Dokumentet er Historisk
Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om dykkerarbejdets sikre udførelse

 

I medfør af § 13, § 14, stk. 2, § 20 og § 24, stk. 6, i lov om dykkerarbejde og dykkermateriel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 18 af 7. januar 2000, § 3 og § 32, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 554 af 21. juni 2000, og efter bemyndigelse fra erhvervsministeren fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1. Denne bekendtgørelse finder bortset fra offshoredykkeropgaver anvendelse for dykkerarbejde, når dette foregår på dansk territorium og kontinentalsokkel eller fra danske skibe og på dykkedybder indtil 50 meter.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for besætningsmedlemmer på et udenlandsk skib, der udfører dykkerarbejde på det pågældende skib, og for personer under Forsvarskommandoen, der udfører dykkerarbejde i tjenesten.

Stk. 3. Ved dykkerarbejde fra danske skibe i udlandet kan der anvendes udenlandske dykkere uden erhvervsdykkerbevis, når de pågældende dykkere ikke tilhører skibets besætning.

Definitioner

§ 2. Følgende definitioner anvendes i denne bekendtgørelse:

1) Arbejdsjournal: En oversigt, hvor alle relevante oplysninger for en given dykning registreres.

2) Behandlingskammer: Et behørigt udstyret trykkammer beregnet for planlagt overfladedekompression og for behandling af dykkersyge.

3) Dekompressionskammer: Et behørigt udstyret trykkammer placeret på dykkerstedet beregnet for planlagt overfladedekompression.

4) Dykkerarbejde: En arbejdsopgave, der udføres under vand, til hvis udførelse der kræves anvendelse af åndedrætsudstyr, og som normalt udføres mod vederlag. Udførelse af særlige dykkeropgaver såsom redningsopgaver eller lignende, herunder opgaver, som løses af kommunale redningsberedskaber, betragtes som dykkerarbejde, uanset om arbejdet udføres uden vederlag. Dykkerarbejde omfatter al klargøring på dykkerstedet fra før første dykker går i vandet og indtil sidste dykker har forladt vandet, kammer eller andet miljø og ikke længere er omgivet af tryk større end atmosfærens tryk. Dykkerarbejde omfatter ikke opgaver, der udføres i forbindelse med rekreativ dykning.

5) Dykkerlæge: Læge, der er udpeget af Søfartsstyrelsen til at foretage helbredsundersøgelse af dykkere.

6) Dykkermateriel: Alt materiel og udstyr, herunder hjælpemateriel, der anvendes i forbindelse med dykning.

7) Dykkersted: Den platform, kaj, skib mv., hvorfra dykkerarbejdet finder sted.

8) Dykkeruddannelse: Dykkeruddannelse i henhold til bekendtgørelse om dykkeruddannelse.

9) Dykkerudrustning: En sammensætning af dykkermateriel, som gør det muligt at opretholde åndedrættet ved ophold i vand 0,4 meter eller mere under overfladen.

10) Kurv: Transportplatform uden luftlomme.

11) Logbog: En oversigt, hvor alle relevante oplysninger for den enkelte dykkers dykninger registreres.

12) Offshoredykkeropgaver: Dykkerarbejde ved faste eller flytbare anlæg, der anvendes i forbindelse med efterforskning og indvinding af kulbrinter i undergrunden, ved rørledninger mellem sådanne anlæg samt dykkerarbejde, hvor det af hensyn til dykkeropgavens art, omfang og de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold er nødvendigt at stille tilsvarende skærpede krav.

13) Overfladeforsynet dykker: Dykker, som iklædt dykkerudrustning forsynes med åndemiddel fra overfladen gennem en eller flere slanger (umbilical).

14) Rekreativ dykning: Dykning for sportens og fornøjelsens skyld, samt undervisning i forbindelse dermed.

15) Åben klokke: Klokke med luftlomme, hvor det ikke er muligt at etablere større tryk i luftlommen end i det omgivende vand.

Undtagelsesbestemmelser

§ 3. Søfartsstyrelsen kan undtage fra bestemmelserne i §§ 4 - 26, når der benyttes særlige arbejdsformer, herunder anvendelse af alternative standarder, anvendelse af særlige dykkerudrustninger eller dykkersystemer samt når der foreligger andre særlige forhold, som af Søfartsstyrelsen skønnes at tilgodese en lige så sikker udførelse af dykkerarbejdet.

Arbejdets udførelse

§ 4. Dykkerarbejde skal i alle led planlægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

§ 5. Dykkerarbejdet skal være tilrettelagt således, at dykkerens og andet dykker- og hjælpepersonels sikkerhed og helbred sikres bedst muligt under hensyntagen til opgavens art, omfang og dykkersted mv.

Stk. 2. Dykkeren skal sikre sig, at dykkerudrustningen er i orden, før den tages i brug.

Stk. 3. Dykkeren eller dykkerlederen, hvor en sådan er udpeget, skal instruere hjælpepersonel om deres pligter i forbindelse med dykkerarbejde.

Stk. 4. Dykkeren skal have fornøden tid til hvile og søvn. Ved dykkerarbejde fra et skib finder sømandslovens hviletidsbestemmelser anvendelse. Ellers finder arbejdsmiljølovens bestemmelser anvendelse.

Stk. 5. Det må ikke pålægges en dykker at dykke, hvis denne føler sig utilpas, utryg eller på anden måde mindre egnet dertil.

Stk. 6. Har indehaveren af et dykkerbevis været uarbejdsdygtig på grund af nedennævnte, må denne ikke genoptage dykning, før erklæring om arbejdsdygtighed fra en dykkerlæge har været forevist arbejdsgiveren:

1) Arbejdsudygtighed på grund af sygdom eller skade i mere end 20 dage.

2) Indlæggelse på hospital eller klinik.

3) Graviditet.

4) Enhver sygdom eller tilstand, der medfører brug af optiske eller mekaniske midler.

5) Enhver sygdom eller tilstand, der medfører regelmæssig eller tilbagevendende medikamentel behandling.

6) Hvis der i den helbredsmæssige godkendelsesperiode i øvrigt opstår tvivl om, hvorvidt dykkeren opfylder helbredskravene.

Stk. 7. I forbindelse med enhver tryksætning skal dykkeren føre en logbog, der er godkendt af Søfartsstyrelsen. Hver indførsel om en dykning eller tryksætning skal underskrives af dykkeren og af dykkerlederen. Er der ingen dykkerleder, underskrives logbogen af arbejdsgiveren, eller af skibsføreren, såfremt dykkeren er ansat i rederiet.

Stk. 8. Ved dykkerarbejde skal der føres en arbejdsjournal, der er godkendt af Søfartsstyrelsen. Udskrevne logbøger og arbejdsjournaler skal af henholdsvis dykkeren og arbejdsgiveren opbevares i mindst 5 år efter sidste indførsel. Hvis der er rejst sag for retten vedrørende dykkerarbejdets udførelse i det tidsrum logbogen eller arbejdsjournalen omfatter, skal disse opbevares, indtil sagen endeligt er afgjort.

Stk. 9. Dykkeren skal mindst hver 24. måned gennemgå et genopfriskningskursus i førstehjælp, der er godkendt af Søfartsstyrelsen.

§ 6. Der skal udpeges en dykkerleder, hvis 3 eller flere dykkere udfører en dykkeropgave.

Stk. 2. Dykkerlederen skal have bestået de krævede prøver og kurser, som giver ret til at udføre dykkerarbejde med det materiel, som anvendes til den pågældende opgave. Herudover skal dykkerlederen kunne godtgøre, at have mindst 2 års praktisk erfaring med erhvervsdykning samt have erfaring med den pågældende dykkeropgave.

Stk. 3. Dykkerlederen må ikke deltage i dykning under varetagelse af sit hverv som dykkerleder eller varetage opgaver, der er dykningen uvedkommende. Endvidere må dykkerlederen ikke have været udsat for overtryk inden for de seneste 12 timer.

Stk. 4. Dykkerlederen skal sørge for tilrettelæggelse, gennemførelse, fordeling og ledelse af det arbejde, der er forbundet med den pågældende opgave samt for, at den kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Dykkerlederen skal sørge for, at alt dykker- og hjælpemateriel, der anvendes, er i sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig stand og i overensstemmelse med gældende bestemmelser.

Stk. 5. Hvis der er 1 eller 2 dykkere, og der således ikke er udpeget en dykkerleder, jf. stk. 1, påhviler det dykkeren at sikre sig, at fornødent hjælpemateriel, udstyr og værktøj mv. er i forsvarlig stand og i overensstemmelse med gældende bestemmelser.

§ 7. Arbejdsgiveren udpeger i samråd med dykkeren eller dykkerlederen, hvor en sådan er udpeget, en dykkerassistent. Ved dykning fra skib udpeges dykkerassistenten i samråd med skibsføreren, såfremt dykkeren er ansat i rederiet.

Stk. 2. Dykkerassistenten skal kunne dokumentere et fornødent kendskab til arbejdet, enten ved at have et dykkerbevis, der er udstedt af Søfartsstyrelsen eller ved at have gennemgået et kursus for dykkerassistenter, der er godkendt af Søfartsstyrelsen.

Stk. 3. Dykkerassistenten skal mindst hver 24. måned gennemgå et genopfriskningskursus i førstehjælp, der er godkendt af Søfartsstyrelsen, for at kunne fungere som dykkerassistent.

Stk. 4. Dykkerassistenten må ved dykkerarbejde ikke betjene mere end en dykker eller varetage andre opgaver, der er dykkerens sikkerhed uvedkommende.

Stk. 5. Ved dykkerarbejde skal et dykkerteam være tilpasset den enkelte opgave, men skal dog mindst bestå af en dykker og en dykkerassistent samt yderligere en person, som til enhver tid skal kunne assistere dykkeren og dykkerassistenten.

Stk. 6. Dykkerteamet skal kunne kommunikere på et sprog, der er forståeligt for hele teamet.

§ 8. Ved dykninger, hvorunder dekompressions- eller behandlingskammer indgår, skal der ved dykkestedet befinde sig en person, som ikke udfører dykning, med dykkeruddannelse eller en anden relevant uddannelse, som er godkendt af Søfartsstyrelsen. Personen skal være fortrolig med betjening af kammer og brug af dykke-, dekompressions- og behandlingstabeller og må ikke have været udsat for overtryk inden for de seneste 12 timer.

§ 9. Der skal foretages en risiko og arbejdspladsvurdering for de enkelte arbejdsopgaver. Ved særlig risikobetonede opgaver skal denne udarbejdes skriftligt.

Stk. 2. Ved dykning under særlige vanskelige eller risikobetonede forhold skal der være en reservedykker samt en reservedykkerassistent klar til øjeblikkelig undsætning, eller der skal foretages lige så hensigtsmæssige sikkerhedsforanstaltninger, som skal godkendes af vedkommende dykker. Vanskelige forhold kan fx være dykning i overdækkede kanaler, rør, vanskeligt tilgængelige vrag eller tilsvarende.

§ 10. Personer, der er beskæftiget i forbindelse med dykning, skal af dykkerlederen, eller når en sådan ikke er udpeget, af dykkeren, være nøje instrueret om deres pligter og om forhold, der kan have betydning for dykkerens sikkerhed.

§ 11. Arbejdsgiveren skal anmelde arbejdsulykker og forgiftningstilfælde ved dykkerarbejde til Søfartsstyrelsen. Ved dykning fra skib foretages anmeldelsen dog af skibsføreren. Anmeldelsen skal ske, hvis ulykken eller forgiftningen har medført uarbejdsdygtighed i 1 dag eller mere udover tilskadekomstdagen.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen skal endvidere underrettes ved

1) alle behandlinger i tryktank, der relaterer til dykning,

2) hvis der indtræffer uheld, der kunne have medført væsentlig personskade,

3) brand,

4) miljømæssig eller materiel skade, eller

5) skade på tredjemands ejendom.

Stk. 3. Hvis der indtræffer en dykkerulykke med personskade, skal der af hensyn til senere undersøgelser snarest muligt afspærres for den resterende åndemiddelmængde i åndemiddelkilde og fordelingssystem. Åndemiddelmateriel må så vidt muligt ikke betjenes eller justeres, ligesom andet materiel anvendt under dykningen ikke må fjernes, før Søfartsstyrelsen har afholdt kontrolsyn.

§ 12. Dykkerarbejde må kun udføres af personer med gyldigt bevis som overfladeforsynet erhvervsdykker.

Stk. 2. Dykkerarbejde, hvortil der anvendes blandingsgas, samt dykkerarbejde på mere end 50 meters dybde, må kun foretages af erhvervsdykkere, der har bestået prøve i blandingsgasdykning.

§ 13. Uanset bestemmelserne i § 12, kan personer med gyldigt bevis som SCUBA-dykker udføre dykkerarbejde ned til 25 meters dybde, med en udrustning der ikke er overfladeforsynet, og som anvender atmosfærisk luft som åndemiddel. Sådant arbejde er dog begrænset til lettere dykkerarbejde,

1) der er tilrettelagt på en sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig måde,

2) der ikke kræver brug af andet end håndværktøj, og

3) hvor der ikke foretages planlagt dekompression i forbindelse med dykningen.

§ 14. Dykkerarbejde, som omfatter skæring, svejsning, højtryksspuling (30 bar eller derover) eller sprængning må kun udføres af personer med gyldigt bevis som overfladeforsynet erhvervsdykker, efter at disse har gennemgået et kursus i sådant arbejde.

Stk. 2. Redningsdykning må udføres af personer med henholdsvis bevis som SCUBA dykker eller overfladeforsynet erhvervsdykker, efter at disse har gennemgået et kursus i sådant arbejde.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte kurser skal være godkendt af Søfartsstyrelsen. Dykkerbeviset skal være påtegnet herom af Søfartsstyrelsen eller den, som Styrelsen har bemyndiget hertil.

Stk. 4. Den, der anvender dykkere til arbejde som nævnt under stk. 1 og 2, skal sikre sig, at dykkerne har dykkerbevis med den påtegning, der er krævet under stk. 3.

Generelle bestemmelser

§ 15. Over eller i det område, hvor dykkerarbejde foregår, må der ikke udføres arbejde, som kan forringe dykkernes sikkerhed.

Stk. 2. Forinden gnistfremkaldende eller penetrerende arbejde påbegyndes, skal det sikres, at der ikke er ætsende og/eller eksplosivt materiale i fast, flydende eller gasformig tilstand indespærret i det objekt, hvorpå der skal arbejdes.

Stk. 3. Forinden arbejde, hvorunder der anvendes hjælpeudstyr, specialværktøjer eller sprængstoffer påbegyndes, skal dykkeren nøje sætte sig ind i de arbejdsinstrukser, der er givet af fabrikanten.

Stk. 4. Ved arbejde med skæring, svejsning eller højtryksspuling eller værktøj, der kræver energiforsyning fra overfladen, skal der foruden en dykkerassistent være fornødent mandskab til betjening af energiforsyningen. Energiforsyningen skal være konstant bemandet under arbejdet. Hvis dykkerassistenten ikke kan have direkte kontakt med den, der betjener energiforsyningen, skal der etableres anden direkte kommunikationsmulighed mellem dem.

Skadelige stoffer

§ 16. Under dykkerarbejde ved udløbsledninger og andre steder, hvor skadelige stoffer kan forekomme i farlige koncentrationer, skal der være foretaget følgende foranstaltninger:

1) Før dykningen skal forureningens karakter og omfang, herunder eventuel fare for eksplosion, undersøges. Dykkere samt hjælpepersonellet skal være orienteret herom. Der skal træffes sådanne foranstaltninger, at syge eller tilskadekomne kan komme under lægebehandling uden unødig forsinkelse.

2) Dykkeren skal være beskyttet mod hudkontakt med omgivelserne ved anvendelse af tørdragt med enten hjelm eller helmaske samt tætsluttende handsker.

3) Der skal på arbejdsstedet være rent vand til afspuling af dykker og udstyr inden dykkerudrustningen tages af.

4) Der skal forefindes øjenskylleflaske klar til brug.

Materiel, udstyr og værktøj mv.

§ 17. Dykkerstedet skal være afmærket med signalfigurer mv. i overensstemmelse med de gældende internationale søvejsregler, samt de bestemmelser, der er angivet i bekendtgørelser om særlige regler for sejlads i visse danske farvande.

Stk. 2. Der skal være sikre kommunikationsmuligheder mellem de skibe, fartøjer mv., der deltager i dykningen. Hvis forholdene tilsiger det, skal der endvidere være et afviserskib eller -fartøj med kommunikationsmulighed til andre forbipasserende skibe og fartøjer.

§ 18. Der skal forefindes materiel af sådan art og udformning, at dykkeren let og sikkert kan komme i og op af vandet.

Stk. 2. Hvis udsætningsarrangementet er placeret mere end 5 meter over vandoverfladen, skal dykkeren anvende kurv eller åben klokke under udsætningen.

§ 19. Under arbejde på stillinger, ved ophold på dykkerlejder, under forhaling samt transport på dykkerplatforme eller lignende skal dykkeren være sikret mod fald.

Stk. 2. Ved dykning med SCUBA-udrustning kan dykkeren undlade at bære en redningsdragt velegnet til dykning, hvis det efter den risikovurdering, der er nævnt i § 9, stk. 1, skønnes at indebære en større risiko at bære en redningsdragt end at undlade at bære denne. Vurderingen indføres i arbejdsjournalen eller vedhæftes denne.

§ 20. Under dykning skal dykkeren være i forbindelse med dykkerassistenten og/eller dykkerlederen via telefonforbindelse og livline.

Stk. 2. Under dykning, hvor anvendelse af livline medfører forøget risiko, kan forbindelsen undtagelsesvis udelades, hvis det efter den risikovurdering, som er krævet i § 9, stk. 1, skønnes at indebære en større risiko at anvende livline end at undlade dette. Der skal i stedet foretages andre lige så hensigtsmæssige sikkerhedsforanstaltninger. Vurderingen indføres i arbejdsjournalen eller vedhæftes denne.

§ 21. Dykkeren eller dykkerlederen, hvor en sådan er udpeget, skal sikre sig, at drivskruer og tilsvarende på skibe og fartøjer, der benyttes i forbindelse med dykning eller på dykkerstedet, ikke sættes i gang under dykkerarbejdet, medmindre de er afskærmede, og der er taget sådanne forholdsregler, at dykker, livline mv. ikke kan tage skade. Dykkeren skal underrettes, inden skruer tages i brug.

§ 22. Hjælpemateriel og -udstyr skal under dykning være hensigtsmæssigt og solidt placeret eller fastspændt.

Stk. 2. Værktøj og apparater, der medbringes og benyttes under dykningen, skal være indrettet, udformet og afskærmet således, at dykkerudrustning og materiel ikke kan tage skade.

Stk. 3. Mekanisk virkende værktøj og apparater skal være indrettet, så de ikke utilsigtet kan sættes i gang, og så de automatisk standser, når de slippes af dykkeren. Sker energitilførslen til sådanne værktøjer og apparater fra overfladen, skal tilførslen let kunne afbrydes af det mandskab, der er udpeget dertil, jf. § 15, stk. 4.

Stk. 4. Under anvendelse af støjgivende værktøjer, luftværktøj, højtrykspistoler og lignende skal dykkeren have egnet høreværn til rådighed.

§ 23. Dekompressions- eller behandlingskammer beregnet for det antal personer, der skal dekomprimeres samtidig, skal forefindes ved dykkerstedet, når de forhold, der er nævnt i § 5, stk. 1, tilsiger dette eller i tilfælde, som nævnt under stk. 2 og 3, i denne paragraf.

Stk. 2. Ved dykkerarbejder skal der være dekompressionskammer ved dykkestedet hvis:

1) dykningen i henhold til godkendte tabeller kræver dekompression af længere varighed end 20 minutter, eller

2) der dykkes til større dybder end 25 meter.

Stk. 3. Behandlingskammer skal forefindes ved dykkestedet, hvis:

1) dykningen i henhold til godkendte tabeller kræver dekompression af længere varighed end 60 minutter, eller

2) dykning til større dybder end 40 meter.

Stk. 4. I forbindelse med større arbejder kan Søfartsstyrelsen uanset bestemmelserne i stk. 2 og 3 kræve, at der forefindes et behandlingskammer ved dykkerstedet.

Stk. 5. Personer under dekompression skal overvåges, og personer under behandling i kammer skal være ledsaget af en hjælper i kammeret. Slusen skal være afblæst til atmosfæretryk, når der kun er en person i kammeret.

§ 24. Ved ethvert dykkersted skal der forefindes et førstehjælps- og genoplivningsudstyr og dykke-, dekompressions- og behandlingstabeller, som er godkendt af Søfartsstyrelsen.

Stk. 2. Beskyttelseshjelm til brug på land og i vandet skal forefindes, hvis forholdene tilsiger det.

Åndemidlers renhed, sammensætning, mængde, deklaration mv.

§ 25. Åndemidler skal med hensyn til renhed, sammensætning, mængde, deklaration mv. opfylde bestemmelserne i bekendtgørelse om dykkermateriel.

Stk. 2. Anvendes atmosfærisk luft som åndemiddel under dykning, skal åndemiddelkilden ved dykningens begyndelse indeholde tilstrækkelig med åndemiddel under hensyn til dykketid og dybde.

Stk. 3. Åndemiddelkilder, der ikke frembæres af dykkeren, skal, uanset åndemidlets sammensætning under dykningen, til enhver tid indeholde reserveåndemiddel tilstrækkeligt til 5 minutters ophold på dykkedybden, medmindre dykkeren kan tilføres tilsvarende åndemiddelmængde fra en særskilt reservekilde. Denne skal være tilsluttet og klar til brug, inden dykningen påbegyndes.

Stk. 4. Uanset åndemidlets sammensætning skal dykkere, der tilføres åndemiddel gennem slange fra overfladen, fra åben dykkerklokke eller lignende endvidere medbringe en nødåndemiddelmængde, der tillader dykkeren et ophold af 5 minutters varighed på den maksimale dykkedybde.

Stk. 5. De reserve- og nødåndemiddelmængder, der er nævnt under stk. 3 og 4 i denne paragraf, beregnes ved et åndemiddelforbrug svarende til 40 liter/minut på den pågældende dybde.

Arbejdsgiverens, skibsførerens og rederens forpligtelser

§ 26. Arbejdsgiveren skal sikre, at dykkerarbejdet udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse. Ved dykning fra skibe påhviler denne forpligtigelse tillige skibsføreren og rederen, jf. §§ 9 og 10 i lov om sikkerhed til søs.

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 27. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år den, der overtræder §§ 4 - 26.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

Stk. 3. Ved straffens udmåling efter stk. 1 og 2 skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at

1) der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor,

2) der tidligere er afgivet påbud efter § 18 for samme eller tilsvarende forhold, eller

3) der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 4. Det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 3, nr. 1.

Stk. 5. Er der ved en overtrædelse opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel, konfiskeres denne efter reglerne i straffelovens 9. kapitel. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn hertil ved udmåling af en bøde, herunder en eventuel tillægsbøde.

Stk. 6. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 28. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. september 2000.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 478 af 17. juni 1999 om dykkerarbejdets sikre udførelse ophæves.

Stk. 3. Kursusbeviser vedrørende skæring og svejsning, trykspuling samt sprængning udstedt i henhold til §§ 12 -14 i bekendtgørelse nr. 30 af 15. januar 1988 om betryggelse ved erhvervsdykkerarbejde og om erhvervsdykkerarbejdes sikre udførelse, bevarer deres gyldighed indtil videre.

 

 

Søfartsstyrelsen, den 1. september 2000

Hans Christensen

/Palle Kristensen