Resume

Udtalt, at det ikke ud fra kommunalretlige synspunkter kan antages, at naturgasselskaberne er afskåret fra - at formidle en rammeaftale mellem udvalgte fabrikanter og importører og nogle udvalgte VVS-installatører om levering med rabat af komponenter til brug ved installation af gas. Fabrikanterne leverer komponenterne direkte til VVS-installatøren, men fakturering sker til naturgasselskabet, som med tillæg af et administrations- og risikogebyr viderefakturerer til VVS-installatøren, - at indgå aftale med udvalgte VVS-installatører om, at disse skal tilbyde at udføre installationsarbejde for forbrugerne til en fast pris og - at etablere en finansieringsordning, der indebærer, at naturgasselskaberne optager lån i et pengeinstitut og videreudlåner pengene til forbrugeren til dækning af installationsomkostningerne.

Finansieringsordningen skal hvile i s ig selv .

Den fulde tekst

Et naturgasselskabs (kommunalt fællesskab) adgang til at engagere sig i foranstaltninger, der tilskynder forbrugerne til tilslutning til naturgasnettet

I skrivelse af 10. november 1981 (ref. nr. 2401/2.4.7.) har Naturgas Syd I/S (NGS) fremsendt en redegørelse for selskabets overvejelser om at udbyde en såkaldt pakkeløsning med henblik på at opnå er hurtig markedsopbygning for naturgas i det syd- og sønderjyske område.

På et møde i energiministeriet tirsdag den 24. november 1981 hvor energistyrelsen, monopoltilsynet og indenrigsministeriet var repræsenteret, har repræsentanter for NGS mundtligt uddybet og præciseret indholdet af selskabets overvejelser om pakkeløsningen.

Under mødet fremhævede NGS, at man ønskede indenrigsministeriets stillingtagen til, om NGS's engagement i pakkeløsningen ud fra kommunalretlige synspunkter var lovlig, hvilket efter selskabets opfattelse er tilfældet.

Det materiale og de oplysninger, der foreligger for indenrigsministeriet, har ikke karakter af endelige vedtagelser i selskabets kompetente organer, men er overvejelser, udkast og kalkuler m.v. Dette forhold gør det vanskeligt for indenrigsministeriet at udtale sig detailleret om pakkeløsningen. Indenrigsministeriet har imidlertid valgt i det følgende at forsøge at beskrive hovedelementerne (rammeaftale og finansiering) i pakkeløsningen, således som indenrigsministeriet har forstået dem. På grundlag heraf er der efterfølgende taget stilling til, om disse hovedelementer er lovlige set ud fra kommunalretlige synspunkter. Der er med andre ord ikke taget stilling til om de måtte være forenelige med anden lovgivning, herunder med monopollovgivningen og med bank- og sparekasselovgivningen samt loven om visse kreditinstitutter.

1. Rammeaftalen.

Uden at NGS bliver lagerførende, formidler selskabet en rammeaftale med en kreds af udvalgte fabrikanter, importører og grossister om leverancer af gasbrændere, kedler og husholdningsapparater m.v. direkte til den VVS-installatør, som hos forbrugeren skal foretage installationen. Udvælgelsen er sket blandt de, der har indsendt tilbud til NGS som svar på selskabets annonce i dagspressen m.v. Som kriterier for NGS's udvælgelse er bl.a. indgået, at de pågældende forpligter sig til ikke at sælge de af aftalen omfattede produkter til andre til en lavere pris end den, der aftales med NGS, at der kan dokumenteres et økonomisk grundlag for fortsatte leverancer i mindst 3 år, at produkterne er hensigtsmæssige og energiøkonomiske, og at der kan opnås den fornødne mængderabat.

Med en kreds af områdets VVS-installatører m.v. indgår NGS desuden en aftale om autorisation til naturgasinstallationer og om, at installatørerne præsenterer forbrugerne for et fast tilbud på definerede installationer, montering og service. En autorisation giver VVS-installatøren adgang til hos NGS at købe de af rammeaftalen omfattede komponenter til installation hos de forbrugere, der har kontraheret med NGS om at aftage naturgas, og som ønsker pakkeløsningen. VVS-installatørens komponentrekvisition sendes til NGS, der videreformidler den til vedkommende producent. Producenten leverer komponenterne direkte til VVS-installatøren, der hos forbrugeren præsenterer den til betaling sammen med en regning for installationsudgifterne m.v.

2. Finansiering.

Den forbruger, der med NGS har indgået aftale om leverance af naturgas, skal betale for a) tilslutning til naturgasnettet, b) indkøb og installation af naturgasforbrugende komponenter og c) den løbende levering af naturgas.

NGS's pakkeløsning åbner mulighed for, at forbrugerne kan vælge imellem enten kontant eller ved egen finansiering at betale for udgifterne ved a) og b) eller at indgå i den af NGS etablerede finansieringsordning.

NGS's finansieringsordning, der skal hvile i sig selv og ikke vil belaste gasprisen, etableres ved, at NGS hos ganske få, store långivere optager de fornødne lån. De lånte midler videreudlånes af NGS til de forbrugere, som ønsker det med en løbetid og afdrags- og øvrige vilkår, som muliggør en dækning af NGS's administration af ordningen, en dækning af de tab, som måtte indtræffe, og forrentning og afdrag af NGS's lån.

På baggrund af den ovenfor gengivne forståelse af hovedprincipperne i pakkeløsningen skal indenrigsministeriet udtale følgende:

Det, der sammenfattende foreligger til bedømmelse for indenrigsministeriet, er, om det i princippet er et lovligt formål for NGS at medvirke til at formidle naturgasforbrugende gasbrændere og kedler m.v. til sine kunder, og om det er et lovligt formål for NGS at tilvejebringe og administrere en finansieringsordning for sådanne komponenter, installationsudgifter og for tilslutningsafgiften.

Til grund for sin vurdering heraf har indenrigsministeriet lagt vægt på, at NGS efter § 2.2. i sine vedtægter kan påtage sig en distribution til den enkelte forbruger, at selskabet efter vedtægternes § 2.3. kan påtage sig andre energiplanlægnings- og forsyningsopgaver , at § 1 i varmeforsyningsloven udtrykkeligt udtaler, at lovens formål er, at formindske energiforsyningens afgængighed af olie , at samme lov i §§ 18 og 19 indeholder hjemmel til at tvinge forbrugerne til at tilslutte sig kollektive varmeforsyningsanlæg, som ifølge lovens § 2, stk. 1, også omfatter anlæg til fremføring af naturgas, og at kommunalbestyrelserne ved varmeforsyningsloven og ved deltagelse i fælleskommunale naturgasselskaber har fået en meget fremtrædende placering i samfundets varmeforsyning.

På denne baggrund må indenrigsministeriet være af den opfattelse, at det ikke ud fra kommunalretlige synspunkter kan antages, at NGS i princippet er afskåret fra at engagere sig i foranstaltninger, der tilskynder forbrugeren til at søge tilslutning til naturgasnettet.

Om den af NGS beskrevne pakkeløsning herefter kan anses for lovlig, må bero på en vurdering af løsningens enkelte elementer. Denne vurdering må tage udgangspunkt i monopollovgivningen, i den lovgivning der regulerer finansieringsvirksomhed - her formentlig især lov om banker og sparekaser og lov om visse kreditinstitutter - og i kommunalretlige synspunkter.

For så vidt angår monopollovgivningen skal indenrigsministeriet henvise NGS til at rette henvendelse til monopoltilsynet og for så vidt angår den i øvrigt nævnte lovgivning til industriministeriet.

Ud fra kommunalretlige synspunkter er det indenrigsministeriets opfattelse, at NGS lovligt kan medvirke til at skaffe gasaftagerne de størst mulige mængderabatter ved at formidle levering fra den rabatgivende producent m.fl. til den udførende installatør og som et led i den gensidigt bebyrdende aftale om formidling og rabat eventuelt indestå for, at producenten får sin betaling.

Indenrigsministeriet har herved tillagt det vægt, at pakkeløsningen økonomisk skal hvile i sig selv, og at den således på ingen måde vil belaste den fremtidige gaspris og dermed de forbrugere, som ikke ønsker at modtage tilbuddet om pakkeløsningen, at den står åben for alle, som måtte ønske det, at NGS's pakkeløsnings- og finansieringsvirksomhed i givet fald agtes udskilt i et selvstændigt selskab med særskilt regnskab, hvorved det kan dokumenteres og kontrolleres, att aktiviteterne ikke kommer til at belaste gasprisen og hviler i sig selv, og at pakkeløsningsvirksomheden er reguleret efter forud fastlagte regler, der muliggør en efterprøvelse af en afgørelse truffet i forhold til en aftager.

Energiministeriet, industriministeriet, boligministeriet, monopoltilsynet, tilsynet med banker og sparekasser, KOMGAS, Kommunernes Revisionsafdeling, Esbjerg, har fået kopi af denne skrivelse.

Officielle noter

Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold 1981 3.3.