Cirkulære om ændring af bekendtgørelse om
vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning samt om grundvandsbeskyttelse
1. Ændring af bekendtgørelsens § 5
Vandindvindingsplanlægningen, som den er beskrevet i bekendtgørelsens § 4,
har afgørende betydning for planlægningen inden for de andre fysiske sektorer
og hermed for disse sektorers arealanvendelse og lokalisering. Der kan f.eks.
være tale om placering af virksomheder eller andre aktiviteter, som kan true
grundvandet med forurening, herunder lossepladser og specialdepoter,
udpegning af områder hvor tæt nedsivning af spildevand kan finde sted,
beskyttelse af højt målsatte vandløb og vådområder mod påvirkning af
vandindvinding, placering af særlig vandkrævende industri eller udpegning af
jordbrugsområder, som kræver vanding.
Væsentlige dele af vandindvindingsplanlægningen får derfor afgørende
betydning for regionplanlægningen i relation til ovennævnte forhold og skal
principielt indgå i regionplanen, jfr. miljøministeriets cirkulære om
vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning af 25. februar 1980.
Disse forhold skal som hovedregel behandles i 1. normaltillæg til
regionplanen. Forslaget til tillægget skal offentliggøres pr. 1. januar 1985.
For hovedstadsområdets vedkommende behandles de nævnte forhold i forslaget
til regionplantillæg 1982, som blev offentliggjort i slutningen af marts
1983.
Med vedtagelsen af den nye vandforsyningslov i 1978 og udsendelsen af
bekendtgørelsen om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning med
tilhørende cirkulære i januar 1980 er det formelle grundlag for
vandindvindingsplanlægningen fastlagt. Endvidere har miljøstyrelsen samtidig
udsendt et omfattende vejledningsmateriale som grundlag for planlægningen.
På denne baggrund finder miljøstyrelsen, at forslag til
vandindvindingsplan bør færdiggøres senest 1. januar 1985.
Der er hermed sikret en rimelig tidsfrist for den første generation af
vandindvindingsplaner, og planerne kan indgå i første normaltillæg til
regionplanen, der som en væsentlig del indeholder en udbygning af
planlægningen for det åbne land.
Miljøministerens godkendelse af vandindvindingsplanen kan tidligst ske
samtidig med godkendelsen af normaltillægget til regionplanen.
Ved denne godkendelsesprocedure sikres det, at amtsrådet kan foretage de
nødvendige konsekvensændringer i forslaget til vandindvindingsplan som følge
af eventuelle ændringer i forslaget til regionplantillæg i forbindelse med
offentlighedsproceduren eller miljøministerens godkendelse af tillægget.
2. Grundvandsbeskyttelse
i relation til vandindvindingsplanlægningen og anden planlægning
I forbindelse med amtsrådenes færdiggørelse af de første
vandindvindingsplaner finder miljøstyrelsen det væsentligt at understrege
forbindelsen mellem opgørelsen af de vandforekomster, der vil være til
rådighed for vandindvinding, jfr. § 4 i bekendtgørelsen om vandindvindings-
og vandforsyningsplanlægning, og beskyttelsen af grundvandet mod forurening,
jfr. miljøbeskyttelseslovens kap. 3. Ved grundvand forstås her alle
forekomster, der er tilgængelige for vandindvinding og egnede til
vandforsyningsformål (såvel almen vandforsyning som andre formål), uanset om
de i vandindvindingsplanen er udpeget som værende til rådighed for
vandindvinding, jfr. § 4, litra c i ovennævnte bekendtgørelse.
Ved kortlægning af grundvandsressourcerne på grundlag af de geologiske,
hydrogeologiske og hydrokemiske forhold (den hydrogeologiske kortlægning) vil
der fremstå en række områder, hvor jordlagene ikke egner sig for
vandindvinding (ringe permeabilitet) eller, hvor grundvandskvaliteten ikke er
egnet til vandforsyning. Det bemærkes, at der ikke nødvendigvis stilles de
samme kvalitetskrav til grundvandet, for at det kan anvendes til forskellige
formål, f.eks. drikkevand, gartnerivanding, markvanding, kølevand m.v.
Den hydrogeologiske kortlægning giver samtidig grundlag for vurderingen af
grundvandsforekomsternes naturlige beskyttelse mod forurening, og dermed for
en overordnet sårbarhedskortlægning i regionen. Der kan herved udpeges
områder, hvor grundvandsressourcerne er særlig velbeskyttede mod forurening.
Udpegningen af sådanne områder, hvor de geologiske, hydrogeologiske og
hydrokemiske forhold giver grundlag for at antage, enten
at jordlagene ikke egner sig for vandindvinding, eller
at grundvandets kvalitet ikke egner sig til vandforsyningsformål (såvel
almen vandforsyning som andre formål) eller en uforholdsmæssig omfattende og
kostbar vandbehandling ville være nødvendig, eller
at grundvandsressourcerne er særlig velbeskyttede mod forurening,
vil være en vigtig del af vandindvindingsplanlægningen og et væsentligt
grundlag for planlægning af den fremtidige beliggenhed af de virksomheder
m.v., som der af hensyn til forebyggelse af forurening af vandressourcerne må
stilles særlige beliggenhedskrav til jfr. § 61 f i lov om miljøbeskyttelse.
Specielt kan i denne forbindelse nævnes beliggenheden af affaldsdepoter, som
er omtalt i cirkulære af 25. februar 1980 om vandindvindings- og
vandforsyningsplanlægning og cirkulære af 16. december 1982 om ændring af lov
om miljøbeskyttelse.
Det forudsættes, at grundlaget for denne områdeudpegning er den viden og
det basisdatagrundlag, som er tilvejebragt eller løbende tilvejebringes i
forbindelse med vandindvindingsplanlægningen. Der skal derfor ikke
nødvendigvis iværksættes yderligere undersøgelses- eller
kortlægningsaktiviteter i denne anledning, men områdeudpegningen skal ses som
en naturlig forlængelse af kortlægningen af vandressourcernes beliggenhed,
størrelse og kvalitet.
I visse områder vil det ikke være muligt at bedømme grundvandsforholdene
tilstrækkeligt sikkert på grund af for få eller helt manglende geologiske og
hydrogeologiske oplysninger. Sådanne områder kan derfor ikke umiddelbart
vurderes med henblik på en sådan områdeudpegning.
Det bemærkes, at det ved konkrete lokaliseringsønsker inden for de
udpegede områder i almindelighed vil være nødvendigt med detaljerede
hydrogeologiske undersøgelser af lokalitetens egnethed ved placering af en
given virksomhed. En konkret vurdering af virksomhedens indretning og
produktion er naturligvis i denne forbindelse også afgørende for vurderingen
af den aktuelle forureningstrussel.
Det er samtidig vigtigt at understrege, at omfanget af de anvendelige
grundvandsressourcer ikke er en fast størrelse, men bl.a. begrænses af såvel
naturlige som menneskeskabte påvirkninger af grundvandet. Det er derfor en
nødvendig del af vandindvindingsplanlægningen at overvåge
grundvandskvaliteten og grundvandsstanden. Denne overvågning må tage sigte på
at vurdere såvel de naturlige variationer som specielle påvirkninger af
grundvandsforekomsterne som følge af menneskelige indgreb, f.eks.
affaldsdeponering, nitratnedvaskning, grundvandsindvinding m.v.
Endvidere kan overvågningen være grundlag for vurdering af
grundvandsstandens betydning for de betydelige naturfredningsmæssige
interesser, der knytter sig til mange vådområder.
Det bemærkes i denne forbindelse, at en væsentlig del af datagrundlaget
for en sådan grundvandsovervågning tilvejebringes gennem det løbende tilsyn
med vandforsyningsanlæg og gennem konkrete overvågningsprogrammer i
amtskommunerne igangsat med henblik på klarlægning af konkrete
problemstillinger, f.eks. saltvandsindtrængning i grundvandsreservoirer,
udsivning fra affaldsdepoter m.v.
Miljøstyrelsen anser det for vigtigt, at den regionale overvågningsindsats
organiseres og koordineres på en sådan måde, at resultaterne er umiddelbart
tilgængelige, f.eks. som grundlag for regionale og landsdækkende oversigter.
Ud over at være en naturlig del af vandindvindingsplanlægningen er såvel
den regionale sårbarhedskortlægning som grundvandsovervågningen grundlaget
for en koordineret og samlet indsats for beskyttelsen af vore
grundvandsressourcer, jfr. kapitel 3 og § 61 f i lov om miljøbeskyttelse.
Miljøstyrelsen, den 5. december 1983
Jens Kampmann
/ Erling Rørdam