Den fulde tekst

Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og elsikkerhedsloven og om ophævelse af lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser

(Udfasning af PSO-opkrævning, ophævelse af ForskEL, finansiering af Sikkerhedsstyrelsens virksomhed på elsikkerhedsområdet og nedjustering af balanceringsgodtgørelse)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, som ændret ved § 1 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 7 i lov nr. 261 af 16. marts 2016 og § 8 i lov nr. 427 af 18. maj 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 1, ændres »jf. stk. 6« til: »jf. stk. 5«.

2. § 8, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) Energinet.dk’s omkostninger til indbetalinger og ydelser efter bestemmelserne i §§ 21, 35 a, 35 b, 36-40, 42 og 43, § 43 a, stk. 2-6, § 44, stk. 2-4, og §§ 45, 46, 48 og 49 i lov om fremme af vedvarende energi.«

3. I § 8, stk. 1, nr. 2, udgår »29,«.

4. § 8, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.

5. I § 8, stk. 4, der bliver stk. 3, udgår »og 3«.

6. I § 8, stk. 6, 3. pkt., der bliver stk. 5, 3. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk. 4«.

7. § 29 ophæves.

8. I § 51, stk. 3, indsættes efter »§ 22, stk. 1, nr. 4 og 5, og stk. 5,«: »og«, og »og § 29« udgår.

9. § 58 c, stk. 14, ophæves.

10. I § 72 a, stk. 1, og § 89, stk. 2, ændres »§ 8, stk. 5« til: »§ 8, stk. 4«.

11. I § 72 b, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 8, stk. 2-4« til: »§ 8, stk. 2 og 3«.

12. I § 85 a, stk. 1, ændres »som nævnt i § 8, stk. 1« til: »efter denne lov, lov om fremme af vedvarende energi og lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg samt regler fastsat i medfør af disse love.

§ 2

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016, som ændret ved § 1 i lov nr. 576 af 18. juni 2012, lov nr. 1877 af 29. december 2015 og § 7 i lov nr. 427 af 18. maj 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 30, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 8, stk. 1-3« til: »§ 8, stk. 1 og 2«.

2. I § 35 a, stk. 4, 1. pkt., § 36, stk. 3, 1. pkt., § 38, stk. 4, 1. pkt., og § 43, stk. 3, nr. 1, ændres »1,8 øre« til: »1,3 øre«.

3. § 43, stk. 4, ophæves.

§ 3

Lov nr. 607 af 12. juni 2013 om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser ophæves.

§ 4

I elsikkerhedsloven, lov nr. 525 af 29. april 2015, foretages følgende ændringer:

1. Kapitel 8 ophæves.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017.

Stk. 2. I sager, hvor Energinet.dk før lovens ikrafttræden har modtaget ansøgninger om tilsagn for 2017 i henhold til regler udstedt i medfør af § 29, stk. 2, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, træffer EUDP afgørelse efter de hidtil gældende regler.

Stk. 3. § 1 finder ikke anvendelse for tilsagn om tilskud efter § 29, stk. 1 og 2, i lov om elforsyning, hvis der er truffet afgørelse om tilsagn før lovens ikrafttræden. For sådanne tilsagn finder de hidtil gældende regler anvendelse. Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, hvor der er truffet afgørelse om tilsagn før lovens ikrafttræden, at anmodning om udbetaling af tilskud er indgivet til EUDP senest den 31. december 2021.

Stk. 4. Regler fastsat i medfør af § 58 c, stk. 14, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 85 a, stk. 1, i lov om elforsyning som ændret ved denne lovs § 1, nr. 12.

Stk. 5. § 3 finder ikke anvendelse for tilsagn om tilskud efter lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser og regler udstedt i medfør heraf, hvis der er truffet afgørelse om tilskud før lovens ikrafttræden. For sådanne tilsagn finder de hidtil gældende regler anvendelse. Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, hvorom der er truffet afgørelse om tilskud før lovens ikrafttræden, at anmodning om udbetaling af tilskud er indgivet til Energistyrelsen senest den 31. december 2021.

§ 6

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Marselisborg Slot, den 27. december 2016

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Lars Christian Lilleholt