Dokumentet er Historisk
Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om fysioterapeutuddannelsen

 

I medfør af § 1, stk. 8 -10, i lov om terapiassistenter, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 30. august 1991, og § 5, stk. 1-3 og § 11, stk. 2 og 3, i lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser og efter forhandling med sundhedsministeren fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsens formål og varighed

§ 1. Formålet med fysioterapeutuddannelsen er at kvalificere de studerende til efter endt uddannelse at fungere selvstændigt som fysioterapeut og herunder indgå i et tværfagligt samarbejde. Uddannelsen skal kvalificere de studerende til at kunne planlægge, udføre, evaluere og dokumentere fysioterapeutiske opgaver inden for sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, behandling, habilitering, rehabilitering og faglig udvikling, så de studerende herved opnår handlekompetence inden for det fysioterapeutiske professionsområde.

    Stk. 2. De studerende skal kvalificere sig til at:

1) Udvikle, styrke, opretholde og genskabe optimal bevægelses- og funktionsevne hos mennesker med det formål at fremme sundhed og livskvalitet samt forebygge funktionstab og begrænsninger hos det enkelte menneske.

2) Målrette den fysioterapeutiske intervention mod det enkelte menneske og grupper af mennesker i alle livsaldre i samspil med omgivelserne og med fokus på fritidsliv og miljø, herunder arbejdsmiljø og ergonomi.

3) Indgå i samarbejde med patienten, pårørende, kolleger og andre faggrupper uafhængigt af kulturel og sproglig baggrund.

4) Igangsætte og indgå i arbejdsmæssige sammenhænge, hvor der udføres forsknings- og udviklingsarbejde.

5) Fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet grunduddannelse.

§ 2. Uddannelsen til fysioterapeut foregår ved uddannelsesinstitutioner med godkendt studieordning. Uddannelsesinstitutionerne er ansvarlige for fysioterapeutuddannelsen i sin helhed, hvilket indebærer ansvar for indhold, sammenhæng og koordinering af uddannelsens teoretiske og kliniske uddannelseselementer.

    Stk. 2. Fysioterapeutuddannelsen er en semesteropdelt uddannelse, der er normeret til 3½ studenterårsværk eller 210 ECTS-point. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Hvert semester varer 18 -24 uger.

    Stk.3. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Uddannelsesinstitutionen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere herfra.

§ 3. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor i fysioterapi. Betegnelsen på engelsk er Bachelor Degree in Physiotherapy ( B.Pt.).

    Stk. 2. Den studerende autoriseres efter bestået eksamen som fysioterapeut i medfør af lov om terapiassistenter.

Kapitel 2

Uddannelsens tilrettelæggelse og indhold

§ 4. Uddannelsen tilrettelægges i forhold til hovedområderne i det fysioterapeutiske virksomhedsfelt, så der etableres en vekselvirkning med anvendelse af differentierede undervisningsformer og kombination mellem teori og klinisk undervisning. Klinisk undervisning og undervisning i fagene, jf. § 10, interagerer bl.a. i form af projektarbejde med henblik på at integrere teorier og metoder fra uddannelsens fag og emneområder. I uddannelsen indgår f.eks. praksisstudier og praktiske øvesituationer, hvor de studerende bl.a. arbejder med relationen mellem teori og praksis.

    Stk. 2. Målet er, at de studerende skal kunne analysere og vurdere kroppen som fysisk størrelse, fænomen og som udtryksfelt samt dokumentere færdigheder inden for fysioterapeutiske arbejdsmetoder. Kropslig læring, bevægelseserfaring og refleksion er centrale begreber som forudsætning for selvstændig analyse og bearbejdning af fysioterapeutiske problemstillinger.

§ 5. Uddannelsen tilrettelægges med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet. Fagenes placering, omfang og indhold prioriteres i forhold til de fysioterapeutiske problemstillinger i uddannelsen.

§ 6. Nationale og internationale forskningsresultater fra det fysioterapeutiske område og andre fagområder, der er relevante for professionen, integreres i størst muligt omfang i undervisningen.

§ 7. I uddannelsen indgår tværfaglige elementer svarende til mindst 8 ECTS-point, der skal indgå i såvel den teoretiske som den kliniske undervisning. Hvert element skal arrangeres i samspil med mindst en af de samarbejdsparter, der er relevante for faggruppen.

    Stk. 2. I uddannelsens teoretiske og kliniske dele indgår undervisningsformer og læringsmiljøer, der udvikler de studerendes selvstændighed, samarbejdsevne, refleksion og evne til at skabe faglig fornyelse.

    Stk. 3. I uddannelsen vægtes, at de studerende får mulighed for at opnå bred praksiserfaring inden for kliniske og andre fysioterapeutisk relevante virksomhedsområder, og at dette ligesom bevægelsesaktiviteter og manuelle færdigheder indgår i hele studiet.

§ 8. I uddannelsen indgår, i det omfang det er relevant for det pågældende fagområde, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer. Uddannelsen skal endvidere bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

§ 9. Uddannelsen omfatter en teoretisk undervisningsdel svarende til 168 ECTS-point og en klinisk undervisningsdel svarende til 42 ECTS-point.

    Stk. 2. I uddannelsen indgår en valgfri del svarende til 26 ECTS-point. I den valgfri del indgår det afsluttende bachelorprojekt, der har et omfang på 20 ECTS-point. Gennem arbejdet med bachelorprojektet skal den studerende erhverve sig kvalifikationer inden for fysioterapeutisk udviklingsarbejde. I projektet behandles en selvvalgt problemstilling inden for fysioterapi og med anvendelse af videnskabelig metode. Problemstillingen godkendes af uddannelsesinstitutionen.

§ 10. Uddannelsen omfatter teoretisk og klinisk undervisning inden for følgende fag, jf. fagenes indholds- og målbeskrivelser i bilag til bekendtgørelsen:

1)

Sundhedsvidenskabelige
fag,

 

118 ECTS-point

 

heraf

   
 

Fysioterapeutiske
fag

100 ECTS-point

 
 

Øvrige sund-
hedsvidenskabe-
lige fag

18 ECTS-point

 

2)

Naturviden-
skabelige fag

 

20 ECTS-point

3)

Samfundsviden-
skabelige fag

 

15 ECTS-point

4)

Humanistiske fag

 

15 ECTS-point

5)

Klinisk under-
visning, jf. § 11.

 

42 ECTS-point

I alt

210 ECTS-point

§ 11. Målet med den kliniske undervisning er at skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab og derved sikre professionsbasering og praksisnærhed. Den kliniske del af uddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende i forbindelse med træning af grundlæggende kompetencer inden for sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, behandling, habilitering og rehabilitering.

    Stk. 2. Den kliniske undervisning, der udgør 42 ECTS-point, foregår på godkendte undervisningssteder med fysioterapeutisk relevant virksomhed. Det påhviler det kliniske undervisningssted at udarbejde beskrivelse af det kliniske undervisningsforløb. Beskrivelsen skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. De studerende undervises og vejledes af kliniske undervisere. De studerende har pligt til at deltage i den kliniske undervisning efter regler fastsat i studieordningen.

Kapitel 3

Eksamen m.v.

§ 12. Uddannelsen indeholder 6 eksterne prøver, hvoraf en prøve placeres ved udgangen af 2. semester og en prøve i 7. semester, bachelorprojektet. Bachelorprojektet bedømmes ved en mundtlig prøve. Der gives en samlet karakter for det skriftlige arbejde og præstationen ved prøven. Prøven er individuel. Placeringen af de øvrige eksterne prøver og eventuelle interne prøver fastsættes i studieordningen.

    Stk. 2. Kliniske undervisningsperioder svarende til sammenlagt mindst 18 uger bedømmes. 2 perioder af mindst 6 uges varighed bedømmes. Der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Bedømmelsen sker ved intern prøve.

    Stk. 3. De eksterne og interne prøver, der ligger i studiets tre første år, skal være bestået, før den studerende kan afslutte bachelorprojektet.

    Stk. 4. For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v. gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen), bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse samt bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen).

Kapitel 4

Studieordningen

§ 13. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler for uddannelsen i en studieordning.

    Stk. 2. Studieordningen skal indeholde regler om:

1) Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fag samt fagenes placering og bedømmelse i studieforløbet. Omfanget af fagene fastsættes i ECTS-point, jf. § 10.

2) Mål, indhold, tidsmæssigt omfang, placering, tilrettelæggelse og bedømmelse af den kliniske undervisning, jf. § 11 og § 12.

3) Godkendelse af kliniske undervisningssteder, jf. § 11.

4) Beskrivelse af undervisnings- og arbejdsformer i uddannelsen, herunder IT i uddannelsen, jf. § 7.

5) Den valgfri del, jf. § 9, stk. 2.

6) Udarbejdelse af bacheloropgaven, jf. § 9, stk. 2.

7) Obligatorisk deltagelse i den kliniske undervisning, jf. § 11, stk. 2.

8) Merit, jf. § 16.

9) Beskrivelser af hovedområderne i virksomhedsfeltet, jf. § 4.

10) Internationalisering.

    Stk. 3. Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

§ 14. Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

    Stk. 2. Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer af denne, skal studieordningen godkendes af Undervisningsministeriet efter indhentet udtalelse fra Sundhedsstyrelsen.

    Stk. 3. Ved udarbejdelse af studieordningen deltager en repræsentant for de studerende og en repræsentant for de kliniske undervisningssteder. Ved væsentlige ændringer af studieordningen tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter og indhenter en udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen. Studieordningen koordineres med studieordningerne fra de øvrige uddannelsessteder, så der sikres en ensartet kvalitet af uddannelsen på landsplan. Studieordningen, herunder væsentlige ændringer i denne, træder i kraft ved studieårets begyndelse og skal indeholde overgangsregler. Censorformandskabet skal orienteres om studieordningen og ændringer heri.

    Stk. 4. Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside.

Kapitel 5

Andre regler

§ 15. Skift til samme uddannelse ved anden institution kan først ske efter 1. studieår, og efter at 1. eksterne prøve er bestået. Institutionen kan dispensere herfra, såfremt der foreligger usædvanlige forhold.

§ 16. Beståede uddannelseselementer ved en institution, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved de andre institutioner, der udbyder uddannelsen.

    Stk. 2. Institutionen kan herudover i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der er bestået efter reglerne herom, træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

§ 17. Uddannelsesinstitutionen kan beslutte, at en studerende skal afbryde eller ophøre med uddannelsen på de kliniske undervisningssteder, hvis det er åbenbart, at den studerende på grund af vedvarende somatisk eller psykisk sygdom eller diagnosticerede personlighedsforstyrrelser, misbrug eller lignende ikke kan fungere forsvarligt i relation til patienten.

§ 18. Undervisningsministeriet kan godkende fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

§ 19. Undervisningsministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, hvor institutionen kan dispensere, jf. § 2, stk. 3, § 15 og § 16, stk. 2.

§ 20. Institutionens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører den i § 17 beskrevne situation eller vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen. Institutionen videresender klagen til ministeriet ledsaget af en udtalelse. Institutionen giver klageren lejlighed til inden for en frist på mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til ministeriet.

    Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk.1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Kapitel 6

Ikrafttræden og overgangsregler

§ 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2001 og har virkning for studerende, der begynder på uddannelsen den 1. september 2001 eller senere.

    Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 45 af 27. januar 1988 om uddannelse af fysioterapeuter, jf. dog stk. 3.

    Stk. 3. Studerende, der er begyndt på fysioterapeutuddannelsen før den 1. september 2001, har ret til at færdiggøre uddannelsen efter reglerne i bekendtgørelse nr. 45 af 27.januar 1988.

    Stk. 4. Institutionen fastsætter overgangsregler for de studerende, der i medfør af stk. 3 har ret til at færdiggøre uddannelsen efter de hidtidige regler, men som ønsker at færdiggøre uddannelsen efter reglerne i nærværende bekendtgørelse.

Undervisningsministeriet, den 30. marts 2001

P.M.V.
Ivan Sørensen
Styrelseschef

/Carl Erik Lautrup


Bilag 1

Marts 2001

Bekendtgørelse om fysioterapeutuddannelsen

Indledning

Fysioterapi er et sundhedsvidenskabeligt fagområde, som omhandler sundhedsfremme, forebyggelse, behandling, habilitering og rehabilitering af mennesker, jf. §1.

Den fysioterapeutiske teori og praksis er i udvikling og det fysioterapifaglige arbejdsområde udvides og forandres. Kvalitetsvurdering, udvikling og formidling af fysioterapi er således en integreret del af fysioterapeuters fagområde.

Fysioterapi som videnområde omfatter viden om og studier af mennesket, dets bevægelser og funktionsevne. Det videnskabelige grundlag for fysioterapi er sundhedsvidenskab, naturvidenskab, bevægelsesvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora.

Disse forhold danner baggrund for nedenstående overordnede målsætninger for uddannelsens fagområder.

Ved udarbejdelse af studieordninger tages der udgangspunkt i disse målsætninger.

Sundhedsvidenskabelige fag
heraf

 

118 ECTS-point

Fysioterapeutiske fag

100 ECTS-point

 

Målet med undervisning i de fysioterapeutiske kernefag er, at de studerende tilegner sig handlekompetence i forhold til problemstillinger i de fysioterapeutiske virksomhedsområder.

De studerende skal kunne arbejde selvstændigt med den fysioterapeutiske proces og inddrage viden og perspektiver fra andre sundhedsvidenskabelige fag samt fra naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fag.

De studerende skal med udgangspunkt i mennesket og dets fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle aspekter tilegne sig teoretisk og praktisk viden om følgende kerneområder:

1) Krop/kropsbevidsthed/kropserkendelse/kropsudtryk

2) Bevægelse

3) Berøring

4) Sundhed/Sygdom

5) Kommunikation/Handling.

Disse kerneområder anvendes desuden i forhold til de forskellige niveauer, hvor bevægelse indgår i det enkelte menneskes liv:

1) Kroppens struktur og funktion ( led, muskler, nerver, kredsløb etc. )

2) Personens aktivitetsniveau ( personens evne til bevægelseshandling )

3) Personens sociale liv (personens mulighed for deltagelse i sociale og kulturelle aktiviteter)

4) Personens arbejdsliv, herunder arbejdsmiljø og ergonomi.

I den fysioterapeutiske arbejdsproces indgår:

1) Undersøgelse, analyse og funktionsdiagnostik

2) Intervention/behandling

3) Evaluering, dokumentation og kvalitetssikring

4) Tværfagligt arbejde og formidling.

Vedrørende den nærmere beskrivelse af de fysioterapeutiske fag henvises til studieordningen.

Andre sundhedsvidenskabelige fag

18 ECTS-point

 

Målet er, at de studerende kan redegøre for de lægelige specialers basale undersøgelses-, behandlings- og forebyggelsesmetoder, herunder indikationer og kontraindikationer for fysioterapeutisk intervention samt den dertil knyttede terminologi, således at denne viden kan anvendes i forbindelse med fysioterapeutisk arbejde, ligesom de skal kunne anvende sundhedsvidenskabelige metoder.

Fagområdet andre sundhedsvidenskabelige fag indeholder emner inden for de nedenstående fag. Fagene kan indgå i forskellige sammenhænge, og benævnelsen kan veksle:

1) Generel sygdomslære incl. medicin, kirurgi, almen patologi, geriatri, pædiatri og obstetrik

2) Specifik sygdomslære incl. reumatologi, ortopædkirurgi, psykiatri og neurologi

3) Socialmedicin, arbejdsmedicin, folkesundhedsvidenskab og epidemiologi

4) Sundhedsvidenskabelige metoder.

Naturvidenskabelige fag

 

20 ECTS-point

De studerende skal kunne vurdere menneskets anatomiske/biomekaniske / fysiologiske forhold i forbindelse med undersøgelse og analyse af patienters/klienters fysiske funktioner ved behandling af funktionsforstyrrelser og anvendelse af forskellige træningsformer. De skal kunne tilrettelægge og vurdere effekten af fysisk træning på baggrund af kendskab til kroppens reaktioner på inaktivitet, træning og arbejde, ligesom de skal kunne anvende naturvidenskabelige metoder.

Det naturvidenskabelige fagområde indeholder emner inden for de nedenstående fag. Fagene kan indgå i forskellige sammenhænge, og benævnelsen kan veksle:

l) Anatomi

2) Fysiologi

3) Biofysik

4) Biomekanik

5) Naturvidenskabelige metoder.

Samfundsvidenskabelige fag

 

15 ECTS-point

Målet er, at de studerende tilegner sig forståelse for patienters og klienters levevilkår, betingelser og muligheder samt forståelse for fysioterapiens samfundsmæssige rolle og placering. Fagene skal tillige give de studerende baggrund for at udføre rådgivende, vejledende, sagsbehandlende, administrative og ledelsesmæssige funktioner og sikre forudsætninger for at indgå i projektarbejde samt for at kunne agere i tværfaglige og tværsektorielle sammenhænge på baggrund af viden om sundheds- og socialvæsenets opbygning.

Det samfundsvidenskabelige fagområde indeholder emner inden for de nedenstående fag. Fagene kan indgå i forskellige sammenhænge, og benævnelsen kan veksle:

1) Sociologi.

2) Social-, sundheds- og arbejdsmiljølovgivning (det arbejdsretslige system).

3) Forvaltningsret (tavshedpligt, samtykkeregler m.v).

4) Administration, økonomi og ledelse.

5) Samfundsvidenskabelige metoder.

Humanistiske fag

 

15 ECTS-point

Målet er, at de studerende tilegner sig viden, som er nødvendig for forståelse af og indsigt i egne og patienters/klienters reaktioner i forbindelse med udøvelse af fysioterapi. De studerende skal kunne vurdere psykologiske faktorers indflydelse på patienters/klienters adfærd og reaktioner samt på samspillet mellem patient og fysioterapeut. Undervisningen medvirker til udvikling af personlige kvalifikationer og etisk kompetence for udøvelse af professionen. De studerende skal kunne anvende forskellige pædagogiske metoder og redskaber til at tilpasse og målrette formidling og kommunikation til den enkelte patient/klient eller grupper af patienter/klienter.

Det humanistiske fagområde indeholder emner inden for de nedenstående fag. Fagene kan indgå i forskellige sammenhænge, og benævnelsen kan veksle:

1) Psykologi

2) Pædagogik

3) Kommunikation

4) Etik i sundhedsarbejde

5) Videnskabsteori (filosofi)

6) Humanistiske metoder.

Klinisk Undervisning

 

42 ECTS-Point

Målet for den kliniske undervisning er at forøge de studerendes viden, kvalifikationer og færdigheder samt at påvirke holdninger, idet der samtidig sker en integration af teoretiske og praktiske elementer af uddannelsen. Den kliniske undervisning skal således have selvstændig læringsværdi. Herunder skal den kliniske undervisning sikre de studerende anvendelse, videreudvikling og perspektivering af den teoretiske del af uddannelsen, så de lærer, afprøver og reflekterer over fysioterapeutiske metoder i et realistisk erfaringsrum. Den kliniske undervisning skal tillige bidrage til socialisering og læring af professionens værdier og normer.

Regler om tilrettelæggelse, indhold, forholdet mellem teori og praksis og bedømmelse fastsættes i studieordningen. Uddannelsesinstitutionerne koordinerer arbejdet, og der udarbejdes i fællesskab regler og overordnede mål for den kliniske uddannelse.