Senere ændringer til forskriften
Oversigt (indholdsfortegnelse)
    Kapitel 1Almindelige betingelser m.v.
    Kapitel 2Førtidspension
    Kapitel 3Beregning af førtidspension
    Kapitel 4Udbetaling af pension, indbetaling til ATP og Den Supplerende Arbejdsmarkedspension
    Kapitel 5Årlig fastsættelse, omregning, bortfald, tilbagebetaling m.v.
    Kapitel 6Beløb og regulering
    Kapitel 7Klageadgang
    Kapitel 8Administration, finansiering m.v.
Bilag 1-5
Bilag 6
Bilag 7
Den fulde tekst

Vejledning om førtidspension fra 1. januar 2003

 

Indledning

Forord

1. Denne vejledning supplerer Socialministeriets vejledning om social pension af 10. marts 1998. Vejledningen vedrører de nye regler for førtidspension, der træder i kraft den 1. januar 2003, jf. lov nr. 285 af 25. april 2001. Redaktionen er afsluttet den 18. oktober 2002.

For personer, der har fået tilkendt eller påbegyndt sag om førtidspension, invaliditetsydelse eller bistands- og plejetillæg inden den 1. januar 2003, gælder fortsat de indtil 1. januar 2003 gældende regler i de bestemmelser i lov om social pension, der er opregnet i § 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001. Til brug for behandlingen af disse sager henvises der til Socialministeriets vejledning om social pension af 10. marts 1998 og til Socialministeriets vejledning om førtidspensionsregler før den 1. januar 2003. Denne vejledning vedrører således alene behandlingen af sager om førtidspension, der påbegyndes den 1. januar 2003 eller senere. Dog omfatter reglerne om frivillig indbetaling til ATP og til Den Supplerende Arbejdsmarkedspensionsordning også førtidspensionister, der har fået tilkendt pension efter de indtil den 1. januar 2003 gældende regler, ligesom disse førtidspensionister samt folkepensionister også er omfattet af reglen om fastsættelse af en betalingsordning ved gennemførelse af krav på tilbagebetaling.

For så vidt angår de lovændringer, der er gennemført efter udsendelsen af vejledningen om social pension fra 1998 og indtil førtidspensionsreformens ikrafttræden henvises til de udsendte orienteringsskrivelser m.v.

I vejledningen er der henvist til:

Lov om social pension kaldet »loven«.

Bekendtgørelse om social pension kaldet »bekendtgørelsen«.

Bekendtgørelse om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne kaldet »arbejdsevne-bekendtgørelsen«.

Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af førtidspension kaldet »ATP-bekendtgørelsen«.

Bekendtgørelse om Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensionister kaldet »SAP-bekendtgørelsen«.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kaldet »retssikkerhedsloven«.

Lov om social service kaldet »serviceloven«.

Lov om aktiv socialpolitik kaldet »aktivloven«.

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag kaldet »børnetilskudsloven«.

Lov om individuel boligstøtte kaldet »boligstøtteloven«.

Lovgrundlaget for denne vejledning er Socialministeriets lovbekendtgørelse nr. 697 af 21. august 2002 af lov om social pension samt lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Da den kommunale sagsbehandling skal ske i forhold til de samlede muligheder indenfor den sociale lovgivning, kan denne vejledning om førtidspension ikke benyttes alene. Således må bl.a. de øvrige vejledninger på Socialministeriets og Beskæftigelsesministeriets områder benyttes, når dette er nødvendigt. Det gælder især vejledningerne til retssikkerhedsloven, aktivloven, serviceloven og arbejdsevne-bekendtgørelsen

Lovændringer

2. Med Førtidspensionsreformen vedtog Folketinget et sammenhængende sæt af love/lovændringer bestående af:

Lov om ændring af lov om social pension og andre love (Førtidspensionsreformen)

Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og andre love (Ændring af reglerne om fleksjob, ledighedsydelse, sagsbehandling m.v.)

Lov om fleksydelse

På grundlag af disse lovændringer er bekendtgørelsen om social pension (Førtidspension og folkepension) og bekendtgørelse nr. 543 af 28. maj 2002 om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne efterfølgende udstedt.

Med førtidspensionsreformen er der lagt vægt på at skabe sammenhæng mellem de arbejdsmarkedsrettede foranstaltninger og reglerne om førtidspension både i forhold til sagsbehandling og det samlede tilkendelsessystem. Denne sammenhæng i lovgivningen giver en bedre mulighed for en målrettet og sammenhængende indsats over for borgerne.

I forlængelse af Socialreformen fra 1998 sigter førtidspensionsreformen på en yderligere styrkelse af den forebyggende indsats og en styrkelse af den enkeltes ansvar, muligheder og indflydelse. Som en central del af reformen er der fastsat en række krav til sagsbehandlingen, som har til hensigt at forbedre borgernes retssikkerhed, at skabe kontinuitet i sagsbehandlingen på tværs af en række sagsområder og at opnå et systematisk opbygget dokumentationsgrundlag baseret på fælles præmisser. Endvidere er hensigten, at borgeren medinddrages i sagsbehandlingen.

Hovedelementerne i de nye regler om førtidspension er følgende:

Tilkendelseskriteriet.  Førtidspension tilkendes efter arbejdsevnekriteriet. Ved arbejdsevne forstås evnen til at kunne opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet til at kunne udføre forskellige konkret specificerede arbejdsopgaver med henblik på at opnå indtægt til hel eller delvis selvforsørgelse. Førtidspension kan tilkendes, hvis arbejdsevnen ikke muliggør en sådan selvforsørgelse. Førtidspension kan derfor ikke tilkendes, hvis det fx er muligt at varetage et fleksjob.

Ydelsesstruktur.  Der er én førtidspensionsydelse, som skal dække almindelige forsørgelsesudgifter. Særydelser til førtidspensionister efter pensionsloven afskaffes, dvs. bistands- og plejetillæg samt helbredstillæg, personligt tillæg og varmetillæg.

Bruttoficering og ydelsesniveau.  Førtidspensionen ydes med ét samlet beløb, som er fuldt og almindeligt skattepligtigt. Niveauet for førtidspension for enlige svarer til niveauet for dagpenge, mens ydelsen til førtidspensionister, der er gift eller samlevende, udgør 85 pct. heraf. Førtidspensionen indtægtsreguleres efter pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægter.

Forbedret pensionsopsparing for førtidspensionister.  Der indføres en supplerende arbejdsmarkedspensionsordning og indbetaling til ATP gøres obligatorisk. Til den frivillige supplerende arbejdsmarkedspensionsordning indbetales et årligt bidrag, hvoraf staten afholder 2/3 af udgiften. Til den obligatoriske indbetaling til ATP dækker staten 2/3 af bidraget.

Sagsbehandlingsregler.  I forhold til behandlingen af sager om revalidering, fleksjob og førtidspension er henholdsvis beskæftigelsesministeren og socialministeren bemyndiget til at fastsætte regler for sagsbehandlingen. På Beskæftigelsesministeriets område er disse regler fastsat i arbejdsevne-bekendtgørelsen. I bekendtgørelsen om social pension er det fastsat, at sager om førtidspension ligeledes skal behandles efter reglerne i arbejdsevne-bekendtgørelsen De regler om sagsbehandling, der gælder for beskrivelse og vurdering af arbejdsevne, er således ens for sager om revalidering, fleksjob og førtidspension.

Ikrafttrædelse og overgangsregler.  Førtidspensionsreformen træder i kraft den 1. januar 2003 og gælder for personer i alderen 18 til 65 år, der tilkendes førtidspension efter de nye regler. Personer, der er født før den 1. juli 1939, kan tilkendes førtidspension efter de nye regler indtil det 67. år. Personer, der har fået tilkendt eller påbegyndt sag om førtidspension inden den 1. januar 2003, vil fortsat være omfattet af de indtil da gældende regler. Dette betyder, at de har mulighed for at søge om forhøjelse af førtidspension, personlige tillæg, helbredstillæg m.v. Selvom pensionen er tilkendt efter de regler, der gælder indtil 1. januar 2003, har disse førtidspensionister mulighed for at blive omfattet af de forbedringer, der indføres med den supplerende arbejdsmarkedspensions- og ATP-ordningen, hvor statens bidrag fra 1, januar 2003 forhøjes til 2/3.

Udover disse ændringer i pensionsloven er der foretaget en række andre ændringer i aktivloven, serviceloven, boligstøtteloven og børnetilskudsloven. I aktivloven er der indført adgang til at supplere en brøkpension, dvs. nedsat pension på grund af optjeningsreglerne, op med kontanthjælp. I serviceloven er servicebetaling for førtidspensionister der bor i varige botilbud efter § 92 i serviceloven ophævet, og der er indført mulighed for dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. I boligstøtteloven er boligydelsen afskaffet, i stedet er der indført adgang til boligstøtte i form af boligsikring efter særlige regler. I børnetilskudsloven er særstatus for førtidspensionister i forhold til det ordinære og det særlige børnetilskud ophævet.

Kapitel 1

Almindelige betingelser m.v.

Pensionsbegrebet

Loven:

§ 1. Pension efter denne lov er folkepension, førtidspension, og tillæg efter kapitel 2 og 11.

3. Efter lovens § 1 anvendes begrebet »pension« som en samlebetegnelse for de ydelser, der kan udbetales efter loven. Ydelserne efter loven er førtidspension og folkepension. Desuden omfatter begrebet de tillæg, der kan ydes til folkepensionister efter lovens kapitel 2, dvs. personlige tillæg (herunder varmetillæg) og helbredstillæg samt tillæggene efter lovens kapitel 11 om overgangsregler m.v.

Hovedbetingelser og optjeningsprincippet

4. Lovens regler (§§ 2-11) om indfødsret, kravet om bopæl, optjeningsprincippet og opgørelsen af bopælstid føres uændret videre. Der henvises til punkt 2 - 44 i Socialministeriets vejledning om social pension af 10. marts 1998.

Som følge af at førtidspension består af en samlet ydelse, omfatter retten til at modtage pension i udlandet efter lovens § 3, stk. 5, hele førtidspensionen, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Da personlige tillæg er forbeholdt folkepensionister, kan der ikke ydes personlige tillæg til førtidspensionister.

Førtidspensionister, der modtager brøkpension, dvs. nedsat pension på grund af optjeningsreglerne, kan ikke modtage supplerende personlige tillæg efter pensionsloven. I stedet kan der ydes hjælp efter § 27 a i aktivloven.

Hjælpen efter § 27 a i aktivloven ydes efter de almindelige regler om kontanthjælp. Dette indebærer blandt andet, at brøkpensionisten ikke er berettiget til hjælpen, hvis pågældende med andre indtægter eller formue har mulighed for at dække sit økonomiske behov.

Den samlede hjælp bestående af brøkpension og hjælp efter § 27 a i aktivloven kan pr. måned højst udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis pensionisten havde været berettiget til fuld pension. Personer, der ikke opfylder opholdskravet for kontanthjælp, kan dog maksimalt opnå hjælp efter aktivlovens § 27 a svarende til starthjælp efter de normale satser. Brøkpensionisten skal opholde sig her i landet for at modtage supplerende hjælp efter aktivloven.

Desuden er der mulighed for at yde supplerende hjælp efter aktivloven fx hjælp til enkeltudgifter efter aktivlovens § 81 under de samme betingelser, som gælder for kontanthjælpsmodtagere.

Kapitel 2

Førtidspension

Det nye førtidspensionssystem

5. Lovens kapitel 3 indeholder reglerne for tilkendelse af førtidspension, sagsbehandling, afgørelse og indtægtsregulering.

I det nye system for førtidspension er der én ydelsestype. Det er først i tilfælde af, at pågældende varigt ikke vil kunne varetage et arbejde på normale vilkår (herunder efter overenskomsternes sociale kapitler) eller et fleksjob, at der kan tilkendes førtidspension.

Arbejdsevnekriteriet er indført som tilkendelseskriterium på førtidspensionsområdet, og reglerne om sagsbehandling i arbejdsevne-bekendtgørelsen gælder for sager om revalidering, fleksjob og førtidspension.

De relevante aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger skal være afprøvet for derved at dokumentere, om pågældende er eller ikke er i stand til at forsørge sig selv.

Den forebyggende indsats er således helt afgørende i det nye førtidspensionssystem, hvor den centrale indsats består i at udvikle evnen til at kunne varetage et arbejde på så normale vilkår som muligt.

Denne indsats er bestemmende for en eventuel efterfølgende sagsbehandling efter reglerne om førtidspension, og der er med førtidspensionsreformen taget en række initiativer for at sikre en bedre sammenhæng mellem aktivlovens og pensionslovens regler. Dette gælder både i forhold til tilkendelseskriterium og i forhold til den sagsbehandling, der skal gennemføres.

Den forebyggende indsats sker efter aktivlovens bestemmelser om revalidering og fleksjob, hvorfor der henvises til Beskæftigelsesministeriets vejledning herom.

Tilkendelse af førtidspension

Loven:

§ 16. Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 65 år.

Stk. 2. Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension,

1) at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og

2) at nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

6. Førtidspension kan efter lovens § 16 tilkendes personer i alderen fra 18 til 65 år, hvis de opfylder en række betingelser herfor om indfødsret, bopæl og optjening.

Personer, der er født før den 1. juli 1939, kan dog tilkendes førtidspension indtil det 67. år.

Det er endvidere en betingelse, at arbejdsevnen er varigt nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Det afgørende for, om der kan påbegyndes en sag om førtidspension, og om der kan tilkendes førtidspension, er således borgerens arbejdsevne.

Arbejdsevne-bekendtgørelsen:

§ 4. Ved arbejdsevne forstås evnen til at kunne opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet for at kunne udføre forskellige konkret specificerede arbejdsopgaver med henblik på at opnå en indtægt til hel eller delvis selvforsørgelse, jf. § 16 og § 20, stk. 2, i lov om social pension.

Arbejdsevne

7. Arbejdsevnekriteriet er et fremadrettet begreb, der fokuserer på evner og muligheder. Kriteriet indebærer en helhedsbedømmelse af en persons samlede situation og muligheder i forhold til arbejdsmarkedet. Arbejdsevnekriteriet forudsætter og understøtter en tidlig, aktiv og forebyggende indsats.

Som det fremgår af definitionen i § 4 i arbejdsevne-bekendtgørelsen, vurderes arbejdsevne i forhold til, om en borger er eller kan blive i stand til at forsørge sig selv ved at arbejde. Det er derfor afgørende at tage stilling til, om dette er muligt samt hvilke foranstaltninger, der eventuelt vil kunne gøre selvforsørgelse mulig.

Det er en forudsætning for at kunne tage stilling til spørgsmålet om selvforsørgelse, at borgerens ressourcer beskrives og vurderes i forhold til de krav, der stilles på arbejdsmarkedet.

Endelig indebærer denne definition af arbejdsevne, at der skal kunne peges på konkret specificerede arbejdsopgaver i de situationer, hvor borgeren vurderes at kunne forsørge sig selv. Hensigten er ikke at vurdere eller udvikle arbejdsevnen i relation til »drømmejobbet«, men at dokumentere hvorvidt og hvordan selvforsørgelse er mulig.

Arbejdsevne er således defineret direkte i forhold til det aktuelle arbejdsmarked, og de krav der stilles som forudsætning for at kunne varetage konkrete arbejdsfunktioner. Dermed er arbejdsevne et dynamisk begreb, som forandres i takt med, at kravene til at kunne udføre konkret specificerede arbejdsopgaver ændrer sig - men også i takt med at selve arbejdsopgaverne ændrer sig fx på grund af den teknologiske udvikling.

Selvforsørgelse

8. Hensigten med aktivlinien i socialpolitikken er at give borgerne mulighed for at forblive eller blive selvforsørgende. Med selvforsørgelse menes ikke, at den pågældende borger nødvendigvis skal kunne fungere i ordinær beskæftigelse. Hvis dette ikke er muligt, er det målsætningen, at borgerens arbejdsevne udvikles i et sådant omfang, at vedkommende kan blive selvforsørgende fx i et fleksjob.

Begrebet selvforsørgelse er således defineret i forhold til, om en person har en arbejdsevne, der muliggør beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, herunder efter overenskomsternes sociale kapitler eller i et fleksjob. Det afgørende er, om borgeren har mulighed for enten at udføre en arbejdsindsats på det ordinære arbejdsmarked eller i et fleksjob og derigennem kan opnå en indtægt, der samlet set svarer mindst til minimumslønnen ved fuldtidsbeskæftigelse på det enkelte overenskomstområde, uanset hvordan arbejdsindsatsen er tilrettelagt.

Førtidspension er en forsørgelsesydelse til personer, som ikke kan blive selvforsørgende som følge af en varig nedsættelse af arbejdsevnen. Førtidspensionsydelsen er uafhængig af tidligere indtægts- eller beskæftigelsesniveau. Personer, der har en arbejdsevne, der kan gøre dem i stand til at opnå en indtægt, der svarer til en 37 timers arbejdsindtægt indenfor et konkret arbejdsområde, er således i stand til at være selvforsørgende og kan derfor ikke tilkendes førtidspension. Indtægtens størrelse har ikke betydning heller ikke i forhold til pågældendes tidligere indtægtsforhold.

Personer, der tidligere har valgt at være deltidsbeskæftigede, skal også vurderes i forhold til, om arbejdsevnen ville kunne gøre pågældende i stand til at blive selvforsørgende.

Målet er, at flest muligt finder beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked i ustøttede stillinger. Det kan bl.a. ske ved at anvende overenskomsternes sociale kapitler, i forbindelse med arbejdsfastholdelse eller revalidering, så borgere med varig nedsættelse af arbejdsevnen kan opnå ustøttet beskæftigelse.

Først når disse muligheder er udtømte, skal borgere med varig nedsættelse af arbejdsevnen tilbydes støttet beskæftigelse (fleksjob med løntilskud). Kun hvis selvforsørgelse ikke er mulig, kan der tilkendes førtidspension.

Ressourcer

9. Arbejdsevnebegrebet fokuserer på en borgers muligheder for aktuelt eller i fremtiden at blive i stand til at udføre arbejdsmæssig beskæftigelse. Det afgørende er, hvad en person kan - eller kan bringes til at kunne - vurderet i forhold til enhver form for arbejde på arbejdsmarkedet. Der skal derfor ikke alene ses på eventuelle tidligere erhverv, eller på personens ønsker til et bestemt erhverv men derimod bredt på nuværende og fremtidige beskæftigelsesmuligheder.

Da der er tale om en meget bred arbejdsmarkedsorienteret tilgang, følger det også, at der i helhedsvurderingen af borgerens situation skal ses bredt på de forskellige arbejdsmarkedsrettede ressourcer, en borger måtte have, se punkt 22 for gennemgangen af ressourceprofilen.

Ved vurderingen af ressourcerne (arbejdsevnen) skal restitueringsmulighederne overvejes. Fx kan en fysisk eller psykisk handicappet borger ved varetagelse af et job/fleksjob blive så fysisk eller psykisk afkræftet, at vedkommende varigt ikke vil være i stand til at restituere sig. Dette skal indgå i vurderingen af, om den pågældende er i besiddelse af en reel arbejdsevne, som kan benyttes på arbejdsmarkedet.

Borgere, der er i stand til at varetage et job eller fleksjob, men som på grund af restitueringsbehovet og deres nedsatte funktionsevne ikke magter at klare visse opgaver i hjemmet, vil, såfremt de opfylder betingelserne, kunne få hjælp efter servicelovens regler om personlig og praktisk hjælp. Hvis der er tale om personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, vil der eventuelt kunne ydes dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse efter servicelovens § 84.

Arbejdsmarkedet, arbejdsopgaver og jobfunktioner

10. Med begrebet »arbejdsmarkedet« henvises der til det danske arbejdsmarked på det tidspunkt, hvor arbejdsevnen vurderes. Begrebet indeholder således ikke en geografisk afgrænsning af arbejdsmarkedet. Borgeren skal vurderes i forhold til de arbejdsopgaver/jobfunktioner, der er forekommende på hele det danske arbejdsmarked og ikke kun i forhold til det lokale eller regionale arbejdsmarked.

Ved arbejdsopgave tænkes på en eller flere af de aktiviteter, som udføres som led i varetagelsen af forskellige jobs (fx undervisning, montagearbejde). Ved jobfunktion tænkes på alle de aktiviteter, der er knyttet til varetagelsen af et job, og som ofte vil omfatte flere arbejdsopgaver. Ved vurderingen af arbejdsevnen skal ressourceprofilens elementer omsættes til konkrete jobfunktioner eller arbejdsopgaver, der findes i rimeligt omfang på arbejdsmarkedet.

Med denne brede tilgang til arbejdsmarkedet, der følger af fokuseringen på såvel arbejdsopgaver som jobfunktioner, vil langt de fleste typer af beskæftigelsesmuligheder forekomme på lokalt eller regionalt niveau. Kommunen bør derfor fokusere på hvilke muligheder, der eksisterer på det lokale/regionale arbejdsmarked. I de tilfælde, hvor der imidlertid ikke eksisterer sådanne arbejdsopgaver eller jobfunktioner på det lokale/regionale arbejdsmarked, som pågældende vurderes at kunne varetage, kan der ikke tilkendes førtidspension, hvis der uden for lokalområdet/regionen findes sådanne muligheder.

Ved bedømmelsen af arbejdsevnen må der ikke tages hensyn til eventuelle strukturproblemer på arbejdsmarkedet, fx høj arbejdsløshed, men de beskrevne arbejdsopgaver/jobfunktioner skal eksistere i rimeligt omfang på arbejdsmarkedet. Det er således uden betydning, om der aktuelt er ledige jobs, som den pågældende kan varetage.

Det må antages, at pågældende alene har et forbigående ledighedsproblem, hvis der fx er taget stilling til, at pågældende kan varetage et fleksjob, og derfor modtager ledighedsydelse indtil et sådant er ledigt.

Kendskab til arbejdsmarkedet og de krav, der stilles til de forskellige arbejdsopgaver eller jobfunktioner, er således en væsentlig forudsætning for vurderingen af en borgers mulighed for at benytte eller udvikle sin arbejdsevne med henblik på at opnå selvforsørgelse. Kendskab til arbejdsmarkedet handler således om viden om arbejdsopgaver, jobfunktioner, kompetencekrav og beskæftigelsesmuligheder på arbejdsmarkedet:

Hvilke kompetencer efterspørges på arbejdsmarkedet generelt?

Hvilke faglige kvalifikationer kræver bestemte jobs?

Hvilke jobfunktioner er der på virksomhederne?

Hvad er virksomhedernes fremtidige medarbejderbehov, og hvilke kompetencer vil der blive behov for?

Der skal således oparbejdes et generelt indblik i arbejdsmarkedets krav, således at der i det konkrete sagsforløb er et tilstrækkeligt kendskab til de jobfunktioner, kompetencekrav og beskæftigelsesmuligheder, der er relevante i forhold til den enkelte borger. Et sådant kendskab kan fx opnås ved at inddrage forskellige arbejdsmarkedsrelaterede samarbejdspartnere.

Det er en forudsætning, at der af kommunen gøres en stor indsats for at oparbejde en viden om arbejdsmarkedet og et samarbejde med de relevante aktører. Kommunen bør udarbejde procedurer for sagsbehandlernes samarbejde med de relevante interne og eksterne samarbejdspartnere, fx beskæftigelseskonsulenter, arbejdsformidlingen, de særlige formidlingsenheder for fleksjob, arbejdsløshedskasser, fagforeninger og virksomheder.

Endvidere kan de lokale koordinationsudvalg være med til at opbygge viden om arbejdsmarkedsforholdene. Udvalgene har til formål at udvikle samarbejdet lokalt vedrørende den forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Udvalgene skal bidrage til at øge beskæftigelsesmulighederne for denne gruppe af borgere. I udvalgene mødes de vigtigste aktører i dette samarbejde: Arbejdsmarkedets parter, repræsentanter for handicaporganisationerne, de praktiserende læger, arbejdsformidlingen og kommunen.

Det er således en kommunal forpligtelse at give sagsbehandleren den fornødne viden om konkrete jobfunktioner på arbejdsmarkedet fx via opbygning af forskellige samarbejdsrelationer.

Varig nedsættelse af arbejdsevnen

11. Det er en betingelse for tilkendelse af førtidspension, at arbejdsevnen er varigt nedsat i forhold til ethvert erhverv. Hvis arbejdsevnen kan forbedres gennem aktivering, revalidering eller andre forebyggende foranstaltninger, således at pågældende vil kunne henvises til at søge beskæftigelse på det normale arbejdsmarked eller i et fleksjob, kan der ikke tilkendes førtidspension.

Varighedskravet understreger, at arbejdsevnekriteriet er et fremadrettet begreb, der fokuserer på ressourcer, hvor alle relevante muligheder for at udvikle ressourcerne skal være afprøvet.

Ved vurderingen af om varighedskriteriet er opfyldt, for så vidt angår behandlingsmæssige foranstaltninger, skal det undersøges, om der er konkrete behandlingsmuligheder, der realistisk og uden fare for liv og førlighed kan gennemføres med henblik på at opnå en bedring i tilstanden. Dette skal fremgå af dokumentationen i den enkelte sag.

Vurderingen, af om nedsættelsen af arbejdsevnen er varig, er helt central og et udtryk for, at førtidspension er en varig forsørgelsesydelse i modsætning til sygedagpenge og kontanthjælp.

Der kan i ganske særlige tilfælde tilkendes førtidspension, selvom det ikke helt kan udelukkes, at der på længere sigt kan opnås en vis forbedring af arbejdsevnen ved yderligere forsøg på behandling. Der skal dog være tale om personer med en alvorlig lidelse, som betyder, at de på afgørelsestidspunktet vurderes at være ude af stand til at kunne blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde som udgangspunkt inden for en længere periode på omkring 5 år. Sådanne sager skal tages op til ny vurdering på det tidspunkt, hvor det forventes, at der kan gennemføres yderligere behandlingsmæssige foranstaltninger.

Påbegyndelse af sag om førtidspension

Loven:

§ 17. Kommunalbestyrelsen skal behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan dog anmode herom. I sådanne tilfælde træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension til en person, der ikke selv har rettet henvendelse herom.

§ 18. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger.

Bekendtgørelsen:

§ 4. En førtidspensionssag er påbegyndt den dato, hvor kommunalbestyrelsen enten træffer afgørelse om, at der foreligger dokumentation for, at de aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, der vurderes at kunne forbedre arbejdsevnen, har været afprøvet, og arbejdsevnen ikke varigt kan forbedres, eller træffer afgørelse om, at det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved de nævnte foranstaltninger, jf. lovens § 18.

Stk. 2. Anmoder en person om, at der alene tages stilling til berettigelsen til førtidspension, påbegyndes sagen den dato, hvor kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag skal behandles som en sag om førtidspension, jf. lovens § 17, stk. 1, 3. pkt.

Stk. 3. En sag om genoptagelse af en førtidspensionssag anses for påbegyndt den dato, der er fastsat i kommunalbestyrelsens afgørelse om tilkendelse af førtidspension, jf. lovens § 20, stk. 1, eller den dato hvor der træffes afgørelse om genoptagelse af en sag.

Stk. 4. Datoen for sagens påbegyndelse, jf. stk. 1-3, skal fremgå af sagen, og den pågældende skal have skriftlig meddelelse herom. Den person, hvis sag påbegyndes efter pågældendes anmodning, jf. stk. 2, skal tillige have meddelelse om, at sagen vil blive behandlet på det foreliggende dokumentationsgrundlag.

12. Kommunen skal som hidtil behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning. En ansøgning om hjælp skal behandles bredt ud fra en samlet vurdering af borgerens situation efter reglerne i retssikkerhedsloven.

Påbegyndelsen af en sag om førtidspension forudsætter som hovedregel, at de relevante muligheder for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet i praksis, og at der foreligger dokumentation for, at arbejdsevnen ikke varigt kan forbedres.

I visse særlige tilfælde vil førtidspensionssagen kunne påbegyndes uden, at de relevante muligheder for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet i praksis. Det drejer sig om situationer, hvor en praktisk afprøvning af arbejdsevnen med henblik på forbedring vil være åbenbar formålsløs eller endog vil kunne indebære risiko for forværring af personens tilstand. Det vil bl.a. være tilfældet i situationer, hvor det ud fra den eksisterende faglige viden om betydelige fysiske og psykiske funktionsevnenedsættelser og om visse alvorlige sygdomstilstande og deres prognoser er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne er varigt nedsat og ikke kan forbedres væsentligt ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger.

Som eksempler på tilfælde, hvor en afprøvning af arbejdsevnen vil kunne anses for at være åbenbar formålsløs, kan nævnes borgere med en betydelig nedsat psykisk funktionsevne som følge af udviklingshæmning, personer med en alvorlig hjerneskade eller en alvorlig sindslidelse samt personer med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid, eller at sygdommen er hastigt fremadskridende.

Kommunen kan fortsat påbegynde en førtidspensionssag og tilkende førtidspension til en person, der ikke selv har rettet henvendelse herom, når det er åbenlyst, at personens arbejdsevne ikke kan forbedres fx på grund af svær kronisk hjerneskade. Kommunens afgørelse om at rejse en pensionssag kan ankes.

Behandlingen af sådanne sager skal også ske efter reglerne i arbejdsevne-bekendtgørelsen.

Kommunen bør, i tilfælde hvor det er åbenbart, at en ung person skal have tilkendt pension, når pågældende fylder 18 år, påbegynde behandling af sag om førtidspension, så afgørelsen kan være truffet og udbetalingen af pension kan ske med virkning fra det fyldte 18. år. Det kan fx være, hvis en ung eventuelt med ophold på døgninstitution har en betydelig nedsat psykisk funktionsevne som følge af udviklingshæmning.

Behandlingen af samtlige sager om førtidspension skal uanset efter hvilken regel, sagen er påbegyndt, ske efter reglerne i lovens § 19, dvs. ved anvendelse af den sagsbehandlingsmetode, der er uddybende beskrevet i arbejdsevne-bekendtgørelsen samt i denne vejlednings punkt 19-30. At vurderingsgrundlaget skal udarbejdes efter lovens § 19 indebærer ikke, at sagen skal »overoplyses«. Der skal fortsat kun indhentes de oplysninger om borgeren, som er nødvendige for at træffe afgørelse om førtidspension og begrunde denne afgørelse, se punkt 15-17 og punkt 27-29 »Indhentelse af oplysninger«.

En førtidspensionssag er påbegyndt den dato, hvor kommunen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, se bekendtgørelsens § 4, stk. 1. Tidspunktet for sagens overgang til behandling som en førtidspensionssag skal klart fremgå af sagen, og tidspunktet skal meddeles borgeren, da denne dato kan få central betydning bl.a. for udbetalingen. Se også punkt 33 »Frist for afgørelse«. Borgeren kan klage over kommunens afgørelse om, at sagen overgår eller ikke overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.

Har kommunen i sin afgørelse besluttet, at en sag skal tages op til vurdering på et senere tidspunkt, der er fastsat af kommunen, se lovens § 20, stk. 1, anses genoptagelsessagen for påbegyndt den dato, der er fastsat i kommunens afgørelse om tilkendelse af førtidspension. Genoptages en sag om førtidspension før det fastsatte tidspunkt, eller uden at der ved afgørelsen er truffet beslutning herom, anses genoptagelsessagen for påbegyndt, den dato hvor der træffes afgørelse herom, se bekendtgørelsens § 4, stk. 3.

Selvom der ikke er fastsat en dato for kontrol, skal kommunen holde sig underrettet om pensionistens forhold. Kommunen skal bl.a. påse, om der fortsat er ret til førtidspension, eller om der er sket forandringer, der begrunder, at der rejses sag om frakendelse af pension, se lovens § 44.

Ansøgning om førtidspension

13. Efter lovens § 17 har en borger mulighed for at anmode kommunen om, at der alene tages stilling til spørgsmålet om førtidspension.

I sådanne tilfælde træffer kommunen afgørelse om, at sagen på baggrund af den dokumentation, der allerede foreligger, overgår direkte til behandling efter reglerne om førtidspension, jf. lovens § 17, stk. 1, 3. pkt.

Sagen er påbegyndt den dato, hvor kommunen træffer afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag skal behandles som en sag om førtidspension, se bekendtgørelsens § 4, stk. 2. Kommunen bør træffe afgørelsen om at påbegynde sagen i umiddelbar tilknytning til anmodningen.

Kommunen skal i disse tilfælde meddele den pågældende, at behandlingen af sagen vil ske på grundlag af den dokumentation, der allerede eksisterer, se bekendtgørelsens § 4, stk. 4. De foreliggende oplysninger anvendes til udarbejdelse af borgerens ressourceprofil (se punkt 22) og til at udforme de krævede redegørelser og faglige forklaringer efter lovens § 19, stk. 1.

Hvis dokumentationsgrundlaget er tilstrækkeligt, og lovens betingelser for tilkendelse af førtidspension er opfyldt, tilkendes der førtidspension. Hvis dokumentationsgrundlaget ikke er tilstrækkeligt, eller hvis der på det foreliggende grundlag ikke kan tages stilling til, i hvilket omfang arbejdsevnen er nedsat, gives der afslag på tilkendelse af førtidspension. I sådanne tilfælde skal kommunen herefter vurdere, om der er grundlag for at yde anden form for hjælp efter den sociale eller anden lovgivning.

Sagsbehandling

Helhedsvurdering

14. Det følger af § 5 i retssikkerhedsloven, at kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.

Kommunen skal ud fra en helhedsvurdering træffe afgørelse om, hvilket forsørgelsesgrundlag der er det rigtige i den konkrete sag. Kommunen skal træffe afgørelsen i forhold til alle de muligheder, der er for at få hjælp efter den sociale lovgivning, og ikke kun tage stilling til den ydelse, borgeren eventuelt konkret har søgt om. Kommunen kan således ikke nøjes med at behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til reglerne i lov om social pension.

Senest 8 uger efter første henvendelse om løbende hjælp til forsørgelse, skal kommunen foretage en vurdering af pågældendes situation og behov på længere sigt.

Kommunen skal skriftligt give pågældende, der har søgt om en social ydelse, besked om kommunens vurdering, se retssikkerhedslovens §§ 6-7.

Træffer kommunen afgørelse om, at borgeren skal have en anden form for hjælp end den, pågældende konkret har søgt om, har borgeren mulighed for at indbringe afgørelsen for det sociale nævn efter de almindelige klageregler.

Oplysning af sagen

15. I retssikkerhedsloven er der fastsat regler for indhentelse af de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse i en sag, herunder også i sager om førtidspension. Der henvises til vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Vedrørende indhentelse af fortrolige oplysninger m.v. inden for den sociale lovgivning, henvises endvidere til forvaltningsloven og straffeloven samt Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven fra 1986.

Efter § 10 i retssikkerhedsloven har personer, der søger om eller får hjælp efter den sociale lovgivning, pligt til at medvirke til sagens oplysning. Borgeren har pligt til at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre om eller hvilken hjælp, pågældende er berettiget til.

Kommunen kan efter § 12 i retssikkerhedsloven indhente de oplysninger, der er eller må anses for nødvendige for at behandle sagen.

Kommunen kan pålægge offentlige myndigheder at give oplysninger og dokumentation. Udskrifter m.v. kan kræves uden betaling.

Samtykke

16. Kommunen bør så vidt muligt indhente samtykke til at indhente oplysninger efter § 12, stk. 1, i retssikkerhedsloven, selvom der uden samtykke kan afkræves oplysninger af både myndigheder og private.

Kommunen skal oplyse borgeren om pligten til at give oplysninger, som er nødvendige for at afgøre sagen, og om kommunens adgang til at indhente oplysninger efter § 12 i retssikkerhedsloven. Kommunen skal endvidere orientere om konsekvenserne af et manglende samtykke.

Kommunen kan også sikre sig samtykke ved at oplyse borgeren om, at kommunen efter § 12, stk. 3, i retssikkerhedsloven, vil indhente specifikke typer af oplysninger, som er nødvendige til brug for sagens behandling, hvis kommunen ikke inden for en vis frist hører nærmere fra pågældende. Borgeren bør formentlig have mindst 14 dage til at overveje spørgsmålet.

Nægter borgeren at give samtykke, må sagen behandles på det foreliggende grundlag.

I de tilfælde, hvor det er kommunen, der rejser pensionssagen, bør kommunen også forsøge at få samtykke til at indhente de nødvendige oplysninger i sagen. Hvis et samtykke ikke kan opnås i sådanne sager, hvor det er nødvendigt for myndigheden at træffe en afgørelse og dermed nødvendigt at indhente de relevante oplysninger, må kommunen se bort fra, at der i videst muligt omfang skal være indhentet et samtykke og alligevel indhente oplysningerne.

Hvilke oplysninger skal indhentes

17. Det afhænger naturligvis af karakteren af den enkelte sag, hvor omfattende oplysninger der skal foreligge og eventuelt indhentes i forbindelse med behandlingen af sagen. I loven stilles der en række krav til hvordan grundlaget for afgørelser om førtidspension skal udformes og herunder hvilke oplysninger der skal indhentes og hvordan.

I det følgende omtales reglerne for behandling af sager om førtidspension og herunder hvilke oplysninger, der bør foreligge, før en førtidspensionssag kan anses for tilstrækkelig dokumenteret.

Grundlaget for afgørelser om førtidspension

Loven:

§ 19. Grundlaget for en afgørelse om førtidspension skal bestå af

1) en redegørelse for, at arbejdsevnen ikke kan forbedres,

2) en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt mulighederne for at anvende og udvikle dem. Redegørelsen skal udarbejdes i samarbejde med den pågældende, og dennes egen opfattelse af forholdene skal udtrykkelig være anført,

3) den faglige forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat,

4) den faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, eller

5) angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende med sin nedsatte arbejdsevne anses for at kunne udføre.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om førtidspension.

18. Som nævnt i punkt 12 er hovedreglen, at kommunen først kan påbegynde en sag om førtidspension, når det er dokumenteret, at arbejdsevnen ikke kan forbedres. Tilsvarende stilles der i lovens § 19 en række krav til selve grundlaget for en afgørelse om førtidspension uanset om der er tale om en tilkendelse eller et afslag.

Kommunen skal udarbejde en redegørelse for den pågældendes ressourcer, og de muligheder der er for at anvende eller udvikle dem. Redegørelsen skal udarbejdes i et samarbejde med borgeren, og borgerens egen opfattelse af ressourcerne og mulighederne for at udvikle/anvende dem skal fremgå. I tilfælde af, at det ikke er muligt at forbedre arbejdsevnen, skal der redegøres herfor. Dette vil ofte kunne baseres på den dokumentation, der er indhentet i forbindelse med, at kommunen har truffet afgørelse om at påbegynde sagen. Men i de tilfælde, hvor borgeren har ansøgt om at få påbegyndt en sag om førtidspension, kan redegørelsen være ufuldstændig.

På grundlag af denne redegørelse skal der udarbejdes en faglig forklaring - en dokumenteret vurdering på, om arbejdsevnen er varigt nedsat, og om det er i et sådant omfang, at den pågældende ikke vil kunne blive selvforsørgende, eller om vedkommende på trods af den nedsatte arbejdsevne må anses for at kunne blive selvforsørgende gennem beskæftigelse. Hvis det sidste er tilfældet, skal kommunen angive en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, som borgeren vil kunne udføre.

Disse krav til dokumentationsgrundlaget skal være styrende for sagsbehandlingen, og dokumentationen skal fremgå af afgørelsen om tilkendelse eller afslag på førtidspension. Hensigten med kravene i lovens § 19 er at opnå en større ensartethed i sagsbehandlingen, medinddragelse af borgeren, ligebehandling og et dokumenteret grundlag for den endelige afgørelse.

Bekendtgørelsen:

§ 6. Reglerne i bekendtgørelse nr. 543 af 28. maj 2002 om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne finder anvendelse på sager om førtidspension herunder på sager, der skal genoptages, jf. § 4, stk. 3.

§ 7. Dokumentationsgrundlaget for at påbegynde og behandle sager om førtidspension, jf. lovens §§ 18-20, skal udarbejdes efter reglerne i bekendtgørelsen om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne.

Stk. 2. Er dokumentationsgrundlaget, jf. stk. 1, ikke tilstrækkelig til at kunne opfylde de krav, der i lovens § 19, stk. 1, stilles til grundlaget for en afgørelse om førtidspension, indhentes de nødvendige oplysninger.

§ 8. I sager, der påbegyndes efter anmodning, jf. lovens § 17, stk. 1, 3. pkt., indhentes der ikke yderligere oplysninger. Grundlaget for afgørelse om førtidspension i disse sager skal udarbejdes efter reglerne i lovens § 19, stk. 1, ud fra de foreliggende oplysninger.

Arbejdsevnemetoden

19. Udformningen af dokumentationsgrundlaget for at træffe afgørelse om at påbegynde en sag om førtidspension efter lovens § 18, og af grundlaget for afgørelser om førtidspension efter lovens § 19, skal ske efter de regler, der er fastsat i arbejdsevne-bekendtgørelsen. Arbejdsevne-bekendtgørelsen indeholder regler for, hvordan en borgers ressourcer skal beskrives - herunder hvilke muligheder der er for at udvikle ressourcerne. Desuden indeholder arbejdsevne-bekendtgørelsen regler for, hvordan denne beskrivelse omsættes til en vurdering af pågældendes arbejdsevne.

Arbejdsevne-bekendtgørelsen, der er udstedt i henhold til aktivloven, skal også anvendes ved behandling af sager om revalidering og fleksjob, og kan være blevet taget i anvendelse på et tidligere tidspunkt i det samlede sagsforløb, fx i forbindelse med en sygedagpenge- eller kontanthjælpssag.

Når sagen overgår til behandling med henblik på afklaring af spørgsmålet om førtidspension, vil der derfor ofte være opbygget et dokumentationsgrundlag efter de samme regler, som skal anvendes i sagen om førtidspension. Hvis det indhentede dokumentationsgrundlag ikke er tilstrækkeligt til at tage stilling til, om der kan påbegyndes en sag om førtidspension, skal den manglende dokumentation indhentes.

Det dokumentationsgrundlag, der skal udarbejdes efter arbejdsevne-bekendtgørelsen, skal opbygges indtil det er tilstrækkeligt til at kunne opfylde de krav, der stilles i lovens § 19, stk. 1, se § 7, stk. 2 i bekendtgørelsen.

Tilsvarende finder arbejdsevne-bekendtgørelsen anvendelse ved genoptagelse af sager om førtidspension, der er tilkendt efter de regler der gælder fra 1. januar 2003, sådan at dokumentationsgrundlaget bliver ajourført med de eventuelle forandringer, der kan være indtrådt.

Er sagen om førtidspension påbegyndt på grundlag af borgerens ansøgning, skal der tages stilling til, om der kan tilkendes førtidspension eller ej ud fra de foreliggende oplysninger. De foreliggende oplysninger anvendes til udarbejdelse af borgerens ressourceprofil (se punkt 22) og til at udforme de krævede redegørelser og faglige forklaringer efter lovens § 19, stk. 1. Hvis dokumentationsgrundlaget er tilstrækkeligt, og lovens betingelser for tilkendelse af førtidspension er opfyldt, tilkendes der førtidspension. Hvis dokumentationsgrundlaget ikke er tilstrækkeligt, eller hvis der på det foreliggende grundlag ikke kan tages stilling til, i hvilket omfang arbejdsevnen er nedsat, gives der afslag på tilkendelse af førtidspension. I sådanne tilfælde skal kommunen herefter vurdere, om der er grundlag for at yde anden form for hjælp efter den sociale eller anden lovgivning.

I sager om førtidspension, der påbegyndes, fordi det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved aktiverings-, revalidering-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger skal arbejdsevne-bekendtgørelsen også anvendes. I sager, hvor der fx er tale om en akut livstruende sygdom uden behandlingsmuligheder, skal sagsbehandlingen ske hurtigt. I disse sager vil det være åbenbart, at tage stilling til den pågældendes ressourcer, og derfor relativt enkelt at udforme den pågældende borgers ressourceprofil, idet kommunen har vurderet, at det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres. Ressourceprofilen skal alligevel udformes, dels for at sikre at de relevante forhold er undersøgt og dels for at sikre den nødvendige dokumentation til brug for begrundelse og afgørelse

For en uddybende vejledning om sagsbehandlingen vedrørende beskrivelse og vurdering af arbejdsevne henvises der til Socialministeriets publikation: »Arbejdsevnemetode Metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne«, 2001.

Arbejdsevne-bekendtgørelsen:

§ 5. Kommunen vurderer arbejdsevnen, jf. §§ 6-8, på grundlag af en samlet beskrivelse og vurdering af borgerens faglige og personlige ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer sammenholdt med en vurdering af hvilke konkrete jobfunktioner, som borgeren kan varetage på arbejdsmarkedet.

20. Den helt centrale vurdering i sager om førtidspension er, om arbejdsevnen er varigt nedsat i forhold til ethvert erhverv, og om arbejdsevnen er så nedsat, at det ikke er muligt at blive selvforsørgende gennem beskæftigelse. Arbejdsevne-bekendtgørelsen fastsætter, hvordan arbejdsevnen skal beskrives og vurderes.

Arbejdsevne vurderes ved at sammenholde en borgers ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer med de jobfunktioner, der er på arbejdsmarkedet, se § 5 i arbejdsevne-bekendtgørelsen. Arbejdsevnen kan således ikke vurderes uafhængigt af arbejdsmarkedet. Sagsbehandlingen består i at lave en beskrivelse og en vurdering af borgerens ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer. Når der foreligger en samlet beskrivelse og vurdering, skal borgerens arbejdsevne vurderes ved at se på, om og på hvilken måde pågældendes ressourcer kan anvendes på arbejdsmarkedet.

Borgerens ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer skal derfor beskrives og vurderes, indtil der er indhentet tilstrækkelig dokumentation til, at kommunen kan tage stilling til, om der resterer en arbejdsevne, der kan gøre beskæftigelse mulig eller ej.

Hvis der i den forudgående sagsbehandling ikke er indhentet tilstrækkelige oplysninger til, at det kan dokumenteres, at arbejdsevnen er varigt nedsat i forhold til ethvert erhverv, skal disse oplysninger indhentes.

Selve beskrivelsen og vurderingen af ressourcer m.v. samt vurderingen af arbejdsevnen sker efter §§ 6-8 i arbejdsevne-bekendtgørelsen, se punkt 19-31.

Beskrivelse og vurdering af ressourcer m.v.

21. Som hovedregel forudsætter påbegyndelse af en sag om førtidspension, at de relevante muligheder for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet i praksis, og at der foreligger dokumentation for, at arbejdsevnen ikke varigt kan forbedres. Når der skal tages stilling til, om der kan påbegyndes en sag om førtidspension, og når grundlaget for afgørelse om førtidspension efter lovens § 19 skal udarbejdes, arbejdes der videre med det foreliggende dokumentationsmateriale. Som følge af, at reglerne for beskrivelse og vurdering af arbejdsevne også skal anvendes i sager om revalidering og fleksjob, vil der ofte allerede være udarbejdet en ressourceprofil. I sådanne sager ajourføres ressourceprofilen og eventuelt manglende oplysninger indhentes. Er arbejdsevne-bekendtgørelsen ikke tidligere bragt i anvendelse i sagen, udarbejdes borgerens ressourceprofil fra grunden med henblik på at kunne vurdere borgerens arbejdsevne og træffe afgørelse om førtidspension.

Det fremgår af §§ 6-7 i arbejdsevne-bekendtgørelsen, hvilke elementer ressourceprofilen består af, og hvordan beskrivelsen/vurderingen skal foretages.

Ressourceprofilen

Arbejdsevne-bekendtgørelsen:

§ 6. Som redskab til og ramme for en beskrivelse og vurdering af borgerens ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer i forhold til at kunne indgå i jobfunktioner på arbejdsmarkedet udarbejdes en ressourceprofil.

Stk. 2. Ressourceprofilen består af følgende elementer:

Uddannelse

Arbejdsmarkedserfaring

Interesser

Sociale kompetencer, herunder konfliktberedskab

Omstillingsevne

Indlæringsevne, herunder intelligens

Arbejdsrelevante ønsker

Præstationsforventninger

Arbejdsidentitet

Bolig og økonomi

Sociale netværk

Helbred

Stk. 3. I beskrivelsen og vurderingen af borgerens ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer kan der efter en individuel vurdering indgå andre arbejdsmarkedsrelevante forhold.

22. Arbejdsevnebekendtgørelsens § 6 indeholder ressourceprofilens elementer. Elementerne udgør tilsammen de forhold, der skal beskrives og vurderes for at kunne belyse arbejdsevnen. Det er kun de oplysninger, der har betydning for vurderingen af arbejdsevnen, der skal indhentes. Det er således ikke alle forhold ved fx »sociale netværk«. der skal beskrives. Men det er vigtigt, at alle oplysninger, der har betydning for vurderingen af arbejdsevnen, medtages. Hvis der i den konkrete sag er andre arbejdsmarkedsrelevante forhold, som ikke er omfattet af ressourceprofilens elementer, skal disse også beskrives.

Udarbejdelsen af ressourceprofilen skal være styrende for sagsbehandlingsforløbet og dermed for indhentningen af de oplysninger, der tilsammen udgør dokumentationen i sagen. Den færdige ressourceprofil udarbejdet efter arbejdsevne-bekendtgørelsens §§ 6-7 udgør grundlaget for de afgørelser, som kommunen træffer.

I bemærkningerne til lovforslaget om førtidspensionsreformen omfatter ressourceprofilen 14 elementer til afklaring af en borgers arbejdsevne. Som det fremgår af § 6 i arbejdsevne-bekendtgørelsen, omfatter ressourceprofilen 12 elementer, hvilket skyldes at elementerne Intelligens og Konfliktberedskab er omfattet af henholdsvis Indlæringsevne og Sociale kompetencer.

Elementerne i ressourceprofilen skal bruges til at beskrive og vurdere borgerens ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer.

Ved ressourcer forstås borgerens evne til at varetage forskellige jobfunktioner på arbejdsmarkedet. Der kan være tale om ressourcer, som borgeren anvender i sin nuværende situation, og som borgeren direkte vil kunne anvende på arbejdsmarkedet. Der kan også være tale om ressourcer, som ikke direkte kan anvendes på arbejdsmarkedet, men som potentielt kan udvikles til at kunne anvendes på arbejdsmarkedet.

På baggrund af ressourcerne skal udviklingsmulighederne beskrives og vurderes. Der kan være tale om udvikling af helt nye ressourcer eller en videreudvikling af ressourcer, som borgeren allerede har, men som ikke uden en yderligere indsats kan anvendes direkte på arbejdsmarkedet.

Endelig skal barriererne for at udvikle eller anvende de fundne ressourcer beskrives. De barrierer, der er fundet i forhold til et af ressourceprofilens elementer, kan have betydning for vurderingen af andre elementer.

Ved arbejdet med ressourceprofilen i forhold til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne skal de særlige behov og forhold, der gælder for denne gruppe, tages med i betragtning. Der skal således også fokuseres på restitueringsmulighederne og på behovene for kompensation, herunder hjælpemidler, transportmuligheder m.v.

De 12 elementer, der udgør ressourceprofilen, er ikke opstillet i en prioriteret rækkefølge. Det afhænger af den konkrete sag, hvilke elementer der må tillægges størst betydning, men hvert element kan have betydning for den samlede vurdering af arbejdsevnen. Ofte vil det ikke på forhånd kunne vurderes hvilke elementer, det vil være relevant at arbejde med, men i takt med at kendskabet til borgerens situation uddybes, vil det blive tydeligere, hvad der skal undersøges nærmere. Afhængig af den konkrete sag vil nogle elementer kunne beskrives ganske kort, mens andre skal undersøges meget grundigt.

I det følgende defineres indholdet i ressourceprofilens enkelte elementer, hvor de faktiske ressourcer, udviklingsmulighederne og barriererne skal beskrives og vurderes:

A. Uddannelse. De formelle kompetencer, der er opnået gennem påbegyndte, fuldførte og afbrudte skole-, uddannelses- og kursusforløb. Formålet er at beskrive, hvilke jobfunktioner borgeren kan varetage på baggrund af sin uddannelse og afdække, om der er behov og mulighed for at sætte relevante uddannelsesaktiviteter eller andre aktiviteter i gang.

B. Arbejdsmarkedserfaring. De kvalifikationer, formelle som uformelle, der er opnået i ansættelsesforhold eller andre jobmæssige sammenhænge. Formålet er at afdække, hvilke kvalifikationer der umiddelbart kan anvendes, og hvilke der kan udbygges fx gennem jobtræning eller uddannelse.

C. Interesser. De interesser, der er udtryk for ressourcer, som reelt kan anvendes eller udvikles i forhold til beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Formålet er at beskrive de interesseområder, der kan have betydning for at afklare borgerens ressourcer i forhold til fremtidige beskæftigelsesmuligheder.

D. Sociale kompetencer, herunder konfliktberedskab. De kompetencer, der har betydning for at kunne begå sig på en arbejdsplads, fx personlige hygiejne, almindelig fremtræden og forståelse for spilleregler i forhold til ledere og kolleger. Med hensyn til konfliktberedskab afklares de typiske reaktionsmønstre, når der opstår konflikter. Formålet er at beskrive, om borgeren har gode eller dårlige forudsætninger for at fungere på en arbejdsplads og for at tackle konflikter, som kan opstå i det daglige samarbejde.

E. Omstillingsevne. De erfaringer der er opnået med at skulle tilpasse sig og fungere i nye og uvante sammenhænge. Det kan eksempelvis være at omstille sig til at være på arbejdsmarkedet, at arbejde i en anden jobfunktion eller at arbejde med nye og ukendte mennesker. Formålet er at beskrive og evt. udvikle borgerens omstillingsevne i relation til at komme (tilbage) på arbejdsmarkedet.

F. Indlæringsevne, herunder intelligens. De erfaringer der er opnået med at tilegne sig ny viden eller kunnen. Det angives på hvilke områder borgeren har let eller svært ved at lære nyt fx kan nogle personer være gode til det boglige, andre til det praktiske. Formålet er at afdække borgerens positive og negative erfaringer med læreprocesser, for at kunne vurdere udviklingsmulighederne og hvilke (nye) jobfunktioner, der er mulige.

G. Arbejdsrelevante ønsker. De ønsker borgeren har om fremtidig beskæftigelse. Formålet er at der så vidt muligt tages udgangspunkt i borgerens egne ønsker til uddannelse og fremtidig beskæftigelse.

H. Præstationsforventninger. De positive eller negative forventninger borgeren har til egne præstationer på arbejdsmarkedet og præstationer i øvrigt. Formålet er at beskrive borgerens egen tro på muligheden for at fungere på arbejdsmarkedet, da det kan være afgørende for, hvordan det faktisk går. Det kan også handle om situationer, hvor det er nødvendigt at nedtone borgerens forventninger, fordi disse viser sig at være urealistisk høje.

I. Arbejdsidentitet. De forestillinger borgeren har om at have et arbejde i fremtiden kan pågældende se sig selv som selvforsørgende og med hvilket tidsperspektiv. Formålet er at beskrive borgerens arbejdsidentitet, da det har betydning for borgerens lyst til og tro på muligheden for at komme (tilbage) på arbejdsmarkedet.

J. Bolig og økonomi. De forhold der karakteriserer borgerens boligsituation og økonomi. Formålet er at beskrive, om borgeren fx har en stabil boligsituation, dvs., om borgeren har en såkaldt base i forhold til at kunne fungere i et job. Beskrivelsen tjener til at afklare, hvilke forhold der påvirker borgerens ønske om at anvende eller udvikle sin arbejdsevne i negativ eller positiv retning

K. Sociale netværk. De forhold der karakteriserer borgerens sociale netværk og støtte i netværket. Ved sociale netværk forstås familieforhold, venskaber og omgangskreds. Formålet er at afdække, om der er praktisk eller psykisk opbakning i hjemmet eller omgangskredsen, til at borgeren får en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

L. Helbred. De diagnosticerede fysiske og psykiske lidelser samt borgerens egen oplevelse af eget helbred. Det skal beskrives, om der foreligger dokumenteret fysisk eller psykisk sygdom, dvs. foreligger der objektive fund ved den lægelige sygdomsbeskrivelse. Er der uoverensstemmelse mellem borgerens opfattelse af eget helbred og de lægelige fund, beskrives dette. I tilfælde af psykisk sygdom beskrives, om der er tale om en kronisk psykisk sygdom. Helbredsforhold handler også om at belyse, om borgeren har et misbrug af rusmidler. Formålet er at beskrive, om der er behandlingsmuligheder, og hvilken betydning sygdommen har for evnen til at udføre arbejdsopgaver eller jobfunktioner herunder om borgeren har et skånebehov som kan afhjælpes ved brug af hjælpemidler, mindre belastende arbejde el. lign. Varigheden af et skånebehov skal også belyses.

Som regel vil langt de fleste forhold med relevans for arbejdsmarkedet relatere sig til en eller flere af ovennævnte elementer.

Det kan være forhold, som i det konkrete tilfælde viser sig at have betydning for borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet, men som ikke rummes af de 12 elementer. Det kan fx være forhold, som man ellers ikke tillægger nogen umiddelbar betydning, men som hos en enkelt borger viser sig at være en særlig ressource eller barriere for tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Det skal skriftligt begrundes i sagen, når andre arbejdsmarkedsrelevante forhold inddrages.

Udarbejdelse af ressourceprofilen

23. Den samlede ressourceprofil danner grundlaget for vurderingen af borgerens arbejdsevne. Kommunen kan først foretage den endelige vurdering af arbejdsevnen i forhold til betingelserne for førtidspension, når ressourceprofilen er grundigt beskrevet og vurderet, og når det er dokumenteret, at der ikke er yderligere udviklingsmuligheder.

Der er ikke krav om, at elementerne i ressourceprofilen skal beskrives i en bestemt rækkefølge, da det afhænger af forholdene i den konkrete sag. Der er heller ikke krav om, at samtlige elementer skal være beskrevet og vurderet, men det bør fremgå af dokumentationen i sagen, hvorfor det ikke er fundet relevant at beskrive et eller flere elementer i en konkret sag.

Det er ikke et mål i sig selv, at udarbejdelsen af ressourceprofilen skal omfatte en grundig beskrivelse af alle elementer. Sagsbehandlingen må ikke foregå mekanisk, sådan at alle elementer automatisk inddrages, eller ved at alle elementer undersøges lige meget. En automatisk og intensiv afdækning af alle elementerne kan medføre en overoplysning af sagen, hvilket er i strid med forvaltningslovens § 32. Samtidig kan det medføre et uhensigtsmæssigt tidsforbrug.

Udarbejdelsen af ressourceprofilen er reguleret af § 7 i arbejdsevne-bekendtgørelsen.

Medinddragelse af borgeren

Arbejdsevne-bekendtgørelsen:

§ 7. Udarbejdelsen og anvendelsen af ressourceprofilen skal tage udgangspunkt i en samtale med borgeren. Denne dialog er afgørende for hvilke elementer i ressourceprofilen, som det er relevant at arbejde videre med, og i hvilket omfang elementerne skal beskrives og vurderes i forhold til kravene på arbejdsmarkedet.

24. Sagsbehandlingen vedrørende ressourceprofilen skal tage udgangspunkt i en samtale med borgeren. Det betyder, at beskrivelsen af borgerens ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer skal påbegyndes på grundlag af en dialog med borgeren. Det er afgørende, at der indledes et konstruktivt samarbejde om udformningen af ressourceprofilen ikke alene for at sikre en grundig og korrekt beskrivelse af ressourcer og barrierer men også for at kunne påbegynde og understøtte en udviklingsproces.

Udviklingen af ressourcer sker ikke blot gennem de tilbud, kommunen råder over efter lovgivningen (fx revalidering), men også gennem selve sagsbehandlingsprocessen, hvor de beskrevne ressourcer og muligheder kan føre til en synliggørelse og erkendelse af, at selvforsørgelse gennem beskæftigelse er en mulighed.

Udarbejdelsen af ressourceprofilen skal gennemføres, også selvom borgeren ikke ønsker at indgå i en konstruktiv dialog med fokus på ressourcer og udviklingsmuligheder. Har borgeren på grund af særlige forhold fx svær sindslidelse ikke mulighed for at indgå i det nære samarbejde, skal kommunen bestræbe sig på at varetage borgerens interesser og inddrage borgerens synspunkter i videst muligt omfang. Kommunen skal også være opmærksom på borgerens mulighed for at lade sig repræsentere eller bistå af en anden person (bisidder).

Borgeren har i henhold til retssikkerhedsloven pligt til at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at træffe afgørelse i sagen. Borgeren har derfor også pligt til at medvirke til redegørelsen for pågældendes arbejdsevne. Bidrager borgeren ikke aktivt til sagens oplysning, kan der indtræde processuel skadevirkning.

Det vil sige, at afstår borgeren fra at medvirke til at oplyse sagen fuldt ud, med den virkning at borgerens arbejdsevne ikke kan afklares, så må afgørelsen træffes på det foreliggende grundlag, hvilket kan føre til afslag på førtidspension.

Elementerne i ressourceprofilen skal vægtes individuelt i forhold til den betydning, de har for den enkelte borgers arbejdsevne. Det betyder, at nogle elementer skal undersøges og beskrives meget grundigt, mens det samme ikke gør sig gældende for andre elementer.

Vægtningen af de forskellige elementer og sammenhængene mellem dem bliver tydeligere gennem sagsbehandlingsforløbet. Det vil ligeledes blive tydeligere, hvilke elementer det er centralt at arbejde videre med.

Adskillelse mellem beskrivelse og vurdering

Arbejdsevne-bekendtgørelsen:

§ 7

Stk. 2. I beskrivelsen og vurderingen af de udvalgte elementer skal indgå:

1) Borgerens faktiske ressourcer, der kan anvendes i forhold til arbejdsmarkedet.

2) Mulighederne for yderligere udvikling af borgerens ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet.

3) Mulighederne for at reducere eller fjerne de barrierer, der kan gøre det vanskeligt for borgeren at anvende eller udvikle sine ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet.

25. Der skal foretages en beskrivelse og en vurdering af elementerne i ressourceprofilen. Såvel beskrivelsen som vurderingen skal vedrøre de ressourcer, som vil kunne anvendes på arbejdsmarkedet. Hvis det er konstateret, at der er nogle barrierer for at anvende en ressource på arbejdsmarkedet, indgår dette i den samlede beskrivelse og vurdering.

Dernæst skal mulighederne for at udvikle ressourcerne og/eller at reducere eller fjerne barriererne beskrives og vurderes.

Beskrivelsen skal holdes adskilt fra vurderingen, således at det tydeligt fremgår hvilken dokumentation, der ligger til grund for vurderingen. Der skal således skelnes mellem:

Beskrivelser, der udarbejdes på baggrund af dialogen med borgeren og de indhentede oplysninger.

Faglige vurderinger, som foretages på grundlag af sagens oplysninger.

Beskrivelsen skal:

angive sagens faktuelle oplysninger og centrale vurderinger fra andre.

være relevant og saglig dvs., at kun det, der efter en socialfaglig vurdering er relevant i forhold til den konkrete afklaring og afgørelse, skrives ned

være konkret og præcis fx skal en lægeerklæring ikke gengives ordret, men det væsentligste indhold skal skrives ned

være neutral dvs., at udvælgelsen af de relevante oplysninger foregår neutralt, og at beskrivelsen ikke indeholder værdiladede sætninger, der kan tolkes forskelligt.

En socialfaglig vurdering er sagsbehandlerens bedømmelse af de oplysninger og den dokumentation, der er indhentet til afklaring af borgerens ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet. Bedømmelsen skal være baseret på borgerens og de foreliggende oplysninger, analyseret og sammenholdt med sagsbehandlerens socialfaglige viden og praksiserfaring.

En løbende, fremadrettet proces

Arbejdsevne-bekendtgørelsen:

§ 7

Stk. 3. Elementerne i ressourceprofilen beskrives og vurderes i en løbende fremadrettet proces i takt med afklaringen og udviklingen af borgerens ressourcer i forhold til kravene på arbejdsmarkedet. Borgerens eget bidrag til oplysning af sagen skal indarbejdes i ressourceprofilen.

26. Udarbejdelsen af ressourceprofilen sker i en fremadrettet løbende proces, hvor dokumentationen udbygges. Når sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, vil der ofte være udarbejdet en ressourceprofil i forbindelse med, at der er taget stilling til, om pågældende skal tilbydes revalidering eller fleksjob. I sådanne tilfælde skal ressourceprofilen opdateres med nye oplysninger og med de oplysninger, der kræves for at tage stilling til, om der kan tilkendes førtidspension.

Det betyder også, at elementer, som tidligere i processen har syntes irrelevante at inddrage, på grund af nye oplysninger kan blive relevante at beskrive. Omvendt kan det også vise sig, at tidligere beskrevne elementer kan blive irrelevante senere i processen.

Denne kontinuitet og løbende opdatering af ressourceprofilen gælder ikke blot med hensyn til hvilke elementer, der skal beskrives, men også for selve vurderingen af ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer.

Borgerens eget bidrag til oplysning af sagen skal ligeledes løbende indarbejdes i ressourceprofilen.

Indhentelse af oplysninger

Arbejdsevne-bekendtgørelsen:

§ 7

Stk. 4. Kommunen skal på grundlag af den samlede beskrivelse og vurdering af elementerne i ressourceprofilen efter stk. 2 tage stilling til, om der er behov for at indhente yderligere oplysninger eller sætte aktiviteter i gang, der kan afklare eller forbedre borgerens arbejdsevne, jf. § 9.

27. På grundlag af den til enhver tid forekommende samlede beskrivelse og vurdering af elementerne i ressourceprofilen skal kommunen tage stilling til, om der er grundlag for at indhente yderligere oplysninger, eller om der kan sættes aktiviteter i gang, der kan afklare eller forbedre borgerens arbejdsevne.

Hvis den foreløbige beskrivelse og vurdering efter ressourceprofilen dokumenterer, at det vil være relevant fx at igangsætte en bestemt type revalidering, skal der ikke indhentes yderligere oplysninger om borgerens ressourcer.

Det er de betingelser, der gælder for de forskellige tilbud efter aktivloven og pensionsloven, der er afgørende for, hvornår der er indhentet tilstrækkeligt med oplysninger.

Arbejdsevne-bekendtgørelsen:

§7

Stk. 5. Til brug ved beskrivelse og vurdering af elementerne i ressourceprofilen skal kommunen tage stilling til hvilke oplysninger, der skal indhentes fra læge, hospital, revalideringsinstitution, virksomheder, de faglige organisationer, arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen m.fl.

28. I arbejdet med ressourceprofilen skal kommunen tage stilling til, hvilke oplysninger der er behov for at indhente fra fx læge, hospital, revalideringsinstitution, virksomheder, de faglige organisationer, arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen m.fl.

Når der indhentes oplysninger og vurderinger fra fx praktiserende læger, speciallæger og andre, er det vigtigt, at kommunen er opmærksom på, at det er kommunen, der har kompetencen og ansvaret for at foretage den samlede vurdering og for at træffe afgørelser om borgerens arbejdsevne. De oplysninger og vurderinger, som kommunen modtager fra andre samarbejdspartnere, vil som oftest vedrøre et enkelt element i ressourceprofilen. Disse samarbejdspartnere kan og skal således ikke vurdere borgerens arbejdsevne. Det er i den forbindelse vigtigt, at kommunen redegør klart for formålet med at indhente oplysningerne, fx en lægeerklæring.

Til brug for beskrivelsen og vurderingen af de enkelte elementer kan det være nødvendigt at inddrage de relevante fagpersoner. Hvis et enkelt element skal undersøges meget grundigt, kan det således være nødvendigt at inddrage interne eller eksterne konsulenter, eksempelvis lægekonsulenter, kommunale fagkonsulenter, amtskommunale konsulenter eller handicapkonsulenter.

Arbejdsevne-bekendtgørelsen:

§7

Stk. 6. Der skal ikke indhentes flere oplysninger, end det er nødvendigt for at beskrive, udvikle og vurdere borgerens ressourcer som grundlag for vurdering af borgerens arbejdsevne.

Stk. 7. Der skal ikke indhentes yderligere oplysninger, hvis kommunen vurderer, at arbejdsevnen er tilstrækkelig til at kunne varetage et job på normale vilkår herunder efter overenskomsternes sociale kapitler.

29. Der skal kun indhentes oplysninger, der er relevante for beskrivelsen og vurderingen af arbejdsevnen. Der skal ikke indhentes yderligere oplysninger hvis:

sagen er påbegyndt efter borgerens anmodning efter reglerne i lovens § 17, stk. 1, 3. pkt. Grundlaget for afgørelse om førtidspension skal i disse sager udarbejdes ud fra de foreliggende oplysninger, se § 8 i bekendtgørelsen,

dokumentationsgrundlaget på grund af særlige forhold fx alvorlig sygdom er tilstrækkeligt til, at der umiddelbart kan træffes afgørelse om førtidspension,

dokumentationsgrundlaget er tilstrækkeligt til at kunne træffe afgørelse om tilkendelse eller afslag på førtidspension.

Ressourceprofilen forelægges for borgeren

Arbejdsevne-bekendtgørelsen:

§ 7

Stk. 8. Kommunen skal forelægge den samlede beskrivelse og vurdering af ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer for borgeren. Hvis borgeren er uenig i beskrivelser og vurderinger, skal kommunen tage stilling til, om der er grundlag for at fastholde beskrivelsen og vurderingen på trods af uenigheden. Hvis kommunen vælger at fastholde beskrivelsen og vurderingen, skal borgerens bemærkninger tilføjes, således at de kan indgå i den samlede vurdering af arbejdsevnen.

30. Kommunen skal forelægge den samlede beskrivelse og vurdering af ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer for borgeren. Borgeren får hermed indsigt i, hvordan ressourcer m.v. er blevet beskrevet og vurderet.

Borgeren skal have mulighed for at komme med bemærkninger til beskrivelsen eller vurderingen, såfremt pågældende er uenig heri. Herefter skal kommunen tage stilling til, om beskrivelsen og vurderingen fastholdes. I tilfælde heraf skal borgerens bemærkninger fremgå af ressourceprofilen. Desuden skal kommunens faglige forklaring på at fastholde beskrivelsen eller vurderingen fremgå.

Der kan ikke ankes over selve ressourceprofilen, men de afgørelser, der træffes på grundlag af beskrivelser og vurderinger i ressourceprofilen, kan ankes.

Den samlede vurdering af arbejdsevnen og afgørelse om førtidspension

Loven:

§ 20. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ikke kan blive selvforsørgende, jf. § 16. Kommunalbestyrelsen kan samtidig beslutte, at en sag skal genoptages til vurdering på et senere fastsat tidspunkt.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om afslag på førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ved konkret angivne arbejdsfunktioner enten umiddelbart eller ved en nærmere angivet indsats, jf. § 16, kan blive selvforsørgende.

Stk. 3. Inden der træffes afgørelse om førtidspension, skal den person, som afgørelsen vedrører, have tilbud om i et møde at udtale sig over for den eller de personer, der skal træffe afgørelsen.

Arbejdsevne-bekendtgørelsen:

§ 8. Kommunen vurderer borgerens arbejdsevne på grundlag af den samlede beskrivelse og vurdering af elementerne i ressourceprofilen, jf. §§ 6 - 7. Ved vurderingen af arbejdsevnen skal ressourceprofilens elementer omsættes til konkrete jobfunktioner, der skal findes i rimeligt omfang på arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Ved bedømmelsen af arbejdsevnen må kommunen ikke tage hensyn til eventuelle strukturproblemer på arbejdsmarkedet.

31. Afgørelse om førtidspension træffes af den myndighed, der efter loven har kompetence til at træffe afgørelse om førtidspension. Myndigheden har pligt til at sørge for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Afgørelsen træffes ud fra en samlet vurdering af alle relevante oplysninger i sagen.

Myndigheden har ansvaret for, at der træffes juridisk korrekte afgørelser, der er i overensstemmelse med pensionslovens regler og praksis på området.

Det er de faktiske oplysninger om arbejdsevnen, som beskrevet og dokumenteret, der sammenholdt med lovens regler m.v., giver myndigheden grundlaget for at kunne træffe afgørelse om førtidspension.

Arbejdsevnen vurderes på grundlag af den samlede beskrivelse og vurdering af borgerens ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer ved at sammenholde disse med de konkrete jobfunktioner, der findes i rimeligt omfang på arbejdsmarkedet, se punkt 10.

Vurderingen forudsætter, at kommunen har et godt og bredt kendskab til de generelle arbejdsmarkedsforhold. Samarbejdet med arbejdsmarkedsaktørerne er også af central betydning dvs. arbejdsformidlingerne, beskæftigelseskonsulenter, arbejdsløshedskasser, de faglige organisationer, de lokale koordinationsudvalg og virksomhederne.

Det er en kommunal forpligtigelse, at den fornødne viden og de nødvendige samarbejdsrelationer er tilstede.

Hvis det er dokumenteret, at borgeren har en arbejdsevne, som gør pågældende i stand til at varetage et arbejde på det ordinære arbejdsmarked, herunder efter overenskomsternes sociale kapitler, skal borgeren henvises til ordinær beskæftigelse.

Hvis det er dokumenteret, at borgeren har en arbejdsevne, som ikke er tilstrækkelig til, at pågældende kan varetage et arbejde på det ordinære arbejdsmarked, men at arbejdsevnen kan forbedres, skal kommunen give tilbud om aktiviteter, der kan forbedre arbejdsevnen.

Hvis det er dokumenteret, at borgeren har en arbejdsevne, der ikke kan forbedres, og som er tilstrækkelig til at pågældende kan varetage et fleksjob men ikke et job på normale vilkår, herunder efter overenskomsternes sociale kapitler, skal kommunen træffe afgørelse om visitation til et fleksjob.

Hvis det er dokumenteret, at borgeren varigt ikke har en tilstrækkelig arbejdsevne til at kunne varetage et fleksjob, og det ikke er muligt at forbedre arbejdsevnen, skal kommunen træffe afgørelse om førtidspension.

Det afgørende for tilkendelse af førtidspension er, om borgeren har en arbejdsevne, der gør pågældende i stand til at varetage et lønnet arbejde med henblik på selvforsørgelse dvs. kan opnå beskæftigelse på almindelige vilkår eller i fleksjob. Hvis det er dokumenteret, at borgeren ikke er i besiddelse af en tilstrækkelig arbejdsevne, har det ingen betydning, om borgeren er i stand til at varetage et ulønnet frivilligt socialt arbejde heller ikke efter tilkendelse af førtidspension.

Kommunen kan i sin afgørelse beslutte, at en sag skal tages op til vurdering på et senere tidspunkt, der fastsættes af kommunen. Behovet for en afgørelse om ny vurdering kan især forekomme, når der er tale om pension til unge, og ved visse sygdomme der erfaringsmæssigt har et uforudsigeligt forløb. Afgørelse om ny vurdering skal meddeles borgeren i forbindelse med afgørelsen om pension.

Borgerens medvirken og ret til fremmøde

32. Efter retssikkerhedslovens § 4 skal borgere have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Det er kommunens opgave at tilrettelægge sagsbehandlingen på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. Kommunen har således pligt til at oplyse borgere om retten til at medtage en bisidder. Borgere med udviklingshæmning eller andre, der ikke er i stand til at varetage egne interesser, skal endvidere oplyses om muligheden for at medtage en pårørende eller en anden, der kan varetage pågældendes interesser.

For at styrke borgerens mulighed for at deltage i behandlingen af sin sag, skal borgeren, inden der træffes afgørelse om førtidspension, have tilbud om at møde frem og udtale sig over for den eller de personer i kommunen, som er tillagt kompetencen til at træffe disse afgørelser.

Der er tale om et tilbud, som gælder i forhold til de afgørelser om førtidspension, der træffes af kommunerne, og det er frivilligt, om borgeren vil benytte tilbuddet. I overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige regler har borgeren adgang til at tage en bisidder med til mødet.

Borgere, der ønsker at benytte sig af muligheden for at møde frem og udtale sig overfor den eller de personer, der skal træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension, afholder selv udgifter i forbindelse hermed. Det kan fx dreje sig om transportudgifter, parkeringsafgifter m.v.

Frist for afgørelse

Loven:

§ 21. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse senest 3 måneder efter tidspunktet for sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension, jf. § 17, stk. 1, 3. pkt., og § 18. Dette tidspunkt skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.

33. Kommunen skal træffe afgørelse om førtidspension inden for en frist på tre måneder regnet fra datoen for sagens påbegyndelse, se punkt 12.

Kan fristen på grund af ganske særlige forhold ikke overholdes, skal kommunen give borgeren en nærmere redegørelse for baggrunden for forsinkelsen af afgørelsen, samt hvornår sagen forventes afgjort. Redegørelsen skal indeholde en nærmere beskrivelse af de særlige omstændigheder, der har forsinket afgørelsen.

I sager, der vedrører førtidspension til personer, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udsigtsløse og prognosen er kort levetid, skal en meget kort sagsbehandlingstid prioriteres højt.

Når der er påbegyndt sag om førtidspension, bør kommunen være opmærksom på, at en borger som får tilkendt en førtidspension, kan være berettiget til ydelser fra forsikringsselskaber, arbejdsmarkedspensionsordninger m.v. Det er derfor vigtigt, at det pågældende selskab eller den pågældende pensionskasse får kendskab til, at der er tilkendt førtidspension, med henblik på udbetaling af en eventuel forsikringsydelse til førtidspensionisten. Kommunen kan i sådanne situationer tilskynde eller assistere borgeren med at tage kontakt til den relevante pensionsudbetaler. Hjemmesiden www.pensionsinfo.dk kan med fordel anvendes til at afdække, hvilket pensionsselskab, der er relevant for den enkelte borger. PensionsInfo er et samarbejde mellem en række pensionskasser, livsforsikringsselskaber og offentlige myndigheder, som har til formål at give borgerne mulighed for at danne sig et overblik over egne pensionsrettigheder.

Aktindsigt, partshøring og begrundelse

Aktindsigt

34. Det følger af forvaltningsloven, at borgeren som udgangspunkt har ret til at få kopi af alle sagens akter. Hvis afgørende hensyn til borgeren taler for, at pågældende ikke skal se alle oplysningerne, kan der gives afslag på aktindsigt i dele af sagens akter. Hvis der gives delvist afslag på aktindsigt, skal dette begrundes.

Afgørelse om aktindsigt træffes af den myndighed, der i øvrigt træffer afgørelse i den pågældende sag, se forvaltningslovens § 16.

Lov om aktindsigt i helbredsoplysninger gælder for patientjournaler m.v., hvor der som led i sundhedsmæssig virksomhed foretages undersøgelse, behandling eller pleje af patienter. Afgørelser om, hvorvidt der er aktindsigt i patientjournaler m.v. efter § 2 i lov om aktindsigt i helbredsoplysninger, træffes efter denne lovs § 3 af den myndighed, institution eller sundhedsperson, der har patientjournalerne m.v. i sin besiddelse. Når den myndighed, der skal træffe afgørelse i pensionssagen, har modtaget sygehusjournaler, er det denne myndighed, der træffer afgørelse om aktindsigt efter § 15 i forvaltningsloven. Journalerne kan i visse tilfælde være forsynet med en påtegning om, at de ikke må gøres til genstand for aktindsigt, men det er den pensionstilkendende myndighed, der træffer den endelige afgørelse i sådanne tilfælde.

En myndigheds interne arbejdsdokumenter vil være undtaget for partens aktindsigt efter forvaltningslovens § 12, stk. 1.

For så vidt angår bistand fra lægekonsulenter, indgår oplysningerne i myndighedens sagsbehandling som andre interne arbejdsdokumenter fra myndighedens juridiske eller øvrige sagsbehandlere og er dermed undtaget for aktindsigt, med mindre de er videregivet til anden forvaltningsmyndighed, eller med mindre de indgår i begrundelsen for afgørelsen.

Partshøring

35. Efter forvaltningslovens § 19 er der pligt til partshøring, hvis borgeren ikke kan antages at være bekendt med bestemte oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, som er til ugunst for pågældende. Der er derfor ikke pligt til partshøring, hvis borgeren ved, at oplysningerne indgår i sagen.

Hvis der er oplysninger, som pågældende er bekendt med, men som pågældende ikke er klar over vil indgå i afgørelsen af pensionssagen, er der pligt til partshøring. Dette gælder dog kun, når oplysningerne er til ugunst for borgeren og har væsentlig betydning for afgørelsen.

Begrundelse

36. En begrundelse skal fremtræde som en forklaring på afgørelsens indhold.

En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, med mindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende medhold, se forvaltningslovens § 22.

En begrundelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter. I det omfang afgørelsen efter retsreglerne beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Endvidere skal de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som har været tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, fremgå af afgørelsen, se forvaltningslovens § 24. Gives der fx afslag på førtidspension, skal det således fremgå af begrundelsen, hvilke konkrete arbejdsfunktioner pågældende vurderes at kunne varetage, eller hvilken indsats i form af optræning, revalidering eller anden indsats, der er dokumenteret relevant.

Kapitel 3

Beregning af førtidspension

Indtægtsgrundlaget ved beregning af førtidspension

Loven:

§ 21 a. Førtidspension nedsættes på grund af indtægt efter § 32 a.

..

§ 32 a. Indtægtsgrundlaget for førtidspension opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Indtægtsgrundlaget opgøres således:

1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat. Endelig tillægges vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3.

2) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1 er det senest afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

3) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 2 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, efter samme regler, som gælder for den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat).

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå i indtægtsgrundlaget.

Stk. 3. I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 foretages følgende fradrag:

1) Fradrag for skattepligtig pension efter denne lov og fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71 samt for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes fradrag for pensioner som nævnt i 1. pkt., der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradrages.

2) Fradrag for ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere.

3) Fradrag for efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik.

4) Fradrag for sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse og kontanthjælp, der er udbetalt for samme periode, hvori der foretages efterbetaling af pension, jf. § 32 d, stk. 1.

Stk. 4. For en pensionist, der er gift eller samlevende med en person, som ikke modtager social pension efter denne lov, nedsættes ægtefællens eller samleverens indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 9.

Stk. 5. Ægtefællens eller samleverens indtægt opgjort efter stk. 1-4 kan højst udgøre et fastsat beløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 11.

Stk. 6. Den samlede opgjorte indtægt efter stk. 1-5 afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.

Stk. 7. Den opgjorte indtægt efter stk. 6 nedsættes med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 10.

37. Reglerne om beregning af førtidspension fremgår af lovens kapitel 4 a. Førtidspension består i én samlet ydelse, der er fuldt skattepligtig, og som indtægtsreguleres, se lovens § 21 a.

Indtægtsgrundlaget efter lovens § 32 a anvendes ved beregning af førtidspension. Indtægtsgrundlaget opgøres på grundlag af såvel pensionistens som en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægter.

Indtægtsgrundlaget opgøres som summen af:

Personlig indkomst

Positiv nettokapitalindkomst

Aktieindkomst bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat (se personskattelovens § 8 a, stk. 1-2)

Vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3.

Indtægtsgrundlaget fastsættes på basis af de samme indkomstbegreber, som anvendes i skattelovgivningen, dvs. personlig indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst, se personskattelovens §§ 3, 4 og 4 a. Desuden indgår vederlag efter § 28 A i ligningsloven, selvom vederlaget ikke er omfattet af den skattepligtige indkomst.

Punkterne 38-45 tager udgangspunkt i skattelovgivningens regler om opgørelse af personlig indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst, herunder virksomhedsskattelovens regler om overførsel af værdier til den skattepligtige. Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter loven tages hensyn til skattelovgivningens regler om overførsel af fradrag mellem ægtefæller. Endvidere tages der hensyn til eksempelvis personskattelovens og virksomhedsskattelovens regler om, at man kan fremføre et eventuelt underskud til de følgende indkomstår eller overføre et underskud til en ægtefælle samt til modregning af aktieindkomst mellem ægtefæller.

Skattemyndighederne yder rådgivning om fortolkningsspørgsmål vedrørende opgørelse af indkomst efter skattelovgivningens regler.

Indtægtsgrundlaget efter § 32 a, stk. 1 og 2, anvendes ikke direkte til beregning af førtidspensionen, idet der i dette grundlag foretages en række fradrag, jf. lovens § 32 a, stk. 3, se punkt 49.

Personlig indkomst

38. Den personlige indkomst omfatter alle skattepligtige indkomster, der ikke medregnes i kapitalindkomsten eller aktieindkomsten. Den omfatter bl.a.:

lønindkomst, honorarer m.v.,

indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed,

pensionsindtægter, løbende udbetalinger og rateudbetalinger fra pensionsordninger, der er skattepligtige efter pensionsbeskatningslovens § 20,

underholdsbidrag og andre løbende ydelser, herunder erstatningsydelser,

anden skattepligtig indkomst, der ikke er kapitalindkomst.

Arbejdsmarkedsbidrag indgår ikke i den personlige indkomst og indgår derfor ikke i indtægtsgrundlaget.

Fratrædelsesgodtgørelse indgår i beregningen af pensionen i det omfang, den indgår i den personlige indkomst. Fratrædelsesgodtgørelsen kan betragtes som en engangsindtægt henført til den periode, fratrædelsesgodtgørelsen vedrører.

Når den personlige indkomst opgøres, kan der foretages en række fradrag efter personskattelovens § 3, stk. 2. Det gælder bl.a. bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 52. Det gælder også udgifter, der medgår til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig virksomhed samt arbejdsmarkedsbidrag af indtægt fra selvstændig erhvervsvirksomhed og af anden indkomst, der oppebæres uden for ansættelsesforhold, se ligningslovens § 8 M.

Skatteordninger for selvstændige

39. En skattepligtig person, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, beskattes efter personskatteloven, men den selvstændige har herudover mulighed for at anvende andre ordninger efter skattelovene.

Størrelsen af den selvstændiges personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspension, vil afhænge af, om den selvstændige alene beskattes efter personskatteloven, eller om den selvstændige samtidig er omfattet af virksomhedsordningen eller af kapitalafkastordningen.

Virksomhedsskatteordningen

40. En skattepligtig person, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende den særlige virksomhedsordning efter afsnit I i lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (Virksomhedsskatteloven) på indkomst fra virksomheden. Det er kun den del af virksomhedens overskud, der overføres fra virksomheden til beskatning som personlig indkomst hos den skattepligtige, der indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspensionen.

Efter virksomhedsordningen

fratrækkes erhvervsmæssige renteudgifter i virksomhedsoverskuddet under virksomhedsordningen. Dermed opnås fuld fradragsværdi for renteudgifter.

beskattes den del af virksomhedens overskud, der svarer til et beregnet kapitalafkast af virksomhedens egenkapital, som udgangspunkt som kapitalindkomst. Derved sidestilles kapitalanbringelse i erhvervsvirksomhed med investering i fx obligationer.

kan overskud opspares i virksomheden. Overskuddet beskattes med en særlig virksomhedsskat. Endelig beskatning som personlig indkomst sker, når det opsparede overskud hæves. Denne ordning giver mulighed for at udjævne skattemæssige virkninger af svingende indkomster.

Virksomhedens kapitalafkast beskattes som udgangspunkt som kapitalindkomst, og den del af det resterende overskud, der overføres og beskattes som personlig indkomst indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspensionen.

Kapitalafkastordningen

41. En skattepligtig person, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan som alternativ til virksomhedsordningen vælge af anvende den særlige kapitalafkastordning efter afsnit II i lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (Virksomhedsskatteloven).

Efter kapitalafkastordningen

fragår et beregnet kapitalafkast af virksomhedens aktiver i den personlige indkomst og tillægges kapitalindkomsten.

Herved bliver den del af virksomhedens overskud, der svarer til det beregnede kapitalafkast, kapitalindkomst og ikke personlig indkomst. Hermed kan der opnås fuld fradragsværdi for virksomhedens renteudgifter.

De, der anvender kapitalafkastordningen, har inden for visse rammer adgang til henlæggelse til konjunkturudligning mod betaling af en konjunkturudligningsskat.

I virksomhedens overskud, der indgår i den personlige indkomst, fratrækkes et beregnet kapitalafkast af virksomheden aktiver. Det beregnede kapitalafkast tillægges kapitalindkomsten.

Kapitalafkast opgøres efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 22 a. Kapitalafkastet er afkastgrundlaget gange afkastsatsen. Afkastsatsen opgøres som den effektive obligationsrente for de første 6 måneder af det pågældende indkomstår.

Kapitalindkomst

42. Kapitalindkomsten omfatter de indtægter og udgifter, der udtømmende er opregnet i personskattelovens § 4. Kapitalindkomsten omfatter det samlede nettobeløb af eksempelvis:

renteindtægter/renteudgifter,

skattepligtige gevinster og fradragsberettigede kurstab,

beregnet kapitalafkast af selvstændig virksomhed efter virksomhedsskattelovens § 7 (virksomhedsordningen), som overføres til den skattepligtige person inden fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret, med fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23 a,

beregnet kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 22 a (kapitalafkastordningen) med fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23 a,

overskud eller underskud af en- eller tofamilies huse m.v., fritidshuse, ejerlejligheder o.lign., som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-5 og 9-11.

fortjeneste opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens regler.

For bankierer, vekselerer m.v., skal indtægter og udgifter, der normalt medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten, indgå i den personlige indkomst, hvis disse indtægter og udgifter er en del af den pågældendes virksomhed, se personskattelovens § 4, stk. 3.

Aktieindkomst

43. Aktieindkomst, der omfatter aktieudbytte, afståelsessummer, udlodninger fra akkumulerende investeringsforeninger m.v., opgøres efter personskattelovens § 4 a og beskattes efter personskattelovens § 8 a.

Den aktieindkomst, der indgår ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspension, er den indkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a. Der ses bort fra udbytteindkomst på op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.

For ægtefæller/samlevende foretages opgørelsen individuelt, således at hver har et fradragsbeløb på 5.000 kr. Dog kan et eventuelt uudnyttet fradrag overføres til en ægtefælle eller samlever.

Vederlag

44. Vederlag i form af aktier, tegningsrettigheder eller køberetter til aktier efter ligningslovens § 28 A indgår ikke i den skattepligtige indkomst. Sådanne vederlag udbetales som led i et ansættelsesforhold, hvor det skriftligt er aftalt, at selskabet, der betaler vederlaget, betaler en afgift til dækning af den skat, som modtageren ellers skulle have betalt.

Selvom de nævnte former for aflønning ikke indgår i den skattepligtige indkomst, skal de tillægges i indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspensionen.

Vederlaget omregnes til den værdi vederlaget ville have haft, såfremt der ikke var indgået en aftale efter reglerne i ligningslovens § 28 A, ved at gange det modtagne vederlag med 100/70, se ligningslovens § 28 B, stk. 3. Det herved beregnede beløb tillægges den opgjorte skattepligtige indkomst.

Indtægter, der ikke indgår i indtægtsgrundlaget

45. Indtægter, der indgår i den skattepligtige indkomst eller ville indgå i den skattepligtige indkomst, hvis de var skattepligtige her i landet, medregnes i indtægtsgrundlaget, se bekendtgørelsens § 31, stk. 1. Desuden indgår vederlag efter ligningslovens § 28 A.

Pensioner, der ikke er skattepligtige her i landet, se lovens § 32 a, stk. 3, nr. 1, fratrækkes i indtægtsgrundlaget, hvis de indgår heri.

Visse offentlige ydelser, erstatninger m.v. medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Disse ydelser medregnes heller ikke ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget ved beregning af pension. Det fremgår af skattelovene eller den lov, som hjemler udbetaling af en ydelse, om selve ydelsen og om afkastet af ydelsen indgår i den skattepligtige indkomst.

Eksempler på indtægter, der ikke indgår i indtægtsgrundlaget:

Handicapkompenserende ydelser efter den sociale lovgivning.

Kapitaliserede erhvervsevnetabserstatninger og godtgørelser for varigt mén, der ydes efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, medregnes ikke i indtægtsgrundlaget, da de ikke indgår i den skattepligtige indkomst. Eventuelle renteindtægter fra erstatningerne medregnes derimod i indtægtsgrundlaget, da de indgår i den skattepligtige indkomst.

Ikke-skattepligtige udbetalinger fra fonde medregnes ikke i indtægtsgrundlaget.

Indtægtsperiode, der ligger til grund for opgørelsen af indtægtsgrundlaget

46. Indtægtsgrundlaget opgøres på baggrund af den seneste skattemæssige årsopgørelse, se lovens § 32 a, stk. 1, nr. 2. Normalt vil denne årsopgørelse vedrøre skatteåret to år forud for det år, for hvilket, der skal beregnes pension. Eksempelvis vil den skattemæssige opgørelse for skatteåret 2001 ligge til grund for pensionsberegningen pr. 1. januar 2003.

Denne regel fraviges i de tilfælde, hvor indtægtsgrundlaget er ændret i forhold til den seneste årsopgørelse. Det kan fx være tilfældet, hvis pensionisten først er blevet pensionist inden for de seneste to år, hvis pensionisten har ændret status med hensyn til ægteskab eller samliv - eller hvis pensionisten har haft ændringer i indtægtsforholdene. I sådanne tilfælde beregnes pensionen på grundlag af de ændrede eller forventede fremtidige indtægtsforhold. Tilsvarende gælder ved førstegangsberegning af pension. Se punkt 53 om den første pensionsberegning.

Regulering af indkomst i indtægtsgrundlaget til aktuelt niveau

47. Den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget efter lovens § 32 a, stk. 1, nr. 1 og 2, dvs. den personlige indkomst fra det senest afsluttede indkomstår, reguleres efter samme regler, som anvendes ved den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter kildeskatteloven.

Positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget efter § 32 a, stk. 1, nr. 1 og 2, reguleres ikke.

Udenlandske indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget

48. Efter lovens § 32 a, stk. 2, fastsættes der nærmere regler for, hvorledes indkomster, efter lovens § 32 a, stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå i indtægtsgrundlaget. Disse regler er fastsat i bekendtgørelsen.

Indtægter, der ikke er skattepligtige her i landet, opgøres og beregnes på samme måde som de skattepligtige indtægter her i landet, se bekendtgørelsens § 31, stk. 1. Indtægterne indgår i indtægtsgrundlaget på samme måde som efter lovens § 32 a, stk. 1. Dvs. at indtægterne opgøres i og sidestilles med henholdsvis personlig indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst.

Udenlandske indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget, reguleres til aktuelt niveau efter samme regler som danske indtægter.

Til pensionister, der er bosiddende i udlandet, udsender Den Sociale Sikringsstyrelse én gang årligt en pensionsmeddelelse med de automatisk opskrevne indtægter. Pensionisten har mulighed for at ændre de angivne oplysninger, hvis indtægterne væsentligt afviger fra beløbene på pensionsmeddelelsen. Dette kan ske skriftligt eller ved rekvirering af en indtægtserklæring fra Den Sociale Sikringsstyrelse. Pensionisten oplyses samtidig om konsekvensen af mangelfulde oplysninger i henhold til lovens § 42, samt om Sikringsstyrelsens mulighed for efterfølgende at indhente oplysninger om bl.a. økonomiske forhold fra danske og udenlandske myndigheder.

Fradrag ved opgørelse af indtægtsgrundlaget

49. I det indtægtsgrundlag, der er opgjort efter lovens § 32 a, stk. 1 og 2, foretages der en række fradrag, se lovens § 32 a, stk. 3.

Der foretages fradrag for:

skattepligtig social pension,

skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en EU/EØS-medlemstat og omfattet af og beregnet efter EF-forordning nr. 1408/71,

pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension,

ikke her i landet skattepligtige pensioner omfattet af § 32 a, stk. 3, nr. 1, i det omfang de indgår i indtægtsgrundlaget efter § 32 a, stk. 1,

ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere,

efterlevelseshjælp efter § 85 a i aktivloven.

Endvidere foretages der fradrag for sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse og kontanthjælp, såfremt en sådan ydelse har været udbetalt til pensionisten for samme periode, hvori der foretages efterbetaling af pension.

Der foretages ikke fradrag for pensionsydelser udbetalt efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Skattepligtige pensioner efter lov om social pension fradrages ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget.

Det samme gælder for skattepligtig pension, der er udbetalt efter lovgivningen i en EU/EØS-stat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71, og for pension udbetalt efter lovgivningen i et land med hvilket, der er indgået overenskomst om samordning af pension.

I tilfælde, hvor der er ret til social pension fra Danmark og et eller flere lande, som Danmark har indgået overenskomst med om samordning af pension, skal den udenlandske sociale pension ikke medtages, ved indtægtsreguleringen af den danske sociale pension.

Fradrag i indtægtsgrundlaget for pensioner, omfattet af lovens § 32 a, stk. 3, nr. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, foretages, hvis pensionerne ellers indgår i indtægtsgrundlaget. Se bekendtgørelsens § 31, stk. 2.

Ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og efter lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere fradrages i indtægtsgrundlaget, se lovens § 32 a, stk. 3, nr. 2.

Ophørsstøtte kan under visse nærmere betingelser udbetales til personer i alderen 55 - 67 år, der i perioden 1. januar 1994 til 31. december 1998 ophørte med landbrugs- eller gartnerivirksomhed eller med erhvervsfiskeri. Støtten udbetales i 10 år, dog kun indtil modtageren fylder 67 år.

En eventuel udbetaling af efterlevelseshjælp efter aktivloven fradrages ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, hvorved efterlevelseshjælpen ikke indgår ved beregningen af førtidspension. Efterlevelseshjælp kan udbetales til personer, der mister en ægtefælle eller samlever, og som opfylder de økonomiske betingelser herfor. Efterlevelseshjælpen består i et skattepligtigt engangsbeløb, medmindre den ydes i form af et lån.

Endelig sker der fradrag i indtægtsgrundlaget for sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse og kontanthjælp, såfremt pensionisten har fået udbetalt sådanne ydelser for den samme periode, hvori der foretages efterbetaling af pension, se lovens § 32 d. Efterbetaling af førtidspension kan opstå i de tilfælde, hvor afgørelsen om tilkendelse træffes efter, at der er forløbet 3 måneder fra sagens påbegyndelse. Ved efterbetalingen fratrækkes de nævnte ydelser, der er udbetalt for samme periode som den efterbetalte førtidspension, og de skal derfor ikke indgå i indtægtsgrundlaget for beregningen af pensionen.

Særligt fradrag for pensionister, der er gift eller samlevende

50. Det er både pensionisten og dennes ægtefælle eller samlevers indtægter opgjort efter lovens § 32 a, stk. 1-3, der indgår ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pension.

For pensionister, der er gift eller samlevende med en person, som ikke modtager social pension efter pensionsloven, nedsættes ægtefællens/samleverens indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb på 137.724 kr. (i 2003-niveau), se lovens § 32 a, stk. 4. Den indtægt, der er opgjort selvstændigt for ægtefællen eller samleveren efter lovens § 32 a, stk. 1-3, nedsættes således med fradragsbeløbet efter lovens § 49, stk. 1, nr. 9. Et ikke udnyttet fradragsbeløb kan ikke overføres til pensionisten.

Den herefter opgjorte indtægt for ægtefællen eller samleveren kan højst udgøre et fast beløb på 179.400 kr. (i 2003-niveau), se lovens § 32 a, stk. 5. Hvis pågældendes indtægt overstiger dette beløb efter anvendelsen af fradragsbeløbet, indgår alene 179.400 kr. ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget. Hvis pågældendes indtægt ikke overstiger beløbsgrænsen efter anvendelsen af fradragsbeløbet, indgår hele indkomsten i opgørelsen af indtægtsgrundlaget.

For pensionister, der er gift eller samlevende med en person, der modtager social pension, nedsættes ægtefællens/samleverens indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget, ikke med et fradragsbeløb, idet dennes indtægter i form af pension allerede er fratrukket (se punkt 49). Men den opgjorte indtægt, der indgår ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, kan højst udgøre 271.100 kr. (i 2003-niveau). Ægtefællens eller samleverens indtægter derudover medtages ikke i indtægtsgrundlaget.

Beløbsgrænsen, for hvor stor en del af en ægtefælles eller en samlevers indtægt, der kan indgå i opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pension, betyder, at der er en grænse for, hvor meget pensionen kan blive nedsat på grund af en ægtefælles/samlevers indtægt.

Fradragsbeløbet og grænsen for den del af ægtefællens/samleverens indtægt, der indgår ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, satsreguleres.

Afrunding

51. Det samlede indtægtsgrundlag, der er opgjort efter lovens § 32 a, stk. 1-5, afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100, se lovens § 32 a, stk. 6.

Fradrag før nedsættelse af førtidspension

52. Indtægtsgrundlaget, som det er opgjort efter § 32 a, stk. 1-6, anvendes ikke umiddelbart ved indtægtsreguleringen. Der foretages først et fradrag i indtægtsgrundlaget. Derefter anvendes det nedsatte grundlag ved indtægtsreguleringen af førtidspensionen.

Fradragsbeløbets størrelse afhænger af om pensionisten er enlig eller gift/samlevende. Fradragsbeløbet ved beregning af førtidspension udgør pr. 1. januar 2003 på årsbasis 55.100 kr. for enlige og 87.500 kr. for gifte/samlevende. Se lovens § 49, stk. 1, nr. 10.

Fradragsbeløbet reguleres en gang årligt pr. 1. januar.

Den første pensionsberegning

Loven:

§ 32 b. Den første beregning af pension sker på grundlag af den forventede fremtidige indtægt opgjort efter § 32 a.

53. Ved førstegangsberegning af pension vil der normalt være sket ændringer i indtægtsforholdene i forhold til seneste skattemæssige årsopgørelse. Den seneste skattemæssige årsopgørelse kan derfor ikke benyttes ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, idet den ikke er udtryk for pensionistens aktuelle indtægtsforhold og derfor ikke kan antages at give et reelt billede af pensionistens nuværende og kommende indtægter.

Den første pensionsberegning skal derfor ske på grundlag af et samlet skøn over såvel pensionisten som ægtefællens eller samleverens forventede fremtidige indkomst opgjort efter retningslinierne i lovens § 32 a.

Den årlige fastsættelse af indtægtsgrundlaget til brug for pensionsberegningen sker ud fra de skatteregler, der er gældende på det tidspunkt, hvor pensionen modtages.

Efter virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, skal den skattepligtige ved indgivelse af selvangivelse for et indkomstår tilkendegive, om reglerne vedrørende virksomhedsordningen skal anvendes for det pågældende indkomstår. Den skattepligtige kan omgøre sin beslutning om, hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes eller ej. Dette skal i givet fald ske inden udløbet af ligningsfristen i skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, dvs. senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår. Vælger den skattepligtige at anvende reglerne om virksomhedsordningen, skal reglerne anvendes for hele virksomheden i hele indkomståret.

Ved den første pensionsberegning og ved beregning af pension på grundlag af den forventede fremtidige indtægt skal der ved beregning til en selvstændig erhvervsdrivende, der bevarer sin virksomhed efter overgang til pension, tages udgangspunkt i forholdene i det seneste afsluttede indkomstår, med mindre pensionisten dokumenterer, at der vil ske ændringer med hensyn til tilslutningen til virksomhedsordningen for det kommende år. Det kan fx ske ved, at pensionisten får sin seneste skattemæssige årsopgørelse ændret som følge af, at pensionisten har omgjort sin beslutning vedrørende tilslutning til virksomhedsordningen - eller ved at lade sig forskudsregistrere som omfattet af virksomhedsordningen for det kommende år.

Nedsættelse af pensionen - indtægtsregulering

Loven:

§ 32 c. Førtidspensionen nedsættes med 30 pct. af indtægtsgrundlaget, jf. § 32 a, stk. 7, dog med 15 pct., hvis førtidspensionistens ægtefælle eller samlever også har ret til pension.

Stk. 2. Pensionen udbetales ikke, hvis den udgør mindre end et minimumsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 13.

54. Førtidspensionen nedsættes med 30 pct. af det indtægtsgrundlag, der er opgjort efter lovens § 32 a, stk. 7. Hvis førtidspensionistens ægtefælle eller samlever også har ret til pension, nedsættes førtidspensionen dog kun med 15 pct.

Der henvises til eksemplerne om beregning af førtidspension. Se punkt 59.

Indtægtsopgørelsen ved beregning af brøkpension

55. Hvis en pensionist ikke har optjent ret til fuld pension, men alene optjent ret til en brøkpension, beregnes pensionen i første omgang på samme måde, som for en fuld pension. Nedsættelse af pensionen i forhold til bopælstiden sker som sidste led i beregningen, se lovens § 7.

Skematisk oversigt over fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget

56. I det følgende beskrives processen med opgørelse af indtægtsgrundlaget ved beregning af førtidspension. Under punkt A-C opgøres indtægterne selvstændigt for hhv. pensionisten og dennes ægtefælle eller samlever, under punkt D-E reguleres den indtægt fra ægtefæller/samlever, som skal indgå i indtægtsgrundlaget, under punkt F sammenlægges og afrundes pensionisten og ægtefælle/samlevers indtægter, hvorefter der under punkt G foretages fradrag ned til det indtægtsgrundlag, der under punkt H benyttes ved indtægtsregulering af pensionen.

A. Udgangspunktet er efter lovens § 32 a, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2, hhv. pensionistens og dennes eventuelle ægtefælles/samlevers personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat. Er der modtaget vederlag, som er omfattet af ligningslovens § 28 A, omregnes vederlaget efter ligningslovens § 28 B, stk. 3, og tillægges den skattepligtige indkomst.

Ved den årlige fastsættelse af pensionen tages der udgangspunkt i den seneste skattemæssige årsopgørelse.

Ved denne opgørelse tages der hensyn til skattelovgivningens regler om fremførsel af et evt. underskud til de følgende indkomstår, overførsel af underskud til ægtefælle samt modregning af aktieindkomst mellem ægtefæller.

B. I opgørelsen efter punkt A, sker der herefter efter lovens § 32 a, stk. 3, fradrag for:

1. Social pension efter denne lov og fradrag for skattepligtig social pension, udbetalt efter lovgivningen i en EU-medlemsstat og beregnet efter forordning nr. 1408/71 eller efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension. Der er fradrag for de sociale pensioner, nævnt i 1. pkt., der ikke er skattepligtige her i landet, hvis de indgår i indtægtsgrundlaget.

2. Ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere.

3. Efterlevelseshjælp efter § 85 a i aktivloven.

4. Sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse og kontanthjælp, der er udbetalt til pensionsmodtageren for samme periode, hvori der foretages efterbetaling af pension.

C. Opgøres indtægtsgrundlaget på basis af den seneste skattemæssige årsopgørelse, opreguleres den personlige indkomst efter fradrag nævnt i punkt B til en aktuel indkomst med de forskudsregistreringsprocenter, der gælder for de enkelte år, se lovens § 32 a, stk. 1, nr. 3.

D. Hvis pensionisten har en ægtefælle eller samlever, som ikke er pensionist, foretages der efter lovens § 32 a, stk. 4, yderligere et fradrag på 137.724 kr. (2003-niveau) i den indtægt, der er opgjort for pågældende efter punkt A-C.

E. En ægtefælles eller samlevers indtægter kan efter lovens § 32 a, stk. 5, højest indgå i indtægtsgrundlaget med 271.100 kr. (2003-niveau), hvis pågældende er pensionist, og 179.400 kr. (2003-niveau), hvis pågældende ikke er pensionist. Indtægtsgrundlaget opgjort efter punkt A-D for ægtefællen eller samleveren kan således højest udgøre et bestemt beløb, og hvis indtægten overstiger dette, indgår den overskydende indtægt ikke ved opgørelsen af det samlede indtægtsgrundlag under punkt F.

F. Pensionistens indtægt opgjort efter punkt A-C sammenlægges med en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt opgjort efter punkt A-E. Den samlede opgjorte indtægt afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100, se lovens § 32 a, stk. 6.

G. Dette beløb nedsættes herefter efter lovens § 32 a, stk. 7, med fradragsbeløbet på 55.100 kr. (2003-niveau) for en enlig og 87.500 (2003-niveau) for en ikke-enlig.

H. Førtidspensionen nedsættes efter lovens § 32 c med 30 pct. af indtægtsgrundlaget efter punkt G, dog kun med 15 pct. hvis ægtefællen eller samleveren også har ret til social pension (folkepension eller førtidspension).

I. Det beregnede grundbeløb afrundes efter lovens § 49, stk. 4, til nærmeste beløb, der er deleligt med 12, således at der kan udbetales et helt kronebeløb på månedsbasis.

Minimumsbeløb for udbetalt pension

57. Pensionen udbetales ikke, hvis den bliver mindre end et minimumsbeløb, se lovens § 32 c, stk. 2.

Efter EU-reglerne, se artikel 48, stk. 1, i EF-forordning nr. 1408/71, har pensionsberettigede krav på at få udbetalt pension efter et års bopæl i Danmark. På basis heraf er minimumsbeløbet fastsat til 1/40 af førtidspensionen, se lovens § 49, nr. 13.

Modregning af andre ydelser

Loven:

§ 32 d. I førtidspension, som efterbetales for en periode, der ligger forud for tilkendelsen, jf. § 33, stk. 2, fratrækkes sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse og kontanthjælp, der er udbetalt for den samme periode.

Stk. 2. For meget udbetalt pension og boligstøtte kan fratrækkes pensionen.

58. Førtidspension udbetales månedsvis bagud med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om førtidspension. Førtidspensionen udbetales dog senest med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 3 måneder fra sagen er påbegyndt, se lovens § 33, stk. 2.

Hvis førtidspensionen tilkendes efter, at der er forløbet 3 måneder fra sagens påbegyndelse, vil der således skulle ske en efterbetaling af pensionen.

Hvis der, i den periode efterbetalingen vedrører, er udbetalt sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse eller kontanthjælp, skal de udbetalte beløb fratrækkes i efterbetalingen.

Der kan i den enkelte måned ikke fratrækkes mere end den samme måneds udbetaling af sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse eller kontanthjælp.

Endvidere giver lovens § 32 d, stk. 2, adgang til at foretage modregning for krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt pension og boligstøtte.

Eksempler på pensionsberegning

59. I det følgende er vist en række eksempler på beregning af pension. I eksemplerne er der henvisninger til punkterne A-H i den skematiske oversigt under punkt 56 over fremgangsmåden ved opgørelsen af indkomstgrundlaget. Beløb angivet i loven er skrevet med kursiv.

I eksemplerne er angivet beløb før skat og andre offentlige ydelser end pensionen. Eksemplerne er derfor ikke egnede til at sammenligne rådighedsbeløbet for førtidspensionister før og efter reformen.

Enlig førtidspensionist med udbetalinger fra anden pensionsordning

Førtidspensionist

Lønindkomst ekskl. arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag

0

Andre pensionsordninger

+65.860

B) Indkomst i alt ekskl. social pension

=65.860

F) Samlet indtægtsgrundlag før fradrag, nedrundet til hele hundrede

65.800

Fradragsbeløb for indtægtsgrundlag

-55.100

G) Indtægtsgrundlag i alt

=10.700

Pensionssatsen for enlige

162.036

Nedsættelse af førtidspensionen (30 pct. af 10.700 kr.)

-3.210

H) Beregnet førtidspension efter nedsættelse

=158.826

I) Førtidspension efter 12.-delsafrunding

158.832

 

Førtidspensionist gift/samlevende med lønmodtager

Førtidspensionist

Lønmodtager

Lønindkomst ekskl. arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag

0

241.340

Andre pensionsordninger

+0

+0

B) Indkomst i alt ekskl. social pension

=0

=241.340

Ægtefælles indkomst

241.340

 

Fradrag for ikke-pensionists indkomst

-137.724

 

D) Ægtefælle/samlevers indkomst ekskl. fradrag

=103.616

 

Maksimum for bidrag fra ægtefælle/samlever

179.400

 

E) Bidrag fra ægtefælle/samlevers indkomst efter maksimum

103.616

 

F) Samlet indtægtsgrundlag før fradrag, nedrundet til hele hundrede

103.600

 

Fradragsbeløb for indtægtsgrundlag

-87.500

 

G) Indtægtsgrundlag

=16.100

 

Pensionssatsen for gifte/samlevende

137.724

 

Nedsættelse af førtidspensionen (30 pct. af 16.100 kr.)

-4.830

 

H) Beregnet førtidspension efter nedsættelse

=132.894

 

I) Førtidspension efter 12.-delsafrunding

132.900

 

 

Førtidspensionist med udbetalinger fra anden pensionsordning gift/samlevende med lønmodtager

Førtidspensionist

Lønmodtager

Lønindkomst ekskl. arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag

0

323.450

Andre pensionsordninger

+28.300

+0

B) Indkomst i alt ekskl. social pension

=28.300

=323.450

Ægtefælles indkomst

323.450

Fradrag for ikke-pensionists indkomst

-137.724

D) Ægtefælle/samlevers indkomst ekskl. fradrag

=185.726

 

Maksimum for bidrag fra ægtefælle/samlever

179.400

E) Bidrag fra ægtefælle/samlevers indkomst efter maksimum

179.400

 

F) Samlet indtægtsgrundlag før fradrag, nedrundet til hele hundrede

207.700

 

Fradragsbeløb for indtægtsgrundlag

-87.500

G) Indtægtsgrundlag i alt

=120.200

 

Pensionssatsen for gifte/samlevende

137.724

Nedsættelse af førtidspensionen (30 pct. af 120.200 kr.)

-36.060

H) Beregnet førtidspension efter nedsættelse

=101.664

 

I) Førtidspension efter 12.-delsafrunding

101.664

 

Førtidspensionist med lønindkomst samgift/samlevende med anden førtidspensionist med udbetalinger fra anden pensionsordning

Førtidspensionist

Førtidspensionist

Lønindkomst ekskl. arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag

41.140

0

Andre pensionsordninger

+0

+65.820

B) Indkomst i alt ekskl. social pension

=41.140

=65.820

Ægtefælles indkomst

65.820

41.140

Fradrag for ikke-pensionists indkomst

-0

-0

D) Ægtefælle/samlevers indkomst ekskl. fradrag

=65.820

=41.140

Maksimum for bidrag fra ægtefælle/samlever

271.100

271.100

E) Bidrag fra ægtefælle/samlevers indkomst efter maksimum

65.820

41.140

F) Samlet indtægtsgrundlag før fradrag, nedrundet til hele hundrede

106.900

106.900

Fradragsbeløb for indtægtsgrundlag

-87.500

-87.500

G) Indtægtsgrundlag i alt

=19.400

=19.400

Pensionssatsen for gifte/samlevende

137.724

137.724

Nedsættelse af førtidspensionen (15 pct. af 19.400 kr.)

-2.910

-2.910

H) Beregnet førtidspension efter nedsættelse

=134.814

=134.814

I) Førtidspension efter 12.-delsafrunding

134.820

134.820

 

Førtidspensionist samgift/samlevende med mellemste førtidspensionist tilkendt efter de indtil 1. januar 2003 gældende regler. Begge har udbetalinger fra andre pensionsordninger

Førtidspensionist

Mellemste
førtidspensionist

Lønindkomst ekskl. arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag

0

0

Andre pensionsordninger

+43.840

+71.280

B) Indkomst i alt ekskl. social pension

=43.840

=71.280

Ægtefælles indkomst

71.280

43.840

Fradrag for ikke-pensionists indkomst

-0

-0

D) Ægtefælle/samlevers indkomst ekskl. fradrag

=71.280

=43.840

Maksimum for bidrag fra ægtefælle/samlever

271.100

E) Bidrag fra ægtefælle/samlevers indkomst efter maksimum

71.280

F) Samlet indtægtsgrundlag for førtidspension, nedrundet til hele hundrede

115.100

Fradragsbeløb for indtægtsgrundlag

-87.500

G) Indtægtsgrundlag i alt

=27.600

Pensionssatsen for gifte/samlevende

137.724

Nedsættelse af førtidspensionen (15 pct. af 27.600 kr.)

-4.140

H) Beregnet førtidspension efter nedsættelse

=133.584

Indkomst til beregning af grundbeløb

71.280

Fradrag i indtægtsgrundlag for grundbeløb

-156.200

Indtægtsgrundlag for grundbeløb, nedrundet til hele hundrede

=0

Satsen for grundbeløb

54.204

Nedsættelse af grundbeløb (60 pct. af 0 kr.)

-0

1) grundbeløb

54.204

Indkomst til beregning af pensionstillæg

115.120

Fradrag i indtægtsgrundlag for pensionstillæg

-102.000

Indtægtsgrundlag for pensionstillæg, nedrundet til hele hundrede

=13.100

Satsen for pensionstillæg

25.464

Nedsættelse af pensionstillæg (15 pct. af 13.100 kr.)

-1.965

2) pensionstillæg

=23.499

3) Invaliditetsbeløb

26.364

Beregnet mellemste førtidspension (1+2+3)

104.067

I) Førtidspension efter 12.-delsafrunding

133.584

104.064

 

Førtidspensionist med mindre lønindkomst og udbetalinger fra anden pensionsordning samgift/samlevende med folkepensionist med udbetalinger fra anden pensionsordning

Førtidspensionist

Folkepensionist

Lønindkomst ekskl. arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag

15.350

0

Andre pensionsordninger

+68.740

+28.320

B) Indkomst i alt ekskl. social pension

=84.090

=28.320

Ægtefælles indkomst

28.320

84.090

Fradrag for ikke-pensionists indkomst

-0

-0

D) Ægtefælle/samlevers indkomst ekskl. fradrag

=28.320

=84.090

Maksimum for bidrag fra ægtefælle/samlever

271.100

E) Bidrag fra ægtefælle/samlevers indkomst efter maksimum

28.320

F) Samlet indtægtsgrundlag for førtidspension, nedrundet til hele hundrede

112.400

Fradragsbeløb for indtægtsgrundlag

-87.500

G) Indtægtsgrundlag i alt

=24.900

Pensionssatsen for gifte/samlevende

137.724

Nedsættelse af førtidspensionen (15 pct. af 24.900 kr.)

-3.735

H) Beregnet førtidspension efter nedsættelse

=133.989

Indkomst til beregning af grundbeløb

Fradrag i indtægtsgrundlag for grundbeløb

-230.300

Indtægtsgrundlag for grundbeløb, nedrundet til hele hundrede

=0

Satsen for grundbeløb

54.204

Nedsættelse af grundbeløb (30 pct. af 0 kr.)

-0

1) grundbeløb

=54.204

Indkomst til beregning af pensionstillæg

112.410

Fradrag i indtægtsgrundlag for pensionstillæg

-102.000

Indtægtsgrundlag for pensionstillæg, nedrundet til hele hundrede

=10.400

Satsen for pensionstillæg

25.464

Nedsættelse af pensionstillæg (15 pct. af 10.400 kr.)

-1.560

2) pensionstillæg

=23.904

Beregnet folkepension (1+2)

78.108

I) pension efter 12.-delsafrunding

133.992

78.108

 

Kapitel 4

Udbetaling af pension, indbetaling til ATP og Den Supplerende Arbejdsmarkedspension

Udbetaling af pension

60. Vedrørende lovens §§ 33, 34, 36 38 om udbetaling m.v., henvises til Socialministeriets vejledning om social pension af 10. marts 1998, kapitel 5.

Overgang fra førtidspension til folkepension

61. Personer, der har ret til førtidspension, overgår uden ansøgning fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år til at modtage folkepension. For personer, der er født før den 1. juli 1939 sker overgangen ved det fyldte 67. år.

Førtidspensionister med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan i lighed med andre borgere modtage dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse efter servicelovens § 84. Denne ret ophører, når den berettigede fylder 65 år og opnår ret til folkepension.

I forbindelse med overgang til folkepension, skal der foretages en grundig vejledning af den pågældende, hvor kommunen skal tage situationen op til en vurdering, både med hensyn til pågældendes fremtidige økonomiske situation og behovet for praktisk og personlig hjælp, hjælpemidler mv. Samtidig kan det være relevant at vurdere, om pågældende vil være berettiget til personligt tillæg efter lovens § 14 og helbredstillæg efter lovens § 14 a.

Udbetaling af pension i udlandet

62. Ved udbetaling af pension i udlandet skal Den Sociale Sikringsstyrelse med regelmæssige mellemrum kontrollere borgerens adresse og at pågældende ikke er afgået ved døden. Sikringsstyrelsen kan enten opfylde kravet ved at forlange en attest fra pensionisten eller ved at benytte digitale kommunikationsformer.

Herudover skal Den Sociale Sikringsstyrelse med regelmæssige mellemrum kontrollere borgerens oplysninger om civilstand eller samlivsforhold, indtægts- og formueforhold samt om en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt. Denne kontrol kan ske ved stikprøve blandt modtagere af pension i udlandet.

ATP for førtidspensionister

Indbetaling af ATP-bidrag

Loven:

§ 33 a. For personer, der modtager førtidspension indbetales ATP- bidrag, jf. § 2 a, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. ATP- bidraget udgør det i § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte bidrag, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Der kan ikke indbetales ATP-bidrag, hvis pensionen, jf. stk. 1, månedsvis udgør mindre end 1.000 kr.

Stk. 3. Modtageren af førtidspension betaler 1/3 af ATP-bidraget, mens 2/3 af bidraget betales af kommunen. Hver bidragsandel for en måned nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 4. ATP-bidraget fra modtageren af førtidspension indeholdes månedsvis ved udbetalingen af førtidspensionen.

Stk. 5. Staten afholder kommunens udgifter til ATP-bidrag efter denne lov.

Stk. 6. De nærmere regler om bidragsbetaling efter stk. 1-4, herunder betingelser for ophør af bidragsbetaling, fastsættes af socialministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

63. Førtidspensionister, der er tilkendt førtidspension efter de før 1. januar 2003 gældende regler, kan fra den 1. januar 2003 vælge på frivillig basis at være omfattet af ATP-ordningen, jf. § 6 i lov nr. 285 af 25. april 2001.

ATP-bekendtgørelsen:

§ 1. Kommunen indbetaler bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer, som modtager førtidspension efter lov om social pension, hvis førtidspension er tilkendt den 1. januar 2003 eller senere, og hvis sagen om førtidspension er påbegyndt den 1. januar 2003 eller senere.

Obligatorisk indbetaling af ATP-bidrag

64. For førtidspensionister, der er tilkendt pension efter de regler, der er gældende fra 1. januar 2003, er indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) obligatorisk, se lovens § 33 a. Indbetalingen sker med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om tilkendelse af pension.

ATP-bekendtgørelsen:

§ 2. Førtidspensionister, som er tilkendt førtidspension før den 1. januar 2003, eller for hvem der er påbegyndt sag om førtidspension inden den 1. januar 2003, kan vælge at betale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. Førtidspensionister, som allerede inden den 1. januar 2003 har valgt at betale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, fortsætter med frivillig betaling af ATP-bidrag.

Stk. 3. Førtidspensionister, jf. stk. 1, der vælger at indbetale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, giver kommunen meddelelse herom. Indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension sker med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet en måned fra meddelelsesdatoen.

Stk. 4. Førtidspensionister, der har valgt at indbetale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. stk. 1, eller er omfattet af stk. 2, kan ophøre med at indbetale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ved at give kommunen meddelelse herom. Ophør med indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension sker med virkning fra den 1. i måneden efter, der er forløbet en måned fra meddelelsesdatoen.

Frivillig indbetaling af ATP-bidrag

65. Førtidspensionister, der er tilkendt pension efter de regler, der var gældende indtil 1. januar 2003, har mulighed for på frivillig basis, at være omfattet af den i øvrigt obligatoriske ATP-ordning. Det betyder, at førtidspensionisten fortsat har mulighed for at tilmelde sig ordningen og at udtræde af ordningen. De førtidspensionister, der havde valgt at være omfattet af den frivillige ATP-ordning, der var gældende indtil 1. januar 2003 overgår automatisk til på frivillig basis at være omfattet af den i øvrigt obligatoriske ATP-ordning, der er gældende fra 1. januar 2003.

En førtidspensionist, der ønsker at indbetale bidrag til ATP giver kommunen meddelelse om dette. Indbetalingen af bidraget sker herefter med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet en måned fra meddelelsesdatoen.

En førtidspensionist, der ønsker at ophøre med at indbetale bidrag til ATP, skal give kommunen meddelelse om dette. Bidragsindbetalingen ophører med virkning fra den 1. i måneden efter at, der er forløbet en måned fra meddelelsesdatoen.

Fælles bestemmelser om obligatorisk og frivillig indbetaling af ATP-bidrag

66. Der betales et ATP-bidrag der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension for hver måned, der udbetales førtidspension. Bidraget svarer til det normale bidrag for en fuldtidsbeskæftiget lønmodtager (pr. 1. januar 2002 udgør bidraget 223,65 kr. pr. måned). Der kan dog ikke indbetales ATP-bidrag, hvis førtidspensionen udgør mindre end 1.000 kr. pr. måned.

Førtidspensionisten betaler 1/3 af bidraget og kommunen betaler 2/3 af bidraget. De to bidragsdele nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Kommunen tilbageholder førtidspensionistens del af bidraget ved den månedsvise udbetaling af førtidspensionen.

Kommunens udgifter til bidraget refunderes af staten.

Hvis førtidspensionisten dør, ophører indbetalingen af bidrag til ATP fra den 1. i den følgende måned efter dødsfaldet.

Kommunen opgør det samlede ATP-bidrag og indbetaler dette til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb. Beløbet indbetales på de indbetalingskort, som Arbejdsmarkedets Tillægspension udsender ved hvert kvartals udløb. Indbetalingen foretages på et SE-nummer.

Bidragene forfalder til betaling den 1. i måneden efter hvert kvartals udløb, og kommunen skal betale det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension senest den 14. i måneden efter hvert kvartals udløb, dog er sidste rettidige indbetalingsdag den 20. januar for bidrag, der skal indbetales i januar måned. Kommunen ifalder ansvar for betaling af renter for forsinket betaling. Renten opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension og udgør 1,5 pct. af det samlede bidrag for hver påbegyndt måned regnet fra kvartalets udløb.

Kommunen indberetter til Arbejdsmarkedets Tillægspension en gang om året, under et særskilt SE-nummer, det samlede ATP-bidrag der er indbetalt for hver enkelt førtidspensionist. Indberetningen sker på den årlige oplysningsseddel til Told & Skat, som videresender oplysninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

I tilfælde af, at førtidspensionen skal tilbagebetales, skal indbetalte bidrag til ATP for denne periode overføres fra ATP til kommunen.

Ydelsen fra ATP, der i det væsentligste er en livsvarig alderspension, udbetales fra det fyldte 65. år (67. år). Ydelsen beregnes på baggrund af de bidrag, der er indbetalt for den enkelte.

Derudover omfatter ordningen engangsydelser til efterladte ægtefælle og børn efter afdøde ATP-medlemmer.

Der henvises i øvrigt til Socialministeriets bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af førtidspension.

Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensionister

Generelt om ordningen

Loven:

§ 33 b. Personer, der modtager førtidspension, kan betale bidrag til en supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 49, stk. 1, nr. 14.

Stk. 2. Modtageren af førtidspension betaler 1/3 af bidraget efter stk. 1, mens 2/3 betales af kommunen.

Stk. 3. Kommunen fratrækker modtagerens bidrag ved den månedlige udbetaling af pensionen med henblik på indbetaling af beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension eller til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse efter modtagerens valg.

Stk. 4. Staten afholder kommunens udgifter til det supplerende pensionsbidrag efter denne lov.

Stk. 5. Socialministeren kan fastsætte regler om den konkrete udformning og administrative tilrettelæggelse af den supplerende pensionsordning.

§ 33 c. Kommunerne indbetaler bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension til Arbejdsmarkedets Tillægspension eller til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse efter førtidspensionistens valg.

Stk. 2. Ved skifte i anledning af separation, skilsmisse eller bosondring kan rettigheder i den supplerende arbejdsmarkedspension forlods udtages af ejerægtefællen.

Stk. 3. Den livsvarige pensionsret i medfør af den supplerende arbejdsmarkedspension skal være fastsat på et grundlag, der ikke forskelsbehandler på grundlag af køn.

Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte regler om, at den livsvarige pensionsret i medfør af den supplerende arbejdsmarkedspension kan udbetales som et engangsbeløb, hvis den årlige pensionsydelse er af beskeden størrelse.

§ 33 d.

§ 33 e.

67. Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister (SAP) blev indført som et led i førtidspensionsreformen, jf. lov nr. 285 af 25. april 2001, med virkning fra 1. januar 2003. Ordningens indhold blev nærmere præciseret ved lov nr. 403 af 6. juni 2002.

Ordningen omfatter alle førtidspensionister, dvs. både personer, der har fået tilkendt førtidspension efter de indtil 1. januar 2003 gældende regler, og personer som har fået tilkendt førtidspension efter de fra 1. januar 2003 gældende regler.

Ordningen er frivillig.

Fra 1. januar 2003 kan alle førtidspensionister vælge at betale bidrag til SAP. Førtidspensionisten betaler 1/3 og kommunen 2/3 af bidraget. Det samlede bidrag udgør 4.464 kr. årligt i 2003 niveau og reguleres med satsreguleringsprocenten. Kommunens andel refunderes af staten.

Bidrag, der indbetales til SAP, investeres og godskrives særskilte konti i Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), eller anvendes til køb af en livsvarig pensionsret i et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse. Pensionisten har valgfrihed med hensyn til hvilket livsforsikringsselskab eller pensionskasse, der skal indbetales bidrag til. Livsforsikringsselskabet eller pensionskassen skal dog opfylde lovens betingelser for at være omfattet af ordningen, se punkt 72.

Bidragsindbetalingen ophører med virkning fra måneden efter førtidspensionisten fylder 65 år (eller 67 år hvis pågældende er født før 1. juli 1939).Indeståendet på den enkeltes konto i ATP anvendes til køb af en livsvarig pension i ATP. Indbetalinger til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse skal tilsvarende anvendes til køb af en livsvarig alderspension, der kan udbetales fra det fyldte 65. år (67. år), eller eventuelt til en specificeret forhøjelse af en eksisterende livsvarig alderspension.

Det indestående beløb på kontoen eller den opgjorte værdi af de erhvervede pensionsrettigheder, når det drejer sig om et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, udbetales i tilfælde af førtidspensionistens død, før førtidspensionisten fylder 65 år (67 år), til boet eller til den begunstigede ifølge en pensionsaftale med et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse.

I tilfælde af skifte i forbindelse med separation, skilsmisse eller bosondring kan rettigheder i SAP forlods udlægges til ejerægtefællen.

Der sker ikke udbetaling af nogen form for dødsfaldsydelser (fx ægtefællepension, børnepension, udbetalinger til boet m.v.), når den pågældende førtidspensionist er fyldt 65 år (67 år). Bidraget går således udelukkende til finansiering af en alderspension.

Pensionsretten skal fastsættes på et fælleskøngrundlag, dvs. at mænds og kvinders forskellige forventede levetid ikke vil kunne begrunde forskellige pensionsrettigheder.

Hvem kan tilmelde sig SAP-ordningen

SAP-bekendtgørelsen:

§  1. Modtagere af førtidspension, der ønsker at indbetale bidrag til Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister (SAP), giver kommunen meddelelse herom. Førtidspensionisten giver samtidig kommunen meddelelse om, hvorvidt bidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, jf. § 4.

Stk. 2. Kommunen indeholder førtidspensionistens andel af bidraget i pensionen. Det sker med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet en måned fra meddelelsesdatoen.

§  2. I forbindelse med påbegyndelse af en sag om førtidspension giver ansøgeren kommunen meddelelse om, hvorvidt pågældende ønsker at indbetale bidrag til SAP.

Stk. 2. Kommunen indeholder førtidspensionistens andel af bidraget i pensionen. Det sker med virkning fra den 1. i den måned, som førtidspensionisten får tilkendt pension fra.

§  3. Førtidspensionister, der inden 1. april 2003 meddeler kommunen, at de ønsker at betale bidrag til SAP, kan efter anmodning betale bidrag til ordningen med virkning tilbage fra 1. januar 2003 eller et tidspunkt herefter, hvis de i perioden i øvrigt opfylder betingelserne for at betale bidrag til ordningen.

68. Alle modtagere af førtidspension, som ønsker at indbetale bidrag til SAP, kan tilmelde sig ordningen. Det vil sige både personer, der har fået tilkendt førtidspension efter de regler, der var gældende indtil 1. januar 2003, og personer der har fået tilkendt førtidspension efter de regler, der er gældende fra 1. januar 2003.

I forbindelse med påbegyndelse af en sag om førtidspension orienterer kommunen ansøgeren om SAP-ordningen, herunder om valgmuligheden med hensyn til hvem bidraget kan indbetales til, dvs. til ATP, til et livsforsikringsselskab eller til en pensionskasse efter pensionistens valg. Da der er tale om en fordelagtig ordning, er det vigtigt at sikre sig, at ansøgeren er fuldt orienteret om ordningen.

Ansøgeren giver kommunen meddelelse om, hvorvidt pågældende ønsker at indbetale bidrag til SAP-ordningen og hvilket pensionsinstitut, bidraget skal indbetales til.

Tilmelding med tilbagevirkende kraft

69. Personer, der inden 1. april 2003 meddeler kommunen, at de ønsker at betale bidrag til SAP-ordningen kan efter anmodning tilmelde sig ordningen med virkning fra den 1. januar 2003 eller fra et senere tidspunkt, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt for at betale bidrag til ordningen for pågældende periode. Pensionsrettigheder og forrentning af bidrag optjenes først efter indbetaling til det pågældende pensionsinstitut (dvs. til ATP, livsforsikringsselskabet eller pensionskassen).

Påbegyndelse af indbetaling

70. For modtagere af førtidspension sker indbetaling af bidrag med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet en måned fra meddelelsesdatoen. Hvis eksempelvis førtidspensionisten den 18. januar har meddelt kommunen, at pågældende ønsker at betale bidrag, vil der første gang blive indbetalt bidrag for marts måned.

For ansøgere af førtidspension indbetales bidrag med virkning fra den 1. i den måned, som den tilkendte pension udbetales med virkning fra.

Bidraget til SAP indbetales af kommunen månedsvis til ATP, et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse. Førtidspensionisten betaler 1/3 af bidraget, som kommunen fratrækker den månedlige udbetaling af førtidspensionen. Kommunen betaler 2/3 af bidraget.

Hvem indbetales bidraget til

SAP-bekendtgørelsen:

§  4. Kommunen indbetaler bidraget til:

1) en særskilt konto i ATP, eller

2) det livsforsikringsselskab eller den pensionskasse, som førtidspensionisten har valgt, jf. stk. 2.

Stk. 2. Hvis førtidspensionisten vælger at indbetale bidraget til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, jf. stk. 1, nr. 2, skal kommunen sikre sig, at livsforsikringsselskabet eller pensionskassen vil modtage bidraget, og at livsforsikringsselskabet eller pensionskassen erklærer, at de rettigheder, som førtidspensionisten herved erhverver, er i overensstemmelse med det i loven fastlagte indhold af SAP.

§ 5. Bidraget til SAP indbetales månedsvis. Bidraget på årsbasis er fastsat i § 49, stk. 1, nr. 14, i lov om social pension.

§ 6. Betaling af bidrag ophører med virkning fra den 1. i måneden efter førtidspensionisten fylder 65 år, eller 67 år, hvis førtidspensionisten er født før 1. juli 1939.

Stk. 2. Betaling af bidrag til SAP ophører med virkning fra den 1. i måneden efter førtidspensionistens død.

§  7. Førtidspensionister, der ønsker at ophøre med at betale bidrag til SAP, giver kommunen meddelelse herom. Bidragsbetalingen ophører med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet en måned fra, at kommunen har modtaget meddelelsen.

Stk. 2. Førtidspensionister, der allerede betaler bidrag til SAP, jf. § 4, stk. 1, og som ønsker at indbetale fremtidige bidrag til et andet pensionsinstitut (dvs. til ATP eller et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse), giver kommunen meddelelse herom. Bidragsindbetalingen til det ønskede pensionsinstitut finder sted fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet en måned fra, at kommunen har modtaget meddelelsen om det ønskede skifte af pensionsinstitut.

§ 8. Der indbetales ikke bidrag for en måned, hvis førtidspensionen er mindre end førtidspensionistens andel af bidraget.

§  9. Hvis en førtidspensionist skal tilbagebetale førtidspensionen for en periode, skal bidrag, som kommunen har indbetalt til SAP for pågældende for samme periode, tilbagebetales til kommunen.

Stk. 2. Der kan dog ikke ske tilbagebetaling af bidrag fra SAP, hvis pensionsudbetaling er påbegyndt, jf. § 11 og § 12, eller der er sket udbetaling til boet eller en begunstiget efter førtidspensionistens død, jf. § 15.

§ 10. Kommunen tilbageholder ved hver udbetaling af pension førtidspensionistens 1/3 af bidraget, nedrundet til nærmeste kronebeløb, og indbetaler dette sammen med kommunens 2/3 af bidraget, nedrundet til nærmeste kronebeløb, jf. § 5, under et særskilt SE-nummer til ATP, eller til det af pensionisten valgte livsforsikringsselskab eller pensionskasse. Bidraget for en måned forfalder til betaling den 1. i den følgende måned.

Stk. 2. Hvis førtidspensionisten dør, kan kommunen indbetale bidraget for den måned, hvor førtidspensionisten dør, til dødsboet.

Stk. 3. Kommunen indbetaler bidraget for en måned, jf. stk. 1, senest den 20. i den følgende måned. Kommunen anfører ved hver indbetaling størrelsen af det bidrag til SAP, der er indbetalt for hver enkelt førtidspensionist, og førtidspensionistens personnummer.

Stk. 4. Falder sidste rettidige betalingsdag på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den nærmest følgende bankdag.

Stk. 5. Hvis kommunen ikke indbetaler bidraget rettidigt, ifalder kommunen ansvar for betaling af renter for forsinket indbetaling. Er indbetaling af bidrag sket for sent til ATP, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, opkræver ATP renter efter ATP-lovens § 17, stk. 3, for hver påbegyndt måned regnet fra forfaldsdagen, jf. § 10, stk. 1. Hvis kommunen har betalt bidrag for sent til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, jf. § 4, stk. 1, nr. 2, opkræves renter efter rentelovens bestemmelser.

71. Førtidspensionisten har valgfrihed med hensyn til om bidraget skal indbetales til ATP, til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse.

Ved indbetaling til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse må kommunen sikre sig, at lovens betingelser er opfyldt, således at de rettigheder, som pensionisten erhverver ved indbetaling af bidrag er i overensstemmelse med indholdet af SAP-ordningen, se punkt 72 nedenfor.

Hvis førtidspensionisten vælger at indbetale til ATP, kan kommunen umiddelbart indbetale bidraget til ATP, dvs. der skal ikke indsendes blanket til ATP. Indbetalingen udgør tilmeldingen.

Bidrag til livsforsikringsselskaber eller pensionskasser omfattet af SAP

72. Ved indbetaling af bidrag til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, herunder til forhøjelse af en eksisterende pensionsordning, må kommunen sikre sig, at pensionsordningen er omfattet af SAP. Det kan ske ved en erklæring fra livsforsikringsselskabet eller pensionskassen om, at ordningen opfylder lovens §§ 33 b 33 e. Følgende betingelser skal være opfyldt:

Bidraget anvendes til en livsvarig alderspension med udbetaling fra det fyldte 65. henholdsvis det 67. år.

Bidraget medgår alene til finansiering af alderspension. Bidraget må altså ikke bidrage til finansiering af eventuelle supplerende ydelser (dødsfaldsydelser m.v.)

I tilfælde af skifte ved separation eller skilsmisse eller bosondring kan rettigheder i SAP forlods udlægges til ejerægtefællen.

I tilfælde af at førtidspensionisten dør før det fyldte 65. år henholdsvis 67. år, udbetales den opgjorte værdi af de erhvervede pensionsrettigheder til boet eller til den begunstigede efter pensionsaftalen.

Pensionsretten er fastsat på et fælleskøngrundlag, dvs. at mænds og kvinders forskellige forventede levetid ikke kan begrunde forskellige pensionsrettigheder.

Det skal kunne specificeres hvor store pensionsrettigheder, der er erhvervet som følge af indbetaling til SAP.

SAP er omfattet af reglerne i pensionsbeskatningsloven om pensionsordninger med løbende udbetalinger. Det indebærer bl.a., at der er bortseelsesret for indbetalingerne, dvs. at bidraget ikke medregnes i den skattepligtige indkomst. Kommunen bør være opmærksom på, at dette forudsætter, at pensionskassen er omfattet af § 3 og forsikringsselskabet af § 4 i pensionsbeskatningsloven.

Kontakten mellem kommunerne og pensionsinstitutter

73. Når en førtidspensionist har meddelt kommunen, at pågældende ønsker at indbetale bidrag til SAP, skal førtidspensionisten samtidig give meddelelse om, til hvilket livsforsikringsselskab eller pensionskasse pensionisten ønsker at indbetale bidrag til, eller om pensionisten ønsker at indbetale bidraget til ATP.

Kommunen skal sikre sig, at det ønskede livsforsikringsselskab eller den ønskede pensionskasse vil modtage indbetaling til SAP-ordningen.

Brancheorganisationen Forsikring & Pension overvejer muligheden for på sin hjemmeside eventuelt at orientere om, hvilke medlemsselskaber der vil modtage SAP-bidrag.

Kommunen orienterer herefter det pågældende livsforsikringsselskab eller pensionskasse om pensionistens ønske om at indbetale SAP-bidrag, og livsforsikringsselskabet eller pensionskassen bekræfter overfor pensionisten via kommunen, at der kan tegnes en SAP-pension. Kommunen aftaler herudover med livsforsikringsselskabet eller pensionskassen, hvordan indbetalingen sker.

Kommunen indbetaler bidrag under et særskilt SE-nummer for en måned af gangen, senest den 20. i den følgende måned til ATP, livsforsikringsselskabet eller pensionskassen. Såfremt kommunen ikke indbetaler bidrag rettidigt, ifalder kommunen ansvar for betaling af renter for forsinket betaling. Ved forsinket indbetaling til ATP opkræves en rente, der andrager 1,5 pct. af det samlede bidrag for hver påbegyndt måned regnet fra forfaldsdagen. Hvis kommunen har betalt bidrag for sent til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, opkræves renter efter rentelovens bestemmelser.

Information om optjente rettigheder m.v.

74. ATP, livsforsikringsselskabet og pensionskassen skal efter anmodning eller mindst en gang om året give pensionisten en opgørelse, der viser indeståendet på kontoen eller de erhvervede pensionsrettigheder.

I forbindelse med påbegyndelse af udbetaling af pension skal ATP, livsforsikringsselskabet og pensionskassen give pensionisten en opgørelse, der viser størrelsen af de indbetalte bidrag til SAP, og af den livsvarige pensionsret, som er erhvervet herved.

Pensionsinstituttet skal kunne specificere, hvilke yderligere pensionsrettigheder, der opnås som følge af bidrag til SAP. Det skal ske efter anmodning fra pensionisten, og det skal altid oplyses i forbindelse med påbegyndelsen af udbetaling af SAP-pensionen.

Særligt vedr. SAP-bidrag til ATP

75. Hvis førtidspensionisten har valgt at lade kommunen indbetale bidraget til ATP, indgår og investeres de indbetalte beløb på særskilte konti, der administreres sammen med Den Særlige Pensionsopsparing, se ATP-lovens kapitel 5 c. Dette sker af administrative hensyn. Der er dog tale om to særskilte ordninger med forskelligt indhold, som ikke hæfter for hinanden, men af driftsøkonomiske årsager administreres og forvaltes sammen.

Bidragets størrelse

76. Bidraget på årsbasis er fastsat i pensionslovens § 49, stk. 1, nr. 14. Bidraget reguleres med satsreguleringsprocenten.

Pensionisten indbetaler 1/3 af bidraget, som kommunen tilbageholder ved udbetaling af pensionen. Kommunen betaler 2/3 af bidraget, som refunderes af staten. Pensionistens andel og kommunens andel af bidraget nedrundes til nærmeste kronebeløb.

Minimumsgrænse

77. Der indbetales ikke bidrag for en måned, hvis førtidspensionen er mindre end pensionistens andel af bidraget. Bidraget skal således kunne rummes i førtidspensionen. Førtidspensionisten har således ikke mulighed for at betale sin andet af bidraget af andre midler og dermed opnå ret til, at kommunen indbetaler et fuldt bidrag til ordningen.

Skift af pensionsinstitut

78. Pensionisten kan beslutte, at bidraget fremover skal indbetales til et andet pensionsinstitut end det hidtidige. Pensionisten skal give kommunen meddelelse herom. Bidragsindbetalingen til det ønskede selskab finder sted fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet en måned fra, at kommunen har modtaget meddelelsen om det ønskede skifte af institut.

Ophør med indbetaling

79. Bidragsindbetalingen ophører med virkning fra den 1. i måneden efter pensionisten fylder 65 år (67 år).

I tilfælde af pensionistens død standser indbetalingen med virkning fra den 1. i måneden efter pensionistens død.

Hvis førtidspensionisten ønsker at ophøre med at betale bidrag til SAP, skal pågældende give kommunen meddelelse herom. Bidragsbetalingen ophører med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet en måned fra, at kommunen har modtaget meddelelsen.

Skilsmisse m.v.

80. Rettigheder i SAP skal ikke deles mellem ægtefællerne i tilfælde af skilsmisse m.v., men udtages forlods af ejerægtefællen. Baggrunden herfor er, at der er tale om en ordning med betydelig offentlig støtte, som sigter på at forbedre vilkårene for førtidspensionister ved overgang til folkepension. Ordningen vil kun i begrænset omfang kunne opfylde sit formål, hvis rettighederne i ordningen skulle deles. Hertil kommer, at ægtefællen typisk vil have egen pensionsordning. Der sker heller ikke deling af rettigheder i en arbejdsmarkedspensionsordning i tilfælde af skilsmisse m.v.

Udbetaling af Den Supplerende Arbejdsmarkedspension

SAP-bekendtgørelsen:

§ 11. Ved det fyldte 65. år, eller 67. år hvis personen er født før 1. juli 1939, konverteres indeståendet på førtidspensionistens konto i ATP, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, til en livsvarig pensionsret i ATP. Pensionen udbetales efter de regler, der gælder for udbetaling af tillægspension efter § 9 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§  12. Udbetaling af en livsvarig pensionsret, der er erhvervet ved indbetaling af bidrag til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse kan udbetales med virkning fra den 1. i måneden efter førtidspensionisten fylder 65 år, eller 67 år hvis personen er født før 1. juli 1939.

Stk. 2. Pensionen udbetales i øvrigt efter de regler, der gælder for andre løbende, livsvarige pensionsudbetalinger i det pågældende livsforsikringsselskab eller pensionskasse.

§  13. Hvis den pensionsret, der kan erhverves i ATP eller i et livsforsikringsselskab eller i en pensionskasse er mindre end 100 kr. pr. måned, udbetales pensionen som et éngangbeløb.

Stk. 2. Hvis pensionsretten er en forhøjelse af en eksisterende livsvarig pensionsret kan ATP, livsforsikringsselskabet eller pensionskassen dog uanset stk. 1 vælge at udbetale pensionen som en løbende livsvarig pension.

§  14. ATP, livsforsikringsselskabet og pensionskassen skal efter anmodning eller mindst en gang om året give pensionisten en opgørelse, der viser indeståendet på kontoen eller de erhvervede pensionsrettigheder.

Stk. 2. I forbindelse med påbegyndelse af udbetaling af pension eller i forbindelse med at pensionisten fylder 65 år, eller 67 år hvis pensionisten er født før 1. juli 1939, skal ATP, livsforsikringsselskabet og pensionskassen give pensionisten en opgørelse, der viser størrelsen af de indbetalte bidrag til SAP, og af den livsvarige pensionsret, som er erhvervet herved.

§ 15. Ved førtidspensionistens død før det fyldte 65. år, eller 67. år hvis personen er født før 1. juli 1939, udbetales indeståendet på førtidspensionistens særskilte konto i ATP, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, til boet.

Stk. 2. Har førtidspensionisten valgt at indbetale bidrag til SAP til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, jf. § 4, stk. 1, nr. 2, udbetales den opgjorte værdi af de erhvervede pensionsrettigheder til boet eller til den begunstigede ifølge pensionsaftalen med forsikringsselskabet eller pensionskassen ved førtidspensionistens død før det fyldt 65. år, eller 67. år hvis personen er født før 1. juli 1939.

Stk. 3. Udbetaling ved død, jf. stk. 1, finder ikke sted, når førtidspensionisten er fyldt 65 år, eller 67 år hvis personen er født før 1. juli 1939.

81. Udbetaling af alderspension fra SAP kan begynde med virkning fra den 1. i måneden efter førtidspensionisten fylder 65 år (67 år). Udbetalingen sker månedsvis.

Udbetaling fra ATP

82. Når førtidspensionisten fylder 65 år (67 år), konverteres indeståendet på kontoen i SAP til en pensionsret i ATP-ordningen. Pensionsretten erhverves efter regler, der fremgår af ATP-ordningens pensionsgrundlag, der er anmeldt til Finanstilsynet.

Størrelsen af den pensionsret, som pågældende har erhvervet, specificeres i forbindelse med påbegyndelsen af udbetalingerne.

Udbetaling af pension fra ATP sker efter reglerne i lov om ATP.

Den pensionsret, der erhverves for midler i SAP, medregnes ikke ved opgørelsen af, om en efterladt ægtefælle eller børn er berettiget til dødsfaldssummer i den almindelige ATP-ordning. Tilsvarende skal der ikke betales bidrag til ægtefælledækning ved erhvervelsen af den nævnte pensionsret i ATP. Da ATP-bidrag bliver obligatorisk for førtidspensionister, der tilkendes førtidspension efter de nye regler fra 1. januar 2003 vil mange førtidspensionister på dette grundlag således optjene ret til ATP-ordningens dødsfaldssummer.

Udbetaling fra et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse

83. Hvis bidraget til SAP er anvendt til at forhøje en eksisterende livsvarig pensionsret i et livsforsikringsselskab eller pensionskasse, skal det ved påbegyndelsen af pensionsudbetalingerne specificeres, hvilke pensionsrettigheder, der er optjent som følge af bidrag til SAP.

Udbetaling som éngangsbeløb

84. Hvis den livsvarige pensionsret i medfør af SAP er mindre end 100 kr. månedlig udbetales den som et engangsbeløb.

Hvis pensionsretten er en forhøjelse af en eksisterende livsvarig pensionsret, kan ATP, livsforsikringsselskabet eller pensionskassen dog vælge at udbetale pensionen som en løbende livsvarig pension.

Ingen udbetaling ved dødsfald når pensionisten er fyldt 65 år

85. SAP ordningen er en ren alderspensionsordning uden supplerende ydelser knyttet hertil. Der sker således ikke udbetaling af nogen form for dødsfaldsydelser (fx ægtefællepension, børnepension, udbetalinger til boet m.v.), hvis pensionisten er fyldt 65 år (67 år) ved dødsfaldet.

Udbetaling ved pensionistens dødsfald før det fyldte 65. år

86. Dør pensionisten før det 65. år (67. år) udbetales det indestående beløb på kontoen i ATP eller den opgjorte værdi af de erhvervede pensionsrettigheder, når det drejer sig om et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, til boet eller til den begunstigede ifølge pensionsaftalen med livsforsikringsselskabet eller pensionskassen.

Udbetalingen omfatter således både den del af bidraget, som pensionisten selv har betalt, den del der er finansieret af kommunen (staten) samt værdiforøgelsen.

Beskatning af indbetalinger og udbetalinger

87. SAP behandles skattemæssigt og med hensyn til arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) på samme måde som arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og ATP-ordningen.

SAP behandles således efter reglerne om pensionsordninger med løbende udbetalinger i de tilfælde, hvor udbetalingerne er løbende. Ved en éngangsudbetaling betales 40 pct. i afgift heraf.

Indbetalinger til SAP skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst (der er bortseelsesret), og der skal betales AM-bidrag af indbetalingerne, svarende til hvad der gælder for arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og ATP-ordningen.

Bortseelsesretten gælder uanset, om førtidspensionisten vælger, at ATP, et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse skal administrere ordningen. Hvis førtidspensionisten vælger en pensionskasse eller et livsforsikringsselskab til at administrere ordningen, er bortseelsesretten dog betinget af, at pensionskassen er omfattet af § 3 og forsikringsselskabet af pensionsbeskatningslovens § 4.

 

Kapitel 5

Årlig fastsættelse, omregning, bortfald, tilbagebetaling m.v.

Uændrede regler

88. Lovens regler (§ 39 og §§ 40-42) om årlig fastsættelse og omregning, bortfald af pension, oplysningspligt og tilbagebetaling af pension er videreført indholdsmæssigt uændret.

Der henvises til vejledningen om social pension af 10. marts 1998, punkt 180-194 og punkt 196.

Hvilende pension

Loven:

§ 43 a. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at retten til førtidspension efter § 16 skal være hvilende.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at førtidspensionen inddrages i tilfælde, hvor pensionisten ikke medvirker til de nødvendige undersøgelser, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, optræning eller andre foranstaltninger, der må antages mere varigt at kunne forbedre arbejdsevnen væsentligt.

89. Lovens § 43 a, stk. 1, viderefører uændret reglen om, at en førtidspension kan gøres hvilende uden tidsmæssig begrænsning. Der henvises til punkt 205 i vejledningen om social pension af 10. marts 1998 med den tilføjelse, at førtidspension siden den 1. januar 1999 har kunne gøres hvilende tidsubegrænset. At bestemmelsen ikke angiver en øvre grænse for, hvor længe pensionen kan gøres hvilende, udelukker ikke, at kommunen kan beslutte inden for hvilket tidsrum, pensionen skal være hvilende.

Kommunen kan efter lovens § 20, stk. 1, fastsætte en frist for genoptagelse af en sag. En tidligere fastsat frist fastholdes uafhængigt af om førtidspensionen i mellemtiden er gjort hvilende. Udløber fristen i den periode, hvori den pågældende fx har beskæftigelse i et fleksjob, fastsættes en eventuel ny frist på baggrund af en samlet vurdering af sagen.

Lovens § 43 a, stk. 2, viderefører reglen om, at kommunen kan bestemme, at førtidspension inddrages i de tilfælde, hvor en person ikke medvirker til de nødvendige undersøgelser, optræning eller andre foranstaltninger, der må antages mere varigt at kunne forbedre arbejdsevnen væsentligt, se kapitel 3 i retssikkerhedsloven.

Frakendelse af førtidspension

Loven:

§ 44. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om frakendelse af førtidspension, hvis der er sket en væsentlig forbedring af arbejdsevnen, som medfører, at pensionisten vedvarende kan være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. I den forbindelse træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, hvorvidt pensionen skal bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelse efter 1. pkt. kan ske.

Stk. 2. Pensionisten kan selv rejse sag om frakendelse af pension.

Stk. 3. Efter det fyldte 60. år kan pension uden pensionistens samtykke ikke frakendes.

90. Når en pension er tilkendt, kan der senere opstå spørgsmål om frakendelse.

Spørgsmålet om frakendelse kan rejses af kommunen eller af pensionisten selv.

Kommunen skal holde sig underrettet om pensionistens forhold med henblik på at kontrollere, om der fortsat er ret til den tilkendte pension.

Kommunen skal træffe afgørelse om frakendelse af pension, hvis der er sket en væsentlig forbedring af arbejdsevnen, som medfører, at pensionisten vedvarende kan være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

Hvis en pensionist mod forventning er blevet i stand til at arbejde i større omfang end forudsat ved tilkendelsen af førtidspension, og pensionisten gennem en længere periode derved har vist, at arbejdsevnen er blevet forbedret, skal kommunen tage sagen op med henblik på en vurdering af pensionistens arbejdsevne.

Kommunen skal således foretage en konkret helhedsvurdering af, om pensionisten er blevet i stand til at udføre konkret specificerede arbejdsfunktioner (fx i et fleksjob) og derved vedvarende opnå indtægt til selvforsørgelse, se punkt 7 og 8.

91. Hvis kommunen træffer afgørelse om, at pensionen skal frakendes, træffes der samtidig afgørelse om, fra hvilket tidspunkt dette skal ske.

Ved frakendelse kan det besluttes, at pensionen bevares i 3 måneder fra afgørelsestidspunktet.

92. Efter lovens § 44, stk. 3, kan pensionen ikke frakendes efter pensionistens fyldte 60. år, medmindre pensionisten samtykker.

Ordning for tilbagebetaling

Loven:

§ 47. Krav på pension kan ikke gøres til genstand for udlæg eller andre former for retsforfølgning, medmindre der er forløbet tre måneder fra den dag, beløbet kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal gennemføre tilbagebetalingskrav efter §§ 42 og 43, stk. 1, ved en betalingsordning, som fastsættes under hensyn til, hvad pensionisten kan betale uden at komme til at mangle det nødvendige til sit eget eller familiens underhold.

Stk. 3. Der er udpantningsret for tilbagebetalingskrav efter § 42 og § 43, stk. 1, hvis en pensionist, som har betalingsevne, ikke overholder en betalingsordning efter stk. 2.

93. Reglerne om en tilbagebetalingsordning omfatter såvel folkepensionister som alle førtidspensionister, dvs. både personer der har fået tilkendt førtidspension efter de indtil 1. januar 2003 gældende regler, og personer der har fået tilkendt førtidspension efter de fra 1. januar 2003 gældende regler.

94. Tilbagebetalingskrav for uretmæssig oppebåret pension efter lovens § 42 og tilbagebetalingskrav for personlige tillæg ydet med tilbagebetalingspligt efter lovens § 43, stk. 1, gennemføres efter lovens § 47, stk. 2, ved en betalingsordning, som kommunen fastsætter ud fra en vurdering af, hvad pensionisten kan betale, uden at den pågældende kommer til mangle, hvad der må anses for nødvendigt til sit eget og familiens underhold.

95. Efter lovens § 47, stk. 3, kan kommunen kun benytte retten til udpantning for tilbagebetalingskrav, hvis der er fastsat en tilbagebetalingsordning efter stk. 2, som pensionisten ikke overholder, selv om pågældende er i stand til det. Det betyder, at kommunen, når den benytter udpantningsretten, fortsat skal sikre sig, at pensionisten i overensstemmelse med stk. 2 har det til sin rådighed, som må anses for nødvendigt til den pågældendes og familiens underhold.

Efterlevelsespension

96. Ret til efterlevelsespension efter lovens § 48 gælder også for førtidspensionister, der har fået tilkendt pension efter de fra 1. januar 2003 gældende regler.

Kapitel 6

Beløb og regulering

Aktuelle satser

Loven:

§ 49. Ved fastsættelse af pension anvendes følgende beløb:

1) Grundbeløb efter § 12 udgør 51.144 kr. årligt.

2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 27, stk. 5, udgør 217.300 kr.

3) Pensionstillæg efter § 12 udgør for enlige 51.480 kr. årligt og for gifte og samlevende 24.024 kr. årligt.

4) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 29, stk. 5, 1. pkt., udgør halvdelen af dennes indtægt op til 150.000 kr.

5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensionstillæg efter § 29, stk. 7, udgør 47.900 kr. for enlige og 96.200 kr. for gifte og samlevende.

6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for personligt tillæg og helbredstillæg efter § 29, stk. 8, udgør 13.800 kr. for enlige og 27.500 kr. for gifte og samlevende.

7) Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg efter § 14 a udgør 50.100 kr.

8) Førtidspension efter § 16 udgør for enlige 152.880 kr. årligt og for gifte og samlevende 129.948 kr. årligt.

9) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 32 a, stk. 4, udgør 129.948 kr.

10) Fradragsbeløbet i det samlede indtægtsgrundlag for førtidspension efter § 32 a, stk. 7, udgør 52.000 kr. for enlige og 82.600 kr. for gifte eller samlevende.

11) For en ægtefælle eller samlever, der er pensionist, kan der maksimalt indgå 255.800 kr. i indtægtsgrundlaget. For en ægtefælle eller samlever, der ikke er pensionist, kan der maksimalt indgå 169.200 kr. i indtægtsgrundlaget.

12) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 31, stk. 4, udgør 1/40 af grundbeløbet.

13) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 32 c, stk. 3, udgør 1/40 af førtidspensionen.

14) Bidraget til den supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 33 b, udgør 4.212 kr. årligt.

Stk. 2. Ved fastsættelse af pensionen anses gifte og samlevende som enlige, hvis samlivet mellem parterne er ophævet. En person betragtes ikke som enlig, hvis pågældende efter samlivets ophævelse, jf. 1. pkt., samlever med en anden person end ægtefællen eller partneren.

Stk. 3. De beløb, der er nævnt i stk. 1 samt §§ 69-72, reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker 1. gang den 1. januar 2002.

Stk. 4. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3, 8, 9 og 12-14, samt i §§ 69-72, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4-7, 10 og 11, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Stk. 5. Det beløb, der medfører, at personligt tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a nedsættes med 1 pct., jf. § 31, stk. 3, beregnes som differencen mellem fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 5, og fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 6, divideret med 100. Der beregnes et beløb for enlige og et beløb for gifte og samlevende.

97. De beløb, der er angivet i § 49, stk. 1, er i 2001-niveau. Beløbene reguleres én gang årligt med virkning fra 1. januar med satsreguleringsprocenten.

De regulerede beløb offentliggøres årligt af Socialministeriet i en vejledning om regulering af satser på det sociale område. Vejledningen udsendes i året forud for det år, som de regulerede beløb vedrører.

Beregning af satsen for førtidspension for 2003 sker på følgende måde:

Satsen for førtidspension for en enlig i 2002: 157.008 kr.

Satsreguleringsprocenten for 2003: 3,2 pct.

Regulering af satsen: 157.008 kr. + (157.008 x 3,2/100) = 162.032 kr.

Afrunding af 162.032 kr. (deleligt med 12) = 162.036 kr.

De regulerede beløb afrundes efter reglerne i lovens § 49, stk. 4.

Enlige

98. Begrebet »enlig« i modsætning til »samlevende/gift« er defineret i lovens § 49, stk. 2.

Ved samlevende forstås personer, der lever i et samlivsforhold, hvor parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til den fælles husførelse. Det er endvidere en betingelse, at samlivet kan sidestilles med ægteskab eller registreret partnerskab.

En pensionist, der er gift eller registreret men ikke samlevende med sin ægtefælle eller registrerede partner betragtes som samlevende, hvis pågældende lever i et ægteskabslignende forhold med en anden person. Det afgørende er således ikke, om de to samlevende parter formelt ville kunne indgå nyt ægteskab, men om der er tale om et samlivsforhold, der kan sidestilles med ægteskab eller registreret partnerskab.

Hvis de pågældende personer (af andre årsager fx søskende) efter dansk ret generelt er udelukket fra at kunne indgå ægteskab efter lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, eller generelt er udelukket fra at lade partnerskabet registrere efter lov om registreret partnerskab, er der ikke tale om et forhold, der kan sidestilles med ægteskab eller registreret partnerskab.

Kapitel 7

Klageadgang

Regler om klageadgang

99. Reglerne om klageadgang fremgår af retssikkerhedsloven. § 50, stk. 1, i lov om social pension indeholder derfor kun en henvisning til retssikkerhedsloven. I denne vejledning redegøres kort for klagereglerne. For en nærmere gennemgang af klagereglerne henvises til Socialministeriets vejledning om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt til Den Sociale Ankestyrelses klagevejledning.

De fleste kommunale afgørelser inden for det sociale område, herunder ydelser efter lov om social pension, kan ankes til det sociale nævn, hvis afgørelser er endelige.

Den person, som afgørelsen vedrører, kan klage over afgørelsen.

Det sociale nævns afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning. Det er den person, som afgørelsen vedrører, kommunen eller amtskommunen, der kan anmode Ankestyrelsen om at optage sagen til behandling.

Uenighed mellem kommuner om deres forpligtigelser (fx opholdskommuneforpligtigelsen) kan indbringes for det sociale nævn, som den kommune, som forpligtigelsen gøres gældende mod, hører under.

Uenighed om Den Sociale Sikringsstyrelses kompetence kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse. Den person, som afgørelsen vedrører, kommunen eller Den Sociale Sikringsstyrelse, kan indbringe sagen for Den Sociale Ankestyrelse.

Den Sociale Sikringsstyrelses afgørelser om ret til pension i udlandet efter lovens § 3, stk. 4, og lovens § 62, kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse. Den person, som afgørelsen vedrører, kan indbringe sagen.

Klagefrist og behandling af klagen

100. Klage til det sociale nævn og Den Sociale Ankestyrelse skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Der kan ses bort fra, at fristen ikke er overholdt, når der er særlig grund hertil. Det er klageinstansen, der tager stilling til, om der er særlig grund til at se bort fra, at klagefristen ikke er overholdt. Afgørelse om at se bort for overskridelse af klagefristen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Inden en klage behandles, skal den myndighed, som har truffet afgørelsen, vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Derfor skal en klage først afleveres til den myndighed, som har truffet afgørelsen.

Kan myndigheden herefter give klager fuldt ud medhold, sendes en ny afgørelse til klageren inden 4 uger efter, at klagen er modtaget. Kan myndigheden kun give klageren delvist medhold, skal klageren have skriftlig besked herom inden 4 uger efter, at klagen er modtaget. Klageren får samtidig en frist på 14 dage til at meddele, om klagen fastholdes. Hvis klageren fastholder klagen, sendes denne inden 14 dage til ankeinstansen med begrundelse for afgørelsen.

Hvis myndigheden vurderer, at afgørelsen ikke skal ændres, sendes genvurderingen med begrundelse til ankeinstansen inden 4 uger efter, at klagen er modtaget.

Klage over sagsbehandlingen

101. En klage over den måde, en sag er blevet behandlet på i en kommune, fx over sagsbehandlingstiden eller sagsbehandleren, indgives til borgmesteren eller kommunalbestyrelsen.

En klage over den måde en sag er blevet behandlet på i det sociale nævn indgives til statsamtmanden.

Kapitel 8

Administration, finansiering m.v.

Kommunalbestyrelsens kompetence

102. Lov om social pension administreres af kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, se lovens § 57, samt punkt 236 i Socialministeriets vejledning om social pension af 10. marts 1998.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse og udbetaling af ydelser efter loven, herunder

fra hvilket tidspunkt en sag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, se lovens § 18,

om at en sag direkte overgår til behandling efter reglerne om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag, hvis personen alene ønsker, at der skal tages stilling til spørgsmålet om førtidspension, se lovens § 17,

om betingelserne for tilkendelse, se lovens § 20, inddragelse, se lovens § 43 a, stk. 2 eller frakendelse, se lovens § 44 er opfyldt,

om en sag skal genoptages til vurdering på et senere fastsat tidspunkt, se lovens § 20, stk. 1,

om retten til pension skal være hvilende, se lovens § 43 a, stk. 1,

om pension skal bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelsen kan ske, se lovens § 44, stk.1.

I forbindelse med afgørelse om førtidspension skal kommunerne og de sociale nævn en gang om måneden indsende statistikoplysninger om afgørelsen til Den Sociale Ankestyrelse. Oplysningerne skal gives på særlige skemaer, som udsendes af Den Sociale Ankestyrelse. Der henvises til kapitel 9 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 312 af 4. maj 2000 om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Den Sociale Sikringsstyrelse

Loven:

§ 62. Direktøren for Den Sociale Sikringsstyrelse kan udøve de beføjelser, som kommunerne har efter denne lov vedrørende pension, der skal ydes efter afsnit III, kapitel 3, i forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Det samme gælder for pension, der ydes efter regler i overenskomster med andre stater.

Stk. 2. Ved udøvelsen af de beføjelser, der er nævnt i stk. 1, finder §§ 18 og 21 ikke anvendelse på personer med bopæl i udlandet. Grundlaget for afgørelsen om førtidspension, jf. § 19, skal bestå af redegørelser for de forhold og omstændigheder, som kan oplyses af de udenlandske pensionsmyndigheder.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere regler om varetagelse af administration af pension for personer, der har bopæl i udlandet, herunder regler om overførsel af kommunernes kompetence til Den Sociale Sikringsstyrelse.

103. Kommunernes beføjelser til at behandle sager om social pension er for personer med fast bopæl i udlandet overført til Den Sociale Sikringsstyrelse, se bekendtgørelsens § 45.

Den Sociale Sikringsstyrelses kompetence

104. Kommunernes kompetence i enkeltsager om pension efter EF-forordning nr. 1408/71 og konventioner/overenskomster, som Danmark har indgået med andre lande, varetages af Den Sociale Sikringsstyrelse, når det drejer sig om personer, der har fast bopæl i udlandet.

Kommunernes kompetence i sager om social pension varetages i øvrigt af Den Sociale Sikringsstyrelse, når de angår pension til personer med fast bopæl i udlandet. Når en pensionist eller pensionsansøger flytter til udlandet, skal den hidtidige bopælskommune indsende pensionssagen til Den Sociale Sikringsstyrelse, se bekendtgørelsens § 12. Sikringsstyrelsen har ingen beføjelser hvad angår pensionister med midlertidigt ophold i udlandet.

Om Sikringsstyrelsens kompetence i øvrigt henvises til punkt 243-245 i Socialministeriets vejledning om social pension af 10. marts 1998.

Ligesom kommunerne og de sociale nævn skal Den Sociale Sikringsstyrelse indsende statistikoplysninger om tilkendelser af førtidspension til Den Sociale Ankestyrelse, se punkt 102.

Ansøgning og sagsbehandling

Bekendtgørelsen:

§ 47. For personer med fast bopæl i udlandet anses en pensionssag for påbegyndt den dato, hvor ansøgning om pension indgives til Den Sociale Sikringsstyrelse eller til rette myndighed i bopælslandet.

Stk. 2. Den Sociale Sikringsstyrelse skal angive den dato, hvor Den Sociale Sikringsstyrelse har modtaget ansøgningen fra ansøgeren eller fra rette myndighed i bopælslandet, og meddele denne til ansøgeren. Dette gælder dog ikke ansøgninger om personligt tillæg efter lovens § 14 og helbredstillæg efter lovens § 14 a.

§ 48. Reglerne i bekendtgørelse nr. 543 af 28. maj 2002 om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne finder anvendelse i sager om førtidspension for ansøgere med bopæl i udlandet med undtagelse af § 7, stk. 1, § 7, stk. 4, § 9, og § 10.

Stk. 2. § 7, stk. 8, i bekendtgørelse nr. 543 af 28. maj 2002 om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne, finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor det efter en samlet faglig vurdering af grundlaget for en afgørelse om førtidspension efter lovens § 19 vurderes, at betingelserne for tilkendelse af førtidspension er opfyldt.

§ 49. Grundlaget for afgørelse om førtidspension til personer med fast bopæl i udlandet skal udarbejdes efter reglerne i lovens § 19, stk. 1, ud fra de forhold og omstændigheder, der kan oplyses af de udenlandske pensionsmyndigheder og af ansøgeren.

105. Påbegyndelse af en pensionssag for personer med fast bopæl i udlandet er ikke reguleret af lovens § 18, men af lovens § 62, stk. 2. Pensionssagen anses for påbegyndt den dato, hvor ansøgning om pension indgives til Den Sociale Sikringsstyrelse eller til rette myndighed i udlandet, se bekendtgørelsens § 47, stk. 1.

Den Sociale Sikringsstyrelse skal give meddelelse tilbage til ansøgeren om hvilken dato, ansøgningen er modtaget i Sikringsstyrelsen.

Når ansøgning er modtaget, indhenter Den Sociale Sikringsstyrelse de dokumenter, der er nødvendige for at træffe en korrekt afgørelse. Vurderingsgrundlaget består af de dokumenter, der foreligger fra den udenlandske myndighed samt oplysninger fra ansøgeren.

3-måneders fristen i lovens § 21 finder ikke anvendelse for personer med bopæl i udlandet, se lovens § 62, stk. 2.

Arbejdsevne-bekendtgørelsen finder anvendelse i sager om førtidspension for ansøgere med bopæl i udlandet, se bekendtgørelsens § 48, stk. 1.

Den Sociale Sikringsstyrelse skal behandle sagen efter reglerne i arbejdsevne-bekendtgørelsen, der også finder anvendelse for personer med bopæl i udlandet. Der gælder dog visse undtagelser, som vedrører samarbejdet med borgeren (arbejdsevne-bekendtgørelsens § 7, stk. 1), iværksættelse af aktiviteter til afklaring eller forbedring af borgerens arbejdsevne (arbejdsevne-bekendtgørelsens § 7, stk. 4 og § 9) samt visitation til fleksjob (arbejdsevne-bekendtgørelsens § 10).

Samarbejdet med borgeren

106. Redegørelsen for borgerens arbejdsevne skal udarbejdes i samarbejde med borgeren, og borgerens opfattelse af forholdene skal fremgå af sagen.

Den Sociale Sikringsstyrelses kontakt med borgeren i udlandet vil overvejende være skriftlig. På grund af afstand og sproglige barrierer mv. vil Sikringsstyrelsen sjældent kunne få et samarbejde med borgeren, som det vil være tilfældet i en kommune, hvor der opnås et indgående kendskab til borgeren. Sikringsstyrelsen er derfor undtaget fra reglen i arbejdsevne-bekendtgørelsens § 7, stk. 1, om at udarbejdelsen og anvendelsen af ressourceprofilen skal tage udgangspunkt i en samtale med borgeren.

Iværksættelse af aktiviteter

107. Den Sociale Sikringsstyrelse kan i modsætning til kommunerne ikke iværksætte aktiviteter med henblik på at afklare eller forbedre borgerens arbejdsevne, fx ved arbejdsprøvning i bopælslandet. Sikringsstyrelsen kan heller ikke visitere personer i udlandet til fleksjob. Behandlingen og afgørelsen af sager i Sikringsstyrelsen sker derfor normalt på grundlag af den situation, borgeren aktuelt er i, og udviklingsaspektet i sagsbehandlingen kan ikke indgå med samme vægt.

Sikringsstyrelsen er derfor også undtaget fra reglerne i arbejdsevne-bekendtgørelsens § 7, stk. 4 samt §§ 9 og 10, som forpligter kommunen til at iværksætte aktiviteter eller visitere til fleksjob.

Tilvejebringelse af vurderingsgrundlag

108. Grundlaget for afgørelse om førtidspension til personer med bopæl i udlandet skal udarbejdes efter reglerne i lovens § 19, stk. 1, ud fra de forhold og omstændigheder, der kan oplyses af den udenlandske pensionsmyndighed og af ansøgeren, se lovens § 62, stk. 2, og bekendtgørelsens § 49.

Sikringsstyrelsen skal tage stilling til hvilke oplysninger, der skal indhentes fra den udenlandske pensionsmyndighed og ansøgeren til brug ved beskrivelse og vurdering af elementerne i ressourceprofilen efter arbejdsevne-bekendtgørelsens § 6. Sikringsstyrelsen retter således som udgangspunkt ikke direkte henvendelse til læger, revalideringsinstitutioner m.v. i bopælslandet, men anmoder pensionsmyndigheden i bopælslandet eller ansøgeren om at indhente yderligere oplysninger.

Det følger af de særlige forhold i sager om førtidspension til personer med fast bopæl i udlandet, at borgerens ressourceprofil typisk ikke vil kunne beskrives og vurderes lige så indgående som i danske kommuner. Visse elementer i ressourceprofilen fx sociale kompetencer vil kun vanskeligt lade sig beskrive og vurdere skriftligt. Sikringsstyrelsen skal tilstræbe at udarbejde en så fyldestgørende redegørelse for ansøgerens arbejdsevne som muligt.

Som et led i førtidspensionsreformen har borgeren fået en mere aktiv rolle i tilvejebringelsen af vurderingsgrundlaget, hvilket også omfatter ansøgere med fast bopæl i udlandet. Borgeren har pligt til at medvirke ved oplysningen af sin sag, herunder bidrage til udarbejdelse af en ressourceprofil. Borgeren kan ligeledes pålægges selv at fremskaffe oplysninger til brug for beskrivelsen og vurderingen af den pågældendes arbejdsevne. Sikringsstyrelsen vurderer i hvert enkelt tilfælde hvilke oplysninger, ansøgeren skal bidrage med eller fremskaffe. Bidrager borgeren ikke aktivt til sagens oplysning, kan der indtræde processuel skadevirkning.

Vurdering, partshøring og afgørelse

109. Borgerens arbejdsevne skal vurderes på grundlag af ressourceprofilen sammenholdt med mulighederne på arbejdsmarkedet, se lovens § 16 og arbejdsevne-bekendtgørelsens § 8.

Den Sociale Sikringsstyrelse foretager en vurdering af ansøgers beskæftigelsesmuligheder efter danske regler, dvs. en vurdering som om ansøgeren var bosat i Danmark. Sikringsstyrelsen tager således stilling til, om ansøger efter danske regler fx efter arbejdsprøvning, revalidering vil have mulighed for at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, eller om ansøger ville have mulighed for at opnå selvforsørgelse i fleksjob.

Den Sociale Sikringsstyrelse skal som i andre førtidspensionssager efter arbejdsevne-bekendtgørelsens § 7, stk. 8 forelægge den samlede beskrivelse og vurdering af arbejdsevnen for borgeren. Er borgeren uenig i vurderingen af arbejdsevnen, skal dette fremgå af sagen.

Sikringsstyrelsen kan dog undlade at forelægge den samlede beskrivelse og vurdering af arbejdsevnen for borgeren, såfremt betingelserne efter loven § 19 er opfyldt på det foreliggende grundlag, se bekendtgørelsens § 48, stk. 2.

Inden Den Sociale Sikringsstyrelse træffer afgørelse, skal borgeren have tilbud om i et møde at udtale sig over for den eller de personer, der skal træffe afgørelsen, se lovens § 20, stk. 3. Der er tale om et tilbud, som borgeren frit kan vælge at tage imod eller ej. Vælger borgeren ikke at tage imod tilbuddet om et møde, kan borgeren redegøre for sine synspunkter ved anvendelse af andre kommunikationsmidler, og disse synspunkter skal indgå i sagsbehandlingen. Udgifter forbundet med at tage imod tilbuddet er for egen regning.

Træffes der afgørelse om tilkendelse af førtidspension, skal der samtidig træffes afgørelse om ansøgningsdatoen.

Finansiering

110. Lovens regler om finansiering (§§ 52-54) føres uændret videre. Staten refunderer 35 pct. af kommunernes udgifter til førtidspension. Der henvises i øvrigt til kapitel 9 i Socialministeriets vejledning om social pension af 10. marts 1998.

Socialministeriet, den 23. oktober 2002

Henriette Kjær

/Mikael Lynnerup Kristensen


Bilag 1-5

Bilag 1-5 udelades her, da indholdet findes i Lovtidende

Bilag 1:
Lov om social pension

Bilag 2:
Bekendtgørelse om social pension (Førtidspension og folkepension)

Bilag 3:
Bekendtgørelse om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne

Bilag 4:
Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af førtidspension

Bilag 5:
Bekendtgørelse om Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister


Bilag 6

Stikordsregister

Registret henviser til punkter i vejledningen

A

 

Afgørelse

31

- afslag på førtidspension

13, 31

- begrundelse

36

- frist for afgørelse

33

- påbegyndelse af sag

12

- tilkendelse af førtidspension

31

- ved ansøgning

13

Afrunding

51

Aktieindkomst

43

Aktindsigt

34

Aktivering

5

Aktivloven

2, 27

Alvorlig lidelse

11, 12, 33

- sagsbehandling

19 ff

Ansøgning

13

- sagsbehandling

19 ff

Arbejdsevne

5, 7 ff, 19 ff, 31

- forbedring af

11

- varigt nedsat

11

Arbejdsevnemetoden

19 ff

Arbejdsidentitet ressourceprofil

22

Arbejdsmarkedet

7, 10, 20 ff

- lokalt

10

- regionalt

10

- samarbejdspartnere

10

- strukturproblemer

10

Arbejdsmarkedsbidrag

38

Arbejdsmarkedserfaring ressourceprofil

22

Arbejdsopgaver

7, 10

Arbejdsrelevante ønsker ressourceprofil

22

ATP-bidrag

64-66

- frivillig indbetaling

65, 66

- obligatorisk indbetaling

64, 66

   

B

 

Barrierer

20 ff, 31

Begrundelse

36

Beregning af førtidspension (se også Indtægtsgrundlag)

56, 59

Beskrivelse af ressourcer

25

Bidrag til pensionsordninger

38

Bisidder

24, 32

Bolig og økonomi ressourceprofil

22

Boligstøtte

2

Bopælskravet

4

Borgerens medvirken

15, 24, 30

Bortfald af pension

88

Bruttoficering

2

Brøkpension

4

Børnetilskud

2

   

D

 

Deltidsbeskæftigelse

8

Dokumentationsgrundlag

13, 18 ff

   

E

 

Efterlevelsespension

96

Enlige

98

   

F

 

Faglig forklaring

18, 30

Finansiering

110

Fleksjob

8 ff, 31

Frakendelse af pension

90, 91, 92

Fratrædelsesgodtgørelse

38

Fremmøde

32

Frist for afgørelse

33

Frivilligt arbejde

31

Fuldtidsbeskæftigelse

8

Første pensionsberegning

46, 53

   

G

 

Genoptagelse

11, 31

- sagsbehandling

19 ff

   

H

 

Helbred ressourceprofil

22

Helhedsvurdering

12, 14

Hvilende pension

89

   

I

 

Ikrafttrædelse

2

Inddragelse af pension

89

Indfødsret

4

Indlæringsevne ressourceprofil

22

Indtægtsgrundlag

37 ff,

- afrunding

51

- aktieindkomst

43

- beløbsgrænse for ægtefælle/samlever

50

- brøkpension

55

- eksempler på beregning

59

- fradrag i

49

- fradragsbeløb

52

- fradragsbeløb (særligt fradrag for gifte/samlevende)

50

- indtægter, der ikke indgår

45

- indtægtsperiode

46

- kapitalindkomst

42

- personlig indkomst

38

- regulering

47, 52

- udenlandske indtægter

48

- vederlag

44

Interesser ressourceprofil

22

   

J

 

Jobfunktioner

10, 31

   

K

 

Kapitalafkastordningen

41

Kapitalindkomst

42

Kommunalbestyrelsens kompetence

102

Kontanthjælp

4

Klage

14, 30, 99

- indgivelse af klage

100

- frist

100

- sagsbehandlingstid

101

   

L

 

Ledighedsydelse

10

   

M

 

Medinddragelse af borgeren

24, 30

Merudgifter

2, 6, 9

Minimumsbeløb for udbetalt pension

57

Modregning

57

   

N

 

Nedsættelse af førtidspension

50, 54

   

O

 

Omregning af pension

88

Omstillingsevne ressourceprofil

22

Oplysning af sagen

15, 17 ff, 27 ff

Oplysningspligt

24, 88

Optjeningsprincippet

4

Ordinær beskæftigelse

8, 31

Overenskomsternes sociale kapitler

8

Overgang til folkepension

5, 61

Overgangsregel

2

   

P

 

Partshøring

35

Pensionsbegrebet

3

PensionsInfo

33

Personlig indkomst

38

Personlige tillæg

4

Præstationsforventninger ressourceprofil

22

Påbegyndelse af sag

12

- ved genoptagelse

12

   

R

 

Ressourceprofil

22 ff

Ressourcer

7 ff, 19 ff, 31

Restitution

9

Retssikkerhedsloven

14 ff

Revalidering

5

   

S

 

Sagsbehandling

12, 18 ff

Sagsbehandlingstid

33

Samarbejdspartnere

10, 28, 31

Samtykke

16

Satser

97

Selvforsørgelse

7 ff, 31

Serviceloven

2

Sikringsstyrelsen

 

- kompetence

103, 104

- regulering

48

- sagsbehandling

105 ff

- udbetaling af pension

62

Sociale kompetencer ressourceprofil

22

Sociale netværk ressourceprofil

22

Socialfaglig vurdering

25

Starthjælp

4

Supplerende Arbejdsmarkedspension (SAP)

67 ff

- beskatning

87

- betingelser for livsforsikringsselskab/pensionskasse

72

- bidragets størrelse

76

- dødsfald

85, 86

- indbetaling af bidrag

73, 75

- information om optjente rettigheder

74

- kontakt mellem kommune og pensionsinstitut

73

- minimumsgrænse

77

- ophør med indbetaling

79

- pensionsbeskatningsloven

72

- påbegyndelse af indbetaling

70

- skift af pensionsinstitut

78

- skilsmisse m.v.

80

- tilmelding

68, 69

- udbetaling af SAP

82, 83, 84

- valgfrit pensionsinstitut

71, 72

Supplerende hjælp

4

   

T

 

Tilbagebetaling

88

Tilbagebetalingsordning

93, 94, 95

Tilkendelse af førtidspension

6 ff,

Tilkendelseskriterium

2

   

U

 

Udbetaling af pension

57, 58, 60,

Udviklingsmuligheder

20 ff, 31

Uddannelse ressourceprofil

22

   

V

 

Varig nedsat arbejdsevne

11

Vederlag

44

Virksomhedsskatteordningen

40

   

Y

 

Ydelsesniveau

2

Ydelsesstruktur

2

   

Å

 

Årlig fastsættelse

88


Bilag 7

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelsen henviser til punkter i vejledningen

Indledning

 
 

Forord

1

 

Lovændringer

2

     

Kapitel 1

 

Almindelige betingelser m.v.

 
 

Pensionsbegrebet

3

 

Hovedbetingelser og optjeningsprincippet

4

     

Kapitel 2

 

Førtidspension

 
 

Det nye førtidspensionssystem

5

 

Tilkendelse af førtidspension

6

 

Arbejdsevne

7

 

Selvforsørgelse

8

 

Ressourcer

9

 

Arbejdsmarkedet, arbejdsopgaver og jobfunktioner


10

 

Varig nedsættelse af arbejdsevnen

11

 

Påbegyndelse af sag om førtidspension

12

 

Ansøgning om førtidspension

13

Sagsbehandling

 
 

Helhedsvurdering

14

 

Oplysning af sagen

15

 

Samtykke

16

 

Hvilke oplysninger skal indhentes

17

 

Grundlaget for afgørelser om førtidspension

18

 

Arbejdsevnemetoden

19

 

Beskrivelse og vurdering af ressourcer m.v.

21

 

Ressourceprofilen

22

 

Udarbejdelse af ressourceprofilen

23

 

Medinddragelse af borgeren

24

 

Adskillelse mellem beskrivelse og vurdering

25

 

En løbende, fremadrettet proces

26

 

Indhentelse af oplysninger

27

 

Ressourceprofilen forelægges for borgeren

30

 

Den samlede vurdering af arbejdsevnen og afgørelse om førtidspension


31

 

Borgerens medvirken og ret til fremmøde

32

 

Frist for afgørelse

33

Aktindsigt, partshøring og begrundelse

 
 

Aktindsigt

34

 

Partshøring

35

 

Begrundelse

36

     

Kapitel 3

 

Beregning af førtidspension

 
 

Indtægtsgrundlaget ved beregning af førtidspension


37

 

Personlig indkomst

38

 

Skatteordninger for selvstændige

39

 

Virksomhedsskatteordningen

40

 

Kapitalafkastordningen

41

 

Kapitalindkomst

42

 

Aktieindkomst

43

 

Vederlag

44

 

Indtægter, der ikke indgår i indtægtsgrundlaget

45

 

Indtægtsperiode, der ligger til grund for opgørelsen af indtægtsgrundlaget


46

 

Regulering af indkomst i indtægtsgrundlaget til aktuelt niveau


47

 

Udenlandske indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget


48

 

Fradrag ved opgørelse af indtægtsgrundlaget

49

 

Særligt fradrag for pensionister, der er gift eller samlevende


50

 

Afrunding

51

 

Fradrag før nedsættelse af førtidspension

52

 

Den første pensionsberegning

53

 

Nedsættelse af pensionen indtægtsregulering

54

 

Indtægtsopgørelsen ved beregning af brøkpension


55

 

Skematisk oversigt over fremgangsmåden ved opgørelse af indtægtsgrundlaget


56

 

Minimumsbeløb for beregning af pension

57

 

Modregning af andre ydelser

58

 

Eksempler på pensionsberegning

59

     

Kapitel 4

 

Udbetaling af pension, indbetaling til ATP og Den Supplerende Arbejdsmarkedspension

 
 

Udbetaling af pension

60

 

Overgang fra førtidspension til folkepension

61

 

Udbetaling af pension i udlandet

62

ATP for førtidspensionister

 
 

Indbetaling af ATP-bidrag

63

 

Obligatorisk indbetaling af ATP-bidrag

64

 

Frivillig indbetaling af ATP-bidrag

65

 

Fælles bestemmelser om obligatorisk og frivillig indbetaling af ATP-bidrag


66

Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensionister

 
 

Generelt om ordningen

67

 

Hvem kan tilmelde sig SAP-ordningen

68

 

Tilmelding med tilbagevirkende kraft

69

 

Påbegyndelse af indbetaling

70

 

Hvem indbetales bidraget til

71

 

Bidrag til livsforsikringsselskaber eller pensionskasser omfattet af SAP


72

 

Kontakten mellem kommuner og pensionsinstitutter


73

 

Information om optjente rettigheder m.v.

74

 

Særligt vedr. SAP-bidrag til ATP

75

 

Bidragets størrelse

76

 

Minimumsgrænse

77

 

Skift af pensionsinstitut

78

 

Ophør med indbetaling

79

 

Skilsmisse m.v.

80

 

Udbetaling af Den Supplerende Arbejdsmarkedspension


81

 

Udbetaling fra ATP

82

 

Udbetaling fra et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse


83

 

Udbetaling som éngangsbeløb

84

 

Ingen udbetaling ved dødsfald når pensionisten er fyldt 65 år


85

 

Udbetaling ved pensionistens dødsfald før det fyldte 65. år


86

 

Beskatning af indbetalinger og udbetalinger

87

     

Kapitel 5

 

Årlig fastsættelse, omregning, bortfald, tilbagebetaling m.v.

 
 

Uændrede regler

88

 

Hvilende pension

89

 

Frakendelse af pension

90

 

Ordning for tilbagebetaling

93

 

Efterlevelsespension

96

     

Kapitel 6

 

Beløb og regulering

 
 

Aktuelle satser

97

 

Enlige

98

     

Kapitel 7

 

Klageadgang

 
 

Regler om klageadgang

99

 

Klagefrist og behandling af klagen

100

 

Klage over sagsbehandlingen

101

     

Kapitel 8

 

Administration, finansiering m.v.

 
 

Kommunalbestyrelsens kompetence

102

 

Den Sociale Sikringsstyrelse

103

 

Den Sociale Sikringsstyrelses kompetence

104

 

Ansøgning og sagsbehandling

105

 

Samarbejdet med borgeren

106

 

Iværksættelse af aktiviteter

107

 

Tilvejebringelse af vurderingsgrundlag

108

 

Vurdering, partshøring og afgørelse

109

 

Finansiering

110

Bilag (Bilag 1-5 udelades her)

 
 

Bilag 1:

 
 

Lov om social pension

 
 

(Lovbekendtgørelse nr. 697 af 21. august 2002)

 
 

Bilag 2:

 
 

Bekendtgørelse om social pension (Førtidspension og folkepension)
(Bekendtgørelse af 23. oktober 2002)

 
 

Bilag 3:

 
 

Bekendtgørelse om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne

 
 

(Bekendtgørelse nr. 543 af 28. maj 2002)

 
 

Bilag 4:

 
 

Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af førtidspension
(Bekendtgørelse af 23. oktober 2002)

 
 

Bilag 5:

 
 

Bekendtgørelse om Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister
(Bekendtgørelse af 23. oktober 2002)

 
 

Bilag 6:

 
 

Stikordsregister