Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner
Kapitel 2 Efterafgrøder og alternativer
Kapitel 3 Dyrkningsrelaterede tiltag
Kapitel 4 Udskydelse af indsatsbehov
Kapitel 5 Administration, straf og ikrafttræden
Bilag 1 Efterafgrødegrundareal
Bilag 2 Energiafgrøder som alternativ opfyldelse af efterafgrødekravet
Bilag 3 Dyrkningsrelaterede tiltag
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag1)

I medfør af § 7, stk. 3, § 18, stk. 1, § 18 a, stk. 1 og 3, § 19, stk. 1 og 3, § 20, § 21, stk. 2, § 21 a, stk. 2, § 26 a, stk. 1-3, og § 29, stk. 3, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 3. maj 2017, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 31, i bekendtgørelse nr. 800 af 20. juni 2017 om Landbrugs- og Fiskeristyrelsens opgaver og beføjelser:

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for virksomheder med planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf, som har en årlig omsætning, der overstiger 50.000 kr. fra planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf, og som har et samlet areal på 10 hektar eller derover. Ved opgørelse af arealet medregnes forpagtede og lejede arealer.

Stk. 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Harmoniareal: Det areal som er fastsat i bestemmelsen i § 47, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 865 af 23. juni 2017 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. eller senere bestemmelse, der måtte afløse den nævnte bestemmelse.

2) Efterafgrødekrav: Krav om etablering af efterafgrøder i medfør af § 2, stk. 1-2.

3) Overskud af efterafgrøder: Arealer med efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder, som en virksomhed har etableret i planperioden ud over det areal, der skal til for at opfylde planperiodens efterafgrødekrav.

4) Husdyrefterafgrøder: Arealer udlagt med husdyrefterafgrøder der etableres til opfyldelse af husdyrefterafgrødekravet som fastlagt i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

5) JB-nr.: Jordbundstypenummer som beskrevet i den officielle klassificering af jord i Danmark.

Kapitel 2

Efterafgrøder og alternativer

Efterafgrøder

§ 2. Virksomheder, der er omfattet af § 1, stk. 1, skal i hver planperiode udlægge arealer etableret med efterafgrøder efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. Arealer, der anvendes til opfyldelse af en planperiodes efterafgrødekrav, skal i samme periode anvendes til dyrkning af en forårssået afgrøde. Virksomheder med et efterafgrødegrundareal, som opgjort efter stk. 3, på mindre end 10 hektar, er dog ikke forpligtet til at etablere efterafgrøder.

Stk. 2. Arealet med efterafgrøder skal udgøre mindst 10 pct. af virksomhedens efterafgrødegrundareal. For virksomheder, der udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 80 kg kvælstof eller derover pr. hektar harmoniareal, skal arealet med efterafgrøder dog mindst udgøre 14 pct. af efterafgrødegrundarealet.

Stk. 3. Virksomhedens efterafgrødegrundareal er det samlede areal, som virksomheden i planperioden for egen regning og risiko dyrker med de afgrøder, der fremgår af bilag 1. Efterafgrødegrundarealet opgøres på baggrund af den markplanlægning, virksomheden skal foretage i planperioden, jf. § 16.

Stk. 4. Mængden af udbragt husdyrgødning og anden organisk gødning beregnes på samme måde som i harmonireglerne i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

Stk. 5. Beregningen efter stk. 4 for en given planperiode foretages på grundlag af gødningsregnskabet for planperioden umiddelbart forud for den senest afsluttede planperiode. Dette gælder også andelen af urea i blandingsprodukter. For nyetablerede virksomheder og virksomheder, der ikke var forpligtet til at udarbejde gødningsregnskab i planperioden umiddelbart forud for den senest afsluttede planperiode, fastsættes mængden af udbragt husdyrgødning og anden organisk gødning til en mængde svarende til under 80 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal.

Stk. 6. For virksomheder, der bliver omfattet af reglerne i nærværende bekendtgørelse efter planperiodens start, gælder reglerne i stk. 1-5 tilsvarende.

§ 3. Følgende afgrøder kan anvendes til opfyldelse af virksomhedens efterafgrødekrav:

1) Korsblomstrede afgrøder, korn, græs, honningurt eller cikorie sået før eller efter høst.

2) Frøgræs der efter høst fortsætter som efterafgrøde.

Stk. 2. Efterafgrøder skal være sået senest den 1. august i den planperiode, i hvilken efterafgrøderne skal indgå i opfyldelsen af virksomhedens efterafgrødekrav, dog skal korsblomstrede afgrøder, honningurt, almindelig rug, stauderug og vårbyg være sået senest den 20. august i den pågældende planperiode. Efterafgrøderne må tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 20. oktober i den planperiode, i hvilken efterafgrøderne skal indgå i opfyldelsen af virksomhedens efterafgrødekrav. Efterafgrøder sået som udlæg i majs må dog tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 1. marts i den planperiode, i hvilken efterafgrøderne skal indgå i opfyldelsen af virksomhedens efterafgrødekrav.

Stk. 3. I planperioden 2017/2018 skal korsblomstrede afgrøder, honningurt, almindelig rug, stauderug og vårbyg, der anvendes som efterafgrøder, uanset stk. 2, 1. pkt., være sået senest den 30. august 2017. Efterafgrøder, bortset fra efterafgrøder sået som udlæg i majs, må i planperioden 2017/2018 uanset stk. 2 tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 30. oktober 2017.

§ 4. Arealer etableret med efterafgrøder til opfyldelse af efterafgrødekravet kan ikke samtidig anvendes til:

1) Opfyldelse af krav om udlægning af arealer etableret med efterafgrøder fastsat i medfør af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.

2) Opfyldelse af betingelser for tilskud til målrettede efterafgrøder efter bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder.

3) Opfyldelse af øvrige krav om udlægning af arealer etableret med efterafgrøder i medfør af anden lovgivning, medmindre dette er tilladt i henhold til den pågældende lovgivning.

Stk. 2. Arealer etableret med efterafgrøder til opfyldelse af efterafgrødekravet kan samtidig anvendes til efterafgrøder som led i opfyldelse af forpligtelsen til at udlægge miljøfokusområder i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v., og til opfyldelse af krav om udlægning af arealer etableret med afgrøder, jf. § 43, stk. 2, jf. bilag 2, i bekendtgørelse nr. 865 af 23. juni 2017 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage, m.v. eller senere bestemmelser, der måtte afløse de nævnte bestemmelser.

Alternativer til efterafgrøder

§ 5. En virksomhed kan vælge helt eller delvis at opfylde sit efterafgrødekrav ved at anvende et eller flere af de alternative virkemidler, der fremgår af §§ 6-11. Ved anvendelse af alternativer til efterafgrøder omregnes de enkelte alternativer til efterafgrøder ved anvendelse af en omregningsfaktor.

Mellemafgrøder

§ 6. Mellemafgrøder kan anvendes som alternativ til efterafgrøder, hvis

1) mellemafgrøderne udlægges før vintersædsafgrøder,

2) mellemafgrøderne består af olieræddike, gul sennep eller af frøgræs, der efter høst af græsfrø fortsætter som mellemafgrøde,

3) mellemafgrøderne er sået senest den 20. juli i den planperiode, der udløber umiddelbart forud for den planperiode, hvori mellemafgrøderne anvendes som alternativ til efterafgrøder, og

4) mellemafgrøderne tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 20. september i den planperiode, hvori mellemafgrøderne anvendes som alternativ til efterafgrøder.

Stk. 2. Mellemafgrøder skal etableres efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse inden etablering af vintersædsafgrøden.

Stk. 3. Ved beregning af om en virksomheds efterafgrødekrav er opfyldt, erstatter 2 hektar mellemafgrøder 1 hektar efterafgrøde.

Energiafgrøder

§ 7. Energiafgrøder omfattet af bilag 2, tabel 1, kan anvendes som alternativ til efterafgrøder, hvis

1) arealerne med energiafgrøder drives landbrugsmæssigt efter almindelig dyrkningspraksis,

2) arealerne, som energiafgrøderne er etableret på, var udlagt med landbrugsafgrøder i omdrift i planperioden umiddelbart forud for etableringen af energiafgrøderne,

3) energiafgrøderne tidligst er etableret i planperioden 2009/2010 og senest i den planperiode, der udløber umiddelbart forud for den planperiode, hvori energiafgrøderne anvendes som alternativ til efterafgrøder, og

4) arealerne, som energiafgrøderne er etableret på, ikke anvendes til at opfylde forpligtelsen om at udlægge miljøfokusområder i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.

Stk. 2. Arealer omfattet af bilag 2, tabel 2, anses efter denne bekendtgørelse ikke for udlagt med afgrøder i omdrift.

Stk. 3. Det areal, som en virksomhed kan medregne som alternativ til efterafgrøder, er den del af virksomhedens areal med energiafgrøder, der ligger ud over virksomhedens samlede areal med energiafgrøder i planperioden 2008/2009.

Stk. 4. Ved beregning af om en virksomheds efterafgrødekrav er opfyldt, erstatter 0,8 hektar energiafgrøde 1 hektar efterafgrøde.

Braklagte arealer

§ 8. Braklagte arealer kan, jf. dog stk. 4 og § 9, anvendes som alternativ til efterafgrøder, hvis

1) arealerne er etableret med græs, der er sået senest den 1. januar i det kalenderår, hvor planperioden, i hvilken arealet skal indgå i opfyldelsen af virksomhedens efterafgrødekrav, starter,

2) græsset på arealerne tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 20. oktober i den planperiode, i hvilken arealet skal indgå i opfyldelsen af virksomhedens efterafgrødekrav,

3) braklægningen umiddelbart efterfølges af en forårssået afgrøde, eller arealerne bibeholdes som brakarealer i det efterfølgende kalenderår, og

4) arealerne ikke gødskes, afgræsses eller tilføres plantebeskyttelsesmidler.

Stk. 2. Græsarealerne nævnt i stk. 1, nr. 1, anses for etableret med græs, uanset at der på arealet forefindes spredte naturligt etablerede planter.

Stk. 3. Uanset stk. 1, nr. 4, kan der på de braklagte arealer anvendes plantebeskyttelsesmidler til selektiv bekæmpelse af hejrearter, giftige plantearter eller aggressive ukrudtsarter som for eksempel flyvehavre, kæmpebjørneklo, brændenælder og tidsler.

Stk. 4. Anvendelse af de i stk. 1 nævnte arealer som alternativ til efterafgrøder er betinget af, at arealerne

1) ikke er omfattet af tilsagn om tilskud til miljø- og klimavenligt landbrug eller af tilsagn om tilskud til økologisk landbrug under det nuværende eller tidligere landdistriktsprogrammer og

2) ikke anvendes til at opfylde forpligtelsen om at udlægge miljøfokusområder i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.

Stk. 5. Ved beregning af om en virksomheds efterafgrødekrav er opfyldt, erstatter 1 hektar braklagte arealer 1 hektar efterafgrøder.

Braklagte arealer langs vandløb og søer

§ 9. Braklagte arealer, der er beliggende langs åbne vandløb og søer over 100 m2, og som er mindst 9 meter og højst 20 meter brede regnet fra vandløbets eller søens øverste kant, kan anvendes som alternativ til efterafgrøder, hvis arealerne grænser op til omdriftsarealer, og betingelserne i § 8, stk. 1 og 4, er opfyldt. Arealer, der er omfattet af kravet om 2-meter bræmmer efter § 69 i lov om vandløb, kan dog ikke indgå i det areal, der anvendes som alternativ til eftergrøder. § 8, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse for arealer omfattet af denne bestemmelse.

Stk. 2. Ved vandløbets eller søens øverste kant forstås i denne bekendtgørelse overgangen fra det skrånende terræn mod vandløbet eller søen til det flade terræn, der normalt kan jordbearbejdes. Hvor der ikke er en identificerbar øverste kant, beregnes arealets bredde fra overgangen mellem bevoksning af vand- og sumpplanter og egentlige landplanter.

Stk. 3. Ved beregning af om en virksomheds efterafgrødekrav er opfyldt, erstatter 1 hektar braklagt areal langs vandløb og søer 4 hektar efterafgrøder.

Afbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning

§ 10. Afbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning kan anvendes som alternativ til efterafgrøder, hvis fiberfraktionen er leveret til et forbrændingsanlæg, der er godkendt i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald, og hvis leveringen af fiberfraktionen er sket i den planperiode, der udløber umiddelbart forud for den planperiode, hvori virkemidlet anvendes som alternativ til efterafgrøder. Dokumentation for leveringen skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

Stk. 2. Hvis afbrænding af fiberfraktion er et krav i medfør af anden lovgivning, kan fiberfraktion, der afbrændes til opfyldelse af et sådant krav, ikke anvendes som alternativ til efterafgrøder.

Stk. 3. Ved beregning af om en virksomheds efterafgrødekrav er opfyldt, erstatter forbrænding af fiberfraktionen fra husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 870 kg kvælstof 1 hektar efterafgrøde.

Tidligt såede vinterafgrøder

§ 11. Vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale kan anvendes som alternativer til efterafgrøder, hvis arealerne med disse afgrøder er sået senest 7. september i den planperiode, hvori virkemidlet anvendes som alternativ til efterafgrøder.

Stk. 2. Ved beregning af om en virksomheds efterafgrødekrav er opfyldt, erstatter 4 hektar vinterafgrøder 1 hektar efterafgrøde.

Anvendelse af overskud af efterafgrøder

§ 12. En virksomhed, der er omfattet af efterafgrødekrav, kan overføre et overskud af efterafgrøder, jf. § 1, stk. 2, nr. 3, fra en planperiode til en senere planperiode eller til en anden virksomhed.

Stk. 2. Følgende arealer kan ikke overføres som overskud af efterafgrøder:

1) Arealer etableret med efterafgrøder til opfyldelse af husdyrefterafgrødekrav fastsat i medfør af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.

2) Arealer der anvendes til at opfylde betingelser for tilskud til målrettede efterafgrøder efter bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder.

3) Arealer der anvendes til at opfylde betingelser anført i bilag 2 i bekendtgørelse nr. 865 af 23. juni 2017 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. eller senere betingelser, der måtte afløse de nævnte betingelser.

4) Arealer etableret med efterafgrøder til opfyldelse af krav fastsat i medfør af anden lovgivning.

Stk. 3. Hvis virksomheden ikke inden for fristen nævnt i § 16, stk. 1, har oplyst, hvordan virksomheden ønsker planperiodens overskud af efterafgrøder anvendt, vil et overskud af efterafgrøder automatisk blive overført til kommende planperioder.

§ 13. Hvis overskud af efterafgrøder overføres fra en planperiode til en senere planperiode, kan overskuddet anvendes til opfyldelse af den valgte planperiodes efterafgrødekrav.

Stk. 2. Hvis en virksomhed, der er omfattet af husdyrefterafgrødekrav i medfør af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., har overført et overskud af husdyrefterafgrøder fra en planperiode til en senere planperiode, kan virksomheden anvende overskuddet af husdyrefterafgrøder til opfyldelse af den valgte planperiodes efterafgrødekrav, i det omfang overskuddet ikke anvendes til opfyldelse af husdyrefterafgrødekravet.

§ 14. Hvis overskud af efterafgrøder overdrages fra en virksomhed til en anden virksomhed, kan den modtagende virksomhed lade det overdragne overskud af efterafgrøder indgå i opfyldelse af sit efterafgrødekrav, hvis

1) overdragelsen er sket i planperioden 2007/2008 eller senere,

2) de overdragne efterafgrøder opfyldte kravene for udlægning af efterafgrøder fastsat for den planperiode, hvori de overdragne efterafgrøder blev udlagt, og

3) den afgivende og den modtagende virksomhed har indgået en skriftlig aftale om overdragelsen.

Stk. 2. Hvis en virksomhed, der er omfattet af husdyrefterafgrødekrav i medfør af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., har overdraget et overskud af husdyrefterafgrøder til en anden virksomhed, kan den modtagende virksomhed lade det overdragne overskud af husdyrefterafgrøder indgå i opfyldelse af sit efterafgrødekrav, i det omfang det overdragne overskud af husdyrefterafgrøder ikke indgår i opfyldelsen af virksomhedens husdyrefterafgrødekrav. Betingelserne i stk. 1 og 3 skal være opfyldt.

Stk. 3. Dokumentation for den aftale, som den afgivende og den modtagende virksomhed har indgået om overdragelse af overskud af efterafgrøder, skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol af den modtagende virksomhed.

Stk. 4. Ved beregning af størrelsen af arealet, som et overdraget overskud af efterafgrøder, jf. stk. 1 og 2, kan indregnes med i opgørelsen af den modtagende virksomheds efterafgrødekrav, skal der anvendes følgende omregningsfaktor:

1) Ved overdragelse fra virksomheder, der udbringer mindre husdyrgødning og anden organisk gødning end svarende til 80 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal til virksomheder, der udbringer mere husdyrgødning og anden organisk gødning end svarende til 80 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal, kan det overdragne overskud af efterafgrøder indregnes i den modtagende virksomheds opfyldelse af efterafgrødekrav med et areal, der udgør størrelsen af det overdragne overskud af efterafgrøder x 0,7.

2) Ved overdragelse fra virksomheder, der udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 80 kg kvælstof eller mere pr. hektar harmoniareal til virksomheder, der udbringer mindre husdyrgødning og anden organisk gødning end svarende til 80 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal, kan det overdragne overskud af efterafgrøder indregnes i den modtagende virksomheds opfyldelse af efterafgrødekrav med et areal, der udgør størrelsen af det overdragne overskud af efterafgrøder x 1,5.

3) Ved overførsel mellem virksomheder, der udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til samme mængde kvælstof pr. hektar harmoniareal, kan det overdragne overskud af efterafgrøder indregnes i den modtagende virksomheds opfyldelse af efterafgrødekrav med et areal, der udgør størrelsen af det overdragne overskud af efterafgrødearealer.

Stk. 5. Reglerne i § 2, stk. 4 og 5, om beregning af den udbragte mængde husdyrgødning og anden organisk gødning finder tilsvarende anvendelse ved anvendelse af stk. 4.

Indberetning af efterafgrøder og tilmelding til eller ansøgning om alternative virkemidler

§ 15. Virksomheders indberetning af arealer med efterafgrøder i medfør af lovens § 21 a og ændringer i det indberettede skal ske senest den 31. august i den planperiode, der indberettes om. Reduktion af det indberettede areal kan foretages indtil tidspunktet for opgørelsen af virksomhedens efterafgrødekrav, jf. § 16, stk. 2, dog, hvis der er varslet kontrol, kun indtil dette tidspunkt.

Stk. 2. Indberetning af anvendelse af et eller flere alternativer til efterafgrøder, jf. §§ 6-10, og ændringer i det indberettede skal ske senest den 31. august i den planperiode, hvori efterafgrødekravet, som alternativet eller alternativerne skal medvirke til opfyldelse af, skal opfyldes. Indberetning om anvendelse af tidligt såede vinterafgrøder, jf. § 11, skal ske senest den 10. september i den i 1. pkt. nævnte planperiode. Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke alternativer der bringes i anvendelse.

Stk. 3. Indberetning af oplysning om, at et eller flere alternativer omfattet af §§ 7-10 ikke længere ønskes anvendt, skal ske senest den 31. august i den planperiode, hvor alternativerne skulle have været anvendt til opfyldelse af efterafgrødekravet. Indberetning af oplysning om, at alternativer omfattet af henholdsvis §§ 6 og 11 ikke længere ønskes anvendt, kan ske henholdsvis til og med den 10. oktober og til og med den 10. september i den planperiode, hvor alternativerne skulle have været anvendt til opfyldelse af efterafgrødekravet. Reduktion af det indberettede areal kan foretages indtil tidspunktet for opgørelsen af virksomhedens efterafgrødekrav, jf. § 16, stk. 2, dog, hvis der er varslet kontrol, kun indtil dette tidspunkt.

Stk. 4. Indberetninger og ændringer af indberetninger omfattet af stk. 1-3 skal ske på et af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen særligt udarbejdet skema og skal foretages elektronisk ved brug af Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, som kan tilgås via Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside. Indberetninger eller ændringer i indberetninger, der ikke er foretaget elektronisk i det særlige skema, anses ikke for modtaget i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Stk. 5. Falder en frist i medfør af stk. 1-3 på en helligdag, lørdag eller søndag, skal oplysningerne være indberettet senest den første arbejdsdag, der følger efter fristdagen.

Stk. 6. I planperioden 2017/2018 skal indberetning af arealer med efterafgrøder og ændringer heri uanset stk. 1, 1. pkt., ske senest den 11. september 2017. Indberetning i planperioden 2017/208 af anvendelse af et eller flere alternativer til efterafgrøder og ændringer heri skal uanset stk. 2 ske senest den 11. september 2017. Indberetning i planperioden 2017/2018 af oplysning om, at et eller flere alternativer omfattet af §§ 7-10 ikke længere ønskes anvendt, skal uanset stk. 3, 1. pkt., ske senest den 11. september 2017.

Markplanlægning og opgørelse af efterafgrødekrav

§ 16. Virksomheder, der er omfattet af efterafgrødekrav, skal i hver planperiode senest den dato, der er anført som ansøgningsfrist i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema, indgive en markplanlægning, der viser de arealer, der i planperioden er dyrket med afgrøder omfattet af bilag 1.

Stk. 2. Samtidig med indgivelse af markplanlægningen efter stk. 1 skal den enkelte virksomhed opgøre sit efterafgrødekrav for planperioden, der er foretaget markplanlægning for. Den enkelte virksomhed skal også inden for fristen i stk. 1 meddele, om virksomhedens efterafgrødekrav er opfyldt helt eller delvist ved overførsel af overskud af efterafgrøder eller husdyrefterafgrøder fra en tidligere planperiode eller ved overførsel af overskud af efterafgrøder eller husdyrefterafgrøder fra en anden virksomhed. Virksomheden kan inden for fristen i stk. 1 angive, om et overskud af efterafgrøder skal overføres til en senere planperiode eller overdrages til en anden virksomhed.

Stk. 3. Markplanlægning i medfør af stk. 1, opgørelse af virksomhedens efterafgrødekrav og oplysninger om anvendelse af overskud af efterafgrøder og husdyrefterafgrøder i medfør af stk. 2 skal indgives elektronisk ved brug af Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, som kan tilgås via Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside. Markplanlægning, opgørelse af virksomhedens efterafgrødekrav og oplysninger om anvendelse af overskud af efterafgrøder og husdyrefterafgrøder, der ikke indgives elektronisk via Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, anses ikke for modtaget i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Beregning af reduktion af kvælstofkvote

§ 17. Ved beregning af den reduktion af en virksomheds kvælstofkvote, som i medfør af lovens § 7, stk. 1, nr. 1, følger af, at virksomheden ikke i planperioden, som beregningen foretages for, har udlagt efterafgrøder i overensstemmelse med reglerne i nærværende bekendtgørelse, anvendes følgende omregningsfaktorer pr. manglende hektar efterafgrøde:

1) For virksomheder der udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til under 80 kg kvælstof pr. hektar harmoniareal: 93 kg kvælstof.

2) For virksomheder der udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 80 kg kvælstof eller derover pr. hektar harmoniareal: 150 kg kvælstof.

Stk. 2. Reglerne i § 2, stk. 4 og 5, om beregning af den udbragte mængde husdyrgødning og anden organisk gødning finder tilsvarende anvendelse ved anvendelse af stk. 1.

Kapitel 3

Dyrkningsrelaterede tiltag

Jordbearbejdning

§ 18. Virksomheder, der er omfattet af § 1, stk. 1, må forud for forårssåede afgrøder ikke foretage jordbearbejdning fra høst af forfrugt og indtil den 1. oktober for lerjord (JB-nr. 7-9), indtil 1. november på lerjord og humusjord (JB-nr. 5, 6, 10 og 11) og indtil 1. februar i det følgende kalenderår på sandjord (JB-nr. 1-4). Kemisk nedvisning af ukrudt og spildfrø må dog finde sted fra 1. oktober.

Stk. 2. Jordbearbejdning i stk. 1 omfatter enhver form for bearbejdning af jorden, som kan foretages i forbindelse med jordbrugsmæssig anvendelse af jorden, herunder pløjning og harvning.

Stk. 3. Uanset stk. 1 er følgende aktiviteter dog tilladt:

1) Gyllenedfældning på udlægsgræs efter korn eller helsæd.

2) Kalkning.

3) Tromling.

4) Overfladisk halmstrigling.

5) Etablering og vedligeholdelse af dræn.

Stk. 4. Det i stk. 1 nævnte forbud mod jordbearbejdning gælder dog ikke for følgende arealer:

1) Arealer etableret med efterafgrøder til opfyldelse af krav fastsat i medfør af denne bekendtgørelse eller fastsat i medfør af anden lovgivning.

2) Arealer der anvendes til efterafgrøder som led i opfyldelse af forpligtelsen til at udlægge miljøfokusområder i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.

3) Arealer der anvendes til at opfylde betingelser for tilskud til målrettede efterafgrøder efter bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder.

4) Arealer hvorpå der har været dyrket roer.

5) Arealer hvorpå der skal dyrkes sukkerroer til fabrik.

6) Arealer der drives af virksomheder, der er autoriserede til økologisk jordbrugsproduktion, når arealerne drives for disse virksomheders egen regning og risiko.

7) Arealer hvorpå der har været dyrket de gartneriafgrøder, der fremgår af bilag 3, tabel 1.

8) Arealer hvorpå der skal dyrkes de gartneriafgrøder, der fremgår af bilag 3, tabel 1.

9) Arealer hvorpå der ifølge skriftlig aftale med en offentlig myndighed ikke må anvendes plantebeskyttelsesmidler.

10) Arealer hvorpå der har været dyrket flerårige vedplanter.

11) Arealer hvorpå der skal dyrkes flerårige vedplanter.

12) Arealer hvorpå der har været dyrket kerne- eller kolbemajs.

Stk. 5. Virksomheder, der dyrker kartofler, kan uanset bestemmelserne i stk. 1 fra 1. november foretage jordbearbejdning af det areal, hvorpå der har været dyrket kartofler.

Stk. 6. Virksomheder, der er autoriserede læggekartoffel-avlere, og virksomheder, der producerer spisekartofler, kan endvidere fra den 1. november foretage jordbearbejdning af det areal, hvorpå der i den kommende dyrkningssæson skal dyrkes kartofler.

Stk. 7. Virksomheder, der har fået pålæg om restriktioner med henblik på at bekæmpe kartoffelbrok eller kartoffelcystenematoder, kan uanset stk. 1 foretage jordbearbejdning fra 1. oktober på de arealer, der er omfattet af restriktioner.

Stk. 8. Virksomheder kan uanset stk. 1 foretage jordbearbejdning fra 1. november på sandjord (JB-nr. 1-4), hvis arealerne har været dyrket med majshelsæd, og virksomheden kan dokumentere, at afgrøden på arealerne er angrebet af majshalvmøl. Virksomheden skal forud for jordbearbejdningen sende anmeldelse herom til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Stk. 9. Virksomheder, der etablerer efterafgrøder på arealer, der ikke er omfattet af stk. 4, nr. 1-3, kan uanset stk. 1 foretage en let jordbearbejdning umiddelbart efter høst i forbindelse med etablering af efterafgrøderne.

Omlægning af fodergræs

§ 19. Virksomheder, der er omfattet af § 1, stk. 1, må ikke foretage ompløjning af fodergræsmarker i perioden fra den 1. juni og indtil den 1. februar i det følgende kalenderår. Dette gælder dog ikke for virksomheder, der er autoriserede til økologisk jordbrugsproduktion. Fodergræs omfatter afgrøder, der er omfattet af de afgrødekoder, der fremgår af bilag 3, tabel 2.

Stk. 2. Uanset stk. 1 må fodergræsmarker omlægges til fodergræs, vinterraps eller grønkorn med græsudlæg frem til og med den 15. august.

Stk. 3. Uanset stk. 1 må fodergræsmarker med JB-nr. 7-9 ompløjes fra den 1. november, hvis arealerne skal anvendes til en forårssået afgrøde i det umiddelbart følgende kalenderår.

Kapitel 4

Udskydelse af indsatsbehov

§ 20. Det resterende indsatsbehov for 2017 i forhold til at sikre en samlet kvælstofreduktion for 2017 og 2018 på 1.186 t kvælstof i forhold til kystvande, 3.729 t kvælstof i rodzonen i forhold til grundvand og yderligere 1.934 t kvælstof i rodzonen, jf. lovens § 18 a, stk. 1, udskydes i medfør af § 18 a, stk. 3, til 2018.

Kapitel 5

Administration, straf og ikrafttræden

Administration

§ 21. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen fører tilsyn med, at der ikke sker overtrædelse af bekendtgørelsen.

Straf

§ 22. Overtrædelse af § 2, stk. 1, 1. pkt., § 2, stk. 2, § 14, stk. 3, § 16, stk. 1, § 18, stk. 1, og § 19, stk. 1, straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden

§ 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 28. september 2017.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 960 af 10. juli 2017 om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag ophæves.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, den 25. september 2017

Jette Petersen

/ Steen Bonde


Bilag 1

Efterafgrødegrundareal

Afgrøder der indgår i efterafgrødegrundareal:
Korn (vår- og vintersæd)
Vår- og vinterraps
Majs
Rybs
Soja
Sennep
Ærter
Hestebønner
Solsikke
Oliehør
Andre et-årige afgrøder der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret
 
Arealer med afgrøder omfattet af dette bilag skal medregnes i efterafgrødegrundarealet, uanset om afgrøderne skal høstes ved modenhed eller tidligere.


Bilag 2

Energiafgrøder som alternativ opfyldelse af efterafgrødekravet

Tabel 1: Afgrødekoder for energiafgrøder der kan anvendes som alternativ til efterafgrøder
Afgrødekode
Afgrøde
   
527
Hassel
   
591
Lavskov (dog kun slægterne ask, el, hassel, pil og poppel)
   
592
Pil
   
593
Poppel
   
594
El
   
596
Elefantgræs
   

Tabel 2: Afgrødekoder for arealer der efter denne bekendtgørelse ikke anses for udlagt med afgrøder i omdrift
 
Afgrødekode
Afgrøde
 
Afgrødekode
Afgrøde
 
248
Permanent græs ved vandboring
 
277
Kløver til fabrik
 
250
Permanent græs, meget lavt udbytte
 
278
Permanent lucerne og lucerne-græs over 50% lucerne
 
251
Permanent græs, lavt udbytte
 
279
Permanent græs til fabrik
 
252
Permanent græs, normalt udbytte
 
286
Permanent græs og kløvergræs uden norm, over 50% kløver
 
253
Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N), omdrift
 
287
Græs til udegrise, permanent
 
254
Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), permanent
 
305
Permanent græs, uden udbetaling af økologi-tilskud
 
255
Permanent græs, under 50% kløver/lucerne
 
308
MFO-Slåningsbrak
 
256
Permanent kløvergræs, over 50% kløver/lucerne
 
310
Slåningsbrak
 
257
Permanent græs, uden kløver
 
312
20-årig udtagning
 
258
Permanent Græs, ø-støtte
     
 
259
Permanent græs, fabrik, over 6 tons
     
 
271
Rekreative formål
 
321
Miljøtiltag, ej landbrugsarealer
 
272
Permanent græs til fabrik
 
323
MFO-udyrket areal ved vandboring
 
273
Lucerne til fabrik
 
324
Blomsterbrak
 
274
Permanent lucernegræs over 25% græs, til fabrik
 
325
MFO-Blomsterbrak
 
276
Permanent græs og kløvergræs uden norm, under 50% kløver
 
488
Hønsegård, permanent græs


Bilag 3

Dyrkningsrelaterede tiltag

Tabel 1: Afgrødekoder for gartneriafgrøder der er fritaget fra forbuddet mod jordbearbejdning
Følgende gartneriafgrøder er fritaget fra forbuddet mod jordbearbejdning:
 
Afgrødekode
Afgrøde
Afgrødekode
Afgrøde
400
Asier
503
En- og toårige planter
401
Asparges
513
Jordbær
402
Bladselleri
544
Snitblomster og snitgrønt
403
Blomkål
122
Kommenfrø
404
Broccoli
123
Valmuefrø
408
Hvidkål
124
Spinatfrø
406
Grønkål
125
Bederoefrø
407
Gulerod
126
Blanding af markfrø til udsæd
429
Jordskokker, konsum
651
Dildfrø
409
Kinakål
652
Kinesisk kålfrø
410
Knoldselleri
653
Karsefrø
411
Løg
654
Rucolafrø
412
Pastinak
655
Radisefrø (inklusiv olieræddikefrø)
413
Rodpersille
656
Bladbedefrø, rødbedefrø
415
Porre
657
Grønkålsfrø
416
Rosenkål
658
Gulerodsfrø
417
Rødbede
659
Kålfrø (hvid- og rødkål)
418
Rødkål
660
Persillefrø
420
Salat (friland)
661
Kørvelfrø
422
Spinat
662
Majroefrø
405
Courgette, Squash
663
Pastinakfrø
423
Sukkermajs
664
Skorzonerrod/skorzonerrodfrø
421
Savoykål, spidskål
665
Havrerodfrø
424
Ærter, konsum
666
Purløgsfrø
432
Krydderurter (undtagen persille og purløg)
667
Timianfrø
450
Grøntsager, blandinger
668
Blomsterfrø
501
Stauder
650
Chrysanthemum Garland, frø
430
Bladpersille
   
431
Purløg
   
434
Grøntsager, andre (friland)
   
       

Tabel 2: Afgrødekoder for fodergræs
Afgrøder omfattet af følgende afgrødekoder anses for at være fodergræs:
Afgrødekode
Afgrøde
173
Kløver til slæt
255
Permanent græs, under 50% kløver/lucerne
256
Permanent kløvergræs, over 50% kløver/lucerne
257
Permanent græs, uden kløver
258
Permanent græs, ø-støtte
260
Græs med kløver/lucerne, under 50% bælgpl. (omdrift)
261
Kløvergræs, over 50% kløver (omdrift)
262
Lucerne, lucernegræs, over 50% lucerne (omdrift)
263
Græs uden kløvergræs (omdrift)

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, EF-Tidende 1991, nr. L 375, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EF-Tidende 2000, nr. L 327, side 1, som ændret ved Kommissionens direktiv 2014/101/EU af 30. oktober 2014, EU-Tidende 2014, nr. L 311, side 32.