Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Organisering og indhold af uddannelserne til teknisk, merkantil og almen studentereksamen
Kapitel 2 Organisering og indhold af uddannelsen til hf-eksamen
Kapitel 3 Hf-enkeltfag og sammenstykning til en fuld højere forberedelseseksamen
Kapitel 4 Særlige krav m.v. til den toårige uddannelse til almen studentereksamen
Kapitel 5 Institutionens vejledning m.v. for selvstuderende
Kapitel 6 Fastholdelse af elever i uddannelse og vejledning om omvalg
Kapitel 7 Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
Kapitel 8 Sygeundervisning
Kapitel 9 Særligt tilrettelagte forløb efter lovens §§ 61-63
Kapitel 10 Institutionens kvalitetssystem og målinger af elevernes/kursisternes trivsel
Kapitel 11 Fravigelser af loven – pre-IB
Kapitel 12 Merit
Kapitel 13 Klage m.v.
Kapitel 14 Ikrafttrædelses- og overgangsregler
Bilag 1 Fordelingen af undervisningstid og fordybelsestid i fag og forløb i de gymnasiale uddannelser
Bilag 2 Laboratoriekurser for selvstuderende
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser

I medfør af § 18, stk. 5, § 19, stk. 10, § 20, stk. 3, § 21, stk. 7, § 23, stk. 3, § 24, stk. 3, § 25, stk. 8, § 27, stk. 3 og 4, § 28, stk. 5, § 30, stk. 5, § 31, stk. 2, § 33, stk. 7, § 34, stk. 2, § 35, stk. 5, § 36, stk. 3, § 37, stk. 7 og 8, § 38, stk. 4, § 39, stk. 3 og 4, § 41, stk. 5 og 6, § 52, § 53, stk. 2, § 59, stk. 3, § 61, stk. 3, § 62, stk. 3, § 63, stk. 4, § 64, stk. 2, § 69, stk. 2, § 71, stk. 2, § 72, stk. 2, og § 73 i lov nr. 1716 af 27. december 2016 om de gymnasiale uddannelser fastsættes:

Kapitel 1

Organisering og indhold af uddannelserne til teknisk, merkantil og almen studentereksamen

Fordeling af undervisningstid og fordybelsestid mellem de enkelte fag

§ 1. Fordelingen af undervisningstiden og fordybelsestiden mellem de enkelte fag og omfanget af den tid, som institutionen fordeler, fremgår af bekendtgørelsens bilag 1. Det gælder tilsvarende for omfanget af fagene på forskellige niveauer.

§ 2. Institutionen kan anvende dele af undervisningstiden til undervisning, som foregår virtuelt uden samtidig fælles fysisk tilstedeværelse af lærer og elever (virtuel undervisning). I studieretningsforløbet kan det være op til 20 pct. af uddannelsestiden i hvert fag.

Grundforløb

§ 3. Institutionen tilrettelægger undervisningen i grundforløbet, så eleverne opnår afklaring af deres faglige interesser og forudsætninger med henblik på deres valg af studieretning.

Stk. 2. Institutionen tilrettelægger endvidere undervisningen i grundforløbet, så eleverne

1) opnår en grundlæggende forståelse i grundforløbets fag og faglige forløb, samt i arbejdsmetoderne i den gymnasiale uddannelse, som eleverne er optaget på,

2) får en introduktion til studieretningernes hovedområder og til de typer videregående uddannelser, som den enkelte studieretning er målrettet mod, og

3) stifter bekendtskab med de faglige krav, som uddannelsen som helhed og studieretningerne stiller til eleven, herunder ved fordybelse i enkelte problemstillinger.

§ 4. Institutionen tilrettelægger undervisningen i grundforløbet i overensstemmelse med læreplaner med blandt andet mål og indhold for fagene og forløb efter lovens § 21, stk. 3, som er fastsat og offentliggjort samtidigt med bekendtgørelsen på ministeriets hjemmeside www.uvm.dk med virkning fra bekendtgørelsens ikrafttrædelsestidspunkt.

Elevernes valg af studieretningsforløb

§ 5. Institutionen giver i løbet af grundforløbet tidligst eleverne adgang til skriftligt at afgive deres ønske om valg af studieretningsforløb, når eleverne gennem undervisning, skriftlig screening i matematik, jf. lovens § 21, stk. 5, og evalueringssamtale, jf. lovens § 21, stk. 6, har kunnet opnå den afklaring, som er nævnt i § 3, stk. 1, dog tidligst i anden uge af oktober måned. I evalueringssamtalen inddrager institutionen den studievalgsportfolio, som eleven har sendt til institutionen sammen med sin optagelsesansøgning, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Studieretningsforløb

§ 6. Institutionen tilrettelægger undervisningen i fagene og de flerfaglige forløb i studieretningsforløbet i overensstemmelse med de læreplaner med blandt andet mål og indhold for fagene, som er fastsat og offentliggjort samtidigt med bekendtgørelsen på ministeriets hjemmeside www.uvm.dk med virkning fra bekendtgørelsens ikrafttrædelsestidspunkt.

Stk. 2. Når institutionen i en uddannelse anvender læreplaner for valgfag, herunder læreplaner fra andre uddannelser, jf. § 8, skal anvendelsen af læreplanerne ske i lyset af den pågældende uddannelses formålsparagraf, jf. lovens §§ 3-5, og bestemmelserne om uddannelsens tilrettelæggelse, jf. lovens §§ 28-31, således at kernestof, supplerende stof, didaktiske principper og arbejdsformer tones i forhold til uddannelsens profil.

§ 7. Institutionen kan imødekomme en elevs ønske om at skifte til et andet af de studieretningsforløb, som institutionen udbyder, hvis der er plads på det ønskede studieretningsforløb, og hvis institutionens faglige evaluering og vurdering af eleven ikke taler afgørende herimod.

Særligt om valgfag

§ 8. Institutionen kan i den enkelte uddannelse udbyde de fag som valgfag, for hvilke der er fastsat en læreplan for faget som valgfag i uddannelsen.

Stk. 2. Institutionen kan tillige i en uddannelse som valgfag udbyde andre fag i uddannelsen end fag omfattet af stk. 1 og fag fra andre gymnasiale uddannelser

Stk. 3. Institutionen kan uanset stk. 2 ikke udbyde følgende fag som valgfag:

1) I uddannelsen til teknisk studentereksamen: Historie A og B, geovidenskab A, samt fra uddannelsen til almen studentereksamen faget bioteknologi A.

2) I uddannelsen til merkantil studentereksamen: Idehistorie B, historie A, erhvervsøkonomi C, geovidenskab A og bioteknologi A.

3) I uddannelsen til almen studentereksamen: Kulturforståelse B og C, idehistorie B, geovidenskab A og bioteknologi A.

§ 9. For elever på uddannelsen til teknisk studentereksamen skal mindst følgende fag indgå i institutionens udbud af valgfag:

1) Fysik A.

2) Kemi A.

3) Engelsk A.

4) Et fortsættersprog på mindst C-niveau.

5) Matematik A.

6) Teknologi A.

7) Samfundsfag B.

§ 10. For elever på uddannelsen til merkantil studentereksamen skal mindst følgende fag indgå i institutionens udbud af valgfag:

1) Afsætning A.

2) International økonomi A.

3) Virksomhedsøkonomi A.

4) Matematik A.

5) Et begyndersprog og et fortsættersprog, begge på A-niveau.

§ 11. For elever på uddannelsen til almen studentereksamen skal mindst følgende fag indgå i institutionens udbud af valgfag:

1) Fysik B.

2) Kemi B.

3) Mindst ét af fagene fysik og kemi på A-niveau.

4) Et begyndersprog og et fortsættersprog, begge på A-niveau.

5) Matematik A.

6) Samfundsfag A.

7) Et kunstnerisk fag på B-niveau.

§ 12. Som binding mellem fagene, jf. lovens § 27, stk. 4, gælder følgende:

1) Kun ét af fagene kommunikation/it A og C, informatik B og C og it A kan indgå i elevens uddannelse som valgfag.

2) Kun ét af fagene virksomhedsøkonomi A og B og erhvervsøkonomi C kan indgå i elevens uddannelse som valgfag.

3) Kun ét af fagene bioteknologi A og biologi A kan indgå i elevens uddannelse som valgfag.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan ingen af de fag, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, nr. 2, henholdsvis nr. 3, indgå i elevens uddannelse som valgfag, hvis ét af de fag, der er nævnt i samme nummer i stk. 1, indgår i elevens uddannelse som andet end valgfag.

§ 13. Fagene biologi A, fysik A, kemi A, samfundsfag A, international økonomi A og finansiering B forudsætter, at eleven senest samtidigt med undervisningen i disse fag følger undervisning i matematik på mindst B-niveau.

Stk. 2. For at kunne påbegynde et valgfag på A- eller B-niveau skal eleven følge eller have fulgt undervisningen på det nærmest underliggende niveau i det pågældende fag. Dette gælder dog ikke, hvis institutionen vurderer, at elevens faglige kvalifikationer er tilstrækkelige til at kunne begynde valgfaget.

Stk. 3. Eleven kan uanset stk. 2, 1. pkt., påbegynde følgende valgfag, hvis eleven følger eller har fulgt undervisningen i følgende andet fag, herunder som løft af et andet fag:

1) Fysik A, hvis eleven følger eller har fulgt undervisningen i geovidenskab A.

2) Kemi A, hvis eleven følger eller har fulgt undervisningen i bioteknologi A.

3) . It A som løft af informatik B eller C.

4) Bioteknologi A i uddannelsen til teknisk studentereksamen som løft af biologi B eller C.

5) Virksomhedsøkonomi A eller B i uddannelsen til teknisk studentereksamen og uddannelsen til almen studentereksamen som løft af erhvervsøkonomi C.

Tværgående regler for undervisningen

§ 14. Institutionens undervisningssprog er dansk.

Stk. 2. Institutionen anvender dog fremmedsprog i sin undervisning, herunder tekster på fremmedsprog, når dette er fagligt og pædagogisk begrundet eller relevant efter loven og bekendtgørelsen, herunder de fastsatte læreplaner.

§ 15. Institutionen kan i særlige tilfælde med godkendelse fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet beslutte, at den i nærmere bestemt omfang anvender engelsk, fransk, tysk eller flere af disse sprog som undervisningssprog.

§ 16. Institutionen anvender som hovedregel samme grammatiske terminologi i undervisningen.

§ 17. Institutionen tilrettelægger undervisningen i fag på A-niveau og i uddannelsen til almen studentereksamen i faget idræt, så den afslutter undervisningen i disse fag sidst i uddannelsens sidste skoleår.

Stk. 2. Hvis der i uddannelsen indgår et 5. og eventuelt et 6. fag på A-niveau ud over obligatoriske fag og studieretningsfag på A-niveau, kan undervisningen i disse fag afsluttes tidligere end uddannelsens sidste skoleår.

Stk. 3. Institutionen tilrettelægger undervisningen i teknologi B, så den afsluttes på uddannelsens andet år.

§ 18. Institutionen udarbejder ved afslutningen af grundforløbet, ved afslutningen af undervisningen i hvert skoleår og ved afslutningen af undervisningen i det enkelte fag en beskrivelse af den gennemførte undervisning (undervisningsbeskrivelse) for det enkelte fag og forløb.

Intern evaluering af eleverne

§ 19. Institutionen fastlægger inden for rammerne af institutionens kvalitetssystem, jf. kapitel 10, en strategi for dens interne, regelmæssige evaluering af undervisningen og elevernes faglige standpunkt og udvikling. Institutionen offentliggør sin strategi på sin hjemmeside.

Stk. 2. Institutionen omsætter under drøftelse med lærere og elever sin strategi efter stk. 1, således at følgende indgår i institutionens tilrettelæggelse og brug af evalueringerne:

1) Eleverne er løbende og på varierende måder inddraget i evalueringen af undervisningen og af dem selv.

2) Evalueringerne af eleverne giver dem viden om deres faglige standpunkt og om, hvordan de fremadrettet kan forbedre sig gennem arbejdet med mål for egen udvikling. Evalueringerne inddrager tillige elevernes udvikling fra grundskoleelev til gymnasieelev og mod at blive studerende. Evalueringerne belyser desuden, hvordan eleverne kan udvikle deres evne til at reflektere over egne læreprocesser og læreprocesser i samarbejde med andre.

3) Institutionen vejleder med udgangspunkt i den interne evaluering og med inddragelse af elevens studievalgsportfolio, jf. § 5, eleven om valg af studieretning, valgfag og videregående uddannelse.

4) Institutionens leder og andre relevante ledere anvender resultaterne af de gennemførte evalueringer i institutionens arbejde med at forbedre elevernes faglige udbytte af undervisningen og deres trivsel, jf. kapitel 10.

§ 20. Den interne evaluering efter lovens § 28, stk. 3, omfatter blandt andet særskilt evaluering af alle større projekter, som eleven deltager i udarbejdelsen af.

Stk. 2. Den interne evaluering omfatter ligeledes elevens skriftlige arbejde, herunder jævnlige tilbagemeldinger om elevens standpunkt ved skriftligt arbejde og en uddybet evaluering af opgavebesvarelsernes styrker og svagheder.

§ 21. Institutionen evaluerer elevens faglige standpunkt blandt andet ved brug af standpunktskarakterer og interne prøvekarakterer.

Stk. 2. En standpunktskarakter udtrykker graden af elevens opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den relevante læreplan og i forhold til det tidspunkt, hvor standpunktskarakteren gives. En intern prøvekarakter udtrykker graden af opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i forhold til den stillede opgave.

§ 22. Institutionen giver eleven standpunktskarakterer mindst en gang i løbet af hvert skoleår som led i den løbende evaluering efter lovens § 28, stk. 3. Herudover giver institutionen eleven

1) 1. standpunktskarakterer ved et skoleårs afslutning i fag, som ikke afsluttes, og

2) 2. afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer) ved afslutningen af de enkelte fag.

Stk. 2. Institutionen giver dog ikke en elev en standpunktskarakter i et fag efter stk. 1, nr. 1 og 2, hvis institutionen har fritaget eleven for faget i et omfang, der ikke gør det muligt at evaluere eleven.

Stk. 3. Hvis eleven samtidig følger et fag på to niveauer, afgør institutionen, om eleven efter stk. 1, nr. 1, skal have standpunktskarakterer i faget på det højeste niveau eller på begge niveauer. Institutionen giver kun eleven årskarakter i faget på det højeste niveau.

Stk. 4. Institutionen indfører årskaraktererne i eksamensprotokollen, før planen for mundtlig eksamen offentliggøres. Institutionen gør senest tre dage efter planens offentliggørelse eleven bekendt med elevens årskarakterer.

§ 23. I følgende fag giver institutionen efter § 22 eleven én karakter for det skriftlige standpunkt og én karakter for det mundtlige standpunkt:

1) Fag, der har skriftlig prøve til eksamen.

2) Matematik C og B.

3) Biologi B.

4) Fysik B.

5) Kemi B.

6) Naturgeografi B.

7) Begyndersprog og fortsættersprog, begge på B-niveau.

Stk. 2. I alle andre fag, samt i erhvervscase i uddannelsen til merkantil studentereksamen, giver institutionen eleven én samlet standpunktskarakter.

Fagligt samspil

§ 24. Med henblik på fagligt samspil i undervisningen mellem fag og forløb m.v. efter lovens § 30 organiserer institutionen arbejdet med at sikre samspillet i hold af lærere (lærerteam). Institutionen fastlægger et lærerteams opgaver med hensyn til planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisningen.

§ 25. Institutionen fastlægger efter drøftelse med det eller de relevante lærerteam en overordnet, kortfattet og overskuelig plan (studieplan) pr. klasse for progressionen i samspillet i undervisningen mellem fag og forløb m.v. for at sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen.

Stk. 2. I studieplanen fastlægger institutionen endvidere ansvarsfordelingen mellem klassens lærere og kravene til sammenhæng mellem enkeltfaglige og flerfaglige undervisningsforløb.

Stk. 3. Studieplanen omfatter alle klassens fag og forløb m.v. og deres samspil for derigennem at sikre progression og variation i brugen af forskellige arbejdsformer.

Stk. 4. Institutionen fastlægger indholdet af studieplanen, så der er tydelige mål for elevernes tilegnelse af viden, kundskaber og kompetencer i både det enkelte fag og i flerfaglige forløb.

Stk. 5. Institutionen orienterer løbende eleverne om studieplanen og den øvrige planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen.

Stk. 6. Institutionen justerer studieplanen løbende og formidler den på skolens hjemmeside i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v.

Blandede studieretningsklasser og sammenlægning af klasser og valghold

§ 26. Institutionen kan etablere blandede studieretningsklasser for elever på samme uddannelse, som har ønsket forskellige studieretninger. Det er dog en forudsætning, at de berørte studieretninger ikke eller ikke fuldt ud har kunnet oprettes med særskilte studieretningsklasser som følge af et for lille antal elever.

Stk. 2. Reglerne i loven og bekendtgørelsen om studieretningsklasser gælder tilsvarende for blandede studieretningsklasser, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. I en blandet studieretningsklasse kan institutionen undervise klassens elever samlet i de obligatoriske fag i studieretningsforløbet og i fælles studieretningsfag.

Stk. 4. Institutionen tilrettelægger undervisningen i en blandet studieretningsklasse med løbende hensyntagen til, at undervisningen skal rumme fagligt samspil mellem obligatoriske fag og studieretningsfag og mellem de enkelte studieretningsfag for at sikre, at de enkelte elever kan få fuldt udbytte af den faglige profil, som eleven har valgt.

§ 27. Hvis institutionen beslutter at sammenlægge to eller flere eksisterende studieretningsklasser eller valghold, varsler den sammenlægningen over for de berørte elever og lærere i så god tid, at de kan tilvejebringe en tilstrækkelig overensstemmelse mellem klassernes eller holdenes faglige indhold og opfyldelse af de faglige mål og til at gennemføre en fornyet planlægning af undervisningen i den sammenlagte klasse eller på det sammenlagte hold.

Stk. 2. Eleverne fra to sammenlagte studieretningsklasser kan efter sammenlægningen fortsætte uafsluttede studieretningsfag på de hidtidige niveauer.

Samlæsning af klasser og hold internt i uddannelserne og mellem uddannelserne

§ 28. Institutioner kan efter reglerne i §§ 29 og 30 samlæse undervisning i et fag internt i uddannelserne og på tværs af uddannelserne.

§ 29. Inden for rammerne af lovens § 31, stk. 1, kan institutioner på tværs af klasser og hold i samme uddannelse samlæse undervisningen i ethvert fag, der indgår i studieretningsforløbet som obligatorisk fag, studieretningsfag, valgfag eller i kombinationer heraf.

Stk. 2. Institutioner kan på tværs af klasser og hold i to eller flere uddannelser samlæse undervisningen i studieretningsforløbet i følgende fag og typer af fag inden for rammerne af lovens § 31, stk. 1:

1) Institutioner kan samlæse undervisningen i et fremmedsprog og undervisningen i informatik B og C.

2) Institutioner kan samlæse undervisningen i ethvert andet fag end de fag, som er nævnt i nr. 1. Det er en forudsætning, at den samlæste undervisning af eleverne i faget indgår i alle de berørte elevers uddannelse som valgfag eller studieretningsfag. Faget bioteknologi A kan dog ikke samlæses på tværs af uddannelserne til teknisk og almen studentereksamen.

Stk. 3. Institutioner kan efter stk. 1 og 2 ikke samlæse undervisning på A-niveau med C-niveau.

Stk. 4. Institutioner kan efter stk. 1 og 2 ikke samlæse undervisning i fag på forskellige niveauer, således at den i samme eksamenstermin afslutter samlæst undervisning på forskellige niveauer i faget.

Stk. 5. Institutioner kan efter stk. 1 og 2 ikke samlæse undervisningen i matematik på forskellige niveauer, heller ikke når de i samme eksamenstermin afslutter samlæst undervisning på samme niveau i faget.

Stk. 6. Det er en forudsætning for samlæsning efter stk. 1 og 2, at samlæsningen er fagligt og pædagogisk begrundet, og at den sker for at kunne tilgodese elevernes individuelle ønsker om bestemte studieretninger og valgfag, jf. lovens § 31, stk. 1.

Stk. 7. Det er endvidere en forudsætning for samlæsning efter stk. 2, at institutionerne på grund af lille søgning ikke kan tilbyde undervisningen i de berørte fag på hver uddannelse.

§ 30. Ved samlæsning af undervisning efter § 29 tilrettelægger institutionen undervisningen differentieret, så undervisningen lever op til kravene til de forskellige studieretningers og uddannelsers faglige profiler, jf. lovens §§ 3-5.

Stk. 2. Institutionen tilrettelægger endvidere samlæsning af undervisning på tværs af uddannelser i overensstemmelse med følgende læreplan (nr. 1) eller læreplaner (nr. 2):

1) Institutionen tilrettelægger undervisningen i overensstemmelse med en af læreplanerne for faget i en af de uddannelser, som de samlæste elever er optaget på.

2) Institutionen tilrettelægger undervisningen i overensstemmelse med de læreplaner, som gælder for faget i de uddannelser, som de samlæste elever er optaget på.

§ 31. Institutionen kan tilrettelægge ekskursioner m.v., jf. lovens § 60, helt eller delvist som samlæsning mellem flere klasser og hold på samme uddannelse og mellem flere uddannelser.

Stk. 2. Institutionen kan som led i undervisningen afholde fællesarrangementer og temadage med deltagelse af flere klasser og hold i de gymnasiale uddannelser, som institutionen udbyder.

Stk. 3. To eller flere institutioner kan i samarbejde afholde fælles ekskursioner, fællesarrangementer og temadage efter stk. 1 og 2.

Stk. 4. Institutionen kan ved undervisning, som den tilrettelægger som praktikophold på en virksomhed, en institution eller lignende for flere elever, helt eller delvist tilrettelægge sådan undervisning ved samlæsning af klasser og hold i de gymnasiale uddannelser, som institutionen udbyder.

Kapitel 2

Organisering og indhold af uddannelsen til hf-eksamen

Fordeling af undervisningstid og fordybelsestid mellem de enkelte fag

§ 32. Fordelingen af undervisningstiden og fordybelsestiden mellem de enkelte fag og omfanget af den tid, som institutionen kan fordele, fremgår af bekendtgørelsens bilag 1. Det gælder tilsvarende for omfanget af fagene på forskellige niveauer.

§ 33. Institutionen kan anvende op til 20 pct. af undervisningstiden i hvert fag til virtuel undervisning, jf. § 2.

Fagligt samspil

§ 34. Med henblik på fagligt samspil i undervisningen mellem fag og forløb m.v. efter lovens § 36 organiserer institutionen arbejdet med at sikre samspillet i hold af lærere (lærerteam). Institutionen fastlægger et lærerteams opgaver med hensyn til planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisningen.

§ 35. Institutionen fastlægger efter drøftelse med det eller de relevante lærerteam en overordnet, kortfattet og overskuelig plan (studieplan) pr. klasse for progressionen i samspillet i undervisningen mellem fag og forløb m.v. for at sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen.

Stk. 2. I studieplanen fastlægger institutionen endvidere ansvarsfordelingen mellem klassens lærere og kravene til sammenhæng mellem enkeltfaglige og flerfaglige undervisningsforløb.

Stk. 3. Studieplanen omfatter alle klassens fag og forløb m.v. og deres samspil for derigennem at sikre progression og variation i brugen af forskellige arbejdsformer.

Stk. 4. Institutionen fastlægger indholdet af studieplanen, så der er tydelige mål for elevernes tilegnelse af viden, kundskaber og kompetencer i både det enkelte fag og i flerfaglige forløb.

Stk. 5. Institutionen orienterer løbende eleverne om studieplanen og den øvrige planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen.

Stk. 6. Institutionen justerer studieplanen løbende og formidler den på skolens hjemmeside i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v.

Fagenes mål og indhold m.v.

§ 36. Institutionen tilrettelægger undervisningen i fagene i overensstemmelse med de læreplaner med blandt andet mål og indhold for fagene, som er fastsat og offentliggjort samtidigt med bekendtgørelsen på ministeriets hjemmeside www.uvm.dk med virkning fra bekendtgørelsens ikrafttrædelsestidspunkt.

Stk. 2. Når institutionen anvender læreplaner for valgfag, herunder læreplaner fra andre uddannelser, jf. §§ 37-38, skal anvendelsen af læreplanerne ske i lyset af den pågældende uddannelses formålsparagraf, jf. lovens § 6, og bestemmelserne om uddannelsens tilrettelæggelse, jf. lovens §§ 34-36, således at kernestof, supplerende stof, didaktiske principper og arbejdsformer tones i forhold til uddannelsen til hf-eksamens professionsrettede og praksisorienterede profil.

Særligt om fagpakker og valgfag

§ 37. I en fagpakke efter lovens § 37, stk. 2, kan ethvert fag fra uddannelsen på B- eller C-niveau og ethvert valgfag på B- eller C-niveau indgå, jf. dog § 40. Faget kulturforståelse på B- eller C-niveau kan dog ikke indgå i fagpakken.

Stk. 2. I en udvidet fagpakke efter lovens § 37, stk. 3, kan ethvert fag fra uddannelsen og fra uddannelsen til almen studentereksamen samt ethvert valgfag indgå, jf. dog § 40. Fagene bioteknologi A, geovidenskab A og kulturforståelse på B- eller C-niveau kan dog ikke indgå i den udvidede fagpakke.

Stk. 3. Elevens valg af en udvidet fagpakke, hvori biologi A, fysik A, kemi A eller samfundsfag A indgår, eller af et af disse fag på A-niveau som valgfag forudsætter, at eleven senest samtidigt med undervisningen i disse fag følger undervisning i matematik på mindst B-niveau. Ligeledes forudsætter finansiering B som valgfag, at eleven senest samtidig med undervisningen i dette fag følger undervisning i matematik på mindst B-niveau.

§ 38. Institutionen kan udbyde de fag som valgfag, for hvilke der er fastsat en læreplan for faget som valgfag i uddannelsen, jf. § 36.

Stk. 2. Institutionen kan tillige som valgfag udbyde andre fag fra uddannelsen eller fra andre gymnasiale uddannelser. Institutionen kan dog kun udbyde fag på A-niveau som valgfag til elever med udvidet fagpakke, jf. lovens § 39, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3. Institutionen kan uanset stk. 1 og 2 ikke udbyde kulturforståelse B og C, idehistorie B, bioteknologi A eller geovidenskab A som valgfag for elever i uddannelsen.

§ 39. For elever i uddannelsen skal følgende fag indgå i institutionens udbud af valgfag:

1) Matematik B.

2) Mindst to af fagene biologi, kemi og naturgeografi, alle på B-niveau.

3) Samfundsfag B.

4) Et fortsættersprog på B-niveau.

5) Idræt B eller et kunstnerisk fag på B-niveau.

Stk. 2. Forpligtelsen til at udbyde valgfag efter stk. 1 gælder ikke for institutioner efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, som har begrænset institutionens fagpakkeudbud til udvidede fagpakker, jf. lovens § 37, stk. 6, 1. pkt., og som sammensætter den udvidede fagpakke, så den indeholder et tredje løft, jf. lovens § 37, stk. 3, 2. pkt., således at eleverne ikke har et valgfag, jf. lovens § 37, stk. 5, 1. pkt.

§ 40. Som binding mellem fagene gælder følgende:

1. Kun ét af fagene kommunikation/it A og C, informatik B og C og it A kan indgå i elevens uddannelse.

2. Kun ét af fagene virksomhedsøkonomi A og B og erhvervsøkonomi C kan indgå i elevens uddannelse.

§ 41. For at kunne påbegynde et valgfag på A- eller B-niveau skal eleven følge eller have fulgt undervisningen på det nærmest underliggende niveau i det pågældende fag. Dette gælder dog ikke, hvis institutionen vurderer, at elevens faglige kvalifikationer er tilstrækkelige til at kunne begynde valgfaget.

Stk. 2. Eleven kan uanset stk. 1, 1. pkt., påbegynde it A som løft af informatik B eller C. Det samme gælder virksomhedsøkonomi A og B som løft af erhvervsøkonomi C.

Regler i kapitel 1, som også gælder for uddannelsen til hf-eksamen

§ 42. Reglerne i §§ 14-16, 18-20 og 28-31 gælder tilsvarende for uddannelsen til hf-eksamen.

Kapitel 3

Hf-enkeltfag og sammenstykning til en fuld højere forberedelseseksamen

§ 43. Institutionen tilrettelægger undervisningen i overensstemmelse med § 32 og § 36. Det gælder tillige undervisningen ved kursisternes udarbejdelse af den større skriftlige opgave og deltagelse i det skriftlige eksamensprojekt, jf. lovens § 41, stk. 3, 3. pkt.

Stk. 2. Institutionen kan anvende undervisningstiden i et fag helt eller delvist til virtuel undervisning, jf. § 2, i den udstrækning dette kan ske i overensstemmelse med stk. 1.

§ 44. Det er en forudsætning for sammenstykning af hf-enkeltfag til en fuld højere forberedelseseksamen, jf. lovens § 41, stk. 3, at den, som vil sammenstykke sine enkeltfag til den fulde højere forberedelseseksamen, har udarbejdet den større skriftlige opgave, deltaget i det skriftlige eksamensprojekt og aflagt de tilhørende prøver.

Stk. 2. Det er en forudsætning for, at kursisten kan begynde på udarbejdelsen af den større skriftlige op-gave, at kursisten har gennemført undervisningen og aflagt de tilhørende prøver i et sådant omfang, at kursisten efter institutionens vurdering kan afslutte til en fuld højere forberedelseseksamen senest inden for det kommende semester.

Stk. 3. Det skriftlige eksamensprojekt omfatter to fag, som kursisten deltager i eller har deltaget i inden for de seneste tre år. For hvert af de to fag omfatter projektet faget på det højeste faglige niveau, som kursisten deltager i eller har deltaget i. Kursisten har gennemført undervisningen og aflagt de tilhørende prøver i et sådant omfang, at kursisten efter institutionens vurdering kan afslutte til en fuld højere forberedelseseksamen senest inden for det kommende semester.

§ 45. Reglerne i §§ 14-16, 18-20 og 28-31 gælder tilsvarende for hf-enkeltfag.

Kapitel 4

Særlige krav m.v. til den toårige uddannelse til almen studentereksamen

§ 46. I de første tre måneder af den toårige uddannelse til almen studentereksamen, jf. lovens § 2, stk. 3, indgår undervisning i almen sprogforståelse og et naturvidenskabeligt grundforløb, jf. lovens § 21, stk. 3, nr. 3.

Stk. 2. Lovens § 21, stk. 5, 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på forløbene, der er nævnt i stk. 1. Institutionen foretager endvidere en skriftlig screening i matematik, jf. lovens § 21, stk. 5, 2. pkt., af hver elev i løbet af de tre første måneder af uddannelsen. Hver elev deltager i løbet af de tre første måneder af uddannelsen i en evalueringssamtale, der afdækker elevens faglige niveau og ønsker til videregående uddannelse.

§ 47. I den toårige uddannelse til almen studentereksamen udgår følgende obligatoriske fag efter lovens § 25, stk. 1:

1) Idræt på C-niveau, jf. lovens § 25, stk. 1, nr. 5.

2) Religion eller oldtidskundskab på C-niveau, jf. lovens § 25, stk. 1, nr. 7 og 8.

3) Kunstneriske fag på C-niveau, jf. lovens § 25, stk. 1, nr. 11.

§ 48. Institutionen tilrettelægger den toårige uddannelse til almen studentereksamen, således at den afslutter undervisningen i fag på A-niveau sidst i uddannelsens andet år.

Kapitel 5

Institutionens vejledning m.v. for selvstuderende

§ 49. Institutionen giver selvstuderende, jf. lovens § 53, faglig vejledning, som kan gives individuelt eller i grupper af selvstuderende.

Stk. 2. For selvstuderende, som ønsker at aflægge prøve i de fag, som er nævnt i bekendtgørelsens bilag 2, indgår laboratoriekurser i den faglige vejledning efter lovens § 53. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet udpeger et antal institutioner øst og vest for Storebælt, som mindst en gang årligt afholder disse laboratoriekurser, jf. bekendtgørelsens bilag 2. Styrelsen offentliggør på hjemmesiden, hvilke institutioner den udpeger.

Kapitel 6

Fastholdelse af elever i uddannelse og vejledning om omvalg

§ 50. Institutionen fastlægger retningslinjer for sit arbejde med at sikre et sundt læringsmiljø, hvor eleverne trives, og med at fastholde elever i uddannelse, herunder om institutionens arbejde med at nedbringe elevernes frafald fra uddannelsen. I sit arbejde efter 1. pkt. anvender institutionen sine målinger af elevernes trivsel, jf. § 63.

Stk. 2. Institutionen fastlægger tillige retningslinjer om, hvordan den sørger for, at elever, som ikke kan fastholdes i uddannelsen, får vejledning om valg af anden ungdomsuddannelse (omvalg), jf. lov om vejledning af uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Kapitel 7

Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

§ 51. Institutionen tilrettelægger og iværksætter sine tilbud efter lovens § 61 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på en sådan måde, at det enkelte tilbud imødekommer elevens/kursistens behov. Dette sker efter institutionens konkrete vurdering af elevens/kursistens behov på baggrund af sagkyndige oplysninger og udtalelser herom, samt efter drøftelse og i samarbejde med eleven/kursisten og, hvis eleven/kursisten er undergivet forældremyndighed, forældremyndighedens indehaver.

Stk. 2. Hvis en elev/kursist med nedsat funktionsevne af den grund vil have uforholdsmæssigt store vanskeligheder med at deltage i undervisningen i idræt C, kan eleven fritages for undervisning i faget, jf. lovens § 69, stk. 3. Institutionen kan træffe en afgørelse herom på baggrund af sagkyndige oplysninger og udtalelser. Institutionen beslutter samtidig, hvilken undervisning eleven skal gennemføre i stedet for idræt C.

Kapitel 8

Sygeundervisning

§ 52. Ved en elevs/kursists fravær på grund af sygdom, der forventes at vare i længere tid, henvender institutionen sig snarest og senest to uger (10 skoledage) efter, at eleven/kursisten sidst deltog i undervisningen, til eleven/kursisten med tilbud om sygeundervisning efter lovens § 62. Hvis eleven/kursisten er undergivet forældremyndighed, henvender institutionen sig tillige til forældremyndighedens indehaver herom.

§ 53. Institutionen sørger for, at den nødvendige sygeundervisning iværksættes efter aftale med eleven/kursisten eller forældremyndighedens indehaver og i nødvendigt omfang elevens/kursistens lærere eller lærerteam.

Stk. 2. Er eleven/kursisten på grund af indlæggelse på hospital eller lignende eller andet institutionsophold uden for sin bopæl helbredsmæssigt forhindret i at møde til sygeundervisning på institutionen, tilbyder uddannelsesinstitutionen eleven/kursisten sygeundervisning på hospitalet eller lignende eller den institution, som eleven/kursisten opholder sig på. Uddannelsesinstitutionen aftaler de nærmere rammer og vilkår for sygeundervisningen med hospitalet eller lignende eller den institution, som eleven/kursisten opholder sig på.

§ 54. Institutionen afpasser til enhver tid sygeundervisningens omfang med elevens/kursistens helbredstilstand. Omfanget af den sygeundervisning, som institutionen skal tilbyde eleven/kursisten, kan normalt ikke overstige fem ugentlige timer og kan normalt ikke strække sig ud over otte uger (40 skoledage).

§ 55. Hvis en elev/kursist på grund af sygdom hyppigt har haft kortvarige fravær eller forventes at få hyppige, kortvarige fravær, kan institutionen give eleven/kursisten supplerende undervisning i tilknytning til elevens/kursistens deltagelse i den almindelige undervisning.

§ 56. Den undervisning, som institutionen gennemfører for eleven efter §§ 52-55, erstatter helt eller delvist den undervisningstid, som eleven i den pågældende periode ikke har gennemført. Institutionen fastsætter omfanget af den undervisningstid, som den gennemførte undervisning erstatter, ud fra en faglig vurdering.

Kapitel 9

Særligt tilrettelagte forløb efter lovens §§ 61-63

§ 57. Institutionen kan for en elev, der følger en længerevarende tilrettelæggelse af uddannelsen til teknisk, merkantil eller almen studentereksamen, jf. lovens §§ 61-63, gennemføre følgende særlige tilrettelæggelser af elevens uddannelse:

1) Institutionen begrænser elevens mulighed for at vælge blandt institutionens udbud af studieretninger

2) Fag på A-niveau og i uddannelsen til almen studentereksamen faget idræt på C-niveau afsluttes sidst i uddannelsernes sidste eller næstsidste skoleår.

3) Studieområdeprojekt og studieretningsprojekt afsluttes sidst i uddannelsernes sidste eller næstsidste år.

Stk. 2. Institutionen kan for en elev, der følger en længerevarende tilrettelæggelse af uddannelsen til hf-eksamen, jf. lovens §§ 61-63, gennemføre følgende særlige tilrettelæggelser af elevens uddannelse:

1) Dansk, engelsk, fagpakkefag og valgfag afsluttes sidst i uddannelsens 2. år, efter 5. semester, hvis faget normalt indgår i denne eksamenstermin, eller sidst i uddannelsens 3. år.

2) Den større skriftlige opgave afsluttes i uddannelsens 2. eller 3. år.

Stk. 3. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan efter ansøgning fra institutionen godkende andre fravigelser.

§ 58. Hvis institutionen godkender en elevs ønske om ikke længere at følge den fireårige tilrettelæggelse af uddannelsen, men i stedet den treårige tilrettelæggelse, sammensætter institutionen elevens uddannelse, så den opfylder kravene til uddannelsen. Det samme gælder, hvis institutionen godkender en elevs ønske om ikke længere at følge den treårige tilrettelæggelse af uddannelsen til hf-eksamen, men i stedet den toårige tilrettelæggelse.

Kapitel 10

Institutionens kvalitetssystem og målinger af elevernes/kursisternes trivsel

§ 59. Institutionen anvender sit system efter lovens § 71 til kvalitetsudvikling og resultatvurdering med henblik på, at institutionen sætter egne mål for og udvikler kvaliteten i sine gymnasiale uddannelser og enkeltfag og opnår resultater i uddannelserne og enkeltfagene i overensstemmelse med de nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål, jf. § 1, stk. 4, i lov om institutioner for almen gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse og § 1, stk. 3, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Stk. 2. Institutionen anvender samme kvalitetssystem for alle de gymnasiale uddannelser og enkeltfag, som den udbyder.

§ 60. Kvalitetssystemet skal indeholde en procedure for en årlig selvevaluering og den løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering.

Stk. 2. Institutionens kvalitetssystem skal fastlægge en procedure for inddragelse af elever/kursister og lærere og skal omfatte selvevaluering, kvalitetsudvikling og resultatvurdering i forhold til elevernes/kursisternes faglige niveau, trivsel samt overgang til videregående uddannelse.

§ 61. Institutionen beslutter, hvordan dens evalueringsstrategi, jf. § 19, og evaluering af særlige faglige og pædagogiske indsatsområder indgår i skolens kvalitetssystem.

§ 62. På grundlag af selvevalueringen udarbejder institutionen årligt en skriftlig opfølgningsplan.

Stk. 2. Institutionens opfølgningsplan skal indeholde oplysninger om ændringsbehov, løsningsforslag og operationelle kvalitetsmål. Det skal tillige fremgå af opfølgningsplanen, hvilke handlinger institutionen iværksætter som led i opfølgningen samt en plan for, hvordan handlingerne iværksættes og evalueres.

Stk. 3. Institutionens bestyrelse drøfter på et møde den gennemførte selvevaluering og lederens forslag til opfølgningsplan. Institutionen offentliggør efterfølgende selvevalueringen og opfølgningsplanen på institutionens hjemmeside.

Stk. 4. De seneste tre års opfølgningsplaner skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside.

§ 63. Som led i institutionens selvevaluering gennemfører institutionen årligt en måling af elevernes trivsel.

Stk. 2. Institutionen gennemfører trivselsmålingen ved at anvende et spørgeskema, som den får eleverne til at udfylde og besvare. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fastsætter indholdet af skemaet og gør det tilgængeligt på ministeriets hjemmeside senest samtidig med oplysningen efter stk. 3 om den fastsatte målingsperiode.

Stk. 3. Institutionen gennemfører målingen inden for en periode, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet årligt fastsætter for alle institutioner, som udbyder gymnasiale uddannelser. Styrelsen giver institutionen oplysning om den fastsatte periode og offentliggør den på ministeriets hjemmeside.

Stk. 4. Institutionerne overfører senest en uge efter, at målingen er gennemført, elevernes besvarelser til Styrelsen for It og Læring gennem styrelsens web-service. Styrelsen kan alene anvende oplysningerne fra elevernes besvarelser i statistisk eller videnskabeligt øjemed.

Stk. 5. Institutionen offentliggør resultaterne af målingen på sin hjemmeside uden oplysninger, som kan henføres til enkeltindivider.

Kapitel 11

Fravigelser af loven – pre-IB

§ 64. Institutionen kan med følgende fravigelser fra lovens bestemmelser og bekendtgørelsen optage ansøgere på og gennemføre en særlig tilrettelæggelse af det første år i en treårig uddannelse til teknisk eller almen studentereksamen (pre-IB), jf. lovens § 69, stk. 2:

1) Institutionen kan optage en ansøger til pre-IB, selvom ansøgeren ikke opfylder lovens optagelsesforudsætninger til uddannelsen til teknisk eller almen studentereksamen. Det er dog en forudsætning, at det efter en samtale med ansøgeren er institutionens vurdering, at ansøgeren har behov for at følge en internationalt orienteret, engelsksproget gymnasial uddannelse og vil kunne gennemføre den efterfølgende IB-uddannelse. Denne forudsætning gælder også for en ansøger, der samtidig med optagelsen på pre-IB tillige opfylder lovens optagelsesforudsætninger til uddannelsen til teknisk eller almen studentereksamen. En ansøger, som institutionen optager efter 1. pkt., kan ikke uden optagelse efter bestemmelserne om optagelse på en gymnasial uddannelse skifte til eller fortsætte på den pågældende gymnasiale uddannelse.

2) Institutionen foretager for elever optaget til pre-IB en særlig tilrettelæggelse af grundforløbet og af pre-IB-studieretningsforløbet i første skoleår, således at eleverne ved afslutningen af første skoleår har mulighed for at fortsætte i mindst én af institutionens studieretninger i uddannelsen til teknisk eller almen studentereksamen og i uddannelsen til IB.

3) Institutionen kan begrænse elevernes muligheder for at ønske blandt institutionens studieretninger. Det gælder også efter en elevs skift til uddannelsen til teknisk eller almen studentereksamen. Institutionen informerer eleverne om disse begrænsninger.

4) Undervisningssproget på pre-IB er engelsk.

Stk. 2. En elev, der er optaget på pre-IB og samtidigt på uddannelsen til teknisk eller almen studentereksamen, kan efter eget ønske skifte til første år i den ordinære tilrettelæggelse af den uddannelse til studentereksamen, som knytter sig til den pre-IB, som eleven er optaget på. Eleven kan endvidere efter at have gennemført pre-IB fortsætte på andet og tredje år i den gymnasiale uddannelse, som eleven er optaget på i forbindelse med optagelsen på pre-IB. Institutionen afgør, om eleven efter pre-IB ved fortsættelse eller skift efter 1. eller 2. pkt. fortsat kan være optaget på institutionen. Det er en forudsætning for, at institutionen kan afgøre, at eleven ikke fortsat kan være optaget på institutionen, at den efter aftale med en anden institution tilbyder eleven optagelse på den anden institution.

Kapitel 12

Merit

§ 65. Institutionen giver merit efter lovens § 18 som merit for et afsluttet fag, når der er grundlag for at give eleven fuld merit for et fag. I øvrige tilfælde giver institutionen delmerit for undervisning i et fag, for en eller flere prøver i et fag, eller for en kombination af undervisning og en eller flere prøver i et fag.

Stk. 2. Institutionen giver merit ved substitution efter stk. 1, jf. lovens § 18, stk. 2, når følgende forudsætninger er opfyldt:

1) Eleven har ved den undervisning og den eller de prøver, som eleven ansøger om merit for, nået faglige mål, som efter institutionens faglige vurdering kan træde i stedet for det fag eller den del af faget, som eleven ansøger om merit i.

2) De faglige mål, som eleven har opnået, er mindst på samme faglige niveau, som det fag, den undervisning eller den eller de prøver, som eleven ansøger om merit ved substitution i.

Stk. 3. Institutionen giver merit for et eller flere afsluttede fag eller delmerit, jf. stk. 1, herunder merit ved substitution, til en elev, som har gennemført en del af sin gymnasiale uddannelse i ét af de øvrige nordiske lande, Færøerne eller Grønland, der er omfattet af overenskomsten mellem de nordiske lande om nordisk uddannelsesfællesskab på det gymnasiale niveau. Det samme gælder merit til en elev, som har gennemført fag fra Europæisk Baccalauréat, International Baccalaureate, Option Internationale du Baccalauréat, Den Dansk/Franske Baccalauréat, Duborgskolen, A. P. Møller Skolen, eller Tysk International Afgangseksamen på Sankt Petri Skole.

Stk. 4. Institutionen kan afslå at give en elev, der går det seneste skoleår om, eller som optages eller er optaget på ny i uddannelsen i umiddelbar forlængelse af en udskrivning af uddannelsen, merit efter lovens § 18, eller begrænse omfanget af sådan merit, når og i den udstrækning en samlet vurdering af elevens faglige behov og hensynet til et sammenhængende uddannelsesforløb for eleven taler herfor.

§ 66. Forudsætningen for merit efter lovens § 18, stk. 1, om, at eleven inden optagelsen på uddannelsen skal have afsluttet det fag, som eleven ansøger om merit i, på tilsvarende eller højere gymnasialt niveau, er opfyldt, når mindst følgende betingelser er opfyldt inden elevens optagelse på uddannelsen:

1) Eleven har gennemført det samlede undervisningsforløb i faget.

2) Eleven har fået årskarakter i faget, hvis dette gives.

3) Eleven har bestået prøven i faget, hvis undervisningen i faget afsluttes med en prøve. Hvis undervisningen i faget afsluttes med flere prøver, har eleven ved prøverne opnået karakterer, som gennemsnitligt er på beståelsesniveau.

Stk. 2. Forudsætningen i lovens § 18, stk. 1, er endvidere opfyldt, hvis eleven inden optagelsen på uddannelsen har opnået et kompetencebevis for faget efter en individuel kompetencevurdering eller som selvstuderende har bestået prøve i faget.

§ 67. Når institutionen giver merit efter lovens § 18, afgør den samtidig, i hvilket omfang eleven bliver fritaget for undervisning og prøver. Når institutionen giver merit ved substitution efter lovens § 18, stk. 2, afgør institutionen samtidig hvilke fag eller forløb i uddannelsen, som den meritgivende undervisning træder i stedet for.

Stk. 2. Når en elev har fået godkendt merit i et fag eller i en prøve efter § 65, kan eleven ikke som en del af uddannelsen deltage i prøven eller prøverne i faget, henholdsvis i prøven.

§ 68. Hvis eleven i et eller flere fag, der indgår i et flerfagligt forløb i uddannelsen, jf. lovens § 30, stk. 1 og 2, får merit for afsluttet fag, kan institutionen alene fritage eleven for undervisning af enkeltfaglig karakter i det flerfaglige forløb.

Stk. 2. Institutionen kan kun fritage eleven for undervisning og prøver i en faggruppe i uddannelsen til hf-eksamen, når eleven får merit for afsluttet fag i alle tre fag i faggruppen. Hvis eleven får delmerit i dele af undervisningen i en faggruppe i uddannelsen til hf-eksamen, kan institutionen alene fritage eleven for undervisning, der er af enkeltfaglig karakter.

§ 69. Hvis Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har fastsat eller godkendt det faglige niveau for et fag m.v., er det en forudsætning for merit efter lovens § 18, at institutionen lægger dette til grund i sin afgørelse om merit. Styrelsen offentliggør på sin hjemmeside fastsatte og godkendte niveauer for fagene. I øvrige tilfælde fastlægger institutionen niveauet på grundlag af en faglig vurdering.

§ 70. Når institutionen efter lovens § 67 lader dele af en elevs undervisning foregå ved en udenlandsk uddannelsesinstitution, træffer institutionen forinden beslutning om, hvilke dele af elevens undervisning og hvilke prøver undervisningen ved den udenlandske uddannelsesinstitution vil træde i stedet for efterfølgende. Institutionen meddeler sin beslutning herom skriftligt til eleven i form af et forhåndstilsagn om merit ved substitution for gymnasial undervisning i udlandet.

Stk. 2. Institutionen kan beslutte, at den inden for nærmere bestemte rammer, som institutionen fastsætter, efter ansøgning kan give forhåndstilsagn om merit i andre tilfælde end tilfælde omfattet af stk. 1.

§ 71. Elevens ansøgning om merit skal være afleveret til institutionen senest ved uddannelsens start. Institutionen kan dog i særlige tilfælde tillade, at eleven afleverer sin ansøgning efter uddannelsens start, dog ikke senere end seks hele undervisningsuger før det virkningstidspunkt, som eleven ansøger om merit fra, jf. § 67.

Stk. 2. En ansøgning om merit skal omfatte dokumentation for det forløb, der danner baggrund for ansøgningen om merit, herunder attestation eller bevis for undervisning, prøver eller andet, der kan dokumentere den pågældende elevs faglige kvalifikationer. Eleven kan dog efterfølgende efter institutionens anmodning herom supplere sin ansøgning med sådan nødvendig dokumentation, som eleven ikke har vedlagt sin ansøgning.

Stk. 3. Institutionen kan efter konkret vurdering tilbyde eleven en test, der indgår i grundlaget for afgørelsen om merit. Hvis en elev afviser tilbuddet om en test, indgår dette tillige i grundlaget for afgørelsen.

§ 72. Er det mere end fem år siden, eleven har afsluttet den undervisning, for hvilken eleven ansøger om merit, eller faget blev afsluttet med prøve, subsidiært ved en afsluttende standpunktskarakter (årskarakter), er det en forudsætning for, at institutionen kan give den ansøgte merit, at institutionen konkret vurderer, eventuelt på grundlag af en intern prøve, faglig samtale, eller lignende, at eleven fortsat opfylder de faglige mål, der er fastsat for den undervisning eller prøve i det fag, som eleven ansøger om merit i.

§ 73. Institutionen meddeler skriftligt sin afgørelse om merit til eleven. Hvis institutionen ikke imødekommer elevens ansøgning fuldt ud, giver institutionen samtidig eleven en skriftlig begrundelse for afgørelsen og en vejledning om muligheden for at klage efter lovens § 72, stk. 1, og § 5 a i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Kapitel 13

Klage m.v.

Klage efter lovens § 72

§ 74. En klage efter lovens § 72 skal stiles til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og sendes til institutionen. Klagen skal være modtaget af institutionen senest 10 dage, inklusiv dage uden undervisning, efter, at eleven/kursisten har modtaget den afgørelse, som eleven/kursisten klager over.

Stk. 2. Hvis institutionen ikke på baggrund af klagen imødekommer den fuldt ud, og eleven/kursisten ikke har trukket sin klage tilbage, udarbejder institutionen sine eventuelle bemærkninger til klagen. Eleven/kursisten skal herefter have lejlighed til med en frist på fem dage, inklusiv dage uden undervisning, at fremkomme med sine eventuelle bemærkninger til institutionens eventuelle bemærkninger til klagen. Sammen med klagen og sine eventuelle bemærkninger sender institutionen elevens/kursistens eventuelle bemærkninger til styrelsen hurtigst muligt og senest to skoledage efter, at institutionen har modtaget dem eller efter udløbet af elevens/kursistens frist for at fremkomme med sine eventuelle bemærkninger.

Bemyndigelse til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og klageafskæring

§ 75. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er bemyndiget til at varetage ministerens opgaver og udøve ministerens beføjelser efter loven og regler fastsat i medfør af loven.

Stk. 2. Styrelsens afgørelser efter loven og regler fastsat i medfør af loven, jf. stk. 1, kan ikke indbringes for ministeren.

Kapitel 14

Ikrafttrædelses- og overgangsregler

§ 76. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2017.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for undervisning af elever og kursister, som loven ikke finder anvendelse for, jf. lovens § 74, stk. 3, og § 75.

Stk. 3. Følgende bekendtgørelser og regler ophæves den 1. august 2017, jf. dog lovens § 74, stk. 3, 2. pkt.:

1) Bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser.

2) Bekendtgørelse nr. 693 af 23. juni 2010 om valgfag fælles for de gymnasiale uddannelser (valgfagsbekendtgørelsen).

3) Bekendtgørelse nr. 130 af 21. februar 2011 om merit i de gymnasiale uddannelser (meritbekendtgørelsen).

4) Bekendtgørelse nr. 776 af 26. juni 2013 om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen).

5) Bekendtgørelse nr. 777 af 26. juni 2013 om uddannelsen til højere handelseksamen (hhx-bekendtgørelsen).

6) Bekendtgørelse nr. 778 af 26. juni 2013 om uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx-bekendtgørelsen).

7) Bekendtgørelse nr. 779 af 26. juni 2013 om uddannelsen til toårigt hf (hf-bekendtgørelsen).

8) Bekendtgørelse nr. 780 af 26. juni 2013 om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen).

9) §§ 21 og 22 i bekendtgørelse nr. 108 af 4. februar 2016 om optagelse på de gymnasiale uddannelser (optagelsesbekendtgørelsen).

Undervisningsministeriet, den 18. maj 2017

Merete Riisager

/ Birte Iversen


Bilag 1

Fordelingen af undervisningstid og fordybelsestid i fag og forløb i de gymnasiale uddannelser

1. Undervisningstid og fordybelsestid fordelt på fag og forløb i uddannelsen til teknisk studentereksamen:

Fag og niveau
Undervisningstid
Fordybelsestid
Bioteknologi A
325 timer
95 timer
Dansk A
260 timer
85 timer
Engelsk B
200 timer
45 timer
Fysik A, Kemi A
315 timer
95 timer
Fysik B
190 timer
35 timer
Fysisk aktivitet og sundhed
15 timer
 
Geovidenskab A
400 timer
95 timer
Idehistorie B
150 timer
 
Individuel pulje
150 timer
 
Kemi B
190 timer
35 timer
Kommunikation og it A
285 timer
80 timer
Matematik A
410 timer
130 timer
Matematik B
285 timer
85 timer
Naturvidenskabeligt grundforløb
45 timer fra de fag, der indgår i naturvidenskabeligt grundforløb, samt matematik
 
Produktudvikling
45 timer fra de fag, der indgår i produktudvikling
 
Studieområdeprojekt
20 timer
30 timer
Studieområdet
210 timer fra de fag, der indgår i studieområdet
Min. 15 pct. af den samlede fordybelsestid fra de fag, der indgår i studieområdet
Teknik A
270 timer
75 timer
Teknologi A
415 timer
80 timer
Teknologi B
290 timer
45 timer

Note: Inden for det antal timer, som er fastsat for naturvidenskabeligt grundforløb, produktudvikling og studieområdet, fastsætter institutionen fordelingen mellem fagene.

Derudover afsætter institutionen fordybelsestid til følgende:

1. Internt bedømte projekter.

2. Skriftligt arbejde i fag på B-niveau, som eleverne har tilkendegivet at ville vælge som valgfag på A-niveau.

3. Fag og forløb i øvrigt.

2. Undervisningstid og fordybelsestid fordelt på fag og forløb i uddannelsen til merkantil studentereksamen:

Fag og niveau
Undervisningstid
Fordybelsestid
Afsætning A
335 timer
70 timer
Afsætning B
210 timer
 
Almen sprogforståelse
45 timer fra de fag, der indgår i almen sprogforståelse
 
Dansk A
260 timer
85 timer
Engelsk A
335 timer
80 timer
Erhvervscase
60 timer fra de fag, der indgår i erhvervscase
 
Fysisk aktivitet og sundhed
15 timer
 
Historie B
150 timer
 
Individuel pulje
130 timer
 
International
økonomi B
150 timer
 
International økonomi A
275 timer
70 timer
Matematik A
375 timer
130 timer
Matematik B
250 timer
85 timer
Matematik C
125 timer
40 timer
Studieområdeprojekt
20 timer
30 timer
Studieområdet
210 timer fra de fag, der indgår i studieområdet
Min. 15 pct. af den samlede fordybelsestid fra de fag, der indgår i studieområdet
Virksomhedsøkonomi A
335 timer
70 timer
Virksomhedsøkonomi B
210 timer
35 timer
Økonomisk grundforløb
45 timer fra de fag, der indgår i økonomisk grundforløb
 

Note: Inden for de timer, som er fastsat for almen sprogforståelse, erhvervscase, studieområdet og økonomisk grundforløb, fastsætter institutionen fordelingen mellem fagene.

Derudover afsætter institutionen fordybelsestid til følgende:

1. Internt bedømte projekter.

2. Skriftligt arbejde i fag på B-niveau, som eleverne har tilkendegivet at ville vælge som valgfag på A-niveau.

3. Fag og forløb i øvrigt.

3. Undervisningstid og fordybelsestid fordelt på fag i uddannelsen til almen studentereksamen og toårig uddannelse til almen studentereksamen:

Fag og niveau
Undervisningstid
Fordybelsestid
Almen sprogforståelse
45 timer (30) fra de fag, der indgår i almen sprogforståelse, heraf mindst 20 timer til latin
 
Biologi A, Fysik A, Kemi A
325 timer
95 timer (85) [120]
Bioteknologi A
400 timer (320)
95 timer (85)
Dansk A
260 timer (210)
85 timer (75)
Engelsk B
210 timer (180)
45 timer (35)
Geovidenskab A
400 timer (320)
95 timer (85)
Historie A
190 timer (150)
 
Idræt C
150 timer
 
Individuel pulje
130 timer
 
Matematik A
375 timer
130 timer (120) [160]
Matematik B
250 timer
85 timer (75) [105]
Matematik C
125 timer
40 timer (30)
Naturvidenskabeligt grundforløb
15 timer samt 30 timer fra de fag, der indgår i naturvidenskabeligt grundforløb, samt matematik
 
Samfundsfag C
75 timer (60)
 
Studieretningsprojekt
20 timer (15)
30 timer

Note: Inden for de timer, der er fastsat til almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb, fastsætter institutionen fordelingen mellem fagene.

Den del af de flerfaglige forløb, som forbereder eleverne til arbejdet med et studieretningsprojekt på tredje år, hvori skal indgå arbejde med basal videnskabsteori og faglig metode, jf. lovens § 30, stk. 1, skal som minimum omfatte 20 timer af den undervisningstid, som er fordelt i skemaet ovenfor til de fag, som indgår i de flerfaglige forløb.

Derudover afsætter institutionen fordybelsestid til følgende:

De flerfaglige forløb der leder op til studieretningsprojektet (inkl. dansk-historie-opgaven og studieretningsopgaven).

1. De flerfaglige forløb der leder op til studieretningsprojektet (inkl. dansk-historie-opgaven og studieretningsopgaven).

2. Internt bedømte projekter.

3. Skriftlig efterbehandling af eksperimentelt arbejde og feltarbejde.

4. Skriftligt arbejde i fag på B-niveau, som eleverne har tilkendegivet at ville vælge som valgfag på A-niveau.

5. Fag og forløb i øvrigt, dog sådan at:

a) mindst 50 pct. af den samlede fordybelsestid for elever på naturvidenskabelige studieretninger tildeles naturvidenskabelige fag og matematik,

b) mindst 50 pct. af den samlede fordybelsestid for elever på sproglige studieretninger tildeles fremmedsprog og dansk, og

c) mindst 25 pct. af den samlede fordybelsestid for elever på samfundsvidenskabelige og kunstneriske studieretninger tildeles naturvidenskabelige fag og matematik.

4. Undervisningstid og fordybelsestid fordelt på fag og forløb i uddannelsen til hf-eksamen og hf-enkeltfag:

Fag og niveau
Undervisningstid
Fordybelsestid
Dansk A
260 timer
85 timer [105]
Engelsk B
210 timer
45 timer [55]
Matematik C
135 timer
45 timer [55]
Naturvidenskabelig faggruppe
3 x 75 timer, dvs. 225 timer
40 timer [50]
Kultur- og samfundsfaggruppen
2 x 75 timer (religion C, samfundsfag C) og 1 x 150 timer (historie B)
 
Projekt- og praktikforløb
70 timer
15 timer
Større skriftlig opgave
25 timer
15 timer [15]
Eksamensprojekt
25 timer
 
Individuel pulje
80 timer
 

Når hf-enkeltfag tilrettelægges i form af samlede uddannelsesforløb, der fører frem til en fuld højere forberedelseseksamen, kan institutionen planlægge med den individuelle timepulje på 80 timer til den enkelte kursist i henhold til bestemmelserne i lovens § 33, stk. 5. Såfremt institutionen gør dette, gælder den anførte fordybelsestid for uddannelsen til hf-eksamen tilsvarende.

Derudover afsætter institutionen fordybelsestid til følgende:

1. Internt bedømte projekter.

2. Fag, der indgår i fagpakker.

3. Fag og forløb i øvrigt.

5. For fag, der ikke er omfattet af ovenstående oversigter, gælder følgende på alle uddannelser:

Fag og niveau
Undervisningstid
Fordybelsestid
Øvrige fag på C-niveau
75 timer (60)
 
Øvrige fag på B-niveau
200 timer (160)
 
Øvrige fag på A-niveau
325 timer (260)
 
Et løft fra C-niveau til B-niveau eller fra B-niveau til A-niveau
125 timer (100), løft til historie A dog 50 timer
 
Øvrige fag på A-niveau med skriftlig prøve
-
80 timer (70) [100]
Øvrige fag med afsluttende skriftlig standpunktskarakter
-
35 timer (25) [45]

6. Alle angivelser af tid i bilaget er i timer af 60 minutter. Alle tal i runde parenteser i bilagets skemaer angiver særlige timetal for den toårige uddannelse til almen studentereksamen. Alle tal i firkantede parenteser i bilagets skemaer angiver særlige timetal for hf-enkeltfag.


Bilag 2

Laboratoriekurser for selvstuderende

1. Fagrække

Laboratoriekurser for selvstuderende omfatter kurser i følgende fag og niveauer: Biologi A, B og C, bioteknologi (stx) A, bioteknologi (htx) A, fysik A, B og C, geovidenskab A, kemi A, B og C, samt naturgeografi B og C.

2. Formål

Laboratoriekursus skal give de selvstuderende kursister mulighed for at tilegne sig de nødvendige forudsætninger for at kunne honorere kravene med hensyn til det eksperimentelle arbejde, som de fremgår af læreplanerne for de pågældende fag, herunder især afsnittet om den afsluttende mundtlige prøve i faget.

3. Tilmelding til laboratoriekurser

3.1. De institutioner, der afholder laboratoriekurser, sender tilmeldingsskemaer til alle institutioner inden den 1. december sammen med meddelelse om tid og sted for laboratoriekursernes afholdelse.

3.2. Tilmelding til laboratoriekurserne sker gennem den institution, hvor tilmelding til prøve i det pågældende fag finder sted. Denne institution sender tilmeldingerne til den institution, der afholder laboratoriekursus inden en af denne institution fastsat frist. Den institution, som afholder et kursus, som en selvstuderende har tilmeldt sig rettidigt til, optager den selvstuderende på kurset.

3.3. Den institution, der afholder laboratoriekursus, udsender kursusmateriale til deltagerne før kursets start.

4. Kursernes omfang og tilrettelæggelse

4.1. Laboratoriekurser har følgende omfang:

a. Laboratoriekursus på A-niveau: 15 timer. Deltagelse i laboratoriekursus i et fag på A-niveau forudsætter, at undervisningen på B-niveau i faget er gennemført, eller at laboratoriekursus på B-niveau er gennemført. For faget bioteknologi (htx) A forudsættes, at undervisningen på biologi på B-niveau er gennemført, eller at laboratoriekursus i biologi på B-niveau er gennemført.

b. Laboratoriekursus på B-niveau: 15 timer. Deltagelse i laboratoriekursus i et fag på B-niveau forudsætter, at undervisningen på C-niveau i faget er gennemført, eller at laboratoriekursus på C-niveau er gennemført.

c. Laboratoriekursus på C-niveau: 15 timer

d. Laboratoriekursus på A-niveau i bioteknologi (stx) eller geovidenskab: 50 timer.

Dertil kommer tilhørende journal- og rapportarbejde.

4.2. Som del af den tid, som er nævnt i 4.1. ovenfor, indgår vejledning i rapportskrivning og gennemgang af de første rapporter.

4.3. Laboratoriekurser i samme fag på forskellige niveauer tilrettelægges således, at kursisterne kan følge alle niveauer successivt inden for samme termin.

5. Attestation

Den institution, der afholder laboratoriekursus, udsteder en attestation til selvstuderende kursister, der har gennemført kurset. Kursisten afleverer attestationen til den institution, hvor prøven i faget finder sted.