Dokumentet er Historisk
Senere ændringer til forskriften
Oversigt (indholdsfortegnelse)
    Afsnit I Dagtilbud til børn indtil skolestart
      Kapitel 1Pasningsgaranti og plads i anden kommune
      Kapitel 2Tilskud til dagtilbud og forældrenes egenbetaling
      Kapitel 3Søskendetilskud
      Kapitel 4Økonomisk fripladstilskud
      Kapitel 5Behandlingsmæssigt og socialpædagogisk fripladstilskud
    Afsnit II Fritidshjemsplads til børn i skolealderen
      Kapitel 6Plads i fritidshjem i anden kommune
      Kapitel 7Tilskud til fritidshjem og forældrenes egenbetaling
      Kapitel 8Søskendetilskud
      Kapitel 9Økonomisk fripladstilskud
      Kapitel 10Behandlingsmæssigt og socialpædagogisk fripladstilskud
    Afsnit III Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge
      Kapitel 11Plads i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge i anden kommune
      Kapitel 12Tilskud til klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge og forældrenes egenbetaling
      Kapitel 13Søskendetilskud
      Kapitel 14Økonomisk fripladstilskud
      Kapitel 15Socialpædagogisk fripladstilskud
    Afsnit IV Opkrævning og regulering af forældrebetaling for en plads i dag-, fritids- eller klubtilbud og andre socialpædagogiske
      Kapitel 16Opkrævning og regulering af forældrenes egenbetaling
    Afsnit V Indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i dag-, fritids- og klubtilbud til børn, klageadgang m.v.
    Bilag 1 Fripladsskala i 2007-niveau
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om pasningsgaranti, kommunens tilskud til brug for dag-, fritids- og klubtilbud, forældrenes egenbetaling og indhentelse af børneattester m.v.

(Dagtilbudsbekendtgørelsen)

 

I medfør af §§ 30, 44, 64, 77 og 92, stk. 2, i lov nr. 501 af 24. maj 2007 om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) og i medfør af § 2, stk. 1 og 4, i lov nr. 520 af 21. juni 2005 om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. fastsættes efter bemyndigelse:

Afsnit I

Dagtilbud til børn indtil skolestart

Kapitel 1

Pasningsgaranti og plads i anden kommune

Pasningsgaranti

§ 1. Pasningsgaranti efter dagtilbudslovens § 23 indebærer, at kommunalbestyrelsen skal anvise en plads i et dagtilbud til børn, fra de er fyldt 26 uger og indtil skolestart.

Stk. 2. Hvis forældre overskrider fristen for at søge om at få en plads i dagtilbud i umiddelbar forlængelse af, at barnet fylder 26 uger, kan kommunen forlænge det tidsrum, inden for hvilket kommunen skal tilbyde en plads, med en periode svarende til overskridelsen.

Stk. 3. Et barn skal altid være sikret en plads i et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-3, og § 21, stk. 2-3, senest 3 måneder efter det tidspunkt, hvor forældrene har ansøgt om en plads.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal give forældrene skriftlig meddelelse om, hvilken dato deres barn senest er garanteret optagelse i et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-3, og § 21, stk. 2-3 (garantidatoen).

§ 2. Pasningsgarantien efter dagtilbudslovens § 23 er ikke opfyldt, hvis kommunalbestyrelsen mod forældrenes ønske anviser en plads i et åbent pædagogisk tilbud, en legestue, en privat pasningsordning efter dagtilbudslovens §§ 78, 80 og 86, en privatinstitution efter dagtilbudslovens § 19 stk. 3, eller et andet tilbud, der ikke udgør et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-3, og § 21, stk. 2-3.

Stk. 2. I særlige tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen trods brud på pasningsgarantien ikke har pligt til at hæve tilskuddet, jf. dagtilbudslovens § 25, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen inden for en måned efter bruddet på pasningsgarantien anvise en plads til det barn eller de børn, der ikke fik tilbud om en plads fra garantidatoen.

Plads i dagtilbud i anden kommune

§ 3. Opskrivning på venteliste og optagelse i et dagtilbud i en anden kommune, efter dagtilbudslovens § 28, sker efter institutionskommunens retningslinjer for optagelse. Institutionskommunen kan anmode forældrene om at oplyse, hvornår opholdskommunen kan give et tilskud til en plads i institutionskommunen efter dagtilbudslovens § 41.

§ 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at lukke for optagelse på ventelisten for børn fra andre kommuner, der ønsker en plads i et af kommunens dagtilbud, når antallet af udefrakommende børn på ventelisten overstiger 1 pct. af de børn, der er bosiddende i kommunen, og som er indskrevet i et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-3, og § 21, stk. 2-3, i kommunen. Ved beregningen skal der rundes op til nærmeste hele tal.

Stk. 2. Ventelisten for børn fra andre kommuner, der ønsker plads i kommunens dagtilbud, kan opgøres i forhold til alle kommunens dagtilbud, aldersgrupper, dagtilbudstyper, distrikter og /eller i forhold til de enkelte dagtilbud efter dagtilbudsloven. Dagtilbudspladser, som er forbeholdt bestemte grupper af børn, kan udelades i opgørelsen og undtages fra beslutning om lukning af ventelisten.

§ 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at lukke for optagelse på ventelisten for børn fra andre kommuner, hvis kommunalbestyrelsen kan bevise, at den ikke vil kunne opretholde pasningsgarantien efter dagtilbudslovens § 23 inden for de følgende tre måneder på grund af udefrakommende børn, eller det vil kræve en udvidelse af kapaciteten.

Stk. 2. Ventelisten for børn fra andre kommuner kan opgøres i forhold til hele kommunens dagtilbud eller i forhold til aldersgrupper. Dagtilbudspladser, som er forbeholdt bestemte grupper af børn, kan udelades i opgørelsen og undtages fra beslutning om lukning af ventelisten.

§ 6. En beslutning, der er truffet efter denne bekendtgørelses § 4 eller § 5, bevarer kun sin gyldighed i tre måneder efter dens ikrafttræden. Inden udgangen af de tre måneder fra beslutningen om lukning af ventelisten skal kommunalbestyrelsen derfor træffe en ny beslutning om lukning, hvis ventelisten fortsat skal være lukket.

§ 7. Kommunalbestyrelsen skal elektronisk indberette beslutninger om at lukke for optagelse på ventelisten for børn fra andre kommuner og beslutninger om forlængelse af lukning på hjemmesiden www.ventelistelukning.dk.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre beslutningen om lukning lokalt i kommunen.

Stk. 3. En beslutning om at lukke for optagelse på ventelisten for børn fra andre kommuner og om forlængelse af lukningen har virkning fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen korrekt har indberettet beslutningen elektronisk på hjemmesiden www.ventelistelukning.dk, og lukningen er registreret på hjemmesiden.

Skolestart

§ 8. Skolestart er det tidspunkt, hvor barnet overgår til skoleregi og dermed begynder i enten fritidshjem eller SFO (skolefritidsordning) forud for undervisningsstart eller påbegynder hjemmeundervisning eller starter i børnehaveklasse eller i 1. klasse, hvis barnet ikke optages i børnehaveklasse.

Stk. 2. Skolestart i forhold til tilbud omfattet af dagtilbudsloven kan tidligst regnes fra 1. maj i det år, hvor barnet begynder i skoleregi.

Kapitel 2

Tilskud til dagtilbud og forældrenes egenbetaling

Tilskud til dagtilbud i opholdskommunen

§ 9. Kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling efter dagtilbudslovens § 31 til en plads i dagtilbud kan fastsættes således, at tilskuddet og egenbetalingen varierer efter aldersgrupper, således at bruttodriftsudgifterne for den pågældende aldersgruppe anvendes ved beregningen af kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling til aldersgruppen. Kommunalbestyrelsen afgør, om tilskudsprocenten skal være den samme i forhold til alle typer af dagtilbud og alle aldersgrupper.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ved fastlæggelse af tilskud og forældrenes egenbetaling for et nyt regnskabsår samtidig beslutte ændringer i tilskuddet og egenbetalingen i løbet af året. Beslutningen skal omfatte de datoer, hvor ændringerne skal ske samt indholdet af ændringerne. Der kan herudover ikke ske ændringer i tilskuddet eller i egenbetalingen i løbet af året.

Stk. 3. Ved beregningen af kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling for en plads i dagtilbud opgøres kommunens bruttodriftsudgifter på dagtilbudsområdet inklusive moms.

Stk. 4. Ved opgørelsen af kommunens bruttodriftsudgifter til brug for beregningen af tilskud og egenbetaling for en plads i dagtilbud ses der bort fra befordringsudgifter til udflytterbørnehaver.

Administrationstilskud til selvejende daginstitutioner

§ 10. En selvejende daginstitution har ret til et administrationstilskud efter dagtilbudslovens § 35, når institutionen administrerer følgende fem opgaver: Løn, bogføring, budget/regnskab samt revision og personalejuridisk bistand.

Stk. 2. I tilfælde, hvor kommunen ikke har selvejende institutioner, der modtager et administrationstilskud fastsat ved aftale med kommunalbestyrelsen eller ikke varetager administrationen af alle fem opgaver efter stk. 1, har selvejende daginstitutioner ret til at få forhøjet driftstilskuddet med et beløb svarende til 2,1 pct. af kommunens gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter pr. barn i et alderssvarende dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-3, og § 21, stk. 2-3.

Stk. 3. Selvejende daginstitutioner kan, uanset stk. 2 og dagtilbudslovens § 35, stk. 2, til enhver tid indgå aftale med kommunalbestyrelsen om størrelsen af administrationstilskuddet, såfremt der kan opnås enighed herom.

Stk. 4. En selvejende daginstitution kan efter aftale med kommunalbestyrelsen modtage et forholdsmæssigt administrationstilskud for at varetage enkelte af de i stk. 1 nævnte administrationsopgaver.

Tilskud til privatinstitutioner

§ 11. En godkendt privatinstitution har ret til et administrationstilskud efter dagtilbudslovens § 38, når institutionen administrerer følgende fem opgaver: Løn, bogføring, budget/regnskab samt revision og personalejuridisk bistand.

Stk. 2. I tilfælde, hvor kommunen ikke har selvejende institutioner, der modtager et administrationstilskud fastsat ved aftale med kommunalbestyrelsen eller ikke varetager administrationen af alle fem opgaver efter stk. 1, forhøjes kommunalbestyrelsens driftstilskud til den godkendte privatinstitution i stedet med et beløb, der udgør 2,1 pct. af kommunens budgetterede bruttodriftsudgifter pr. barn i et alderssvarende dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-3, og § 21 stk. 2-3.

Stk. 3. En privatinstitution kan efter aftale med kommunalbestyrelsen modtage et forholdsmæssigt administrationstilskud for at varetage enkelte af de i stk. 1 nævnte administrationsopgaver.

§ 12. Kommunalbestyrelsens bygningstilskud til en godkendt privatinstitution efter dagtilbudslovens § 37 baseres udelukkende på kommunalbestyrelsens udgifter til husleje til kommunens selvejende daginstitutioner og beregnes på grundlag af et gennemsnit af alle kommunens selvejende daginstitutioner.

Stk. 2. Kan bygningstilskuddet til en godkendt privatinstitution ikke beregnes efter dagtilbudslovens § 37, fordi kommunen ikke har selvejende daginstitutioner til aldersgruppen, forhøjes kommunalbestyrelsens driftstilskud til en godkendt privatinstitution for 0-2-årige i stedet med et beløb, der svarer til 4,1 pct. af kommunens gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter pr. barn i et alderssvarende dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-3, og § 21, stk. 2-3. For godkendte privatinstitutioner med børn i aldersgruppen 3-5-årige forhøjes driftstilskuddet med et beløb, der svarer til 3,2 pct. af kommunens gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter pr. barn i et alderssvarende dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-3, og § 21, stk. 2-3.

§ 13. Kommunalbestyrelsen skal give et driftstilskud pr. barn, der optages i en godkendt privatinstitution, der oprindeligt er oprettet af det tyske mindretal som en selvejende daginstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 3

Stk. 2. Driftstilskuddet skal svare til det gennemsnitlige driftstilskud, som selvejende daginstitutioner for det tyske mindretal i kommunen modtager pr. barn i samme aldersgruppe.

Stk. 3. Omlægges en selvejende daginstitution oprettet af det tyske mindretal til en privatinstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 4, og der ikke længere er selvejende daginstitutioner for det tyske mindretal i kommunen, skal driftstilskuddet pr. barn til privatinstitutioner efter stk. 1 i stedet ydes på grundlag af det senest kendte regnskabsår for kommunens selvejende daginstitutioner for det tyske mindretal til samme aldersgruppe.

Tilskud til plads i anden kommune

§ 14. Når et barn ved flytning bevarer sin plads i et dagtilbud i fraflytningskommunen efter dagtilbudslovens § 28, stk. 3, skal barnets nye opholdskommune yde et tilskud til pladsen efter dagtilbudslovens § 41. Tilskuddet skal ydes umiddelbart efter flytningen, således at der ikke er ophør i tilskuddet til barnets ophold i dagtilbuddet.

§ 15. Opholdskommunens samlede tilskud til en plads i et dagtilbud i en anden kommune består af et grundtilskud samt et eventuelt ekstratilskud, fripladstilskud og søskendetilskud. Det samlede tilskud udbetales direkte til institutionskommunen. Den mellemkommunale afregning er eksklusive moms.

Stk. 2. Opholdskommunens samlede tilskud, jf. stk. 1, til en plads i en anden kommune kan ikke overstige bruttodriftsudgifterne pr. plads i institutionskommunen som beregnet efter dagtilbudslovens § 31, stk. 2, og §§ 32-34, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Et ekstra tilskud efter dagtilbudslovens § 42, der kompenserer for eventuelle ejendomsudgifter og udgifter til husleje og vedligeholdelse eller for udgifter til børn med særlige behov, kan dog ydes, selvom det betyder, at summen af opholdskommunens samlede tilskud til institutionskommunen og forældrenes egenbetaling overstiger bruttodriftsudgifterne beregnet efter dagtilbudslovens § 31, stk. 2, og §§ 32- 34.

§ 16. Har et barn ophold i et dagtilbud i en anden kommune af behandlingsmæssige grunde, udgør opholdskommunens tilskud til pladsen 50 pct. af de gennemsnitlige bruttodriftsudgifter pr. plads for opholdskommunens dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-3, og § 21, stk. 2-3, beregnet for den aldersgruppe, som barnet tilhører, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Hvis dagtilbuddet i institutionskommunen er billigere end i opholdskommunen, udgør tilskuddet et beløb, der svarer til opholdskommunens gennemsnitlige tilskudsprocent for aldersgruppen beregnet ud fra de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i det benyttede dagtilbud i institutionskommunen.

§ 17. Ønsker forældre en plads til deres barn i et dagtilbud, der er knyttet til det tyske mindretal ved Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, og er der ikke et sådant tilbud i opholdskommunen, kan forældrene ønske det i en anden kommune. Forældrene betaler i dette tilfælde for opholdet i dagtilbuddet i institutionskommunen efter de almindelige bestemmelser i dagtilbudslovens §§ 31-34 om tilskud og forældrebetaling for en plads i dagtilbud i opholdskommunen

Stk. 2. Opholdskommunen afholder eventuelle merudgifter i forhold til institutionskommunen.

Kapitel 3

Søskendetilskud

§ 18. Søskendetilskud skal beregnes i forhold til den/de billigste plads(er), som findes ved at sammenligne opholdskommunens nettodriftsudgifter, jf. dagtilbudslovens §§ 31-34. Dette gælder også i tilfælde, hvor et barn har plads i en anden kommune.

Stk. 2. Der ydes ikke søskendetilskud til den dyreste plads. Søskendetilskud tillægges kommunalbestyrelsens tilskud efter dagtilbudslovens kapitel 5 og 15.

§ 19. Summen af kommunalbestyrelsens søskendetilskud og øvrige tilskud til en plads i dagtilbud kan højst svare til de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads som beregnet efter dagtilbudslovens §§ 31-34.

Søskendetilskud til dagtilbud i opholdskommunen

§ 20. Ved optagelse i et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-3, og § 21, stk. 2-3, udgør kommunalbestyrelsens søskendetilskud et beløb, der svarer til mindst 50 pct. af forældrenes egenbetaling som beregnet efter dagtilbudslovens §§ 31-34 nedbragt med et eventuelt fripladstilskud efter denne bekendtgørelses § 30.

Søskendetilskud til privatinstitutioner

§ 21. Ved optagelse i en privatinstitution, jf. dagtilbudslovens § 19, stk. 4, udgør kommunalbestyrelsens søskendetilskud et beløb, der svarer til mindst 50 pct. af differencen mellem (a) de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter (eksklusive støttepædagogudgifter) pr. plads for et alderssvarende dagtilbud i opholdskommunen, jf. dagtilbudslovens § 19, stk. 2-3, og § 21, stk. 2-3, beregnet for den aldersgruppe, barnet tilhører, og (b) summen af kommunalbestyrelsens driftstilskud efter dagtilbudslovens § 36 og et eventuelt økonomisk fripladstilskud efter denne bekendtgørelses § 31.

Stk. 2. Søskendetilskud til en plads i en privatinstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 4, skal anvendes til at reducere forældrenes egenbetaling.

Stk. 3. Søskendetilskud og andre tilskud til nedbringelse af forældrenes egenbetaling efter dagtilbudslovens § 43 kan ikke overstige forældrenes egenbetaling for pladsen i privatinstitutionen.

§ 22. Kommunalbestyrelsens samlede tilskud, jf. dagtilbudslovens §§ 36-38 og § 43 udbetales direkte til privatinstitutionen.

Søskendetilskud til dagtilbud i anden kommune

§ 23. Ved optagelse i et dagtilbud, jf. dagtilbudslovens § 19, stk. 2-3, og § 21, stk. 2-3, i en anden kommune udgør kommunalbestyrelsens søskendetilskud et beløb, der svarer til mindst 50 pct. af differencen mellem (a) summen af tilskud efter dagtilbudslovens § 41, stk. 2, og § 42 samt et eventuelt økonomisk fripladstilskud efter § 32 og (b) de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i det benyttede dagtilbud som beregnet i institutionskommunen efter dagtilbudslovens § 31, stk. 2, og §§ 32-34.

Stk. 2. Søskendetilskuddet skal anvendes til at nedbringe forældrenes egenbetaling som beregnet efter dagtilbudslovens § 41, stk. 5.

§ 24. Kommunalbestyrelsens samlede tilskud til dagtilbud i en anden kommune, jf. dagtilbudslovens §§ 41-42 og søskendetilskud efter denne bekendtgørelses § 23 udbetales direkte til institutionskommunen.

Søskendetilskud til private pasningsordninger

§ 25. Ved optagelse i en privat pasningsordning, jf. dagtilbudslovens § 80, fastsættes kommunalbestyrelsens søskendetilskud til et beløb, der svarer til mindst 85 pct. af søskendetilskuddet efter denne bekendtgørelses § 20 beregnet af de budgetterede bruttodriftsudgifter for det billigste alderssvarende dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-3, og § 21, stk. 2-3, i opholdskommunen.

Stk. 2. Søskendetilskud til privat pasning kan højst udgøre, hvad der svarer til søskendetilskuddet efter denne bekendtgørelses § 20 udregnet for det billigste alderssvarende dagtilbud i opholdskommunen efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-3, og § 21, stk. 2-3.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens tilskud til privat pasning efter dagtilbudslovens § 80 forhøjes med søskendetilskuddet efter stk. 1.

Stk. 4. Summen af kommunalbestyrelsens tilskud efter dagtilbudslovens § 80 og søskendetilskud efter dagtilbudslovens § 85 udbetales direkte til forældrene og skal anvendes til den private pasningsordning.

Kapitel 4

Økonomisk fripladstilskud

§ 26. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender udsteder hvert år en fripladsskala for det kommende år, som indeholder indtægtsgrænser for fripladstilskud. Fripladsskalaen i år 2007 niveau fremgår af bilag 1.

Stk. 2. Fripladsskalaens indtægtsgrænser reguleres én gang årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, afhængig af om den tilgrundliggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2,0 pct.

Stk. 3. De efter regulering fremkomne indtægtsgrænser afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Stk. 4. Differencen mellem de indtægtsgrænser, der fremkommer efter reguleringen i stk. 1 og 2, deles med 95, og det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.

Stk. 5. Det økonomiske fripladstilskud fastsættes for børn i dagtilbud og i private pasningsordninger indtil skolestart til 23,75 pct. ved den første indtægtsstigning, der svarer til kronebeløbet beregnet efter stk. 4. Derefter falder det økonomiske fripladstilskud for børn i et dagtilbud og privat pasningsordning indtil skolestart med 0,25 procentpoint for hver indtægtsstigning, der svarer til kronebeløbet beregnet efter stk. 4.

§ 27. Kommunalbestyrelsen skal give et økonomisk fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 43, nr. 2, når forældre dokumenterer, at deres aktuelle indtægt ligger inden for fripladsskalaens indtægtsgrænser.

Stk. 2. Økonomisk fripladstilskud efter stk. 1, beregnes før et eventuelt søskendetilskud efter denne bekendtgørelses §§ 18-25.

Stk. 3. Er der mere end et barn under 18 år i hjemmet, forhøjes fripladsskalaens indtægtsgrænser med kr. 7000 for hvert barn udover det første barn.

§ 28. Den aktuelle indtægt, der skal lægges til grund for kommunalbestyrelsens afgørelse om økonomisk friplads, består af:

Personlig indkomst før bundfradrag med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter § 7 i personskatteloven, og

Aktieindkomst, der beskattes efter § 8 a, stk. 1-2, i personskatteloven, bortset fra udbytteindkomst op til kr. 5.000, hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.

Stk. 2. Når den faktiske indtægt, forældrene har til rådighed, er væsentlig større eller mindre end den aktuelle indtægt, som er beregnet efter stk. 1, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om økonomisk fripladstilskud på baggrund af en samlet vurdering af familiens økonomiske og sociale forhold.

Stk. 3. Studielån, der udbetales efter lov om statens uddannelsesstøtte, betragtes ikke som en del af forældrenes aktuelle indtægt.

Stk. 4. Indtægtsgrundlaget for beregning af økonomisk fripladstilskud til forældre, der er eller har været beskæftiget om bord på et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, opgøres efter § 12 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1032 af 22. oktober 2004 om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere med senere ændringer.

§ 29. Bor barnet sammen med begge forældre, lægges forældrenes samlede aktuelle husstandsindtægt til grund for beregning af økonomisk fripladstilskud.

Stk. 2. I tilfælde, hvor barnets forældre ikke er samlevende, skal det økonomiske fripladstilskud beregnes på grundlag af den aktuelle husstandsindkomst i den husstand, hvor barnet er tilmeldt folkeregisteret, med mindre en samlet vurdering af de faktiske forhold viser, at barnet har størst tilknytning hos den af forældrene, hvor barnet ikke har folkeregisteradresse.

Stk. 3. Indtægter fra barnet eller andre børn i husstanden indgår ikke i grundlaget for beregning af økonomisk fripladstilskud.

Økonomisk fripladstilskud til dagtilbud i opholdskommunen

§ 30. Ved optagelse i dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-3, og § 21, stk. 2-3, udgør det økonomiske fripladstilskud et beløb svarende til fripladstilskudsprocenten af de budgetterede bruttodriftsudgifter for en plads i dagtilbud, jf. dagtilbudslovens §§ 31-34.

Økonomisk fripladstilskud til privatinstitutioner

§ 31. Ved optagelse i en privatinstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 4, udgør opholdskommunens økonomiske fripladstilskud et beløb svarende til fripladstilskudsprocenten af de budgetterede bruttodriftsudgifter som beregnet efter dagtilbudslovens § 41.

Stk. 2. Økonomisk fripladstilskud til en plads i en privat institution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 4, skal anvendes til at reducere forældrenes egenbetaling.

Stk. 3. Summen af kommunalbestyrelsens økonomiske fripladstilskud og øvrige tilskud til brug for nedbringelse af forældrenes egenbetaling efter dagtilbudslovens § 43, kan ikke overstige forældrenes egenbetaling for den konkrete plads i privatinstitutionen.

Økonomisk fripladstilskud til dagtilbud i anden kommune

§ 32. Ved optagelse i dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-3, og § 21, stk. 2-3, i anden kommune udgør opholdskommunens økonomiske fripladstilskud et beløb svarende til fripladstilskudsprocenten af de budgetterede bruttodriftsudgifter som beregnet efter dagtilbudslovens § 41.

Nyoptagelse, indtægtsgrundlag og vejledning m.v.

§ 33. Ved nyoptagelse i et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2-3, skal kommunalbestyrelsen give et økonomisk fripladstilskud fra det tidspunkt, hvor barnet optages i dagtilbuddet, og forældrene dokumenterer, at deres aktuelle indtægt, jf. denne bekendtgørelses §§ 28-29, ligger inden for de indtægtsgrænser, der berettiger til økonomisk fripladstilskud efter fripladsskalaen, jf. denne bekendtgørelses § 26.

Stk. 2. Søges der om fripladstilskud, og er det ikke nyoptagelse efter stk. 1, skal kommunalbestyrelsen give økonomisk fripladstilskud fra begyndelsen af den måned, der følger efter den dato, hvor der er ansøgt om økonomisk fripladstilskud.

§ 34. Kommunalbestyrelsen skal give forældrene underretning om, hvilket indtægtsgrundlag der ligger til grund for beregningen af det økonomiske fripladstilskud, om reglerne om forældrenes pligt til at underrette kommunen efter denne bekendtgørelses § 35 samt om regulering af det økonomiske fripladstilskud efter stk. 2.

Stk. 2. Når forældrene har en indtægtsfremgang på over 10 pct., kan kommunalbestyrelsen regulere det økonomiske fripladstilskud med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor forældrenes forhold har ændret sig.

§ 35. Forældrene har pligt til at underrette kommunen om varige stigninger i deres faktiske indtægt eller andre forhold i årets løb, der har betydning for forældrenes ret til at modtage økonomisk fripladstilskud.

§ 36. Lederen af et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2-3, skal give forældrene vejledning om muligheden for økonomisk fripladstilskud.

Stk. 2. Oplysninger om reglerne for økonomisk fripladstilskud skal enten offentliggøres i det enkelte dagtilbud eller på dagtilbuddets hjemmeside.

Stk. 3. Oplysninger om reglerne for økonomisk fripladstilskud skal efter anmodning udleveres til forældrene.

Overgangstilskud

§ 37. Har forældre med børn under 3 år ved udgangen af 2005 modtaget et økonomisk fripladstilskud, hvor (a) summen af grundtilskud til og med 75 pct., jf. dagtilbudslovens § 31, og økonomisk fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 43, beregnet efter fripladsskalaen for 2005 er højere end (b) 75 pct. tillagt økonomisk fripladstilskud, jf. dagtilbudslovens § 43, beregnet efter fripladsskalaen for 2007, skal kommunalbestyrelsen hæve tilskuddet. Kommunalbestyrelsens tilskud hæves med forskellen mellem de to procenter (a) og (b).

Stk. 2. Overgangstilskud efter stk. 1 bortfalder, når barnet skifter dagtilbud til et nyt alderssvarende dagtilbud eller efter forældrenes ønske skifter til en anden type dagtilbud til samme aldersgruppe med en anden bruttodriftsudgift end det dagtilbud barnet hidtil har benyttet.

§ 38. Når forældre med overgangstilskud efter denne bekendtgørelses § 37 på grund af en indkomstnedgang i 2007 i forhold til indkomstgrundlaget for beregning af et økonomisk fripladstilskud, ved udgangen af 2005 er berettiget til et højere økonomisk fripladstilskud i 2007, skal der ikke foretages en ny beregning af procenten (a) efter denne bekendtgørelses § 37. Procenten (a) skal sammenholdes med en ny beregning af procentsatsen (b) efter denne bekendtgørelses § 37 beregnet på grundlag af den nye indkomst.

Stk. 2. Når forældre med overgangstilskud på grund af indkomstfremgang i 2007 i forhold til indkomstgrundlaget for beregning af et økonomisk fripladstilskud ved udgangen af 2005 er berettiget til et lavere økonomisk fripladstilskud i 2007, skal der foretages en ny beregning af procenten (a) efter denne bekendtgørelses § 37 på grundlag af den nye indkomst. Procenten (a) skal sammenholdes med en ny beregning af procentsatsen (b) efter denne bekendtgørelses § 37 beregnet på grundlag af den nye indkomst.

§ 39. Har forældre med børn i alderen 3 år og indtil skolestart ved udgangen af 2006 modtaget økonomisk fripladstilskud, hvor (a) summen af grundtilskud til og med 75 pct., jf. denne bekendtgørelses § 43 og dagtilbudslovens § 31, beregnet efter fripladsskalaen for 2006 er højere end (b) 75 pct. tillagt økonomisk fripladstilskud, jf. denne bekendtgørelses § 43, beregnet efter fripladsskalaen for 2007, skal kommunalbestyrelsen hæve tilskuddet. Kommunalbestyrelsens tilskud hæves med forskellen mellem de to procenter (a) og (b).

Stk. 2. Overgangstilskuddet efter stk. 1 bortfalder, når barnet skifter dagtilbud til et andet alderssvarende dagtilbud eller efter forældrenes ønske skifter til en anden type dagtilbud til samme aldersgruppe med en anden bruttodriftsudgift end det dagtilbud, barnet hidtil har benyttet.

§ 40. Når forældre med overgangstilskud efter denne bekendtgørelses § 39 på grund af indkomstnedgang i 2007 i forhold til indkomstgrundlaget for beregning af fripladstilskuddet, ved udgangen af 2006 er berettiget til et højere økonomisk fripladstilskud i 2007, skal der ikke foretages en ny beregning af procenten (a) efter denne bekendtgørelses § 39 på grundlag af den nye indkomst. Procenten (a) skal sammenholdes med en ny beregning af procentsatsen (b) efter denne bekendtgørelses § 39 beregnet på grundlag af den nye indkomst.

Stk. 2. Når forældre med overgangstilskud på grund af indkomstfremgang i 2007 i forhold til indkomstgrundlaget for beregning af et økonomisk fripladstilskud ved udgangen af 2006 er berettiget til et lavere økonomisk fripladstilskud i 2007, skal der foretages en ny beregning af procenten (a) efter denne bekendtgørelses § 39 på grundlag af den nye indkomst. Procenten (a) skal sammenholdes med ny beregning af procentsatsen (b) efter denne bekendtgørelses § 39 beregnet på grundlag af den nye indkomst.

Kapitel 5

Behandlingsmæssigt og socialpædagogisk fripladstilskud

Behandlingsmæssigt fripladstilskud

§ 41. Når et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde har ophold i et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-3, og § 21, stk. 2-3, forhøjes kommunalbestyrelsens tilskud med et behandlingsmæssigt fripladstilskud, jf. dagtilbudslovens § 43, nr. 3, der svarer til 50 pct. af forældrenes egenbetaling efter dagtilbudslovens kapitel 5.

Stk. 2. Summen af kommunalbestyrelsens tilskud efter dagtilbudslovens § 31, et eventuelt økonomisk fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 43, nr. 2 og søskendetilskud efter dagtilbudslovens § 43, nr. 1 til en halvtidsplads eller derunder i et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-3, og § 21, stk. 2-3, skal forhøjes med et behandlingsmæssigt fripladstilskud, så det samlede tilskud udgør 100 pct., og forældrenes egenbetaling dermed bortfalder.

Privatinstitutioner

§ 42. Ved optagelse i en privatinstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 4, forhøjes driftstilskuddet med et beløb, der svarer til 50 pct. af differencen mellem (a) summen af tilskud efter dagtilbudslovens § 36, stk. 2, økonomisk fripladstilskud efter denne bekendtgørelses § 31, søskendetilskud efter denne bekendtgørelses § 21 og (b) de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter (eksklusive støttepædagogudgifter) pr. plads for dagtilbud i opholdskommunen, jf. dagtilbudslovens § 19, stk. 2-3, og § 21, stk. 2-3, beregnet for den aldersgruppe, barnet tilhører.

Stk. 2. Behandlingsmæssigt fripladstilskud til en plads i en privatinstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 4, skal anvendes til at reducere forældrenes egenbetaling.

Stk. 3. Summen af kommunalbestyrelsens behandlingsmæssige fripladstilskud og øvrige tilskud efter dagtilbudslovens § 43 til brug for nedbringelse af forældrenes egenbetaling, kan ikke overstige forældrenes egenbetaling for den konkrete plads i privatinstitutionen.

Socialpædagogisk fripladstilskud

§ 43. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde, hvor der ikke kan gives økonomisk fripladstilskud efter denne bekendtgørelses § 27, træffe afgørelse om at forhøje kommunalbestyrelsens tilskud efter dagtilbudslovens §§ 31, 34, 36 og 41-42 tillagt søskendetilskud og behandlingsmæssigt fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 43, nr. 1 og 3, hvor

1) ophold i et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2-3, må anses som særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde, og

2) betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets eller den unges optagelse eller forbliven i et dagtilbud.

Afsnit II

Fritidshjemsplads til børn i skolealderen

Kapitel 6

Plads i fritidshjem i anden kommune

§ 44. Opskrivning på venteliste og optagelse i et fritidshjem i en anden kommune efter dagtilbudslovens § 55 sker efter institutionskommunens retningslinjer for optagelse. Institutionskommunen kan anmode forældrene om at oplyse, hvornår opholdskommunen kan give et tilskud til en plads i institutionskommunen efter dagtilbudslovens § 61.

§ 45. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at lukke for optagelse på ventelisten for børn fra andre kommuner, der ønsker en plads i et af kommunens fritidshjem, når antallet af udefrakommende børn på ventelisten overstiger 1 pct. af de børn, der er bosiddende i kommunen, og som er indskrevet i et fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 2-3 i kommunen. Ved beregningen skal der rundes op til nærmeste hele tal.

Stk. 2. Ventelisten for børn fra andre kommuner, der ønsker plads i kommunens fritidshjem, kan opgøres i forhold til alle kommunens fritidshjem, aldersgrupper, fritidshjemstyper, distrikter og/eller i forhold til de enkelte fritidshjem efter dagtilbudsloven. Fritidshjemspladser, der er forbeholdt bestemte grupper af børn, kan udelades i opgørelsen og undtages fra beslutning om lukning af ventelisten.

§ 46. En beslutning, der er truffet efter § 45, bevarer kun sin gyldighed i tre måneder efter dens ikrafttræden. Inden udgangen af de tre måneder fra beslutningen om lukning for optagelse på ventelisten skal kommunalbestyrelsen derfor træffe en ny beslutning om lukning, hvis ventelisten fortsat skal være lukket.

§ 47. Kommunalbestyrelsen skal elektronisk indberette beslutninger om at lukke for optagelse på ventelisten for børn fra andre kommuner og beslutninger om forlængelse af lukning på hjemmesiden www.ventelistelukning.dk.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre beslutningen om lukning lokalt i kommunen.

Stk. 3. En beslutning om at lukke for optagelse på ventelisten for børn fra andre kommuner og om forlængelse af lukningen har først virkning, når kommunalbestyrelsen korrekt har indberettet beslutningen elektronisk på hjemmesiden www.ventelistelukning.dk, og lukningen er registreret på hjemmesiden.

Kapitel 7

Tilskud til fritidshjem og forældrenes egenbetaling

Tilskud til kommunale og selvejende fritidshjem i opholdskommunen

§ 48. Kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling efter dagtilbudslovens § 57 til en plads i fritidshjem kan fastsættes således, at tilskuddet og egenbetalingen varierer efter aldersgrupper. I dette tilfælde anvendes bruttodriftsudgifterne for den pågældende aldersgruppe ved beregningen af kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling til aldersgruppen. Kommunalbestyrelsen afgør, om tilskudsprocenten skal være den samme i forhold til alle typer af fritidshjem og alle aldersgrupper.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ved fastlæggelse af tilskud og forældrenes egenbetaling for et nyt regnskabsår samtidig beslutte ændringer i tilskuddet og egenbetalingen i løbet af året. Beslutningen skal omfatte de datoer, hvor ændringerne skal ske samt indholdet af ændringen. Der kan herudover ikke ske ændringer i tilskuddet eller i egenbetalingen i løbet af året.

Stk. 3. Ved beregningen af kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling opgøres kommunens bruttodriftsudgifter på fritidshjemsområdet inklusive moms.

Stk. 4. Ved fastlæggelsen af kommunens bruttodriftsudgifter til brug for beregningen af tilskud og egenbetaling for en plads i fritidshjem ses der bort fra befordringsudgifter til udflytterfritidshjem.

Administrationstilskud til selvejende fritidshjem

§ 49. Et selvejende fritidshjem har ret til et administrationstilskud efter dagtilbudslovens § 59, når institutionen administrerer følgende fem opgaver: Løn, bogføring, budget/regnskab, samt revision og personalejuridisk bistand.

Stk. 2. I tilfælde, hvor kommunen ikke har selvejende fritidshjem, der modtager et administrationstilskud fastsat ved aftale med kommunalbestyrelsen eller ikke varetager administrationen af alle fem opgaver efter stk. 1, har selvejende fritidshjem ret til at få forhøjet driftstilskuddet med et beløb svarende til 2,1 pct. af kommunens gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter pr. barn i et aldersvarende fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk.3.

Stk. 3. Selvejende fritidshjem kan, uanset stk. 2, og dagtilbudslovens § 59, stk. 2, til enhver tid indgå aftale med kommunalbestyrelsen om størrelsen af administrationstilskuddet, såfremt der kan opnås enighed herom.

Stk. 4. Et selvejende fritidshjem kan efter aftale med kommunalbestyrelsen modtage et forholdsmæssigt administrationstilskud for at varetage enkelte af de i stk. 1 nævnte administrationsopgaver.

Tilskud til fritidshjem i anden kommune

§ 50. Når et barn ved flytning bevarer sin plads i et fritidshjem i fraflytningskommunen efter dagtilbudslovens § 55, stk. 3, skal barnets nye opholdskommune yde et tilskud til pladsen efter dagtilbudslovens § 61. Tilskuddet skal ydes umiddelbart efter flytningen, således at der ikke er ophør i tilskuddet til barnets ophold i dagtilbuddet.

§ 51. Opholdskommunens samlede tilskud til en plads i fritidshjem i en anden kommune består af et grundtilskud samt et eventuelt ekstratilskud, fripladstilskud og søskendetilskud. Det samlede tilskud udbetales direkte til institutionskommunen. Den mellemkommunale afregning er eksklusive moms.

Stk. 2. Opholdskommunens samlede tilskud, jf. stk. 1, til en plads i en anden kommune kan ikke overstige bruttodriftsudgifterne pr. plads i institutionskommunen som beregnet efter dagtilbudslovens § 57, stk. 2, og §§ 58-59, jf. dog stk.3.

Stk. 3. Et ekstra tilskud efter dagtilbudslovens § 62, der kompenserer for eventuelle ejendomsudgifter og udgifter til husleje og vedligeholdelse eller for udgifter til børn med særlige behov, kan dog ydes, selvom det betyder, at summen af opholdskommunens samlede tilskud til institutionskommunen og forældrenes egenbetaling overstiger bruttodriftsudgifterne beregnet efter dagtilbudslovens § 57, stk. 2, og §§ 58-59.

§ 52. Har et barn ophold i et fritidshjem i en anden kommune af behandlingsmæssige grunde, udgør opholdskommunens tilskud til pladsen 50 pct. af de gennemsnitlige bruttodriftsudgifter pr. plads for opholdskommunens fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 2 -3 beregnet for den aldersgruppe, som barnet tilhører, jf. dog stk.2.

Stk. 2. Hvis fritidshjemmet i institutionskommunen er billigere end i opholdskommunen, udgør tilskuddet et beløb, der svarer til opholdskommunens gennemsnitlige tilskudsprocent for aldersgruppen beregnet ud fra de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i det benyttede fritidshjem i institutionskommunen.

§ 53. Ønsker forældre en plads til deres barn i et fritidshjem, der er tilknyttet det tyske mindretal ved Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, og er der ikke et sådant tilbud i opholdskommunen, kan forældrene ønske det i en anden kommune. Forældrene betaler i dette tilfælde for opholdet i fritidshjemmet i institutionskommunen efter de almindelige bestemmelser i dagtilbudslovens §§ 57-59 om tilskud og forældrebetaling for en plads i dagtilbud i opholdskommunen.

Stk. 2. Opholdskommunen afholder eventuelle merudgifter i forhold til institutionskommunen.

Kapitel 8

Søskendetilskud

§ 54. Søskendetilskud skal beregnes i forhold til den/de billigste plads(er), som findes ved at sammenligne opholdskommunens nettodriftsudgifter, jf. dagtilbudslovens §§ 57-59. Dette gælder også i tilfælde, hvor et barn har plads i en anden kommune.

Stk. 2. Der ydes ikke søskendetilskud til den dyreste plads. Søskendetilskud tillægges kommunalbestyrelsens tilskud efter dagtilbudslovens kapitel 9.

§ 55. Summen af kommunalbestyrelsens søskendetilskud og øvrige tilskud til en plads i fritidshjem kan højst svare til de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads som beregnet efter dagtilbudslovens §§ 57-59.

Søskendetilskud til fritidshjem i opholdskommunen

§ 56. Ved optagelse i et fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 2-4, fastsættes kommunalbestyrelsens s øskendetilskud til et beløb, der svarer til mindst 50 pct. af forældrenes egenbetaling som beregnet efter dagtilbudslovens §§ 57 og 58 nedbragt med et eventuelt fripladstilskud efter denne bekendtgørelses § 59.

Søskendetilskud til private fritidshjem

§ 57. Ved optagelse i et privat fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 4, udgør kommunalbestyrelsens søskendetilskud et beløb, der svarer til mindst 50 pct. af differencen mellem (a) de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter (eksklusive støttepædagogudgifter) pr. plads for et alderssvarende fritidshjem i opholdskommunen, jf. dagtilbudslovens § 52, stk. 2-3, beregnet for den aldersgruppe barnet tilhører, og (b) summen af kommunalbestyrelsens tilskud efter dagtilbudslovens § 60 tillagt et eventuelt økonomisk fripladstilskud efter denne bekendtgørelses § 59.

Stk. 2. Søskendetilskud til en plads i et privat fritidshjem skal anvendes til at reducere forældrenes egenbetaling.

Stk. 3. Søskendetilskud og andre tilskud til nedbringelse af forældrenes egenbetaling kan ikke overstige forældrenes egenbetaling for den konkrete plads i et privat fritidshjem.

§ 58. Kommunalbestyrelsens samlede tilskud, jf. dagtilbudslovens § 60 og § 63, nr. 1 udbetales direkte til det private fritidshjem.

Søskendetilskud til fritidshjem i anden kommune

§ 59. Ved optagelse i et fritidshjem, jf. dagtilbudslovens § 52, stk. 2-3, i en anden kommune fastsættes kommunalbestyrelsens s øskendetilskud til et beløb, der svarer til mindst 50 pct. af differencen mellem (a) summen af kommunalbestyrelsens tilskud til brug for fritidshjem i anden kommune efter dagtilbudslovens § 61, stk. 2 og § 62 samt et eventuelt økonomisk fripladstilskud efter denne bekendtgørelses § 62 og (b) de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i det benyttede fritidshjem som beregnet i institutionskommunen efter dagtilbudslovens § 57, stk. 2 og § 58.

Stk. 2. Søskendetilskuddet skal anvendes til at nedbringe forældrenes egenbetaling som beregnet efter dagtilbudslovens § 61, stk. 5.

§ 60. K ommunalbestyrelsens samlede tilskud til fritidshjem i anden kommune, jf. dagtilbudslovens §§ 61-63 udbetales direkte til institutionskommunen.

Kapitel 9

Økonomisk fripladstilskud

§ 61. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender udsteder hvert år en fripladsskala for det kommende år, som indeholder indtægtsgrænser for fripladstilskud. Fripladsskalaen i år 2007 niveau fremgår af bilag 1.

Stk. 2. Fripladsskalaens indtægtsgrænser reguleres én gang årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, afhængig af om den tilgrundliggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2,0 pct.

Stk. 3. De efter regulering fremkomne øvre og nedre indtægtsgrænser afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Stk. 4. Differencen mellem de indtægtsgrænser, der fremkommer efter reguleringen i stk. 1 og 2, deles med 95, og det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.

Stk. 5. Det økonomiske fripladstilskud fastsættes for børn i fritidshjem til 28,5 pct. ved den første indtægtsstigning, der svarer til kronebeløbet beregnet efter stk. 4. Derefter falder det økonomiske fripladstilskud for børn i fritidshjem med 0,3 procentpoint for hver indtægtsstigning, der svarer til kronebeløbet beregnet efter stk. 4.

§ 62. Kommunalbestyrelsen skal give et økonomisk fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 63, nr. 2, når forældre dokumenterer, at deres aktuelle indtægt ligger inden for fripladsskalaens indtægtsgrænser.

Stk. 2. Økonomi sk fripladstilskud efter stk. 1, skal beregnes før et eventuelt søskendetilskud efter denne bekendtgørelses §§ 54-58.

Stk. 3. Er der mere end et barn under 18 år i hjemmet, forhøjes fripladsskalaens indtægtsgrænser med 7.000 kr. for hvert barn ud over det første barn.

§ 63. Den aktuelle indtægt, der skal lægge til grund for kommunalbestyrelsens afgørelse om økonomisk fripladstilskud, består af:

1) Personlig indkomst før bundfradrag med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter § 7 i personskatteloven, og

2) aktieindkomst, der beskattes efter § 8a, stk. 1-2, i personskatteloven bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.

Stk. 2. Når den faktiske indtægt, forældrene har til rådighed, er væsentlig større eller mindre end den aktuelle indtægt, som beregnet efter stk. 1, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om økonomisk fripladstilskud på baggrund af en samlet vurdering af familiens økonomiske og sociale forhold.

Stk. 3. Studielån, der udbetales efter lov om statens uddannelsesstøtte, betragtes ikke som en del af forældrenes aktuelle indtægt.

Stk. 4. Indtægtsgrundlaget for beregning af økonomisk fripladstilskud til forældre, der er eller har været beskæftiget om bord på et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, opgøres efter § 12 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1032 af 22. oktober 2004 om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere med senere ændringer.

§ 64. Bor barnet sammen med begge forældre, lægges forældrenes samlede aktuelle husstandsindtægt til grund for beregning af økonomisk fripladstilskud.

Stk. 2. I tilfælde, hvor barnets forældre ikke er samlevende, skal det økonomiske fripladstilskud beregnes på grundlag af den aktuelle husstandsindtægt i den husstand, hvor barnet er tilmeldt folkeregisteret, med mindre en samlet vurdering af de faktiske forhold viser, at barnet har størst tilknytning hos den af forældrene, hvor barnet ikke har folkeregisteradresse.

Stk. 3. Indtægter fra barnet eller andre børn i husstanden skal ikke indgå i grundlaget for beregning af økonomisk fripladstilskud.

Økonomisk fripladstilskud til fritidshjem i opholdskommunen

§ 65. Ved optagelse i fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 2 og 3, udgør det økonomiske fripladstilskud et beløb svarende til fripladstilskudsprocenten af de budgetterede bruttodriftsudgifter for en plads i fritidshjem, jf. dagtilbudslovens §§ 57-59.

Økonomisk fripladstilskud til privatinstitutioner

§ 66. Ved optagelse i et privat fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 4, udgør opholdskommunen økonomiske fripladstilskud et beløb svarende til fripladsprocenten af de budgetterede bruttodriftsudgifter som beregnet efter dagtilbudslovens § 61.

Stk. 2. Økonomi sk fripladstilskud til en plads i et privat fritidshjem skal anvendes til at reducere forældrenes egenbetaling.

Stk. 3. Summen af kommunalbestyrelsens økonomiske fripladstilskud og øvrige tilskud til nedbringelse af forældrenes egenbetaling kan ikke overstige forældrenes egenbetaling for den konkrete plads i et privat fritidshjem.

Økonomisk fripladstilskud til fritidshjem i anden kommune

§ 67. Ved optagelse i fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 2-3, i anden kommune, udgør opholdskommunens økonomiske fripladstilskud et beløb svarende til fripladstilskudsprocenten af de budgetterede bruttodriftsudgifter som beregnet efter dagtilbudslovens § 61.

Nyoptagelse, indtægtsgrundlag, vejledning m.v.

§ 68. Ved nyoptagelse i et fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 2-4, skal kommunalbestyrelsen give et økonomisk fripladstilskud fra det tidspunkt, hvor barnet optages i fritidshjemmet, når forældrene dokumenterer, at deres aktuelle indtægter, jf. §§ 63-64 ligger inden for de indtægtsgrænser, der berettiger til økonomisk fripladstilskud efter fripladsskalaen, jf. § 61.

Stk. 2. Søges der om fripladstilskud, og er det ikke nyoptagelse efter stk. 1, skal kommunalbestyrelsen give økonomisk fripladstilskud fra begyndelsen af den måned, der følger efter den dato, hvor der er ansøgt om økonomisk fripladstilskud.

§ 69. Kommunalbestyrelsen skal give forældrene underretning om, hvilket indtægtsgrundlag det økonomiske fripladstilskud er tildelt på baggrund af samt reglerne om forældrenes pligt til at underrette kommunen efter denne bekendtgørelses § 70 og om regulering af det økonomiske fripladstilskud efter stk. 2.

Stk. 2. Når forældrene har en indtægtsfremgang på over 10 pct., kan kommunalbestyrelsen regulere det økonomiske fripladstilskud med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor forældrenes forhold har ændret sig.

§ 70. Forældrene har pligt til at underrette kommunen om varige stigninger i deres faktiske indtægt eller andre forhold i årets løb, der har betydning for forældrenes ret til at modtage økonomisk fripladstilskud.

§ 71. Lederen af et fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 2-4, skal give forældre vejledning om mulighederne for økonomisk fripladstilskud.

Stk. 2. Oplysninger om reglerne for økonomisk fripladstilskud skal offentliggøres i det enkelte fritidshjem eller på fritidshjemmets hjemmeside.

Stk. 3. Oplysninger om reglerne for økonomisk fripladstilskud skal efter anmodning udleveres til forældrene.

Kapitel 10

Behandlingsmæssigt og socialpædagogisk fripladstilskud

Behandlingsmæssigt fripladstilskud i opholdskommunen

§ 72. Når et barn med betydelig og varig nedsat funktionsevne af behandlingsmæssige grunde har ophold i et fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 2 og 3, hæves kommunalbestyrelsens tilskud med et behandlingsmæssigt fripladstilskud, jf. dagtilbudslovens § 63, nr. 3, der svarer til 50 pct. af forældrenes egenbetaling som beregnet efter dagtilbudslovens §§ 57-59 og 61.

Stk. 2. Summen af kommunalbestyrelsens tilskud efter §§ 57-59 og 61, et eventuelt økonomisk fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 63, nr. 2, og søskendetilskud efter dagtilbudslovens § 63, nr. 1 til en halvtidsplads eller derunder i et fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 2-3, skal forhøjes med et behandlingsmæssigt fripladstilskud, så det samlede tilskud udgør 100 pct., og forældrenes egenbetaling dermed bortfalder.

Behandlingsmæssigt fripladstilskud til private fritidshjem

§ 73. Ved optagelse i et privat fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 4, forhøjes kommunalbestyrelsens tilskud efter dagtilbudslovens § 60 med et beløb, der svarer til 50 pct. af differencen mellem (a) summen af tilskud efter dagtilbudslovens § 60, søskendetilskud efter denne bekendtgørelses § 57, økonomisk fripladstilskud efter denne bekendtgørelses § 66 og (b) de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter (eksklusive støttepædagogudgifter) pr. plads for dagtilbud i opholdskommunen, jf. dagtilbudslovens § 52, stk. 2 og 3, beregnet for den aldersgruppe, barnet tilhører.

Stk. 2. Behandlingsmæssigt fripladstilskud til en plads i et privat fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 4, skal anvendes til at reducere forældrenes egenbetaling.

Stk. 3. Summen af kommunalbestyrelsens behandlingsmæssige fripladstilskud og øvrige tilskud til nedbringelse af forældrenes egenbetaling, kan ikke overstige forældrenes egenbetaling for den konkrete plads i et privat fritidshjem.

Socialpædagogisk fripladstilskud

§ 74. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen ikke kan give økonomisk fripladstilskud efter denne bekendtgørelses kapitel 9, træffe afgørelse om at forhøje kommunalbestyrelsens tilskud efter dagtilbudslovens §§ 57, 60 og 61 tillagt søskendetilskud og behandlingsmæssigt fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 63, nr. 1 og 3, hvor

1) ophold i et fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 2 - 4, må anses som særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde, og

2) betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets eller den unges optagelse eller forbliven i et fritidshjem.

Afsnit III

Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge

Kapitel 11

Plads i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge i anden kommune

§ 75. Opskrivning på venteliste og optagelse i et klubtilbud i en anden kommune efter dagtilbudslovens § 69 sker efter institutionskommunens retningslinjer for optagelse. Institutionskommunen kan anmode forældrene om at oplyse, hvornår opholdskommunen kan give et tilskud til en plads i institutionskommunen efter dagtilbudslovens § 69.

§ 76. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at lukke for optagelse på ventelisten for større børn og unge fra andre kommuner, der ønsker en plads i kommunens klubtilbud m.v., når antallet af større børn og unge på ventelisten overstiger 1 pct. af de større børn og unge, der er bosiddende i kommunen, og som er indskrevet i et klubtilbud m.v. i kommunen. Ved beregningen skal der rundes op til nærmeste hele tal.

§ 77. Ventelisten for større børn og unge fra andre kommuner kan opgøres i forhold til hele kommunens klubtilbud m.v., aldersgrupper, distrikter og/eller i forhold til de enkelte klubtilbud m.v.

Stk. 2. Pladser i klubtilbud m.v., der er forbeholdt bestemte grupper af større børn og unge, kan udelades i opgørelsen og undtages fra beslutning om lukning af ventelisten.

§ 78. En beslutning, der er truffet efter denne bekendtgørelses § 76, bevarer alene sin gyldighed i tre måneder efter dens ikrafttræden. Inden udgangen af tre måneder fra beslutningen om lukning af ventelisten skal kommunen derfor træffe en ny beslutning om lukning, hvis ventelisten fortsat skal være lukket.

§ 79. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre beslutninger om at lukke ventelisten for større børn og unge fra andre kommuner og beslutninger om forlængelse af lukning på kommunens hjemmeside.

Stk. 2. En beslutning om at lukke for ventelisten for større børn og unge fra andre kommuner og om forlængelse af lukningen har virkning fra det tidspunkt, hvor oplysningen om lukning fremgår af kommunens hjemmeside.

Kapitel 12

Tilskud til klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge og forældrenes egenbetaling

Tilskud til klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge i opholdskommunen

§ 80. Kommunalbestyrelsen kan ved fastsættelse af forældrenes egenbetaling for en plads i klubtilbud m.v. efter dagtilbudslovens § 71, stk. 2, beslutte,

1) at forældrenes egenbetaling varierer med barnets eller den unges alder eller klassetrin, og

2) at der ikke skal være egenbetaling for deltagelse i enkelte tilbud eller typer af tilbud.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at det enkelte tilbud selv træffer beslutning om anvendelse af særlige indtægter, der tilgår tilbuddet.

§ 81. Ved beregningen af kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling efter dagtilbudslovens § 71, stk. 2 for en plads i klubtilbud m.v., ses der bort fra udgifter til rådgivning, vejledning og hjælpeforanstaltninger med tilknytning til klubtilbuddene.

Stk. 2. Ved beregningen af kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling til en plads i klubtilbud m.v. opgøres kommunens bruttodriftsudgifter på klubtilbudsområdet inklusive moms.

Stk. 3. Beregningen af kommunens tilskud til materialer og eventuelt til forplejning foretages ud fra det enkelte barns eller unges forbrug.

Tilskud til klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge i anden kommune

§ 82. Når et barn eller en ung ved flytning bevarer sin plads i et klubtilbud m.v. i fraflytningskommunen efter dagtilbudslovens § 69, stk. 3, skal opholdskommunens tilskud til klubtilbudspladsen efter dagtilbudslovens § 74 ydes umiddelbart efter flytningen, således at der ikke er ophør i tilskuddet til barnets ophold i klubtilbuddet m.v.

Stk. 2. Såfremt opholdskommunen ikke råder over klubtilbudspladser, må kommunen i beregningen af tilskuddet tage udgangspunkt i, hvad der i øvrigt findes af klublignende tilbud i kommunen.

§ 83. Ønsker forældre en plads i et klubtilbud, der er tilknyttet det tyske mindretal ved Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, og er der ikke et sådant tilbud i opholdskommunen, kan forældrene ønske det i en anden kommune. Forældrene betaler i dette tilfælde for opholdet i klubtilbuddet i institutionskommunen efter de almindelige bestemmelser i dagtilbudslovens §§ 71-73 om tilskud og forældrebetaling for en plads i klubtilbud m.v. i opholdskommunen.

Stk. 2. Opholdskommunen afholder eventuelle merudgifter i forhold til institutionskommunen.

Kapitel 13

Søskendetilskud

§ 84. Når kommunalbestyrelsen giver søskendetilskud til klubtilbud m.v., skal tilskuddet beregnes i forhold til den/de billigste plads(er), som findes ved at sammenligne opholdskommunens nettodriftsudgifter, jf. dagtilbudslovens §§ 71-73. Dette gælder ligeledes i tilfælde, hvor et barn har en plads i en anden kommune.

Stk. 2. Der ydes ikke søskendetilskud til den dyreste plads. Søskendetilskud tillægges kommunalbestyrelsens tilskud efter dagtilbudslovens kapitel 13.

§ 85. Summen af k ommunalbestyrelsens søskendetilskud og øvrige tilskud til en plads i et klubtilbud m.v. kan højst svare til de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads som beregnet efter dagtilbudslovens kapitel 13.

Søskendetilskud til klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge i opholdskommunen

§ 86. Ved optagelse i et klubtilbud eller andet socialpædagogisk fritidstilbud efter dagtilbudslovens § 66, stk. 2-4, udgør kommunalbestyrelsens s øskendetilskud et beløb, der svarer til mindst 50 pct. af forældrenes egenbetaling som beregnet efter dagtilbudslovens §§ 71-73 nedbragt med et eventuelt økonomisk fripladstilskud efter denne bekendtgørelses § 89.

Søskendetilskud til klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge i anden kommune

§ 87. Ved optagelse i et klubtilbud m.v. efter dagtilbudslovens § 66, stk. 2-4 i en anden kommune udgør kommunalbestyrelsens s øskendetilskud et beløb, der svarer til mindst 50 pct. af differencen mellem (a) summen af tilskud efter dagtilbudslovens § 74, stk. 1, og § 75, samt et eventuelt økonomisk fripladstilskud efter denne bekendtgørelses § 89 og (b) de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i det benyttede klubtilbud m.v. som beregnet i institutionskommunen efter dagtilbudslovens § 71, stk. 2 og 3, samt § 72 og § 73.

Stk. 2. Søskendetilskuddet skal anvendes til at nedbringe forældrenes egenbetaling som beregnet efter dagtilbudslovens § 74, stk. 5.

§ 88. K ommunalbestyrelsens samlede tilskud til klubtilbud m.v. i anden kommune, jf. dagtilbudslovens §§ 74-76 udbetales direkte til institutionskommunen.

Kapitel 14

Økonomisk fripladstilskud

§ 89. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender udsteder hvert år en fripladsskala for det kommende år, som indeholder indtægtsgrænser for fripladstilskud. Fripladsskalaen i år 2007 niveau fremgår af bilag 1.

Stk. 2. Fripladsskalaens indtægtsgrænser reguleres én gang årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, afhængig af om den tilgrundliggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2,0 pct.

Stk. 3. De efter regulering fremkomne indtægtsgrænser afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Stk. 4. Differencen mellem de indtægtsgrænser, der fremkommer efter reguleringen i stk. 1 og 2, deles med 95, og det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.

Stk. 5. Forældrenes egenbetaling fastsættes til 5 pct. ved den første indtægtsstigning, der svarer til kronebeløbet beregnet efter stk. 4. Derefter forhøjes betalingen med 1 pct. for hver indtægtsstigning, der svarer til kronebeløbet beregnet efter stk. 4.

§ 90. Kommunalbestyrelsen skal give et økonomisk fripladstilskud, jf. dagtilbudslovens § 76, stk. 1, nr. 1, når forældre dokumenterer, at deres aktuelle indtægt ligger inden for fripladsskalaens indtægtsgrænser.

Stk. 2. Økonomi sk fripladstilskud efter stk. 1 skal beregnes før et eventuelt søskendetilskud efter §§ 84-88.

Stk. 3. Når der er mere end et barn under 18 år i hjemmet, forhøjes fripladsskalaens indtægtsgrænser med 7.000 kr. for hvert barn ud over det første barn.

§ 91. Den aktuelle indtægt, der skal lægge til grund for kommunalbestyrelsens afgørelse om økonomisk fripladstilskud, består af

1) personlig indkomst før bundfradrag med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter § 7 i personskatteloven, og

2) aktieindkomst, der beskattes efter § 8 a, stk. 1 og 2 i personskatteloven bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.

Stk. 2. Når den faktiske indtægt, forældrene har til rådighed, er væsentlig større eller mindre end den aktuelle indtægt, som beregnet efter stk. 1, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om økonomisk fripladstilskud på baggrund af en samlet vurdering af familiens økonomiske og sociale forhold.

Stk. 3. Studielån, der udbetales efter lov om statens uddannelsesstøtte, betragtes ikke som en del af forældrenes aktuelle indtægt.

Stk. 4. Indtægtsgrundlaget for beregning af økonomisk fripladstilskud til forældre, der er eller har været beskæftiget om bord på et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, opgøres efter § 12 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1032 af 22. oktober 2004 om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere med senere ændringer.

§ 92. Bor barnet eller den unge sammen med begge forældre, lægges forældrenes samlede aktuelle husstandsindtægt til grund for beregning af økonomisk fripladstilskud.

Stk. 2. I tilfælde, hvor barnets eller den unges forældre ikke er samlevende, skal det økonomiske fripladstilskud beregnes på grundlag af den aktuelle husstandsindtægt i den husstand, hvor barnet eller den unge er tilmeldt folkeregisteret, med mindre en samlet vurdering af de faktiske forhold viser, at barnet eller den unge har størst tilknytning hos den af forældrene, hvor barnet ikke har folkeregisteradresse.

Stk. 3. Indtægter fra barnet eller den unge samt andre børn og unge i husstanden skal ikke indgå i grundlaget for beregning af økonomisk fripladstilskud.

Økonomisk fripladstilskud til klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge i opholdskommunen

§ 93. Ved optagelse i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud efter dagtilbudslovens § 66, stk. 2-4 beregnes det økonomiske fripladstilskud på grundlag af forældrenes egenbetaling for ophold i klubtilbud m.v., jf. dagtilbudslovens §§ 71-73.

§ 94. Når beregningen af økonomisk fripladstilskud til en plads i et klubtilbud m.v. medfører fuld fritagelse for egenbetaling, giver kommunalbestyrelsen et økonomisk fripladstilskud, så forældrenes egenbetaling til forplejning og materialer dermed bortfalder.

Stk. 2. Når beregningen af økonomisk fripladstilskud til en plads i et klubtilbud m.v. medfører delvis fritagelse for forældrenes egenbetaling, skal kommunalbestyrelsens tilskud til forplejning og materialer mindst udgøre 50 pct. af udgiften til forplejning og materialer, jf. dagtilbudslovens 71.

Økonomisk fripladstilskud til klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge i anden kommune

§ 95. Ved optagelse i klubtilbud m.v. efter dagtilbudslovens § 66, stk. 2-4 i anden kommune, beregnes opholdskommunens økonomiske fripladstilskud på baggrund af den billigste af de gennemsnitlige egenbetalinger i opholdskommunen og institutionskommunen, som beregnet i institutionskommunen og opholdskommunen efter dagtilbudslovens § 71, stk. 2 og 3, samt § 72 og § 73.

§ 96. Når beregningen af økonomisk fripladstilskud til en plads i et klubtilbud m.v. medfører fuld fritagelse for egenbetaling, giver kommunalbestyrelsen et økonomisk fripladstilskud, så forældrenes egenbetaling til forplejning og materialer dermed bortfalder.

Stk. 2. Når beregningen af økonomisk fripladstilskud til en plads i et klubtilbud m.v. medfører delvis fritagelse for forældrenes egenbetaling, skal kommunalbestyrelsens tilskud til forplejning og materialer mindst udgøre 50 pct. af udgiften til forplejning og materialer, jf. dagtilbudslovens § 71.

Nyoptagelse, indtægtsgrundlag, vejledning m.v.

§ 97. Ved nyoptagelse i et klubtilbud eller andet socialpædagogiske fritidstilbud efter dagtilbudslovens § 66, stk. 2-4, skal kommunalbestyrelsen give økonomisk fripladstilskud fra det tidspunkt, hvor barnet optages i et klubtilbud m.v., når forældrene dokumenterer, at deres aktuelle indtægter, jf. denne bekendtgørelses § 91 og § 92, ligger inden for fripladsskalaens indtægtsgrænser, jf. denne bekendtgørelses § 89.

Stk. 2. Søges der om fripladstilskud, og er det ikke nyoptagelse efter stk. 1, skal kommunalbestyrelsen give økonomisk fripladstilskud fra begyndelsen af den måned, der følger efter den dato, hvor der er ansøgt om økonomisk fripladstilskud.

§ 98. Kommunalbestyrelsen skal give forældrene underretning om, hvilket indtægtsgrundlag der ligger til grund for beregningen af det økonomiske fripladstilskud, om reglerne om forældrenes pligt til at underrette kommunen efter denne bekendtgørelses § 99 samt om regulering af det økonomiske fripladstilskud efter stk. 2.

Stk. 2. Når forældrene har en indtægtsfremgang på over 10 pct. kan kommunalbestyrelsen regulere det økonomiske fripladstilskud med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor forældrenes forhold har ændret sig.

§ 99. Forældrene har pligt til at underrette kommunen om varige stigninger i deres faktiske indtægt eller andre forhold i årets løb, der har betydning for forældrenes ret til at modtage økonomisk fripladstilskud.

§ 100. Lederen af et klubtilbud m.v. efter dagtilbudslovens § 66, stk. 2-4, skal give forældre samt barnet eller den unge vejledning om mulighederne for økonomisk fripladstilskud.

Kapitel 15

Socialpædagogisk fripladstilskud

§ 101. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen ikke kan give økonomisk fripladstilskud efter denne bekendtgørelses kapitel 14, træffe afgørelse om at forhøje kommunalbestyrelsens tilskud efter dagtilbudslovens § 71 og §§ 73-75 tillagt søskendetilskud efter dagtilbudslovens § 76, stk. 2, hvor

1) ophold i et klubtilbud m.v. efter dagtilbudslovens § 66, stk. 2-4 må anses som særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde, og

2) betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets eller den unges optagelse eller forbliven i et klubtilbud m.v.

Afsnit IV

Opkrævning og regulering af forældrebetaling for en plads i dag-, fritids- eller klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge

Kapitel 16

Opkrævning og regulering af forældrenes egenbetaling

§ 102. Forældrenes egenbetaling for en plads i dag-, fritids-, eller klubtilbud m.v. i forældrenes opholdkommune opkræves af opholdskommunen. Kommunalbestyrelsen kan træffe aftale med det enkelte tilbud om, at tilbuddet kan modtage forældrenes egenbetaling på kommunalbestyrelsens vegne.

Stk. 2. Forældrenes egenbetaling for en plads i dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. i en anden kommune end forældrenes opholdskommune opkræves af institutionskommunen. Kommunalbestyrelsen i institutionskommunen kan træffe aftale med tilbuddet eller kommunalbestyrelsen i opholdskommunen om, at de kan modtage forældrenes egenbetaling på institutionskommunens vegne.

Stk. 3. Privatinstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 4, § 52, stk. 4, og § 66, stk. 4, opkræver selv forældrenes egenbetaling.

§ 103. Ved en ændring af forældrebetalingens størrelse skal forældrene have meddelelse om ændringstidspunktet og indholdet af ændringen senest en måned før ændringen finder sted.

§ 104. Forældrenes egenbetaling for en plads i dag-, fritids-, eller klubtilbud m.v. reguleres ikke som følge af en eventuel forskel mellem de budgetterede bruttodriftsudgifter og de faktiske bruttodriftsudgifter.

Afsnit V

Indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i dag-, fritids- og klubtilbud til børn, klageadgang m.v.

Kapitel 17

Indhentelse af børneattest

§ 105. Myndigheder og private pasningstilbud m.v. inden for Minister iet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressort skal indhente børneattest, inden de ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år.

Stk. 2. Indhentelse af børneattest skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for sådanne attester efter § 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (kriminalregisteret), herunder at den, oplysningerne angår, har givet skriftligt samtykke til indhentelsen.

§ 106. Kommunalbestyrelsen skal indhente børneattest for personer, der ansættes eller beskæftiges i kommunale dag-, fritids-, og klubtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2, § 21, stk. 2, § 52, stk. 2 og § 66, stk. 2, og som med fast tilknytning til tilbuddet skal fungere som ledere, pædagoger, klubpædagoger, pædagogmedhjælpere, dagplejere, dagplejepædagoger, støttepædagoger herunder afløsere og vikarer for disse. Det samme gælder for studerende i praktik.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med godkendelsen af privat pasning efter dagtilbudslovens § 80 indhente børneattest for personer, der over for børn under 15 år skal fungere som passere.

Stk. 3. Private, herunder selvejende, dag-, fritids- og klubtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 3 og 4, § 21, stk. 3, § 52, stk. 3 og 4, og § 66, stk. 3 og 4, samt private pasningsordninger efter dagtilbudslovens § 78 skal indhente børneattest for personer, der over for børn under 15 år skal fungere som ledere, pædagoger, klubpædagoger, pædagogmedhjælpere samt afløsere og vikarer for disse i private pasningstilbud, såfremt der er tale om fast tilknytning. Det samme gælder for studerende i praktik.

Stk. 4. Ved fast tilknytning efter stk. 1 og 3, forstås, at det fra begyndelsen af ansættelsen eller beskæftigelsen er hensigten, at personens tilknytning til tilbuddet skal have mere end enkeltstående eller kortvarig karakter.

§ 107. I tilfælde hvor en person har fast tilknytning til et dag-, fritids-, eller klubtilbud m.v. efter § 106, stk. 4, skal børneattesten være indhentet, inden personen tiltræder som ansat eller beskæftiget.

Stk. 2. I tilfælde hvor en person skal fungere som privat passer efter dagtilbudslovens § 80 skal børneattesten være indhentet, inden kommunalbestyrelsen udbetaler det økonomiske tilskud til brug for privat pasning.

Stk. 3. Børneattest skal i andre tilfælde indhentes senest 3 uger efter det tidspunkt, hvor en person har været tilknyttet et dag-, fritids-, eller klubtilbud m.v. i mere end 3 måneder og inden for dette tidsrum i mindst 3 tilfælde har fungeret i en af de i denne bekendtgørelses § 106, stk. 1 og 3, nævnte stillinger eller beskæftigelser og fortsat skal være tilknyttet tilbuddet.

Stk. 4. Hvis et tilfælde efter stk. 3, udgør en sammenhængende periode på mere end to uger, skal der indhentes børneattest.

§ 108. Der skal ikke på ny indhentes børneattest for en person efter denne bekendtgørelses § 106, hvis vedkommende overgår til anden ansættelse eller beskæftigelse inden for samme myndighed eller tilbud.

§ 109. Forsætlig overtrædelse af §§ 105-108 straffes med bøde. Dette gælder dog ikke for offentlige forvaltningsmyndigheders overtrædelser. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Stk. 2. Overtrædelser efter stk. 1 påtales af det offentlige.

Kapitel 18

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 110. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2007, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For forældre, som er omfattet af mellemkommunale aftaler om brug af dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3, i en anden kommune, der er indgået inden den 1. januar 2004, gælder bestemmelserne i lov om social service § 15, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 26. august 2003, hvor forældrene betaler efter satserne i opholdskommunen, og hvor opholdskommunen afholder mer-/mindreudgifter i forhold til udførerkommunen, indtil de konkrete aftalers udløb.

Stk. 3. For aftaler om tilskud til private klubordninger for større børn og unge, jf. § 20, stk. 2 i lovbekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2005 om lov om social service, indgået før den 24. december 1993 gælder det, at egenbetalingen ikke kan overstige 20 pct. af udgifterne i tilsvarende kommunale klubtilbud, jf. § 144 i lovbekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2005 om lov om social service.

§ 111. Puljeordninger efter dagtilbudslovens § 101 og § 102 er omfattet af reglerne i denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For en plads i en puljeordning omfattet af dagtilbudslovens § 102 fastsættes bruttodriftsudgifterne til brug for beregning af kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling for den enkelte puljeordning på grundlag af ordningens budget.

§ 112. Hel eller delvis friplads ved brug af plads i en skolefritidsordning efter § 50, stk. 2, i lov om folkeskolen, beregnes efter beregningsreglerne for friplads. Indtægtsgrænserne i forbindelse med fripladstilskud reguleres efter § 26. Ved fripladstilskud til skolefritidsordningerne gælder § 24, stk. 2, pkt. 2 og 3, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1166 af 29. november 1999 om forældrebetaling for ophold i dagtilbud til børn: Forældrebetalingen fastsættes til 5 pct. ved den første indtægtsstigning, der svarer til dette beløb. Derefter forhøjes forældrebetalingen med 1 pct. for hver indtægtsstigning, der svarer til beløbet.

Familiestyrelsen, den 23. juli 2007

Dorrit Sylvest Nielsen

/Tine Nyeng Toldbod



Bilag 1

Fripladsskala i 2007-niveau

 


 

 

Fripladstilskud i pct. af bruttodriftsudgifterne pr. plads

Fripladstilskud i pct. af bruttodriftsudgifterne pr. plads

Egenbetaling i pct. af fuld takst

Indtægt

Til børn indtil skolestart

Til børn i skolealderen

Til større børn og unge i klubtilbud m.v.

Til og med 134.000 kr.

Tilskuddet udgør 25 pct.

Tilskuddet udgør 30 pct.

0 pct.

134.001-136.967 kr.

Tilskuddet udgør 23,75 pct.

Tilskuddet udgør 28,5 pct.

5 pct.

136.968-415.899 kr.

Inden for dette interval reduceres fripladstilskuddet med 0,25 procent point for hver 2.967 kr. indtægten stiger.

Inden for dette interval reduceres fripladstilskuddet med 0,3 procent point for hver 2.967 kr. indtægten stiger.

Egenbetaling forhøjes med 1 pct. for hver 2.967 kr. indtægten stiger.

415.900 kr. og derover

Intet fripladstilskud.

Intet fripladstilskud.

100 pct.