Dokumentet er Historisk
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af
lov om uddannelse af pædagoger

 

Herved bekendtgøres lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 3. september 1996, med de ændringer, der følger af § 16 i lov nr. 263 af 12. april 2000, § 10 i lov nr. 478 af 31. maj 2000, § 4 i lov nr. 482 af 31. maj 2000 og § 28 i lov nr. 483 af 31. maj 2000. Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud fra den 1. januar 2001, jf. § 22 i lov nr. 263 af 12. april 2000.

Kapitel 1

Uddannelsen

§ 1. Uddannelsen har til formål at uddanne pædagoger til at arbejde med børn, unge og voksne, herunder børn, unge og voksne med sociale vanskeligheder eller psykiske eller fysiske handicap.

    Stk. 2. Uddannelsen skal give de studerende den teoretiske viden og praktiske erfaring, der er nødvendig for at kunne arbejde som pædagog, og skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle de studerendes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

§ 2. Uddannelsen varer 3½ år og tilrettelægges således, at der veksles mellem undervisning på institutionen, jf. § 6, og praktik.

    Stk. 2. Undervisningen på institutionen omfatter for alle studerende følgende fag: Pædagogik, psykologi, sociale fag, sundhedsfag, dansk, musik, bevægelsesfag, værkstedsfag, drama, naturfag og faget kommunikation, organisation og ledelse. Fagene kan samles i følgende faggrupper: Pædagogisk-psykologiske fag, social- og sundhedsfag og aktivitets- og kulturfag.

    Stk. 3. Herudover kan institutionens undervisning omfatte andre studieaktiviteter.

    Stk. 4. I uddannelsen indgår arbejde med et eller flere specialer.

    Stk. 5. Praktikken omfatter øvelsespraktik og lønnet praktik.

    Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsen, herunder om de studerendes pligt til at deltage i undervisningen ved institutionen og øvelsespraktikken og om uddannelsens afslutning.

    Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:

1) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.

2) Klager til institutionen fra de studerende, herunder om klagefrist, i forbindelse med eksaminer og prøver.

§ 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at studerende med særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger fritages for dele af uddannelsen. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om fritagelse for dele af uddannelsen af helbredsmæssige grunde.

    Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at den lønnede praktik, jf. § 2, stk. 5, for handicappede studerende og for studerende, der gennemfører dele af uddannelsen i udlandet, helt eller delvis kan erstattes af ulønnet praktik.

§ 4. Undervisningsministeren fastsætter efter forslag fra praktikpladsudvalgene, jf. § 19, antallet af uddannelsespladser på institutionerne.

    Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til uddannelsen og om optagelsen på institutionerne.

§ 5. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige lovens bestemmelser om uddannelsen, hvis det sker for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde.

Kapitel 2

Institutionerne

§ 6. Undervisningen foregår på statsseminarier, på private seminarier eller på Centre for Videregående Uddannelse (CVU er), der af undervisningsministeren er godkendt til at uddanne pædagoger.

    Stk. 2. Et privat seminarium skal være en selvejende institution eller udgøre en del af en sådan med vedtægter godkendt af ministeren.

    Stk. 3. For de godkendte CVU er gælder bestemmelserne i lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.

§ 6 a. Efter forhandling med bestyrelsen for et statsseminarium kan undervisningsministeren beslutte, at seminariet overgår til at blive en selvejende institution.

    Stk. 2. Bestemmelserne i1)   lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. § 2, stk. 2, om overdragelse af statens ejendomme og § 26 om tjenestemændenes retsstilling finder tilsvarende anvendelse.

§ 7. For at opnå godkendelse skal seminariet indgå som et hensigtsmæssigt led i en landsomfattende planlægning til opfyldelse af konstaterede eller forventede behov for uddannelsen.

    Stk. 2. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for seminariet, eller hvis seminariet ikke overholder de af undervisningsministeren fastsatte regler eller givne pålæg. Godkendelsen kan endvidere tilbagekaldes, hvis seminariet på grund af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin virksomhed.

§ 7 a. Undervisningsministeren kan modsætte sig nedlæggelse af et seminarium, hvis der efter ministerens skøn stadig er behov for seminariet. Undervisningsministeren fastsætter vilkårene for seminariets videreførelse.

§ 8. Et seminarium ledes af en rektor under ansvar over for en bestyrelse.

§ 9. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af medlemmer kommer fra de uddannede pædagogers arbejdsområder og fra lokalsamfundet. De studerendes råd , jf. § 13, udpeger to repræsentanter til seminariets bestyrelse.

    Stk. 2. Ved private seminarier skal bestyrelsens sammensætning fremgå af institutionens vedtægter og ved statsseminarier af en statut, der godkendes af undervisningsministeren.

    Stk. 3. Ministeren kan fravige bestemmelsen i stk. 1 for private seminarier, der var godkendt før lovens ikrafttræden.

§ 10. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af seminariet. Bestyrelsen godkender seminariets studieordning efter forslag fra rektor. Bestyrelsen varetager seminariets interesser som uddannelsesinstitution og fastlægger linierne for seminariets udadvendte virksomhed og for dets udvikling på længere sigt.

    Stk. 2. Ved private seminarier ansætter og afskediger bestyrelsen seminariets rektor og efter forslag fra rektor seminariets øvrige medarbejdere. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at ansætte og afskedige seminariets øvrige medarbejdere.

    Stk. 3. Ved statsseminarier afgiver bestyrelsen indstilling til ministeren om ansættelse og afskedigelse af seminariets rektor. Bestyrelsen ansætter og afskediger efter forslag fra rektor seminariets øvrige medarbejdere, medmindre andet følger af reglerne i tjenestemandslovgivningen. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at træffe afgørelse i disse sager.

    Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om lærernes kvalifikationer.

§ 11. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for seminariets drift, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud eller bevillinger.

    Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om at berigtige nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte,

1) at bestyrelsens opgave eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller

2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse kan dannes efter reglerne i seminariets vedtægter eller statut.

    Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer seminariets videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er valgt en ny bestyrelse efter reglerne i seminariets vedtægter eller statut.

§ 12. Rektor er seminariets pædagogiske leder og varetager desuden den daglige administrative og økonomiske ledelse af seminariet.

§ 13. Ved hvert seminarium nedsættes to råd, der repræsenterer henholdsvis medarbejderne og de studerende, og som er rådgivende for seminariets ledelse.

    Stk. 2. De studerendes råd udpeger repræsentanter for de studerende til udvalg m.v., som seminariet har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for de studerende i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor de studerendes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til de studerendes råd, om de studerendes råds virksomhed og om bestyrelsens forpligtelse over for de studerendes råd.

    Stk. 3. Bestyrelsen kan med de to råds tilslutning beslutte, at rådene tilsammen skal udgøre et fælles råd.

§ 14. For de godkendte private seminarier gælder bestemmelserne i lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. § 5 om formuens anvendelse ved seminariets ophør, § 5 a om sammenlægning og spaltning, § 8, stk. 3-5, om habilitet m.v., kapitel 4 om søgsmålskompetence, kapitel 5 om tilskud og lån, kapitel 6 om kapitalforvaltning, regnskab og revision samt § 27 om indtægtsdækket virksomhed og kapitel 9 a om tilsyn m.v.

Kapitel 3

Tilvejebringelse af praktikpladser

§ 15. Amtsrådet og kommunalbestyrelserne skal i samarbejde stille egnede praktikpladser til rådighed for uddannelsen i overensstemmelse med det fastsatte antal uddannelsespladser, jf. § 4, stk. 1, og med de regler, der er fastsat i medfør af § 2, stk. 6.

    Stk. 2. Statslige institutioner og private institutioner, der modtager statstilskud, er forpligtet til at stille egnede praktikpladser til rådighed for øvelsespraktikken.

§ 16. Bestemmelserne om amtskommuner i denne lov gælder tilsvarende for Københavns og Frederiksberg Kommuner.

§ 17. Der nedsættes praktikpladsudvalg for pædagoguddannelsen af et eller flere amtsråd efter undervisningsministerens bestemmelse. Ministeren bestemmer, hvilke uddannelsesinstitutioner der helt eller delvis hører under det enkelte udvalg. Hvis et udvalg alene nedsættes af ét amtsråd, udpeges udvalget således:

Amtsrådet

1

Kommunalbestyrelserne i amtsrådskredsen

3

De færdiguddannedes organisationer

2

    Stk. 2. Hvis udvalget nedsættes af flere amtsråd i fællesskab, fastsættes antallet af medlemmer i samme forhold som efter stk. 1.

    Stk. 3. Rektorerne for de institutioner, der i henhold til stk. 1 hører under praktikpladsudvalget, eller den, de bemyndiger hertil, er tilforordnet praktikpladsudvalget.

    Stk. 4. Praktikpladsudvalgets formand vælges af og blandt de kommunale medlemmer.

    Stk. 5. Praktikpladsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

    Stk. 6. Amtsråd, der er repræsenteret i udvalget, stiller sekretariatsbistand til rådighed for praktikpladsudvalget.

§ 18. (Ophævet).

§ 19. Ud fra en vurdering af det fremtidige behov for færdiguddannede pædagoger i området og muligheden for at skaffe praktikpladser på institutionerne afgiver praktikpladsudvalget forslag til undervisningsministeren om antallet af uddannelsespladser på institutionerne.

    Stk. 2. Praktikpladsudvalget koordinerer arbejdet med at tilvejebringe praktikpladser. Udvalget træffer beslutning om fordeling af praktikpladserne mellem institutionerne, der har pligt til at udnytte dem.

    Stk. 3. Et praktikpladsudvalg kan indgå aftale med et andet praktikpladsudvalg om at udnytte praktikpladser, der er tilvejebragt af det andet praktikpladsudvalg.

§ 20. Institutionerne fordeler de studerende mellem de anviste praktiksteder, der har pligt til at modtage dem.

§ 21. Diakonhøjskolen i Århus har efter nærmere aftale med praktikpladsudvalg, der fordeler praktikpladser mellem institutioner, der udbyder pædagoguddannelsen i Århus Amtskommune, ret til at få stillet praktikpladser til rådighed for diakonelever.

Kapitel 4

Seminarierådet

§ 22. Undervisningsministeren nedsætter et seminarieråd, der er rådgivende for ministeren inden for lovens område, uanset om uddannelsesaktiviteterne foregår på CVU er eller seminarier.

    Stk. 2. Seminarierådet består af en formand, der udpeges af undervisningsministeren, samt 13 medlemmer, der udpeges således:

1 af Pædagogseminariernes Bestyrelsesforening

1 af Pædagogseminariernes Rektorforsamling

1 af Dansk Magisterforening

1 af Pædagogstuderendes Landssammenslutning

1 af Amtsrådsforeningen i Danmark

1 af Kommunernes Landsforening

1 af Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab

1 af Børnesagens Fællesråd

1 af Daginstitutionernes Lands-Organisation

1 af De Samvirkende Invalideorganisationer

2 af de færdiguddannedes organisationer i fællesskab

1 af Danmarks Pædagogiske Universitet.

    Stk. 3. Rådet holder møde mindst en gang om året.

    Stk. 4. Rådet fastsætter sin egen forretningsorden.

Kapitel 5

Efter- og videreuddannelse

§ 23. (Ophævet)

§ 23 a. (Ophævet)

§ 23 b. Seminarierne kan udbyde efter- og videreuddannelse til pædagoger og andre efter reglerne i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

Kapitel 6

Klage

§ 24. Seminariernes afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisningsministeren, jf. dog stk. 2.

    Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at klager ikke kan indbringes for ministeren eller kan indbringes for et særligt klagenævn, hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

    Stk. 3. Retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren.

Kapitel 7

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 25. Loven træder i kraft den 1. august 1992. Bestemmelserne i kapitel 2 - 5 træder dog i kraft den 1. august 1991.

    Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte overgangsregler for studerende, der er begyndt på deres uddannelse før den 1. august 1992.

§ 26. Undervisningsministeren kan for perioden indtil den 31. januar 1996 fastsætte regler om særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for personer med særlige uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forudsætninger. Ministeren kan i denne forbindelse fravige reglerne i lov om åben uddannelse.

§ 27. Lov om uddannelse af børnehave- og fritidspædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 10. november 1986, ophæves.

    Stk. 2. (Udeladt).

    Stk. 3. (Udeladt).

§ 28. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

 

Lov nr. 1139 af 21. december 1994, hvis § 1 indsatte § 3, stk. 2, samt ændrede affattelsen af § 10, trådte i kraft den 23. december 1994. § 3, stk. 2, havde dog først virkning fra den 1. februar 1995.

 

Lov nr. 312 af 24. april 1996, som tilføjede § 2, stk. 7, § 6 a, § 7, stk. 2, 2. pkt., § 7 a, ændrede §11, stk. 1, tilføjede § 11, stk. 3, og ændrede § 14 og § 24, træder i kraft den 1. januar 1997 og indeholder i § 5 følgende overgangsbestemmelser:

»Stk. 2. Lov om statsstøtte til visse private seminarier (seminariestøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 677 af 29. juli 1992, ophæves. Regler, der er fastsat med hjemmel i seminariestøtteloven, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.

    Stk. 3. Følgende overgangsbestemmelser i lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. finder tilsvarende anvendelse:

1) § 30, stk. 3, om statens tilskud og lån til bygningsforsyning og bygningsvedligeholdelse,

2) § 32 om eftergivelse af statens rentekrav,

3) § 33 om regulering af opsparing eller underskud pr. 1. januar 1997 eller ved senere overgang til selveje og

4) § 34 om overdragelse af statens udstyr mv.«

 

Lov nr. 415 af 22. maj 1996, som ændrede § 22, stk. 2, kapitel 5 og § 24, stk. 1, træder i kraft den 1. august 1997 og indeholder i § 3 følgende overgangsbestemmelser:

»Stk. 1. Tjenestemænd, der er ansat ved Socialpædagogisk Højskole eller årskursus for Børnehave- og Fritidspædagoger ved Danmarks Lærerhøjskole, og som får tilbudt tjeneste i en tilsvarende stilling ved Danmarks Pædagoghøjskole, har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af de to institutioners nedlæggelse, men kan ved overgang til tjeneste ved Danmarks Pædagoghøjskole vælge at opretholde deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd.

    Stk. 2. Danmarks Pædagoghøjskole afholder udgifterne til løn og pensionsbidrag for de i stk. 1 nævnte tjenestemænd, herunder eventuelle udgifter til ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn. Udgifterne til aktuel pension afholdes af staten.«

 

Lov nr. 263 af 12. april 2000, hvis § 16 ændrede § 1, stk. 2, § 9, stk. 1, og § 13, træder i kraft den 1. januar 2001.

 

Lov nr. 478 af 31. maj 2000, hvis § 10 ændrede § 14, trådte i kraft den 1. juli 2000.

 

Lov nr. 482 af 31. maj 2000, hvis § 4 ændrede § 2, stk. 1, stk. 2, stk. 3, stk. 6 og stk. 7, § 4, stk. 1 og 2, § 6, § 14, og § 17, ophævede § 18 og ændrede § 19, § 20, § 21 og § 22, stk. 1 og stk. 2, trådte i kraft den 1. juli 2000.

 

Lov nr. 483 af 31. maj 2000, hvis § 28 ændrede § 22, stk. 2, ophævede §§ 23 og 23 a og ændrede § 23 b og § 24, stk. 1, trådte i kraft den 1. juli 2000.

Undervisningsministeriet, den 1. november 2000

Margrethe Vestager

/Kirsten Lippert

Officielle noter

1) Lovens titel ændret ved § 1 i lov nr. 482 af 31. maj 2000 om ændring af lov om selvejende institutioner for videregående m.v. og en række andre love. (Etablering af sektor for Centre for Videregående Uddannelser (CVU er)).