Den fulde tekst

Vejledning om behandlingsordning vedrørende en forstærket behandlingsindsats over for personer, der er dømt for seksualforbrydelser

 

I. Indledning

Ved lov nr. 274 af 15. april 1997 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg mv. (samfundstjeneste og forstærket indsats mod seksualforbrydelser mv.) blev der vedtaget initiativer med henblik på en forstærket indsats mod seksualforbrydelser, navnlig seksualforbrydelser begået mod børn. Loven trådte i kraft den 1. maj 1997.

Ordningen blev ved finanslovsaftalen for 2001 gjort permanent.

II. Behandlingsordningen med behandling som alternativ til frihedsstraf

1. Anvendelsesområde

Ordningen omfatter personer, der har begået seksualforbrydelser, uden at forholdet dog omfatter vold eller ulovlig tvang. I forarbejderne til loven fra 1997 opregnes følgende forbrydelser, der navnlig kan indgå i ordningen:

– Incestkriminalitet, jf. straffelovens § 210, og ”adoptiv- og stedbarnsincest”, jf. straffelovens § 223, stk. 1

– Grovere former for blufærdighedskrænkelse, jf. straffelovens § 232

– Samleje med et barn under 18 år, der er den pågældendes plejebarn eller er betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse, jf. straffelovens § 223, stk. 1, eller

– Samleje med en person, der er indsat eller anbragt i et fængsel, en børne- og ungdomsinstitution, et psykiatrisk hospital, en institution for personer med vidtgående psykiske handicap eller lignende, jf. straffelovens § 219.

Det er en forudsætning for at anbefale behandling som vilkår for en betinget dom, at sigtede efter en individuel vurdering findes egnet og motiveret for at gennemføre vilkåret.

Ordningen forudsættes i almindelighed alene at komme på tale som alternativ til ubetinget frihedsstraf fra 4-6 måneder og op til omkring 1½ år.

Behandling forestås af et landsdækkende netværk bestående af Anstalten ved Herstedvester og de tre ambulante behandlingsinstitutioner: Sexologisk Klinik, Rigshospitalet, Retspsykiatrisk Afsnit, Middelfart Sygehus, og Retspsykiatrisk Afdeling, Psykiatrisk Hospital i Århus, samlet benævnt ”netværket”.

2. Procedure om behandling som alternativ til frihedsstraf

2.1. Initiativet

Det påhviler enten anklagemyndigheden, forsvareren eller den lokale kriminalforsorgsafdeling at rejse spørgsmålet om behandling i stedet for frihedsstraf. Anklagemyndigheden har pligt til at starte en undersøgelse af den sigtedes egnethed og motivation, hvis gerningsindholdet i den pågældende sag falder indenfor de rammer, der er nævnt ovenfor under afsnit 1, og hvis anklagemyndigheden vurderer, at sagen vil blive afgjort med en ubetinget fængselsstraf fra 4-6 måneder og op til omkring 1½ år.

Rigsadvokaten har udarbejdet nærmere retningslinier til politi og anklagemyndighed. Rigsadvokatens retningslinier skal sikre, at den relevante målgruppe får tilbud om at deltage i ordningen med behandling i stedet for frihedsstraf. I praksis er det normalt politiet/anklagemyndigheden, der retter henvendelse til Kriminalforsorgen, der herefter tager initiativ til, at sagen behandles i et visitationsudvalg.

Spørgsmålet om en betinget dom med vilkår om behandling kan rejses på alle tidspunkter under sagens behandling, således også under en eventuel ankesag, hvis det viser sig under ankesagen, at tiltalte er motiveret for at indgå i behandling.

Hvis den tiltalte før behandlingen i 1. instans ikke har villet modtage et tilbud om at deltage i ordningen med behandling i stedet for frihedsstraf, skal der ikke gøres noget specielt for at motivere den tiltalte under ankesagen. Den pågældende vil i givet fald blive omfattet af visitationsordningen i Anstalten ved Herstedvester, jf. nedenfor under kap. III, afsnit 1, og vil indlede afsoningen på visitations- og observationsafdelingen i denne anstalt. Her vil den pågældende måske blive så motiveret, at der er basis for at iværksætte behandling enten via udgang fra et fængsel eller ved anvendelse af straffuldbyrdelseslovens § 78.

2.2. Information af sigtede

Politiet skal tidligt og så vidt muligt under efterforskningen informere alle sigtede om ordningen, herunder også de sigtede, som nægter sig skyldige. I den forbindelse bør politiet udlevere en informationsfolder. Samtidig skal den sigtede have tilbud om at få en samtale med en person fra enten Sexologisk Klinik, Rigshospitalet, Retspsykiatrisk Afdeling, Psykiatrisk Hospital i Århus eller Retspsykiatrisk Afsnit, Middelfart Sygehus eller Kriminalforsorgen. Såfremt den sigtede ønsker en sådan samtale, skal politiet/anklagemyndigheden rette henvendelse til en af de nævnte behandlingsinstitutioner og/eller Kriminalforsorgen.

2.3. Person- og mentalundersøgelse

Hvis den pågældende ønsker at deltage i ordningen, skal anklagemyndigheden foranledige, at der bliver udfærdiget henholdsvis en personundersøgelse og en mentalundersøgelse i medfør af retsplejelovens §§ 808-809. De to undersøgelser kan eventuelt udfærdiges sideløbende.

Personundersøgelsen udfærdiges af Kriminalforsorgen. I forbindelse med personundersøgelsen bør der gives den sigtede en samlet vejledning om ordningen, herunder om behandlingens varighed og overordnede indhold og formål. Personundersøgelsen bør indeholde notat om, at en sådan vejledning er givet. I samme forbindelse bør det afklares, om sigtede vil samtykke i, at det er sigtedes bopælskommune, som er repræsenteret i det regionale visitationsudvalg, der skal vurdere om vedkommende er egnet og motiveret til behandling. Der bør ligeledes gøres notat herom i personundersøgelsen. Der henvises til afsnit 2.4 nedenfor, som beskriver sammensætningen af visitationsudvalget.

Sigtede skal give samtykke til, at der til brug for sagens behandling i visitationsfasen udveksles personlige oplysninger om sigtede mellem de myndigheder, som deltager i behandlingen af sagen, jf. forvaltningslovens § 28.

Mentalundersøgelsen skal iværksættes ved en speciallæge i psykiatri.

Så snart anklagemyndigheden har modtaget en rekvireret mentalerklæring videresendes den til den lokale afdeling af Kriminalforsorgen i Frihed. Herefter drager afdelingen omsorg for, at mentalerklæringen sammen med personundersøgelsen straks bliver videresendt til formanden for det regionale visitationsudvalg, således at denne kan sammenkalde udvalgets medlemmer, jf. nærmere herom nedenfor under afsnit 2.4.

2.4. Visitation

Et visitationsudvalg afgør på grundlag af person- og mentalundersøgelser, om den sigtede findes egnet til og motiveret for at indgå i et behandlingsforløb.

I visitationsudvalget skal følgende personer være repræsenteret:

– En repræsentant fra netværket, der skal fungere som formand – og dermed ansvarlig for det praktiske arbejde med indkaldelse til møder mv.

– En repræsentant fra den lokale kriminalforsorgsafdeling

– En repræsentant fra den forventede opholdsinstitution

– En regional repræsentant fra Kriminalforsorgen i Frihed (som vil være med til alle møder i samme region)

– En repræsentant fra socialforvaltningen i den sigtedes bopælskommune, såfremt dette kan aftales mellem pågældendes bopælskommune og opholdskommunen. Den sigtede skal give sit samtykke til en sådan aftale. I modsat fald er det opholdskommunen, der skal være repræsenteret i udvalget

– I sjællandsregionen tillige en repræsentant fra Retspsykiatrisk Klinik

Visitationsudvalgets indstilling - til brug for rettens behandling af straffesagen - skal indeholde en individuel behandlingsplan, herunder en stillingtagen til de behandlingsmæssige aspekter af et indledende institutionsophold. Frekvensen af konsultationer hos behandlingsinstitutionen skal ikke fastlægges på forhånd i behandlingsplanen, men bør løbende vurderes af behandlingsinstitutionen i selve behandlingsforløbet.

Indstillingen skal endvidere indeholde forslag til, hvilke vilkår der er behov for at fastsætte. Der bør i visitationsfasen gøres mest muligt for at afdække eventuelle behov for særvilkår i form af alkoholistbehandling eller vilkår om behandling mod andet misbrug af rusmidler, idet sådant misbrug kan forhindre en effektiv psykiatrisk/sexologisk behandling. Særligt bør opmærksomheden henledes herpå i forbindelse med udarbejdelse af person- og mentalundersøgelserne.

I forbindelse med visitationsudvalgets vurdering af den sigtedes egnethed og motivation bør der tillige tages stilling til, om der må formodes at være behov for sociale hjælpeforanstaltninger i anledning af den begåede kriminalitet, dels i forhold til den sigtedes børn og øvrige familie, dels i forhold til den sigtede selv.

Visitationsudvalget bør endvidere være opmærksom på, at der skal drages omsorg for den forurettede part i sagen.

Om det løbende samarbejde med de sociale myndigheder henvises i øvrigt til cirkulære nr. 16 af 27. februar 2006 om koordinerede handleplaner, som trådte i kraft den 1. marts 2006.

3. Domme

3.1. Betinget dom med eller uden straffastsættelse

En dom til behandling gennemføres inden for rammerne af straffelovens kapitel 7 om betingede domme. Dette indebærer, at domstolene har valget mellem de to former for betinget dom, der er mulighed for efter straffelovens § 56, stk. 1 og 2. Der kan således idømmes en betinget dom, i hvilken størrelsen af en forskyldt straf ikke er fastsat (stk. 1) eller en betinget dom, hvor den forskyldte straf er udmålt (stk. 2). I praksis anvendes betinget dom uden samtidig fastsættelse af den forskyldte straf sjældent.

Der bør altid som grundlag for Kriminalforsorgens kontrolmuligheder fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen, jf. straffelovens § 57, stk. 1, 1. pkt., og § 59, stk. 1.

En betinget dom om behandling vil desuden skulle indeholde et vilkår om, at den dømte undergiver sig psykiatrisk/sexologisk behandling på en af de tre behandlingsinstitutioner i behandlingsnetværket.

Der kan eventuelt være behov for at fastsætte yderligere vilkår, fx vilkår om at den dømte undergiver sig afvænningsbehandling for misbrug af alkohol, narkotika eller lignende, jf. straffelovens § 57, stk. 1, nr. 4.

I den betingede dom med vilkår om behandling skal endvidere længden af behandlingsperioden fastsættes. Retten fastsætter tillige af retssikkerhedsmæssige grunde varigheden af et indledende institutionsophold.

Det forhold, at den dømte har været varetægtsfængslet, bør efter en konkret vurdering kunne få indflydelse på rettens fastsættelse af et indledende institutionsophold samt varigheden heraf.

Ud over særvilkår skal der i den betingede dom også fastsættes prøvetid og tilsynstid. Det er forudsat, at prøvetid og tilsynstid som udgangspunkt fastsættes til en periode svarende til varigheden af det tilbudte behandlingsprogram. Hvis det skønnes formålstjenligt, kan prøvetiden og tilsynstiden fastsættes til en længere periode, dog højst 3 år i alt.

3.2. Kombinationsdom

Hvor generalpræventive grunde undtagelsesvis taler for det, vil det være muligt at afsige en delvis betinget dom (kombinationsdom) i medfør af straffelovens § 58.

4. Vilkår om behandling

4.1. Forslag til vilkår i betingede domme

4.1.1. Betinget dom uden straffastsættelse

Hvis tiltalte NN overholder følgende betingelser, vil straffen ikke blive fastsat:

1) Tiltalte må ikke begå noget strafbart i X år fra endelig dom.

2) Tiltalte skal i dette tidsrum undergive sig tilsyn af Kriminalforsorgen

3) Tiltalte skal efter Kriminalforsorgens nærmere bestemmelse i prøvetiden undergive sig psykiatrisk/sexologisk behandling

4) Tiltalte skal i behandlingstidens første Y måneder tage ophold på en institution

5) Tiltalte må ikke uden tilsynsmyndighedens samtykke modtage besøg af børn (drenge eller piger) under 18 år eller selv tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under denne alder.

Betingede domme uden straffastsættelse anvendes sjældent i praksis.

4.1.2. Betinget dom med fastsat straf

Tiltalte NN skal straffes med fængsel i Y måneder. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelse r:

1) Tiltalte må ikke begå noget strafbart i X år fra endelig dom

2) Tiltalte skal i dette tidsrum undergive sig tilsyn af Kriminalforsorgen

3) Tiltalte skal efter Kriminalforsorgens nærmere bestemmelse i prøvetiden undergive sig psykiatrisk/sexologisk behandling

4) Tiltalte skal i behandlingstidens første Z måneder tage ophold på en institution

5) Tiltalte må ikke uden tilsynsmyndighedens samtykke modtage besøg af børn (drenge eller piger) under 18 år eller selv tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under denne alder.

4.1.3. Kombinationsdom

Tiltalte NN straffes med fængsel i Y måneder. Z måneder skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte ov erholder følgende betingelser:

1) Tiltalte må ikke begå noget strafbart i X år fra endelig dom

2) Tiltalte skal i dette tidsrum undergive sig tilsyn af Kriminalforsorgen

3) Tiltalte skal efter Kriminalforsorgens nærmere bestemmelse i prøvetiden undergive sig psykiatrisk/sexologisk behandling

4) Tiltalte skal i behandlingstidens første T måneder tage ophold på en institution

5) Tiltalte må ikke uden tilsynsmyndighedens samtykke modtage besøg af børn (drenge eller piger) under 18 år eller selv tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under denne alder.

5. Behandlingsforløb

I bemærkningerne til loven er det forudsat, at behandlingsforløbet skal vare mindst 2 år og typisk bestå af tre elementer (faser):

1) Indledende institutionsophold

2) Ambulant behandling på en af behandlingsinstitutionerne

3) Tilsyn af Kriminalforsorgen i yderligere ½ år eventuelt betinget af vilkår om behandling

5.1. Institutionsophold

Det forudsættes, at et behandlingsforløb indledes med et institutionsophold af 3-6 måneders varighed i en af Kriminalforsorgens pensioner eller eventuelt i en kommunal institution, hvor den ambulante behandling på en af de tre behandlingsinstitutioner i behandlingsnetværket iværksættes. Det bemærkes, at ved kombinationsdomme erstattes institutionsopholdet på en pension af et fængselsophold, hvor den ubetingede del af straffen afsones, hvorunder behandling iværksættes.

Før den domfældte starter sit ophold på pensionen/institutionen bør der være indgået aftale med behandlingsinstitutionen om, hvornår behandlingen kan begynde.

Et indledende institutionsophold i en af Kriminalforsorgens pensioner skal som udgangspunkt ske på fængselsvilkår, hvilket indebærer, at den dømtes færden begrænses på samme måde som i et åbent fængsel. Den pågældende skal opholde sig på pensionen bortset fra aftalt fravær fx ved udgang til behandling. Udgangsordningerne er med de fornødne tillempelser de samme som i et åbent fængsel. Den dømte vil således normalt have mulighed for udgang hver tredje weekend. Den pågældende vil endvidere efter en konkret vurdering kunne få frigang til uddannelse eller arbejde.

Der kan efter en konkret vurdering fastsættes yderligere vilkår for opholdet, fx om at den dømte ikke må modtage besøg af bestemte personer, skal følge en nærmere fastlagt behandling mv. Ved udgang kan der fastsættes vilkår fx om, at den dømte skal afholde sig fra misbrug af alkohol eller narkotiske stoffer eller ikke må opsøge bestemte personer eller steder.

Hvis den dømte er anbragt på pension på pensionsvilkår, skal den pågældende i arbejdstiden være beskæftiget med undervisning eller arbejde uden for pensionen eller ved pensionens foranstaltning forudsat den pågældende er indforstået dermed. Fritiden kan i et vist omfang tilbringes hos familie eller lignende uden for pensionen. Den dømte skal opholde sig på pensionen om natten, typisk mellem kl. 23.00 og 7.00, og skal i øvrigt undergive sig de begrænsninger, som er fastsat i institutionens husorden mv.

Det er den pension, som skal modtage den pågældende, der i samråd med den behandlingsansvarlige overlæge, afgør om institutionsopholdet skal ske på fængselsvilkår eller på pensionsvilkår, herunder om der senere skal ske ændringer i vilkårene for opholdet. Som ovenfor nævnt vil udgangspunktet dog være anbringelse på fængselsvilkår.

5.2. Vilkår for ophold i pensioner, hvis øvrige beboere modtager besøg af børn

Kriminalforsorgens pensioner m.v. modtager ikke alene personer, der er dømt for seksualforbry- delser i medfør af behandlingsordningen, men også fængselsdømte under udstationering eller frigang, fængselsdømte der er anbragt i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78 m.v. Disse beboere har ofte familie, som de vil have et ønske om at kunne modtage besøg af. På pensionerne kan der endvidere være enlige eller familier, der som led i deres straffuldbyrdelse opholder sig på pensionen sammen med deres børn.

Der vil i forbindelse med den betingede dom normalt være fastsat vilkår om, at den dømte ikke må modtage besøg af børn under 18 år eller tage ophold hos personer, hos hvem, der opholder sig børn under denne alder.

Beboerne på kriminalforsorgens pensioner har normalt tilladelse til at modtage besøg af deres børn. Et eventuelt polititilhold – som typisk er afstedkommet af en mindre vilkårsovertrædelse – som forbyder den dømte at være sammen med børn under 18 år, fordrer, at den pension, hvor den dømte opholder sig, i hvert enkelt tilfælde, hvor en beboer skal have besøg af børn, tager kontakt med politiet for at undersøge, om det i samarbejde med den behandlende psykiater og de sociale myndigheder, kan overvejes at tillade den dømte at være til stede i den konkrete institution på de vilkår, som Kriminalforsorgen fastsætter.

Det er ønskeligt, at ikke alene hensynet til retssikkerheden, men også hensynet til Kriminalforsorgens mulighed for at kunne administrere straffuldbyrdelsen fleksibelt, indgår i overvejelserne i forbindelse med fastsættelse af særvilkår.

Der henvises i den forbindelse til afsnit 4, som indeholder forslag til formulering af vilkår.

5.3. Ambulant behandling

Efter institutionsopholdet fortsætter den dømte i ambulant behandling (anden fase) på den behandlingsinstitution, som vedkommende er blevet tilknyttet under institutionsopholdet. Kriminalforsorgen fører tilsyn i hele perioden.

Om behandlingens indhold, se nedenfor under afsnit 6.

5.4. Tilsyn

Kriminalforsorgen skal føre tilsyn med den dømte i et omfang svarende til et almindeligt tilsyn. Det vil sige, at tilsynet skal føres i overensstemmelse med Justitsministeriets bekendtgørelse om Kriminalforsorgens tilsyn med prøveløsladte, betinget dømte mv.

Hvis behandlingsinstitutionen først under behandlingen bliver opmærksom på, at der er behov for særvilkår om behandling mod misbrug af rusmidler og lignende, bør fortsat behandling i behandlingsinstitutionen gøres betinget af, at den dømte påbegynder en sådan behandling, hvilket skal indbringes for retten med henblik på en vilkårsændring. Endvidere bør relevante myndigheder inddrages med hensyn til spørgsmålet om at tilbyde den pågældende afvænningsbehandling.

I den tredje fase skal den dømte være i tilsyn af Kriminalforsorgen i yderligere ½ år, eventuelt betinget af vilkår om behandling efter Kriminalforsorgens bestemmelse.

5.5. Vilkårsændringer

I medfør af straffelovens § 59, stk. 1, vil der senere i forløbet ved retskendelse kunne træffes beslutning om vilkårsændringer, herunder ændringer med hensyn til varigheden af institutionsopholdet. En sådan begæring om vilkårsændringer bør hurtigst muligt indbringes for retten.

6. Psykiatrisk/sexologisk behandling

Grundlaget for den behandlingsmæssige indsats er psykiatrisk/sexologisk intervention. Behandlingen tilrettelægges individuelt, og består af individuel behandling og/eller gruppebehandling. Der er i behandlingsordningen endvidere mulighed for medinddragelse af partneren til en række rådgivende samtaler.

6.1.Psykoterapeutisk intervention

Behandlingsindsatsens primære mål er nedsætte - eller i bedste fald at fjerne - risikoen for recidiv til ligeartet kriminalitet. Dette mål nås ved, at den dømte bibringes indsigt i den uacceptable seksualkriminelle handling, og herefter ved bearbejdning af de psykologiske og personlighedsmæssige faktorer, der er baggrund for den seksualkriminelle handling. Dette indebærer, at den dømte via den terapeutiske proces erkender og tager ansvar for sine handlinger og bibringes empatisk forståelse for offerets situation. Behandlingen tager, i lighed med al anden behandling og psykoterapi, udgangspunkt i den dømtes symptomer/lidelse, og der sigtes mod at bibringe den dømte symptomlettelse således, at personlige og personlighedsmæssige problemer og vanskeligheder løses mere hensigtsmæssigt.

Der stiles således imod, at den dømte udvikler et mere realistisk billede af sig selv og af sine relationer til andre således, at den dømte vil være bedre rustet til at sætte grænser samt registrere stress og risikosituationer. Det antages, at en sådan viden og forståelse kan sætte den dømte i stand til at træffe passende forholdsregler for at undgå at recidivere.

Behandlingens form skal være identitetssikrende for den dømte. Behandlingen gennemføres derfor ud fra en step-care model, det vil sige en trinvis model for behandling, hvor der tages udgangspunkt i den dømtes umiddelbare evner og forudsætninger. Step-care modellen giver mulighed for, at der arbejdes fra et konkret niveau til et mere indsigtsgivende niveau. Dette indebærer, at der terapeutisk alterneres mellem en mere adfærdsorienteret, kognitiv indfaldsvinkel og en mere psykodynamisk tilgang, hvor dette er relevant.

De dømte kan være helt eller delvist benægtende overfor forbrydelsen. Graden af motivation for behandling er vekslende ligesom den dømtes evne til at arbejde med personlige problematikker. I Step-care modellen er indbygget en række delmål for behandlingen. Det er forskelligt, hvad den enkelte evner at opnå under behandlingsforløbet, men som udgangspunkt forventes alle at nå de første 3 af følgende delmål i prioriteret rækkefølge:

1) Erkendelse af at have begået de pådømte handlinger

2) Identifikation af potentielt farlige situationer i fremtiden

3) Følelsesmæssig kontakt med de pådømte handlinger

4) Erkendelse af at rumme farlige reaktionsmønstre

6.2. Behandlingsnetværkets organisation og koordination

Behandlingsindsatsen skal som nævnt under afsnit 1 varetages af et landsdækkende behandlingsnetværk, som består af

1) Sexologisk Klinik, Rigshospitalet, som også har en koordinerende funktion

2) Retspsykiatrisk Afdeling, Psykiatrisk Hospital i Århus

3) Retspsykiatrisk Afsnit, Middelfart sygehus

4) Anstalten ved Herstedvester

De fire institutioner i netværket arbejder i et multicentersamarbejde og har et overordnet ansvar for den faglige indsats i forhold til behandling. Institutionerne fungerer autonomt behandlingsmæssigt og forskningsmæssigt, men er forpligtet til at orientere netværksgruppen om behandlings- og forskningstiltag før de iværksættes. Behandlingen varetages af psykiatere, psykologer samt andre, der er specialkyndige inden for psykiatri, psykologi og sexologi.

Der henvises til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens ”Evalueringsrapport om forsøgsordningen vedrørende en forstærket behandlingsindsats overfor personer, der er dømt for seksualforbrydelser” (september 2002) samt Visitations- og behandlernetværkets ”Slutrapport om Forsøgsordningen vedrørende en forstærket behandlingsindsats overfor personer, der er dømt for seksualforbrydelser” (marts 2004) for en mere detaljeret beskrivelse af behandlingsindsatsen i behandlingsnetværket.

7. Samarbejde mellem de involverede myndigheder/institutioner

7.1. Vilkårsovertrædelser

Det er en afgørende forudsætning, at der under behandlingsforløbet er et tæt og formaliseret samarbejde i hver enkelt sag mellem henholdsvis opholdsinstitutionen, den tilsynsførende kriminalforsorgsafdeling og behandlingsinstitutionen. Et sådant samarbejde skal sikre, at behandlingsforløbet gennemføres i overensstemmelse med de vilkår, der er fastsat i den betingede dom. Det er herunder forudsat, at der reageres hurtigt og mærkbart på overtrædelser af vilkår. Hvis opholdsinstitutionen eller behandlingsinstitutionen således bliver bekendt med vilkårsovertrædelser, eller der vurderes at være fare for ny kriminalitet, skal dette straks indberettes til den tilsynsførende kriminalforsorgsafdeling. Alle personer, som deltager i ordningen, bør informeres om, at der under behandlingsforløbet sker fri udveksling af relevante oplysninger mellem de involverede myndigheder/institutioner.

I tilfælde af vilkårsovertrædelser bør sagen via anklagemyndigheden hurtigst muligt indbringes for retten med henblik på at træffe bestemmelse om følgerne af overtrædelserne.

7.2. Sociale hjælpeforanstaltninger

Der bør ske en koordinering mellem Kriminalforsorgen, behandlingsinstitutionerne og de kommunale myndigheder med hensyn til eventuelle sociale hjælpeforanstaltninger i anledning af den begåede kriminalitet. Der kan fx være tale om behov for sociale foranstaltninger dels i forhold til den sigtedes børn og øvrige familie, dels i forhold til den pågældende selv.

Et sådant samarbejde bør finde sted såvel i forbindelse med visitationsudvalgets vurdering af den sigtedes egnethed til og motivation for behandling, som under selve behandlingsforløbet.

For så vidt angår samarbejdet mellem Kriminalforsorgen og de sociale myndigheder henvises til reglerne om koordinerede handleplaner, jf. cirkulære nr. 16 af 27. februar 2006 om koordinerede handleplaner, som trådte i kraft den 1. marts 2006.

Der skal her peges på vigtigheden af, at de sociale myndigheder inddrages aktivt og så tidligt som muligt i sagsbehandlingen. Der bør derfor altid deltage en repræsentant fra de sociale myndigheder i møderne i visitationsudvalgene.

7.3. Videregivelse af oplysninger til de kommunale myndigheder

7.3.1. Før dom til behandling foreligger

Visitationsudvalgets repræsentanter bør drage omsorg for, at der i overensstemmelse med reglerne om underretningspligt og samtykke sker videregivelse af relevante oplysninger til den kommunale repræsentant. Det er herefter den kommunale repræsentant, som bør sikre, at de kommunale myndigheder bliver inddraget med henblik på at tage stilling til, om der er behov for iværksættelse af sociale foranstaltninger i anledning af den begåede kriminalitet. Hvis dette er tilfældet, bør de kommunale myndigheder iværksætte disse foranstaltninger så tidligt som muligt, også selvom der endnu ikke er afsagt dom i sagen. De pågældende (familien og den sigtede) bør have tilbud om en personlig samtale med en repræsentant fra de kommunale myndigheder, hvor behovet for og indholdet af eventuelle hjælpemuligheder kan drøftes nærmere.

Såfremt den sigtedes ægtefælle/registrerede partner/samlever og børn er flyttet til en anden kommune, bør den kommunale repræsentant søge indhentet samtykke fra den sigtede til, at oplysninger om sagen videregives til den kommune, hvor ægtefællen/den registrerede partner/samleveren og børnene opholder sig med henblik på, at de pågældendes eventuelle sagsbehandler kan indkaldes til møde i visitationsudvalget.

7.3.2. Under behandlingsforløbet

Der vil også under behandlingsforløbet kunne opstå formodning om behov for sociale foranstaltninger. I så fald bør henholdsvis den pension eller anden institution, hvor pågældende indledningsvist opholder sig, behandlingsinstitutionen eller den tilsynsførende kriminalforsorgsafdeling – afhængigt af, hvem der bliver opmærksom på problemet – tage skridt til, at denne formodning bliver videregivet til de kommunale myndigheder. Reglerne om underretningspligt og samtykke skal iagttages.

7.3.3. Underretningspligt når det drejer sig om børn og unge

Med hensyn til oplysninger vedrørende børn og unges formodede behov for sociale foranstaltninger i anledning af den begåede kriminalitet gælder der i henhold til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1240 af 5. december 2006 om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service, en pligt for offentligt ansatte eller andre med offentligt hverv til at underrette kommunen, når de i deres virke bliver bekendt med forhold for et barn eller en ung under 18 år, der må give formodning om, at barnet eller den unge har brug for særlig støtte. Videregivelse af sådanne oplysninger kræver derfor ikke samtykke.

7.3.4. Samtykke til videregivelse af oplysninger

På det tidspunkt, hvor den sigtede erklærer sig indforstået med at deltage i ordningen, bør der samtidig indhentes samtykke fra den pågældende til, at der kan videregives oplysninger vedrørende dennes sociale forhold samt den begåede kriminalitet til de kommunale myndigheder. Dette samtykke bør også omfatte videregivelse af oplysninger til de kommunale myndigheder i selve behandlingsforløbet.

Videregivelse af oplysninger til kommunen om voksne familiemedlemmers behov for sociale foranstaltninger i anledning af den begåede kriminalitet kræver også et forudgående samtykke fra de pågældende selv.

For så vidt angår samtykkets form henvises til § 28, stk. 4, i forvaltningsloven.

Det bemærkes, at et samtykke bortfalder senest 1 år efter, at det er givet, jf. § 28, stk. 5, i forvaltningsloven.

III. Visitationsordningen

1. Anvendelsesområde

Visitationsordningens målgruppe er seksualkriminelle, som er idømt en tidsbestemt fængselsstraf i medfør af straffelovens § 210 om incest og kap. 24 (§§ 216-236) om forbrydelser mod kønssædeligheden. Det var fra starten udgangspunktet, at der ikke skulle være nogen øvre eller nedre grænse med hensyn til straflængde for at deltage i ordningen. Kerneområdet var oprindeligt personer, der blev dømt fra 30 dage til 4 års fængsel. Fra juni 2005 blev det besluttet, at voldtægtsdømte med op til 5 års fængsel kan påbegynde afsoningen på visitations- og observationsafdelingen på Anstalten ved Herstedvester.

Den 23. november 2005 blev målgruppen for visitationsordningen ændret, således at dømte med straffe på mellem 30 dage og 3 måneder som udgangspunkt ikke skal starte afsoningen på visitationsafdelingen. Indledningsvis anbringelse på visitations- og observationsafdelingen i Anstalten ved Herstedvester kan dog finde sted, hvis afdelingen på grundlag af gennemgang af sagens akter undtagelsesvis finder, at der er et åbenbart behov for en målrettet behandlingsindsats.

Herudover er der indført mulighed for, at der kan ske ambulant visitation i anden institution af dømte med straf af fængsel i mere end 3 måneder, dog højst 1 år. Dette kan ske, hvis kapacitetsmæssige hensyn taler for anbringelse i anden institution, og en sådan anbringelse af behandlingsmæssige grunde ikke anses for uhensigtsmæssig. Ved en sådan anbringelse tilbydes den indsatte visitationssamtale med en behandler fra visitations- og observationsafdelingen.

Inden for målgruppen falder tillige de personer, som har afslået at deltage i ordningen med behandling som alternativ til frihedsstraf, eller som ikke er fundet egnet hertil, eller som har overtrådt de i den betingede dom fastsatte vilkår med det resultat, at fængselsstraffen skal udstås.

Personer, som er idømt fængselsstraf på over 4 år (dog 5 år for voldtægt), bliver placeret på visitations- og observationsafdelingen i det omfang, det vurderes hensigtsmæssigt og ellers på en anden afdeling i anstalten, idet denne gruppe som hidtil primært vil skulle placeres i Anstalten ved Herstedvester og derfor ikke er omfattet af kerneområdet for ordningen.

Seksualkriminelle, som er idømt delvis betinget dom (kombinationsdom) i medfør af § 58 i straffeloven, men som i øvrigt indgår i behandlingsordningen, er ikke omfattet af visitationsordningen i Anstalten ved Herstedvester.

Hvis den dømte er omfattet af den definerede målgruppe, er det obligatorisk at deltage i visitationsordningen.

2. Personundersøgelse

Det er ønskeligt, at der i de omhandlede sager så vidt muligt bliver udarbejdet en personundersøgelse af den sigtede i medfør a f retsplejelovens § 808. Dette er hensigtsmæssigt blandt andet i forbindelse med visitationsprocessen.

3. Visitation

3.1. Anmeldelsesproceduren

Domme for overtrædelse af straffelovens § 210 eller §§ 216 - 236 anmeldes til direktoratet, hvis den idømte straf er på 30 dages fængsel eller derover. Er der under 30 dage til datoen for løsladelse, herunder prøveløsladelse, henviser politiet dog direkte til et åbent fængsel.

Når direktoratet har modtaget anmeldelsen, sendes sagen til Anstalten ved Herstedvester med henblik på, at domfældte indledningsvis kan anbringes på visitations- og observationsafdelingen. Opholdet på observations- og visitationsafdelingen forudsættes normalt at vare fire til seks uger.

3.2. Visitation i Anstalten ved Herstedvester

3.2.1. Afdeling Q og Holsbjergvej

Visitations-og observationsafdelingen på Anstalten ved Herstedvester består af 8 pladser i afdeling Q inde i fængslet og 4 pladser på Fængselsafdelingen på Holsbjergvej. Afdelingen bliver udvidet til i alt 22 pladser i august 2007.

Afdeling Q er adskilt fra anstaltens øvrige afdelinger, men afdelingens indsatte har efter eget valg adgang til at benytte anstaltens fællesfaciliteter som for eksempel kirke, bibliotek og kondirum. Afdelingen på Holsbjergvej er en åben afdeling, der har sine egne fritidsfaciliteter. Afdelingerne ledes af en fængselsuddannet afdelingsleder og en behandlingsansvarlig leder (psykolog).

3.2.2. Motivation og egnethed

Behandlingspersonalet på visitationsafdelingen forsøger at motivere de indsatte grundlæggende for psykiatrisk/sexologisk behandling. Der arbejdes på at etablere en mellemmenneskelig kontakt til den indsatte, hvor relationen kan karakteriseres ved respekt, empati og engagement, uden at der sker en bagatellisering af den pådømte kriminalitet. Karakteren, graden og stabiliteten af den dømtes ønske om at gå i behandling vurderes løbende. Samtidig vurderes det ud fra en række kriterier, om den pågældende er egnet til behandling.

3.2.3. Skriftligt materiale

Anstalten ved Herstedvester lægger vægt på at modtage udførlige baggrundsoplysninger om de domfældte. Oplysningerne bør så vidt muligt foreligge i form af mentalerklæringer og/eller personundersøgelser i medfør af retsplejelovens §§ 808-809.

4. Efter visitation i Anstalten ved Herstedvester

4.1. Endelig fastlæggelse af udståelsesstedet

Når Anstalten ved Herstedvester ved, hvornår en indsat forventes færdigvisiteret, retter anstalten henvendelse til det fængsel, typisk et åbent fængsel med en halvåben afdeling, som den pågældende skal overføres til, og aftaler hvornår den pågældende vil blive overført. De åbne fængsler må forvente, at der rettes henvendelse fra anstalten ganske få dage, inden overførslen finder sted. Hvis anstalten og fængslet er uenig i en konkret sag, vil direktoratet træffe afgørelse om placering.

4.2. Anbringelse i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 274 af 15. april 1997 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg mv., at der eventuelt vil være mulighed for at træffe bestemmelse om overførsel i medfør af straffelovens § 49, stk. 2 (nu straffuldbyrdelseslovens § 78), til en af Kriminalforsorgens pensioner eller en kommunal institution på vilkår af, at den dømte deltager i ambulant behandling på en behandlingsinstitution.

Det fremgår af vejledning nr. 68 af 5. juli 2002 om anbringelse af dømte i institution mv. uden for fængsel eller arresthus (§ 78-vejledningen), at udgangspunktet er, at institutionen (anbringelsesstedet) skal kunne påtage sig den behandling eller pleje, der er formålet med opholdet. Der kan i en sådan behandling eventuelt indgå aktiviteter uden for institutionen, fx ambulante behandlingsforløb, men normalt kun hvis dette alene er et supplement til behandlingen i institutionen.

Der kan i særlige tilfælde ske § 78-anbringelse af seksualkriminelle på en pension, hvorved der dispenseres fra kravet om, at den nødvendige behandling eller pleje sker på institutionen (anbringelsesstedet).

Det er en forudsætning, at den seksualkriminelle vurderes ikke at være egnet til at afsone i et åbent fængsel. Det kan være på grund af et helt særligt behov for at opholde sig i et mere beskyttet miljø af hensyn til den pågældendes adfærd eller lignende.

Det er desuden en forudsætning, at opholdet på pensionen indledningsvis sker på fængselsvilkår, og at der fastsættes andre relevante vilkår, som vil være egnede til at varetage hensynet til retshåndhævelsen og begrænse risiko for misbrug af tilladelsen til anbringelsen.

Anstalten ved Herstedvester forbereder eventuelle sager om anbringelse i henhold til straffuldbyrdelseslovens § 78 og afgiver indstilling til direktoratet. For så vidt angår dømte, af hvis sag det klart fremgår, at domstolen ikke har fundet grundlag for at afsige en betinget dom med vilkår om behandling, bør der ud fra et omgåelsessynspunkt ikke indledes en sag om anbringelse i henhold til § 78.

Inden indstilling om anbringelse i medfør af § 78 afgives, skal Anstalten ved Herstedvester have skaffet plads på en pension eller anden egnet institution, hvorfra den pågældende kan gå i ambulant behandling på en af de tre behandlingsinstitutioner i netværket, eller i særlige tilfælde gå til behandling i anstalten.

Såfremt andre fængsler (og arresthuse) overvejer en § 78-anbringelse af seksualkriminelle skal ovenstående retningslinier iagttages.

5. Ophold i afsoningsinstitution

5.1. Udgang til behandling

Afgørelse om udgang til ambulant behandling i behandlingsinstitutionen træffes i medfør af udgangsbekendtgørelsens § 31, stk. 1, nr. 4. Det er ikke muligt på forhånd at fastsætte noget bestemt med hensyn til hyppigheden af udgang til behandling. Dette vil bero på den behandlingsansvarliges individuelle skøn i hver enkelt sag.

5.2. Samarbejde med behandlingsinstitutionen

Det er en afgørende forudsætning, at der etableres et tæt og formaliseret samarbejde i hver enkelt sag mellem vedkommendes afsoningsinstitution og behandlingsinstitutionen. Hvis behandlingsinstitutionen bliver bekendt med vilkårsovertrædelser i forbindelse med udgangen, eller der vurderes at være fare for ny kriminalitet, skal dette straks indberettes til afsoningsstedet.

5.3. Prøveløsladelse

Det følger af pkt. 36 i vejledning om løsladelse af indsatte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesvejledningen), at der for seksualkriminelle hyppigt vil være behov for at fastsætte vilkår om fortsat behandling. Vil en seksualkriminel ikke acceptere et relevant vilkår om i prøvetiden at fortsætte en påbegyndt psykiatrisk/sexologisk behandling, vil dette indgå med betydelig vægt i vurderingen af, om det er utilrådeligt at løslade den pågældende på prøve.

Afsoningsinstitutionernes afgørelse om prøveløsladelse af indsatte, som er i behandling, skal træffes efter indhentet udtalelse fra vedkommende behandlingsinstitution.

Der kan undtagelsesvis ske prøveløsladelse af seksualkriminelle i henhold til straffelovens § 40 a, ”noget for noget-ordningen”. Det er en betingelse, at hensynet til retshåndhævelsen ikke skønnes at tale imod en tidlig løsladelse. Dette betyder, at der skal udvises varsomhed med at anvende adgangen til tidlig prøveløsladelse over for indsatte, som afsoner straffe for meget alvorlige forbrydelser, hvorunder voldtægt, jf. straffelovens § 216, og seksuelle overgreb over for mindreårige børn hører. På den anden side vil muligheden for tidlig løsladelse kunne motivere de dømte til at gå i psykiatrisk/sexologisk behandling og dermed nedsætte risikoen for tilbagefald til ny ligeartet kriminalitet. Afgørelse om tidlig prøveløsladelse af indsatte, der er dømt for seksuelt misbrug af mindreårige børn, træffes på baggrund af en samlet konkret vurdering af alle momenter i sagen, herunder forholdenes antal og varighed, længden af den tid der resterer til to tredjedele af straffen er udstået, anklagemyndighedens udtalelse i sagen og barnets alder.

6. Udlændinge der skal udvises

Udlændinge skal principielt have samme tilbud om behandling som danske. Hvad angår udlændinge, der skal udvises, vil det på visitationstidspunktet ofte være vanskeligt at vurdere det videre perspektiv. Der skal i forhold til denne gruppe foretages en konkret vurdering af behovet, og af hvorvidt der eventuelt er grundlag for at iværksætte en behandling. I denne vurdering bør også perspektiverne med hensyn til at iværksætte en behandling overvejes. Om nødvendig anvendes tolk i forbindelse med behandlingen.

IV. Fællesbestemmelser

1. Personer, der er dømt ved Færøernes ret

Lov nr. 274 af 15. april 1997 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg mv. er ikke sat i kraft for Færøerne.

Såfremt en person, der ved Færøernes ret er dømt for seksualforbrydelser, skønnes egnet til behandling og er indstillet derpå, er der dog intet til hinder for, at den pågældende får tilladelse til udgang til behandling.

Personer, der ved Færøernes ret er idømt en frihedsstraf, der skal udstås i fængsel i Danmark, skal have de samme tilbud om behandling som personer, der er dømt ved en domstol i Danmark. De pågældende skal således vurderes med henblik på egnethed og motivation i Anstalten ved Herstedvesters visitationsafdeling.

2. Medicinudgifter

2.1. Behandlingsordningen

Udgifter til medicinsk behandling, som ligger ud over et eventuelt tilskud fra sygesikringen eller lignende afholdes af den dømte selv. Udgifter til medicin, som den dømte behandles med behandlingsinstitutionen som en integreret del af sygehusbehandlingen, afholdes af sygehusvæsenet.

2.2. Visitationsordningen

2.2.1. Indsatte

Eventuelle udgifter til medicin afholdes af kriminalforsorgen. Udgifter til medicin, som den dømte behandles med på b ehandlingsstedet som en integreret del af sygehusbehandlingen afholdes af sygehusvæsenet.

2.2.2. Prøveløsladte

Jf. samme model som under afsnit 2.1.

Direktoratet for Kriminalforsorgen, den 14. februar 2007

Ina Eliasen