Dokumentet er Historisk
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag A
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af
lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Herved bekendtgøres lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 1. maj 1995, med de ændringer, der følger af § 40 i lov nr. 1071 af 20. december , § 7 i lov nr. 475 af 10. juni 1997, § 3 i lov nr. 490 af 1. juli 1998, § 3 i lov nr. 1055 af 23. december 1998, § 2 i lov nr. 288 af 12. maj 1999, § 2 i lov nr. 390 af 30. maj 2000, § 3 i lov nr. 1329 af 20. december 2000 og § 3 i lov nr. 503 af 7. juni 2001.

Kapitel 1

Fondens opgave

§ 1. Lønmodtagernes Dyrtidsfond oprettes med den opgave at forvalte og udbetale de midler, der hidrører fra indbetalingerne til Arbejdsmarkedets Tillægspension i medfør af lov nr. 230 af 2. juni 1977 om midlertidig indbetaling fra staten til Arbejdsmarkedets Tillægspension af visse dyrtidsportioner (dyrtidsindbetalingsloven). Disse midler udskilles ved lovens ikrafttræden fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions midler.

Kapitel 2

Udbetaling

§ 2. En lønmodtager, for hvem der er indbetalt beløb i medfør af dyrtidsindbetalingsloven, kan forlange udbetaling af beløbet med tillæg af, hvad der er tilskrevet lønmodtagerens konto i medfør af § 7,

1)   når lønmodtageren er fyldt 60 år,

2)   ved tilkendelse af førtidspension efter § 14 i lov om social pension,

3)   ved overgang til at oppebære aktuel egenpension efter regler for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken og for kommunale tjenestemænd samt efter regler for ansatte i stillinger, hvortil der er knyttet en pensionsordning, der i det væsentlige giver rettigheder som lov nr. 292 af 18. juni 1969 om tjenestemandspension,

4)   ved overgang til at oppebære alders- eller invalidepension fra en privat, godkendt pensionsordning, der er oprettet efter aftale mellem en lønmodtager og dennes arbejdsgiver eller hjemlet i henhold til kollektiv overenskomst, regulativ m.v.,

5)   ved tilkendelse af udenlandske pensioner, der svarer til de i nr. 2, 3 og 4 omhandlede,

6)   ved overgang til efterløn efter kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

7)   ved tilkendelse af erstatning for tab af erhvervsevnen på 50 pct. eller derover i henhold til arbejdsskadeforsikringsloven eller anden dertil svarende lov, dansk eller fremmed, eller

8)   ved flytning til udlandet for at tage varig bopæl der,

9)   ved flytning til Grønland og Færøerne for at tage varig bopæl der og efter at have haft ophold der i 5 år.

Stk. 2. Ved lønmodtagerens død udbetales beløbet med tillæg til boet.

Stk. 3. Ved udbetaling efter stk. 1, nr. 1, før lønmodtagerens fyldte 65. år, for personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog det fyldte 67. år, er det en betingelse, at lønmodtagerens eventuelle kapitalpension er hævet. Det gælder dog kun, hvis der efter pensionsaftalen er adgang for lønmodtageren til at indbetale på eller hæve pensionsordningen.

§ 3. Ved den berettigedes fyldte 70. år udbetales beløbet med tillæg ved fondens foranstaltning, medmindre lønmodtageren selv ønsker at lade opsparingen forblive i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Stk. 2. Beløb, der ikke har kunnet udbetales inden den berettigedes fyldte 75. år, tilfalder fonden.

Kapitel 3

Administration

§ 4. Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes af en bestyrelse og en direktør. Bestyrelsen består af 21 medlemmer, hvoraf de 15 er de til enhver tid værende lønmodtagerrepræsentanter i repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, medens 6 udpeges af finansministeren for 3 år ad gangen. Af de af finansministeren udpegede medlemmer udpeges 1 medlem efter indstilling af statsrevisorerne.

Stk. 2. Bestyrelsen vælger en formand af sin midte.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter vedtægter for fonden, herunder nærmere regler om udbetalingen af beløb efter loven.

§ 5. Bestyrelsen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond varetager sine opgaver efter denne lov med bistand i fornødent omfang af administrationen af Arbejdsmarkedets Tillægspension efter nærmere aftale mellem fondens bestyrelse og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension, herunder om betaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension for administrationsomkostninger.

§ 5 a. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i Lønmodtagernes Dyrtidsfond må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger, jf. dog stk. 5. Det samme gælder for andre ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.

Stk. 3. Bestyrelsen skal for personer omfattet af stk. 1 udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner.

Stk. 4. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. stk. 3.

Stk. 5. Spekulationsforretninger i stk. 1 omfatter ikke lån i euro til finansiering af fast ejendom mod registreret pant i ejendommen, såfremt ejendommen ikke anvendes til erhvervsmæssige formål.

§ 5 b. Lønmodtagernes Dyrtidsfond må ikke indgå engagementer med bestyrelsesmedlemmer, direktionen, ansatte i fonden, den valgte revision eller de interne revisions- eller vicerevisionschefer.

Stk. 2. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke indgå engagementer med eller modtage sikkerhedsstillelse fra selskaber, hvori den i stk. 1 nævnte personkreds er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 3. De i stk. 2 nævnte engagementer skal bevilges i henhold til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Fondens valgte revision skal i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 4. Direktionen og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 2 nævnte engagementer.

Stk. 5. Reglerne i stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 gælder også engagementer med selskaber, hvori personer, der er knyttet til direktører ved ægteskab, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, er direktører.

§ 5 c. (Ophævet)

§ 5 d. Den valgte revision skal en gang om året gennemgå fondens interne retningslinjer vedrørende indberetning efter § 5 a, stk. 3, og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt fondens forretningsgange på dette område er betryggende.

§ 5 e. En direktør kan ikke bestride sit hverv i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandling om tvangsakkord.

§ 5 f. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt de interne revisions- og vicerevisionschefer må ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end fonden, jf. dog §§ 5 g-5 l. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan direktører med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres stilling i fonden eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt de interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for hverv i foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Stk. 3. De interne revisions- og vicerevisionschefer kan uanset stk. 1 være interne revisions- og vicerevisionschefer i andre virksomheder inden for koncernen.

§ 5 g. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et datterselskab af fonden. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 3. Fondens årsregnskab skal indeholde oplysning om de i stk. 1 nævnte hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. § 8 a, stk. 8. Endvidere skal den valgte revision gennemgå og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt engagementer indgået med de selskaber, hvor hvervet bestrides, kan anses for ydet på fondens sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

§ 5 h. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et forsikringsselskab, et fondsmæglerselskab eller en investerings- eller specialforening, der ikke indgår i koncern med fonden, jf. dog § 5 k. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Den pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.

Stk. 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det pågældende selskab og fondens bestyrelse.

Stk. 3. § 5 g, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 5 i. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i andre erhvervsvirksomheder end de i §§ 5 g og 5 h, nævnte institutter og virksomheder, jf. dog § 5 k. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt fonden eller datterselskaber heraf ikke har eller indgår engagementer med de i stk. 1 nævnte erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse erhvervsvirksomheder. Undtaget herfra er engagement i form af kapitalandele.

Stk. 3. § 5 g, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 5 j. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 5 k. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. § 5 g, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 5 k. En direktør, vicedirektør, underdirektør og en dermed ligestillet kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 5 h-5 j, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.

Stk. 2. Begrænsningen i stk. 1 og § 5 h, 3. pkt., gælder ikke for hverv i en investerings- eller specialforening, som fonden alene eller sammen med forsikringsselskaber er medlem af, og hvor kun disse er medlemmer.

§ 5 l. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være direktør i fondens datterselskaber. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. § 5 g, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.«

Kapitel 4

Midlernes forvaltning

§ 6. Bestyrelsen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal forvalte de midler, der omfattes af denne lov, således at de bliver til størst mulig gavn for de berettigede lønmodtagere. Ved midlernes placering skal herved tilstræbes en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højst mulig forrentning.

Stk. 2. Midlerne skal anbringes i følgende kategorier af aktiver:

1)   obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag A,

2)   børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,

3)   realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 5, samt andre obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som frembyder samme sikkerhed,

4)   tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A,

5)   grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse,

6)   lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den senest offentlige ejendomsvurdering,

7)   andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF, andele i placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger, jf. § 1 og § 2, stk. 2, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger,

8)   andre obligationer og lån noteret på offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,

9)   aktier og andre kapitalandele noteret på offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,

10) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr.6,

11) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på offentlig fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i lande uden for zone A,

12) aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den danske undergrund,

13) unoterede kapitalandele, herunder kapitalandele, der omsættes på en autoriseret markedsplads, jf. § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, samt andre udlån og værdipapirer, som ikke omfattes af nr. 1-12.

Stk. 3. Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering i et datterselskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer fuldt ud, og som har til formål at drive fondsmæglervirksomhed.

Stk. 4. Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond har et datterselskab, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 2, kan datterselskabets aktiver inden for værdien af kapitalandelene i og eventuelle lån til datterselskabet behandles som aktiver efter stk. 2. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

Stk. 5. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene eller sammen med datterselskaber kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden, medmindre andet følger af stk. 13 eller 14.

Stk. 6. Højst 70 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 7-13, jf. § 6 a, stk. 6 og 8, dog således, at indeståender på den enkelte lønmodtagers konto, som er placeret i investeringspuljer, jf. §§ 6 b og 7 og investeret i aktiver omfattet af stk. 2, nr. 7-13, ikke indgår i beregningen.

Stk. 7. Højst 10 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 11.

Stk. 8. Højst 1 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 12.

Stk. 9. Højst 2 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af udlån omfattet af stk. 2, nr. 13, og per debitor højst 1 pct.

Stk. 10. Højst 20 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 1, nr. 13. Heraf må andre udlån og værdipapirer, som ikke handles på en autoriseret markedsplads eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, højst udgøre 10 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver.

Stk. 11. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om afgrænsningen af værdipapirer, der omfattes af flere af de i stk. 2, nr. 1-13 nævnte aktivgrupper.

Stk. 12. Finanstilsynet kan dispensere fra dette kapitels bestemmelser.

Stk. 13. Stk. 5 gælder dog ikke ved anbringelse af midler i datterselskaber, hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for Lønmodtagernes Dyrtidsfond selv.

Stk. 14. Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan for at sikre allerede foretagne investeringer midlertidigt drive anden virksomhed eller medvirke ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Indberetning herom skal gives til Finanstilsynet.

§ 6 a. Der må ikke blandt Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver indgå elementer, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed, hvis værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds samlede aktiver. I de tilfælde, hvor den pågældende virksomhed er hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet af zone A, og virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt. fastsatte grænse 3 pct.

Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende i forhold til virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko for Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Stk. 3. For grunde og bygninger omfattet af § 6, stk. 2, nr. 5, og lån omfattet af § 6, stk. 2, nr. 6, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.

Stk. 4. Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond har investeret i eller ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer efter § 6, stk. 2, nr. 5, finder den i stk. 3 anførte grænse anvendelse på fondens samlede engagement med selskabet.

Stk. 5. For aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 3, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 40 pct.

Stk. 6. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 6, stk. 2, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. For aktiver, der ikke er omfattet af § 6, stk. 2, nr. 4, må der højst foretages placeringer i overensstemmelse med grænserne, der er fastsat i stk. 1.

Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som anført under § 6, stk. 2, nr. 7, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen tillige i forhold til bestemmelsen i § 6, stk. 4, henføres til § 6, stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 8. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 1 og 2.

Stk. 9. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på investeringer i datterselskaber, der omfattes af § 6, stk. 3 og 4, samt på investeringer i selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 6, stk. 5, 8 og 9, henføres til § 6, stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 10. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds valutakurs- og renterisikoeksponering.

§ 6 b. Bestyrelsen kan oprette investeringspuljer og kan tilbyde lønmodtagere, at indeståender på den enkelte lønmodtagers konto kan placeres heri.

Stk. 2. Investeringspuljerne skal sammen med fondens øvrige midler forvaltes og placeres i overensstemmelse med § 6, stk. 2-5.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for investeringspuljer, herunder regler om administration, regnskab og revision samt om kundeinformation.

§ 7. Fondens overskud tilskrives én gang årligt de enkelte lønmodtageres konti i forhold til deres andel i den samlede formue. Dette gælder dog ikke den del af Fondens overskud, der hidrører fra investeringspuljer, jf. § 6 b.

Stk. 2. Overskud fra investeringspuljer tilskrives én gang årligt de enkelte lønmodtageres konti i forhold til deres andel i de respektive investeringspuljers formue, første gang for perioden 1. januar 2000 til 31. december 2000.

Stk. 3. For udbetalinger i løbet af et regnskabsår fastsætter bestyrelsen forrentning fra årets begyndelse til udbetalingstidspunktet.

Kapitel 5

Regnskab, revision og tilsyn

§ 8. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktør et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse, noter og femårsoversigt. Der udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en helhed.

Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt koncernregnskab underskrives af direktøren og bestyrelsen. Mener direktøren eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse eller mod et eventuelt koncernregnskab, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.

Stk. 3. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige gældende for eventuelle datterselskaber.

Stk. 4. Senest 10 dage efter bestyrelsens godkendelse af årsregnskabet, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes det reviderede og godkendte årsregnskab samt udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision til Arbejdsministeriet og Finanstilsynet.

Stk. 5. Opfylder åresregnskabet ikke lovgivningens forskrifter eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds vedtægter, kan Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling hos bestyrelsen.

§ 8 a. Årsregnskabet skal opstilles på en overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.

Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt resultat.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelse af årsregnskabet, herunder regler om opgørelse og værdiansættelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af koncernregnskab.

Stk. 5. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved bedømmelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds økonomiske stilling og udarbejdelsen af tilsynets årlige beretning.

Stk. 6. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under stk. 5, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af selskabets direktør eller bestyrelse.

Stk. 7. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 5 og stk. 6, indsendes efter regler fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 8. I en note til årsregnskabet skal der gives oplysninger om hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. §§ 5 g-5 j og § 5 l. Oplysningerne, som skal vedrøre samtlige hverv i det pågældende regnskabsår, skal omfatte en angivelse af hvervet samt navnet på den pågældende, som har påtaget sig dette

§ 9. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsregnskab skal revideres af mindst 2 revisorer, hvoraf mindst en revisor skal være statsautoriseret. De øvrige revisorer skal enten være statsautoriserede eller registrerede. Bestyrelsen udnævner revisorerne for tre år ad gangen, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage.

Stk. 2. Ved revisorskifte skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond og revisor give Finanstilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 3. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det eventuelle koncernregnskab.

Stk. 4. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 5. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan arbejdsministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

§ 9 a. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot et bestyrelsesmedlem.

§ 9 b. Finanstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter om revisionens gennemførelse.

Stk. 2. Finanstilsynet kan pålægge revisionen at give oplysninger om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds forhold.

§ 10. Finanstilsynet fører et regnskabsmæssigt tilsyn med Lønmodtagernes Dyrtidsfond, herunder fondens anbringelse af midler efter §§ 6 og 6 a.

Stk. 2. Finanstilsynet er berettiget til at afkræve Lønmodtagernes Dyrtidsfond enhver oplysning, som Finanstilsynet anser for fornøden. Finanstilsynet skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bøger, regnskaber og hele virksomhed.

Stk. 3. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning og underretter Lønmodtagernes Dyrtidsfond om beretningens indhold.

Stk. 4. Finanstilsynet kan gives Lønmodtagernes Dyrtidsfond påbud om inden for en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på, at anbringelsen af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds midler sker i overensstemmelse med §§ 6 og 6 a. Finanstilsynet afgiver samtidig en indberetning herom til arbejdsministeren.

Stk. 5. Lønmodtagernes Dyrtidsfond bidrager til at dække udgifterne ved Finanstilsynets virksomhed efter regler fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 6. Påligning af bidrag foretages af Finanstilsynet på grundlag af oplysninger i det for seneste regnskabsår aflagte regnskab.

Stk. 7. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

§ 10 a. Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet efter § 10 inden for rådets kompetenceområde, jf. lov om finansiel virksomhed § 65, stk. 2.

Kapitel 6

Almindelige bestemmelser

§ 11. Retten til indsigelse mod størrelsen af de beløb, der efter dyrtidsindbetalingsloven er indbetalt fra staten for den enkelte lønmodtager, forældes den 1. januar 1985.

Stk. 2. Indsigelse mod størrelsen af det udbetalte beløb kan ikke fremsættes 3 år efter udbetalingen.

§ 12. Krav på udbetaling efter loven kan ikke overdrages eller pantsættes eller gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning.

§ 13. Offentlige myndigheder, statsanerkendte arbejdsløshedskasser, forsikringsselskaber og pensionskasser skal på begæring overlade fonden enhver oplysning, som er af betydning for afgørelsen af spørgsmål om retten til udbetaling efter loven.

§ 14. Med bøde eller hæfte straffes, hvis ikke strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, den, der som medlem af bestyrelsen eller revisor for fonden

1)   undlader at opfylde de pligter, der påhviler ham efter loven,

2)   giver urigtige eller vildledende oplysninger til arbejdsministeren eller andre offentlige myndigheder om forhold, der vedrører fonden,

3)   gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre tab for fonden.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte personer er under ansvar efter borgerlig straffelov § 152 og § 264 b forpligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om.

§ 14 a. Med bøde eller hæfte straffes, hvis ikke strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, overtrædelse af § 5 a, stk. 1 og 3-5, §§ 5 b, 5 d og 5 e, § 5 f, stk. 1, §§ 5 g-l, og § 8 a, stk. 9.

Kapitel 7

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 15. Loven træder i kraft den 1. april 1980.

Stk. 2. Udbetaling efter § 2 og § 3, stk. 1, påbegyndes den 1. januar 1981.

Stk. 3. § 3, stk. 2, finder ikke anvendelse før 1. januar 1986.

 

Lov nr. 1040 af 23. december 1992 om ændring af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (Udbetalingsregler) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. Til lønmodtagere, der er fyldt 60 år ved lovens ikrafttræden, udbetales det indbetalte beløb med tillæg efter § 2, stk. 1, nr. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, inden den 1. april 1993, hvis begæring om udbetaling med dokumentation fra skattemyndighederne eller, hvis denne ikke er fyldestgørende, i form af en tro og love-erklæring fra lønmodtageren er afgivet inden den 1. februar 1993. Indgives begæring med dokumentation senere, skal udbetalingen ske senest 2 måneder efter modtagelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

 

Lov nr. 252 af 19. april 1995 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 1995.

Stk. 2. Udpegningsperioden for medlemmer af repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, der er udpeget for tiden indtil 31. marts 1995, forlænges til 30. april 1995.

Stk. 3. Udpegningsperioden for medlemmer af repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, der udpeges pr. 1. maj 1995, udløber som hidtil pr. 31. marts.

 

Lov nr. 1071 af 20. december 1995 om fondsmæglerselskaber indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 37

Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af erhvervsministeren

 

Lov nr. 475 af 10. juni 1997 om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven, lov om værdipapirhandel m.v., lov om fondsmæglerselskaber, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Ledelsesregler, placeringsregler m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 9.

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1998 – – –.

Stk. 2 Senest den 1. marts 1998 skal bestyrelsen have udarbejdet interne retningslinier ifølge – – – § 5 a, stk. 2, og § 5 c, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 1, – – –

Stk. 3. Bestemmelserne i – – – § 5 b, stk. 3, 2. pkt., § 5 c, stk. 2, § 5 d, § 5 g, stk. 3, 2. pkt., og § 8 a, stk. 9, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 1 og 2, – – – finder anvendelse på regnskabsår, der begynder den 1. januar 1998 eller senere.

Stk. 4. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer, der ved lovens ikrafttræden ejer eller driver en virksomhed i strid med – – – § 5 f i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 1, – – – kan uanset disse bestemmelser fortsætte hermed.

Stk. 5. Personer omfattet af – – – § 5 f i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, – – – der ved lovens ikrafttræden har varetaget hverv i overensstemmelse med bestemmelserne i disse love, kan uanset reglerne i – – – § 5 f, jf. §§ 5 g-5 l i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 1, – – – fortsætte hermed indtil udløbet af den valg- eller funktionsperiode, der var påbegyndt inden den 9. april 1997. Hvis den nævnte personkreds efter denne dato påbegynder en valg- eller funktionsperiode i et hverv, der ikke er omfattet af – – – § 5 f, jf. §§ 5 g-5 l i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond – – –, skal den pågældende fratræde senest den 1. februar 1998.

Stk. 6. – – –

Stk. 7. Uanset reglerne i denne lov, kan direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere i finansielle institutter omfattet af denne lov varetage bestyrelseshverv i Danmarks Skibskreditfond, Dansk Eksportfinansiering, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Dansk Udviklingsfinansiering A/S, Finansieringsinstituttet for Hoteller m.v., Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Foreningen Norden, Landsbankernes Reallånefond, Totalkredit Realkreditfond og Bornholms Erhvervsfond.

Stk. 8 . – – –

Stk. 9. Engagementer og sikkerhedsstillelse, der den 1. januar 1998 lovligt var indgået mellem den valgte revision eller en intern revisions- eller vicerevisionschef eller ansatte i Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond og de i §§ 1-5, 7 og 8 omhandlede institutter og selskaber, kan fortsætte til den oprindeligt aftalte udløbsdato.

Stk. 10. – – –

Stk. 11. Personer ansat i Kommunernes Revisionsafdeling kan dog uanset – – – § 9, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond som ændret ved denne lovs § 7, nr. 3, – – – fortsat udøve hvervet som medrevisor til den første ordinære generalforsamling efter udgangen af 1999, på hvilken der træffes afgørelse om godkendelse af et årsregnskab.

Stk. 12. Personer, der lovligt før 1. januar 1998 er valgt til at forestå den lovpligtige revision i finansielle institutter omfattet af denne lov, men som ikke er i statsautoriseret eller registreret revisor, kan fortsætte med deres hverv til den første ordinære generalforsamling efter 1. januar 1998, på hvilken der træffes afgørelse om godkendelse af et årsregnskab.

 

Lov nr. 490 af 1. juli 1998 om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om tilsyn med firmapensionskasser lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om forsikring mod følger af arbejdsskade (Harmonisering af investeringsregler og forhøjelse af aktieloftet) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6.

Loven træder i kraft den 1. august 1998 og har regnskabsmæssig virkning fra og med regnskabsåret 1998.

 

Lov nr. 1055 af 23. december 1998 om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om sikring mod følger af arbejdsskade (Placeringsregler, tavshedspligt, partsbegreb, investeringspuljer m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5.

Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

 

Lov nr. 288 af 12. maj 1999 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af nedsættelsen af folkepensionsalderen fra 67 til 65 år) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 17

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1999, – – –.

 

Lov nr. 1329 af 20. december 2000 om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om sikring mod følger af arbejdsskade og lov om tilsyn med firmapensionskasser (Administration af forsikringsbestande, fleksibelt aktieloft og arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

 

Lov nr. 503 af 7. juni 2001 om ændring lov om forsikringsvirksomhed, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om sikring mod følger af arbejdsskade og lov om forsikringsmæglervirksomhed (Midlertidig bestemmende indflydelse for institutionelle investorer, formidling af forsikringsprodukter, forsikringsselskabers etablering af filialer i andre lande og bidrag til Finanstilsynet fra ATP, LD og AES) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2001, – – –

Arbejdsministeriet, den 12. oktober 2001

Ove Hygum

/E. Edelberg


Bilag A

Følgende lande er omfattet af zone A: Medlemsstaterne i EU/EØS og alle andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) samt Saudi-Arabien.