Senere ændringer til forskriften
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel
3 | Beskikkelse som statsautoriseret revisor henholdsvis
registreret revisor |
Kapitel
4 | Revisorkommissionen og eksamenskommissionerne |
Kapitel
5 | Revisors funktionsperiode og rapportering |
Kapitel
15 | Finansiering af kvalitetskontrol og
disciplinærsystem |
Kapitel
16 | Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v. |
Den fulde tekst
Lov om statsautoriserede og registrerede revisorer
1)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør
vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1.
Denne
lov omfatter betingelserne for beskikkelse
af statsautoriserede og registrerede revisorer samt vilkårene for udførelse
af opgaver i forbindelse med revision m.v., jf. stk. 2.
Stk. 2.
Loven
finder anvendelse ved revisors revision af regnskaber m.v. og supplerende
beretninger samt ved revisors afgivelse af erklæringer og rapporter, der i
øvrigt kræves i henhold til lovgivningen eller ikke udelukkende er bestemt
til
hvervgiverens eget brug.
Stk. 3.
I denne lov
omfatter betegnelsen »revisor« såvel statsautoriserede revisorer som
registrerede
revisorer, medmindre andet udtrykkeligt fremgår.
Kapitel 2
Revisors virksomhed
§ 2.
Revisor
er offentlighedens tillidsrepræsentant under udførelse af de i § 1,
stk. 2, omhandlede opgaver.
Stk. 2.
De i
§ 1, stk. 2, omhandlede opgaver
må alene udføres af revisorer i statsautoriserede eller registrerede
revisionsvirksomheder, jf. § 12, stk. 1. Opgaverne
skal udføres
med omhu, nøjagtighed og den hurtighed, som deres beskaffenhed
tillader, samt i overensstemmelse med god revisorskik.
Stk. 3.
Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for udførelse af
revisionsarbejder
og for revisors afgivelse af erklæringer.
Kapitel 3
Beskikkelse som statsautoriseret revisor
henholdsvis registreret revisor
§ 3.
Ret
til at få beskikkelse som statsautoriseret revisor henholdsvis registreret
revisor
har enhver person, der
1)
har bopæl her i
landet eller er omfattet af De Europæiske Fællesskabers eller EØS-aftalens
regler
om etablering og tjenesteydelser,
2)
er myndig og ikke er
under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter
værgemålslovens § 7,
3)
ikke har anmeldt
betalingsstandsning og ikke er under konkurs,
4)
har bestået en særlig
eksamen, jf. § 9, stk. 5,
5)
i mindst 3 år efter
det fyldte 18. år navnlig har deltaget i udførelse af opgaver, der vedrører
revision
af årsrapporter eller tilsvarende regnskabsrapporteringer,
og
6)
er forsikret mod
økonomiske krav, som måtte følge af udførelsen af de i § 1, stk. 2,
omhandlede opgaver.
Stk. 2.
Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om den i stk. 1, nr. 6,
omhandlede
forsikring, herunder om forsikringens omfang og art samt dens tidsmæssige
udstrækning.
Stk. 3.
De i
stk. 1, nr. 5, omhandlede opgaver skal være udført i statsautoriserede
eller registrerede revisionsvirksomheder, jf. § 12, stk. 1.
Beskikkelse som statsautoriseret revisor kan dog kun opnås, hvis opgaverne er
udført i statsautoriserede revisionsvirksomheder.
Stk. 4.
Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen kan undtage fra betingelserne i stk. 1, nr. 5.
Stk. 5.
Beskikkelse
kan nægtes under de i straffelovens
§ 78, stk. 2, nævnte omstændigheder. Endvidere kan beskikkelse
nægtes, hvis den pågældende i stilling eller erhverv har udvist en sådan
adfærd,
at der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil udføre de i § 1,
stk. 2, omhandlede opgaver på forsvarlig måde. Endelig kan beskikkelse
nægtes, hvis den pågældende har en forfalden gæld til det offentlige på
50.000
kr. og derover.
§ 4.
Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen kan beskikke
personer,
som godtgør i udlandet at have gennemført
en uddannelse, der findes at kunne ligestilles med den i § 3,
stk. 1, nr. 4 og 5, jf. stk. 3, omhandlede uddannelse, og som i
øvrigt opfylder betingelserne i § 3, stk. 1 og 3, jf. stk. 5.
Stk. 2.
Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen kan i øvrigt, hvor særlige forhold gør sig gældende,
tillade udenlandske revisorer at varetage konkrete hverv, hvortil der i
lovgivningen kræves en statsautoriseret eller registreret
revisor. En sådan tilladelse kan begrænses og betinges.
§ 5.
Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen fører et offentligt register over såvel
statsautoriserede revisorer som
registrerede revisorer samt over revisionsvirksomheder, jf. § 12,
stk. 1. Styrelsen kan fastsætte nærmere regler om registrets førelse,
herunder om indberetning hertil samt vedligeholdelse heraf.
Stk. 2.
Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at revisorer skal benytte digital signatur
eller
en tilsvarende elektronisk signatur i forbindelse med udøvelsen af opgaver,
der
er omfattet af § 1, stk. 2. Styrelsen fastsætter nærmere regler om
udstedelse og fratagelse af den digitale signatur.
Stk. 3.
Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om gebyr for beskikkelse
som revisor. Styrelsen kan bestemme, at
gebyret kan opkræves efterfølgende, og at der kan fastsættes gebyr for
rykkerbreve m.v. ved for sen betaling.
§ 6.
Beskikkelse
som revisor
bortfalder, hvis
1)
betingelserne i
§ 3, stk. 1, nr. l, 2, 3 eller 6, jf. stk. 2, ikke længere er
opfyldt,
2)
revisor nægter at lade sig undergive reglerne om
kvalitetskontrol, jf. § 14, stk. 1,
3)
beskikkelsen
frakendes efter § 20, stk. 2, eller straffelovens § 79 eller
4)
beskikkelsen fratages
efter § 7.
Stk. 2.
Efter
anmodning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal revisor godtgøre at være
dækket af en forsikring som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 6, jf.
stk. 2. Dokumentation herfor skal være modtaget i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at anmodningen er meddelt. Er dette
ikke
tilfældet, bortfalder beskikkelsen.
Stk. 3.
Er en
beskikkelse som revisor
bortfaldet eller
frakendt efter reglerne i denne lovs kapitel 11 eller i straffelovens
§ 79, skal den straks leveres tilbage til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
Det samme gælder, hvis beskikkelsen er frataget efter § 7.
Stk. 4.
Ophører
grunden til en beskikkelses bortfald eller fratagelse, eller udløber eller
ophæves frakendelsen af en beskikkelse, skal beskikkelsen efter anmodning og
uden betaling af gebyr på ny sættes i kraft og udleveres til den pågældende.
§ 7.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fratage en revisor beskikkelsen, hvis
denne
har en forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. og derover.
Beskikkelsen kan fratages, indtil forholdet er bragt i orden. Afgørelsen skal
indeholde oplysning om adgangen til domstolsprøvelse efter stk. 2 og om
fristen herfor.
Stk. 2.
En
afgørelse i henhold til stk. 1 kan af den, afgørelsen vedrører,
forlanges
indbragt for domstolene. Anmodning herom skal være modtaget i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende.
Styrelsen anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 3.
Anmodning
om sagsanlæg har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse
bestemme,
at den pågældende under sagens behandling skal have adgang til at udføre de i
§ 1, stk. 2, omhandlede opgaver
.
Stk. 4.
Ankes en
dom, hvorved en fratagelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt
dommen,
eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at en revisor ikke må
udføre de i § 1, stk. 2, omhandlede opgaver
under ankesagens behandling.
§ 8.
Kun
personer, der har beskikkelse som statsautoriseret revisor, samt
statsautoriserede revisionsvirksomheder
,
jf.
§ 12, stk. 1,
må benytte
betegnelsen »statsautoriseret revisor« eller sammensætninger hermed.
Tilsvarende må kun personer, der har
beskikkelse som registreret revisor, samt registrerede revisionsvirksomheder,
jf. § 12, stk. 1, benytte betegnelsen »registreret revisor« eller
sammensætninger hermed.
Det er ikke
tilladt at benytte danske eller udenlandske betegnelser, der er egnet til
forveksling hermed.
Kapitel 4
Revisorkommissionen og eksamenskommissionerne
§ 9.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
nedsætter en revisorkommission, hvis forretningsorden fastsættes af
styrelsen.
Revisorkommissionen bistår styrelsen ved administrationen af loven.
Kommissionen
består af 1 formand og 10 andre medlemmer. 3 medlemmer skal være
statsautoriserede revisorer, 2 registrerede revisorer, 2 forretningskyndige
og
3 særligt sagkyndige med hensyn til henholdsvis skatteret, skifteret og
nationaløkonomi. Formanden for kommissionen må ikke være statsautoriseret
eller
registreret revisor.
Stk. 2.
Revisorkommissionen
afholder eksamen for statsautoriserede revisorer
og registrerede revisorer.
Til at bistå ved afholdelse af eksamen nedsætter Revisorkommissionen en
eksamenskommission
for
statsautoriserede revisorer og en eksamenskommission for registrerede
revisorer.
Stk. 3.
Eksamenskommissionen for statsautoriserede revisorer skal bestå af 3
statsautoriserede revisorer og af 5 eller flere medlemmer, der hverken
er
statsautoriserede eller registrerede
revisorer.
Formanden for eksamenskommissionen skal være medlem af Revisorkommissionen og
vælges blandt de medlemmer, der ikke er statsautoriserede revisorer.
Stk. 4.
Eksamenskommissionen
for registrerede revisorer skal bestå af 3 registrerede revisorer og af 5
eller
flere medlemmer, der ikke er registrerede revisorer. Antallet af medlemmer,
der
ikke er revisorer, skal altid overstige antallet af revisorer. Formanden for
eksamenskommissionen skal være medlem af Revisorkommissionen og vælges blandt
de medlemmer, der ikke er registrerede revisorer.
Stk. 5.
Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen fastsætter de nærmere bestemmelser om eksamen for
statsautoriserede
revisorer og registrerede revisorer, jf. § 3, stk. 1, nr. 4,
herunder
betingelserne for at indstille sig til eksamen, eksamenskravene, eksamens
afholdelse og bedømmelsen.
Kapitel 5
Revisors funktionsperiode og rapportering
§ 10.
Medmindre andet følger af lovgivningen eller en virksomheds vedtægter eller
andet er aftalt, består revisors hverv, indtil ny revisor er tiltrådt.
Revisor
kan dog til enhver tid fratræde hvervet, medmindre fratræden strider mod god
revisorskik. Fratræder revisor, skal den tiltrædende revisor rette
henvendelse
til den fratrædende revisor, der har pligt til at oplyse grundene til sin
fratræden.
Stk. 2.
Revisionsvirksomheder, der reviderer de i 3.-5. pkt. omhandlede virksomheder,
skal sikre, at den eller de revisorer, der underskriver revisionspåtegningen,
udskiftes for en periode af mindst 2 år senest 7 år efter, at de er udpeget
til
opgaven. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte, at den i 1. pkt.
omhandlede udskiftning skal finde sted med kortere tidsinterval. Følgende
virksomheder er omfattet af bestemmelsen, indtil de ikke længere opfylder
kriterierne: Børsnoterede selskaber, statslige aktieselskaber, virksomheder,
der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, samt virksomheder, der i to på
hinanden følgende regnskabsår opfylder to eller flere af følgende kriterier:
1)
En medarbejderstab på
2.500 personer,
2)
en balancesum på 5
mia. kr. eller
3)
en nettoomsætning på
5 mia. kr.
Stk. 3.
Hvis der i
lovgivningen eller en virksomheds vedtægter er foreskrevet valg af flere
revisorer,
må disse revisorer ikke være tilknyttet den samme revisionsvirksomhed.
Stk. 4.
Når revisor
har afsluttet revisionen, skal revisor forsyne det reviderede med en
revisionspåtegning,
der er revisors erklæring om den udførte revision og konklusionen herpå.
Revisor skal endvidere føre en revisionsprotokol. I protokollen skal revisor
berette om arten og omfanget af de udførte revisionsarbejder og konklusionen
herpå.
Stk. 5.
Indser en
virksomheds revisor, at et eller flere medlemmer af virksomhedens ledelse
begår
eller har begået økonomiske forbrydelser i tilknytning til udførelsen af
deres
hverv, og har revisor en begrundet formodning om, at forbrydelsen vedrører
betydelige beløb eller i øvrigt er af grov karakter, skal revisor straks
underrette hvert enkelt medlem af ledelsen herom. Underretningen indføres
altid
i revisionsprotokollen. Har ledelsen ikke senest 14 dage herefter over for
revisor dokumenteret at have taget de fornødne skridt til at standse
igangværende kriminalitet og til at rette op på de skader, den begåede
kriminalitet har forårsaget, skal revisor straks underrette Statsadvokaten
for
Særlig Økonomisk Kriminalitet om de formodede økonomiske forbrydelser. 1.-3.
pkt. finder ikke anvendelse på forhold, der er omfattet af reglerne i lov om
forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af
terrorisme.
Stk. 6.
Finder
revisor, at underretning til ledelsesmedlemmerne vil være uegnet til at
forhindre fortsat kriminalitet, skal revisor straks underrette Statsadvokaten
for Særlig Økonomisk Kriminalitet om de formodede økonomiske forbrydelser.
Det
samme er tilfældet, hvis flertallet af virksomhedens ledelse er involveret i
eller har kendskab til de økonomiske forbrydelser.
Stk. 7.
Fratræder
revisor, jf. stk. 1, og sker dette i forbindelse med, at revisor har en
begrundet formodning om, at der foreligger en situation, som er omhandlet i
stk. 5, 1. pkt., skal revisor straks underrette Statsadvokaten for
Særlig
Økonomisk Kriminalitet herom samt om grundene til sin fratræden.
Kapitel 6
Revisors uafhængighed
§ 11.
Revisor
må ikke udføre opgaver som omhandlet i § 1, stk. 2, når der
foreligger omstændigheder, der er egnet til at vække tvivl hos en
velinformeret
tredjemand
om revisors uafhængighed.
Stk. 2.
Omstændigheder som nævnt i stk. 1 foreligger altid, når:
1)
Revisor eller andre
personer i revisionsvirksomheden, der er knyttet til opgaven eller
kontrollerer
dennes udførelse, gennem tætte familiemæssige bånd er knyttet til personer,
der
udøver bestemmende indflydelse på, bestrider ledelsesmæssige opgaver for
eller
har ansvaret for økonomiske relationer hos den, som har ønsket erklæringen
afgivet, eller som er genstand for erklæringen. Sådanne bånd vil altid
foreligge ved ægteskab, ved faste samlivsforhold, ved adoptiv- eller
plejeforhold og ved slægtskab i op- eller nedstigende linje til og med
forældre
og børn eller sidelinjen til og med søskende.
2)
Ægtefællen, den fast
samlevende, forældre eller børn til revisor eller til andre personer i
revisionsvirksomheden,
der er knyttet til opgaven eller kontrollerer dennes udførelse, i øvrigt har
mere
end en ubetydelig økonomisk interesse i den virksomhed, om hvis forhold
erklæringen ønskes afgivet.
3)
Revisor eller andre
personer i revisionsvirksomheden, der er knyttet til opgaven eller
kontrollerer
dennes udførelse,
er eller inden for
de seneste 2 år har været ansat i eller medlem af ledelsen i eller på et
hvilket som helst niveau træffer eller har truffet beslutninger for den
virksomhed, om hvis forhold erklæringen ønskes afgivet.
4)
Revisionsvirksomheden, revisor eller andre personer i
revisionsvirksomheden, der er knyttet til opgaven eller kontrollerer dennes
udførelse, har nogen form for direkte eller indirekte økonomisk interesse i
den
virksomhed, om hvis forhold erklæringen ønskes afgivet.
5)
Revisionsvirksomheden,
revisor eller andre personer i revisionsvirksomheden, der er knyttet til
opgaven eller kontrollerer dennes udførelse, i øvrigt har økonomisk
forbindelse
med den virksomhed, om hvis forhold erklæringen ønskes afgivet, medmindre den
økonomiske forbindelse sker på almindelige forretningsmæssige vilkår og er
ubetydelig. Uanset vilkårenes art er krydsende revision dog aldrig tilladt.
6)
Den virksomhed, om
hvis forhold erklæringen ønskes afgivet, eller hos hvem revisionen ønskes
udført, har nogen form for direkte eller indirekte økonomisk interesse i den
revisionsvirksomhed, hvortil revisor er knyttet.
7)
Den virksomhed, om
hvis forhold erklæringen ønskes afgivet, eller hos hvem revisionen ønskes
udført, eller denne virksomheds ledelsesmedlemmer eller ansatte har ret til
at
udpege medlemmer til revisionsvirksomhedens bestyrelse eller til bestyrelsen
i
revisionsvirksomhedens modervirksomhed,
8)
Erklæringen vedrører en
virksomhed som omhandlet i § 10, stk. 2, 3.-5. pkt., og revisor
eller
andre personer i revisionsvirksomheden
a)
ud over de krav, der
følger af god revisionsskik, har deltaget i bogføring eller lignende
registreringer,
som danner grundlaget for det forhold, der afgives erklæring om, eller har
medvirket
ved udarbejdelsen af det dokument, erklæringen vedrører, eller
b)
inden for de seneste
2 år har udarbejdet kandidatlister til brug for rekruttering af medarbejdere
til centrale finansielle og administrative ledelsesstillinger i virksomheden
eller på tilsvarende måde har deltaget i rekrutteringsproceduren.
Stk. 3.
Omstændigheder, som er nævnt i stk. 1, kan ud over de i stk. 2
nævnte
tilfælde blandt andet foreligge, hvis:
1)
Revisor eller andre
personer i revisionsvirksomheden, der er knyttet til opgaven eller
kontrollerer
dennes udførelse, udfører eller inden for de seneste 2 år har udført andre
opgaver af en sådan art for den virksomhed, om hvis forhold erklæringen
ønskes
afgivet, at revisor ved at afgive erklæringen i hovedsagen ville udtale sig
om
eget eller de øvrige nævnte personers arbejde.
2)
Revisor eller andre
personer i revisionsvirksomheden, der er knyttet til opgaven eller
kontrollerer
dennes udførelse,
udadtil i forbindelse med juridiske tvister optræder eller
inden for de seneste 2 år har optrådt som partsrepræsentant for den
virksomhed
eller klient, om hvis forhold erklæringen ønskes afgivet.
3)
Andre personer end de
i stk. 2 eller nr. 1 og 2 omtalte, der direkte eller indirekte er
knyttet
til den revisionsvirksomhed, hvorfra erklæringen afgives, har eller inden for
de seneste 2 år har haft forbindelse med den virksomhed, om hvis forhold
erklæringen ønskes afgivet, af en sådan art, at revisor ville have været
afskåret fra at afgive erklæring, hvis revisor selv havde haft en tilsvarende
forbindelse.
Stk. 4.
Revisionsvirksomheder skal opstille retningslinjer, som sikrer, at en
revisor,
inden denne påtager sig at udføre opgaver i henhold til § 1,
stk. 2,
tager stilling til, om der foreligger omstændigheder, der er egnet til at
vække
tvivl om vedkommendes uafhængighed.
Kapitel 7
Revisionsvirksomheder
§ 12.
De
opgaver, som revisorer udfører i henhold til § 1, stk. 2, må alene
udføres i
enkeltmandsvirksomheder,
interessentskaber, aktieselskaber, anpartsselskaber eller
kommandit-aktieselskaber (partnerselskaber), der lader sig undergive reglerne
om kvalitetskontrol, jf. kapitel 9, og som opfylder betingelserne i
stk. 2-4.
Sådanne virksomheder betegnes statsautoriserede henholdsvis registrerede
revisionsvirksomheder.
Stk. 2.
I
revisionsinteressentskaber skal
majoriteten
af de ideelle andele og af stemmerne tilhøre
statsautoriserede
revisorer eller statsautoriserede revisionsvirksomheder henholdsvis
registrerede revisorer eller registrerede revisionsvirksomheder. Af de øvrige
andele og stemmerettigheder i interessentskabet kan andre end de i 1. pkt.
nævnte interessenter maksimalt besidde 5 pct. hver. Denne begrænsning gælder
dog ikke for
1)
personer, der har
deres hovedbeskæftigelse i revisionsinteressentskabet, samt
2)
revisorer, der er
godkendt i henhold til Rådets 8. direktiv af 10. april 1984 om autorisation
af
personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaber (84/253/EØF).
Stk. 3.
I
revisionsaktieselskaber, revisionsanpartsselskaber og
revisionskommandit-aktieselskaber (revisionspartnerselskaber) skal
majoriteten
af aktie-, anparts- eller indskudskapitalen i selskabet ejes af
statsautoriserede revisorer eller statsautoriserede revisionsvirksomheder
henholdsvis registrerede revisorer eller registrerede revisionsvirksomheder,
der ligeledes skal råde over flertallet af stemmerettighederne i selskabet.
Af
de øvrige kapitalandele og stemmerettigheder i revisionsselskabet kan andre
end
de i 1. pkt. nævnte personer og selskaber maksimalt besidde 5 pct. hver.
Denne
begrænsning gælder dog ikke for
1)
personer, der har
deres hovedbeskæftigelse i revisionsselskabet
,
2)
medarbejderforeninger i det pågældende revisionsselskab, der
er uafhængige af revisionsselskabets ledelse og alene ejer aktier eller
anparter i revisionsselskabet samt alene har de under nr. 1 nævnte personer
som
medlemmer,
3)
personer, der har
erhvervet aktierne eller anparterne som led i en medarbejderordning, samt
4)
revisorer, der er
godkendt i henhold til Rådets 8. direktiv af 10. april 1984 om autorisation
af
personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaber (84/253/EØF).
Stk. 4.
I de i
stk. 3 omhandlede revisionsselskaber skal
flertallet af bestyrelsesmedlemmerne være statsautoriserede
revisorer henholdsvis registrerede revisorer. Er et revisionsanpartsselskab
uden bestyrelse, skal flertallet af direktionsmedlemmerne bestå af
statsautoriserede revisorer henholdsvis registrerede revisorer. I
revisionskommandit-aktieselskaber (revisionspartnerselskaber) skal
majoriteten
af komplementarerne være statsautoriserede revisorer eller statsautoriserede
revisionsvirksomheder henholdsvis registrerede revisorer eller registrerede
revisionsvirksomheder.
Stk. 5.
Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen kan tillade, at de i stk. 2, 2. pkt., og de i
stk. 3, 2. pkt., nævnte begrænsninger fraviges. En tilladelse kan gøres
tidsbegrænset og betinget.
Stk. 6.
Aktier skal
udstedes på navn og må ikke være omsætningspapirer. En erhverver af en aktie
eller anpart skal anmelde sin adkomst til selskabet senest 2 uger efter
erhvervelsen. Aktier eller anparter skal afhændes senest 8
uger efter, at ejerforholdet er kommet i strid med stk. 3.
Afhændes aktierne eller anparterne ikke rettidigt, skal selskabet straks
tvangsindløse aktierne eller anparterne. Ved tvangsindløsning finder reglerne
i
aktieselskabslovens §§ 20 b og 20 c tilsvarende anvendelse, uanset om
der
er tale om tvangsindløsning af aktier eller anparter.
Stk. 7.
Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om udøvelse af
revisionsvirksomhed
i selskabsform og interessentskabsform, herunder regler om offentliggørelse
af
ejerforholdene i revisionsvirksomheden, om udøvelse af stemmeretten på
aktierne
eller anparterne i revisionsvirksomheden, om afhændelse af en aktie, anpart
eller interessentskabsandel
i
tilfælde af en aktionærs, anpartshavers eller interessents
død eller deponering af sin beskikkelse samt om underskriftforhold
i revisionsvirksomheden
.
Stk. 8.
Uanset
bestemmelsen i stk. 1 kan registrerede revisorer ansat i de
landøkonomiske
foreningers rådgivningskontorer, der er tilknyttet eller drives under Dansk
Landbrug eller Dansk Erhvervsgartnerforening, udføre de i § 1,
stk. 2, omhandlede opgaver. Sådanne registrerede revisorer må alene
udføre
de omhandlede opgaver for fysiske og juridiske personer, der driver
landbrugsvirksomhed, og hos hvem rådgivningskontoret i et regnskabsår ikke
har
en større andel af sin omsætning end 5 pct.
Stk. 9.
Registrerede
revisorer, der er ansat på de i stk. 8 nævnte rådgivningskontorer, må
kun
udføre de i § 1, stk. 2, omhandlede opgaver fra disse kontorer og
må
ikke have ejerandele i en revisionsvirksomhed, jf. stk. 1.
Kapitel 8
Vederlag
§ 13.
En
revisionsvirksomhed,
jf. § 12,
stk. 1, må ikke i hvert af tre på hinanden følgende regnskabsår have en
større andel af sin omsætning end 20 pct. hos samme kunde. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen
kan undtage herfra, hvis der foreligger særlige omstændigheder.
Stk. 2.
Revisor må
ikke for udførelsen af opgaver som omhandlet i § 1, stk. 2, betinge
sig
1)
et højere vederlag
for sit arbejde, end der kan anses for rimeligt, eller
2)
et vederlag, hvis
betaling eller størrelse gøres afhængig af andre forhold end det udførte
arbejde.
Stk. 3.
Bestemmelsen
i stk. 2 finder tillige anvendelse på vederlag for andre ydelser, når
revisor eller andre personer i revisionsvirksomheden, der er knyttet til
opgaven eller kontrollerer dennes udførelse, samtidig for den samme
hvervgiver
kontrollerer eller er knyttet til opgaver, som er omhandlet i § 1,
stk. 2.
Kapitel 9
Revisortilsyn
§ 14.
Revisionsvirksomheder, jf. § 12, stk. 1, og de heri beskæftigede
revisorer har pligt til at underkaste sig kvalitetskontrol i overensstemmelse
med reglerne i dette kapitel. Tilsvarende gælder de i § 12, stk. 8,
nævnte virksomheder, hvori der er ansat registrerede revisorer.
Stk. 2.
Kvalitetskontrollen skal omfatte udførelsen af og uafhængigheden i
forbindelse
med de opgaver, som revisor beskæftiger sig med i henhold til § 1,
stk. 2.
Stk. 3.
Kvalitetskontrollen
skal udføres med højst 4 års mellemrum. Revisortilsynet, jf. § 15, kan
dog
i konkrete tilfælde bestemme, at der kan forløbe op til 6 år, inden fornyet
kvalitetskontrol skal foretages.
Stk. 4.
En
revisionsvirksomhed, der underkastes kvalitetskontrol, skal give
kvalitetskontrollanten adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder
nødvendige, og skal sørge for, at kvalitetskontrollanten får de oplysninger
og
den bistand, som kontrollanten anser for nødvendig for at gennemføre
kvalitetskontrollen. Revisorer tilknyttet revisionsvirksomheden har
tilsvarende
forpligtelser over for kontrollanten.
§ 15.
Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen nedsætter et revisortilsyn og udsteder forretningsorden
for tilsynet. Revisortilsynet består af en formand samt af 8 andre medlemmer.
2
medlemmer skal være statsautoriserede revisorer, 2
skal være registrerede revisorer og 4 skal være repræsentanter for
regnskabsbrugerne. Hverken formanden eller repræsentanterne for
regnskabsbrugerne må være ansat hos eller drive revisionsvirksomhed sammen
med
statsautoriserede eller registrerede revisorer.
Stk. 2.
Revisortilsynets
formand og medlemmer udpeges af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for en periode
af indtil 4 år.
Stk. 3.
Revisortilsynet
skal sikre, at den i § 14, stk. 1 og 2, omhandlede kvalitetskontrol
gennemføres i overensstemmelse med lovens regler. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen udarbejder efter indstilling fra Revisortilsynet nærmere
regler for den kvalitetskontrol, der skal gennemføres, samt for
gennemførelsen
af kontrollen. Der kan herunder fastsættes regler om betaling for
gennemførelsen af kontrollen.
Stk. 4.
De i
stk. 3 omhandlede regler for gennemførelsen af kvalitetskontrol skal
bl.a.
indeholde retningslinjer for,
1)
hvem der kan udføre
kvalitetskontrol,
2)
udvælgelse af
kvalitetskontrollanter, jf. § 16,
3)
udvælgelse af
revisionsvirksomheder til kvalitetskontrol samt
4)
omfanget
af kvalitetskontrollen.
§ 16.
Revisortilsynet
godkender de personer, der for en femårig periode
kan udføre kvalitetskontrol, jf. § 15, stk. 4, nr. 1.
Disse personer benævnes kvalitetskontrollanter
.
Tilsynet fører en liste over kvalitetskontrollanterne.
Stk. 2.
Kvalitetskontrollanterne skal udføre kvalitetskontrollen i overensstemmelse
med
de regler, der er udstedt herom, jf. § 15, stk. 3 og 4.
Stk. 3.
Efter
afslutningen af kvalitetskontrollen udfærdiger kvalitetskontrollanten en
erklæring, der skal indsendes til Revisortilsynet. Erklæringen skal indeholde
en beskrivelse af kontrollens genstand, art og omfang samt en vurdering af
kontrolresultatet.
Revisortilsynet
kan foreskrive, at erklæringen tillige skal sendes til den relevante
revisorforening med henblik på en faglig
udtalelse.
Stk. 4.
Revisortilsynet
kan forlange de oplysninger, der er nødvendige for, at tilsynet kan tage
stilling
til, om der foreligger fejl, mangler eller forbedringsområder hos den
kontrollerede. Tilsynet kan, hvor det skønnes fornødent, selv deltage i
kontrolbesøg.
Stk. 5.
Revisortilsynet
tager stilling til, om en erklæring, hvori det angives, at der er fundet fejl
eller
mangler hos den kontrollerede, giver anledning til
1)
påtale uden
yderligere opfølgning før det næste ordinære kontrolbesøg,
2)
påtale med
kontrolbesøg, som skal afklare, om påtalen er fulgt, eller
3)
indbringelse for
Disciplinærnævnet, jf. kapitel 11.
Stk. 6.
Revisortilsynet udgiver årligt en redegørelse om tilsynets arbejde.
§ 17.
Medlemmerne
af Revisortilsynet, kvalitetskontrollanterne samt andre, som inddrages i
arbejdet
med kvalitetskontrollen,
er
underkastet samme regler om habilitet, som gælder for revisorer, jf.
§ 11.
Stk. 2.
De i
stk. 1 omhandlede personer skal endvidere under ansvar efter
straffelovens
§§ 152,
152 a
og 152 c-
152 f
iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger om en fysisk eller
juridisk
persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som
de under iagttagelse af deres arbejde bliver bekendt med.
Stk. 3.
Uanset
bestemmelserne i straffelovens §§ 152-152 e kan revisor videregive
oplysninger til kvalitetskontrollanten og Revisortilsynet. På tilsvarende vis
kan kvalitetskontrollanten videregive oplysninger til Revisortilsynet.
Kapitel 10
Klageadgang
§ 18.
Afgørelser
truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller
forskrifter
udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger
efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2.
Afgørelser
truffet af Revisorkommissionen og af Revisortilsynet kan dog ikke indbringes
for højere administrativ myndighed.
Kapitel 11
Disciplinærnævn
§ 19.
Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer og Foreningen Registrerede Revisorer FRR opretter i fællesskab et
disciplinærnævn, hvis forretningsorden udstedes af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
Disciplinærnævnet består af en formand, der skal være dommer, og mindst 12
andre medlemmer, hvoraf 3 skal være statsautoriserede revisorer, 3 skal være
registrerede revisorer og 6 skal være repræsentanter for regnskabsbrugerne.
Ved
udvidelse af medlemskredsen skal der udnævnes forholdsmæssigt lige mange
statsautoriserede revisorer, registrerede revisorer og repræsentanter for
regnskabsbrugerne. Nævnets formand og medlemmer udpeges af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, der ligeledes kan udpege en eller flere dommere som
næstformænd. Formandskab og medlemmer udpeges for en periode af indtil 4 år.
Stk. 2.
Ved
Disciplinærnævnets behandling af en sag, der vedrører statsautoriserede
revisorer, skal foruden formanden eller næstformanden mindst deltage 1
statsautoriseret revisor og 1 repræsentant for regnskabsbrugerne. Ved nævnets
behandling af en sag vedrørende registrerede revisorer skal foruden formanden
eller næstformanden mindst deltage 1 registreret revisor og 1 repræsentant
for
regnskabsbrugerne. Deltager flere medlemmer, skal antallet af revisorer
svare til antallet af repræsentanter
for regnskabsbrugerne. I sager, hvor rettighedsfrakendelse kan komme på tale,
jf. § 20, stk. 2, skal der dog foruden formanden altid medvirke
mindst 2 statsautoriserede henholdsvis registrerede revisorer og et
tilsvarende
antal repræsentanter for regnskabsbrugerne.
Stk. 3.
Klager
over, at en revisor ved udførelsen af opgaver i henhold til § 1,
stk. 2, har tilsidesat de pligter, som stillingen medfører, kan
indbringes
for Disciplinærnævnet. Klager over revisors vederlag samt kollegiale sager
kan
ikke indbringes for Disciplinærnævnet. Disciplinærnævnet skal behandle
klagerne
uden hensyn til, om indklagede er medlem af Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer eller Foreningen Registrerede Revisorer FRR.
Stk. 4.
En
revisionsvirksomhed, jf. § 12, stk. 1, kan af Revisortilsynet
indbringes for Disciplinærnævnet, hvis virksomheden ikke har opstillet
retningslinjer for uafhængighed, jf. § 11, stk. 4, eller der i
øvrigt
i forbindelse med udførelsen af kvalitetskontrol er fundet fejl eller mangler
hos virksomheden, som efter Revisortilsynets opfattelse giver anledning til,
at
sagen bør indbringes for nævnet.
Stk. 5.
Disciplinærnævnet
eller formanden kan afvise at behandle klager fra personer, der ikke har en
retlig interesse i det forhold, klagen angår, samt klager, der på forhånd må
skønnes grundløse. Er en klage indbragt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
Finanstilsynet, Skatteministeriet, anklagemyndigheden, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer FRR eller
Revisortilsynet, skal Disciplinærnævnet behandle klagen.
Stk. 6.
Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om, at klageren skal betale et
gebyr
til Disciplinærnævnet for at få behandlet en klage.
§ 20.
En
revisor, der ved udførelsen af opgaver i henhold til § 1, stk. 2,
tilsidesætter de pligter, som loven foreskriver, kan af Disciplinærnævnet
tildeles en advarsel eller pålægges en bøde på ikke over 300.000 kr. Bøden
tilfalder statskassen.
Stk. 2.
Hvis en
revisor har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentaget forsømmelse i
udøvelsen af sin virksomhed og de udviste forhold giver grund til at antage,
at
den pågældende ikke i fremtiden vil udøve virksomheden på forsvarlig måde,
kan
Disciplinærnævnet begrænse den pågældendes adgang til at udøve lovpligtig
revision eller frakende beskikkelsen på tid fra 6 måneder til 5 år eller
indtil
videre. Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen til efter § 22
at
begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.
Stk. 3.
Disciplinærnævnet
kan lade afhøring af parter og vidner foretage ved byretten på det sted, hvor
parten eller vidnet bor.
Stk. 4.
Hvis der
påhviler den revisionsvirksomhed, som den pågældende revisor er indehaver af
eller
ansat i, et selvstændigt ansvar, jf. § 19, stk. 4, eller et
medansvar
for tilsidesættelsen af revisors pligter, jf. stk. 1, kan
revisionsvirksomheden tildeles en advarsel eller pålægges en bøde, der
tilfalder
statskassen, på ikke over 750.000 kr. Hvis der påhviler revisionsvirksomheden
et medansvar, kan
virksomheden alene
pålægges de i 1. pkt. omhandlede sanktioner, hvis virksomheden er inddraget
som
part i en klagesag for Disciplinærnævnet.
Stk. 5.
Formanden
for Disciplinærnævnet kan i større og komplicerede sager udvælge en sagkyndig
til at forelægge sagen og foretage afhøringer for nævnet. Udgiften til den
sagkyndige afholdes af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
i sager vedrørende statsautoriserede
revisorer og af Foreningen Registrerede Revisorer FRR i sager vedrørende
registrerede revisorer. Er en sag indbragt af en offentlig myndighed
,
afholdes udgiften af den pågældende
myndighed.
Stk. 6.
Disciplinærnævnet
kan bestemme, at en afgørelse skal offentliggøres.
§ 21.
Disciplinærnævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Stk. 2.
Bøder
pålagt i medfør af § 20, stk. 1 og 4, tillægges udpantningsret.
§ 22.
En
afgørelse efter § 20, stk. 2, kan af den, som afgørelsen vedrører,
forlanges indbragt for landsretten.
Stk. 2.
Anmodning i
henhold til stk. 1 skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes
former.
Stk. 3.
Anmodning
om sagsanlæg har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme,
at
den pågældende under sagens behandling ikke må udøve virksomhed som
statsautoriseret henholdsvis registreret revisor. Hvis nævnets afgørelse
findes
lovlig ved dommen, kan det heri bestemmes, at anke ikke har opsættende
virkning.
§ 23.
Disciplinærnævnet
kan til enhver tid efter ansøgning ophæve en i henhold til § 20,
stk. 2, foretaget frakendelse. Er denne sket indtil videre, og afslår
nævnet ansøgning om ophævelse af frakendelsen, kan den pågældende forlange
afgørelsen prøvet ved landsretten, hvis der er forløbet 5 år efter
frakendelsen
og mindst 2 år efter, at generhvervelse af beskikkelsen senest er nægtet ved
dom. § 20, stk. 2, 2. pkt., og § 22, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse.
§ 24.
Forældelsesfristen for indbringelse af en sag for Disciplinærnævnet er 5 år
regnet fra den dag, da den pligtstridige handling eller undladelse er ophørt.
Stk. 2.
Forældelsesfristen
afbrydes ved indgivelse af klage til Disciplinærnævnet.
§ 25.
Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at det i § 19 omhandlede
disciplinærnævn også kan behandle klager over autoriserede henholdsvis
registrerede revisorer, der er beskikket henholdsvis registreret af den
færøske
registreringsmyndighed.
Stk. 2.
Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen kan lade den i § 9, stk. 1, nævnte
revisorkommission bistå den færøske registreringsmyndighed.
Kapitel 12
Bestemmelser om tavshedspligt
§ 26.
Straffelovens
§§ 144, 150-
152 f
og 154-157 finder tilsvarende anvendelse på revisorer. For så vidt angår
disses
medarbejdere, finder samme lovs §§ 144, 152-
152 f
og 155 tilsvarende anvendelse.
Kapitel 13
Straffebestemmelser
§ 27.
Overtrædelse
af § 6, stk. 3, § 8, § 10, stk. 2 og 5-7,
§ 11, § 12, stk. 1-4,
6, 8 og 9, og § 13 straffes med bøde, medmindre strengere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk. 2.
I
forskrifter, der udstedes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i medfør af
loven,
kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
Stk. 3.
Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Stk. 4.
En revisor,
der under udførelsen af opgaver i henhold til § 1, stk. 2, afgiver
urigtig skriftlig erklæring eller skriftligt bevidner noget, hvorom den
pågældende ingen kundskab har, eller underskriver revisionspåtegningen i et
regnskab, som ikke er revideret af vedkommende, uden at dette fremgår af den
afgivne revisionserklæring, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4
måneder
,
medmindre strengere straf er forskyldt
efter den øvrige lovgivning. Det samme gælder en revisor, der uden at være
tilknyttet en revisionsvirksomhed, jf. § 12, stk. 1, udfører de i
§ 1, stk. 2, omhandlede opgaver.
Kapitel 14
Frister
§ 28.
De
frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra
og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder
sted. Dette gælder ved beregning af såvel dags- som uge-, måneds- og
årsfrister.
Stk. 2.
Er fristen
angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag,
hvor
den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 3.
Er fristen
angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den
dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor
den begivenhed, som udløste fristen, er den sidste dag i en måned, eller hvis
fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på
den
sidste dag i måneden uanset dens længde.
Stk. 4.
Er fristen
angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor
den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 5.
Udløber en
frist i en weekend eller på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller
nytårsaftensdag,
udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.
Kapitel 15
Finansiering af kvalitetskontrol og
disciplinærsystem
§ 29.
Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen kan fastsætte, at finansiering af kvalitetskontrol og
disciplinærsystem sker ved opkrævning af et gebyr hos alle beskikkede
revisorer, der er tilknyttet en revisionsvirksomhed, jf. § 12,
stk. 1.
Stk. 2.
De i
stk. 1 omhandlede gebyrer tillægges udpantningsret.
Kapitel 16
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
§ 30.
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af økonomi- og
erhvervsministeren.
Stk. 2.
Syvårsperioden i § 10, stk. 2, regnes fra førstkommende ordinære
generalforsamling i den reviderede virksomhed.
Stk. 3.
Samtidig
med lovens ikrafttræden ophæves lov om statsautoriserede revisorer, jf.
lovbekendtgørelse
nr. 501 af 30. juni 1998, og lov om registrerede revisorer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 502 af 30. juni 1998.
Stk. 4.
I sager,
hvor Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer eller
Disciplinærnævnet
for Registrerede Revisorer hidtil har været kompetent til at behandle
overtrædelser af lov om statsautoriserede revisorer og lov om registrerede
revisorer, afgøres spørgsmål om overtrædelser, der er begået før lovens
ikrafttræden, efter de hidtil gældende regler. Sager, som før lovens
ikrafttræden er indbragt for Disciplinærnævnet for Statsautoriserede
Revisorer
eller for Disciplinærnævnet for Registrerede Revisorer, færdigbehandles ved
det
i medfør af lovens § 19 oprettede Disciplinærnævn for Statsautoriserede
og
Registrerede Revisorer.
§ 31.
I
lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 9. januar 2002,
foretages
følgende ændringer:
1.
§ 6 b, stk. 2,
affattes således:
»
Stk. 2
. Bestemmelserne i § 54 b i
denne lov og § 11 i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer
finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmænd.«
2.
§ 86, stk. 3,
affattes således:
»
Stk. 3
. Bestemmelserne i § 54 b i
denne lov og § 11 i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer
finder tilsvarende anvendelse på granskningsmænd.«
§ 32.
I
lov nr. 448 af 7. juni 2001 om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af
årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) foretages følgende ændringer:
1.
§ 135, stk. 2,
affattes således:
»
Stk. 2
. Kun statsautoriserede eller
registrerede revisorer kan revidere disse virksomheders årsrapporter, jf. dog
§ 4, stk. 2, i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer.
For virksomheder, der skal udarbejde årsrapport efter reglerne for
regnskabsklasse D, skal mindst én revisor være statsautoriseret revisor og
drive eller være ansat i en statsautoriseret revisionsvirksomhed.«
2.
I
§ 159, stk. 1,
ændres », lov om
statsautoriserede revisorer og lov om registrerede revisorer.« til: »samt lov
om statsautoriserede og registrerede revisorer.«
§ 33.
Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i
kraft for Grønland med de afvigelser, som landsdelens særlige forhold
tilsiger.
Givet på Christiansborg Slot, den 30. april
2003
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
Margrethe R.
/Bendt Bendtsen
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 84/253 af
10. april 1984 om autorisation af personer, der skal foretage lovpligtig
revision af regnskaber, EF-Tidende 1984 L 126, s. 20.
|