil ske en væsentlig virkning på miljøet.

For projekter, der er omfattet af bilag I (obligatorisk VVM-pligt), vil der som udgangspunkt skulle foretages en konkret vurdering af hele projektet, herunder skulle vurderes, hvorledes husdyrgødningen håndteres forsvarligt. Dette kan også i denne situation ske ved henvisning til generelle regler, der sikrer en forsvarlig håndtering, jf. ovenfor om bilag II-projekter. Derudover skal der udarbejdes en VVM-redegørelse med en række oplysninger og vurderinger om projektets virkninger.

For projekter omfattet af bilag I eller bilag II er der – varierende – regler om inddragelse af berørte og offentligheden i øvrigt samt regler om offentliggørelse af afgørelser.

4.1.1 Overordnet om implementeringen af VVM-direktivet i den gældende husdyrbruglov

VVM-direktivets krav til vurdering af projekters virkning på miljøet er en integreret del af husdyrbruglovens formål og tilladelses- og godkendelsesordning sammen med især kravene efter habitatdirektivet og IE-direktivet. Ordningen i loven går i hovedtræk ud på, at husdyrbrug, som er screen-ingspligtige efter VVM-direktivet, omfattes af krav om tilladelse eller godkendelse i lovens §§ 10 og 11, mens obligatorisk VVM-pligtige husdyrbrug er samordnet med IE-direktivets krav og omfattet af godkendelsespligt efter § 12.

For så vidt angår husdyrbrug, der ikke er omfattet af tilladelses- og godkendelsesreglerne, sikres det, at direktivet overholdes via en række generelle regler, herunder reglerne i lovens kapitel 2, bekendtgørelse nr. 1324 af 15. november 2016 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (herefter husdyrgødningsbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 467 af 23. maj 2016 om miljøregulering af visse aktiviteter (hefter miljøaktivitetsbekendtgørelsen) m.v.

Godkendelsesordningen for husdyrbrug omfattet af lovens § 12, stk. 2, indebærer en procedure, der lever op til kravene for obligatorisk VVM-pligtige projekter. Grænsen i § 12 er fastsat således, at obligatorisk VVM-procedure følger grænsen for godkendelsespligt efter IE-direktivet, og indebærer i hovedtræk, at alle husdyrbrug med mere end 250 dyreenheder eller flere end 2.000 stipladser til slagtesvin, 750 stipladser til søer eller 40.000 stipladser til fjerkræ er omfattet af godkendelsespligten. Der gælder et dobbeltkrav, idet godkendelsespligt både kan udløses, hvis det fastsatte antal stiplader overskrides, og hvis dyreenhedsgrænsen overskrides.

Stipladsgrænsen svarer til grænsen i IE-direktivet, der er omtalt under pkt. 4.2, som er lavere end grænsen for obligatorisk VVM-pligt i VVM-direktivet. I modsætning til stipladsgrænsen omfatter godkendelsespligten på 250 dyreenheder alle dyrearter, herunder bl.a. mink og kvæg. Godkendelsespligten i disse tilfælde er således udtryk for national regulering, der går videre end påkrævet efter VVM-direktivet og IE-direktivet. Der henvises til pkt. 10.2 om forholdet til EU-retten.

Lovens tilladelses- og godkendelsesordning omfatter både anlæg og arealer og bestemmer, at alle relevante arealer til udbringning af gødning skal medtages ved vurderingen af en ansøgning, dvs. ikke alene de arealer, der hører til husdyrbruget, men hele bedriftens arealer og eventuelt tredjemandsarealer.

Som omtalt i pkt. 4.1.1 anses anvendelsen af husdyrgødning på arealerne almindeligvis for en del af projektet, når arealdriften indgår som en del af anlæggets forudsatte drift. Efter gældende ret skal det ikke vurderes i hvert enkelt tilfælde, om konkrete arealer er en del af projektet eller ej, idet det er nærmere reguleret i husdyrbrugloven, hvilke arealer, f.eks. bedriftens og aftalearealer på andre bedrifter, der betragtes som omfattet af projektet.

Vurderingen af udbringningen af husdyrgødning på arealerne knyttes herefter altid til vurderingen af et bestemt husdyrbrug og dermed dyrehold. Hvis husdyrbruget i øvrigt er obligatorisk VVM-pligtigt, skal den påkrævede procedure følges for hele projektet, dvs. også i forhold til udbringningen af husdyrgødning på arealerne. Hvis husdyrbruget er omfattet af regler om screeningspligt, så omfatter screeningen også en vurdering af miljøpåvirkningerne fra udbringningen af husdyrgødning på arealerne.

Vurderingen af arealerne omfatter primært arealer inden for bedriften. Efter praksis medtages alle de arealer, som drives under samme CVR-nummer som husdyrbruget, dvs. både ejede og forpagtede arealer. Ved overførsel af husdyrgødning til en anden bedrift, ofte et plantebrug, omfatter vurderingen også udbringningen på den anden bedrift, medmindre arealerne hos modtageren er omfattet af en tilladelse eller godkendelse efter husdyrbrugloven.

Det er alene første gang et husdyrbrug miljøgodkendes efter husdyrbrugloven, at alle de arealer, som husdyrbruget råder over til udbringning af husdyrgødning, medtages. Herefter vil ændring af arealerne skulle anmeldes til kommunalbestyrelsen. Hvis de indskiftede arealer ikke er mere sårbare end de oprindeligt godkendte arealer, kræves ikke yderligere vurdering.

Regler om ansøgningsgrundlaget er fastsat i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Kravene til ansøgninger om tilladelse efter § 10 indebærer som udgangspunkt, at ansøger skal afgive få oplysninger om de eksisterende miljø- og planforhold m.v. og det ønskede projekt i et skema, mens en ansøgning efter § 11 i vidt omfang – men ikke fuldstændig – svarer til en § 12-ansøgning for VVM-pligtige projekter.

Hvis kommunalbestyrelsen på det foreliggende grundlag vurderer, at en ansøgning efter § 10 kan have væsentlige virkninger på miljøet, som ikke kan afbødes med vilkår, skal der meddeles afslag efter lovens § 32 med henblik på, at ansøger i stedet kan vælge, at ansøgningen skal behandles efter den udvidede screeningsprocedure i § 11. Afgørelsen efter § 32 erstatter screeningsafgørelsen om ikke-VVM-pligt, som kræves efter direktivet.

Ansøgninger om godkendelse efter lovens §§ 11 og 12 skal indeholde en miljøredegørelse svarende til kravene til en VVM-redegørelse efter direktivets bilag IV. Kommunen laver på baggrund af ansøgerens miljøredegørelse og kommunens egne oplysninger en samlet miljøvurdering med henblik på udarbejdelse af udkast til godkendelse med tilhørende vilkår.

VVM-direktivet stiller krav om inddragelse af offentligheden i VVM-proceduren. For husdyrbrug omfattet af § 12, stk. 2, herunder de husdyrbrug, der er omfattet af direktivets krav om obligatorisk VVM-pligt, skal der derfor altid gennemføres en offentlighedsprocedure forud for godkendelsen, jf. lovens § 55. Offentlighedsproceduren indebærer, at kommunalbestyrelsen tidligt i beslutningsproceduren bl.a. offentliggør en kort beskrivelse af hovedtrækkene i det påtænkte projekt med oplysninger om, at ansøgningen er undergivet VVM-procedure.

Dermed sikres en tidlig inddragelse af offentlighedens synspunkter og overordnede kommentarer til det konkrete projekt og grundlaget for miljøvurderingen og afgørelsesudkastet. Når myndigheden har udfærdiget et udkast til afgørelse inklusiv miljøredegørelsen, sendes dette til dem, der har anmodet herom, f.eks. lokale foreninger og lignende, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, med en frist på 6 uger for kommentarer m.v. Udkast eller orientering herom sendes tillige til naboer og andre berørte med oplysning om 6 ugers-fristen.

Hvis en ansøgning om etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug omfattet af § 11 efter kommunalbestyrelsens vurdering kan have væsentlig indvirkning på miljøet, dvs. projektet screenes til VVM-pligt, skal offentlighedsproceduren i § 55 også følges i disse tilfælde. Tilsvarende gælder for udvidelser eller ændringer af husdyrbrug, der er omfattet af § 12, stk. 3, og som kan indebære en væsentlig indvirkning på miljøet.

De nærmere krav til kommunalbestyrelsens vurdering og afgørelse er navnlig fastsat i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, hvori der er fastsat beskyttelsesniveauer for fosfor, nitrat, ammoniak og lugt. Hvis beskyttelsesniveauerne ikke kan overholdes for et konkret projekt, anses det for en væsentlig miljøpåvirkning. Det følger af bekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen ikke må meddele tilladelse eller godkendelse til projekter, der medfører væsentlig virkning på miljøet, hvilket i øvrigt også gælder for andre typer af miljøpåvirkninger end dem, der er fastsat beskyttelsesniveau for i bekendtgørelsen.

4.1.2 Ændringer af VVM-direktivet i 2014

VVM-direktivet er senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 124 af 25. april 2014, s. 1). Ændringerne af VVM-direktivet i 2014 skal være gennemført senest 16. maj 2017. Ændringerne vedrører bl.a. følgende forhold:

Krav til sagsbehandlingstid: Screeningsafgørelser skal træffes hurtigst muligt og inden for en periode på 90 dage efter, at bygherren har fremlagt de oplysninger, som er nødvendige for, at afgørelsen kan træffes. Afgørelser om tilladelse eller afslag til et projekt omfattet af miljøkonsekvensvurdering skal træffes inden for en rimelig tidsfrist. I dag gælder der ingen frister efter direktivet. Der vil efter direktivændringen i særlige tilfælde være mulighed for en individuelt skriftligt begrundet fristforlængelse af 90 dages fristen, f. eks. begrundet i projektets art, kompleksitet, placering eller dimensioner.

Begrundelse m.v.: Myndighedens afgørelse om, hvorvidt et screeningspligtigt projekt skal undergives miljøkonsekvensvurdering skal begrundes og gøres offentlig tilgængelig. Endvidere stilles en række krav til begrundelse og offentlig tilgængelighed af afgørelser om tilladelse eller afslag til et projekt omfattet af miljøkonsekvensvurdering. Kravene er videregående end kravene efter det gældende direktiv.

»One stop shop«: Der indføres en såkaldt »one stop shop«, som knæsætter princippet om, at en bygherre kun skal henvende sig til én myndighed, når et konkret projekt både kræver en vurdering efter VVM-reglerne og en vurdering efter andre EU-direktiver, f.eks. habitatdirektivet.

Bygherrens rolle: Det tydeliggøres, at det er bygherren, der har ansvaret for at udarbejde en VVM-redegørelse, og som noget nyt skal bygherren lade VVM-redegørelsen udarbejde af kompetente eksperter, mens VVM-myndigheden skal sikre, at den har eller kan få den fornødne ekspertise til at vurdere VVM-redegørelsen.

Tærskelværdier og afskæringskriterier: Det tydeliggøres med ændringen af direktivets artikel 4, at medlemsstaterne kan fastsætte tærskelværdier eller kriterier for, hvornår det ikke er nødvendigt at underkaste projekter hverken en konkret screeningsafgørelse eller en miljøkonsekvensvurdering, og/eller tærskelværdier eller kriterier for, hvornår projekter skal underkastes en obligatorisk miljøkonsekvensvurdering.

Indførelse af minimumsfrist for høringer: Som noget nyt fastsætter direktivet, at tidsrammerne for høring af den berørte offentlighed om miljøkonsekvensvurderingsrapporten, jf. artikel 5, stk. 1, ikke må være kortere end 30 dage.

Overvågning: Hvis et projekt antages at have væsentlige skadelige virkninger på miljøet, kan VVM-tilladelsen til projektet som noget nyt indeholde vilkår om overvågning.

Herudover er der foretaget en række justeringer og præciseringer af direktivets bestemmelser. Bl.a. er de faktorer, som miljøkonsekvensvurderingen på passende måde skal påvise, beskrive og vurdere et projekts væsentlige direkte og indirekte virkninger på, præciseret, sådan at de omfatter befolkning og menneskers sundhed, biologisk mangfoldighed med særlig vægt på arter og naturtyper, der er beskyttet i henhold til habitatdirektivet og fugledirektivet, jordarealer, jordbund, vand, luft og klima, materielle goder, kulturarv og landskabet og samspillet mellem faktorerne.

4.1.3 Overvejelser om behovet for ændringer som følge af VVM-direktiv 2014

Husdyrbruglovens tilladelses- og godkendelsesordning samler som beskrevet hensyn og myndighedsbehandling m.v. efter flere regelsæt i én integreret proces, der i et nærmere bestemt omfang overflødiggør sagsbehandling og tilladelse m.v. efter anden lovgivning. Lovens formål er i overensstemmelse med VVM-direktivets miljøbegreb formuleret bredt, herunder hensyn til miljø, natur, landskab, kulturarv, biologisk mangfoldighed og menneskers sundhed og livsvilkår. Efter lovens § 68 skal afgørelser efter loven eller regler udstedt i medfør af loven koordineres med afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven, i det omfang det er nødvendigt til opfyldelse af lovens formål.

I husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 3 er det fastsat, at kommunalbestyrelsen ved afgørelser om tilladelser og godkendelser, samtidig skal træffe eventuelle afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven eller regler fastsat i medfør heraf, herunder tilladelse til eller godkendelse af listevirksomhed, der udføres som biaktivitet til husdyrproduktionen, spildevandstilladelse m.v.

Efter Miljø- og Fødevareministeriets vurdering bygger den gældende regulering, der vil blive videreført med lovforslaget, derfor i meget høj grad på princippet om »one stop shop« og samtidighed i sagsbehandlingen.

Ændringen af VVM-direktivet indebærer desuden nye og supplerende krav til screeningsafgørelser. Det betyder bl.a., at afgørelser om tilladelser og godkendelser, hvor screeningen er integreret i myndighedsbehandlingen efter husdyrbrugloven, vil skulle undergives krav om, at der træffes afgørelse inden for 90 dage fra ansøger har givet de oplysninger, der skal fremlægges i henhold til VVM-direktivets artikel 4, stk. 4, og bilag II. A. Afgørelsen skal begrundes.

Miljø- og Fødevareministeriet finder i den forbindelse, at kravene til disse afgørelser bør præciseres, så det fremgår, at de skal indeholde hovedårsagerne for vurderingen med henvisning til de relevante kriterier i VVM-direktivets bilag III. Begrundelseskravet gælder, uanset om screeningsafgørelsen går ud på, at projektet skal undergives en miljøkonsekvensvurdering, eller den går ud på, at projektet ikke skal miljøkonsekvensvurderes. Der henvises i øvrigt til pkt. 5.3.4.2.

Der vil desuden skulle stilles krav til de ansøgninger, der danner grundlag for en screening, hvorefter ansøgningerne skal indeholde de nødvendige oplysninger om et konkret projekts karakteristika og dets forventede væsentligste virkninger på miljøet i overensstemmelse med direktivets bilag III og det nye bilag II. A.

Kravet i VVM-direktivets artikel 5, stk. 3, litra a, om at bygherren, dvs. ansøger, skal sikre, at miljøkonsekvensvurderingsrapporten udarbejdes af kompetente eksperter, skal indarbejdes i reglerne om de oplysninger, der skal gives ved ansøgninger omfattet af VVM-proceduren. I dag udarbejdes ansøgninger inklusiv miljøredegørelse efter §§ 11 og 12 ofte af landbrugskonsulenter, som i denne sammenhæng må anses for at være kompetente eksperter. Det er ikke udelukket, at eksperten også kan være ansat hos ansøger. Det nye krav om anvendelse af ekspertbistand forventes ikke at medføre yderligere byrder for ansøger.

Som følge af, at direktivet indfører en minimumsfrist for høringer bør høringsfristen i lovens § 55 ændres til mindst 30 dage i stedet for den nugældende faste frist på 6 uger, således at lovens frist svarer til direktivets. Der henvises herom til pkt. 5.3.5.2.

4.2 IE-direktivet

IE-direktivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening), indeholder generelle principper for en integreret indsats over for forureningen fra de større industrielle aktiviteter, der er nævnt i direktivets bilag I. Formålet er at forebygge og begrænse luft-, vand- og jordforurening fra større industrielle kilder i Europa med henblik på at forbedre miljøet i hele EU. IE-direktivet er en sammenskrivning af syv eksisterende direktiver, herunder IPPC-direktivet, jf. Europa-Parlamentets direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (kodificeret udgave). IE-direktivet indeholder dog også ændringer i forhold til de tidligere regler på området.

Direktivet bygger bl.a. på et princip om integreret forureningsbekæmpelse med henblik på mere bæredygtig balance mellem menneskets aktiviteter og den samfundsmæssige udvikling på den ene side og et generelt højt miljøbeskyttelsesniveau på den anden side. Den integrerede forureningsbekæmpelse sker ud fra en helhedsvurdering, hvor forureningen fra et anlæg vurderes samlet, samtidig med at der tages hensyn til affald, der produceres på anlægget, behovet for at begrænse udnyttelsen af naturressourcer og behovet for effektiv udnyttelse af energien.

Direktivet omfatter i bilag I, punkt 6.6, intensiv fjerkræavl eller svineavl, hvor der er flere end 40.000 pladser til fjerkræ, flere end 2.000 pladser til fedesvin (over 30 kg) eller flere end 750 pladser til søer.

Centralt i direktivet er godkendelseskravet, jf. artikel 4, stk. 1, hvorefter nye anlæg og aktiviteter og væsentlige ændringer eller udvidelser af eksisterende anlæg og aktiviteter skal underkastes krav om forudgående godkendelse, og at godkendelser skal tages op til revurdering i nærmere bestemt omfang og tilfælde. Godkendelseskravet kan ikke helt erstattes af almindelige bindende forskrifter, men hvis der er fastsat almindeligt bindende forskrifter, kan godkendelsen nøjes med at henvise til dem.

Om en udvidelse er væsentlig, beror bl.a. på en vurdering i forhold til de faktorer, der er nævnt i direktivets artikel 12, herunder virksomhedens emissioner og anvendelse af bedste tilgængelige teknik til at begrænse forureningen mest muligt. Anlægsændringer og udvidelser er væsentlige, når de kan få negativ og betydelig indvirkning på menneskers sundhed eller miljøet, jf. artikel 3, nr. 9. Enhver anlægsændring og udvidelse er herudover væsentlig, når ændringen i sig selv har et omfang, der svarer til kapacitetstærsklerne i direktivets bilag I, jf. artikel 20, stk. 3.

Et andet centralt element i direktivet er kravet om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), der overordnet set indebærer, at det med henblik på fastsættelse af emissionsgrænseværdier og andre vilkår skal fastlægges, hvad der, ud fra en teknisk og økonomisk vurdering i almindelighed, er muligt for den pågældende sektor i relation til forebyggelse og begrænsning af forurening (proportionalitet).

Dette indebærer, at de emissionsgrænseværdier for forurenende stoffer og andre godkendelsesvilkår, som skal fastsættes på baggrund af den bedste tilgængelige teknik, kommer til at gælde som minimumskrav for alle i den pågældende sektor uanset den enkeltes økonomiske formåen og beliggenhed. Det følger af IE-direktivets artikel 15, stk. 2, at emissionsgrænseværdier fastsættes på baggrund af den bedste tilgængelige teknik, uden at der foreskrives anvendelse af en bestemt teknik eller teknologi. En ansøger kan således selv vælge, hvordan emissionsgrænseværdierne, som godkendelsesmyndigheden fastsætter på baggrund af BAT, skal overholdes. Den bedste tilgængelige teknik kan bestå af en kombination af flere teknikker eller teknologier.

Efter direktivets artikel 15, stk. 4, kan der i særlige tilfælde dispenseres til mindre strenge emissionsgrænseværdier, hvis det ved en vurdering påvises, at opnåelsen af emissionsniveauer, der er forbundet med de bedste tilgængelige teknikker som beskrevet i BAT-konklusionerne, vil medføre uforholdsmæssigt store omkostninger sammenlignet med miljøfordelene som følge af det pågældende anlægs geografiske placering eller de lokale miljøforhold, eller det pågældende anlægs tekniske egenskaber. Kompetente myndigheder skal under alle omstændigheder sikre, at der ikke forårsages væsentlig forurening, og at der opnås et højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed.

Europa-Kommissionen udgiver løbende BAT-referencedokumenter (BREF-dokumenter), som indeholder eksempler på, hvad der må betragtes som BAT inden for de enkelte industrielle aktiviteter, som er omfattet af IE-direktivet, herunder anlæg til intensiv svine- og fjerkræavl over de fastsatte tærskler. Konklusionerne i BREF-dokumenterne offentliggøres som såkaldte BAT-konklusioner. BAT-konklusionerne er en opsummering af hvert enkelt BREF-dokument og sammenfatter, hvad der er BAT for branchen, herunder hvilke emissionsniveauer, der kan opnås med de teknikker og teknologier, som er BAT. De BAT-konklusioner, der indgår i BREF-dokumentet, og som vedtages af Europa-Kommissionen, skal anvendes i forbindelse med godkendelse, vilkårsfastsættelse og revurdering. Der skal foretages revurdering, og ændringerne skal være gennemført inden for 4 år efter offentliggørelsen af en BAT-konklusion i EU-Tidende.

Ifølge BREF-dokumentet for svin og fjerkræ er spredning af husdyrgødning på markerne en af aktiviteterne på en bedrift med intensiv husdyrproduktion. Forurening med bl.a. kvælstof og fosfor, som følge af udbringning, betragtes som emission.

Direktivet indeholder bl.a. i bilag IV krav til procedurer for inddragelse af offentligheden, offentliggørelse af afgørelser m.v. samt krav om adgang til klage eller domstols-prøvelse, der i vid udstrækning er sammenfaldende med VVM-direktivets krav i forhold til bilag I projekter.

4.2.1 Overordnet om implementeringen af IE-direktivet i den gældende husdyrbruglov

Husdyrbrugloven, der trådte i kraft i 2007, videreførte i vidt omfang den gældende regulering af husdyrbrug efter miljøbeskyttelseslovens § 33. Det drejede sig bl.a. om godkendelse af de store husdyrbrug omfattet af IPPC-direktivet, men også andre husdyrbrug med mere end 250 dyreenheder, som i husdyrbrugloven reguleres i § 12. Endvidere videreførtes overordnede regler om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) og revurdering.

IE-direktivet gennemførtes i husdyrbrugloven ved lov nr. 446 af 23. maj 2012. Lovændringen indebar en række præciseringer af lovteksten for at bringe den tættere på direktivet, bl.a. er den bedste tilgængelige teknik og fjerkræ nu defineret i loven. Desuden er affattelsen af bl.a. § 12 præciseret i overensstemmelse med direktivet. Herudover er der bl.a. indsat en række bemyndigelser i loven med henblik på fastsættelse af nærmere regler til gennemførelse af direktivet.

I husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er der på den baggrund indsat en definition af såkaldte IE-husdyrbrug, hvorved forstås husdyrbrug, der har aktiviteter omfattet af § 12, stk. 1, nr. 1-3, svarende til direktivets grænse. I bekendtgørelsen er i forlængelse heraf fastsat en række krav, der følger af IE-direktivet, som alene omfatter IE-husdyrbrug, herunder regler om at BAT-konklusionerne er bindende og udløser en revurdering, hvor påbudte ændringer som følge af revurderingen skal være gennemført inden for 4 år efter offentliggørelsen af BAT-konklusionen, krav om indberetning af visse oplysninger i forbindelse med egenkontrol, krav om underretning om manglende overholdelse af vilkår, regler om kommunalbestyrelsens fastlæggelse af emissionsgrænseværdier, regler om ophør af driften og regler om digital offentliggørelse af kommunalbestyrelsernes afgørelser. For så angår de danske regler om revurderinger af godkendelser set i forhold til IE-direktivets krav henvises til pkt. 5.3.3 om retsbeskyttelse, påbud og revurdering m.v.

For så angår angår BREF-dokumentets anbefalinger vedrørende udbringning af husdyrgødning på arealerne, er disse sammenfaldende med en række af husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle regler om udbringning af husdyrgødning. Derfor indgår udbringning af husdyrgødning ikke i BAT-standardvilkårene for husdyrbrugets anlæg.

Regler om inddragelse af offentligheden, offentliggørelse, klageadgang m.v. er fastsat i husdyrbruglovens kapitel 6 og 7.

4.3 Habitatdirektivet m.v.

Habitatdirektivet, jf. Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, har til formål at fremme biodiversiteten i medlemsstaterne ved at definere en fælles ramme for beskyttelsen af arter og naturtyper, der er af betydning for EU. Dette sker hovedsageligt gennem udpegning af særlige bevaringsområder, habitatområderne samt generel beskyttelse af visse arter. Den overordnede målsætning er at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter eller naturtyper, som er omfattet af direktivet.

Habitatdirektivet omfatter mere end 200 naturtyper og 700 arter af planter og dyr, hvoraf ca. ca. 60 naturtyper og mere end 100 arter findes i Danmark.

Fuglebeskyttelsesdirektivet, jf. Rådets direktiv 79/409 af 2. april 1979, om beskyttelse af vilde fugle med senere ændringer, forpligter EU's medlemslande til at beskytte og forbedre vilkårene for de vilde fuglearter i EU, bl.a. ved at udpege fuglebeskyttelsesområder. Fuglebeskyttelsesdirektivet omfatter alle vilde fugle. Der udpeges fuglebeskyttelsesområder for visse sjældne og fåtallige ynglefugle og internationalt vigtige forekomster af trækfugle. Der gælder tilsvarende målsætninger om at sikre og genoprette bestande og levesteder for fugle.

Habitatområderne udgør sammen med fuglebeskyttelsesområderne Natura 2000-områderne. De internationale naturbeskyttelsesområder omfatter Natura 2000-områderne og Ramsarområderne.

Medlemsstaterne skal efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, træffe passende foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i Natura 2000-områderne samt forstyrrelser af de arter, for hvilke områderne er udpeget, for så vidt disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for direktivernes målsætning. Bestemmelsen forudsætter en pligt til »at undgå en forringelse og forstyrrelser, der kan få væsentlige virkninger med hensyn til [habitatdirektivets] målsætninger«, jf. EU-domstolens dom C-399/14 Grüne Liga Sachsen, præmis 37.

Ifølge habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, skal der, inden der meddeles tilladelse til en plan eller et projekt, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendigt for Natura 2000-områdets forvaltning, sikres, at projektet i sig selv og i sammenhæng med andre planer og projekter ikke kan påvirke området væsentligt. Hvis en væsentlig påvirkning ikke kan udelukkes, skal der gennemføres en konsekvensvurdering. Myndigheden må kun give tilladelse til projektet, hvis det med konsekvensvurderingen »uden rimelig tvivl« og »ud fra et videnskabeligt synspunkt« kan fastslås, at der ikke sker skade på områdets integritet, jf. også EU-Domstolens dom af 13. december 2007 i sag C-418/04, Kommissionen mod Irland, præmis 226 ff. Habitatdirektivet definerer ikke som VVM-direktivet, hvad der skal forstås som et »projekt«. Det bemærkes, at fortsættelse af hidtidig almindelig landbrugsmæssig drift, der ikke kræver fornyet godkendelse eller tilladelse, ikke er omfattet af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Ligeledes er generel regulering af almindelige arealanvendelse sædvanligvis ikke omfattet af kravet om konsekvensvurdering i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.

Habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, og artikel 6, stk. 3, gælder for såvel habitatområder som fuglebeskyttelsesområder.

I situationer, hvor der er tale om, at der skal meddeles tilladelse til et konkret projekt, og der derved er en pligt til at foretage en konsekvensvurdering efter artikel 6, stk. 3, antages det ud fra EU-domstolens praksis, at det kun er muligt at undtage konkrete projekter fra habitatvurderinger, hvis der foreligger videnskabeligt begrundede kriterier, som på forhånd kan udelukke, at den pågældende aktivitetstype kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Der henvises bl.a. til EU-Domstolens dom af 6. april 2000 i sag C-256/98 (Kommissionen mod Frankrig), EU-Domstolens dom af 7. september 2004 i sag C-127/02 (Hjertemusling-dommen), EU-Domstolens dom af 28. februar 2006 i sag C 98/03 (Kommissionen mod Tyskland), EU-Domstolens dom af 13. december 2007 i sag C-418/04 (Kommissionen mod Irland) og EU-Domstolens dom af 4. marts 2010 i sag C-241/08 (Kommissionen mod Frankrig).

Direktivet kræver ikke en forudgående konkret vurdering, hvis det på forhånd, på grundlag af objektive kriterier ud fra et videnskabeligt synspunkt, kan fastslås, at de projekter, der omfattes af regler med generelt fastsatte afskæringskriterier, hverken i sig selv eller i sammenhæng med andre planer og projekter vil kunne påvirke et Natura 2000-område væsentligt.

Med forslaget til ny husdyrregulering sker der et paradigmeskifte, hvor udbringningsarealerne ikke længere indgår i de konkrete tilladelser og godkendelser, men fuldt ud reguleres via generelle regler. Husdyrgødning har en direkte og tæt sammenhæng med de konkrete husdyrbrug. Husdyrgødningen vil således altid stamme fra et konkret husdyrbrug. Tilladelserne til husdyrbrug vil fremover indeholde størrelsen på de konkrete anlæg, og vil derigennem regulere mængden af dyr, et husdyrbrug kan have. Tilladelserne til de konkrete husdyrbrug (anlæg m.v.) regulerer således også indirekte, hvor meget husdyrgødning, der vil være til rådighed for udbringning på arealer, der enten tilhører husdyrbruget eller tredjemand. Mængden af husdyrgødning er derfor direkte afhængigt af de bagvedliggende konkrete husdyrbrug, der meddeles tilladelse til. Som nævnt ovenfor i pkt. 4.1 har husdyrgødning en så direkte og tæt sammenhæng til de konkrete anlæg (husdyrbrugene), at udbringningen af husdyrgødning anses som en del af det konkrete anlægsprojekt efter VVM-direktivet, og derfor også er en del af den VVM-vurdering, der foretages i henhold til direktivet. VVM-direktivets projektbegreb er efter EU-Domstolens dom af 7. september 2004 i sag C-127/02, Waddenzee, relevant at inddrage i vurderingen af, hvornår der er tale om et projekt i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3’s forstand. Uanset at der for arealreguleringen er tale om generel regulering, som sædvanligvis ikke er omfattet af habitatdirektivets projektbegreb, vurderes det som følge af den tætte sammenhæng til de konkrete husdyrbrug, at den foreslåede regulering er omfattet af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Der er derfor behov for at fastsætte generelle afskæringskriterier, der sikrer, at der ikke efter overgangen fra konkrete tilladelser til generel regulering sker en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder, ligesom hensynet til yngle- eller rasteområder for arter på habitatdirektivets bilag IV skal varetages.

Efter habitatdirektivets artikel 12 skal medlemsstaterne desuden træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i bilag IV, litra a, med forbud mod bl.a. forsætlig indfangning eller drab af arterne, forsætlig forstyrrelse og beskadigelse eller ødelæggelse af arternes yngle- eller rasteområder.

Formålet med forbuddet mod at beskadige eller ødelægge de beskyttede arters yngle- eller rasteområder er at bidrage til at sikre arternes og bestandenes bevaringsstatus i overensstemmelse med direktivets formål. Forbuddet kan således betragtes som overholdt, hvis yngle- eller rasteområder og bestande opretholdes på samme niveau som hidtil, og den økologiske funktionalitet af områderne opretholdes. Der er ikke en direkte forpligtelse til effektivt at forbedre bevaringsstatus.

Forekomst af bilag IV-arter kan indebære begrænsninger og eventuelt forudsætte projekttilpasninger med henblik på at undgå skade på den økologiske funktionalitet for den pågældende art, herunder eventuelt i form af foranstaltninger, som kan afværge, at yngle- eller rasteområder samlet set beskadiges eller ødelægges. Hvis dette ikke er muligt, kan et projekt kun gennemføres, hvis fravigelsesbetingelserne i direktivets artikel 16 er opfyldte.

Beskyttelsen af bilag IV-arter gælder både i og uden for Natura 2000-områderne. Nogle af arterne er desuden en del af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne. Beskyttelsesbestemmelserne er imidlertid ikke af samme art og har ikke samme anvendelsesområde. Bestemmelserne gælder derfor parallelt.

4.3.1 Overordnet om implementeringen af habitatdirektivet i den gældende husdyrbruglov

Habitatvurderingen sker i dag som et integreret led i tilladelsen eller godkendelsen efter husdyrbrugloven. Grænsen for, hvornår et projekt om husdyravl skal screenes og eventuelt konsekvensvurderes efter habitatdirektivet, er væsentligt lavere end godkendelsesgrænsen efter IE-direktivet og grænsen for obligatorisk VVM-pligt efter VVM-direktivet. Det er således et krav efter habitatdirektivet, at også mindre projekter for husdyravl screenes eller vurderes efter habitatdirektivet.

Natura 2000-områder og yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter påvirkes dels af den diffuse baggrundsbelastning, og dels af ammoniakemission fra husdyranlæg.

Påvirkning af Natura 2000-områder og yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter som følge af udbringning af husdyrgødning sker endvidere ved udvaskning eller overfladeafstrømning af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) til vandområder. Der kan desuden ske påvirkning som følge af ammoniakdeposition på ammoniakfølsomme naturområder på land.

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveauer for ammoniakpåvirkning af natur fra stalde og lagre er fastsat med henblik på at gennemføre habitatdirektivet i forhold til husdyrbrug, der er omfattet af lovens tilladelses- og godkendelseskrav. Det fastsatte beskyttelsesniveau for kategori 1-natur (omfattet af habitatdirektivet) er således fastsat med henblik på at sikre, at der ikke kan ske skade på habitatnatur. Kommunalbestyrelsen kan dog helt undtagelsesvist meddele afslag til et konkret ansøgt projekt, der overholder kravet.

Habitatdirektivet i relation til revurdering behandles i pkt. 5.3.3.1, hvortil der henvises.

For så vidt angår nitratudvaskning fra udbringningsarealerne til overfladevand og fosforoverskud på udbringningsarealerne er beskyttelsesniveauerne fastlagt således, at overholdelse heraf som altovervejende hovedregel vil være tilstrækkeligt til at undgå væsentlige miljøpåvirkninger. Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at de fastsatte beskyttelsesniveauer i konkrete tilfælde ikke er tilstrækkelige til at udelukke væsentlige miljøpåvirkninger af Natura 2000-områders udpegningsgrundlag, skal der efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen fastsættes yderligere vilkår, der sikrer, at habitatdirektivet overholdes. Kommunalbestyrelsen skal meddele afslag på ansøgningen, hvis dette ikke kan sikres.

I praksis er der konkrete eksempler på, at Natur- og Miljøklagenævnet, i overensstemmelse med habitatdirektivet og Miljøstyrelsens vejledning på området, har anerkendt muligheden for vilkårsfastsættelse udover, hvad der følger af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 og 4. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 24. november 2011, jf. j.nr. NMK-133-00068, er et eksempel på dette. På et tidspunkt, hvor den såkaldte planteavlsregel ikke var indarbejdet i bilag 4, gjorde nævnet med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning rede for, at hvis ansøger ville kunne nedbringe kvælstofudvaskningen til niveau med planteavlsbrug, så ville projektet kunne godkendes. Nævnet stadfæstede derfor kommunens afgørelse med tilføjelse af et vilkår om, at ansøger skulle redegøre for, hvordan kvælstofudvaskningen ville kunne nedbringes til planteavlsniveau. Denne praksis er efterfølgende indarbejdet i bilag 4.

For så vidt angår de øvrige påvirkninger som følge af udbringning af husdyrgødning, hvilket i praksis omfatter ammoniakfordampning i forbindelse med selve udbringningen samt tab af næringsstoffer ved erosion og overfladeafstrømning, er der ikke tilsvarende fastsat et beskyttelsesniveau i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 og 4. Kommunens forpligtigelse efter husdyrbrugloven til at stille vilkår, der sikrer, at husdyrbruget kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, omfatter imidlertid også disse påvirkninger. Miljøstyrelsens husdyrvejledning indeholder et beskyttelsesniveau for ammoniakfordampning i forbindelse med selve udbringningen samt for tab af næringsstoffer ved erosion og overfladeafstrømning, som kommunernes vilkårsfastsættelse kan tage udgangspunkt i.

Der følger endvidere en forpligtelse for kommunalbestyrelsen til i forbindelse med behandlingen af en konkret tilladelse eller godkendelse at vurdere om yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter kan blive beskadiget eller ødelagt på grund af forurening fra produktionsanlægget. Desuden vurderer kommunen, om udspredning af husdyrgødning i forbindelse med produktionen vil kunne ødelægge eller beskadige yngle- eller rasteområder for bilag IV arter. Der henvises endvidere til pkt. 5.3.1.3.1.4.

4.4 Vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet

Vandrammedirektivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, er moderdirektiv til grundvandsdirektivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse.

Vandrammedirektivets overordnede formål er at fastlægge en ramme for beskyttelse af vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, så medlemsstaterne bl.a. forebygger yderligere forringelse og beskytter og forbedrer vandøkosystemernes tilstand og, hvad angår deres vandbehov, også tilstanden for terrestriske økosystemer og vådområder, der er direkte afhængige af vandøkosystemerne.

Vandrammedirektivet kan anses som en form for »paraplydirektiv«, idet direktivet bygger »oven på« tidligere direktiver vedrørende beskyttelse af vand, herunder nitratdirektivet.

Efter vandrammedirektivets artikel 4 skal medlemslandene som udgangspunktet forebygge forringelse af tilstanden for alle overfladevandområder og grundvandsforekomster og beskytte, forbedre og restaurere alle overfladevandområder og grundvandsforekomster med henblik på at opnå god tilstand for overfladevand og grundvand senest den 22. december 2015.

Med henblik på at opnå vandrammedirektivets miljømål skal medlemsstaterne for hvert vandområdedistrikt udarbejde indsatsprogrammer. Indsatsprogrammerne skal indeholde grundlæggende foranstaltninger og om nødvendigt supplerende foranstaltninger (hvis de grundlæggende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at opfylde de fastlagte mål). Grundlæggende foranstaltninger er minimumskrav, der skal opfyldes og består bl.a. af de foranstaltninger, der kræves for at gennemføre Fællesskabets lovgivning vedr. beskyttelse af vand, herunder foranstaltninger, der kræves i henhold til de retsakter, der er nævnt i vandrammedirektivets bilag VI, del A. I dette bilag nævnes bl.a. VVM-direktivet, nitratdirektivet og habitatdirektivet. Foranstaltninger til gennemførelse af disse direktiver udgør således en grundlæggende foranstaltning i vandplanlægningen.

Hertil kommer, at medlemsstaterne skal iværksætte de nødvendige foranstaltninger, med henblik på at vende enhver væsentlig og vedvarende opadgående tendens i koncentrationen af et hvilket som helst forurenende stof hidrørende fra menneskelig aktivitet, med henblik på en progressiv reduktion af forureningen af grundvandet.

Indholdet af nitrat har betydning for vurderingen af den kemiske tilstand i en grundvandsforekomst. Definitionen af god kemisk tilstand for grundvand fremgår af tabel 2.3.2 i bilag V til vandrammedirektivet. Heraf fremgår det, at en af forudsætningerne for, at en grundvandsforekomst har god kemisk tilstand, er, at grundvandsforekomstens kemiske sammensætning er således, at koncentrationerne af forurenende stoffer ikke overstiger de kvalitetskrav, der gælder i henhold til anden relevant fællesskabslovgivning i overensstemmelse med direktivets artikel 17.

Grundvandsdirektivet, der er et datterdirektiv til vandrammedirektivet, fastsætter specifikke foranstaltninger til forebyggelse af og kontrol med forurening af grundvand i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1 og 2, i vandrammedirektivet. Disse foranstaltninger omfatter bl.a. kriterier for vurdering af god kemisk grundvandstilstand. I grundvandsdirektivets bilag I er der således bl.a. fastlagt et kvalitetskrav for nitrat i grundvand på 50 mg pr. l, som skal anvendes ved vurdering af, om vandrammedirektivets mål om god grundvandstilstand er opnået. Overskrides dette kvalitetskrav, har grundvandsforekomsten ikke opnået god (kemisk) tilstand.

4.4.1 Gældende implementering af vandrammedirektivet i husdyrbrugloven

Dele af vandrammedirektivet er implementeret i husdyrbrugloven.

I det omfang foranstaltninger (f.eks. beskyttelsesniveauet som fastlagt i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 og 4) bidrager til at opfylde målene i VVM-direktivet, nitratdirektivet og habitatdirektivet, bidrager de også til opfyldelse af vandrammedirektivets mål.

Den beskyttelse af bl.a. overfladevandet, som regler efter husdyrbrugloven varetager, indgår således i vurderingen af, om de grundlæggende foranstaltninger er tilstrækkelige til at opnå vandrammedirektivets miljømål.

Husdyrgodkendelserne er tænkt til at skulle bidrage til gennemførelsen af vandplanlægningen efter vandrammedirektivet, hvilket bl.a. fremgår af de almindelige bemærkninger til den oprindelige hovedlov, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 1932. Den nuværende husdyrbruglov er vedtaget, før den 1. generation af vandplaner er offentliggjort (Vandplaner 2009-2015). Miljøeffekterne af husdyrgodkendelserne blev vurderet af DCE, Aarhus Universitet, og indgik i baseline, som en del af beregningerne af indsatsbehovene i vandplanerne. Der henvises til rapporten Fastsættelse af Baseline 2021. Effektvurdering af planlagte virkemidler og ændrede betingelser for landbrugsproduktion i forhold til kvælstofudvaskning fra rodzonen for perioden 2013-2021 (2014) fra DCE, Aarhus Universitet, der findes på www.au.dk.

Det bemærkes i den forbindelse, at der i de indtil 1. juli 2016 gældende vandplaners retningslinje 4 bl.a. fremgår, at afgørelser efter husdyrbrugloven, herunder både tilladelser og godkendelser til etablering, udvidelser og ændringer af husdyrbrug og revurdering af godkendelser, ikke må være til hinder for, at vandplanens miljømål opfyldes, jf. husdyrbruglovgivningens krav vedr. nitrat til overfladevande og grundvand samt fosforoverskuddet. De statslige vandplaner 2009-2015 blev den 1. juli 2016 erstattet af nye vandområdeplaner for de 4 vandområdedistrikter, som Danmark er inddelt i. Vandområdeplanerne med tilhørende bekendtgørelser er vedtaget i henhold til lov om vandplanlægning.

De bindende miljømål og indsatsprogrammet er fastlagt i henholdsvis bekendtgørelse nr. 795 af 24. juni 2016 om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster og bekendtgørelse nr. 794 af 24. juni 2016 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (herefter bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter), der fastlægger de indsatser, der skal gennemføres for at nå miljømålene. § 8 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter svarer indholdsmæssigt til de bindende elementer om myndighedernes administration af sektorlovgivningen i de tidligere gældende vandplaner 2009-2015, jf. retningslinje 1-4.

Husdyrbrugloven og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er ikke en del af implementeringen af grundvandsdirektivet. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens krav om begrænsning af kvælstofudvaskning bidrager til opfyldelse af grundvandsdirektivets formål om god kemisk tilstand.

4.5 Drikkevandsdirektivet

Kvaliteten af drikkevand har betydning for menneskers sundhed. Formålet med drikkevandsdirektivet er at beskytte menneskers sundhed mod de skadelige virkninger af enhver forurening af drikkevand ved at sikre, at drikkevandet er sundt og rent. De fastsatte parameterværdier i drikkevandsdirektivet (Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand) er således bestemt ud fra et forsigtighedsprincip, som betyder, at drikkevandet har et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, så drikkevandet kan forbruges uden risiko hele livet.

De fastsatte krav i drikkevandsdirektivets bilag I, del B for kemiske stoffer, herunder nitrat, er bl.a. baseret på retningslinjer for drikkevandskvalitet fra FN’s verdenssundhedsorganisation WHO.

Disse krav forpligter medlemsstaterne til at beskytte menneskers sundhed mod de skadelige virkninger af enhver forurening af drikkevandet ved at sikre, at drikkevandet er sundt og rent, jf. artikel 1, stk. 2. Drikkevandet er sundt og rent, når medlemslandene kan sikre, at drikkevandet overholder de krav, der er fastsat i bilag I, del A og B, jf. artikel 4, stk. 1, litra b. For nitrat betyder dette, at parameterværdien på 50 mg pr. l ikke må overskrides ved drikkevandets afgang fra et vandværk.

De steder, medlemslandene skal sikre overholdelsen af parameterværdien for nitrat m.m., er bl.a. for vand, der leveres gennem distributionsnet, hvor parameterværdien skal overholdes på det sted inden for en bygning eller en virksomhed, hvor det tappes fra vandhaner, der sædvanligvis anvendes til drikkevand. Det følger af drikkevandsdirektivets artikel 6, stk. 1, litra a. Disse tappesteder findes f.eks. i husholdningsbrug.

Medlemslandende har desuden en generel forpligtelse til at sikre, at foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre drikkevandsdirektivet, ikke medfører direkte eller indirekte forringelser af drikkevandets nuværende kvalitet, hvis det er relevant for sundhedsbeskyttelsen.

4.5.1 Gældende implementering af drikkevandsdirektivet i husdyrbrugloven

Husdyrbrugloven udgør ikke en del af implementeringen af drikkevandsdirektivet. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveau for nitrat til grundvand tilstræber, at udvaskning fra rodzonen ikke overstiger 50 mg nitrat pr. liter, hvilket er på niveau med parameterværdien ved drikkevandets afgang fra et vandværk, som beskrevet i pkt. 4.5 ovenfor. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveauer er fastsat med henblik på at undgå en væsentlig påvirkning af miljøet i henhold til VVM-direktivet. En væsentlig påvirkning kunne f.eks. være overskridelse af grænser, som et andet direktiv har til målsætning at overholde, og derfor flugter beskyttelsesniveauet for nitrat til grundvand med målene i drikkevandsdirektivet.

4.6 Nitratdirektivet

Nitratdirektivet, jf. Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, har til formål at nedbringe og forebygge vandforurening forårsaget eller fremkaldt af nitrater, som stammer fra landbruget.

Ifølge nitratdirektivet skal der ske en kortlægning af vandområder (både grund- og overfladevand), der er særligt følsomme over for nitrat. Medlemsstaterne skal udpege alle kendte jordområder, der bidrager til forureningen, og hvorfra der er afstrømning til de kortlagte vandområder, som sårbare zoner. For at nå direktivets mål skal medlemsstaterne udarbejde handlingsprogrammer for de sårbare zoner. Dog kan medlemslandene fritages for kortlægningen, hvis de anvender handlingsprogrammerne for hele landet, hvilket Danmark har valgt at gøre.

Handlingsprogrammerne skal ifølge nitratdirektivets artikel 5, stk. 4, litra a og b, bestå af de bindende foranstaltninger, der fremgår af direktivets bilag III, og de foranstaltninger, som medlemsstaterne har foreskrevet i den eller de kodekser for godt landmandsskab (direktivets bilag II), med undtagelse af de foranstaltninger der er overflødiggjort af foranstaltningerne i bilag III. Medlemsstaterne skal ifølge artikel 5, stk. 5, desuden træffe de supplerende eller skærpende foranstaltninger, som de anser for nødvendige, hvis foranstaltningerne i artikel 5, stk. 4, ikke er tilstrækkelige til at nå direktivets mål.

Medlemsstaterne skal ifølge artikel 5, stk. 7, mindst hvert 4. år foretage en ny gennemgang af og om fornødent revidere handlingsprogrammerne, herunder eventuelle supplerende foranstaltninger, der er truffet i henhold til stk. 5.

4.6.1 Gældende implementering af nitratdirektivet i husdyrbrugloven

Dele af nitratdirektivet er implementeret i husdyrbrugloven og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Det drejer sig om en række af de afstandskrav, der er fastsat i loven og bekendtgørelsen.

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens regler om fastsættelse af vilkår i tilladelser og godkendelser efter husdyrbrugloven til beskyttelse af grundvand og overfladevand indgår derimod ikke som en del af implementeringen af nitratdirektivet, og reglerne indgår ikke i det danske nitrathandlingsprogram. Reglerne bidrager efter gældende ret til opfyldelse af øvrige EU-retlige forpligtigelser.

Hovedparten af nitratdirektivet er implementeret i dansk ret i husdyrgødningsbekendtgørelsen, gødskningsloven, bekendtgørelse nr. 1056 af 1. juli 2016 om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag (herefter plantedækkebekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1055 af 1. juli 2016 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2016/2017 (herefter gødskningsbekendtgørelsen).

Den gældende husdyrgødningsbekendtgørelse er udstedt med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven, husdyrbrugloven og gødskningsloven.

I den gældende husdyrgødningsbekendtgørelse er der fastsat bestemmelser, der implementerer bl.a. nitratdirektivets bestemmelser om lukkeperioder for udbringning af husdyrgødning, forbuddet mod udbringning på stejle skråninger og på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord og reglerne om harmoni mellem udbringningsarealernes størrelse og mængden af udbragt husdyrgødning. Disse og de øvrige bestemmelser i husdyrgødningsbekendtgørelsen, der implementerer nitratdirektivet, indgår således i den gældende nitrathandlingsplan.

Efter forslaget skal de regler i den nye husdyrgødningsbekendtgørelse, der bidrager til implementeringen af nitratdirektivet, og som i dag har hjemmel i miljøbeskyttelsesloven, fremover have hjemmel i husdyrbrugloven.

4.7 NEC-direktivet

NEC-direktivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF af 23. oktober 2001 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer, har til formål at beskytte miljøet og den menneskelige sundhed mod forsuring, eutrofiering og ozon ved jordoverfalden (NEC-direktivet). Den nationale forpligtelse i direktivet er udmøntet således, at de nationale emissionslofter for udledning af svovldioxid (SO2), kvælstofoxider (NO2), flygtige organiske kulbrinter (VOC’er) og ammoniak (NH3) skal overholdes fra og med 2010.

For Danmark er lofterne for ammoniak 69.000 tons. Alle kilder på landjorden er omfattet af direktivets emissionslofter.

Det antages, at 97 % af ammoniakudslippet i Danmark stammer fra landbruget.

NEC-direktivets emissionslofter er også indeholdt i Göteborg-protokollen under UNECE-konventionen om langtrækkende grænseoverskridende luftforurening. Göteborg-protokollen er gennemført i dansk lovgivning via bekendtgørelse nr. 41 af 6. december 2007 om protokol af 30. november 1999 om reduktion af forsuring, eutrofiering og ozon ved jordoverfladen til konvention af 13. november 1979 om grænseoverskridende luftforurening over store afstande.

NEC-direktivet er implementeret i dansk lovgivning via bekendtgørelse nr. 1325 af 21. december 2011 om emissionslofter for svovldioxid, nitrogenoxider, flygtige organiske forbindelser og ammoniak. I maj 2012 vedtog landene under Göteborg-protokollen ændringer, der satte nye reduktionsmål for bl.a. ammoniak fra 2005-2020. For Danmark er reduktionsmålene for ammoniak blevet fastsat til 24 %.

Reduktionsmålene er fastsat ud fra en national basisfremskrivning, der alene tager udgangspunkt i allerede besluttede tiltag. For så vidt angår ammoniak, er det husdyrbruglovens krav om generel ammoniakreduktion og kravet om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) til reduktion af ammoniakemissionen. Disse krav skal i dag iagttages i forbindelse med godkendelser efter husdyrbruglovens §§ 11 og 12. Ændres niveauet for, eller omfanget af det generelle ammoniakkrav eller BAT-kravene for ammoniak, kan det få betydning for overholdelsen af NEC-direktivet, medmindre en sådan ændring i tilstrækkeligt omfang opvejes af andre tiltag.

Den reviderede protokol blev vedtaget i maj 2012, men skal ratificeres af flere lande end de nuværende, før den vil kunne træde i kraft. I EU er der lagt op til, at protokollen implementeres i EU-lovgivningen via et nyt NEC-direktiv, hvorefter hvert medlemsland kan ratificere protokollen.

Målet for Danmarks vedkommende, om en samlet ammoniakreduktion på 24 % i 2020, vil i givet fald være bindende, selv om forudsætningerne i form af allerede besluttede tiltag måtte ændre sig.

4.7.1 Gældende implementering af NEC-direktivet i husdyrbrugloven

Overholdelse af NEC-direktivet og Göteborg-protokollen sker ved de ammoniakreducerende tiltag på landbrugsområdet, der medfører de forudsatte reduktioner.

4.8 Havstrategidirektivet

Havstrategidirektivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger, har som overordnet mål at opnå og opretholde god miljøtilstand i havmiljøet senest i 2020. Med henblik på at leve op til direktivet har Danmark i 2012 udarbejdet en tilstandsbeskrivelse af de danske havområder og opstillet detaljerede miljømål for direktivets 11 deskriptorer (obligatoriske temaer), i 2014 udarbejdet et overvågningsprogram for havområdet, og i 2017 forventes det, at Danmark vil fastsætte et indsatsprogram.

I direktivets bilag I er god miljøtilstand i forhold til eutrofiering formuleret således, at menneskeskabt eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom tab af biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeforekomster og iltmangel på havbunden.

Efter havstrategidirektivets artikel 5, stk. 2, samarbejder medlemsstater, der deler en havregion eller subregion, for at sikre, at de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå dette direktivs mål, herunder navnlig de forskellige dele af havstrategierne i litra a), det vil sige tilstandsbeskrivelsen og miljømålsrapporten, og litra b), det vil sige indsatsprogrammet, hænger sammen og koordineres inden for hver havregion eller subregion.

Af artikel 6 fremgår det endvidere, at hvor det er praktisk og hensigtsmæssigt, anvender medlemsstaterne med henblik på den i artikel 5, stk. 2, omhandlede koordinering de eksisterende regionale havkonventioner, der omfatter den pågældende havregion eller subregion.

4.8.1 Gældende implementering af havstrategidirektivet i husdyrbrugloven

Havstrategidirektivet har ikke givet anledning til særlige tiltag i husdyrbrugloven. Havstrategidirektivet er gennemført i dansk ret ved lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1203 af 28. september 2016 (herefter havstrategiloven), som i § 18 indeholder en bestemmelse om, at offentlige myndigheder ved udøvelsen af deres beføjelser er bundet af de miljømål og indsatsprogrammer, der fastsættes i medfør af havstrategiloven.

5 Lovforslagets hovedindhold

Husdyrbrugloven er i dag centreret om kravet om forudgående miljøgodkendelse eller -tilladelse til etablering, udvidelse og ændring af husdyrbrug. Godkendelser og tilladelser omfatter hele husdyrbruget, dvs. såvel stalde og gødningsopbevaringsanlæg m.v. som udbringningsarealer inden for ejendommen, samt andre arealer til udbringning af gødning inden for bedriften og visse tredjemandsarealer. Reguleringen tager udgangspunkt i dyreholdet og sammenhængen med produktionen, anvendelsen og opbevaringen af husdyrgødningen.

Med lovforslaget adskilles reguleringen af arealer og anlæg, således at kommunalbestyrelsens konkrete afgørelser om godkendelse og tilladelse alene vil omfatte anlæggene og andre driftsbygninger m.v., mens arealerne til udbringning af husdyrgødning m.v. vil blive reguleret gennem generelle regler uden krav om forudgående godkendelse eller tilladelse. Forslaget til ny arealregulering beskrives under pkt. 5.2. Forslaget til ny anlægsregulering beskrives under pkt. 5.3. I pkt. 5.1 beskrives forslaget til ændring af husdyrbrugslovens formål, anvendelsesområde og centrale definitioner. Forslaget til sikring af miljøeffekten af den frivillige efterafgrødeordning, som indeholdt i dette lovforslag, fremgår af pkt. 5.5.

5.1 Husdyrbruglovens formål, anvendelsesområde og definitioner

5.1.1 Gældende ret

Efter husdyrbruglovens § 1, stk. 1, er det overordnede formål med loven at medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. I § 1, stk. 2, er det nærmere oplistet, hvilke formål der særligt tilsigtes med loven, hvilket bl.a. er at forebygge og begrænse forurening af luft, vand, jord og undergrund samt at begrænse lugt-, lys-, støv-, støj-, rystelses- og fluegener fra husdyrbrug, herunder fra produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning m.v., at beskytte naturen med dens bestande af vilde planter og dyr og deres levesteder, at skabe og bevare værdifulde bebyggelser, kultur- og bymiljøer samt landskaber og at inddrage offentligheden i sager efter loven.

Den brede formålsbestemmelse viderefører efter bemærkningerne til hovedloven, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 1959 f, de formålsbestemmelser, der fandtes i miljøbeskyttelsesloven, lov om naturbeskyttelse (herefter naturbeskyttelsesloven) og planloven, ligesom den afspejler, at loven gennemfører dele af navnlig habitatdirektivet, IPPC-direktivet (nu IE-direktivet) og VVM-direktivet.

Formålet skal ses i sammenhæng med lovens anvendelsesområde, der efter den gældende lovs § 2 omfatter husdyrbrug og andre landbrug, hvor der indgås aftale om afsætning af husdyrgødning fra husdyrbrug.

Den gældende lovs § 3, stk. 1, indeholder definitioner af de væsentligste ord og begreber, der anvendes i loven, herunder definitionen af husdyrbrug, anlæg og arealer. Ved husdyrbrug forstås en ejendom, hvorpå der er et dyrehold af mere end 3 dyreenheder, dyreholdet med tilhørende stalde og lign., gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg samt øvrige faste konstruktioner og tilhørende arealer. Den grundlæggende betingelse for, at der er tale om et husdyrbrug er således, at der på ejendommen er et dyrehold på mere end 3 dyreenheder. Ejendomsbegrebet forstås i overensstemmelse med det matrikulære ejendomsbegreb, jf. § 2 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1213 af 7. oktober 2013 (herefter udstykningsloven). Husdyrbruget omfatter dermed i sig selv alle de arealer, der er noteret som en samlet fast ejendom i matriklen, uanset om de ligger samlet og sammen med husdyrbrugets anlæg m.v.

Ved anlæg forstås dyreholdet med tilhørende stalde og lignende, samt husdyrbrugets gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg. Det afgørende for, om der er tale om et anlæg, er således selve dyreholdet. Udgør dyreholdet på en ejendom mere end 3 dyreenheder, er der tale om et husdyrbrug. Ved arealer forstås ejede og forpagtede markarealer til ejendommen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 5 og 6, om lovens anvendelsesområde og definitionerne af husdyrbrug og anlæg.

Der er overordnet set tre begrebsniveauer i den gældende miljøregulering af husdyrhold, der i et vist omfang er indbyrdes sammenhængende og delvist overlappende: Husdyrbrug, erhvervsmæssigt dyrehold og ikke-erhvervsmæssigt dyrehold.

Husdyrgødningsbekendtgørelsen regulerer erhvervsmæssigt dyrehold, hvorved forstås et dyrehold, som i henhold til miljøaktivitetsbekendtgørelsen anses for erhvervsmæssigt. Miljøaktivitetsbekendtgørelsen indeholder en opregning af forskellige dyrearter og -typer i nærmere bestemt antal, som anses for ikke-erhvervsmæssigt dyrehold. Kommunalbestyrelsen kan desuden ud fra en konkret vurdering afgøre, at et dyrehold må anses for erhvervsmæssigt. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, hvor gældende ret er nærmere beskrevet.

Ejendomme uden dyrehold, som ikke modtager husdyrgødning fra husdyrbrug, og ejendomme med dyrehold på 3 dyreenheder eller derunder, er ikke omfattet af den gældende husdyrbruglovs anvendelsesområde, men reguleres i husdyrgødningsbekendtgørelsen efter regler udstedt i medfør af miljøbeskyttelsesloven.

Efter miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr. 12, er miljø- og fødevareministeren bemyndiget til at fastsætte regler om anvendelse af husdyrgødning og anden gødning i jordbruget med henblik på at beskytte vandløb, søer og havet samt grundvandet mod forurening. Bemyndigelsen er bl.a. benyttet til at udstede generelle regler om anvendelse af husdyrgødning m.v. i husdyrgødningsbekendtgørelsen og om anvendelse af affald til jordbrugsformål i bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål (herefter slambekendtgørelsen). Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i pkt. 5.2.1 om gældende ret for så vidt angår omfattede gødningstyper og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11.

5.1.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

I dag overlapper husdyrbrugslovens og miljøbeskyttelseslovens regulering af de typiske gener og natur-, landsskabs- og miljøpåvirkninger, der er forbundet med husdyrhold, i et vist omfang hinanden. Dette vurderes ikke at være nødvendigt eller hensigtsmæssigt, og reguleringen bør derfor i højere grad samles.

I bemærkningerne under pkt. 5.3.1.1.2.1 og 5.3.1.1.3 er det beskrevet, at den såkaldte stipladsmodel med lovforslaget indføres som grundlag for anlægsreguleringen, hvilket navnlig har betydning for den foreslåede godkendelses- og tilladelsesordning. Stipladsmodellen bygger helt overordnet på faglig viden om, at ammoniakemissionen fra stalde og gødningsopbevaringsanlæg til flydende husdyrgødning er mere afhængig af gylleoverfladen end af den producerede mængde gylle. Det betyder bl.a., at begrebet dyreenheder, hvorefter én dyreenhed i hovedtræk udtrykker det antal dyr af en given dyreart og -type, der producerer 100 kg kvælstof pr. år, ikke længere er hensigtsmæssigt til fastlæggelse af, hvad et husdyrbrug er, og hvornår lovens krav om tilladelse eller godkendelse indtræder. På den baggrund finder Miljø- og Fødevareministeriet det nødvendigt, at lovens anvendelsesområde, og de grundlæggende begreber og definitioner i loven udformes i overensstemmelse med stipladsmodellen, således at de umiddelbart kan danne grundlag for en sammenhængende anlægsregulering og i særdeleshed den foreslåede godkendelses- og tilladelsesordning.

Af hensyn til en sammenhængende anlægsregulering har Miljø- og Fødevareministeriet på den baggrund fundet det hensigtsmæssigt, at lovens anvendelsesområde og definitionerne af husdyrbrug og anlæg udformes så bredt, at de kan danne grundlag for f.eks. både afstandskrav for gyllebeholdere på planteavlsbrug og miljøgodkendelser af meget store svine- eller fjerkræbrug, således at loven principielt finder anvendelse på såvel små som store aktiviteter. Ligesom efter den gældende lov betyder det bl.a., at de foreslåede definitioner af husdyrbrug og anlæg adskiller sig fra definitionen af anlæg i IE-direktivet og VVM-direktivet og habitatdirektivets projektbegreber. Dels er direktiverne ikke enslydende, dels indeholder den gældende lovgivning videreførelse af bl.a. de tidligere lokaliseringsregler og dele af planlovens landzoneregler. For at kunne danne grundlag for regulering af disse forskelligartede regler og hensyn har Miljø- og Fødevareministeriet således fundet det nødvendigt at udforme definitioner af anlæg, der adskiller sig fra eksempelvis IE-direktivets anlægsdefinition. Anlægsdefinitionerne vil dog i de fleste tilfælde kun have betydning som en delmængde af definitionen af husdyrbrug, der er det centrale begreb i den foreslåede godkendelses- og tilladelsesordning.

Bl.a. det forhold, at den matrikulære ejendom fastholdes som geografisk afgrænsning af et husdyrbrug, går i et vist omfang ud over minimumskravene i direktiverne, idet direktivernes anlægs- og projektbegreber ikke afgrænses ud fra samme kriterium. Miljø- og Fødevareministeriet vurderer imidlertid, at betydningen heraf vil være af begrænset omfang, og en fastholdelse af kriteriet er nødvendig og velbegrundet ud fra især praktiske og administrative hensyn. Afgrænsning af husdyrbrug med afsæt i ejendomsbegrebet sikrer entydighed i forhold til genstanden for kravet om godkendelse eller tilladelse, ligesom den vil betyde, at en godkendelse eller en tilladelse som hovedregel kan følge ejendommen ved køb og salg m.v.

I lovforslaget er der i øvrigt bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter miljø- og fødevareministeren bl.a. kan fastsætte regler om, at lovens krav til husdyrbrug m.v. ikke finder anvendelse i nærmere bestemte tilfælde. Der henvises bl.a. til lovforslagets § 1, nr. 15, 22 og 31.

5.1.3 Forslagets indhold

Det foreslås, at lovens anvendelsesområde, for så vidt angår husdyrbrug og anlæg, ændres i overensstemmelse med de foreslåede ændringer af lovens terminologi og definitioner, som følge af den foreslåede indførelse af stipladsmodellen som grundlag for anlægsreguleringen og adskillelsen af reguleringen af anlæg og arealer. Lovens anvendelsesområde, for så vidt angår anlægsreguleringen, bliver herefter husdyrbrug, husdyranlæg, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg og andre forhold forbundet med husdyrhold. Det betyder, at anlæg til såvel små som store husdyrhold kan reguleres i medfør af loven, uanset om de begrebsmæssigt er husdyrbrug eller ej. Principielt indeholder loven efter lovforslaget ingen afgrænsning af, hvilke arter der omfattes, eller en undergrænse for hvad der er et anlæg, og dermed hvad der er omfattet af loven. Efter forslaget bemyndiges miljø- og fødevareministeren derfor samtidig til at undtage visse husdyrbrug, anlæg eller dyrearter fra lovens anvendelsesområde. Det er bl.a. forventningen, at ministeren fastsætter regler om, at dyrearter, der ikke tilhører klasserne aves (fugle) og mammalia (pattedyr) aktuelt undtages fra lovens anvendelsesområde. Det er endvidere hensigten, at anlæg til ikke-erhvervsmæssigt dyrehold undtages fra lovens anvendelsesområde, således at anlæg til sådanne helt små dyrehold som hidtil alene reguleres i medfør af miljøbeskyttelsesloven.

Det foreslås desuden, at lovens anvendelsesområde ændres således, at loven omfatter arealer, som modtager gødning. Det betyder, at loven vil omfatte anvendelse af gødning på arealerne, uanset om der er tale om husdyrgødning eller anden gødning, og uanset om de modtagende arealer er knyttet til et husdyrbrug. Det foreslås derfor også, at det bliver en del af det overordnede formål med loven, at anvendelse af gødning kan ske på et bæredygtigt grundlag.

Den foreslåede regulering af anvendelse af gødning på arealerne indebærer nye centrale begreber i loven, herunder jordbrugsvirksomhed og planperiode. Efter forslaget afgrænses jordbrugsvirksomheder, så begrebet omfatter de samme virksomheder, som er omfattet af det register, der fremgår af gødskningslovens § 2. Planperioden defineres i husdyrbrugloven på samme vis som i gødskningslovens § 4. Det bemærkes, at en stor del af husdyrbruglovens regler om gødningsanvendelse alene er relevant for organisk gødning. Efter forslaget omfatter den nye fosforregulering dog også handelsgødning, ligesom enkelte anvendelsesbestemmelser i husdyrgødningsbekendtgørelsen – der fremover skal have hjemmel i husdyrbrugloven – tillige omfatter handelsgødning. Det drejer sig om forbuddet mod udbringning af gødning om vinteren og på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord samt på skrånende arealer.

I overensstemmelse med det foreslåede anvendelsesområde foreslås, at lovens titel ændres til »lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.«, således at det fremgår, at loven med de foreslåede ændringer har et bredere anvendelsesområde end miljøgodkendelser af husdyrbrug.

Samlet set udvides lovens anvendelsesområde således med lovforslaget, ved at anvendelse af gødning på arealerne generelt omfattes af lovens anvendelsesområde, og ved at anlæg, der ikke indgår i husdyrbrug, samt forhold forbundet husdyrhold omfattes af lovens anvendelsesområde. Samtidig indebærer lovforslaget, at arealreguleringen indholdsmæssigt adskilles fra anlægsreguleringen, idet arealerne udgår af de konkrete kommunale afgørelser om tilladelse og godkendelse, hvorfor den foreslåede arealregulering henholdsvis anlægsregulering som udgangspunkt er beskrevet hver for sig under pkt. 5.2 og 5.3.

Om det nærmere indhold af de foreslåede ændringer af lovens titel, formål og anvendelsesområde henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 1 og 3-5.

5.1.3.1 Begreberne bedrift, erhvervsmæssigt dyrehold og jordbrugsvirksomhed

De foreslåede regler vedrørende gødningsanvendelse omfatter som udgangspunkt alle arealer, der modtager gødning. Det er hensigten, at miljø- og fødevareministeren med hjemmel i lovens nye § 2, stk. 5, nærmere afgrænser anvendelsen af lovens regler vedrørende udbringningsarealer. Regler herom fastsat i medfør af loven forventes alene at omfatte ejendomme med et dyrehold svarende til det nuværende erhvervsmæssigt dyrehold, ejendomme, hvor der anvendes husdyrgødning i en mængde svarende til produktionen fra et erhvervsmæssigt dyrehold, samt bedrifter, der er registreret i Miljø- og Fødevareministeriets Register for Gødningsregnskab efter § 2, stk. 2 og 3, i gødskningsloven. Dette svarer til anvendelsesområdet for den nuværende husdyrgødningsbekendtgørelse.

Grænsen for, hvornår et dyrehold anses for erhvervsmæssigt, videreføres som udgangspunkt. Dog er det hensigten, at det element af kommunalt skøn i forhold til blandede dyrehold og andre dyrearter end de i miljøaktivitetsbekendtgørelsen specifikt nævnte, der indgår i den nuværende afgrænsning, vil blive erstattet af en fast regel.

De materielle regler vedrørende udbringningsarealer vil efter forslaget i vidt omfang blive rettet mod bedrifter. Ved en bedrift forstås som hidtil – og i overensstemmelse med definitionen i den gældende husdyrgødningsbekendtgørelse – en driftsenhed, der anvendes til landbrug, skovbrug, gartneri, frugtplantage, planteskole eller lignende jordbrugsvirksomhed. Driftsenheden kan omfatte både ejede og forpagtede arealer. Driftsenhedens arealer kan være med eller uden landbrugspligt efter reglerne i lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 389 af 27. april 2016 (herefter landbrugsloven).

Den del af de foreslåede regler vedrørende udbringningsarealerne, der skal administreres via NaturErhvervstyrelsens it-systemer, finder anvendelse på de bedrifter, der har karakter af jordbrugsvirksomheder. Jordbrugsvirksomheder er i lovforslaget defineret som virksomheder, der er registreret efter § 2 i gødskningsloven.

5.1.3.2 Definitioner af husdyrbrug og anlæg

Efter forslaget ændres lovens definitioner af anlæg og husdyrbrug. Det foreslås, at anlægsdefinitionen opdeles, således at et husdyranlæg defineres som en stald eller lign. bygning eller anden indretning, hvor husdyr i almindelighed opholder sig eller har adgang til, med tilhørende dyrehold, mens et gødnings- eller ensilageopbevaringsanlæg defineres som en bygning eller anden fast placeret indretning, hvor der opbevares husdyrgødning, ensilage eller lign.

Husdyranlæg vil navnlig omfatte stalde og permanente læskure m.v., men også mobile eller flytbare indretninger til husdyr vil være omfattet. I modsætning til den gældende anlægsdefinition er anlægget efter definitionen i første række den enkelte bygning eller indretning m.v., mens dyreholdet ikke i sig selv anses for et anlæg.

Det centrale begreb i anlægsreguleringen er efter forslaget fortsat husdyrbrug. Efter forslaget forstås ved et husdyrbrug det eller de husdyranlæg, der tilsammen har et produktionsareal på mere end 100 m2, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg og andre driftsbygninger m.v. til brug for husdyrhold, som ligger på samme ejendom. Definitionen af husdyrbrug er udformet således, at den umiddelbart kan danne grundlag for den foreslåede godkendelses- og tilladelsesordning i §§ 16 a-16 c. Dette er en videreførelse af systematikken i den gældende lovs §§ 10-13, jf. § 3, stk. 1, nr. 1 og 2.

Den foreslåede definition betyder, at det fortsat er den matrikulære ejendom, dvs. den samlede faste ejendom, jf. udstykningslovens § 2, der udgør rammen om husdyrbruget, idet husdyrbruget omfatter alle anlæg samt driftsbygninger til brug for husdyrholdet m.v., der ligger på samme ejendom, uanset om de ligger fysisk samlet. Med driftsbygninger til brug for husdyrholdet menes bygninger, der ikke er omfattet af anlægsdefinitionerne, f.eks. halmlader, kornsiloer, foderlagre og maskinhaller. Dvs. bygninger, der er forbundet med driften af husdyrholdet, men hvor husdyrene ikke opholder sig eller har adgang til, og hvor der ikke opbevares gødning, ensilage eller lign.

Produktionsarealet er kernen i den foreslåede nye anlægsregulering, idet det enkelte produktionsareal overordnet set udtrykker omfanget af ammoniakemissionen. Efter forslaget bemyndiges miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler om, hvad der forstås ved et produktionsareal, og hvordan det nærmere skal fastlægges, jf. forslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

De foreslåede definitioner af husdyranlæg, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg og husdyrbrug har således hver sin selvstændige betydning, men er indbyrdes sammenhængende, idet et husdyranlæg er en nødvendig forudsætning for et husdyrbrug. Hver enkelt stald, ensilageplads, gyllebeholder m.v. er efter definitionerne ét anlæg, og kan efter forslaget reguleres selvstændigt, herunder i forhold til de generelle krav til indretning og drift samt placering og afstand til naboer m.v. i medfør af regler i lovens kapitel 2. Det forhold, at der på en ejendom er ét eller flere husdyranlæg, vil imidlertid ikke i sig selv betyde, at der er tale om et husdyrbrug i forslagets forstand, idet det som beskrevet er en betingelse herfor, at husdyranlæggene på ejendommen til sammen har et produktionsareal på mere end 100 m2. Der fastlægges alene produktionsarealer for de arealer i husdyranlæg, hvor dyr opholder sig i almindelighed med mulighed for, at der fremkommer og ligger gødning, dvs. arealer i stalde og lign. Der fastlægges ikke produktionsarealer for gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg. Eksempelvis vil et planteavlsbrug med én eller flere gyllebeholdere have gødningsopbevaringsanlæg i lovforslagets forstand, men det vil ikke være et husdyrbrug. Tilsvarende vil gælde for en ejendom, hvorpå stalde m.v. samlet har et produktionsareal på 100 m2 eller derunder.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6, om de foreslåede definitioner af husdyrbrug, husdyranlæg og gødnings- eller ensilageopbevaringsanlæg og § 1, nr. 8, om fastlæggelse af produktionsarealer.

5.2 Arealregulering

Med ny husdyrregulering skilles reguleringen af anlæg og arealer ad, idet reglerne om udbringning af husdyrgødning løftes ud af den konkrete miljøgodkendelse og over i generelle regler. I de nye generelle regler for udbringning af husdyrgødning ændres harmonikravet til særskilte krav for henholdsvis nitrat og fosfor. Desuden samles husdyrbruglovens og miljøbeskyttelseslovens regulering af næringsstoffer og udbringningskrav i forhold til husdyrgødning og anden organisk gødning, herunder særligt afgasset biomasse og spildevandsslam. Modellen baserer sig på bemyndigelsesbestemmelser, der udmøntes i husdyrgødningsbekendtgørelsen, gødskningsbekendtgørelsen m.v. I det følgende gøres rede for baggrunden for den nye arealregulering og det nærmere indhold.

5.2.1 Omfattede gødningstyper

5.2.1.1 Gældende ret

Miljøpåvirkningerne af jordbrugets gødningsanvendelse reguleres efter gældende ret af tre forskellige love: Husdyrbrugloven, miljøbeskyttelsesloven og gødskningsloven.

Husdyrbrugloven regulerer alene husdyrgødning og ikke andre former for gødning. Baggrunden herfor er, at husdyrbrugets produktion og anvendelse af husdyrgødning betragtes som en integreret del af husdyrbrugets drift. Husdyrgødning fra et godkendt husdyrbrug omfattes af lovens regler, uanset om det udbringes på husdyrbrugets egne arealer eller på arealer hos tredjemand.

Begrebet husdyrgødning omfatter i overensstemmelse med definitionen i husdyrgødningsbekendtgørelsen fast gødning, ajle, gylle og møddingsaft fra alle husdyr inklusiv mave- og tarmindholdet fra slagtede husdyr og forarbejdet og afgasset husdyrgødning, samt enhver blanding af husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse.

I forhold til blandinger af husdyrgødning og affald følger det af slambekendtgørelsen, at hvis det afgassede affald indeholder mere end 75 % husdyrgødning regnet på tørstofbasis før afgasning, skal blandingen retligt behandles som husdyrgødning.

Husdyrbrugloven omfatter al næringsstofpåvirkning fra husdyrgødning dvs. både påvirkningen af miljøet med ud-vasket kvælstof, fosfortab og ammoniakfordampning. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, som er udstedt i medfør af bl.a. husdyrbrugloven, indeholder beskyttelsesniveauer for fosforoverskud og udvaskning af nitrat til grundvand og overfladevand i forbindelse med udbringning af husdyrgødning.

Miljøbeskyttelsesloven omfatter alle former for gødning. Det vil sige både organisk og uorganisk gødning. Ved gødning forstås tilførsel af et produkt til jorden, der forbedrer planters vækst, det være sig både som tilførsel af plantenæringsstoffer eller jordforbedringsmidler.

Uorganisk gødning forstås som gødning, der er fremstillet ved kemiske processer, og anvendes også under betegnelserne kunstgødning eller handelsgødning. I dette lovforslag anvendes ligesom i gødskningsloven betegnelsen handelsgødning.

Organisk gødning forstås som gødning, der stammer fra en organisk kilde som eksempelvis husdyrgødning, planterester, spildevandsslam og andet organisk affald. Organisk gødning indeholder organisk materiale, som indeholder kulstofforbindelser.

Organisk gødning forstås i denne lov som en samlebetegnelse for husdyrgødning, afgasset biomasse og anden organisk gødning, herunder de gødningstyper, der er omfattet af slambekendtgørelsen.

Miljøbeskyttelsesloven er hjemmel for husdyrgødningsbekendtgørelsen, der stiller krav til anvendelsen af gødningstyperne husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse og handelsgødning. Anvendelse af husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse er forbundet med en merforurening i forhold til anvendelse af handelsgødning. Hovedparten af husdyrgødningsbekendtgørelsens regler omfatter derfor alene disse gødningstyper. Det gælder således også husdyrgødningsbekendtgørelsens centrale harmoniregler, der stiller krav om harmoni mellem den udbragte mængde husdyrgødning og størrelsen på bedriftens udbringningsarealer. Enkelte af husdyrgødningsbekendtgørelsens bestemmelser om anvendelse af gødning omfatter dog også mineralsk gødning (handelsgødning). Det drejer sig om forbuddet mod udbringning af gødning om vinteren og på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord samt på skrånende arealer.

Herudover er miljøbeskyttelsesloven hjemmel for slambekendtgørelsen, der indeholder en regulering af næringsstofpåvirkningen ved anvendelse af affald på landbrugsjord, der både for så vidt angår reguleringen af kvælstof og fosfor, i vidt omfang er parallel til reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Dog indeholder slambekendtgørelsen en fastsat grænse for tilført fosfor fra affald på landbrugsjord på 30 kg fosfor pr. ha pr. år med mulighed for at beregne gennemsnittet over en 3-årig periode. Kvælstofreguleringen i slambekendtgørelsen indebærer, at der kan tilføjes op til 170 kg kvælstof pr. ha. Da fosforindhold i affald, der anvendes på landbrugsjord, ofte er højt, vil den maksimale tilførsel i vidt omfang være styret af slambekendtgørelsens fosforloft, herunder bekendtgørelsens maksimum for, hvor mange tons tørstof fra affald, der må tilføres jorden pr. ha pr. år. I slambekendtgørelsen er der endvidere fastsat grænseværdier for tungmetaller og miljøfremmede stoffer i affald, der anvendes på landbrugsjord. Ved indgåelse af aftale om levering af affald til bruger, skal affaldsproducenten sende kopi af leveringsaftalen, deklaration samt kort med angivelse af, hvor affaldet forventes udspredt, til kommunalbestyrelsen i brugers kommune senest 8 dage før første levering.

Endelig er miljøbeskyttelsesloven hjemmel for bekendtgørelse nr. 818 af 21. juli 2008 om anvendelse af bioaske til jordbrugsformål (herefter bioaskebekendtgørelsen), hvori der er fastsat en regulering, der svarer til slambekendtgørelsens. Der er ingen kvælstofregulering i bioaskebekendtgørelsen, da der ikke er kvælstof i bioaske. Endvidere fremgår bioaske ikke af leverandørregistret og gødningsregnskabet, som vedrører kvælstof.

Gødskningsloven omfatter handelsgødning, husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning, herunder afgasset biomasse. Det vil sige både den gødning der, i medfør af miljøbeskyttelsesloven, reguleres i husdyrgødningsbekendtgørelsen og den, der reguleres i slambekendtgørelsen. Gødskningsloven regulerer den samlede mængde af kvælstof til gødningsformål, som de af loven omfattede virksomheder må bruge i en planperiode, jf. gødskningslovens § 5. Kontrollen med overholdelsen heraf sker bl.a. via et af virksomheden udarbejdet gødningsregnskab og indberetninger fra gødningsleverandører i Miljø- og Fødevareministeriets Leverandørregister for gødningsleverancer.

Gødskningslovens regler om jordbrugets anvendelse af gødning er suppleret ved gødskningsbekendtgørelsen. Planperioden er defineret i gødskningslovens § 4 og omfatter perioden 1. august til 31. juli. I medfør af gødskningsloven er der endvidere fastsat krav om etablering af plantedække (efterafgrøder) og andre dyrkningsrelaterede tiltag, der, ligesom begrænsning af virksomhedernes anvendelse af kvælstofholdig gødning til jordbrugsformål, har til formål at begrænse udvaskning af kvælstof, jf. plantedækkebekendtgørelsen.

5.2.1.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Med forslaget til ny husdyrregulering er det hensigten, at lovens ordning ændres, så den fremadrettet ikke primært indeholder en godkendelsesordning for husdyrbrug, men tillige indeholder en regulering af jordbrugets anvendelse af organisk gødning og i et vist omfang handelsgødning, der supplerer reglerne i gødskningsloven.

Det er hensigten med lovforslaget fuldt ud at ensarte reguleringen af næringsstofpåvirkningen fra husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, spildevandsslam, organisk affald og på sigt også bioaske ved i husdyrgødningsbekendtgørelsen at fastsætte ensartede krav til den maksimale mængde kvælstof og fosfor fra de nævnte gødningstyper, der må udbringes pr. ha pr. planperiode. Den foreslåede fosforregulering vil tillige inddrage handelsgødning. Det er hensigten, at reguleringen som udgangspunkt skal administreres via gødningsregnskabet. Dette er i forvejen tilfældet for husdyrgødningsbekendtgørelsens harmoniregler. Det er endvidere hensigten, at affald til jordbrugsformål fremover i relevant omfang omfattes af de eksisterende og nye regler til udmøntning af nærværende lovforslag for anvendelse af husdyrgødning i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

5.2.1.3 Forslagets indhold

Forslaget indebærer, at de bemyndigelser, som ministeren i dag har til at fastsætte regler om anvendelse af husdyrgødning og anden gødning i miljøbeskyttelsesloven, overføres til husdyrbrugloven. Efter forslaget vil husdyrbrugloven herefter indeholde de bestemmelser og bemyndigelser, der er nødvendige for at gennemføre omlægningen af de eksisterende vilkår vedrørende udbringning af husdyrgødning i tilladelser og godkendelser efter loven til generelle regler.

På denne baggrund foreslås det, at miljøbeskyttelseslovens hjemmel i § 7, stk. 1, nr. 12, til at regulere anvendelse af organisk og uorganisk gødning overføres til husdyrbrugloven. Den eksisterende regulering af husdyrgødning m.v. i husdyrgødningsbekendtgørelsen foreslås videreført med hjemmel i husdyrbrugloven.

Bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven, der ikke er begrænset til at regulere gødning, forbliver efter forslaget i miljøbeskyttelsesloven og vil fortsat kunne finde anvendelse i forhold til anvendelse af gødning. Eksempelvis forventes miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 5, fortsat at skulle udgøre en del af hjemmelsgrundlaget for husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Med lovforslaget ændres der ikke ved miljøbeskyttelseslovens § 16, hvorefter miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om affald, dyrehold, skadedyr og andre forhold, når det er nødvendigt for at forebygge og imødegå forurening og uhygiejniske forhold. Det er hensigten, at miljøaktivitetsbekendtgørelsen også fremadrettet med hjemmel i denne bestemmelse skal regulere gødningsanvendelsen fra små dyrehold. Der foreslås derfor en bemyndigelse i husdyrbrugloven til at undtage anvendelse af gødning under en vis grænse fra husdyrbruglovens anvendelsesområde.

Det foreslås endvidere, at næringsstofpåvirkningen med kvælstof og fosfor fra alle affaldstyper, der er underlagt krav til kvaliteten i slambekendtgørelsen, og som skal udbringes på landbrugsjord, overføres til de nye regler i husdyrbrugloven og regler fastsat i medfør heraf. Dette vil sige affaldstyper, der er optaget på slambekendtgørelsens bilag 1. Herudover foreslås affaldstyper, der ikke er optaget på slambekendtgørelsens bilag 1, men som omfattes af en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, også omfattet. Disse affaldstyper er underlagt de samme kvalitetskrav forud for udbringning som affaldstyper optaget på slambekendtgørelsens bilag 1.

Affaldstyper, der ved revision i forbindelse med en ændring af slambekendtgørelsen optages på bekendtgørelsens bilag 1, vil fremadrettet kunne udbringes på landbrugsjord uden særskilt ansøgning efter § 19 i miljøbeskyttelsesloven.

Det er hensigten, at slambekendtgørelsens anvendelsesregler, for så vidt angår tildeling af fosfor og kvælstof på landbrugsjord, ophæves, og at reguleringen af næringsstofpåvirkningen fra anvendelse af affald til jordbrugsformål i stedet kommer til at fremgå af generelle regler om maksimal kvælstoftildeling og fosforlofter i husdyrgødningsbekendtgørelsen fastsat i medfør af husdyrbrugloven. Vedrørende indholdet af den foreslåede regulering af kvælstof og fosfor henvises til bemærkningerne til lovens nye §§ 5 a og 5 e og til de almindelige bemærkninger pkt. 5.2.3.3 og 5.2.4.3. De øvrige regler vedrørende anvendelse af affald i forhold til prøvetagning, tungmetaller osv. forventes fastholdt uændret i slambekendtgørelsen. Det samme gør sig gældende for reglen om, om at anvendelse af affald på landbrugsjord skal anmeldes til brugers kommune forud for udbringning.

Muligheden for, som det er i dag, at beregne tildeling af fosfor på markniveau som et gennemsnit over tre år, bortfalder med den nye regulering, da anvendelse af affald på landbrugsjord fremadrettet vil blive reguleret årligt på bedriftsniveau som for øvrige gødningstyper. Dette er imidlertid ikke til hinder for, at eksempelvis 1/3 af bedriftens arealer i en planperiode tildeles 90 kg fosfor det enkelte år, såfremt 2/3 af bedriftens arealer i den samme planperiode ikke tilføres fosfor, således at der som gennemsnit på bedriften højst tilføres 30 kg fosfor pr. ha.

Med henblik på at lade bioaske omfatte af den foreslåede fosforregulering og øvrige relevante regler om udbringning og anvendelse af organisk gødning, foreslås der indsat en bemyndigelse til ministeren til at sætte lovens kapitel 1 a og regler udstedt i medfør heraf i kraft for bioaske.

Hensigten med fremadrettet at kunne give mulighed for at regulere bioaske via husdyrbrugsloven er at lave et enstrenget system for administration af næringsstoftilførsel til landbrugsjord, herunder fosfor fra bioaske. Det er således tanken alene at overføre nuværende regler om tilførsel af fosfor fra bioaske til landbrugsjord fra bioaskebekendtgørelsen under samme vilkår, som ved overførsel af anvendelse af kvælstof og fosfor fra slambekendtgørelsen til ny husdyrarealregulering. Fosfortilførslen til landbrugsjord fra bioaske vil fremadrettet komme til at indgå i bedriftens samlede fosforforbrug på samme måde som foreslået for affald. Med forslaget fastholdes øvrige regler for anvendelse af bioaske på landbrugsjord i bioaskebekendtgørelsen. Der henvises til lovens nye § 5 d og bemærkningerne hertil.

Det er ikke hensigten at regulere forhold, der reguleres efter gødskningsloven. Det fremgår således af lovforslagets § 2, stk. 4, at husdyrbrugloven ikke finder anvendelse på forhold, der er reguleret i medfør af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Det vil således også fremadrettet være gødskningsloven, der regulerer den samlede mængde af kvælstof til gødningsformål, som virksomheder må bruge i en planperiode.

5.2.2 Særligt om ammoniak

5.2.2.1 Gældende ret

Udbringning af husdyrgødning giver anledning til ammoniakemissioner.

Det er primært de generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen, der regulerer imødegåelse af ammoniakemission fra udbringning af husdyrgødning. Udbringning af flydende husdyrgødning på arealer uden afgrøder til høst må efter bekendtgørelsen kun ske ved nedfældning eller ved anvendelse af forsuret gødning. Desuden gælder der regler om, at al husdyrgødning på sort jord som udgangspunkt skal være nedbragt senest 6 timer efter udbringning. Nedfældning, forsuring og nedbringning omtales i det følgende som anvendelse af særlige udbringningsteknikker.

For langt de fleste arealer er husdyrgødningsbekendtgørelsens regler den eneste regulering af ammoniakemission fra udbringningsarealer. I den situation, hvor kommunen skal vurdere en ansøgning om en tilladelse eller godkendelse efter husdyrbrugloven, hvori der indgår arealer, der ikke tidligere har modtaget husdyrgødning, eller som tidligere har modtaget husdyrgødning i mindre mængder, finder reglerne i husdyrbrugloven om fastsættelse af vilkår imidlertid også anvendelse.

Naturområder i nærheden af anlæg kan blive påvirket med mange kilo ammoniak, mens den ammoniakafsætning, der stammer fra udbringningsarealerne, sjældent bliver mere end lige over et kilo. Den største del af ammoniakafsætningen fra udbragt husdyrgødning sker endvidere i den del af et naturområde, der ligger tættest på udbringningsarealet. Dertil kommer, at afsætningen fra udbringningsarealerne kun sker i forbindelse med udbringning af husdyrgødning, mens påvirkningen fra anlægget sker året rundt. Således vil den største risiko blive håndteret i forbindelse med anlæggene. For dette er der fastsat et beskyttelsesniveau i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, pkt. A, der inddeler og differentierer beskyttelsen af ammoniakfølsom natur i tre kategorier. Der henvises nærmere i forhold til ammoniakpåvirkningen fra anlæg til pkt. 5.3.1 nedenfor. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 angiver ikke et særligt beskyttelsesgrundlag for ammoniakpåvirkning fra udbringning af husdyrgødning.

I forhold til udbringning af husdyrgødning i nærheden af ammoniakfølsomme naturtyper anviser Miljøstyrelsens husdyrvejledning – ligesom husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 gør det i forhold til emissionerne fra anlægget – et skærpet beskyttelsesniveau for kategori 1-natur, der er habitatnatur, i forhold til kategori 2- og 3-natur, der er nationalt beskyttet natur. Det fremgår således af vejledningen, at der kan være behov for at stille skærpede vilkår til udbringning af husdyrgødning, hvis de nærliggende ammoniakfølsomme naturarealer ligger inden for et Natura 2000-område og optræder på udpegningsgrundlaget. Hvis de nærliggende ammoniakfølsomme naturarealer ikke ligger inden for et Natura 2000-område, eller indeholder yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter, vil det i de fleste tilfælde ikke være nødvendigt at stille skærpede krav.

Vilkårene til begrænsning af ammoniakemissioner fra udbragt husdyrgødning stilles i praksis som teknikkrav til udbringningen. I forhold til fast husdyrgødning indsættes et vilkår om, at denne kun må udbringes nærmere end 100 m fra naturarealet, hvis den nedbringes i jorden inden 6 timer, mens der i forhold til flydende husdyrgødning indsættes et vilkår om, at det skal foregå ved nedfældning eller ved forsuring, såfremt der udbringes inden for 10 m (for så vidt angår kvæggylle dog inden for 20 m) af naturområdet.

Husdyrbruglovens ammoniakregulering bidrager til opfyldelse af dele af habitatdirektivet, herunder beskyttelsen af yngle- eller rasteområder for de arter, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV, ved i tilladelser og godkendelser efter husdyrbrugloven at stille krav om vilkår til at imødegå skadelige ammoniakpåvirkninger af ammoniakfølsom natur omfattet af habitatdirektivet. Af særlig relevans er småsøerne i det åbne land og arealerne i tilknytning til dem, der vil kunne være yngle- eller rasteområder for bl.a. paddearter optaget på habitatdirektivets bilag IV. Den lokale afsætning af ammoniak fra den udbragte husdyrgødning vil kunne påvirke arealerne og deres egenskab af yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter.

Husdyrbruglovens ammoniakregulering stiller tilsvarende krav om fastsættelse af vilkår til beskyttelse af ammoniakfølsomme naturtyper, der ikke er omfattet af habitatdirektivets regler om Natura 2000-områder og bilag IV-arter. Samlet set bidrager ammoniakreguleringen herved til at implementere VVM-direktivet, idet der med husdyrbrugloven og den tilhørende husdyrgodkendelsesbekendtgørelse er taget stilling til, hvornår en påvirkning af et ammoniakfølsomt naturområde skal anses for væsentligt, og hvilket vilkår der skal stilles til imødegåelse heraf.

5.2.2.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Det er hensigten med dette lovforslag at erstatte kommunernes konkrete vilkårsfastsættelse med generelle regler for anvendelse af gødning på arealerne. Overgangen til generelle regler forudsætter, at teknikkrav til at imødegå ammoni-akemissioner fra udbragt husdyrgødning fremover vil være baseret på objektive kriterier frem for konkrete vurderinger.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der ikke er miljøfagligt belæg for at foreslå teknikkrav for affald på landbrugsjord. Dette skyldes, at der for stabiliseret spildevandsslam, som udgør betydelige mængder af den anvendte affaldsmængde på landbrugsjord, allerede indgår et krav om, at det skal nedbringes inden 6 timer efter tilførsel. Eventuel ammoniakemission bliver derved reduceret. Derudover vurderes det generelt, at indholdet af ammonium i diverse anvendte affaldstyper er så lavt, at det ikke indebærer en betydelig risiko for ammoniaktab.

Flere forhold har betydning for at fastlægge indholdet af generelle regler. For det første er det ikke muligt i en generel regulering – som i den gældende regulering – at tage højde for, hvor meget husdyrgødning, der har været udbragt på et areal tidligere eller at foretage en konkret vurdering af det enkelte naturområdes ammoniakfølsomhed.

For det andet skal reglerne for at kunne udgøre tærskelværdier i henhold til VVM-direktivet være tilstrækkelige til i alle tilfælde på forhånd at kunne udelukke væsentlige påvirkninger af ammoniakfølsom natur.

Det følger af VVM-direktivet, at projekttyper, der er omfattet af direktivets bilag II, skal screenes med henblik på at afgøre, om de kan påvirke miljøet væsentligt. I givet fald skal de underkastes en miljøkonsekvensvurdering (VVM-vurdering). Som følge af de elementer og kriterier, som ligger til grund for VVM-screeningen, skal screeningen bl.a. omfatte en vurdering af den miljømæssige sårbarhed i forhold til områder, der er registreret eller fredet efter national lovgivning, og udpegede Natura 2000-områder. Dette indebærer, at der i VVM-screeninger skal tages højde både for internationalt og nationalt beskyttet natur, herunder natur, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Beskyttelsen kan dog gradueres. Den gældende ammoniakregulerings inddeling i kategori 1-, 2- og 3-natur er netop udtryk for en sådan graduering.

For det tredje skal der, for så vidt angår naturområder omfattet af habitatdirektivet, iværksættes en regulering, der på forhånd kan udelukke skadepåvirkninger af ammoniakfølsomme naturtyper, som danner udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder. At den ammoniakfølsomme naturtype indgår i udpegningsgrundlaget vil sige, at forekomsten af naturtypen indgår i begrundelsen for udpegningen af Natura 2000-området.

Det følger af habitatdirektivet, at der i forhold til Natura 2000-områder gælder et særligt forsigtighedsprincip, hvorefter eventuelle usikkerhedsmomenter i et konkret projekt bør komme Natura 2000-områder til gode. Det indebærer, at der i situationer med sådanne usikkerhedsmomenter skal udarbejdes en miljøkonsekvensvurdering efter habitatdirektivet og dermed også efter reglerne i VVM-direktivet. Såfremt der ikke er tale om påvirkning af et Natura 2000-område, så gælder habitatdirektivet og dets forsigtighedsprincip ikke, ligesom et tilsvarende forsigtighedsprincip ikke genfindes i VVM-direktivet. Også uden for Natura 2000-områder vurderes det imidlertid at være nødvendigt at operere med en vis sikkerhedsmargin i relation til anvendelsen af VVM-reglerne.

For det fjerde skal arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV sikres en tilstrækkelig beskyttelse efter overgangen til generelle regler.

Samlet set skal de generelle regler således kunne udelukke væsentlige virkninger på al beskyttet natur. I forhold til ammoniakfølsomme naturtyper, der danner udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder, skal det særlige forsigtighedsprincip iagttages, når der fastsættes regler til beskyttelse heraf.

5.2.2.3 Forslagets indhold

Det foreslås på denne baggrund, at den som § 5 a foreslåede bemyndigelsesbestemmelse udformes således, at den også vil indeholde en bemyndigelse til at fastsætte regler om udbringningsteknik i zoner op til ammoniakfølsom natur. Det foreslås, at reglerne alene skal gælde for udbringning af husdyrgødning.

Det vil være op til miljø- og fødevareministeren nærmere at fastlægge, hvilken natur der skal beskyttes med krav om udbringningsteknik på de tilgrænsende udbringningsarealer. De regler, som fastsættes med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen vil, som der er redegjort for ovenfor, skulle overholde habitatdirektivet og VVM-direktivet. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det af hensyn til habitatdirektivet vil være nødvendigt at opstille krav om udbringningsteknikker op til al kategori 1-natur, det vil sige de ammoniakfølsomme Natura 2000-naturtyper.

Med henblik på at overholde VVM-direktivet forventes der supplerende fastsat regler, der opstiller krav om udbringningsteknikker op til udvalgte kategori 2-naturtyper. Kategori 2-natur består af højmoser, lobeliesøer, heder, der er større end 10 ha, og som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og overdrev der er større end 2,5 ha, og som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Det er dog kun heder og overdrev, der i sig selv er større end de nævnte størrelser, der er kategori 2-natur. Det foreslås, at der stilles krav om anvendelse af en særlig udbringningsteknik i zoner omkring højmoser og lobeliesøer. Inden forslaget til ny regulering af ammoniakemissioner fra udbragt husdyrgødning iværksættes, skal det afklares nærmere, om det er nødvendigt for at udelukke en væsentlig indvirkning på miljøet herudover at stille krav om zoner med krav til udbringningsteknikken i forbindelse med heder og overdrev omfattet af kategori 2. Det er derimod ikke hensigten efter forslaget at stille udbringningsteknikkrav i forhold til kategori 3-natur. Herved gradueres beskyttelsen af de ammoniakfølsomme naturområder, der ikke er beliggende i Natura 2000-områder.

Alle tre kategorier af natur vil efter forslaget være omfattet af den beskyttelse, som ammoniakreguleringen i forhold til husdyrbrugets anlæg vil yde, og af de videreførte eksisterende teknikkrav i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Efter forslaget vil der komme flere krav om særlige udbringningsteknikker op til kategori 1-naturtyper, end der er i dag. Hertil kommer krav om særlige udbringningsteknikker op til den del af kategori 2-natur, der er højmoser og lobeliesøer. En del udbringningsarealer op til disse naturtyper vil dog have lignende krav i dag i medfør af vilkår i tilladelser og godkendelser efter husdyrbrugloven.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at krav om særlige udbringningsteknikker ved kategori 1- og udvalgte dele af kategori 2-natur vil være tilstrækkeligt til at afløse de konkrete skøn efter VVM- og habitatdirektiverne. Det indgår i denne vurdering, at der vil være naturområder uden for de beskyttede kategorier, som i dag er omfattet af teknikkrav i medfør af husdyrgodkendelser, men som ikke vil blive omfattet af tilsvarende restriktioner ved overgangen til generelle regler. Der vil imidlertid, udover den øvrige ammoniakregulering, fortsat gælde et generelt forbud imod at forårsage tilstandsændringer på al natur omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af Miljøstyrelsens gældende vejledning til husdyrbrugloven, at der sker en begrænset ammoniakpåvirkning af naturområderne som følge af ammoniakemission fra udbringningsarealerne, da der primært er tale om en randpåvirkning.

I forhold til beskyttelsen af bilag IV-arter er det Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der kun i et begrænset antal tilladelser og godkendelser efter gældende ret er fastsat konkrete vilkår af hensyn til beskyttelsen af yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter. Krav om særlige udbringningsteknikker i zoner op til kategori 1- og udvalgte dele af kategori 2-natur vil sikre en ensartet beskyttelse af den ammoniakfølsomme natur også i naturens egenskab af levested for bilag IV-arter. Eksisterende konkrete vilkår for en lang række ammoniakfølsomme naturtyper vil herved blive afløst af generelle regler, hvorved alle naturområder i kategori 1 og alle lobeliesøer og højmoser inden for kategori 2 vil blive omfattet af teknikkrav, hvor det i dag kun er nogle områder. Forslaget indebærer dermed, at antallet af zoner med teknikkrav omkring ammoniakfølsom natur ved overgangen til generelle regler samlet set stiger i forhold til antallet af zoner pålagt ved vilkår i tilladelser og godkendelser efter den gældende husdyrbruglov.

5.2.3 Særligt om kvælstof

5.2.3.1 Gældende ret

Anvendelsen af husdyrgødning frem for handelsgødning er forbundet med en merudvaskning af kvælstof, primært i form af nitrat. Nitrat (og andre kvælstofformer) kan optages og udnyttes af planter og give en uønsket stor algevækst i vandmiljøet. Nitrat er desuden sundhedsskadeligt i drikkevand. Der er i forbindelse med grundvand fokus på udvaskning af nitrat. Der er derfor i gældende ret fastsat regler til imødegåelse af merudvaskningen af kvælstof ved anvendelse af husdyrgødning. Dels i de generelle harmoniregler i husdyrgødningsbekendtgørelsen, der omfatter alle brug, der anvender husdyrgødning i mængder svarende til produktionen fra et erhvervsmæssigt dyrehold, dels i regler fastsat i medfør af husdyrbrugloven, der omfatter de husdyrbrug, der skal have en tilladelse eller godkendelse i medfør af loven.

Jordbrugets anvendelse af kvælstofholdig gødning til jordbrugsformål er som udgangspunkt reguleret i gødskningsloven. Formålet med gødskningsloven er at begrænse udvaskning af kvælstof ved at regulere jordbrugets anvendelse af gødning og fastsætte krav om etablering af plantedække, f.eks. i form af efterafgrøder, og om andre dyrkningsrelaterede tiltag, som f.eks. forbud mod jordbearbejdning i visse perioder.

Den, der driver virksomhed med planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, er efter gødskningslovens § 2, stk. 2, forpligtet til lade sig registrere i Miljø- og Fødevareministeriets Register for Gødningsregnskab, hvis virksomhedens årlige momspligtige omsætning fra planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf overstiger 50.000 kr., og virksomhedens samlede husdyrbesætning overstiger 10 dyreenheder, eller husdyrtætheden overstiger 1,0 dyreenhed pr. ha, eller virksomheden modtager mere end 25 ton husdyrgødning eller anden organisk gødning i planperioden. Efter gødskningslovens § 2, stk. 3, har andre virksomheder med planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf mulighed for på frivilligt grundlag at lade sig registrere i Register for Gødningsregnskab, hvis virksomhedens årlige momspligtige omsætning fra planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf overstiger 20.000 kr.

Gødskningslovens kapitel 2 og 4 indeholder en række krav til virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab efter lovens § 2, stk. 2 og 3.

Efter gødskningslovens § 5 må de registrerede virksomheders forbrug af kvælstof til gødningsformål opgjort efter lovens §§ 10-14 ikke overstige virksomhedens kvote for kvælstof i planperioden fastsat efter lovens §§ 6-8. Herudover er der bl.a. krav om, at de registrerede virksomheder skal foretage en gødningsplanlægning for virksomhedens arealer, og om udarbejdelse og indsendelse af et gødningsregnskab efter planperiodens afslutning.

For at foretage beregningen af forbruget af kvælstof i husdyrgødning og andre organiske gødningstyper er der i gødskningsbekendtgørelsens §§ 18-19 fastsat et såkaldt udnyttelseskrav, der udgør en andel af det totale indhold af kvælstof i husdyrgødning og andre organiske gødningstyper. For svinegylle gælder f.eks. et udnyttelseskrav på 75 % af det totale indhold af kvælstof i gyllen. Udbringes f.eks. 100 kg kvælstof i svinegylle, indgår 75 kg i beregningen af virksomhedens forbrug af kvælstof i gødningsregnskabet, og dermed ved konstateringen af, om virksomhedens samlede forbrug af kvælstofholdig gødning overstiger virksomhedens kvælstofkvote i planperioden. Dette betyder, at hvis en virksomhed udbringer 100 kg kvælstof i svinegylle, så må virksomheden f.eks. anvende 75 kg handelsgødning mindre for at overholde gødskningslovens § 5 i planperioden.

De 25 % af kvælstoffet i svinegylle, der ikke indgår i opgørelsen af virksomhedens forbrug af kvælstof i planperioden, er primært organisk bundet. Det betyder, at det organiske materiale skal nedbrydes, før kvælstoffet bliver tilgængeligt for planterne – eller for udvaskning. Frigivelsen af dette kvælstof sker over lang tid og ikke nødvendigvis på tidspunkter, hvor planterne optager kvælstof. Det er af hensyn til denne del af kvælstoffet i husdyrgødningen, at der er behov for ekstra plantedække i form af efterafgrøder eller andre virkemidler i forbindelse med godkendelse af husdyrbrug.

Reguleringen af jordbrugets anvendelse af kvælstofholdig gødning i gødskningsloven er suppleret af en række bestemmelser, der har til formål at beskytte særligt grundvand og overfladevand mod merudvaskning af nitrat fra husdyrgødning. Den grundlæggende beskyttelse af grundvand og overfladevand mod merudvaskning af nitrat fra husdyrgødning findes i harmonireglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven. Harmonireglerne er udtryk for et krav om harmoni mellem dyreholdet og udbringningsarealet. Harmonireglerne indebærer, at et kvægbrug maksimalt må udbringe husdyrgødning fra 1,7 – dog 2,3 hvis undtagelsen fra nitratdirektivet benyttes – dyreenheder pr. ha. Øvrige brug må maksimalt udbringe husdyrgødning fra 1,4 dyreenheder pr. ha.

Husdyrbrugloven indeholder et beskyttelsesniveau for udvaskning af kvælstof, der supplerer det generelle harmonikrav i husdyrgødningsbekendtgørelsen. I medfør af den gældende husdyrbruglov er beskyttelsesniveauet for kvælstofudvaskning sammensat af to elementer: Beskyttelsesniveauet i forhold til overfladevand og beskyttelsesniveauet i forhold til grundvand.

Beskyttelsesniveauet for udvaskning af kvælstof til overfladevand er i den gældende husdyrgodkendelsesbekendtgørelse fastlagt i form af nitratklasser, inden for hvilke kommunerne skal stille krav om skærpede harmonikrav. Nitratklasserne er placeret i oplande til sårbare Natura 2000-områder. Der er udarbejdet et kortmateriale, hvoraf det fremgår, hvilke oplande der er klassificeret som nitratklasser. Det fremgår af reglerne, at der som alternativ til skærpede harmonikrav kan iværksættes andre virkemidler således, at kvælstofudvaskningen reduceres i mindst samme omfang, som hvis de skærpede harmonikrav var overholdt.

Herudover kan kommunerne stille vilkår inden for oplande til Natura 2000-områder, hvor det samlede dyrehold er stigende, og hvor recipienten er overbelastet med nitrat. I denne situation stilles der vilkår om maksimal udvaskning svarende til et plantebrug, dvs. et standard planteavlssædskifte, hvor der alene gødes med handelsgødning. Husdyrholdet på oplandsniveau anses for stigende, når data viser en stigning i husdyrholdet i oplandet i forhold til 2007, hvor den oprindelige husdyrbruglov trådte i kraft.

Beskyttelsesniveauet for udvaskning af kvælstof – i form af nitratudvaskning – fra udbragt husdyrgødning til grundvandet er målrettet de nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Kommunerne skal inden for disse områder stille vilkår, der sikrer, at udbringning af husdyrgødning ikke påvirker grundvandet væsentligt i forhold til drikkevandskvalitetskravet på 50 mg nitrat pr. liter. Har kommunen vedtaget en indsatsplan efter lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1204 af 28. september 2016 (herefter vandforsyningsloven), samt bekendtgørelse nr. 912 af 27. juni 2016 om indsatsplaner for et NFI-område, er det anvisningerne heri, der gælder for den fremadrettede behandling af tilladelser og godkendelser efter husdyrbrugloven.

Uanset om der er vedtaget en indsatsplan eller ej, kan der dog ikke fastsættes vilkår, som er mere skærpede end en nitratudvaskning, der svarer til udvaskningen fra et planteavlsbrug med et standard planteavlssædskifte, idet husdyrbrugloven alene regulerer merudvaskningen af kvælstof som følge af udbringning af husdyrgødning. Der kan dog stilles vilkår om en maksimal udvaskning, svarende til 50 % af harmonikravet, hvis udvaskningen herfra er lavere.

Som alternative virkemidler til de skærpede harmonikrav, som udbringning af husdyrgødning inden for nitratklasser medfører, kan anvendes krav om øget antal ha efterafgrøder ud over det generelle krav om udlægning af efterafgrøder, der er fastsat i medfør af gødskningsloven, samt krav om reduceret kvælstofnorm og krav om ændret standardsædskifte.

Husdyrbrugloven indeholder ikke et beskyttelsesniveau målrettet grundvandet uden for de nitratfølsomme indvindingsområder. Beskyttelsen af dette grundvand mod merudvaskning af kvælstof fra husdyrgødning udgøres af husdyrgødningsbekendtgørelsens harmoniregler. Derudover sker der en indirekte beskyttelse af grundvand uden for nitratfølsomme indvindingsområder i kraft af de efterafgrøder i husdyrreguleringen, som udlægges målrettet andre beskyttelseshensyn.

Som det fremgår ovenfor, kan der i medfør af gødskningsloven fastsættes krav om etablering af plantedække, f.eks. i form af efterafgrøder og andre dyrkningsrelaterede tiltag, som f.eks. forbud mod jordbearbejdning i visse perioder, med henblik på at begrænse udvaskning af kvælstof.

Virksomheder med planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, som har en årlig momspligtig omsætning, der overstiger 50.000 kr. fra planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, og som har et samlet efterafgrødegrundareal på 10 ha eller derover, er omfattet af gødskningslovens kapitel 3, der indeholder en række bemyndigelser til miljø- og fødevareministeren til at fastsætte krav om etablering af plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag. I medfør af bestemmelserne er der ved plantedækkebekendtgørelsen bl.a. fastsat krav om, at virksomhederne i hver planperiode skal etablere efterafgrøder på virksomhedens arealer, der udgør mindst 10 % af virksomhedens efterafgrødegrundareal. Efterafgrødegrundarealet udgøres af arealer, der dyrkes med korn (vår- og vintersæd), vår- og vinterraps, majs, rybs, soja, sennep, ærter, hestebønner, solsikke, oliehør og andre et-årige afgrøder, der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret. Efterafgrødekravet er dog 14 % af efterafgrødegrundarealet, hvis virksomheden udbringer organisk gødning svarende til 0,8 dyreenheder pr. ha eller derover. Det samlede efterafgrødekrav, der fastsættes i medfør af gødskningsloven, udgør 240.000 ha på landsplan.

De supplerende 4 % efterafgrøder, som er pålagt de virksomheder, der udbringer organisk gødning svarende til 0,8 dyreenheder pr. ha eller derover, svarer til i alt ca. 45.000 ha efterafgrøder. Dette efterafgrødekrav supplerer beskyttelsen af grundvandet i husdyrgødningsbekendtgørelsens harmoniregler, samt den indirekte beskyttelse via efterafgrøder målrettet andre beskyttelseshensyn i husdyrreguleringen.

Den nuværende kvælstofindsats i form af vilkår i husdyrgodkendelserne, i medfør af beskyttelsesniveauet i forhold til overfladevand og beskyttelsesniveauet i forhold til grundvand, vil ifølge beregninger fra DCE, Aarhus Universitet, der fremgår af notatet Effekt af husdyrgodkendelser (2015), der findes på www.mst.dk, svare til knap 32.000 ha efterafgrøder, når alle husdyrbrug er omfattet af en husdyrgodkendelse. Fra loven trådte i kraft i 2007 og frem til 2014 er ca. 60 % af husdyrproduktionen blevet omfattet af en miljøgodkendelse. Af det samlede danske landbrugsareal på 2,7 mio. ha er 816.000 ha, svarende til ca. 30 % omfattet af en godkendelse, jf. det ovenfor nævnte notat Effekt af husdyrgodkendelser (2015).

5.2.3.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Af punkt 2.7 i Aftale om Fødevare- og landbrugspakke af 22. december 2015 fremgår det, at harmonikravet for slag-tesvin og eventuelt også andre dyretyper skal hæves fra de nuværende 1,4 til 1,7 dyreenheder pr. ha pr. planperiode. Omsat til kg kvælstof svarer det til, at der efter forslaget må udbringes op til 170 kg kvælstof fra husdyrgødning pr. ha pr. planperiode svarende til nitratdirektivets absolutte grænse.

Merudvaskningen af kvælstof til kystvande ved anvendelse af husdyrgødning i stedet for handelsgødning er den samme på oplandsniveau, uanset om husdyrgødningen udbringes med 1,4 dyreenheder pr. ha eller 1,7 dyreenheder pr. ha, så længe der ikke samlet set spredes mere husdyrgødning i det pågældende opland. En hævelse eller fjernelse af harmonikravet vil således ikke i sig selv føre til øget kvælstofudvaskning. Hvorvidt der vil ske en øget produktion afhænger af mange andre faktorer end harmonikravet, herunder af konjunkturer og finansieringsmuligheder, lige som en øget produktion som udgangspunkt forudsætter en tilladelse eller godkendelse efter husdyrbrugloven.

Såfremt der udbringes mere husdyrgødning i et opland, vil udvaskningen derimod øges, hvis der ikke stilles modvirkende krav. I forslag til ny husdyrregulering bliver der i oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, hvor der er sket en stigning i anvendelsen af organisk gødning siden 2007, fastsat et efterafgrødekrav, der modvirker den udvaskning, som den øgede udbringning af organisk gødning medfører.

Af punkt 2.8 i Aftale om Fødevare- og landbrugspakke af 22. december 2015 fremgår det, at en ny husdyrregulering skal omfatte en adskillelse af reguleringen af anlæg og udbringningsarealer. Anlæg vil fortsat være omfattet af krav om godkendelse eller tilladelse, mens regulering af udbringning af husdyrgødning vil blive omfattet af generelle regler.

I forslag til ny husdyrregulering bliver bedrifter med arealer i oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder med stigning i anvendelsen af organisk gødning pålagt et krav om reduktion af kvælstofudvaskningen, der kan opfyldes ved hjælp af flere efterafgrøder, således at der ikke sker en forøgelse af udvaskningen fra organisk gødning. Kravet vil blive pålagt i form af generelle regler, som erstatter den nuværende mulighed for ved miljøgodkendelse af husdyrbrug at stille vilkår om maksimal udvaskning svarende til et planteavlsbrug, hvis husdyrbruget har udbringningsarealer i oplande, hvor dyreholdet er steget i forhold til 2007. Herved sikres det, at den såkaldte kumulationsregel i habitatdirektivet iagttages i forhold til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder. Kumulationsreglen indebærer, at miljøpåvirkningen af alle nye aktiviteter (projekter og planer), der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et Natura 2000-områdes forvaltning, skal vurderes enkeltvis, men også i forbindelse med andre aktiviteter, der kan påvirke Natura 2000-området.

Bedrifter med arealer i kystvandoplande med indsatsbehov i henhold til vandområdeplanerne kan ligeledes blive pålagt krav om reduktion af kvælstofudvaskningen. Kravet udgør et bidrag til vandområdeplanernes målopfyldelse, og skal altså ikke modsvare det samlede indsatsbehov. Kravet vil blive pålagt i form af generelle regler. I de nuværende miljøgodkendelser af husdyrbrug stilles vilkår om skærpede harmonikrav, hvis husdyrbruget har udbringningsarealer i oplande omfattet af nitratklasser. Disse vilkår stilles dels af hensyn til habitatbeskyttelsen, dels som bidrag til målopfyldelsen i vandområdeplanerne.

Indsatsområderne, for hvilke kommunerne skal udarbejde indsatsplaner efter vandforsyningsloven, er delområder inden for nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), hvor der på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af vandressourcerne, er behov for en særlig indsats til beskyttelse af drikkevandsinteresserne. Udpegningen af indsatsområder er foretaget således, at der ikke forekommer væsentlig udvaskning af nitrat fra husdyrbrug til grundvandet på NFI-arealer beliggende uden for indsatsområderne. Dermed vurderes beskyttelsen af grundvandet mod nitratforurening fra husdyrbrug inden for NFI at kunne varetages gennem de kommunale indsatsplaner. Forslag til ny husdyrregulering omfatter ikke tiltag til begrænsning af kvælstofudvaskningen inden for nitratfølsomme indvindingsområder. Øget udvaskning af nitrat til nitratfølsomme indvindingsområder (drikkevand) forventes håndteret af kommunerne i de kommunale indsatsplaner.

Hævelsen af harmonikravet skal derudover ses i sammenhæng med den foreslåede fosforregulering. De foreslåede generelle fosforlofter vil over en 8-årig periode løbende blive skærpet, hvilket betyder, at det ikke vil være muligt at udnytte hævelsen i harmonikrav (anvendelsen af kvælstof fra husdyrgødning) for slagtesvin fuldt ud. På kort sigt fra 2018 vil der i nogle områder kunne udbringes mindre gødning fra slagtesvin end svarende til de nuværende 1,4 dyreenheder på grund af skærpede krav til fosforudbringningen i visse områder. På længere sigt vil fosforreguleringen samlet set fra 2025 være mere begrænsende end den nuværende fosforregulering. Der henvises til pkt. 5.2.4.3 om forslaget til ny fosforregulering.

På denne baggrund er det samlet set Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at en hævelse af harmonikravet for svin, samtidig med iværksættelsen af de øvrige tiltag i forhold til reduktion af udvaskning af kvælstof og risiko for udvaskning af fosfor, der ligger i dette lovforslag, ikke vil påvirke miljøet væsentligt.

For så vidt angår konkrete vilkår om kvælstofreduktion i tilladelser og godkendelser efter husdyrbrugloven vil de generelle regler om udbringning af organisk gødning med lovforslaget fuldt ud afløse konkrete vilkår i tilladelser og godkendelser efter husdyrbrugloven. Dette forventes som udgangspunkt gennemført ved, at eksisterende vilkår vedrørende et husdyrbrugs udbringningsarealer bortfalder med virkning fra den 1. august 2017, hvorefter de erstattes af nye generelle regler, der omfatter alle udbringningsarealer.

Ved overgangen fra konkrete vilkår til generelle regler sigtes efter at opretholde omtrent den samme indsats i forhold til nitratudvaskning og dermed nogenlunde samme antal ha efterafgrøder som med den nuværende husdyrregulering. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at behovet for efterafgrøder løbende ændres, hvis mængden af anvendt organisk gødning ændres. At der ikke vil være tale om et endeligt antal ha fra år til år skyldes bl.a., at de foreslåede generelle regler om efterafgrøder skal erstatte screeninger og væsentlighedsvurderinger efter VVM- og habitatdirektiverne, og at det generelle beskyttelsesniveau i forhold til udvaskning af kvælstof til overfladevand derfor skal ligge på et niveau, hvor væsentlige påvirkninger af miljøet og skader på Natura 2000-områder altid på forhånd vil kunne udelukkes.

Hertil kommer, at den beregnede effekt af efterafgrøder med hensyn til reduktion af kvælstofudvaskningen kan ændre sig over tid, og at det samlede behov for efterafgrøder også af denne grund kan afvige fra det nuværende. Ydermere vil der som udgangspunkt være behov for flere ha efterafgrøder, såfremt der sker en stigning i anvendelsen af organisk gødning i oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder. Der bør derfor ved udnyttelsen af den foreslåede bemyndigelse til at stille krav om efterafgrøder i medfør af husdyrbrugloven ikke fastsættes et loft for, hvor stort det samlede antal ha efterafgrøder efter loven kan blive på landsplan.

Anvendelsen af andre organiske gødningstyper end husdyrgødning er ligesom anvendelsen af husdyrgødning forbundet med merudvaskning af kvælstof i forhold til anvendelsen af handelsgødning. Der er derfor også i regler, i medfør af gødskningsloven, knyttet udnyttelseskrav til kvælstof i andre organiske gødningstyper end husdyrgødning. Kendetegnende for al organisk gødning er således, at frigivelsen af den organisk bundne del af kvælstoffet sker over tid og ikke nødvendigvis på tidspunkter, hvor planterne optager kvælstof. Det er således også i forhold til anvendelsen af andre organiske gødningstyper end husdyrgødning relevant at stille krav om efterafgrøder, der kan optage det frigivne kvælstof på tidspunkter, hvor der ellers ikke ville være afgrøder på jorden til at opsamle kvælstoffet, så det ikke udvaskes.

Miljøfagligt er der derfor gode grunde til, at det efterafgrødekrav, der pålægges til imødegåelse af merudvaskningen af kvælstof, ikke begrænses til husdyrgødning, men omfatter alle organiske gødningstyper.

Miljø- og Fødevareministeriet har overvejet, om det er hensigtsmæssigt, at ministeren som foreslået i lovforslaget bemyndiges til at fastsætte regler, der indebærer et krav om stedfasthed for dele af efterafgrøderne, herunder navnlig med henblik på beskyttelsen af grundvandet i nitratfølsomme indvindingsområder. Med forslaget om fremover fuldt ud at lade arealreguleringen følge generelle regler uden mulighed for at stille konkrete vilkår bortfalder den eksisterende mulighed for, at kommunerne konkret, i forbindelse med tilladelser og godkendelser efter husdyrbrugloven, kan tage stilling til, på hvilke arealer, der på baggrund af vandforsyningslovens zonering og indsatsplaner skal stilles krav om stedfaste efterafgrøder.

Da den nuværende målretning ikke kan overføres til generelle regler for udlæg af målrettede efterafgrøder, vil det kræve et langt større antal stedfaste efterafgrøder end i dag, hvis det eksisterende beskyttelsesniveau i forhold til nitratfølsomme indvindingsområder skal fastholdes gennem husdyrreguleringen. Det vurderes derfor, at beskyttelsen af nitratfølsomme indvindingsområder mere hensigtsmæssigt løftes af kommunerne i forbindelse med deres indsatsplaner, som arealmæssigt omfatter indsatsområder i medfør af vandforsyningsloven, hvor der kan ske en indsats, der tager højde for de lokale forhold, og at der således ikke er behov for en bemyndigelse til at fastsætte regler om stedfasthed.

5.2.3.3 Forslagets indhold

Med henblik på at beskytte jord, vandløb, søer, havområder, herunder kystvande, og grundvand mod forurening og på at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 11, at miljø- og fødevareministeren i husdyrbruglovens nye § 5 a i det foreslåede kapitel 1 a, bemyndiges til at fastsætte regler om anvendelse af gødning i jordbruget. Samtidig foreslås ministerens beføjelse i miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr. 12, til at fastsætte regler om anvendelse af husdyrgødning og anden gødning i jordbruget med henblik på at beskytte vandløb, søer og havet samt grundvandet mod forurening, ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 3. Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen i den foreslåede § 5 a til at videreføre harmonireglerne, dog således at harmonikravet generelt hæves til 170 kg kvælstof fra husdyrgødning pr. ha pr. planperiode.

Det følger af forslaget til § 2, stk. 4, at lovens og dermed også bemyndigelsens anvendelsesområde begrænses således, at den ikke finder anvendelse for den regulering af jordbrugets anvendelse af gødning, der er omfattet af gødsk-ningsloven, som bl.a. omfatter regulering af jordbrugsvirksomhedernes maksimale kvote for kvælstof i en planperiode.

For så vidt angår beskyttelsesniveauet i forhold til overfladevand og grundvand foreslås det endvidere i lovforslagets § 1, nr. 11, at miljø- og fødevareministeren i husdyrbruglovens nye § 5 e i det foreslåede kapitel 1 a bemyndiges til at fastsætte regler om, at jordbrugsvirksomhederne skal etablere plantedække.

Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte generelle regler om etablering af efterafgrøder målrettet oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder med stigning i anvendelsen af organisk gødning (erstatter nuværende vilkår i miljøgodkendelser afledt af stigende husdyrhold, som stilles af hensyn til krav om vurdering af belastning af habitatområder i kumulation med andre kvælstofpåvirkninger) og kystvandoplande med et indsatsbehov i medfør af vandområdeplanerne (i nuværende miljøgodkendelser dækker vilkårene stillet på baggrund af nitratklasser til dels dette hensyn).

Det er endvidere hensigten at opretholde omtrent den samme indsats i forhold til nitratudvaskning. DCE, Aarhus Universitet, har omregnet den nuværende kvælstofindsats og den fremskrevne, forventede indsats ved fuld indfasning af den eksisterende husdyrbruglov til en indsats opgjort i etab-lering af et samlet antal ha efterafgrøder i ny husdyrregulering. Det har været udgangspunktet for denne omregning, at indsatsen i forhold til den samlede udvaskningsreducerende effekt på landsplan i ny husdyrregulering skal svare til beskyttelsesniveauet i den nuværende regulering. Efterafgrødekravet, der vil blive fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i husdyrbrugloven, vil således på landsplan udgøre cirka det samme antal ha med efterafgrøder, som der ville have været krav om i medfør af den gældende husdyrbruglov. Når reguleringen er fuldt indfaset, vil efterafgrødekravet fastsat efter bestemmelsen begrundet i beskyttelsen mod merpåvirkning af kvælstof fra husdyrgødning og anden organisk gødning samlet set tilstræbes at udgøre ca. 34.000 ha pr. år på landsplan.

DCE, Aarhus Universitet, har i beregningerne af indsatsen i den nuværende regulering regnet med en gennemsnitsefter-afgrødeeffekt på 35 kg kvælstof pr. ha, som er den effekt, der regnes med, når der anvendes mere end 80 kg kvælstof fra organisk gødning pr. ha. I den nye husdyrregulering vil også bedrifter med under 80 kg kvælstof fra organisk gødning pr. ha blive mødt med et efterafgrødekrav, og her regnes der derfor med en gennemsnitsefterafgrødeeffekt på 33 kg kvælstof pr. ha. I det den samlede udvaskningsreducerende effekt ønskes opretholdt ved overgangen til den nye regulering, er der fastsat et lidt større samlet efterafgrødeareal i den nye husdyrregulering, svarende til forskellen i efterafgrødeeffekten i den nuværende regulering og i den nye regulering. Der henvises til notaterne Effekt af husdyrgodkendelser (2015) og Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen (2016), der begge findes på www.mst.dk.

Det er hensigten at indfase efterafgrødekravet gradvist, således at efterafgrødekravet i 2017 tilstræbes at udgøre ca. 21.000 ha (svarende til den nuværende kvælstofindsats (2014) opgjort af DCE, Aarhus Universitet), og at efterafgrødekravet gradvist øges til ca. 34.000 ha i årene frem til den nye vandplanperiode i 2021.

Som det fremgår ovenfor under pkt. 5.2.3.2 kan det imidlertid ikke udelukkes, at behovet for efterafgrøder løbende ændres, hvis mængden af anvendt organisk gødning ændres.

Efterafgrødekravet vil blive udmøntet således, at der først fordeles efterafgrøder til at kompensere for den stigende anvendelse af organisk gødning siden 2007 i oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder. Herefter fordeles den restende mængde efterafgrøder til kystvandoplande med indsatsbehov i henhold til vandområdeplanerne. Mens efterafgrødekravet målrettet oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder udmåles årligt på baggrund af opgørelsen af stigning i anvendelse af organisk gødning, udmåles efterafgrødekravet målrettet kystvandoplande med indsatsbehov i henhold til vandområdeplanerne alene hvert 6. år i forbindelse med vedtagelsen af en ny generation af vandområdeplaner. Frem mod 2021 sker der dog en årlig regulering af antallet af efterafgrøder, der fordeles til kystvandoplande med indsatsbehov, som led i den ovenfor beskrevne indfasning af efterafgrødekravet. I 2017 vil alle efterafgrøder gå til oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder med stigende anvendelse af organisk gødning siden 2007. Det er forventningen, at der fra 2018 vil være efterafgrøder målrettet kystvandoplande med indsatsbehov. Dette afhænger dog af, i hvilket omfang der sker en stigning i anvendelsen af organisk gødning i oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder.

Det tilstræbes, at der samlet set udmåles et efterafgrødekrav på ca. 34.000 ha i de år, hvor der kommer en ny generation af vandområdeplaner, det vil sige første gang i 2021. I perioden frem mod vedtagelsen af den næste generation af vandområdeplaner i 2027 vil det samlede efterafgrødekrav kunne afvige fra ca. 34.000 ha, da behovet for efterafgrøder målrettet nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder kan variere fra år til år afhængig af ændringer i anvendelsen af organisk gødning.

På baggrund af den samlede indsats, som skal ske i et opland, forventes fastsat to forskellige husdyrefterafgrødekrav opgjort i procent til fordeling på oplandets jordbrugsvirksomheder. Kravet forventes differentieret således, at der beregnes ét husdyrefterafgrødekrav for jordbrugsvirksomheder inden for oplandet, som udbringer 80 kg kvælstof eller derover fra organisk gødning pr. ha harmoniareal, og så der fastsættes et tilsvarende halveret husdyrefterafgrødekrav for jordbrugsvirksomheder, der udbringer mindre end 80 kg kvælstof fra organisk gødning pr. ha harmoniareal. Den foreslåede afgrænsning af de jordbrugsvirksomheder, der rammes af det fulde husdyrefterafgrødekrav, svarer til de virksomheder, der efter gødskningsloven er pålagt et krav om ekstra 4 % efterafgrøder.

Det er hensigten, at det alene er virksomheder, der er omfattet af gødskningslovens § 2, og som har et efterafgrødegrundareal på minimum 10 ha, der skal omfattes af reglerne om husdyrefterafgrøder efter husdyrbrugsloven. For de bedrifter, der anvender organisk gødning uden at være omfattet af gødskningslovens §§ 2 og 3 – typisk de små bedrifter – forventes der ikke fastsat særlige krav. Disse vil dog som hidtil skulle leve op til husdyrgødningsbekendtgørelsens og slambekendtgørelsens eksisterende grænse for udbringning af husdyrgødning på henholdsvis 170 og 230 kg kvælstof fra husdyrgødning og affald pr. ha, der implementerer nitratdirektivets absolutte grænser for udbringning af kvælstof fra husdyrgødning.

Det er endvidere hensigten at fastsætte en nedre grænse for, hvornår en jordbrugsvirksomhed omfattes af husdyrefterafgrødekravet baseret på den mængde organisk gødning, som jordbrugsvirksomheden anvender. Hensigten med dette er at målrette husdyrefterafgrødekravet mod de jordbrugsvirksomheder, hvor der reelt er organisk gødning at kompensere for, og at friholde de jordbrugsvirksomheder, der alene har et begrænset hobbypræget husdyrhold (f.eks. heste eller ammekvæg) eller andet ekstensivt husdyrhold. Grænsen skal samtidig være så lav, at væsentlige påvirkninger af nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder imødegås. Grænsen forventes fastsat således, at de jordbrugsvirksomheder, som udbringer mindre end 30 kg kvælstof fra organisk gødning pr. ha harmoniareal ikke omfattes af et krav. Miljøstyrelsen har herved lagt til grund, at hovedparten af de jordbrugsvirksomheder, der udbringer mindre end 30 kg kvælstof fra organisk gødning pr. ha, er ekstensivt drevet, eventuelt med undtagelse af få store planteavlsbrug, der modtager en begrænset mængde husdyrgødning i forhold til bedriftens areal. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at udbringning af mindre end 30 kg kvælstof fra organisk gødning pr. ha harmoniareal har meget begrænset betydning for kvælstofudvaskningen fra udbringningsarealerne, og at udledningen herfra ikke vil kunne påvirke de nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder væsentligt. Miljøstyrelsen vil følge udviklingen på oplandsniveau og justere i husdyrgødningsbekendtgørelsen, såfremt der er behov for det.

Med henblik på at lette håndteringen af husdyrefterafgrødekravet for både jordbrugsvirksomhederne og myndighederne er det hensigten i videst mulige omfang at ensrette administrationen og kontrollen af det foreslåede husdyrefterafgrødekrav med det allerede gældende generelle efterafgrødekrav fastsat i medfør af gødskningsloven. Husdyrefterafgrøder i medfør af husdyrbrugloven og det generelle efterafgrødekrav i medfør af gødskningsloven vil således blive behandlet administrativt som ét samlet efterafgrødekrav, der administreres og kontrolleres af den samme myndighed.

Dette betyder først og fremmest, at det er hensigten, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelse i husdyrbruglovens § 5 e, stk. 1, vil blive fastsat tilsvarende regler om, hvilke afgrødetyper der kan anvendes som efterafgrøder, og om sånings- og destruktionstidspunkter m.v., som der gælder for efterafgrødekravet i medfør af gødskningsloven, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 3.

I forbindelse med administrationen af det foreslåede husdyrefterafgrødekrav vil der blive anvendt kort, som vil blive kundgjort i bekendtgørelsesform. Kortene vil herudover kunne ses i Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, der bl.a. anvendes i forbindelse med administrationen af efterafgrødekravet fastsat i medfør af gødskningsloven. Kortene vil endvidere blive gjort tilgængelige som egentlige digitale kort på en offentlig digital platform. Disse repræsentationer vil modsvare de i bekendtgørelsen anførte koordinater.

Der vil blive anvendt to kort: Dels et kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, dels et kort over kystvandoplande fra vandplanerne. Kortene vil være retligt konstituerende i den forstand, at den angivne afgrænsning af oplande vil være umiddelbart bindende. Inden for disse oplande vil nogle bestemte værdier for henholdsvis stigning i anvendelsen af organisk gødning siden 2007 og indsatsbehov i henhold til vandområdeplanerne ligge til grund for beregningerne af efterafgrødekravet efter husdyrbrugsloven.

Udpegningen af oplande vil blive foretaget på det bedst tilgængelige videnskabelige grundlag. For så vidt angår kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, vil der blive anvendt et kort, som DCE, Aarhus Universitet, i sommeren 2016 har udarbejdet. Kortet er baseret på eksisterende viden om kvælstoffølsomme områder, idet oplande under en vis størrelse til kvælstoffølsomme naturtyper dog ikke er taget med, da den foreslåede kvælstofmodel ikke kan målrette efterafgrødekravet til små oplande, og der dermed ikke vil være sikkerhed for, at efterafgrøderne placeres i oplandene til de pågældende naturtyper. Kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder ledsages af et teknisk notat udarbejdet af Aarhus Universitet, hvor grundlaget for udarbejdelsen af kortet er beskrevet. Notatet offentliggøres samtidig med høring af bekendtgørelsen over kortet.

For så vidt angår kortet over kystvandoplande, anvendes det kort, som har været anvendt i forbindelse med vandområdeplanlægningen. I og med, at kortet optages som bilag til en bekendtgørelse, vil det få retlig bindende virkning i relation til kvælstofreguleringen inden for rammerne af husdyrbrugloven.

Kortenes afgrænsning fastlægges administrativt i bekendtgørelser og vil gælde indtil en eventuel opdatering af bekendtgørelserne. Selve grænsedragningen i kortene kan ikke påklages, men der kan rettes op på eventuelle upræcisheder i forbindelse med kortenes opdatering. Opdatering af kortene kan ske, bl.a. hvis Miljøstyrelsen og Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning vurderer, at der er ny faglig viden, der begrunder en opdatering af oplandene til nitratfølsom habitatnatur, eller hvis kystvandoplandsinddelingen ændres i forbindelse med en ny generation af vandområdeplaner.

Miljø- og Fødevareministeriet opgør ændringer i anvendelsen af organisk gødning inden for oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder årligt med henblik på opdatering af det tilhørende efterafgrødekrav, som forventes at fremgå af husdyrgødningsbekendtgørelsen. Ændringer i anvendelsen af organisk gødning beregnes på grundlag af nyeste tilgængelige data fra gødningsregnskaberne. Efterafgrødekrav af hensyn til kystvandoplande med indsatsbehov i henhold til vandområdeplanerne forventes ligeledes at fremgå af husdyrgødningsbekendtgørelsen fra 2018.

Det er hensigten, at det i medfør af den foreslåede bemyndigelse i husdyrbruglovens § 5 e, stk. 2, fastsættes, at de særlige ordninger, som den enkelte virksomhed kan vælge som alternativ til etablering af efterafgrøder (mellemafgrøder, brak m.v.), der er etableret efter gødskningsloven, jf. plantedækkebekendtgørelsens §§ 5-10, ligeledes vil kunne anvendes til at opfylde husdyrefterafgrødekravet efter husdyrbrugsloven. Hertil kommer, at muligheden for at overføre overskud af efterafgrøder fra en planperiode til opfyldelse af efterafgrødekrav i senere perioder (den såkaldte efterafgrødebank), jf. plantedækkebekendtgørelsens § 11, herunder overdragelse af opsparede efterafgrøder mellem jordbrugsvirksomheder, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 12 også efter forslaget skal omfatte husdyrefterafgrøder. Miljø- og Fødevareministeriet vil følge udviklingen i handel med efterafgrøder, herunder hvorvidt handlen kan indebære forskydninger i indsatsen i mellem oplandene af betydning for overholdelsen af habitatdirektivet.

Efter den foreslåede bestemmelse til husdyrbruglovens § 5 f, skal jordbrugsvirksomhederne hvert år indberette jordbrugsvirksomhedens samlede areal, hvorpå der er etableret plantedække efter regler fastsat i medfør af § 5 e, stk. 1. I medfør af den parallelle bestemmelse i gødskningslovens § 21 a skal indberetningen foretages senest den 31. august i den planperiode, der indberettes om, i Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 14. Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse i husdyrbruglovens § 5 f, stk. 2, vil blive anvendt til at fastsætte tilsvarende regler.

I forbindelse med jordbrugsvirksomhedernes gødningsplanlægning for planperioden efter gødskningslovens § 21 for virksomhedens arealer i Tast selv-service foretages der ligeledes en opgørelse af jordbrugsvirksomhedens efterafgrødekrav i ha, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 15. Dette vil således fremover også omfatte husdyrefterafgrødekravet, der fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 5 e, stk. 1.

Hvis det i forbindelse med opgørelsen af jordbrugsvirksomhedens efterafgrødekrav konstateres, at der i planperioden ikke er udlagt tilstrækkeligt med efterafgrøder eller anvendt alternativer hertil til at opfylde jordbrugsvirksomhedens efterafgrødekrav, fastsat i medfør af gødskningsloven, følger det af gødskningslovens § 7, stk. 1, at jordbrugsvirksomheden får reduceret sin samlede kvælstofkvote for planperioden. Med henblik på at indføre en tilsvarende konsekvens for manglende opfyldelse af kravet om etablering af husdyrefterafgrøder efter husdyrbrugloven, foreslås det i lovforslagets § 3, nr. 3, at gødskningslovens § 7, stk. 1, suppleres med en henvisning til den foreslåede bestemmelse i husdyrbruglovens § 5 e, således at både manglende opfyldelse af efterafgrødekravet fastsat i medfør af gødskningsloven og husdyrbrugloven medfører en reduktion af jordbrugsvirksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden. Reduktionen skal følge den til enhver tid gældende omregningsfaktor i plantedækkebekendtgørelsen.

Formålet med husdyrefterafgrøderne er lige som formålet med de pligtige efterafgrøder i medfør af gødskningsloven at begrænse udvaskningen af kvælstof. En forudsætning for at behandle husdyrefterafgrøderne og de pligtige efterafgrøder som ét samlet krav er, at husdyrefterafgrøder i lighed med de pligtige efterafgrøder bidrager til opfyldelsen af nitratdirektivet. Det foreslås derfor, at husdyrefterafgrøderne i medfør af husdyrbrugloven indgår i nitrathandlingsprogrammet som en del af Danmarks opfyldelse af nitratdirektivet. Såfremt husdyrefterafgrøderne vil indgå som en del af Danmarks opfyldelse af nitratdirektivets artikel 4 eller 5, vil disse samtidig blive underlagt krydsoverensstemmelse efter reglerne om direkte betalinger til landbrugere inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik i EU, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1306/2013 af 17. december 2013, bilag 2, jf. artikel 93. Såfremt bemyndigelsen til at fastsætte generelle regler om etablering af husdyrefterafgrøder udnyttes til at fastsætte et større antal ha efterafgrøder end det antal, der er estimeret i dette lovforslag f.eks. pga. øget mængde organisk gødning, vil disse ekstra ha efterafgrøder også indgå som en del af Danmarks opfyldelse af nitratdirektivet og blive underlagt krydsoverensstemmelse.

De foreslåede regler om husdyrefterafgrøder adskiller sig fra de eksisterende regler om pligtige efterafgrøder i medfør af gødskningsloven ved at være målrettet mod arealer, hvor der udbringes husdyrgødning eller anden organisk gødning, og hvor der EU-retligt er en forpligtigelse til at beskytte mod udvaskning af nitrat til overfladevand. De foreslåede husdyrefterafgrøder vil derfor samtidig bidrage til overholdelsen af Danmarks EU-retlige forpligtigelser i henhold til habitatdirektivet, vandrammedirektivet, havstrategidirektivet og VVM-direktivet ved at neutralisere hele eller dele af den merudvaskning af kvælstof, herunder i form af nitrat, der er forbundet med udbringning af husdyrgødning og anden organisk gødning. Derudover vil de foreslåede efterafgrøder bidrage til at forhindre, at yngle- eller rasteområder for de arter, som er opført på habitatdirektivets bilag IV, ødelægges eller beskadiges.

Den foreslåede hjemmel i § 5 e indebærer ikke, at alle de af EU-retten omfattede beskyttelseshensyn skal varetages gennem fastsættelse af efterafgrødekrav i medfør af husdyrbrugloven. Disse regler vil således blive suppleret af miljøkompenserende foranstaltninger i medfør af anden lovgivning med henblik på at reducere udvaskningen af kvælstof fra husdyrgødning og anden organisk gødning. Eksempelvis forventes bemyndigelsen i lovens nye § 5 e ikke, i første omgang, udnyttet til at fastsætte krav om efterafgrøder målrettet beskyttelsen af grundvand inden for nitratfølsomme indvindingsområder. De 4 % pligtige efterafgrøder i medfør af gødskningsloven samt efterafgrøder i husdyrreguleringen, som er målrettet andre hensyn, medvirker delvist til beskyttelsen af grundvand inden for nitratfølsomme indvindingsområder. Den yderligere indsats i forhold til nitratudvaskning fra husdyrbrug, der måtte være påkrævet i nitratfølsomme indvindingsområder, skal ske i forbindelse med kommunernes indsatsplanlægning via en opdateret indsats inden for rammerne af den eksisterende lovgivning. Miljø- og Fødevareministeriet vil understøtte kommunerne i at løfte denne supplerende opgave i indsatsplanlægningen på et veldokumenteret grundlag, så lovforslagets intentioner om videreførelse af et uændret beskyttelsesniveau indfries. Det er således ikke hensigten, at kommunerne via indsatsplanerne skal hæve miljøbeskyttelsesniveauet, idet indsatsen fortsat skal være proportional med beskyttelseshensynet.

Et andet eksempel er beskyttelsen af grundvand uden for nitratfølsomme indvindingsområder, der også helt eller delvist vil kunne ske ved tiltag uden for husdyrbrugloven. Der sker en delvis beskyttelse af grundvand uden for nitratfølsomme indvindingsområder både i dag og fremadrettet i kraft af de efterafgrøder i husdyrreguleringen, som udlægges målrettet andre beskyttelseshensyn, samt med de 4 % pligtige efterafgrøder i medfør af gødskningsloven.

5.2.4 Særligt om fosfor

5.2.4.1 Gældende ret

Husdyrgødningsbekendtgørelsens harmoniregler udgør i praksis den generelle regulering af mængden af udbragt fosfor i Danmark. Harmonireglerne er primært et middel til at regulere tilførslen af husdyrgødning, og de tilladte mængder er beregnet i forhold til den udbragte mængde kvælstof. Harmonireglernes begrænsende virkning på mængden af udbragt fosfor er således afhængig af kvælstof-/fosforindholdet i gødningstypen.

Det følger af harmonireglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen, at der højst må udbringes en mængde husdyrgødning og en mængde afgasset biomasse svarende til 1,4 dyreenheder pr. ha pr. planperiode. Husdyrgødning fra kvæg, får eller geder må dog udbringes med op til 1,7 dyreenheder pr. ha pr. planperiode.

Herudover har miljø- og fødevareministeren med hjemmel i husdyrbruglovens § 34, stk. 2, fastsat regler i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen for påvirkningen af vandmiljøet med fosfor.

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveau for fosfor i bekendtgørelsens bilag 3 og 4 er rettet mod oplande til Natura 2000-områder, der er overbelastet med næringsstoffer, og omfatter primært drænede lerjorde med fosfortal over 4 og drænede lavbundsarealer. Kommunerne kan dog efter konkrete vurderinger, jf. bilag 4, inddrage andre arealer.

Kravene til fosforoverskuddet stilles på bedriftsniveau. Dette skyldes, at der ikke er udviklet en administrerbar metode til at kontrollere krav til fosforoverskud på markniveau.

Miljø- og Fødevareministeriet har beregnet, hvad det gennemsnitlige loft for fosfortildeling ville være ved en fortsættelse med de nuværende regler, hvor der både tages hensyn til harmonireglerne og vilkår i tilladelser og godkendelser efter husdyrbrugloven. Det gennemsnitlige fosforkrav ville herefter blive 32,1 kg fosfor pr. ha i 2017, 31,9 kg fosfor pr. ha i 2022 og 31,7 kg fosfor pr. ha i 2025. Det er estimeret ud fra, at 50 % af husdyrbrugene er godkendt i 2017, 75 % i 2022 og 90 % i 2025.

Husdyrbruglovens og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveau indgår i opfyldelsen af Danmarks EU-retlige forpligtigelser.

Det nuværende beskyttelsesniveau for fosfor tjener for det første til overholdelse af VVM-direktivets krav om vurdering af konkrete husdyrprojekter, idet beskyttelsesniveauerne som udgangspunkt kan lægges til grund ved kommunernes godkendelse af udbringningsarealer. Det fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, at der ved væsentlige virkninger på miljøet forstås, at beskyttelsesniveauet for bl.a. fosfor overskrides. Omvendt sikrer overholdelse af beskyttelsesniveauet for fosfor mod væsentlige virkninger og tjener således som tærskelværdier, der kan afløse den konkrete screening efter VVM-direktivet.

Herudover sikrer det fastsatte beskyttelsesniveau som udgangspunkt, at tilladelser eller godkendelser efter husdyrbruglovens §§ 10-12 og § 16 ikke kan skade et Natura 2000-område væsentligt. Der kan dog konkret være behov for tillige at foretage en vurdering på baggrund af bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (herefter habitatbekendtgørelsen), herunder med henblik på at forhindre, at yngle- eller rasteområder for de arter, som er opført på habitatdirektivets bilag IV, ødelægges eller beskadiges.

Videre bidrager den eksisterende fosforregulering – som ligeledes forudsat i lovforarbejderne til den oprindelige husdyrbruglov – til at undgå forringelser af vandområder, som, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 1932, ikke må forringes i henhold til vandrammedirektivets regler.

5.2.4.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Fosfor har betydning for vandmiljøet. På et eller andet tidspunkt eller under bestemte betingelser kan fosforkoncentrationen påvirke den økologiske tilstand for de fleste typer af overfladevand. En øget tilførsel af fosfor kan dermed have negative miljøkonsekvenser, lige så meget som en reduktion i fosfortilførsel kan være et bidrag til målopfyldelse af opnåelse af god økologisk tilstand/gunstig bevaringsstatus på længere sigt efter henholdsvis vandrammedirektivet og habitatdirektivet.

Overfladevand, dvs. vandløb, søer og kystvande, har god tilstand, når overfladevandet både har god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. En væsentlig årsag til, at flertallet af søer ikke har god økologisk tilstand, er en for stor tilførsel af fosfor, og indsatsen i vandområdeplanerne over for søer fokuserer derfor på fosforreduktion. Derudover kan en række lukkede fjorde og kystvande samt visse havområder og i nogen grad vandløb være fosforfølsomme. Med den nye husdyrregulering kan der udover de generelle fosforlofter være behov for at iværksætte en yderligere skærpet indsats i oplandet til disse vandområder.

Med den eksisterende fosforregulering, der ligger i harmonireglerne, ophobes der ifølge rapporten Redegørelse for udvikling i landbrugets fosforforbrug, tab og påvirkning af Vandmiljøet (2016), der er udarbejdet af DCE, Aarhus Universitet, og som findes på www.mst.dk, cirka 250 kg P pr. ha i løbet af 25 år på markniveau på en svinebedrift, forudsat at harmonikravet udnyttes fuldt ud. DCE henviser til en række danske studier, der påviser sammenhæng mellem jordens fosfortal og tabspotentialet for fosfor. En øgning i nettotilførsel af fosfor medfører alt andet lige en forøget risiko for tab af fosfor til vandmiljøet. Tilsvarende ophobes der over tid fosfor - i mindre eller større omfang - på andre typer af bedrifter afhængig af deres besætning, fosforindholdet i husdyrgødning, gødningsanvendelse, afgrødevalg og udbytteniveauet.

Det fremgår af husdyrgødningsbekendtgørelsens nuværende bestemmelser, at der højst må udbringes en mængde husdyrgødning og en mængde afgasset vegetabilsk biomasse svarende til 1,4 dyreenheder (1,7 eller 2,3 dyreenheder fra bedrifter med kvæg, får eller geder henholdsvis undtagelsesbrug). Disse bestemmelser er foreslået hævet i Aftale om Fødevare- og landbrugspakken, således at en hævelse af harmonikravet for slagtesvin særligt prioriteres. Det fremgår af aftaleteksten, at der i forbindelse med hævelsen af harmonikravet vil blive fastlagt de nødvendige regler vedrørende fosfor for at modvirke en øget risiko for fosfortab til vandmiljøet.

Det ligger fast, at under forudsætning af en uændret husdyrproduktion ville en ændring i harmonikravet fra 1,4 til 1,7 dyreenheder pr. ha føre til, at den samme mængde husdyrgødning kunne udbringes på et mindre areal. Dette vil både forværre skævheden i fosfortilførslen til landbrugsjord og muligvis nødvendiggøre indkøb og dermed import af fosforholdig handelsgødning til arealer, der tidligere var omfattet af gylleaftaler.

Anvendelse af handelsgødning sker normalt kun på arealer, hvor der ikke er problemer med fosforoverskud. Inddragelse af handelsgødning i reguleringen kan imidlertid bidrage til at sikre en tilstrækkelig spredning af de organiske gødninger inden for bedrifter. En undtagelse er anvendelsen af fosfor som startgødskning til majs, hvor anvendelse af handelsgødning med fosfor kan bidrage til en øget fosforophobning på kvægbrug med mulighed for anvendelse af op til 230 kg N pr. ha. En inddragelse af handelsgødning i reguleringen vil her bidrage til, at de miljømæssige konsekvenser af denne anvendelse håndteres.

På denne baggrund er det Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der er behov for at iværksætte en ny fosforregulering, der sætter et loft over den tilladte mængde udbragt fosfor fra husdyrgødning m.v., hvis den eksisterende fosforbegrænsning i harmonikravene og i tilladelserne og godkendelserne efter husdyrbrugloven ophæves. Det er endvidere ministeriets vurdering, at det med henblik på at mindske skævheden i fosfortilførslen og anvendelsen af fosfor på visse kvægbrug er hensigtsmæssigt også at inddrage handelsgødning i en fremtidig fosforregulering.

Fosfortilførslen er i medfør af de gældende harmonikrav indirekte begrænset til mellem 25-55 kg P pr. ha afhængig af dyretype. I særlige tilfælde, hvor der udbringes fiberfraktioner, kan der inden for de nuværende regler udbringes over 100 kg P pr. ha. Der er ingen begrænsninger i anvendelsen af fosforhandelsgødning i dag. Afgrøderne optager og fjerner normalt ca. 20-30 kg P pr. ha, og fosforfjernelsen øges med stigende udbytte over tid.

Med forslaget til ny fosforregulering er det hensigten at etablere et regelsæt, der samlet set over tid fastholder det nuværende beskyttelsesniveau fra harmonireglerne og vilkår vedrørende fosfor i tilladelser og godkendelser efter husdyrbrugloven. Samtidig er det hensigten at begrænse de størst mulige fosforoverskud og initiere en jævnere udbringning af de organiske gødningstyper. Formålet hermed er at begrænse risikoen for øget udvaskning af fosfor til vandmiljøet. Det kan ikke udelukkes, at der udover beskyttelsesniveauet fra husdyrreguleringen vil være behov for yderligere indsatser med henblik på at sikre opnåelse af god økologisk tilstand/gunstig bevaringsstatus i vandmiljøet. Det er hensigten, at dette også fremover skal varetages i regi af vand- og Natura 2000-planlægningen.

Fosforlofter, der er væsentligt lavere end de nuværende, vil dog på kort sigt give erhvervet udfordringer i forhold til at finde yderligere udbringningsarealer. Det foreslås derfor, at der laves en lang overgangsmodel, som giver erhvervet mulighed for at tilpasse sig gennem fodertilpasning, gylle-aftaler, afsætning til biogasanlæg m.v.

5.2.4.3 Forslagets indhold

På denne baggrund foreslås det, at der i husdyrbrugloven indsættes nye regler, som skal danne grundlag for en fosforregulering for organisk gødning og for handelsgødning.

Den foreslåede fosforregulering tager udgangspunkt i en videreførelse af de gældende regler om, at organisk gødning alene må udbringes på harmoniarealer. Gødning afsat af græssende dyr medregnes som udbragt, såfremt det afsættes på arealer, der kan medregnes som harmoniarealer. Handelsgødning må udbringes på arealer, der har et gødskningsbehov, uanset om der er tale om et harmoniareal eller ej.

Reguleringen tager desuden afsæt i, at der løbende sker overførsler af husdyrgødning imellem de jordbrugsvirksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, og at der er et veletableret system til håndtering heraf i NaturErhvervstyrelsens gødningsregnskab. Overførsler af handelsgødning til jordbrugsvirksomheder håndteres i NaturErhvervstyrelsens leverandørregister uafhængigt af, om afsætteren er registreret i Register for Gødningsregnskab eller ej.

På denne baggrund foreslås det, at der fastsættes en fosforregulering, der på baggrund af fosforlofter for organiske gødninger inkl. husdyrgødning og handelsgødning i kg P pr. ha fastsætter krav til harmoniarealets størrelse. Der medtages i regnskabet ikke husdyrgødning afsat uden for harmoniarealer ved afgræsning og den andel af handelsgødning som anvendes uden for harmoniarealet. Ved fastsættelsen af, hvor stor en andel af handelsgødning, der er anvendt på arealer, der ikke er harmoniarealer, antages det, at handelsgødningen fordeles jævnt på alle arealer, som har et gødningsbehov. Der anlægges med andre ord en gennemsnitsbetragtning for fordelingen af handelsgødning uden for harmoniarealet.

I forhold til organisk gødning foreslår Miljø- og Fødevareministeriet, at der fastsættes generelle fosforlofter for hele Danmark, skærpede lofter i visse dele af landet, og at den samlede ændrede fosforregulering indfases over en 8-årig periode. Fosforlofterne foreslås fordelt på dyretyper, således at der tages udgangspunkt i en tilnærmelse af harmonireglerne. Med forslaget forventes tilførslen af fosfor på længere sigt at blive lidt mere jævnt fordelt på arealerne, og dyretyper med de højeste fosforindhold får krav om at nedbringe tilførslen i forhold til de indirekte tilladte fosformængder, jf. de nuværende harmoniregler. Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at dette er fordelagtigt for miljøet, da det bremser fosforophobning på en del af bedrifterne og dermed forsinker risikoen for en fosformætningsgrad, der fører til øget fosfortab.

Det er centralt i forslaget, at der i løbet af perioden 2017-2025 sker en udvikling hen mod en lavere gennemsnitlig maksimalt tilladt fosfortilførsel i forhold til en fortsættelse af den nuværende regulering. Dette skyldes både overgangen fra konkret til generel regulering, samt at der først i perioden sker en lempelse i forhold til den nuværende regulering.

Overordnet set afskaffes harmonikravene og afløses af et todelt krav om anvendelse af maks. 170 kg N pr. ha fra husdyrgødning (230 kg N pr. ha fra undtagelsesbrug) og de fosforlofter, som fremgår af tabel 1 nedenfor.

Det er hensigten, at indførelsen af fosforlofter vil inkludere husdyrgødning fra fællesanlæg (eksempelvis biogasanlæg), alle fraktioner fra forarbejdningsanlæg og alle typer organisk affald, herunder slam, der udbringes på landbrugsjord. Det er endvidere hensigten, at bioaske på sigt skal omfattes af fosforlofterne. Bioaske indeholder fosfor, men intet kvælstof og foreslås derfor ikke tilsvarende omfattet af kvælstofreguleringen. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 5.2.1.3 og til bemærkningerne til lovens nye § 5 d.

Den fremadrettede kvælstofregulering vedrørende anvendelsen af organisk gødning og fosforregulering vil fortsat være udtryk for et krav om, hvor stort et areal husdyrgødningen skal udbringes på. Som nævnt ovenfor vil de relevante arealer i forhold til organisk gødning også fremover være de arealer, der kan indgå som harmoniarealer. Harmoniarealerne er i gældende ret afgrænset i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 32, stk. 2. Heraf fremgår det, at der ved opgørelsen af harmoniarealer skal fraregnes de arealer med afgrøder, som ikke har gødskningsnorm, samt arealer, hvor husdyrgødning ikke må anvendes eller under normale omstændigheder ikke kan udbringes. Videre fremgår det, at hvis der er stor afstand fra harmoniarealerne til opbevaringsanlægget for husdyrgødningen, kan tilsynsmyndigheden kræve dokumentation for, at arealerne reelt indgår i fordelingen af husdyrgødningen.

Den forbrugte mængde fosfor fra organisk gødning beregnes på baggrund af den producerede mængde husdyrgødning og indholdet af fosfor heri justeret for modtaget og afsat organisk gødning samt lagerforskydninger. Hvis der fodres med foder med lavere fosforindhold end gennemsnitligt (fastsat som det aktuelle års vejledende normtal fra Aarhus Universitet), kan dette angives i gødningsregnskabet og kan bidrage til overholdelse af fosforlofterne. Den forbrugte mængde handelsgødning med fosfor opgøres på baggrund af indkøbet af handelsgødning justeret for modtaget og afsat handelsgødning samt lagerforskydninger. Der foreslås fastsat regler om beregningen af jordbrugsvirksomhedens produktion af fosfor og om opgørelsen af fosfor i den gødning, der til- og fraføres jordbrugsvirksomheden, således at gødningsregnskabet fremover også inkluderer et fosforregnskab. Det er hensigten, at NaturErhvervstyrelsen skal føre tilsyn med overholdelse af fosforlofterne sammen med tilsyn af de øvrige elementer i gødningsregnskabet. Der henvises til bemærkningerne til lovens nye §§ 5 g-5 r.

Fosforloftet for organisk gødning og fosforloftet for handelsgødning kan korrigeres i forhold til lave fosfortal. Med betegnelsen »lave fosfortal« menes der i det følgende et fosfortal under 4,0, som nogenlunde er det gennemsnitlige niveau for landbrugsjorder i de landsdele, hvor der anvendes meget husdyrgødning. Agronomisk set er fosfortal ikke »lave« før de er under 2,0, mens fosfortal i intervallet 2,0-4,0 betegnes som »normale« niveauer.

Det foreslås således, at der både under de generelle og de skærpede lofter vil være mulighed for at udbringe mere fosfor, såfremt jordbrugsvirksomheden kan dokumentere et gennemsnitligt fosfortal på under 4 på sin bedrift. Det foreslås således, at såfremt der som gennemsnit på jordbrugsvirksomhedens harmoniarealer er et fosfortal på under 4,0, kan fosforloftet hæves med 1 kg fosfor pr. ha for hver påbegyndt 0,5 Pt enheder under Pt 4,0 i intervallet 3,0-4,0. I intervallet under 3,0 kan loftet derudover hæves med 2 kg fosfor for hver påbegyndt 0,25 Pt enheder. Fosforloftet kan dog maksimalt hæves med et tillæg på 14 kg fosfor pr. ha, (svarende til et tillæg, der kan opnås ved et gennemsnitligt Pt på 1,5), og fosforloftet på en bedrift må ikke overstige 45 kg fosfor pr. ha. Tillægget skal justeres i forhold til andelen af bedriftens arealer, som har jordbonitet (JB-nr.) 11 og 12, som dette er defineret i regler i medfør af gødskningsloven. Arealer med JB-nr. 11 og 12 kan ikke indgå i beregningen af bedriftens gennemsnitlige fosfortal på baggrund af fosfortallenes manglende sammenhæng med miljørisikoen. Det vil sige, at hvis en jordbrugsvirksomhed har et gennemsnitligt fosfortal under 4,0, er det gennemsnitlige fosfortal på under 4,0 fremkommet ved jordbundsanalyser fra de øvrige arealer, hvorfor fosforloftet så også kun kan hæves med en andel, som svarer til den andel af bedriftens harmoniarealer, som ikke har JB-nr. 11 og 12.

Såfremt muligheden for at udbringe mere fosfor skal udnyttes, er det efter forslaget et krav, at der skal foreligge fosfortal for alle bedriftens harmoniarealer, som ikke er JB-nr. 11 og 12. Resultaterne fra fosforprøverne må ikke være ældre end 5 år, og der skal som minimum foreligge ét analyseresultat pr. hver 5 ha. Det gennemsnitlige fosfortal for bedriften beregnes som det arealvægtede gennemsnit af gennemsnitsfosfortallet for alle marker, som indgår i harmoniarealet, og som ikke er JB-nr. 11 og 12.

I perioden fra 2017-2018 omfattes hele landet af generelle fosforlofter. Fosforlofterne foreslås i 2018-22 delt op i to overordnede kategorier: 1) Generelle lofter, der initialt efter en foreløbig vurdering vil gælde mindst 76 % af landbrugsarealerne, og 2) skærpede lofter, der forventeligt initialt vil gælde op til 24 % af arealerne.

De skærpede lofter for visse typer af organisk gødning, jf. tabel 1, vil gælde i oplande til store søer målsat i vandplanerne, medmindre det vurderes, at der ikke er behov for en skærpet beskyttelse af alle søerne. Oplandene med skærpede fosforlofter vil blive endeligt fastlagt og fremgå af et kort som led i udmøntningen af forslaget med virkning fra 2018. Som med kortene til brug for administration af det foreslåede husdyrefterafgrødekrav vil der være tale om konstituerende kort, som udgør en endelig udpegning af arealer, hvor der skal gælde skærpede fosforlofter. En delmængde af søerne vil kunne tages ud afhængigt af risikoen for, at de ændrer tilstandsklasse ved evt. øget fosfortab.

Som beskrevet ovenfor indgår der således to korrigerende faktorer i forslaget til fosforregulering: Harmoniarealer med skærpede lofter og harmoniarealer med lave fosfortal. Det korrigerede fosforloft for organisk gødning beregnes ud fra det såkaldte »gennemsnitsloft« for de udbragte organiske gødninger samt obligatoriske korrektioner i forhold til områder med skærpede lofter og frivillige korrektioner i forhold til lave fosfortal.

Fosforloftet for handelsgødning indgår ikke i fastsættelsen af »gennemsnitsloftet«, men kan ligesom organiske gødninger korrigeres for lave fosfortal. Der vil efter forslaget blive taget hensyn til jordbrugsvirksomheder med særlige produktionsforhold som f.eks. produktion i drivhuse.

Gennemsnitsloftet beregnes som det vægtede gennemsnit af fosforlofterne til de enkelte organiske gødningstyper jf. tabel 1. Lagerforskydninger indgår ikke i beregningen, idet de følger gennemsnitsloftet på jordbrugsvirksomheden. I de tilfælde, hvor lagerforskydningerne udgør hovedparten af den udbragte mængde, kan der fastsættes særlige regler herfor. Kravet til overført organisk gødning fastsættes som et gennemsnitsloft baseret på mængder og fosforlofter for den producerede og modtagne husdyrgødning eller anden organisk gødning.

Tabel 1 nedenfor indeholder en samlet oversigt for perioden 2017-2022 over fosforlofterne angivet i maks kg P pr. ha harmoniareal, som det med de foreslåede regler er hensigten at indføre i forhold til de forskellige typer gødning. I tabellen er endvidere som sammenligningsgrundlag anført, hvilke krav der følger af den nuværende regulering. Fastsættelsen af kravene fra 2022 og andelen af arealer med skærpede fosforlofter vil skulle besluttes senere. Det gennemsnitlige beskyttelsesniveau i tabellens næstsidste linje er for 2017 og 2020 beregnet således, at det forudsættes, at lave fosfortal på halvdelen af arealerne i de skærpede områder giver mulighed for udbringning på et niveau svarende til det generelle niveau. Den reelle forøgelse i de skærpede områder forventes dog at blive mindre, men dette opvejes af, at loftet også kan øges i de øvrige områder, hvilket ikke indgår i beregningen. Der er dermed i 2017 og 2020 indregnet en samlet forøgelse pga. lave fosfortal på henholdsvis 0,4-0,6 kg fosfor pr. ha. Indregning af lave fosfortal i 2022 og 2025 skal foretages på samme niveau.

Tabel 1

 
2016
2017
(skærpet 2018)
2020 (2019)
2022
2025
 
Harmonikrav i dag
Gns. **
Generelt 76 % af landet ****
Skærpet 24 % oplandene store søer ****
Generelt
76 % af landet ****
Skærpet 24 % oplandene store søer ****
Generelt
(X%)
Skærpet
(Y%)
Generelt (W %)
Skærpet (Z%
Fjerkræ/mink
45-55/43
43
30
35***
30
       
Slagtesvin
33,5
39
30
35
30
       
Søer og smågrise
34/37
35
30
35
30
       
Kvæg/får/geder
27 kvæg
30
30
30
30
       
Undtagelsesbrug
36
35
35
35
35
       
                   
Overført organisk gødning og lagerforskydninger*
(1,4 DE)
Gennemsnitsloft*
30
Gennemsnitsloft*
30
   
Gennemsnit af lofterne for husdyrgødning
32,6
35,2
30,7
33,5
(34,6 i 2019)
30,7
       
Gennemsnitligt beskyttelsesniveau for husdyrgødning
Inkl. P-klasser
32,2
34,7 kg P/ha (fra 2018)
33,2 kg P/ha
(34,1 i 2019)
32-33 kg P/ha
30-31 kg P/ha
Organisk affald og handelsgødning
30
30
30
30
30
       

*
Afsat organisk gødning inkl. husdyrgødning håndteres ved, at bedrifterne uden hensyn til skærpede områder og lave fosfortal beregner et gennemsnitsloft ud fra mængder og fosforlofter for den producerede husdyrgødning på jordbrugsvirksomheden samt modtaget husdyrgødning eller anden organisk gødning i planperioden. Gennemsnitsloftet knyttes derefter til al husdyrgødning og organisk gødning, som afsættes fra jordbrugsvirksomheden samme planperiode uanset type og blandingsforhold. Det præcise gennemsnitsloft kan dog først beregnes endeligt efter planperioden er afsluttet. Ved overførselsaftaler, der indgås i løbet af planperioden må gennemsnitsloftet skønnes og fastsættes bedst muligt som det forventede gennemsnitsloft. Aftalerne kan ændres, ved gensidig aftale mellem afsætter og modtager, når mere præcise oplysninger foreligger. Det forventede gennemsnitsloft, som fremgår af den skriftlige aftale om overførsel af gødning, må ikke afvige mere end 1 kg P/ha fra det præcist beregnede gennemsnitsloft for den jordbrugsvirksomhed, der afsætter gødningen. Fællesanlæg som f.eks. biogasanlæg skal også ud fra de modtagne mængder fosfor fra forskellige gødningstyper og det tilknyttede fosforloft fastsætte et gennemsnitsloft, som gælder ved afsætning af den afgassede husdyrgødning. For fællesanlæg inkl. fælles biogasanlæg fastsættes det præcise gennemsnitsloft ud fra fosformængder inkl. tilknyttet gennemsnitsloft tilført i forrige planperioden, således det præcise gennemsnitsloft kan angives i overførselsaftalerne.
**
Fordelingen af fosforklassekrav kendes ikke. Fosforklassebegrænsningerne indgår derfor kun i tabellens næstnederste række.
***
Skærpelse for mink og fjerkræ gennemføres ét år før i 2019.
****
Den endelige fastlæggelse af oplande med behov for skærpede fosforlofter sker ved bekendtgørelse i 2018 efter forudgående offentlig høring.

I forhold til handelsgødning foreslås, at der fastsættes et generelt loft på 30 kg P pr. ha harmoniareal ligesom husdyrgødning fra kvæg og affald. Der er ikke fastsat skærpede normer for disse gødningstyper, idet de fastsatte fosforlofter generelt med den nuværende viden er fastsat på et niveau, der ikke vurderes miljømæssigt problematisk. Det kan dog ikke udelukkes i forbindelse med fastsættelsen af krav efter 2022, at ny viden kan medføre behov for fosforlofter på et lavere niveau i visse områder.

Frem mod 2019 skal der være en mulighed for en faglig udredning og evaluering af fosforlofterne inden for de enkelte gødningskategorier. Evalueringen skal ske på baggrund af bl.a. nyeste viden og teknologiske muligheder, herunder viden om startgødning, tilgængelighed af fosfor i forskellige husdyrgødninger og fraførsel af fosfor i forskellige sædskifter.

Frem til 2021 og en ny generation af vandområdeplaner, havstrategiprogram og Natura 2000-planer vil Miljø- og Fødevareministeriet forbedre kortlægningen af oplande til vandmiljø, der har behov for fosforbeskyttelse. Hertil hører bl.a. kortlægning af mindre habitatsøer, som ikke indgår i vandplanerne, og marint vandmiljø (fjorde m.v.). Hvad omfanget af disse oplande vil være, vides endnu ikke. Når denne viden er opnået, kan der inden 2022 tages stilling til, hvordan der efter 2022 bedst muligt sikres mod tilbagegang i følsomme vandmiljøer forårsaget af fosfor. Som udgangspunkt vil de generelle fosforlofter og et skærpet fosforloft for søer omfattet af vandplanlægningen også varetage direktivopfyldelsen i forhold til habitatdirektivet og havstrategidirektivet. En undtagelse kan være kortlagte Natura 2000-søer under 1 ha, da de ikke indgår i vandområdeplanerne. Der er i dag kortlagt ca. 4.000 søer under 1 ha. For disse vil gælde, at det kan være nødvendigt at fastsætte skærpede fosforlofter for arealer, der afvander til disse søer. Et sådan behov vil blive afdækket i forbindelse med genkortlægning af søer, som vurderes at ligge i et risikoområde og derfor potentielt kan blive væsentligt fosforpåvirket.

Det vil således kun være en delmængde af det samlede antal Natura 2000 søer under 1 ha, der skal genkortlægges. Genkortlægningen sker som led i udarbejdelsen af den basisanalyse, der vil ligge til grund for Natura 2000-planernes indsatsprogram for 2022-27. Konstateres det ved genkortlægningen, at søernes naturtilstand er forringet, vil det blive vurderet, om dette kan skyldes fosfortilførsel fra dyrkede arealer, ligesom muligheden for at afgrænse vandoplandet til de pågældende søer og indtegne det på kort vil blive undersøgt.

Der er endvidere en række øvrige vandområder bl.a. visse lukkede fjorde og kystnære havområder som er følsomme over for fosfortilledning, hvoraf nogle samtidig er udpeget som Natura 2000-område. Det vil være nødvendigt at tage stilling til, om der kan være behov for skærpede fosforlofter i oplandet til disse områder.

Miljø- og Fødevareministeriet skal endvidere afdække, om der er behov for fastsættelse af skærpede lofter i forhold til områder, der afvander til bestemte havområder, for at sikre at indsatsen er i overensstemmelse med havstrategidirektivet.

Når den ovenfor beskrevne viden om yderligere behov for beskyttelse af vandmiljøet er opnået, kan Miljø- og Fødevareministeriet tage stilling til, hvordan fosforlofterne skal udformes, så der fremadrettet bedst muligt sikres mod tilbagegang i vandmiljøet og habitatnaturtyper forårsaget af fosfor, således at vandramme-, habitat- og havstrategidirektivet overholdes.

Med det nuværende sortsvalg, sædskifte, teknologi m.v. skal den gennemsnitlige mulige fosfortilførsel fra husdyrgødning fra 2022 være maks. 32-33 kg fosfor pr. ha og den gennemsnitlige mulige fosfortilførsel fra 2025 være på et lavere niveau end ved en fortsættelse af den nuværende regulering dvs. ca. 30-31 kg fosfor pr. ha.

De gennemsnitlige fosforlofter for husdyrgødning i tabel 1 er beregnet på baggrund af at gennemsnit af fosforlofterne for de forskellige dyretyper vægtet efter antal dyreenheder af hver dyretype.

Dyreenhedsberegningen forsvinder fra 2017, så ved beregningen af det gennemsnitlige beskyttelsesniveau for husdyrgødning fra 2022 tages i stedet udgangspunkt i de producerede mængder fosfor af hver dyretype. Forslag til nye fosforlofter i både skærpede og ikke-skærpede områder vægtes i forhold til den producerede mængde fosfor af hver dyretype på landsplan. Når gennemsnittet er beregnet for hver områdetype (svarende til de 35,2 og 30,7 kg fosfor pr. ha i 2018) beregnes det vægtede gennemsnitlige beskyttelsesniveau for hele landet som et vægtet gennemsnit af den arealmæssige udbredelse af hver områdetype tillagt 0,5 kg fosfor pr. ha som udtryk for den forøgelse som skyldes mulighederne for at øge fosfortildeling ved Pt under 4,0. Det skal præciseres, at forbruget af handelsgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning ikke indgår i beregningen af det gennemsnitlige beskyttelsesniveau.

Som led i ny husdyrregulering indgår, at Danmark, ud over overholdelsen af førnævnte gennemsnitlige beskyttelsesniveau, vil monitorere den gennemsnitligt reelt forbrugte mængde fosfor pr. ha landbrugsareal årligt efter afslutning af planperioden. Såfremt gennemsnitsforbruget af fosfor fra alle gødningstyper, dvs. husdyrgødning, organisk gødning i øvrigt og handelsgødning overstiger de fastsatte minimumsbeskyttelsesniveauer, vil lofterne for hvor meget husdyrgødning, der gennemsnitligt kan udbringes pr. ha harmoniareal, blive sænket. De fastsatte minimumsbeskyttelsesniveauer er 34,7 kg fosfor pr. ha i 2018, 34,5 kg fosfor pr. ha i 2019, 33,2 kg fosfor pr. ha i 2020-2021, 32-33 kg fosfor pr. ha i 2022-2024 og 30-31 kg fosfor pr. ha fra 2025. Formålet hermed er at sikre, at de gennemsnitlige forbrugte mængder fosfor i Danmark ikke samlet set stiger til et uacceptabelt niveau.

Det gennemsnitstal for fosforforbrug på landsplan, som indgår i ovenfornævnte monitorering, fremkommer ved at dividere den samlede mængde forbrugt fosfor på landsplan med det samlede landbrugsareal for at beregne den gennemsnitlige reelle fosforgødningsrate pr. ha på landbrugsareal.

Fosforlofterne efter 2021 skal præciseres, og hvis forudsætningerne for lofterne efter 2021 ændrer sig på baggrund af blandt andet ny viden, kortlægning og udpegninger, vil lofterne på henholdsvis 32-33 kg fosfor pr. ha og 30-31 kg fosfor pr. ha, kunne tages op til revision og fraviges. Hvis eksempelvis der udpeges en stor andel af arealet, som skal have målrettede skærpede lofter, kan den mulige gennemsnitlige tildeling være i den øvre del af de angivne spænd, idet de skærpede lofter vil beskytte en stor del af vandmiljøet. Tilsvarende hvis der kan dokumenteres en ændret fosforfraførsel på grund af ændrede udbytter, tekniske muligheder eller andet i perioden, kan den ændrede fraførsel afspejles i fastsættelsen af fosforlofter efter 2022.

Efter Miljø- og Fødevareministeriets forslag om indfasning af fosforlofterne vil der være tale om en gennemsnitlig lettelse i 2017 samlet set i forhold til de nugældende regler, men med begrænsning i forhold til de største nuværende udbringninger af fosfor pr. ha. Frem imod 2025 skærpes lofterne, således at det gennemsnitlige tilladte niveau i 2025 ligger under det niveau, der vil kunne udbringes på med en fortsættelse af de nuværende regler.

Med de generelle lofter vil det således i 2017-2022 normalt være muligt at udbringe tæt på 170 kg N pr. ha fra slagtesvinegødning selv uden en eventuel fodertilpasning, hvilket giver mulighed for at udnytte det hævede harmonikrav tilnærmelsesvist fuldt ud. Fra 2020 vil udbringning af 170 kg N pr. ha fra slagtesvin kræve, at der anvendes fodertilpasning, dvs. at det kan dokumenteres, at fodringspraksis medfører, at fosforudskillelsen fra dyrene er mindre end gennemsnittet, som de fremgår af de officielle normer fra Aarhus Universitet. Derudover vil mink- og fjerkræbedrifter kunne udbringe stort set samme mængde fosfor fra husdyrgødning pr. ha som i dag. Nogle specielle fjerkræproducenter vil dog opleve stramninger ved indførelsen af det generelle fjerkræloft i 2017. Fra 2019 vil der kunne udbringes mindre fosfor fra mink- og fjerkrægødning end i dag. Som beskrevet ovenfor er der ikke i forbindelse med fremsættelsen af dette lovforslag taget stilling til niveauet for de generelle og skærpede lofter fra 2022 og fremefter. Fastlæggelsen af disse konkrete lofter fra 2022 og andelen af arealer med skærpede fosforlofter vil i stedet blive besluttet i forbindelse med udarbejdelsen af en ny generation af vandområdeplaner, havstrategiindsatsprogram og Natura 2000-planer i 2020/2021. Det vil dog være en betingelse, at det sker med et beskyttelsesniveau, hvor der i perioden 2022-2024 højst i gennemsnit tillades udbragt 32-33 kg fosfor pr. ha. Herefter kan der i gennemsnit højest tillades udbragt 30-31 kg fosfor pr. ha (beregnet ud fra sammensætningen af dyreholdet i Danmark og de fastsatte fosforlofter samt andelen af arealer med skærpede krav og kravet til disse).

Det er vanskeligt at forudse, hvornår det kritiske mætningsniveau bliver nået på den enkelte mark. I Miljø- og Fødevareministeriets miljøfaglige vurdering er der derfor lagt vægt på, at den foreslåede model samlet set på sigt sikrer en lavere tilførsel af fosfor pr. ha, og at der med modellen sikres en bedre fordeling af fosfor, hvilket medvirker til at bremse opnåelsen af kritiske mætningsniveauer.

Fosforreguleringen er primært målrettet jordbrugsvirksomheder, men et simplere fosforloft foreslås fastsat i forhold til bedrifter, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab. Det foreslås således, at der fastsættes et ensartet krav om udbringning af maksimalt 30 kg fosfor pr. ha fra husdyrgødning, affald, handelsgødning og afgasset biomasse på disse bedrifter. Tilsynet varetages af den kommunale myndighed ud fra oplysninger om dyreholdet, landbrugsarealerne og tilgængelige oplysninger om modtaget og afsat husdyrgødning.

5.2.5 Overfladeafstrømning og erosion af jord

5.2.5.1 Gældende ret

Den nuværende beskyttelse mod overfladeafstrømning af husdyrgødning til vandløb, søer og kystvande består dels af generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen, og dels af muligheden for at fastsætte konkrete vilkår i forbindelse med tilladelser og godkendelser efter husdyrbrugloven.

Efter den generelle regulering i husdyrgødningsbekendtgørelsen gælder der et generelt forbud mod at udbringe husdyrgødning m.v. på en sådan måde og på sådanne arealer, at der er fare for afstrømning til vandløb, herunder dræn, søer over 100 m2 og kystvande. Forbuddet omfatter også udbringning af husdyrgødning m.v. på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord. Som udgangspunkt må der heller ikke udbringes husdyrgødning m.v. på stejle skråninger inden for en afstand af 20 m fra vandområdet. Endelig må der efter husdyrgødningsbekendtgørelsen ikke udbringes husdyrgødning m.v. på arealer, der er omfattet af vandløbslovens § 69, stk. 1. Husdyrgødningsbekendtgørelsens forbud supplerer således af forbuddet i lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 1219 af 28. september 2016 (herefter vandløbsloven) mod bl.a. dyrkning og jordbearbejdning i 2 m bræmmen langs vandløb og søer.

Det generelle forbud i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 30, stk. 2, mod udbringning af husdyrgødning på arealer, hvor der er risiko for afstrømning af husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft, restvand og handelsgødning, er fastsat i medfør af miljøbeskyttelsesloven, hvorefter miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om anvendelse af husdyrgødning og anden gødning i jordbruget med henblik på at beskytte vandløb, søer og havet samt grundvandet mod forurening. Husdyrgødningsbekendtgørelsen omfatter alle, der driver erhvervsmæssigt dyrehold eller anvender en gødningsmængde svarende til produktionen fra et erhvervsmæssigt dyrehold, som defineret i miljøaktivitetsbekendtgørelsen.

Kommunerne kan i dag fastsætte vilkår med henblik på at imødegå overfladeafstrømning i forbindelse med udbringning af husdyrgødning efter husdyrbruglovens § 27, jf. § 19, hvorefter en tilladelse eller en godkendelse skal indeholde vilkår, der sikrer, at husdyrbruget kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Vilkår fastsættes på baggrund af en vurdering, hvor der tages hensyn til landskabets topografi, afstanden fra udbringningsarealet til vandmiljøet og vandmiljøets sårbarhed.

Konkrete vilkår vil efter gældende ret også kunne fastsættes med henblik på at imødegå, at jord, der har modtaget husdyrgødning og potentielt har et højt indhold af fosfor, eroderer ned eller ud i vandmiljøet, hvor fosfor bundet til jorden frigives. Endvidere vil nyligt overfladeudlagt gødning og dermed fosfor kunne transporteres til vandmiljøet ved overfladeafstrømning af husdyrgødningen.

De fastsatte vilkår kan eksempelvis indebære et krav om at jordbearbejde langs med vandmiljøet, dyrkningsfri bræmmer eller nedmuldning/nedfældning af husdyrgødningen i samme arbejdsgang som udbringningen.

Forud for meddelelse af tilladelse eller godkendelse efter husdyrbrugloven skal de generelle forbud mod tilstandsændringer efter naturbeskyttelseslovens § 3 og habitatbekendtgørelsens forbud mod skade på et Natura 2000-område også iagttages.

Kommunerne kan i medfør af husdyrbrugloven både stille vilkår med det formål at imødegå overfladeafstrømning af husdyrgødning og stille vilkår med det formål at imødegå erosion af jord, der modtager husdyrgødning, til vandmiljøet.

Førstnævnte vilkår præciserer, hvad der skal til for at overholde det generelle forbud mod overfladeafstrømning efter husdyrgødningsbekendtgørelsen. Sådanne vilkår skærper ikke beskyttelsen i forhold til husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle forbud. Der er således i vidt omfang tale om dobbeltregulering.

Vilkår fastsat med henblik på at imødegå jorderosion udvider derimod husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle forbud, idet husdyrgødningsbekendtgørelsens forbud alene retter sig mod den afstrømning af husdyrgødning, der sker i forbindelse med udbringning og ikke efterfølgende erosion af jord, der kan indeholde ophobet fosfor fra udbragt husdyrgødning.

Husdyrgødningsbekendtgørelsens forbud mod udbringning af husdyrgødning omfatter enhver fare for afstrømning af husdyrgødning i forbindelse med udbringning med henblik på implementering af nitratdirektivet. Med henblik på gennemførelse af nitratdirektivet omhandler forbuddet mod udbringning af husdyrgødning på stejle skråninger i udgangspunktet alle nitratholdige gødningstyper, det vil sige al husdyrgødning samt afgasset vegetabilsk biomasse og handelsgødning. Affald reguleres i gældende ret ikke af husdyrgødningsbekendtgørelsen, men af slambekendtgørelsen, der fastsætter, at anvendelse af affald ikke må ske på sådan en måde og på sådanne arealer, at der ved tøbrud og regnskyl opstår fare for afstrømning til søer, vandløb eller dræn.

Tilsyn med vilkår til at imødegå overfladeafstrømning af husdyrgødning og erosion af jord, der har modtaget husdyrgødning, der er fastsat i tilladelser og godkendelser efter husdyrbrugloven, indgår i kommunernes basistilsyn med husdyrbrug og aftalearealer. Tilsyn med overholdelsen af husdyrgødningsbekendtgørelsens § 30, stk. 2, udføres af kommunerne efter de almindelige tilsynsregler i miljøbeskyttelseslovens kapitel 9, i medfør af hvilke tilsynsmyndigheden fører generelt tilsyn med, at loven og regler udstedt i medfør af loven overholdes.

5.2.5.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Som anført skal den nye arealregulering baseres på generelle regler på baggrund af de nye bemyndigelsesbestemmelser.

I forhold til beskyttelse mod overfladeafstrømning af husdyrgødning til vandløb, søer og kystvande kan reguleringen fremover tage afsæt i de eksisterende regler i husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle forbud mod udbringning af husdyrgødning på arealer, hvor der er risiko for afstrømning af husdyrgødning til vandmiljøet.

I forhold til beskyttelse af vandmiljøet mod at jord, der modtager husdyrgødning, eroderer ned i vandmiljøet, er der ikke på samme måde en eksisterende generel regulering, der kan videreføres. Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at den fremtidige beskyttelse mest hensigtsmæssigt kan bestå i en pligt for driftsherren til at iværksætte nærmere fastlagte foranstaltninger til at forebygge erosion af jord til vandløb, søer over 100 m² og kystvande.

Det er endvidere ministeriets vurdering, at det ikke er muligt udelukkende at basere den fremtidige beskyttelse af vandmiljøet mod erosion af jord, der modtager organisk gødning, på en regulering uden mulighed for kommunale vurderinger. Der er således efter ministeriets vurdering behov for at fastsætte en særlig tilsynsforpligtigelse for kommunerne og for at give kommunerne pligt til på baggrund af konstaterede tilfælde af jorderosion til vandmiljøet under normale vejrforhold at udstede påbud om konkrete foranstaltninger til at imødegå yderligere erosion.

5.2.5.3 Forslagets indhold

På denne baggrund foreslås det, at ministeren i lovforslagets § 5 a bemyndiges til at udstede regler, der opretholder det generelle forbud i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 30, stk. 2, mod udbringning af gødning på en måde og på sådanne arealer, at der er fare for afstrømning til vandmiljøet.

I forhold til erosion af jord foreslås der som ny § 5 c indsat en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om, at driftsherren skal iværksætte nærmere angivne forebyggende foranstaltninger for at sikre, at jord, hvor der udbringes organisk gødning, og som derfor potentielt har et højt indhold af fosfor, ikke eroderer til vandløb, søer over 100 m² og kystvande. Ved jord, hvor der udbringes organisk gødning, forstås der i denne sammenhæng dyrkningsjord på jordbrugsvirksomheder, der ifølge gødningsregnskabet anvender over 80 kg N fra organisk gødning pr. ha.

Det er hensigten, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelse vil blive fastsat regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen om, at der skal iværksættes de nødvendige foranstaltninger for at undgå, at jord, der modtager organisk gødning, eroderer under normale vejrforhold. Nedbørshændelser af en intensitet, der optræder sjældnere end hvert tyvende år, falder ikke ind under forståelsen af begrebet normale vejrforhold. Nedbørshændelser i form af 1-døgnsnedbør og 5-døgnsnedbør tidsmæssigt op til erosionshændelsen aflæses på den nærmeste af DMI’s vejrstationer fra den konstaterede erosionshændelse (i ugeoversigten på DMI’s hjemmeside) og sammenlignes med DMI’s rapport over extremnedbørs-hændelser for den tilsvarende vejrstation. Er vejrstationerne fra opgørelsen i rapporten over ekstremnedbørshændelser nedlagt, anvendes opgørelsen fra den vejrstation, der ligger tættest på geografisk. Ministeren fastsætter regler, som præciserer, hvilke oplysninger der skal lægges til grund ved vurderingen af, om der er tale om normale vejrforhold eller ej.

De foranstaltninger, der skal iværksættes i fornødent omfang efter regler, der vil blive fastsat i husdyrgødnignsbekendtgørelsen, vil omfatte følgende fire muligheder, alt efter hvad tilsynsmyndigheden vurderer bedst til at imødegå fremtidig erosion: Den første mulighed er et krav om, at der i en zone langs med vandløbets eller søens kant ikke må foretages jordbearbejdning i efteråret. Der kan således ikke være vintersæd. Den anden mulighed er, at der i en zone langs med vandløbets eller søens kant skal etableres overvintrende efterafgrøder. Den tredje mulighed er, at der i en zone langs vandløbet eller søen skal etableres permanent græsdække, som kan tilbageholde eroderet dyrkningsjord. Endelig kan der som en fjerde mulighed etableres mindre konturvolde oppe i terrænet, så erosionen stoppes inden vandet begynder at løbe.

De foreslåede muligheder iværksættes helt lokalt, hvor erosionen har fundet sted. Den fjerde foranstaltning vil i mange tilfælde være den mest effektive, da en smal bræmme langs vandløbet ofte ikke vil være tilstrækkelig til at stoppe en erosion, der kommer længere oppefra i terrænet. Miljø- og fødevareministeren vil herudover kunne fastsætte regler om andre mulige foranstaltninger, der vil kunne imødegå erosion af jord, der har modtaget organisk gødning, til vandmiljøet.

Efterafgrøder, der er etableret i en zone langs vandløbets eller søens kant med henblik på at imødegå erosion, kan også opfylde øvrige efterafgrødekrav, såfremt de overholder reglerne herfor.

I forlængelse af den generelle forpligtigelse for driftsherren til at iværksætte de nødvendige foranstaltninger foreslås der fastsat en pligt for tilsynsmyndigheden til at påbyde en nærmere angiven foranstaltning iværksat, hvis tilsynsmyndigheden konstaterer erosion af jord, der modtager organisk gødning, til vandmiljøet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 45 a og bemærkningerne hertil. Det er alene de foranstaltninger, opregnet ovenfor, som driftsherren generelt vil være forpligtet til at iværksætte i nødvendigt omfang, og som tilsynsmyndigheden vil kunne påbyde iværksat.

I påbuddet skal tilsynsmyndigheden præcisere, hvorledes foranstaltningen konkret skal iværksættes. Det vil blandt andet sige, at arealet, der er omfattet af foranstaltningen, skal være præcist identificeret. Hvilket tiltag, der er mest hensigtsmæssigt, samt bredden og længden af eventuelle zoner i den enkelte situation er således en miljøfaglig vurdering, der foretages af tilsynsmyndigheden. Det er hensigten, at zonens bredde og længde målrettes til den del af marken, hvor der er behov for at tilbageholde eroderet materiale. Som udgangspunkt vil en bræmmebredde i forbindelse med etablering af permanent græsdække på 10-20 m være tilstrækkelig.

Det skal præciseres, at påbuddet kun kan meddeles og kun er gældende, hvis jordbrugsvirksomheden ifølge seneste gødningsregnskab anvender over 80 kg organisk gødning pr. ha. I perioder, hvor det seneste gødningsregnskab viser, at jordbrugsvirksomheden anvender under 80 kg organisk N pr. ha, er påbuddet ikke gældende, men påbuddet bortfalder ikke, idet det vil være gældende, hvis jordbrugsvirksomheden senere anvender over 80 kg organisk N pr. ha. Påbuddet er knyttet til arealet, således det fortsat vil være gældende, hvis arealet overgår til anden jordbrugsvirksomhed. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at foranstaltningen ikke længere er nødvendig, kan tilsynsmyndigheden ophæve påbuddet.

Det foreslås samtidig, at det alene er overtrædelsen af et konkret meddelt påbud, der skal være straffebelagt og ikke overtrædelsen af den foreslåede generelle forpligtigelse til i fornødent omfang at iværksætte foranstaltninger med henblik på at imødegå erosion af jord, der modtager organisk gødning, til vandmiljøet. Dette er begrundet i hensynet til driftsherrens retssikkerhed. Miljø- og Fødevareministeriet har således ikke fundet det rimeligt at gøre manglende overholdelse af den generelle forpligtigelse til at iværksætte passende foranstaltninger strafbart, idet dette er forbundet med et ikke uvæsentligt element af skøn.

Det foreslås endvidere, at miljø- og fødevareministeren i medfør af den eksisterende bemyndigelse i husdyrbruglovens § 54, stk. 1, kan fastsætte nærmere regler vedrørende tilsynsmyndighedernes udøvelse af tilsynsvirksomhed. Med henblik på at sikre, at kommunerne får udstedt de nødvendige påbud i medfør af den foreslåede bestemmelse og sikre overholdelsen af de udstedte påbud, foreslås det, at kommunerne ved bindende regler udstedt i medfør af husdyrbruglovens § 54, stk. 1, forpligtes til at gennemføre et passende antal tilsyn med fokus på at undgå forurening af vandmiljøet med eroderet jord, der modtager organisk gødning.

Tilsynet skal udføres på tidspunkter med relevante vejrforhold eksempelvis under eller umiddelbart efter kraftig regn eller tøbrud. Tilsynet skal rettes imod arealer, der skråner ned mod vandmiljø og modtager organisk gødning, uanset om disse tilhører et husdyrbrug eller et planteavlsbrug.

Den specificerende tilsynsforpligtelse kan eventuelt indskrænkes til en nærmere bestemt årrække efter overgangen fra vilkår i tilladelser og husdyrgodkendelser til de generelle regler. Der tilsigtes ikke med forslaget ændringer i kommunens almindelige forpligtigelse til løbende at håndhæve, at påbuddene meddeles og overholdes efter de almindelige regler i husdyrbruglovens kapitel 5.

5.2.6 Særligt om zink

5.2.6.1 Gældende ret

I forbindelse med vedtagelsen af den gældende husdyrbruglov fra 2007 blev der ikke fastlagt et beskyttelsesniveau for tilførslen af kobber og zink, idet reguleringen af foderets indhold af kobber og zink blev vurderet som tilstrækkeligt. Nyere undersøgelser og overvågningsrapporter indikerer dog, at der er væsentlige problemer med ophobning af zink i jorden og muligvis også udvaskning af zink til vandmiljøet. Det fremgår af rapporten Belysning af kobber- og zinkindholdet i jord (2015) fra DCE, Aarhus Universitet, der findes på Aarhus Universitets hjemmeside, www.au.dk, at nuleffektniveauet i dyrkningsjorden er overskredet i 45 % af de undersøgte lokaliteter, og at der ses en stigende tendens. Ifølge rapporten Miljøfremmede stoffer og metaller i vandmiljøet (2015) DCE, Aarhus Universitet, der findes på www.au.dk, er der fundet zinkkoncentrationer i vandmiljøet, som overskrider miljøkvalitetskravet i 67 % af de 21 målte lokaliteter. Det er ikke klarlagt, i hvilket omfang zink fra landbrugsarealer er kilden til disse overskridelser, men udenlandske undersøgelser viser, at zink fra husdyrgødning kan være den primære kilde i landbrugsoplande.

Tilførslen af zink via husdyrgødningen kan ifølge rapporten Belysning af kobber- og zink indholdet i jord (2015) fra DCE, Aarhus Universitet, der findes på www.au.dk, beregnes til ca. 1,4 kg zink pr. ha for slagtesvin og ca. 5 kg zink pr. ha ved tilførsel af smågrisegylle op til harmonigrænsen. Afgrøden optager ca. 300 gram zink pr. ha, og der er en tilførsel af zink fra kvæg på 1,4 kg zink pr. ha. Der sker således en ophobning af zink, hvilket forklarer det stigende indhold i jorden. Først fra 2004/2005 har dyrlæger kunne udskrive recept på medicinsk zink for behandling af diarre. Før 2004 blev høj zink-dosis i foder til smågrise også praktiseret. Zinkoxid blev tidligere indkøbt i fodringsfirmaer. Derfor findes ingen direkte forbrugsregistrering før 2004. I rapporten fra DCE vurderes det, at 4-14 % af den tilførte mængde af zink udvaskes, og at særligt sandjord med lavt reaktionstal er problematiske.

En stor del af zinkindholdet i gyllen fra smågrise skyldes anvendelse af medicinsk zink (ZnO), og forbruget af dette er mere end tredoblet fra 2005 til 2013.

Der er nye betingelser og retningslinjer fastsat i produktresuméer for medicinsk zink. Disse er ved at blive revideret, således at det forventes, at der i produktresuméerne for alle produkter af medicinsk zink angives en række betingelser og retningslinjer.

Miljøstyrelsen supplerede i 2016 den eksisterende husdyrvejledning til kommunerne med et afsnit om vurdering og vilkårsfastsættelse vedrørende anvendelse af husdyrgødning fra svin behandlet med medicinsk zink i forbindelse med tilladelser og godkendelser efter husdyrbrugloven.

I vejledningen til kommunerne henvises der til de betingelser, der er anført i produktresuméet til medicinsk zink (zinkoxid). I vejledningen er betingelserne omformuleret, så de nemmere kan efterleves af erhvervet uden at svække de miljømæssige formål. Af vejledningen til kommunerne, fremgår det herefter, at udbringning af husdyrgødning fra smågrise behandlet med zinkoxid kun må udgøre 40 % af den tilladte mængde husdyrgødning på bedriften. Endvidere fremgår det, at udbringning på sandholdige jorder med pH under 6 er problematisk, og at der derfor på husdyrbrug med behandlede smågrise bør fastsættes vilkår om kalkning af sandjorder JB-nr. 1-4, således at der opnås et reaktionstal på over 6,0 i hele godkendelsesperioden. Det fremgår desuden, at såfremt husdyrgødning fra behandlede smågrise opbevares og udbringes særskilt, må det kun anvendes på det samme areal hvert 3. år. Endvidere bør der holdes en afstand på 3-6 m til vandmiljøet, når der anvendes husdyrgødning fra behandlede smågrise. Endelig bør kommunen ifølge vejledningen i samarbejde med ansøger afsøge, om udbringningen af zink på bedrifter med smågrise kan reduceres ved at øge afsætningen af husdyrgødningen til eksempelvis planteavlere i nærheden udover de mængder, som kravene til fosfor umiddelbart foreskriver.

5.2.6.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Anvendelsen af zink i det nuværende omfang vurderes ikke at være miljømæssig bæredygtig på længere sigt. Dette underbygges også af de betingelser og retningslinjer i produktresuméerne for medicinsk zink, der er beskrevet ovenfor.

Der er igangsat et større udredningsarbejde både i centraladministrationen, erhvervet og forskningsinstitutionerne i forhold til at finde løsninger, som kan reducere anvendelsen og miljøbelastningen på grund af zink. Der er sandsynligvis gode muligheder for generelt at kunne reducere anvendelse af zink i foderet. Det forventes derfor, at zinkanvendelsen generelt kan reduceres inden for en kortere årrække, og at der kan findes hensigtsmæssige løsninger i forhold til at reducere miljøbelastningen med zink.

På kort sigt er det nødvendigt at videreføre kommunernes praksis, men hvor de konkrete vilkår erstattes af generelle regler.

5.2.6.3 Forslagets indhold

Miljø- og fødevareministeren kan i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovens nye § 5 a fastsætte regler med henblik på at beskytte jorden samt overfladevand og grundvand mod forurening med zink fra husdyrgødning. Bemyndigelsen vil endvidere, hvis der skulle opstå behov for det, kunne anvendes til at fastsætte regler for tungmetaller i øvrigt, herunder kobber. I første omgang er det hensigten at videreføre den indsats, som følger af Miljøstyrelsens vejledning vedrørende miljøvurderingen af zink på husdyrbrug af 18. maj 2016. Vejledningen er tilgængelig på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk.

På denne baggrund er det umiddelbart hensigten, at der fastsættes nye regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen om anvendelse af husdyrgødning fra smågrise, der er tildelt receptpligtig medicinsk zinkoxid. Det forventes således fastsat, at der ved udbringning af husdyrgødning fra smågrise, der er tildelt receptpligtig medicinsk zinkoxid, på arealer på egen bedrift i gennemsnit højst må udbringes 14 kg P pr. ha harmoniareal pr. planperiode. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at kun 40 % af den tilladte mængde af husdyrgødning, der udbringes på bedriften, må være fra smågrise, der er tildelt receptpligtig medicinsk zinkoxid. Den maksimalt udbragte mængde husdyrgødning på svinebrug vil fremover blive styret af fosforkravene i modsætning til gældende ret, hvor den styres af harmonireglerne. Fosforloftet for svinebrug med smågrise er, som det fremgår af de almindelige bemærkninger vedrørende forslaget til regulering af fosfor, jf. pkt. 5.2.4, på 35 kg P pr. ha. Når maksimalt 40 % af gødningen ifølge EU’s produktresume til receptpligtig medicinsk zinkoxid må komme fra smågrise, der er tildelt receptpligtig medicinsk zinkoxid, vil det reelt svare til et loft for smågrisegylle på 14 kg P pr. ha harmoniareal pr. planperiode.

Der forventes endvidere fastsat regler om, at der på sandjorder JB-nr. 1-4) skal sikres, at markerne har et gennemsnitligt reaktionstal på 6,0 eller derover, såfremt der skal udbringes husdyrgødning fra smågrise, der er tildelt receptpligtig medicinsk zinkoxid. Kommunen skal ved tilsyn give påbud om kalkning i tilstrækkeligt omfang.

Videre forventes der fastsat regler om, at der ved udbringning af husdyrgødning fra bedrifter, hvor der tildeles receptpligtig medicinsk zinkoxid, og hvor husdyrgødningen opbevares på en sådan måde, at indholdet af husdyrgødning fra smågrise, der er blevet tildelt receptpligtig medicinsk zinkoxid, overstiger 40 % af det samlede indhold i opbevaringsanlægget på udbringningstidspunktet, skal overholde følgende betingelser: Husdyrgødning fra sådanne beholdere må ikke udbringes hyppigere end hvert 3. år på samme areal. Det samme areal må intet år modtage over 35 kg P fra husdyrgødning fra smågrise, der er tildelt receptpligtig medicinsk zinkoxid. Jordbrugsvirksomhederne skal udarbejde kort og dokumentation for, at de to ovenstående betingelser er opfyldt, og dokumentationen skal opbevares på jordbrugsvirksomheden i mindst fem år og fremvises efter forlangende ved tilsyns- og kontrolbesøg. Husdyrgødning fra sådanne beholdere må ikke udbringes nærmere end 6 m fra vandløb, søer større end 100 m² og kystvande.

Husdyrgødning fra bedrifter, hvor der tildeles receptpligtig medicinsk zinkoxid, og hvor husdyrgødningen opbevares på en sådan måde, at indholdet af husdyrgødning fra smågrise, der er tildelt receptpligtig medicinsk zinkoxid, overstiger 20 % af det samlede indhold i opbevaringsanlægget på udbringningstidspunktet, må ikke udbringes nærmere end 3 m fra vandløb, søer større end 100 m² og kystvande. Er indholdet under 20 %, er der ingen særskilte afstandskrav til vandmiljøet.

Det kan dog ikke afvises, at de endelige bestemmelser vil have et anderledes indhold eller vil blive ændret senere som følge af resultatet af det igangsatte udredningsarbejde, ændrede EU-krav vedr. zink, optimering af administrationsmodellen m.v.

5.3 Anlægsregulering

Den gældende regulering i husdyrbrugloven er centreret om kravet om forudgående miljøgodkendelse og -tilladelse til etablering, udvidelse og ændring af husdyrbrug. Godkendelser og tilladelser efter lovens §§ 10-12 omfatter hele husdyrbruget, dvs. såvel stalde og gødningsopbevaringsanlæg m.v., som udbringningsarealerne inden for ejendommen, og reguleringen tager udgangspunkt i dyreholdet og sammenhængen med produktionen, anvendelsen og opbevaringen af husdyrgødningen. Med lovforslaget vil alene anlæggene m.v. være omfattet af godkendelses- og tilladelsesordningen, som i højere grad baseres på emissionerne af navnlig ammoniak fra husdyrbrug. Lovforslaget i relation til husdyrbrugloven er bygget op omkring den foreslåede adskillelse af reguleringen af arealer og anlæg m.v. Forslaget til ny arealregulering er beskrevet under pkt. 5.2.

De to helt overordnede elementer i den foreslåede anlægsregulering er indførelsen af stipladsmodellen som grundlag for godkendelses- og tilladelsesordningen, jf. pkt. 5.3.1, og hensigten om færre konkrete vurderinger og vilkår i godkendelser og tilladelser, jf. pkt. 5.3.1.2.3.1. Forslaget indebærer desuden en mere direktivnær gennemførelse af pligten til revurdering af godkendelser, jf. pkt. 5.3.3 samt lempelser af reglerne om helt eller delvist bortfald af tilladelser og godkendelser, jf. pkt. 5.3.2.

De to hovedelementer understøttes af en betydelig regelsanering og -forenkling af hensyn til lovens klarhed og systematik, herunder en revision af lovens detaljerede regler i lovens kapitel 3 om kommunalbestyrelsens vurdering og afgørelse, og bidrager til kortere sagsbehandlingstider i kommunerne, bl.a. i lyset af kravene i det ændrede VVM-direktiv, herunder om behandling af screeningssager inden for 90 dage, jf. pkt. 5.3.4.

Samtidig udbygges og videreudvikles det digitale ansøgningssystem, hvori bl.a. beregninger af emissioner, geneafstande m.v. foretages.

Den foreslåede anlægsregulering indebærer også, at lovens anvendelsesområde og centrale definitioner ændres. Der henvises til bemærkningerne i pkt. 5.1.3 og 5.1.3.2.

5.3.1 Godkendelses- og tilladelsesordningen i husdyrbruglovens kapitel 3

5.3.1.1 Kravet om godkendelse og tilladelse

5.3.1.1.1 Gældende ret

Den gældende tilladelses- og godkendelsesordning blev indført med husdyrbrugloven i 2007 og bygger på det bærende element, at husdyrbrug med mere end 15 dyreenheder skal have forudgående tilladelse eller godkendelse til etablering, udvidelse og ændring. Ordningen indebærer en integreret myndighedsbehandling, hvor der iagttages krav, der følger af VVM-direktivet, IE-direktivet og habitatdirektivet, samtidig med at der indgår hensyn, som ellers varetages efter planlovens landzoneregler, ligesom loven omfatter lokaliseringshensyn, som før hovedlovens ikrafttræden var reguleret i medfør af miljøbeskyttelsesloven. Denne integrerede ordning betyder bl.a., at der ikke skal indhentes landzonetilladelse efter planloven, miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven, foretages særskilt screening eller konsekvensvurdering efter de generelle VVM-regler m.v., for så vidt angår de forhold der er omfattet af tilladelsen eller godkendelsen efter husdyrbrugloven.

For husdyrbrug med mere end 15 og op til og med 75 dyreenheder er der krav om forudgående tilladelse, jf. § 10, til etablering samt til udvidelse eller ændring, der kan medføre forøget forurening eller andre virkninger på miljøet.

For husdyrbrug med mere end 75 dyreenheder og op til grænsen i § 12 er der krav om forudgående godkendelse, jf. § 11, til etablering samt til udvidelse eller ændring, der kan medføre forøget forurening eller andre virkninger på miljøet.

For husdyrbrug med pelsdyrproduktion er tilladelses- og godkendelsesgrænserne i §§ 10 og 11 dog sænket. Husdyrbrug med pelsdyrproduktion omfattes af tilladelseskrav efter § 10 ved mere end 3 dyreenheder og godkendelsespligt efter § 11 ved mere end 25 dyreenheder. Begrundelsen for de sænkede grænser for husdyrbrug med pelsdyrproduktion er disses atypiske eller generelt større miljøpåvirkninger og gener set i forhold til antallet af dyreenheder.

De største husdyrbrug er omfattet af krav om forudgående godkendelse efter § 12 til etablering samt til udvidelse eller ændring, der kan medføre forøget forurening eller andre virkninger på miljøet. Godkendelsespligten indtræder ved mere end 250 dyrenheder – dog 270 dyreenheder eller flere end 750 stipladser til søer, eller 210 dyreenheder eller flere end 2.000 stipladser til fedesvin (over 30 kg), eller 100 dyreenheder til slagtekyllinger eller 230 dyreenheder til æglæggende høns eller flere end 40.000 stipladser til fjerkræ. Stipladsangivelserne svarer til grænserne i IE-direktivet.

Det er dermed antallet af dyreenheder, der afgør, om der er krav om tilladelse eller godkendelse. Én dyreenhed svarer som udgangspunkt til det antal dyr, der producerer 100 kg kvælstof ab lager pr. år. Dyreenhedsbegrebet knytter sig således til dyrenes frembringelse af gødning og den mængde kvælstof, der udbringes på arealerne. Ud fra dette udgangspunkt er der i husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 1 foretaget en omregning for forskellige dyrearter og -typer. På den måde kan forskellige dyrearter og -typer sammenlignes og som udgangspunkt reguleres ens.

Det følger af sammenhængen med definitionen af et husdyrbrug i den gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 1, at en tilladelse eller godkendelse omfatter husdyrbruget som sådan, hvorved forstås ejendommen med dyrehold, anlæg og arealer m.v., jf. også bemærkningerne under pkt. 5.1.1. Hvis der i en bedrift indgår flere ejendomme med anlæg, der er teknisk og forureningsmæssigt forbundne, skal anlæggene dog tillades eller godkendes samlet, jf. lovens § 13.

Kravet om ny tilladelse eller godkendelse ved udvidelser eller ændringer af et husdyrbrug omfatter efter §§ 10-12 de udvidelser eller ændringer, som kan indebære forøget forurening eller andre virkninger på miljøet. Der er således ikke i loven nogen egentlig bagatelgrænse for, hvilke ændringer der er omfattet af lovens krav om tilladelse eller godkendelse, men i praksis fra Miljøklagenævnet og senere Natur- og Miljøklagenævnet er det lagt til grund, at visse ændringer kan foretages umiddelbart.

I hovedtræk følger det heraf, at det alene er udvidelser og ændringer, der indebærer markante bygningsmæssige ændringer, eller som har betydning for forureningsforholdene, der forudsætter tilladelse eller godkendelse efter loven. Det vil sige, at bagatelagtige udvidelser og ændringer, der ikke har betydning for de landskabelige værdier og/eller for de forureningsmæssige forhold, herunder ammoniakfordampning og gener som følge af lugt, støj, lys, fluer og lignende, efter omstændighederne kan foretages uden fornyet myndighedsbehandling. I forhold til vurderingen af forureningsforhold følger det af praksis, at ændringer for at være af bagatelagtig karakter ikke må påvirke husdyrproduktionens størrelse og sammensætning, staldsystemet eller gødningsopbevaringskapaciteten.

Medfører en udvidelse eller ændring forøget ammoniak- eller lugtemission, vil ændringen således udløse krav om tilladelse eller godkendelse. Som eksempel på godkendelsespligtige udvidelser og ændringer kan nævnes opførelse af stalde, skift i dyretyper, produktionsudvidelser, ændringer i staldindretning, der medfører øget lugt- eller ammoniakpåvirkning af omgivelserne og renovering af stalde, herunder nedstøbning af nye elementer, f.eks. gyllekanaler, i gulvet (udover en fundering af nyt inventar), eller udskiftning af større dele af væg og loft i en stald m.v.

Miljøbelastningen fra husdyrbrug beregnes i dag som en funktion af antallet af dyr og dyreenheder. Emissionerne fra husdyrbrugs stalde og gødningsopbevaringsanlæg beregnes via normer for ammoniakemissionen, som er fastsat af Aarhus Universitet som en integreret del af de normtal for husdyrgødning, som årligt udarbejdes til brug for bl.a. gødningsregnskaberne. Ammoniakemissionen beregnes her i princippet som et procentmæssigt tab af den udskilte kvælstofmængde afhængig af en række forhold som f.eks. dyretype og staldsystem, og antallet af dyr påvirker direkte beregningen af ammoniakemissionen. Flere dyr i stalden vil derfor betyde, at den beregnede emission forøges.

Tilladelser og godkendelser af husdyrbrug gives derfor i dag med vilkår om et maksimalt antal dyr eller kg dyr, der må produceres pr. år, og vilkåret udtrykker dermed husdyrbrugets grundlæggende produktionsramme. Selvom de fysiske rammer i en stald m.v. ikke ændres, vil effektiviseringer af produktionen over en årrække, f.eks. ved optimering af fodring, der øger tilvæksten, kunne muliggøre en øget produktion udover det tilladte eller godkendte. I den situation vil husdyrbruget skulle søge om ny tilladelse til eller godkendelse af udvidelsen, herunder med henblik på regulering af den ekstra mængde gødning, der følger af den øgede husdyrproduktion.

Emissioner af ammoniak og lugt er blandt de væsentligste miljøpåvirkninger fra husdyrbrug. Kommunalbestyrelsens vilkår om begrænsning af ammoniakemission og lugtgener er derfor centrale i den gældende regulering. Der er fastsat beskyttelsesniveauer for ammoniak og lugt i bilag 3 til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Kommunalbestyrelsens afgørelser, herunder vurderinger, vilkårsfastsættelse og sagsbehandling er beskrevet under pkt. 5.3.1.2.

5.3.1.1.1.1 Særligt om anmeldeordninger

I medfør af den gældende lovs § 17, stk. 3, er der indført en række anmeldeordninger. Ordningerne indebærer navnlig, at husdyrbrug i nærmere bestemt omfang kan udvides eller ændres uden krav om fornyet tilladelse eller godkendelse efter §§ 10-12 og 16. Ordningerne omfatter udvidelser og ændringer, som ikke er bagatelagtige, jf. beskrivelsen ovenfor i pkt. 5.3.1.1.1, men som på nærmere betingelser, hverken i sig selv eller kumuleret vil indebære en væsentlig påvirkning af miljø, natur og landskab m.v.

Anmeldeordningerne betyder, at de omfattede udvidelser og ændringer af husdyrbrug kan foretages efter en forenklet sagsbehandling, som navnlig består i, at kommunalbestyrelsen påser, at betingelserne for at anvende anmeldeordningen er opfyldt, og foretager høring af naboer. Kommunalbestyrelsen kan ikke stille vilkår i en afgørelse om en anmeldelse og skal som udgangspunkt træffe afgørelse senest 2 måneder efter modtagelsen af en fuldt oplyst sag, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 38, stk. 3, jf. § 7. Der kan ikke meddeles afslag, hvis betingelserne for at anvende anmeldeordningerne er opfyldt.

De gældende regler om anmeldeordninger er fastsat i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens kapitel 7 og omfatter bl.a. opførelse erhvervsmæssigt nødvendigt driftsbyggeri i form af halmlader, kornlagre, foderlagre, kornsiloer, maskinhaller, malkestalde, malkeanlæg og anlæg til opbevaring af ensilage eller gødning, ændringer vedrørende dyrevelfærdsmæssige foranstaltninger, skift imellem dyretyper, omlægning af svineproduktion til økologi og afprøvning af miljøeffektive løsninger samt visse emissionsorienterede produktionstilpasninger på svinebrug med henblik på at udnytte ledig staldkapacitet.

5.3.1.1.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

5.3.1.1.2.1 Emissionsorienteret regulering – Stipladsmodellen

Den gældende regulering, hvor produktionsrammen i tilladelser og godkendelser udtrykkes i antal dyr eller kg dyr m.v., indebærer den udfordring for erhvervet, at løbende effektiviseringer og optimeringer betyder, at produktionen ved fuld staldudnyttelse øges udover de fastsatte vilkår. Dermed udløses der krav om ny godkendelse eller tilladelse, herunder med henblik på regulering af dels den ekstra mængde husdyrgødning, dels den deraf øgede ammoniakemission, der ifølge den gældende beregningsmodel følger af den øgede produktion.

På den baggrund vurderede Husdyrreguleringsudvalget i 2011 forskellige muligheder for en mere emissionsbaseret regulering med henblik på større fleksibilitet for husdyrproducenter til at udnytte ledig staldkapacitet ved produktionsoptimeringer. Da det på nuværende tidspunkt ikke er teknisk muligt at foretage pålidelige og retvisende ammoniakmålinger til en overkommelig pris, lagde udvalget op til at basere reguleringen på beregninger ud fra navnlig husdyrproduktionens størrelse, normværdier for fodereffektiviteten og miljøeffekten af forskellige miljøteknologier, staldsystemer og gødningsopbevaringssystemer. Husdyrreguleringsudvalgets forslag indgik ligeledes i Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger fra 2013.

I forlængelse af Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger blev der nedsat en embedsmandsarbejdsgruppe med repræsentanter fra bl.a. Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Energistyrelsen og med inddragelse af en række interessenter, herunder Landbrug & Fødevarer, KL og Danmarks Naturfredningsforening. Arbejdsgruppen tog afsæt i, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at måle emissionerne fra husdyrbrug på en pålidelig, driftssikker og samtidig økonomisk realistisk måde. En model, hvor produktionsrammen er udtrykt i emissioner til omgivelserne vil derfor på nuværende tidspunkt forudsætte komplicerede beregninger over emissionerne, som skal udføres jævnligt, for at husdyrbruget kan vide, om der er mulighed for ændringer og udvidelser, og for at myndigheden kan vurdere, om produktions-/emissionsvilkåret overholdes. Der blev indledningsvis opstillet flere forskellige modeller for emissionsbaseret anlægsregulering, idet arbejdet dog mundede ud i, at stipladsmodellen blev anbefalet som den mest hensigtsmæssige model, navnlig fordi den ansås for at være den enkleste at administrere, idet de øvrige modeller i forskellig grad ville forudsætte årlige emissionsberegninger for at afgøre overholdelse af vilkår m.v. Samtidig rummer modellen en betydelig grad af investeringssikkerhed for husdyrbruget, idet produktionsrammen ligger fast. Stipladsmodellen indgår i Fødevare- og landbrugspakken fra december 2015.

Med lovforslaget indføres stipladsmodellen som grundlag for reguleringen, idet husdyrbrugets produktionsramme foreslås reguleret med udgangspunkt i m2 produktionsareal, i stedet for kg producerede dyr, antal dyr m.v., hvilket indgår i flere af lovens centrale bestemmelser. Stipladsmodellen vil, inden for rammerne af de foreslåede bemyndigelser, kunne videreudvikles og udbygges i en mere emissionsorienteret retning, hvis der kommer ny viden eller nye teknologiske muligheder.

I forlængelse heraf bemærker Miljø- og Fødevareministeriet i øvrigt, at det er muligt, at der på et senere tidspunkt vil blive et fagligt og teknisk grundlag for at integrere emissioner og efterfølgende kontrolmålinger eller lign. i reguleringen, herunder som følge af den proces med afprøvning af relevante teknikker, der foregår i regi af det såkaldte »Projekt Månegris« i NaturErhvervstyrelsen. Hvis dette således teknisk og fagligt bliver muligt, er det forventningen, at en sådan model med relativt få lovændringer vil kunne udmøntes i forlængelse af den med lovforslaget foreslåede ordning.

I stipladsmodellen vil ammoniakfordampningen fra den enkelte stald m.v. som udgangspunkt afhænge af en række forhold, bl.a. dyretype, gulvtype, staldsystem, den anvendte miljøteknologi m.v. Stipladsmodellen er en reguleringsmodel, der bygger på faglig viden om, at der er en tæt sammenhæng mellem ammoniakemissionen og de overflader i staldene, som dyrene har mere eller mindre konstant adgang til, og som i modellen benævnes produktionsarealet. Stipladsmodellen tager således afsæt i, at ammoniakemissionen i højere grad er afhængig af produktionsarealet end det årligt producerede antal dyr. Modellen tager bl.a. udgangspunkt i et litteraturstudie fra Aarhus Universitet, DCA, med en gennemgang af viden om ammoniakemissioner fra stalde (Miljøprojekt nr. 1611 fra 2014, der findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk), hvori det faglige grundlag for modellen beskrives.

I forhold til den gældende regulering er kernen i stipladsmodellen således, at reguleringen og emissionsberegningerne tager afsæt i produktionsarealets størrelse frem for antallet af dyr, vægt, ydelse, produktion m.v., og at ammoniakemissionen fra en stald m.v. er relativt konstant, uanset betydelige produktivitetsudsving. Stipladsmodellen giver dermed grundlag for såvel anvendelse af forbedrede miljøfaglige vurderinger som fleksibilitet i godkendelser og tilladelser.

Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab og Institut for Husdyrvidenskab, har vurderet, at stipladsmodellen på fagligt forsvarlig vis både vil kunne anvendes i forhold til staldsystemer med flydende husdyrgødning og i forhold til staldsystemer med fast husdyrgødning, og at også lugtemissionen kan fastsættes med udgangspunkt i produktionsarealet. Dette fremgår rapporten Overgang fra produktionsbaseret til arealbaseret emissionsberegning (del 1, 2016), fra Aarhus Universitet, der findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk.

Ændring af reguleringen i overensstemmelse med stipladsmodellen forudsætter et datasæt for ammoniakemissionen og lugtemissionen i stalde ud fra af m2 produktionsareal samt for gødningslagre. Der vil også være behov for, at BAT-krav fastlægges pr. m2 produktionsareal for forskellige staldsystemer og dyretyper i stedet for som i dag pr. produceret dyr.

Indførelse af en emissionsorienteret anlægsregulering på grundlag af stipladsmodellen forudsætter helt generelt, at den øgede gødningsmængde, som flere producerede dyr vil give anledning til, håndteres på anden måde end gennem den konkrete regulering i godkendelser og tilladelser. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser om grundlaget for en emissionsorienteret anlægsregulering bygger derfor på den foreslåede adskillelse af arealer og anlæg, hvorefter gødningsanvendelsen m.v. på arealerne foreslås reguleret i generelle regler, jf. pkt. 5.2.

5.3.1.1.2.2 Fastsættelse af godkendelses- og tilladelsesgrænser

De nuværende grænser i lovens §§ 10-12 er som beskrevet under pkt. 5.3.1.1.1 fastsat i dyreenheder. Indførelse af en emissionsorienteret ordning på grundlag af stipladsmodellen og adskillelsen af reguleringen af arealer og anlæg betyder, at der er grund til at ændre grænserne for godkendelsespligt og tilladelseskrav, således at de baseres på produktionsarealets omfang, frem for antallet af dyreenheder og dermed antallet af dyr og den gødningsproduktion, de giver anledning til.

IE-direktivet, VVM-direktivet og habitatdirektivet indeholder forskellige krav til myndighedernes vurderinger og procedurer m.v., herunder at påbegyndelse af nærmere bestemte anlæg og aktiviteter forudsætter forudgående tilladelse eller godkendelse. Grænsen for, hvornår projekter for anlæg til intensiv svine- og fjerkræavl er omfattet af VVM-direktivet henholdsvis IE-direktivet er dog forskellig, jf. beskrivelserne i pkt. 4.1.1 og 4.1.2. Kravet om obligatorisk VVM-pligt i VVM-direktivets bilag I, pkt. 17, og herunder krav om tilladelse, indtræder ved højere tærskler end godkendelseskravet efter IE-direktivets bilag I, pkt. 6.6. Til gengæld indebærer VVM-direktivets bilag II, pkt. 1, litra e, at projekter om anlæg til intensiv husdyravl, som ikke overstiger de fastsatte stipladstærskler – uanset dyreart – også skal underkastes en miljøkonsekvensvurdering, medmindre de kan antages ikke at have væsentlig indvirkning på miljøet.

De forskellige krav og tærskler betyder således, at en integreret ordning som den, der i dag findes i husdyrbrugloven enten skal indeholde en række differentierede niveauer, procedurer, undtagelser og forskelligartede krav, eller at der skal foretages nogle overordnede inddelinger, som i et vist omfang går videre end det, der kræves efter det enkelte direktiv isoleret set. Samtidig finder Miljø- og Fødevareministeriet det hensigtsmæssigt at fastholde, at ordningen også omfatter krav og hensyn, som ellers varetages efter anden national lovgivning, herunder navnlig planlovens landzoneregler.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at en ordning med mange niveauer og procedurer vil være van-skelig at administrere og i modstrid med intentionen i lovforslaget i øvrigt om at bidrage til forenkling for erhvervet og kortere sagsbehandlingstider. Miljø- og Fødeministeriet finder derfor, at der er grundlag for at fastholde en generel godkendelses- og tilladelsesordning, men at den gældende ordning kan forenkles og begrænses til en mere – om end ikke fuldstændig – direktivnær ordning, hvor der som udgangspunkt alene opereres med to niveauer, hvor godkendelsespligten fastsættes med udgangspunkt i IE-direktivet og VVM-direktivets tærskler.

Sammenhængen mellem produktionsarealet og ammoniakemissionen indebærer, at der ikke er behov for sænkede grænser for husdyrbrug med pelsdyrproduktion m.v.

Ministeriets overvejelser om tærskler for tilladelses- og godkendelseskrav ud fra ammoniakemissionen skal ses i tæt sammenhæng med den foreslåede forenkling af lovens kapitel 3, og forslaget om generel regulering af navnlig mindre husdyrbrug. Der henvises herom til 5.3.1.2.3.1.

5.3.1.1.2.2.1 Grænse for godkendelsespligt

Miljø- og Fødevareministeriet finder det hensigtsmæssigt, at de husdyrbrug, der er omfattet af IE-direktivet og obligatorisk VVM-pligt, eller som må antages nærmest undtagelsesfrit at ville blive screenet til VVM-pligt, bør omfattes af godkendelsespligt.

Som beskrevet under pkt. 4.1.1 og 4.2 tager både VVM-direktivet og IE-direktivet udgangspunkt i antallet af stipladser ved fastlæggelsen af direktivernes anvendelsesområde. Stipladsmodellen, som tager udgangspunkt i det tilgængelige produktionsareal, vurderer Miljø- og Fødevareministeriet derfor at være mere i overensstemmelse med direktivernes ordlyd og formål end den eksisterende regulering, hvor grænserne for tilladelser og godkendelser er fastsat ud fra antallet af dyreenheder.

Miljø- og Fødevareministeriet finder således, at der bør fastholdes en ordning, hvor alle store svine- og fjerkræbrug undergives krav om godkendelse og iagttagelse af reglerne for VVM-procedure, når de ved etablering eller ved udvidelse eller ændring overskrider IE-direktivets stipladstærskel. Endvidere finder Miljø- og Fødevareministeriet, at husdyrbrug med dyrearter og -typer, som ikke er omfattet af IE-direktivet, navnlig kvæg og pelsdyr, bør undergives krav om godkendelse, når de ved etablering eller ved udvidelse eller ændring overskrider en grænse, hvor deres emissioner har et omfang svarende til de obligatorisk VVM-pligtige projekter. Dette skyldes, at en konkret screeningsprocedure må antages at bevirke, at der først vil gå op til 90 dage med at afklare spørgsmålet om VVM-pligt, hvorefter der – forventeligt som altovervejende hovedregel – vil blive truffet afgørelse om VVM-pligt, hvorefter der vil gå yderligere op til 180 dage med sagsbehandling af godkendelsen i overensstemmelse med servicemålene, der er beskrevet under pkt. 5.3.4.1.

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at en godkendelsesgrænse til erstatning af den gældende grænse på 250 dyreenheder skal fastsættes således, at godkendelsespligten kan tage udgangspunkt i de emissioner, som obligatorisk VVM-pligtige projekter om anlæg til svine- og fjerkræavl giver anledning til. Den bagvedliggende overvejelse er, at ammoniakemission udgør en meget væsentlig del af den miljøpåvirkning, som husdyrbrug udgør – uanset hvilken dyreart og -type, der er tale om. Miljø- og Fødevareministeriet finder derfor, at den faglige viden om ammoniakemission fra gylleoverflader m.v. gør det velbegrundet og i overensstemmelse med VVM-direktivet, at der fastsættes en grænse ud fra omfanget af ammoniakemissionen.

For at finde en øvre grænse for, hvornår det ud fra en miljømæssig betragtning vil være hensigtsmæssigt at omfatte andre husdyrbrug end dem, der er omfattet af IE-direktivet, har Miljøstyrelsen foretaget beregninger med udgangspunkt i de ammoniakemissioner, som husdyrbrug omfattet af VVM-direktivets bilag I kan give anledning til, dvs. beregning af eksempler på ammoniakemissionen fra 3.000 stipladser til slagtesvin, 900 stipladser til søer og 85.000 stipladser til fjerkræ m.v. Til sammenligning er beregnet eksempler på ammoniakemission fra husdyrbrug med 250 dyrenheder af dyrearter og -typer, som ikke er omfattet af VVM-direktivets bilag I, herunder kvæg og pelsdyr. Beregningerne er foretaget ud fra, at de gældende BAT-krav for ammoniak og det generelle ammoniakreduktionskrav er overholdt.

Beregningerne viser, at ammoniakemissionen fra dyrearter og -typer omfattet af de fastsatte tærskler i VVM-direktivets bilag I er på mellem 2.300 kg NH3-N pr. år (900 stipladser til søer) og op imod 3.500 kg NH3-N pr. år (høner (æglæggere)).

Det er på den baggrund Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at der bør fastsættes en godkendelsesgrænse på 3.500 kg NH3-N pr. år – svarende til en oprundet værdi i forhold til den højeste beregnede emission – som skal gælde for alle dyrearter og -typer, idet administrative hensyn tilsiger, at der ikke opereres med flere forskellige grænser afhængig af dyretype. Endvidere vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at en ammoniakemissionsgrænse svarende til det beregnede højeste niveau for obligatorisk VVM-pligtige svine- eller fjerkræbrug vil være i overensstemmelse med VVM-direktivet, idet det bemærkes, at grænsen alene er udtryk for, hvornår husdyrbrug i alle tilfælde anses for VVM-pligtige. Heri ligger, at der vil blive udløst en række procedurekrav, herunder krav om godkendelse og offentlighed, når grænsen overskrides. Derimod vil en sådan grænse ikke indebære ændringer i beskyttelsesniveauet.

Miljø- og Fødevareministeriet anser sammenfattende en ordning, hvorefter godkendelsesgrænsen omfatter alle husdyrbrug, uanset dyreart og -type, der overstiger en emission af ammoniak på 3.500 kg NH3-N pr. år, suppleret med en stipladsgrænse svarende IE-direktivets, for at være en enkel og direktivnær ordning med fokus på de væsentligste emissioner fra husdyrbrug. Der er tale om en miljøfagligt relevant grænse, der er sat på et højt niveau.

En godkendelsesgrænse på 3.500 kg NH3-N pr. år vil betyde forskydninger i forhold til grænsen i den gældende lovs § 12 på 250 dyreenheder. For husdyrbrug med malkekvæg vil en ammoniakemissionsgrænse på 3.500 kg pr. år efter omstændighederne først blive overskredet ved en besætning svarende til omkring 600 dyreenheder, for husdyrbrug med smågrise vil emissionsgrænsen kunne rammes ved omkring 500 dyreenheder, mens minkfarme vil kunne nå grænsen ved omkring 100 dyreenheder. Forskydningerne er miljøfagligt velbegrundede, idet de afspejler den reelle miljøpåvirkning med ammoniak fra anlæggene.

5.3.1.1.2.2.2 Grænse for tilladelseskrav

Efter Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse bør de husdyrbrug, hvis emission ikke overstiger 3.500 kg NH3-N pr. år – eller IE-direktivets stipladstærskler – omfattes af en tilladelsesordning, der indebærer en integreret myndighedsbehandling, der lever op til kravene til screening efter VVM-direktivet og væsentlighedsvurderingen efter habitatdirektivet.

Et krav om forudgående tilladelse findes bl.a. hensigtsmæssigt, fordi projekter omfattet af VVM-direktivets bilag II under alle omstændigheder først må påbegyndes, når der er truffet afgørelse om, hvorvidt det indebærer en væsentlig indvirkning på miljøet (VVM-screening), og når der er sikkerhed for, at projektet ikke kan skade natur m.v. omfattet af habitatdirektivet. Der vil således under alle omstændigheder være behov for myndighedsbehandling, og det vurderes derfor hensigtsmæssigt at fastholde en ordning med krav om forudgående tilladelse, som giver kommunalbestyrelsen mulighed for at sikre hensyntagen til såvel husdyrbruget som omgivelserne på en smidig måde.

Som led i Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser om, hvilke husdyrbrug der bør omfattes af et tilladelseskrav, har Miljø- og Fødevareministeriet taget udgangspunkt i, at tilladelseskravet efter den gældende lovs § 10 indtræder ved mere end 15 dyreenheder, dog 3 dyreenheder for pelsdyrbrug. Den gældende grænse er bl.a. fastsat ud fra, at husdyrbrug under grænsen ikke antages at kunne have væsentlig indvirkning på miljøet ved overholdelse af de faste afstandskrav i loven og kravene i husdyrgødningsbekendtgørelsen til indretning og drift samt opbevaring af husdyrgødning m.v. Desuden er husdyrbrug reguleret af naturbeskyttelseslovgivningen.

En ny tilladelsesgrænse ud fra produktionsarealets størrelse skal også fastsættes således, at husdyrbrug m.v., der falder under grænsen for tilladelseskravet ikke kan have emissioner, der er så store, at de faste afstandskrav og generelle regler om indretning og drift m.v. ikke er tilstrækkelige til at hindre væsentlig indvirkning på miljøet.

Miljøstyrelsen har foretaget beregninger af, hvor stort et produktionsareal grænsen i den gældende lovs § 10 vil svare til for forskellige dyrearter og -typer. Beregningerne viser, at der ikke kan foretages en omregning uden forskydninger mellem de forskellige dyretyper i forhold til den gældende regulering. Det skyldes, at den nuværende faglige viden om ammoniakemission, som lægges til grund for beregningerne, betyder visse spring som følge af forskelle i ammoniakemissionen pr. m2 ved en direkte omregning af ammoniakemissionen.

Miljø- og Fødevareministeriet finder, at grænsen for kravet om tilladelse bør sættes ved 100 m2 produktionsareal, som svarer til 15 dyreenheder i slagtesvin på dybstrøelse ved intensiv drift, der har den højeste ammoniakfordampning ved 15 dyreenheder, når der ses bort fra pelsdyr. Til sammenligning svarer 100 m2 produktionsareal ved intensiv drift til 3 dyreenheder for pelsdyr, 16 dyreenheder for malkekvæg eller ca. 10 dyreenheder for slagtekyllinger. Det vurderes, at regler svarende til de gældende om husdyrbrug op til og med 15 dyreenheder ved en grænse på 100 m2 i vidt omfang vil være tilstrækkelige til at udelukke, at der vil kunne være væsentlig indvirkning på miljøet, idet det evt. bør undersøges og overvejes nærmere også at indføre faste krav til afstande til natur.

Beregningerne bygger på intensiv drift. En grænse på 100 m2 produktionsareal vil derfor for nogle produktionsgrene og ekstensive brug m.v. betyde, at tilladelseskravet udløses ved en produktion på færre dyreenheder end i dag, f.eks. i produktioner, hvor dyrene gives ekstra god plads. Dette skyldes, at der med den nuværende viden som udgangspunkt beregnes en høj ammoniakemission fra disse husdyrbrug. Miljø- og Fødevareministeriet antager, at ammoniakemissionen fra de tilsvinede overflader og evt. gyllekanaler ved f.eks. en belægningsgrad på mere end 50 % vil være meget tæt på den emission, der findes i en stald, der udnyttes i fuldt omfang, hvorfor ammoniakemissionen og geneafstandene som udgangspunkt bør beregnes som om, der er fuld emission.

Det vurderes ikke at være praktisk anvendeligt med en tilladelsesgrænse udtrykt som en grænse for ammoniakemission i kg NH3-N pr. år, idet det efter ministeriets opfattelse for et mindre husdyrbrug bør kunne konstateres umiddelbart, om det er omfattet af krav om tilladelse, og en grænse udtrykt i ammoniakemission vil kunne være abstrakt og van-skelig at håndtere. Derfor vil det være mere praktisk og enkelt at fastsætte grænsen ud fra produktionsarealets størrelse i m2.

5.3.1.1.3 Forslagets indhold

Det foreslås, at godkendelses- og tilladelsesordningen baseres på stipladsmodellen og samles i lovens nye §§ 16 a-16 c. Efter forslaget bliver det afgørende for kravet om godkendelse henholdsvis tilladelse som udgangspunkt omfanget af ammoniakemissionen til omgivelserne eller antallet af stipladser, hvis der er tale om svine- eller fjerkræbrug. Forslaget indebærer, at den gældende lovs §§ 10-12 om tilladelses- og godkendelseskrav for husdyrbrug med mere end henholdsvis 15, 75 og 250 dyrenheder samtidig ophæves.

Genstanden for kravet om godkendelse eller tilladelse efter §§ 16 a og 16 b er etablering af husdyrbrug samt udvidelse og ændring heraf, der kan indebære forøget forurening eller andre virkninger på miljøet. Efter definitionen i forslagets § 1, nr. 6, er et husdyrbrug alle husdyranlæg, der tilsammen har et produktionsareal på mere end 100 m2, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg og andre driftsbygninger m.v. til brug for husdyrhold, som ligger på samme ejendom. Efter den foreslåede nye § 16 c skal flere husdyrbrug godkendes eller tillades samlet, hvis de er teknisk, forurenings- og driftsmæssigt forbundet. Om de foreslåede definitioner af husdyrbrug og anlæg henvises til pkt. 5.1.3.2.

Den foreslåede godkendelsesordning i § 16 a, stk. 1 og 2, indebærer, at husdyrbrug, der har en ammoniakemission på mere end 3.500 kg NH3-N pr. år eller flere end 2.000 stipladser til slagtesvin, flere end 750 stipladser til søer eller flere end 40.000 stipladser til fjerkræ, ikke uden forudgående godkendelse må etableres samt udvides eller ændres på en måde, der kan indebære forøget forurening eller andre virkninger på miljøet. Det kræver desuden forudgående godkendelse af hele husdyrbruget, hvis et husdyrbrug udvides eller ændres på en måde, der medfører, at ammoniak- eller stipladsgrænserne overskrides, jf. lovens nye § 16 a, stk. 3.

Ved en ansøgning om etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug skal der ud fra oplysningerne om produktionsarealets størrelse, dyrearten og -typen, det valgte staldsystem m.v. foretages en beregning af ammoniakemissionen med henblik på at afgøre, om grænsen i § 16 a, stk. 1, overskrides.

Hvis der er tale om et svine- eller fjerkræbrug, skal antallet af stipladser desuden fastlægges. De foreslåede bestemmelser indebærer ligesom den gældende lovs § 12 et dobbeltkrav, for så vidt angår husdyrbrug omfattet af IE-direktivet, således at kravet om godkendelse udløses ved den grænse, der nås først. Hvis en ansøgt etablering indebærer overstridelse af såvel grænsen i stk. 1 som stk. 2, skal husdyrbruget godkendes efter stk. 2. Efter omstændighedernes vil et husdyrbrug, der er godkendt efter stk. 1, også skulle godkendes efter stk. 2, hvis det ved udvidelse eller ændring overskrider stipladsgrænsen i stk. 2, jf. § 16 a, stk. 4, 2. pkt.

Det foreslås, at der for de husdyrbrug, der ikke overskrider grænserne i den nye § 16 a, stk. 1 og 2, indføres et krav om tilladelse til etablering, jf. lovens nye § 16 b, stk. 1. Der vil også være tale om etablering af et husdyrbrug og dermed som udgangspunkt krav om tilladelse i de tilfælde, hvor en udvidelse af produktionsarealet betyder, at der bliver mere end 100 m2 på en ejendom.

Med de foreslåede bestemmelser i lovens nye § 16 a, stk. 4, 1. pkt., og § 16 b, stk. 2, vil udvidelser og ændringer af husdyrbrug godkendt eller tilladt efter § 16 a, stk. 1 og 2, eller § 16 b, stk. 1, der kan indebære forøget forurening eller andre virkninger på miljøet, medføre krav om ny godkendelse eller tilladelse. Dette er en videreførelse af den gældende lovs kriterier for, hvornår en udvidelse eller ændring udløser krav om ny godkendelse eller tilladelse.

§§ 16 a og 16 b omfatter efter deres ordlyd alene husdyrbrug, der etableres efter ikrafttrædelsen af denne lov. Husdyrbrug, der er etableret forud for denne lovs ikrafttræden, foreslås dog også omfattet af kravet om godkendelse efter § 16 a, stk. 1 og 2, når de foretager visse udvidelser eller ændringer, jf. lovforslagets § 10, stk. 1 og 2. Der henvises til bemærkningerne om overgangsbestemmelser under pkt. 5.4.5.

Som beskrevet under pkt. 5.4.2.3 om digitalisering foreslås det, at alle ansøgninger om godkendelse og tilladelse skal indsendes digitalt gennem it-ansøgningssystemet www.husdyrgodkendelse.dk, der vil blive videreudviklet og indeholde det relevante data- og beregningsgrundlag for ammoniakemission m.v.

Dermed vil ansøgere, landbrugskonsulenter, myndigheder m.fl. umiddelbart kunne konstatere, om et ansøgt projekt indebærer krav om godkendelse eller tilladelse. En tilladelse vil, hvis husdyrbruget ligger hensigtsmæssigt placeret i forhold til natur, naboer m.v., udover basale grundoplysninger om ejendom, ejerforhold m.v., kun skulle indeholde en indtegning af staldanlæg m.v. og eventuelt afgrænsning af produktionsarealet. Dette gælder i høj grad for de mindre husdyrbrug. For husdyrbrug omfattet af BAT-krav vil det dog ofte være nødvendigt at præcisere, hvilke dyretyper som ønskes på de forskellige produktionsarealer. BAT-krav og kravene i forhold til natur, naboer m.v. skal ses i forhold til den konkret ønskede fleksibilitet i forhold til skift i dyretyper, staldsystemer og anvendt teknologi.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministeren efter den foreslåede bemyndigelse i lovens nye § 17 fastsætter regler om, at nærmere bestemte forhold ikke skal være omfattet af kravet om godkendelse eller tilladelse, herunder at tilladelseskravet efter § 16 b, stk. 1, for nærmere bestemte husdyrbrug med ekstensiv drift efter en nærmere faglig vurdering kan indtræde ved en højere grænse end 100 m2 produktionsareal. Ministeren kan i den forbindelse også fastsætte regler om, at nærmere bestemte dispositioner kan foretages efter anmeldelse, jf. også bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 31.

Anlæg på ejendomme, hvor der er et produktionsareal op til og med 100 m2, vil ikke være omfattet af kravet om tilladelse eller godkendelse, men alene blive reguleret af lovens generelle krav til placering, herunder afstand til byzone m.v. De vil ligeledes være omfattet af generelle regler om indretning og drift samt håndtering af gødning og anmeldeordningen efter den nye § 9 a. Der henvises herom i øvrigt til bemærkningerne i pkt. 5.3.6.

5.3.1.2 Kommunalbestyrelsens afgørelser m.v.

5.3.1.2.1 Gældende ret

Reglerne i lovens kapitel 3 om kommunalbestyrelsens vurdering og afgørelse skal ses i lyset af det grundlæggende formål med godkendelses- og tilladelsesordningen om at forene en række hensyn og krav i én samlet afgørelse og proces.

Ved behandlingen af en ansøgning om tilladelse eller godkendelse efter §§ 10-12 skal kommunalbestyrelsen derfor vurdere og varetage en række forskellige forhold og hensyn vedrørende påvirkning af natur, miljø og landskab samt gener for omgivelserne. Ordningen bygger i hovedtræk på en forudsætning om, at der sker en samlet vurdering af den påvirkning af miljøet i bred forstand, som en konkret etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug kan give anledning til, med henblik på at miljøpåvirkningen imødegås gennem kommunalbestyrelsens fastsættelse af nødvendige vilkår i tilladelsen eller godkendelsen. Hvis en væsentlig miljøpåvirkning i form af overskridelse af beskyttelsesniveauerne ikke kan imødegås gennem dialog med ansøgeren og dennes projekttilpasninger og deraf følgende vilkår i godkendelsen, meddeler kommunalbestyrelsen som udgangspunkt afslag, jf. også bemærkningerne til hovedloven, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 1937.

Det centrale krav til kommunalbestyrelsens vurdering findes i lovens § 19, hvorefter kommunalbestyrelsen skal sikre sig, at ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. De overordnede vurderingskrav i lovens § 19 suppleres af en række mere konkrete krav til vurderingen af nærmere opregnede forhold i §§ 20-22, herunder vurdering af totaldepositionen af ammoniak til kategori 1- og 2-natur, nabogener (lugt-, støj-, rystelses-, støv-, flue- og lysgener, affaldsproduktion m.v.) og landskabspåvirkning. Ved vurderingen af en ansøgning om godkendelse efter §§ 11 eller 12 følger det desuden eksplicit af § 23, at kommunalbestyrelsen skal varetage hensyn til natur, vand, miljø, landskab, naboer og anvendelse af den bedste tilgængelige teknik.

I forlængelse heraf er der desuden i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 10 oplistet yderligere forhold, som kommunalbestyrelsen skal inddrage ved vurderingen af ansøgninger efter §§ 11 og 12. Som eksempel kan nævnes effektiv udnyttelse af energi- og råvareforbruget og foranstaltninger med henblik på at forebygge uheld og begrænse konsekvenserne heraf.

Miljøpåvirkninger fra flere ændringer og udvidelser m.v. skal ikke vurderes isoleret, men indgår samlet i kommunalbestyrelsens vurdering af en ansøgning om tilladelse eller godkendelse, idet lovens § 26, stk. 2, bestemmer, at der i alle tilfælde skal foretages en samlet vurdering af etableringer, udvidelser eller ændringer foretaget siden den 1. januar 2007 på husdyrbruget, inklusive bedriftens arealer, dog højst over en 8-årig periode.

Det følger af § 27, at en tilladelse eller godkendelse generelt skal indeholde vilkår, der sikrer, at husdyrbruget indrettes og drives på en sådan måde, at kravene i lovens § 19 opfyldes. Kommunalbestyrelsen skal således på grundlag af ansøgningen og kommunalbestyrelsens miljøvurdering fastsætte vilkår i tilladelsen eller godkendelsen, der sikrer, at hensyn til miljø, natur, landskab, naboer m.v., jf. lovens §§ 20-22, varetages. Bl.a. skal det sikres, at det beskyttelsesniveau, der er fastsat i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, kan overholdes, og at eventuelle gener for naboer – lugt-, støj-, rystelses-, støv-, flue- og lysgener, affaldsproduktion m.v. – begrænses.

I bemærkningerne til den gældende lovs § 27, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 1977, nævnes som et eksempel, at der kan fastsættes vilkår om, at animalsk affald, herunder selvdøde dyr, skal bortskaffes til autoriseret destruktionsanstalt og opbevares i lukket kasse, container (større dyr under kadaverkappe) eller lignende og placeres på et egnet sted efter aftale med tilsynsmyndigheden, således at der i tidsrummet indtil afhentningen ikke opstår uhygiejniske forhold, herunder adgang for omstrejfende dyr.

Efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 13 skal der i godkendelser efter §§ 11 og 12 bl.a. fastsættes vilkår om grænseværdier, egenkontrol, overvågning af foranstaltninger til begrænsning af emissioner, afskærmende beplantning, beskyttelse af jord, vand, natur m.v., valg af til- og frakørselsforhold, håndtering og opbevaring af husdyrgødning, håndtering af unormale driftssituationer og uheld, foranstaltninger ved ophør m.v.

Kommunalbestyrelsen skal således i hver enkelt sag for alle relevante forhold konkret forholde sig til, i hvilket omfang der er behov for at fastsætte vilkår. På visse områder suppleres kommunalbestyrelsens konkrete vilkårsstillelse dog af generel regulering af husdyrbrugs indretning og drift samt placering m.v. Som eksempel kan nævnes de faste afstandskrav i lovens kapitel 2, som gælder umiddelbart for alle husdyrbrug. Her skal kommunalbestyrelsen alene tage konkret stilling til placeringen, i det omfang der kan dispenseres fra kravene til placering, eller der kan skærpes, jf. lovens § 9. Som andre eksempler på generel regulering af husdyrbrug kan nævnes husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om opbevaring af fast og flydende husdyrgødning, herunder om overdækning af beholdere, og krav til pelsdyrfarme, herunder om etablering og vedligeholdelse af læhegn bestående af mindst 3 rækker træer, rengøring i, under og omkring burene mindst én gang om ugen og foretagelse af effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med de af Aarhus Universitet fastsatte retningslinjer for fluebekæmpelse, der findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk. Husdyrgødningsbekendtgørelsens regler er i et vist omfang udstedt i medfør af miljøbeskyttelsesloven.

I en godkendelse efter §§ 11 eller 12 skal kommunalbestyrelsen desuden fastsætte vilkår om bl.a. egenkontrol og reduktion af ammoniak, jf. § 29. Bestemmelsen udfyldes og suppleres af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 13 om forhold, der skal fastsættes vilkår om til opfyldelse af kravene i lovens §§ 27 og 29. F.eks. skal der fastsættes vilkår for produktionens omfang med angivelse af dyrearter og dyretyper, placering af udformning af bebyggelse, håndtering og opbevaring af husdyrgødning og affald, til- og frakørselsforhold m.v.

Kommunalbestyrelsen skal efter lovens § 31 meddele afslag, hvis § 19 ikke er opfyldt. Efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 11 kan kommunalbestyrelsen ikke meddele tilladelse eller godkendelse til etableringer, udvidelser eller ændringer af husdyrbrug, der vurderes at medføre væsentlige virkninger på miljøet. Ved væsentlig virkning forstås navnlig, at det i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen fastsatte beskyttelsesniveau for bl.a. ammoniak og lugt overskrides. For så vidt angår vurdering af ammoniakemission og -deposition bemærkes desuden, at der i dag er en beregningsmæssig sammenhæng mellem antallet af dyr og ammoniakemissionen fra lageret, idet ammoniakfordampningen beregnes som en procentdel af den gødning, der tilføres lageret.

VVM-direktivets procedure- og offentlighedskrav for VVM-pligtige projekter og IE-direktivets offentlighedskrav er integreret i behandlingen af sager om godkendelser om etablering af husdyrbrug efter § 12, stk. 2, idet kommunalbestyrelsen på grundlag af ansøgningen inklusiv en miljøredegørelse udarbejder afgørelsesudkast indeholdende en vurdering af miljøpåvirkningen og mulige alternative løsninger, jf. § 24, stk. 1, og inddrager offentligheden efter reglerne i lovens §§ 55.

Ved andre ansøgninger efter §§ 10-12 iagttages forskellige procedurer til bl.a. opfyldelse af kravene til projekter, der skal screenes efter VVM-direktivet. For ansøgninger omfattet § 10, hvor der stilles begrænsede krav til omfanget af ansøgers oplysninger, gælder, at kommunalbestyrelsen skal meddele afslag og henvise ansøgeren til at indgive ansøgning efter lovens § 11 med henblik på en nærmere vurdering, hvis det ansøgte kan give anledning til en miljøpåvirkning, der ikke umiddelbart kan afbødes med vilkår, jf. §§ 28 og 32. Hvis en ansøgning efter § 11 eller § 12, stk. 3, vurderes at kunne indebære en væsentlig påvirkning på miljøet, skal godkendelsesbehandlingen, hvis den fortsættes, ske efter regler svarende til dem, der gælder for ansøgninger efter § 12, stk. 2, jf. bl.a. § 24, stk. 2. Om offentlighedsprocedurerne m.v. henvises til pkt. 5.3.5.1.

Efter §§ 36-38 kan kommunalbestyrelsen i øvrigt meddele afslag på ansøgninger om godkendelse efter §§ 11-12, stille særlige vilkår, herunder om sikkerhedsstillelse, samt efter omstændighederne tilbagekalde allerede meddelte godkendelser, såfremt ansøgeren, medlemmer af ansøgerens direktion eller bestyrelse eller andre, der kan øve bestemmende indflydelse på husdyrbrugets drift, efter nærmere angivne kriterier er uden miljøansvarlighed.

5.3.1.2.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Centralt i den gældende lovs kapitel 3 om tilladelser og godkendelser er kommunalbestyrelsens konkrete vurderinger og vilkårsfastsættelse på grundlag heraf. Baggrunden herfor er bl.a. hensynet til at sikre overholdelsen af en række EU-direktiver, herunder primært IE-direktivet, VVM-direktivet og habitatdirektivet, jf. også bemærkningerne i pkt. 5.3.1.1. De overordnede direktivforpligtelser er beskrevet under pkt. 4.

Reglerne i den gældende lovs kapitel 3 tager alt overvejende afsæt i den situation, der forelå ved hovedlovens ikrafttræden i 2007, hvor der ikke var fastsat generelle beskyttelsesniveauer, afskæringskriterier, tærskler eller præcise regler om kommunernes vilkårsfastsættelse m.v. Loven indeholder derfor mange detaljerede regler om kommunalbestyrelsens afgørelser, herunder om vurderinger og vilkår. Samtidig er der i navnlig husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen fastsat en række regler, der udfylder, supplerer og præciserer kravene til indholdet og behandlingen af godkendelser og tilladelser m.v., ligesom der er fastsat beskyttelsesniveauer for centrale miljøpåvirkninger, bl.a. ammoniak og lugt, jf. bekendtgørelsens bilag 3.

Efter Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse er der derfor grundlag for i højere grad at samle reglerne om kommunalbestyrelsens afgørelser, vurderinger, vilkår, sagsbehandling, procedurer m.v. på bekendtgørelsesniveau. Dette vil efter ministeriets vurdering give et klarere og mere sammenhængende regelgrundlag, og det vil herved mere præcist blive angivet, hvornår regler om beskyttelsesniveauer og øvrige krav henholdsvis kan og ikke kan gøres til genstand for konkrete vurderinger. En omlægning af store dele af reguleringen fra konkrete vilkår til generelle miljøregler, således at reglerne i videst muligt omfang gør de konkrete vurderinger overflødige, vil kunne ses som en naturlig udvikling af reguleringen på husdyrbrugområdet siden hovedlovens ikrafttræden i 2007.

Med henblik på hurtigere sagsbehandling, herunder implementering af de nye fristregler i det ændrede VVM-direktiv, fremgår det af Fødevare- og landbrugspakken, at etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug fremover i højere grad skal kunne ske på baggrund af generel regulering. Dette er primært relevant i forhold til de husdyrbrug, der ikke er omfattet af IE-direktivets krav om godkendelse eller VVM-direktivets krav om miljøkonsekvensrapport og særlig offentlighedsprocedure, dvs. navnlig de husdyrbrug, som efter forslaget omfattes af lovens nye § 16 b. Miljø- og Fødeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning, for så vidt angår den foreslåede fastholdelse af selve kravet om godkendelse og tilladelse, er beskrevet i pkt. 5.3.1.1.2 og 5.3.1.1.3.

Miljø- og Fødevareministeriet har derfor overvejet, hvilke muligheder der inden for rammerne af direktiverne vil være for at forenkle den nuværende tilladelses- og godkendelsesordning, herunder ved at fastsætte umiddelbart bindende regler for indretning og drift m.v. af husdyrbrug, som indebærer en afskæring af kommunalbestyrelsens konkrete vurdering og vilkårsfastsættelse.

Både VVM-direktivet og habitatdirektivet indeholder krav om, at det ved etablering, udvidelse og ændring af projekter for bl.a. husdyravl og -produktion m.v. skal vurderes, om der kan ske en væsentlig påvirkning på miljøet. Efter VVM-direktivet må et projekt, der kan indebære væsentlig indvirkning på miljøet først tillades, når der er gennemført en miljøkonsekvensvurdering. Efter habitatdirektivet må et projekt, der kan indebære væsentlig påvirkning, kun tillades, hvis det med konsekvensvurderingen uden rimelig tvivl og ud fra et videnskabeligt synspunkt kan fastslås, at der ikke sker skade på Natura 2000-områdets integritet.

Kravene i VVM-direktivet og habitatdirektivet vurderes imidlertid ikke at være til hinder for, at den konkrete vurdering helt eller delvist erstattes af generel regulering, forudsat at miljø- og naturhensynene m.v. i direktiverne varetages fuldt ud.

Efter Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse vil det efter VVM-direktivet være muligt på forhånd at opstille generelle tærskelværdier eller kriterier, hvis overholdelse betyder, at en given disposition ikke kan antages at indebære væsentlig indvirkning på miljøet. Dette er tydeliggjort med ændringen af VVM-direktivets artikel 4. Forudsætningen er imidlertid, at de fastsatte kriterier og tærskler baseres de kriterier, som er indeholdt i VVM-direktivets bilag III, herunder navnlig projektets art, dimension og karakteristika.

Efter habitatdirektivet omfatter pligten til at foretage en vurdering efter praksis ikke kun fysiske arbejder og indgreb, men i princippet alle planer og projekter, der kan påvirke Natura 2000-områder væsentligt. Hvis det med sikkerhed på forhånd kan afvises på baggrund af objektive kriterier og under iagttagelse af forsigtighedsprincippet, at visse typer af udvidelser hverken i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt – f.eks. på grund af deres geografiske placering, eller fordi de hverken i sig selv eller i sammenhæng med andre projekter medfører øgede emissioner, som kan påvirke områderne – vil sådanne udvidelser efter ministeriets opfattelse ikke være omfattet af pligten til at foretage en konkret vurdering efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.

Miljøpåvirkningerne fra husdyrbrug vil navnlig bestå i lugtgener, ammoniakemission, herunder deposition til ammoniakfølsom natur og – hvis bebyggelsen er omfattende eller placeret i sårbart landskab – landskabspåvirkning. Herudover kan som eksempler nævnes gener og miljøbelastning som følge af støj, transport, lys, støv, fluer, affald, energi- og vandforbrug eller uheld, der alle i dag vurderes konkret og reguleres via konkrete vilkår i tilladelser og godkendelser.

I praksis er der dog udviklet et fast beskyttelsesniveau for lugt og ammoniak, faste afstandskrav, standardvilkår og fast praksis på langt de fleste områder, hvorfor den kommunale skønsudøvelse i vidt omfang de facto er relativt begrænset. De konkrete vurderinger, som forudsættes efter den gældende lovs §§ 19-23, vil i mange tilfælde bestå i at vurdere, om beskyttelsesniveauet m.v. er overholdt. Selve beregningerne, der ligger til grund herfor, sker, for så vidt angår ansøgninger om godkendelse efter §§ 11 og 12, via det digitale ansøgningssystem www.husdyrgodkendelse.dk. I forhold til mange miljøpåvirkninger er kommunalbestyrelsens opgave i høj grad at efterse, at ansøgerens oplysninger er fyldestgørende og korrekte, at kontrollere beregninger i systemet og evt. at supplere oplysningsgrundlaget. Det vil i den forbindelse ofte være relevant og påkrævet med vejledning og dialog i forhold til såvel ansøgere og disses konsulenter eller rådgivere som naboer m.v.

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer på den baggrund, at det vil være hensigtsmæssigt at fastholde det grundlæggende tilladelseskrav og muligheden for konkrete vurderinger og vilkår dér, hvor lokalkendskab, faglige vurderinger eller afvejning af modsatrettede hensyn er relevant, men at der samtidig indføres generel regulering i videst mulig omfang for de forhold, som helt eller delvist kan reguleres generelt. Fastholdelsen af den integrerede godkendelses- og tilladelsesordning vil som hidtil kunne indebære videregående krav i forhold til det enkelte direktiv isoleret set, men ordningen sikrer overholdelse af direktiverne som helhed. Der henvises i øvrigt til Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser i pkt. 5.3.1.1.2.2 om godkendelses- og tilladelsesgrænserne.

5.3.1.2.3 Forslagets indhold

Som et væsentligt element indeholder lovforslaget en større omlægning af reglerne i husdyrbruglovens kapitel 3 om kommunalbestyrelsens afgørelser, som i dag bl.a. indeholder detaljerede regler om og krav til vurderinger, der følger af navnlig IE-direktivet, VVM-direktivet og habitatdirektivet.

Med de foreslåede bestemmelser i lovens nye §§ 27 og 34, og med den samtidige ophævelse af den gældende lovs §§ 19-24 og § 26, stk. 2, er det hensigten, at regler om kommunalbestyrelsens afgørelser om godkendelser og tilladelser samles, og i videre omfang, end hvad der gælder i dag, fastsættes ved bekendtgørelse. Reguleringen vil i overensstemmelse med stipladsmodellen skulle tage udgangspunkt i et nyt datasæt for emissioner, der beregnes på grundlag af produktionsarealet. Det er endvidere centralt i forslaget, at der i tilknytning til godkendelses- og tilladelsesordningen vil kunne fastsættes generelle regler om husdyrbrugs indretning og drift m.v. i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i lovens nye § 34 a.

Forslaget ændrer ikke i sig selv på de forhold og hensyn, der skal varetages og inddrages i kommunalbestyrelsens vurdering og afgørelse efter loven, herunder i forhold til ammoniakdeposition, lugt-, støj-, rystelses-, støv-, flue- og lysgener, affaldsproduktion m.v. og landskabspåvirkning. Godkendelses- og tilladelsesordningen vil således som hidtil indebære en integreret myndighedsbehandling, hvor krav efter VVM-direktivet, habitatdirektivet og IE-direktivet samt i et vist omfang hensyn og regler, der stammer fra miljøbeskyttelsesloven og planlovens landzoneregler, varetages og reguleres i én samlet godkendelse eller tilladelse i det omfang forholdene ikke reguleres af generelle regler.

Godkendelses- og tilladelsesordningen vil dog kunne skifte karakter, idet kommunalbestyrelsens konkrete vilkårsfastsættelse så vidt muligt forventes afløst af generel regulering efter bemyndigelserne i lovens nye §§ 34 og 34 a, herunder navnlig i forhold til husdyrbrug omfattet af § 16 b.

Kommunalbestyrelsen vil i den enkelte afgørelse skulle tage stilling til og fastlægge det enkelte husdyrbrugs produktionsramme ud fra produktionsarealets størrelse og ikke som i dag ud fra antal dyr, vægt, ydelse, produktion m.v. Det er hensigten, at der som led i ansøgningen og behandlingen af en godkendelse eller tilladelse foretages en form for »worst case-beregning« baseret på maksimal staldudnyttelse inden for de gældende dyrevelfærdsregler, således at husdyrbruget får en ramme for udsving og optimering af produktionen, som kan udnyttes uden krav om myndighedsbehandling.

Ansøgeren vil selv gennem ansøgningen kunne sikre sig fleksibilitet, hvis husdyrbrugets placering i forhold til natur m.v. i øvrigt giver mulighed herfor. Princippet vil her være, at jo mindre specifikt ansøgningen udformes i relation til dyretype og staldsystem, desto større rummelighed vil der kunne opnås i godkendelsen eller tilladelsen til på et senere tidspunkt at ændre til en produktion med samme eller lavere emission. Som eksempel kan nævnes skift til dyregrupper, der på ansøgningstidspunktet har lavere ammoniak- og lugtemission, eller hvor der er lavere procentvist krav til BAT-reduktion. Er husdyrbrugets samlede ammoniakemission mindre end 750 kg NH3-N, vil der ikke være BAT-krav, hvorfor der kan ses bort fra evt. forskelle i BAT. Der kan f.eks. i en afgørelse tages højde for flere forskellige dyretyper, staldanlæg, teknologier m.v. Fleksibiliteten indebærer for ansøgeren, at godkendelsen eller tilladelsen kan udnyttes på et senere tidspunkt til at foretage ændringer inden for rammerne af godkendelsen eller tilladelsen, forudsat at der ikke samtidig foretages andre udvidelser eller ændringer, som udløser krav om godkendelse eller tilladelse. Det forventes, at it-ansøgningssystemet, www.husdyrgodkendelse.dk, vil bidrage til at belyse ansøgerens muligheder for at opnå fleksibilitet.

Som eksempler på den indbyggede fleksibilitet kan nævnes, at ammekøer og slagtekalve har lavere emissioner pr. m2 produktionsareal i staldsystemer baseret på flydende husdyrgødning end malkekøer og kvier, samtidig med at reduktionskravet i % som følge BAT er større ved malkekøer. Lugtemissionen er den samme uanset kvægtype. Dette betyder, at husdyrbruget har produktionsret til ammekøer og slagtekalve på produktionsarealer, hvor der er søgt om malkekøer og kvier. På samme måde har smågrise en lavere emission pr. m2 produktionsareal end slagtesvin, og slagtesvin kan – afhængigt af staldsystem – have et større reduktionskrav i % som følge af BAT og større lugtemission end smågrise. Husdyrbruget vil således også have ret til produktion af smågrise, hvis der er søgt om produktionsret til slagtesvin. Modellens indbyggede fleksibilitet vil også virke på tværs af dyregrupper med identiske staldsystemer. Er der således søgt om produktion af slagtesvin på dybstrøelse, vil der efter omstændighederne også opnås produktionsret til kvæg, heste, får og geder på dybstrøelse, idet emissionen for disse produktioner er lavere end emissionen for slagtesvin.

I forlængelse heraf er det desuden hensigten, at miljø- og fødevareministeren i medfør af den foreslåede bemyndigelse i lovens nye § 17 vil fastsætte regler om anmeldeordninger, hvilket vil give fleksibilitet for det enkelte husdyrbrug, idet en række udvidelser og ændringer vil kunne foretages alene efter anmeldelse til kommunalbestyrelsen inden for rammerne af det godkendte eller tilladte antal m2 produktionsareal, jf. også bemærkningerne i pkt. 5.3.1.1.3 og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 31, hvortil der henvises. Herudover vil generel regulering efter den foreslåede bemyndigelse i § 34 a også kunne indebære, at krav til indretning og drift af teknologier m.v. fastsættes i generelle regler frem for konkrete vilkår.

Samlet set er det således hensigten, at der med udmøntningen af den foreslåede godkendelses- og tilladelsesordning bliver adgang til – evt. efter anmeldelse til kommunalbestyrelsen – inden for nærmere angivne rammer f.eks. kunne skifte imellem dyretyper, staldsystemer, teknologi m.v. uden fornyet godkendelse eller tilladelse.

5.3.1.2.3.1 Kommunalbestyrelsens vurdering og afgørelse samt generel regulering af miljøpåvirkninger m.v.

Efter forslaget til lovens nye § 27, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen i en godkendelse eller tilladelse efter §§ 16 a eller 16 b fastsætte vilkår om husdyrbrugets indretning og drift, herunder om den kontrol, som den for husdyrbruget ansvarlige skal foretage for egen regning, samt opførelse af bebyggelse m.v., medmindre andet følger af regler fastsat i medfør af § 34 a.

Kommunalbestyrelsen skal således fastsætte vilkår i en godkendelse eller tilladelse, der sikrer overholdelse af beskyttelsesniveauerne, anvendelse af bedste tilgængelige teknik og imødegåelse af husdyrbrugets påvirkninger af omgivelserne i øvrigt, herunder landskab, natur, støj, støv, fluer m.v. Efter den foreslåede bemyndigelse i lovens § 34, stk. 1, vil miljø- og fødevareministeren kunne afskære eller nærmere fastlægge, i hvilket omfang og hvordan kommunalbestyrelsen skal foretage konkrete vurderinger og fastsætte vilkår.

Efter den foreslåede bemyndigelse i § 34 a, der i sin ordlyd svarer til § 27, stk. 1, vil miljø- og fødevareministeren imidlertid også kunne fastsætte umiddelbart bindende regler for husdyrbrugets indretning og drift m.v., som indebærer, at kommunalbestyrelsen ikke skal fastsætte vilkår om de forhold, der er undergivet generel regulering.

Det er hensigten med lovens nye §§ 34 og 34 a, at miljø- og fødevareministeren fastsætter regler og kriterier for samspillet mellem de generelle regler og kommunalbestyrelsens vurdering og afgørelser. Det er således hensigten, at der samlet fastsættes generelle regler om husdyrbrugs indretning og drift m.v. til imødegåelse af de gener og miljøpåvirkninger, som husdyrbrug typisk vil kunne give anledning til, og regler om i hvilket omfang kommunalbestyrelsen kan eller skal foretage en konkret vurdering og fastsætte vilkår i en godkendelse eller tilladelse, der supplerer eller fraviger de generelle regler.

Det er endvidere hensigten, at bemyndigelsen kan udmøntes således, at kommunalbestyrelsen som udgangspunkt ikke vil skulle fastsætte konkrete vilkår om de forhold, der er generelt reguleret. Det er hensigten, at der skal fastsættes tærskler eller afskæringskriterier for de enkelte relevante miljøelementer, i det omfang det er muligt inden for rammerne af direktiverne. Det forudsætter navnlig, at væsentlig indvirkning på miljøet skal være udelukket med de fastsatte tærskler, kriterier, beskyttelsesniveauer m.v. Der forudsættes herved også en vis sammenhæng mellem proceskrav og beskyttelsesniveauerne, således at der f.eks. ikke gennemføres VVM-procedurer, hvis det på forhånd er udelukket, at der kan meddeles godkendelse eller tilladelse til et konkret projekt. Det bemærkes herved også, at loven bygger på en forudsætning om, at ansøger gennem projekttilpasninger m.v. i vidt omfang vil kunne imødegå væsentlig indvirkning på miljøet.

Hovedsigtet er, at de husdyrbrug, der omfattes tilladelsesordningen i § 16 b, i videst muligt omfang kan reguleres gennem generelle regler.

Lovforslaget indebærer samtidig, at kommunalbestyrelsen afskæres fra at fastsætte konkrete vilkår vedrørende udbringningsarealerne, idet udbringning af husdyrgødning foreslås reguleret i medfør af lovens nye kapitel 1 a, herunder bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter det eksisterende beskyttelsesniveau for så vidt angår næringsstofpåvirkning m.v. kan videreføres i generelle regler. Der henvises, for så vidt angår forslaget til ny arealregulering, generelt til pkt. 5.2.

Der vil dog fortsat kunne være forhold, som skal vurderes af kommunalbestyrelsen, men det tilsigtes, at disse begrænses mest muligt og til de forhold, hvor det er nødvendigt og velbegrundet. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis der skal opføres mere omfattende bebyggelse eller bebyggelse uden tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer, hvor det efter omstændighederne ikke vil være muligt på forhånd at udelukke en væsentlig landskabspåvirkning, og hvor konkret vurdering og vilkår derfor kan være påkrævet, eller der kan være behov for, at kommunalbestyrelsen supplerer sagens oplysninger med særlig viden eller undersøgelser, f.eks. i relation til forekomsten af ammoniakfølsom natur og yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter.

De husdyrbrug, der har en ammoniakemission, der overstiger grænsen på 750 kg i lovens nye § 27, stk. 2, vil i alle tilfælde skulle have vilkår med henblik på reduktion af ammoniak ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. Der henvises herom til bemærkningerne i pkt. 5.3.1.3.3.

Det vil bl.a. være relevant, fordi husdyrbruget måske ønsker andre løsninger, end dem der følger af generelle regler, der i sagens natur vil være standardiserede.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 35, 36, og 38 om de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser i lovens nye §§ 34 og 34 a.

5.3.1.2.3.1.1 Datagrundlag og beregning af emissioner m.v.

Miljø- og fødevareministeren vil i medfør af den foreslåede bemyndigelse i lovens nye § 34, stk. 5, kunne fastsætte regler om datagrundlag og faktorer for beregning og vurdering af emissioner og øvrige miljøpåvirkninger fra husdyrbrug til brug for kommunalbestyrelsens sagsbehandling. Det er aktuelt hensigten, at ministeren fastsætter regler om tilvejebringelse og anvendelse af data om ammoniak- og lugtemission fra husdyrbrug, herunder hvordan ammoniak- og lugtemission fra husdyrbrug beregnes i it-ansøgningssystemet www.husdyrgodkendelse.dk.

Det er en forudsætning for den foreslåede ordning på grundlag af stipladsmodellen, at der etableres et nyt datasæt, der tager højde for, at ammoniakemissionen i højere grad er afhængig af produktionsarealet end det årligt producerede antal dyr. Datasættet vil skulle tage højde for forskellige dyretyper, gødningstyper, staldsystemer m.v. Samtidig vil den måde, hvorpå ammoniakemissionen fra gødningslagre beregnes, skulle ændres. Det er hensigten, at Miljøstyrelsen foranlediger, at datasættet opdateres, når ny viden giver grundlag herfor, f.eks. ny dokumenteret viden om det procentmæssige ammoniaktab fra stald- eller opbevaringsanlæg.

Ud fra det nye datasæt vil ammoniakemissionen til omgivelserne kunne beregnes ud fra produktionsarealet samt størrelse og type af gødningslagre. Datasættet vil samtidig skulle danne grundlag for beregning af, om et ansøgt produktionsareal kan etableres på en given lokalitet under overholdelse af beskyttelsesniveauet for ammoniakdeposition og lugt.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 37.

5.3.1.3 Særligt om reduktion af ammoniakemission

5.3.1.3.1 Gældende ret

Ammoniakemissionen fra husdyrbrug er et helt centralt element i den eksisterende regulering, som består af tre overordnede elementer: Det generelle ammoniakkrav, kravet om anvendelse af bedst tilgængelig teknik til reduktion af ammoniakemission (BAT) og de specifikke ammoniakdepositionskrav. Disse krav fastsætter på hver sin måde krav til en konkret maksimal ammoniakemission. Det generelle ammoniakkrav og BAT-kravet er tæt forbundne, idet de begge indebærer, at ammoniakemissionen fra husdyrbrug skal reduceres. De konkrete omgivelsers eventuelle sårbarhed m.v. har ikke betydning for fastsættelsen og opfyldelsen af disse krav, men de indgår i de specifikke ammoniakdepositionskrav.

5.3.1.3.1.1 Det generelle ammoniakkrav

Det generelle ammoniakkrav har til formål at reducere baggrundsbelastningen med ammoniak. Kravet gælder for husdyrbrug omfattet af lovens §§ 11 og 12 og indebærer, at der ved godkendelse af etableringer, udvidelser og ændringer af husdyrbrug skal stilles vilkår, der sikrer, at ammoniakemissionen fra et ansøgt projekt reduceres med 30 % i forhold til »det bedste staldsystem«, som er en nærmere fastsat reference, der fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. Ansøgeren vælger som udgangspunkt selv de nødvendige og bedst egnede virkemidler til opfyldelse af reduktionskravet, herunder anvendelse af teknologi i nye staldanlæg, f.eks. gylleforsuring og luftrensning.

Kravet om reduktion af ammoniakemissionen gælder for nye stalde og for udvidelser og renoveringer af eksisterende stalde og kan opfyldes både ved at reducere ammoniakemissionen fra eksisterende anlæg og fra nye anlæg. Eksisterende stalde m.v., der ikke ændres eller hvor produktionen ikke udvides, indgår ikke i beregningen af reduktionskravet. Reduktionen beregnes i forhold til den emission, det ansøgte ville have givet anledning til, hvis der ikke blev foretaget ammoniakreducerende tiltag. Kravet beregnes som en reduceret emission pr. produceret (kg) dyr.

I modsætning til kravet om ammoniakreduktion som følge af anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), indgår proportionalitet ikke i det generelle ammoniakkrav. Der er således principielt ikke forskel på, hvad der kan forlanges af husdyrbrug af forskellig størrelse. Kravet gælder dog alene for husdyrbrug omfattet af §§ 11 og 12.

5.3.1.3.1.2 Kravet om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) til reduktion af ammoniakemission

I den gældende regulering stilles der for husdyrbrug omfattet af lovens §§ 11 og 12 krav om anvendelse af den bedste teknik (BAT). Princippet indgår i lovens formål, og efter § 19 skal kommunalbestyrelsen sikre, at ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik.

BAT-begrebet er nærmere defineret i IE-direktivets artikel 2, nr. 10. Det fremgår heraf, at begrebet skal forstås som det mest effektive og avancerede trin i udviklingen af aktiviteter og driftsmetoder, som er udtryk for en given tekniks principielle praktiske egnethed som grundlag for emissionsgrænseværdier. Med BAT tilstræbes at forhindre eller, hvor dette ikke er muligt, generelt begrænse emissionerne og indvirkningen på miljøet som helhed.

I medfør af IE-direktivet vedtages de såkaldte BAT-konklusioner og medfølgende BREF-dokumenter, der sammenfatter, hvad der er BAT for branchen, herunder hvilke emissionsniveauer, der kan opnås med nærmere angivne teknikker og teknologier.

For IE-husdyrbrug, dvs. visse husdyrbrug med intensiv svine- eller fjerkræavl, jf. IE-direktivets bilag I, pkt. 6.6, skal direktivets regler om BAT overholdes. Reglerne om BAT er dog ved den danske implementering udvidet til at omfatte alle husdyrbrug omfattet af §§ 11 og 12 med henblik på at sikre et højt beskyttelsesniveau i Danmark og af hensyn til begrænsning af baggrundsbelastningen med ammoniak navnlig af hensyn til habitatdirektivet og NEC-direktivet.

IE-direktivet bygger på et proportionalitetsprincip, idet der ved fastlæggelse af bedste tilgængelige teknik skal foretages en vurdering af, hvad der i almindelighed er økonomisk og teknisk muligt for den enkelte branche som sådan. De økonomiske omkostninger skal desuden stå i et rimeligt forhold til miljøeffekten.

Kravet om begrænsning af forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik i bred forstand vedrører primært reduktion af ammoniakemissionen, men angår i princippet også en række andre forhold, som kan have betydning for forureningen fra husdyrbruget, f.eks. management, vand- og energiforbrug m.v. Disse yderligere krav indgår i lovens tilladelses- og godkendelsesordning, og de er specifikt nævnt i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.

Med afsæt i IE-direktivet (og det tidligere IPPC-direktiv) har Miljøstyrelsen udarbejdet BAT-standardvilkår, teknologiblade og en teknologiliste, der kan understøtte kommunernes sagsbehandling og afgørelse.

I BAT-standardvilkårene opstilles vejledende emissionsgrænseværdier, som er opnåelige for de forskellige brancher og driftsgrene. Værdierne fastsættes som et reduktionskrav udtrykt i kg NH3-N for hele husdyrbrugets anlæg og beregnes på baggrund af emission pr. dyr i henholdsvis nye og eksisterende stalde f.eks. maks. 0,30 kg NH3-N pr. produceret slagtesvin i nye stalde.

I BAT-standardvilkårene skelnes der mellem, om der er tale om nybyggeri eller udvidelser og ændringer i eksiste-rende stalde. Således er kravene skrappest ved nybyggeri.

Værdierne er endvidere fastsat med udgangspunkt i proportionalitetsprincippet. Det betyder, at niveauet er sat i forhold til, hvad der i almindelighed er økonomisk og teknisk muligt for den enkelte branche som sådan. De økonomiske omkostninger skal desuden stå i et rimeligt forhold til miljøeffekten. De gældende BAT-standardvilkår stammer overvejende fra 2010-2011 og er fastsat ud fra et proportionalitetsniveau, hvor omkostningerne højest må være 1-2 % af de samlede produktionsomkostninger og samtidig 100 kr. pr. kg reduceret ammoniak. BAT-kravet er desuden skaleret efter størrelsen af husdyrbruget angivet i dyreenheder. Skærpelserne påbegyndes ved grænserne for § 12-godkendelser, typisk 250 dyreenheder, og der nås et maksimalt krav ved 750 dyreenheder svarende til den tredobbelte størrelse. Ved udvidelser eller ændringer vurderes dette i forhold til størrelsen af ændringen eller udvidelsen.

Emissionsgrænseværdierne fra BAT-standardvilkårene indarbejdes via it-ansøgningssystemet www.husdyrgodkendelse.dk i den konkrete sag, og kommunalbestyrelsen fastsætter vilkår om virkemidler og teknologier, der sikrer dette. Ansøger bestemmer selv, hvilke virkemidler der skal anvendes, og der kan herved vælges fra Miljøstyrelsens teknologiblade og Miljøstyrelsens liste over miljøteknologi, som har en dokumenteret miljøeffekt og er driftssikker.

I modsætning til det generelle ammoniakkrav beregnes BAT-kravet som ammoniakreduktion fra hele husdyrbrugets anlæg og ikke kun emissionen fra den ansøgte ændring eller udvidelse. Hvis den faktiske ammoniakemission fra husdyrbrugets anlæg i et ansøgt projekt således samlet set overholder emissionsgrænseværdien, vil det ansøgte som udgangspunkt leve op til kravet om reduktion af ammoniakemissionen ved anvendelse af BAT. Kravet om at overholde BAT-emissionsgrænseværdien har størst betydning ved renovering eller nyopførelse af staldanlæg, fordi der er betydeligt flere teknologiske muligheder for at reducere ammoniaktabet i forbindelse med nyopførelse eller gennemgribende renoveringer, end ved mindre ændringer af et bestående anlæg.

Det fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, at BAT-standardvilkårene skal anvendes af kommunerne, for så vidt angår IE-husdyrbrug. Derudover er vilkårene principielt vejledende, men de er systematisk lagt til grund i Natur- og Miljøklagenævnets praksis, idet der ikke ses at være eksempler på, at husdyrbrug ikke skal overholde de vejledende emisionsgrænseværdier, medmindre nævnet i en sag har fundet en overskridelse ubetydelig og derfor ikke har haft grundlag for at fastslå, at kravet om begrænsning af ammoniakemission ved anvendelse af BAT ikke er overholdt.

BAT-kravet for ammoniakemission beregnes som et samlet krav for stalde og gødningsopbevaringsanlæg (stald og lager).

5.3.1.3.1.3 De specifikke ammoniakdepositionskrav

Ud over kravene om generel reduktion af ammoniakemissionen indeholder den gældende regulering krav til den maksimale ammoniakbelastning af nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper. Kravene afhænger i modsætning til de generelle reduktionskrav af, hvordan det enkelte husdyrbrug er placeret i forhold til beskyttet natur. De beskyttede naturtyper er efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen inddelt i tre kategorier.

Kategori 1-natur, jf. lovens § 7, stk. 1, nr. 1, omfatter nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder. Det drejer sig om de ammoniakfølsomme Natura 2000-naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for området, og som er kortlagt i forbindelse med Natura 2000-planlægningen, samt § 3 beskyttede heder og overdrev inden for internationale naturområder i øvrigt.

Kravene til kategori 1-natur er fastsat til maksimalt 0,2-0,7 kg N pr. ha i alt for hele husdyrbruget (totaldeposition) i forhold til ammoniakfølsom natur i Natura 2000-områder, således at der tages højde for kumulation. Er der lokalt stor dyretæthed, påvirker det dermed beskyttelsesniveauet. Beskyttelsesniveauet skal som udgangspunkt sikre, at konkrete projekter ikke kan medføre skade på et Natura 2000-område og dermed modvirke dets bevaringsmålsætning, idet grænseværdierne er fastsat ud fra bedste videnskabelige viden om, hvornår ammoniakdeposition fra anlæg til husdyravl har en sådan væsentlighed, at det kan medføre skade på ammoniakfølsomme naturtyper i Natura 2000-områder. Beskyttelsesniveauet for kategori 1-natur er fastsat af hensyn til gennemførelse af habitatdirektivet og Natura 2000-planerne.

Der er dog efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 6, mulighed for, at kommunalbestyrelsen helt undtagelsesvist kan meddele afslag til et konkret ansøgt projekt, der overholder grænserne for den maksimalt tilladte totaldeposition, hvis det konkret vurderes, at beskyttelsesniveauet eller særlige vilkår ikke kan forhindre skade på kategori 1-natur. Bestemmelsen vurderes ikke at blive anvendt i praksis.

For så vidt angår kategori 2-natur, jf. lovens § 7, stk. 1, nr. 2, der omfatter højmoser, lobeliesøer, heder større end 10 ha omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, samt overdrev større end 2,5 ha omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, gælder et krav om maksimal totaldeposition på 1,0 kg N pr. ha pr. år. Overholdes dette niveau, antages et projekt ikke at ville kunne påvirke de omfattede naturtyper væsentligt. Der kan dog også i disse tilfælde helt undtagelsesvist meddeles afslag, hvis der vurderes at kunne være en væsentlig miljøpåvirkning af særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser.

Kategori 3-natur er natur omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, dvs. heder, moser og overdrev, som ikke er omfattet af kategori 1 og 2, samt ammoniakfølsomme skove. For kategori 3-natur skal kommunalbestyrelsen foretage en konkret vurdering af, om der er tale om et ammoniakfølsomt naturområde og i så fald, om der skal stilles krav til maksimal merdeposition, hvis merdepositionen er på mere end 1,0 kg N pr. ha pr. år, herunder fastsætte den konkrete tålegrænse. En merdeposition på mindre end 1 kg N pr. ha pr. år anses ikke for at udgøre et væsentligt merbidrag med ammoniak, og dermed en tilstandsændring af et naturområde omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og det kan derfor ikke afslås.

I praksis beregnes ammoniakdepositionen til konkrete naturpunkter i forbindelse med ansøgninger om godkendelse via it-ansøgningssystemet www. husdyrgodkendelse.dk.

Det faglige grundlag for beskyttelsen af kategori 1-, 2- og 3-natur blev fastsat i 2011 med udgangspunkt i notatet Usikkerheder i modeller for ammoniak i forbindelse med VVM og tærskelværdi for beregnet kvælstofafsætning for en enkelt kilde til særlig følsomme naturområder (2005) fra Aarhus Universitet, der findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk. Det bemærkes endvidere, at beskyttelsen af den ammoniakfølsomme natur generelt er baseret på en veldokumenteret sammenhæng mellem atmosfærisk kvælstofdeposition, herunder ammoniak, og påvirkning af naturen, hvilket DCE, Aarhus Universitet, har redegjort for i Notat om ammoniakindsatsen (2012), der findes på Aarhus Universitets hjemmeside, www.au.dk.

Beskyttelsesniveauet fremgår af bemærkningerne til lov nr. 122 af 23. februar 2011, jf. Folketingstidende 2010-11, tillæg A, side 5.

Der findes enkelte undtagelser fra ammoniakdepositionskravene, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 A, pkt. 5, som vil blive videreført.

5.3.1.3.1.4 Særligt om bilag IV-arter

I forhold til beskyttede dyrearter efter habitatdirektivets bilag IV, litra a, skal kommunalbestyrelsen forud for meddelelse af en tilladelse eller godkendelse tillige vurdere, om det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de beskyttede arter. Kommunalbestyrelsen skal herunder tage stilling til, om der er behov for at fastsætte vilkår om maksimal ammoniakbelastning fra husdyrbrugets anlæg til beskyttelse af yngle- eller rasteområderne, der for nogle arters vedkommende ofte vil være ammoniakfølsomme naturtyper. Arterne er udtømmende angivet i bilag 11 til habitatbekendtgørelsen. Kommunalbestyrelsen skal foretage en vurdering af, om der inden for nærmere angivne afstande fra punktkilden ligger områder, hvor der kan være bilag IV-arter, typisk vandhuller, moser eller solåbne græsarealer, og om der er registreret en forekomst af arten, samt om det pågældende levested kan være ammoniakfølsomt. Ved vurderingen skal inddrages påvirkningen af det pågældende område med ammoniak fra det ansøgende husdyrbrug, og denne belastning skal sammenholdes med baggrundsbelastningen med kvælstof af området, samt områdets følsomhed over for ammoniakbelastning. For vandhuller og moser, der er omgivet af landbrugsarealer, vil diffuse bidrag af næringsstoffer fra andre kilder ofte være så dominerende, at ammoniakbelastningen fra anlægget er bagatelagtig. Det er en forudsætning for vilkårsstillelse eller afslag, at der kan påvises en direkte sammenhæng mellem projektet og påvirkningen af den pågældende arts yngle- eller rasteområde. Det vil typisk være vanskeligt at påvise en sådan selvstændig betydning af belastningen fra projektet i områder med væsentlige diffuse bidrag. Uden for en afstand på 300 m fra en ammoniakudledning fra et husdyrbrug vil en påvirkning fra punktkilden i hvert fald ikke kunne adskilles fra den diffuse forurening. Hvis afstanden er kortere end 300 m, vil der som nævnt skulle påvises en selvstændig betydning af udledningen.

Det beror på en nærmere konkret vurdering i den enkelte afgørelse om tilladelse eller godkendelse, om der vil være grundlag for at stille vilkår af hensyn til beskyttelsen af yngle- eller rasteområdet, herunder om der kan påvises en direkte sammenhæng mellem projektet og påvirkningen af den pågældende arts yngle- eller rasteområde.

5.3.1.3.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

5.3.1.3.2.1 Tærskel for ammoniakkrav ved anvendelse den bedste tilgængelige teknik

Krav om ammoniakreduktion er en helt central del af reguleringen af forureningen fra anlæggene og udspringer i vid udstrækning af EU-retlige krav. Det skyldes navnlig nødvendigheden af at begrænse baggrundsbelastningen med ammoniak af hensyn til habitatdirektivet, og at Danmark efter Göteborg-protokollen og NEC-direktivet er forpligtet til at reducere ammoniakemissionerne med 24 % i 2020. Der henvises i øvrigt til de overordnede beskrivelser af direktivforpligtelserne under pkt. 4.

Den ammoniakreduktion, der i dag sker som følge af den delvist overlappende regulering i form af det generelle ammoniakkrav og BAT-kravet, vil derfor skulle opnås på anden vis, hvis reduktionen af baggrundsbelastningen, som de gældende krav indebærer, helt fjernes.

Det generelle ammoniakkrav og BAT-kravet for ammoniak medfører samlet set en betydelig ammoniakreduktion.

Efter Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, bør der sikres en samlet ammoniakreduktion i samme omfang som hidtil. Ministeriet finder endvidere, at grænsen for, hvornår et krav om ammoniakreduktion skal indtræde, bør fastlægges som en emissionsgrænse, i lighed med hvad der forslås i den nye godkendelses- og tilladelsesordning. Af hensyn til overholdelse af de ovenfor beskrevne internationale forpligtelser vurderer Miljø- og Fødevareministeriet endvidere, at grænsen bør fastsættes sådan, at baggrundsbelastningen ikke øges. Det kan opnås ved at fastsætte en grænse, som svarer til godkendelsesgrænsen for husdyrbrug omfattet af § 11, som i dag udgør grænsen for krav om generel ammoniakreduktion, dvs. en emission svarende til 75 dyreenheder, dog 25 dyreenheder for pelsdyr.

Det er samlet set Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at en ammoniakreduktion svarende til den nuværende vil kunne nås ved, at grænsen for ammoniakkravet sættes til 750 kg NH3-N pr. år efter anvendelse af evt. miljøteknologi. Denne grænse er fremkommet ved at fastsætte et vægtet gennemsnit af ammoniakemissionerne fra husdyrbrug på 75 dyreenheder.

I forhold til den nugældende ordning vil grænsen på 750 kg NH3-N pr. år betyde, at husdyrbrug, der har en produktion med en høj ammoniakfordampning, vil blive omfattet af ammoniakkravet ved en produktion svarende til et lavere antal dyreenheder end i dag, mens husdyrbrug med en lav ammoniakfordampning vil kunne have en produktion svarende til flere dyreenheder end i dag uden at blive omfattet af kravet.

5.3.1.3.2.2 Sammenlægning af det generelle ammoniakkrav og BAT-kravet

I den nugældende regulering stilles både et generelt ammoniakreduktionskrav og et BAT-krav. I den konkrete sag vælges det af de to krav, der giver anledning til den største reduktion.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at de to krav er overlappende og sammenfaldende, og en sammenlægning vil smidiggøre reguleringen. Ministeriet finder i den forbindelse, at det sammenlagte krav skal bygges op om BAT-kravet, hvilket vil være nødvendigt af hensyn til IE-direktivet. Samtidig vil dette være hensigtsmæssigt, idet der i BAT-kravet indgår proportionalitet og skelnes mellem nybyggeri og udvidelser eller ændringer i eksisterende stalde.

Ved sammenlægningen til ét krav bør det sikres, at den samlede ammoniakreduktion overordnet fastholdes, herunder at de eksisterende undtagelsesområder videreføres.

Det nye BAT-krav vil for produktionsgrene, hvor der allerede er fastsat BAT-standardvilkår, blive fastlagt på baggrund af de data og beregninger, der indgår i rapporten Fra produktionsbaseret til arealbaseret emissionsberegning, del 1: Vurdering af grundlag, september 2016, der er udarbejdet af Aarhus Universitet. Rapporten findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk. Som følge af sammenlægningen af det generelle ammoniakkrav og BAT-kravet vil Miljø- og Fødevareministeriet foretage en efterberegning, hvorved det sikres, at proportionalitetsprincippet overholdes.

For produktionsgrene, hvor der endnu ikke er fastsat BAT-standardvilkår, vil Miljø- og Fødevareministeriet igangsætte et arbejde med henblik på at udarbejde BAT-standarder, herunder med hensyntagen til proportionalitet. Indtil dette arbejde er tilendebragt, vil reduktionsniveauet som angivet i det generelle ammoniakkrav, hvori der også indgår proportionalitetshensyn, kunne anvendes.

Den skærpelse af BAT-kravene, der i dag følger størrelsen af husdyrbruget udtrykt i antal dyreenheder, vil ikke kunne videreføres direkte i en ny model, da dyreenhedsbegrebet forsvinder. Størrelsen af reduktionskravet vil i stedet kunne blive fastsat i forhold til størrelsen af ændringen eller udvidelsen målt i antal m2 produktionsareal for den pågældende dyretype på husdyrbruget, idet der vil ske en oversættelse af dyrenheder til produktionsareal ud fra BAT-standardvilkårene.

Den nyligt vedtagne BAT-konklusion, der skal være implementeret i medlemslandene senest fire år efter offentliggørelsen i EU-Tidende, vil indgå i tilrettelæggelsen af det fremtidige BAT-krav.

5.3.1.3.3 Forslagets indhold

Det foreslås, at der i lovens § 27, stk. 2, indsættes en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen i godkendelser og tilladelser efter lovens nye §§ 16 a og 16 b skal stille vilkår, der sikrer reduktion af ammoniakemission ved anvendelse af BAT, hvis et husdyrbrug har en ammoniakemission på mere end 750 kg NH3-N pr. år. Kravet vil således gælde for såvel ansøgninger om godkendelser efter § 16 a som tilladelser efter § 16 b, når den pågældende grænse overskrides.

Det foreslåede forudsætter, at det generelle ammoniakreduktionskrav og BAT-kravet sammenlægges, og at principperne for BAT-kravets omfang vil blive gældende for det nye krav, herunder med inddragelse af proportionalitetsprincippet. Der vil ligeledes blive skelnet mellem nybyggeri eller udvidelser eller ændringer i eksisterende stalde. Skalering af kravet efter størrelsen af udvidelsen eller ændringen vil ske i forhold til antal m2 produktionsareal i modsætning til i dag, hvor det skaleres efter antal dyreenheder. Dette forventes at ske under hensyntagen til, at hele reduktionskravet beregningsmæssigt ligger på stalden, hvorved det er forskelligt for forskellige dyretyper.

Herved vil niveauet for ammoniakreduktion som følge af de i dag gældende generelle ammoniakkrav overordnet set blive videreført i den nye ordning.

Forslaget berører ikke det gældende beskyttelsesniveau for så vidt angår de specifikke ammoniakdepositionskrav, herunder totaldepositionskravet, som blev indført ved lov nr. 122 af 23. februar 2011. Overvejelser om disse krav indgår i opfølgningen på aftale om Naturpakken.

5.3.1.4 Ansøgning om godkendelse og tilladelse

5.3.1.4.1 Gældende ret

Den gældende husdyrbruglov indeholder regler om ansøgninger om tilladelse og godkendelse. Loven indeholder bl.a. en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om ansøgningens indsendelse, indhold og oplysninger samt om kommunalbestyrelsens behandling heraf.

Endvidere kan miljø- og fødevareministeren efter husdyrbrugloven fastsætte regler om, i hvilken form ansøgningen skal indgives, og udarbejde et særligt skema til brug for ansøgning om tilladelse efter lovens § 10. Denne bemyndigelse er ophævet ved lov nr. 341 af 27. april 2011, idet tidspunktet for ophævelsens ikrafttræden dog ikke er fastsat.

Lovens bemyndigelsesbestemmelser om krav til ansøgninger om tilladelse og godkendelse er fastsat i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens kapitel 4 og bekendtgørelsens bilag 1 og 2.

I bilag 1 til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er trykt et skema, som ansøger skal udfylde ved ansøgning om tilladelse efter § 10. Der er ikke krav om, at ansøgninger efter § 10 skal indgives digitale, herunder via it-ansøgningssystemet www.husdyrgodkendelse.dk.

5.3.1.4.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

VVM-direktivet indeholder krav til oplysninger i screeningssager og krav til oplysninger i sager om projekter, som er VVM-pligtige, herunder krav til udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporter.

Med henblik på at understøtte, at ansøger ved indgivelse af ansøgninger efter lovens nye §§ 16 a og 16 b leverer de oplysninger, som bl.a. VVM-direktivet, men også IE-direktivet, stiller krav om, finder Miljø- og Fødevareministeriet, at alle ansøgninger om godkendelse eller tilladelse som altovervejende hovedregel bør indgives digitalt via it-ansøgningssystemet www.husdyrgodkendelse.dk. Kravet om pligt til at anvende det elektroniske ansøgningssystem skal bl.a. medvirke til at fremme kommunalbestyrelsens sagsbehandling af ansøgningerne, herunder ved at der kan foretages beregninger m.v. i forbindelse med ansøgningen.

Da der er en tæt sammenhæng mellem kommunalbestyrelsens behandling af ansøgningssager og de oplysninger, som ansøger skal give til kommunalbestyrelsen, finder Miljø- og Fødevareministeriet, at bemyndigelsesbestemmelser herom bør samles.

Der henvises i øvrigt til pkt. 5.4.2 om digitalisering og til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 35 og 66, om bemyndigelser til at fastsætte regler om indsendelse af ansøgninger og krav til oplysninger m.v. samt pligt til at anvende digital kommunikation.

5.3.1.4.3 Forslagets indhold

De nærmere krav til ansøgninger, oplysninger, procedurer m.v. for indgivelse af ansøgninger om godkendelse og tilladelse efter lovens nye §§ 16 a og 16 b foreslås fastsat på bekendtgørelsesniveau i medfør af de foreslåede bemyndigelser til miljø- og fødevareministeren i lovens nye §§ 34 og 69. Krav til ansøgninger vil, for så vidt angår tilladelser efter § 16 b og i vidt omfang godkendelser efter § 16 a, stk. 4, 1. pkt., omfatte oplysninger, der følger af VVM-direktivets krav til oplysninger i screeningssager. Ansøgninger om godkendelse af etablering af husdyrbrug efter § 16 a, stk. 1 og 2, vil skulle leve op til kravene til VVM-pligtige projekter, herunder om indholdet af miljøkonsekvensrapporter, som skal udfærdiges af ansøger. Endvidere vil husdyrbrug omfattet af IE-direktivet, dvs. svine- og fjerkræbrug omfattet af lovens nye § 16 a, stk. 2, skulle give de informationer, der er nødvendige for iagttagelse af krav efter IE-direktivet. Ansøgninger om godkendelse eller tilladelse vil som altovervejende hovedregel skulle indgives digitalt via it-ansøgningssystemet www.husdyrgodkendelse.dk. Der henvises i øvrigt til pkt. 5.4.2 om digitalisering og til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 35 og 66, om bemyndigelser til at fastsætte regler om indsendelse af ansøgninger og krav til oplysninger m.v. samt pligt til at anvende digital kommunikation.

5.3.2 Mere fleksible regler om helt eller delvist bortfald som følge af manglende udnyttelse af godkendelser og tilladelser m.v.

5.3.2.1 Gældende ret

Husdyrbruglovens gældende § 33 har sin baggrund i en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand (Ombudsmandens journalnummer 2003-1948-110) om en sag, der skulle bedømmes efter den dagældende husdyrgødningsbekendtgørelse, og som rejste spørgsmål om kontinuitetsbrud (dvs. regler om, hvad der retligt sker, når en godkendelse eller lignende ikke udnyttes i en sammenhængende periode).

§ 33 regulerer dels den situation, hvor hele tilladelsen efter § 10 eller godkendelsen efter §§ 11 eller 12 falder bort, fordi projektet ikke realiseres inden for en given frist, dels den situation, hvor den meddelte tilladelse eller godkendelse efter realiseringen bortfalder helt eller delvist, fordi den i en sammenhængende periode ikke udnyttes fuldt ud.

§ 33, stk. 1, fastsætter, at en tilladelse eller godkendelse skal udnyttes inden en nærmere bestemt frist, der skal angives i godkendelsen eller tilladelsen. Tilladelsen eller godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden udløbet af fristen, der normalt ikke bør fastsættes til senere end 2 år fra meddelelsens dato. Kommunalbestyrelsen kan forlænge fristen. Tilladelsen eller godkendelsen anses for udnyttet ved iværksættelse af bygge- og anlægsarbejder. Denne regel blev indsat i § 33, stk. 1, ved en ændring af loven, jf. lov nr. 122 af 23. februar 2011, jf. Folketingstidende 2010-11, tillæg B, L 12, betænkning side 4. Herved ændredes loven således, at det ikke længere var afgørende, at virksomheden var i drift. Formålet med ændringen var at lempe kravet om, at et projekt skulle være fuldt ud gennemført inden udløbet af udnyttelsesfristen, fordi dette ifølge erhvervet kunne være svært at nå i forhold til endelig projektering, licitation og opførelse af selve byggeriet.

I praksis anses det for tilstrækkeligt, at der inden fristens udløb er indgået en retligt bindende aftale med relevante håndværkere eller entreprenører om udførelse af bygge- og anlægsarbejdet, herunder et tidspunkt for udførelsen. Reglen indebærer efter Natur- og Miljøklagenævnets praksis, at de anlægs- og byggearbejder, der er påbegyndt inden fristens udløb, skal fortsættes og færdiggøres i et rimeligt tempo, og at de normalt skal være afsluttet og i drift inden for 1 år efter fristens udløb. Når projektet slet ikke realiseres, er konsekvensen efter gældende ret, at en tilladelse eller godkendelse vil blive anset for bortfaldet. Er dele af projektet realiseret, bevares tilladelsen eller godkendelsen vedrørende denne del.

Efter husdyrbruglovens § 33, stk. 2, kan yderligere planlagte udvidelser eller ændringer i visse tilfælde begrunde en længere frist på højst 5 år, jf. § 14. Kommunalbestyrelsen kan anvende denne bestemmelse, hvis der i ansøgningen er tilstrækkelige oplysninger om de planlagte udvidelser eller ændringer til at vurdere forholdene og fastsætte de nødvendige vilkår, og hvis udvidelserne eller ændringerne påtænkes gennemført inden for en kortere tidshorisont, jf. lovens § 14, nr. 1 og 2. Bestemmelsen skal dels præcisere, at husdyrbruget ikke kan få en »principgodkendelse« eller lign. af en mere vagt defineret fremtidig ændring eller udvidelse, dels danne grundlag for, at udnyttelsesfristen konkret kan fastsættes længere end normalt. Reglen har, udover at give anledning til en længere udnyttelsesfrist, ikke en stor selvstændig betydning i praksis, formentlig fordi den indebærer, at vilkår sættes med udgangspunkt i, at hele rammen er udnyttet, og disse vilkår skal overholdes fra starten af projektet.

Derudover følger det af § 33, stk. 3, at der udover det fuldstændige bortfald af en tilladelse eller en godkendelse som følge af den ovenfor nævnte manglende realisering af projektet, også kan ske delvist bortfald. Således bortfalder den del af tilladelsen og godkendelsen, der ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år. Hvis produktionen fuldstændigt ophører i mere end 3 år, bortfalder hele tilladelsen eller godkendelsen. Bortfald kan også ske i retsbeskyttelsesperioden.

Efter forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 1981, er det hensigten, at der kun skal ske bortfald ved større fravigelser eller ophør af udnyttelse af en tilladelse eller godkendelse. Det var således ikke hensigten med reglen at omfatte fravigelser, der kan henføres til naturlige produktionsudsving.

I praksis har det imidlertid været vanskeligt at afgøre, hvad der er naturlige produktionsudsving. Tvivl kan opstå, hvis landmanden for at undgå overproduktion har et behov for at holde produktionen under det tilladte produktionsmaksimum, eller hvis landmanden i en periode har færre dyr i stalden for at give dyrene bedre plads. I praksis er der eksempler på, at reglen administreres restriktivt, således at selv små udsving omfattes. Hvis landmanden senere ønsker produktionen op på det tidligere godkendte niveau, kræves der således efter gældende ret en godkendelse eller tilladelse efter fornyet ansøgning.

Hensigten med bestemmelserne i § 33 er, at det ikke skal være muligt at »hamstre« tilladelser eller godkendelser, som kan udnyttes på et senere tidspunkt, hvor reglerne muligvis er strammet i forhold til ansøgningstidspunktet, herunder af hensyn til omgivelserne, der kan have indrettet sig på ingen eller en væsentligt lavere produktion igennem flere år. Ligeledes er der et hensyn til, at der ikke skal være mulighed for at reservere en ubetinget ret til en produktion, der reelt ikke findes, idet produktionen er ophørt eller holdes på lavt blus.

Reglerne gælder for tilladelser eller godkendelser efter den gældende lovs § 10 eller godkendelser efter §§ 11 og 12. Reglerne gælder i dag således ikke for husdyrbrug, der er omfattet af loven, men som ikke er underlagt tilladelses- eller godkendelsespligt.

Reglerne i husdyrbrugloven varierer på enkelte områder fra reglerne om virksomheder i miljøbeskyttelsesloven. Således anses godkendelsen på miljøbeskyttelseslovens område først for udnyttet, når den ansøgte virksomhed er i drift i modsætning til på husdyrområdet, hvor aftaleindgåelsen er tilstrækkelig. Derudover er der ikke i miljøbeskyttelsesloven regler om delvis bortfald som følge af manglende kontinuitet, idet miljøbeskyttelsesloven kun omfatter det fuldstændige bortfald.

For så vidt angår husdyrbrug godkendt efter miljøbeskyttelseslovens § 33 reguleres det delvise bortfald via den særlige regel i miljøbeskyttelseslovens § 78 b. Herved sikres det, at der er ens regler om kontinuitetsbrud for husdyrbrug omfattet af henholdsvis husdyrbrugloven og miljøbeskyttelsesloven.

5.3.2.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Landbrugserhvervet ønsker en lempelse af reglerne om helt eller delvist bortfald af miljøgodkendelser og tilladelser. I den forbindelse er der også peget på den restriktive praksis om delvist bortfald, som alene rammer husdyrbrug og ikke andre typer af virksomhed, som f.eks. skal godkendes efter miljøbeskyttelseslovens regler, og hvor der efter praksis først gribes ind ved længerevarende og markant nedgang i produktionen.

I lyset af udviklingen siden husdyrbruglovens tilblivelse vurderes der umiddelbart at være grundlag for en lempelse af disse regler, der i praksis fører til uhensigtsmæssige resultater for erhvervet.

Således kan det være velbegrundet, at landmanden ønsker at omlægge produktionen, f.eks. for at give dyrene bedre plads, hvilket efter ministeriets vurdering bør kunne ske uden at fortabe produktionsretten helt eller delvist. Her vil der dog fortsat kunne være et hensyn til omgivelserne, der kan begrunde bortfald i visse situationer. Hvis der således ikke sker bortfald af en produktionsramme i de situationer, hvor alene et meget begrænset produktionsareal anvendes, vil der kunne opnås en reservationsret, som vil kunne forhindre andre landmænd i at få en tilladelse eller godkendelse, ligesom kommunalbestyrelsen vil skulle meddele afslag på landzonetilladelser m.v. eller de facto være begrænset i sin planlægning for området. Disse hensyn vurderes dog ikke at kunne bære den meget restriktive praksis, der gælder i dag.

Det kan endvidere i praksis være vanskeligt inden for 2 år at få finansieringen på plads og indhente tilbud og indgå endelige aftaler om iværksættelse af bygge- og anlægsarbejder, og det hamstringshensyn, som til dels har båret den eksiste-rende regulering, ses ikke at være relevant i dag. De centrale beskyttelsesniveauer for ammoniak og lugt er nu fastlagt på et højt niveau, i modsætning til hvad der var gældende ved hovedlovens ikrafttræden, ligesom det er bekosteligt at indhente tilladelser eller godkendelser til projekter, der ikke realiseres.

I lyset af Fødevare- og landbrugspakkens intentioner om kortere sagsbehandlingstider og færre konkrete vurderinger, vurderes det samtidig hensigtsmæssigt at fastsætte fristen for udnyttelse af den enkelte tilladelse eller godkendelse direkte i loven. I den forbindelse vil der være behov for entydige kriterier for udnyttelse, som det også er tilfældet i dag, og en frist af en længde, så projektet i alle tilfælde bør kunne realiseres. Her kan der tages afsæt i den længste periode, som reglerne i dag giver mulighed for (5 år til iværksættelse og 1 år til at gøre projektet færdigt).

På denne baggrund vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at der kan fastsættes en generel frist på 6 år for at udnytte en godkendelse eller en tilladelse. Skæringstidspunktet kan sættes som et nærmere bestemt tidspunkt i tilknytning til afslutningen af byggesagen vedr. projektet. Herved sigtes efter et entydigt begreb, der er så tæt på afslutningen af projektet, at det må antages at blive realiseret fuldt ud, og med de 6 år ses der at blive givet så lang tid, at dette bør kunne nås i alle tilfælde. Det præcise skæringtidspunkt bør fastsættes i bekendtgørelsesform.

For så vidt angår helt eller delvist bortfald som følge af, at dele af godkendelsen eller tilladelsen efter realisering af projektet ikke udnyttes i 3 på hinanden følgende år, bemærkes, at stipladsmodellen i sig selv vil medføre betydeligt større fleksibilitet end i dag. I dag er produktionsrammen udtrykt i et lovligt antal dyr, mens produktionsrammen i stipladsmodellen, som indeholdt i nærværende lovforslag, vil blive udtrykt i et maksimalt antal stipladser og/eller antal m2 produktionsareal. I stipladsmodellen tages der afsæt i, at ammoniakfordampningen og lugtemissioner i højere grad afhænger af staldarealet, end af antallet af dyr, der årligt produceres i stalden, idet emissionerne knytter sig til gødningsoverfladerne. Med denne faglige forståelse er ammoniakfordampningen og lugtbelastningen fra en stald relativt konstant, uanset om der er fuld belægning. Selv ganske betydelige udsving i produktionens størrelse vil således være uden væsentlig betydning for omgivelserne, hvorved der ikke vil være grundlag for at fastholde den gældende praksis om delvist bortfald i den situation, hvor der er et varierende antal dyr i de opførte stalde. Miljø- og Fødevareministeriet antager, at en belægningsgrad helt ned til 50 % ikke påvirker emissionerne til omgivelserne i nævneværdig grad.

Af hensyn til øvrige landmænds muligheder for at opnå godkendelse eller tilladelser og hensynet til omgivelserne i øvrigt, samt kommunens planlægningsmuligheder, bør der dog være opretholdt en vis produktion som forudsætning for, at produktionsretten bevares fuldt ud.

Samtidig vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at der vil kunne være behov for, at også andre afgørelser efter loven eller efter bestemmelser udstedt med hjemmel i loven omfattes af regler om bortfald.

I lyset af den faglige forståelse, der ligger bag stipladsmodellen, jf. ovenfor, finder Miljø- og Fødevareministeriet, at de ændrede regler om helt eller delvist bortfald også bør kunne fastsættes for husdyrbrug, der er tilladt eller godkendt efter husdyrbruglovens §§ 10-12 eller miljøbeskyttelseslovens § 33. Tilsvarende bør gælde for udnyttelsesfristen. Dette svarer til ordningen i forbindelse med den seneste ændring af § 33, stk. 1, jf. lov nr. 122 af 23. februar 2011.

5.3.2.3 Forslagets indhold

Med henblik på at give landmanden større fleksibilitet, foreslås reglerne ændret. Der foreslås således i § 1, nr. 65, at der indføres en generel frist på i alt 6 år, inden for hvilken godkendelsen eller tilladelsen efter de foreslåede §§ 16 a og 16 b skal være udnyttet.

Med ændringen foreslås fristen for udnyttelse af en godkendelse eller tilladelse efter lovens §§ 16 a og b fastsat direkte i loven, således at kommunalbestyrelsen ikke fremover skal tage konkret stilling til spørgsmålet om bortfald som en del af godkendelsen eller tilladelsens vilkår. Som en konsekvens heraf foreslås reglerne derfor flyttet til lovens kapitel 6 sammen med de øvrige administrative bestemmelser.

Derudover foreslås der en regel om helt eller delvist bortfald af godkendelser og tilladelser, der ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, svarende til den gældende lovs § 33, stk. 3.

Dog foreslås det, at den gældende praksis for, hvornår en godkendelse eller tilladelse skal anses for udnyttet ændres, således at udnyttelse forudsætter, at mindst 25 % af det godkendte eller tilladte produktionsareal anvendes driftsmæssigt i 3 på hinanden følgende år. Driftsmæssig udnyttelse kræver en produktionsintensitet svarende til mindst 50 % af det mulige ifølge dyrevelfærdskravene eller andre krav f.eks. økologiregler, som husdyrbruget er underlagt.

Herudover foreslås en bemyndigelse til miljø- og fødevareministeren til at fastsætte nærmere regler om, at også andre afgørelser efter loven eller efter bestemmelser udstedt med hjemmel i loven, omfattes af regler om bortfald, herunder afgørelser om anlæg m.v., der ikke er husdyrbrug, der godkendes eller tillades efter §§ 16 a og 16 b. Der foreslås ligeledes indsat en hjemmel til, at de nye regler om udnyttelsesfrist og bortfald af godkendelser og tilladelser også finder anvendelse for tilladelser og godkendelser meddelt efter husdyrbruglovens §§ 10-12 og miljøbeskyttelseslovens § 33. Endvidere foreslås der indsat en hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om, hvornår udnyttelse efter stk. 1 anses for at være sket.

Reglerne i § 14 om kommunalbestyrelsens mulighed for i visse tilfælde at forlænge fristen op til 5 år foreslås samtidig ophævet som konsekvens af den foreslåede nye regulering.

5.3.3 Retsbeskyttelse, påbud og revurdering

5.3.3.1 Gældende ret

Ved husdyrbruglovens ikrafttræden i 2007 blev miljøbeskyttelseslovens regler om påbud og revurdering, der på daværende tidspunkt var gældende for husdyrbrug, overført stort set uændret til husdyrbrugloven. Af bemærkningerne til hovedloven, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 1989, fremgår således, at der ikke var tilsigtet nogen realitetsændringer.

Herved blev der i § 39 indsat en generel påbuds- og forbudsbestemmelse i tilfælde af væsentlig forurening eller uhygiejniske forhold samt ved nærliggende risiko herfor. Bestemmelsen omfatter husdyrbrug, der er godkendt efter den gældende lovs §§ 11 eller 12. Samtidig blev der i § 42 indsat en tilsvarende påbudsbestemmelse for husdyrbrug tilladt efter § 10 eller anmeldt efter regler udstedt i medfør af loven. Det fremgår af bemærkningerne jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 1989 og 1991, til begge bestemmelser, at det centrale er begrebet »væsentlig forurening«, således som dette forstås efter miljøbeskyttelsesloven.

Af bemærkningerne fremgår endvidere, at husdyrbrug, der ikke er godkendt eller tilladt efter husdyrbrugloven, fortsat reguleres efter miljøbeskyttelsesloven, indtil de er bragt ind under husdyrbrugloven; typisk ved en udvidelse eller ændring. Der er fastsat en særlig overgangsregel i lovens § 103, stk. 3, hvorefter husdyrbrug, som er omfattet af en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33 eller et påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 41, bliver bragt ind under husdyrbruglovens regler fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen beslutter, at der skal ske en revurdering.

Miljøbeskyttelseslovens særlige regler om retsbeskyttelse blev endvidere overført til husdyrbrugloven, idet også husdyrbrug med en godkendelse efter lovens § 11 blev omfattet. Herved kan der ikke gribes ind med påbud og forbud efter § 39 over for husdyrbrug med en godkendelse efter husdyrbrugslovens §§ 11 eller 12, eller miljøbeskyttelsesloven, de første 8 år efter, at der er meddelt en godkendelse, jf. § 40, stk. 1. Af bemærkningerne til hovedloven, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 1989, fremgår det, at det alene er den egentlige godkendelse, der er omfattet af retsbeskyttelse. Påbud, der meddeles efterfølgende, herunder ved revurderinger, er således ikke omfattet af retsbeskyttelse.

I retsbeskyttelsesperioden skal tilsynsmyndigheden dog efter husdyrbruglovens § 40, stk. 2, tage en godkendelse efter § 12 op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller forbud mod fortsat drift, hvis tilsynsmyndigheden vurderer, at en af disse situationer foreligger:

1) der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning,

2) forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse,

3) forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse,

4) væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, eller

5) det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker.

Reglen i § 40, stk. 2, gennemfører IPPC-direktivet og efterfølgende IE-direktivets bestemmelse om revurderinger i bestemte situationer i husdyrbrugloven, jf. dog nedenfor om de særlige regler om BAT i forbindelse med nye BAT-konklusioner fra EU. Reglen giver en egentlig pligt til at gribe ind over for godkendelser meddelt efter § 12 uanset retsbeskyttelsesperioden. Reglen anvendes dog sjældent i praksis.

Der er ikke en tilsvarende adgang til at meddele påbud under retsbeskyttelsesperioden i forhold til husdyrbrug godkendt efter § 11. Her kan der alene gribes ind som følge af det almindelige forvaltningsretlige princip om, at myndigheden altid er forpligtiget til at gribe ind og ændre afgørelser, der er meddelt på et fejlagtigt grundlag (grovere sagsbehandlingsfejl eller grundlæggende fejlagtige oplysninger). Dette forvaltningsretlige princip omfatter alle meddelte godkendelser og tilladelser.

I medfør af lovens § 40, stk. 3, kan der bl.a. fastsættes regler om, at retsbeskyttelsesperioden kan gennembrydes, når der er fastsat nye regler om BAT i medfør af IE-direktivet. Bestemmelsen er nærmere udmøntet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 41, hvorefter IE-husdyrbrug skal revurderes senest 4 år efter EU’s BAT-konklusioner er offentliggjort. Modifikationen til retsbeskyttelsesprincippet gælder alene for IE-husdyrbrug, da husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 41 udtrykkeligt alene vedrører IE-husdyrbrug. Kvægbrug og pelsdyrfarme, der ikke er omfattet af IE-direktivet, er således ikke omfattet af dette krav.

Der er den 3. oktober 2016 vedtaget en BAT-konklusion for husdyrbrug efter IE-direktivet. Denne forventes offentliggjort primo 2017.

Når de 8 års retsbeskyttelse er udløbet, kan tilsynsmyndigheden anvende påbuds- og forbudsbestemmelsen i § 39, jf. § 41, stk. 1. Bestemmelsen indebærer, at der i forhold til godkendelser efter lovens §§ 11, 12 eller 16, kan meddeles påbud om, at forureningen skal nedbringes, hvis husdyrbruget medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening eller nærliggende risiko herfor. Der kan efter § 39, stk. 2, nedlægges forbud, hvis forureningen ikke kan nedbringes.

I forlængelse heraf skal tilsynsmyndigheden efter § 41, stk. 3, også efter udløbet af retsbeskyttelsesperioden tage en godkendelse op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller forbud i medfør af § 39 i de tilfælde, som fremgår af § 40, stk. 2, eller såfremt det følger af regler udstedt i medfør af lovens § 40, stk. 3. Bestemmelsen er senest ændret ved lov nr. 446 af 23. maj 2012 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om jordforurening og forskellige andre love i forbindelse med gennemførelsen af IE-direktivet i dansk ret.

Der kan i medfør af § 41, stk. 2, fastsættes regler om regelmæssig revurdering af godkendelser. Hjemlen er udnyttet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, hvorefter godkendelser efter §§ 11 og 12 samt 16 regelmæssigt og mindst hvert 10. år skal tages op til revurdering og om nødvendigt ajourføres i lyset af den teknologiske udvikling. Kommunalbestyrelsen foretager den første regelmæssige revurdering, når der er forløbet 8 år fra det tidspunkt, hvor virksomheden første gang blev godkendt.

Reglen omfatter husdyrbrug, der er godkendt efter lovens §§ 11, 12 og 16. Via overgangsreglen i § 103, stk. 3, omfatter reglen i § 41, stk. 3, og regler udstedt i medfør af § 41, stk. 2, også husdyrbrug, der er godkendt efter miljøbeskyttelsesloven på det tidspunkt, hvor kommunen tager godkendelsen op til revurdering. Revurdering sker således efter reglerne i husdyrbrugloven.

Efter hovedlovens ikrafttræden er en række husdyrbrug med en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33 blevet revurderet efter husdyrbruglovens regler, jf. overgangsbestemmelsen i lovens § 103, stk. 3. Efter Natur- og Miljøklagenævnets praksis er det centrale i revurderingen at sikre, at Miljøstyrelsens BAT-standardvilkår overholdes, og der meddeles typisk påbud, der sikrer overholdelse af emissionsgrænseværdierne for staldanlægget. Derudover kan der meddeles øvrige påbud med fokus på BAT og inden for rammerne af § 39, jf. § 40, stk. 2, samt husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens regler.

Habitatdirektivets krav om konsekvensvurderinger i forhold til gunstig bevaringsstatus gælder ikke for eksisterende virksomhed, der fortsætter uændret, og en revurdering betragtes hverken som en »plan« eller et »projekt« i direktivets forstand. Der er derfor ikke efter habitatdirektivet krav om, at der skal sættes skærpede vilkår i godkendelsen til opfyldelse af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.

Ved den danske implementering af habitatdirektivet er det imidlertid valgt, at der ved revurderingen skal fastsættes skærpede vilkår i den særlige situation, hvor anlægget ikke overholder de skærpede totaldepositionskrav, som blev indført med lov nr. 122 af 23. februar 2011 om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf. Folketingstidende 2010-11, tillæg A, side 7 f. Efter bemærkningerne til loven sker dette bl.a. med henblik på at sikre den danske implementering af habitatdirektivet, der stiller krav om, at medlemslandene træffer foranstaltninger for at undgå forringelser af naturtyper og levesteder omfattet af direktivet. Direktivet omfatter også eksisterende påvirkninger. Hvis et husdyrbrug aktuelt medfører en høj belastning af beskyttede naturtyper, er det lagt til grund ved den danske implementering, at habitatdirektivet forpligter medlemslandene til at nedbringe belastningen. Midlet hertil kan være beskyttelsesniveauet for kategori 1-natur som indeholdt i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 eller andre tiltag, som nedbringer belastningen af beskyttede naturtyper tilsvarende. I bemærkningerne til lovændringen i 2011 blev det præciseret, at beskyttelsesniveauet til kategori 1 var grundlaget for Natura 2000-planerne.

I forlængelse af lov nr. 122 af 23. februar 2011 om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, er det på denne baggrund fastlagt i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 A, pkt. 5, at totaldepositionskravet skal opfyldes via påbud om ny teknologi i tilknytning til revurderingen. Såfremt dette ikke umiddelbart kan lade sig gøre, kan der fastsættes en frist, der typisk sættes til 15 til 20 år, eller i særlige tilfælde helt op til 30 år efter staldanlæggene er etableret.

Der kan ikke i forbindelse med den regelmæssige revurdering ske en udvidelse eller ændring af den oprindelige godkendelse, der kan medføre øget forurening. Dette vil alene kunne ske ved ansøgning om godkendelse.

5.3.3.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Miljø- og Fødevareministeriet har generelt overvejet om reglerne om revurdering kan gøres mere direktivnære.

Revurderingen i forlængelse af vedtagne BAT-konklusioner er i forvejen helt direktivnær, men reglerne går i to andre situationer længere end påkrævet efter IE-direktivet.

For det første omfatter pligten efter § 40, stk. 2, til at tage godkendelsen op til revurdering i nærmere angivne situationer uanset retsbeskyttelsen i dag også andre husdyrbrug over 250 dyreenheder end dem, der fremgår af IE-direktivets bilag I, herunder navnlig de store kvægbrug og minkfarme.

Miljø- og Fødevareministeriet har derfor overvejet, om adgangen til at gribe ind under retsbeskyttelsesperioden fremover alene skal knytte sig til de husdyrbrug, der er IE-husdyrbrug. Det vil sige de IE-husdyrbrug, der fremover godkendes efter lovens nye § 16 a, stk. 2 og 4, eller IE-husdyrbrug der allerede er godkendt efter den gældende lovs § 12. Retsbeskyttelsen i forhold til husdyrbrug, der er godkendt efter § 33 i miljøbeskyttelsesloven, vil på nuværende tidspunkt være udløbet. Der er derfor ikke behov for at omfatte disse husdyrbrug af gennembrudsreglen i § 40, stk. 2.

Miljø- og Fødevareministeriet finder, at der er grundlag for, at det fremover alene er IE-husdyrbrugene, der omfattes af § 40, stk. 2.

Miljø- og Fødevareministeriet har for det andet overvejet, om revurderingspligterne efter udløbet af retsbeskyttelsesperioden fremover alene skal knytte sig til de husdyrbrug, der er IE-husdyrbrug. Det vil sige de husdyrbrug, der fremover omfattes af lovens nye § 16 a, stk. 2, eller allerede er omfattet af den gældende lovs § 12, stk. 1, nr. 1, 2 eller 3, eller visse husdyrbrug godkendt efter § 33 i miljøbeskyttelsesloven, jf. IE-direktivets bilag I, pkt. 6.6.

I dag er husdyrbrug, der er godkendt efter §§ 11 og 12 i husdyrbrugloven eller § 33 i miljøbeskyttelsesloven omfattet af revurderingspligt efter § 41, stk. 3, og regler udstedt i medfør af § 41, stk. 2, efter udløbet af retsbeskyttelsesperioden, uanset at kun husdyrbrug omfattet af § 12, stk. 1, nr. 1, 2 eller 3, og visse husdyrbrug, som er godkendt efter 33 i miljøbeskyttelsesloven, er omfattet af IE-direktivet.

En ændring vil være i overensstemmelse med IE-direktivet, der, jf. direktivets bilag I, pkt. 6.6, ikke omfatter disse husdyrbrug. I relation til habitatdirektivet bemærkes, at en revurdering ikke i sig selv er omfattet af habitatdirektivets krav om konsekvensvurderinger. Der er derfor som udgangspunkt heller ikke efter habitatdirektivet noget til hinder for at undlade den faste revurdering.

Det bemærkes dog i den forbindelse, at det ved den danske implementering af habitatdirektivet, jf. ovenfor, er forudsat, at de husdyrbrug, der er godkendt efter lovens §§ 11 eller 12 eller miljøbeskyttelseslovens § 33, og som medfører for stor belastning af kategori 1-natur, i forbindelse med kommende revurderinger skal overholde totaldepositionskravene. Som ligeledes anført ovenfor er det ministeriets vurdering, at habitatdirektivet forpligter medlemslandene til at nedbringe belastningen. Midlet hertil kan være beskyttelsesniveauet for kategori 1-natur eller andre tiltag, som nedbringer belastningen tilsvarende. Derfor vil det ikke være muligt at fravige totaldepositionskravet i forhold til disse husdyrbrug, medmindre der etableres andre tiltag med tilsvarende effekt, og at hele grundlaget for Natura 2000-planerne revurderes.

Det indebærer, at det alene vurderes at være hensigtsmæssigt at undlade revurdering i forhold til husdyrbrug, der overholder totaldepositionskravene, således som det vil være tilfældet i forhold til husdyrbrug, der fremover vil blive godkendt eller tilladt efter reglerne i lovforslaget, eller som er godkendt efter den gældende lovs §§ 11-12 eller miljøbeskyttelsesloven, og hvor totaldepositionskravene overholdes.

Derudover har Miljø- og Fødevareministeriet overvejet, om der i forbindelse med revurderinger af husdyrbrug, der er godkendt efter §§ 11 og 12, skal ses bort fra situationer, hvor depositionskravene i forhold til kategori 2-natur ikke overholdes, idet disse naturtyper ikke er omfattet af habitatdirektivets krav om konsekvensvurdering, men bidrager til opfyldelsen af direktivets målsætning. Efter ministeriets vurdering bør dette spørgsmål imidlertid indgå i den analyse af ammoniakreguleringen, der er aftalt i Naturpakken, herunder efter belysning af bl.a. naturmæssige, juridiske og økonomiske konsekvenser heraf.

Miljø- og Fødevareministeriet finder derfor, at der er grundlag for, at alene IE-husdyrbrugene fremover omfattes af revurderingspligterne i § 41, stk. 3, og af bemyndigelsen til at fastsætte regler om regelmæssig revurdering i § 41, stk. 2. Dog bør revurderingspligterne af hensyn til den danske implementering af habitatdirektivet også omfatte husdyrbrug, som i dag er godkendt efter §§ 11 eller 12 eller efter § 33 i miljøbeskyttelsesloven, og hvor totaldepositionskravene ikke overholdes.

Miljø- og Fødevareministeriet har endvidere overvejet behovet for at præcisere reglerne om revurdering efter udløbet af retsbeskyttelsesperioden, jf. § 41, stk. 3, særligt i forhold til sammenhængen imellem § 41, stk. 2 og 3, og § 40, stk. 2. Reglen om revurdering efter udløbet af den 8 årige retsbeskyttelsesperiode i § 41, stk. 3, har givet anledning til tvivl og er efter Natur- og Miljøklagenævnets praksis blevet forstået som en regel om tilsynsmyndighedens pligt til at foretage regelmæssig revurdering af godkendelser efter §§ 11, 12 og 16 samt om indholdet af disse revurderinger.

Dette er imidlertid ikke bestemmelsens hovedsigte, idet bestemmelsen i overensstemmelse med IE-direktivets artikel 21 bør forstås således, at de situationer, som er nævnt i lovens § 40, stk. 2, eller i regler udstedt i medfør af § 40, stk. 3, også efter udløbet af retsbeskyttelsesperioden på de 8 år skal udløse en tvungen revurdering af godkendelsen, som om nødvendigt skal ajourføres med påbud eller forbud efter § 39. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt at præcisere bestemmelsen i overensstemmelse hermed. En tilsvarende regel med en lidt anden ordlyd findes i miljøbeskyttelseslovens § 41 b, stk. 2.

Samtidig vurderes det af hensyn til gennemførelsen af IE-direktivet hensigtsmæssigt at præcisere ministerens pligt i den gældende bemyndigelse i lovens § 41, stk. 2, til at udstede regler om regelmæssige revurderinger. Bemyndigelsen er i dag udnyttet i § 40 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen til at fastsætte pligt for tilsynsmyndigheden til at tage godkendelser op til regelmæssige revurdering.

Miljø- og Fødevareministeriet har endelig overvejet, hvilke husdyrbrug der fremadrettet skal være omfattet af den 8-årige retsbeskyttelse, jf. § 40, stk. 1. Baggrunden for retsbeskyttelsen er hensynet til landmanden, der kan have en berettiget forventning om, at der efter en gennemført godkendelses- eller tilladelsesprocedure må være en længere periode, hvor myndighederne som udgangspunkt ikke skal kunne gribe ind med skærpede krav. Med den foreslåede nye godkendelses- og tilladelsesordning vil den gældende lovs regler i §§ 10-12 blive ophævet og erstattet af lovens nye §§ 16 a og 16 b. Tilladelser efter § 16 b vil både rumme ganske store og mindre husdyrbrug, hvor retsbeskyttelseshensynet nok er størst i forhold til de store, men hvor der kan også være en berettiget forventning om, at der heller ikke gribes ind over for mindre husdyrbrug, der har fået en tilladelse.

5.3.3.3 Forslagets indhold

Der foreslås en række ændringer af lovens kapitel 4 i overensstemmelse med den foreslåede nye godkendelses- og tilladelsesordning, der er beskrevet under pkt. 5.3.1.1.3, samtidig med at forslaget indebærer ændringer i forhold til de husdyrbrug, som omfattes af krav om revurdering.

Det foreslås, at alle husdyrbrug, der godkendes eller tillades efter lovens nye §§ 16 a og 16 b, omfattes af lovens regler om påbud og retsbeskyttelse i lovens §§ 39 og 40. Samtidig foreslås det, at adgangen til med påbud efter lovens § 39 at gribe ind over for husdyrbrug inden for retsbeskyttelsesperioden begrænses til IE-husdyrbrug i de særlige situationer, der er nævnt i § 40, stk. 2, eller som fastsættes efter regler udstedt i medfør af § 40, stk. 3.

Efter forslaget ændres lovens § 41 om revurdering således, at det alene er IE-husdyrbrug, dvs. visse store svine- og fjerkræbrug, der fremover omfattes af pligten til regelmæssig revurdering. Det er de husdyrbrug, der er omfattet af opregningen i lovens nye § 16 a, stk. 2, hvorefter etablering af IE-husdyrbrug skal godkendes efter § 16 a, stk. 2, mens efterfølgende udvidelser og ændringer heraf i nærmere bestemt omfang skal godkendes efter lovens § 16 a, stk. 4.

Dette betyder således, at de husdyrbrug, der fremover godkendes efter lovens nye § 16 a, stk. 1, og som derfor ikke er omfattet af IE-direktivet, f.eks. store kvægbrug og pelsdyrfarme, og de husdyrbrug, der tillades efter lovens nye § 16 b, ikke vil være omfattet af kravet om regelmæssig revurdering.

For så vidt angår husdyrbrug, der er godkendt efter de hidtil gældende regler, foreslås det i lovens nye § 43 a, at lovens §§ 39-41 i nærmere bestemt omfang også skal finde anvendelse på husdyrbrug, der er godkendt efter den gældende lovs §§ 11 eller 12 eller miljøbeskyttelseslovens § 33. De 8 års retsbeskyttelse vil således fortsat gælde for godkendelser efter den gældende lovs §§ 11 og 12. Godkendelser efter miljøbeskyttelseslovens § 33 vil ikke have retsbeskyttelse, idet sådanne godkendelser i alle tilfælde er meddelt for mere end 8 år siden.

Af hensyn til habitatdirektivet fastholdes revurderingspligten som udgangspunkt for husdyrbrug, der er godkendt efter den gældende lovs §§ 11 og 12. Endvidere fastholdes revurderingspligten for så vidt angår husdyrbrug, der er godkendt efter miljøbeskyttelseslovens § 33, og som enten ikke er revurderet endnu, eller som er revurderet første gang, og som herefter skal revurderes løbende. Det foreslås dog samtidig, at kravet om revurdering alene fastholdes, i det omfang det er nødvendigt af hensyn til IE-direktivet og den implementering af habitatdirektivet, der er valgt med den skærpede ammoniakregulering, jf. lov nr. 122 af 23. februar 2011. Der vil således fortsat være revurderingspligt, i det omfang det vil være nødvendigt for at overholde totaldepositionskravene i forhold til kategori 1-eller kategori 2-natur. Derudover vil det af hensyn til IE-direktivet være nødvendigt at opretholde kravet om regelmæssig revurdering i forhold til IE-husdyrbrug, der er godkendt efter den gældende lovs § 12 eller miljøbeskyttelseslovens § 33.

Det foreslås desuden at præcisere reglerne om revurdering i § 41, stk. 2 og 3. Dels ved at miljø- og fødevareministerens pligt til at fastsætte regler om regelmæssige revurderinger for de husdyrbrug, som er omfattet af IE-direktivet, fremgår udtrykkeligt af bestemmelsen. Dels ved at det præciseres, at revurderingskravet i de situationer, som er omfattet af § 40, stk. 2 og 3, også gælder efter udløbet af retsbeskyttelsesperioden og ikke kun i forbindelse med en regelmæssig revurdering.

Det foreslås herudover, at lovens § 42 om påbud finder anvendelse på husdyrbrug, husdyranlæg og gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg, der ikke er godkendt eller tilladt efter lovens nye §§ 16 a eller 16 b, og som ikke reguleres af §§ 39-41 via den foreslåede bestemmelse i lovens nye § 43 a samt husdyrbrug, der er tilladt efter den gældende lovs § 10.

5.3.4 Krav om maksimal sagsbehandlingstid for visse afgørelser og begrundelseskrav

5.3.4.1 Gældende ret

Husdyrbrugloven indeholder ikke i dag faste sagsbehandlingsfrister for afgørelser efter loven. Efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 38 skal kommunalbestyrelsen dog træffe afgørelse om anmeldelser senest to måneder fra modtagelsen af anmeldelsen.

Der har løbende været aftalt generelle og vejledende frister mellem KL og Miljø- og Fødevareministeriet. Med Husdyraftalen fra 2009 blev der således aftalt en generel retningslinje, hvorefter godkendelser efter § 12 skal afgøres inden for 9 måneder og godkendelser efter §§ 11 og 16 inden for 6 måneder efter, at ansøgningen er fuldstændig.

Sager efter §§ 11 og 12 havde en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 5,9 måneder i 2015. Der er hidtil ikke opgjort statistik over sager efter § 10 eller anmeldesager. På baggrund af et spørgeskema til kommunerne er sagsbehandlingstiden opgjort til 2,9 måneder i 2015 for sager efter § 10 og 1 måned for anmeldesager.

Ifølge aftalen om kommunernes økonomi for 2015 mellem den daværende regering og KL skal der fastsættes nye servicemål for sagsbehandlingstiden på en række virksomhedsrettede områder, herunder virksomhedsområdet og husdyrområdet. Servicemålene skal bidrage til at nedbringe sagsbehandlingstiderne for erhvervsrettede myndighedsopgaver med en tredjedel i 2016.

På husdyrområdet er aftalen udmøntet ved, at der for tilladelser og godkendelser efter §§ 10 og 11 fastsættes et servicemål på henholdsvis 110 og 155 dage, mens der for godkendelser efter § 12 fastsættes et servicemål på 180 dage. Servicemålet på 180 dage udgør samtidig et loft for sagsbehandlingstiden for afgørelser om alle typer af husdyrbrug. Servicemålene er fastsat ud fra, at sagsbehandlingstiden regnes fra ansøgningen er fuldt oplyst, til der er truffet afgørelse i sagen. Dog vil ansøgers svartid ud over 7 dage ikke blive medregnet i sagsbehandlingstiden. Det er aftalt, at der halvårligt udarbejdes statistikker over sagsbehandlingstiderne. Der er afsat midler til reduktion af sagsbehandlingstiden til udmøntning i perioden 2015-2018.

5.3.4.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Det ændrede VVM-direktiv (2014) fastsætter i artikel 4 en frist for screeningsafgørelserne, hvorefter myndigheden skal træffe afgørelse inden for 90 dage fra det tidspunkt, hvor bygherren har fremlagt de tilstrækkelige oplysninger til at kunne træffe afgørelse om projektets forventede væsentlige indvirkning på miljøet. Det forudsættes i den forbindelse, at screeningsafgørelsen træffes hurtigt og hovedsageligt på grundlag af allerede foreliggende oplysninger og almene erfaringer.

Efter direktivets artikel 4 kan myndigheden i særlige tilfælde forlænge fristen for at træffe afgørelse, såfremt myndigheden ikke kan overholde tidsfristen, f.eks. på grund af projektets art, kompleksitet, placering eller dimensioner. I så fald skal myndigheden underrette bygherren skriftligt om årsagerne til forlængelsen og om, hvornår der forventes en afgørelse. Systematiske forlængelser anses ikke for at være særlige tilfælde.

På denne baggrund skal det med nærværende lovforslag sikres, at 90 dages fristen indarbejdes i loven.

Screeningsafgørelsen er i dag indarbejdet i lovens tilladelses- og godkendelsesordning, hvilket sikrer en smidig og samtidig håndtering og regulering af miljøpåvirkningerne fra husdyrproduktion, og den integrerer natur-, miljø- og landskabshensynene i én proces i kommunerne. Herved iagttages procedurekravene efter navnlig VVM-direktivet, og samtidig værnes og afvejes hensynene til natur, miljø, landskab og omboende samlet i én integreret afgørelse. Desuden er kravene efter habitatdirektivet i vidt omfang indarbejdet i reguleringen.

Den fælles, integrerede afgørelse videreføres med lovforslaget. Dette indebærer, at screeningen som udgangspunkt fortsat vil være indarbejdet i en godkendelse efter § 16 a, stk. 4, eller en tilladelse efter § 16 b eller i et evt. afslag. Afgørelsen vil skulle meddeles inden for 90 dage.

Sager, der efter lovforslaget skal afgøres efter § 16 b, vil være sager, der i dag er omfattet af §§ 10 eller 11 og i visse tilfælde dog også § 12. Sådanne afgørelser træffes i dag inden for henholdsvis 3 og 6 måneder.

5.3.4.3 Forslagets indhold

Det foreslås, at der i lovens nye § 54 j indsættes en frist, hvorefter kommunalbestyrelsens afgørelse om godkendelse efter § 16 a, stk. 4, og tilladelse efter § 16 b skal træffes hurtigst muligt og senest 90 dage efter den dag, hvor ansøgeren har fremlagt de tilstrækkelige oplysninger om det ansøgtes indvirkning på miljøet.

Endvidere følger det af forslaget, at hvis kommunalbestyrelsen undtagelsesvis har vurderet, at det ansøgte er omfattet af lovens § 55, skal alene afgørelse om det ansøgtes indvirkning på miljøet træffes inden for 90 dages fristen. Afgørelsen om godkendelse eller tilladelse efter § 16 a, stk. 4, eller § 16 b vil derimod skulle træffes inden for rimelig tid. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om godkendelse efter § 16 a, stk. 1 og 2, inden for rimelig tid.

Der foreslås også indsat en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om annoncering af afgørelser, som træffes efter § 16 a, stk. 4, eller § 16 b. Krav om begrundelse for hovedårsagerne til kommunalbestyrelsens vurdering af, om det ansøgte kan indebære væsentlig indvirkning på miljøet, vil blive fastsat ved bekendtgørelse i medfør af lovens nye § 34, stk. 1.

5.3.5 Inddragelse af offentligheden, herunder høringsfrister m.v.

5.3.5.1 Gældende ret

Lovens §§ 55 og 56 indeholder de overordnede krav til information og inddragelse af offentligheden i afgørelser efter loven og fastlægger to forskellige offentlighedsprocedurer: den almindelige offentlighedsprocedure, jf. navnlig § 56, og den udvidede offentlighedsprocedure, jf. navnlig § 55, stk. 2-4.

Ved tilladelser efter husdyrbruglovens § 10 anvendes altid den almindelige offentlighedsprocedure. Ved godkendelser efter lovens § 12, stk. 2, anvendes altid den udvidede offentlighedsprocedure, jf. lovens § 55, stk. 2.

Godkendelser efter lovens § 11, § 12, stk. 3, og § 16 omfattes som udgangspunkt af den almindelige offentlighedsprocedure. Kun hvis en ansøgt etablering, udvidelse eller ændring kan indebære en væsentlig påvirkning på miljøet, skal den udvidede offentlighedsprocedure anvendes, jf. lovens § 55, stk. 2. Loven forudsætter, at denne situation kun undtagelsesvis vil foreligge, jf. bemærkningerne til hovedloven, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, s. 1936 f.

Den almindelige offentlighedsprocedure omfatter inddragelse af ansøgeren, naboorientering m.v., offentliggørelse af afgørelsen og meddelelse til klageberettigede. Proceduren indebærer bl.a., at afgørelser om tilladelse eller godkendelse, der ikke kan medføre væsentlig miljøpåvirkning, først kan meddeles, når der er forløbet 3 uger efter, at kommunalbestyrelsen har givet skriftlig orientering om ansøgningen til naboerne til den omhandlede ejendom, jf. lovens § 56, medmindre det ansøgte efter kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning for naboerne.

Den udvidede offentlighedsprocedure skal anvendes i tilfælde, hvor det ansøgte kan indebære væsentlig indvirkning på miljøet. Offentlighedsproceduren indebærer bl.a. krav om høring af dem, der i forbindelse med foroffentligheden eller i øvrigt har anmodet herom. Høringen indebærer fremsendelse af afgørelsesudkastet inklusiv miljøredegørelse med en frist på 6 uger til at komme med bemærkninger. Kommunalbestyrelsen skal desuden orientere om eller sende afgørelsesudkastet til naboer og andre berørte med 6 ugers frist for bemærkninger.

Kommunalbestyrelsen skal herefter bl.a. underrette offentligheden ved offentlig annoncering, når den har truffet afgørelsen, og i den forbindelse informere om, hvor og hvordan de relevante oplysninger stilles til rådighed, jf. § 55, stk. 5. § 55 indeholder endvidere i stk. 6-8 regler vedrørende meddelelse af afgørelser til klageberettigede personer, organisationer og myndigheder mv. samt om anvendelse af digital kommunikation.

De af § 55, stk. 5-8, omfattede procedurer og regler vedrørende offentliggørelse og underretning om afgørelser og tilgængelighed af relevante oplysninger finder anvendelse i forhold til både den almindelige og den udvidede offentlighedsprocedure.

Efter lovens § 55, stk. 9 og 10, kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om offentlighedens inddragelse og annoncering.

Reglerne i husdyrbrugloven suppleres af regler i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.

Den gældende husdyrbruglov indeholder ikke regler om inddragelse af offentligheden i forbindelse med afgørelser om husdyrbrug, husdyranlæg, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg og forhold forbundet med husdyrhold eller anvendelse af organisk gødning i en anden stat end Danmark, som kan få indvirkninger på miljøet i Danmark.

For så vidt angår afgørelser om godkendelser og tilladelser, der indeholder en screeningsafgørelse, indeholder loven i § 56 en frist på 2 uger for naboorienteringen.

5.3.5.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Lovens krav til inddragelse af offentligheden, herunder naboer og andre berørte, forud for kommunalbestyrelsens afgørelser, udspringer af IE-direktivet (tidligere IPPC-direktivet), planlovens landzonebestemmelser og navnlig VVM-direktivet. Med lovforslaget gennemføres dele af det ændrede VVM-direktiv (2014), der indeholder nye bestemmelser om offentlighedens inddragelse i afgørelser om etablering, udvidelse og ændring af projekter om anlæg til intensiv husdyravl. Som noget nyt fastsætter direktivet, at tidsrammerne for høring af den berørte offentlighed om miljøkonsekvensvurderingsrapporten, jf. artikel 5, stk. 1, ikke må være kortere end 30 dage. Direktivet indeholder desuden en række justeringer og præciseringer med henblik på tilgængelige oplysninger og gennemsigtighed i beslutningsprocessen.

Sager efter husdyrbrugloven er relativt ensartede og kendetegnet ved at have kendte, forudsigelige miljøpåvirkninger, herunder særligt ammoniak- og lugtemission fra anlæggene, som i dag er reguleret gennem faste beskyttelsesniveauer, og for så vidt angår husdyrbrug omfattet af §§ 11 og 12, indsendes ansøgninger digitalt gennem it-ansøgningssystemet www.husdyrgodkendelse.dk, hvor også en række beregninger kan foretages, og data findes.

Miljø- og Fødevareministeriet har overvejet fordelene ved faste forudsigelige og evt. længere frister i loven frem for en direktivnær implementering af minimumsfristen. Ministeriet vurderer, at indførelse af en minimumsfrist vil bidrage til en effektiv og hurtig sagsbehandling til gavn for erhvervet. Hertil kommer, at sager om etablering, udvidelse og ændring af husdyrbrug også er så forholdsvis emne- og indholdsmæssigt overskuelige og afgrænsede, at en 30 dagesfrist i hovedparten af sagerne, hvor der som led i godkendelsen eller efter omstændighederne tilladelsen skal gennemføres en VVM-procedure, som udgangspunkt vil være tilstrækkelig. Derudover bør være op til kommunalbestyrelsen at vurdere, om der konkret måtte være behov for en længere frist.

For så vidt angår afgørelser om godkendelser og tilladelser, der indeholder en screeningsafgørelse, finder ministeriet, at fristen for naboorienteringen i den gældende lovs § 56 bør afkortes fra den gældende frist på 3 uger til en frist på 2 uger med henblik på at understøtte VVM-direktivets krav om en maksimal sagsbehandlingstid på 90 dage, og idet 2 uger anses for passende og svarende til høringsfrister på en række andre lovområder.

Ministeriet finder endvidere, at der som følge af ændringen af VVM-direktivet er behov for præcisering af bestemmelser i forhold til offentliggørelse af screeningsafgørelser og adgang til oplysninger m.v.

Som led i implementeringen af det ændrede VVM-direktiv er det endvidere fundet hensigtsmæssigt at tilstræbe større klarhed over de forskellige offentlighedsprocedurer ved i vidt omfang at opdele reglerne vedrørende de respektive offentlighedsprocedurer.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at der med henblik på gennemførelse af EU-retlige eller internationale forpligtelser i dansk ret er behov for i husdyrbrugloven at indsætte regler om inddragelse af offentligheden i forbindelse med afgørelser om husdyrbrug, husdyranlæg, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg og forhold forbundet med husdyrhold eller anvendelse af organisk gødning i en anden stat end Danmark, som kan få indvirkninger på miljøet i Danmark.

5.3.5.3 Forslagets indhold

Det foreslås, at fristen i § 55 for den berørte offentlighed til at komme med bemærkninger til udkastet til afgørelse ændres til en minimumsfrist på 30 dage, således at fristen alene vil være længere, såfremt kommunalbestyrelsen konkret finder, at det ansøgtes kompleksitet, dimension, karakter m.v. begrunder en længere frist. Desuden foreslås fristen i § 56 i relation til forudgående naboorientering ændret til 2 uger.

Af hensyn til systematikken i loven er der desuden foretaget en række mindre ændringer, herunder til dels konsekvensændringer, i lovens nye §§ 54 j-56 a.

Med henblik på gennemførelse af EU-retlige eller internationale forpligtelser i dansk ret foreslås det også, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om inddragelse af offentligheden i forbindelse med afgørelser om husdyrbrug, husdyranlæg, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg og forhold forbundet med husdyrhold eller anvendelse af organisk gødning i en anden stat end Danmark, som kan få indvirkninger på miljøet i Danmark.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil bl.a. kunne anvendes til at fastsætte regler om høring og annoncering samt efterfølgende informering af offentligheden om godkendelser eller tilladelser.

IE-direktivet indeholder i § 26 bestemmelser om oplysningspligt for EU-medlemsstaterne, i tilfælde hvor driften af et anlæg, som er omfattet af IE-direktivet, vil kunne få betydelig negativ indvirkning på miljøet i en anden medlemsstat. Bestemmelsen fastlægger bl.a., hvilke oplysninger der skal udveksles, og hvornår disse oplysninger skal afgives. Det drejer sig om oplysninger, som fremgår af direktivets bilag IV, herunder oplysninger om den aktivitet, der ansøges om godkendelse til.

Medlemsstaterne skal endvidere i medfør af artikel 26, stk. 2, sikre, at offentligheden i den stat, der kan blive berørt, får adgang til ansøgningerne i et passende tidsrum, således at den får ret til at udtale sig herom, før den kompetente myndighed træffer sin afgørelse. Det følger af bestemmelsens stk. 3, at den kompetente myndighed skal tage hensyn til resultaterne af høringen, når den træffer afgørelse vedrørende ansøgningen.

Bestemmelsens stk. 4 stiller endelig krav om, at den kompetente myndighed underretter enhver medlemsstat, som er blevet hørt, om den afgørelse, der er blevet truffet vedrørende ansøgningen, og tilstiller den de informationer, der omhandles i direktivets artikel 24, stk. 2.

Med henblik på at sikre, at disse informationer stilles til rådighed på passende vis for den berørte offentlighed, foreslås det at indsætte en ny bestemmelse i husdyrbrugloven om inddragelse af offentligheden ved grænseoverskridende virkninger. Miljøbeskyttelsesloven indeholder en tilsvarende bestemmelse i § 79, stk. 3, som er indsat ved lov nr. 457 af 25. maj 2016.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 64, hvor den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse er nærmere omtalt.

5.3.6 Krav til placering, indretning og drift af anlæg m.v.

5.3.6.1 Gældende ret

Den gældende lovs kapitel 2 indeholder generelle krav til placering af husdyrbrug og anlæg. Reglerne gælder generelt, og påses overholdt i forbindelse med anmeldelser samt tilladelser og godkendelser som led i kommunalbestyrelsens sagsbehandling efter lovens kapitel 3.

Der er i § 6, stk. 1, bl.a. forbud mod at etablere anlæg samt udvide eller ændre eksisterende husdyrbrug, der medfører forøget forurening, i allerede udlagt og fremtidigt planlagt byzone samt tilsvarende forbud inden for nærmere angivne afstande til byzone, områder i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, nabobeboelser m.v. Efter § 6, stk. 2 og 3, er miljø- og fødevareministeren bemyndiget til dels for nærmere specificerede dyrearter at fastsætte andre afstandskrav end dem, der gælder efter loven, dels at fastsætte særlige afstandskrav for folde til frilandssvin. Disse bemyndigelser er udnyttet i husdyrgødningsbekendtgørelsen, for så vidt angår skærpede afstandskrav for pelsdyrfarme m.v. og afstandskrav for folde til svin.

§ 8 indeholder forbud mod etablering af stalde og lign. samt gødningsopbevaringsanlæg på husdyrbrug inden for nærmere angivne afstande til bl.a. vandforsyningsanlæg, vandløb og søer, veje og naboskel.

Efter § 9, stk. 1-3, kan kommunalbestyrelsen i begrænset omfang dispensere fra forbud og afstandskrav i §§ 6 og 8 og påbyde skærpelser af afstandskravene i § 8, hvis disse ikke vil sikre tilstrækkeligt mod væsentlige gener eller forurening.

Efter § 7 gælder der krav til placering af anlæg i forhold til ammoniakfølsom natur. Bestemmelsen i stk. 1 indebærer, at etablering, udvidelse og ændring af anlæg på husdyrbrug, der er eller derved bliver større end 15 dyreenheder, ikke er tilladt, hvis stald eller gødningsopbevaringsanlæg ligger i en afstand på mindre end 10 m til eller helt eller delvis inden for nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper beliggende inden for henholdsvis uden for internationale naturbeskyttelsesområder. Miljø- og fødevareministeren kan efter § 7, stk. 4, for nærmere specificerede dyrearter fastsætte regler om, at forbuddet i stk. 1 indtræder ved en lavere grænse end 15 dyreenheder.

Miljø- og fødevareministeren er i § 9, stk. 4, bemyndiget til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan dispensere fra kravene i § 7, stk. 1. Bemyndigelsen er udnyttet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, hvorefter kommunalbestyrelsen kan dispensere fra afstandskravet i lovens § 7, stk. 1, til placering af nødvendige mindre staldanlæg og andre anlæg til dyrehold til afgræsning af naturarealer med henblik på naturpleje, hvis dyreholdet skønnes at fjerne flere næringsstoffer fra naturarealerne, end det tilfører.

Miljø- og fødevareministeren kan i medfør af lovens § 5, stk. 3, fastsætte regler om anmeldepligt for husdyrbrug.

5.3.6.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Den gældende lovs kapitel 2 indeholder generelle krav til placering af anlæg m.v., som i vidt omfang viderefører de lokaliseringsregler i husdyrgødningsbekendtgørelsen, der var gældende før husdyrbruglovens ikrafttræden.

De foreslåede ændringer af lovens anvendelsesområde, definitionerne af husdyrbrug og anlæg samt indførelse af stipladsmodellen som grundlag for anlægsreguleringen nødvendiggør en række mindre ændringer af lovens kapitel 2. Miljø- og Fødevareministeriet har desuden fundet anledning til at foretage enkelte andre ændringer i kapitlet.

5.3.6.3 Forslagets indhold

Efter forslaget ændres lovens §§ 6-8 om krav til placering af anlæg m.v. i overensstemmelse med det foreslåede anvendelsesområde i lovens nye § 2, stk. 1, og den foreslåede terminologi og begrebsanvendelse i lovforslaget i øvrigt. Om de foreslåede ændringer af lovens formål, anvendelsesområde og definitioner henvises til bemærkningerne under pkt. 5.1.

Kravene i lovens nye §§ 6 og 8 til placering af anlæg i forhold til byzone, nabobeboelser, vandindvindingsanlæg, veje m.v. foreslås udformet således, at de omfatter etablering af husdyranlæg og gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg på husdyrbrug samt udvidelse og ændring heraf, der medfører forøget forurening.

Bestemmelserne i §§ 6 og 8 foreslås ændret således, at de indeholder hovedreglerne om krav til placering m.v., mens det samtidig foreslås, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til i begrænset omfang at kunne undtage nærmere bestemte anlæg fra kravene, forudsat de alene har begrænset betydning for omgivelserne, herunder navnlig i forhold til miljø, natur og naboer.

Endvidere bemyndiges miljø- og fødevareministeren efter lovens nye § 6, stk. 4, og § 8, stk. 4 og 5, til at fastsætte regler om, at forbud og afstandskrav også skal gælde for anlæg, der ikke indgår i husdyrbrug, f.eks. en gyllebeholder på et planteavlsbrug, samt for oplag af gødning, ensilage eller lign., der ikke er omfattet af anlægsdefinitionen, men efter omstændighederne kan indebære gener for omkringboende m.v.

Bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 6, stk. 2, hvorefter miljø- og fødevareministeren for nærmere specificerede dyrearter kan fastsætte andre afstandskrav og flere typer af afstandskrav end dem, der følger af lovens § 6, stk. 1, foreslås præciseret, således at det tydeliggøres, at bestemmelsen alene giver mulighed for at skærpe afstandskravene i § 6, stk. 1, nr. 3 og 4, og ikke i øvrigt at fravige de almindelige forbud og afstandskrav, der gælder umiddelbart efter § 6, stk. 1, nr. 1-4. Efter bemyndigelsesbestemmelsen kan de gældende skærpede afstandskrav, for så vidt angår pelsdyr, videreføres, men der lægges samtidig op til, at miljø- og fødevareministeren ikke nødvendigvis skal opretholde de nugældende skærpede afstandskrav for pelsdyrfarme, hvis det er fagligt begrundet og hensigtsmæssigt at fastsætte andre afstandskrav eller at regulere pelsdyr ud fra de samme afstandskrav som andre dyrearter.

Det foreslås desuden, at den gældende bemyndigelse i § 6, stk. 3, for miljø- og fødevareministeren til at fastsætte særlige afstandskrav for folde til frilandssvin udvides således, at ministeren generelt kan fastsætte krav til placering af folde til udegående dyr svarende til kravene i lovens § 6, og desuden kan fastsætte andre og flere typer af afstandskrav for folde til svin.

Kravene i § 7, stk. 1, om placering i forhold til ammoniakfølsom natur foreslås at gælde for husdyranlæg og gødningsopbevaringsanlæg på husdyrbrug, hvilket som udgangspunkt viderefører den gældende ordning. Forslaget kan dog indebære en ændring for det enkelte husdyrbrug, idet definitionerne af husdyrbrug og anlæg ændres, jf. bemærkningerne i pkt. 5.1.3.2. Det foreslås desuden i lovens nye § 7, stk. 4, at der kan fastsættes regler om faste afstandskrav til kategori 1- og 2-natur for oplag af husdyrgødning og lign. samt for anlæg, der ikke indgår i husdyrbrug.

Endvidere foreslås mindre præciseringer og ændringer i lovens § 9, for så vidt angår kommunalbestyrelsens adgang til at dispensere fra eller skærpe kravene i §§ 6 og 8. Det foreslås desuden at give kommunalbestyrelsen adgang til at dispensere fra kravene i § 6, stk. 1, til hestehold til vognkørsel som led i museumsaktiviteter m.v.

I den eksisterende bemyndigelse i § 9, stk. 4, foreslås det samtidig præciseret, at bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte regler om, at der kan dispenseres fra lovens krav i § 7, stk. 1, i særlige situationer, herunder i forhold til særlige typer af husdyranlæg såsom læskure.

Endelig foreslås det, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om indretning og drift af anlæg m.v. og om anmeldepligt for etablering, udvidelse og ændring af anlæg, jf. den foreslåede nye § 9 a. Bestemmelsen er dels en videreførelse af den gældende lovs § 5, stk. 3, som foreslås flyttet af hensyn til lovens systematik, dels er det hensigten med bestemmelsen, at ministeren kan fastsætte regler om krav til indretning og drift af stalde, ensilageoplag, møddinger, gyllebeholdere, egenkontrol m.v. Regler herom er i dag fastsat i husdyrgødningsbekendtgørelsen i medfør af miljøbeskyttelsesloven. Bestemmelsen supplerer herved også den foreslåede bemyndigelse i lovens § 34 a.

5.4 Tilsyn, administrative forhold m.v.

5.4.1 Tilsyn og brugerbetaling

5.4.1.1 Gældende ret

Bestemmelserne i husdyrbruglovens kapitel 5 svarer i vidt omfang til reglerne og principperne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 9 om tilsyn. Endvidere har husdyrbruglovens kapitel 5 enkelte bestemmelser svarende til bestemmelser i miljøbeskyttelseslovens kapitel 10 om administrative bestemmelser, der er flyttet til denne lovs kapitel om tilsyn.

I begge love er det fastsat, at kommunalbestyrelsen på husdyrområdet fører tilsyn med, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes. Kommunalbestyrelsen fører endvidere tilsyn med, at påbud og forbud efterkommes, samt at vilkår fastsat i forbindelse med tilladelser og godkendelser overholdes.

Begge love indeholder dog samtidig en bestemmelse om, at miljø- og fødevareministeren kan bestemme, at tilsyn i visse tilfælde skal udføres af andre myndigheder. Denne bemyndigelse i miljøbeskyttelsesloven er udnyttet til at gøre NaturErhvervstyrelsen til tilsynsmyndighed i forhold til visse bestemmelser i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Natur-Erhvervstyrelsen er således tilsynsmyndighed i forhold til husdyrgødningsbekendtgørelsens harmoniregler via gødningsregnskabet. Gødningsregnskabet finder anvendelse på bedriftsniveau, og det er således NaturErhvervstyrelsen som er tilsynsmyndighed i forhold til regler, der gælder på bedriftsniveau. I forhold til bestemmelser vedrørende anlæg samt konkrete arealer er kommunalbestyrelsen tilsynsmyndighed.

Tilsynsforpligtigelsen er både i husdyrbrugloven og miljøbeskyttelsesloven formuleret således, at tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning. Videre fremgår det af begge regelsæt, at tilsynsmyndigheden kan undlade at behandle forhold, som den anser for at være af underordnet betydning for de formål, som loven skal varetage.

Husdyrbruglovens § 71 og miljøbeskyttelseslovens § 87 indeholder bestemmelser om tilsynsmyndighedens adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter og transportmidler uden retskendelse med henblik på at udføre tilsyns- eller andre opgaver efter de respektive love eller regler udstedt med hjemmel heri samt efter forordninger på lovenes område. Tilsynsmyndigheden har herunder adgang til at foretage undersøgelser, fotografere, kopiere eller medtage dokumenter og medtage andre genstande uden vederlag.

Efter gødskningslovens § 25 er miljø- og fødevareministeren tilsynsmyndighed. Tilsynskompetencen er dog delegeret til NaturErhvervstyrelsen, jf. § 5, stk. 1, nr. 34, i bekendtgørelse nr. 512 af 23. april 2015 om NaturErhvervstyrelsens opgaver og beføjelser (herefter bekendtgørelse om NaturErhvervstyrelsens opgaver og beføjelser).

Efter gødskningslovens § 28 har tilsynsmyndigheden adgang til lokaliteter uden retskendelse for at udøve sine beføjelser. På samme måde er der adgang til på stedet at gennemgå en virksomheds regnskaber og forretningsbøger m.v. I det omfang de nævnte oplysninger er registreret elektronisk, omfatter adgangen til dem også elektronisk adgang hertil. Tilsynsmyndigheden kan endvidere udtage prøver til undersøgelser uden at skulle betale herfor. Virksomhedens ejer og de hos denne ansatte skal yde fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen.

Under henvisning til forarbejderne til de tilsvarende undersøgelsesbestemmelser i husdyrbruglovens § 71 og miljøbeskyttelseslovens § 87, samt til administrativ praksis og retspraksis på området, findes hjemlen i disse bestemmelser uanset den forskellige ordlyd at omfatte sådanne retsskridt, som er hjemlet i gødskningslovens § 28.

Der er fastsat nærmere regler om tilsyn med husdyrbrug i bekendtgørelse nr. 518 af 27. maj 2016 om miljøtilsyn (herefter miljøtilsynsbekendtgørelsen), der er udstedt med hjemmel i både husdyrbrugloven og miljøbeskyttelsesloven. Efter miljøtilsynsbekendtgørelsen omfattes husdyrbrug m.v. af regelmæssige tilsyn. Dette indbefatter blandt andet, at der er etableret faste frekvenser for basistilsyn. Der skal være et basistilsyn i løbet af enten en tre-årig eller seks-årig periode alt efter typen af husdyrbrug. Udover basistilsynet får husdyrbrugene også såkaldt prioriterede tilsyn, hvis der på baggrund af en miljørisikovurdering er grundlag for det.

Ved basistilsyn skal tilsynsmyndigheden påse, at husdyrbruget overholder vilkår, love, bekendtgørelser, regulativer, efterkommer påbud, samt at der ikke er berettigede naboklager. Tilsynet omfatter forskellige typer af husdyrbrug, der er nærmere defineret i miljøtilsynsbekendtgørelsen.

Der er som hovedregel brugerbetaling på kommunernes godkendelses- og tilsynsarbejde vedrørende husdyrbrug. Der er tale om en takstbaseret model, hvor ansøger betaler en fast timetakst ud fra kommunens tidsforbrug. Landmanden betaler herved ca. halvdelen af den samlede udgift, idet resten er betalt over bloktilskuddet til kommunerne.

5.4.1.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Omlægningen af husdyrreguleringen giver efter Miljø- og Fødevareministeriets vurdering ikke i sig selv anledning til at ændre i de grundlæggende tilsynsbestemmelser i husdyrbrugloven eller i miljøtilsynsbekendtgørelsen, herunder den grundlæggende model med basistilsyn og prioriterede tilsyn.

Reglerne om tilsyn med forskellige typer af husdyrbrug, anlæg m.v. vil dog skulle justeres i lyset af lovforslaget og de bekendtgørelser, der udstedes med hjemmel i loven, herunder i lyset af de omlægninger, der sker i forhold til inddeling af de forskellige husdyrbrug og anlæg. Brugerbetalingsreglerne i bekendtgørelse nr. 515 af 27. maj 2016 om brugerbetaling for godkendelse m.v. og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug vil ligeledes skulle justeres, idet brugerbetalingen forudsættes opretholdt efter samme principper som hidtil. Desuden indebærer den foreslåede ordning, hvor lovens anvendelsesområde udvides til generelt at omfatte jordbrugsvirksomheder m.v. med arealer, der modtager gødning, at også disse omfattes af de eksisterende bemyndigelser til at fastsætte regler om tilsyn og brugerbetaling.

I den forbindelse vurderes det dog hensigtsmæssigt, at det kun er husdyrbrug, anlæg m.v., der omfattes af reglerne om regelmæssige tilsyn. Baggrunden herfor er dels, at en meget væsentlig del af reglerne om jordbrugets anvendelse af gødning administreres af NaturErhvervstyrelsen og ikke af kommunerne, som i medfør af gældende ret udfører regelmæssige tilsyn, dels er tilsynet med arealreglerne i høj grad afhængig af konkrete vejrforhold eller årstider, og lader sig således vanskeligt kontrollere ved planlagte tilsyn. Eksempelvis er det kun tilladt at udbringe husdyrgødning en del af året, ligesom visse regler alene har betydning i frostvejr eller ved større nedbørsmængder.

Den eksisterende kompetencefordeling mellem NaturErhvervstyrelsen og kommunerne som tilsynsmyndigheder vurderes også fremadrettet at være hensigtsmæssig. Idet der lægges op til, at reglerne om udbringning af husdyrgødning i vidt omfang skal administreres og kontrolleres via gødningsregnskabet og NaturErhvervstyrelsens øvrige systemer til administration og kontrol af anvendelse af gødning og af plantedækkeregler, indebærer forslaget dog, at NaturErhvervstyrelsen vil få en større rolle som tilsynsmyndighed end efter de gældende regler. Desuden har ministeren efter husdyrbruglovens § 45 adgang til at bestemme, at tilsynet i yderligere tilfælde skal udføres af NaturErhvervstyrelsen.

Den eksisterende praksis for i visse tilfælde i regler i medfør af miljøbeskyttelsesloven at fastsætte, hvordan lovliggørelsen konkret skal foretages, når tilsynsmyndigheden har konstateret et ulovligt forhold, findes det hensigtsmæssigt at videreføre under husdyrbrugloven. Herefter vil der bl.a. i husdyrgødningsbekendtgørelsen kunne fastsættes regler om, at kommunen i forbindelse med tilsyn med sandjorder (JB-nr. 1-4), der modtager husdyrgødning fra smågrise behandlet med medicinsk zink, som lovliggørelsesmiddel skal give påbud om kalkning i tilstrækkeligt omfang.

5.4.1.3 Forslagets indhold

Det foreslås, at udgangspunktet for tilsynsreglerne i husdyrbrugloven videreføres, således at det som udgangspunkt fortsat vil være kommunalbestyrelsen, der fører tilsyn med, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes. Varetagelsen af denne tilsynsopgave indebærer blandt andet tilsyn med, at påbud og forbud efterkommes, samt at vilkår fastsat i forbindelse med godkendelser og tilladelser overholdes.

Der vil i medfør af loven blive fastsat regler om, at der fortsat skal føres regelmæssige tilsyn med husdyrbrug, idet der dog vil ske en inddeling af husdyrbrug, anlæg m.v. i overensstemmelse med lovens nye definitioner og de afgrænsninger, der vil ske i kommende bekendtgørelsesændringer. Brugerbetalingen forventes ligeledes fastholdt på samme niveau som i dag, idet der også her vil ske nye inddelinger i overensstemmelse med den ændrede lov.

Der påtænkes derimod ikke fastsat regler om regelmæssige tilsyn i forhold til jordbrugsvirksomheder, der ikke samtidig er husdyrbrug. I forhold til jordbrugsvirksomheder vurderes det tilstrækkeligt med det generelle reaktive tilsyn. Dog er det konkret i forhold til erosion af jord, der modtager organisk gødning, fundet nødvendigt med en særlig tilsynsforpligtigelse, der fastsættes i medfør af den foreslåede nye bemyndigelse i § 45 a og den gældende § 54, stk. 1. Herom henvises til bemærkningerne i pkt. 5.2.5 vedrørende overfladeafstrømning og erosion af jord.

Der kan fastsættes regler om, at basistilsynet med husdyrbrug tillige skal omfatte forhold, der ikke er knyttet til husdyrbrugets anlæg, men som er en afledt følge af driften af et husdyrbrug. Eksempelvis er det kun husdyrbrug, der producerer husdyrgødning, og overholdelsen af generelle regler vedrørende placering og overdækning af markstakke er derfor primært relevant for husdyrbrug. Et andet eksempel er den bestemmelse om påbud om kalkning forud for udbringning af husdyrgødning fra smågrise, der er tildelt receptpligtig medicinsk zinkoxid, på arealer på egen bedrift med JB-nr. 1-4, hvor reaktionstallet for disse marker er lavere end 6,0, der forudsættes fastsat i medfør af den nye bemyndigelse i husdyrbruglovens § 5 a. Denne bestemmelse vil alene være relevant for den særlige type af husdyrbrug, der udgøres af producenter af smågrise, og vil omvendt aldrig kunne være relevant for en jordbrugsvirksomhed, der ikke samtidig er et husdyrbrug.

Basistilsynet med husdyrbrug med en produktion af smågrise, der tildeles receptpligtig medicinsk zink, vil desuden kunne omfatte tilsyn med overholdelsen af de øvrige nye regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen rettet mod husdyrgødning fra smågrise, der er behandlet med receptpligtig medicinsk zink.

Som en væsentlig undtagelse fra udgangspunktet, hvorefter kommunalbestyrelsen er tilsynsmyndighed efter husdyrbrugloven, foreslås det, at NaturErhvervstyrelsen fortsat skal være tilsynsmyndighed i forhold til husdyrgødningsbekendtgørelsens eksisterende loft for udbringning af kvælstof fra husdyrgødning. Fremover vil NaturErhvervstyrelsen endvidere være tilsynsmyndighed i relation til regler om fosforlofter og om husdyrefterafgrøder. Herudover vil ministeren kunne bestemme, at tilsynsopgaver, der ved loven er henlagt til kommunerne, i stedet skal udføres af NaturErhvervstyrelsen eller andre myndigheder.

Som konsekvens af de ændrede definitioner af husdyrbrug og anlæg samt som følge af lovens ændrede anvendelsesområde foretages tillige enkelte øvrige ændringer af lovens tilsyns- og håndhævelsesregler.

5.4.2 Digitalisering

5.4.2.1 Gældende ret

Husdyrbrugloven indeholder i dag i § 69 en bemyndigelse til at fastsætte regler om anvendelse af digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og om offentliggørelse af oplysninger. Bestemmelsen omfatter en række eksplicit oplistede sagsskridt i relation til bl.a. ansøgning om tilladelse eller godkendelse eller tilsynsmyndighedernes udøvelse af tilsynsvirksomhed m.v. samt kommunikation i tilknytning hertil.

Efter § 69 a kan der fastsættes regler om offentliggørelse, herunder udelukkende digitalt, af oplysninger omfattet af § 69.

Der er i medfør af disse bestemmelser fastsat regler om anvendelse af digital kommunikation og offentliggørelse i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen og miljøtilsynsbekendtgørelsen.

Efter gødskningslovens § 26 a kan der fastsættes regler om anvendelse af digital kommunikation for så vidt angår nærmere opregnede områder, herunder i forbindelse med til- og afmelding til Register for Gødningsregnskab og ansøgning om under særlige omstændigheder at fratrække kvælstof i virksomhedernes forbrug af kvælstof m.v. Efter § 28 a kan der fastsættes regler om offentliggørelse af oplysninger af indberettede oplysninger m.v. Der er fastsat regler om anvendelse af digital kommunikation og offentliggørelse i bekendtgørelse nr. 1055 af 1. juli 2016 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2016/2017 og bekendtgørelse nr. 1056 af 1. juli 2016 om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag.

5.4.2.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Miljø- og Fødevareministeriet finder det hensigtsmæssigt, at digital sagsbehandling anvendes i videst muligt omfang inden for husdyrbruglovens område, og at der ikke er forhold og formkrav i lovgivningen, der forhindrer, at kommunikationen mellem virksomhederne og de relevante myndigheder kan foregå digitalt. Det forekommer således hensigtsmæssigt, at der på husdyrområdet skal være tilsvarende muligheder for at indføre digital kommunikation mellem borgere, virksomheder og det offentlige, som der med lov nr. 16 af 29. november 2012 om bl.a. obligatorisk digital kommunikation blev gennemført på de områder, der hørte ind under det daværende Erhvervs- og Vækstministerium og Økonomiministerium.

I forhold til behandling af ansøgninger om godkendelser og tilladelser vil det være it-ansøgningssystemet www.husdyrgodkendelse.dk, der skal anvendes, mens det i forhold til den foreslåede kvælstofregulering og fosforregulering er hensigten, at reguleringen administreres og kontrolleres fuldt ud i gødningsregnskabet. Det vurderes endvidere hensigtsmæssigt, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om digital kommunikation formuleres så bredt, at den også kan rumme forhold, der kan opstå behov for at digitalisere i fremtiden.

5.4.2.3 Forslagets indhold

Med henblik på at sikre mulighederne for digitalisering både for så vidt angår husdyrbrug m.v. og jordbrugsvirksomheder foreslås det, at husdyrbruglovens § 69 udbygges og moderniseres, sådan at der kan fastsættes regler om pligt til digital kommunikation for alle forhold omfattet af loven og regler udstedt i medfør heraf. Det foreslås således, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om pligt til digital kommunikation og anvendelse af bestemte it-systemer både mellem myndigheder og mellem myndigheder og virksomheder samt regler om digital kommunikation, for så vidt angår afgørelser, indberetninger, tilsyn, registreringer m.v. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 66.

5.4.3 Klage og søgsmål

5.4.3.1 Gældende ret

Regler om klage og søgsmål er i det væsentligste samlet i husdyrbrugslovens kapitel 7. Enkelte bestemmelser om klage findes dog i lovens kapitel 5, 5 a og 6.

Lovens udgangspunkt for så vidt angår klageadgang findes i § 76. Efter bestemmelsen kan kommunalbestyrelsens afgørelser og beslutninger efter loven eller regler, der er fastsat i medfør heraf, som udgangspunkt påklages til Natur- og Miljøklageklagenævnet. Dette gælder dog ikke, hvis andet fremgår af andre bestemmelser i loven, eller hvis klageadgangen er afskåret med hjemmel i lovens § 78. Tilsvarende kan der også klages over miljø- og fødevareministerens afgørelser i sager, hvor ministeren efter lovens § 65 har besluttet at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser.

Lov om Natur- og Miljøklagenævnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1205 af 28. september 2016 (herefter lov om Natur- og Miljøklagenævnet) indeholder desuden bestemmelser om Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagesager generelt. Af loven følger, at Natur- og Miljøklagenævnet ved behandling af en klagesag i almindelighed kan fokusere på de forhold, der er klaget over, og hvis en klage indeholder flere klagepunkter, kan nævnet begrænse sin prøvelse til de væsentligste forhold. Nævnet kan dog også prøve andre dele af afgørelsen end de pågældende klagepunkter.

Regler om opsættende virkning af klager og afgørelser efter husdyrbrugloven findes i lovens §§ 80 og 81. Hovedreglen er, at klager over forbud og påbud har opsættende virkning, jf. § 80, stk. 1, og at klager over tilladelser og godkendelser ikke har opsættende virkning, jf. § 81, stk. 1. Natur- og Miljøklagenævnet kan dog konkret bestemme, at en klage over et forbud eller påbud ikke skal have opsættende virkning, eller at en klage over en tilladelse eller godkendelse skal have opsættende virkning.

Det forhold, at forbud og påbud har opsættende virkning, betyder, at forbuddet eller påbuddet ikke skal efterkommes, før klagesagen er afgjort, og forbuddet eller påbuddet er stadfæstet. Det forhold, at klager over tilladelser og godkendelser ikke har opsættende virkning, betyder, at tilladelsen eller godkendelsen kan udnyttes uden at afvente klagenævnets afgørelse, men det sker for adressatens egen regning og risiko, idet opsættende virkning ikke ændrer klagenævnets beføjelser i forhold til omgøre eller ændre tilladelsen eller godkendelsen.

Som udgangspunkt har klager til Natur- og Miljøklagenævnet over tilladelser og godkendelser således ikke opsættende virkning. Som en undtagelse hertil fremgår det af lovens § 81, stk. 3, at tilladelser og godkendelser, der indeholder vilkår om landskabelige værdier samt vilkår om opførelse af fritliggende gyllebeholdere, har opsættende virkning, medmindre nævnet bestemmer andet. Efter Miljøklagenævnets – og nu Natur- og Miljøklagenævnets – praksis har klager over tilladelser eller godkendelser, der åbenbart burde have indeholdt vilkår om landskabelige værdier, jf. § 27, stk. 1, nr. 2, også som udgangspunkt opsættende virkning efter § 81, stk. 3.

For så vidt angår forhold omfattet af gødskningsloven udøves de beføjelser, som er tillagt ministeren, af NaturErhvervstyrelsen, jf. § 5, stk. 1, nr. 32, i bekendtgørelse om NaturErhvervstyrelsens opgaver og beføjelser. Af bekendtgørelsens § 15, nr. 18, følger videre, at afgørelser truffet efter gødskningsloven er undtaget for klageadgangen til Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der ellers i øvrigt er klagemyndighed for afgørelser truffet af NaturErhvervstyrelsen.

Ved lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet sammenlægges Natur- og Miljøklagenævnet og Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Loven træder i kraft 1. februar 2017. Miljø- og Fødevareklagenævnet bliver herefter klageinstans for afgørelser efter husdyrbrugloven.

5.4.3.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Det er med lovforslaget påkrævet at overveje, hvorvidt dels de nye regler for arealanvendelse, jf. det i husdyrbrugloven foreslåede kapitel 1 a, der er beskrevet under pkt. 5.2, dels de ændrede regler i relation til anlægsreguleringen, der er beskrevet under pkt. 5.3, giver anledning til at indføre nye eller ændrede klageregler.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, de foreslåede ændringer af husdyrbrugloven, for så vidt angår anlægsreguleringen, ikke medfører behov for at ændre i lovens udgangspunkt i §§ 76 og 78 om klageadgang og afskæring af klageadgang.

Det forhold, at arealer til udbringning af husdyrgødning efter forslaget fuldt ud reguleres af generelle regler og ikke vil kunne reguleres gennem vilkår m.v. i kommunalbestyrelsens afgørelser om godkendelser af og tilladelser til etablering, udvidelse og ændring af husdyrbrug, indebærer, at forhold vedrørende miljøpåvirkninger fra udbringning af husdyrgødning fremover som udgangspunkt ikke vil kunne gøres til genstand for en klagesagsbehandling. Der opnås herved parallelitet i forhold til de gældende regler i relation til forhold omfattet af gødskningsloven.

Som eneste undtagelse hertil vil miljø- og fødevareministeren efter forslaget til § 5 c, stk. 2, kunne fastsætte regler om, at tilsynsmyndigheden skal meddele påbud om iværksættelse af konkrete foranstaltninger, såfremt tilsynsmyndigheden har konstateret erosion af jord, hvor der udbringes organisk gødning, til vandløb, søer over 100 m² og kystvande. Da det findes hensigtsmæssigt, at sådanne påbud skal kunne påklages efter de eksisterende klageregler i lovens kapitel 7, herunder den ovenfor omtalte § 76, giver klageadgang i forhold til påbud efter § 5 c, stk. 2, ikke særskilt anledning til lovændring. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at disse påbud ligeledes bør følge reglerne om opsættende virkning i lovens § 80.

Kommunalbestyrelsens afgørelser om godkendelse af og tilladelse til husdyrbrug efter de foreslåede nye §§ 16 a og 16 b vil – svarende til de hidtil gældende regler – som hovedregel kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Som følge af den foreslåede mulighed for generel regulering af påvirkninger frem for konkrete vilkår vil kommunalbestyrelsens godkendelser og tilladelser dog fremover kunne indeholde færre vilkår, som kan gøres til genstand for klagesagsbehandling.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det er hensigtsmæssigt at ændre bestemmelsen i lovens § 81, stk. 3, om opsættende virkning, således at godkendelser og tilladelser, der omfatter opførelse af fritliggende bebyggelse, har opsættende virkning efter loven, uanset om der er stillet vilkår af hensyn til landskabelige værdier, og uanset om der er tale om gyllebeholdere eller andre anlæg eller driftsbygninger m.v. Forslaget indebærer en ændring i forhold til den gældende bestemmelse, idet bestemmelsen efter den foreslåede affattelse generelt tillægger opførelse af fritliggende bebyggelse opsættende virkning, mens det forhold, at der i en godkendelse eller tilladelse er fastsat vilkår af hensyn til landskabelige værdier, ikke i sig selv betyder, at en klage har opsættende virkning. Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede nyaffattelse af lovens § 27 og ophævelsen af § 22 samt den generelle hensigt med lovforslaget om at muliggøre færre konkrete vilkår og øget generel regulering.

Ændringen betyder, at opsættende virkning af hensyn til landskabet generelt knyttes til fritliggende bebyggelse og ikke til indholdet af kommunalbestyrelsens godkendelse eller tilladelse. Dermed bliver det tydeligere, hvornår en godkendelse eller tilladelse har opsættende virkning. I praksis vil det formentlig navnlig have betydning i forhold til bebyggelse, der opføres i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer, idet klager herover efter forslaget ikke vil have opsættende virkning, uanset om der er stillet vilkår af hensyn til landskabsværdier, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet. Omvendt vil klager over godkendelser og tilladelser, der omfatter opførelse af fritliggende bebyggelse, have opsættende virkning i alle tilfælde, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet. I dag vil der dog formentlig som oftest blive stillet vilkår af hensyn landskabet i sidstnævnte tilfælde og dermed være opsættende virkning af den grund efter de gældende regler, hvorfor ændringen ikke vurderes at have stor betydning i den henseende.

5.4.3.3 Forslagets indhold

Det foreslås, at der som udgangspunkt ikke ændres ved de gældende klageregler. Lovens § 81, stk. 1, skal dog konsekvensrettes som følge af, at de gældende §§ 10-12 og 16 om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug ophæves og erstattes af de nye bestemmelser i §§ 16 a og 16 b. Derudover foreslås det at ændre § 80, således at reglerne om opsættende virkning i forhold til den nye påbudsregel i § 5 c, stk. 2, følger reglerne om opsættende virkning for de øvrige påbud. Endelig foreslås det, at § 81, stk. 3, nyaffattes som følge af, at navnlig § 27 om kommunalbestyrelsens fastsættelse af vilkår i tilladelser og godkendelser nyaffattes. De foreslåede ændringer i lovens kapitel 7 følger af lovforslagets § 1, nr. 69 og 70.

For så vidt angår reglerne i § 81 om opsættende virkning, vil det fortsat være hovedreglen, at en klage over en godkendelse eller en tilladelse ikke har opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet. Den foreslåede bestemmelse i § 81, stk. 3, betyder, at en godkendelse eller en tilladelse efter §§ 16 a eller 16 b, der indebærer opførelse af bebyggelse uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, ikke må udnyttes før klagefristens udløb. Rettidig klage i disse tilfælde vil have opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklage-nævnet bestemmer andet.

5.4.4 Straf

5.4.4.1 Gældende ret

Straffeniveauet blev ved vedtagelsen af den gældende husdyrbruglov skærpet, da overtrædelser af lovens bestemmelser kan have alvorlige – og til tider uoprettelige – konsekvenser for natur og miljø. Formålet med strafskærpelsen var at sikre en effektiv og konsekvent håndhævelse med et sanktionsniveau, der reelt har en præventiv virkning, hvor der bliver taget hensyn til den opnåede økonomiske fordel ved at overtræde reglerne. Bøden skal således have et niveau, som giver et klart økonomisk incitament til at overholde reglerne. Der henvises til lov nr. 1572 af 20. december 2006 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (hovedloven), de almindelige bemærkninger om straf, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 1949.

Husdyrbruglovens straffebestemmelser i § 91 svarer til miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 1 og 2, og lovens § 92 svarer til miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 3, dog i relevant omfang tilpasset til lovens anvendelsesområde.

Overtrædelse af loven eller regler udstedt i medfør af loven kan efter husdyrbruglovens § 91 eller regler fastsat i medfør af § 92 straffes med bøde eller fængsel. Ifølge lovens § 91, stk. 1, straffes med bøde den, der overtræder en række nærmere angivne bestemmelser i loven. Det er bl.a. strafbart at anlægge, påbegynde eller drive husdyrbrug uden en tilladelse eller godkendelse efter lovens §§ 10-12. Det betyder, at det er strafbart at etablere, udvide, ændre og drive et husdyrbrug uden tilladelse eller godkendelse. Det er desuden strafbelagt at tilsidesætte et vilkår i en tilladelse, godkendelse eller dispensation, samt at undlade at efterkomme et påbud eller forbud efter loven. Det fremgår af § 91, stk. 1, nr. 1-13, hvilke forhold der kan straffes efter loven.

Ifølge § 91, stk. 2, kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og der samtidig ved overtrædelsen enten er 1) voldt skade eller fremkaldt fare for skade på natur, dyr, planter, landskaber eller mennesker eller de øvrige interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. lovens § 1, herunder luft, vand, jord og undergrund eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder besparelser, jf. husdyrbruglovens § 91, stk. 2.

Opdelingen i husdyrbruglovens § 91, stk. 1 og 2, indebærer, at der udløses bødestraf efter husdyrbruglovens § 91, stk. 1, i de tilfælde, hvor betingelserne i lovens § 91, stk. 2, ikke er til stede.

Det er domstolene, der afgør, hvilken bøde, der skal gives for den konkrete overtrædelse af husdyrbrugloven. Udmålingskriterierne ved fastsættelse af sanktioner for overtrædelse af loven følger normalt af straffelovens kapitel 9 og 10. Heraf fremgår, at der skal tages hensyn til overtrædelsens grovhed, personens forhold m.v. Det skal endvidere ved strafudmålingen altid – også, hvor der foretages konfiskation – tillægges vægt, om overtrædelsen er sket med økonomisk vinding eller besparelse for øje, uanset om den økonomiske fordel er opnået eller alene tilsigtet. Det skal ved udmåling af sanktionen særligt tillægges vægt, om der ved overtrædelsen er sket skade på miljøet m.v. eller er fremkaldt fare herfor.

Er der ved en overtrædelse af loven opnået en økonomisk fordel, enten i form af et udbytte eller en besparelse, konfiskeres denne økonomiske fordel, jf. husdyrbruglovens § 93, stk. 2. Dette gælder, uanset om der alene er tale om en formel overtrædelse, der ikke har medført skade på miljøet eller fare herfor. § 93, stk. 2, henviser til straffelovens § 75, stk. 1, der også finder anvendelse i sager om overtrædelse af husdyrbrugloven. Efter straffelovens § 75, stk. 1, kan udbyttet ved en strafbar handling konfiskeres. Fortjenestens størrelse skal efter § 75, stk. 1, 2. pkt., ikke bevises med samme styrke som sædvanligt bevis i straffesager, da retten i et vist omfang kan skønne over fortjenestens størrelse.

Overtrædelser af lovens strafbestemmelser vil for hovedpartens vedkommende indebære, at der er opnået en økonomisk fordel. Hvis der eksempelvis ikke er indhentet de fornødne godkendelser eller tilladelser, vil husdyrbruget have opnået en ulovlig indtjening i perioden, indtil de fornødne godkendelser eller tilladelser foreligger, samt sparet udgifterne til sagkyndig bistand i forbindelse med godkendelse. Hvis der produceres flere husdyr end det tilladte, vil der være opnået en ulovlig fortjeneste, svarende til fortjenesten på de husdyr, der er produceret mere end det tilladte.

I praksis har de fleste sager drejet sig om overproduktion. Disse sager straffes i medfør af husdyrbruglovens § 91, stk. 1, nr. 1, da der er tale om en udvidelse af husdyrbruget uden godkendelse eller tilladelse. Typisk fremgår det godkendte eller tilladte antal dyr af husdyrbrugets godkendelse eller tilladelse, og kommunalbestyrelsen kan i forhold til konstateringen af, om husdyrbruget har udvidet dyreholdet, sammenligne den godkendte eller tilladte produktion med den faktiske produktion ved hjælp af gødningsregnskaber kombineret med tal fra Det Centrale Husdyrregister (CHR) og eventuelt slagteriregnskaber. Herved findes overproduktionen udtrykt i et antal dyr. Anklagemyndigheden beregner med hjælp fra kommunalbestyrelsen den opnåede økonomiske fordel ud fra gennemsnitstal fra Danmarks Statistik for indtjeningen i husdyrbrug, og hvor fortjenesten ved overproduktionen for hvert enkelt år beregnes som antallet af overproducerede dyr gange »Dækningsbidrag 1« opgjort ud fra dyretyper. Tabel med »Dækningsbidrag 1« kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk. Det svarer til produktionsværdien pr. dyr fratrukket variable omkostninger som f.eks. omkostninger til foder og dyrlæge. Yderligere omkostninger såsom arbejdsindsats og vedligehold fratrækkes ikke.

Det fremgår af bemærkningerne til hovedloven, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 1949, at bøden fastsættes til ¼ af den beregnede økonomiske fordel. Dette bødeniveau er i sager om overproduktion efter vedtagelsen af husdyrbrugloven også blevet fastlagt i praksis, jf. MAD 2015.295V og MAD 2015.316B, MAD 2015.308B samt MAD 2015.21B.

I de tilfælde, hvor en fortjeneste kan godtgøres, anlægger domstolene en konkret vurdering og foretager en nøjere afvejning for at sikre, at straffen ikke kommer til at stå i misforhold til den begåede lovovertrædelse og tiltaltes forhold i øvrigt, jf. MAD 2014.400V. I U 2014.2536V blev det lagt til grund, at tiltaltes samlede fortjeneste for overproduktion af malkekvæg i perioden fra januar 2007 til 31. juli 2008 havde været 1.776.663 kr., hvorfor bøden som udgangspunkt i overensstemmelse med lovens forarbejder skulle fastsættes til en ¼ af denne fortjeneste. Bøden blev nedsat fra 444.166 kr. til 100.000, da tiltalte allerede i juni 2005 havde ansøgt om godkendelse af udvidelsen.

I straffesager om overproduktion, hvor der ikke har været nogen konkret fortjeneste, jf. U 2015.174/2 V, eller hvor det er vanskeligt i tilstrækkelig grad at dokumentere størrelsen af en økonomisk fordel, eller hvor ¼ af fortjenesten er mindre end minimumsbødeniveauet, jf. f.eks. MAD 2014.400V, idømmes efter praksis en minimumsbøde på 50.000 kr.

Denne minimumsbøde stammer fra en lovændring af miljøbeskyttelsesloven nr. 173 af 12. marts 2008 om strafskærpelse, hvor der blev indført et vejledende bødeniveau for overtrædelser af miljøbeskyttelsesloven og regler udstedt i medfør af loven. Minimumsbøden for etablering, ændring og udvidelse af en listevirksomhed uden miljøgodkendelse er fastsat til 50.000 kr. Det fremgår af bemærkningerne, at det er regeringens holdning, at der bør udmåles en ensartet bøde, uanset om der er tale om landbrugets eller industriens overtrædelser. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. Folketingstidende 2007-08, 2. samling, tillæg A, side 26 og 29.

U 2015.174/2V angik overproduktion af malkekvæg uden fortjeneste. Bøden blev under disse omstændigheder fastsat med udgangspunkt i bødeniveauet for overtrædelser i øvrigt af miljølovgivningens regler om udvidelse af listevirksomheder uden godkendelse til minimumsbøden på 50.000. kr. Bøden blev pga. af lang sagsbehandlingstid i straffesagen nedsat til 22.500 kr. (5000 kr. fratrukket og derefter halveret).

I MAD 2014.400V lagde landsretten til grund, at fortjenesten maksimalt kunne være 187.325 kr. Den sædvanlige bødeudmåling af en ¼ af fortjenesten ville derfor medføre, at bøden vil ligge under den minimumsbøde på 50.000 kr., der er praksis med hensyn til overtrædelse af miljølovgivningens regler, hvorfor landsretten fandt, at udmålingen af bøden i stedet skal ske med udgangspunkt i en sådan minimumsbøde.

Efter retspraksis indebærer overtrædelse af gødskningslovens § 22, stk. 1-4, og § 23, stk. 1 og 3, en takstmæssig bøde på 2.000 kr., samt efter omstændighederne idømmelse af tvangsbøder efter retsplejelovens § 997, stk. 3, ved f.eks. manglende indberetning af gødningsregnskab eller i tilfælde, hvor det indberettede gødningsregnskab er så mangelfuldt, at det ikke er muligt at gennemføre en kontrol af virksomhedens gødningsanvendelse.

5.4.4.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Med forslaget adskilles reguleringen af anlæggene (stalde, beholdere, bygninger m.v.) fra reguleringen af husdyrgødningsanvendelsen på arealerne, således at tilladelser og godkendelser fremover alene omfatter anlæggene.

Den fremtidige kvælstofregulering foreslås som beskrevet i de almindelige bemærkninger pkt. 5.2.3.3 udformet som et krav om husdyrefterafgrøder, der administreres og håndhæves af NaturErhvervstyrelsen. Det er hensigten, at de pligtige efterafgrøder i medfør af gødskningsloven og de foreslåede husdyrefterafgrøder i medfør af husdyrbrugloven administreres som et samlet krav.

Manglende overholdelse af de regler, der fastsættes i medfør af den nye bemyndigelse i husdyrbruglovens § 5 e om, at ministeren kan fastsætte krav om efterafgrøder i regler i medfør af husdyrbrugloven, bør strafbelægges. Den gældende § 92 i husdyrbrugloven indeholder allerede i dag hjemmel til at fastsætte straf i form af bøde for overtrædelser af bestemmelser i regler og forskrifter, der er udstedt efter loven. Efter 2. pkt. i bestemmelsen kan straffen stige til fængsel indtil 2 år under tilsvarende betingelser som i husdyrbruglovens § 91, stk. 2. Regler udstedt i medfør af husdyrbruglovens § 5 e vil således blive omfattet af husdyrbruglovens § 92.

Miljø- og Fødevareministeriet har i forbindelse med de foreslåede regler til at imødegå erosion af jord, der har modtaget organisk gødning, til vandmiljøet, jf. den foreslåede bestemmelse i husdyrbruglovens § 5 c, fundet det rimeligt, at der ikke straffes for manglende forebyggende foranstaltninger, medmindre foranstaltningen er blevet påbudt af kommunen. Herved har Miljø- og Fødevareministeriet lagt vægt på, at det kan være undskyldeligt, at driftsherren ikke havde fået etableret en foranstaltning, herunder på grund af manglende kendskab til risikoen for erosion fra det pågældende areal.

Adskillelsen af anlæg og areal i husdyrreguleringen giver ikke herudover anledning til strafferetlige overvejelser.

Anlægsreguleringen baseres på stipladsmodellen, der bygger på ny faglig viden om emission fra gødningsoverflader, således at reguleringen tager udgangspunkt i de enkelte anlægs emissioner af navnlig ammoniak til omgivelserne. Derved forlades dyreenhedsbegrebet, og der vil ikke længere blive fastsat et vilkår om produktion af et maksimalt antal dyr i dyreenheder.

Omlægningen til den nye stipladsmodel får betydning for straffesagerne herunder strafudmålingen, idet der ikke uden videre vil være viden om det lovlige antal dyr på det godkendte produktionsareal, som en evt. opnået økonomisk fordel, som der både beregnes konfiskation og bøde ud fra.

Straffesager om overproduktion kan også fremover opstå på forskellig vis. Det vil være ulovligt at anvende arealer, der ikke er en del af det godkendte produktionsareal, f.eks. servicegange eller udleveringsrum, som produktionsareal. Hvis der sker ændringer eller udvidelser af det godkendte produktionsareal, er der ligeledes tale om overproduktion. Eksempler herpå vil kunne være inddragelse af eksisterende bygninger, f.eks. en halmlade eller opførelse af en ny stald. Hvis der indsættes flere dyr i den i øvrigt lovlige stald end tilladt efter dyrevelfærdsreglerne, vil der ikke være tale om en overproduktion, som kan straffes efter husdyrbrugloven. Dette forhold, herunder håndhævelse og straf, reguleres af dyrevelfærdsreglerne.

Miljø- og Fødevareministeriet er af den opfattelse, at det i pkt. 5.4.4.1 beskrevne straffeniveau for overproduktionssager, hvor bøden opgøres til ¼ af den via »Dækningsbidrag 1« beregnede fortjeneste, og hvor domstolene i sager, hvor der ingen fortjeneste er, eller hvor ¼ fortjenesten er mindre end 50.000 kr., i stedet idømmer en minimumsbøde på 50.000 kr., også er passende fremover i tilsvarende sager om overproduktion.

5.4.4.3 Forslagets indhold

Det foreslås, at de gældende straffebestemmelser videreføres med de tilpasninger, der følger af overgangen til stipladsmodellen, og hvor manglende indgivelse af fosforregnskab strafbelægges.

Sager om overproduktion m.v., som er beskrevet ovenfor, vil være omfattet af den ændrede § 91, stk. 1, nr. 1. Ved strafudmålingen vil det fortsat efter de foreslåede omlægninger af husdyrreguleringen være centralt at beregne den opnåede økonomiske fordel, og i en række sager vil denne knytte sig til en merproduktion af dyr.

Der henvises til bemærkningerne til lovens nye § 91, stk. 1, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 74, for nærmere beskrivelse af, hvordan den økonomiske fordel beregnes i forhold til stipladsmodellen.

Enkelte bestemmelser vedrørende jordbrugsvirksomhedernes pligt til at føre regnskab for forbruget af fosfor fra organisk gødning og handelsgødning pålægger direkte jordbrugsvirksomhederne pligter i relation til de foreslåede regler om udarbejdelse af fosforregnskab. De tilsvarende bestemmelser i gødskningsloven vedrørende udarbejdelse af gødningsregnskab for kvælstofforbruget er strafbelagte. På denne baggrund foreslås der indsat en ny straffebestemmelse i husdyrbruglovens § 91, stk. 1, nr. 6, der gør det strafbart at overtræde husdyrbruglovens nye regler om udarbejdelse og indberetning af jordbrugsvirksomhedens fosforregnskab.

Som nævnt under pkt. 5.4.4.1 indebærer overtrædelse af gødskningslovens § 22, stk. 1-4, og § 23, stk. 1 og 3, efter praksis en takstmæssig bøde på 2.000 kr. Det foreslås, at dette bødeniveau fremover også skal bruges ved overtrædelserne af den foreslåede § 91, stk. 1, nr. 6.

Reglerne om foranstaltninger til at forebygge erosion til vandmiljøet af jord, der modtager organisk gødning, vil blive fastsat i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Straffebemyndigelsen i husdyrbruglovens § 92 vil ikke blive udnyttet til at fastsætte regler om straf for overtrædelser af den generelle forpligtigelse til at iværksætte nærmere angivne forebyggende foranstaltninger i § 5 c. Overtrædelser af påbud om konkrete foranstaltninger vil derimod være strafbelagt efter § 91, stk. 1, nr. 3.

Tilsvarende vil der ikke blive fastsat regler om straf for overtrædelse af den bestemmelse, der vil blive fastsat i husdyrgødningsbekendtgørelsen, om at der på sandjorder (JB-nr. 1-4) skal sikres et reaktionstal på over 6, såfremt der skal udbringes husdyrgødning fra smågrise behandlet med medicinsk zink. Det skal derimod kunne straffes, såfremt kommunen med henblik på opnåelse af et reaktionstal på over 6 har meddelt påbud om kalkning i tilstrækkeligt omfang, og dette påbud overtrædes.

5.4.5 Overgangsbestemmelser

5.4.5.1 Gældende ret

Med husdyrbrugloven fra 2007 blev regler om miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, lokaliseringsregler efter husdyrgødningsbekendtgørelsen samt landzoneregler og VVM-regler efter planloven samlet. Husdyrbrugloven indeholder i kapitel 10 en række regler om overgangen til de nye regler i hovedloven fra 2007. Lovens kapitel 10 regulerer således bl.a., hvornår eksisterende husdyrbrug bliver omfattet af lovens krav om tilladelse og godkendelse samt efter hvilke regler ikke-færdigbehandlede ansøgninger og klagesager på tidspunktet for lovens ikrafttræden skulle færdigbehandles efter.

Med husdyrbrugloven fra 2007 indførtes en ny tilladelses- og godkendelsesordning for husdyrbrug. En af de centrale overgangsbestemmelser, som blev fastsat i lyset af den nye ordning, er § 103 om, hvornår bestemmelserne om tilladelse og godkendelse i lovens §§ 10-12 får virkning for husdyrbrug, som var etableret inden hovedlovens ikrafttræden. Af lovens § 103, stk. 1, følger, at for husdyrbrug, som er etableret inden hovedlovens ikrafttræden, får lovens bestemmelser om tilladelse og godkendelse efter §§ 10-12 som hovedregel først virkning fra det tidspunkt, hvor husdyrbruget foretager ændringer eller udvidelser af anlægget. Er der tale om en ansøgning efter lovens §§ 11 eller 12, skal godkendelsen omfatte hele anlægget og bedriftens arealer, første gang kommunalbestyrelsen meddeler godkendelse. Overgangsbestemmelsen i § 103 omfatter husdyrbrug, der er etableret uden en godkendelse før husdyrbruglovens ikrafttræden den 1. januar 2007, og husdyrbrug, som har en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33. Bestemmelsen i § 103, stk. 1, finder også anvendelse i forhold til de husdyrbrug, der har fået en lokaliseringsgodkendelse i medfør af husdyrgødningsbekendtgørelsen før den 1. januar 2007.

Endelig følger det af bestemmelsen i husdyrbruglovens § 103, stk. 3, at reglerne i loven og regler udstedt i medfør heraf også finder anvendelse på bestående husdyrbrug, som er omfattet af en miljøgodkendelse efter § 33 eller påbud efter § 41, jf. § 41 a og § 41 b, i miljøbeskyttelsesloven, fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen finder grundlag for at revurdere husdyrbrugets godkendelse.

5.4.5.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Med lovforslaget lægges der op til en grundlæggende ændring af den eksisterende tilladelses- og godkendelsesordning, hvorved reguleringen af anlæggene adskilles fra reguleringen af anvendelsen af husdyrgødning på arealerne således, at godkendelser og tilladelser fremover alene omfatter anlæggene. Udbringning af husdyrgødning vil således fremadrettet ikke blive reguleret i de konkrete tilladelser og godkendelser, men i stedet følge af generelle regler.

I forhold til ikrafttrædelse af ændringslovens regler, herunder overgangen til den nye godkendelses- og tilladelsesordning er det Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at der er behov for en række overgangsbestemmelser, som adresserer, hvorledes en række situationer skal behandles. Det omfatter bl.a. virkning af gældende tilladelser, godkendelser eller andre afgørelser, behandling af ansøgninger om tilladelse eller godkendelse efter §§ 10-12 og § 16 samt påbud og forbud, der er meddelt eller er under behandling. Endvidere er der behov for at fastsætte overgangsbestemmelser om behandling af klager over disse afgørelser, herunder om behandling af sager, hvori der indgår arealvilkår.

Den nye godkendelses- og tilladelsesordning for husdyrbrug indebærer, at den gældende lovs §§ 10-12 foreslås ophævet og erstattet af lovens nye §§ 16 a og 16 b. Som konsekvens heraf er det Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der er et behov for overgangsbestemmelser om, hvornår loven finder anvendelse for allerede etablerede husdyrbrug med nye overgangsbestemmelser, som retter sig mod de husdyrbrug, som er etablerede, tilladte eller godkendte såvel før som efter hovedlovens ikrafttræden.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at de afgørelser, som er eller i en overgangsperiode fortsat vil blive truffet efter en række af de bestemmelser i husdyrbrugloven eller regler udstedt i medfør heraf, som med nærværende lovforslag forslås ophævet eller ændret, bør bevare deres gyldighed i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper, ligesom overtrædelse af disse afgørelser bør straffes efter de hidtil gældende regler. Ministeriet finder derfor, at lovforslaget bør indeholde en bestemmelse, hvorefter de afgørelser, som bliver truffet efter de hidtil gældende regler, som hovedregel bevarer deres gyldighed.

Udover opretholdelse af afgørelser finder Miljø- og Fødevareministeriets også, at lovforslaget bør indeholde en overgangsbestemmelse, hvorefter de gældende bekendtgørelser forbliver i kraft, indtil at de erstattes af nye bekendtgørelser. Dette er under henvisning til, at lovforslaget indebærer ændringer eller ophævelse af en række af husdyrbruglovens bemyndigelsesbestemmelser samt af bemyndigelsesbestemmelser i miljøbeskyttelsesloven. Det er imidlertid hensigten, at miljø- og fødevareministeren som følge af lovforslaget vil udstede nye bekendtgørelser på husdyrbruglovens område, som i udgangspunktet forventes at træde i kraft samtidig med denne lov, dvs. den 1. august 2017.

Den gældende lov indeholder bestemmelser om helt eller delvist bortfald af tilladelser eller godkendelser som følge af manglende udnyttelse af tilladelser og godkendelser efter §§ 10-12. Der sættes herved en frist i den konkrete afgørelse, der som udgangspunkt ikke sættes til mere end 2 år. Samtidig er der regler om, at tilladelsen eller godkendelsen efter etableringen kan bortfalde helt eller delvist, når produktionsrammen ikke udnyttes fuldt ud i en sammenhængende periode på 3 år. Med lovforslaget foreslås mere fleksible regler på disse områder, som er nærmere omtalt i de almindelige bemærkninger pkt. 5.3.2. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 65, bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om, at husdyrbrug, der er lovligt eksisterende ved lovens ikrafttræden, dvs. husdyrbrug som har en godkendelse eller tilladelse efter §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, eller godkendelse efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse, vil blive omfattet af de nye regler om helt eller delvist bort fald.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at den nye reguleringsform i forhold til udbringning af husdyrgødning indebærer behov for overgangsbestemmelser, som adresserer, hvordan en række situationer skal behandles i lyset af de nye regler.

Vilkår for udbringningsarealerne er knyttet til hele planperioden og skal således vurderes samlet for f.eks. planperioden den 1. august 2016 til den 31. juli 2017. En senere kontrol vil være afhængig af, at kravet er fastholdt i hele perioden. En fastholdelse af kravet vil også betyde, at der ikke bliver en periode uden effektiv miljøregulering af husdyrgødningens miljøpåvirkning fra udbringningsarealerne.

Efter Miljø- og Fødevareministeriets vurdering vil de foreslåede generelle regler til imødegåelse af miljøpåvirkninger fra udbragt husdyrgødning og anden organisk gødning sikre hensynet til omgivelserne og opfyldelse af forpligtelser efter EU-retten og dermed kunne afløse de konkrete vilkår i tilladelser og godkendelser, der knytter an til udbringning af husdyrgødning. Med indførelsen af de foreslåede regler er der efter ministeriets opfattelse således ikke længere behov for disse vilkår. Det er på denne baggrund ministeriets vurdering, at de eksisterende vilkår vedrørende udbringning af husdyrgødning vil kunne bortfalde den 1. august 2017. Det gælder både vilkår fastsat i tilladelser eller godkendelser efter §§ 10, 11 og 12 samt godkendelse af arealer efter § 16.

Fra den 1. august 2017 vil det som følge af den ændrede regulering ikke være relevant at meddele påbud eller forbud efter kapitel 4, for så vidt angår arealer til udbringning af husdyrgødning.

Med kommunernes løbende behandling af sager om husdyrbrug finder Miljø- og Fødevareministeriet, at lovforslaget bør indeholde bestemmelser, hvorved der tages stilling til, hvorledes sager i 1. instans behandles i forhold til nærværende ændringslovs ikrafttrædelsestidspunkt.

Det er ud fra bl.a. en ressourcebetragtning Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at verserende sager i 1. instansen om ansøgning om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug efter lovens §§ 10-12, som ikke er færdigbehandlet inden den 1. august 2017, skal færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. Det skal ses i sammenhæng med de nye krav, som vil blive stillet til ansøgninger, som kommunalbestyrelsen modtager den 1. august 2017 og senere. Dette skal dog efter ministeriets opfattelse ikke være til hinder for, at en ansøgning, som er indgivet men ikke færdigbehandlet inden den 1. august 2017, kan trækkes tilbage, hvorefter en ny ansøgning indgives den 1.august 2017 eller senere i overensstemmelse med de nye regler.

I tilladelser og godkendelser samt anmeldelser, der ikke er færdigbehandlet den 1. marts 2017, vil det efter Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse ikke være hensigtsmæssigt at fastsætte nye arealrelaterede vilkår, idet det tilladte først reelt får betydning for miljøpåvirkningerne efter den 1. august 2017, hvor den nye regulering håndterer disse miljøpåvirkninger. Samtidigt vil vilkårene som f.eks. flere efterafgrøder først skulle etableres efter den 1. august 2017, men inden da ville kravene til dem blive ophævet.

Tilsvarende vil det efter Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse ikke være hensigtsmæssigt at færdigbehandle ansøgninger om godkendelse efter § 16 efter den 1. marts 2017, da denne godkendelse alene omfatter udbringningsarealer, som ikke er omfattet af en tilladelse eller godkendelse efter §§ 10-12.

Endvidere vil det efter Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse ikke være hensigtsmæssigt at anvende ressourcer på at færdigbehandle påbud og forbud efter kapitel 4 i husdyrbrugloven, der vedrører udbringningsarealer, efter den 1. august 2017, hvor den nye regulering håndterer disse miljøpåvirkninger.

Ud fra en ressourcebetragtning og under henvisning til de nye krav, som vil blive stillet til godkendelser og tilladelser af husdyrbrug fra den 1. august 2017, er det Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at klagesager om afgørelser om tilladelse eller godkendelse efter lovens §§ 10-12, der ikke er færdigbehandlet den 1. august 2017, skal færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. Tilsvarende gælder for klagesager, som er rettidigt indgivet til nævnet den 1. august 2017 eller senere.

Dog vil det efter Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse ikke være hensigtsmæssigt at færdigbehandle de dele af klagesagerne, der vedrører fastsættelse af vilkår vedrørende udbringningsarealer i tilladelse eller godkendelse efter lovens §§ 10-12, når disse modtages efter den 1. marts 2017, idet det tilladte eller godkendte først reelt får betydning for miljøpåvirkningerne efter den 1. august 2017, hvor den nye regulering håndterer disse miljøpåvirkninger.

Tilsvarende gælder klagesager over godkendelse efter § 16, der ikke er færdigbehandlet den 1. marts 2017, idet disse sager alene vedrører udbringningsarealer

Da påbud og forbud efter lovens kapitel 4 fremover ikke omfatter arealerne, er der efter Miljø- og Fødevareministeriets vurdering ikke behov for at behandle klager over påbud og forbud vedrørende arealer efter den 1. august 2017.

Der kan endvidere være fastsat vilkår for udbringningsarealer i forbindelse med godkendelser efter § 33 i miljøbeskyttelsesloven. Det er også for disse godkendelser Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at de foreslåede generelle regler til imødegåelse af miljøpåvirkninger fra udbragt husdyrgødning og anden organisk gødning vil sikre hensynet til omgivelserne og opfyldelse af forpligtelser efter EU-retten og dermed kunne afløse de konkrete vilkår i godkendelserne, der vedrører udbringningsarealerne. Det er på denne baggrund ministeriets vurdering, at de eksisterende vilkår vedrørende udbringning af husdyrgødning vil kunne bortfalde den 1. august 2017.

5.4.5.3 Forslagets indhold

De foreslåede bestemmelser i kapitel 1 a indeholder umiddelbart bindende bestemmelser samt bemyndigelsesbestemmelser for miljø- og fødevareministeren til at udstede regler, der har betydning for jordbrugsvirksomhedernes planlægning af gødningsanvendelsen og af udlæg af efterafgrøder. Det drejer sig om de foreslåede regler om fosforlofter og de foreslåede regler om en efterafgrødemodel, der begge forudsættes administreret og kontrolleret inden for NaturErhvervstyrelsens it-systemer i medfør af regler, der ligeledes foreslås fastsat i kapitel 1 a. Reglerne vedrørende beskyttelsen mod zink fra udbragt gylle fra smågrise behandlet med receptpligtig medicinsk zink kan ligeledes være af relevans for landbrugserhvervets planlægning.

For at jordbrugsvirksomhedernes planlægning af gødningsanvendelsen og efterafgrødeudlægget kan ske på baggrund af et bindende regelsæt, skal de lovbestemmelser og bekendtgørelsesændringer, der har betydning herfor, være trådt i kraft i rimelig tid inden starten af planperioden 2017/2018, hvor reglerne vil få virkning. Det foreslås på denne baggrund, at hovedparten af bestemmelserne i kapitel 1 a træder i kraft den 1. marts 2017, således at der på dette tidspunkt er den fornødne hjemmel til at udstede bindende regler i form af bekendtgørelser. Den tidligere ikrafttræden er samtidig begrundet i hensynet til, at NaturErhvervstyrelsen og private udbydere af understøttende it-systemer – der er nødvendige for at kunne administrere de nye regler om husdyrefterafgrøder og fosforregnskab – har et endeligt og bindende grundlag at udvikle it-understøttelsen på.

Som følge af den foreslåede godkendelse- og tilladelsesordning, hvorved lovens §§ 10-12 foreslås ophævet og erstattet med lovens nye §§ 16 a og 16 b, foreslår Miljø- og Fødevareministeriet, at der i overgangsbestemmelsen i § 10, stk. 1, tages stilling til, hvornår husdyrbrug, der er etableret før 2007, omfattes af den nye godkendelses- og tilladelsesordning. Den gældende lovs § 103, stk. 1, indeholder en bestemmelse, som tager stilling til, hvornår de nævnte husdyrbrug omfattes af den gældende tilladelses- og godkendelsesordning. Lovforslagets § 10, stk. 1, indebærer, at for husdyrbrug, som er etableret inden hovedlovens ikrafttræden den 1. januar 2007, og som ikke efterfølgende har foretaget ændringer eller udvidelser, der har medført, at de er blevet tilladt eller godkendt efter den gældende lovs §§ 10-12, får lovens bestemmelser om godkendelse og tilladelse ved etablering efter de foreslåede nye § 16 a, stk. 1 eller 2, eller § 16 b, stk. 1, virkning fra det tidspunkt, hvor husdyrbruget foretaget ændringer eller udvidelser.

Den foreslåede § 10, stk. 1, vil således omfatte de husdyrbrug, der er etableret uden en godkendelse før hovedlovens ikrafttræden den 1. januar 2007, eller som har en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33, jf. dog § 103, stk. 3, som bliver stk. 2, og som ikke efterfølgende har foretaget udvidelse eller ændringer, der har bragt dem ind under lovens tilladelses- og godkendelsesordning, jf. §§ 10-12. Bestemmelsen i § 10, stk. 1, finder også anvendelse i forhold til de husdyrbrug, der har fået en lokaliseringsgodkendelse i medfør af husdyrgødningsbekendtgørelsen før den 1. januar 2007.

Vurderer kommunalbestyrelsen, at et husdyrbrug er omfattet af den nye overgangsbestemmelse i § 10, stk. 1, vil kommunalbestyrelsen skulle vurdere det ansøgte og det evt. allerede godkendte samlet.

Det foreslås endvidere at indføre en bestemmelse i § 10, stk. 2, som indebærer, at for husdyrbrug, der er tilladt eller godkendt efter §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, får lovens bestemmelser om godkendelse eller tilladelse ved etablering efter § 16 a, stk. 1 og 2, og § 16 b, stk. 1, virkning fra det tidspunkt, hvor husdyrbruget foretager ændringer eller udvidelser, som kan indebære forøget forurening eller andre virkninger på miljøet.

Forslaget skal dog også ses i sammenhæng med forslaget til lovens nye § 17, hvorefter miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at godkendelse og tilladelse efter lovens nye §§ 16 a og 16 b i nærmere bestemte tilfælde ikke er påkrævet. Lovens nye § 17 er nærmere omtalt i bemærkningerne til lovforslaget § 1, nr. 31, hvortil der henvises.

Forslaget betyder, at hele husdyrbruget omfattes af krav om godkendelse og tilladelse i samme omfang som nye husdyrbrug. Kravet om godkendelse eller tilladelse udløses dog kun, hvis husdyrbruget foretager udvidelser eller ændringer, der kan medføre forøget forurening eller andre virkninger på miljøet. Foretager husdyrbrugene ikke udvidelser eller ændringer, der udløser krav om godkendelse eller tilladelse, vil de ikke omfattes af §§ 16 a og 16 b. De vil dog fortsat være omfattet af påbuds- og revurderingsreglerne, jf. lovens kapitel 4 og reglerne om tilsyn i kapitel 5.

Kravet om godkendelse eller tilladelse af hele husdyrbruget skal sikre, at eksisterende husdyrbrug overføres fuldt og helt til den foreslåede nye ordning. Det skyldes navnlig, at et husdyrbrugs produktionsramme i godkendelser og tilladelser efter lovens nye §§ 16 a og 16 b vil blive udtrykt i m² produktionsareal, idet der ved beregninger af gener til omgivelserne vil blive taget udgangspunkt i et nyt datasæt baseret på emissioner fra gylleoverflader m.v. Samtidig er det ved beregninger over generne lagt til grund, at produktionsarealerne udnyttes fuldt ud inden for rammerne af dyrevelfærdsreglerne. Dette er markant anderledes end i eksisterende tilladelser og godkendelser efter §§ 10-12, hvor produktionsvilkår er udtrykt i et bestemt antal producerede dyr pr. år og maksimalt antal dyr på stald ad gangen. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 10, stk. 2.

Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at det ansøgte og det allerede tilladte eller godkendte husdyrbrug ikke vil kunne godkendes eller tillades (samlet) efter den nye godkendelses- og tilladelsesordning, vil kommunalbestyrelsen skulle meddele afslag. Et afslag medfører dog ikke, at en allerede meddelt tilladelse eller godkendelse bortfalder.

De foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 10, stk. 1 og 2, er ikke til hinder for, at den ansvarlige for et husdyrbrug, som er etableret før 2007, herunder godkendt efter miljøbeskyttelseslovens § 33, eller tilladt eller godkendt efter den gældende lovs §§ 10-12, kan ansøge kommunalbestyrelsen om en godkendelse efter § 16 a, stk. 1 eller 2, eller en tilladelse efter § 16 b, stk. 1, til etablering af et – eksisterende – husdyrbrug. Dette vil kunne være relevant i tilfælde, hvor ansøgeren ikke aktuelt ønsker at ændre eller udvide sin produktion, men ønsker en godkendelse eller tilladelse efter lovens nye bestemmelser med henblik på at komme over på den foreslåede ordning, herunder stipladsmodellen, og dermed fremadrettet opnå den fleksibilitet, der ligger heri.

I sådanne tilfælde vil kommunalbestyrelsens afgørelse om godkendelse eller tilladelse efter § 16 a, stk. 1 eller 2, eller § 16 b, stk. 1, i princippet alene omfatte det eksisterende husdyrbrug, men produktionsretten m.v. vil blive vurderet og fastlagt ud fra oplysninger om produktionsarealet og i overensstemmelse med stipladsmodellen. Ansøgningen vil som udgangspunkt skulle leve op de samme krav som andre husdyrbrug, der godkendes eller tillades efter § 16 a, stk. 1 og 2, og § 16 b, stk. 1, herunder at ansøger evt. skal fremlægge en miljøkonsekvensrapport til brug for kommunens behandling af ansøgningen m.v. Ansøgningen og kommunens sagsbehandling vil efter omstændighederne kunne tage udgangspunkt i en tidligere meddelt tilladelse eller godkendelse inklusiv miljøredegørelse eller relevante og aktuelle dele heraf. Det vil i disse tilfælde være en forudsætning for meddelelse af en ny godkendelse eller tilladelse efter §§ 16 a, stk. 1 eller 2, eller 16 b, stk. 1, at den gældende godkendelse eller tilladelse efter de tidligere regler samtidig ophæves. Der vil i det hele være tale om et nyt retsgrundlag.

Husdyrbruget vil således skulle overholde de regler og krav, der gælder for etablering af nye husdyrbrug, og retsbeskyttelsesperioden og tidspunktet for evt. regelmæssig revurdering m.v. vil skulle regnes fra meddelelsen af den nye godkendelse eller tilladelse. Hvorvidt det vil være en fordel for ansøgeren eller ej at erstatte sit hidtidige retsgrundlag med et nyt, vil afhænge af den konkrete produktion, placeringen i forhold til omgivelserne m.v. Ansøgeren bør derfor på forhånd overveje fordele og ulemper. It-ansøgningssystemet, www.husdyrgodkendelse.dk, vil i den forbindelse kunne understøtte ansøgeren og dennes evt. rådgiver, idet det forinden indsendelse af en ansøgning vil være muligt at foretage beregninger m.v. og dermed undersøge og vurdere, om det konkret er fordelagtigt at søge om en ny godkendelse eller tilladelse efter lovens nye §§ 16 a, stk. 1eller 2, eller § 16 b, stk. 1. I øvrigt bør kommunen som forvaltningsmyndighed efter omstændighederne vejlede ansøgeren om retsvirkningerne af en ny godkendelse eller tilladelse, herunder om at det forudsætter ophævelse af tidligere meddelte godkendelser og tilladelser til husdyrbruget.

Kommunalbestyrelsen vil som led i sagsbehandlingen også skulle vurdere, hvorvidt ophævelse af en godkendelse eller tilladelse er mulig ud fra almindelige forvaltningsretlige regler og principper. Hertil kommer også regler om ophør m.v.

Kommunalbestyrelsen og Natur- og Miljøklagenævnet og nu Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet og vil på baggrund af de foreslåede overgangsbestemmelser i en overgangsperiode efter denne lovs ikrafttræden træffe afgørelser efter bestemmelser, som foreslås ændret eller ophævet. For at undgå tvivl foreslås det, at der fastsættes en overgangsbestemmelse, hvorefter afgørelser om husdyrbrug, der er truffet efter de hidtil gældende regler, som udgangspunkt bevarer deres gyldighed. I tilknytning hertil foreslås det også, at overtrædelse af sådanne afgørelser straffes i medfør af de hidtil gældende regler.

Bl.a. den foreslåede godkendelses- og tilladelsesordning indebærer ændringer af husdyrbruglovens bemyndigelsesbestemmelser. Miljø- og Fødevareministeriet foreslår derfor, at der indsættes en overgangsbestemmelse, som medfører, at regler i de gældende bekendtgørelser forbliver i kraft, indtil de erstattes af nye regler. Det er imidlertid hensigten, at miljø- og fødevareministeren vil udstede nye bekendtgørelser på husdyrbruglovens område, som i udgangspunktet forventes at træde i kraft samtidig med denne lov, dvs. den 1. august 2017.

Med lovforslaget skilles reguleringen af anlæg og arealer ad, idet reglerne om udbringning af husdyrgødning løftes ud af den konkrete godkendelse eller tilladelse og over i generelle regler.

På denne baggrund foreslås, at alle eksisterende vilkår vedrørende udbringning af husdyrgødning bortfalder den 1. august 2017. I tilknytning til, at § 16, der alene omhandler udbringningsarealer, foreslås ophævet den 1. marts 2017, foreslås det, at kommunalbestyrelsen fra den 1. marts 2017 ikke kan meddele nye godkendelser efter § 16. Tilsvarende foreslås, at påbud og forbud efter lovens kapitel 4 bortfalder den 1. august 2017, i det omfang de vedrører udbringningsarealer.

Indførelsen af en ny godkendelses- og tilladelsesordning indebærer også, at der er behov for overgangsbestemmelser om, hvilke regler verserende sager i 1. instans skal behandles efter. Det foreslås derfor, at de sager, som verserer ved 1. instansen om ansøgning om tilladelse eller godkendelse til etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug efter husdyrbruglovens §§ 10-12, der ikke er færdigbehandlet inden den 1. august 2017, skal færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at den mest optimale udnyttelse af kommunalbestyrelsen og ansøgers ressourcer opnås herved.

Den foreslåede bestemmelse betyder således, at de ansøgninger, som er indgivet til kommunalbestyrelsen inden tidpunktet for denne lovs ikrafttræden, skal færdigbehandles af kommunalbestyrelsen efter de hidtil gældende regler. Ansøgninger, som kommunalbestyrelsen modtager den 1. august 2017 eller senere, skal behandles efter reglerne i denne lov. Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de nye krav, som vil blive stillet i forhold til ansøgninger efter lovens nye §§ 16 a og 16 b.

Samtidig foreslås det, at kommunerne fra den 1. marts 2017 ikke skal fastsætte vilkår, der vedrører udbringningsarealerne, i sager om tilladelse eller godkendelse efter §§ 10-12 i ansøgninger, der ikke er færdigbehandlede den 1. marts 2017. Det gælder også ansøgninger, der modtages i perioden fra den 1. marts til den 31. juli 2017. For en nærmere redegørelse for, hvilke vilkår der anses for at vedrøre udbringningsarealerne, henvises til bemærkningerne til § 10, stk. 6.

Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen ikke skal færdigbehandle verserende sager om godkendelse efter § 16, som ikke er færdigbehandlet den 1. marts 2017. Allerede meddelte godkendelser efter § 16 foreslås dog først at bortfalde den 1. august 2017, hvor den nye generelle arealregulering træder i kraft.

Efter kapitel 4 kan tilsynsmyndigheden meddele påbud, hvis et husdyrbrug medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening, eller nedlægge forbud mod fortsat drift, hvis forureningen ikke kan nedbringes. Det er på den baggrund Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der kan være behov for at opretholde muligheden for at meddele forbud eller påbud i fuldt omfang frem til 1. august 2017, hvor den nye arealregulering træder i kraft. Det foreslås på den baggrund, at der også for så vidt angår udbringningsarealer skal kunne meddeles påbud og forbud efter kapitel 4 frem til 1. august 2017.

Miljø- og Fødevareministeriet foreslår endvidere, at der fastsættes bestemmelser, hvoraf det følger, hvilke regler som klager, der er indgivet til Miljø- og Fødevareklagenævnet, skal behandles efter. Ifølge forslaget skal klager over afgørelser om tilladelse eller godkendelse til etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug efter husdyrbrugslovens §§ 10-12 færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. Dette forslag skal ligeledes ses i sammenhæng med de nye krav, som vil blive stillet i forhold til ansøgninger efter lovens nye §§ 16 a og 16 b.

Indgivne klager, som Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke har færdigbehandlet ved lovens ikrafttræden den 1. august 2017, skal således færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. Dette gælder endvidere for klager over de afgørelser, der er truffet af kommunalbestyrelser den 1. august eller senere på baggrund af ansøgninger, der er indgivet inden den 1. august 2017, og som rettidigt indbringes for Miljø- og Fødevareklagenævnet efter denne lovs ikrafttræden.

Den foreslåede godkendelses- og tilladelsesordning indebærer ændringer af husdyrbruglovens bemyndigelsesbestemmelser. Ændringerne indebærer bl.a., at de bemyndigelser, som ministeren i dag har til at fastsætte regler om anvendelse af husdyrgødning og anden gødning i miljøbeskyttelsesloven, overføres til husdyrbrugloven. Miljø- og Fødevareministeriet foreslår derfor, at der indsættes en overgangsbestemmelse, som medfører, at de gældende bekendtgørelser, som er fastsat i medfør af den hidtil gældende § 7, stk. 1, nr. 12, i lov om miljøbeskyttelse, forbliver i kraft, indtil de erstattes af nye regler, som fastsættes i medfør af lov om husdyr og anvendelse af gødning m.v.. Det er imidlertid hensigten, at miljø- og fødevareministeren vil udstede nye bekendtgørelser på husdyrbrugslovens område, som i udgangspunktet forventes at træde i kraft samtidig med denne lov, dvs. den 1. august 2017.

Det foreslås endvidere, at vilkår for udbringningsarealer, som er fastsat i godkendelser efter § 33 i miljøbeskyttelsesloven, bortfalder den 1. august 2017. Der henvises til bemærkningerne til bortfald af vilkår for udbringningsarealer, som er fastsat i tilladelser og godkendelser efter lovens §§ 10-12.

Overgangsbestemmelser som følge af lovforslaget er nærmere omtalt i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9 og 50, samt §§ 10 og 11, hvortil der henvises.

5.5 Sikring af miljøeffekten af den frivillige efterafgrødeordning

5.5.1 Gældende ret

Gødskningsloven har efter lovens § 1 til formål at regulere jordbrugets anvendelse af gødning og fastsætte krav om etablering af plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag med henblik på at begrænse udvaskningen af kvælstof.

Kvælstof, primært i form af nitrat, der udvaskes fra rodzonen på marker og andre arealer, transporteres via dræn og grundvand frem til overfladevandssystemet, dvs. vandløb, søer og vådområder, hvorfra det strømmer videre mod de åbne kyster og fjorde. Belastning af søer og havområder med plantenæringsstoffer, herunder kvælstof, kan medføre øget algevækst (eutrofiering), der gør vandet uklart, så sollys ikke kan trænge ned til vandplanterne på de dybere steder. Desuden kan der opstå iltsvind, fordi bakterier bruger ilten i vandet til at nedbryde de mange alger, når de dør.

Virksomheder har efter gødskningslovens § 2, stk. 2, pligt til at være registreret i Miljø- og Fødevareministeriets Register for Gødningsregnskab, hvis virksomheden drives med planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf med en årlig momspligtig omsætning herfra, der overstiger 50.000 kr., og virksomhedens samlede husdyrbesætning overstiger 10 dyreenheder, eller husdyrtætheden overstiger 1,0 dyreenhed pr. ha, eller virksomheden modtager mere end 25 ton husdyrgødning eller anden organisk gødning i planperioden. Efter gødskningslovens § 2, stk. 3, kan virksomheder med planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, anmeldes til registrering i Register for Gødningsregnskab, hvis den årlige momspligtige omsætning herfra overstiger 20.000 kr.

Efter gødskningslovens § 5 må forbruget af kvælstof til gødningsformål i planperioden, som opgjort i overensstemmelse med gødningslovens §§ 10-14, i de efter lovens § 2 registrerede virksomheder, ikke overstige virksomhedens samlede kvote for kvælstof i planperioden, som fastlagt efter gødskningsloven §§ 6-8. Planperioden er defineret i gødsk-ningslovens § 4 og omfatter perioden fra den 1. august til den 31. juli. Overtrædelse af gødskningslovens § 5 er strafbelagt, jf. gødskningslovens § 29, stk. 1, nr. 1.

Virksomhedens samlede kvælstofkvote i planperioden beregnes efter gødskningslovens § 6 som summen af kvoterne for de enkelte marker i virksomheden. For hver enkelt mark beregnes kvoten på grundlag af markens størrelse, afgrøde, forfrugten og afgrødernes kvælstofnorm i det pågældende klimaområde og jordbonitet. Afgrødernes kvælstofnorm fastsættes årligt ved bekendtgørelse i medfør af gødskningslovens § 6, stk. 3, jf. senest bekendtgørelse nr. 1055 af 1. juli 2016 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2016/2017 (gødskningsbekendtgørelsen).

Efter gødskningslovens § 8 kan virksomhedens kvælstofkvote korrigeres, hvis det forventede udbytte for en afgrøde er højere end det for afgrøden fastsatte standardudbytte.

Efter gødskningslovens § 7, stk. 1, 1. pkt., får en virksomhed, der ikke har udlagt efterafgrøder eller anvendt et af alternativerne til udlægning af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af gødskningslovens §§ 18 og 19, reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden. Miljø- og fødevareministeren er i § 7, stk. 1, 2. pkt., bemyndiget til at fastsætte nærmere regler herom. Endvidere er ministeren i gødskningslovens § 7, stk. 3, bemyndiget til at fastsætte regler om opgørelse af reduktionen efter stk. 1.

Formålet med bestemmelsen i gødskningslovens § 7 er at sikre miljøeffekten af kravet om udlægning af efterafgrøder fastsat i medfør af gødskningslovens § 18.

Eftergrøder til opfyldelse af efterafgrødekravet fastsat i medfør af gødskningslovens § 18, skal efter § 3 i bekendtgørelse nr. 1056 af 1. juli 2016 om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag (plantedækkebekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 1109 af 17. august 2016 (herefter ændringsbekendtgørelsen), som udgangspunkt senest være etableret ved planperiodens begyndelse den 1. august. Visse arter af efterafgrøder skal senest være etableret den 20. august i den pågældende planperiode, dog i planperioden 2016/2017 senest den 30. august, jf. ændringsbekendtgørelsens § 1, nr. 1.

Bemyndigelsen i gødskningsloven § 7, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, er udnyttet i gødskningsbekendtgørelsens § 9, stk. 2, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 16. Efter plantedækkebekendtgørelsens § 16 reduceres en virksomheds samlede kvælstofkvote i en planperiode med 93 kg kvælstof pr. manglende ha efterafgrøde, hvis virksomheden udbringer mindre organisk gødning, end hvad der svarer til 0,8 dyreenheder pr. ha harmoniareal. For virksomheder, der udbringer organisk gødning svarende til 0,8 dyreenheder eller derover pr. ha harmoniareal, reduceres den samlede kvælstofkvote i planperioden med 150 kg kvælstof pr. manglende ha efterafgrøde.

Administrationen af reduktionsordningen efter gødsk-ningslovens § 7 er tilrettelagt således, at virksomhedens samlede kvælstofkvote reduceres, når virksomheden udarbejder gødningsplanlægningen for planperioden, jf. gødsk-ningslovens § 21, hvilket finder sted i foråret (21. april) i kalenderåret efter det tidspunkt, hvor efterafgrøderne skulle have været etableret.

Illustration af årshjulet for udlæg af efterafgrøder og gødningsplanlægning for planperioden:

1. august
Planperiodens start
Frist for udlægning af efterafgrøder
20. august
Frist for udlægning af visse typer af efterafgrøder
august - oktober
Kontrol af efterafgrødekrav
21. april
Gødningsplanlægning for planperioden
Reduktion af kvælstofkvoten ved manglende udlæg af efterafgrøder
31. juli
Planperioden udløber

5.5.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og forslagets indhold

Formålet med forslaget til § 3, nr. 4, er at sikre den forudsatte miljøeffekt af de efterafgrødearealer, der er ansøgt om tilskud til i den frivillige efterafgrødeordning, som denne opgøres på tidspunktet for ansøgningsfristens udløb henholdsvis den 21. april 2017 og den 21. april 2018.

Det foreslås, jf. lovforslagets § 3, nr. 4, at en virksomhed i medfør af den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens § 7 a, stk. 1, får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden ikke har udlagt de arealer med efterafgrøder, der er indgivet ansøgning om nationalt tilskud til senest den 21. april efter den af ministeren fastsatte tilskudsordning i medfør af tekstanmærkning nr. 170 ad 24.23.07 til § 24 på finansloven.

Efter den foreslåede bestemmelse får virksomhederne reduceret den samlede kvote for kvælstof, hvis de ikke har udlagt de efterafgrøder, som de har indgivet ansøgning om senest den 21. april. Fristen er identisk med ansøgningsfristen i den frivillige efterafgrødeordning, som anvender Miljø- og Fødevareministeriets Fællesskema i forbindelse med ansøgningen, jf. § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1417 af 29. november 2016 om markblok og elektronisk Fællesskema (herefter fællesskemabekendtgørelsen).

Virksomhederne har i medfør af fællesskemabekendtgørelsens § 7, stk. 2, mulighed for at foretage ændringer i Fællesskemaet.

Virksomhedernes eventuelle ændringer i Fællesskema efter den 21. april, hvorved der reduceres i størrelsen af det areal, der ansøges om nationalt tilskud til, vil ikke samtidig reducere omfanget af den reduktion, som vil blive foretaget i virksomhedernes samlede kvote for kvælstof efter den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens § 7 a. Den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens § 7 a, stk. 1, indebærer dermed, at størrelsen af det areal, som virksomheden har ansøgt om tilskud til indtil den 21. april, bliver bindende i forhold til den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens § 7 a, og dermed i forhold til størrelsen på reduktionen i den samlede kvote for kvælstof efter bestemmelsen.

I modsætning til betingelserne i efterafgrødeordningen fastsat i medfør af gødskningslovens § 18, som omtalt ovenfor i pkt. 3.1, er det en betingelse for tilskud efter den frivillige efterafgrødeordning, at efterafgrøderne er stedfaste. Dette betyder, at de skal være udlagt på de arealer i virksomheden, som er angivet i ansøgningen om tilskud. Hvis det i forbindelse med den fysiske kontrol af efterafgrødearealet f.eks. konstateres, at der er etableret efterafgrøder på virksomhedens arealer, men disse arealer ikke er identiske med de arealer, der fremgår af virksomhedens ansøgning i den frivillige efterafgrødeordning, vil betingelserne for den frivillige ordning ikke kunne anses for opfyldt, og vil efter den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens § 7 a, stk. 1, indebære en reduktion af virksomhedens kvælstofkvote. Dog vil det ikke føre til en reduktion i virksomhedens kvælstofkvote efter den foreslåede bestemmelse, hvis de frivillige målrettede efterafgrøder er etableret på andre arealer i det samme ID15-område.

Det foreslås endvidere, at miljø- og fødevareministeren i den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens § 7 a, stk. 2, 1. pkt., bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om reduktionen efter stk. 1. Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive udnyttet således, at omfanget af reduktionen af virksomhedens kvælstofkvote efter gødskningslovens § 7 a udtrykt i kg kvælstof pr. ha opgøres på baggrund af den samme omregningsfaktor, der er fastsat for reduktionen efter gødskningslovens § 7, jf. senest gødskningsbekendtgørelsens § 9, stk. 2, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 16, som beskrevet ovenfor i pkt. 5.5.1.

Det er hensigten at ensrette administrationen af den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens § 7 a med den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 7. Som det fremgår ovenfor af pkt. 5.5.1 er administrationen af reduktionsordningen efter gødskningslovens § 7 tilrettelagt således, at virksomhedens samlede kvælstofkvote reduceres, når virksomheden i foråret (21. april) i kalenderåret efter det tidspunkt, hvor efterafgrøderne skulle have været etableret, udarbejder gødningsplanlægningen for planperioden, jf. gødsk-ningslovens § 21, for at virksomheden får mulighed for at tage højde for reduktionen af kvoten i den resterende del af planperioden.

Endeligt foreslås det, at miljø- og fødevareministeren i den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens § 7 a, stk. 2, 2. pkt., bemyndiges til i særlige tilfælde at fravige fristen fastsat i stk. 1.

Som det fremgår ovenfor, så er den frist, der fremgår af den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens § 7 a, stk. 1, identisk med ansøgningsfristen i den frivillige efterafgrødeordning, som anvender Miljø- og Fødevareministeriets Fællesskema i forbindelse med ansøgningen.

Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse i gødsk-ningslovens § 7 a, stk. 2, 2. pkt., anvendes i de tilfælde, hvor det på grund af nedbrud m.v. i det it-system, der håndterer ansøgninger i Fællesskema, vil være nødvendigt at udskyde ansøgningsfristen.

Det fremgår af artikel 12 i Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. 640/2014 af 11. marts 2014, at hvis den sidste frist for ansøgninger om støtte m.v. falder på en helligdag, en lørdag eller en søndag, anses fristen for at udløbe den første arbejdsdag herefter. Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse i § 7 a, stk. 2, 2. pkt., vil blive anvendt til at sikre parallelitet mellem fristen i § 7 a, stk. 1, og ansøgningsfristen i Fællesskemaet, som i medfør af den citerede forordningsbestemmelse udskydes i 2018, hvor den fastsatte ansøgningsfrist 21. april falder på en lørdag.

Den foreslåede bestemmelse til gødskningslovens § 7 a vil indgå i den danske nitrathandlingsplan og vil dermed være krydsoverensstemmelsesbelagt efter regler om direkte betalinger til landbrugere inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik i EU, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1306/2013 af 17. december 2013, bilag 2, jf. artikel 93, og bilag 1, krav 1.19, i bekendtgørelse nr. 204 af 9. marts 2016 om krydsoverensstemmelse (herefter bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse). Der henvises til pkt. 10 nedenfor.

Illustration af årshjulet for den frivillige efterafgrødeordning og gødningsplanlægning efter gødskningsloven:

1. februar
Åbning for ansøgninger i den frivillige efterafgrødeordning på baggrund af grundvandindsatsbehov på ID15-niveau.
1. marts
Åbning for ansøgninger i ID15-områder med lav og gennemsnitlig retention i kystvandsoplande med et indsatsbehov
22. marts
Åbning for ansøgninger i de resterende ID15-områder i kystvandoplande med et indsatsbehov.
21. april
Udløb af ansøgningsfristen i den frivillige efterafgrødeordning
1. august
Planperioden efter gødskningsloven starter
Frist for udlægning af efterafgrøder
20. august
Frist for udlægning af visse typer af efterafgrøder
august - oktober
Kontrol af efterafgrødekravet
21. april
Gødningsplanlægning for planperioden efter gødskningsloven
Reduktion af kvælstofkvoten efter den foreslåede § 7 a
31. juli
Planperioden udløber

6 Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

6.1 Kommunerne

Samlet set forventes lovforslaget at medføre en nettobesparelse for kommunerne, for så vidt angår administrative opgaver. Der vil være administrative besparelser som følge af overførslen af arealdelen fra husdyrgodkendelserne til generelle regler bl.a. administreret via gødningsregnskabet. Kommunerne skal ikke længere forholde sig til anvendelsen af husdyrgødning og anden organisk gødning på arealerne i forbindelse med behandling af godkendelser, tilladelser eller anmeldelser, ligesom der ikke vil være arealvilkår at føre tilsyn med. Ved VVM-godkendelse af nye biogasanlæg vil der også være en administrativ besparelse for kommunerne, idet anvendelsen af afgasset biomasse på arealerne fremover også vil blive reguleret ved generelle regler og derfor ikke skal indgå i den kommunale sagsbehandling. Der vil også være administrative besparelser for kommunerne i forbindelse med håndteringen af affald, som udbringes på landbrugsjord herunder spildevandsslam. Næringsstofpåvirkningen fra det udbragte affald vil blive håndteret i ovenfor omtalte generelle regler. Kommunerne skal dog fortsat modtage anmeldelser og vurdere indholdet af bl.a. tungmetaller og miljøfremmede stoffer.

Med stipladsmodellen vil godkendelser og tilladelser efter lovens nye §§ 16 a og 16 b vedrøre m2 produktionsareal frem for antal dyr som i dag. Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at dette også vil lette kommunernes arbejde ift. bl.a. tilsyn og behandling af færre godkendelser, tilladelser eller anmeldelser om produktionsudvidelser m.v. Ift. godkendelser og tilladelser vil der også være administrative besparelser for kommunerne, idet it-understøttelsen af den nye godkendelsesmodel forbedres samtidig med, at der indføres generelle regler, som kan afløse konkrete vurderinger og vilkår i den kommunale sagsbehandling.

En række ændrede opgaver medfører dog, isoleret set, meropgaver for kommunerne. Der vil komme nye tilsynsopgaver i kommunerne som følge af nye generelle regler om teknikkrav ved udbringning af husdyrgødning op til ammoniakfølsom natur, krav om foranstaltninger som skal forebygge erosion af jord, som modtager organisk gødning, ned i vandmiljøet samt særlige krav ved udbringning af smågrisegylle med et højt zinkindhold. Dertil kan der for nogle kommuner være behov for særlig opmærksomhed i forbindelse med indsatsplanlægningen, hvor kommunerne i højere grad i de indsatsplaner, der skal sikre drikkevandet og almene vandforsyninger, skal tage højde for en mulig påvirkning fra husdyrholdet inden for nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Miljø- og Fødevareministeriet vil understøtte kommunerne i at løfte denne supplerende opgave i indsatsplanlægningen på et veldokumenteret grundlag, så lovforslagets intentioner om videreførelse af et uændret beskyttelsesniveau indfries. Det er således ikke hensigten, at kommunerne via indsatsplanerne skal hæve miljøbeskyttelsesniveauet, idet indsatsen fortsat skal være proportional med beskyttelseshensynet.

Endelig vil kommunerne i forbindelse med behandling af ansøgninger om husdyrtilladelser og -godkendelser skulle holde fokus på sagsbehandlingstiderne, bl.a. som følge af implementeringen af kravet om VVM-screening på maksimalt 90 dage i det ændrede VVM-direktiv, idet VVM-screeningen er en integreret del af godkendelses- og tilladelsesordningen.

Lovforslagets § 3 vil ikke have økonomiske eller administrative konsekvenser for kommunerne.

6.2 Regionerne

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser af betydning for regionerne.

6.3 Staten

Der vil være statslige udgifter til modeludvikling, udarbejdelse af lov- og bekendtgørelsesændringer, implementering og vejledning vedr. adskillelse af arealer og anlæg i miljøgodkendelsen, stipladsmodel, ændrede VVM-krav og den nye godkendelses- og tilladelsesordning samt udarbejdelse af generelle regler. Herudover kommer digital understøttelse af den nye godkendelses- og tilladelsesordning m.v. i it-ansøgningssystemet www.husdyrgodkendelse.dk og ændring af gødningsregnskabssystemet i forbindelse med en ny generel husdyrarealregulering. Der vil desuden være administrative udgifter i staten til løbende understøttelse, kontrol og håndhævelse af de nye elementer i gødningsregnskaberne. Disse statslige merudgifter er samlet set ca. 56 mio. kr. i 2016-2019 og er finansieret med Fødevare- og landbrugspakken. Der vil være varige statslige omkostninger forbundet med reguleringen efter 2019, som endnu ikke er finansieret.

Hertil vil der være statslige merudgifter til kortlægning af oplande til recipienter for fosforbelastning. Omfanget og finansieringen af denne udgift er under nærmere afdækning. Finansieringen vil ske inden for Miljø- og Fødevareministeriets ramme. Her er der ligeledes fundet finansiering til kortlægning af vandområder med behov for skærpet fosforbeskyttelse og værktøjer til vurdering af risiko for fosfortab fra arealerne. Endelig vil der være statslige udgifter forbundet med tilsyn med bilag IV-arter efter habitatdirektivet. Opgaven overgår fra kommunerne til Styrelsen for Vand og Naturforvaltning i forbindelse med overgangen, hvad angår arealdelen, fra konkrete vurderinger i afgørelser i kommunerne til generel regulering.

Der vil være økonomiske og administrative omkostninger for staten med indførelsen af den foreslåede bestemmelse til gødskningslovens § 7 a, jf. lovforslagets § 3, nr. 4. Omkostningerne omfatter tilpasninger i eksisterende kontrolordninger og tilpasning af it-systemer m.v. Omkostningerne forbundet hermed finansieres inden for Miljø- og Fødevareministeriets egen ramme.

7 Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Der er ca. 37.000 jordbrugsvirksomheder, der anvender husdyrgødning og/eller handelsgødning på landbrugsarealerne i Danmark. Disse vil være omfattet af ny husdyrarealregulering. Der findes ca. 19.000 husdyrbedrifter, hvoraf ca. 11.000 bedrifter har en størrelse, som gør, at de vil blive omfattet af den nye godkendelses- og tilladelsesordning ifm. ansøgning til kommunen om udvidelser eller ændringer i produktionen m.v.

Samlet set vurderes modellen for ny husdyrregulering at medføre nettogevinster for erhvervet. Der kan være enkelte landbrugsbedrifter, der vil blive påvirket negativt. Det vurderes, at omfordelingen af krav og byrder som følge af lovforslaget ikke resulterer i en omkostning på over 100.000 kr. årligt for en enkelt bedrift.

7.1 Driftsøkonomiske konsekvenser

Med stipladsmodellen i den nye anlægsregulering skabes fordele for husdyrbrugene, så de får mulighed for at effektivisere og holde fuld staldudnyttelse uden fornyet anmeldelse, tilladelse eller godkendelse inden for rammerne af dyrevelfærdsreglerne. Dette medfører ifølge beregninger foretaget af Københavns Universitet produktionsmæssige gevinster for slagtesvins- og smågriseproducenter på ca. 8-9 mio. kr. årligt fra 2018 som følge af fuld produktionsudnyttelse i eksisterende stalde. Der henvises til Notat fra IFRO, Københavns Universitet, om konsekvenser ved emissionsbaseret regulering, der findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk.

Det er ligeledes af IFRO vurderet, at de driftsøkonomiske konsekvenser for erhvervet ved efterafgrødekravene i en ny husdyrarealregulering forventes at være neutrale for erhvervet som helhed, idet indsatsen vil være på ca. samme niveau som det nuværende i husdyrgodkendelserne og tilladelserne. Der vil dog være en omfordeling af krav mellem bedrifterne. Der henvises til Notat fra IFRO, Københavns Universitet, om driftsøkonomiske konsekvenser ved foreløbige modeller for overførsel af husdyrarealregulering til generel regulering, der findes på Miljøstyrelsens hjemmeside.

IFRO har herudover vurderet, at der vil være sparede transportomkostninger for slagtesvineproducenter og de planteavlere, der tidligere har modtaget mere husdyrgødning fra slagtesvineproducenter, på mellem 8 og 22 mio. kr. i gødningsåret 2017/2018 ifm. fosforloftet i 2017 og det hævede harmonikrav fra 1,4 til 1,7 dyreenheder pr. ha. Besparelsen forventes at reduceres med fosforloftet i 2018 og fremad, da svineproducenterne skal bruge fodertilpasning, og der vil være behov for mere transport for at overholde de lavere fosforlofter. Til gengæld forventer IFRO, at der vil være meromkostninger for andre bedrifter på 4-12 mio. kr. årligt med fosforlofterne i 2017 med en forudsætning om, at der vil være mulighed for at afstå fra at importere samme mængde husdyrgødning som tidligere. Med fosforlofterne i 2020 vil der være bedrifter, der samlet har en omkostning på 6-17 mio. kr. årligt. Fra 2022 er der ikke taget stilling til den præcise udformning af fosforlofterne, men det fremgår af lovforslaget, at beskyttelsesniveauet samlet set skal være på niveau med en fortsættelse af den nuværende regulering. Fra 2025 fremgår det af lovforslaget, at beskyttelsesniveauet skal være lidt højere end ved en fortsættelse af den nuværende regulering. Fra 2025 kan der derfor samlet set være merudgifter for erhvervet. Der er mindre ændringer i fosforlofterne i lovforslaget sammenlignet med forudsætningerne i økonomiberegningerne. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at disse forskelle ikke har væsentlig betydning i forhold til vurderingen af de samlede omkostninger.

Nye teknikkrav ved udbringning af husdyrgødning tæt på ammoniakfølsom natur forventes at medføre en meromkostning, især for svineproducenter, på ca. 2-5 mio. kr. årligt fra 2017.

Det er vanskeligt at estimere en eventuel merudgift for erhvervet som følge af krav om foranstaltninger i forhold til erosion på arealer, hvor der anvendes organisk gødning. Miljø- og Fødevareministeriet lægger til grund, at der kun er behov for ganske få tiltag, da driftsherren som udgangspunkt vil være interesseret i at passe på sin landbrugsjord og dermed undgå erosion. En årlig udgift på ca. 0,5 mio. kr. til udlægning af permanent græs er et estimat, der er behæftet med usikkerhed.

Endelig forventer IFRO, at specialiserede smågriseproducenter vil få en meromkostning på ca. 1-2 mio. kr. fra 2017 ift. transport af gylle som følge af nye begrænsninger af zink i smågrisegylle. Der henvises til Notat fra IFRO, Københavns Universitet, om omkostninger i relation til tiltag der begrænser tilførsel af zink til landbrugsarealer.

Omkostninger til at kompensere husdyrbrug, som pålægges rådighedsindskrænkninger (typisk dyrkningsaftaler) i medfør af kommunernes indsatsplaner for sikring af drikkevandet og almene vandforsyninger ift. udvaskning fra organisk gødning, vil blive finansieret af vandværkerne. Vandværkerne forventes dog at overvælte denne omkostning på forbrugerne (herunder virksomhederne). Omfanget af de øgede omkostninger i forbindelse med rådighedsindskrænkninger er behæftet med stor usikkerhed, men skønnes til 2-4 mio. kr. årligt.

Forslaget til § 3, nr. 4, har i udkast været sendt i præhøring hos Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER). TER har vurderet, at lovforslaget har efterlevelseskonsekvenser for erhvervet. Det er ikke muligt at beregne de samlede konsekvenser, da størrelsen af et eventuelt træk i gødningskvoten ikke kan vurderes på nuværende tidspunkt.

7.2 Administrative lettelser og meropgaver

Erhvervsministeriet er ved at gennemføre en måling af de administrative konsekvenser for erhvervet ved lovforslaget. Det har ikke været muligt på baggrund af lovforslaget at måle de samlede administrative konsekvenser, da en række af de konkrete ændringer til krav vil blive udmøntet i bekendtgørelser. Resultaterne af den del af målingen, der er gennemført, fremgår nedenfor.

Der vurderes at være administrative lettelser for erhvervet på 39,8 mio. kr. årligt ved, at arealdelen i de nuværende godkendelser, tilladelser og anmeldelser bliver adskilt fra anlægsdelen og overført til generelle regler. Derved skal ansøgninger om godkendelser, tilladelser og anmeldelser ikke længere omhandle anvendelsen af husdyrgødning på arealerne, og ændringer i udbringning af husdyrgødning vil kunne ske uden konkret myndighedsbehandling.

Til gengæld vil der være administrative byrder på 42,8 mio. kr. årligt forbundet med, at arealdelen implementeres i den generelle arealregulering, da gødningsregnskaberne og NaturErhvervstyrelsens øvrige it-systemer bliver udvidet til at håndtere regler for fosforlofter i forbindelse med anvendelse af handelsgødning og husdyrgødning og husdyrefterafgrøder ved anvendelse af husdyrgødning. Dette medfører en række yderligere oplysningskrav for erhvervet vedr. fosforregnskab.

I forbindelse med udmøntningen af lovforslaget i bekendtgørelser vil følgende yderligere konsekvenser af lovforslaget være målt af Erhvervsministeriet.

Der forventes at være en besparelse for erhvervet som følge af, at anmeldelser pga. produktionseffektivisering bortfalder med stipladsmodellen, samt at der vil blive mindre behov for fornyede godkendelser m.v.

Forslaget til § 3, nr. 4, har i udkast været sendt i præhøring hos Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER). TER har vurderet, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet der med forslaget ikke ændres på de informationsforpligtigelser, som den enkelte bedrift skal efterleve. Ud over de administrative konsekvenser af lovforslaget, der kan måles efter AMVAB-metoden, er der en række yderligere erhvervsøkonomiske gevinster, herunder i forhold til kortere sagsbehandlingstid, jf. pkt. 7.4.

Samlet set vurderes lovforslaget at medføre en administrativ lettelse for erhvervet.

7.3 Brugerbetaling

Ny husdyrarealregulering og den nye godkendelses- og tilladelsesordning bidrager til kortere sagsbehandlingstid i kommunerne og flere typer af ansøgninger og anmeldelser om f.eks. anvendelse af husdyrgødning på arealerne og fulde stalde, som fremover ikke vil være nødvendige. Til gengæld vil nye opgaver i forbindelse med tilsyn trække i den anden retning. Derved kan der ske ændringer i erhvervets brugerbetaling til kommunerne. Omfanget er under nærmere afdækning.

7.4 Lavere kapitalomkostninger ved kortere sagsbehandlingstid

De kortere sagsbehandlingstider, herunder det nye krav i VVM-direktivet om en sagsbehandlingstid på maks. 90 dage for brug, som er omfattet af VVM-screening men ikke fuld VVM-pligt, vil betyde en gevinst for erhvervet som følge af sparede kapitalomkostninger. Grunden er, at sagsbehandlingstid påfører husdyrbrugene omkostninger i form af et lavere afkast på dele af deres egenkapital, som antages at være bundet, men ikke afkastgivende under sagsbehandlingsperioden. Gevinsten vurderes at være ca. 15 mio. kr. årligt. Desuden kan enkelte husdyrbrug have gevinster som følge af, at deres produktion kan komme hurtigere i gang ved kortere sagsbehandlingstider. Disse er det imidlertid ikke mulige at estimere, da de er stærkt konjunkturafhængige og afhængige af, om sagsbehandlingstiden er den begrænsende faktor i det enkelte projekt.

8 Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne

Omkostninger til at kompensere husdyrbrug, som pålægges rådighedsindskrænkninger (typisk dyrkningsaftaler) i medfør af kommunernes indsatsplaner for sikring af drikkevandet og almene vandforsyninger ift. udvaskning fra organisk gødning, vil blive finansieret af vandværkerne. Vandværkerne forventes dog at overvælte denne omkostning på forbrugerne (herunder borgerne). Omfanget af de øgede omkostninger i forbindelse med rådighedsindskrænkninger er behæftet med stor usikkerhed, men skønnes til 2-4 mio. kr. årligt.

9 Miljømæssige konsekvenser

Forslaget til ændring af husdyrbrugloven forventes overordnet set at fastholde miljøbeskyttelsen på samme niveau som i dag. Det er ved miljøvurderingen forudsat, at lovændringen ikke i sig selv vil føre til ændringer i teknologianvendelse eller udbringningspraksis.

9.1 Arealregulering

9.1.1 Klima

Lovændringen forventes ifølge notatet Klimaeffekter af ændret fosforregulering samt ændrede udbringningsregler (2016) fra DCE, Aarhus Universitet, der findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk, hverken at give anledning til ændringer i teknikanvendelse, den samlede kvælstofmængde i dansk landbrug, inkl. de tilknyttede tab eller ændringer i jordens kulstofindhold og de tilknyttede CO2-udledninger. Lovforslaget forventes derfor ikke at få nogen effekt i forhold til udledninger af drivhusgasser fra landbrugssektoren.

9.1.2 Kvælstof

Den foreslåede hævelse af harmonikravet for slagtesvin fra 1,4 dyreenheder pr. ha til 170 kg N pr. ha vurderes ikke i sig selv at ville føre til øget kvælstofudledning i et opland, så længe der ikke samlet set udbringes mere husdyrgødning. Miljø- og Fødevareministeriet har ikke grundlag for at estimere et ændret niveau for antallet af producerede svin i forbindelse med hævelse af harmonikravet, da udviklingen i husdyrproduktionen er påvirket af en lang række andre faktorer end ændringer i reguleringen, herunder bl.a. finansieringsmuligheder, noteringer og markedssituation. Det hævede harmonikrav vil kun ændre, i hvor høj grad husdyrgødningen bliver spredt i et opland, og kan derved øge udvaskningen visse steder, idet der vil kunne tildeles mere husdyrgødning fra slagtesvin til den enkelte mark, hvilket reducerer behovet for fordeling af husdyrgødningen på flere arealer, f.eks. via gylleaftaler. For de øvrige dyretyper indebærer de foreslåede fosforlofter, at der ikke kommer mere husdyrgødning ud pr. ha end efter de nuværende regler. Ændringen af harmonireglerne kan således ikke vurderes selvstændigt, idet mulighederne for udbringning af husdyrgødning pr. ha fremover primært vil afhænge af de nye fosforlofter. Fosforlofterne og de foreslåede skærpelser over tid vil på samme måde ikke påvirke mængden af husdyrgødning i oplandet, men kan påvirke fordelingen af denne.

I det omfang ændringen vil øge den samlede mængde husdyrgødning i et opland til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, vil det blive kompenseret i det nye beskyttelsesniveau, idet stigning i anvendelsen af organisk gødning i et sådan opland vil udløse krav om flere efterafgrøder. En evt. påvirkning af grundvand (drikkevand) inden for nitratfølsomme indvindingsområder som følge af hævelsen af harmonikravet skal håndteres via de kommunale indsatsplaner i medfør af vandforsyningsloven.

Herudover foreslås det at erstatte de nuværende husdyrgodkendelsers vilkår til beskyttelse af overfladevand mod kvælstofudvaskning (vilkår om ekstra efterafgrøder, reduceret kvælstofnorm og/eller ændret sædskifte) med generelle krav om efterafgrøder på arealer, hvor der udbringes husdyrgødning og anden organisk gødning. De nye efterafgrødekrav målrettes oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, hvor mængden af udbragt organisk gødning er steget siden 2007, og kystvandoplande med indsatsbehov i henhold til vandområdeplanerne.

DCE, Aarhus Universitet, har i Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen (2016), der findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk, foretaget beregninger af miljøkonsekvenserne på et tidligere forslag til fordeling af det generelle efterafgrødekrav til begrænsning af merudvaskning af kvælstof fra husdyrgødning, som ikke er opdateret til det seneste forslag til fordeling af efterafgrøder. I dette forslag har der været forudsat færre efterafgrøder til oplande til Natura 2000-områder, der er følsomme overfor nitratudvaskning, hvor der er en stigning i anvendelse af organisk gødning, og tilsvarende flere til kystvandoplande med indsatsbehov i henhold til vandområdeplanerne.

Miljøkonsekvensvurdering af effekten i forhold til overfladevand viste, at forslaget til fordeling af det generelle efterafgrødekrav i ny husdyrarealregulering ikke ville give anledning til betydelige ændringer i kvælstofudledningen på landsplan. På hovedvandoplandsniveau ville der ved 1. års indfasning ske en målretning af indsatsen, hvilket ville forårsage merudledning i 8 hovedvandoplande, der har kyst-vandoplande med indsatsbehov, mens udledningen ville reduceres i andre. Ved fuld implementering af forslag til ny generel husdyrarealregulering ville 4 hovedvandoplande, der har kystvandoplande med indsatsbehov, opleve en lille merudledning i forhold til effekt af den nuværende regulering.

I forhold til det forslag til fordeling af efterafgrødekrav i ny husdyrregulering, som DCE, Aarhus Universitet, har foretaget miljøkonsekvensberegninger af, er der ændret på fordelingen mellem oplande, således at flere efterafgrøder målrettes oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, hvor der er sket en stigning i anvendelsen af organisk gødning siden 2007, og tilsvarende færre efterafgrøder til kystvandoplande med indsatsbehov i henhold til vandområdeplanerne. Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at der med den ændrede fordeling af husdyrefterafgrøderne vil ske ændringer i 2017 ift. Aarhus Universitets miljøkonsekvensvurdering, herunder primært forskydninger mellem hovedvandoplandene, som kan betyde en mindre stigning i tilførslen til kystvande, idet antallet af ha efterafgrøder stiger i nogle oplande og falder i andre. Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at stigningen i tilførslen af kvælstof til kystvande ligger inden for det usikkerhedsspænd, der er ved den samlede vurdering, herunder estimaterne for antal efterafgrøder, belastningsopgørelsen, år til år variationer, effekt af efterafgrøder m.v. Aarhus Universitet vil ikke forud for fremsættelse af lovforslaget foretage yderligere beregninger af miljøkonsekvenserne i forhold til det nu foreliggende forslag til fordeling af det generelle efterafgrødekrav til begrænsning af merudvaskning af kvælstof fra husdyrgødning.

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer endvidere, at efterafgrødemodellen betyder en mindre forskydning i det anvendte baselineskøn for husdyrgodkendelser i 2017-2021. Fra 2018, hvor der vil ske gradvis indfasning af husdyrefter-afgrøder målrettet oplande med et kvælstofindsatsbehov i henhold til vandområdeplanerne, vil effekterne af disse forskydninger reduceres.

Der vil ikke indgå en målretning af efterafgrødeindsatsen mod grundvand i en ny husdyrregulering. Beskyttelsen af grundvand uden for de nitratfølsomme indvindingsområder mod merudvaskning af kvælstof fra husdyrgødning vil fremadrettet som i dag udgøres af husdyrgødningsbekendtgørelsens harmoniregler, den indirekte beskyttelse som sker i kraft af de efterafgrøder i husdyrreguleringen, som udlægges målrettet andre beskyttelseshensyn, samt de 4 % pligtige efterafgrøder i medfør af gødskningsloven.

De 4 % pligtige efterafgrøder i medfør af gødskningsloven samt efterafgrøder i husdyrreguleringen, som er målrettet andre hensyn, medvirker også delvist til beskyttelsen af grundvand inden for nitratfølsomme indvindingsområder. Det er hensigten, at den målretning, der i dag sker via beskyttelsesniveauet i medfør af husdyrbrugloven, og den evt. lokale merudledning, der muliggøres af hævelsen af harmonireglerne for slagtesvin, skal løftes af de kommunale indsatsplaner via en opdateret indsats inden for rammerne af den eksisterende lovgivning. Miljø- og Fødevareministeriet vil understøtte kommunerne i at løfte denne supplerende opgave i indsatsplanlægningen. Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at der med en opdateret indsats i kommunernes indsatsplaner i tillæg til de efterafgrøder, der udlægges i husdyrreguleringen og efter gødskningsloven, er tilvejebragt et beskyttelsesniveau, hvorefter der ikke er behov for konkrete indgrebsmuligheder i medfør af husdyrbrugloven.

Det har ikke været muligt at kvantificere effekten for grundvandet af en ændret model for placering af efterafgrøder, der foreslås af hensyn til beskyttelsen af overfladevand. Det skyldes, at der i dag ikke foreligger data vedr. placering af efterafgrødeareal på markniveau. Det gælder dog, at det samlede areal med efterafgrøder i en fremtidig regulering vil være på omtrent samme niveau som i dag, hvilket fremgår af Notat fra DCE, Aarhus Universitet, om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen (2016), der findes på www.mst.dk.

9.1.3 Fosfor

Med ny husdyrregulering introduceres fosforlofter, som skal gælde fra 2017 og skærpes løbende i perioden frem mod 2025. Forslaget til en ændret fosforregulering omhandler husdyrgødning, afgasset biomasse fra biogasanlæg, spildevandsslam og andre affaldsprodukter, som udbringes direkte på landbrugsjord, og handelsgødning.

Det er centralt i den foreslåede fosforregulering, at der i løbet af perioden 2017-2025 sker en udvikling hen mod en lavere gennemsnitlig maksimal fosfortilførsel i forhold til en fortsættelse af den nuværende regulering. Fra 2018 indføres skærpede lofter i de områder, hvor der allerede er viden om et behov, dvs. i oplande til store søer målsat i vandplanerne, medmindre der ikke er risiko for, at søerne ændrer tilstandsklasse ved evt. øget fosfortab. Med indfasning af fosforlofterne over en 8-årig periode vil der i 2017 være tale om en lempelse samlet set i forhold til nugældende regler. Med de generelle lofter vil det således i 2017-2022 normalt være muligt at udbringe tæt på 170 kg N pr. ha fra slagtesvinegødning selv uden en eventuel fodertilpasning, hvilket giver mulighed for at udnytte det hævede harmonikrav tilnærmelsesvist fuldt ud. Fra 2020 skærpes fosforkravet for anvendelse af slagtesvinegylle således, at der skal foretages fodertilpasning for at kunne udnytte muligheden for udbringning op til 170 kg N pr ha. Fra 2022 skal der tages nærmere stilling til fosforreguleringen på baggrund af en kortlægning af yderligere behov for skærpede fosforlofter i sårbare områder.

DCE, Aarhus Universitet, vurderer i notatet Ændret husdyrregulering: Effekter af loft for tilførsel af fosfor med husdyrgødning (2016), der findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk, at indførelsen af fosforlofter for organisk gødning på landsplan kun vil resultere i mindre forskydninger i fosforbalancen. Inden for harmoniarealet sker der imidlertid betydelige forskydninger i fosforbalancen. Indførelse af fosforlofter medfører dels, at de største overskudstilførsler med fosfor – primært fra fjerkræ- og pelsdyrbrug – reduceres. Dels betyder den større omfordeling mellem brugene på længere sigt som følge af indførelse af fosforloft, at også arealet med behov for tilførsel af fosforholdig handelsgødning reduceres. DCE har ikke vurderet betydningen af, at handelsgødning inddrages i fosforreguleringen.

Øget fosforoverskud kan ikke direkte oversættes til en øgning i fosfortabet uden at kende forholdene på den enkelte mark. Imidlertid er det sikkert, at en øgning i nettotilførslen af fosfor alt andet lige vil øge potentialet for tab af fosfor. Desuden vil et øget overskud fremskynde tidspunktet for, hvornår der kan opstå en situation, hvor fosfortabet øges. Selv efter indførelse af fosforlofter kan der forekomme en fosforakkumulering på størstedelen af harmoniarealet, da der i dag forekommer en fosforakkumulering på visse arealer, hvorved bindingskapaciteten i jorden på sigt risikerer at blive opbrugt. Den årlige fosforakkumulering vil dog på størstedelen af harmoniarealet være lille. Stigningstakten i fosforakkumulering vil endvidere være væsentligt nedsat på de arealer, der ved den nuværende regulering har meget store fosforoverskud. Dette betyder ikke, at fosfortabsrisikoen på disse arealer nedsættes, men at det tager længere tid at opbruge jordens bindingskapacitet for fosfor på disse arealer og dermed reduceres fosfortabsrisikoen fremadrettet. Notat fra DCE, Aarhus Universitet, Ændret husdyrregulering: Effekter af loft for tilførsel af fosfor med husdyrgødning (2016), findes på www.mst.dk.

Miljømæssigt har Miljø- og Fødevareministeriet fundet det forsvarligt med den foreslåede 8-årige indfasning af fosforlofterne, fordi fosfor fra udbragt husdyrgødning m.v. ikke straks udvaskes til vandmiljøet, men bindes i pløjelaget og dermed ophobes, og pløjelaget kan derfor på et givet tidspunkt nå til et kritisk mætningsniveau. Der er allerede i dag arealer, hvor pløjelaget har opnået et sådant kritisk mætningspunkt. I sådanne tilfælde kan der ske en øget udvaskning til jordlagene under pløjelaget. Der er fundet stigende fosforindhold i underjorden, men kun i meget begrænset omfang helt ned til normal drændybde på ca. 1 m, jf. Redegørelse for udvikling i landbrugets fosforforbrug, tab og påvirkning af vandmiljøet (2016), rapport fra DCE, Aarhus Universitet, der findes på www.mst.dk. Det afgørende for en bæredygtig fosforregulering er derfor ikke, at der med det samme skabes balance mellem tilførsel og fraførsel af fosfor, men at mængden af udbragt fosfor på sigt bringes ned på et mere bæredygtigt niveau.

9.1.4 Overfladeafstrømning og fosforerosion

Kommunerne kan i medfør af husdyrbrugloven både stille vilkår med det formål at imødegå overfladeafstrømning af husdyrgødning og vilkår med det formål at imødegå erosion af jord, der modtager husdyrgødning, til vandmiljøet.

Vilkår vedrørende overfladeafstrømning præciserer, hvad der skal til for at overholde det generelle forbud mod overfladeafstrømning efter husdyrgødningsbekendtgørelsen. Sådanne vilkår skærper ikke beskyttelsen i forhold til husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle forbud. Det er på denne baggrund vurderingen, at beskyttelsesniveauet kan videreføres uændret ved opretholdelse af forbuddet i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Risikoen for fosforerosion bliver i den nuværende regulering imødegået af vilkår, som fastsættes efter en konkret vurdering i forbindelse med miljøgodkendelser af husdyrbrug. Da udbringningsarealer udgår af miljøgodkendelserne i den nye regulering, vil erosionsrisikoen fremadrettet blive håndteret i generelle regler, som forpligter driftsherren til at iværksætte nærmere angivne forebyggende foranstaltninger, når det er nødvendigt for at sikre, at jord, hvor der udbringes organisk gødning, ikke eroderer til vandmiljøet. I forlængelse heraf giver de foreslåede regler kommunerne mulighed for at påbyde nærmere bestemte foranstaltninger for at imødegå erosion af jord ned i vandmiljøet. Påbuddene kan meddeles, når der konkret ved tilsyn er konstateret jorderosion i modsætning til i dag, hvor kommunen i forbindelse med miljøgodkendelse skal vurdere risikoen for jorderosion. Til gengæld vil muligheden for at påbyde foranstaltninger komme til at gælde for alle arealer, der modtager husdyrgødning og ikke kun dem, der skal have en miljøgodkendelse. Ved påbud har driftsherren pligt til at iværksætte nærmere angivne forebyggende foranstaltninger, når det er nødvendigt for at sikre, at jord, hvor der udbringes organisk gødning, og som derfor potentielt har et højt indhold af fosfor, ikke eroderer til vandmiljøet. Kommunerne forpligtes endvidere til at gennemføre et passende antal tilsyn på risikoarealer på tidspunkter med relevante vejrforhold. Evt. vil forpligtelsen til at gennemføre disse specificerede tilsyn indskrænkes til en årrække, men derefter vil kommunerne fortsat være forpligtet til at håndhæve, at påbuddene overholdes og udstede nye påbud, hvis der konstateres nye tilfælde af jorderosion. Administrationspraksis efter de foreslåede regler forventes at have mindst samme effekt på miljøbeskyttelsen som de nuværende regler.

9.1.5 Ammoniak

I dag kan kommunerne efter konkret vurdering stille teknikkrav ved udbringning af husdyrgødning inden for en afstand af 10, 20 eller 100 m fra ammoniakfølsom natur afhængigt af gødningstype. Med lovændringen vil udbringning af organisk gødning blive reguleret via generelle regler, hvorefter det ikke vil være muligt at vurdere behovet for bræmmer individuelt. I ny regulering lægges i stedet op til, at stille krav om en fast zonebredde på 20 m for alle typer af husdyrgødning op til kategori 1-natur og den del af kategori 2-naturområderne, der er højmoser og lobeliesøer. Det skal undersøges nærmere, om der herudover er behov for zoner op til heder og overdrev omfattet af kategori 2. Der vil ikke blive stillet krav om zoner omkring kategori 3-natur. Den ændrede ensartede zonebredde er fastlagt på baggrund af Miljøstyrelsens analyse af seneste viden om ammoniakemission ved udspredning af forskellige gødningstyper og teknikker, der fremgår af rapporten Emissionsfaktorer til beregning af ammoniakfordampning ved lagring og udbringning af husdyrgødning (DJF Husdyrbrug nr. 84, 2008), der findes på Aarhus Universitets hjemmeside, www.au.dk.

Kravene om zoner vil således gælde for alle arealer fra 2017 i modsætning til de ca. 30 % af arealet, som efter DCEs vurdering, er omfattet af en miljøgodkendelse. DCE har for Miljøstyrelsen foretaget en miljøkonsekvensvurdering af, hvad et forslag om 20 m zoner omkring kategori 1-og 2-natur med krav til udbringningsteknikken vil betyde. Konsekvensen af dette forslag vil, ifølge notatet Miljøkonsekvensvurdering af regulering vedr. ammoniak i foreslået ny husdyrarealregulering (2016) fra DCE, Aarhus Universitet, der findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk, være en forbedret beskyttelse af kategori 1- og 2-natur, mens der kan forekomme en forringelse i beskyttelsen af kategori 3-natur i det omfang, at der i dag stilles teknikkrav ved de pågældende områder. For kategori 3-natur og skov er den mest realistiske antagelse dog efter Miljøstyrelsens vurdering, at der i dag ikke i stor udstrækning stilles teknikkrav til kategori 3-natur. Visse ammoniakfølsomme kategori 3-naturtyper har i dag en bræmme på baggrund af en konkret vurdering og dermed vilkår i miljøgodkendelse. For disse områder vil det betyde en forringet beskyttelse. DCE har ikke foretaget en selvstændig vurdering af miljøkonsekvenserne ved ikke at stille krav om teknikkrav i zoner omkring heder og overdrev, der er omfattet af kategori 2. Potentielt kan et system, hvor der ikke foretages konkrete vurderinger af naturområderne, betyde en risiko for dårligere beskyttelse af visse områder og tilknyttede sjældne arter, herunder bilag IV arter, uden for Natura 2000-områderne.

Generelt vil den nye regulering sikre zoner med teknikkrav omkring flere sårbare naturområder og dermed mindske ammoniakafsætningen på disse. For de få ammoniakfølsomme kategori 3-naturområder og heder og overdrev omfattet af kategori 2, hvor der efter den nye regulering ikke længere er en zone med udbringningsteknikkrav og derfor risiko for en forringelse af området og tilknyttede bilag IV arter, gælder der fortsat et generelt forbud mod at beskadige eller ødelægge bilag IV arters yngle- og rasteområder og forbud mod tilstandsændringer af naturområderne efter naturbeskyttelseslovens § 29 a og § 3.

9.1.6 Zink

De nye regler vedrørende zink vil mindske ophobningen af zink på husdyrbrug med smågrise og reducere risikoen for tab til vandmiljøet fra disse ejendomme. På husdyrbrug med smågrise er det i dag muligt at udbringe op til ca. 5 kg zink pr. ha, mens andre typer husdyrbrug udbringer op til 1,4 kg zink pr. ha. Med de nye regler vil den maksimale tilførsel blive reduceret til under 3 kg zink pr. ha. Betydningen af dette i forhold til risikoen for jord- og vandmiljø kan ikke kvantificeres yderligere på nuværende tidspunkt. De nye regler afspejler de allerede gældende retningslinjer i produktresuméerne for medicinsk zink.

9.2 Anlægsregulering

I en ny anlægsregulering beregnes emissioner af ammoniak og lugt på baggrund af produktionsarealer og gødningsoverflader. Dette er et udtryk for bedste faglige viden. De beskyttelsesniveauer, der i dag gælder for ammoniak- og lugtemission, er derfor omregnet, så de kan relateres til produktionsarealets størrelse. Dette vil medføre en forskydning mellem dyretyper i forhold til, hvordan kravene rammer i dag, mens miljøbeskyttelsen samlet set vil være på samme niveau som i dag.

De centrale miljøkrav i den nye regulering vil være sammenlignelige med de nuværende, men der foretages en række administrative forenklinger. Forenklingerne vurderes ikke at få afgørende miljømæssig betydning ud fra den faglige forståelse, at det ikke er gødningsmængden, men størrelsen af produktionsarealet, der er afgørende for emissionen. Forslaget, for så vidt angår revurdering, vil dog betyde, at en række husdyrbrug, der i dag er omfattet af krav om revurdering, fremadrettet ikke vil være omfattet af dette krav. I dag er alle husdyrbrug, der er godkendt efter den gældende lovs §§ 11 eller 12, omfattet af revurderingspligten, mens det efter forslaget alene vil være de husdyrbrug, der er omfattet af IE-direktivet, og dermed godkendelsespligtige efter lovens nye § 16 a, stk. 2 og 4, der skal revurderes. Det må forventes at påvirke miljøbelastningen i nogen grad, at der således vil være færre husdyrbrug, der revurderes.

Som følge af stipladsmodellens mulighed for effektivisering uden fornyet godkendelse, tilladelse eller anmeldelse, er der mulighed for en stigning i antallet af smågrise og slagtesvin. Da stigningen ikke vil medføre en ændring i produktionsarealet, vil den ikke få betydning for udledningen af ammoniak og lugt, men vil medføre en mindre stigning i udledningen af klimagasser. Den forventede stigning vurderes af IFRO til at udgøre ca. 0,05 % af den samlede klimagasudledning fra landbrugssektoren, jf. Notat fra IFRO, Københavns Universitet, om konsekvenser ved emissionsbaseret regulering, der findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk. Miljøstyrelsen vurderer på den baggrund, at forøgelsen er af underordnet betydning i forhold til miljøpåvirkning.

9.3 Sikring af miljøeffekten af den frivillige efterafgrødeordning

Den foreslåede ændring i lovforslagets § 3, nr. 4, bidrager til at hindre stigning af nitratindholdet i overfladevand og grundvand ved at sikre miljøeffekten af den frivillige efterafgrødeordning.

Der er afsat 187 mio. kr. i 2017-2018 til den frivillige ordning svarende til et udlæg af i alt ca. 265.000 ha efterafgrøder med en forventet samlet kvælstofreduktion på ca. 2.600 tons.

10 Forholdet til EU-retten

Lovforslaget bidrager til gennemførelsen af en række EU-direktiver, jf. lovforslagets pkt. 4 vedrørende de overordnede EU-retlige bindinger.

Med forslaget adskilles anlægsreguleringen fra reguleringen af husdyrgødningsanvendelsen på arealerne. Anlægsreguleringen vil blive baseret på stipladsmodellen. Den nye anlægsregulering er nærmere omtalt i pkt. 5.3, hvortil der henvises. Indledningsvis bemærkes generelt, at der sker en mindre forskydning i forhold til implementeringen, når reguleringen baseres på generelle regler i stedet for konkrete vurderinger. Det er efter VVM-direktivet kun muligt at afløse den konkrete vurdering, såfremt der med de generelle regler etableres et beskyttelsesniveau, som udelukker en væsentlig påvirkning af natur- og vandområder, som er omfattet af habitat-, fuglebeskyttelses-, vandramme-, grundvands-, drikkevands- og havstrategidirektiverne. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det med skiftet fra en konkret tilladelsesordning, der i dag er omfattet af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, til generelle regler, er nødvendigt at fastsætte generelle afskæringskriterier, der sikrer, at der ikke efter overgangen fra konkrete tilladelser til generel regulering sker en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder, ligesom hensynet til yngle- eller rasteområder for arter på habitatdirektivets bilag IV skal varetages.

Det kan ikke udelukkes, at EU-Domstolen vil kunne nå frem til, at implementeringen af de nævnte direktiver ikke er fuldt ud tilstrækkelig, idet der sker en tidsmæssig forskydning af implementeringen på grund af indfasningen af den nye regulering, herunder virkningen af de fastsatte indsatser.

Hvad angår de seneste ændringer af VVM-direktivet fra 2014 bemærkes, at disse som udgangspunkt implementeres ved lov nr. 425 af 18. maj 2016 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Af lovens § 4, stk. 3, fremgår dog, at loven ikke gælder for konkrete projekter omfattet af anden lovgivning, der implementer VVM-direktivet. Ved lov nr. 427 af 18. maj 2016 om ændring af bl.a. husdyrbrugloven blev lovens § 4 a indarbejdet, hvoraf det følger, at lov nr. 425 ikke finder anvendelse på projekter eller dele af projekter, der er omfattet af husdyrbrugloven eller regler udstedt i medfør heraf. Det betyder, at ændringerne i VVM-direktivet implementeres med nærværende lovforslag for så vidt angår anlæg til intensiv husdyravl omfattet af direktivet bilag I og II. Der indføres ikke danske særregler i forbindelse med implementeringen.

Derudover videreføres implementeringen af de eksisterende direktiver på området med visse justeringer, se herom nedenfor pkt. 10.1 og 10.2.

10.1 Arealregulering

Ved omlægningen af reguleringen af udbringning af husdyrgødning til i fuldt omfang at følge af generelle regler skal to forskellige typer af EU-retlige forpligtigelser iagttages. For det første skal reglerne bidrage til opfyldelsen af de miljømål, der er fastsat i vandramme-, habitat-, nitrat- og havstrategidirektivet. For det andet skal reguleringen som nævnt ovenfor kunne tjene til afløsning af de processuelle krav om konkrete vurderinger, der er indeholdt i VVM-direktivet og habitatdirektivet, ved at udgøre en tilstrækkelig god miljøbeskyttelse til, at væsentlige påvirkninger på natur- og vandområder, som er omfattet af habitat-, fuglebeskyttelses-, vandramme-, grundvands-, drikkevands- og havstrategidirektiverne, kan udelukkes.

Som anført under pkt. 4.1 og 4.3 giver både habitat- og VVM-direktivet mulighed for, at medlemsstaterne kan erstatte den konkrete vurdering i forhold til screeningen med generelle regler i form af tærskelværdier eller kriterier, dvs. regler, der på forhånd definerer, hvornår et projekt kan eller ikke kan have væsentlig påvirkning på miljøet.

Med forslaget til ny husdyrregulering sker der et paradigmeskifte, hvor udbringningsarealerne ikke længere indgår i de konkrete tilladelser og godkendelser, men fuldt ud reguleres via generelle regler om udbringning af husdyrgødning på arealer. Som beskrevet under pkt. 4.1 og 4.3 har udbringning af husdyrgødning en så nær sammenhæng med godkendelsen af det VVM-pligtige anlæg, at udbringningen skal omfattes af VVM-vurderingen, ligesom VVM-direktivets projektbegreb også vil medføre, at den nye arealregulering vil blive omfattet af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Der henvises til pkt. 4.3 ovenfor.

De fastsatte tærskelværdier skal sikre, at der ikke sker en væsentlig virkning på miljøet i VVM-direktivets forstand eller en væsentlig påvirkning af miljøet i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3’s forstand.

10.1.1 Opfyldelse af miljømål i EU-direktiver

Som beskrevet i pkt. 4 og 5 bidrager husdyrreguleringen til opfyldelse af miljømål i en række EU-direktiver, herunder vandrammedirektivets krav om god tilstand i grundvand og overfladevand, havstrategidirektivets mål om god miljøtilstand og habitatdirektivets overordnede mål om gunstig bevaringsstatus. Lov om vandplanlægning tilvejebringer den overordnede retlige ramme for implementeringen af vandrammedirektivet, og staten udarbejder i medfør af denne lov vandområdeplaner, der beskriver de omfattede recipienters tilstand og indsatsbehov. Lov om miljømål sætter den overordnede retlige ramme for implementeringen af dele af habitatdirektivet, og staten udarbejder i medfør af denne lov Natura 2000-planer med bindende mål og indsatser.

Fosfor fra gødning kan have en negativ indvirkning på opnåelse af miljømålene i forhold til overfladevand omfattet af vandramme-, habitat- og havstrategidirektiverne, hvilket nødvendiggør en regulering, der kan imødegå risikoen for tab af fosfor til vandmiljøet.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at den samlede model, hvor fosforlofterne skærpes over en 8-årig periode, vil medvirke til opfyldelse af direktivforpligtigelserne. Miljø- og fødevareministeren vil som beskrevet i pkt. 5.2.4.3 frem mod næste generation af vandområde- og Natura 2000-planer gennemføre en forbedret kortlægning m.v. for at afklare, om der behov for en skærpet fosforbeskyttelse af sårbare vandområder. Hertil hører også en kortlægning af oplande til mindre søer, som indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder, og som ikke indgår i vandområdeplanerne og marint vandmiljø (fjorde m.v.). Regeringen agter på baggrund af den forbedrede kortlægning m.v. at træffe de eventuelle foranstaltninger i relation til fosforbeskyttelsen, som måtte være nødvendige for at kunne opfylde forpligtelserne efter EU-direktiverne (vandramme-, habitat- og VVM-direktiverne).

Som udgangspunkt vil de generelle fosforlofter og et skærpet fosforloft i medfør af § 5 a for søer omfattet af vandplanlægningen både varetage direktivopfyldelsen i forhold til vandrammedirektivet og habitatdirektivet og havstrategidirektivet. Nogle af de kortlagte Natura 2000-søer under 1 ha, der ikke indgår i vandområdeplanerne, vil være omfattet af den ovennævnte forbedrede kortlægning på baggrund af hvilken, der skal tages stilling til, om der eventuelt er behov for at fastsætte skærpede fosforlofter eller andre foranstaltninger for arealer, der afvander til disse søer.

Den beskrevne fosforregulering suppleres af en forpligtelse til at iværksætte de nødvendige foranstaltninger med henblik på at undgå, at jord, hvor der udbringes organisk gødning, og som derfor potentielt har et højt indhold af fosfor, eroderer til søer og vandløb.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at de foreslåede regler generelt vil sikre en videreførelse af det nuværende beskyttelsesniveau, og at de vil hindre, at der opstår en øget risiko for forringelse af vandforekomsterne i strid med vandrammedirektivet og habitatdirektivet som følge af erosion. Det er herved lagt til grund, at pligten til at iværksætte de nødvendige foranstaltninger til at undgå, at jord, der modtager organisk gødning, eroderer ned i vandmiljøet, som udgangspunkt forventes at være tilstrækkeligt til at sikre videreførelsen af beskyttelsesniveauet, og at der vil blive fulgt op med eventuelt nødvendige supplerende påbud.

Det er endvidere Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at videreførelsen af forbuddet mod udbringning på en måde, så der er risiko for afstrømning af gødning til vandmiljøet, udgør den nødvendige og tilstrækkelige implementering af nitratdirektivets bestemmelse herom, eftersom den hidtidige implementering af nitratdirektivet, det vil sige bestemmelsen i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 30, stk. 2, efter forslaget videreføres fuldt ud og udvides til også at omfatte affald til jordbrugsformål.

Kvælstof fra organisk gødning kan have en negativ indvirkning på opnåelse af vandramme-, grundvands-, fuglebeskyttelses- og habitatdirektivets miljømål i forhold til overfladevand og grundvand. I forhold til kvælstof er nitratdirektivets krav om at nedbringe vandforurening forårsaget eller fremkaldt af nitrater, der stammer fra landbruget, og at forebygge yderligere forurening af denne art, desuden relevant.

Det er hensigten på baggrund af lovforslaget at iværksætte en kvælstofregulering i form af efterafgrødekrav på jorder, hvor der anvendes organisk gødning inden for oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, hvor mængden af udbragt organisk gødning er steget siden 2007, og inden for kystvandoplande med et indsatsbehov i medfør af vandområdeplanerne.

De foreslåede husdyrefterafgrøder bidrager til overholdelsen af Danmarks EU-retlige forpligtigelser i henhold til habitatdirektivet, vandrammedirektivet, grundvandsdirektivet, havstrategirammedirektivet og VVM-direktivet ved at neutralisere hele eller dele af den merudvaskning af kvælstof, herunder i form af nitrat, der er forbundet med øget udbringning af husdyrgødning og anden organisk gødning. Derudover vil de foreslåede efterafgrøder bidrage til at forhindre, at yngle- eller rasteområder for de arter, som er opført på habitatdirektivets bilag IV, ødelægges eller beskadiges. Efterafgrøderne vil desuden have en effekt i forhold til beskyttelse af drikkevand.

Drikkevandsbeskyttelsen, som Danmark EU-retligt er forpligtet til at tilvejebringe i medfør af drikkevandsdirektivet, foreslås varetaget via de kommunale indsatsplaner i medfør af vandforsyningsloven. Den indsats i forhold til nitratudvaskning fra husdyrbrug, der måtte være påkrævet i nitratfølsomme indvindingsområder, i tillæg til beskyttelsen opnået ved de 4 % pligtige efterafgrøder i medfør af gødskningsloven samt efterafgrøder i husdyrreguleringen, skal ske via en opdateret indsats inden for rammerne af den eksisterende lovgivning. Miljø- og Fødevareministeriet vil understøtte kommunerne i at løfte denne supplerende opgave i indsatsplanlægningen, hvorefter der vurderes tilvejebragt et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau. Den kommunale indsatsplanlægning vil også bidrage til beskyttelse af grundvand, der ikke anvendes til drikkevand.

Det foreslås, at husdyrefterafgrøder i medfør af husdyrbrugloven indgår i nitrathandlingsprogrammet som en del af Danmarks opfyldelse af nitratdirektivet. Regler, som indgår i gennemførelsen af nitratdirektivets artikel 4 og 5, vil blive omfattet af krydsoverensstemmelse efter reglerne om direkte betalinger til landbrugere inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik i EU, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1306/2013 af 17. december 2013, bilag 2, jf. artikel 93.

Det bemærkes, at der ikke med dette lovforslag foreslås ændringer i efterafgrødekrav i medfør af gødskningsloven.

De foreslåede regler om teknikkrav til nedbringning af ammoniakemmissionerne fra udbragt husdyrgødning i zoner omkring ammoniakfølsom natur bidrager til opfyldelse af habitatdirektivets mål om gunstig bevaringsstatus, idet der udlægges zoner omkring alle områder med ammoniakfølsomme habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget.

Krav om særlige udbringningsteknikker i zoner op til al kategori 1-natur og udvalgte dele af kategori 2-natur vil herudover sikre en ensartet beskyttelse af den særligt ammoniakfølsomme natur også i naturens egenskab af levested for beskyttede plante- og dyrearter, herunder arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Eksisterende konkrete vilkår for en lang række ammoniakfølsomme naturtyper vil herved blive afløst af generelle regler, hvorved alle naturområder i kategori 1-natur og alle eller nærmere afgrænsede naturområder inden for kategori 2-natur vil blive omfattet af teknikkrav, hvor det i dag kun er nogle områder.

Det kan ikke udelukkes, at der er få arealer, der ville have fået et vilkår om beskyttelse af en bilag IV-art efter gældende ret, og som ikke omfattes af et krav om en særlig udbringningsteknik efter den foreslåede model. De væsentligste ammoniakpåvirkninger af ammoniakfølsom natur vil dog fortsat blive håndteret på samme niveau som hidtil i kraft af de foreslåede regler vedrørende ammoniakemissioner fra husdyrbrugets anlæg og videreførelsen af husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om nedfældning eller forsuring på arealer uden afgrøder til høst. Hertil kommer, at de nye generelle regler for beskyttelse af naturtyper i forhold til kvælstof, fosfor, ammoniak og overfladeafstrømning fra husdyrgødning sikrer det samme generelle beskyttelsesniveau som de gældende regler. Endvidere indeholder naturbeskyttelseslovens § 29 a et forbud mod at beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter i artikel 12 i habitatdirektivet. Denne bestemmelse kan ifølge sin ordlyd anvendes til at håndhæve de forventeligt få tilfælde, hvor den generelle beskyttelse eventuelt ikke er tilstrækkelig. I lyset heraf er det Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at de påtænkte regler i sammenhæng med det gældende forbud som minimum i samme grad som de nuværende regler vil beskytte bilag IV-arternes yngle- og rasteområder.

10.1.2 Opfyldelse af processuelle krav i EU-direktiver

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at den foreslåede regulering af udbringning af husdyrgødning samlet set er egnet til at udelukke konkrete forringelser og væsentlige påvirkninger på miljøet og dermed afløse behovet for konkrete vurderinger efter VVM-direktivet og habitatdirektivet.

Efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, er det et krav, at et projekt – herunder et projekt vedrørende anvendelse af husdyrgødning – ikke i sig selv eller i sammenhæng med andre projekter skader et Natura 2000-område. Med forslaget til ny husdyrregulering sker der et paradigmeskifte, hvor udbringningsarealerne ikke længere indgår i de konkrete tilladelser og godkendelser, men fuldt ud reguleres via generelle regler. Der er derfor behov for at fastsætte generelle afskæringskriterier, der sikrer, at der ikke efter overgangen fra konkrete tilladelser til generel regulering sker en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder, ligesom hensynet til yngle- eller rasteområder for arter på habitatdirektivets bilag IV skal varetages. Ministeriet vurderer, at den foreslåede regulering samlet set vil sikre, at de nye regler om udbringning af husdyrgødning ikke kan skade et Natura 2000-område. Miljø- og Fødevareministeriet har herved lagt vægt på, at der stilles krav om anvendelse af en særlig udbringningsteknik med henblik på at begrænse ammoniakemissionerne fra husdyrgødning i zoner omkring al ammoniakfølsom habitatnatur. Der vil desuden i medfør af bemyndigelsen i § 5 a blive fastsat fosforlofter, der også vil beskytte de Natura 2000-søer, der er overbelastede med fosfor. Videre vil der i medfør af lovens nye § 5 c blive stillet krav om foranstaltninger til at imødegå erosion af jord, der modtager organisk gødning, til vandmiljøet, hvilket også vil beskytte habitatsøer. Endelig vil bemyndigelsen i lovens nye § 5 e blive udnyttet til at stille krav om efterafgrøder til kompensation for en øget mængde anvendt husdyrgødning i oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, der er overbelastede med kvælstof.

I forhold til VVM-direktivet er det samlet set Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at de ovenfor beskrevne beskyttelsesniveauer vil medvirke til at sikre tærskelværdier for fosfor, kvælstof og ammoniak på et tilstrækkeligt niveau i forhold til at undgå en væsentlig indvirkning på natur- og vandområder, som er omfattet af habitat-, fuglebeskyttelses-, vandramme-, grundvands-, drikkevands- og havstrategidirektiverne i det omfang, der i en konkret miljøkonsekvensrapport efter VVM-reglerne er henvist til eller forudsat beskyttelsesniveauer i disse direktiver.

Endvidere vurderes de fastsatte beskyttelsesniveauer at udgøre tærskelværdier, der i forhold til VVM-direktivet med tilstrækkelig sikkerhed kan udelukke væsentlig indvirkning på nationalt beskyttet natur, der ikke er omfattet af en beskyttelse efter de øvrige direktiver.

Det kan give anledning til tvivl, om der med lovforslaget og de regler, der vil blive udstedt med hjemmel i de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser, fastlægges tærskelværdier, som i alle tilfælde med tilstrækkelig sikkerhed kan udelukke en væsentlig indvirkning på miljøet, som det kræves for at undlade konkrete vurderinger efter VVM-direktivet og habitatdirektivet. Det kan derfor ikke udelukkes, at EU-Domstolen vil kunne nå frem til, at udformningen af de generelle regler ikke opfylder VVM-direktivet og habitatdirektivet og dermed er i strid med EU-retten, såfremt tærskelværdierne ikke som forventet sikrer mod væsentlige påvirkninger af miljøet i alle situationer.

10.2 Anlægsregulering

Som det fremgår af pkt. 4 knytter anlægsreguleringen an til en række direktiver, herunder VVM-direktivet, habitatdirektivet, IE-direktivet og NEC-direktivet, der sikres overholdt.

Ved lovforslaget videreføres implementeringen af de eksisterende direktiver på området med enkelte justeringer. På en række områder er der med den nye regulering fundet en løsning, der stemmer bedre overens med minimumsforpligtelserne efter direktiverne.

De foreslåede regler går dog i lighed med i dag videre end påkrævet efter EU-retten bl.a. i forhold til visse definitioner, herunder fastholdelse af den matrikulære ejendom som geografisk afgrænsning af et husdyrbrug. Dette sker primært af praktiske og administrative grunde. Det kan på den baggrund ikke udelukkes, at visse husdyrproduktioner vil blive omfattet af husdyrbrugloven, og derved evt. af dele af lovens regler, uanset at der ikke efter EU-reguleringen stilles krav herom.

Endvidere bemærkes, at etablering af store husdyrbrug med en ammoniakemission over 3.500 kg NH3-N vil blive omfattet af kravet om godkendelse og miljøkonsekvensrapport, selvom de ikke er omfattet af IE-direktivet eller VVM-direktivets bilag I. Dette svarer i vidt omfang til reguleringen i dag.

Ved at medtage andre virksomhedstyper og afgrænsninger af husdyrbrug end de, der fremgår af direktivernes bilag, fraviger ordningen direktiverne. Der er dog ikke herved tale om overimplementering, jf. Justitsministeriets Skrivelse nr. 9719 af 11. juli 2016 om lovtekniske emner pkt. 1, men lovforslaget rejser spørgsmål i relation til regeringens princip om, at den nationale regulering som udgangspunkt ikke bør gå videre end minimumskravene i EU-reguleringen. Reguleringen er valgt ud fra et praktisk og administrativt hensyn til landmanden og kommunen, idet det vurderes at være mest fordelagtigt at fastholde VVM-pligt, herunder for store kvægbrug og minkfarme. Dette skyldes, at tærsklen for VVM-pligt sættes på samme ammoniakemissionsniveau, som gælder for bilag I-brugene, der er obligatorisk VVM-pligtige, ud fra en antagelse om, at dette niveau netop er udtryk for, hvad der må betragtes som væsentlig påvirkning, hvilket indgår i den VVM-screening, som disse husdyrbrug under alle omstændigheder skal igennem. Herved undgås, at de ikke først vil skulle igennem en konkret screening, for så derefter med alt overvejende sandsynlighed at skulle igennem fuld VVM-procedure. For landmanden ville dette i praksis betyde, at der først er pågået op til 90 dage med VVM-screeningen, og såfremt der – forventeligt – udløses en VVM-pligt, vil der gå yderligere 6 måneder (svarende til den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for VVM-pligtige husdyrbrug), før godkendelsen foreligger. I modsætning til den situation, hvor sagen starter som en godkendelsessag (inklusiv VVM-procedure), hvor der alene pågår 6 måneder alt i alt. Der vurderes således ikke at være bebyrdende erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet forbundet med denne implementering.

På følgende områder har erhvervet derudover i forskellige sammenhænge gjort gældende, at den eksisterende regulering, der videreføres med lovforslaget, går videre end minimumskravene i direktiverne:

Der føres tilsyn med husdyrbrug, der ikke er omfattet af IE-direktivet.

Hertil bemærkes, at Virksomhedsudvalget anbefalede i 2010, at den eksisterende tilsynsmodel med faste tilsynsfrekvenser blev ændret til et system, hvor der i højere grad bliver ført flere tilsyn med virksomheder og husdyrbrug, som udgør en risiko for miljøet, og færre tilsyn med dem, der udgør en mindre risiko.

Der blev i 2013 indført et nyt system samtidig med, at IE-direktivets bestemmelser for tilsyn blev implementeret. Virksomhedsudvalget anbefalede, at der kun blev indført ét system, der gælder for alle virksomheder og husdyrbrug, der er omfattet af regelmæssige tilsyn. Derfor gælder IE-direktivets tilsynsregler også for husdyrbrug. Det bemærkes endvidere, at effektiv håndhævelse af øvrige direktiver på området under alle omstændigheder forudsætter tilsyn med husdyrbrugene. Det vurderes derfor, at der efter direktiverne er behov for et tilsyn svarende til det gældende, og at det vil være hensigtsmæssigt at fastholde ét system.

Husdyrbruglovens BAT-krav rækker videre end efter IE-direktivet.

Hertil bemærkes, at de danske BAT-krav ikke alene tjener til gennemførelse af IE-direktivet, men også til overholdelse af både habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, idet det udgør et nødvendigt virkemiddel til begrænsning af ammoniakudledning til omgivelserne herunder habitatnaturtyper og levesteder for fugle og andre arter. Der er samtidig indbygget et proportionalitetsprincip i ordningen, således at de økonomiske omkostninger skal stå i et rimeligt forhold til miljøeffekten.

Hvis der ikke er regler om BAT, vil der af hensyn til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet skulle findes andre virkemidler til begrænsning af baggrundsbelastningen med ammoniak.

BAT-kravene i Danmark tjener herved til at kunne opretholde og udvide en stor husdyrproduktion i områder med mange husdyr, idet der herved samtidig tages de nødvendige hensyn til de målsætninger, der gælder efter direktiverne på området. Det bemærkes også, at BAT-kravene vil være nødvendige for, at Danmark kan overholde NEC-direktivets ammoniakreduktionsmål.

Isoleret set går BAT-reglerne videre end påkrævet efter IE-direktivet, men kravene er nødvendige af hensyn til andre EU-direktiver. Det vurderes derfor nødvendigt og hensigtsmæssigt at videreføre de gældende regler.

Oplysningskrav rækker videre end efter IE-direktivet.

De gældende oplysningskrav fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, der svarer til indholdet af VVM-direktivet og IE-direktivet.

De danske oplysningskrav vurderes ikke at række ud over direktivernes, men da der i dag er godkendelsespligt – i visse tilfælde også VVM-pligt – for husdyrbrug, der ikke er omfattet af IE-direktivet eller VVM-direktivets regler om obligatorisk VVM-pligt, jf. ovenfor, er der også flere oplysningskrav for disse husdyrbrug.

For så vidt angår husdyrbrug omfattet af den gældende lovs § 11 lægges der i lovforslaget op til, at de fremover bliver omfattet af et krav om tilladelse i stedet for godkendelsespligt. Oplysningskravene vil blive gennemgået og justeret i overensstemmelse hermed ved udstedelse af kommende bekendtgørelser.

Habitatdirektivet: Inddragelse af belastningen fra hele husdyrbruget og ikke kun belastningen fra ændringen.

Efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 inddrages belastningen fra hele husdyrbruget og ikke kun belastningen fra ændringen (kumulation). Det vurderes, at de danske regler om kumulation er nødvendige for at overholde habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, som kræver, at der sker en vurdering af projektet i sammenhæng med den øvrige belastning, herunder både brugets eksisterende belastning og de øvrige kilder i området. Ved udvidelser og ændringer omfatter det også belastningen fra den eksisterende drift. Det vurderes derfor nødvendigt at videreføre de gældende regler.

Habitatdirektivet: Beskyttelsesniveauet for kategori 2- og 3-natur.

Erhvervet anfører, at niveauet er for strengt. Det eksiste-rende beskyttelsesniveau sikrer generelt, at der ikke sker væsentlig påvirkning af beskyttede naturområder, dvs. det er fastsat på et niveau, der gør, at der ikke er behov for en konkret screeningsafgørelse. Dette beskyttelsesniveau vurderes således umiddelbart nødvendigt, hvis den konkrete vurdering skal undgås, hvilket er en forudsætning for ny husdyrregulering i Fødevare- og landbrugspakken. Det vil som led i Naturpakken blive undersøgt nærmere, om der på et senere tidspunkt vil være mulighed for at lempe beskyttelsen, og hvad konsekvenserne heraf vil være.

Habitatdirektivet: Kravet om overholdelse af totaldepositionskravet i forbindelse med revurderinger.

Erhvervet anfører, at det er udtryk for overimplementering, at husdyrbrug tæt på kategori 1-eller 2-natur skal overholde totaldepositionskravene ved en revurdering, idet en revurdering ikke er et projekt i habitatdirektivets forstand.

Som det fremgår af pkt. 5.3.3 er det ved den danske implementering af habitatdirektivet valgt at sikre direktivets overholdelse på denne måde, idet direktivet også stiller krav om, at landene træffer foranstaltninger til at undgå forringelser af naturtyper og levesteder omfattet af direktivet. Som det fremgår af pkt. 5.3.3 vil der efter direktivet være behov for anden tilsvarende foranstaltning, hvis ikke kravet fastholdes i revurderingen. Problemstillingen indgår i opfølgningen på Naturpakken, jf. ovenfor.

10.3 Sikring af miljøeffekten af den frivillige efterafgrødeordning

Den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens § 7 a, jf. lovforslagets § 3, nr. 4, bidrager til at hindre stigning af nitratindholdet i overfladevand og grundvand ved at sikre miljøeffekten af den frivillige efterafgrødeordning, og understøtter dermed den fortsatte opfyldelse af Danmarks EU-retlige forpligtelser i forhold til miljø, natur, overfladevand og grundvand, som fremgår af nitratdirektivet, vandrammedirektivet, grundvandsdirektivet, drikkevandsdirektivet, havstrategirammedirektivet og habitatdirektivet.

Den foreslåede bestemmelse til gødskningslovens § 7 a vil indgå i den danske nitrathandlingsplan udarbejdet i overensstemmelse med nitratdirektivets artikel 5, som en del af foranstaltningen til opfyldelse af nitratdirektivets bilag III, afsnit 1, litra 3), om begrænsning af tilførsel af gødning til jorden.

Som det fremgår ovenfor af pkt. 5.5.1, må virksomhedernes forbrug af kvælstof til gødningsformål, som opgjort i overensstemmelse med gødningslovens §§ 10-14, efter gødskningslovens § 5 ikke overstige virksomhedernes samlede kvote for kvælstof, som fastlagt efter §§ 6-8. Den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens § 7 a, vil indgå som et element i fastsættelsen af virksomhedernes samlede kvote for kvælstof for planperioden.

Foranstaltningen i gødskningslovens § 5 er krydsoverensstemmelsesbelagt efter reglerne om direkte betalinger til landbrugere inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik i EU, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1306/2013 af 17. december 2013, bilag 2, jf. artikel 93, og bilag 1, krav 1.19, i bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse.

11 Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. september 2016 til den 24. oktober 2016 været sendt i høring, og et udkast til lovforslagets § 3, nr. 4, har i perioden fra den 9. november 2016 til den 16. november 2016 været sendt i supplerende høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Agri Nord, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademirådet, Altox A/S, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Asfaltindustrien, AutoBranchen Danmark, Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation, Biologforbundet, Bornholms Landbrug, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål, Brancheudvalget for frø, Bryggeriforeningen, Bygge- Anlægs- og Trækartellet, Byggesocietetet, Bæredygtigt Landbrug, Campingrådet, Centralorganisationen for industriansatte i Danmark (CO-Industri), Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Centrovice, COOP Danmark A/S, DAKOFA, DAKOFO, DANAK, Danmarks Biavlerforening, Danmarks Farve- og Limindustri, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Landboungdom, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Statistik, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autogenbrug, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Energi brancheforening (DGB), Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Fjernvarme, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Juletræsdyrkerforening, Dansk Kartoffelproducentforening, Dansk Kennelklub, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Landbrug Sydhavsøerne, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Mode og Textil, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Planteværn, Dansk Sejlunion, Dansk Skovforening, Dansk Svineproduktion, Dansk transport og Logistik (DTL), Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA), Danske Advokater, Danske Biavleres Landsforening, Danske Havne, Danske Juletræer, Danske Kartofler, Danske Krematoriers Landsforening, Danske Maritime, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Mejeriers Fællesorganisation, Danske Olieberedskaber (FDO), Danske Regioner, Danske Råstoffer, Danske Svineproducenter, Danske Træindustrier, Danske Vandløb, Danske Vandværker, DASU (Dansk Automobil Sports Union), De Danske Skytteforeninger, Da Samvirkende Købmænd i Danmark, De Økonomiske Råd, DELTA, Den Danske Dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørforening, Det Danske Fjerkræråd, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (Københavns Universitet), Det Økologiske Råd, DHI, Djursland Landboforening, Dronningeavlerforeningen af 1921, DS Håndværk og Industri, DTU Aqua, DTU Miljø, Ejendomsforeningen Danmark, Ekokem A/S (tidligere Kommunekemi A/S), Energi og olieforum, Energinet.dk, Energitilsynet, ErhvervsBiavlerne, Eurofins, Eurolab Danmark, Fagligt Fælles Forbund 3F, Ferskvandsfiskeriforeningen, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Finansrådet, FORCE Technology, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark, Foreningen af danske brøndborere, Foreningen af Danske Handelsmøller, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen af Danske Varmforzinkere, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af miljø, plan og naturmedarbejdere i det offentlige (Envina), Foreningen af Registrerede Revisorer (fusioneret til FSR), Foreningen af Rådgivende IngeniørerForeningen af Skibs- og bådebyggere i Danmark, Foreningen af Smede- og Maskinvirksomheder i Danmark (SMD), Foreningen af speciallæger (ex. Embedslægeforeningen), Foreningen af statsautoriserede revisorer, Foreningen af Vandværker i Danmark, Foreningen Dansk Møbelindustri, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Foreningen for Generamte Naboer til minkfarme (GN), Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark, Frie bønder – Levende Land, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Frøsektionen, Fyrværkeribrancheforening, Gefion, Genvindingsindustrien, Glasindustrien (GI), Grafisk Arbejdsgiverforening, Green Network, Greenpeace Danmark, GTS (Godkendt Teknologisk Service), Heden og Fjorden, Hedeselskabet, HK-Kommunal Miljøudvalg, Horesta, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark, International Transport Danmark (ITD), Jysk Landbrugsrådgivning, Kalk & Teglværksforeningen af 1893, Kolding-Herreds Landbrugsforening, Kommunalteknisk Chefforening, KL , Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet - Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet - Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Kødbranchens Fællesråd, Landbo Limfjord, Landboforening Midtjylland, Landbo Nord, Landbo Syd, Landbo Thy, Landbrug og Fødevarer, Landbrugets Kartoffelfond, Landbrugsrådgivning Syd, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen Dansk Fåreavl, Landsforeningen for Gylleramte, Landsforeningen Praktisk Økologi, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lemvigegnens Landboforening, LHN, LMO, Lægemiddelindustriforeningen, Marine Ingredients Denmark, Mærsk Olie og Gas A/S, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (Aarhus Universitet), Nationalt Center for Miljø og Energi (Aarhus Universitet), Natur & Samfund, Natur og Ungdom, NF Plus, NOAH, Nordsøenheden (administrerer Nordsøfonden), Novo Nordisk, Odsherreds Landboforening, Oil Gas Denmark, Orbicon, Patriotisk Selskab, Plantning & Landskab, Landsforeningen, Plastindustrien i Danmark, Rambøll Danmark, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 2010, Danmarks Rederiforening, Rådgivningscenter Nord, Sammenslutningen af danske Erhvervsbiavlere, Sammenslutningen af Danske Småøer, Sammenslutningen af danske Sortsejere, Science and Technology (Århus Universitet), SEGES, Skov og Landskab, Skovdyrkerne, Spildevandsteknisk Forening, SPT – Brancheforeningen for sæbe, parfume og teknisk/kemiske artikler, SvineRådgivningen, Sønderjysk Landboforening, Teknologirådet, Teknologisk Institut, Uniscrap, Verdens Skove, Verdensnaturfonden (WWF), Vestjysk Landboforening, Visit Denmark, Økologisk Landsforening og Østdansk Landbrugsrådgivning.

12 Sammenfattende skema

 
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
 
Stat:
56 mio. kr. fra Fødevare- og landbrugspakken til udvikling, implementering, drift og kontrol i 2016-2019. Efter 2019 er varige udgifter til drift, kontrol m.v. ikke finansieret.
Midler til fosfor-kortlægning er under udredning (ikke finansieret).
Der vil være økonomiske omkostninger for staten ved lovforslagets § 3, nr. 4, i forbindelse med tilpasning af it-systemer m.v. Omkostningerne forbundet hermed finansieres inden for Miljø- og Fødevareministeriets egen ramme. Forslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Netto forventes lettelser for kommunerne.
Stat:
Merudgifter til drift og kontrol af ny husdyrarealregulering.
Mindre merudgifter ifm. tilsyn med bilag IV-arter efter habitatdirektivet.
Der vil være administrative omkostninger for staten ved lovforslagets § 3, nr. 4, i forhold til tilpasninger i eksisterende kontrolordninger m.v. Omkostningerne forbundet hermed finansieres inden for Miljø- og Fødevareministeriets egen ramme. Forslaget vil ikke have administrative konsekvenser for regioner og kommuner.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Øvrig efterlevelse:
- Direkte besparelser (løbende):
Kapitalomkostninger: 15 mio. kr. årligt.
Ny fosforregulering: ca. 8-22 mio. kr. årligt med fosforloftet i 2017.
Fra 2018 reduceres besparelsen.
- Produktionsmuligheder: 8-9 mio. kr. årligt (stipladsmodellen)
Øvrig efterlevelse:
- Direkte omkostninger (løbende):
Ny fosforregulering: 4-12 mio. kr. årligt med fosforlofterne i 2017 og 6-17 mio. kr. med fosforlofterne i 2020. Evt. samlede meromkostninger på længere sigt.
Teknikkrav ift. ammoniak 2-5 mio. kr. årligt.
Ny zinkregulering: 1-2 mio. kr. årligt for smågriseproducenter.
Forslaget i § 3, nr. 4, har efterlevelseskonsekvenser for erhvervet. Det er ikke muligt at beregne de samlede konsekvenser, da størrelsen af et eventuelt træk i gødningskvoten ikke kan vurderes på nuværende tidspunkt.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Netto forventes lettelser for erhvervet
Forslaget i § 3, nr. 4, medfører ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet der med forslaget ikke ændres på de informationsforpligtigelser, som den enkelte bedrift skal efterleve.
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
 
Miljømæssige konsekvenser
Beskyttelsesniveauet vil overordnet set være uændret.
Der er afsat 187 mio. kr. i 2017-2018 til den frivillige efterafgrøde ordning svarende til et udlæg af i alt ca. 265.000 ha efterafgrøder med en forventet samlet kvælstofreduktion på ca. 2.600 ton, jf. lovforslagets § 3, nr. 4.
Færre regelmæssige revurderinger vil dog efter omstændighederne i nogen grad kunne påvirke miljøbelastningen, og der kan ske geografiske forskydninger.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget bidrager til overholdelse af en række EU-regler. Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at regeringens 5 principper for implementering overholdes.
Den foreslåede bestemmelse til gødskningslovens § 7 a, jf. lovforslagets § 3, nr. 4, vil indgå i den danske nitrathandlingsplan udarbejdet i overensstemmelse med nitratdirektivets artikel 5, som en del af foranstaltningen til opfyldelse af nitratdirektivets bilag III, afsnit 1, litra 3, om begrænsning af tilførsel af gødning til jorden, og vil dermed blive krydsoverensstemmelsesbelagt efter regler om direkte betalinger til landbrugere inden fr rammerne af den fælles landbrugspolitik i EU, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1306/2013 af 17. december 2013, bilag 2, jf. artikel 93.
Overimplementering af EU-retlige minimumsforpligtelser (sæt X)
Ja
Nej
X

*)
Erhvervsministeriet er ved at gennemføre en måling af erhvervets administrative konsekvenser, hvor dele af resultaterne fremgår i skemaet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (lovens titel)

Den gældende lovs titel er lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Titlen reflekterer især lovens primære anvendelsesområde, der er husdyrbrug, hvilket omfatter både anlæg og arealer, og de centrale krav om miljøgodkendelse i lovens §§ 11 og 12.

Det foreslås, at lovens titel ændres til lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.

Ændringen indebærer, at »miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug« erstattes af »husdyrbrug« bl.a. med henblik på, at det er afspejlet i lovens titel, at loven omhandler flere forhold vedrørende husdyrbrug end miljøgodkendelse af husdyrbrug, idet loven i højere grad end i dag vil regulere husdyrbrug gennem en tilladelsesordning, således at det alene er de største husdyrbrug, der efter lovforslaget omfattes af godkendelsespligt.

Ændringen indebærer endvidere, at »anvendelse af gødning« indsættes i lovens titel. Herved afspejler lovens titel, at loven med de foreslåede ændringer også omfatter anvendelse af gødning, herunder udbringning af husdyrgødning på arealerne. Baggrunden herfor er bl.a., at bestemmelser fra miljøbeskyttelsesloven om regulering af anvendelse af såvel organisk som uorganisk gødning overføres fra miljøbeskyttelsesloven til husdyrbrugloven.

Formuleringen »m.v.« dækker bl.a. over, at loven ud over godkendelse og tilladelse af husdyrbrug efter lovens nye §§ 16 a og 16 b også finder anvendelse på husdyranlæg, og gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg, der ikke indgår i husdyrbrug, samt andre forhold forbundet med husdyrhold. Husdyrbrug, husdyranlæg og gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg forstås i overensstemmelse med de foreslåede definitioner i lovens nye § 3, stk. 1, nr. 1-3, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 2 (fodnoten til lovens titel)

Titlen til den gældende husdyrbruglov indeholder en fodnote om de direktiver, som loven gennemfører.

Med forslaget opdateres fodnoten med de seneste ændringer af direktiv 2011/92/EU (VVM-direktivet), direktiv 2009/147/EU (fuglebeskyttelsesdirektivet), direktiv 2004/35/EF (miljøansvarsdirektivet), direktiv 2000/60/EF (vandrammedirektivet) og direktiv 92/43/EØF (habitatdirektivet), jf. direktiv 2014/52/EU, direktiv 2013/17/EU, direktiv 2013/30/EU og direktiv 2014/101/EU.

Endvidere er direktiv 2001/81/EF (NEC-direktivet) tilføjet fodnoten. Henvisningen til direktivet i fodnoten er ved en forglemmelse ikke blevet indsat tidligere.

Henvisninger til direktivernes titler er ikke medtaget, da noten ellers ville blive for omfangsrig.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4, hvor der er redegjort overordnet for direktiverne. I pkt. 4.1.2 og 4.1.3 er der redegjort for de seneste ændringer af VVM-direktivet og Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser om gennemførelse heraf.

Til nr. 3 (§ 1, stk. 1)

Efter den gældende lovs § 1, stk. 1, skal loven medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Ifølge bestemmelsens motiver sker der herved en videreførelse af det grundlæggende formål, som blev gennemført i forbindelse med miljøreformen fra 1989-1992, og formålsbestemmelsen afspejler anvendelsesbestemmelsen i den gældende lovs § 2, hvorefter loven finder anvendelse på husdyrbrug og på andre landbrug, hvor der indgås aftale om afsætning af husdyrgødning fra husdyrbrug.

Det foreslås, at anvendelsen af gødning indsættes i lovens § 1, stk. 1, således at det indgår i det overordnede formål, at såvel udviklingen af husdyrproduktionen som anvendelsen af gødning kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Baggrunden for ændringen er, at arealerne med lovforslaget helt udgår af tilladelses- og godkendelsesordningen i lovens kapitel 3. I stedet erstattes de konkrete vilkår vedrørende udbringning af husdyrgødning, der i dag fastsættes i tilladelser og godkendelser, af generel regulering. Miljø- og Fødevareministeriet har samtidig fundet det hensigtsmæssigt at samle husdyrbruglovens regler om husdyrproduktion med de bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven, der vedrører landbrugets opbevaring og anvendelse af husdyrgødning og anden gødning i husdyrbrugloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, der er gennemgået i lovforslagets almindelige bemærkninger under pkt. 5.2.

For at intentionen med lovforslaget skal kunne indfris, er det derfor nødvendigt at udvide formålsbestemmelsen i lovens § 1, stk. 1.

Til nr. 4 (§ 1, stk. 2, nr. 1)

Efter den gældende lovs § 1, stk. 2, nr. 1, tilsigtes med loven særligt at forebygge og begrænse forurening af luft, vand, jord og undergrund samt at begrænse lugt-, lys-, støv-, støj-, rystelses-, og fluegener fra husdyrbrug, herunder fra produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning m.v.

Efter den gældende lovs § 1, stk. 2, nr. 2, er det herudover et særligt formål med loven at tilvejebringe hygiejnisk begrundede afgørelser af betydning for miljøet og for mennesker. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 1960, at bestemmelsen dels er historisk betinget, dels at de hensyn, bestemmelsen tager sigte på, snarere er af sundhedsmæssig (hygiejnisk) karakter end udtryk for egentligt forureningsmæssige hensyn. Det er bl.a. forhold som opbevaring af affaldsprodukter i form af døde dyr m.v., der kan give anledning til uhygiejniske forhold.

Det foreslås, at § 1, stk. 2, nr. 1, ændres således, at der for det første i stedet for »husdyrbrug, herunder produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning m.v.«, kommer til at stå »husdyrhold og produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning m.v.«

Ændringen er en følge af, at husdyrbrug efter lovforslaget ikke omfatter arealerne, og at det foreslåede anvendelsesområde, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, ikke alene omfatter husdyrbrug men også bedrifter med arealer, der modtager gødning, samt mindre anlæg m.v. Lovens § 1, stk. 2, nr. 1, bør derfor udformes således, at den udover forebyggelse og begrænsning af forurening af luft, vand, jord og undergrund ikke kun omfatter begrænsning af gener fra husdyrbrug, men begrænsning af gener fra husdyrhold og produktion, anvendelse og opbevaring af husdyrgødning m.v.

Det foreslås for det andet, at hensynet til at undgå uhygiejniske forhold indsættes i opregningen i lovens § 1, stk. 2, nr. 1. Den gældende lovs § 1, stk. 2, nr. 2, foreslås samtidig ophævet.

Dermed vil hensynet til at undgå uhygiejniske forhold indgå i sammenhæng med de øvrige forhold, som kan medføre gener for omgivelserne som følge af husdyrhold m.v., og som med loven generelt tilsigtes begrænset, herunder bl.a. lugt- og fluegener. Der tilsigtes ikke med den ændrede affattelse nogen indholdsmæssige ændringer i forhold til den gældende formulering i lovens § 1, stk. 2, nr. 2, herunder i relation til inddragelsen eller vægtningen af hygiejnehensynet i de konkrete afgørelser efter loven.

Til nr. 5 (§ 2)

Den gældende lovs anvendelsesområde er husdyrbrug, jf. § 2, stk. 1, hvilket efter definitionen i lovens § 3, stk. 1, nr. 1, er en ejendom, hvorpå der er et dyrehold af mere end 3 dyreenheder, dyreholdet med tilhørende stalde og lign., gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg samt øvrige faste konstruktioner og tilhørende arealer.

Den gældende lov finder efter § 2, stk. 2, endvidere anvendelse på andre landbrug, hvor der indgås aftale om afsætning af husdyrgødning fra husdyrbrug. Anvendelsesområdet for miljøreguleringen af husdyrbrug er således ikke kun emissionerne og generne fra husdyrbrugets anlæg og anvendelsen af husdyrgødningen på husdyrbrugets arealer, men efter omstændighederne også emissionerne forbundet med anvendelse af husdyrgødningen på tredjemandsarealer.

Hvis en ejendom har et dyrehold på 3 dyreenheder eller derunder, er der ikke efter den gældende lov tale om et husdyrbrug, og etablering, udvidelse og ændring af sådanne dyrehold med tilhørende stalde m.v. er følgelig ikke omfattet af lovens anvendelsesområde. Dyrehold på 3 dyreenheder og derunder og anvendelse af gødning fra sådanne dyrehold er i dag alene omfattet af miljøbeskyttelseslovens regler, særligt reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen og miljøaktivitetsbekendtgørelsen.

Husdyrbrug på op til og med 15 dyreenheder er omfattet af husdyrbrugloven, men er ikke omfattet af krav om tilladelse eller godkendelse efter husdyrbrugloven. Hvis et forhold eller en disposition er omfattet af en tilladelse og godkendelse efter husdyrbruglovens §§ 10-12 betyder det bl.a., at planlovens landzoneregler ikke finder anvendelse for det pågældende forhold, dvs. bebyggelse, som anvendes til eller til brug for husdyrproduktion, herunder f.eks. maskinlænger og halmlader, er i disse tilfælde reguleret efter husdyrbrugloven og ikke planloven, jf. bemærkningerne til hovedloven, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 1930 og 1933. Landzonereglerne finder omvendt fuldt ud anvendelse på både husdyrbrug op til tilladelsesgrænsen i husdyrbruglovens § 10 (≤ 15 dyreenheder) og på ejendomme med dyrehold under husdyrbruggrænsen (≤ 3 dyreenheder). Sidstnævnte er, som beskrevet, ikke i dag omfattet af husdyrbrugloven, men reguleret i medfør af miljøbeskyttelsesloven.

Husdyrgødningsbekendtgørelsen, der i vidt omfang er udstedt i medfør af miljøbeskyttelsesloven, regulerer erhvervsmæssige dyrehold. Et erhvervsmæssigt dyrehold er efter bekendtgørelsens § 3, nr. 18, et dyrehold, som i henhold til miljøaktivitetsbekendtgørelsen anses for erhvervsmæssigt. Et dyrehold på et husdyrbrug, dvs. en ejendom med mere end 3 dyreenheder, vil i alle tilfælde være et erhvervsmæssigt dyrehold efter de gældende regler. Efter husdyrgødningsbekendtgørelsens §§ 35 og 36 skal etablering, udvidelse og ændring af anlæg og etablering, udvidelse og ændring af dyrehold inden for eksisterende anlæg anmeldes til kommunalbestyrelsen med henblik på, at kommunalbestyrelsen påser, at reglerne i bekendtgørelsens §§ 4-24 er overholdt. Bestemmelserne omfatter bl.a. faste afstandskrav og krav til indretning af anlæg og opbevaring af husdyrgødning m.v. Kravene i §§ 4-24 gælder generelt for erhvervsmæssige dyrehold og således også for husdyrbrug uanset størrelse.

Efter § 7 i miljøaktivitetsbekendtgørelsen forstås ved et ikke-erhvervsmæssigt dyrehold et dyrehold svarende til 2 køer med tilhørende kalve, 4 stykker andet kvæg, 4 heste med tilhørende føl, 2 søer med opfedning af maksimum 5 slagtesvin, 10 får med lam eller 10 geder med kid. Herudover kan dyreholdet omfatte 30 høns og 4 voksne hunde med hvalpe under 18 uger. Kommunalbestyrelsen kan desuden ud fra en konkret vurdering afgøre, at et dyrehold må anses for at være erhvervsmæssigt, hvis dyreholdet består af både de først opregnede dyrearter og -typer (kvæg, heste, svin, får, geder) og de sidst opregnede dyrearter (høns og hunde). Kommunalbestyrelsen kan efter miljøaktivitetsbekendtgørelsens § 10 meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger, hvis et ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, tilhørende stalde og lignende samt anlæg m.v. medfører væsentlige gener, forurening eller risiko for forurening. Hvis afhjælpning ikke er mulig, eller hvis påbud ikke efterkommes, kan der nedlægges forbud mod driften m.v.

Der er således overordnet set tre begrebsniveauer i den gældende miljøregulering af husdyrhold, der i et vist omfang er indbyrdes sammenhængende og delvist overlappende: Husdyrbrug, erhvervsmæssigt dyrehold og ikke-erhvervsmæssigt dyrehold.

Husdyrbrugloven regulerer husdyrbrug. Bortset fra husdyrbrug med kødædende pelsdyr, hvor grænsen er sænket til 3 dyreenheder, gælder lovens tilladelses- og godkendelseskrav efter §§ 10-12 kun for husdyrbrug på mere end 15 dyreenheder. Husdyrbrug med op til 15 dyreenheder reguleres hovedsageligt af de faste afstandskrav i lovens §§ 6 og 8 samt de ovenfor beskrevne regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen, herunder kravene om anmeldelse af etablering, udvidelse og ændring af anlæg og etablering, udvidelse og ændring af dyrehold inden for eksisterende anlæg.

Den gældende lov indeholder ikke nogen definition af, hvad der forstås ved et husdyr, eller i øvrigt nogen afgrænsning af hvilke dyr, der kan danne grundlag for et husdyrbrug. Af bemærkningerne til lovens § 5 fremgår det, at alle dyrearter som udgangspunkt er omfattet af loven, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 1962. I en afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet, jf. afgørelse af 28. november 2011 med j.nr. NMK-130-00038, er det på baggrund af definitionen af et husdyrbrug, som i den gældende lov er defineret som en ejendom med et dyrehold på mere end 3 dyreenheder, blevet tillagt en vis betydning, om der er tale om én af de dyrearter eller -typer, der kan omregnes til dyreenheder ved hjælp af en omregningsfaktor i husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 1. Der er fastsat omregningsfaktorer for de mest almindelige produktionsdyr, dvs. kvæg, svin, mink og fjerkræ, men også for en række andre mindre udbredte produktionsdyr, herunder får, geder, heste m.v.

Det forhold, at andre landbrug er omfattet af lovens anvendelsesområde, jf. § 2, stk. 2, betyder ifølge bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 1961, at sådanne landbrug inddrages ved behandlingen af en godkendelse af husdyrbrug, når der foreligger aftale om udspredning af husdyrgødning på landbruget, jf. § 16 og § 26, stk. 3 og 4. Gyllebeholdere m.v. på planteavlsbrug omfattes desuden af afstandskravene i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Det foreslås, at anvendelsesbestemmelsen i den gældende lovs § 2 affattes på ny.

Baggrunden herfor er, at det med lovforslaget foreslås, at arealerne udgår af tilladelses- og godkendelsesordningen i lovens kapitel 3, og at reglerne om anvendelse af organisk gødning samles i husdyrbrugloven. Samtidig foreslås en ny godkendelses- og tilladelsesordning i lovens kapitel 3, for så vidt angår anlægsreguleringen, der tager udgangspunkt i stipladsmodellen, hvorefter reguleringen baseres på produktionsareal fremfor dyr og dyreenheder. Som følge heraf foreslås det centrale begreb husdyrbrug også ændret. Et husdyrbrug er efter den foreslåede definition husdyranlæg, der til sammen har et produktionsareal på mere end 100 m2, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg og andre driftsbygninger m.v. til brug for husdyrhold, som ligger på samme ejendom, jf. forslagets § 1, nr. 6.

I relation til snitfladen til planlovens landzoneregler vil det som hidtil være afgørende, om det pågældende forhold er omfattet af krav om godkendelse eller tilladelse efter husdyrbrugloven, herunder omfattet af definitionen af husdyrbrug. Dvs. det afgørende er, om produktionsarealet i husdyr-anlæggene på ejendommen til sammen overstiger 100 m2.

Herudover foreslås det, at husdyrbruglovens anvendelsesområde fremover skal omfatte husdyranlæg og gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg, der ikke indgår i husdyrbrug, samt regler om andre forhold forbundet med husdyrhold. Disse forhold reguleres i dag som udgangspunkt i medfør af bemyndigelsesbestemmelser i miljøbeskyttelsesloven. Med lovforslaget er det således hensigten, at reguleringen af miljøpåvirkninger m.v. som følge af forhold forbundet med husdyrhold primært kan ske efter husdyrbrugloven, men ikke i alle tilfælde.

Efter det foreslåede § 2, stk. 1, 1. pkt., finder loven anvendelse på husdyrbrug, husdyranlæg, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg og andre forhold forbundet med husdyrhold.

Med forslaget vil lovens anvendelsesområde efter stk. 1, 1. pkt., således som hidtil navnlig være husdyrbrug. Anvendelsesområdet, for så vidt angår husdyrbrug, ændres dog som følge af den foreslåede nye definition af husdyrbrug, jf. forslagets § 1, nr. 6.

Udover husdyrbrug foreslås det, at anvendelsesområdet efter stk. 1 tillige omfatter husdyranlæg, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg. Det følger af definitionen af husdyr-anlæg i forslagets § 1, nr. 6, at det er en stald eller anden bygning eller indretning, hvor husdyr i almindelighed opholder sig eller har adgang til, med tilhørende dyrehold, jf. lovens nye § 3, stk. 1, nr. 2. Ved gødnings- eller ensilageopbevaringsanlæg forstås bygning eller anden fast placeret indretning, hvor der opbevares husdyrgødning, ensilage eller lign., jf. lovens nye § 3, stk. 1, nr. 3. Hvis der er tale om et husdyrbrug, vil husdyranlæg og eventuelle gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg, der indgår heri, allerede af den grund være omfattet af loven. Med den foreslåede udformning af bestemmelsen er det imidlertid hensigten, at også husdyranlæg og gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg i øvrigt skal være omfattet af lovens anvendelsesområde.

Dette betyder, at lovens anvendelsesområde ikke begrænses til husdyrbrug, men derimod også omfatter de beskrevne anlæg, der ligger på ejendomme, hvor husdyranlæggenes produktionsareal tilsammen ikke overstiger 100 m2, og som af den grund ikke er husdyrbrug. Produktionsarealet er i hovedtræk de nærmere fastlagte arealer, hvor husdyrene opholder sig eller har adgang til, jf. den nærmere afgrænsning i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 8, om fastlæggelse af produktionsarealet og lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 5.3.1.1.2.1 om Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser om stipladsmodellen. Der fastlægges ikke produktionsareal for gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg og lign. En gyllebeholder på et planteavlsbrug vil således være omfattet af lovens anvendelsesområde, idet der er tale om et gødningsopbevaringsanlæg, men den vil ikke i sig selv være omfattet af krav om tilladelse m.v. efter lovens kapitel 3, da der ikke er noget produktionsareal og dermed heller ikke tale om et husdyrbrug.

Endvidere foreslås det, at lovens anvendelsesområde omfatter »andre forhold forbundet med husdyrhold«. Herved sigtes til eksempelvis oplag af ensilage i wrapballer og lign., markstakke, ludning af halm, folde til udegående dyr m.v., som ikke er omfattet af de foreslåede definitioner af husdyrbrug og anlæg, men som det vil være hensigtsmæssigt at regulere i tilknytning hertil.

Det er som udgangspunkt ikke hensigten med det foreslåede anvendelsesområde i stk. 1, 1. pkt. at ændre indholdsmæssigt på de dyrearter og -typer, som omfattes af lovens anvendelsesområde, og som udgangspunkt vil anvendelsesområdet således ikke være begrænset i forhold til bestemte arter. Anvendelsesområdet tilsigtes dog som hidtil primært at omfatte såkaldte produktionsdyr, der typisk er kendetegnet ved, at de holdes med henblik på produktion af kød, mælk, skind, uld m.v. eller med henblik på avl, opdræt m.v., men formålet med dyreholdet er ikke i sig selv afgørende. F.eks. vil også hestehold, der udelukkende holdes med henblik på ridning, være omfattet af lovens anvendelsesområde. Det vil heller ikke i sig selv være afgørende, om husdyrene holdes som hobby eller som led i erhvervsudøvelse. I konkrete tvivlstilfælde må lovens formål tillægges betydning, ligesom det vil kunne indgå i vurderingen, om der er tale om forhold, som reguleres af anden lovgivning. Akvakultur, f.eks. ferskvandsdambrug, vil fortsat blive reguleret i medfør af miljøbeskyttelsesloven, ligesom dyr, stalde og gødningsopbevaring på slagterier vil kunne være omfattet af slagteriets miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven.

Anvendelsesområdet er meget bredt, hvorfor det samtidig foreslås, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at nærmere bestemte husdyrbrug, anlæg og visse dyrearter kan undtages fra lovens anvendelsesområde, jf. bemærkningerne nedenfor til stk. 5.

Hensyn til dyrevelfærd, veterinærinteresser, fødevaresikkerhed m.v. vil som hidtil skulle varetages og reguleres efter anden lovgivning. Der tilsigtes med lovforslaget ingen ændringer heri.

Den gældende lov indeholder en integreret tilladelses- og godkendelsesordning, der omfatter hensyn, der ellers findes i planlovens landzoneregler og miljøbeskyttelseslovens godkendelsesordning, samtidig med at loven er en del af gennemførelsen af bl.a. VVM-direktivet, IE-direktivet og habitatdirektivet, hvilket betyder, at der er en række væsentlige snitflader til anden lovgivning.

Med § 1 i lov nr. 427 af 18. maj 2016, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg C, der træder i kraft den 16. maj 2017, vil det komme til at fremgå af husdyrbruglovens § 4 a, at projekter eller de dele af projekter, der er omfattet af loven, er undtaget lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Planer og programmer for husdyrbrug er derimod omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Endvidere ligger det forudsætningsvis i den gældende husdyrbruglov, at planlovens landzoneregler ikke finder anvendelse, i det omfang der er tale om bebyggelse på husdyrbrug omfattet af førstnævnte lovs regler om tilladelse eller godkendelse i §§ 10-12. Opførelse af bebyggelse til brug for husdyrbrug i disse tilfælde, f.eks. stalde, gyllebeholdere, halmlader og fodersiloer reguleres alene af husdyrbrugloven, uanset om de ellers måtte kræve landzonetilladelse efter planloven, jf. også ovenfor i indledningen til stk. 1.

Med forslaget videreføres denne afgrænsning i forhold til planloven, således at opførelse af avls- og driftsbygninger på husdyrbrug, omfattet af den foreslåede godkendelses- og tilladelsesordning i lovens §§ 16 a og 16 b, alene behandles efter husdyrbrugloven. Opførelse af bebyggelse, som ikke vedrører husdyrholdet m.v. samt ændret anvendelse af bebyggelse og ubebyggede arealer og udstykning, vil fortsat blive reguleret af planlovens regler om landzoneadministration, f.eks. ibrugtagen af overflødiggjorte driftsbygninger eller indretning og opførelse af nye boliger m.v.

Planlovens landzoneregler vil desuden – som hidtil – finde anvendelse i det omfang, der er tale om dispositioner, der ikke er omfattet af husdyrbruglovens foreslåede godkendelses- og tilladelsesordning. Det betyder, at etablering, udvidelse og ændring af husdyranlæg og gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg, som ikke skal godkendes eller tillades efter lovens nye §§ 16 a og 16 b, vil være omfattet af landzonereglerne i planlovens §§ 35-38. Det gælder f.eks. gyllebeholdere på planteavlsbrug eller stalde på ejendomme, hvor produktionsarealet samlet set ikke overstiger 100 m2. Sådanne anlæg omfattes tillige af husdyrbruglovens §§ 6 og 8 om krav til placering, ligesom de bl.a. kan reguleres i medfør af de foreslåede bemyndigelser i lovens kapitel 2.

Med lovforslaget flyttes en del af miljøreguleringen af husdyrhold og gødningsanvendelsen på arealerne fra miljøbeskyttelsesloven til husdyrbrugloven, jf. også lovforslagets § 2. Der vil dog fortsat være mange snitflader i forhold til miljøbeskyttelsesloven og regler fastsat i medfør heraf. Som eksempler kan nævnes, at regler om rottebekæmpelse og affaldsbortskaffelse, der er relevant for virksomhedsdrift generelt, som hidtil vil blive reguleret i medfør af miljøbeskyttelsesloven. Endvidere vil regler om beholderkontrolordningen – også for så vidt angår gyllebeholdere – som hidtil blive fastsat i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 7 a. Derimod vil f.eks. håndtering af fluegener, der særligt er relevant i forhold til husdyrhold, fortsat primært blive reguleret i medfør af husdyrbrugloven.

For det andet fremgår det af stk. 1, 2. pkt., at loven finder anvendelse på arealer, som modtager gødning. Som bestemmelsen er formuleret, omfatter loven som udgangspunkt enhver bedrift med arealer, der modtager gødning, uanset om det er husdyrgødning eller en anden organisk gødning eller handelsgødning. Det er dog hensigten med den foreslåede bemyndigelse i stk. 5 at afgrænse lovens anvendelsesområde således, at visse arealer, der modtager gødning, i mængder under en vis grænse ikke reguleres i medfør af husdyrbrugloven, men efter miljøbeskyttelsesloven. Der henvises til bemærkningerne til stk. 5.

Med lovforslaget lægges der op til, at de nuværende arealvilkår til begrænsning af udvaskning af kvælstof og fosfor i tilladelser og godkendelser efter husdyrbrugloven erstattes af generelle regler. Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 afgrænses de jordbrugsvirksomheder, der bliver mødt af efterafgrødekrav i medfør af husdyrbrugloven, til de jordbrugsvirksomheder, der har et efterafgrødegrundareal på 10 ha eller derover. Afgrænsningen af jordbrugsvirksomhederne svarer til de virksomheder, der i medfør af § 3 i gødskningsloven omfattes af denne lovs bestemmelser om efterafgrøder. Da husdyrbruglovens efterafgrødekrav alene omfatter anvendelsen af organisk gødning og ikke handelsgødning, vil virksomheder, omfattet af gødskningslovens § 3, der alene anvender handelsgødning, imidlertid ikke blive ramt af det materielle efterafgrødekrav i medfør af husdyrbrugloven.

Det foreslås i stk. 3, at lovens regler om fosforregnskab alene skal finde anvendelse på jordbrugsvirksomheder. Forslaget til stk. 3 afgrænser herved de jordbrugsvirksomheder, der omfattes af pligten til at føre et fosforregnskab på samme vis som de virksomheder, der i medfør af gødsk-ningslovens § 2, stk. 2, er forpligtede til at lade sig registrere i Register for Gødningsregnskab, eller som i medfør af gødskningslovens § 2, stk. 3, frivilligt har ladet sig registrere i registret. Der henvises til den nye bestemmelse i husdyrbruglovens § 3, stk. 1, nr. 5, hvori jordbrugsvirksomhed er defineret som en virksomhed, der er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 4 afgrænses husdyrbruglovens anvendelsesområde i forhold til gødskningslovens. Det følger således af forslaget til stk. 4, at lovens anvendelsesområde begrænses således, at den ikke finder anvendelse for den regulering af jordbrugets anvendelse af gødning, der er omfattet af gødskningsloven.

Bestemmelsen har primært betydning i forhold til at sætte grænser for den kvælstofregulering, der kan iværksættes i medfør af husdyrbrugloven. Forslaget til stk. 4 indebærer således, at der ikke er hjemmel i den foreslåede bestemmelse i husdyrbruglovens § 5 a eller i loven i øvrigt til at udstede en regulering af jordbrugsvirksomhedernes maksimale kvote for kvælstof i en planperiode, idet dette forhold reguleres af gødskningsloven. Der vil endvidere ikke i medfør af husdyrbrugloven kunne stilles krav om efterafgrøder, der ikke er målrettet arealer med et særligt indsatsbehov.

Bestemmelsen i stk. 4 er derimod ikke til hinder for, at den eksisterende kvælstofregulering i form af harmonireglerne i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr. 12, videreføres med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i husdyrbruglovens § 5 a. Bestemmelsen er endvidere ikke til hinder for, at miljø- og fødevareministeren med hjemmel i § 5 e iværksætter et efterafgrødekrav, der er målrettet særligt sårbare områder, herunder oplande til Natura 2000-områder med øget anvendelse af organisk gødning og kystvandoplande med et indsatsbehov efter vandplanen.

Efter det foreslåede stk. 5, 1. pkt., bemyndiges miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler om, at visse husdyrbrug, anlæg og dyrearter ikke er omfattet af loven.

Den foreslåede bestemmelse viderefører i et vist omfang indholdsmæssigt den gældende bemyndigelse i lovens § 5, stk. 1, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om, at visse dyrearter ikke er omfattet af loven. Bestemmelsen i lovens § 5, stk. 1, foreslås samtidig ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Den foreslåede bemyndigelse i stk. 5, 1. pkt., forventes udnyttet til nærmere at afgrænse lovens anvendelsesområde i forhold til visse husdyrbrug, husdyranlæg, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg eller dyrearter. F.eks. vil der kunne fastsættes regler om, at husdyranlæg med bestemte typer af dyrehold, som har en atypisk karakter i forhold til lovens formål, eller som det i øvrigt ikke vil være hensigtsmæssigt at regulere i medfør af loven, reguleres af anden lovgivning. Miljø- og fødevareministeren vil således kunne undtage visse husdyrbrug, husdyranlæg, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg eller dyrearter helt eller delvist.

Det er hensigten, at lovens anvendelsesområde i første omgang afgrænses således, at dyrearter, der ikke tilhører klasserne aves (fugle) og mammalia (pattedyr), undtages fra lovens anvendelsesområde.

Det er desuden hensigten at afgrænse lovens anvendelsesområde svarende til de gældende regler i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 1, stk. 5, hvorefter butikker med almindelig dyrehandel, zoologiske haver, dyreparker, dyrehospitaler, hold af dyr i cirkus, eksportisolationsstalde og dyrehold på politigårde samt forsøgsstalde, der ikke kræver godkendelse eller tilladelse efter husdyrbrugloven, er undtaget fra bekendtgørelsens regler.

Det er endvidere hensigten, at bemyndigelsen udnyttes til at undtage anlæg til ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, således at disse anlæg som udgangspunkt ikke omfattes af lovens krav, herunder afstandskravene i kapitel 2, men at de i stedet som i dag reguleres i medfør af miljøbeskyttelsesloven, der er generel i forhold husdyrbrugloven. Ikke-erhvervsmæssigt dyrehold er i miljøaktivitetsbekendtgørelsen defineret ved et antal dyr af bestemte arter og typer. Disse angivelser kan ikke direkte oversættes til andre dyrearter og -typer eller til et produktionsareal. Af denne grund, og fordi det foreslåede anvendelsesområde for husdyrbrugloven principielt ikke indeholder nogen undergrænse, vil der være behov for nærmere at afgrænse lovens anvendelsesområde over for anlæg til ikke-erhvervsmæssigt dyrehold. Det er dermed hensigten, at den fremtidige regulering efter husdyrbrugloven, i vidt omfang svarer til grænsen i dag for erhvervsmæssigt dyrehold, samtidig med at reglerne udformes i overensstemmelse med den foreslåede anlægsregulering, herunder stipladsmodellen og den nye godkendelses- og tilladelsesordning, i øvrigt.

Bemyndigelsen i stk. 5, 2. pkt., giver ministeren mulighed for at fastsætte regler om, at anvendelse af gødning i mængder under en vis grænse ikke er omfattet af loven. Det er hensigten – i første omgang – at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte regler, hvorefter markarealer, der efter gældende ret reguleres af miljøaktivitetsbekendtgørelsen, fortsat skal reguleres i medfør af miljøbeskyttelsesloven, mens arealer, der efter gældende ret omfattes af husdyrgødningsbekendtgørelsen, som udgangspunkt fortsat skal omfattes af husdyrgødningsbekendtgørelsen, men med hjemmel i husdyrbrugloven.

Den ovenfor skitserede afgrænsning mellem husdyrbrugloven og miljøbeskyttelsesloven indebærer, at husdyrbrugloven for det første skal omfatte arealer, der er tilknyttet jordbrugsvirksomheder, herunder ejede, lejede og forpagtede arealer. Herved omfattes arealer tilknyttet jordbrugsvirksomheder dvs. virksomheder, der er omfattet af registreret efter gødskningslovens § 2, af husdyrbrugloven, uanset om jordbrugsvirksomheden anvender organisk gødning eller ej. Dette har relevans i forhold til husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om anvendelse af handelsgødning. For det andet skal loven omfatte anvendelsen af husdyrgødning, når der på en ejendom anvendes husdyrgødning over en nærmere fastsat mindstegrænse, der i udgangspunktet forventes at blive fastsat på niveau med grænsen for erhvervsmæssigt dyrehold. Herved undtages anvendelsen af husdyrgødning i mindre mængder fra lovens anvendelsesområde som for eksempel en villaejers anvendelse af en mindre mængde hestegødning i sin private have. Der foreslås ikke tilsvarende en mindstegrænse for anvendelsen af organisk gødning, der ikke er husdyrgødning. Dette svarer til gældende ret, hvor bekendtgørelse om affald til jordbrugsformål gælder enhver anvendelse af affald til jordbrugsformål uden nogen nedre grænse.

De regler, der finder anvendelse på arealerne, er først og fremmest de bestemmelser, der i medfør af den foreslåede § 5 a fastsættes i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Det vil sige en videreførelse af husdyrgødningsbekendtgørelsens eksisterende regler om anvendelse af husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft og restvand og om harmoni mellem mængden af udbragt husdyrgødning og udbringningsarealets størrelse.

Herudover vil også de øvrige regler i det foreslåede kapitel 1 a og regler fastsat i medfør heraf finde anvendelse på arealer, der afgrænses med forslaget til stk. 3. Det drejer sig bl.a. om regler til begrænsning af udvaskning af fosfor og kvælstof til vandmiljøet fra arealer, der har modtaget organisk gødning, om regler med henblik på at imødegå overfladeafstrømning af organisk gødning og erosion af jord, der har modtaget organisk gødning, til vandmiljøet, om zoner med krav til udbringningsteknikken omkring særlige ammoniakfølsomme naturområder og om særlige forholdsregler ved udbringning af gylle fra svin, der er behandlet med medicinsk zink.

Den gødningsanvendelse, der i medfør af stk. 5 ikke reguleres af husdyrbrugloven, omfattes som nævnt i stedet af miljøbeskyttelsesloven, herunder af miljøaktivitetsbekendtgørelsen, der er udstedt i medfør heraf. Det følger af miljøaktivitetsbekendtgørelsens § 12, at kommunalbestyrelsen kan give påbud om, at forurening skal nedbringes, eller at uhygiejniske forhold skal begrænses eller ophøre. Påbud kan endvidere gives over for aktiviteter, som skønnes at indebære en nærliggende risiko for væsentlig forurening eller uhygiejniske forhold. Kan ulemperne, forureningen eller risikoen for forurening ikke afhjælpes, eller overtrædes påbud, kan kommunalbestyrelsen nedlægge de nødvendige forbud mod aktiviteten.

Til nr. 6 (§ 3, stk. 1, nr. 1-6)

De væsentligste ord og begreber, som anvendes i husdyrbrugloven, er defineret i lovens § 3, stk. 1.

Forslaget indebærer, at de gældende definitioner af husdyrbrug, anlæg og arealer ophæves, og at der i stedet indsættes nye definitioner af husdyrbrug, husdyranlæg, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg, emission, jordbrugsvirksomhed og planperiode.

Ophævelsen af definitionen af arealer i den gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 3, er en konsekvens af, at arealerne udgår af definitionen af husdyrbrug som følge af, at arealer efter lovforslaget udgår af kommunalbestyrelsens godkendelser og tilladelser efter loven.

Efter den gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 1, forstås ved et husdyrbrug en ejendom, hvorpå der er et dyrehold med mere end 3 dyreenheder, dyreholdet med tilhørende stalde og lign., gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg samt øvrige faste konstruktioner og tilhørende arealer.

Husdyrbruget er det helt centrale begreb i den gældende lov, idet størstedelen af lovens bestemmelser og retsvirkninger er knyttet til husdyrbrug, herunder tilladelses- og godkendelsesordningen i §§ 10-12, som omfatter etablering, udvidelse og ændring af husdyrbrug på mere end 15 dyreenheder. Begrebsmæssigt er husdyrbruget og den matrikulære ejendom sammenfaldende, jf. bemærkningerne til den gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 1, jf. Folketidende 2006-07, tillæg A, side 1961, hvoraf det fremgår forudsætningsvist, at ejendomsbegrebet skal forstås i overensstemmelse med udstykningslovens § 2.

Husdyrbruget omfatter dermed i dag de arealer, som indgår i ejendommen, uanset hvor de enkelte jordstykker er beliggende, og hvordan de drives. Efter bemærkningerne skal bortforpagtede arealer dog ikke medtages i en tilladelse eller godkendelse efter §§ 10-12. Derimod skal tilforpagtede arealer medtages i tilladelsen eller godkendelsen, jf. bl.a. den gældende lovs § 26, stk. 1.

Det foreslås, at definitionen af husdyrbrug i nr. 1, affattes således, at der ved et husdyrbrug forstås husdyranlæg, der til sammen har et produktionsareal på mere end 100 m2, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg og andre driftsbygninger m.v. til brug for husdyrhold, der ligger på samme ejendom.

Den foreslåede definition indebærer, at det ikke længere er en betingelse for at være et husdyrbrug, at der på ejendommen er mere end 3 dyreenheder. Derimod betyder definitionen, at der kun er tale om et husdyrbrug, hvis der på en ejendom er et produktionsareal på mere end 100 m2. Definitionerne af husdyrbrug og husdyranlæg i lovforslagets forstand er indbyrdes sammenhængende. Et eller flere husdyr-anlæg er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for et husdyrbrug. Det er således kun, hvis anlæggene til sammen har mere end 100 m2 produktionsareal, at der er tale om et husdyrbrug, uanset dyreholdets størrelse. Der fastlægges ikke produktionsarealer for gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg. Produktionsarealet knytter sig til de arealer, hvor husdyrene opholder sig i almindelighed, og hvor der ligger gødning som følge heraf. Om fastlæggelse af produktionsarealet henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8.

Et produktionsareal på mere end 100 m2 kan være fordelt på flere husdyranlæg, f.eks. flere stalde, eller et række permanente læskure m.v. Hvis der på en ejendom er et produktionsareal, der samlet set ikke overstiger 100 m2, og produktionsarealet forøges til mere end 100 m2, f.eks. ved opførelse af en ny stald, vil der efter definitionen blive etableret et husdyrbrug. Begrebsmæssigt består der altså alene et husdyrbrug, hvis der er mere end 100 m2 produktionsareal på ejendommen. Der henvises også til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 5.1.3.2.

Efter den foreslåede nye bestemmelse i lovens § 16 b, stk. 1, kræver etablering af husdyrbrug, der ikke er omfattet af lovens nye § 16 a, kommunalbestyrelsens forudgående tilladelse. Der er således sammenfald mellem definitionen af husdyrbrug og tilladelsesgrænsen. Det gør ingen forskel for kravet om tilladelse, om husdyrbruget etableres med et produktionsareal på mere end 100 m2 på én gang, eller det etableres ved, at produktionsarealet forøges til mere end 100 m2. Hvis et husdyrbrug er etableret, vil en ændring af husdyrbruget kunne bestå i etablering af et husdyranlæg, f.eks. opførelse af en ny stald eller et gødningsopbevaringsanlæg, f.eks. en gyllebeholder.

Efter den foreslåede definition er det fortsat den matrikulære ejendom, dvs. den samlede faste ejendom, jf. udstykningslovens § 2, der udgør rammen om husdyrbruget, således at husdyrbruget omfatter alle de anlæg, og driftsbygninger m.v. til brug for husdyrholdet, der ligger på samme ejendom. Anlæggene vil typisk kunne være stalde, læskure, farehytter, gyllebeholdere, ensilagepladser m.v. Med driftsbygninger til brug for husdyrholdet menes bygninger, der ikke er omfattet af anlægsdefinitionerne, jf. forslagets § 1, nr. 6, f.eks. halmlader, kornsiloer, foderlagre, korntørrerier, pelserier og maskinhaller, dvs. bygninger, der er forbundet med driften af husdyrholdet, men hvor husdyrene ikke opholder sig eller har adgang til. Med »m.v.« sigtes til de samme forhold som »faste konstruktioner« efter den gældende lovs definition af husdyrbrug, som efter bemærkningerne, jf. Folketidende 2006-07, tillæg A, side 1961, bl.a. omfatter tilkørselsveje, belysning og afskærmende beplantning.

Den foreslåede husdyrbrugsdefinition gennemfører som hidtil såvel IE-direktivets anlægsbegreb som VVM-direktivets projektbegreb, samtidig med, at den omfatter forhold, som ellers ville være omfattet af planlovens landzonebestemmelser. Definitionen er derfor bredere end navnlig IE-direktivets anlægsbegreb.

Den foreslåede definition af husdyrbrug er udformet således, at den umiddelbart kan danne grundlag for den foreslåede godkendelses- og tilladelsesordning i §§ 16 a-16 c. Dette er en videreførelse af systematikken i den gældende lovs §§ 10-13. Det er således som hidtil husdyrbrug, der er det centrale begreb i relation til gennemførelsen af dele af VVM-direktivet og IE-direktivet, idet det er husdyrbrug, der er genstanden for den centrale regulering i loven, herunder kapitel 3.

Efter den gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 2, er anlæg defineret som dyreholdet med tilhørende stalde og lign., samt husdyrbrugets gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg.

Forslaget indebærer, at der i stedet indsættes to nye definitioner af anlæg i lovens § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, således at der sondres mellem husdyranlæg og gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg. De foreslåede definitioner indgår dels som delelementer i definitionen af husdyrbrug, jf. lovens nye § 3, stk. 1, nr. 1, dels danner de grundlag for de generelle krav til placering og afstande m.v. i lovens kapitel 2 og generelle krav til indretning og drift, jf. også forslagets § 1, nr. 27.

Ligesom den gældende definition af anlæg, svarer de foreslåede definitioner af anlæg ikke til hverken VVM-direktivets projektbegreb eller til IE-direktivets anlægsbegreb. Baggrunden herfor er, at anlægsdefinitioner også skal danne grundlag for en række regler om krav til placering, indretning m.v. af stalde, møddingspladser, beholdere m.v., jf. også bemærkningerne til den gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 2, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 1961. Der henvises også til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.1.1, 4.1.2 og 5.1.3.2.

Den foreslåede definition af husdyrbrug dækker IE-direktivets anlægsbegreb og – sammen med den foreslåede generelle regulering af arealerne – VVM-direktivets projektbegreb.

Efter forslaget udgør hver enkelt bygning eller indretning m.v. et anlæg, som hver for sig i nærmere bestemt omfang skal overholde krav til placering og afstande til byzone, naboer, natur m.v. i det omfang, det følger af regler i lovens kaptitel 2 og bestemmelser fastsat i medfør heraf, mens husdyrbruget som sådan – inklusiv det samlede anlæg – er genstand for f.eks. godkendelsespligten efter § 16 a, stk. 2, der bl.a. implementerer IE-direktivets krav om godkendelse af anlæg til intensiv svine- og fjerkræavl.

Det foreslås i nr. 2, at der ved et husdyranlæg forstås en stald eller lign. bygning eller anden indretning, hvor husdyr i almindelighed opholder sig eller har adgang til, med tilhørende dyrehold.

Den foreslåede definition viderefører dele af den gældende definition af anlæg indholdsmæssigt, men ændres i overensstemmelse med den foreslåede regulering, således at fokus flyttes fra selve dyreholdet til det fysiske anlæg, hvor dyrene opholder sig eller har adgang til. Efter definitionen er det således det fysiske anlæg med tilhørende dyrehold, der reguleres, og ikke som i dag selve dyreholdet med tilhørende stalde og lign. Efter definitionen vil husdyranlæg således navnlig være stalde, men også andre bygninger og permanente eller mobile indretninger, hvor husdyrene mere kortvarigt opholder sig eller har adgang til, vil være omfattet, f.eks. udleveringsrum, malkestalde, læskure, mobile stalde, hytter, løbegårde, kalvehytter m.v. Definitionen husdyranlæg er bredere end produktionsarealet. Et husdyranlæg vil således ikke nødvendigvis få fastlagt et produktionsareal, f.eks. fordi der er tale om et ikke fast placeret læskur uden befæstede arealer m.v., jf. også bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 8.

Det foreslås i nr. 3, at der ved gødnings- eller ensilageopbevaringsanlæg forstås en bygning eller fast placeret indretning, hvor der opbevares husdyrgødning, ensilage eller lign. Det vil f.eks. være gyllebeholdere, gyllelaguner, containere med fast gødning, møddinger med fast bund og sidebegrænsning, ensilagepladser, køresiloer m.v. Opbevaringsanlæg med husdyrgødning tilført op til 25 % affald beregnet på tørstofbasis, afgasset vegetabilsk biomasse, restvand, ensilagesaft m.v. vil også være omfattet. Derimod vil markmøddinger, markstakke, oplag af ensilage i marken eller wrapballer ikke i sig selv være omfattet af den foreslåede definition.

Det foreslås, at begrebet emission defineres i nr. 4.

Emission er i dag defineret i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 2, nr. 1. Den gældende lov indeholder derimod ingen definition af emission.

Med lovforslaget indføres en mere emissionsorienteret anlægsregulering. Efter den foreslåede nye bestemmelse i § 16 a, stk. 1, indtræder godkendelsespligten, når ammoniakemissionen fra husdyrbruget overstiger 3.500 kg NH3-N pr. år. Efter den foreslåede nye bestemmelse i § 27, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen fastsætte vilkår, som sikrer reduktion af ammoniakemissionen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, hvis det husdyrbrug, der søges om etablering, udvidelse eller ændring af, har en emission på mere end 750 kg NH3-N pr. år.

Bl.a. på den baggrund findes det hensigtsmæssigt, at emissionsbegrebet er defineret i loven i lighed med lovens andre centrale ord og begreber.

Efter forslaget forstås ved emission direkte eller indirekte udledning til luft, vand eller jord af stoffer, rystelser, varme eller støj fra punktkilder eller diffuse kilder på husdyrbrug, husdyranlæg, gødnings- og ensilageanlæg eller arealer, der modtager gødning.

Den foreslåede definition af emission svarer til definitionen i IE-direktivets artikel 3, nr. 4, bortset fra at direktivets definition omhandler punktkilder eller diffuse kilder »på anlægget«, mens den foreslåede bestemmelse vedrører punktkilder eller diffuse kilder »på husdyrbrug, husdyranlæg, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg eller arealer, der modtager gødning«. Den foreslåede udformning skal ses i sammenhæng med, at anlæg efter de foreslåede definitioner i lovens nye § 3, stk. 1, nr. 1-3, ikke svarer til IE-direktivets anlægsdefinition, men er bredere. Endvidere foreslås det, at det fremgår udtrykkeligt af definitionen, at en emission kan stamme fra et areal, der modtager gødning.

Da definitionen af et husdyrbrug efter lovforslaget ikke omfatter arealerne, men alene anlæg m.v., vil emission fra kilder på udbringningsarealerne ikke skulle medregnes i husdyrbrugets emissioner.

Som følge af at loven ifølge forslagets § 1, nr. 5, også skal omfatte jordbrugets anvendelse af gødning på arealerne foreslås, at det angives i loven, hvad der nærmere forstås ved jordbrugsvirksomhed.

Det foreslås i nr. 5, at en jordbrugsvirksomhed defineres som en virksomhed, jf. gødskningslovens § 2, stk. 2 og 3, der er anmeldt til registrering i det register, som er nævnt i gødskningslovens § 2, stk. 1. Efter forslaget i § 1, nr. 6, dækker husdyrbruglovens begreb »jordbrugsvirksomhed« herefter som udgangspunkt det samme som gødskningslovens begreb »virksomhed«. En »virksomhed« i gødskningsloven er imidlertid ikke nødvendigvis en virksomhed, der anvender gødning, men kan også være en gødningsleverandør. Begrebet »jordbrugsvirksomheder« i husdyrbrugloven dækker alene over de virksomheder, der anvender gødning.

En jordbrugsvirksomhed kan efter den foreslåede definition både være en virksomhed, der er forpligtet til at være registreret i Register for Gødningsregnskab efter gødsk-ningslovens § 2, stk. 2, og en virksomhed, der frivilligt har ladet sig registrere i registret efter § 2, stk. 3. I begge situationer vil jordbrugsvirksomheden blive omfattet af den foreslåede fosforregulering. Har jordbrugsvirksomheden et efterafgrødeareal på mindst 10 ha, vil den desuden blive omfattet af de foreslåede husdyrefterafgrøder. Formålet med at anvende en anden betegnelse i husdyrbrugloven end efter gødskningsloven er således ikke at regulere en anden kreds af pligtsubjekter, men at anvende en betegnelse, der signalerer, at det ikke er en hvilken som helst virksomhedstype, der omfattes af reguleringen.

Det foreslås i nr. 6, at der indsættes en definition af begrebet planperioden. Planperioden er defineret i gødskningslovens § 4, og begrebet anvendes i forvejen i den eksisterende husdyrgødningsbekendtgørelse i reglerne vedrørende anvendelse af husdyrgødning m.v. Det foreslås, at der indsættes en definition i husdyrbrugloven, der svarer til gødskningslovens definition. Herefter skal planperioden også i husdyrbrugloven forstås som perioden fra den 1. august til den 31. juli. Tilsvarende gentages gødskningslovens § 4, 2. pkt., i den foreslåede bestemmelse i husdyrbruglovens nye § 3, stk. 1, nr. 6, således at det også af husdyrbrugloven fremgår, at såfremt der dyrkes afgrøder, der skal tilføres kvælstof efter den 31. juli, men inden den 30. september, og som skal høstes eller afgræsses inden den 31. december, så forlænges planperioden til den 30. september.

Til nr. 7 (§ 3, stk. 1, nr. 7, 2. pkt.)

Husdyrbruglovens gældende definition af den bedste tilgængelige teknik vedrører den måde, hvorpå husdyrbrug konstrueres, bygges, vedligeholdes, drives og nedlægges. Dette omfatter ifølge bemærkningerne til bestemmelsen også udbringning af husdyrgødning jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A, side 55.

Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås definitionen af husdyrbrug ændret, således at arealerne ikke længere indgår i begrebet. Som konsekvens heraf vil den nuværende definition af den bedste tilgængelige teknik ikke omfatte arealerne.

På denne baggrund foreslås det, at husdyrbruglovens definition på den bedste tilgængelige teknik udvides til også at omfatte, hvad der skal forstås som den bedste tilgængelige teknik i forhold til udbringning af husdyrgødning. Husdyrbruglovens § 3, stk. 1, nr. 4, som bliver til § 3, stk. 1, nr. 7, foreslås således udbygget med, at der i forhold til udbringning af husdyrgødning ved teknik forstås både den anvendte udbringningsteknologi og foranstaltninger i forbindelse med udbringning af husdyrgødning med henblik på at forebygge, og hvor dette ikke er muligt, reducere emissioner af nitrat og fosfor samt spredningen af mikrobielle patogener til jord og vand, og foranstaltninger med henblik på at reducere ammoniakemissionen fra udbragt husdyrgødning. Hensynet til begrænsning af spredning af mikrobielle patogener håndteres via husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Til nr. 8 (§ 3, stk. 3)

Efter den gældende lovs § 3, stk. 1, er et husdyrbrug bl.a. defineret ud fra antal dyreenheder, tilsvarende er grænserne for krav om tilladelse og godkendelse efter den gældende lovs §§ 10-12 baseret på antal dyreenheder.

Med lovforslaget udgår dyreenheder som begreb af loven og i stedet indføres m2 produktionsareal eller kg NH3-N, som bl.a. beregnes pr. m2 produktionsareal, som grundlag for reguleringen.

Det foreslås derfor, at der i lovens § 3 indsættes et nyt stk. 3, hvorefter miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvad der i loven forstås ved et produktionsareal, og hvordan dette nærmere skal fastlægges.

Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil miljø- og fødevareministeren kunne fastsætte regler om forståelsen og fastlæggelsen af et produktionsareal. Det centrale for fastlæggelsen af produktionsarealet er det areal (den flade), hvorpå dyrene opholder sig eller har adgang til.

Det vil imidlertid ikke være muligt generelt at gøre op med et hvilket som helst areal, hvorfor det samtidig er hensigten, at det i nærmere bestemt omfang overlades til kommunalbestyrelsen at fastlægge, hvorvidt et konkret areal skal medregnes i produktionsarealet eller ej. I den forbindelse er det hensigten, at der opstilles overordnede kriterier til brug for kommunalbestyrelsens vurdering.

Produktionsarealet indgår som et væsentligt element i den foreslåede nye anlægsregulering, som bygger på en stipladsmodel. Produktionsarealet vil således danne grundlag for produktionsrammen i de konkrete godkendelser og tilladelser efter de nye §§ 16 a og 16 b, således at det afgørende er produktionsarealets størrelse, dyretypen, staldsystemet og evt. anvendelse af teknologi og dermed emissionen, og ikke hvor mange dyr, der er på et givet areal. Hvor mange dyr, der kan være på et givet areal, vil derimod afhænge af navnlig dyrevelfærdsreglerne, ligesom der i øvrigt kan være krav herom i anden lovgivning, f.eks. krav til økologiske produktioner m.v. Stipladsmodellen er beskrevet i forslagets almindelige bemærkninger under pkt. 5.3.1.

Efter stipladsmodellen udtrykker produktionsarealet i vidt omfang det areal, som husdyrbrugets ammoniakemission og lugtemission beregnes på grundlag af.

Det er forventningen, at det i medfør bemyndigelsen fastlægges hvilke arealer, der generelt indgår i produktionsarealet, og hvilke arealer der herudover for hver enkelt af de hyppigst forekommende dyrearter og -typer skal medregnes eller fradrages ved fastlæggelsen af produktionsarealet. Produktionsarealet er et centralt begreb i den foreslåede anlægsregulering, fordi stipladsmodellen bygger på, at ammoniakemissionen kommer fra gylleoverfladen og tilsvinede arealer. Produktionsarealet vil overordnet set være de arealer i fast placerede husdyranlæg, som dyrene har mere eller mindre kontinuerlig adgang til med mulighed for gødningsafsætning, uanset om der rent faktisk bliver afsat gødning. Arealer, som alene anvendes kortvarigt, og som rengøres umiddelbart efter ophold, vil ikke skulle indgå i produktionsarealet.

Dette betyder, at f.eks. stiarealerne til svin, sengebåse, burarealet til mink, hestebokse, kælvningsbokse m.v. er produktionsarealer, men også arealer i løbegårde eller kalvehytter m.v. kan være produktionsarealer, mens f.eks. udleveringsrum, malkestalde, foderborde og gangarealer som udgangspunkt ikke vil være det. Sidstnævnte er derimod omfattet af definitionen af husdyranlæg og vil således kunne være omfattet af bl.a. afstandskrav m.v. i lovens kapitel 2.

Udendørs arealer med plantedække m.v., hvor f.eks. søer og ammekøer er udegående hele året skal heller ikke anses for produktionsareal. For dyr, der er udegående på arealer med fast bund (veranda), forventes verandaen medregnet som produktionsareal.

For udegående dyr, som kun er på græs i en del eller dele af året, forventes der at kunne foretages fradrag ved beregningen af ammoniakemissionen, forudsat staldene rengøres, når dyrene sættes på græs. Der vil derimod næppe kunne foretages fradrag for f.eks. malkekøer, der går på græs, men vender tilbage til staldene dagligt, idet der i disse stalde fortsat vil være en emission fra overfladerne, når dyrene er ude.

Ved fastlæggelsen af et produktionsareal vil udgangspunktet være en maksimal udnyttelse af staldanlæggene ud fra gennemsnitlige produktionsforhold (tilvækst, dødelighed m.v.). Fastlæggelsen af produktionsarealet vil i store træk følge dyrevelfærdskravene, sådan at der som udgangspunkt medregnes samme arealer efter regelsættene.

Til nr. 9 (§ 4, stk. 2)

Efter den gældende lovs § 4, stk. 2, finder vilkår fastsat i tilladelser efter § 10 eller godkendelser efter §§ 11, 12 og 16 ikke anvendelse, i det omfang de strider mod regler om forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme sygdomme.

Efter bemærkningerne til § 4, stk. 2, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 1962, vil bestemmelsen bl.a. kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor der konstateres smitsomme sygdomme i en besætning, som nødvendiggør, at eksempelvis husdyrgødning ikke kan spredes over større arealer.

Med lovforslaget ændres godkendelses- og tilladelsesordningen for husdyrbrug, idet den gældende lovs §§ 10-12 og 16 ophæves og erstattes af de foreslåede nye §§ 16 a og 16 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 29 og 30. Den foreslåedes godkendelses- og tilladelsesordning indebærer et behov for at udvide anvendelsesområdet for § 4, stk. 2, til også at omfatte vilkår, som er fastsat i godkendelser og tilladelser efter lovens nye §§ 16 a og 16 b, i det omfang de strider mod Miljø- og Fødevareministeriets regler om forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme.

Bestemmelsen i lovens § 4, stk. 2, omfatter også vilkår i afgørelser efter § 16, hvorefter kommunalbestyrelsen kan godkende arealer, som ikke er omfattet af en tilladelse eller godkendelse efter §§ 10-12, men som anvendes til afsætning af husdyrgødning fra husdyrbrug omfattet af loven. Med lovforslaget vil arealerne ikke være omfattet af krav om godkendelse eller tilladelse og som konsekvens heraf foreslås § 16 som nævnt ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 29. Reguleringen af gødningsanvendelsen på arealerne vil i stedet ske gennem generelle regler. Eksisterende godkendelser efter lovens § 16 vil bortfalde, jf. overgangsbestemmelsen i § 10, stk. 7. Som følge heraf er der ikke grundlag for, at § 4, stk. 2, skal finde anvendelse i forhold til afgørelser efter den gældende lovs § 16.

Den gældende bestemmelses ordlyd kan give anledning til misforståelser som følge af formuleringen om smitsomme sygdomme, og det foreslås derfor også, at bestemmelsen præciseres, således at det udtrykkeligt fremgår, at bestemmelsen finder anvendelse i forbindelse med smitsomme husdyrsygdomme.

Til nr. 10 (§ 5)

Efter den gældende lovs § 5, stk. 1, kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om, at visse dyrearter ikke er omfattet af loven. Efter stk. 2 kan ministeren fastsætte regler om omregningsfaktorer ved beregning af dyreenheder. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om anmeldepligt for husdyrbrug, jf. stk. 3.

Det foreslås, at bestemmelsen ophæves.

Forslaget om ophævelse af lovens § 5, stk. 1, skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter det foreslås, at miljø- og fødevareministeren efter lovens nye § 2, stk. 5, 1. pkt., kan fastsætte regler om, at visse husdyrbrug, anlæg og dyrearter ikke er omfattet af loven. § 5, stk. 1, bliver således i vidt omfang videreført i lovens nye § 2, stk. 5. Hvorledes den nye bemyndigelse kan udnyttes til nærmere at afgrænse lovens anvendelsesområde i forhold til visse dyrearter er nærmere omtalt i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, hvortil der henvises.

Den foreslåede ophævelse af lovens § 5, stk. 2, er en konsekvens af, at dyreenhedsbegrebet udgår af loven som led i den foreslåede anlægsregulering, hvor der i stedet fokuseres på produktionsarealet. Der henvises herom til lovforslagets almindelige bemærkninger under pkt. 5.3.1.

Den gældende lovs § 5, stk. 3, flyttes af hensyn til lovens struktur, men videreføres med de fornødne tilpasninger i den foreslåede § 9 a, stk. 2, jf. forslagets § 1, nr. 27. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 11 (kapitel 1 a)

Til § 5 a

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 5 a er i ændret form en videreførelse af den gældende bemyndigelse i miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr. 12, hvorefter miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om anvendelse af husdyrgødning og anden gødning i jordbruget med henblik på at beskytte vandløb, søer, havet samt grundvandet mod forurening.

Bemyndigelsen blev oprindeligt indsat i 1998 med henblik på implementering af nitratdirektivet og til opfyldelse af aftalen om Vandmiljøplan II. Bestemmelsen fik sin nuværende ordlyd i 2012, hvor bemyndigelsen blev udvidet fra alene at angå organisk gødning til også at kunne anvendes til at fastsætte krav om den jordbrugsmæssige anvendelse af uorganisk gødning (handelsgødning). Bemyndigelsen giver således miljø- og fødevareministeren adgang til at fastsætte regler om anvendelse af alle former for gødning. Regler om anvendelse af gødning kan efter bestemmelsen fastsættes af hensyn til beskyttelsen af vandløb, søer, havet og grundvand.

Ændringen var begrundet i en tilkendegivelse fra Europa-Kommissionen om, at en fyldestgørende gennemførelse af nitratdirektivet i Danmark nødvendiggjorde, at der blev etableret et forbud mod udbringning af uorganisk gødning (handelsgødning) såvel som organisk gødning om vinteren og på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord samt på skrånende arealer.

Ændringen af miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr. 12, havde ifølge motiverne til ændringslovforslaget, jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A, side 41, i første række til formål at give ministeren hjemmel til at gennemføre de ændringer af reguleringen for så vidt angår uorganisk gødning, som er nødvendige af hensyn til fuldstændig implementering af nitratdirektivet. Det fremgik dog samtidig, at bemyndigelsen også kan bruges, hvis der i øvrigt måtte opstå behov for yderligere at regulere anvendelsen af uorganisk gødning af hensyn til miljøet.

Miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr. 12, er bl.a. hjemmel for husdyrgødningsbekendtgørelsens harmoniregler. I harmonireglerne er det fastsat, at der højst må udbringes en mængde husdyrgødning og en mængde afgasset vegetabilsk biomasse svarende til 1,4 dyreenheder pr. ha pr. planperiode. For landbrugsbedrifter med kvæg, får eller geder må husdyrgødningsmængden fra disse dyr på egen bedrift dog udbringes med en mængde svarende til 1,7 dyreenheder pr. ha pr. planperiode. På landbrugsbedrifter, hvor mindst 2/3 af husdyrholdet er kvæg, må der udbringes en husdyrgødningsmængde og en mængde afgasset vegetabilsk biomasse svarende til 2,3 dyreenheder pr. ha pr. planperiode, under forudsætning af at de særlige betingelser for undtagelsesbrug overholdes.

Harmonireglerne suppleres af absolutte lofter for den samlede mængde udbragt kvælstof fra husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse på 170 kg kvælstof pr. ha pr. planperiode. For undtagelsesbrugene er loftet 230 kg kvælstof pr. ha pr. planperiode.

Harmonireglerne er primært et middel til at regulere tilførslen af husdyrgødning, og de tilladte mængder er beregnet i forhold til den udbragte mængde kvælstof. Harmonireglerne virker samtidig indirekte begrænsende på mængden af udbragt fosfor, og da der ikke findes nogen anden generel regulering af mængden af udbragt fosfor i Danmark, er harmoniregler i praksis af stor betydning i forhold til fosfor.

Bemyndigelsen i miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr. 12, er herudover hjemmel til slambekendtgørelsen. Bekendtgørelsen indeholder regler om den højest tilladelige mængde kvælstof og fosfor fra affald, der i vidt omfang svarer til husdyrgødningsbekendtgørelsens regler for husdyrgødning.

Ved siden af miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr. 12, gælder miljøbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, 1. pkt., hvorefter miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om affald, dyrehold, skadedyr og andre forhold, når det er nødvendigt for at forebygge og imødegå forurening og uhygiejniske forhold. Denne bemyndigelse danner i dag hjemmel til de bestemmelser i husdyrgødningsbekendtgørelsen, der varetager hensynet til at imødegå ammoniakfordampning fra opbevaret eller udbragt husdyrgødning, herunder reglerne om nedbringning af husdyrgødning på arealer uden afgrøder til høst.

Udover reglerne i miljøbeskyttelsesloven findes der regler om anvendelsen af gødning i gødskningsloven. Forbruget af kvælstofholdig gødning til jordbrugsformål opgjort efter gødskningslovens §§ 10-14 må efter lovens § 5 på virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab i medfør af gødskningslovens § 2, ikke overstige virksomhedens samlede kvote for kvælstof i planperioden opgjort efter lovens §§ 6-8. Gødskningsloven regulerer ikke fosforindholdet i gødning.

De beskrevne bemyndigelser og generelle regler suppleres af husdyrbrugloven og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens regler om tilladelser og godkendelser af husdyrbrug og arealer på andre landbrug, hvor der indgås aftale om afsætning af husdyrgødning fra husdyrbrug. Med hjemmel i husdyrbruglovens § 34, stk. 2, er der bl.a. fastsat regler i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen for beskyttelse af overfladevand og grundvand mod nitratudvaskning, for ammoniakpåvirkningen af ammoniakfølsomme naturområder og for påvirkningen af vandområder med fosfor.

Efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen stiller kommunerne i dag vilkår i tilladelser og godkendelser om ammoniakemission til ammoniakfølsomme naturområder fra husdyrbrugets udbringningsarealer. De pågældende naturområder er herudover i de fleste tilfælde beskyttet af forbud mod tilstandsændringer i naturbeskyttelseslovens § 3 og regler udstedt i medfør heraf og for flere naturtypers vedkommende desuden efter habitatdirektivet. Vilkårene fastsættes i form af krav om særlige udbringningsteknikker op til ammoniakfølsom natur med henblik på at begrænse depositionen af ammoniak fra udbragt husdyrgødning. Der stilles kun krav, hvis der udbringes mere husdyrgødning på arealet end hidtil, og kun hvis kommunen konkret vurderer, at der er behov for teknikkrav for at undgå tilstandsændringer i naturen. Konkret stiller kommunerne krav om nedpløjning inden 6 timer af fast husdyrgødning inden for 100 m, og krav om nedfældning eller forsuring af flydende husdyrgødning inden for 10 m (20 m for kvæggylle).

Den gældende fosforregulering i medfør af husdyrbrugloven er rettet mod oplande til Natura 2000-områder, der er overbelastet med næringsstoffer, og omfatter primært drænede lerjorder og lavbundsarealer, herunder drænede og grøftede sandjorder. Kommunerne kan dog vurdere, at også andre områder skal omfattes af beskyttelsen. Kravene til det maksimale fosforoverskud/fosforophobning fastsættes ud fra arealernes fosfortal (Pt) og stilles på bedriftsniveau.

Herudover kan der i medfør af husdyrbrugloven stilles særlige vilkår til såkaldte risikoområder, hvor der med stor sikkerhed kan forventes at være risiko for forhøjet fosforudvaskning. Dette gælder i første omgang arealer, hvor der er risiko for overfladeafstrømning, således at der kan stilles vilkår om bræmmer langs vandløb, der grænser op til skrånende markarealer.

Det foreslås at flytte miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr. 12, til husdyrbrugloven og indsætte det i det foreslåede kapitel 1 a som en ny § 5 a. Overflytningen af bestemmelsen skal ses i sammenhæng med beslutningen om fremadrettet at samle miljøbeskyttelseslovens og husdyrbruglovens bestemmelser vedrørende erhvervsmæssigt dyrehold og gødningsanvendelse i husdyrbrugloven.

Samtidig foreslås det, at de hensyn, som regler udstedt i medfør af bemyndigelsen kan varetage, udvides til også at omfatte beskyttelse af jord mod forurening og beskyttelse af naturen med dens bestand af vilde dyr og planter. Bemyndigelsen vil herefter kunne anvendes til at fastsætte regler, også hvor beskyttelseshensynet ikke – eller ikke alene – er grundvand eller overfladevand. Herefter vil eksempelvis regler til begrænsning af forurening af jorden med zink og andre tungmetaller og til begrænsning af ammoniakfordampning fra udbragt husdyrgødning også kunne udstedes med hjemmel i bestemmelsen.

Forslaget indebærer, at § 5 a fremover vil udgøre hjemmelsgrundlaget for de regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen, der i dag har hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr. 12. Det omfatter bl.a. bekendtgørelsens regler om anvendelse af husdyrgødning m.v. og harmonireglerne. Det er med den foreslåede affattelse af § 5 a præciseret, at bestemmelsen kan anvendes til at fastsætte lofter for den højest tilladelige mængde udbragt kvælstof og fosfor pr. ha fra organisk gødning og handelsgødning.

Det foreslås endvidere, at der med hjemmel i § 5 a fastsættes nye generelle regler vedrørende udbringning af gødning til afløsning af konkrete vilkår i tilladelser og godkendelser efter husdyrbrugloven. Det er således hensigten med hjemmel i bemyndigelsen i § 5 a at udstede generelle regler om krav til udbringningsteknik i zoner rundt om ammoniakfølsomme naturtyper og om lofter for den højest tilladelige mængde udbragt fosfor pr. ha.

For så vidt angår ammoniakemissioner fra udbragt husdyrgødning forventes bemyndigelsen udnyttet til at fastsætte generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen om krav til udbringningsteknik i zoner omkring ammoniakfølsomme naturtyper, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde EU-retlige regler, herunder ved at udgøre tærskelværdier, der kan afløse konkrete vurderinger efter habitatdirektivet og VVM-direktivet.

På baggrund af rapporten Emissionsfaktorer til beregning af ammoniakfordampning ved lagring og udbringning af husdyrgødning (DJF Husdyrbrug nr. 84) fra Aarhus Universitet, der findes på Aarhus Universitets hjemmeside, www.au.dk, vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at ændringen af bræmmebredden fra henholdsvis 10, 20 og 100 m for forskellige gødningstyper til en ensartet bredde på 20 m ikke vil resultere i en øget belastning i forhold til den nuværende praksis for bræmmebredder. DCE har i notatet Miljøkonsekvensvurdering af regulering vedr. ammoniak i foreslået ny husdyrarealregulering (2016), der findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk, bekræftet, at antagelsen omkring den ens bræmmebredde for alle gødningstyper ikke vil ændre belastningen i forhold til den differentierede bræmmebredde i dag. Det forventes på denne baggrund, at bemyndigelsen i første omgang udnyttes til at stille teknikkrav i zoner på 20 m op til kategori 1-natur, det vil sige Natura 2000-områder med ammoniakfølsomme naturtyper på udpegningsgrundlaget. Med det nuværende vidensniveau vurderes det nødvendigt af hensyn til overholdelsen af habitatdirektivet. Af hensyn til opfyldelsen af primært VVM-direktivet foreslås det supplerende, at der i regler i medfør af loven stilles krav til udbringningsteknikken i zoner omkring den del af kategori 2-naturen, der er lobeliesøer og højmoser. Hensynet til overholdelsen af VVM-direktivet kan dog betyde, at også heder og overdrev omfattet af kategori 2 bliver omfattet af teknikkravet. Konkret foreslås der et krav vedrørende alle husdyrgødningstyper om, at der inden for 20 m fra de omfattede ammoniakfølsomme naturtyper kun udbringes enten forsuret gylle, eller at gyllen udbringes ved nedfældning. For så vidt angår fast gødning foreslås det, at det inden for en afstand på 20 m fra naturområdet kun må udbringes, hvis det nedbringes inden 6 timer. Der må således ikke udbringes fast gødning på etablerede vintersædsafgrøder, hvor nedbringning ikke er mulig.

Vedrørende reguleringen af ammoniak fra udbragt husdyrgødning henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 5.2.2.

Med hensyn til regulering af fosfor, der ophobes i jorden med øget risiko for tab til vandmiljøet, forventes det, at der fastsættes generelle regler om lofter for fosfortildelingen i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

De generelle regler skal i relation til fosfor for det første afløse husdyrgødningsbekendtgørelsens nuværende bestemmelser om, at der højst må udbringes en mængde husdyrgødning og en mængde afgasset vegetabilsk biomasse svarende til 1,4 dyreenheder (1,7 eller 2,3 dyreenheder fra bedrifter med kvæg, får eller geder henholdsvis undtagelsesbrug). Disse bestemmelser er foreslået hævet i Aftale om Fødevare- og landbrugspakke, således at en hævelse af harmonikravet for slagtesvin særligt prioriteres. Det fremgår af aftaleteksten, at der i forbindelse med hævelsen af harmonikravet vil blive fastlagt de nødvendige regler vedrørende fosfor for at modvirke en øget risiko for fosfortab til vandmiljøet.

For det andet skal de foreslåede fosforlofter erstatte de konkrete vilkår om begrænsning af fosfortildelingen i tilladelser og godkendelser efter husdyrbrugloven.

Fra 2017 fastsættes der generelle fosforlofter, der er gældende for hele landet. Fra 2018 foreslås de generelle lofter suppleret af skærpede lofter gældende i oplandene til de søer, der indgår i vandplanlægningen, og som har behov for en yderligere beskyttelse imod fosfor i forhold til de generelle lofter. Den samlede fosforregulering indfases over en 8-årig periode, således at det gennemsnitlige beskyttelsesniveau skærpes frem mod 2025.

Det er samtidig hensigten, at bedriftens fosfortilførsel kan øges, såfremt der kan dokumenteres et fosfortal på under 4 som gennemsnit for hele bedriften.

Fosforkravet bliver i praksis udtrykt som et krav om et mindsteareal, som jordbrugsvirksomheden skal have adgang til at udbringe gødningen på, et såkaldt fosforarealkrav. Jordbrugsvirksomhedens fosforarealkrav må ikke overstige jordbrugsvirksomhedens samlede harmoniareal. På de bedrifter, som ikke er omfattet af krav om gødningsregnskab, foreslås der fastsat en simplere fosforregulering i form af et ensartet krav om udbringning af maksimalt 30 kg fosfor pr. ha på disse bedrifter.

Vedrørende fosforreguleringen kan i øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 5.2.4.

Endelig foreslås det, at ministeren med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i § 5 a fastsætter regler med henblik på at beskytte overfladevand, jord og grundvand mod påvirkninger fra zink og øvrige tungmetaller i husdyrgødning. Det forventes, at bemyndigelsen i første omgang vil blive udnyttet til at fastsætte regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen med henblik på at imødegå miljøpåvirkninger fra zink. For så vidt angår det forventede indhold af disse regler henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 5.2.6.

Til § 5 b

Den gældende husdyrgødningsbekendtgørelse indeholder i § 28, stk. 1, en bestemmelse, hvorefter husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse ikke må udbringes på lørdage samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 m fra byzone, sommerhusområder eller områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål.

Det er hensigten med forslaget om ændring af husdyrbrugloven at samle alle regler vedrørende udbringning af husdyrgødning i husdyrbrugloven. På denne baggrund foreslås det, at der som en ny § 5 b indsættes en bestemmelse i husdyrbrugloven, der bemyndiger ministeren til at fastsætte regler med henblik på at begrænse gener i forbindelse med udbringning af organisk gødning.

Det er hensigten, at bemyndigelsen i den foreslåede § 5 b i første omgang benyttes til at videreføre reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, stk. 1, der har til formål at begrænse lugtgener i forbindelse med udbringning af gødning. Derudover vil bemyndigelsen i § 5 b kunne benyttes til at fastsætte regler om øvrige gener, der kan opstå i forbindelse med udbringning af organisk gødning.

Til § 5 c

Det fremgår af forarbejderne til den gældende husdyrbruglov, at de vilkår, som kommunen kan stille i forbindelse med tilladelser og godkendelser efter loven, kan vedrøre erosion af fosfor fra risikoområder. Videre fremgår det, at kommunerne i forbindelse med vilkårsfastsættelsen med henblik på begrænsning af påvirkning af vandområder med fosfor skal fokusere på de såkaldte risikoområder, hvor der med stor sikkerhed kan forventes at være risiko for forhøjet fosfortab. Dette gælder ifølge forarbejderne i første omgang arealer, hvor der er risiko for overfladeafstrømning, således at der kan stilles vilkår om bræmmer langs vandløb, der grænser op til skrånende markarealer.

Efter forslaget til ny husdyrregulering bortfalder kommunernes mulighed for at stille vilkår til udbringningsarealerne. Den foreslåede bestemmelse i § 5 c har til formål at afløse kommunernes mulighed for at fastsætte konkrete vilkår med henblik på at imødegå erosion af jord, der modtager husdyrgødning. I bestemmelsen foreslås det således, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at driftsherren skal iværksætte nærmere angivne forebyggende foranstaltninger, når det er nødvendigt for at sikre, at jord, hvorpå der udbringes organisk gødning, og som derfor potentielt har et højt indhold af fosfor, ikke eroderer til vandløb, søer større end 100 m² og kystvande.

Den nye § 5 c suppleres efter forslaget af den nye § 45 a, i medfør af hvilken tilsynsmyndigheden forpligtiges til at udstede påbud om konkrete foranstaltninger, der skal iværksættes, såfremt der under normale vejrforhold konstateres erosion af jord, der modtager organisk gødning, til vandløb og søer. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Vedrørende reguleringen til beskyttelse imod erosion af jord, der har modtaget organisk gødning, til vandmiljøet, henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 5.2.5.

Til § 5 d

Bestemmelserne i det foreslåede kapitel 1 a finder som udgangspunkt anvendelse på organisk gødning. Dog kan den foreslåede hjemmel i § 5 a også anvendes i forhold til handelsgødning. Herefter kan den eksisterende implementering i husdyrgødningsbekendtgørelsen af specifikke bestemmelser fra nitratdirektivet, der ifølge direktivet skal omfatte al gødning, videreføres med hjemmel i denne bestemmelse. Videre vil de nye regler om fosforlofter i medfør af § 5 a også inkludere handelsgødning.

Bioaske er en gødningstype, der anvendes i jordbruget, og som ikke er organisk. Bioaske er en meget fosforholdig gødningsform. Det kunne være hensigtsmæssigt på sigt at inddrage bioaske i den foreslåede fosforregulering og i den regulering, der med nærværende lovforslag i øvrigt foreslås at skulle gælde for organisk gødning.

Som det fremgår af bemærkningerne til § 5 a og de almindelige bemærkninger pkt. 5.2.4.3 foreslås den nye fosforregulering at skulle omfatte alle organiske gødningstyper, herunder husdyrgødning og affald til jordbrugsformål, samt handelsgødning. Fosforreguleringen skal administreres og kontrolleres via gødningsregnskabet. Til brug for kontrollen med gødningsregnskaberne skal leverandører af kvælstofholdig gødning indberette, hvortil der er afsat gødning, herunder den afsatte gødningstype og -mængde, jf. gødsk-ningslovens § 24. Leverandørregisteret indeholder i dag alle kvælstofholdige gødningstyper, men ikke fosforholdige gødningstyper. Registret vil skulle udvides med bioaske som ny gødningstype, såfremt bioaske skal reguleres som organisk gødning via gødningsregnskabet. Desuden vil der skulle foretages en række regelændringer.

Med henblik på at give mulighed for en fremtidig inddragelse af bioaske under de samme regler om udbringning og anvendelse som husdyrgødning og affald til jordbrugsformål, foreslås der indsat en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om, at reglerne om organisk gødning i kapitel 1 a og i regler udstedt i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse på bioaske.

Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse vil ministeren kunne sætte alle regler i kapitel 1 a og alle regler udstedt i medfør af kapitel 1 a i kraft for bioaske. Det forventes, at ministeren vil udnytte bemyndigelsen til at inddrage bioaske i den foreslåede fosforregulering, således at fosforreguleringen kommer til at omfatte alle fosforholdige gødningstyper. Bioaske forventes også inddraget i de nye regler til beskyttelse imod erosion af jord, der har modtaget organisk gødning, til vandmiljøet. Bemyndigelsen vil ikke blive udnyttet med virkning for planperioden 2017/2018.

Til § 5 e

Det foreslås i stk. 1, at ministeren bemyndiges til at fastsætte krav om etablering af efterafgrøder herunder om hvilke afgrødetyper, der kan anvendes som efterafgrøder og om dyrkning af disse, og på hvor stor en del af virksomhedens areal efterafgrøderne skal etableres, og beregningen heraf i regler i medfør af husdyrbrugloven. Det er hensigten, at hjemlen skal anvendes til at udstede regler, der kan afløse de nuværende vilkår til begrænsning af kvælstofudvaskning til overfladevand og grundvand i tilladelser og godkendelser efter husdyrbrugloven. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 5.2.3.

Formålet med efterafgrøderne er at begrænse udvaskningen af kvælstof. Det forventes derfor, at husdyrefterafgrøderne i medfør af husdyrbrugloven indgår som en del af Danmarks opfyldelse af nitratdirektivet.

Stk. 1 i den foreslåede bestemmelse svarer til gødskningslovens § 18, for så vidt angår de dele af denne bestemmelse, der vedrører etablering af efterafgrøder. Det er hensig