Dokumentet er Historisk
Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om firmapensionskassers og forsikringsselskabers aktivers lokalisering og kongruente valutaer i forhold til de forsikringsmæssige hensættelser 1)

 

I medfør af § 169, nr. 2, og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af 21. juni 2005, samt § 48 og § 71, stk. 5, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1266 af 19. december 2003, fastsættes:

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på firmapensionskasser og forsikringsselskaber. Ved forsikringsselskaber forstås selskaber, der udøver livsforsikringsvirksomhed eller skadeforsikringsvirksomhed, samt tværgående pensionskasser.

§ 2. Ved kongruens forstås dækning af forpligtelser, der skal indfries i en bestemt valuta ved aktiver i samme valuta.

§ 3. Ved bestemmelsen af, i hvilken valuta et forsikringsselskab eller en pensionskasse skal indfri sine forpligtelser, gælder følgende:

1) Hvis forsikringssummen er udtrykt i en bestemt valuta, skal forsikringsselskabet eller pensionskassen indfri sine forpligtelser i denne valuta.

2) Hvis forsikringssummen ikke er udtrykt i nogen valuta, skal forsikringsselskabet eller pensionskassen indfri sine forpligtelser i valutaen i det land, hvor risikoen er beliggende, jf. § 5. Forsikringsselskabet eller pensionskassen kan imidlertid vælge den valuta, som præmien er udtrykt i, hvis der er en rimelig begrundelse for et sådant valg.

3) Hvis en skade anmeldes til et forsikringsselskab, og erstatningen skal udbetales i en bestemt valuta, som ikke er den, der følger af nr. 1 eller nr. 2, skal forsikringsselskabet indfri sine forpligtelser i den valuta, som skaden anmeldes i.

4) Hvis en skade vurderes i en valuta, som er forsikringsselskabet bekendt på forhånd, men som ikke er den valuta, der følger af nr. 1 eller nr. 2, kan forsikringsselskabet indfri sine forpligtelser i den valuta, som skaden vurderes i.

§ 4. Ved bestemmelse af, hvilken valuta et aktivs værdi opgøres i, gælder følgende:

1) Obligationer, gældsbreve, pantebreve, tilgodehavender i kreditinstitutter og fordringer, som kan sidestilles hermed, anses for at være udtrykt i den valuta, i hvilken de er denomineret.

2) Aktier og andre kapitalandele anses for at være angivet i den valuta, der anvendes i udstederens hjemland, jf. dog stk. 2 og 3.

3) Fast ejendom anses for at være angivet i samme valuta som den valuta, der anvendes i det land, hvor ejendommen er beliggende.

Stk. 2. For andele i investeringsinstitutter omfattet af fællesskabsretlige regler og andele i placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger samt i fåmandsforeninger eller afdelinger heraf, der i vedtægterne har bestemmelser om risikospredning, der svarer til dem, der gælder for investeringsforeninger, placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger eller investeringsinstitutforeninger, jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., gælder følgende:

1) Værdien af andele m.v. kan fordeles mellem forskellige valutaer i overensstemmelse med fordelingen af de underliggende aktiver efter reglerne i stk. 1.

2) Er mindst 80 pct. af de underliggende aktiver i andelen permanent udtrykt i en bestemt valuta efter reglerne i stk. 1, kan hele andelen anses for udtrykt i denne valuta.

3) Hvis der ikke løbende foreligger dokumentation for de underliggende aktivers fordeling på valutaer efter reglerne i stk. 1, anses den valuta, som andelen er udtrykt i, for ubestemt.

Stk. 3. Et aktiv i en bestemt valuta efter reglerne i stk. 1 og 2 kan konverteres til et aktiv i en anden valuta ved hjælp af valutaterminskontrakter, valutaoptionskontrakter, valutaswaps eller lignende. I kongruensmæssig øjemed forudsætter dette, at konverteringen ses som helhed efter skat og afgifter.

§ 5. Ved det land, hvor risikoen er beliggende, forstås:

1) det land, hvor det forsikrede gode befinder sig, hvis forsikringen dækker enten fast ejendom eller fast ejendom og indbo, i det omfang indboet er dækket af samme forsikringspolice,

2) det land, hvor registreringen er foretaget, hvis forsikringen vedrører et transportmiddel, der skal registreres, eller

3) det land, hvor forsikringstageren har indgået aftalen, når denne er af højst 4 måneders varighed og vedrører risici i forbindelse med rejser eller ferie.

Stk. 2. I andre tilfælde end de i stk. 1 anførte forstås ved det land, hvor risikoen er beliggende, det land, hvor forsikringstageren har sin sædvanlige bopæl, eller, hvis forsikringstageren er en juridisk person, det land, hvor det i forsikringsaftalen omhandlede selskab er beliggende.

§ 6. Mindst 80 pct. af de aktiver, der i henhold til § 159, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, anvendes til dækning af de samlede forsikringsmæssige hensættelser, skal være kongruente i forhold til hver enkelt valuta, hvori hensættelserne skal afvikles.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på aktiver, der anvendes til at dække forsikringsmæssige hensættelser for livsforsikringer, der er tilknyttet investeringsfonde, når selskabet ikke påtager sig nogen investeringsrisiko.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for firmapensionskasser på de aktiver, der i henhold til § 46, stk.1, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, skal dække de pensionsmæssige hensættelser.

Stk. 4. Opfyldelse af kongruenskravet efter stk. 1 og 3 kan undlades, hvis forpligtelserne i den pågældende valuta udgør mindre end 7 pct. af de samlede forsikringsmæssige hensættelser i andre valutaer.

Stk. 5. Kravet om kongruente aktiver, for så vidt angår en anden EU-valuta end euro, kan anses for opfyldt ved anvendelsen af aktiver udtrykt i euro. Andelen heraf må dog ikke udgøre mere end 50 pct. af aktiverne til dækning af forpligtelserne i den pågældende valuta efter stk. 1.

Stk. 6. Hvis en valuta, som ikke er en EU-valuta, er undergivet regulering eller overførselsrestriktioner, eller som af lignende grunde ikke egner sig til investeringer til afdækning af forsikringsmæssige hensættelser i denne valuta, kan der foretages en investering i den anden valuta, som udsætter forsikringsselskabet eller pensionskassen for den mindst mulige valutakursrisiko.

§ 7. Forsikringsselskaber eller pensionskasser, der har forsikringsmæssige forpligtelser i en anden valuta end danske kroner, kan opfylde kravet om kongruens for denne valuta i henhold til § 6 ved at anvende aktiver, der er udtrykt i samme valuta som de forsikringsmæssige forpligtelser efter bestemmelserne i § 4, selv om aktiverne ifølge § 163, stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2, eller § 164, stk. 1, nr. 1-3 og 5, samt stk. 2-6, i lov om finansiel virksomhed eller § 46 a, stk. 3-6, eller § 47 i lov om tilsyn med firmapensionskasser ikke kan indgå blandt de aktiver, der anvendes til at dække de forsikringsmæssige hensættelser.

§ 8. De aktiver, der i henhold til § 159, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal dække de samlede forsikringsmæssige hensættelser, skal være til stede (lokaliseret) i et land, som er medlem af EU eller i et andet land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.

Stk. 2. De aktiver, der i henhold til § 46, stk.1, i lov om tilsyn med firmapensionskasser skal dække pensionshensættelserne, skal være lokaliseret i et land, som er medlem af EU eller i et andet land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på forsikringsmæssige hensættelser vedrørende risici beliggende uden for de i stk. 1 nævnte lande.

Stk. 4. For aktiver, der er lokaliseret uden for de i stk. 1 nævnte lande, skal lokaliseringskravet opfyldes ved, at forsikringsselskabet eller pensionskassen sikrer Finanstilsynet en adgang til at begrænse eller forbyde forsikringsselskabets eller pensionskassens frie rådighed over aktiverne med henblik på tilfælde, hvor Finanstilsynet måtte vurdere, at forsikringsselskabets eller pensionskassens økonomiske situation er ubetryggende.

§ 9. Overtrædelse af § 6, stk. 1, 3 og 5, og § 8, stk. 1, 2 og 4, straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 23. september 2005.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 40 af 20. januar 1999 om kongruens og lokalisering.

Finanstilsynet, den 11. august 2005

Henrik Bjerre-Nielsen

/Jarl Kure

--NOTER---

--NOTER---

--NOTER---

--NOTER---

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 (EF-Tidende 1973 nr. L 228, s. 3) (1. skadeforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 76/580/EØF af 29. juni 1976 (EF-Tidende 1976 nr. L 189, s. 13) (ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984 (EF-Tidende 1984 nr. L 339, s. 21) (ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22. juni 1988 (EF-Tidende 1988 nr. L 172, s. 1) (2. skadeforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 89/117/EØF af 13. februar 1989 (EF-Tidende 1989 nr. L 044, s. 40), dele af Rådets direktiv 90/618/EØF af 8. november 1990 (EF-Tidende 1990 nr. L 330, s. 44) (ændring af 1. og 2. skadeforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 (EF-Tidende 1992 nr. L 228, s. 1) (3. skadeforsikringsdirektiv), direktiverne 79/267, 90/619, 92/96 og 2002/12, der nu er sammenskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 (EF-Tidende 2000 nr. L 345, s. 1) (livsforsikringsdirektivet), samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed, (EU-Tidende 2003 nr. L 235, side 10) (pensionskassedirektivet).