Dokumentet er Historisk
Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Lov om ændring af færdselsloven

(Bemyndigelse til at fastsætte regler om små motoriserede køretøjer)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 5. januar 2017, som ændret senest ved lov nr. 698 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 3, 1. pkt., udgår »køres på rullebræt eller«.

2. I § 11, 1. pkt., indsættes efter »rulleskøjter«: », skateboards«.

3. I § 68 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte bestemmelser for anvendelse af små motoriserede køretøjer, herunder bestemmelser om køretøjets hastighed, placering på vejen, belæsning, brug af signaler og tegn, lygteføring og anvisninger for færdsel. Transport-, bygnings- og boligministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om førere af små motoriserede køretøjer, herunder bestemmelser om alderskrav, krav om kørekort, spirituskørsel og kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer m.v. Transport-, bygnings- og boligministeren kan i denne forbindelse fravige bestemmelser i kapitel 3-5, 7, 8 og 10, § 70 og kapitel 13 og 16.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 68, stk. 2-4, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 5. januar 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 68, stk. 3-5.

Givet på Christiansborg Slot, den 19. december 2017

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Ole Birk Olesen