Dokumentet er Historisk
Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om ændring af overgangsreglerne i
bekendtgørelse om ergoterapeutuddannelsen.

 

§ 1

I bekendtgørelse nr. 237 af 30. marts 2001 om ergoterapeutuddannelsen foretages følgende ændringer med henblik på de studerendes ret til at erhverve professionsbachelortitlen:

§ 21, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Studerende, der er begyndt på uddannelsen før den 1. september 2001, afslutter uddannelsen efter de hidtidige regler. Disse studerende tilbydes i direkte forlængelse af uddannelsen et 3 måneders suppleringsforløb svarende til 15 ECTS point, og således at dette forløb tilpasses kravene i nærværende bekendtgørelse. Nærmere regler om suppleringsforløbet fastsættes i studieordningen. Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt. Studerende, der ønsker at modtage suppleringstilbuddet, tilmelder sig ordningen på uddannelsesinstitutionen. Tilmeldingen er bindende «.

Stk. 4. ophæves.

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2002.

Undervisningsministeriet, den 12. december 2001

P.M.V.
Ivan Sørensen
Styrelseschef

/Carl Erik Lautrup