Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Formål og definitioner
Kapitel 2 Risikoområder
Kapitel 3 Risikostyringsplaner
Kapitel 4 Administrative bestemmelser
Kapitel 5 Klage og søgsmål
Kapitel 6 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Kapitel 7 Ændringer i planloven
Bilag 1
Bilag 2
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer1)

Herved bekendtgøres lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1618 af 10. december 2015, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 1631 af 26. december 2013, § 45 i lov nr. 1715 af 27. december 2016 og § 6 i lov nr. 204 af 28. februar 2017.

Kapitel 1

Formål og definitioner

§ 1. Loven har til formål at fastlægge rammerne for vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer med henblik på at nedbringe de negative følger af oversvømmelser for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter.

§ 2. I denne lov forstås ved:

1) Oversvømmelse: En midlertidig vanddækning med vand fra vandløb og søer af arealer, der normalt ikke er dækket af vand.

2) Oversvømmelsesrisiko: Kombinationen af sandsynligheden for en oversvømmelse og de potentielle negative følger for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter, der er forbundet med oversvømmelser.

Kapitel 2

Risikoområder

§ 3. Miljø- og fødevareministeren foretager en vurdering af oversvømmelsesrisikoen for hvert vanddistrikt. På baggrund heraf udpeger miljø- og fødevareministeren risikoområder, hvor der er en potentiel væsentlig oversvømmelsesrisiko, eller hvor en sådan må anses for sandsynlig.

Stk. 2. Udpegning af risikoområder sker efter forhandling med transport- og bygningsministeren2) og efter høring af de berørte kommuner.

Stk. 3. Revurdering af oversvømmelsesrisikoen og udpegning af risikoområder skal ske hvert sjette år og være i overensstemmelse med § 4. Ved revurderingen vurderes det, om grundlaget for udpegning af risikoområder er ændret, og om andre områder skal udpeges til risikoområder.

Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren offentliggør vurderingen og udpegningen af risikoområder samt senere revurderinger heraf.

§ 4. Vurderingen af oversvømmelsesrisikoen skal indeholde følgende:

1) Topografiske kort, som viser arealanvendelsen i vanddistriktet.

2) En beskrivelse af historiske oversvømmelser, som har forårsaget omfattende skader på menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter, og som sandsynligvis gentages, herunder en beskrivelse af oversvømmelsernes omfang og strømningsveje (vandets bevægelse i et oversvømmet område beskrevet f.eks. ved hastigheds- og retningsangivelser) samt en vurdering af de skader, der er sket.

3) En beskrivelse af større oversvømmelser, der har fundet sted tidligere, hvor der kan forventes omfattende skader som følge af lignende hændelser i fremtiden.

4) Eventuelt en beskrivelse af, hvilke skader fremtidige oversvømmelser vil kunne forårsage på menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter, idet forhold som topografi, vandløbenes beliggenhed og deres generelle hydrologiske og geomorfologiske kendetegn, herunder lavbundsarealer som ferske enge og ådale som naturlige overløbsområder, effektiviteten af de eksisterende menneskeskabte infrastrukturer til oversvømmelsessikring, befolkningsområders beliggenhed, områder med økonomisk aktivitet og udviklinger på lang sigt, herunder klimaændringers indvirkning på forekomsten af oversvømmelser, så vidt muligt tages i betragtning.

Stk. 2. I revurderinger af oversvømmelsesrisikoen skal desuden indgå oplysninger om klimaændringernes sandsynlige indvirkning på forekomsten af oversvømmelser.

§ 5. Miljø- og fødevareministeren udarbejder for hvert vanddistrikt et kort over faren for oversvømmelse og et kort over oversvømmelsesrisikoen for hvert af de områder, der er udpeget efter § 3, stk. 1, jf. lovens bilag 1.

Stk. 2. Kortene skal koordineres med de basisanalyser, der er udarbejdet efter § 6, jf. § 39, stk. 4, i lov om vandplanlægning.

Stk. 3. Kortene skal revurderes senest hvert sjette år. Ved revurdering vurderes det, om kortene på baggrund af nye oplysninger helt eller delvis skal ændres.

Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren offentliggør kortene og senere revurderinger heraf.

Kapitel 3

Risikostyringsplaner

§ 6. Kommunalbestyrelsen udarbejder en risikostyringsplan i overensstemmelse med lovens bilag 2 for hvert af de udpegede risikoområder.

Stk. 2. Risikostyringsplanerne skal koordineres med regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning.

Stk. 3. Risikostyringsplanen kan ændres i planperioden efter reglerne i dette kapitel.

§ 7. Kommunalbestyrelsen offentliggør ved annoncering forslag til risikostyringsplaner og senere revurderinger heraf. Offentliggørelse ved annoncering kan ske udelukkende digitalt. Forslag skal være offentligt tilgængelige.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om frister for offentliggørelse af forslag til risikostyringsplaner og senere revurderinger heraf.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen offentliggør ved annoncering forslag til revurderinger af risikostyringsplaner hvert sjette år. Offentliggørelse ved annoncering kan ske udelukkende digitalt.

Stk. 4. Samtidig med offentliggørelsen sendes forslagene til de statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslagene.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 6 måneder for fremsættelse af indsigelser mod forslagene.

§ 8. Efter udløbet af fristen i § 7, stk. 5, vedtager kommunalbestyrelsen risikostyringsplanerne, jf. dog stk. 2 og § 9.

Stk. 2. Hvis der efter høringen foretages ændringer i det offentliggjorte forslag, som på væsentlig måde berører andre myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelsen har foranlediget ændringen, kan vedtagelse af planen ikke ske, før de pågældende har haft lejlighed til at udtale sig. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist herfor. Hvis ændringen er så omfattende, at der kan siges at foreligge et nyt forslag til plan, skal procedurerne i dette kapitel følges.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen offentliggør ved annoncering de vedtagne risikostyringsplaner og senere revurderinger heraf. Offentliggørelse ved annoncering kan ske udelukkende digitalt. De endeligt vedtagne risikostyringsplaner skal være offentligt tilgængelige.

Stk. 4. Snarest muligt efter vedtagelsen sender kommunalbestyrelsen risikostyringsplanerne til miljø- og fødevareministeren. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om frist for fremsendelse af risikostyringsplaner.

Stk. 5. Miljø- og fødevareministeren sammenfatter og offentliggør vedtagne risikostyringsplaner for hvert vanddistrikt. De sammenfattede risikostyringsplaner skal udarbejdes i overensstemmelse med lovens bilag 2, dog på vanddistriktsniveau.

Stk. 6. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene til offentliggørelse og offentlig tilgængelighed af de vedtagne risikostyringsplaner. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen digitalt skal fremsende risikostyringsplanen, herunder bestemte oplysninger fra risikostyringsplanen, i bestemte it-systemer, særlige digitale formater el.lign.

§ 9. Et forslag til risikostyringsplan kan ikke vedtages, hvis andre kommunalbestyrelser har gjort skriftlig indsigelse over for kommunalbestyrelsen inden udløbet af fristen efter § 7, stk. 5. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed om de nødvendige ændringer.

Stk. 2. Såfremt der ikke kan opnås enighed mellem kommunalbestyrelserne, forelægges sagen for miljø- og fødevareministeren, som herefter træffer afgørelse om den nødvendige ændring.

§ 10. Miljø- og fødevareministeren kan til varetagelse af statslige interesser eller opfyldelse af internationale forpligtelser fremsætte indsigelser mod et forslag til risikostyringsplan inden udløbet af fristen efter § 7, stk. 5. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed om den nødvendige ændring.

Stk. 2. Såfremt der ikke ved forhandling kan opnås enighed, træffer miljø- og fødevareministeren afgørelse om den nødvendige ændring.

§ 11. Kommunalbestyrelsen er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af risikostyringsplanerne og skal herunder sikre gennemførelsen af disse.

Kapitel 4

Administrative bestemmelser

§ 12. Miljø- og fødevareministeren kan bemyndige en statslig myndighed oprettet under ministeriet eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages til miljø- og fødevareministeren.

Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.

§ 13. Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om vurdering og risikostyring for oversvømmelse fra vandløb og søer i det internationale vanddistrikt, herunder fravigelse af lovens bestemmelser i det internationale vanddistrikt.

§ 14. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler med henblik på at gennemføre eller anvende EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse.

Kapitel 5

Klage og søgsmål

§ 15. Endeligt vedtagne risikostyringsplaner og senere revurderinger af disse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål.

Stk. 2. Miljø- og Fødevareklagenævnets formand kan på nævnets vegne træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at have meget væsentlig interesse i forhold til lovens formål.

Stk. 3. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 16. Klageberettiget efter § 15 er følgende:

1) Miljø- og fødevareministeren.

2) Enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagen.

3) Offentlige myndigheder.

4) Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.

5) Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø.

6) Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Stk. 2. Ved klage indgivet af klageberettigede efter stk. 1, nr. 5 og 6, kan Miljø- og Fødevareklagenævnet kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter.

§ 17. Klage skal være indgivet skriftligt, inden 4 uger efter at den endeligt vedtagne risikostyringsplan er offentliggjort. Hvis klagefristen udløber en lørdag, en søndag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Endvidere skal efterfølgende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter.

Stk. 3. Når myndigheden videresender klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, sender den samtidig en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen.

Stk. 4. Myndighedens videresendelse af klage til og efterfølgende kommunikation om klagesagen med Miljø- og Fødevareklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Det samme gælder sager, hvor klage ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke afvises.

Stk. 5. Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital selvbetjening, skal myndigheden snarest videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. I sådanne tilfælde finder stk. 2, 4. og 5. pkt., og stk. 3 ikke anvendelse.

Kapitel 6

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 18. Loven træder i kraft den 1. januar 2010.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren foretager de to første høringer af henholdsvis forslag til udpegning af risikoområder og revurdering af forslag til udpegning af risikoområder efter § 3, stk. 2, i perioderne fra den 1. januar til den 31. marts 2011 og fra den 1. januar til den 31. marts 2018.

Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren afslutter den første vurdering og udpegning af risikoområder efter § 3, stk. 1, senest den 22. december 2011. Den første revurdering af vurderingen og udpegningen af risikoområder efter § 3, stk. 3, afsluttes senest den 22. december 2018.

Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren udarbejder kortene over faren for oversvømmelse og kortene over oversvømmelsesrisikoen, jf. § 5, stk. 1, senest den 22. december 2013.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen offentliggør forslag til risikostyringsplaner, jf. § 7, stk. 1, senest den 22. december 2014.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen vedtager risikostyringsplaner, jf. § 8, stk. 1, senest den 22. oktober 2015.

Stk. 7. Miljø- og fødevareministeren offentliggør en samlet risikostyringsplan for hvert vanddistrikt, jf. § 8, stk. 5, senest den 22. december 2015.

Kapitel 7

Ændringer i planloven

§ 19. (Udelades)

§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Lov nr. 484 af 11. maj 2010 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Natur- og Miljøklagenævnet m.v.), som ændret ved § 2 i lov nr. 1608 af 22. december 20103), der ændrer § 15, stk. 1-3, § 16, stk. 2 og § 17, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 28

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2.

Stk. 2-4. (Udelades)

Stk. 5. Verserende sager i Naturklagenævnet, der ikke er færdigbehandlet ved lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter lov om Natur- og Miljøklagenævnet af Natur- og Miljøklagenævnet med den i § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet nævnte sammensætning. I sager, hvor Naturklagenævnet har afholdt besigtigelse i en sag om fredning efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6, sammensættes Natur- og Miljøklagenævnet med deltagelse af de nævnsmedlemmer, der deltog i besigtigelsen.

Stk. 6. (Udelades)

Stk. 7. Miljøministeren kan i øvrigt fastsætte overgangsregler.


Lov nr. 1273 af 21. december 2011 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om planlægning og forskellige andre love (Digital annoncering, obligatorisk digital kommunikation, afskæring af klageadgang), der ændrer § 7, stk. 1 og 2 samt § 8, stk. 3 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 20

Loven træder i kraft den 1. januar 2012.


Lov nr. 580 af 18. juni 2012 om ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og forskellige andre love (Reform af klagesystemet på natur- og miljøområdet m.v.), der ændrer § 17, stk. 2 og indsætter stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 28

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2012, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. (Udelades)

Stk. 3. Loven finder anvendelse på afgørelser truffet i 1. instans efter lovens ikrafttræden.

Stk. 4. (Udelades)


Lov nr. 1149 af 11. december 2012 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer (Bemyndigelse til fastsættelse af regler om oversvømmelseskort, digital fremsendelse af oversvømmelseskort og risikostyringsplaner m.v.), der ændrer § 8 stk. 4 og 6, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Loven træder i kraft den 15. december 2012.


Lov nr. 86 af 28. januar 2014 om ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og forskellige andre love (Obligatorisk digital selvbetjening ved indgivelse af klage samt obligatorisk videresendelse af klage over lokalplan til Natur- og Miljøklagenævnet m.v.), der ændrer lovens § 17, stk. 2, og indsætter § 17, stk. 4 og 5, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 26

Stk. 1. (Udelades)

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden §§ 1-6, § 7, nr. 2 og 3, og §§ 8-254).

Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse for klager over afgørelser, der træffes, før loven træder i kraft. For sådanne klager finder de hidtidige regler anvendelse.


Lov nr. 1631 af 26. december 2013 om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af lov om vandplanlægning), der ændrer lovens §§ 5, stk. 2, 6, stk. 2, 7, stk. 2, bilag 1 og bilag 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 17

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 2 og 3, § 4, nr. 2, §§ 5-11, § 12, nr. 1, 3, 4 og 6, § 13, § 14, nr. 1 og 2 og 4-8, og §§ 15 og 16. Ministeren kan herunder bestemme, at ændringerne træder i kraft på forskellige tidspunkter5).

Stk. 3. De hidtil gældende regler opretholdes og finder anvendelse på vandplaner og handleplaner opretholdt efter § 42, stk. 1, i lov om vandplanlægning.


Lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet, der ændrer lovens udtryk Natur- og Miljøklagenævnet til Miljø- og Fødevareklagenævnet, lovens udtryk Natur- og Miljøklagenævnets til Miljø- og Fødevareklagenævnets, §§ 15, stk. 1 og 17, stk. 2, 1. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 24

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2017.

Stk. 2. Denne lovs § 48, nr. 1 og 2, og § 60 i lov om planlægning som ændret ved denne lovs § 48, nr. 3-7, ophæves den 16. maj 2017.

Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan efter høring af miljø- og fødevareministeren fastsætte overgangsregler.

Stk. 4. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1205 af 28. september 2016, ophæves.

Stk. 5. Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende regler, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat med hjemmel i denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.

Stk. 6. Verserende klagesager i Natur- og Miljøklagenævnet eller Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der ikke er færdigbehandlet ved denne lovs ikrafttræden, færdigbehandles og afgøres af Miljø- og Fødevareklagenævnet efter reglerne i denne lov. Dette gælder dog ikke verserende klagesager ved Natur- og Miljøklagenævnet, som ved lovens ikrafttræden skal færdigbehandles og afgøres af Planklagenævnet, jf. § 1 i lov om Planklagenævnet.

Stk. 7. Gebyrbestemmelsen i § 18 gælder alene for klager, der er indbragt efter lovens ikrafttræden.


Lov nr. 204 af 28. februar 2017 om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse, lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Ny regulering af husdyrbrug m.v. og indførelse af generelle regler for anvendelse af gødning på arealer og for husdyrbrug m.v. som udmøntning af dele af fødevare- og landbrugspakken samt ændringer som følge af VVM-direktivet m.v.), der ændrer lovens bilag 1, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2017, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. §§ 5 a og 5 e-5 r i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, denne lovs §§ 2, 3 og 10-12 samt ophævelsen af § 16, § 26, stk. 4, og § 30 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf. denne lovs § 1, nr. 29, 32 og 34, træder i kraft den 2. marts 2017.

Kystdirektoratet, den 22. september 2017

Merete Løvschall

/ Hans Erik Cutoi-Toft


Bilag 1

Kort over faren for oversvømmelse skal vise de geografiske områder, der vil kunne blive oversvømmet, efter følgende scenarier:

a) Ringe sandsynlighed for oversvømmelse eller ekstreme hændelser.

b) Middelstor sandsynlighed for oversvømmelse (100-års-hændelse).

c) Stor sandsynlighed for oversvømmelse, hvor det er relevant.

Hvert scenario skal indeholde oplysninger om:

a) Oversvømmelsesgrad (den maksimale geografiske udbredelse af en oversvømmelse).

b) Vanddybde eller vandstand.

c) Strømhastighed eller relevante vandmængder.

Kort over oversvømmelsesrisikoen skal vise de negative følger af oversvømmelser, som fremgår af kort over faren for oversvømmelse.

Kortene skal indeholde oplysninger om:

a) Anslået antal indbyggere, der potentielt vil blive berørt.

b) Arten af økonomisk aktivitet i det område, der potentielt vil blive berørt.

c) Listevirksomheder, jf. miljøbeskyttelseslovens § 33, godkendte husdyrbrug, jf. de tidligere gældende regler i § 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug eller § 16 a i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., der vil kunne forårsage forureningsuheld i tilfælde af oversvømmelse, og potentielt berørte beskyttede områder, jf. § 16, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, i lov om vandplanlægning.

d) Andre nyttige oplysninger, såsom angivelse af områder, hvor der kan forekomme oversvømmelser med et stort indhold af sediment og opslæmmet organisk materiale, og oplysninger om andre vigtige forureningskilder.


Bilag 2

Udarbejdelse af risikostyringsplaner:

I risikostyringsplaner fastsættes passende mål for styring af oversvømmelsesrisiciene for de udpegede risikoområder med særlig vægt på at mindske de potentielle negative følger af oversvømmelser for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter og, hvis dette anses for relevant, med sigte på ikkestrukturelle initiativer (f.eks. friholdelse af arealer til brug for oversvømmelse) eller nedbringelse af sandsynligheden for oversvømmelse.

Ved udarbejdelse af risikostyringsplaner skal der tages relevante aspekter i betragtning såsom omkostninger og fordele, oversvømmelsesomfang, afløbsveje og arealer, der kan virke som overløb ved oversvømmelser, som f.eks. lavbundsarealer (ferske enge og ådale), miljømål fastsat i regler udstedt med hjemmel i § 7, stk. 1, i lov om vandplanlægning, jordbunds- og vandforvaltning, fysisk planlægning, arealanvendelse, naturbevaring, sejlads og havneinfrastruktur.

Risikostyringsplanerne skal omfatte alle aspekter af risikostyring med særlig vægt på forebyggelse, sikring og beredskab, herunder oversvømmelsesprognoser og systemer for tidlig varsling og hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for de forskellige vandløbsoplande eller deloplande. I planerne skal også indgå fremme af bæredygtige arealanvendelsesmetoder, forbedring af vandbindingen og kontrolleret oversvømmelse i visse områder i tilfælde af oversvømmelse.

A. Risikostyringsplaner skal altid indeholde:

1) En beskrivelse af prioriteringen for planens gennemførelse.

2) En beskrivelse af, hvordan fremskridtene med hensyn til planens gennemførelse vil blive overvåget.

3) En oversigt over de foranstaltninger, der er truffet med henblik på offentlig oplysning og høring.

4) En fortegnelse over ansvarlige myndigheder og, hvis det er hensigtsmæssigt, en beskrivelse af samarbejdsforløbet vedrørende det internationale vanddistrikt og koordineringen med vandplanlægningen.

Risikostyringsplaner inden for det internationale vanddistrikt skal tillige indeholde en beskrivelse af den metode til costbenefit-analyse, som Tyskland eller Danmark har anvendt til vurdering af foranstaltninger med grænseoverskridende virkninger, hvis en sådan foreligger.

B. De første risikostyringsplaner for kommunens geografiske område skal ud over elementerne i punkt A indeholde:

1) Konklusionerne af vurderingen af oversvømmelsesrisikoen, jf. § 3, stk. 1, i form af et oversigtskort for de udpegede områder.

2) Kort over faren for oversvømmelse og kort over oversvømmelsesrisikoen, jf. § 5, stk. 1, og de konklusioner, der kan drages af kortene.

3) Fastsættelse af passende mål for oversvømmelsesrisikostyringen.

4) En oversigt over de foranstaltninger og prioriteringen heraf, der tager sigte på at nå de relevante mål for oversvømmelsesrisikostyringen og de oversvømmelsesrelaterede tiltag, der er truffet i henhold til gældende lovgivning, herunder planloven, miljøbeskyttelsesloven, miljømålsloven og lov om miljøvurdering af planer og programmer.

C. De efterfølgende revurderinger af risikostyringsplaner for oversvømmelser inden for kommunens geografiske område skal ud over elementerne i punkt A indeholde:

1) Eventuelle ændringer og revurderinger siden offentliggørelsen af den tidligere version af risikostyringsplanen for oversvømmelser, herunder et resume af de revurderinger, der er foretaget i planperioden.

2) En vurdering af de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå de fastsatte mål.

3) En beskrivelse af og en forklaring på eventuelle foranstaltninger, der var planlagt i den tidligere version af risikostyringsplanen for oversvømmelser, men som ikke er iværksat.

4) En beskrivelse af eventuelle andre foranstaltninger siden offentliggørelsen af den foregående version af risikostyringsplanen for oversvømmelser.

5) En beskrivelse af klimaændringernes sandsynlige indvirkning på forekomsten af oversvømmelser.

Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelse, EU-Tidende 2007 nr. L 288, s. 27, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7, som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006. EU-Tidende nr. L 363, side 368, og dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet), EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1, som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368.

2) Kravet om forhandling med transport- og bygningsministeren må antages at være bortfaldet som følge af Kongelig Resolution af 3. februar 2014.

3) Lov nr. 1608 af 22. december 2010 trådte i kraft den 1. januar 2011, jf. lovens § 3, stk. 1.

4) Ved bekendtgørelse nr. 57 af 23. januar 2015 blev det bestemt, at ændringerne trådte i kraft den 28. januar 2015.

5) Lovens §§ 2 og 3, § 4, nr. 2, §§ 5-7, §§ 9 og 10, § 11, nr. 2 og 3, § 12, nr. 3 og 6, § 14, nr. 1 og 2 og 4-8, og §§ 15 og 16 er trådt i kraft den 1. juli 2016, jf. bekendtgørelse nr. 775 af 24. juni 2016.