Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Skrivelse med orientering om lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og andre love

(Præcisering af reglerne om borgernes medvirken, myndighedernes oplysningspligt, myndighedernes beføjelser til at indhente fortrolige oplysninger om borgeren samt indførelse af bestemmelser om uanmeldt eftersyn i virksomheder, bødestraf for groft uagtsomt vildledelse af de sociale myndigheder og mulighed for udveksling af oplysninger mellem kommuner og sygehuse om borgerens indlæggelse på og udskrivning fra sygehuse)

(Til kommuner og amtskommuner m.fl.)

Folketinget har den 15. maj 2003 vedtaget lovforslag L 138.

Loven træder i kraft den 1. juli 2003.

Lovforslaget med bemærkninger kan læses på:

Socialministeriets hjemmeside – www.sm.dk. Se under »lovgivning - lovforslag – fremsatte « eller

Folketingets hjemmeside – www.ft.dk. Se under »dokumenter - lovforslag fordelt på ministerområde – Socialministeriet – af ministeren – vedtagne «.

Det vedtagne lovforslag er vedlagt som bilag.

Lovforslaget indeholder følgende elementer:

-   En præcisering og omstrukturering af §§ 10-12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven). §§ 10-12 indeholder bestemmelser om borgerens medvirken og myndighedens mulighed for at forlange at få oplysninger fra andre til brug for sagsbehandlingen.

-   Officialprincippet og princippet om den processuelle skadevirkning bliver lovfæstet.

-   Domstolene får mulighed for at idømme bøder for groft uagtsomt bedrageri.

-   Kommuner får mulighed for at foretage uanmeldt stikprøvekontrol uden retskendelse i virksomheder inden for egen kommunegrænse. Formålet med eftersynet er at kontrollere, om der er ansatte i virksomheden, der arbejder sort og samtidig modtager sociale ydelser.

-   Kommuner og sygehuse får mulighed for at udveksle oplysninger om en borgers indlæggelse på eller udskrivning fra et sygehus. Oplysningerne kan kun udveksles i forhold til borgere, der modtager omsorgsydelser fra kommunen, fx hjemmehjælp eller til brug for opfølgning af sygedagpenge.

Formålet med loven er forhindre misbrug af det sociale system og at styrke borgerens retssikkerhed ved at præcisere lovgivningen på området.

Lovforslagets enkelte elementer vil kort blive skitseret nedenfor. Det anbefales dog at læse lovforslaget med bemærkninger, der indeholder en grundig beskrivelse af lovforslagets enkelte dele.

Der vil senere blive udsendt en revideret vejledning til retssikkerhedsloven, der indeholder en mere uddybende beskrivelse af præciseringerne og de nye bestemmelser.

1. Ny struktur

De gældende §§ 10-12 i retssikkerhedslovens er blevet omstruktureret, så bestemmelserne er placeret i en rækkefølge, der følger en normal sagsgang. Bestemmelserne følger nu normalproceduren for oplysning af sociale sager, hvor borgerens inddragelse i sagsbehandlingen er et centralt element.

Afsnittet om §§ 10-12 har nu fået overskriften »Sagens oplysnings m.v. «

1.1. Officialprincippet, oplysningen af sagen m.v.

Der gælder i dag et forvaltningsretligt princip om, at det er myndigheden, der har ansvaret for at indhente de oplysninger, der er brug for, for at kunne afgøre en sag. Dette princip er lovfæstet som den første bestemmelse ( § 10) i lovens kapitel om sagens oplysnings m.v.

Myndigheden skal efter loven så vidt muligt inddrage borgeren i sagsbehandlingen. Oplysninger til brug for sagen skal derfor i første omgang indhentes fra borgeren selv. Bestemmelsen om borgerens medvirken følger derfor umiddelbart efter bestemmelsen om officialprincippet.

Herefter følger bestemmelsen, der giver myndigheden mulighed for at forlange at få oplysninger fra andre end borgeren selv, dvs. fra andre myndigheder m.v.

Til sidst følger bestemmelsen om myndighedens pligt til skriftligt at oplyse borgeren om blandt andet mulighederne for at indhente oplysninger om borgeren og hvilke ændringer i sine forhold, som borgeren har pligt til at meddele myndigheden.

1.2. Den processuelle skadevirkning

Hvis en borger ikke ønsker at medvirke til sagens oplysning, skal sagen afgøres på det foreliggende grundlag. Dette princip gælder også i dag, men er som noget nyt lovfæstet i lovens § 11 b.

Myndigheden skal, jf. § 12, fortsat oplyse borgeren om konsekvensen af, hvis borgeren ikke ønsker at medvirke til sagens behandling.

2. Præcisering af den gældende § 12

Den gældende § 12 videreføres med en række præciseringer i §§ 11 a-c.

§ 12 giver myndigheden hjemmel til at forlange at få oplysninger fra andre myndigheder m.v. til brug for sagsbehandlingen.

Efter den gældende § 12, stk. 1, er det uklart hvem myndigheden kan forlange at få oplysninger fra og om samtykkekravet er et absolut krav eller om det er nok at »forsøge « at indhente samtykke fra borgeren.

2.1. Kravet om samtykke lovfæstes i § 11 a

Lovforslaget gør det til en hovedregel i § 11 a, at borgeren altid skal give samtykke, før myndigheden kan indhente oplysninger om borgeren, fx fra en læge eller fra andre myndigheder, der kender til borgeren. Samtykket skal indhentes inden myndigheden indhenter oplysningerne.

Proceduren om indhentning af samtykke i de sociale klageinstanser og Den Sociale Sikringsstyrelse er dog anderledes. Her sker indhentning af samtykke ved at de nævnte myndigheder i bekræftelsen af, at klagen er modtaget oplyser, hvilke oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente. Borgeren får herefter en frist i skrivelsen til at reagere, hvis vedkommende vil gøre indsigelse mod at myndigheden indhenter oplysningerne. Denne praksis lovfæstes i § 11 a, stk. 3.

2.2. Det fremgår af § 11 c i hvilke typer af sager, kravet om samtykke kan fraviges

Det fremgår af § 11 c, at kravet om samtykke i § 11 a kan fraviges i visse typer af sager. Det betyder med andre ord, at myndigheden uden samtykke kan indhente oplysninger fra de myndigheder m.v., der er nævnt i § 11 a.

Kravet om samtykke kan fraviges i følgende sager:

-   Sager om særlig støtte til børn og unge efter kapitel 8, der kan afgøres uden forældrenes samtykke (tvangsfjernelser o.lign.),

-   Sager om fortidspension, som myndigheden kan sætte i værk på eget initiativ (jf. pensionslovens § 17, stk.2),

-   Frakendelse af førtidspension (jf. § 44 i lov om social pension) og

-   Sager om tilbagebetaling af sociale ydelser.

Det er karakteristisk for de fire typer af sager, at de alle er rejst på myndighedens initiativ, dvs. uden anmodning fra borgeren. Myndigheden skal være opmærksom på, at § 11 c først kan bruges, hvis der er grundlag for at påbegynde en egentlig sag, der er omfattet af en af de fire typer af sager, der er nævnt i § 11 c. Det vil i praksis sige, at myndigheden skal have oplysninger, der peger på, at der er grundlag for en sag, fx fordi myndigheden har fået oplysninger fra andre dele af forvaltningen eller har fået en underretning.

Selv om myndigheden kan indhente oplysninger til sagen uden samtykke fra borgeren, skal myndigheden altid forsøge at indhente samtykke, jf. § 11 c, stk. 4.

Før myndigheden indhenter oplysningen, er det desuden et krav, at myndigheden vurderer, om det er nødvendigt at indhente oplysningerne uden borgerens samtykke. Det betyder, at samtykket kun kan fraviges, hvis myndigheden har gjort alt for at inddrage borgeren i sagen og har forsøgt at få borgerens samtykke til at indhente oplysningerne.

Når myndigheden indhenter oplysninger uden samtykke, skal borgeren altid efterfølgende partshøres i overensstemmelse med forvaltningslovens regler.

Det fremgår desuden af lovbemærkningerne til § 11 c, at bestemmelsen ikke giver myndigheden hjemmel til at pålægge kommunalt ansatte, der færdes i borgerens hjem, fx hjemmehjælpere, om at indsamle oplysninger og foretage en automatisk indberetning til myndigheden om, hvad de måtte finde af relevante oplysninger om borgeren i hjemmet.

Det præciseres også i lovbemærkningerne til § 11 c, at vurderingen af om en borger fortsat, dvs. fremover, er berettiget til at modtage en social ydelse, skal vurderes efter § 11 a. Der skal i en sådan situation derfor altid foreligge et samtykke fra borgeren, før myndigheden kan indhente oplysninger fra andre myndigheder m.v.

For en nærmere beskrivelse af sagsgangen i tilbagebetalingssager henvises til lovforslagets bemærkninger til § 11 c. Sagsgangen i tilbagebetalingssager vil senere blive beskrevet i den reviderede vejledning til loven.

2.3. § 11 a indeholder en udtømmende opremsnings af, hvem myndigheden kan indhente oplysninger fra

Som noget nyt indeholder § 11 a en udtømmende opremsning af, hvem myndigheden kan forlange at få oplysninger fra. Myndigheden kan indhente oplysninger fra:

-   Andre offentlige myndigheder

-   Uddannelsesinstitutioner

-   Sygehuse

-   Læger

-   Andre autoriserede sundhedspersoner

-   Personer der handler på autoriserede sundhedspersoners vegne, fx social- og sundhedsassistenter

-   Arbejdsløshedskasser

-   Pengeinstitutter

-   Arbejdsgivere

-   Private, der udfører opgaver for det offentlige

De nævnte myndigheder m.v. har pligt til at give oplysninger til den myndighed, der beder om at få oplysningerne. Hvis de nævnte myndigheder m.v. ikke vil udlevere oplysningerne, har myndigheden fortsat mulighed for at anmode retten om, at der bliver foretaget retsligt forhør efter retsplejelovens § 1018.

Myndigheden kan ikke forlange at få oplysninger fra private, der ikke er nævnt i bestemmelsen. Myndigheden kan derfor ikke forlange at få oplysninger fra fx en nabo eller en frivillig organisation. Der gælder dog en undtagelse i forhold til børnesager, se punkt 2.5.

Der er ikke tilsigtet nogen ændring i forhold til den gældende § 12, som den anvendes i praksis.

2.4. Præcisering af, hvem myndigheden kan indhente oplysninger om

Myndigheden kan kun indhente oplysninger efter § 11 a, stk. 1 , om den borger, som får hjælpen eller søger om ydelsen. Myndigheden kan ikke indhentes oplysninger om en ansøgers samlever eller ægtefælle efter bestemmelsen.

Hvis myndigheden ønsker at få oplysninger fra andre om en ansøgers ægtefælle eller samlever, skal myndigheden følge reglerne i forvaltningsloven og persondataloven.

Myndigheden kan dog fortsat uden samtykke fra ansøgeren og en evt. ægtefælle samkøre oplysninger om økonomiske forhold om både ansøgerens og ægtefællens økonomi, jf. § 11 a, stk. 2. Bestemmelsen er en videreførsel af den gældende § 12, stk. 4. Der kan også fortsat indhentes oplysninger om en samlevers økonomiske forhold fra andre dele af forvaltningen. Hjemlen til dette findes dog i forvaltningsloven og ikke i retssikkerhedsloven, når ændringslovens træder i kraft. Oplysninger om en samlevers økonomi kan også efter forvaltningsloven indhentes uden samtykke fra samleveren.

2.5. Særligt om børnesager

I sager om børn og unge, der afgøres efter servicelovens kapitel 8 mod forældrenes vilje, gælder følgende særregler, jf. § 11 c, stk. 2 og 3:

Myndigheden kan indhente oplysninger fra private, fx frivillige organisationer og naboer. De private har ikke pligt til svare. (Se i øvrigt punkt 2.3)

Myndigheden kan indhente oplysninger om alle, der er part i sagen samt forældremyndighedsindehaverens samlever eller ægtefælle (Se i øvrigt punkt 2.4)

3. Domstolene får mulighed for at idømme bøder for groft uagtsomt bedrageri. Myndigheden skal oplyse borgeren om denne mulighed.

Som noget nyt får domstolene mulighed for at idømme bøde til borgere, der   begår groft uagtsomt bedrageri. Myndigheden skal, jf. § 12, skriftligt oplyse borgeren om muligheden for at blive straffet for groft uagtsomt bedrageri.

Bøden kan kun gives af domstolene. Der er ikke tale om, at myndigheden kan give administrative bøder, som fx efter CPR-loven eller på skatteområdet.

4. Kommuner får mulighed for at foretage uanmeldt stikprøvekontrol uden retskendelse i virksomheder inden for egen kommunegrænse for at kontrollere, om der er ansatte i virksomheden, der arbejder sort og samtidig modtager sociale ydelser

Kommunerne får som noget nyt mulighed for at foretage eftersyn i virksomheder for at undersøge, om der er borgere, som arbejder sort og samtidig modtager sociale ydelser, jf. § 12 a.

Det er den kommune, som virksomheden ligger i, der kan foretage kontrollen.

Kommunen kan kun foretage stikprøvekontrol. Kommunen kan derfor ikke gå målrettet mod en bestemt virksomhed, fordi kommunen har en formodning om, at en bestemt borger arbejder sort i virksomheden.

Hvis der er en konkret mistanke om socialt bedrageri eller en anden lovovertrædelse, skal sagen overgives til politiet. Politiet må herefter foretage en egentlig efterforskning i overensstemmelse med retsplejelovens regler.

Kommunen kan anmode politiet om bistand til eftersynet.

Det er forudsat, at eftersynet i vidt omfang foretages i samarbejde med Told & Skat og Arbejdsdirektoratet, der har lignende beføjelser til at foretage eftersyn inden for deres områder. Hver myndighed skal holde sig til deres egen kontrolhjemmel.

Kommunen skal, jf. § 12, skriftligt oplyse en borger, der søger om hjælp om, at kommunen har mulighed for at foretage denne form for kontrol.

5. Kommuner og sygehuse får mulighed for at udveksle oplysninger om en borgers indlæggelse på eller udskrivning fra et sygehus

Kommuner og sygehuse får - via det centrale Sags- og Advissystem - mulighed for at udveksle oplysninger om, at en borger er indlagt på eller udskrevet fra et sygehus. Der kan kun udveksles oplysninger til brug for opfølgning af dagpengesager og til brug for tilrettelæggelsen af omsorgsopgaver, fx hjemmehjælp og andre ydelser (jf. serviceloven) og hjemmepleje (jf. lov om hjemmesygeplejerske ordninger).

Udvekslingen sker automatisk, dvs. uden borgerens samtykke.

Kommuner og sygehuse har ikke pligt til at tilmelde sig Sags- og Advissystemet.

Den nye bestemmelse findes i § 12 c. Bestemmelsen giver kun mulighed for at udveksle oplysninger om indlæggelse og udskrivning fra et sygehus. Hvis en kommune og et sygehus ønsker at udveksle flere oplysninger om borgerens helbred eller andre fortrolige oplysninger, fx om, hvilken hjælp borgeren får i det sociale system, skal det ske efter henholdsvis reglerne i lov om patienters retsstilling og forvaltningsloven. Oplysninger om andet end indlæggelse på eller udskrivning fra sygehus vil efter disse love som hovedregel kræve samtykke fra borgeren.

Der henvises i øvrigt til Indenrigs- og Sundhedsministeriets lov om patienters retsstilling samt tilhørende bekendtgørelse og vejledning om information og samtykke og videregivelse af helbredsoplysninger m.v. Materialet findes på www.retsinfo.dk.

6. Der kan altid ske udveksling af oplysninger elektronisk, selv om det ikke står udtrykkeligt nævnt i bestemmelsen

Selv om det ikke fremgår direkte af loven bestemmelser om udveksling af oplysninger, kan oplysninger fortsat udveksles elektronisk. Det skyldes, at bestemmelser om kommunikation i Socialministeriets lovgivning, som udgangspunkt også omfatter elektronisk kommunikation, selv om det ikke er nævnt direkte i lovteksten.

Socialministeriet, den 15. maj 2003

Aksel Meyer


Bilag 1

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 15. maj 2003

Forslag

til

Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område og andre love

(Præcisering af reglerne om borgernes medvirken, myndighedernes oplysningspligt, myndighedernes beføjelser til at indhente fortrolige oplysninger om borgerne samt indførelse af bestemmelser om uanmeldt eftersyn i virksomheder, bødestraf for groft uagtsom vildledelse af de sociale myndigheder og mulighed for udveksling af oplysninger mellem kommuner og sygehuse om borgernes indlæggelse på og udskrivning fra sygehuse)

 

§ 1

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 26. september 2002, som ændret ved § 2 i lov nr. 1069 af 17. december 2002, foretages følgende ændring:

1. Overskriften før § 10 udgår, og §§ 10-12 ophæves, og i stedet indsættes :

»Sagens oplysning m.v.

§ 10. Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse.

§ 11. Myndigheden kan anmode personer, der søger om eller får hjælp, om

1)   at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de er berettiget til, og

2)   at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen.

Stk. 2. Personer, der får hjælp, har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen.

§ 11 a. Myndigheden kan efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Myndigheden kan forlange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018, hvis oplysningerne ikke videregives.

Stk. 2. Myndigheden kan uden samtykke til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol kræve oplysninger om økonomiske forhold om den, der ansøger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle, fra andre offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser. Oplysningerne kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune eller amtskommune, som indhenter oplysningerne.

Stk. 3. Ved klage til det sociale nævn eller Den Sociale Ankestyrelse og ved behandlingen af sager i Den Sociale Sikringsstyrelse kan samtykke til at indhente oplysninger efter § 11 a, stk. 1, indhentes ved, at borgeren i den skriftlige bekræftelse af, at en klage er modtaget, bliver gjort opmærksom på, hvilke typer af oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente, og får en frist til eventuelt at gøre indsigelse imod dette.

§ 11 b. Hvis borgeren ikke medvirker, jf. § 11, stk. 1, nr. 1 og 2, eller ikke giver samtykke til, at myndigheden kan indhente oplysninger, jf. § 11 a, stk. 1, skal myndigheden behandle sagen om hjælp på det foreliggende grundlag, medmindre oplysningerne kan indhentes uden samtykke, jf. § 11 a, stk. 2, og § 11 c.

§ 11 c. Hvis det er nødvendigt for sagens behandling, kan kravet om samtykke efter § 11 a, stk. 1 og 3, fraviges i sager om

1)   særlig støtte til børn og unge efter kapitel 8 i lov om social service, hvor myndighederne kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse uden forældrenes samtykke,

2)   førtidspension, hvor myndigheden kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse i en sag, uden at den pågældende person selv har rettet henvendelse herom, jf. § 17, stk. 2, i lov om social pension,

3)   frakendelse af førtidspension tilkendt efter de fra 1. januar 2003 gældende regler og nedsættelse eller frakendelse af pension tilkendt efter de indtil den 1. januar 2003 gældende regler, jf. lov om social pension, og

4)   tilbagebetaling af sociale ydelser.

Stk. 2. Hvis det er nødvendigt for behandlingen af en sag efter stk. 1, nr. 1, kan myndigheden desuden uden samtykke anmode private, der har kendskab til forholdene, om at give oplysninger, der er nødvendige for at behandle sagen. Myndigheden skal ved anmodningen gøre opmærksom på, at den adspurgte ikke er forpligtet til at svare.

Stk. 3. I sager efter stk. 1, nr. 1, kan myndigheden uden samtykke forlange oplysninger efter § 11 a, stk. 1, og indhente oplysninger efter § 11 c, stk. 2, om person er, der er part i sagen, samt om forældremyndighedsindehaverens samlever eller ægtefælle.

Stk. 4. Myndigheden skal uanset adgangen til at indhente oplysninger uden samtykke, jf. stk. 1-3, forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.

Myndighedens oplysningspligt

§ 12. Myndigheden skal give borgeren skriftlig besked om

1)   myndighedens adgang til at indhente oplysninger efter §§ 11 a og 11 c og til at foretage kontrol efter § 12 a,

2)   konsekvenserne, hvis borgeren ikke medvirker, jf. § 11 b,

3)   hvilke typer af ændringer der kan have betydning for hjælpen og

4)   muligheden for, at borgeren kan blive mødt med et tilbagebetalingskrav og eventuelt blive tiltalt for bedrageri efter straffelovens § 279 og efter § 12 b i denne lov, hvis borgeren ikke oplyser om ændringerne, jf. § 11, stk. 2.

Kontrol

§ 12 a. Kommunen har til enhver tid uden retskendelse adgang til en virksomheds lokaler m.v. med henblik på at kontrollere de oplysninger om borgernes løn- og arbejdsforhold, som ligger til grund for udbetaling af ydelser i sager, der er omfattet af denne lov, jf. § 2, stk. 4. Det er den kommune, som virksomheden ligger i, der kan foretage kontrollen.

Stk. 2. Kommunen kan efterse virksomhedens registreringer om borgerens løn- og arbejdsforhold, uanset om oplysningerne findes i et manuelt eller elektronisk register. Materiale, der skønnes at være af betydning for videre kontrol, skal efter anmodning udleveres eller indsendes til kommunen.

Stk. 3. Kommunen skal forevise legitimation, inden eftersynet begynder.

Stk. 4. Virksomhedens indehavere og ansatte skal være kommunen behjælpelige ved eftersynet.

Stk. 5. Personer, der er beskæftiget i virksomheden ved eftersynet, kan anmodes om at oplyse navn, adresse og fødselsdato, ansættelsesperiode og løn- og ansættelsesvilkår.

Stk. 6. Politiet yder bistand til kommunen. Socialministeren kan efter forhandling med justitsministeren og beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler herom.

Straf

§ 12 b. Medmindre højere straf kan idømmes efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der ved grov uagtsomhed fremkalder, bestyrker eller udnytter en vildfarelse hos myndigheden ved at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller ved at undlade at give oplysninger om forhold, der har betydning for hjælpen, jf. § 11, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, og derved påfører myndigheden et formuetab.

Anden udveksling af oplysninger

§  12 c. Til brug for tilrettelæggelsen af omsorgsopgaver m.v. efter kapitel 14 i lov om social service, lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v. og lov om hjemmesygeplejerskeordninger samt til brug for opfølgning af sager efter § 24 i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel kan kommuner og sygehuse udveksle oplysninger om indlæggelse på og udskrivning fra sygehuse af borgere i kommunen. Udvekslingen kan ske automatisk og uden borgerens samtykke.«

§ 2

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 25. februar 2003 , foretages følgende ændring:

1. I § 91, nr. 1, ændres » § 11 « til: » § 11, stk. 2, « .

§ 3

I lov nr. 765 af 11. september 2002 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, som ændret ved § 4 i lov nr. 1065 af 17. december 2002, foretages følgende ændring:

1. I § 24, stk. 1, ændres »§ 11« til: »§ 11, stk. 2,«.

§ 4

Loven træder i kraft den 1. juli 2003.