Dokumentet er Historisk
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Lov om mellemlange videregående uddannelser

 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Kapitel 1

Uddannelserne

§ 1. For at sikre et højt fagligt niveau i uddannelserne, for at skabe større sammenhæng mellem uddannelserne, for at fremme udvikling af de eksisterende mellemlange videregående uddannelser og for at fremme etablering af nye uddannelser i takt med samfundsudviklingen og ændrede kompetencekrav fastlægger undervisningsministeren fælles rammer for mellemlange videregående uddannelser. Loven giver mulighed for en professionsbachelortitel, jf. § 7.

§ 2. En mellemlang videregående uddannelse skal for at være omfattet af loven bygge på en gymnasial uddannelse eller bestemte gymnasiale fag. Uddannelsen skal være praksisnær, professionsrettet og erhvervsrettet samt kendetegnet ved at kombinere teori og praktik i et sammenhængende uddannelsesforløb, jf. § 4, stk. 1.

    Stk. 2. Undervisningsministeren kan beslutte, at en mellemlang videregående uddannelse uden praktik kan omfattes af loven.

§ 3. Uddannelserne skal give de studerende inden for de enkelte uddannelsesområder teoretiske og praktiske kvalifikationer på højt fagligt niveau og grundlag for umiddelbar udøvelse af en erhvervsfunktion.

    Stk. 2. Uddannelserne skal desuden kunne skabe forudsætninger for videreuddannelse, herunder gennem diplomuddannelser, masteruddannelser og særlige kandidatuddannelser.

    Stk. 3. Uddannelserne skal endvidere bidrage til at udvikle de studerendes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

§ 4. Uddannelserne skal udgøre selvstændigt afrundede uddannelsesforløb. Uddannelserne inkl. praktik skal tilrettelægges således, at de i almindelighed varer mellem 3 og 4 år som heltidsuddannelser. Uddannelser uden praktik, jf. § 2, stk. 2, skal også i almindelighed vare mellem 3 og 4 år.

    Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om, hvordan uddannelsesaktiviteter på de mellemlange videregående uddannelser måles i overensstemmelse med et meritoverførselssystem.

§ 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelserne, herunder om adgang, indskrivning, varighed, praktik og orlov m.v. Ministeren kan fastsætte regler, der sikrer de studerende indflydelse på uddannelsernes tilrettelæggelse på den enkelte institution.

    Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om de studerendes pligt til at deltage i undervisning og i praktik.

    Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende.

    Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte optagelsestal for mellemlange videregående uddannelser.

    Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.

§ 6. Undervisningsministeren godkender, hvilke uddannelsesinstitutioner der kan udbyde de enkelte uddannelser.

    Stk. 2. Godkendelse efter stk.1 kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for, at uddannelsen gennemføres af institutionen, eller hvis institutionen ikke overholder loven eller regler fastsat i medfør af loven.

    Stk. 3. Undervisningsministeren kan på baggrund af en kvalitetsvurdering give en uddannelsesinstitution påbud om opfølgning på kvalitetsvurderingen, herunder fastsætte en frist for påbudets efterlevelse. Hvis institutionen ikke efterkommer påbudet, kan ministeren tilbagekalde institutionens godkendelse til at udbyde uddannelsen.

Kapitel 2

Professionsbachelor

§ 7. Undervisningsministeren træffer afgørelse om, hvorvidt en uddannelse efter denne lov kan godkendes til at give dimittenderne ret til at benævne sig som professionsbachelor. Afgørelsen baseres bl.a. på uddannelsens formål, adgang, indhold, længde og struktur, lærernes kvalifikationer samt uddannelsens professionsbasering, forskningstilknytning og udviklingsbasering.

Stk. 2. Uddannelsen skal give de studerende teoretisk indsigt i fag og fagområder og indsigt i, hvordan professionerne og erhvervene anvender teori og metode i praksis. Med baggrund heri skal de studerende på en selvstændig måde kunne beskrive, formulere, analysere og bearbejde problemstillinger med henblik på at udføre erhvervsfunktioner inden for det offentlige og private arbejdsmarked.

    Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om professionsbachelortitlen.

Kapitel 3

Rådgivning

§ 8. Undervisningsministeren nedsætter et råd for de mellemlange videregående uddannelser. Ministeren udpeger formanden og mellem 13 og 21 andre medlemmer med tilknytning til uddannelserne, herunder repræsentation for de studerende på området, og arbejdsmarkedet. 10 af medlemmerne udpeges efter indstilling fra følgende organisationer:

1) 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening.

2) 1 medlem udpeges efter indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark.

3) 1 medlem udpeges efter indstilling fra Kommunernes Landsforening.

4) 1 medlem udpeges efter indstilling fra Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i forening.

5) 3 medlemmer udpeges efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

6) 1 medlem udpeges efter indstilling fra Akademikernes Centralorganisation.

7) 1 medlem udpeges efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark.

    Stk. 2. Indstilling og udpegning af medlemmerne sker efter bestemmelserne i lovgivningen om ligestilling mellem kønnene.

    Stk. 3. Hvis forslagsstillerne ikke indstiller medlemmer i overensstemmelse med stk. 2, kan ministeren beslutte, at rådet kan fungere uden de pågældende medlemmer.

    Stk. 4. Rådet kan træde i funktion på eget initiativ eller på anmodning fra ministeren.

    Stk. 5. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

    Stk. 6. Ministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for rådet.

§ 9. Rådet for de mellemlange videregående uddannelser rådgiver undervisningsministeren om uddannelserne. Rådet udtaler sig om spørgsmål vedrørende uddannelsernes udvikling, herunder sammenhæng med det øvrige uddannelsessystem, og vedrørende konsekvenser for uddannelserne af nye eller ændrede kompetencebehov i erhvervslivet samt på det offentlige og private arbejdsmarked.

Kapitel 4

Andre bestemmelser

§ 10. Staten yder ved godkendte uddannelsesinstitutioner, jf. § 6, stk. 1, tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved uddannelsen. Tilskuddet til undervisningsudgifter bestemmes ud fra antal årsstuderende ved uddannelsen og et gennemsnitligt tilskud pr. årsstuderende fastlagt i de årlige finanslove.

§ 11. En institutions afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisningsministeren, når det gælder retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2.

    Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgang til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser kan indbringes for en særlig klageinstans, og om klageinstansen i så fald har den endelige administrative afgørelse af sagen, jf. dog stk. 3.

    Stk. 3. En studerendes klage kan dog altid indbringes for ministeren, for så vidt angår retlige spørgsmål.

Kapitel 5

Ikrafttræden m.v.

§ 12. Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

    Stk. 2. Godkendelse af en institution til at udbyde en mellemlang videregående uddannelse, jf. § 6, stk. 1, som er givet før denne lovs ikrafttræden, bevarer sin gyldighed.

§ 13. I lov nr. 290 af 12. maj 1999 om Danmarks Evalueringsinstitut foretages følgende ændring:

1. I bilag 1 indsættes som nr. 43:

»Nr. 43) Lov om mellemlange videregående uddannelser.«

§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 31. maj 2000

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Margrethe Vestager