Dokumentet er Historisk
Senere ændringer til forskriften
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning

 

I medfør af § 95, stk. 3, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 14. november 2005, § 6, stk. 1, i lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1999, og § 24, stk. 3, i lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 19. august 1999, og efter bemyndigelse i henhold til § 134a, stk. 1, i færdselsloven, § 2, stk. 2, i lov om offentlige veje og § 10 i lov om private fællesveje fastsættes:

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser for afmærkning

§ 1. Denne bekendtgørelse indeholder bestemmelser om brugen og administrationen af vejafmærkning. Reglerne om vejafmærkningens udformning og betydning findes i bekendtgørelse om vejafmærkning.

Stk. 2. Der må på offentlige veje kun anvendes afmærkning, der er vist eller omtalt i bekendtgørelse om vejafmærkning, eller som er godkendt af Vejdirektoratet, jf. dog stk. 3. Vej- og gadenavneskilte, husnumre og lignende betragtes i denne forbindelse ikke som vejafmærkning.

Stk. 3. Transport- og Energiministeriet kan godkende, at Vejdirektoratet anvender afmærkning, der ikke er vist eller omtalt i bekendtgørelse om vejafmærkning.

§ 1a. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Tavler:

Betegnelserne for færdselstavler, vejvisningstavler, kant- og baggrundsafmærkning m.m., afmærkning på kørebanen m.m. og signalanlæg refererer til bekendtgørelse om vejafmærkning.

Betegnelserne for materialetype refererer til bilag 3.

Yderligere oplysninger, herunder vejledninger og kommentarer om vejafmærkning, kan indhentes på hjemmesiden www.vejregler.dk.

2) Sikkerhedstid:

Betegnelse for den tid, der af sikkerhedsmæssige grunde skal være, fra grønt lyssignal slukker for en trafikstrøm, til grønt lyssignal tænder for en konfliktende trafikstrøm.

3) Samordnede signalanlæg:

Signalanlæg, hvor signalgivning i et signalanlæg påvirker signalgivning i et efterfølgende signalanlæg.

4) Uafhængigt signalanlæg:

Signalanlæg, som ikke er samordnet med andre signalanlæg.

5) Tilfart:

Betegnelse for den del af en vejstrækning, som fører en trafikstrøm ind i et vejkryds.

6) Sporoverkørsler:

Overkørsler, hvor trafikken på jernbanen har vigepligt.

§ 2. Før afmærkning etableres, eller bestående afmærkning ændres, skal vejbestyrelsen/vejmyndigheden indhente samtykke fra politiet, se dog § 30, § 96 og § 107, stk. 4. Et sådant samtykke er dog ikke nødvendigt ved opstilling og ændring af vejvisningstavler, men politiet kan af færdselssikkerhedsmæssige grunde forlange sådan afmærkning fjernet eller ændret.

§ 3. Ved pludselig opstået skade på vej eller bro, kan vejbestyrelse/vejmyndighed/vejejer uden forudgående samtykke foretage den nødvendige afmærkning. Politiet skal snarest underrettes om forholdet.

Stk. 2. Ved vejarbejde kan afmærkning ligeledes foretages uden forudgående samtykke fra politiet, bortset fra afmærkning, der vedrører ubetinget vigepligt i vejkryds, signalregulering, hastighedsbegrænsning, standsning og parkering.

Stk. 3. Politiet skal underrettes, når afmærkningen er etableret og kan forlange den ændret, såfremt det skønnes nødvendigt af hensyn til færdselssikkerheden. Ved større vejarbejder skal politiet endvidere underrettes, når arbejdet er afsluttet.

§ 4. Politiet skal foranledige, at manglende afmærkning etableres, og at uhensigtsmæssig afmærkning ændres.

§ 5. Vejbestyrelsen/vejmyndigheden skal fjerne eller ændre vildledende afmærkning hurtigst muligt.

Kapitel 2

Færdselstavler

Generelt

§ 6. Anvendelse af tavler med ændret udseende, jf. bekendtgørelse om vejafmærkning, skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af Vejdirektoratet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Transport- og Energiministeriet kan godkende, at Vejdirektoratet anvender tavler med ændret udseende, jf. bekendtgørelse om vejafmærkning.

Stk. 3. Når færdselstavler er opbygget af lyskilder, kan de fremtræde med hvide lysende tal og symboler på mørk baggrund i stedet for sorte tal og symboler på hvid baggrund.

Stk. 4. Bagsiden af færdselstavler skal være grå eller sort, hvis ikke andet er bestemt i forbindelse med de enkelte tavler.

§ 7. Færdselstavler skal have en sådan størrelse og anbringes på en sådan måde, at de, under hensyntagen til vejforholdene og trafikkens hastighed både i lys og mørke, umiddelbart opfattes i tilstrækkelig afstand, og så tidligt at trafikanterne får tilstrækkelig tid til at reagere over for de forhold, som tavlerne vedrører.

Stk. 2. Tavler, der angiver vigepligtsforhold ved vejkryds, skal altid være synlige, også i tilfælde af strømafbrydelse.

§ 8. Der må kun anvendes tavler med retroreflekterende overflader, der opfylder kravene i bilag 3.

§ 9. Færdselstavler skal være retroreflekterende eller belyst. Dette gælder også for færdselstavler anbragt på vejvisningstavler. Sorte symboler må dog ikke være retroreflekterende. Færdselstavler på motorveje skal være retroreflekterende uanset om de er belyst. Det samme gælder på alle veje for B   11 Ubetinget vigepligt og B   13 Stop.

Stk. 2. Anvendelse af belyste eller retroreflekterende færdselstavler må ikke ske på en sådan måde, at en færdselstavle vanskeliggør opfattelsen af andre færdselstavler. Særligt skal tavler, som angiver ubetinget vigepligt, være mindst lige så stærkt belyst eller retroreflekterende som andre tavler i umiddelbar nærhed.

Stk. 3. Tavler opsat på samme stander skal have samme type refleksmateriale. Dette gælder dog ikke for N 42 opsat under D   15 eller rutenumre opsat under B   16.

Stk. 4. På alle ubelyste tavler, der opstilles på motorveje, skal der anvendes materialetype 4. Dette gælder dog ikke N 42, O   41, O   43 og O   44.

Stk. 5. Materialetype 4 anvendes på følgende tavler opstillet på almindelige veje: A 22, A 72, A 73, A 92, B   13, C   11,1, C   11,2, C   12, C   19, C   42, D   11, D   15, D   16, E   11, E   42-45 og P 11 samt E   17 Fodgængerfelt , når den er udefra belyst.

Stk. 6. På øvrige retroreflekterende tavler skal der anvendes materialetype 3. Materialetype 2 kan dog anvendes på ubelyste tavler opsat alene for stitrafikanter.

Stk. 7. Til retroreflekterende overflader på N 41 anvendes mindst materialetype 4.

§ 10. På samme stander må der for samme færdselsretning opsættes højst 2 hovedtavler med tilhørende undertavler.

Stk. 2. På stander med tavle, der angiver jernbaneoverkørsel, må der ikke opsættes andre tavler, medmindre dette fremgår af efterfølgende bestemmelser vedrørende de enkelte tavler.

§ 11. Færdselstavler skal placeres i højre side af vejen i færdselsretningen, medmindre andet fremgår af efterfølgende bestemmelser. På motorveje skal færdselstavler placeres ved begge sider af kørebanen.

Stk. 2. Færdselstavler kan i stedet for placering i vejside ophænges over kørebane. Sådanne tavler skal være placeret så højt, at de ikke indskrænker den fri højde over kørebanen.

Stk. 3. Placeres tavler over fortov eller cykelsti, eller hvor fodgængere hyppigt færdes, skal afstanden fra belægningsoverflade til underkant af tavle være mindst 2,2 m over fortov og mindst 2,3 m over cykelsti.

Stk. 4. På veje med tilladt hastighed på 60 km/h eller derover eller på veje med tæt trafik skal tavler placeres i en højde på mindst 1,5 m over vejen. Dette gælder dog ikke tavlerne D   15, D   16, E   55, E   56, N- og O- tavler samt P 11.

Stk. 5. På veje med tilladt hastighed under 60 km/h må følgende tavler ikke placeres lavere end 1,5 m over vejen:

1) Advarselstavlerne bortset fra A   75 og A   92.

2) Samtlige vigepligtstavler.

3) Forbudstavlerne C   31-36,C   42 og C   51-59.

4) Påbudstavlerne D   11,4-11,8, D   55 og D   56.

5) Oplysningstavlerne E   11, E   15-17, E   22, E   31, E   37 og E   39-45 .

Stk. 6. Tavler må ikke opsættes, så det medfører dårlige oversigtsforhold, jf. § 16.

Stk. 7. Yderligere opstillingskrav kan være anført under de enkelte tavler.

§ 12. Afstanden fra kant af kørebane til tavlekant eller stander skal være mindst 0,5 m. På midterheller og midterrabatter skal afstand fra kantbane dog mindst være 0,3 m. Afstanden fra kanten af højre vognbane til en færdselstavles midtlinje må ikke overstige 4,5 m, hvis tavlen henvender sig til trafikanter på kørebanen.

Stk. 2. Afstanden fra kanten af cykel- og fællessti til tavlestander må ikke være under 0,3 m. Denne afstand kan reduceres, såfremt der er vejudstyr tættere på cykelstikanten, og tavlestanderen ikke kan placeres mere hensigtsmæssigt, f.eks. i bagkant af fortov.

A. Advarselstavler

Generelt

§ 13. Undertavlerne U   3, U   4 og U   5 må ikke anvendes sammen med advarselstavler.

§ 14. Tavler, der opsættes uden for tættere bebygget område i anden afstand end 150- 250 m før farestedet samt advarselstavler på motorveje, skal forsynes med undertavle, der angiver afstanden.

§ 15. Såfremt en tavle gælder forhold uden for kørebanen, skal det anføres på en undertavle.

A 11 Farligt vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

§ 16. Tavlen skal opsættes følgende steder:

1) Hvor oversigtsforholdene ad den mere betydende vej er dårlige. Oversigtsforholdene skal anses som dårlige, hvis oversigten er kortere end de afstande der er angivet i tabel 1.

Hastighed
(km/h)

90

80

70

60

50

40

Oversigt
mindre
end (m)
(stopsigt)

145

120

95

75

55

40

Tabel 1. Længden af stopsigt ved forskellige hastigheder

Som hastighed i tabel 1 anvendes den hastighed, der overholdes af 85 % af bilisterne, dog mindst den tilladte hastighed.

2) På motorveje før tilkørselsveje o g på andre veje før lignende tilkørsler, hvorfra trafikken undtagelsesvis har ubetinget vigepligt.

A 17 Fodgængerfelt

§ 17. Uden for tættere bebygget område skal tavlen opsættes foran alle fodgængerfelter, som ikke ligger ved vejkryds, samt ved fodgængerfelter i vejkryds, når fodgængerfeltet krydser den mere betydende vej.

Stk. 2. Tavlen må ikke anvendes foran signalregulerede fodgængerfelter.

A 18 Modkørende færdsel

§ 18. Tavlen skal opsættes, hvor en kørebane, der er afmærket med E   19 Ensrettet færdsel , fortsætter i en kørebane med dobbeltrettet færdsel, og i øvrigt hvor en længere vejstrækning med ensrettede kørebaner efterfølges af en vejstrækning med dobbeltrettet kørebane.

Stk. 2. Tavlen skal altid være forsynet med undertavle med afstandsangivelse.

Stk. 3. Tavlen skal gentages uden afstandsangivelse, men eventuelt med strækningsangivelse umiddelbart før det sted, hvor kørebanen med dobbeltrettet færdsel begynder. Inden for tættere bebygget område skal tavlen dog ikke gentages med afstands- eller strækningsangivelse, hvis den første tavle er opsat nærmere end ca. 100 m foran strækningen med dobbeltrettet kørebane.

A 19 Lyssignal

§ 19. Tavlen skal anvendes ved enkeltliggende signalanlæg på veje, hvor den tilladte hastighed overstiger 60 km/h, eller hvis signalet ikke kan ses inden for de hastighedsafhængige afstande, som angivet i § 16.

A 21 Cyklister

§ 20. Tavlen skal opsættes på veje med tilladt hastighed på 60 km/h eller derover, hvor cykelstier tilsluttes kørebanen uden for vejkryds, og hvor cyklister og førere af små knallerter skal benytte kørebanen efter en vejstrækning, hvor dette ikke har været tilfældet.

Stk. 2. Hvor cykelstier krydser kørebanen uden for vejkryds, skal A   21 forsynes med undertavle Krydsende cyklister.

Stk. 3. Ved vejkryds bør tavlen kun anvendes, hvor cyklisters eller førere af små knallerters placering i krydset er unormal.

A 22 Børn

§ 21. Afmærkning ved skoler med skolepatrulje på steder uden signalanlæg skal ske på følgende måde:

1) Tavle A 22 skal opsættes og forsynes med undertavle med påskrift »Skole« og strækningsangivelse »0-X m«. På vejstrækninger, hvor den tilladte hastighed er højere end 60 km/h, skal der 150- 250 m før advarselstavlen, som forvarsel, opsættes A 22 med undertavle med påskrift »Skole«, men uden strækningsangivelse.

2) Til alle tavler skal der anvendes materialetype 4 eller bedre, og de skal være særskilt belyst med mindst 400 lux.

3) Over hver tavle skal anbringes et blinksignal med 2 skiftevis blinkende gule lysåbninger, der er anbragt ved siden af hinanden og er rettet mod den trafik, tavlen er bestemt for. Lys-åbningerne skal være mindst 20 cm og højst 30 cm i diameter. Blinkfrekvensen skal være mindst 50 og højst 70 pr. minut.

4) Tavlebelysning og blinksignal skal være i funktion, når skolepatruljen arbejder. Uden for dette tidsrum skal lysene være slukkede. Den, der tænder og slukker anlægget, skal eventuelt ved et kontrolrelæ kunne kontrollere, at lyset tændes og slukkes på alle tavler. Lyset må ikke kunne tændes og slukkes af uvedkommende.

Stk. 2. Andre løsninger til afmærkning af, at skolepatruljen arbejder, må ikke etableres.

A 26 Dyrevildt

§ 22. På tavlen kan anvendes symboler, der viser andre vilde dyr end en hjort. Sådanne symboler skal godkendes af Vejdirektoratet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. På hovedlandeveje kan Transport- og Energiministeriet godkende, at Vejdirektoratet anvender tavler med symboler, der viser andre vilde dyr end en hjort.

A 27 Kreaturer

§ 23. På tavlen kan anvendes symboler, der viser andre husdyr end en ko. Sådanne symboler skal godkendes af Vejdirektoratet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. På hovedlandeveje kan Transport- og Energiministeriet godkende, at Vejdirektoratet anvender tavler med symboler, der viser andre husdyr end en ko.

Stk. 3. Tavlen må kun opsættes i perioder, hvor kreaturer dagligt krydser kørebanen, og hvor dette på grund af oversigtsforholdene frembyder fare.

A 31 Glat vej

§ 24. Årsagen til det glatte føre skal anføres på undertavle.

Stk. 2. Tavlen skal fjernes eller tildækkes i de perioder, hvor der ikke er risiko for glat vej.

Stk. 3. Hvis det glatte føre skyldes forekomst af is eller sne, skal undertavlen UA   31 Isglat anvendes.

A 35 Farlig rabat

§ 25. Symbolet skal spejlvendes, når den farlige rabat ligger til venstre for kørebanen

A 36 Bump

§ 26. Tavlen skal anvendes ved hastighedsdæmpende bump på veje. Tavlen må ikke anvendes inden for områder afmærket med E   49 Gågade, E   51 Opholds- og legeområde eller E   53 Område med fartdæmpning .

A 37 Ujævn vej

§ 27. Tavlen skal opsættes, hvor der forekommer farlige ujævnheder på vejen, og hvor forsvarlig kørsel kræver nedsættelse af hastigheden i forhold til den, der i øvrigt er tilladt på vejstrækningen. Tavlen må ikke anvendes permanent.

A 39 Vejarbejde

§ 28. Tavlen skal opsættes, når vejarbejdet medfører, at der i perioder er personale, materiel eller materialer på den del af vejen, som trafikanterne benytter. Den skal tillige anvendes, når vejen på grund af vejarbejde er unormal.

A 41,1 Højresving

A 41,2 Venstresving

A 42,1 Flere sving, det første til højre

A 42,2 Flere sving, det første til venstre

§ 29. A   41 og A   42 må ikke opsættes på samme stander som C   55 Lokal hastighedsbegrænsning.

UA 41 Hastighedsangivelse

§ 30. Den angivne hastighed skal efter gennemkørsel fastsættes af politiet med samtykke fra vejbestyrelsen/vejmyndigheden.

A 43,1 Indsnævret vej

A 43,2 Indsnævret vej i venstre side

A 43,3 Indsnævret vej i højre side

§ 31. Tavlen må ikke anvendes til advarsel om, at vognbaneantallet reduceres. Dette afmærkes med E   16 Vognbaneforløb, jf. § 90.

UA 43 Fri bredde

§ 32. Bredden skal angives i meter med højst én decimal. Breddeangivelsen skal være den faktiske bredde. Hvis kørebanen har skarpe sving eller unormal tværhældning, skal der dog tages hensyn hertil ved breddeangivelsen.

Stk. 2. Breddeangivelsen må ikke være mindre end 2,6 m. Ved mindre bredder skal i stedet anvendes tavle C   41 Vognbredde.

A 46,1 Stejl nedkørsel

A 46,2 Stejl stigning

§ 33. Hældningen skal angives i hele procent.

A 72 Jernbaneoverkørsel uden bomme

§ 34. Tavlen skal opsættes ved alle jernbaneoverkørsler, der ikke er sikret med bomme. På veje med mindst 2 vognbaner skal tavlen opsættes i begge vejsider.

UA 72 Se efter tog

§ 35. Når A   72 Jernbaneoverkørsel uden bomme anvendes foran en jernbaneoverkørsel sikret alene ved skiltning eller tinglyst oversigt, skal undertavle UA   72 anbringes under advarselstavlen.

A 73 Jernbaneoverkørsel med bomme

§ 36. Tavlen skal anvendes ved alle jernbaneoverkørsler, der er sikret med bomme.

Stk. 2. Tavlen skal opsættes i begge vejsider på veje med mindst 2 vognbaner.

UA 73 Varsling af elektrificeret bane

§ 37. UA   73 skal anvendes ved jernbaneoverkørsler, hvor togdriften er elektrificeret.

Stk. 2. Tavlen skal angive den sikre fri højde under strømførende ledninger. Højden fastsættes til 1 m under ledningernes højde.

Stk. 3. UA   73 skal placeres under alle A   72 eller A   73 advarselstavler, der er opsat ved den pågældende overkørsel.

A 74,1 Krydsmærke for enkeltsporet jernbaneoverkørsel,

A 74,2 Krydsmærke for flersporet jernbaneoverkørsel

§ 38. Forsiden af krydsmærke og stander skal have skiftevis røde og hvide reflekterende felter.

Stk. 2. A   74,1- mærket skal anvendes, når vejen passerer et jernbanespor i overkørslen (enkeltsporet jernbaneoverkørsel).

Stk. 3. A   74,2- mærket skal anvendes, når vejen passerer mere end ét jernbanespor i overkørslen (flersporet jernbaneoverkørsel).

Stk. 4. Krydsmærke skal opsættes på begge sider af banen ved alle jernbaneoverkørsler og overgange, men ikke ved sporoverkørsler.

Stk. 5. Krydsmærke skal opsættes i begge vejsider.

Stk. 6. Krydsmærke skal placeres mindst 3,5 m fra nærmeste skinne.

Stk. 7. Krydsmærke skal anbringes således, at afstanden fra kørebanekant til tavlens midtlinje ikke overstiger 2,5 m.

A 75 Afstandsmærker

§ 39. Afstandsmærker skal opsættes i begge sider af kørebanen og må kun opsættes på vejen, der krydser banen.

A 91 Oplukkelig bro

§ 40. Tavlen skal opsættes foran oplukkelige broer på veje, hvor den tilladte hastighed er højere end 60 km/h, eller hvis blinksignalet ved broen ikke kan ses inden for de hastighedsafhængige afstande som angivet i § 16.

A 99 Anden fare

§ 41. Tavlen må kun opsættes med undertavle, der angiver farens art.

Undertavler skal, så vidt muligt, være udført med symboler som vist i bekendtgørelse om vejafmærkning.

Stk. 2. Ved sporoverkørsler skal tavlen opsættes med undertavlen UA   99,2 Spor.

B. Vigepligtstavler

Generelt

§ 42. Der må sammen med vigepligtstavler ikke opsættes andre tavler end A 74 Krydsmærke for jernbaneoverkørsel, D 12 Påbudt kørselsretning i rundkørsel og undertavlerne U 1, UB 11,1 Forvarsling for stop og UB 11,2 Dobbeltrettet cykelsti.

B 11 Ubetinget vigepligt

§ 43. Ubetinget vigepligt i henhold til færdselslovens § 26, stk. 2, skal (hvor der ikke anvendes B   13 Stop ) afmærkes med både tavle B   11 Ubetinget vigepligt og S   11 Vigelinje , hvor andet ikke er bestemt. På svagt trafikerede veje kan ubetinget vigepligt dog afmærkes alene ved vigelinje.

Stk. 2. Tavle B 11 skal altid opstilles i følgende tilfælde:

1) Ved indmunding i en vej, der er afmærket med tavle B   16 Hovedvej. Hvis to hovedveje skærer hinanden, skal den mest betydende vej afmærkes som hovedvej gennem krydset, og de kørende på den anden vej pålægges ubetinget vigepligt.

2) Hvor tavle A   11 Farligt vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt, er opstillet på den krydsende vej.

3) Ved indmunding i firbenet kryds af vej, hvor krydsende færdsel i de foregående kryds har haft ubetinget vigepligt.

4) Ved indmunding i rundkørsel, også når de indmundende veje er hovedveje.

5) Ved indmunding i en vej, hvor den vigepligtige trafikant ikke kan se krydset inden for de hastighedsafhængige afstande, som er angivet i § 16, eller hvor det ikke klart fremgår af vejudformningen, at den krydsende vej er mere betydende.

6) Ved tilkørselsbane til motorvej, hvor der pålægges de kørende ubetinget vigepligt, og ved spidsvinklet tilkørsel til anden vej, hvor der ikke afmærkes med B   15 Sammenfletning.

7) Ved signalregulerede kryds, hvis der afmærkes for ubetinget vigepligt. Vigelinje anvendes ikke ved signalregulerede kryds.

8) Ved indmunding i vej, hvor der etableres dobbeltrettet cykelsti.

§ 44. Ubetinget vigepligt skal afmærkes ved jord- og grusvejes indmunding i hovedvej eller, hvor der i forbindelse med vejen er etableret dobbeltrettet cykelsti, medmindre den indmundende vej fører til en enkelt ejendom.

Stk. 2. Ved udkørsel fra vej over fortov, cykelsti eller rabat må afmærkning kun udelades, hvis overkørslen er hævet over den tværgående vejs kørebane. Overkørslen skal være udført i niveau med eventuelt fortov eller cykelsti.

§ 45. B   11 skal opsættes så nær vejkryds som muligt. Hvis der er vigelinje, placeres B   11 så nær denne som muligt. B   11- tavlen må ikke placeres i større afstand end 20 m før vigelinjen.

Stk. 2. Hvis tavlen anvendes ved en overkørsel over fortov eller cykelsti, skal den placeres før overkørslen.

Stk. 3. B   11 skal opsættes ved begge sider af kørebanen, når de kørende på en hovedvej pålægges ubetinget vigepligt.

Forvarsling for B 11 Ubetinget vigepligt

§ 46. Forvarsling skal etableres, hvor trafikken på en hovedvej pålægges ubetinget vigepligt, eller hvis B11 tavlen ikke kan ses inden for de hastighedsafhængige afstande, som er angivet i § 16, og krydset ikke er forvarslet med orienteringstavle.

Stk. 2. B   11 Ubetinget vigepligt og U   1 må ikke anvendes til forvarsling om signalregulerede kryds. Hvis der er behov for forvarsling ved et signalreguleret kryds, skal A   19 Lyssignal anvendes.

Stk. 3. B   11 og U   1 skal anvendes ved forvarsling af ubetinget vigepligt ved rundkørsler.

B 13 Stop

§ 47. Stoptavler kan opsættes i kryds uden for tættere bebygget område, når der er konstateret et betydeligt uheldsproblem mellem trafikanter, der kommer fra hver sin vej. Samtidigt skal et eller flere af nedenstående kriterier være opfyldt:

1) Oversigtsforholdene ad den mere betydende vej er dårlige i forhold til den tilladte hastighed, jf. § 16, i mindst et af krydsets ben og mindst 10 % af trafikanterne på den mere betydende vej kører mere end den tilladte hastighed,

2) Vigepligten er pålagt trafikanter, der ikke har haft vigepligt i de foregående kryds,

3) Den mindre betydende vej fremtræder geometrisk som en gennemgående vej i krydset.

§ 48. Stop skal afmærkes med såvel tavle B   13 som S   13 Stoplinje.

§ 49. Vedrørende placeringen af B   13 og S   13 Stoplinje finder bestemmelserne vedrørende tavle B   11 Ubetinget vigepligt tilsvarende anvendelse.

§ 50. Når B   13 anvendes ved jernbaneoverkørsel, skal den opsættes under A   74 Krydsmærke på samme stander.

UB 11,1 Forvarsling for Stop

§ 51. Forvarsling for B   13 Stop skal foretages med B   11 Ubetinget vigepligt med undertavle UB   11,1. Afstanden til krydset skal angives på undertavlen.

Stk. 2. B   13 Stop ved jernbaneoverkørsel skal altid forvarsles. Dette sker ved opsætning af UB   11,1 under A   72 Jernbaneoverkørsel uden bomme.

UB 11,2 Dobbeltrettet cykelsti

§ 52. UB   11,2 skal opsættes under B   11 Ubetinget vigepligt og B   13 Stop , hvis kørende fra sidevejen kan krydse en dobbeltrettet cykelsti, der går på tværs af sidevejen.

Stk. 2. UB   11,2 skal også opsættes, hvis en dobbeltrettet cykelsti begynder eller slutter ved den pågældende sidevej.

B 15 Sammenfletning

§ 53. Tavlen skal opstilles ved alle accelerationsbaner og ved sammenløb af motorveje, hvor trafikanterne skal flette sammen efter bestemmelserne i færdselslovens § 18, stk. 3, og stk. 4, sidste pkt.

Stk. 2. Tavlen må kun opstilles ved den side af vognbanerne, hvor sammenfletningen skal finde sted.

Stk. 3. Ved tilkørsler afmærket med B   15 skal der være midterrabat, spærreflade eller dobbelt spærrelinje mellem modsatrettede færdselsretninger.

B 16 Hovedvej

§ 54. Tavlen må ikke opsættes på motorveje. Tavlen skal opsættes på alle andre hovedveje. Politiet kan dog godkende, at tavlen ikke opsættes på hovedveje, der er motortrafikveje, og på hovedveje inden for tættere bebygget område.

Stk. 2. Tavlen skal opsættes efter kryds med betydende sideveje og i øvrigt skiftevis i hver vejside, således at afstanden mellem tavlerne ikke er større end 3 km.

Stk. 3. Veje afmærket med L 41 Rutenummer for Europavej , L 42 Rutenummer for primærruter og veje afmærket som primære ringruter med L 44 Rutenummer for ringruter skal være udlagt som hovedveje.

B 17 Hovedvej ophører

§ 55. Tavlen skal opsættes, hvor en afmærket hovedvej ophører, men ikke hvor trafikken på hovedvejen i øvrigt pålægges ubetinget vigepligt eller flettepligt.

B 18 Hold tilbage for modkørende

§ 56. Hvor tavlen opsættes ved en ensporet vejstrækning, skal der fra strækningens start mindst være fri oversigt i den afstand, der er angivet i § 16 for den tilladte hastighed for modkørende trafikanter.

B 19 Modkørende færdsel skal holde tilbage

§ 57. Tavlen må kun anvendes, hvor B   18 Hold tilbage for modkørende er opsat ved den anden ende af den smalle strækning. Tavlen må kun opsættes umiddelbart ved begyndelsen af den smalle strækning og må ikke forvarsles.

C. Forbudstavler

Generelt

§ 58. En forbudstavles betydning må ikke udvides ved anvendelse af undertavle i andre tilfælde end de, der er nævnt under de enkelte hovedtavler i bekendtgørelse om vejafmærkning.

Stk. 2. En indskrænkning af tavlens betydning må, bortset fra de i bekendtgørelse om vejafmærkning nævnte tilfælde, ikke være således, at forbuddets indhold kan angives med en anden hovedtavle.

Stk. 3. Hvis trafikant eller køretøjsart skal undtages fra et forbud, sker dette ved anvendelse af undertavle med symbol eller tekst og med »undtaget« under symbolet eller i teksten.

§ 59. Undertavle, der angiver tidsmæssig begrænsning af forbud, må ikke anvendes ved tavlerne C   11-12 og C   51-59. Skal disse forbud være tidsbegrænsede, skal tavlerne fjernes, tildækkes eller være indrettet således, at tavlerne kun er synlige, når forbuddet er gældende.

§ 60. Ved kombination af symbolerne på tavlerne C   22-26 må der på samme tavle højst anvendes 3 symboler og højst 2 symboler, hvis tavlen bl.a. gælder for motorkørende.

§ 61. Forbudstavler må ikke indsættes på F   11-13 Pilvejviser, F   18 Tabelvejviser, F   21 Stivejviser, F   30 Særlig servicevejviser, F   33 Parkeringsvejviser og G   18 Tabelorienteringstavle .

Stk. 2. Forbudstavler indsat på vejvisningstavler må kun anvendes til forvarsling eller supplering af en forbudstavle, der er udført og opstillet på normal måde.

C 11 Svingning forbudt

C 12 Vending forbudt

§ 62. Tavlerne C   11 og C   12 skal opsættes umiddelbart foran eller i det vejkryds, hvor forbuddet er gældende. C   11,2 Venstresving forbudt og C   12 kan opsættes alene i venstre vejside eller over kørebanen.

Stk. 2. Forvarsling af tavlerne med stræknings- eller afstandsangivelse må kun ske, når der ikke findes betydende sideveje på forvarslingsstrækningen.

Stk. 3. Såfremt forbuddet er gældende for en strækning, skal tavlen uden undertavle gentages umiddelbart før eller i alle betydende kryds og skal endvidere kort efter krydset opstilles med undertavle med strækningsangivelse 0-X m.

Stk. 4. Tavlerne C   11 og C   12 må ikke indsættes på vejvisningstavler.

C 19 Indkørsel forbudt

§ 63. Tavlen må kun anvendes, hvor trafik i modsat retning er tilladt.

Stk. 2. Der må ikke anvendes andre undertavler end »Trækken med cykel og knallert på kørebanen forbudt«.

Stk. 3. Hvis indkørsel med cykler og små knallerter er tilladt mod kørselsretningen, må C   19 ikke anvendes.

C 21Kørsel i begge retninger forbudt

§ 64. Tavlen C   21 Kørsel i begge retninger forbudt skal altid opsættes for begge færdselsretninger.

C 32 Totalvægt af vogntog

§ 65. Tavlen skal altid opsættes sammen med en anden tavle med vægtbegrænsning.

C 41 Vognbredde

§ 66. Ved beregningen af den tilladte bredde skal der anvendes en tolerance på 20 cm til faste genstande eller rabat og 40 cm, hvor køretøjer med den største tilladte bredde møder hinanden. Er der sving på den smalle strækning, eller har kørebanen unormal tværhældning, skal tolerancen forøges.

Stk. 2. Bredden skal angives i meter med højst én decimal.

Stk. 3. Der må ikke angives større vognbredde på tavlen end 2,5 m. Hvis afmærkning af større bredder er nødvendig, skal tavle A   43 Indsnævret vej med undertavle UA   43 Fri bredde anvendes.

C 42 Vognhøjde

§ 67. Tavlen skal anvendes i alle tilfælde, hvor den fri højde over kørebanen er under 4,2 m. Tavlen kan dog udelades på private veje, der ikke er private fællesveje.

Stk. 2. Teksten på tavlen skal angive den tilladte vognhøjde under det sted, hvor tavlen er placeret.

Stk. 3. Højden skal angives i meter med højst én decimal. Der skal altid regnes med en tolerance på mindst 20 cm.

Stk. 4. Er det tilladt køretøjer at overskride vejens midtlinje, skal der afmærkes over alle vognbaner.

C 43 Vognlængde

§ 68. Længden skal angives i hele meter.

C 51 Overhaling forbudt

§ 69. Inden for tættere bebygget område må tavlen kun anvendes i begrænset omfang.

§ 70. Uden for tættere bebygget område gælder følgende regler:

1) Tavlen skal anvendes, hvor der indføres overhalingsforbud, som ikke følger af færdselslovens § 23. Tavlen skal således anvendes i forbindelse med spærrelinje på steder, hvor overhaling ikke er forbudt efter færdselslovens § 23, men spærrelinjen forhindrer biler i at overhale hinanden. Dette gælder dog ikke for korte spærrelinjer foran vejkryds.

2) Hvor C   51 anvendes til supplering af spærrelinje, skal den opsættes ca. 100 m før spærrelinjens begyndelse med strækningsangivelse 100-X m.

3) Hvor det ikke er tydeligt for trafikanterne, at forbuddet stadig er gældende, skal C   51 gentages mindst for hver 500 m.

4) Tavlen skal opsættes ved begge sider af kørebanen.

C 52 Overhaling med lastbil forbudt

§ 71. C   52 med strækningsangivelse skal opsættes ved begge sider af kørebanen mindst 100 m før det sted, hvorfra forbuddet skal gælde

Stk. 2. Tavlen skal gentages efter betydende vejkryds og mindst for hver 500 m.

C 55 Lokal hastighedsbegrænsning

§ 72. Tavlen skal gentages efter alle betydende sideveje højst 50 m efter vejindmundingen og ved accelerationsbaner højst 100 m efter disses afslutning. Hvis sidevejen har en lavere hastighedsbegrænsning end den vej, der svinges ind på, kan ovenstående maksimale længde på 50 m øges indtil 150 m afhængig af de lokale forhold.

Stk. 2. Såfremt en lokal hastighedsbegrænsning skal gælde forbi tavlerne E   42 Motorvej , E   44 Motorvej ophører , E   55 Tættere bebygget område og E   56 Ophør af tættere bebygget område , skal C 55 gentages ved eller højst 60 m efter tavlen. C 55 må dog aldrig opsættes nærmere end 30 m før eller efter E   55 Tættere bebygget område.

Stk. 3. På veje med mere end én vognbane i samme færdselsretning skal C 55 opsættes i begge sider af kørebanen.

Stk. 4. Ved jernbaneoverkørsler, der (bortset fra med A   72 Jernbaneoverkørsel uden bomme og med A   74 Krydsmærke ) alene er sikret ved en tinglyst oversigt, skal etableres lokal hastighedsbegrænsning de sidste 100 m før overkørslen.

C 56 Ophør af lokal hastighedsbegrænsning

§ 73. Hvor C   55 Lokal hastighedsbegrænsning er opsat med strækningsangivelse, skal C   56 opsættes, når den angivne lokale hastighedsbegrænsning er højere end den generelle hastighedsbegrænsning for den pågældende vejstrækning.

Stk. 2. Hvor den lokale hastighedsbegrænsning er lavere end den generelle hastighedsbegrænsning for den pågældende vejstrækning, kan C   56 opsættes alene i venstre vejside.

C 59 Ophør af forbud

§ 74. Tavlen skal anvendes, hvor der er behov for at angive ophør af et forbud, der ikke kan angives ved en af tavlerne C   53 Ophør af overhaling forbudt , C   54 Ophør af overhaling med lastbiler forbudt eller C   56 Ophør af lokal hastighedsbegrænsning.

Stk. 2. Hvis et forbud skal gælde efter C   59 , skal forbudstavlen anbringes på samme stander som ophørstavlen eller umiddelbart efter denne.

C 61 Standsning forbudt

C 62 Parkering forbudt

UC 33 Parkering

UC 61 Standsning forbudt

UC 62 Parkering forbudt

UC 60,1-3 Piltavler

E 33 Parkering

UE 33,1-3 Piltavler

§ 75. På veje med tilladt hastighed på 60 km/h eller mere må C   61 eller C   62 kun opsættes med undertavler U   3, UC   60,1-3 eller en kombination af disse undertavler.

§ 76. Til begrænsning af hovedtavlernes restriktioner med hensyn til tid og færdselsarter skal undertavler U   3, UC   33, UC   61, UC   62 eller U   4 anvendes under hovedtavlerne.

Stk. 2. Eventuelle restriktioner uden for de tider, hvor hovedtavlen C   61 gælder, skal angives med tavlerne UC   62 og UC   33 i kombination med UC   61. Eventuelle restriktioner uden for de tider, hvor hovedtavlen C   62 gælder, skal angives med tavle UC   33 i kombination med UC   62.

Stk. 3. Til C 61 kan anvendes undertavler med teksterne Af- og pålæsning tilladt og Ud- og indstigning tilladt.

§ 77. Tavler med nedadrettet pil eller dobbeltpil må højst opsættes 20- 25 m efter det sted, hvor restriktionen gælder. Tavler, der skal gælde fra et vejkryds, må højst opsættes 20- 25 m efter det område, der er omfattet af bestemmelserne i færdselslovens § 29 om standsning og parkering i kryds (10 m-punkt eller spærrelinje efter krydset).

Stk. 2. Tavler, der skal gælde frem til et vejkryds, skal opsættes, så afstanden til 10 m-punktet før krydset eller dettes eventuelle opdeling i vognbaner højst er ca. 70 m.

§ 78. Hvor restriktionerne er de samme før og efter en tavle, skal for- og bagside være ens.

Stk. 2. Hvor restriktionerne ikke er de samme før og efter en tavle, skal hovedtavlen udelades på bagsiden. De restriktioner, der gælder efter tavlen, skal angives på bagsiden med UC   61, UC   62 eller UC   33 uden pilangivelse.

§ 79. Ved opsætning af C   61 og C   62 samt E   33 Parkering , hvor denne tillader parkering på kørebanen uden afmærkning på denne, skal der på forsiden altid anvendes UC   60,1-3, UE   33,1-3 eller tilsvarende pile på anden undertavle.

Stk. 2. Hvor restriktionernes gyldighed angives med pile, skal opadrettede pile placeres over nedadrettede. For hver retning skal den strengeste restriktion stå øverst.

§ 80. Et tidsinterval for en restriktion må ikke være indeholdt i et tidsinterval, som gælder en anden restriktion på samme sted. Tidsintervaller må heller ikke overlappe hinanden.

Stk. 2. Hvor en restriktion gælder inden for bestemte tidsrum og en mindre streng restriktion gælder på samme sted resten af ugen, skal teksten: »Øvrig tid« anvendes.

Stk. 3. Hvor en restriktion kun forekommer i dele af et døgn og en mindre streng restriktion skal gælde resten af døgnet, skal teksten: »Resten af døgnet« anvendes.

Stk. 4. Hvor en restriktion er lempet en del af tiden ved en undertavle med tekst eller med symbol for enkelte køretøjsarter, skal lempelsen angives som tidsinterval, der er indeholdt i restriktionens tidsinterval.

D. Påbudstavler

Generelt

§ 81. Undertavlerne U   1, U   2 og U   3 må ikke anvendes ved påbudstavler bortset fra D   55 Mindste hastighed og D   56 Ophør af mindste hastighed.

D 11 Påbudt kørselsretning

§ 82. Tavler med vandret pil skal anbringes umiddelbart efter det sted, hvor trafikanterne skal svinge. Tavlen må ikke opsættes, hvor der foran denne findes trafik, der kører mod pilens retning.

Stk. 2. Tavler med bøjet pil skal opsættes foran det sted, hvor trafikanterne skal svinge.

Stk. 3. Tavlerne må ikke anvendes, hvor vejforløbet er således, at det kun er muligt at køre i de påbudte retninger.

D 12 Påbudt kørselsretning i rundkørsel

§ 83. Tavlen skal anvendes umiddelbart foran rundkørsler, hvor det ikke er muligt at placere færdselstavler i midterøen.

D 15 Påbudt passage

D 16 Valgfri passage

§ 84. D   15 med pil til højre og D   16 må ikke anvendes, hvor der er modgående færdsel på kørebanen til højre for tavlen.

D 21 Cykelsti

D 22 Gangsti

D 23 Ridesti

D 26 Delt sti

D 27 Fællessti

§ 85. Tavler for påbudt sti kan opsættes udelukkende ved venstre side af stien, f.eks. i rabat mellem kørebane og sti.

Dobbeltrettet cykelsti

UD 21,1 Dobbeltrettet cykelsti

UD 21,2 Dobbeltrettet cykelsti ophører

§ 86. Cykelsti langs vej må kun afmærkes for dobbeltrettet trafik, når stien opfylder betingelserne i Ministeriet for offentlige arbejders cirkulære om etablering af dobbeltrettet cykelsti.

Stk. 2. Dobbeltrettet cykelsti skal afmærkes med D   21 Cykelsti, D   26 Delt sti eller D   27 Fællessti forsynet med undertavle UD   21,1 og UD   21,2.

Stk. 3. Tavlerne skal opsættes, hvor stien begynder og slutter og ved alle vejkryds.

Stk. 4. Ved vejkryds opsættes tavlerne efter krydset set i forhold til en cyklist, der kører i venstre vejside på den dobbeltrettede sti.

Stk. 5. Den dobbeltrettede cykelsti skal afmærkes med smal punkteret linje med streg og mellemrum af samme længde. Linjen skal fortsættes over sideveje og udkørsler.

Stk. 6. Ved sideveje skal afmærkes med V   21 Cykelsymbol på begge sider af linjen.

Stk. 7. Hvor B   11 Ubetinget vigepligt eller B   13 Stop er opstillet ved dobbeltrettet cykelsti, skal tavlen forsynes med undertavle UB   11,2 Dobbeltrettet cykelsti.

Stk. 8. Hvor cyklisterne skal benytte cykelsti i venstre vejside, skal D   21 med undertavle UD   1 opstilles i højre vejside.

D 55 Mindste hastighed

§ 87. Afmærkning med mindste hastighed skal godkendes af Vejdirektoratet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. På hovedlandeveje kan Transport- og Energiministeriet godkende, at Vejdirektoratet anvender afmærkning med mindste hastighed.

E. Oplysningstavler

E 11 Ophængt pilafmærkning

§ 88. Hvor E   11 anvendes sammen med R 11 Vognbanepile , skal der være fuld overensstemmelse mellem de to afmærkninger.

Stk. 2. E 11 tavler må ikke forsynes med afstandsangivelse.

E 15 Vognbaner ved kryds

§ 89. E   15 skal rabatter angives med sort omgivet af hvid kontur, og længdeafmærkning skal angives med hvidt. Som midlertidig afmærkning, f.eks. ved vejarbejde, skal tavlen udføres med sorte pile på gul bund, længdeafmærkning skal anføres med sort og rabatter med hvidt omgivet af sort kontur.

E 16 Vognbaneforløb

§ 90. Hvor E   16 anvendes til at vise vognbaner på almindelige tresporede veje, skal den midterste pil udføres med spids i begge ender.

Stk. 2. Ved indsnævringer, hvor en vognbane fjernes, således at kørende skal flette efter reglerne i færdselslovens § 18, stk. 4, skal vognbaneforløbet på tavlen vises i overensstemmelse med det faktiske vognbaneforløb og uden vognbanelinjer mellem vognbanerne.

Stk. 3. På tavlen skal angives vognbanelinjer, når tavlen anvendes ved indsnævringer, hvor der er afstribet med vognbanelinjer på en sådan måde, at kørende i den vognbane, der ophører, skal krydse vognbanelinjen under iagttagelse af bestemmelsen i færdselslovens § 18, stk. 2, om vognbaneskift. Anden længdeafmærkning må ikke vises på tavlen.

Stk. 4. Ved angivelse af rabatter, længdeafmærkning og ved udførelse af midlertidig afmærkning gælder de samme bestemmelser vedrørende streg- og tavlefarver, som anført under E   15 Vognbaner ved kryds.

E 17 Fodgængerfelt

§ 91. Ved fodgængerfelt uden signalregulering skal afmærkningen på kørebanen, jf. § 159, suppleres med tavle E   17 , der skal være særskilt belyst. Tavlen kan dog udelades ved fodgængerfelt, der ligger umiddelbart efter en vige- eller stoplinje.

Stk. 2. E   17 skal enten opsættes i begge sider af kørebanen foran fodgængerfeltet set i kørselsretningen eller ophænges over kørebanen over hver af de to kørselsretninger. Tavlerne skal være dobbeltsidede.

E 19 Ensrettet færdsel

§ 92. Tavlen skal opstilles ved alle vejkryds på ensrettede veje, hvor der kan komme kørende trafik ind på vejen.

Stk. 2. Hvor vejen ikke er ensrettet for visse færdselsarter, f.eks. cyklister, skal E   19 opsættes med undertavle, der angiver undtagelse, f.eks. U   5.

Stk. 3. Den bane, der er forbeholdt færdsel imod ensretningen, skal være adskilt med dobbelt spærrelinje fra den øvrige kørebane. Hvis undtagelsen alene omfatter cykler og små knallerter, kan den dobbelte spærrelinje undtagelsesvis udelades bortset fra ved vejkryds.

E 23 Vejledning for invalide

§ 93. Tavlen skal anvendes ved adgange, der er særligt egnede for handicappede.

E 31,1 Busholdeplads for fjerntrafik

E 31,2 Busholdeplads for nærtrafik

§ 94. Tavlen kan opsættes uanset bestemmelsen i færdselsloven § 29, stk. 1, nr. 2, og uanset at der på strækningen er standsningsforbud angivet ved tavle C   61 Standsning forbudt.

Stk. 2. Tavlen kan suppleres med nødvendige oplysninger om trafikafvikling, f.eks. køretider, ruter og zoner. Disse oplysninger opsættes af trafikselskabet efter aftale med politi og vejbestyrelse/vejmyndighed.

E 37 Krybespor

§ 95. Tavlen skal opsættes ved krybesporets begyndelse, og den skal forvarsles i ca. 200 meters afstand. Begge tavler skal angive krybesporets længde. Vedrørende hastighedsangivelsen, se § 87, D   55 Mindste hastighed.

Stk. 2. Ved krybesporets afslutning skal der uanset oversigten være spærrelinje for den modkørende færdsel for at lette udkørsel fra krybesporet.

E 39 Anbefalet hastighed

§ 95a. Tavlen anvendes uden for tættere bebygget område. Hastighedsangivelsen skal være mindre end den generelle hastighedsbegrænsning og skal være fastsat på grundlag af en samlet vurdering af vejanlægget, herunder en vurdering af oversigtsforholdene til motorkøretøjer, cyk lister og fodgængere, jf. §§ 16 og 138.

E 41 Hastighedsangivelse for frakørsel

§ 96. Tavlen skal anvendes ved frakørsler med unormalt skarpe sving. Den anviste hastighed skal efter gennemkørsel fastsættes af politiet med samtykke fra vejbestyrelsen/vejmyndigheden.

E 42 Motorvej

§ 97. Tavlen skal anvendes, dels hvor motorvejen er en direkte fortsættelse af det almindelige vejnet, dels på tilkørsler til motorveje.

Stk. 2. Tavlen skal opstilles på det sted, hvorfra færdsel skal være forbudt for de trafikanter, der ikke må færdes på motorvej. Er der på dette sted ikke rimelig omkørselsmulighed, skal den forvarsles med afstandsangivelse ved et foranliggende vejkryds.

E 43 Motortrafikvej

§ 98. Tavlen skal opstilles, hvor motortrafikvejen begynder samt efter hvert kryds med vej eller sti, der er åben for trafikanter, som ikke må benytte motortrafikvejen.

Stk. 2. Vedrørende forvarsling gælder samme bestemmelse som for motorvej.

E 44 Motorvej ophører

§ 99. Tavlen skal opsættes, hvor motorvejen ophører, og skal forvarsles 400 m før dette sted.

Stk. 2. Ved frakørsler skal tavlen kun anvendes, hvor det ikke tydeligt fremgår, at motorvejen forlades.

Stk. 3. Tavlen skal opsættes i begge sider af kørebanen.

E 45 Motortrafikvej ophører

§ 100. Tavlen skal opsættes, hvor motortrafikvejen ophører, og skal forvarsles 200 m før dette sted.

Stk. 2. På sideveje og frakørsler, skal den kun anvendes, hvor det ikke tydeligt fremgår, at motortrafikvejen forlades.

Stk. 3. Tavlen skal opsættes i begge sider af kørebanen, når der er mere end ét spor i kørselsretningen.

E 49 Gågade

§ 101. Tavlen skal opsættes ved enhver indkørsel til gågadeområdet.

E 50 Ophør af gågade

§ 102. Tavlen skal opsættes ved enhver udkørsel fra gågadeområdet.

E 51 Opholds- og legeområder

§ 103. Tavlen skal opsættes ved enhver indkørsel til området.

Stk. 2. Veje i et opholds- og legeområde skal klart fremtræde som egnet til ophold og leg over hele vejarealet. De må ikke være adskilt i kørebane og fortov, og der må ikke være nogen gennemgående højdeforskel i vejens tværprofil. Derimod kan den del af vejen, der er egnet til kørsel markeres, f.eks. ved en belægning i afvigende farve. Ved ombygning af eksisterende veje kan kantsten dog bibeholdes, hvis de tydeligt afbrydes med højst 25 meters mellemrum.

Stk. 3. Der må ikke opsættes advarselstavler ved de enkelte hastighedsdæmpende foranstaltninger i området.

Stk. 4. Der må ikke etableres ubetinget vigepligt i vejkryds inden for området.

E 52 Ophør af opholds- og legeområde

§ 104. Tavlen skal opsættes ved enhver udkørsel fra et opholds- og legeområde .

E 53 Område med fartdæmpning

§ 105. Tavlen skal opsættes ved enhver indkørsel til et område, hvor kørebanen gennem fysiske foranstaltninger på vejarealet er indrettet således, at den ikke er egnet til kørsel med højere hastighed end den angivne.

Stk. 2. Vejdirektoratet kan tillade, at tavlen undlades opsat, hvis et nyanlagt område er indrettet specielt med henblik på lave hastigheder.

Stk. 3. Der skal anvendes hastigheder mellem 20 km/h og 45 km/h. Hastighedsangivelse på 45 km/h må alene anvendes ved fartdæmpende veje, der er indrettet til hastigheder på 45- 50 km/h.

Stk. 4. Der må ikke opsættes særlige advarselstavler ved de hastighedsdæmpende foranstaltninger i området.

E 54 Ophør af område med fartdæmpning

§ 106. Tavlen skal opsættes ved enhver udkørsel fra området, medmindre området direkte afløses af et andet område med fartdæmpning eller af opholds- og legeområde.

Stk. 2. Ophørstavlerne kan opsættes i venstre vejside som bagside til områdetavlerne.

E 55 Tættere bebygget område

E 56 Ophør af tættere bebygget område

§ 107. Tavlerne kan opsættes uden angivelse af navn på byområde.

Stk. 2. På veje med mere end 3 vognbaner skal tavlerne opsættes i begge sider af kørebanen.

Stk. 3. E 55 kan udføres som undertavle. Denne kan opsættes under C   56 Ophør af lokal hastighedsbegrænsning , når denne i tættere bebygget område ophæver en lokal hastighedsbegrænsning, der er højere end den generelle.

Stk. 4. Sager vedrørende opsætning eller flytning af E   55/ E   56 afgøres af politiet efter forhandling med vejbestyrelsen.

E 68 Zonetavle

§ 108. Tavlen skal opsættes på alle veje, som fører ind i området.

Stk. 2. Anvendelse af symbol for tavler, som ikke vedrører lokal hastighedsbegrænsning, standsning og parkering, skal godkendes af Vejdirektoratet, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. På hovedlandeveje skal anvendelse af symbol for tavler, som ikke vedrører lokal hastighedsbegrænsning, standsning og parkering, godkendes af Transport- og Energiministeriet.

E 69 Ophør af zone

§ 109. E   69 Ophør af zone skal opsættes på alle veje, som fører ud af zonen, medmindre tavlen erstattes af en anden zonetavle vedrørende samme forhold.

Hastighedszoner

E 68,4 Zone med lokal hastighedsbegrænsning

E 69,4 Ophør af zone med lokal hastighedsbegrænsning

§ 110. Tavlerne kan anvendes til afmærkning af zoner med lokal hastighedsbegrænsning, fastsat i medfør af færdselslovens § 92a, stk. 2, jf. § 42, stk. 4, og 5.

Stk. 2. Etablering af hastighedszone skal ske efter reglerne i §§ 111-119.

Fremgangsmåde

§ 111. Ansøgning om etablering af en hastighedszone sendes til politiet vedlagt:

1) Målfast vejplan med angivelse af:

a) vejnavne,

b) kørebaneafmærkning,

c) tavleafmærkningens placering, og

d) resultat af hastighedsmålinger V  85 % (den hastighed som 85 % af trafikanterne overholder).

2) Evalueringsplan med angivelse af:

a) placering af hastighedsmålinger,

b) tidspunkt for afslutning af evalueringen, og

c) om der er planlagt kampagner i starten af evalueringsperioden.

Zonens størrelse

§ 112. En hastighedszone, afmærket med E 68,4 , skal omfatte mindst 2 vejstrækninger.

Stk. 2. En delstrækning af en vej kan dog i særlige tilfælde med politiets tilladelse afmærkes med E 68,4 , hvis den ligger i umiddelbar tilknytning til andre områder afmærket med E 68,4.

Stk. 3. På sådanne delstrækninger skal der anvendes fartdæmpere svarende til den skiltede hastighed, og strækningerne skal være længere end:

1) 100 m ved 30 km/h.

2) 300 m ved 40 km/h.

3) 500 m ved 50 km/h.

Stk. 4. En hastighedszone må ikke etableres, hvis den maksimale kørelængde ved direkte gennemkørsel af zonen overstiger 1500 m fra passage af E 68,4 ved indkørsel i zonen til målet for køreturen.

Hastighed

§ 113. Inden for tættere bebygget område, afmærket med E   55 Tættere bebygget område , må der kun etableres zoner med hastigheder på 30 km/h eller 40 km/h.

Stk. 2. Uden for tættere bebygget område må der kun etableres zoner med hastigheder på 40 km/h eller 50 km/h.

Stk. 3. I rekreative områder og sommerhusområder uden for tættere bebygget område kan der etableres zoner med hastigheder på 30 km/h, 40 km/h eller 50 km/h.

Fartdæmpere

§ 114. På de enkelte vejstrækninger inden for hastighedszonen skal der etableres fartdæmpere, hvis den retlinjede del af vejstrækningen er længere end:

1) 100 m ved skiltet hastighed 30 km/h.

2) 300 m ved skiltet hastighed 40 km/h.

3) 500 m ved skiltet hastighed 50 km/h.

Stk. 2. Det gælder dog ikke, hvis V  85 % er mindre end:

1) 36 km/h ved skiltet hastighed 30 km/h.

2) 47 km/h ved skiltet hastighed 40 km/h.

3) 58 km/h ved skiltet hastighed 50 km/h.

Hastighedsmålinger

§ 115. Der skal udføres hastighedsmålinger på alle veje i zonen med en ret strækning over 150 m, både før og efter etablering af hastighedszonen.

Stk. 2. Hastigheden skal måles med apparater med en nøjagtighed på +/- 3 km/h eller bedre, og der skal måles hastighed på enkeltkøretøjer.

Stk. 3. Hastighedsmålinger skal udføres på et helt hverdagsdøgn med normal trafik og under normale vejrforhold.

Evaluering mv.

§ 116. Senest 1,5 år efter etablering af en hastighedszone skal en evaluering være gennemført og en evalueringsrapport fremsendt til politiet.

Stk. 2. Evalueringen må tidligst påbegyndes 2 måneder efter zonens etablering og afslutningen af en eventuel kampagne.

§ 117. Evalueringsrapporten skal indeholde en målfast vejplan med angivelse af:

1) vejnavne,

2) kørebaneafmærkning,

3) tavleafmærkningens placering,

4) placering og type af eventuelle fartdæmpere,

5) resultat af hastighedsmålinger V  85 % før og efter etablering af hastighedszonen, og

6) hvor hastighedsmålingerne er foretaget.

Stk. 2. Anvendes der fartdæmpere, som retter sig mod dæmpning af personbilers hastighed og kun i begrænset omfang mod den tunge trafik, skal V  85 % for både personbiler og for den tunge trafik angives.

§ 118. Strækningen skal suppleres med fartdæmpere, hvis målingen af V  85 % på en strækning er større end:

1) 36 km/h ved skiltet hastighed 30 km/h.

2) 47 km/h ved skiltet hastighed 40 km/h.

3) 58 km/h ved skiltet hastighed 50 km/h.

Stk. 2. Der skal i givet fald foretages en supplerende evaluering 2-6 måneder efter afslutningen af den første evaluering, og en evalueringsrapport skal fremsendes til politiet.

Tavlernes placering mv.

§ 119. Hastighedszonetavler skal opsættes på selvstændige standere og må ikke kombineres med andre tavler end E   53 eller E   54.

Stk. 2. E   68,4 -tavler skal placeres mindst 25 m efter vejkryds.

Stk. 3. E   68,4 -tavler opsættes i en højde på mindst 1,5 m målt fra kørebanens belægningsoverflade til tavlens underkant

Stk. 4. Tavlerne skal opsættes sådan, at trafikanter, der kører ind i zonen, altid kan se mindst én tavle, der viser zonen.

E 80 Generelle hastighedsbegrænsninger

§ 120. Tavlen skal opsættes ved grænseovergange, i færgehavne og lufthavne med udenrigstrafik.

Stk. 2. Tavlen skal suppleres med undertavle, der med symboler viser regler for lygteføring og selebrug. Anvendelse af andre undertavler kræver Vejdirektoratets godkendelse, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. På hovedlandeveje skal anvendelse af andre undertavler godkendes af Transport- og Energiministeriet.

U. Undertavler

§ 121. Undertavler må kun anvendes, hvis betydningen ikke kan angives med en hovedtavle alene, medmindre andet er bestemt.

Stk. 2. I stedet for tekst skal der så vidt muligt anvendes symboler, som vist i bekendtgørelse om vejafmærkning.

Stk. 3. Hvis en undertavle indeholder mere end én præcisering, indskrænkning eller udvidelse, skal dette fremgå klart af udformningen, eventuelt ved opdeling i flere tavler.

Stk. 4. Hovedtavler og undertavler skal anbringes således, at der ikke er tvivl om, hvilken hovedtavle en undertavle hører til.

Stk. 5. U   6 med knækket pil til venstre må ikke anvendes ved rundkørsler.

Kapitel 3

Kant- og baggrundsafmærkning

Generelt

§ 122. Afstand fra cykelstikant til kant- og baggrundsafmærkningens nærmeste punkt skal være mindst 0,3 m.

N 41 Kantpæle

§ 123. Pælene må ikke frembyde fare ved påkørsel, og materialet må ikke splintre ved brud under almindeligt forekommende temperaturer.

Stk. 2. Pælene må ikke veje over 4 kg og skal kunne knække eller lægges ned ved en vandret kraft på højst 1 kN i 0,5 meters højde.

Stk. 3. Pælene skal udføres som vist på figur 1.

Stk. 4. Der kan dog anvendes afkortede pæle på autoværn opsat tæt på kørebanen. Reflekspladen og eventuel kilometerplade skal da placeres i samme højde over kørebanen som angivet i figur 1.

AR1217_1.JPG Size: (514 X 403)

Figur 1. Kantpæl

Stk. 5. På ensrettede strækninger må kun opsættes refleks på siden, der vender mod kørselsretningen.

§ 124. Kantpæle skal anvendes på hovedlandeveje og andre rutenummererede veje som en kontinuert sammenhængende markering. De skal opstilles parvis med en afstand på 100 m både i yderrabat og midterrabat.

Stk. 2. På vejstrækninger, der er forsynet med autoværn eller brorækværker, kan pælene udelades, hvis afstanden fra kørebanekant (belægningskant) til autoværnet eller rækværket er mindre end 1,5 m.

Stk. 3. Kantpæle kan udelades inden for tættere bebygget område, og på vejstrækninger, hvor de lokale forhold gør opstilling uhensigtsmæssig, f.eks. hvor fortov eller cykelsti umiddelbart op til kørebanen medfører, at der ikke er plads til opstilling langs kørebanekanten.

Stk. 4. På vejstrækninger med vejbelysning kan pælene udelades i midterrabatter, der er forsynet med autoværn.

Stk. 5. På vejstrækninger med kurveradius mindre end 2000 m skal kantpælene opstilles med mindre indbyrdes afstand end 100 m for at markere kurvens forløb, medmindre der i stedet afmærkes med N 42 Kantafmærkningsplader eller O   41,1 Retningspile.

Stk. 6. Afmærkning med kantpæle i kurver skal ske efter figur 2.

AR1217_2.JPG Size: (517 X 417)

Figur 2. Placering af kantpæle i kurver

N 43 Spidsmarkering

§ 125. Spidsmarkeringen skal udføres med skiftevis røde og hvide pilformede felter med materialetype 3. På motorveje anvendes materialetype 4.

§ 126. Hvor trafikanterne efter at have passeret hellen kan køre videre ad samme vej, må N 43 Spidsmarkering kun anvendes under tavle D   16 Valgfri passage.

O 41 – O 42 Retningspile

§ 127. O   41 Retningspile må kun opsættes i ydersiden af kurver.

P 11 Hellefyr

§ 128. Hellefyrene skal være udført af et sådant materiale, at de ikke ved påkørsel giver anledning til særlig risiko for trafikanter.

Stk. 2. Hellefyr skal udføres med de dimensioner, der er angivet på figur 3.

Stk. 3. Hellefyrene skal være ensartet oplyste eller reflekterende hele vejen rundt fra soklen op til en højde, der ikke må ligge mere end 10 cm under den øverste top af hellefyret.

AR1217_3.JPG Size: (519 X 424)

Figur 3. P   11 Hellefyr

§ 129. Hellefyr må ikke anvendes på primærheller.

Stk. 2. Når hellefyret skal kunne passeres til venstre, skal der umiddelbart ved søjlen afmærkes med D   15 Påbudt passage eller D   16 Valgfri passage , medmindre fyret er beliggende på kørebane med ensrettet færdsel, eller det af afmærkningen på kørebanen og vejanlægget tydeligt fremgår, at fyret må passeres til venstre.

Stk. 3. Hellefyr må ikke opsættes således, at deres højde inklusive hellen er mere end 0,9 m målt fra kørebanen ved opstillingsstedet, jf. figur 3.

Kilometrering

§ 130. Hovedlandeveje og andre rutenummerede veje skal være kilometrerede, og der skal langs disse veje opsættes kilometerafmærkning.

Stk. 2. Kilometreringen udmåles ad vejens systemlinje (normalt vejmidten).

Stk. 3. På kantpæle skal kilometerafmærkningen anbringes som vist på figur 4.

AR1217_4.JPG Size: (519 X 532)

Figur 4. Kantpæl med kilometrering

Stk. 4. Helkilometerpælene er kilometersystemets fikspunkter og må ikke fjernes eller flyttes, når kilometreringen er gennemført.

§ 131. Kilometerafmærkningen skal være udformet som vist på figur 5.

AR1217_5.JPG Size: (521 X 436)

Figur 5. Udformning af kilometerplader

Stk. 2. Hele kilometre angives uden decimaler, mens 100 m inddelingen angives med én decimal (ét ciffer under decimalstregen på pladen).

Stk. 3. Forneden på kilometerpladen angives vejens administrative nummer, således som dette fremgår af vejregistret. Foranstående nuller i nummeret kan udelades. Efter vejens administrative nummer kan efter en bindestreg være angivet nummeret på den pågældende rampe (vejdelen), hvis ikke kantpælen er placeret på selve vejen.

Stk. 4. Endvidere angives vejens kilometreringsretning på pladen med en pil, der er opadrettet i højre vejside i kilometreringsretningen og nedadrettet i venstre vejside i kilometreringsretningen.

Stk. 5. Hvis afstanden fra den foregående helkilometerpæl afviger 10 m eller mere fra 1000 m indføres en »fejlkilometer«. Dette vises på den kilometerpæl, der afslutter »fejlkilometeren«, ved øverst på kilometerpladen at indføre »F«. På bagsiden (mod rabatten) af den med »F« mærkede pæl angives afstanden i meter fra det foregående kilometerpunkt som vist på figur 6.

AR1217_6.JPG Size: (524 X 387)

Figur 6. Forkortet vejstrækning

Kapitel 4

Afmærkning på kørebanen

Generelt

§ 132. Afmærkning på kørebanen skal udføres med de dimensioner og den udformning, der fremgår af bilag 1 og bilag 2.

§ 133. Brede linjer skal altid være mindst dobbelt så brede som smalle linjer, der findes på samme vejstrækning. På samme vejstrækning skal smalle linjer have samme bredde. Brede linjer på samme vejstrækning skal have samme bredde, hvis de vedrører samme forhold. Afstanden mellem dobbeltlinjer skal være den samme som bredden af de smalle linjer.

Stk. 2. Afvigelser fra de angivne dimensioner kan tillades, såfremt de ligger inden for -5 til +10% af de angivne talstørrelser. Ved afmærkning i vejkryds kan dimensionerne dog tilpasses efter forholdene. Forholdet mellem længden af streg og mellemrum for linjerne vognbanelinje, varslingslinje, punkteret kantlinje, punkteret linje til opdeling af stier, afslutning af svingbane og cykelfelt må ikke afvige med mere end +/-10 %.

Stk. 3. Afmærkning med gult skal udføres på en sådan måde, at den under alle vejr- og lysforhold tydeligt adskiller sig fra eventuel hvid afmærkning på samme strækning.

Stk. 4. Spærrelinjer, varslingslinjer eller kantlinjer mod midterheller eller -arealer, må ikke udføres på en sådan måde, at striben set på tværs af kørselsretningen kan opfattes som en punkteret linje.

Q. Længdeafmærkning

§ 134. Længdeafmærkning skal anvendes til adskillelse af vognbaner med modsatte færdselsretninger (midtlinje), til adskillelse af vognbaner med færdsel i samme retning (delelinje), til afgrænsning af den del af kørebanen, der skal benyttes af motorkøretøjer og store knallerter og til afgrænsning af særlige baner (kantlinje) samt til opdeling af stier.

Stk. 2. Afstanden mellem to linjer eller mellem en linje og kantsten, der begrænser samme vognbane, skal være mindst 2,75 m, medmindre den kørende trafik afvikles med meget lav hastighed (10- 20 km/h ), og der forekommer meget få store køretøjer. Breddekravet gælder heller ikke ved vejarbejde, hvor en smal vognbane er afmærket med C   41 Vognbredde.

Q   42 Varslingslinje

§ 135. Til begrænsning af reversible vognbaner skal dobbelt varslingslinje anvendes.

Etablering af reversible vognbaner skal godkendes af Vejdirektoratet.

Stk. 2. På hovedlandeveje skal etablering af reversible vognbaner godkendes af Transport- og Energiministeriet.

Q 44 Spærrelinje

§ 136. Spærrelinje kan anvendes både som midtlinje og som delelinje.

§ 137. Spærrelinje skal erstattes af varslingslinje på steder, hvor det ønskes tilladt kørende at krydse linjen. Tilladelsen til krydsning af linje kan gøres enkeltrettet ved anvendelse af dobbeltlinje bestående af spærrelinje og varslingslinje. Varslingslinje kan undtagelsesvis på en strækning af højst 35 m erstatte spærrelinje i tilfælde, hvor standsning ønskes tilladt, men hvor afmærkning med spærrelinje efter reglen i færdselslovens § 29, stk. 1, nr. 8, forbyder standsning.

§ 138. Når oversigten mellem 2 punkter, beliggende 1,0 m over vejens midtlinje, er mindre end værdierne i tabel 2, anses oversigten for begrænset.

Hastighed
(km/h)

90

80

70

60

50

40

Oversigt
mindre end
(m)

290

240

190

150

110

80

Tabel 2. Begrænset oversigt

§ 139. Spærrelinje, der anvendes som midtlinje ved bakke eller vejkurve, hvor oversigten er begrænset, jf. § 138, skal have en længde af mindst 50 m. Hvis oversigten er begrænset på en strækning af 20 m eller derunder, kan spærrelinjen udelades. Hvis strækningen er mellem 20 m og 50 m, forlænges spærrelinjen bagud, således at dens længde bliver 50 m.

Stk. 2. Hvis afstanden mellem 2 spærrelinjer for samme kørselsretning er kortere end 100 m på veje, hvor den tilladte hastighed er højere end 60 km/h og 50 m på veje, hvor den tilladte hastighed er 60 km/h eller lavere, skal der afmærkes med spærrelinje på hele strækningen.

Midtlinjer

Anvendelse af midtlinjer

§ 140. Midtlinje skal anvendes på hovedlandeveje og andre rutenummerede veje, hvor vognbanebredder større end eller lig med 2,80 m kan etableres, medmindre vejen afmærkes som tresporet med delelinje.

Stk. 2. Midtlinje skal anvendes uanset vognbanebredden på alle rutenummerede veje og vigtigere kommuneveje, hvor oversigten er begrænset, jf. § 138, samt foran heller og faste genstande.

Stk. 3. Midtlinjen skal anvendes på alle veje, hvor der er overhalingsforbud angivet ved tavle C   51 Overhaling forbudt.

Stk. 4. Midtlinje skal anvendes på alle veje foran stop- eller vigelinje samt foran fodgængerfelt, hvor vognbanebredder større end eller lig med 2,80 m kan etableres.

Udførelse af midtlinjer

§ 141. Midtlinje kan udføres som enkelt vognbanelinje, enkelt varslingslinje eller som dobbeltlinje. Dobbeltlinje må ikke bestå af to vognbanelinjer. Afgørelsen af, hvilke linjer der skal anvendes i dobbeltlinjen, skal ske under hensyn til forholdene i den vognbane, der ligger nærmest den enkelte linje.

Stk. 2. Midlertidig gul midterlinje kan dog udføres som enkelt spærrelinje.

§ 142. Midtlinje skal udføres som vognbanelinje, hvor ikke anden længdeafmærkning er foreskrevet i § 143.

§ 143. Midtlinje kan udføres som spærrelinje (del af dobbeltlinje) eller spærreflade, hvor antallet af vognbaner formindskes eller forøges, eller hvor bredden af disse reduceres. Spærrelinjens længde afhænger af den tilladte hastighed eller breddereduktionen.

Stk. 2. Midtlinje skal uden for tættere bebygget område udføres som varslingslinje (del af dobbeltlinje) på en strækning af 100 m før fodgængerfelt og inden for tættere bebygget område udføres på en strækning af 50 m før fodgængerfelt. Dette gælder dog ikke, hvor der i øvrigt er spærrelinje på strækningen.

Stk. 3. Midtlinje skal udføres som spærrelinje (del af dobbeltlinje) eller spærreflade, på vejstrækninger, hvor oversigten er begrænset. På tosporede veje med kørebanebredde mindre end 5,60 m kan midtlinjen dog udføres som enkelt varslingslinje i stedet for spærrelinje (del af dobbeltlinje) eller spærreflade.

Stk. 4. Midtlinje skal udføres som spærrelinje (del af dobbeltlinje) eller spærreflade på vejstrækninger, hvor der er overhalingsforbud angivet med tavle C   51 Overhaling forbudt.

Stk. 5. Midtlinje skal udføres som spærrelinje (del af dobbeltlinje) eller spærreflade på vejstrækninger før stop- eller vigelinje, også hvor der er kort midterhelle ved stop- eller vigelinjen. Spærrelinjen eller spærrefladen udføres på en strækning af mindst 22,5 m – i tættere bebygget område mindst 11,25 m før stop- eller vigelinjen. Før stoplinje ved jernbaneoverskæring skal spærrelinjen dog være mindst 50 m og fortsættes over sporene.

Stk. 6. Midtlinje skal udføres som spærrelinje (del af dobbeltlinje) eller spærreflade på vejstrækninger foran heller og faste genstande eller i spærrefladeanlæg før venstresvingbanens begyndelse. Spærrelinjen udføres over en strækning svarende til længderne i Tabel 3. Såfremt der er to vognbaner for færdselsretningen forbi midterhelle eller spærreflade, kan spærrelinjen erstattes af varslingslinje (del af dobbeltlinje). Ved korte heller i vejindmundinger med stop- eller vigelinje kan spærrelinjen dog gøres kortere, jf. stk. 10.

Hastighed (km/h)

90

80

70

60

50

40

Længden i m af
spærrelinje/
spærreflade før
heller og faste genstande

 

145

 

120

 

95

 

75

 

55

 

40

Tabel 3. Længden af spærrelinje

Stk. 7. Midtlinje kan udføres som spærrelinje (del af dobbeltlinje) eller spærreflade, hvor antallet af vognbaner formindskes eller forøges, eller hvor bredden af disse reduceres. Spærrelinjens længde afhænger af den tilladte hastighed og breddereduktionen.

Stk. 8. På tosporede veje beliggende i tættere bebygget område med mange ind- og udkørsler og med begrænset oversigt, jf. § 138 kan midtlinjen uanset vognbanebredden udføres som enkelt varslingslinje.

Stk. 9. Midtlinje skal udføres som dobbelt spærrelinje eller spærreflade på veje med fire eller flere vognbaner. Inden for tættere bebygget område kan midtlinje dog udføres som enkelt varslingslinje på vejstrækninger, hvor der er mange ind- og udkørsler, samt på vejstrækninger, hvor parkering en del af tiden er tilladt i den ene eller i begge de yderste vognbaner, og denne parkering har et sådant omfang, at disse vognbaner er uanvendelige til kørsel.

Stk. 10. Midtlinje skal udføres som varslingslinje (del af dobbeltlinje) på en strækning af 100 m før spærrelinje, hvor den tilladte hastighed er over 60 km/h, og 50 m, hvor den tilladte hastighed er mindre end eller lig med 60 km/h, idet den dog kan udelades ved hastighedsangivelser på 30 km/h eller lavere. Ved spærrelinje før stop- eller vigelinje på mindre betydende veje kan denne længde dog nedsættes til mindst 30 m og inden for tættere bebygget område helt udelades. Hvis afstanden fra en spærrelinje til en efterfølgende varslingslinje for kørsel i samme retning bliver mindre end 50 m, skal varslingslinjen forlænges til denne spærrelinje. Varslingslinje må ikke anvendes som midtlinje ved opmarchbåse.

Delelinjer

Anvendelse af delelinjer

§ 144. Delelinjer skal anvendes på tresporede veje samt på motorveje.

Udførelse af delelinjer

§ 145. Delelinjer skal udføres som vognbanelinjer. Før stop- eller vigelinje erstattes den af mindst 15 m spærrelinje (enkeltlinje) forvarslet med mindst 15 m varslingslinje (enkeltlinje). Inden for tættere bebygget område kan længderne af spærrelinje og varslingslinje nedsættes til mindst 10 m. Varslingslinjen kan udelades.

Stk. 2. Foran faste genstande på kørebanen skal delelinjen udføres som spærreflade forvarslet med 100 m varslingslinje, hvor den tilladte hastighed er større end 60 km/h, og 50 m varslingslinje, hvor den tilladte hastighed er mindre eller lig med 60 km/h.

Stk. 3. I særlige tilfælde, hvor det er nødvendigt at forbyde vognbaneskift til den ene side, kan der som delelinje anvendes dobbeltlinje bestående af spærrelinje og vognbanelinje. En sådan afmærkning skal godkendes af Vejdirektoratet.

Stk. 4. På hovedlandeveje skal afmærkning efter stk. 3, godkendes af Transport- og Energiministeriet.

Spærreflader

§ 146. I vejkryds skal spærreflader afbrydes, hvor der er krydsende trafik.

Punkteret begrænsningslinje uden afbrydelse af skraveringen anvendes kun ud for ind- og udkørsler, hvor man vil tillade krydsning af spærrefladen. Den punkterede begrænsningslinje skal udføres som varslingslinje.

Kantlinjer

Anvendelse af kantlinjer

§ 147. På kørebaner med dobbeltrettet færdsel må ubrudt kantlinje kun anvendes, hvor der tillige anvendes midtlinje.

Stk. 2. Ubrudt kantlinje må ikke anvendes på tosporede veje med en bredde, der er mindre end 5,80 m.

Stk. 3. På ensporede veje med dobbeltrettet færdsel må punkteret kantlinje ikke anvendes, hvor den tilladte hastighed er større end 60 km/h.

Stk. 4. Kantlinje skal anvendes til at adskille en almindelig vognbane fra en særlig bane (ren svingbane, krybespor, parkeringsbane, buslomme, busbane, nødspor og cykelbane).

Stk. 5. I vejkryds, der ikke er signalregulerede, skal kantlinjen for den mere betydende vej føres gennem krydset. Kantlinjen for den mindre betydende vej skal afbrydes i krydset.

Stk. 6. I signalregulerede kryds anvendes kantlinje efter forholdene.

Udførelse af kantlinjer

Ubrudt kantlinje

§ 148. Kantlinje skal udføres ubrudt ved rabatter, nødspor, busbaner, cykelbaner og parkeringsbaner.

Punkteret kantlinje

§ 149. Kantlinje skal i vejkryds udføres punkteret på den mere betydende vej, når den mindre betydende vej er bredere end 5,5 m.

Stk. 2. Kantlinje skal udføres punkteret ved rene svingbaner, krybespor, buslommer samt i vejkryds. Kantlinje skal dog udføres ubrudt ved den sidste del af rene svingbaner.

Stk. 3. På ensporede veje med dobbeltrettet færdsel må afstanden mellem punkterede kantlinjer ikke være større end 3,5 m og mindre end 3,0 m.

Kantlinjens bredde

§ 150. Kantlinje, der begrænser den del af kørebanen, der skal benyttes af motorkørende, skal udføres smal, når afstanden fra kørebanekanten til linjens kant mod kørebanens midte er mindre end eller lig med 0,8 m (smal kantbane).

Stk. 2. Kantlinje, der begrænser den del af kørebanen, der skal benyttes af motorkørende, skal udføres bred, når afstanden fra kørebanekanten til linjens kant mod kørebanens midte er større end eller lig med 0,9 m (bred kantbane).

Stk. 3. Kantlinje, som adskiller almindelige vognbaner fra særlige baner (rene svingbaner, krybespor, parkeringsbaner, busbaner, nødspor og cykelbaner), skal udføres bred.

Stk. 4. På motorveje skal kantlinje altid udføres bred.

Stk. 5. Kantlinje, som i vejkryds på den mere betydende vej anvendes til at begrænse ligeudvognbanens højre side, skal udføres bred, hvor cyklister og knallertkørere fra cykelsti, cykelbane, bred kantbane eller højresvingsbane langs den mere betydende vej passerer vejudmundingen på arealet til højre for kantlinjen. I øvrige tilfælde udføres kantlinjen smal. Kantlinjen kan dog i alle tilfælde udføres bred, hvis det er nødvendigt for at fremhæve en særlig linjeføring i kryds.

Stk. 6. Kantlinje, som i vejkryds på den mere betydende vej anvendes til at begrænse ligeudvognbaners venstre side mod venstresvingsareal, udføres bred og i forlængelse af den brede kantlinje, som afgrænser venstresvingsbanen.

Stk. 7. På ensporede veje med dobbeltrettet færdsel skal kantlinjen udføres bred (bred kantbane).

Linjer på stier

§ 151. Linjer på stier skal anvendes til adskillelse af færdselsarterne på en delt sti, medmindre den fysiske udformning klart adskiller disse.

Stk. 2. Linjer på stier skal anvendes til adskillelse af færdselsretningerne på dobbeltrettet cykelsti langs vej samt til afgrænsning af opmarchbås for svingende cyklister og knallertkørere.

Stk. 3. Kantlinje på sti udføres smal og etableres i stiens højre kant set i kørselsretningen. Ved forsætning af stien, f.eks. ved buslommer, kan suppleres med en kantlinje i stiens venstre kant fra 10 m før forsætningen til 10 m efter forsætningen.

R. Pilafmærkning

Vognbanepile generelt

§ 152. Rene højre- eller venstresvingsbaner skal altid afmærkes med pile. Pilafmærkning er dog ikke påkrævet ved forgreninger eller frakørselsbaner, der er afmærket med frakørselstavler.

R 14 Vognbanepile med svingforbud

§ 153. Hvor R 14 Vognbanepile med svingningsforbud anvendes, skal forbuddet tillige være angivet ved forbuds- eller påbudstavler.

R 15 Pile for vognbaneskift

§ 154. R 15 må kun anvendes, når der ikke forekommer modkørende trafik i den vognbane, som pilene peger mod.

S. Tværafmærkning

Generelt

§ 155. Midlertidig tværafmærkning kan være gul, jf. § 43 i bekendtgørelse om vejafmærkning. Eventuel tilsvarende hvid afmærkning skal fjernes eller tildækkes.

Stk. 2. Tværafmærkning må ikke udføres med færdselssøm alene.

S 11 Vigelinje

§ 156. Ved vejindmundinger, hvor der etableres ubetinget vigepligt for den kørende efter reglen i færdselslovens § 26, stk. 2, skal der afmærkes med vigelinje. Den ubetingede vigepligt kan dog tilkendegives alene med tavle B   11 Ubetinget vigepligt , hvor vejbelægningen umuliggør en tydelig og holdbar afmærkning med vigelinje, f.eks. ved vejarbejde.

Stk. 2. Vigelinje skal placeres i passende kort afstand fra den nærmeste gennemgående vognbanes eller cykelstis kant på den mere betydende vej, men kan placeres i vognbane- eller cykelstikant, specielt ved lavere hastigheder inden for tættere bebygget område.

Stk. 3. Hvor den ubetingede vigepligt følger af bestemmelsen i færdselslovens § 26, stk. 3, men særlige forhold gør afmærkning nødvendig, finder bestemmelserne om afmærkning af ubetinget vigepligt efter færdselslovens § 26, stk. 2, tilsvarende anvendelse. I de tilfælde, hvor ubetinget vigepligt efter færdselslovens § 26, stk. 3, afmærkes med vigelinje, skal denne placeres før fortov eller gangsti.

S 13 Stoplinje

§ 157. Stoplinje må kun anvendes i forbindelse med tavle B   13 Stop , ved gadesignal eller ved rødt blinksignal.

Stk. 2. Ved placering af stoplinje i forbindelse med tavle B   13 Stop finder reglerne om placering af vigelinje tilsvarende anvendelse.

S 16 Afslutning af svingbane

§ 158. Ved svingbaner skal S   16 placeres således, at køretøjer, der holder ved linjen, ikke er til ulempe for anden færdsel, som den holdende har ubetinget vigepligt overfor.

S 17 Fodgængerfelt

§ 159. Fodgængerfelt uden signalregulering må ikke etableres, hvor den tilladte hastighed er større end 60 km/h.

Stk. 2. Fodgængerfelt uden signalregulering må ikke etableres, hvor oversigten er begrænset. Vedrørende oversigt henvises til Q   44 Spærrelinje, jf. § 138. Dette gælder dog ikke fodgængerfelt umiddelbart efter en vige- eller stoplinje. Fodgængerfelt uden signalregulering må i øvrigt kun etableres, hvor både den kørende og den gående færdsel er så tæt, at fodgængerfeltet er nødvendigt for en rimelig afvikling af den gående trafik. Der skal her særligt tages hensyn til, om der er mange børn eller ældre, der skal krydse kørebanen.

Stk. 3. Ved fodgængerfelt uden signalregulering skal afmærkningen på kørebanen suppleres med tavle E   17 Fodgængerfelt , jf. § 91.

Stk. 4. Fodgængerfelt i kryds skal være mindst 2,5 m bredt, og fritliggende fodgængerfelt skal være mindst 4 m bredt.

S 21 Cykelfelt

§ 160. Cykelfelt må ikke etableres for cyklister og førere af små knallerter, som har ubetinget vigepligt eller højrevigepligt.

Stk. 2. Cykelfelt skal afmærkes med bred punkteret linje. Som minimum skal cykelfeltets venstre begrænsning afmærkes frem til adskillelsen mellem færdselsretningerne på den tværgående vej. Linjen kan dog udelades, hvis cykelfeltet afmærkes med blå farve, og feltet føres helt gennem krydset.

Stk. 3. V   21 Cykelsymbol skal altid afmærkes i feltet.

Stk. 4. Hvis en stibelægning føres igennem et kryds, skal der afmærkes et cykelfelt med bred punkteret linje og cykelsymbol.

S 32 Bump

§ 161. S   32 skal anvendes ved bump, men kan dog udelades i områder afmærket med E   49 Gågade , E  51 Opholds- og legeområde eller E   53 Område med fartdæmpning , hvis den anbefalede hastighed er 30 km/h eller lavere. S   32 består af to eller tre rækker af kvadratiske felter.

T. Standsning og parkering

T 33 Parkeringsbåse

§ 162. Parkeringsbåse og parkeringsbane kan uanset bestemmelsen i færdselslovens § 29, stk. 1, nr. 2, afmærkes i T-kryds på gennemgående vej modsat vejtilslutningen, når parkeringsarealet er anlagt i en lomme i fortov eller rabat, eller er del af et gennemgående parkeringsareal, og når der ikke er anlagt cykelsti langs parkeringsarealet jf. figur 7 og 8.

Stk. 2. Parkeringsbåse og parkeringsbane kan endvidere ved kryds afmærkes i en afstand på mindst 5 m fra den tværgående kørebanes eller cykelstis nærmeste kant i følgende situationer:

1) på ensrettede veje, hvor ensretningen fører bort fra krydset, såfremt ensretningen gælder al kørende trafik inkl. cyklister, jf. figur 7.

2) langs en mere betydende vej i samme side som sidevejstilslutningen, såfremt parkeringsarealet er anlagt i en lomme i fortov eller rabat, og såfremt sidevejens vigelinje ( S   11 Vigelinje eller S   13 Stoplinje ) er placeret i kanten af den nærmeste gennemgående vognbane, jf. figur 7.

Stk. 3. Parkeringsbaner skal være udført og afmærket, således at de ikke kan forveksles med almindelige vognbaner.

Stk. 4. Vejdirektoratet kan tillade afmærkning af parkeringsbåse for handicappede i en afstand af 5- 10 m fra kryds. En sådan afmærkning skal være begrundet i de handicappedes særlige behov, og der må ikke være en rimelig alternativløsning.

AR1217_7.JPG Size: (521 X 454)

Figur 7. Undtagelser fra færdselslovens § 29, stk. 1, nr. 2

 

AR1217_8.JPG Size: (519 X 326)

* Standsningsforbud i henhold til § 29, stk. 1, nr. 2 i færdselsloven

Figur 8. Måleregler for »10 m-reglen«.

T 61 Standsningsforbud

T 62 Parkeringsforbud

§ 163. T   61 og T   62 må kun benyttes til afmærkning i henhold til færdselslovens § 29, stk. 2, og til understregning, forkortelse eller forlængelse af forbud efter færdselslovens § 29, stk. 1, og 3, og kun, hvor der er særligt færdselsmæssigt behov for det.

Stk. 2. Hvor et standsnings- eller parkeringsforbud forlænges med T   61 eller T   62 , skal også den forbudsstrækning, der er angivet i færdselsloven, afmærkes.

Stk. 3. Gule færdselssøm må ikke anvendes til supplering eller erstatning for T   61 og T   62.

V. Tekst og symboler

V 21 Cykelsymbol

§ 164. Når en cykelsti afmærkes med Q   46 Ubrudt kantlinje og V   21 , skal symbolet placeres efter hver afbrydelse af Q   46 og i øvrigt med passende mellemrum.

Stk. 2. V 21 Cykelsymbol skal altid afmærkes i S 21 Cykelfelt.

V 42 Bussymbol

§ 165. Teksten »BUS« skal anføres i baner efter hver afbrydelse af Q   46 Ubrudt kantlinje og Q   44 Spærrelinje og i øvrigt med passende mellemrum.

V 44 Taxisymbol

§ 166. Teksten »TAXI« skal anføres i baner efter hver afbrydelse af Q   46 Ubrudt kantlinje og Q   44 Spærrelinje og i øvrigt med passende mellemrum.

Stk. 2. Teksten »TAXI« må ikke anvendes i baner med teksten »BUS«, hvis trafikken styres af X 19 Bussignal.

V 50 Færdselstavlesymbol

§ 167. Færdselstavlesymbol kan alene anvendes på veje hvor den tilladte hastighed er mindre end eller lig med 60 km/h.

Stk. 2. Følgende færdselstavlesymboler kan anvendes som supplement til den tilsvarende færdselstavle: A   11, A   16-18, A   21-22, A   36, A   41-44, A   96, A   99, C   55-56, C   61- 62, E   49–56, E   68-69.

Stk. 3. Der kan ikke anvendes undertavletekster og -symboler på kørebanen.

Kapitel 5

Signalanlæg

X. Gadesignaler

Generelt

§ 168. Gadesignalanlæg må ikke etableres på veje med en tilladt hastighed på over 70 km/h.

§ 169. Gadesignaler anvendes i kryds, hvor trafikmængden på forskellige tider er så stor, at der for de trafikanter, som har vigepligt, opstår urimelige ventetider og kødannelser.

Stk. 2. Signalerne anvendes endvidere, hvor der ikke med anden afmærkning kan opnås en færdselssikkerhedsmæssig tilfredsstillende færdselsregulering.

Stk. 3. Endelig anvendes gadesignaler på vejstrækninger, der er for smalle til mødende trafikanter.

§ 170. Gadesignaler skal altid være i drift.

Stk. 2. Når gadesignaler undtagelsesvist er ude af drift, skal de fjernes, tildækkes eller lysåbningerne forsynes med et hvidt kryds. Dette gælder også, når signaler på grund af kortvarige driftsforstyrrelser er ude af funktion, hvis skaden ikke straks kan udbedres.

§ 171. Et signalanlæg skal regulere konflikterne mellem ligeudkørende motorkøretøjer og krydsende trafikstrømme.

§ 172. Al indkørsel af motorkøretøjer i et signalreguleret område skal signalreguleres. Undtaget herfra er kun indkørsel af helt ubetydelig trafik ad en overkørsel.

§ 173. På tværs af alle tilfarter, som er omfattet af signalreguleringen, skal etableres stoplinje, medmindre dette ved vejarbejder er umuligt på grund af belægningens art.

Lyssignal

§ 174. Signalanlæg, som ligger så tæt ved hinanden, at misforståelse og forveksling af de enkelte anlægs signalbilleder kan forekomme, skal af sikkerhedsmæssige grunde samordnes.

I. Lyssignalers betydning, antal og placering

X 11 Hovedsignal

§ 175. Hovedsignaler skal placeres således, at trafikanter der kører mod krydset, kan se mindst 2 signaler der viser samme signalbillede, hvoraf mindst et hovedsignal skal være placeret således, at det under normale forhold ikke dækkes af forankørende eller krydsende køretøjer.

Stk. 2. Trafikanter, der holder ved en stoplinje, skal kunne se mindst et signal.

Stk. 3. For hver tilfart i et signalreguleret område kan 3-lys pilsignaler eller cyklistsignaler erstatte hovedsignaler.

§ 176. Når hovedsignaler eller 3-lys pilsignaler anbringes ved siden af hinanden, skal de være lige store.

§ 177. Hvor der fra en tilfart forekommer venstresving, og hvor modkørende færdsel afvikles ved eftergrønt, skal der i krydsets fjerne venstre hjørne anbringes et hovedsignal uden grønt lys. Dette signal skal ved skift til gult og rødt lys skifte i takt med eller senere end signalerne for den modkørende trafik.

X 12 Pilsignal

§ 178. Pilsignal anvendes enten som 3-lyssignal eller som enkelt pil ved siden af tilsvarende farve i hovedsignalet.

Stk. 2. 3-lyssignal med pile anvendes, hvor trafikken i den pågældende retning ønskes reguleret selvstændigt.

Stk. 3. Grøn pil må kun anvendes, når der ved kørsel i pilens retning ikke forekommer krydsende færdsel.

Stk. 4. Rød pil kan anvendes til at forbyde kørsel i den pågældende retning.

Stk. 5. I særlige tilfælde kan der i gadesignalanlæg, som reguleres i forbindelse med jernbaneoverkørsel, anvendes rød pil, som kun tændes ved togpassage.

Stk. 6. Der må ikke anvendes kombinerede pile.

§ 179. 3-lys pilsignaler skal anbringes ved den tilfart de skal regulere, efter reglerne for hovedsignaler og på en sådan måde, at de tilsammen ses tydeligt adskilt fra evt. hovedsignaler eller andre 3-lys pilsignaler.

X 16 Cyklistsignal

§ 180. Cyklistsignaler må kun anvendes, hvis der er cykelsti eller -bane og kun, hvis der skal signalgives anderledes for cyklister end for motorkøretøjer.

X 18 Fodgængersignal

§ 181. Fodgængersignaler må kun anvendes ved afmærket fodgængerfelt, hvor der er signalregulering for den kørende færdsel.

§ 182. Fodgængersignal skal placeres ved den fjerneste ende af det fodgængerfelt, som signalet gælder for, på en sådan måde, at det er synligt under hele passagen.

X 19 Bussignal

§ 183. Bussignal må kun anvendes, hvor busser kører i en busbane.

II. Lanternernes placering i højde

§ 184. Lavtsiddende signal over cykelsti skal placeres sådan, at der er mindst 2,5 m fri højde under signallanternen med tilhørende beslag.

§ 185. Højtsiddende signal over kørebane skal placeres sådan, at der er mindst 5,0 m fri højde under signallanternen med tilhørende beslag.

III. Styringsform

§ 186. Uafhængige signalanlæg skal trafikstyres med detektorer for alle tilfarter.

Stk. 2. Detektorer for motorkøretøjer skal være automatisk virkende.

Stk. 3. Lyset i et fodgængertryks kontrollampe skal tændes, når en fodgænger detekteres, som indikation af, at signalerne for det pågældende fodgængerfelt efterfølgende vil skifte til grønt.

Stk. 4. Fodgængertryk skal anbringes ved alle fodgængerstøttepunkter, såvel ved enderne som på heller, for det pågældende fodgængerfelt.

IV. Signaltider

§ 187. Følgende tider skal overholdes:

1)

Rødt-gult

2 sek.

2)

Gult

4 sek.

3)

Grønt

mindst 6 sek.

4)

Grøn pil

mindst 4 sek.

Stk. 2. De under pkt. 1 og 2 angivne tider kan dog i særlige tilfælde, f.eks. glat føre, forlænges til henholdsvis 2,5 sek. og 5 sek.

Stk. 3. Ved gadesignalanlæg, som reguleres i forbindelse med en jernbaneoverkørsel, kan varigheden af grønt lys dog begrænses til 4 sek. ved togpassage.

§ 188. Hvor der anvendes grønt blinkende fodgængersignal før skift til rødt fodgængersignal, skal længden af perioden med grønt blink være mindst 3 sekunder.

Stk. 2. Perioden med grønt fodgængerblink må ikke indregnes i sikkerhedstiden.

§ 189. Hvor der som supplement til fodgængersignal anvendes cifre til at angive resttid til signalskift, må der ikke anvendes blinkende grønt signal og der skal i sikkerhedstidsberegningen tages højde for at fodgængerne kan starte før signalskift.

§ 190. Sikkerhedstiden skal være så lang, at den sidste dimensionsgivende trafikant efter grønt netop går fri af den første (tidligste) dimensionsgivende trafikant, som starter for grønt fra den krydsende retning. Længden af sikkerhedstiden afhænger af krydsets geometri, de konfliktende trafikstrømmes hastighed samt start og stop i forhold til signalskift.

V. Geometriske forhold

§ 191. For enhver svingende trafikstrøm skal antallet af kørespor i og efter krydset mindst være lig antallet af kørespor før krydset.

§ 192. Ved forsatte fodgængerfelter skal fodgængerstrømmene dirigeres ved opsætning af rækværker eller lignende på midterhellen.

§ 193. Hvor der etableres helle mellem spor for venstresvingende og ligeudkørende fra samme side, skal der tillige findes helle mellem spor for venstresvingende og modkørende trafik.

VI. Fritliggende stikrydsning

§ 194. Antallet af højtsiddende signaler skal være mindst to for hver køreretning.

§ 195. Ved forsatte stikrydsninger skal stitrafikanterne dirigeres ved opsætning af rækværker eller lignende på midterhellen.

VII. Vekselvis ensrettede strækninger

§ 196. For hver tilfart skal der anbringes et signal ved stoplinjen. Dette kan dog udelades i midlertidige anlæg.

Stk. 2. Signalerne skal i alle tilfælde placeres før den enkeltsporede stræknings begyndelse og højst 10 m efter stoplinje eller standsningssted.

Krav til materiel

Styreapparater

§ 197. Styreapparater for gadesignalanlæg skal være forsynet med en af styringen og tidsudmålingen uafhængig kontrol for, at der ikke som følge af fejl ved anlægget vises samtidigt grønt lys i fjendtlige signalgrupper. I nye styreapparater skal denne kontrol desuden omfatte grønt lys samtidig med gult eller rød/gult lys i fjendtlige signalgrupper. Aktivering af kontrollen skal slukke samtlige signaler i anlægget. Fejltilstanden må højst vare 300 millisekunder. Fejl, der hindrer udførelsen af kontrollen, skal ligeledes slukke samtlige signaler inden for det anførte tidsrum.

§ 198. Nye styreapparater for signalanlæg skal kunne kontrollere, at der til stadighed er rødt i et tilstrækkeligt, nærmere specificeret antal signaler i de retninger, som skal have rødt.

Stk. 2. Aktivering af kontrollen bevirker enten en fejlindikering eller en slukning af samtlige signaler inden for 300 millisekunder. Manglende røde køretøjssignaler i retninger uden anden form for vigepligt skal altid udvirke en slukning.

§ 199. Nye styreapparater skal forsynes med følgende startprogram, der tidligst kan aktiveres, når samtlige signaler har været slukket i 10 sekunder:

Gult i alle retninger i 4 sekunder (rødt i evt. fodgængersignaler), derefter rødt i alle retninger i 4 sekunder, hvorefter anlægget går over i det indstillede program startende med 2 sekunder rød/gult (og derefter grønt) i hovedretningen. Alle 3-lyssignaler skal have grønt i løbet af det første signalomløb.

§ 200. Under normalt forekommende driftsforhold skal de indstillede sikkerhedsbestemmende tider (gultider, rød- + gultider) og min. grøntider, jf. § 187, overholdes med en tolerance på ± 5 %.

Lanterners udformning

§ 201. Som signalgiver for det gule blink ved fodgængerfelter skal anvendes 1-lys lanterner med 30 cm diameter.

Stk. 2. Forglasset i pilsignaler skal have samme mål som lysåbninger i hovedsignaler. Pilsignal anbragt ved et hovedsignal skal have samme lysåbningsdiameter som dette.

§ 202. Forglasset i fodgængersignaler skal have en diameter på 20 cm.

§ 203. Lysåbninger i cyklistsignaler skal have en diameter på 10 cm.

§ 204. Den over cyklistsignal krævede tavle skal være 8 x 13 cm og integreret i lanterneenheden. Den skal være indefra belyst og vise en hvid cykel på blå bund.

Farvegrænser

§ 205. Lyset fra gadesignallanterner skal have farver, der ligger inden for de farvegrænser, som er defineret i DS/EN 12368:2000.

Fodgængertryk

§ 206. Fodgængertryk og andre trykknapdetektorer skal i nyanlæg og ved moderniseringer være blå og være forsynet med kontrollampe. Dette gælder dog ikke tryk, som alene er beregnet for blinde. Lyset i kontrollampen skal være hvidt og synligt forfra og fra siderne og angive, at fodgængersignalerne ved det pågældende fodgængerfelt vil skifte til grønt uden yderligere påvirkning af trykknappen.

Lydsignaler

Generelt

§ 207. Lydsignaler må kun anvendes ved signalregulerede fodgængerfelter, hvad enten fodgængerfeltet ligger i et signalreguleret kryds eller er fritliggende.

§ 208. Lydsignalet skal være underlagt en tilsvarende kontrol som i det visuelle signal, jf. §§ 197-200.

Stk. 2. Hvis lydgiveren modtager fejlagtige ordrer, enten samtidig ordre om »gå« og »vent« eller hverken ordre om »gå« eller om »vent«, skal lydudsendelsen afbrydes automatisk.

§ 209. Dele, der kan forveksles med de sædvanlige fodgængertryk, må ikke være blå.

Lydgivere

§ 210. Lydgivere ved et fodgængerfelt skal etableres på begge fortove tæt ved fortovskanten samt på heller og rabatter, der benyttes som fodgængerstøttepunkter. Ved fodgængerfelter uden forsætninger eller forgreninger skal alle lydgivere være placeret på samme side af feltet.

Stk. 2. Ved fodgængerfelter, der forsættes eller forgrener sig ved en helle, følges det samme princip i det mindste på hver sin side af forsætningen eller forgreningen.

Stk. 3. Ved opsætning af lydgivere for forskellige felter skal man nøje overveje placeringen, således at misforståelser udelukkes.

§ 211. Der benyttes 2 hovedtyper af funktioner: normal og reduceret.

Stk. 2. Lydstyrken af en lydgiver skal reguleres automatisk i normal funktion.

Stk. 3. Ved reduceret funktion skelnes mellem 2 typer:

1) Ved reduceret funktion (R1) skal lydgiveren fungere med sin mindste lydstyrke, men der skal være mulighed for manuelt at aktivere den automatiske styrkeregulering (normal funktion) på »trykknap for blinde«.

2) Ved reduceret funktion (R2) skal lydgiveren fungere uden lyd, enten i en variant, hvor det er muligt manuelt at aktivere den automatiske styrkeregulering (normal funktion) på »trykknap for blinde«, eller i en variant, hvor aktivering ikke er mulig.

Stk. 4. Efter hver aktivering i reduceret funktion skal den automatiske styrkeregulering være i normal funktion i en periode på ½-3 minutter, afhængig af omløbstiden i signalanlægget.

Stk. 5. Alle lydgivere i samme kryds skal på et givet tidspunkt have samme funktion (normal, R1 eller R2) og dermed en lydstyrke, der er reguleret på samme måde i hele krydset.

§ 212. Der benyttes en af følgende signalkarakterer:

1) »Gå« har samme betydning som »grøn« i fodgængersignaler og skal bestå af lydimpulser af 200 millisekunders varighed for hver 400 millisekunder.

2) »Vent« har samme betydning som »rød« i fodgængersignaler og skal bestå af lydimpulser af 400 millisekunders varighed for hver 2000 millisekunder.

Stk. 2. De anførte tider skal overholdes med en tolerance på 5 %.

Stk. 3. Lydimpulser for »gå« og »vent« i en lydgiver skal afgives i en firkanttone eller savtaktone med en grundfrekvens på 880 Hz ± 2 %.

§ 213. Lydstyrken skal være konstant under hele lydimpulsens varighed, når bortses fra virkningen af den automatiske styrkeregulering.

§ 214. Lydimpulserne under »gå« og »vent« skal have ens styrke i forhold til omgivelsernes støjniveau.

§ 215. »Gå« må kun lyde, når der samtidig er grønt i det tilsvarende fodgængersignal.

Retningspil

§ 216. Der skal altid være retningspil ved et fodgængerfelt med lydgiver. Den nedtages, hvis lydgiveren sættes ud af drift for et længere tidsrum.

§ 217. Retningspil placeres umiddelbart ved lydgiveren på samme stander som denne i en højde af 1,0- 1,2 m over terræn og på den side af standeren, der vender ind imod fodgængerfeltet. Standeren skal have en højde af mindst 1,3 m over terræn.

§ 218. Retningspilen skal udformes i et hævet relief på vandret underlagsflade. Relieffets kanter skal være skarpe og sidefladerne lodrette eller næsten lodrette.

Stk. 2. Pilen skal ved relieffets overflade være 100- 150 mm lang og 6- 9 mm bred. Reliefhøjden skal være 4- 6 mm, se figur 9.

AR1217_9.JPG Size: (524 X 519)

Figur 9. Retningspil

Stk. 3. Pilespidsen opbygges af 1 eller 2 knopper i yderligere hævet relief. Længden af en knop skal være 7- 10 mm ved dens overflade og den skal fylde hele pilens bredde. Hvis der er 2 knopper, skal de være ens og have en afstand på 1,5-1,7 gange deres længde. Reliefhøjden skal være 1,5-1,7 gange pilens reliefhøjde, målt over underlagsfladen.

Stk. 4. Den vandrette underlagsflade skal være så stor, at pilen ikke rager uden for den.

§ 219. Retningspilen opsættes, så spidsen peger ud mod kørebane eller cykelsti i fodgængerfeltets retning.

Stk. 2. Pilens retning i det vandrette plan skal efter opsætningen kunne orienteres efter fodgængerfeltets retning med en nøjagtighed bedre end 2,5 ° .

§ 220. Pil med 1 knop skal anvendes, hvor den tilknyttede lydgiver gælder for passage over til fortov.

Stk. 2. Pil med 2 knopper skal anvendes, hvor den tilknyttede lydgiver gælder for passage over til helle eller rabat, og hvor der derfor på denne helle eller rabat findes yderligere en lydgiver, gældende for den videre passage.

Trykknap for blinde

§ 221. Trykknap for blinde opsættes umiddelbart ved hver retningspil ved det pågældende fodgængerfelt eller delfodgængerfelt.

§ 222. Trykknap for blinde erstatter ikke eventuelle trykknapper til anmeldelse af fodgængere.

§ 223. Trykknap for blinde placeres på en lodret flade under og ved siden af pilens underlagsflade og på den side af pilen, der vender ind imod den stander, pilen er opsat på. Afstanden fra pil til trykknap må højst være 14 cm, målt uden om forhindringer.

Stk. 2. Den vandrette afstand fra T rykknap for blinde til signalstander skal være 40- 60 mm.

§ 224. Trykknappen fungerer sådan, at konstant indtrykket knap ikke giver konstant anmeldelse.

Y. Vognbanesignaler

§ 225. Vognbanesignal anvendes til regulering af trafikretningen ved reversible vognbaner. Vognbanerne afstribes med dobbelte varslingslinjer.

Stk. 2. Vognbanesignal benyttes endvidere til at lede trafikken ind i bestemte vognbaner eller standse den.

Stk. 3. Anlæg med vognbanesignaler skal godkendes af Vejdirektoratet, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. På hovedlandeveje skal anlæg med vognbanesignaler godkendes af Transport- og Energiministeriet.

Z. Blinksignaler

Z 72 Rødt blinksignal

§ 226. Z 72,2 Rødt blinksignal ved jernbaneoverkørsler skal anvendes efter regler fastsat af Transport- og Energiministeren.

§ 227. Ved oplukkelige broer skal anvendes to blinkende røde lys, der placeres ved siden af hinanden og skiftevis tændes og slukkes.

§ 228. Anden anvendelse af rødt blinksignal end anført i §§ 226 og 227 skal godkendes af Vejdirektoratet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Transport- og Energiministeriet kan godkende, at Vejdirektoratet anvender rødt blinksignal på anden måde end anført i §§ 226 og 227.

Z 95 Blåt blinksignal

§ 229. Uden for tættere bebygget område skal signalet opsættes ca. 200 m foran farestedet.

Stk. 2. Hvis der kun er ét signal til rådighed, skal det på veje med dobbeltrettet færdsel opsættes umiddelbart ved farestedet, således at det kan ses fra begge retninger.

Kapitel 6

Ikraftræden

§ 230. Bekendtgørelsen træder i kraft 19. juli 2006.

Stk. 2. Følgende cirkulærer ophæves:

1) Cirkulære nr. 17050 af 13. marts 1984 om vejregler for ikke-visuelle gadesignaler for blinde og svagtsynede

2) Cirkulære nr. 17040 af 31. marts 1985 om vejregler for signalanlæg.

3) Punkterne 196-209 i cirkulære nr. 96 af 24. juni 1992 om vejafmærkning.

4) Cirkulære nr. 3 af 7. januar 1998 om vejafmærkning.

5) Cirkulære nr. 81 af 18. maj 1998 om vejregler for kant- og baggrundsafmærkning, kilometrering.

Stk. 3. Cirkulæreskrivelse nr. 17515 af 28. september 1994 vedrørende ændring af cirkulære om vejafmærkning ophæves.

Vejdirektoratet, den 6. juli 2006

Per Clausen

/Jan Sørensen



Bilag 1

AR1217_10.JPG Size: (567 X 540)


AR1217_11.JPG Size: (567 X 496)


AR1217_12.JPG Size: (567 X 553)


AR1217_13.JPG Size: (567 X 528)



Bilag 2

AR1217_14.JPG Size: (567 X 696)



Bilag 3

Vejtavlers lystekniske egenskaber

0. Introduktion

Dette bilag indeholder de definitioner, der specielt benyttes ved specifikation af vejtavlers lystekniske egenskaber, og det angiver målemetoder.

1. Koefficient for retrorefleksion, materialetyper 3, 4 og 5

En tavleoverflades retrorefleksion beskrives ved koefficienten for retrorefleksion som defineret i CIE   publikation nr. 54 (1982) »Retroreflection-definition and measurement«.

Tavlematerialets koefficient for retrorefleksion skal mindst opfylde de i tabellerne 1, 2 og 3 angivne værdier, når målingen foretages som specificeret i dette bilag.

 

Observationsvinkel a

Indfaldsvinkel b

Hvid

Gul

Rød

Grøn

Blå

Brun

0,33°

15°

30°

43

42

38

30

29

26

8,6

8,4

7,5

6,0

5,8

5,2

2,6

2,5

2,2

1,3

1,2

1,1

0,5°

15°

30°

25

24

21

17

16

14

4,9

4,7

4,2

3,4

3,3

2,9

1,4

1,4

1,2

0,7

0,7

0,6

1,0°

15°

30°

9,3

9,0

8,1

6,5

6,3

5,6

1,8

1,8

1,6

1,3

1,2

1,1

0,5

0,5

0,4

0,2

0,2

0,2

1,5°

15°

30°

5,4

5,2

4,7

3,7

3,6

3,3

1,0

1,0

0,9

0,7

0,7

0,6

0,3

0,3

0,2

0,1

0,1

0,1

2,0°

15°

30°

4,2

4,1

3,6

2,9

2,8

2,5

0,8

0,8

0,7

0,5

0,5

0,5

0,2

0,2

0,2

0,1

0,1

0,1

40°

3,21)

2,21)

0,61)

0,41)

0,21)

0,11)

1) Disse krav kan gøres gældende for tavler, som nødvendigvis må placeres så de skal læses på kort afstand under en stor vinkel. Dette kan for eksempel være tilfældet for pilvejvisere ved rundkørsler.

Tabel 1. Minimumsværdier for koefficienten for retrorefleksion i (cd/lx)/m2 for tavlemateriale
type 3

 

Observationsvinkel a

Indfaldsvinkel b

Hvid

Gul

Rød

Grøn

Blå

Brun

0,33°

15°

30°

72

70

63

50

49

44

14

14

12

10

9,8

8,8

4,3

4,2

3,7

2,1

2,1

1,8

0,5°

15°

30°

40

39

35

28

27

24

8,1

7,9

7,7

5,7

5,5

4,9

2,4

2,3

2,1

1,2

1,1

1,0

1,0°

15°

30°

15

15

13

10

10

9,4

3,1

3,0

2,7

2,1

2,1

1,8

0,9

0,9

0,8

0,4

0,4

0,4

1,5°

15°

30°

9,0

8,6

7,8

6,3

6,0

5,4

1,8

1,7

1,5

1,2

1,2

1,0

0,5

0,5

0,4

0,2

0,2

0,2

Tabel 2. Minimumsværdier for koefficienten for retrorefleksion i (cd/lx)/m2 for tavlemateriale
type 4

 

Observationsvinkel a

Indfaldsvinkel b

Hvid

Gul

Rød

Grøn

Blå

Brun

0,2°

15°

359

348

250

243

71

69

50

48

21

20

10

10

0,33°

15°

144

140

101

98

28

28

20

19

8,6

8,4

4,3

4,2

0,5°

15°

82

79

57

55

16

15

11

11

4,9

4,7

2,4

2,3

1,0°

15°

31

18

21

21

6,2

6,0

4,3

4,2

1,8

1,8

0,9

0,9

Tabel 3. Minimumsværdier for koefficienten for retrorefleksion i (cd/lx)/m2 for tavlemateriale
type 5

For silketrykte dele af tavlen skal koefficienten for retrorefleksion være mindst 70 % af de i tabellerne 1, 2 og 3 angivne værdier.

Vedrørende de øvrige lystekniske definitioner henvises til DS   704 »Belysning – definitioner«.

Koefficient for retrorefleksion R' bestemmes som forholdet mellem lysstyrken I af det fra 1 m2 af prøven tilbagekastede lys i observationsretningen og belysningsstyrken E   vinkelret på det indfaldende lys på prøvens plads:

R' = I/E   (cd/lx)/m2

Som lyskilde til at belyse prøven anvendes standard lystype A, som repræsenterer en autolampe og har en korreleret farvetemperatur på 2856 K. Den spektrale effektfordeling er angivet i ISO/CIE   10526:1991 »Colorimetric illuminants«.

De aktive dele af såvel lyskilde som fotometer skal udgøre en vinkel på 5 ± 0,5 bueminutter set fra prøvens sted.

Måling foretages på ren, tør overflade.

Målegeometrien fastlægges ved fire vinkler a , b 1, b 2 og e som tillige er defineret i ovennævnte CIE   publikation nr. 54. De fire vinkler indstilles, som vist i figur 1.

· Vinklen a måles mellem belysnings- og måleretning og kaldes observationsvinkel.

· Vinklerne b 1, b 2 indstilles ved drejning af prøven i et goniometer med to akser og bestemmer tilsammen lysets indfaldsvinkel b på prøven (måles fra prøvens normal til belysningsretningen). Vinklerne opfattes derfor som indfaldsvinklens to komponenter.

· Vinklen a beskriver en rotation af prøven omkring dens normal ved montering i goniometeret og kaldes rotationsvinklen.

I en praktisk køresituation afhænger observationsvinklen a især af afstanden til vejtavlen. For en personbil svarer værdier i området 0,2° til 2° til afstande fra ca. 200 m ned til ca. 30 m.

Indfaldsvinklen b afhænger af flere forhold, herunder vejtavlens placering og evt. hældning eller drejning, vejens forløb samt afstanden til tavlen. Ved fornuftigt placerede vejtavler forekommer der sjældent værdier over 15° på lang afstand og 30° på kort afstand.

Fordelingen af indfaldsvinklen på komponenterne b 1, b 2 afhænger bl.a. af vejtavlens placering i vejrummet. Figur 2 viser nogle situationer (a), (b), (c), (d), (e), (f) og (g) for vejtavler placeret ved en lige vej, hvor værdierne af b 1, b 2 fremgår af tabel 5. Ved lang afstand kan alle situationerne forekomme, mens situationerne (c), (d) og (e) normalt ikke forekommer på kort afstand (under kørsel ophører læsning af højt placerede tavler inden man når ind på kort afstand). Situationerne (c), (d) og (e) kan dog forekomme også på kort afstand, hvis vejtavlen monteres i en hældet eller drejet position.

Værdien af rotationsvinklen e er forskellig for de to forlygter og angiver hældningen af det plan, der omfatter lygte, øje og vejtavle. Værdier fra ca. -45° til 45° er typiske og endnu større værdier forekommer hvis vejtavlen monteres i en drejet position.

Tavlematerialer til retroreflekterende tavleoverflader opnår retrorefleksion ved brug af glasperler eller mikroprismer. Alle disse materialer viser variation af koefficienten for retrorefleksion med observationsvinklen a og indfaldsvinklen b .

Perlebaserede tavlematerialer kan i almindelighed opfattes som »ikke-rotationsfølsomme« i den forstand at koefficienten for retrorefleksion ikke afhænger væsentligt af, hvorledes indfaldsvinklen b indstilles ved hjælp af dens komponenter, og heller ikke af eventuel rotation af prøven.

Mikroprismatiske tavlematerialer er derimod »rotationsfølsomme« i ovennævnte forstand, idet koefficienten for retrorefleksion kan variere væsentligt med samtlige fire vinkler.

Ved måling af koefficienten for retrorefleksion af »ikke-rotationsfølsomme« materialer, anbringes prøven uden rotation ( e = 0°) og vinklen b indstilles udelukkende ved komponenten b 1 ( b 1 = b , b 2 = 0° svarende til situation (d)). Til »ikke-rotationsfølsomme« materialer medregnes perlebaserede materialer samt mikroprismatiske materialer i de tilfælde, hvor det kan godtgøres at konstruktionen sikrer denne egenskab.

Ved måling af koefficienten for retrorefleksion af »rotationsfølsomme« materialer, benyttes e = -45°, 0° og 45° i de tilfælde (a), (b), (c), (d), (e), (f) og (g) der er markeret med ´ i tabel 4, idet tilfælde angivet med markering i parentes ( ´ ) kan undlades, når materialet anvendes med sin retningsangivelse lodret opad på lodretstående tavler. De i tabel 4 anvendte tilfælde defineres ved komponenter b 1, b 2 af indfaldsvinklen b som vist i tabel 5.

I alle tilfælde benyttes indstilling af rotationsvinklen e til -45°, 0° og 45°. Desuden benyttes de udvalg af situationerne (a), (b), (c), (d), (e), (f) og (g), som kan forekomme, idet der dog er foretaget udtynding ved de mindste værdier af indfaldsvinklen b (5° og 15°), hvor variationen erfaringsmæssigt er mindre end ved den største værdi.

AR1217_15.JPG Size: (456 X 347)

Figur 1. Indstilling af vinklerne a , b 1, b 2, og e

AR1217_16.JPG Size: (460 X 292)

Figur 2. Illustration af situationerne (a), (b), (c), (d), (e), (f) og (g)

 

AR1217_17.JPG Size: (543 X 260)

Tabel 4. Tilfælde, hvor der foretages måling for »rotationsfølsomme« materialer

 

AR1217_18.JPG Size: (567 X 479)

Tabel 5. Tilfælde (a), (b), (c), (d), (e), (f) og (g) fastlagt ved komponenter b 1, b 2 af indfaldsvinklen b

2. Dagslysrefleksion og farver, alle materialetyper

En tavleoverflades dagslysrefleksion og farve beskrives ved luminansfaktoren b og farvekoordinaterne x, y (2° synsfelt) som defineret i CIE   publikation nr. 15.2 (1986) »Colorimetry«.

Luminansfaktoren b af en prøve bestemmes som forholdet mellem luminansen L af prøven og luminansen L0 af en ideel diffus flade belyst og iagttaget under samme forhold som prøven:

b = L/L0.

En prøves farvekoordinater angiver den pågældende farves placering i farvetrekanten, når prøven belyses med en lyskilde med en given spektralfordeling.

De tre værdier af en prøve måles under belysning med 45°±5° indfaldsvinkel og 0°±10° målevinkel i forhold til prøvens normal (se dog herunder om visse mikroprismatiske materialer). Som lyskilde til at belyse prøven anvendes standard lystype D65, som repræsenterer dagslys med en korreleret farvetemperatur på 6500 K. Den spektrale effektfordeling er angivet i ISO/CIE   10526:1991 »Colorimetric illuminants«.

Værdierne kan bestemmes på baggrund af den spektrale reflektans, eller ved direkte måling af tristimulus værdierne X, Y og Z, jf. ovennævnte CIE   publikation.

Prøven skal være ren og tør under målingen.

Ved måling af visse mikroprismatiske materialer gør der sig det særlige forhold gældende, at måleværdierne varierer med belysningsretningen inden for de angivne tolerancer og med dens eventuelle fordeling i en kegle ved 45° indfaldsvinkel. For sådanne mikroprismatiske materialer udføres målingen i stedet ved brug af diffus belysning, hvorunder dog belysning i retninger med op til 2° observationsvinkel elimineres.

Under belysning ved 45° indfaldsvinkel sker refleksion i sådanne mikroprismatiske materialer til dels i lokale retninger i rummet og er ledsaget af regnbuefarver. En målemetode baseret på rettet belysning fører derfor ikke til pålidelige resultater og er uegnet til at afspejle en tavles fremtræden ved normale dagslysforhold.

Disse ulemper undgås ved diffus belysning, som nogenlunde modsvarer belysning fra en overskyet himmel. Belysning i retninger med små observationsvinkler elimineres, fordi sådan belysning er ledsaget af kraftig retrorefleksion og derfor ville forhøje luminansfaktorens værdi på en måde, som ikke gør sig gældende i praksis.

Diffus belysning kan tilvejebringes i en fotometerkugle, hvori prøven ophænges, idet måling sker gennem en port i kuglen. Belysning i retninger med små observationsvinkler elimineres ved at mørklægge et område omkring porten med sort afblænding.

3. Luminans og farve af belyste tavler

Farven af et ensfarvet felt af en belyst tavle beskrives ved luminansfaktoren b og farvekoordinaterne x, y (2° synsfelt) som defineret i CIE   publikation nr. 15.2 (1986) »Colorimetry«.

De to værdier, samt feltets luminans, måles med lyskilderne til tavlebelysningen ved nominel spænding, trækfri omgivelser ved 25° C   og 0°±10° målevinkel i forhold til tavlens normal.

Værdierne kan bestemmes på baggrund af den spektrale reflektans, eller ved direkte måling af tristimulus værdierne X, Y og Z, jf. ovennævnte CIE   publikation.

Målefeltet bør være tilstrækkeligt lille til at kunne placeres inden for ensfarvede felter, og til at afsløre variationer i luminans, f.eks. højst 30 mmØ.

Tavlen skal være ren og tør under målingen.

Redaktionel note
  • Den korrigerede tekst er indlagt efter omtryk af Lovtidende A 2006, hæfte 124, den 28. juli 2006. På grund af håndteringsfejl, der alene havde betydning for den trykte udgave af bekendtgørelsen, er dette omtryk erstattet af omtryk udsendt den 15. august 2006, der igen er erstattet af omtryk udsendt den 18. august 2006.