Dokumentet er Historisk
Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om ergoterapeutuddannelsen

 

I medfør af § 1, stk. 8-10, i lov om terapiasssistenter, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 30. august 1991, og § 5, stk.1-3, og § 11, stk. 2 og 3, i lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser og efter forhandling med sundhedsministeren fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsens formål og varighed

§ 1. Formålet med ergoterapeutuddannelsen er at kvalificere de studerende til efter endt uddannelse at fungere selvstændigt som ergoterapeut og herunder indgå i et tværfagligt samarbejde. Uddannelsen skal kvalificere de studerende til at kunne planlægge, udføre, evaluere og dokumentere ergoterapeutiske opgaver inden for sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, habilitering, rehabilitering, vedligeholdelse og behandling med fokus på sammenhænge mellem menneskets aktivitet og omgivelser, så de studerende herved opnår handlekompetence inden for det ergoterapeutiske professionsområde.

    Stk. 2. De studerende skal kvalificere sig til at:

1) Muliggøre funktion, meningsfuld aktivitet og deltagelse i hverdagslivet gennem hele livsforløbet for mennesker med aktivitetsproblemer.

2) Øge menneskers muligheder for god livskvalitet i et aktivt hverdagsliv med det formål at forebygge sygdom eller mindske konsekvenser af sygdom eller handicap.

3) Målrette det ergoterapeutiske arbejde til mennesker og befolkningsgrupper i samspil med de fysiske, sociale, kulturelle og institutionelle forhold i omgivelserne.

4) Indgå i samarbejde med patienten, pårørende, kolleger og andre faggrupper uafhængigt af kulturel og sproglig baggrund.

5) Igangsætte og indgå i arbejdsmæssige sammenhænge, hvor der udføres forsknings- og udviklingsarbejde.

6) Fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet grunduddannelse.

§ 2. Uddannelsen til ergoterapeut foregår ved uddannelsesinstitutioner med godkendt studieordning. Uddannelsesinstitutionerne er ansvarlige for ergoterapeutuddannelsen i sin helhed, hvilket indebærer ansvar for indhold, sammenhæng og koordinering af uddannelsens teoretiske og kliniske uddannelseselementer.

    Stk. 2. Ergoterapeutuddannelsen er en semesteropdelt uddannelse, der er normeret til 3½ studenterårsværk eller 210 ECTS-point. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Hvert semester varer 18-24 uger.

    Stk. 3. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Uddannelsesinstitutionen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere herfra.

§ 3. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor i ergoterapi. Betegnelsen på engelsk er Bachelor Degree in Occupational Therapy ( B.Oc.T.).

    Stk. 2. Den studerende autoriseres efter bestået eksamen som ergoterapeut i henhold til lov om terapiassistenter.

Kapitel 2

Uddannelsens tilrettelæggelse og indhold

§ 4. Uddannelsen tilrettelægges i forhold til hovedområderne i det ergoterapeutiske virksomhedsfelt, så der etableres en vekselvirkning og kombination mellem teoretisk og klinisk uddannelse.

§ 5. Uddannelsen tilrettelægges med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet. Fagenes placering, omfang og indhold prioriteres i forhold til de ergoterapeutiske problemstillinger i uddannelsen.

§ 6. Nationale og internationale forskningsresultater fra det ergoterapeutiske og andre områder, der er relevante for professionen, integreres i størst muligt omfang i undervisningen.

§ 7. I uddannelsen indgår tværfaglige elementer svarende til mindst 8 ECTS-point, der skal indgå i såvel den teoretiske som den praktiske undervisning. Hvert element skal arrangeres i samspil med mindst en af de samarbejdsparter, der er relevante for faggruppen.

    Stk. 2. I uddannelsens teoretiske og kliniske dele indgår undervisningsformer og læringsmiljøer, der udvikler de studerendes selvstændighed, samarbejdsevne, refleksion og evne til at skabe faglig fornyelse.

    Stk. 3. I uddannelsen vægtes, at de studerende får mulighed for at opnå bred praksiserfaring inden for kliniske og andre ergoterapeutisk relevante virksomhedsområder, og at dette indgår i hele studieforløbet.

§ 8. I uddannelsen indgår, i det omfang det er relevant for det pågældende fagområde, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer. Uddannelsen skal endvidere bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

§ 9. Uddannelsen omfatter en teoretisk undervisningsdel svarende til 168 ECTS-point og en klinisk undervisningsdel svarende til 42 ECTS-point.

    Stk. 2. I uddannelsen indgår en valgfri del svarende til 26 ECTS-point. I den valgfri del indgår det afsluttende bachelorprojekt, der har et omfang på 20 ECTS-point. Gennem arbejdet med bachelorprojektet skal den studerende erhverve sig kvalifikationer inden for ergoterapeutisk udviklingsarbejde. I projektet behandles en selvvalgt problemstilling inden for ergoterapi og med anvendelse af videnskabelig metode. Problemstillingen godkendes af uddannelsesinstitutionen.

§ 10. Uddannelsen omfatter teoretisk og klinisk undervisning inden for følgende fag, jf. fagenes indholds- og målbeskrivelser i bilag til bekendtgørelsen:

1)

Sundhedsvidenskabelige fag:

111 ECTS-point

 

heraf

 
 

ergoterapeutiske fag 96 ECTS-point

 
 

medicinske fag 15 ECTS-point

 

2)

Naturvidenskabelige fag:

 
 

bl.a. anatomi og fysiologi

15 ECTS-point

3)

Humanistiske fag:

 
 

bl.a. pædagogik og psykologi

18 ECTS-point

4)

Samfundsvidenskabelige fag:

 
 

bl.a. sociologi og lovgivning

18 ECTS-point

5)

Valgfag

6 ECTS-point

6)

Klinisk undervisning, jf. § 11

42 ECTS-point

     

I alt

210 ECTS-point

§ 11. Målet med den kliniske undervisning er at skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab og derved sikre professionsbasering og praksisnærhed. Den kliniske undervisning tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende i forbindelse med træning af grundlæggende kompetencer inden for sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, vedligeholdelse, behandling, habilitering og rehabilitering. Nærmere regler om den kliniske undervisning fastsættes i studieordningen.

    Stk. 2. Den kliniske undervisning, der udgør 42 ECTS-point, foregår på godkendte undervisningssteder med ergoterapeutisk relevant virksomhed. Det påhviler det kliniske undervisningssted at udarbejde beskrivelse af det kliniske undervisningsforløb. Beskrivelsen skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. De studerende undervises og vejledes af kliniske undervisere. De studerende har pligt til at deltage i den kliniske undervisning efter regler fastsat i studieordningen.

Kapitel 3

Eksamen m.v.

§ 12. Uddannelsen indeholder 4 eksterne prøver i ergoterapi, hvoraf en prøve placeres ved udgangen af 2. semester og en prøve i 7. semester, bachelorprojektet. Bachelorprojektet bedømmes ved en mundtlig prøve. Der gives en samlet karakter for det skriftlige arbejde og præstationen ved prøven. Prøven er individuel. Placeringen af de øvrige eksterne prøver samt eventuelle interne prøver fastsættes i studieordningen.

    Stk. 2. Kliniske undervisningsperioder svarende til mindst 18 uger skal bedømmes. 2 perioder af mindst 6 ugers varighed bedømmes. Der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Bedømmelsen sker ved intern prøve.

    Stk. 3. De eksterne og interne prøver, der ligger i studiets tre første år, skal være bestået, før den studerende kan afslutte bachelorprojektet.

    Stk. 4. For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v. gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen), bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse samt bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen).

Kapitel 4

Studieordningen

§ 13. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler for uddannelsen i en studieordning.

    Stk. 2. Studieordningen skal indeholde regler om:

1) Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fag samt fagenes placering og bedømmelse i studieforløbet. Omfanget af fagene fastsættes i ECTS-point, jf. § 10.

2) Mål, indhold, tidsmæssigt omfang, placering, tilrettelæggelse og bedømmelse af den kliniske undervisning, jf. § 11 og § 12.

3) Godkendelse af kliniske undervisningssteder, jf. § 11.

4) Undervisnings- og arbejdsformer i uddannelsen, herunder IT i undervisningen, jf. § 7.

5) Den valgfri del, jf. § 9, stk. 2.

6) Udarbejdelse af bachelorprojektet, jf. § 9, stk. 2.

7) Obligatorisk deltagelse i den kliniske undervisning, jf. §11, stk. 2.

8) Merit, jf. § 16.

9) Beskrivelse af hovedområderne i virksomhedsfeltet, jf. § 4.

10) Internationalisering.

    Stk. 3. Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

§ 14. Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

    Stk. 2. Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer af denne, skal studieordningen godkendes af Undervisningsministeriet efter indhentet udtalelse fra Sundhedsstyrelsen.

    Stk. 3. Ved udarbejdelsen af studieordningen deltager en repræsentant for de studerende og en repræsentant for de kliniske undervisningssteder. Ved væsentlige ændringer af studieordningen tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter og indhenter en udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen. Studieordningen koordineres med studieordningerne fra de øvrige uddannelsessteder, så der sikres en ensartet kvalitet af uddannelsen på landsplan. Studieordningen, herunder væsentlige ændringer i denne, træder i kraft ved studieårets begyndelse og skal indeholde overgangsregler. Censorformandskabet skal orienteres om studieordningen og ændringer heri.

    Stk. 4. Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside.

Kapitel 5

Andre regler

§ 15. Skift til samme uddannelse ved anden institution kan først ske efter 1. studieår og efter at 1. eksterne prøve er bestået. Institutionen kan dispensere herfra, såfremt der foreligger usædvanlige forhold.

§ 16. Beståede uddannelseselementer ved en institution, der udbyder uddannelse efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved de andre institutioner.

    Stk. 2. Institutionen kan herudover i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der er bestået efter reglerne herom, træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

§ 17. Uddannelsesinstitutionen kan beslutte, at en studerende skal afbryde eller ophøre med uddannelsen på de kliniske undervisningssteder, hvis det er åbenbart, at den studerende på grund af vedvarende somatisk eller psykisk sygdom eller diagnosticerede personlighedsforstyrrelser, misbrug eller lignende ikke kan fungere forsvarligt i relation til patienten.

§ 18. Undervisningsministeriet kan godkende fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

§ 19. Undervisningsministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 2. stk. 3, § 15 og § 16, stk. 2.

§ 20. Institutionens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører den i § 17 beskrevne situation eller vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen. Institutionen videresender klagen til ministeriet ledsaget af en udtalelse. Institutionen giver klageren lejlighed til inden for en frist af mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til ministeriet.

    Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk.1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Kapitel 6

Ikrafttræden og overgangsregler

§ 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2001 og har virkning for studerende, der begynder på uddannelsen den 1. september 2001 eller senere.

    Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 44 af 27. januar 1988 om uddannelse af ergoterapeuter, jf. dog stk. 3.

    Stk. 3. Studerende, der er begyndt på ergoterapeutuddannelsen før den 1. september 2001, har ret til at færdiggøre uddannelsen efter reglerne i bekendtgørelse nr. 44 af 27. januar 1988.

    Stk. 4. Institutionen fastsætter overgangsregler for de studerende, der i medfør af stk. 3 har ret til at færdiggøre uddannelsen efter de hidtidige regler, men som ønsker at færdiggøre uddannelsen efter reglerne i nærværende bekendtgørelse.

Undervisningsministeriet, den 30. marts 2001

P.M.V.
Ivan Sørensen
Styrelseschef

/Carl Erik Lautrup


Bilag 1
Marts 2001

Bekendtgørelse om ergoterapeutuddannelsen.

Sundhedsvidenskabelige fag

111 ECTS-point

heraf

   

Ergoterapeutiske fag

96 ECTS-point

 

A. Mål: De studerende skal ud fra et teoretisk grundlag og praktisk erfaring kunne analysere og danne syntese omkring problemstillinger inden for ergoterapiens genstandsområde, som vedrører :

Aktivitet:

1) Aktiviteters betydning for menneskets udvikling, helbredstilstand og livskvalitet.

2) Den betydning, som aktiviteters indhold og former har for oplevelsen af meningsfuldhed og værdi i dagligdagen og i livsforløbet.

3) Aktiviteters muligheder som terapeutisk virkemiddel og mulighederne for tilpasset og gradueret anvendelse.

Mennesket i aktivitet:

4) Menneskets fysiske, kognitive, psykiske og sociale forudsætninger for aktivitet samt aktiviteters betydning for udvikling af disse.

5) Menneskets alder, køn, sociale og kulturelle baggrund samt livsværdier og deres indflydelse på menneskets opfattelse af og tilgang til aktivitet og sundhed.

6) Udvikling af motivation og handlekompetencer omkring aktivitetsudøvelse.

Omgivelser:

7) Arbejds- og levevilkårenes betydning for menneskets aktivitet, udvikling og helbredstilstand, herunder fysiske, sociale, kulturelle og institutionelle forhold i omgivelserne.

8) Mulighederne for at fremme menneskets aktivitet og sundhed ved at tilrettelægge eller ændre i omgivelser.

B. Mål: De studerende skal kunne anvende, analysere og kritisk vurdere følgende områder i relation til udøvelse af ergoterapi, herunder ergoterapiens metoder og midler:

1) Ergoterapi som en klientcentreret praksis, hvor målet er at gennemføre den ergoterapeutiske indsats med klienten (enkeltpersoner, familier, grupper eller organisationer) som aktiv samarbejdspart.

2) Ergoterapiens etiske og værdimæssige grundlag, der opfatter klienten som eksperten på eget liv og egen aktivitet og samtidig bygger på brugerens ressourcer og opfattelse af livsværdier. Dette relateres i samarbejde med brugeren til de aktuelle samfundsmæssige muligheder.

Undersøgelses- og analysemodeller:

3) Undersøgelses- og analysemodeller vedrørende menneskets aktivitets-, færdigheds- og funktionsniveau samt modeller for undersøgelse af omgivelsers indflydelse på aktivitet.

4) Formål, målgrupper, teoretisk baggrund og praktiske procedurer ved anvendelse af disse undersøgelses- og analysemodeller.

5) Aktivitetsanalyser. Metoder til analyse af opbygning, sammensætning og anvendelse af aktiviteter.

Referencerammer og vurderingsgrundlag:

6) Teorier om menneskelig aktivitet og aktivitetsproblemer.

7) Teorier om menneskets fysiske, psykiske og kognitive funktioner og dysfunktioner samt deres konsekvenser for aktivitetsudøvelse.

8) Teorier om omgivelsernes fysiske, sociale, kulturelle og institutionelle komponenter og deres konsekvenser for menneskets aktivitetsudøvelse.

Interventionsmodeller inden for sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, habilitering, rehabilitering, vedligeholdelse og behandling:

1) Med fokus på ønskede og nødvendige daglige aktiviteters indhold og former.

2) Med fokus på de ønskede og nødvendige færdigheder, som mennesket har.

3) Med fokus på menneskets fysiske, psykiske og kognitive funktioner.

4) Med fokus på fysiske, sociale, kulturelle eller institutionelle forhold i omgivelserne.

Kvalitetsudvikling og evalueringsmetoder:

1) Rettet mod ergoterapeutiske arbejdsprocesser, målopfyldelse og dokumentation.

Medicinske fag

15 ECTS-point

Omfatter bl.a. følgende fag:

Somatiske sygdomsfag

Psykiatriske sygdomsfag

Social- og arbejdsmedicin

De studerende skal kunne vurdere sygdommes konsekvenser for en klients eller grupper af klienters fysiske, psykiske, sansemæssige og kognitive funktionsniveau i forhold til aktiviteter i den aktuelle livssituation. De studerende skal have kendskab til sundhedsvidenskabelige teorier og metoder.

Naturvidenskabelige fag

15 ECTS-point

Omfatter bl.a. følgende fag:

Anatomi

Fysiologi

De studerende skal kende menneskets normale biologiske udvikling samt funktion og struktur af bevægeapparatets og nervesystemets komponenter. De studerende skal kunne undersøge og vurdere afvigelser fra det normale med mulige konsekvenser for aktivitetsudøvelse. Endvidere skal de studerende kunne vurdere anatomiske og fysiologiske belastningsfaktorer i forbindelse med rehabilitering, behandling, vedligeholdelse, habilitering, sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. De studerende skal have kendskab til naturvidenskabelige teorier og metoder.

Humanistiske fag

18 ECTS-point

Omfatter bl.a. følgende fag:

Pædagogik

Psykologi

Etik

De studerende skal kunne anvende terapeutisk kommunikation og relevante pædagogiske metoder til formidling til grupper og enkeltpersoner samt kunne anvende viden om menneskets psykologiske udvikling i den ergoterapeutiske indsats. De studerende skal desuden kunne indgå i og vurdere forskellige gruppestrukturer og -processer samt kunne anvende og udvikle etiske og værdimæssige måder at forholde sig på i samarbejdssituationer. De studerende skal have kendskab til humanistiske teorier og metoder.

Samfundsvidenskabelige fag

18 ECTS-point

Omfatter bl.a. følgende fag:

Sociologi

Social- og sundhedslovgivning/politik

Arbejdsmarkedsforhold og arbejdsmiljølovgivning

De studerende skal kunne anvende viden om sammenhænge mellem menneskers alder, køn, sociale og kulturelle baggrund til forståelse af aktivitetsformer og analyse af aktiviteters betydning og skal kende arbejds- og levevilkårenes betydning for helbreddet. De studerende skal kunne anvende viden om samfundets regulering af arbejds- og levevilkår i den ergoterapeutiske indsats. Tillige skal de studerende kunne anvende viden om organisering af den ergoterapeutiske indsats og lovgrundlaget for udførelsen af professionen. De studerende skal have kendskab til samfundsvidenskabelige teorier og metoder.

Klinisk Undervisning

42 ECTS-point

Den kliniske undervisning tilrettelægges inden for:

Sundhedsfremme

Sygdomsforebyggelse

Habilitering

Rehabilitering

Vedligeholdelse

Behandling.

De studerende skal, under vejledning af instruktionsergoterapeuter, opnå handlekompetence inden for det ergoterapeutiske professionsområde. De studerende skal ud fra et teoretisk grundlag og praktisk erfaring kunne analysere og danne syntese omkring problemstillinger inden for det ergoterapeutiske professionsområde og kunne vurdere deres arbejde med henblik på kvalitetsudvikling.

Valgfri del

6 ECTS-point

Den valgfri del i uddannelsen har som hensigt, at de studerende får mulighed for at fordybe sig i et selvvalgt fagligt område. Den valgfri del kan indeholde både teoretiske, kliniske og tværfaglige elementer og kan placeres enten som forløb på egen uddannelse eller på en anden uddannelse.

Den valgfri del giver desuden mulighed for at indgå i læringsaktiviteter med studerende med andre faglige baggrunde og dermed perspektivere fordybelsesområdet ud fra forskellige faglige og professionelle positioner.

Den valgfri del kan først placeres, når de studerende har bestået prøven efter 2. semester. Indhold og tilrettelæggelse beskrives i studieordningen.