Senere ændringer til forskriften
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1
| Lovens anvendelse på danske og udenlandske skibe |
Kapitel 2
| Forskrifter vedrørende skibes bygning, udstyr og drift
m.v. |
Kapitel 9
| Betaling og sikkerhedsstillelse i forbindelse med afholdelse af
syn og tilbageholdelser |
Kapitel 11
| Arbejdsmiljøråd og arbejdsmiljøtjenester |
Den fulde tekst
Bekendtgørelse af lov om sikkerhed til
søs1)
Herved bekendtgøres lov nr. 900 af 16. december 1998 om sikkerhed
til søs, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr.
316 af 5. maj 2000.
Kapitel 1
Lovens anvendelse på danske og udenlandske skibe
§ 1. Loven finder anvendelse på danske
skibe. For krigsskibe og troppetransportskibe finder dog alene kapitel 3 og §
17, stk. 3, anvendelse.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om,
at loven og de i medfør af denne udstedte forskrifter helt eller
delvis skal finde anvendelse på udenlandske skibe i dansk havn,
på dansk søterritorium, i de eksklusive økonomiske zoner
samt på dansk kontinentalsokkelområde og fiskeriterritorium.
Kapitel 2
Forskrifter vedrørende skibes bygning, udstyr og
drift m.v.
§ 2. Ethvert skib skal være bygget og
udstyret og skal drives således, at menneskeliv på søen er
sikret fuldt betryggende, og således, at det er egnet til det
formål, det til enhver tid er bestemt for. Der skal tages mest muligt
hensyn til beskyttelse af havet mod forurening.
Stk. 2. Skibet skal være forsynet med
navigeringsmidler, maskinanlæg, radioanlæg, redningsmateriel,
lægemidler samt brandsikrings- og brandslukningsmidler i et
sådant omfang, at de ombordværende, skibet og ladningen er sikret
bedst muligt.
Stk. 3. Skibets arbejdssteder og opholdsrum m.v. skal
være indrettet således, at der tages mest muligt hensyn til
sikkerheden og sundhedstilstanden om bord og de ombordværendes
velbefindende samt deres beskyttelse mod skadelige påvirkninger.
Stk. 4. Skibet skal være forsynet med
konstruktionsmæssige og tekniske indretninger til beskyttelse af havet
mod forurening.
§ 3. Erhvervsministeren kan fastsætte regler
om skibes bygning, udstyr og drift, herunder om,
1) hvornår og efter hvilke retningslinjer et skib skal synes,
eftersyn, godkendelse og afprøvning af materiel, krav, der skal
stilles til skibes stabilitet, lastelinjer og dybgangsmærker, og
rederens og skibsførerens pligter i forbindelse hermed,
2) hvilke love, forskrifter, certifikater og skibsbøger,
herunder skibsplaner i forbindelse med forebyggelse af forurening fra skibe,
samt tilsynsbøger der skal være om bord, og om autorisation,
indretning og førelse af bøgerne, samt om, hvilke opslag der
skal være anbragt om bord,
3) skibsjournaler i forbindelse med forebyggelse af forurening,
herunder om autorisation af journalerne og ansvaret for disses førelse
og opbevaring, samt om kontrollen hermed,
4) hjælpemidler og materialer, om disses indretning og
mærkning, anvendelse, vedligeholdelse og pasning, om
sikkerhedsarbejdet, om arbejdsgiverens pligter i forbindelse med de
sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, hvorunder arbejde om bord, som
ikke er omfattet af lov om arbejdsmiljø, skal udføres,
5) skibets sikkerheds-, brand- og redningstjeneste, sundhedsforholdene
og renligheden om bord, sygdomsbehandlernes sundhedsuddannelse,
arbejdsmedicinske undersøgelser, udgifternes afholdelse i forbindelse
hermed, samt arbejdsgiverens og arbejdstagerens pligter i denne forbindelse,
6) ansvarsområdet for skibsofficerer og andre om bord, der har
ledende stillinger,
7) forebyggelse mod at få blindpassagerer om bord samt
behandlingen af blindpassagerer om bord,
8) mærkning, lastning, transport og losning af farligt gods og
anden ladning, der kræver særlige foranstaltninger af hensyn til
skibets og menneskelivs sikkerhed og beskyttelse af havet mod forurening, og
9) transport af levende dyr.
§ 4. Erhvervsministeren kan fastsætte regler
om levering, markedsføring og fremstilling af fritidsfartøjer,
skibsudstyr, personlige værnemidler og andre produkter, som anvendes om
bord i skibe.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om
forhold, som afsenderen skal iagttage ved transport af gods til søs.
Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter regler om
undersøgelse af ulykker til søs, der vedrører danske
skibe, samt ulykker til søs med anden tilknytning til Danmark,
herunder om
1) meldepligt og fjernelse af vragdele i forbindelse med
søulykker med henblik på at sikre
undersøgelsesmulighederne,
2) samarbejde med udenlandske myndigheder og
3) begrænsning i adgangen til aktindsigt, indtil
undersøgelsen er afsluttet.
Stk. 4. Søfartsstyrelsen kan påbyde, at den,
der markedsfører et fartøj eller et produkt som nævnt i
stk.1, og som anvendt i overensstemmelse med sin bestemmelse kan frembyde
fare for sikkerhed, sundhed eller miljø, skal træffe de
nødvendige foranstaltninger til afværgelse heraf. Det kan
herunder påbydes,
1) at levering eller markedsføring af de pågældende
fartøjer eller produkter skal standses, og
2) at de pågældende produkter eller fartøjer skal
tilbagekaldes fra markedet.
§ 5. For skibe, hvis køl er lagt, eller som
er på tilsvarende konstruktionsstadium, på det tidspunkt da nye
regler udstedt efter §§ 3 og 4 træder i kraft, kan det
fastsættes, at de nye regler ikke eller ikke i fuldt omfang skal finde
anvendelse. Der skal herved tages rimeligt hensyn til beskyttelse af havet
mod forurening, sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold samt skibets art
og anvendelse.
Stk. 2. For skibe under 20 BRT eller med en bruttotonnage
på under 20 og for bevaringsværdige skibe kan der
fastsættes lempeligere regler, der fraviger bestemmelserne i § 2.
Kapitel 3
Forholdsregler for sejladsen m.v.
§ 6. Erhvervsministeren kan fastsætte
regler, træffe foranstaltninger og meddele generelle og konkrete forbud
eller påbud til sikring af sejladsen, overholdelse af orden og
forebyggelse af fare samt til forebyggelse af, at der lægges den frie
sejlads hindringer i vejen, herunder om
1) forbud mod sejlads, fiskeri, ankring og dykning i særlige
områder,
2) søvejsregler, fartrestriktioner og ruteforløb,
3) anvendelse af lods,
4) meldesystemer og rutesystemer, radarovervågning og anvendelse
af afviserfartøjer,
5) godkendelse af hurtigfærger,
6) broer,
7) beskyttelse af søkabler og undersøiske
rørledninger,
8) oprettelse af zoner til overholdelse af orden og forebyggelse af
fare omkring havanlæg og i forbindelse med anlægsarbejder,
9) vagthold i skibe og
10) bistand til redning af menneskeliv på søen.
§ 7. Erhvervsministeren kan pålægge
enhver fører af skib under dansk flag igennem optagelse og
videresendelse af meteorologiske observationer at bidrage til opretholdelse
af en vejrtjeneste i et sådant omfang, som kræves af hensyn til
sejladssikkerheden.
Stk. 2. Trafikministeren træffer efter forhandling
med erhvervsministeren de fornødne foranstaltninger til Danmarks
medvirken ved opretholdelsen af en international vejrtjeneste til betryggelse
af skibsfarten.
§ 8. Når forholdene gør det
påkrævet, etableres der efter forsvarsministerens nærmere
bestemmelse navigationssystemer og afmærkning til hjælp for
pladsbestemmelse og sejlads i dansk afmærkningsområde.
Stk. 2. Etablering og vedligeholdelse af
navigationssystemer og afmærkning til hjælp for pladsbestemmelse
og sejlads i hoved- og gennemsejlingsfarvande samt til sikker ankerplads
udføres for statens regning ved Farvandsvæsenets foranstaltning.
Stk. 3. Navigationssystemer og afmærkning, der ikke
er omfattet af stk. 2, udføres og vedligeholdes af vedkommende
havnevæsen, brobestyrelse m.v., der tillige afholder udgifterne i
forbindelse hermed.
Stk. 4. Spørgsmål om afgrænsning
mellem stk. 2 og 3 afgøres af forsvarsministeren.
Kapitel 4
Almindelige pligter
§ 9. Rederen skal sørge for, at fejl eller
mangler, som vedkommende bliver bekendt med, udbedres, og skal påse, at
skibet gennemgår de lovpligtige syn og er forsynet med gyldige
certifikater. Rederen skal tillige sikre, at skibsføreren har mulighed
for at opfylde de forpligtelser, der påhviler denne.
§ 10. Skibsføreren skal sørge for,
at skibet er i sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlig stand, og at
arbejdet om bord kan tilrettelægges således, at det kan
udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Skibsføreren skal tillige sørge for, at foreskrevne
konstruktionsmæssige og tekniske indretninger til beskyttelse af havet
mod forurening er i forsvarlig stand og kan benyttes efter formålet.
§ 11. Den, der leder arbejdet om bord, skal
sørge for, at de ansatte er tilstrækkeligt beskyttet mod
ulykkestilfælde og sundhedsfarlig påvirkning og skal ved
instruktion og tilsyn sikre, at arbejdet udføres på forsvarlig
måde under hensyn til ulykkes- og sundhedsrisikoen.
§ 12. De ansatte om bord skal medvirke til, at de
foranstaltninger, der er truffet for at sikre mod ulykker eller skadelige
påvirkninger, virker efter deres hensigt.
§ 13. Det påhviler enhver
ombordværende at respektere de sikkerhedsforanstaltninger, som
træffes om bord af hensyn til skibets sødygtighed og de
ombordværendes sikkerhed.
Kapitel 5
Tilbageholdelse og anløbsforbud
§ 14. Er det som følge af fejl eller
mangler ved skrog, maskineri, sikkerhedsudstyr, placering af ballast og
ladning, bemanding eller af andre grunde forbundet med fare for
ombordværendes sikkerhed eller sundhed eller fare for forurening af
havet at lade et skib gå til søs eller fortsætte
sejladsen, kan Søfartsstyrelsen tilbageholde skibet.
Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan endvidere
tilbageholde et skib, hvis skibet mangler foreskrevne certifikater, eller
såfremt rederen, føreren eller den, der handler på disses
vegne, lægger Søfartsstyrelsen hindringer i vejen for en
forsvarlig udøvelse af dens pligter.
Stk. 3. Afgørelsen om skibets tilbageholdelse skal
snarest muligt meddeles føreren eller rederen med oplysning om grunden
til tilbageholdelsen og om de vilkår, hvorunder frigivelse kan finde
sted. Søfartsstyrelsen kan betinge frigivelsen af et skib af, at
udstederen af skibets certifikater har kontrolleret og bekræftet, at
certificeringen kan opretholdes.
Stk. 4. Søfartsstyrelsen kan foranledige, at der
træffes forholdsregler til at hindre skibets afgang. I udlandet kan
afgørelsen om tilbageholdelse anmeldes til den stedlige danske
repræsentation, der efter anmodning fra Søfartsstyrelsen kan
foranledige, at der træffes forholdsregler til at hindre skibets
afgang.
§ 15. I tilslutning til en tilbageholdelse efter §
14 kan Søfartsstyrelsen udstede forbud mod, at et skib anløber
danske havne, såfremt
1) skibet afsejler eller fortsætter sin sejlads på trods af
tilbageholdelsen,
2) skibet undlader at anløbe et reparationsværft, som
udpeges efter aftale med Søfartsstyrelsen, med henblik på at
udbedre de forhold, som førte til tilbageholdelsen, eller
3) et skib, der er tilbageholdt alene som følge af manglende
ISM-certificering, får ophævet tilbageholdelsen uden at
være certificeret.
Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan efter anmodning fra
et andet land udstede forbud mod anløb af danske havne, når et
skib mangler foreskrevet ISM-certifikat eller har overtrådt
bestemmelser for en tilbageholdelse, som er meddelt af det
pågældende land.
Stk. 3. Når der er udstedt et anløbsforbud
over for et skib, kan Søfartsstyrelsen give tilladelse til
anløb af en bestemt dansk havn, hvis skibets fortsatte sejlads
indebærer risiko for tab af menneskeliv, skade på
havmiljøet, eller hvis bydende nødvendige sikkerhedshensyn
gør det påkrævet, eller med henblik på at
afhjælpe fejl og mangler.
Stk. 4. Søfartsstyrelsen ophæver et
anløbsforbud, når de forhold, som førte til
anløbsforbudet, er bragt i orden, jf. dog § 24, stk. 4.
§ 16. Kun de medarbejdere i
Søfartsstyrelsen, som er bemyndiget dertil, kan tilbageholde skibe,
jf. § 14, stk. 1 og 2. Havnefogder (havnemestre) kan dog af
Søfartsstyrelsen bemyndiges til foreløbigt at tilbageholde et
skib.
Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan informere
andre lande og offentliggøre oplysninger om skibe, der er blevet
tilbageholdt eller er meddelt anløbsforbud, herunder om navnet
på skibets klassifikationsselskab og årsagen til tilbageholdelsen
eller anløbsforbudet.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler om Søfartsstyrelsens tilbageholdelse af skibe og
meddelelse af anløbsforbud, herunder om underretning af politi og
havnemyndigheder m.v.
Stk. 4. Søfartsstyrelsens afgørelse om
tilbageholdelse af et skib og anløbsforbud kan af vedkommende rederi
indbringes for Tilbageholdelsesnævnet.
Kapitel 6
Tilsyn m.v.
§ 17. Erhvervsministeren er øverste
administrative myndighed i spørgsmål vedrørende denne
lov, jf. dog stk. 3, § 7, stk. 2, § 8 og § 21, stk. 2.
Stk. 2. Søfartsstyrelsen varetager
administrationen af denne lov, jf. dog § 7, stk. 2, og § 8, og har til opgave
at
1) påse, at loven og de i medfør heraf fastsatte regler,
påbud og forbud overholdes,
2) godkende skibes anvendelse, herunder det tilladte fartsområde
og passagerantal, og i forbindelse hermed udstede de fornødne
certifikater og anden dokumentation og
3) holde sig orienteret om den tekniske og sociale udvikling inden for
lovens område og medvirke til sikkerheds-, sundheds- og
miljømæssige forbedringer af skibe samt deres udstyr og drift.
Stk. 3. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om
sikkerhed og sundhed for de i § 1, stk. 1, 2. pkt., nævnte skibe.
Tilsyn med overholdelsen af de i 1. pkt. nævnte regler føres af
forsvarsministeren.
Stk. 4. Forsvarsministeren fører kontrol med
navigationssystemer og afmærkning og kan efter forhandling med
erhvervsministeren fastsætte nærmere regler herom, herunder om
reglernes anvendelse på udenlandske skibe.
Stk. 5. Erhvervsministeren kan bemyndige
Søfartsstyrelsen til at udøve de beføjelser, der i denne
lov er tillagt erhvervsministeren. Tekniske forskrifter, som
Søfartsstyrelsen udsteder i henhold til sådan bemyndigelse,
kundgøres i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen.
Stk. 6. Erhvervsministeren kan i øvrigt efter
aftale med vedkommende minister fastsætte regler om
Søfartsstyrelsens samarbejde med andre offentlige myndigheder og
beslutte, at erhvervsministerens og Søfartsstyrelsens
beføjelser efter loven udøves af andre offentlige myndigheder.
Stk. 7. Henlægger erhvervsministeren sine
beføjelser efter loven til Søfartsstyrelsen eller anden
offentlig myndighed, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen,
herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 18. Søfartsstyrelsen kan påbyde, at
forhold, der strider mod loven eller regler eller afgørelser i
medfør af loven, skal bringes i orden straks eller inden en
nærmere fastsat frist.
§ 19. Søfartsstyrelsens medarbejdere har,
hvis det skønnes nødvendigt i forbindelse med deres hverv, til
enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at
gå om bord i ethvert skib, der er omfattet af loven, for at
udføre deres opgaver. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for skibe
under bygning.
Stk. 2. Det påhviler såvel skibets reder,
fører og maskinchef som enhver, der handler på disses vegne, at
yde Søfartsstyrelsen den nødvendige bistand ved dens
undersøgelser og give enhver oplysning i forbindelse hermed.
Stk. 3. Søfartsstyrelsens medarbejdere skal ved
udførelsen af hvervet drage omsorg for, at skibet ikke unødigt
opholdes, og at arbejdet om bord ikke unødigt vanskeliggøres.
§ 20. Politi, toldmyndigheder, arbejdstilsyn og
havnemyndigheder, som får kendskab til forhold, der strider mod denne
lov eller regler fastsat i medfør af loven, skal underrette
Søfartsstyrelsen herom. Vedkommende myndighed kan fastsætte
nærmere regler herom.
Stk. 2. En læge, der konstaterer eller får
mistanke om, at en person har været udsat for skadelige
påvirkninger i forbindelse med sit arbejde om bord i et skib, skal
underrette arbejdstilsynet herom. Erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler herom.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om
pligt til anmeldelse af arbejdsulykker, forgiftningstilfælde,
erhvervssygdomme og andre forhold af sikkerheds- og sundhedsmæssig
betydning.
Kapitel 7
Tilbageholdelsesnævnet
§ 21. Erhvervsministeren nedsætter
Tilbageholdelsesnævnet, der består af en formand, der skal
opfylde de almindelige betingelser for at kunne blive dommer, samt et antal
medlemmer med teknisk eller nautisk sagkundskab. For hvert af medlemmerne kan
udpeges stedfortrædere.
Stk. 2. Tilbageholdelsesnævnets afgørelser
kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter nævnets
forretningsorden.
Kapitel 8
Klassifikationsselskaber m.v.
§ 22. Erhvervsministeren kan på
nærmere angivne vilkår autorisere klassifikationsselskaber, andre
virksomheder eller enkeltpersoner til på Søfartsstyrelsens vegne
og med ansvar over for denne at foretage syn af skibe, herunder at foretage
beregninger, undersøgelser og opmålinger af skibe, samt at
udstede certifikater.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan på nærmere
angivne vilkår autorisere virksomheder eller enkeltpersoner til med
ansvar over for Søfartsstyrelsen at foretage godkendelsesarbejde samt
undersøgelser af og prøver med skibe, skibsudstyr og andre
produkter, der skal være godkendt af Søfartsstyrelsen.
Stk. 3. Søfartsstyrelsen er ikke forpligtet til
selv at udføre syn og foretage godkendelser, der er omfattet af en
autorisation, som er udstedt i medfør af stk. 1 eller 2.
Stk. 4. Når der udstedes autorisation i
medfør af stk. 1 eller 2, kan Søfartsstyrelsen, såfremt
den, der autoriseres, ønsker det, indgå aftale om
begrænsning af den autoriseredes ansvar for skader, der
indtræffer på grund af simpel uagtsomhed under udførelse
af de opgaver, som autorisationen omfatter.
§ 23. Erhvervsministeren kan fastsætte
regler om, at skibe med en længde på 45 m og derover skal
være optaget i registeret hos et autoriseret klassifikationsselskab.
Kapitel 9
Betaling og sikkerhedsstillelse i forbindelse med
afholdelse af syn og tilbageholdelser
§ 24. Syn af skibe, der foretages af
Søfartsstyrelsen, er gratis, jf. dog stk. 2 og 4 samt § 25, 2. pkt.
Stk. 2. Stk. 1 omfatter ikke
1) syn og godkendelser m.v., som foretages af Søfartsstyrelsen,
selv om de er omfattet af en autorisation meddelt i henhold til § 22,
2) syn, som foretages af Søfartsstyrelsen, fordi der er givet
fritagelse fra regler fastsat i medfør af § 23 om optagelse i
klassifikationsselskabers registre,
3) syn, der efter anmodning udføres uden for sædvanlig
arbejdstid,
4) første hovedsyn af skibe, som foretages i udlandet, samt
andre syn, der efter anmodning foretages i udlandet, eller
5) aftalte syn, der ikke har kunnet påbegyndes, må afbrydes
eller ikke har kunnet afsluttes inden for en fastsat normtid på grund
af værftets, rederiets eller disses repræsentanters forhold.
Stk. 3. De i §§ 22 og 23 nævnte
klassifikationsselskaber, andre virksomheder og enkeltpersoner kan
kræve betaling for deres arbejde.
Stk. 4. Såfremt der ved inspektion af et udenlandsk
skib er konstateret fejl, som gør tilbage-holdelse af skibet
berettiget, kan Søfartsstyrelsen opkræve betaling for
inspektionen. Tilbageholdelsen ophæves ikke, før der er sket
fuldstændig betaling eller stillet sikkerhed herfor.
§ 25. Erhvervsministeren fastsætter regler
om normtider for lovpligtige syn af skibe og om betaling for de i § 24, stk.
2 og 4, nævnte syn m.v. Erhvervsministeren fastsætter endvidere
regler om betaling for ikke lovpligtige syn og syn, der foretages på
udenlandske skibe, herunder skibe under bygning, samt om betaling r
godkendelse af skibsudstyr eller af fartøjer.
Kapitel 10
Skibstilsynsrådet
§ 26. Erhvervsministeren nedsætter
Skibstilsynsrådet, der
1) rådgiver Erhvervsministeriet og Søfartsstyrelsen
vedrørende sikkerhed til søs,
2) følger udviklingen inden for lovens område og
3) fremsætter ønsker og forslag vedrørende
lovgivningen om sikkerhed til søs og den dertil knyttede
administration.
Stk. 2. Skibstilsynsrådet består af en af
ministeren udnævnt formand samt i øvrigt af et af ministeren
nærmere fastsat antal medlemmer omfattende repræsentanter for
rederne, de søfarende og skibsværfterne. Ministeren kan udpege
repræsentanter for andre erhverv som medlemmer.
Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter rådets
forretningsorden.
Kapitel 11
Arbejdsmiljøråd og
arbejdsmiljøtjenester
§ 27. Erhvervsministeren kan oprette
arbejdsmiljøråd, som har til formål at fremme de ansattes
sikkerhed og sundhed om bord. Arbejdsmiljørådene
sammensættes med et ligeligt antal repræsentanter for
arbejdstagere om bord og arbejdsgivere for disse. Skibstilsynsrådet
fastsætter regler om udvælgelse af medlemmer til
arbejdsmiljørådene.
Stk. 2. Til varetagelse af sikkerheds- og
sundhedsarbejdet for personer, der arbejder om bord, opretter
arbejdsmiljørådene en arbejdsmiljøtjeneste under deres
område.
Stk. 3. Erhvervsministeren yder tilskud til
konsulenttjeneste for arbejdsmiljørådene samt til
arbejdsmiljøtjenesternes rejser til skibe, som befinder sig uden for
Danmark.
Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter regler om
arbejdsmiljørådenes og arbejdsmiljøtjenesternes
opbygning, opgaver, funktioner og finansiering.
Kapitel 12
Straffebestemmelser
§ 28. Med bøde, hæfte eller
fængsel i indtil 1 år straffes den, der
1) overtræder §§ 9-13 eller 19, stk. 2, og
2) den, der ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i
henhold til loven eller i henhold til forskrifter udstedt i medfør af
loven.
§ 29. Den, der foranlediger grundstødning,
forlis eller anden søulykke ved grov fejl eller grov
forsømmelse i tjenesten, straffes med bøde eller hæfte,
medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme
gælder, hvis den pågældende gentagne gange ved fejl eller
forsømmelse foranlediger en sådan begivenhed.
Stk. 2. Den skibsfører, der på grov
måde eller gentagne gange navigerer eller behandler skibet i strid med
godt sømandskab, straffes med bøde eller hæfte. Den
skibsfører, der undlader at gøre sig bekendt med de påbud
og forskrifter, der gælder for skibsfarten i de farvande, skibet
besejler, og på de steder, som skibet anløber, straffes med
bøde eller hæfte.
Stk. 3. Har den, der fører et skib eller i
øvrigt udfører arbejde om bord i et skib i en stilling af
væsentlig betydning for sikkerheden, nydt spiritus eller andre
rusmidler i et sådant omfang, at vedkommende er ude af stand til at
udføre sin tjeneste på fuldt betryggende måde, straffes
den pågældende med bøde, hæfte eller fængsel i
indtil 2 år, medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning.
Stk. 4. Under skærpende omstændigheder kan
retten til at gøre tjeneste som skibsfører, styrmand eller
maskinmester ved dom frakendes for et bestemt tidsrum indtil 5 år eller
for bestandig. Anklagemyndigheden sender i så fald vedkommendes
sønæringsbevis og udskrift af dommen til Erhvervsministeriet.
Erhvervsministeren kan, når 5 år er forløbet efter endelig
dom, tilbagegive den frakendte ret.
Stk. 5. Frakendes en skibsfører, styrmand eller
maskinmester retten til at gøre tjeneste, bestemmes det ved dommen,
henholdsvis om skibsføreren kan gøre tjeneste som styrmand, og
om styrmanden eller maskinmesteren kan gøre tjeneste i stilling af
lavere grad. Erhvervsministeren meddeler ham i så fald fornødent
sønæringsbevis. Delvis frakendelse kan dog ikke finde sted ved
overtrædelser efter stk. 3.
Stk. 6. Skønner politiet ved overtrædelser
efter stk. 3, at betingelserne for at frakende en person retten til at
føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller maskinmester
foreligger, kan det midlertidigt fratage ham denne ret, dog at vedkommende
dommer, inden spørgsmålet endeligt afgøres ved dommen,
kan ophæve den af politiet trufne bestemmelse. Afsiges der frifindende
dom i 1. instans og dommen påankes af anklagemyndigheden, kan denne,
hvor forholdene særligt taler for at opretholde fratagelsen af retten
til at føre skib eller gøre tjeneste som styrmand eller
maskinmester under anken, indbringe spørgsmålet for
appelinstansen, der træffer afgørelse herom ved kendelse.
§ 30. Forsømmer skibsføreren i
tilfælde af skibssammenstød, eller hvor skibet ved sin sejlads
eller på lignende måde forårsager skade på et andet
skib eller ombordværende personer eller gods, så vidt det kan ske
uden særlig fare for eget skib, dets besætning og passagerer, at
yde det andet skib og dettes besætning og passagerer al hjælp,
som er mulig og fornøden til frelse fra den opståede fare, samt
til at opgive sit eget skibs radiokaldesignal, navn og hjemsted såvel
som sted eller havn, hvorfra det kommer, og hvortil det er bestemt, straffes
den pågældende med bøde eller hæfte.
Stk. 2. Den, der med forsæt til at unddrage sig
tjenesten, undlader at indfinde sig om bord i rette tid eller forlader
skibet, straffes med bøde eller hæfte, hvis vedkommende
indså eller burde indse, at rømning ville medføre fare
for menneskeliv eller skibet.
§ 31. Straffen efter § 29, stk. 1 og 2, kan stige
til fængsel i indtil 1 år, såfremt der foreligger
skærpende omstændigheder, jf. § 32, stk. 1 og 2, og til
fængsel i indtil 2 år, såfremt overtrædelsen er
begået forsætligt. Straffen efter §§ 28 og 30 kan stige
til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis
overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov
uagtsomhed.
§ 31 a. Søfartsstyrelsen kan i sager om
overtrædelse af regler udstedt i medfør af § 3,
nr. 3, der ikke skønnes at ville medføre
højere straf end bøde, i et bødeforelæg
tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har
begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere
angiven frist at betale en i bødeforelægget angivet bøde.
Fristen kan efter anmodning forlænges af Søfartsstyrelsen.
Stk. 2. Retsplejelovens regler om krav til indholdet af
et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig,
finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.
Stk. 3. Vedtager den, der har begået
lovovertrædelsen, bøden, bortfalder videre
forfølgning.
§ 31 b. Når der på et skib er sket
overtrædelse af bestemmelser udstedt i medfør af § 3, nr. 3, kan
det tilbageholdes af politiet eller Søfartsstyrelsen.
Stk. 2. Tilbageholdelse kan ske, hvis det er
nødvendigt for at sikre et krav på betaling af bøde og
sagsomkostninger, dog kun, indtil de nævnte beløb er betalt
eller der er stillet sikkerhed herfor. Sker dette ikke inden for 2
måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der søges
fyldestgørelse i skibet. Tilbageholdelse kan dog ikke ske, hvis den,
der havde rådighed over skibet, var uberettiget i besiddelse af
skibet.
Stk. 3. Ved iværksættelse af tilbageholdelse
i henhold til stk. 1 finder retsplejelovens kapitel 74 om
beslaglæggelse anvendelse med de ændringer, der følger af
stk. 1 og 2.
§ 32. Ved straffens udmåling skal det
betragtes som en skærpende omstændighed, at der
1) ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred
eller fremkaldt fare herfor,
2) tidligere er afgivet forbud eller påbud for samme eller
tilsvarende forhold eller
3) ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en
økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
Stk. 2. Det skal betragtes som en særlig
skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket
skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 1, nr.
1.
Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er
opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af
bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn
til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk
fordel.
Stk. 4. I forskrifter, der udstedes i medfør af
loven, kan der fastsættes straf af bøde, hæfte eller
fængsel i indtil 1 år. Det kan endvidere fastsættes, at
straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år
under tilsvarende omstændigheder som nævnt i stk. 1.
Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 13
Ikrafttræden m.v.
§ 33. Loven træder i kraft den 1. marts
1999.
§ 34. Lov om skibes sikkerhed m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 594 af 26. juni 1996, og lov om skibsfartens
betryggelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 29. september 1988,
ophæves samtidig.
Stk. 2. Regler udstedt i medfør af de i stk.1
nævnte love forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.
Stk. 3. Overtrædelse af de i stk. 2 nævnte
regler straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 4. Certifikater og andre dokumenter udstedt i
medfør af de i stk. 1 nævnte love bevarer deres gyldighed indtil
udløbet af den i dokumentet fastsatte frist.
§ 35. I søloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 39 af 20. januar 1998, ophæves §§ 164,
510, 511 og 512.
§ 36. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt
eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de ændringer,
der følger af de særlige færøske og
grønlandske forhold.
Lov nr. 316 af 5. maj 2000 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2000.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de
ændringer, der følger af de særlige færøske
eller grønlandske forhold.
Søfartsstyrelsen, den 21. juni 2000
Christian Breinholt
/Poul Carstensen
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af:
Rådets direktiv nr. 89/391/EØF, EFT 1989, L 183 s. 1 om
iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af
arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet.
Rådets direktiv nr. 89/655/EØF, EFT 1989, L 393 s. 13 om
minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med
arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet, (andet
særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv
89/391/EØF), som ændret ved Rådets direktiv 95/63/EF, EFT
1995, L 335 s. 28.
Rådets direktiv nr. 89/656/EØF, EFT 1989, L 393 s. 18 om
minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med
arbejdstagernes brug af personlige værnemidler under arbejdet, (tredje
særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv
89/391/EØF).
Rådets direktiv nr. 89/686/EØF, EFT 1989, L 399 s. 18 om
indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om personlige
værnemidler, som ændret ved Rådets direktiv nr.
93/68/EØF, EFT 1993, L 220 s. 1 og nr. 93/95 EØF, EFT 1993, 276
s. 11.
Rådets direktiv nr. 90/269/EØF, EFT 1990, L 156 s. 9 om
minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med manuel
håndtering af byrder, som kan medføre risiko for især ryg-
og lændeskader hos arbejdstagerne (fjerde særdirektiv i henhold
til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).
Rådets direktiv nr. 90/394/EØF, EFT 1990, L 196 s. 1 om
beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være
udsat for kræftfremkaldende stoffer (sjette særdirektiv i henhold
til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), som ændret ved
Rådets direktiv 97/42/EF, EFT 1997, L 179 s. 4.
Rådets direktiv nr. 91/383/EØF, EFT 1991, L 206 s. 19 om
supplering af foranstaltningerne til forbedring af sikkerheden og sundheden
på arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et tidsbegrænset
ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold.
Rådets direktiv nr. 91/628/EØF, EFT 1991, L 340 1991 s. 17,
om transport af levende dyr, som ændret ved Rådets direktiv
95/29/EF, EFT 1995, L 148 s. 52.
Rådets direktiv nr. 92/58/EF, EFT 1992, L 245 s. 23 om
minimumsforskrifter for signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed
under arbejdet (niende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i
direktiv 89/391/EØF).
Rådets direktiv nr. 92/85/EØF, EFT 1992, L 348 s. 1 om
iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden
og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, der er gravide, som lige har
født hjemme eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til
artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).
Rådets direktiv nr. 93/103/EF, EFT 1993, L 307 s. 1 om
minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed under arbejdet om bord på
fiskerfartøjer (trettende særdirektiv i henhold til artikel 16,
stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).
Rådets direktiv nr. 94/25/EF, EFT 1994, L 164 s. 15 om indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om
fritidsfartøjer.
Rådets direktiv nr. 94/57/EF, EFT 1994, L 319 s. 20 om fælles
regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn
af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse
dermed, som ændret ved Kommissionens direktiv 97/58/EF EFT 1997, L 274
s. 8.
Rådets direktiv nr. 95/21 EF, EFT 1995, L 157 s. 1 om
håndhævelse over for skibe, der anløber
Fællesskabets havne og sejler i internationale farvande under
medlemsstaternes jurisdiktion, af internationale standarder for skibes
sikkerhed, for forureningsforebyggelse samt leve- og arbejdsvilkår om
bord, som ændret ved Rådets direktiv 98/25/EF, EFT 1998, L 157 s.
1 og Kommissionens direktiv 98/42/EF, EFT 1998, L 133 s. 19.
|