Dokumentet er Historisk
Senere ændringer til forskriften
Den fulde tekst

Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

(Tillægsstipendium og supplerende studielån til forsørgere, forhøjelse af det højeste fribeløb og regulering af stipendier til hjemmeboende på 18 og 19 år i ungdomsuddannelser m.v.)

 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 11. september 2003, som ændret ved lov nr. 1225 af 27. december 2003, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, affattes således:

»Uddannelsessøgende kan få statens uddannelsesstøtte (SU) til uddannelse indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad og til ph.d.-studium indtil opnåelse af kandidatgrad.«

2. I § 1, stk. 3, udgår »og til faglig supplering af sidefag i forbindelse med optagelse på pædagogikumordningen for gymnasie- og hf-området«.

3. I § 2, stk. 1, nr. 2, indsættes før »gennemgår«: »er indskrevet på og«.

4. I § 7 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Sammen med stipendium og studielån eller sammen med slutlån gives et stipendium som tillæg til uddannelsessøgende, der er

1) enlige forsørgere eller

2) forsørgere og bor sammen med en uddannelsessøgende, der modtager SU.

Stk. 4. Sammen med stipendium og studielån eller sammen med slutlån kan uddannelsessøgende, der er forsørgere, optage et supplerende studielån.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.

5. I § 8, stk. 2, nr. 1, og § 25, stk. 1, 1. pkt., ændres »1.382 kr.« til: »969 kr.«

6. Efter § 10 a indsættes:

»§ 10 b. Det månedlige stipendium som tillæg efter § 7, stk. 3, nr. 1, til enlige forsørgere udgør 4.379 kr.

Stk. 2. Det månedlige stipendium som tillæg efter § 7, stk. 3, nr. 2, til samboende forsørgere udgør 626 kr.

Stk. 3. Det månedlige supplerende studielån efter § 7, stk. 4, udgør højst 1.121 kr.

Stk. 4. Tillæg efter stk. 1 og 2 og det supplerende studielån efter stk. 3 kan ikke udbetales sammen med støtte efter § 14 og § 19, stk. 3-5. Tillæg og det supplerende studielån kan ikke udbetales med dobbelt sats efter § 20, stk. 2-5.

Stk. 5. Tillæg efter stk. 1 til enlige forsørgere tildeles uddannelsessøgende, der har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

1) tildeling af tillæg efter stk. 1, herunder om, at andre end de uddannelsessøgende, der er omfattet af stk. 5, har ret til tillæg efter stk. 1,

2) tildeling af tillæg efter stk. 2, herunder afgrænse, hvilke uddannelsessøgende der har ret til tillæg efter stk. 2, og

3) tildeling af supplerende studielån efter stk. 3.«

7. § 16, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 5 og 6.

8. I § 16, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-4«.

9. § 22, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Når den uddannelsessøgendes egenindkomst er højere end det beregnede årsfribeløb, nedsættes først stipendium, herunder stipendium som tillæg efter § 7, stk. 2 og 3, og supplerende stipendium efter § 7, stk. 5, dernæst studielån, herunder det supplerende studielån efter § 7, stk. 4, og slutlån.«

10. I § 24, stk. 3, ændres »24.837 kr.« til: »26.775 kr.«

11. § 25, stk. 2, 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Tillægget nedsættes ved et højere indkomstgrundlag og bortfalder helt ved et indkomstgrundlag på 510.659 kr. For uddannelsessøgende, der får stipendium med udeboendesats efter § 8, stk. 4, bortfalder tillægget dog helt ved et indkomstgrundlag på 418.145 kr.«

12. I § 29, stk. 3, ændres »§§ 2, 8, 10 a, 11 og 25,« til: »§§ 2, 8, 10 a, 10 b, 11 og 25,«.

13. I § 36, stk. 2, § 39, stk. 3, § 40, 1. og 2. pkt., og § 43 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »Finansstyrelsen« til: »Økonomistyrelsen«.

14. I § 39 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Styrelsen kan fra kommunerne indhente oplysning om, hvorvidt en uddannelsessøgende, der har søgt om tillæg efter § 7, stk. 3, nr. 1, som enlig forsørger, har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Styrelsen kan herunder indhente oplysningerne som led i en generel søgning til brug for kontrol.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

15. I § 39, stk. 6, nr. 1, der bliver stk. 7, nr. 1, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.

16. I § 42, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 39, stk. 1 og 2, jf. stk. 6, nr. 1,« til: »§ 39, stk. 1-3, jf. stk. 7, nr. 1,«.

17. I § 43 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 39, stk. 6, nr. 2, 3 og 6« til: »§ 39, stk. 7, nr. 2, 3 og 6«.

§ 2

I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 765 af 11. september 2002, som ændret senest ved lov nr. 1167 af 19. december 2003, foretages følgende ændringer:

1. I § 10 c, stk. 1, indsættes efter »årligt«: », jf. dog stk. 2«.

2. I § 10 c, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Tilskud kan ikke udbetales til enlige forsørgere, der er berettiget til stipendium som tillæg efter § 7, stk. 3, nr. 1, i lov om statens uddannelsesstøtte. Hvis begge af to samlevende forældre er berettiget til stipendium som tillæg efter § 7, stk. 3, nr. 2, kan der kun udbetales tilskud for det andet barn. 2. og 3. pkt. gælder dog ikke for personer, som ikke modtager slutlån, selv om de er berettiget hertil«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2004, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2. § 1, nr. 4, 6, 9, 12 og 14-17, træder, for så vidt angår enlige forsørgere, jf. lov om statens uddannelsesstøtte § 7, stk. 3, nr. 1, og § 10 b, stk. 1 og 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4 og 6, i kraft den 1. august 2004 og har virkning for tildeling af støtte fra og med den 1. august 2004. I perioden fra den 1. august 2004 og indtil den 31. december 2004 udgør tillægsstipendiet til enlige forsørgere dog 3.228 kr. uanset § 10 b, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6.

Stk. 3. § 1, nr. 4, 6, 9, 12 og 14-17, træder, for så vidt angår andre forsørgere end de i stk. 2 nævnte, i kraft den 1. januar 2005 og har virkning for tildeling af støtte fra og med støtteåret 2005.

Stk. 4. § 1, nr. 5 og 11, træder i kraft den 1. juli 2004 og har virkning for uddannelsessøgende, der første gang får støtte til en ungdomsuddannelse fra og med den 1. juli 2004.

Stk. 5. § 1, nr. 10, træder i kraft den 1. januar 2005 og har virkning fra og med indkomstkontrollen for støtteåret 2005.

Stk. 6. § 2 træder i kraft den 1. januar 2005 og har virkning for udbetaling af det særlige børnetilskud til uddannelsessøgende fra og med den 1. januar 2005.

Givet på Christiansborg Slot, den 9. juni 2004

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Ulla Tørnæs